PLF-BLADETPLF-BLADET

- en forening for plejefamilier

TEMA:Netværk

3SEPTEMBER

2009

TEMA: NETværk

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann han@plejefamilierne.dkMarianne Listmli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: han@plejefamilierne.dk

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:Elin Grauslund Hansenelin@plejefamilierne.dk

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List IT & Kommunikation 27627300

Foto: Indian Summer i Sønderjylland (private fotos)

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder .........................................................side 3Tema: Netværk ..........................................side 5Kan naboen fungere som netværk? ...........side 6Den positive tilgang til livet som plejefamilie ......................................... side 7Spørgsmål til plejeforældre ................ side 8Netværksmøder ................................. side 11Netværksansvarlige ............................ side 12Hvordan er det at være netværksansvarlig ............................... side 14Netværk for børn ................................ side 15Netværk på kryds og tværs ................. side 16Klub X ................................................ side 17Min aflastningsfamilie er mit netværk side 18Netværk for plejefamiliensegne børn ............................................ side 18Samtale og netværksgrupper for børn og unge ....................................... side 19Afslutning af temaet ........................... side 20Nyt fra ankestyrelsen .......................... side 22Anbringelsesstatistik .......................... side 24Bestyrelsen ......................................... side 25Nedsættelse fa plejefamiliers løn ....... side 26Nyt satspulje projekt .......................... side 27Pressemeddelelse Barnets reform ....... side 28Brevkasse ........................................... side 30Efteruddannelse .................................. side 32 PLF sommercamp 2009 ..................... side 35Sommercamp billeder ........................ side 36Plejebørnenes dag 2009 ...................... side 38Netværksgrupper ................................ side 39Temadage ........................................... side 40Oversigt PLF blade ............................ side 42Boganmeldelser .................................. side 43PLF kalender ...................................... side 46

2

3

TEMA: NETværk

Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

LEDER

Medens jeg sidder her og skriver denne leder, kan jeg på DR’s hjem-meside læse, at nye forskningsresultater fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI viser at der årligt er mere end 10 % af anbragte børn og

unge der flytter anbringelsessted.

Resultatet offentliggøres under overskriften ”Plejefamilier og Institutioner må give op”. Resultaterne viser, at hver femte flytning skyldes, at plejefamilier og institutioner reelt gav op overfor de pågældende børn og unge.

Undersøgelsen giver ikke noget svar på årsa-gerne til de afbrudte anbringelser, men en af de angivne årsager er manglende relationer til de voksne på anbringelsesstedet.

Statistisk set ser det ud til, at de fleste brud sker når børnene kommer i puberteten.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for væ-sentlig støtte til plejefamilierne i den periode. Det er imidlertid ikke det eneste der er behov for.

Som vi fra PLF’s side har påpeget i forbin-delse med arbejdet med Barnets Reform, så er der et stort behov for, at plejefamilierne bliver uddannet til at varetage de opgaver, som man beder dem løse.

Arbejdet som plejefamilie, hvor man bruger sit hjem som arbejdsplads og sin familie og sit sociale netværk som arbejdsredskab kræver en særlig viden, og en særlig indsigt, som primært kan erhverves via uddannelse sammen med andre plejefamilier.

Som plejefamilier arbejder vi i dagligdagen uden kolleger, som vi kan have den daglige faglige sparring med, samtidig med, at det som nævnt er vores hjem der udgør ram-merne for vores arbejde.

I Plejefamiliernes Landsforening arbejder vi målrettet og intenst på at opbygge og støtte netværk over hele landet med henblik på at skabe og udvikle det faglige fællesskab, som vi ikke har i vores hverdag.

Vi møder i vores hverdag mange problem-stillinger, som handler om vores plejebørns udvikling, deres særlige problemstillinger, sociale udfordringer og den indsats vi skal sætte ind overfor dem for at give dem mu-lighed for at udvikle sig til velfungerende og aktive voksne.

Vi forholder os til samarbejde med dagin-stitutioner, skoler, fritidsaktiviteter og ikke mindst til børnenes biologiske familier, som vi som plejefamilier skal kunne rumme.

Vi arbejder på at sikre børnene sociale relatio-ner i hverdagen, hvor de kan lære og udvikle de sociale kompetencer, de skal have for at kunne klare sig i deres fremtidige liv.

Vi har samarbejdsrelationer med anbringende myndigheder. Samarbejde der desværre ikke altid er uproblematisk, dels fordi vi ikke altid bliver tilstrækkeligt informeret, ikke altid bliver hørt i børnesagerne på trods af at vi besidder det nærmeste kendskab til børnene og dels fordi almindelige ansættelsesretlige forhold ikke altid er i orden eller ikke altid bliver respekteret.

Netværkene fungerer som ERFA grupper, hvor plejefamilierne kan udveksle erfaringer og supervisere og rådgive hinanden. Samtidig fungerer de som faglige fællesskaber, hvor medlemmerne mødes og drøfter faglige spørgsmål og hvor man afholder temadage med fagligt input udefra.

Hvis vi som plejefamilier skal løfte de opgaver i forhold til udsatte børn og unge, som kommunerne har brug for at få løst, uden at så mange plejeforhold bryder sammen som tilfældet er nu, så er der behov for uddannel-se af plejefamilier, udbygning af netværk og ordentlige arbejdsforhold for plejefamilierne.

