Polyfarmaci - regionsjaelland.dk · Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden om og indsigt i deres sygdom og behandling, hvilket øger patientempowerment,

PolyfarmaciMobilisering af patienternes egne ressourcer

Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012

Polyfarmaci – mobilisering af patienternes egne ressourcer

Udgivet af:Region Sjælland, september 2012Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorøwww.regionsjaelland.dk

Udarbejdet af en arbejdsgruppe: Mona Rashed, farmaceut; Mikala Holt Havn-drup, farmaceut; Kirsten Schæfer, farmaceut; Hans Okkels Birk, MSc

Medicinsamtaler gennemført af:Mona Rashed, farmaceut

ISBN: 978-87-92026-32-3

Polyfarmaci – mobilisering af patientens egne ressourcer 1

Polyfarmaci

– mobilisering af patientens egne ressourcer

Indhold Resumé ............................................................................................................................. 3

1. Indledning ......................................................................................................................5

2. Formål .......................................................................................................................... 6

3. Baggrund ...................................................................................................................... 6

4. Målgruppe .................................................................................................................... 8

5. Metodeudvikling ........................................................................................................... 9

5.1 Interview med patientambassadører ...................................................................... 9

5.2 Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune ..................................................... 9

5.3 Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom ......................... 10

5.4 Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom ............................... 11

5.5 Opsamling .............................................................................................................. 11

6 Metode .......................................................................................................................... 11

6.1 Rekruttering af projektdeltagere ........................................................................... 11

6.2 Medicinsamtaler med farmaceut .......................................................................... 12

6.2.1. Medicinafstemning ........................................................................................ 12

6.2.2. Medicingennemgang ..................................................................................... 12

6.3 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB ................................................... 13

6.4 Manuelt spørgeskema ........................................................................................... 14

6.5 Afslutning og dokumentation ................................................................................ 14

6.6 Opfølgning ............................................................................................................. 15

7. Dataindsamling og dataanalyse ................................................................................... 15

7.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB .................................................... 16

7.2 Manuelt spørgeskema ............................................................................................ 16

7.3 Opfølgningsskema ................................................................................................. 16

8. Resultater og diskussion .............................................................................................. 17

8.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB .................................................... 17

8.1.1 Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder ................................................. 17

8.1.2 Antal præparater pr. patient ........................................................................... 18

8.1.3 Antal indikationer pr. patient ......................................................................... 18


8.1.4 Antal patienter fordelt på indikationer ........................................................... 19

8.1.5 Lægemidler fordelt på indikationer ............................................................... 20

8.1.6 Antal præparater ved hjerte-kar-sygdom ....................................................... 21

8.1.7 Ændringsforslag fordelt på kategorier ............................................................ 21

8.1.8 Antal ændringsforslag pr. patient .................................................................. 22

8.1.9 Årsag til ændringsforslag ............................................................................... 23

8.1.10 Antal ændringsforslag fordelt på lægemiddelgrupper ................................. 24

8.1.11 Plan, mål og kontrol for behandling ............................................................. 25

8.2 Manuelt spørgeskema .......................................................................................... 26

8.3 Opfølgningsskema ................................................................................................ 28

8.4 Diskussion ............................................................................................................ 29

8.5 Økonomi ............................................................................................................... 30

9. Konklusion .................................................................................................................. 32

10. Referencer ................................................................................................................. 33

11. Bilag ........................................................................................................................... 35


Resumé

Indledning:

Patienter i Region Sjælland, der var i behandling med seks eller flere

lægemidler (polyfarmacipatienter), fik tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut. 53

patienter blev inkluderet i projektet, og samtalerne blev gennemført i perioden

november 2011 til og med februar 2012.

Formål:

Formålet med projektet var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne

ressourcer (patientempowerment).

Baggrund:

Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre

patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin,

hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som

bivirkninger, interaktioner og non-compliance (dvs. at behandlingen ikke følges).

Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet

med unødvendige udgifter for både patient og samfund.

Målgruppe:

Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som

ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut.

Metode:

Patienterne blev rekrutteret via en avisannonce. Inden medicinsamtalen blev

medicinen afstemt på baggrund af patientens medicinoplysninger samt regionens

elektroniske IT-system: BOB. I medicinsamtalen blev patienternes medicin

gennemgået, og der blev spurgt ind til patienternes viden om egen sygdom og

behandling, patientens tilfredshed med behandlingen, patientens måde at håndtere sin

medicin på, compliance, patientens mulige oplevelser mht. bivirkninger og symptomer,

samt patientens ønsker om forbedringer. Efter medicinsamtalen fik patienten tilsendt

et medicinskema med farmaceutens kommentarer/ændringsforslag til patientens

lægemiddelbehandling. Efterfølgende var det hensigten, at patienten videreformidlede

farmaceutens ændringsforslag til den praktiserende læge, som kunne anvende

materialet ved en medicingennemgang med patienten.

Resultater og diskussion: Der var 162 ændringsforslag til medicineringen af de 47

patienter, hvilket svarer til ca. 3 ændringsforslag pr. patient. Patienterne var samlet set

i behandling med 455 præparater, hvilket betyder, at der var ændringsforslag til ca.


hvert 3. præparat, patienterne var i behandling med. Seponering af medicin1

95 % af patienterne viste lægen skemaet og drøftede farmaceutens ændringsforslag

med lægen. Patienterne blev dermed inddraget aktivt i en drøftelse af deres medicinske

behandling. 68 % af patienterne fik ændret deres medicin efter medicinsamtalen på

baggrund af medicinskemaet med ændringsforslag.

var det

hyppigste ændringsforslag og udgjorde ca. 64 % af de foreslåede ændringer, mens

forslag til alternativt præparatvalg og dosisjustering udgjorde hhv. 17 % og 13 %.

Konklusion:

1 Seponering: Ophør af behandling med et bestemt lægemiddel.

Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden om og

indsigt i deres sygdom og behandling, hvilket øger patient-empowerment, compliance,

og patienternes kritiske stillingstagen til deres lægemiddelbehandling. Herudover fører

medicingennemgang for polyfarmacipatienter til mere rationel lægemiddelbehandling.


1. Indledning I Region Sjælland er der 240.000 kroniske patienter og 572 praktiserende læger – dvs.

at hver praktiserende læge i gennemsnit har tilmeldt ca. 400 kroniske patienter.

Kroniske patienter, som er i behandling med mange lægemidler, behandles ofte af flere

læger (læger på sygehuset, praktiserende læger samt evt. praktiserende speciallæger).

Med de mange aktører kan det være svært at få overblik over patienternes aktuelle

medicinske behandling, hvilket bevirker, at det er vanskeligt at sikre rationel

lægemiddelbehandling.

Lægemiddelenheden i Region Sjælland har gennemført et medicingennemgangs-

projekt, hvor polyfarmacipatienter, blev tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut i

eget hjem eller i Regionshuset. Der er ikke en fastlagt definition af begrebet

”polyfarmacipatient”, men i nærværende projekt blev polyfarmacipatienter defineret

som patienter i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler.

Projektet blev finansieret af Sundhedsstyrelsen som led i regeringens kvalitetsreform,

hvor der blev afsat 590 millioner kroner til en forstærket indsats over for patienter med

kronisk sygdom. 60 af de 590 millioner blev bevilget til en række projekter og

aktiviteter i Region Sjælland.

Med projektet ”Polyfarmaci – mobilisering af patienters egne ressourcer” ønskede

Region Sjælland, at teste en medicingennemgangsmodel, som primært involverede

patient og farmaceut. I projektet var det patienten, der videreformidlede farmaceutens

forslag til lægen, og der var ikke direkte dialog mellem læge og farmaceut. Farmaceuten

forsøgte at give patienten mere viden om den medicinske behandling, så patienten i

højere grad var i stand til at deltage i en dialog med lægen om egen behandling og

farmaceutens forslag.


2. Formål Formålet med dette projekt var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne

ressourcer (patient-empowerment) med henblik på:

• at håndtere og tage stilling til egen medicinsk behandling

• at deltage i en dialog med egen læge om egen medicinsk behandling

• at forbedre compliance2, concordance3

• at udnytte den enkelte patients viden om egen sygdom, så patienten kan få

indflydelse på egen lægemiddelbehandling, herunder kontrol og styring

og viden om egen medicinsk behandling

• at opnå bedre og mere rationel lægemiddelbehandling

Projektet indebar ligeledes en test af en samtalemodel og konkrete værktøjer for

praktisk gennemførelse af medicingennemgang, hvor patienten var i dialog med en

farmaceut om egen medicinsk behandling.

