Her er forskellen:

Præsidentiel og parlamentarisk

styreform

Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer.

Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

USA og Danmark? Denne guide giver dig et hurtigt overblik over, hvordan

ledere vælges, hvordan magten fordeles, og ikke mindst hvordan den udøves i

med udgangspunkt i USA og Danmark.

●●●

Af Berlingske Research. Oktober 2012.

B.DK/PLUS

2

03 Parlamentarisme og præsidentialisme

04 Tabel: Her er forskellene

B.DK/PLUS

3

Parlamentarisme og

præsidentialisme

Parlamentarisme og præsidentialisme er

begge demokratiske styreformer, hvilket

betyder, at begge former er bygget op

omkring et folkestyre i modsætning til

autoritære og diktatoriske styreformer. Men

alligevel er der en væsentlig forskel på,

hvordan ledere vælges, hvordan magten

fordeles, og ikke mindst hvordan den udøves.

Den præsidentielle styreform kendetegner sig

ved, at den udøvende magt er samlet hos en

præsident, der både er statsoverhoved og

leder af regeringen. Præsidenten kan både

vælges direkte af vælgerne eller indirekte

gennem udpegelsen af en række valgmænd,

hvilket er tilfældet i USA. Det præsidentielle

styre hænger sammen med en magtdeling,

som adskiller den lovgivende og udøvende

magt. Parlamentarisme er derimod bygget op

omkring parlamentets kontrol med, hvem der

danner regering. Kernen er det

parlamentariske princip, der går ud på, at en

regering ikke kan udnævnes eller blive ved

magten, hvis der er et flertal imod den i

parlamentet. Fælles for alle parlamentariske

systemer er, at flertallet i parlamentet kan

skille sig af med en regering eller tvinge den

til at udskrive nyvalg.

USA og Danmark repræsenterer en

henholdsvis præsidentiel og parlamentarisk

styreform. Nedenfor kan du med

udgangspunkt i USA og Danmark danne dig

et overblik over, hvor de to former adskiller

sig fra hinanden og vurdere, hvor stor

forskellen er.

Kilder: Gyldendals Den Store Danske,

Samfundslex af Carsten S. Hansen,

Peter N. Hansen og Palle Qvist (1997)

samt FT.dk

FAKTA:

Forskellen på

positiv og negativ

parlamentarisme:

Positiv: Kræver at

regeringen har et flertal bag

sig. Det skal demonstreres

ved en afstemning i

parlamentet.

Negativ: Kræver blot, at

regeringen ikke på forhånd

ved udnævnelsen vides at

have et mindretal bag sig.

Negativ parlamentarisme ses

i Danmark og gør det muligt

at danne en

mindretalsregering uden

faste støttepartier.

Parlamentarismen blev

udviklet i Storbritannien

i sidste halvdel af 1800-

tallet

Kilde: Den Store Dansk

B.DK/PLUS

4

Tabel: Her er forskellene

Præsidentialisme - USA

Parlamentarisme - Danmark

Den udøvende magt er samlet hos én person - præsidenten (og hans ministre).

Den udøvende magt deles mellem et statsoverhoved og en regering.

Præsidenten er både statsoverhoved og leder af regeringen.

Danmarks statsoverhoved er Dr. Margrethe II, mens regeringen ledes af en regeringschef. I Danmark er det statsministeren.

Statsoverhovedet er reelt valgt direkte af vælgerne, men det sker gennem vælgernes udpegelse af en række valgmænd.

Regeringen vælges gennem repræsentativt demokrati, der betyder at vælgerne indirekte bestemmer via valgte repræsentanter i Folketinget. Pladserne i Folketinget fordeles efter en metode, der kaldes forholdstalsmetoden.

Der er 538 valgmænd i alt, og kandidaten skal sikre sig mindst 270 for at blive præsident.

Danmark er inddelt i 10 store valgkredse (storkredse), der igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. Hver storkreds har et antal kredsmandater.

Bortset fra i Maine og Nebraska tildeles den vindende kandidat i en stat samtlige statens valgmænd

Kredsmandaterne fordeles mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet repræsenteret i Folketinget.

Den lovgivende magt varetages af et repræsentationsorgan. I USA er det Kongressen, som har to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.

Den lovgivende magt varetages af et repræsentationsorgan. I Danmark er det kun Folketinget, og der er derfor tale om et etkammerparlament.

B.DK/PLUS

5

Den udøvende magt varetages af præsidenten og hans ministre.

Den udøvende magt varetages af regeringen.

Den udøvende magt er uafhængig af den lovgivende magt.

Den udøvende magt er afhængig af den lovgivende, fordi sidstnævnte kan afsætte den lovgivende magt.

Præsidenten og hans ministre kan ikke drages politisk til ansvar af Kongressen

Statsministeren er politisk ansvarlig over for Folketinget

Kongressen kan kun afsætte præsidenten gennem en rigsretssag.

En regering skal træde tilbage, hvis den får et flertal i Folketinget imod sig.

Afsættelsen sker ved, at Repræsentanternes Hus anklager Præsidenten, og Senatet dømmer ham med såkaldt totredjedelsflertal.

Tilbagetrædelse sker ved, at flertallet i Folketinget vedtager en mistillidsdagsorden, dvs. kræver regeringens afgang. Det kaldes negativ parlamentarisme.