Vi må håbe, at det arbejde Folketinget i disse dage laver med Barnets Reform vil imøde-komme disse behov og derved skaber grund-lag for en bedre indsats for udsatte børn og unge.

TEMA: NETværk

TEMAMEN HVAD ER NETVÆRK?I Politikens ordbog står der, at netværk er et system af forbindelser mellem enheder. Men det forklarer ikke godt nok hvad netværk er.

Derfor har vi lavet følgende forklaring på, hvad vi mener netværk er:

”Et net, der arbejder for en, og som jeg også arbejder for – det går begge veje”.

NETVÆRK

Temat om ”netværk” blev først og frem-mest valgt på grund af, at psykolog Niels Peter Rygaards udtalelse på Plejefamiliernes Landsforenings konference på Christiansborg den 25. marts, gjorde et tankevækkende indtryk på os. Niels Peter Rygaard sagde ”at netværksgrupper for plejeforældre findes stort set kun på privatbasis. Alt for mange plejefamilier lever helt isoleret”

Men vi valgte også temaet ud fra følgende to udtalelser, der er sagt på to netværksmøder:

• ”Netværksgruppemøderne er det eneste sted, hvor jeg kan tale om mine følelser for plejebarnet – både de legale og de mindre charmerende”.

• ”Det er underligt, men der er ingen i min omgangskreds, der forstår, hvor hårdt det somme tider er at være plejefamilie – nå! Det må jeg bruge min netværksgruppe til”.

HVORFOR HAR VI VALGT DETTE TEMA?

4

5

TEMA: NETværk

TEMA HVORDAN ER DETTE TEMA BYGGET OP? Vi starter med at beskrive, hvad vi mener et netværk er. Herefter forklarer vi ”Hvorfor vi har valgt dette tema om netværk”.

Marianne List har skrevet ”Omkring det pro-fessionelle plejearbejde kan naboer, familie og venner ikke være netværk bl.a. på grund af tavshedspligten”.

Under afsnittet ”Netværksgrupper for pleje-forældre” har Karin Terp skrevet ”Den posi-tive tilgang til livet som plejefamilie”.

Herefter svarer syv plejeforældre og en net-værksgruppe på spørgsmålet ”Hvad betyder din netværksgruppe for dig?”.

Annette Sigetty har forsat sin artikel fra sep-tember sidste år om ”Langbordene”.

Under afsnittet ”Fra de netværksansvarlige” har Dorthe Mortensen skrevet ”Det betyder meget, at det fungerer”. Herefter skriver Elisabeth Rasmussen ”Hej her er en lille tilbagemelding fra den netværksansvarlige i Børkop”.

Bodil Krog har skrevet om ”Hvordan er det at være netværksansvarlig, hvad giver det mig?”.

Birgitte Sidor afslutter afsnittet fra de net-værksansvarlige med ”Få de nye plejeforæl-dre med”.

Under afsnittet ”Netværk for plejebørn” har vi beskrevet forskellige arrangementer, hvor plejebørnene er i centrum. Vi starter med en beskrivelse af ”Plejebørnenes dag” og PLFs

”Sommercamp” samt ”Frikvarter” en net-værksgruppe for plejebørn.

Janie Hørdum Brasen og Hanne Niemann har skrevet ”Netværk på kryds og tværs”.

Herefter har Lisbet Gotfredsen og Anne Rasmussen skrevet om ”KLUB X - et mø-dested for sårbare unge mellem 13 og 18 år uden veludviklede sociale kompetencer”.

Et tidligere plejebarn afslutter afsnittet om netværk for plejebørn med ”Min aflastnings-familie er også mit netværk”.

Under afsnittet ”Netværk for plejefamiliens egne børn” har en plejefamilies eget barn skrevet om ”Jeg har en klassekammerat, hvis far og mor også er plejeforældre”.

Herefter et lille politisk indslag om ”Samtale- og netværksgrupper for børn og unge anbragt i plejefamilier”.

Vi afslutter temaet med en opsamling af de mange forskellige indslag, der indgår i dette tema om netværk.

TEMA: NETværk

Det er dejligt at have gode naboer og have en god familie. Naboerne kigger efter huset, når vi er på ferie, og de lufter hunden, hvis vi skulle komme sent hjem.

Vi kan kære os om hinanden, når vi oplever sorg og oplever glæder i livet.

Familien er der, de følger med i vores liv som plejefamilie. Måske siger de ikke altid, hvad de tænker. De er loyale overfor vores valg, når vi endnu engang har sagt ja til at passe et tilknytningsforstyrret barn, der hænger i gar-dinerne og er ret utilpasset i det ellers rolige familieliv.

De viser samtidig stor respekt og anerken-delse for det store stykke arbejde vi yder og har forståelse for, at vi nogle gange må blive hjemme, når/hvis plejebarnet ikke kan rumme for mange mennesker omkring sig.

Men når det virkelig brænder på, kan vi så bruge dem?

Kan vi ringe til vores familie og sige, at ple-jebarnets mor og far igen står i voldsomme problemer.

Kan vi fortælle naboerne, hvorfor plejebarnet råber og skriger og er ved at smadre huset, når det er dybt frustreret over nye svigt?

Nej det kan vi ikke, det må vi ikke.