3. Baggrund I en Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som Sundhedsstyrelsen gennemførte i

2007, fremhævede de praktiserende læger, at mangel på tid er en barriere for

kvalitetssikring af patienters samtidige behandling med flere lægemidler. De påpegede,

at tiden bruges uhensigtsmæssigt, da meget af den samlede konsultationstid bruges på

ajourføring af medicinlister, medicinafstemning4, som har karakter af en teknisk

opgave, i stedet for medicingennemgang5

, hvor lægerne bruger deres faglighed.

Patienten bliver ofte en slags mellemmand eller budbringer af information om

medicinændringer mellem behandlerne i sundhedsvæsnet, fordi ingen af behandlerne

har det samlede overblik over patientens medicin (1,2).

2 Compliance: Udtryk for graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede

behandling (14,15). 3 Concordance: En proces omfattende medicinordination og medicinbrug der er baseret på partnerskab. Concordance

kan mere uddybende beskrives som en proces mellem en patient og en sundhedsprofessionel, hvorunder beslutninger

træffes i fællesskab, og patientens perspektiv anerkendes (14). 4 Medicinafstemning: Lægemiddellisten fra lægen afstemmes med lægemiddellisten fra eksempelvis plejehjemmet,

epikrisen eller patienten, så der er en korrekt oversigt over de lægemidler, som patienten er i behandling med (2). 5 Medicingennemgang: En struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin med det formål at optimere den

medicinske behandling (2)


Flere projekter om medicinafstemning, som har fokuseret på patientforløb på tværs af

sektorer viser, at der både mistes information om den enkelte patients medicinering, og

opstår uoverensstemmelser mellem data, da sundhedspersoner i sundhedsvæsnet har

forskellige oplysninger om, hvad patienten får af medicin. En del af forklaringen på den

manglende overensstemmelse er, at patienten behandles af flere læger, så egen læge

ikke nødvendigvis kan redegøre for patientens samlede medicin, da lægen savner

information om de enkelte ordinationer (3). I en dansk undersøgelse af 75-åriges

lægemiddelforbrug fandt man, at 31 % blev behandlet af flere læger på en gang (4).

Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får

for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen

for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner

(5,6,7) og non-compliance6

(8). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig

medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund

(9).

En stor andel af polyfarmacipatienterne er i behandling med et eller flere lægemidler

med tvivlsomme indikationer eller uden aktuel indikation for behandlingen (6). Flere

studier har vist, at compliance nedsættes ved behandling med mere end tre lægemidler

dagligt, samt hvis et lægemiddel skal indtages mere end to gange dagligt (10).

Herudover er det påvist, at behandlingskvaliteten kan være svækket ved polyfarmaci

pga. større risiko for interaktioner og bivirkninger, samt at behandlingsregimerne

bliver svære at overskue (8).

Medicingennemgang er inden for de sidste år blevet udviklet og afprøvet i flere danske

projekter. Medicingennemgang kan udføres i patientens eget hjem, i lægens praksis, på

apoteket, eller på sygehuset (9). Flere projekter har vist, at systematisk

medicingennemgang kan reducere antallet af præparater, uden at det går ud over

kvaliteten af den medicinske behandling (6,7,11).

Der er kun få projekter, hvor man har testet en samarbejdsmodel, som involverer

patient, farmaceut og læge (12,13). I et 3-årigt projekt fra Københavns Universitet har

man testet en samarbejdsmodel til medicinafstemning og medicingennemgang med

6 Non-compliance: Udtryk for graden af uoverensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den

ordinerede behandling.


deltagelse af patienter og hhv. læger og farmaceuter: Læger og farmaceuter var generelt

positivt indstillede overfor videndeling og fandt, at deres færdigheder

komplementerede hinanden: Lægen er den kliniske specialist og kender patientens

sygehistorie fra daglig praksis, mens farmaceuten i højere grad har specifik viden om

farmakoterapi, generisk substitution7 og analog substitution8

, hvilket anses for at være

et godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde. 74 % af patienterne var tilfredse

eller meget tilfredse med at deltage i projektet, 17 % fik forbedret deres compliance og

23 % fik forbedret deres viden (12).

4. Målgruppe Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at

deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Polyfarmacipatienterne blev rekrutteret

ud fra følgende inklusionskriterier:

Patienterne skulle:

• være i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler

• være myndige og selvhjulpne

• have fast bopæl i Region Sjælland

• kunne kommunikere med farmaceuten

• være orienterede i tid, sted og egne data

• have mindst én af følgende sygdomme: Diabetes, hjerte-kar-sygdom,

knogleskørhed, kroniske smerter, gigt, allergi, depression, astma eller kronisk

obstruktiv lungesygdom (KOL)

• repræsentere begge køn - helst lige mange af hver

7 Generisk substitution: Udskiftning til et lægemiddel inden for en gruppe, der indeholder det samme lægemiddelstof,

også kaldet synonympræparat (16). 8 Analog substitution: Udskiftning til et lægemiddel, som indeholder et andet lægemiddelstof, som virker på samme

sygdom/symptom og har en sammenlignelig effekt (16).


5. Metodeudvikling Inden gennemførelsen af det endelige projekt blev der gennemført fire

forundersøgelser i 2. og 3. kvartal af 2011. Der blev gennemført:

1. Interview med patientambassadører

2. Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune

3. Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom

4. Fokusgruppeinterviews med patienter med en kronisk sygdom

Formålet med gennemførelsen af de nævnte forundersøgelser var:

• at opnå større indsigt i og forståelse af, hvad det betyder at leve med en kronisk

sygdom, og hvordan livet og hverdagen påvirkes, når man lider af en kronisk

sygdom

• at kvalificere projektmetoden og projektværktøjerne, herunder

medicinsamtalernes indhold, form og varighed

• at indsamle gode idéer og erfaringer til hvordan patient-empowerment blandt

kroniske patienter styrkes

• at definere inklusionskriterier for projektets målgruppe

5.1 Interview med patientambassadører

Der blev gennemført interviews med otte patientambassadører9

fra fire

patientforeninger: To patienter fra Diabetesforeningen, to patienter fra

Hjerteforeningen, og fire patienter fra Lungeforeningen (to med astma og to med KOL).

Interviewene var med til, at belyse, hvordan patient-empowerment kunne styrkes for

patienter med kronisk sygdom.

5.2 Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune

Patienterne blev rekrutteret via hjemmeplejen i Sorø Kommune. Patientinformation og

samtykkeerklæring kan ses af bilag 1a og 1b. I pilotprojektet deltog 10

polyfarmacipatienter. Patienterne fik tilbudt en medicinsamtale i eget hjem, hvor de

9 Repræsentanter fra patientforeninger med konkrete erfaringer som patienter. Patientambassadører underviser, holder

oplæg og fungerer som vejledere for andre patienter.


sammen med en farmaceut fik gennemgået deres medicin. Efter samtalen fik de en

skriftlig tilbagemelding, med farmaceutens kommentarer og anbefalinger til deres

medicin, som blev videreformidlet til lægen, enten via farmaceuten eller via patienten

selv.

Data blev indsamlet og registreret manuelt (bilag 2). På grundlag af erfaringerne fra

pilotprojektet, blev der udviklet et elektronisk spørgeskema (medicingennemgangs-

skema) i IT-systemet BOB10

for at standardisere dataregistreringen.

5.3 Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom

I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen11) og

YouGov Danmark12

, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 671

patienter fra Region Sjælland.

Patienterne blev bl.a. spurgt om deres holdning til medicin og om deres håndtering af

egen medicinsk behandling.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at patienterne selv mente, at de havde gode

muligheder for at påvirke deres sygdom. Sammenlignet med astma- og KOL-

patienterne, betragtede diabetes- og hjerte-kar-patienterne i højere grad sig selv som

patienter. De foretog ofte hjemmemålinger, tog flere notater om deres

symptomer/bivirkninger, havde en mere positiv holdning til at indtage medicin, søgte

mere information på internettet, og havde ofte en plan for behandlingskontrol med

personlige behandlingsmål. Spørgeskemaet samt de specifikke resultater kan ses i

(bilag 3).

10 BOB (Bedst Og Billigst) er Region Sjællands medicin IT-system, som bl.a. kan bruges til at identificere

polyfarmacipatienter. Ved hjælp af BOB kan der genereres forskellige rapporter, herunder polyfarmacirapporter, hvoraf

det fremgår, hvor mange polyfarmacipatienter, der er i Region Sjælland og i den enkelte læges praksis. For hver

polyfarmacipatient findes der en præparatoversigt, som indeholder oplysninger om tilskudsberettiget medicin afhentet

på apoteket i det seneste halve år, herunder ATC-koder, indholdsstoffer og standardiserede, lægemiddelspecifikke

anbefalinger. IT-systemet er udviklet i samarbejde med Rehfeld Partners A/S. 11 Helbredsprofilen er en hjemmeside, hvor man via en personlig profil kan føre dagbog over sit helbred og indtaste sine

hjemmemålte værdier, når man måler vægt, puls, blodtryk og blodsukker derhjemme eller hos lægen. 12 YouGov Danmark er en analyse- og konsulentorganisation, som bl.a. gennemfører markeds- og interessentanalyser

og har en database med personer, som har en af de 4 diagnoser: Hjerte-kar, diabetes, astma eller KOL.


5.4 Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom

I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen) og

YouGov Danmark, blev der gennemført fire fokusgruppeinterviews med: 8 hjerte-kar-

patienter, 8 diabetes-patienter, 8 astma-patienter og 8 KOL-patienter. Det var

patienter, som alle havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som i grupper

drøftede specifikke spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen.

5.5 Opsamling

Gennemførelsen af de fire ovennævnte forundersøgelser førte til en større forståelse

for, hvordan det er at leve med en eller flere kroniske sygdomme. Forundersøgelserne

var med til at belyse, hvilken målgruppe der skulle rekrutteres til det endelige projekt.

Undersøgelserne gav ligeledes viden om, hvilke ressourcer og udfordringer kroniske

patienter har, og hvilke muligheder der er for at styrke patient-empowerment.

Ligeledes viste forundersøgelserne, at patienterne har brug for mere viden for at kunne

indgå i en dialog med lægen.

6 Metode

6.1 Rekruttering af projektdeltagere

Inden rekrutteringen af patienterne blev der sendt et orienteringsbrev ud til de

praktiserende læger i Region Sjælland, hvori de blev informeret om projektet (bilag 4).

Samme information blev også formidlet via Praksisinfo13

(bilag 5).

Der blev annonceret efter patienterne ved annonce i en husstandsomdelt ugeavis

(Søndagsavisen) i hhv. oktober og november 2011 (bilag 6). Der var 100 tilmeldinger til

projektet, og 53 patienter blev inkluderet i projektet. De resterende blev ekskluderet, da

de ikke havde fast bopæl i Region Sjælland, selv om det fremgik af annoncen, at det kun

var et tilbud til patienter i Region Sjælland.

13 Praksisinfo: Region Sjællands nyhedsbrev til de praktiserende læger i Region Sjælland som udkommer en gang om

måneden.


Patienterne fik tilsendt materiale om projektet, et tomt medicinskema samt en

samtykkeerklæring med henblik på afgivelse af informeret samtykke om deltagelse

(bilag 7a, 7b og 7c). Både medicinskema og samtykkeerklæring skulle udfyldes,

underskrives og sendes retur til projektfarmaceuten. Patienterne blev herefter

kontaktet for at aftale tidspunkt for en medicinsamtale.

6.2 Medicinsamtaler med farmaceut

Medicinsamtalerne blev gennemført i perioden fra november 2011 til og med februar

2012. Ved medicinsamtalen med farmaceuten blev evt. lægemiddelrelaterede

problemer søgt afdækket, og samtidig blev patientens faste medicin vurderet med fokus

på eventuelle forslag til ændringer.

Ved medicinsamtalen blev medicinen først afstemt (medicinafstemning) og herefter

gennemgået (medicingennemgang).

I informationsmaterialet blev det fremhævet, at patienterne kunne tage en pårørende

med til medicinsamtalen, hvilket 45 ud af 53 patienter gjorde.

6.2.1. Medicinafstemning

Medicinafstemning blev foretaget på baggrund af patientens udfyldte medicinskema,

som blev sammenholdt med medicinoplysningerne fra regionens elektroniske IT-

system (BOB). Der blev udskrevet en oversigt over patientens aktuelle medicinering

med standardiserede anbefalinger fra systemet. Anbefalingerne var udarbejdet af

lægemiddelenheden (farmaceuter og læger) og automatisk genereret i BOB for de

relevante lægemidler (ATC-koder).

6.2.2. Medicingennemgang

Som en del af medicinsamtalen blev der gennemført en medicingennemgang med fokus

på følgende områder:

• Risiko for bivirkninger og interaktioner

• Compliance

• Usikkerhed mht. substitution til kopipræparat


• Alternative forslag til præparatvalg, herunder seponering, ændring og/eller

supplerende behandling

• Underdosering og overdosering

• Hvorvidt der fandtes en individuel behandlingsplan med behandlingsmål for

den medicinske behandling for hver kronisk sygdom

• Hvorvidt der var opstillet måleparametre til egenkontrol

Yderligere blev medicinoversigten sammenholdt med regionens rekommandationer

(basislisten) samt de nationale rekommandationer fra Institut for Rationel

Farmakoterapi (IRF).

6.3 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB

Til medicinsamtalerne blev der udviklet et elektronisk medicingennemgangsskema i

BOB-systemet (bilag 8). Skemaet indeholdt en oversigt over patientens

tilskudsberettigede medicin (ATC-kode og indholdsstof) købt over en halvårlig periode,

patientens fødselsdato og køn samt lægens ydernummer. På baggrund af patientens

oplysninger blev der i skemaet tilføjet oplysninger om handelsnavn, styrke, indikation

og diagnoser. Herudover blev der for hvert præparat taget stilling til følgende

spørgsmål med definerede svarmuligheder:

• Ændringsforslag

• Årsag til ændring

• Ved du, hvorfor du får din medicin?

• Hvordan synes du medicinen virker for dig?

• Oplever du gener/bivirkninger ved din medicin?

• Tager du din medicin som aftalt med lægen?

• Er der opstillet behandlingsplan?

• Er der opstillet behandlingsmål?

• Er der opstillet en plan for behandlingskontrol?

I medicingennemgangsskemaet var det muligt at komme med kommentarer til de

enkelte præparater.


6.4 Manuelt spørgeskema

Udover det elektroniske medicingennemgangsskema blev der brugt et spørgeskema,

som blev udfyldt manuelt under medicinsamtalerne (bilag 9). Spørgeskemaet

omhandlede generelle spørgsmål, der ikke direkte vedrørte den medicin, som

patienterne var i behandling med.

Spørgeskemaet indeholdt følgende spørgsmål:

• Kender din læge al den medicin, du får?

• Får du den nødvendige information fra din læge?

• Er du tilfreds med lægens information?

• Læser du indlægssedlen på din medicin?

• Søger du information om din medicin på nettet?

• Har du fået information om din medicin på apoteket?

• Taler du med dine pårørende om din medicin?

• Glemmer du nogen gange at tage din medicin?

• Overholder du ofte de aftaler du har med din læge vedr. din behandling, sygdom

og kontroller?

• Siger du det til din læge, når der er noget du er utilfreds med, eller hvis der er

noget, du gerne vil have ændret?

• Lytter din læge til dine behov og ønsker til ændringer?

Under samtalen med patienten blev compliance vurderet, og patienterne blev

informeret om redskaber, der kunne gøre det lettere at huske medicinindtagelsen som

f.eks.: Dosisdispensering, SMS, elektroniske dagbøger, elektroniske kalendere og

doseringsæsker.

Hvor det var relevant, blev patienterne ligeledes gjort opmærksom på, hvor de

fremover kunne søge faglig information om deres sygdom og medicin, idet de blev

introduceret til hjemmesiderne:

www.sundhed.dk, www.min.medicin.dk, www.medicinmedfornuft.dk og www.medicin-it.dk.