Det er rigtig godt, at vi har en tavshedspligt. Det beskytter den enkelte borger, men det beskytter bestemt også plejebarnet for at skulle høre naboer eller familie nedgøre og fordømme mor og far.

Ikke ret mange naboer og familiemedlem-mer ville kunne vise forståelse for foræl-dre, der svigter. Måske bliver de direkte fordømmende.

Det må vi ikke som plejefamilier. Vi skal være rummelige og støtte barnet i den sorg, det er at blive svigtet. Vi skal vise barnet for-ståelse for, at det trods svigt og bekymringer holder af mor og far.

KAN NABOEN ELLER FAMILIEN FUNGERE SOM PROFESSIONELT NETVÆRK?Af Marianne List

Omkring det professionelle plejearbejde kan naboer, familie og venner ikke være netværk bl.a. på grund af tavshedspligten.

6

7

TEMA: NETværk

DEN POSITIVE TILGANG TIL LIVET SOM PLEJE-FAMILIEAf Karin Terp

Vi har valgt et liv som plejefamilie, med alt hvad det indebærer af glæder og udfordringer

– men vi har selv helt bevidst valgt og sagt velkommen til vore plejebørn, deres familier og øvrige samarbejdspartnere.

Vi ser det som en naturlig ting, at blive be-tragtet som ligeværdige, af de anbringende myndigheder og de øvrige samarbejdspart-nere, det være sig institutioner, skoler, psyko-loger, læger mm som vi kommer i berøring med.

Selvfølgelig skal vi stille krav både til de vilkår vi arbejder under og til de vilkår der bydes vore plejebørn og deres familier.

Alle har fra tid til anden negative oplevelser – men alt bliver meget lettere hvis vi fokuserer positivt.

Det er beskæmmende, at vi så ofte ser og hører beklagelser over alt, lige fra børnene og deres familier, de anbringende myndigheder, til den enkelte sagsbehandler, skolen, børne-haven eller andre plejefamilier.

Vi kan alle være med til, at vende den nega-tive spiral i en positiv og løsningsorienteret retning.

Start med dig selv – vær positiv se løsninger – vær en god kollega og samarbejdspartner.

PLF skal ikke ende med at være en græde-kone klub – vi skal være positive, visionære, humoristiske og løsningsorienterede til glæde for vore plejebørn og alle andre vi er i berø-ring med – ikke mindst os selv

NETVÆRKSGRUPPER FOR PLEJEFORÆLDRE Netværksgrupper mødes lokalt og på landsplan. Der planlægges temadage og kursusdage med udgangspunkt i de emner, som netværksgrupperne tager op og ud fra de temaer, vi bringer i PLF-bladet.

Fagligheden prioriteres højt i PLF. Vi vil gerne være med til at sikre, at vi får kollegaer, som vi kan mødes med, og at vi får mulighed for at udvikle vores arbejdsredskaber og os selv. Vi mener, det gøres bedst ved at mødes med andre i samme situation.

Der afholdes temadage, hvor vi inviterer en oplægsholder, da vi har brug for viden og input tilført udefra. Ved disse temadage er andre faggrupper velkomne. Det giver en god debat og kendskab til hinandens faggrupper.

TEMA: NETværk

VI HAR SPURGT EN RÆKKE PLEJEFORÆLDRE OM ”HVAD BETYDER DIN NETVÆRKSGRUPPE FOR DIG?”Redaktionen har bedt alle plejeforældre om at være anonyme”Min netværksgruppe er min ventil til/fra livet. Et fristed hvor jeg hen ad vejen/med tiden opbygger et tillidsforhold, som ikke kun omhandler mit plejeforhold, arbejds-opgave men strækker sig langt ind i min familie og personlige forhold på godt og ondt. Et sted hvor jeg kan møde op og have det skidt og bliver mødt med forståelse, dels hvis jeg vil dele min sorg/krise, men også hvis jeg bare vil holde den for mig selv.

At være blandt ligestillede.”

”Min netværksgruppe er en vigtig del af mit plejearbejde. Det er her, at jeg får luft for frustrationer, bekymringer og ikke mindst glæder og fremskridt. Der bliver lyttet til mig. Jeg hører om andres erfaringer, oplevelser og viden – så vidensdeling og kollegial supervision er vigtigt for mig i netværksgruppen. Vi får grint sammen.

Når jeg kører hjem fra netværksmøderne tænker jeg tit ”jeg har lært meget i dag” og med en dejlig følelse af samhørighed.”

”Jeg er lige kommet hjem efter møde med netværksgruppen, hvor vi blev enige om at jeg skulle forsøge at skrive et par ord for os alle. vi er enige om at det er dejligt at være sammen med ligesindede, nogle som ved hvad vi snakker om, når vi fortæller om vores oplevelser med sagsbehandlere, foræl-dresamarbejde mm.

Sammen giver vi hinanden mod og redska-ber til at klare forskellige situationer. Vi drøfter ofte forskellige emner der rør sig på området, som ex kurser, debatter mm.

Ligeledes bruger vi hinanden til at sige det ”grimme” vi som mennesker engang imellem tænker og gør, men som bare ikke er tilladt at tale om, ex når plejebarnet bare er ved at drive os til vanvid og man ønsker barnet

”hen hvor peberet gror”.

Ofte møder man forargelse og foragt hvis man som plejeforældre fortæller det til

”naboen”. Men i dette forum vender vi det og møder forståelse for at vi alle kan være fyldt op og begå fejl.