6.5 Afslutning og dokumentation

På baggrund af det elektroniske medicingennemgangsskema (bilag 10) blev der

genereret en rapport til patienten, som indeholdt en aktuel medicinoversigt samt

http://www.sundhed.dk/�

http://www.min.medicin.dk/�

http://www.medicinmedfornuft.dk/�

http://www.medicin-it.dk/�


farmaceutens kommentarer til hvert enkelt præparat (bilag 11). Rapporten blev sendt til

patienten efter medicinsamtalen. Farmaceuten anbefalede efterfølgende patienten, og

evt. patientens pårørende, at drøfte resultatet af medicinsamtalen med egen læge.

6.6 Opfølgning

Som opfølgning på medicinsamtalen blev patienterne efter forudgående aftale

kontaktet telefonisk i marts 2012 (ca.1 - 3 måneder efter besøget) (bilag 12). Ved denne

opfølgning blev patienterne spurgt om følgende:

• Har du vist din læge det medicinskema, som du har fået tilsendt?

• Har du talt med din læge om de foreslåede medicinændringer?

• Var lægen enig i de foreslåede medicinændringer?

• Ændrede lægen medicineringen på baggrund af det udleverede medicinskema?

• Har du været tilfreds med gennemgangen af din medicin?

• Har du været tilfreds med at deltage i projektet?

• Vil du anbefale andre polyfarmacipatienter en lignende medicinsamtale/

medicingennemgang?

• Har du fået mere viden om din medicin og sygdom, efter deltagelse i projektet?

• Har du behov for en opfølgende medicingennemgang om et stykke tid, eller når

der sker medicinændringer?

• Har du fået bedre compliance efter projektet?

• Vil du fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin du er i behandling

med, og i hvor lang tid du skal være i behandling?

• Vil du fremover stille større krav til lægen mht. medicingennemgang

løbende/årligt?

Til slut blev patienterne spurgt, om de havde behov for yderligere oplysninger om deres

lægemiddelbehandling.

7. Dataindsamling og dataanalyse Data blev indsamlet under medicinsamtalerne, samt ved efterfølgende telefonisk

opfølgning. Data blev registreret i et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB, et

manuelt spørgeskema og et opfølgningsskema.



• Hvad var deltagernes gennemsnitsalder?

Følgende spørgsmål blev belyst:

• Hvor mange præparater var patienterne i gennemsnit i behandling med?

• Hvor mange og hvilke kroniske sygdomme var patienterne i behandling for?

• Hvor mange og hvilke ændringsforslag var der?

• Hvilke ændringsforslag var der?

• Hvilke årsager til ændringer var der?

• Var der opstillet behandlingsmål, behandlingsplan og plan for

behandlingskontrol?


• Hvor mange glemte nogle gange at tage deres medicin?


• Hvor mange fik information om deres medicin på apoteket?

• Hvor mange talte med deres pårørende om deres medicin?

• Hvor mange søgte information på nettet vedr. deres medicin?

• Hvor mange var tilfredse med den information, som de fik fra deres læge?

7.3 Opfølgningsskema

• Hvor mange patienter havde diskuteret farmaceutens interventionsforslag med

lægen?


• Hvor mange patienter fik ændret deres medicinering pga. det udleverede

medicinskema?

• Havde patienten oplevet at få mere viden om sygdom og medicin efter

projektet?

• Havde patienten fået bedre compliance?

• Ville patienten fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin han/hun

var i behandling med, og i hvor lang tid han/hun skulle være i behandling?


Antal indikationer pr. patient (N=47 patienter)

2

4

7

4

22 2

15

9

02468

10121416

18-50 51-60 61-70 71-80 81-90Aldersgrupper

Ant

al p

atie

nter

KvinderMænd

8. Resultater og diskussion

53 polyfarmacipatienter indgik i projektet. Seks af patienterne kunne ikke identificeres

i BOB, da BOB kun indeholder tilskudsberettiget medicin og en del af disse patienters

medicin var uden tilskud. De seks patienter indgår derfor alene i analysen af data

baseret på det manuelle spørgeskema samt opfølgningen (afsnit 8.2 og 8.3)


Som nævnt i metodeafsnittet, blev der anvendt et elektronisk

medicingennemgangsskema i IT-systemet BOB til registrering af data under

medicinsamtalen. Resultaterne for hvert emne afrapporteres og diskuteres særskilt i de

følgende afsnit. 47 patienter indgik i analysen.

8.1.1 Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder

Aldersfordelingen blandt deltagerne i projektet ses af figur 1. 28 mænd og 19 kvinder

deltog i projektet. De fleste var i alderskategorien 61-70 år. Gennemsnitsalderen var

65,8 år.

Figur 1


Antal præparater pr. patient (N=47 patienter)

37

8

2

05

10152025303540

6 - 10 11 - 15 > 15

Antal præparater

Anta

l pat

iente

r8.1.2 Antal præparater pr. patient

Af figur 2 fremgår det, hvor mange præparater patienterne var i behandling med.

Hovedparten af patienterne i projektet var i behandling med 6-10 præparater (37

patienter). 8 var i behandling med 11-15 præparater, og to var i behandling med mere

end 15 præparater. De 47 patienter blev behandlet med i alt 455 præparater svarende

til, at patienterne i gennemsnit blev behandlet med ca. 10 forskellige præparater.

Figur 2

8.1.3 Antal indikationer pr. patient

Indikationen for et ordineret lægemiddel kan bruges som et mål for, hvilke sygdomme

og symptomer patienten behandles for. Figur 3 viser, hvor mange forskellige

indikationer (hjerte-kar-sygdom, diabetes, kroniske smerter, mave-tarm-sygdom, gigt,

knogleskørhed, depression, KOL, astma, allergi, anden sygdom), der blev angivet pr.

patient. Af 47 patienter var der 9, der havde anført 1-2 indikationer, 24 der havde

anført 3-4 indikationer, og 14 der havde anført 5-6 indikationer. Resultatet tyder på, at

polyfarmacipatienter typisk lider af flere kroniske sygdomme på samme tid.


Antal indikationer pr. patient (N=47 patienter)

54

8

16

10

4

02468

1012141618

1 indikation 2 indikationer 3 indikationer 4 indikationer 5 indikationer 6 indikationer

Antal indikationer

Ant

al p

atie

nter

Figur 3

I en undersøgelse fra Region Sjælland havde 92 % af alle patienterne 3 eller flere

samtidige indikationer (6) for medicinsk behandling, mens der i nærværende

undersøgelse var 80 %.

8.1.4 Antal patienter fordelt på indikationer

Af figur 4 fremgår det, at hjerte-kar-sygdom, kroniske smerter, mave-tarm-sygdom og

diabetes var de hyppigste indikationer. Anden sygdom omfatter f.eks. hudsygdom og

vandladningsbesvær.

Der var 175 indikationer i alt fordelt på 47 patienter, hvilket svarer til, at patienterne i

gennemsnit havde 3,7 forskellige indikationer.

Da 42 ud af 47 patienter (89 %) havde hjerte-kar-sygdom, analyseres denne gruppe

nærmere under 8.1.6.


Figur 4

8.1.5 Lægemidler fordelt på indikationer

I alt blev der registreret 455 forskellige præparater (ATC-koder på 5. niveau) fordelt på

de forskellige indikationer. Fordelingen fremgår af figur 5. 195 forskellige præparater

(45 % af de anvendte præparater) blev brugt til behandling af hjerte-kar-sygdom.

Figur 5


8.1.6 Antal præparater ved hjerte-kar-sygdom

Hjerte-kar-patienter var den største polyfarmacipatientgruppe. 30 af de 42 hjerte-kar-

patienter (71 % af hjerte-kar-patienterne) var i behandling med fire eller flere hjerte-

kar-præparater (figur 6).

Figur 6

Antal præparater ved hjerte-kar sygdom (N=42 patienter)

6

1

5

7

9

6

34

1

0

2

4

6

8

10

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Antal præparater

Ant

al p

atie

nter

89 % af alle patienterne havde hjerte-kar-sygdom og kun seks patienter var i

behandling med ét præparat for deres hjerte-kar-sygdom. I en lignende undersøgelse

gennemført i almen praksis i Region Sjælland, var 82 % af patienterne i behandling

med fire eller flere præparater for deres hjerte-kar-sygdom (6).

8.1.7 Ændringsforslag fordelt på kategorier

Resultaterne viser, at der var 162 ændringsforslag til medicineringen af de 47 patienter,

hvilket svarer til ca. tre ændringsforslag pr. patient. Patienterne var i alt i behandling

med 455 præparater, hvilket betyder, at der var ændringsforslag til ca. hvert 3.

præparat.