Tit bliver en frustration vendt til noget posi-tivt og tit har sidemanden også oplevet noget lignende. Personligt oplever jeg det som om, at jeg er god ved mig selv, når jeg tager til netværksgruppemøder.

Jeg tager ud og snakker med ”kollegaerne”, hvilket også gør at jeg ikke bliver ensom i mit arbejde. Problemet i vores gruppe kan vel kun kaldes et luksusproblem, for tit går snakken så godt, at tiden løber fra os og pludselig har vi sprunget tidsrammen med en time eller mere. ”

”Jeg er plejemor til en pige på 6 mdr. Jeg har været med 1 gang i netværksgruppen i Kolding. Jeg har valgt at mødet op i netværksgruppen for at tale med andre plejeforældre, om det at være plejeforældre på godt og ondt. Jeg har brug for et rum hvor jeg er sammen med ligestillede, der med deres forskellige erfaringer, kan hjælpe mig med spørgsmål, give ideer til løsning af problemer i forhold til kommune, barn eller egen familie.

Familieplejejobbet er et ofte ensomt job, og i netværksgruppen finder jeg kollegaer der både kan bibringe hinanden faglig sparring og et socialt fællesskab. Jeg er en del af en netværks-gruppe fordi det mig en tryghed. Jeg ved at der er nogle mennesker i gruppen, som gerne vil lytte, og som jeg kan kontakte, hvis jeg får brug for hjælp eller støtte i mit job.

Jeg ser frem til at komme i gruppen igen………………”

8

9

TEMA: NETværk

Når jeg kører hjem fra netværks-møderne tænker jeg tit ”jeg har lært meget i dag” og med en dejlig følelse af samhørighed.”

”At være i en netværksgruppe betyder meget for mig. Det er vigtigt for mig at have et sted, hvor både det følelsesmæssige og det faglige er til stede.

Det er et frirum for mig, et sted hvor jeg kan komme af med frustrationer, et sted hvor jeg bliver hørt og forstået. –Og ikke mindst et sted hvor jeg får noget med mig hjem.

Ofte har jeg siddet fastlåst i en situation med mit plejebarn. Her er det godt at have en netværksgruppe som ikke kommer med løsninger, men med muligheder”.

”Selvom jeg er nyt medlem af netværks-gruppen, betyder det rigtig meget for mig at kunne sparre med andre, som kender til de samme problemer/glæder man kan stå med som plejefamilie.

Efter 20 år (on & off) som pleje-/aflast-ningsfamilie, hvor jeg har stået meget alene, da ingen i vores omgangskreds arbejder in-denfor samme område, har det været skønt at opdage, at man ikke længere står alene.

Jeg har mødt en meget positiv, åben og ærlig netværksgruppe og har fået støtte til at løse nogle problemer og belyst nogle rettigheder, som jeg ikke ville kunne får et andet sted.”

”Netværksgruppen er ligestillede kollegaer som 100 % forstår problemstillingerne i ar-bejdet som familieplejer. Det er her jeg kan læsse af – hente inspiration – grine og i det hele taget lade følelserne få frit spil. Vi kan lytte og give egne erfaringer videre til hin-anden. Jeg oplever en høj grad af faglighed blandt mine kollegaer i gruppen – der er indenfor gruppen selvfølgelig tavshedspligt hvilket betyder at vi kan følge op på hinan-dens opgaver og følge med siden sidst.

Jeg glæder mig altid til vores møder.

Den aleneheds følelse som let kan opleves hos plejefamilier hvor man ikke arbejder ved siden af plejejobbet bliver lettere at bære når man mødes til jævnlige netværksgruppemøder.

Jeg oplever vores møder som energigiven-de – alvoren og humoren er en rigtig god cocktail”.

Jeg tror ikke at vores gruppe er så ander-ledes end de andre, men jeg syntes at vi gør meget ud af, at få de kommende nye plejeforældre med - fortæller dem, hvad de går ind til. Så er der ikke så meget der kommer bag på dem, og vi gør meget ud af, at fortælle at kommuner er forskellige. En kommune skal man "kæmpe" med, en anden får man alt igennem med, for det er der mange, der har meget svært ved at forstå, at det ikke er ens i hele landet.

Vi er så ikke så politiske, men superviserer hinanden, for al supervision er taget fra i Lolland kommune (sparet væk), så vi bruger meget hinanden til "at hælde af på". Så når man kommer hjem fra sådan en aften er man helt "ny" igen.

TEMA: NETværk

UDSAGN FRA 10 PLEJEMØDRE SAGT PÅ ET NETVÆRKSMØDE:Hvad er det, du glæder dig til, når du igen skal mødes med din netværksgruppe?Hvad betyder det for dig at være i en netværksgruppe?

- at møde nogle ligestillede - - mødes med ”kolleger”.

- at der kan lukkes op for problemerne.

- at få og give støtte og opmuntring.

- at dele ud af og få noget af andres erfaring.

- at høre, at andre har større problemer.

- normalitetsbegrebet skrider…….

- vi hører ofte: ”Hvor svært kan det være!!! Bare at gå derhjemme”

- at få og give gode ”fif” til hvad der kan søges om – Kommunerne gør det forskelligt!!