Figur 7 viser, at seponering af medicin var det hyppigste ændringsforslag og udgjorde

64 % (105) af de foreslåede ændringer, mens forslag om alternativt præparatvalg og

ændret dosering udgjorde hhv. 17 % (28) og 13 % (21) af samtlige forslag.


Figur 7

I en lignede undersøgelse gennemført i almen praksis (6) var seponering (59 %) det

hyppigste ændringsforslag, der forekom, og forslag om alternativt præparatvalg (22 %)

(ex. billigere analog) og dosisjustering (15 %) forekom næsthyppigst. Der var

ændringsforslag til 30 % af ordinationerne. I en anden undersøgelse gennemført på

plejehjem, var seponering det hyppigste ændringsforslag (54 %), efterfulgt af

dosisjustering (24 %) og alternativt præparatvalg (16 %) (7). Der var ændringsforslag til

hvert 5. præparat.

I en lignende undersøgelse gennemført i almen praksis i Region Midtjylland (22), var

alternativt præparatvalg (33 %) det hyppigste ændringsforslag, efterfulgt af seponering

(31 %) og dosisjustering (14 %).

8.1.8 Antal ændringsforslag pr. patient

Figur 8 viser antal ændringsforslag pr. patient: Tre patienter (6 %) fik ingen

ændringsforslag. Fem patienter (11 %) fik ét ændringsforslag. De resterende 39

patienter (83 %) fik to eller flere ændringsforslag.


Figur 8

I en undersøgelse gennemført i almen praksis i Region Sjælland stillede man fire

ændringsforslag pr. patient (6). I en undersøgelse gennemført på plejehjem i Region

Sjælland stillede man ca. to ændringsforslag pr. patient (7).

I to undersøgelser gennemført af Pharmakon14

i hhv. almen praksis (17) og på

plejehjem (18) blev der stillet hhv. to og tre ændringsforslag pr. patient (18). Ligeledes

blev der i en undersøgelse gennemført i almen praksis i det tidligere Frederiksborg Amt

stillet ca. tre ændringsforslag pr. patient (19).

I en engelsk undersøgelse gennemført i almen praksis, blev der stillet 2,2

ændringsforslag pr. patient (20) og i en svensk undersøgelse 2,4 ændringsforslag pr.

patient (21).

8.1.9 Årsag til ændringsforslag

Figur 9 viser ændringsforslag fordelt på årsagskategorier. Den hyppigste årsag til

ændringsforslag var, som det fremgår af figur 9, manglende indikation (37 %).

Kategorierne manglende effekt (20 %), uhensigtsmæssigt præparatvalg (12 %) og

overdosering (10 %) forekom også hyppigt.

14 Pharmakon er Danmarks Apotekerforenings uddannelsescenter, hvor der bl.a. uddannes pharmakonomer.

Pharmakon udvikler og rådgiver om farmaceutisk praksis på apoteker og i lægemiddelindustrien.


Figur 9

Sammenlignes resultaterne af denne undersøgelse med en lignende undersøgelse, fandt

man der, at de hyppigste årsager til ændringsforslag var: Manglende indikation (47 %),

manglende effekt (26 %) og overdosering (17 %) (6).

En undersøgelse gennemført i almen praksis i Region Midtylland hvor medicintemaets

farmaceuter besøgte 20 lægepraksis og gennemgik 25 polyfarmacipatienter pr. praksis

(20) viste, at de to hyppigste årsager til ændringsforslag var effekt og behandlingsmål

(25 %), hvilket betyder, at farmaceuten havde skønnet, at behandlingsmålene ikke var

nået, eller at der blev brugt lægemidler med tvivlsom effekt. De næst hyppigste årsager

til ændringsforslag var ”interaktion/bivirkning” (21 %) og ”basisliste/økonomi” (19 %).

Der kan ikke direkte sammenlignes med resultaterne i dette projekt, da

dataregistreringen ikke er foretaget på samme måde.

I andre undersøgelser var de hyppigste årsager til ændringsforslag: Uhensigtsmæssigt

præparatvalg, uhensigtsmæssigt anvendelse og overdosering (17, 18, 19).

8.1.10 Antal ændringsforslag fordelt på lægemiddelgrupper

Figur 10 viser, hvordan ændringsforslagene fordelte sig på de forskellige

lægemiddelgrupper (ATC-koder på 2. niveau). Der var knyttet flest ændringsforslag til

følgende lægemidddelgrupper: Mavesårmedicin (A02), diabetesmedicin (A10), medicin

for blodpropper (B01), vanddrivende (C03), blodtryksmedicin ”ACE-hæmmere og A-II-


antagonister” (C09), kolesterolsænkende medicin (C10), gigtmedicin (M01) og

smertestillende medicin (N02).

Figur 10

Fordelingen af ændringsforslagene på udvalgte lægemiddelgrupper svarer til

fordelingen i en lignende undersøgelse (6).

En undersøgelse gennemført i Region Midtjylland viste en tilsvarende fordeling, idet de

hyppigste interventionsforslag fandtes i ATC-grupperne A (Fordøjelsesorganer og

stofskifte), C (Hjerte og kredsløb) og N (Centralnervesystemet). I ATC-gruppen A var

der hyppigst ændringsforlag til mavesårsmedicin (PPI) og diabetesmedicin

(tabletbehandling). I ATC-gruppen C var der hyppigst ændringsforslag til vanddrivende

medicin, A-II-antagonister og kolesterolsænkende medicin (statiner). I ATC-gruppen N

var der hyppigst ændringsforslag til stærk smertemedicin (opioider),

depressionsmedicin, beroligende medicin og sovemedicin (20).

8.1.11 Plan, mål og kontrol for behandling

I forbindelse med gennemgangen af patienternes medicin, blev de for hvert præparat

spurgt om, der er opstillet behandlingsplan, behandlingsmål og behandlingskontrol for

deres kroniske sygdom, og om de kendte deres kliniske værdier (blodtryk, kolesteroltal,

blodsukker, vægt, puls). Til det svarede de fleste hjerte-kar- og diabetespatienter, at de

var bekendt med deres kliniske værdier, og at mange selv måler dem derhjemme. De

svarede også, at der var opstillet behandlingsplan/behandlingsmål, og at de gik til


kontrol ca. hver tredje måned. Astma- og KOL-patienterne havde ikke nogen specifikke

behandlingsmål/behandlingsplaner, men gik til kontrol ca. én gang om året.

Patienterne i de resterende sygdomsgrupper svarede, at de ikke havde fastsat

behandlingsmål/behandlingsplan, og at de ikke havde aftaler om faste kontroller. De

kontaktede kun lægen ved receptfornyelse, eller hvis der opstod et nyt problem. Den

manglende kontrol kan bevirke, at behandlingsindikationen og behandlingsvarigheden

ikke altid revurderes, når først en behandling er iværksat. Patienten genbestiller i

mange tilfælde recepten via lægesekretæren, og selvom lægen godkender recepten,

tages der ikke altid stilling til, om der stadig er indikation for og effekt af medicinen

(23)

Eksempler på medicingennemgange (patient cases) er vist i bilag 13. De

lægemiddelrelaterede problemer der ligger til grund for ændringsforslagene er omtalt

og kategoriseringen under ”årsag til ændring” er fremhævet i teksten.


Til medicinsamtalerne blev patienterne også stillet mere generelle spørgsmål, som ikke

direkte vedrørte den medicin, de var i behandling med (bilag 14).

I det følgende gengives og diskuteres centrale resultater af spørgeskemaundersøgelsen:

Ja Nej Ved

ikke

Får du den nødvendige information fra din læge? 60 % 40 % 0 %

Er du tilfreds med lægens information? 62 % 38 % 0 %

Læser du indlægssedlen på din medicin? 82 % 16 % 2 %

Søger du information om din medicin på Internettet? 70 % 28 % 2 %

Har du fået information om din medicin på apoteket? 60 % 40 % 0 %

Taler du med din pårørende om din medicin? 80 % 20 % 0 %

Siger du det til din læge, når der er noget du er

utilfreds med, eller hvis der er noget du gerne vil have

ændret?

82 % 18 % 0 %

Lytter din læge til dine behov og ønsker til

medicinændringer?

78 % 22 % 0 %


62 % af patienterne var tilfredse med den information, de fik fra lægen, mens 38 % var

utilfredse med informationen. Nogle patienter fortalte under medicinsamtalen, at de

ofte havde skrevet en del spørgsmål ned vedr. deres sygdom og behandling, inden de

skulle til lægen/sygehuset. Ofte nåede patienterne ikke at stille alle spørgsmålene til

lægen eller få gennemgået den samlede medicin, fordi konsultationstiden blev brugt til

den specifikke problemstilling, som de havde bestilt tid til.

82 % af patienterne fortalte det til lægen, når der var noget de var utilfredse med, eller

når der var noget, de gerne ville have ændret. 78 % af patienterne oplevede, at lægen

lyttede til deres behov og ønsker i forhold til medicinændringer, mens 22 % svarede, at

lægen ikke lyttede til behov og ønsker.

Hovedparten af patienterne (70 %) søger information på nettet og læser indlægs-

sedlerne om deres medicin.

Lidt over halvdelen svarede, at de har fået information om deres medicin på apoteket. I

forbindelse med medicinsamtalerne fortalte patienterne, at personalet altid spørger

dem, om de har fået medicinen før og henviser til indlægssedlen i pakningen, hvis der

er noget, de er i tvivl om. Patienterne angav, at der ofte er travlt på apoteket, hvilket

medfører, at patienterne afholder sig fra at stille specifikke spørgsmål om deres

medicin. De fremhævede også, at apotekernes ekspeditionslokale ikke er diskret nok,

hvilket betyder, at de fleste afholder sig fra at stille personlige spørgsmål om deres

medicin.

80 % af patienterne svarede, at de taler med deres pårørende om deres medicin. 45 ud

af 53 patienter havde en pårørende med til medicinsamtalerne, og de pårørende deltog

i de fleste tilfælde aktivt i diskussionen. Mange patienter fremhævede, at de var glade

for, at den pårørende tog aktiv del i behandlingen, fordi det var svært at holde styr på

de mange præparater. Særligt kan det være svært at holde styr på kopipræparaterne,

som kan variere fra gang til gang.


8.3 Opfølgningsskema

Som nævnt i metodeafsnittet blev patienterne kontaktet 1-3 måneder efter

medicinsamtalen mhp. en opfølgningssamtale (bilag 15). Det lykkedes at få kontakt til

49 ud af 53 mulige patienter.

Centrale resultater af opfølgningssamtalerne præsenteres og diskuteres i det følgende:

Ja Nej Ved

ikke

Har du vist din læge det medicinskema, som du har fået

tilsendt?

95 % 5 % 0 %

Har du talt med din læge om de foreslåede medicinændringer? 95 % 5 % 0 %

Ændrede lægen medicineringen pga. det udleverede

medicinskema?

68

%

28

%

4 %

Vil du anbefale andre en lignende medicinsamtale? 98

%

0 % 2 %

Har du fået mere viden om din medicin og sygdom efter

deltagelsen i projektet?

71 % 8 % 21 %

Har du behov for en opfølgende medicinsamtale om et stykke

tid, eller når der sker medicinændringer?

51 % 19 % 30 %

Vil du fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin du

er i behandling med, og i hvor lang tid du skal være i

behandling?

47 % 31 % 22 %

Vil du fremover stille større krav til lægen mht. en årlig

gennemgang af din medicin?

40

%

21 % 39 %

Resultaterne af opfølgningssamtalen viste, at næsten alle patienterne (95 %)

efterfølgende tog initiativ til at få gennemgået deres medicin hos lægen. Patienterne

blev dermed inddraget aktivt i en drøftelse af deres medicinske behandling, og et flertal

(68 %) fik ændret deres medicin efter medicinsamtalen.

Langt hovedparten af patienterne (98 %) ville anbefale, at andre polyfarmacipatienter

fik en lignende medicinsamtale. Patienterne fremhævede, at de længe havde efterspurgt

en sådan medicinsamtale, men ikke havde kunnet få det - hverken på sygehuset eller i

almen praksis.


Patienterne fortalte, at det havde været godt at få lov til at diskutere deres medicinske

behandling med en farmaceut, fordi det gav dem mulighed for at stille mange

spørgsmål og fortælle om de bivirkninger og gener, de oplevede ved deres medicin.

8.4 Diskussion

Med medicinsamtalerne er patienternes viden og holdning til deres egen medicinske

behandling forsøgt afdækket. Patienterne ved selv, hvilken medicin de indtager,

hvordan de indtager den, og hvilke problemer de oplever i den forbindelse. Derfor er

det væsentligt, at patienterne inddrages i medicingennemgang. I dette projekt er

patienterne inddraget inden lægen foretager den kritiske gennemgang af medicinen.

Patienten får med medicinsamtalen mulighed for at diskutere den medicinske

behandling med en sundhedsfaglig person, i dette tilfælde en farmaceut, der kan

bidrage med konkret viden på området.

Medicinsamtaler mellem patient og farmaceut skal afdække patientens opfattelse af og

viden om den medicinske behandling. På baggrund af patientens beretning og

farmaceutens viden om lægemidler udarbejdes mulige ændringsforslag, der kan indgå i

lægens samlede vurdering ved en efterfølgende medicingennemgang. Da den

praktiserende læge har den kliniske viden om patienten og i sidste ende træffer

afgørelsen om patientens lægemiddelbehandling, kan det betyde, at ikke alle

farmaceutens ændringsforslag er relevante og kan implementeres.

Medicinsamtalerne bidrog til, at næsten alle patienterne ( 95 %) efterfølgende havde en

dialog med egen læge om deres medicinske behandling, og sammen med lægen

diskuterede de foreslåede ændringsforslag. Over halvdelen (68 %) fik foretaget

ændringer i deres medicin, hvorfor medicinsamtalerne og patienternes efterfølgende

dialog med lægen formentlig bidrog til bedre og mere rationel lægemiddelbehandling.

Halvdelen af patienterne (47 %) fortalte, at de fremover ville være mere opmærksomme

på valg og varighed af lægemiddelbehandlingen, især ved opstart af ny behandling.

Mange patienter (71 %) fremhævede, at de havde opnået større viden om egen sygdom

og behandling, og at de fremover vil forsøge at indgå aktivt i eget sygdomsforløb og tage

medansvar for egen behandling med hensyn til virkning, kontrol og styring. Et større


medansvar for egen behandling kan på sigt betyde bedre compliance og concordance,

hvilket også var et af projektets formål.

Halvdelen (51 %) svarede, at de havde behov for en opfølgende samtale om et stykke tid

eller når der sker medicinændringer, eksempelvis ved indlæggelse/udskrivelse fra

sygehus, nyordinationer eller ved substitution på apoteket. I disse situationer har

patienten behov for en bedre dialog om medicinen.

Medicinsamtalerne bidrog til projektets primære formål, som var mobilisering af

patienternes egne ressourcer (patient-empowerment), idet 47 % af patienterne

fremover vil være mere opmærksomme på, hvilken medicin, de er i behandling med og

hvor lang tid, de skal behandles. 40 % af patienterne vil fremover stille større krav til

den praktiserende læge mht. en årlig gennemgang af den aktuelle medicinske

behandling. En mere aktiv stillingstagen fra patientens side til

lægemiddelbehandlingen kan være medvirkende til, at patienterne fremover vil

efterspørge, at der løbende og specielt ved receptfornyelser foretages en kritisk

vurdering af lægemiddelbehandlingen.

De anvendte skemaer, såvel manuelle som elektroniske) til brug for medicinsamtaler

har vist sig at være værdifulde redskaber til indsamling og bearbejdning af data på en

struktureret måde. Disse erfaringer kan anvendes i det videre arbejde med

Helbredsprofilen og i regionens fortsatte indsats med medicingennemgang i almen

praksis. Erfaringerne med medicinsamtaler kan ligeledes udnyttes i den fremadrettede

indsats med involvering af patienter i egen behandling (patient-empowerment).

Erfaringerne fra dette projekt vil indgå i Lægemiddelenhedens planlægning af det

videre arbejde med medicingennemgang og rationel farmakoterapi, herunder arbejdet

med at styrke fokus på patientperspektivet. Det udviklede elektroniske

medicingennemgangsskema vil i fremtiden kunne anvendes ved medicinsamtaler med

patienter.