10

11

TEMA: NETværk

NETVÆRKSMØDERAf Annette Sigetty

Langbordene

I PLF bladet nr. 3, september 2008 beskrev jeg mit første netværksmøde ved langbordet hos Finn.

Vi var dengang 6 personer.

Der er nu gået 1 år, og vores netværksgruppe er oppe på 10 personer. Der har været mange dejlige netværksmøder ved mange forskel-lige langborde. Alle langbordene har altid været dækket fint med kaffe og dejligt brød, og forventningen har været stor til de kom-mende 3 timer.

Der har også været forskellige plejefami-lier på besøg for at se, hvordan sådan et net-værksmøde fandt sted, og nogle for at starte en ny netværksgruppe.

I de første mange måneder brugte vi alle meget tid på at introducere os selv, da der næsten hver gang kom nye mennesker til.

PLF har bestemt, at netværksgrupperne skal være åbne.Herefter kan gruppen så evt. dele sig.

Jeg arbejder stadig som sygeplejerske 20 timer ugentlig. I den forgangne periode har vi haft en 13-årig dreng boende i 10 mdr. Endvidere har vi et søskendepar på 5 og 7 år hver anden weekend. Vores ”gamle” ple-jedatter kommer nogle dage hver måned efter behov.

Der er således mange behov og problemer at tage hensyn og stilling til.

Mange af disse forhold vil jeg gerne drøfte med netværksgruppen.

Jeg har til mange møder fortalt om alle forhold og problemstillinger vedrørende hvert enkelt barn. Dette er imidlertid blevet for omfattende og udmattende for mig. Jeg er derfor nået frem til, at hvis jeg skal have en relevant sparring på mødet, må jeg på forhånd udvælge enkelte problemstillinger.

Det tager tid at fortælle, fordi det er så dybe følelser, der er involveret i dette arbejde, og det er ligeså vigtigt for mig at høre om alle de andre i gruppen.

Jeg vil bestemt anbefale, at man som plejefa-milie er med i en netværksgruppe. Her taler man også om foredrag, bøger, udflugter osv.

Man er sammen med mennesker, som FORSTÅR, hvad det vil sige at arbejde med disse børn og unge mennesker.

Selvom ens venner er søde og imødekom-mende over for vores børn, kan man kun sætte sig ind i dette arbejde, hvis man selv har prøvet det.

Jeg har mødt dejlige mennesker, vi har grinet og fældet en tåre sammen i gruppen.

Langbordene må dog ikke blive for lange, synes jeg. Der bør ikke være mere end 6 eller maksimalt 7 personer om bordet.

TEMA: NETværk

NETVÆRKSANSVARLIGEVi har også spurgt et par netværksansvarlige om ”Hvordan er det for dig, at være net-værksansvarlig? Hvad giver det dig?”

De netværksansvarlige er dem, der er ansvarlige/tovholdere på netværksmøderne.

De sørger for at invitationerne bliver sendt ud, holder styr på emner, evt. reserverer lokaler osv.

DET BETYDER MEGET, AT DET FUNGERER Dorthe Mortensen, netværksansvarlig

Jeg er også blevet bedt om at udtale mig om min opgave som netværksansvarlig. Jeg vil gerne støtte med lidt timer i det omfang, det er mig muligt, fordi jeg synes, det er dejligt at være med til trække på samme hammel.

Der skal så lidt til, hvis alle giver en hånd med, og det betyder meget for mig, at det her fungerer. Jeg synes, det er spændende at være den, som har ansvaret for, at alle føler sig velkommen i gruppen og få gruppedeltager-nes ønsker til at fungere i praksis.

Der har flere gange i denne gruppe været rundspørge om behovet for at tage en faglig debat, et specifikt emne op, prøve en form for gruppe supervision eller andet, men gruppen synes ikke at have behov i den retning pt.

Vi tager hver gang en runde om, hvad der er sket siden sidst. Hvis én har noget på hjerte, som fylder, giver vi plads og lytter, og jeg synes, det fungerer godt.

En ting jeg godt kan være lidt bekymret for er, at vore gruppe ikke er lukket, så reelt set kan vi virkelig komme op på at være mange deltagere. Det kan være vanskeligt at nå hele vejen rundt, når vi er mange.

Det tager også lidt ekstra tid at tage godt imod nye. Tanken er også, at vi måske på sigt starter to grupper op.

12

13

TEMA: NETværk

MEDLEMEr du plejefamilie og endnu ikke medlem af Plejefamiliernes Landsforening? Indmeldelse via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

TILBAGEMELDING FRA DEN NETVÆRKS-ANSVARLIGE I BØRKOP GRUPPENElisabeth Rasmussen, netværksansvarlig

Jeg startede ved et tilfælde som netværksan-svarlig, da jeg ved et møde fortalte, at jeg havde lokaler, vi gratis kunne bruge. Ups så hang jeg på den.

Overtalelsen var ikke svær, da der var flere fra området, der nok skulle hjælpe mig, hvis der var brug for det. Kvinder er født med et hjælpegen, skønt!!! Jeg var selvfølgelig lidt nervøs for, om der kom nye familieplejere til. Det gjorde der.

Nu så mange at vi splitter op, og en ny gruppe ser dagens lys i Egtved i september. Jeg føler virkelig, at der er kommet gang i rekrutterin-gen af medlemmer, og det giver endnu mere lyst til at fortsætte som aktiv.