8.5 Økonomi

Som et pilotprojekt med udviklingsomkostninger har den økonomiske nettoeffekt ikke

været det afgørende i dette projekt. Pr. patient har projektet har været dyrt at

gennemføre, da udvikling af konceptet, samtaler, transport og forberedelse har krævet

mange farmaceutarbejdstimer. I en driftsfase vil timeforbruget kunne reduceres.


68 % af patienterne angiver, at medicinsamtalerne har ført til ændringer i

medicineringen. Det er ikke opgjort hvilke specifikke ændringer, der er gennemført,

hvorfor den eksakte økonomiske effekt ikke kan beregnes. Hvis ét lægemiddel

seponeres, vil patient og samfund i gennemsnit kunne spare ca. 1.550 kr. årligt, hvis der

tages udgangspunkt i en gennemsnitspris pr. lægemiddel på 4,25 kr. pr. dag.

Medicinændringerne omfatter udover seponering tillige skift til alternativt præparat,

dosisjustering og i visse tilfælde tillæg af yderligere medicin, hvilket også bør indgå i en

økonomisk vurdering.

Endelig vil der også være afledte effekter i form af øget viden, forbedret compliance og

bedre egenomsorg og en mere aktiv stillingtagen til medicin.


9. Konklusion

Med dette projekt er patientens egne ressourcer udnyttet til i højere grad at tage ansvar

for egen medicinsk behandling. Sammen med en farmaceut er 47 patienters medicin

blevet gennemgået og der er opstillet en række ændringsforslag. Patienterne har

anvendt forslagene og tilegnet viden i den videre dialog med egen læge i forbindelse

med medicingennemgang.

Projektet viser, at patienterne har vigtig viden om egen behandling, der bør medtages,

hvis der skal opnås det fulde udbytte af en medicingennemgang. Patientens oplysninger

og erfaringer kan være afgørende for valg af behandling og for at kunne tage stilling til,

hvorvidt en behandling skal fortsættes eller ændres. Farmaceuter med særlig viden om

klinisk farmaci og rationel lægemiddelbehandling kan indgå i en dialog med patientens

om dennes aktuelle medicin og kan have en rolle i forbindelse med vurdering af

patientens samlede medicin.

I dette projekt var det patientens eget ansvar at videreformidle farmaceutens

ændringsforslag til den praktiserende læge. Opfølgningssamtalerne viste, at 95 % af

patienterne havde vist lægen skemaet og drøftet farmaceutens ændringsforslag.

Patienterne er således blevet inddraget aktivt i en drøftelse af deres egen medicinske

behandling og 68 % af patienterne fik foretaget ændringer i deres medicin. Der savnes

viden om, hvorvidt medicinsamtalen inkl. ændringsforslag har været en hjælp for

lægens senere medicingennemgang.

Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden og indsigt i forhold

til deres sygdom og behandling, hvilket styrker patient-empowerment, compliance, og

patienternes kritiske stillingtagen til deres lægemiddelbehandling. Herudover fører

medicingennemgang af polyfarmacipatienter til mere rationel lægemiddelbehandling.


10. Referencer

1. Wiuff MB, Jacobsen CB, Sørensen TH, Nielsen ML. Intensiv polyfarmakologisk

behandling af patienter med type 2-diabetes I daglig klinisk praksis – en

medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Enhed for

Medicinsk Teknologivurdering, 2007. Medicinsk Teknologivurdering –

puljeprojekter 2007; 7(6)/DSI Rapport 2007.05.

2. Glintborg D. Medicingennemgang i almen praksis. Månedsskrift for Praktisk

Lægegerning 2011; 89: 5-6.

3. Hallas J. Medicinoplysningernes troværdighed. Ugeskr Læger 2006; 168: 1305.

4. Barat I, Andreasen F, Damsgaard EM. The consumption of drugs by 75-year-old

individuals living in their own homes. Eur J Clin Pharmacol. 2000; 56: 501-9.

5. Schæfer K, Mærkedahl H, Birk HO, Henriksen LO. Polypharmacy in general

practice. Dan Med Bull 2010; 57: 1-5.

6. Schæfer K, Andersen HH, Birk HO, Munck A. Polyfarmaci i almen praksis.

Pilotprojekt i Region Sjælland. 4. kvartal 2009. Sorø: Region Sjælland, 2010.

7. Havndrup MH, Nielsen HL. Systematisk medicingennemgang på ældreventer –

et samarbejdsprojekt mellem region, kommune og ældrecenter. 4. kvartal

2009. Sorø: Region Sjælland, 2010

8. Andersen SE. Polyfarmaci – for meget af det gode. Leder. Ugeskr Læger 2010;

172: 2519.

9. Knudsen P, Søndergaard B, Rossing C, Herborg H. Evidensrapport 7.

Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Hillerød: Pharmakon, 2006.

10. Compliance – om afvigelser mellem lægers ordinationer og patienters faktiske

medicinering. København: Institut for Rationel Farmakoterapi, 2006.


11. Rosholm JU. Kunsten at seponere lægemidler. Rationel Farmakoterapi 2007

(11); ?: 1-4.

12. Medisam 2010. Resultater. København: Det Farmaceutiske Fakultet, 2010.

13. Thomsen LA, Herborg H, Rossing C. Modeller for medicingennemgang i den

danske primærsektor. Hillerød: Pharmakon, 2011.

14. Heebøll-Nielsen NC. Compliance. Rationel Farmakoterapi 2007 (12); ?: 4.

15. Tomsen DV, Herborg H. Evidensrapport 9.– Compliance og concordance.

Hillerød: Pharmakon, 2005.

16. Sales Y. Forvirring om lægemiddelpriser og –substitution. Leder. Ugeskr Læger

2008; 170: 2843.

17. Pultz K, Salout M. Ydelsen medicingennemgang for ældre afprøvet på 5

apoteker. Hillerød: Pharmakon, 2005

18. Pultz K, Salout M. Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen.

Afprøvet på 5 plejehjem. Hillerød: Pharmakon, 2005

19. Dinsen C, Kirkeby B, Herborg H, Kjellberg J, Stæhr P, Søndergaard B. Klinisk

farmaceut i primærsektoren. Et udviklingsprojekt i Frederiksborg Amt.

Hillerød: Frederiksborg Amt og FKL, 2004

20. Zermansky AG, Petty DR, Raynor DK, Freemantle N, Vail A, Lowe CJ.

Randomised controlled trial of clinical medication review by a pharmacist of

elderly patients receiving repeat prescrptions in general practice. BMJ 2001;

323: 1-5.

21. Gillespie U, Alassaad A, Henrohn D et al. A Randomized Controlled Trial. A

Comprehensive Pharmacist Intervention to Reduce Morbidity in Patients 80

Years or Older. Arch Intern Med 2009; 169: 894-900.


22. Gommesen K, Ramlov AG. Klinisk farmaci i almen praksis. Viborg: Region

Midtjylland, 2010

23. Ordination af lægemidler i almen praksis, En deskriptiv undersøgelse i

solopraksis i Roskilde Amt. Ugeskr Læger 2008; 170: 26-32.

11. Bilag

Bilag 1a: Informationsfolder til patienterne

Bilag 1b: Deltagersamtykke

Bilag 2: Registreringsark til medicinsamtalerne

Bilag 3: Resultater af spørgeskemaundersøgelsen

Bilag 4: Informationsbrev til Almen Praksis

Bilag 5: Information til Praksisinfo

Bilag 6: Annonce i Søndagsavisen

Bilag 7a: Informationsfolder til patienterne

Bilag 7b: Deltagersamtykke

Bilag 7c: Medicinskema

Bilag 8: Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB (tomt)

Bilag 9: Manuelt spørgeskema

Bilag 10: Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB (udfyldt – anonymiseret

eksempel)

Bilag 11: Rapport til patient/læge med kommentarer

Bilag 12: Opfølgningsskema

Bilag 13: Medicingennemgangscases

Bilag 14: Manuelt spørgeskema inkl. svarprocent

Bilag 15: Opfølgningsskema inkl. Svarprocent


Informationsfolder til patienterne

Deltagersamtykke

Registrerings ark til medicinsamtalerne

1

Om livet med en kronisk sygdomUndersøgelse blandt mennesker med en kronisk sygdom

HovedresultaterSorø den 29 april 2011

Introduktion

Region Sjælland planlægger at udvikle en portal, som bl.a. har til formål atstøtte og motivere mennesker med en kronisk sygdom.