Selve arbejdet med møderne er spændende. Jeg indkalder og laver dagsorden, og så er medlemmerne med til at forme møderne. Jeg bruger dem meget for at få en vekselvirkning og fornyelse.

Jeg har været på kursus sammen med alle netværksansvarlige, og det var dejligt at få en viden om, hvad vores rolle er, og hvad vi kan bruge hinanden til. Godt med et fælles forum, så man undgår at føle sig alene på denne post.

På møderne er jeg den, der er ordstyrer og sørger for, at vi når det, der er aftalt. Det kan være den sværeste opgave at styre så mange kvinder, der alle er udstyret med et meget udviklet snakkegen. Det vigtigste er at sørge for en stor mængde kaffe, lidt brød og masser af frugt. Det betaler vi så en 20èr for.

Jeg har også valgt at deltage i Kolding gruppen, da jeg her kan være menigt medlem. Her er jeg iført en anden kasket, selvom jeg får inspiration og har et samarbejde med en anden netværksansvarlig. Det fungerer rigtigt godt.

Jeg vil ikke kunne undvære mine netværks-møder. De snakke, vi får, er guld værd og skaber grobund for forståelse og accept, som kun andre plejeforældre kan sætte sig ind i. Jeg håber, andre har mod på at starte op.

Det er bare at komme i gang. Vi skal nok hjælpe. Det er det, vi er født til!!!

TEMA: NETværk

HVORDAN ER DET AT VÆRE NETVÆRKSANSVAR-LIG, HVAD GIVER DET MIG?

Af Bodil Krog, netværksansvarlig

At være netværksansvarlig giver mig en stor berøringsflade i PLF, både til foreningen / besty-relsen og i særdeleshed til foreningens medlemmer. Jeg får via netværksgrupperne stor indsigt i plejefamiliernes til tider meget ensomme arbejdsområde.

Igennem netværksgruppen oplever jeg et nærvær omkring vores arbejde, som jeg ikke møder andre steder i samfundet. Jeg føler et ansvar og der igennem en forpligtigelse over for mine

”kolleger”. Og så er der lige de praktiske opgaver - - -

FÅ DE NYE PLEJEFORÆLDRE MEDAf Birgitte Sidor

Jeg tror ikke, at vores gruppe er så anderledes end de andre, men jeg syntes, at vi gør meget ud af at få de kommende nye plejeforældre med. Vi fortæller dem, hvad de går ind til, så der ikke er så meget, der kommer bag på dem.

Vi gør meget ud af at fortælle, at kommuner er forskellige. Én kommune skal man "kæmpe" med, den anden får man alt igennem med Der er mange, der har meget svært ved at forstå, at det ikke er ens i hele landet.

Vi er så ikke så politiske, men superviserer hinanden, for al supervision er taget fra i vores kommune (sparet væk). Vi bruger meget hinanden til "at hælde af på", så når man kommer hjem fra sådan en aften, er man helt "ny" igen.

NETVÆRK FOR PLEJEBØRN

Lige som plejeforældre har brug for netværk, har plejebørn også brug for at mødes med andre plejebørn. Ved at planlægge forskellige arran-gementer hvor plejebørnene er hovedpersonerne, opstår der relationer

mellem plejebørn, mens de samtidig får positive oplevelser.

14

15

TEMA: NETværk

HVAD GØR PLF FOR AT STYRKE NETVÆRK MELLEM PLEJEBØRN?

Plejebørnenes dag er tænkt som en dag, hvor det er plejebørnene, der er i fokus. Første år besøgte vi Christiansborg, hvor Mette Frederiksen viste rundt. Børnene fik her lejlighed til at stille spørgsmål til Mette Frederiksen.

I år handlede turen om at leve sig ind i, hvordan det er at være prins eller prinsesse på et slot som Valdemar Slot.

Læs om plejebørnenes dag på Valdemar Slot senere i bladet.

Næste år vil vi gå ind i H.C. Andersens verden og få indblik i hans barndom.

Alt dette for at give børnene netværk, give børnene en forståelse for, at der er andre børn, der har det som dem. Børnene danner netværk med hinanden på kryds og tværs.

PLEJEBØRNENES DAG

På PLFs sommercamp opstår der mange relationer og nye venskaber både mellem ple-jefamilierne, plejebørnene og plejefamiliens egne børn.

Relationerne opstår, fordi der er god tid (5 dage), der er udflugter og mange stunder, hvor man kan sidde og snakke. F.eks. når man står og skræller kartofler sammen, lærer man hinanden bedre at kende end på en temadag.

Sommercampen er et meget socialt arrange-ment, som du kan læse om senere i dette blad, hvor nogle af plejebørnene beskriver dette års sommercamp.

SOMMERCAMPEN

Frikvarter er en netværksgruppe for plejebørn der startede i 2002 og er for børn i alderen 5 – 16 år.

I ”Frikvarter” er der plads til ca. 10 plejebørn med tilhørende plejeforældre, som på skift tager på 4 weekender om året til Maribo Naturskole.

Begge plejeforældre skal i princippet være aktive, således at der sikres en rimelig køns-fordeling og et fælles engagement.