For at opnå en større indsigt i hvordan livet er for mennesker med en kronisk sygdom, har Region Sjælland valgt at gennemføre en undersøgelseblandt mennesker med diabetes, hjertekarsygdomme, KOL og astma.

Undersøgelsen har særligt fokus på at belyse emner som egenomsorgog medicin, hvilket også afspejler sig i denne præsentation.

Undersøgelsen kan være med til at afdække hvilke grupper af menneskerUndersøgelsen kan være med til at afdække hvilke grupper af mennesker, som er mest disponeret for Region Sjællands kommende portal.

Denne præsentation gengiver en række udvalgte hovedresultater.

Det er planlagt, at supplere undersøgelsens resultater med en fokusgruppeinden for hver af de medtaget patientgrupper.

2

Resumé

Et stort flertal (76%) mener selv at de kan være med til at påvirke deres sygdom.Det gælder stort set alle med diabetes (94%), mens det til sammenligning kun udgør64% blandt dem med en hjertekarsygdom.

Der synes at være stor åbenhed omkring det at have en kronisk sygdom, men det er kun i få tilfælde at man drøfter sin sygdom med andre patienter.

Der synes at være en direkte sammenhæng mellem oplevelse af livskvalitet ogmuligheden for selv at påvirke ens sygdom.

Det er et mindretal (39%) som har opstillet en plan for personlige behandlingsmål. 90% af de som har en plan, oplyser at de følger den .

Langt størstedelen af mennesker med diabetes og hjertekarsygdom foretager hjemmemålinger. Det er et mindretal som noterer noget om deres sygdom. (undtaget bivirkninger)

59% har ikke noget imod at tage medicin igennem længere tid.

22% er nervøse for at blive afhængig af medicin.

Et stort flertal (78%) benytter hjemmesider om sygdom og behandling, når de søger information.

Kontakt til andre med samme sygdom er næsten ikke udbredt (6%).

14% har deltaget på et kursus/patientuddannelse om deres egen sygdom.

Undersøgelsens univers

Brutto/Netto interviews: 671/521

Region Sjælland adskiller sigikke nævneværdigt fra de øvrigeregioner ‐ hverken i relation til universets sammensætning eller

RegionSjælland

Kønsfordeling:

Kvinder 49%Mænd 51%

Aldersfordeling:

18‐29 år 6%30‐39 år 12%40‐49 år 17%50‐59 år 26%60‐74 år 33%

universets sammensætning eller i de afgivne svar.

7%

17%

20% 34%

22%

75+ år6%

3

Brug af medicin blandt kronikere ‐ generelt

Det gjorde jeg sidst jeg fik en recept på noget medicin for min sygdom?

4

Jeg har ikke noget imod at tage medicin igennem længere tid

Jeg er nervøs for at blive afhængig af medicin

5

Jeg tager altid så lille en dosis medicinsom muligt

Jeg prøver at undgå at tage medicin

6

Jeg regulerer altid doseringen, så den passer til mig

100%

Enig (NET)

Jeg tager altid medicin, når jeg er syg

45%

40%42%

57%

46%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

0%

10%

20%

30%

Total Diabetes Hjertekarsygdom KOL Astma

7

Jeg søger typisk yderligere information om den medicin, jeg tager

Jeg registrerer mine bivirkninger, f.eks. i form af egne noter, information til læge eller pårørende?

Informationsbrev til Almen Praksis

Information til praksisinfo

Annonce i Søndagsavisen

Informationsfolder til patienterne

Deltagersamtykke

Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB (tomt)

Manuelt spørgeskema

Udfyldt medcingennemgangsskema

Rapport til patient/læge

Opfølgningsskema

Medicingennemgangscases Case 1 Mand. Født 1940. Diagnoser: Åreforkalkning, blodprop i 2001, 2002 og 2004 og hjertestop i 2006.

Lægemidler: Cordarone, Imdur, Centyl m. KLC, Furix, Selo-zok, Simvastatin, Magnyl.

Lægemiddelrelaterede problemer:

• Cordarone - Bivirkninger i form af mave gener, muskelsmerter og lysfølsomhed.

Interaktion med Simvastatin.

• Imdur – Anden årsag. Patienten i tvivl om behandlingsvarighed og dosis

• Centyl m. KCL – Anden årsag. Patienten i tvivl om behandlingsvarighed og dosis. Fik den

ikke genordineret sidst han blev udskrevet fra sygehuset.

• Furix – Overdosering. Patienten får 480 mg dgl. Den anbefalede dosering er 20-160 mg

dgl. Patienten i tvivl om behandlingsvarighed og dosis. Vil gerne tilbage til Centyl m. KCL.

• Simvastatin – Interaktion med Cordarone

• Magnyl – Overdosering. Patienten får 150 mg dgl. Den anbefalede dosis er 75 mg dgl.

Case 2 Kvinde. Født 1953. Diagnoser: Kroniske smerter i ryggen, gigt i fingrene, diskusprolaps i ryggen og

nakken. Lægemidler: Kreon, Mandolgin, Pinex, Lamotrigen, Seroplex, Magnesia, Vagifem, Ipren,

Imozop.


• Kreon – Bivirkninger i form af konstant forstoppelse eller diarré. Patienten i tvivl om

behandlingsvarighed og om der er indikation for behandlingen.

• Mandolgin – Manglende effekt. Patienten er ikke smertedækket nok. Har konstante

smerter.

• Lamotrigen – Manglende effekt. Patienten synes ikke at have effekt af Lamotrigen.

• Seroplex – Bivirkninger i form af muskelsmerter og ledsmerter.

• Vagifem – Anden årsag. Behandlingen er stoppet, selvom patienten ønsker at fortsætte

denne behandling.

• Ipren – Uhensigtsmæssigt præparatvalg. Ipren virker ikke på patientens gigt. Patienten

kan ikke bruge fingrene længere pga. gigten.

• Imozop – Overdosering. Patienten er blevet afhængig af behandlingen, og vil gerne

ophøre med behandlingen. Patienten får 7,5 mg x 1 dgl, og har fået det i over et år.

Case 3 Mand. Født 1933. Diagnoser: Diabetes, hypertension og hjerteflimre. Lægemidler: Metformin,

Amaryl, Januvia, Hjertemagnyl, Marevan, Furix, Metoprololsuccinat, Amlodipin, Losarstad, Rasilez,

Crestor, Panodil, Xalatan, Visicare, Danfusin, Kalk, Jern C, Pantoprazol, Betolvex, Inspra.


• Marevan – Anden årsag. Patienten er i tvivl om han både skal være i behandling med

magnyl og marevan.

• Furix – Manglende indikation. Patienten får 240 mg dgl. Den anbefalede dosering er 20-

160 mg dgl. Patienten har ingen ødemer i kroppen.

• Rasilez – Interaktion/kontraindiaktion. Må ikke ordineres til diabetes patienter i

behandling med ACE-hæmmer eller A-II-antagonsit.

• Crestor - Økonomi/basisliste. Dyrt præparat, som ikke er anbefalet. Patienten har ikke

prøvet at være i behandling med simvastatin først.

• Pantoprazol - Manglende indikation. Patienten har ikke nogen refluks eller andre mave

problemer. Patienten får 40 mg x 2 dgl.

• Inspra – Økonomi/basisliste. Dyrt præparat, som ikke er anbefalet. Patienten har ikke

prøvet at være i behandling med et billigere alternativ f.eks. Spiron.

Manuelt spørgeskema inkl. svarprocent

Opfølgningsskema inkl. svarprocent

Polyfarmaci – mobilisering af patienternes egne ressourcer

Udgivet af:Region Sjælland, september 2012Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorøwww.regionsjaelland.dk

Udarbejdet af en arbejdsgruppe: Mona Rashed, farmaceut; Mikala Holt Havn-drup, farmaceut; Kirsten Schæfer, farmaceut; Hans Okkels Birk, MSc

ISBN: 978-87-92026-32-3

PolyfarmaciMobilisering af patienternes egne ressourcer

Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012

Documents

Polyfarmaci - regionsjaelland.dk · Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden om og indsigt i deres sygdom og behandling, hvilket øger patientempowerment,