Udover weekenderne arrangeres løbende ture/samvær af forskellig slags, så børn og voksne har mulighed for at være sammen regelmæssigt. Hver plejefamilie påtager sig at arrangere et arrangement om året. Turene kan så være målrettet både mod en mindre gruppe børn eller mod hele børnegruppen.

Frikvarters målsætning er følgende:

• At plejebørn skal have venner.

• At dele det at være plejebarn med andre plejebørn.

• At opleve og lære andre plejeforældre at kende.

• At blive en del af fællesskabet i ”Frikvarter”. Det giver status, at børnene har et forum, som er deres helt eget (fristed), hvor de oplever ting, som de kan vende hjem og fortælle om til f.eks. pleje-familiens andre børn og klassekammerater.

Hvis du vil høre mere om Frikvarteret, kan du kontakte Birthe Damkjær Petersen på birthe@ofir.dk eller på tlf. 26 35 03 48.

FRIKVARTER

TEMA: NETværk

Vi er to plejefamilier med to jævnaldrene plejebørn. Vi er hinandens aflastningsfamilie. D.v.s. at vi er ansat af de kommuner, som plejebørnene kommer fra, til også at være aflastningsfamilie for den andens families plejebarn.

På den måde er vi et netværk for hinanden, men vi har også givet de to plejebørn et netværk – dels har plejebørnene fået en re-servefamilie, men plejebørnene har også et netværk i hinanden.

Det er ikke fordi, det er nemt hele tiden, for når et af plejebørnene er inde i en dårlig/svær periode, så påvirker det selvfølgeligt det andet plejebarn og aflastningsfamilien. Det er to sårbare børn, der begge kræver meget forudsigelighed.

Så hvis denne aflastningsmodel skal fungere, kræver det, at vi to plejefamilier taler åbent sammen, og vi må også hver især sluge et par

”kameler” ind i mellem.

Men egentlig er det rart, at en anden familie kender ens plejebarn rigtig godt og kan tage over, når det bliver nødvendigt, og på den måde kan vi også give hinanden kollegial supervision.

De sidste 2 somre er vi to plejemødre af sted på en miniferie til Sverige med vores to jævnaldrene plejebørn.

På den første sommerferie sagde vores ple-jebørn, hvor de var 7 år, ”at næste sommer skulle vi gøre lige det samme, som vi havde lavet på den ferie”. Så vi bor på samme hotel og tager på de samme udflugter hver sommer

– godt nok ville de ikke i Astrid Lindgrens verden denne sommer. De synes, at de var blevet for store. Men ellers vasker vi guld i Âdelfors, er i high Chaparral osv. hver sommer.

Det er helt forudsigeligt for børnene, og de glæder sig hvert år.

Dog er vi begyndt at forberede begge ple-jebørn på, at vi til næste sommer kan gøre noget andet.

Men på ferien i år blev det også tydeligt, at plejebørnene er blevet et år ældre og hold da op, hvor har de udviklet sig i forhold til sidste sommer. Det er godt at opleve, og faktisk tror vi også, at børnene selv kan føle og måle, at de har udviklet sig i forhold til sidste sommer.

Der har været meget snak om, at man skal finde et andet ord for ”aflastningsfamilie”, at ordet aflastningsfamilie har en negativ klang. Hvem er det, der skal aflastes fra hvem? Vi vil foreslå, man kalder os netværksfamilie i stedet for aflastningsfamilie.

Hvis I vil høre mere om ”vores model” er i velkommen til at kontakte os:

Janie Hørdum Brasen: jbrasen@msn.dkHanne Niemann: han@plejefamilierne.dk

NETVÆRK PÅ KRYDS OG TVÆRSAf Janie Hørdum Brasen og Hanne Niemann

MEN EGENTLIG ER DET RART, AT EN ANDEN FAMILIE KENDER ENS PLEJEBARN RIGTIG GODT OG KAN TAGE OVER, NÅR DET BLIVER NØDVENDIGT

16

17

TEMA: NETværk

Vi er 2 familieplejere med hver vores teena-gedreng. Begge drenge går i specielt skole-tilbud væk fra nærområdet og har interesser, hvor der ikke er grobund til personligt fælles-skab med jævnaldrende.

Vi ville gerne give dem nogle muligheder for at møde andre unge og skabe kontakter i trygge omgivelser uden vores medvirken i situationen.

Det afstedkom en henvendelse til den lokale ungdomsskole om et samarbejde med at oprette en klub, hvor de unge kunne lære andre at kende med et en god voksenorme-ring og et fælles udgangspunkt.

Klub X blev søsat sidste sæson. Man mødes kl. 17 over et måltid mad og hygger bagefter til kl.20. Det var vigtigt, at også tiden var til vores unge, så de kan komme hjem og få ro inden sengetid. De voksne er unge på vide-regående uddannelser eller er nyuddannede. Første sæson var der 3 faste med 1 vikar til 6/7 unge (Det var lige i overkanten, men blev bibeholdt sæsonen igennem). Det skal dog lige siges, at budskabet kun blev spredt fra mund til mund, da ungdomsskolen var bange for, en for stor tilslutning af de "forkerte" unge pga. madtilbudet.

I år insisterede vi på en annoncering sammen med ungdomsskolens andre tilbud. Det blev præciseret, at klubben var for plejebørn, unge fra opholdsteder eller unge der benyt-ter et specielt skoletilbud. Det gav en opstart med 21 unge og foreløbig 4 faste voksne til en begyndelse.

Udover at spise sammen går de unge i biogra-fen, besøger andre klubber, spiller bowling m.m. og de voksne følges med dem til ung-domsskolens fester. På den måde er der altid en kendt person at søge hen til ved usikker-hed eller den voksne kan skride ind, hvis det skønnes den unge er i en uholdbar situation.

Alle unge fra sidste år er kommet igen uden tvivl i deres sind om deres deltagelse.

Har dette inspireret til det samme i jeres kommune og I vil høre mere kan vi kontaktes mail: plf.sydsjaelland@gmail.com

Lisbeth Gotfredsen og Anne Rasmussen, Næstved

KLUB X -et mødested for sårbare unge mellem 13 og 18 år uden veludviklet sociale kompetencer.

TEMA: NETværk

Jeg er 21 år og har boet hos min plejefamilie, fra jeg var 4 år, til jeg tog på efterskole som 17 årig. Min plejefamilie er mit vigtigste netværk i dag.

Da jeg var 10 år, fik jeg en aflastningsfamilie. Jeg besøgte min aflastningsfamilie en weekend om måneden, og hver sommer tog jeg på ferie med dem rundt i Europa.

Min aflastningsfamilie er mit andet netværk i dag.

Jeg ved, at jeg altid kan kontakte min aflastningsfamilie og komme til dem, hvis jeg savner dem. Vi ses eller snakker sammen et par gange om året. De forstår mig utrolig godt. De er min reserve familie.

MIN AFLASTNINGSFAMILIE ER OGSÅ MIT NETVÆRK

NETVÆRK FOR PLEJEFAMILIENS EGNE BØRN

PLEJEFAMILIENS EGNE BØRN KAN OGSÅ HAVE BRUG FOR NETVÆRK – DET MÅ VI IKKE GLEMME. DET KAN VÆRE RART, AT HAVE ET NETVÆRK DER KENDER TIL DET AT DELE SIN

MOR OG FAR MED ANDRE BØRN.

Da jeg blev født, havde mine forældre et plejebarn, så jeg er vokset op med plejebørn gennem hele min barndom.

Jeg har altid godt kunne tænke mig at have én, der ville snakke med mig om det at have plejesøskende derhjemme. Fordi min mor og far forstår det ikke på samme måde.

Men nu har jeg fået en at snakke med om det at dele sine forældre med plejebørn. Der går nemlig én i min klasse, hvor de hjemme hos min klassekammerat også har plejebørn.

Det er rart, fordi vi kan snakke om alt muligt. Nogen gange driller vi de andre klassekam-

merater med det, vi skal sammen med pleje-børnene, og det er meget sjovt, fordi nogle gange bliver de misundelige, f.eks. når vi for-tæller om Plejebørnenes dag til Valdemar slot. Andre gange snakker min klassekammerat og jeg bare sammen om, hvordan det går med plejebørnene hjemme hos hinanden.

Der er ikke andre i vores klasse der forstår det at vokse op med plejebørn.

JEG HAR EN KLASSEKAMMERAT, HVIS FAR OG MOR OGSÅ ER PLEJEFORÆLDRE

18

19

TEMA: NETværk

Indenrigs- og Socialministeriet støtter projekt for børn i plejefamilier med 4,3 millioner fra satspuljen. I projektet indgår følgende 4 kom-muner: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe og Rødovre.

Anbragte børn og unge i plejefamilier skal i højere kunne få hjælp og støtte i samtale- og netværksgrupper under professionelle og sikre forhold.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann støtter projektet og udtaler:

”Vi vil gerne give udsatte børn og unge hjælp til at håndtere de problemer, som fylder i

deres liv. Derfor er det vigtigt, at der etab-leres netværksgrupper og samtalegrupper for disse unge, som kan give dem et fælles-skab med ligesindede. Det tværkommunale projekt mellem Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kan forhåbentlig hjælpe mange i den situation”.

Erfaringerne fra projektet skal anvendes til at vurdere den fremtidige indsats over for udsatte børn og unge.

Kilde: ”Det grønne område”, 22. juli 2009.

SAMTALE- OG NETVÆRKS-GRUPPER FOR BØRN OG UNGE ANBRAGT I PLEJEFAMILIER

NETVÆRK, OGSÅ PÅ FACEBOOK

Facebook er også en netværksmulighed for plejefamilier. PLF har opretten en facebook-gruppe, der kan findes hvis der søges under:

Plejefamiliernes Landsforening.

TEMA: NETværk

I indledningen til dette tema om netværk skrev vi, at netværk er ”Et net, der arbejder for mig, og som jeg også arbejder for – det går begge veje”.

Den beskrivelse er ikke nok. Når vi læser de forskellige indslag igennem, kan vi se, at vi mangler at beskrive, at gensidig tillid og troværdighed er vigtigt, hvis netværket skal fungere.

Nogle stikord ud fra indslag til ”Hvad betyder din netværksgruppe for dig?”

• Min ventil til/fra livet• Et fristed.• Bliver mødt med forståelse.• Bliver lyttet til mig.• Vidensdeling• Kollegial supervision• Griner sammen• Samhørighed• Sammen med ligesindede• Forståelse• Kollegaer• Både de følelsesmæssige og det faglige

er til stede.• Frirum• Af med frustrationer.• Bliver hørt og forstået• Ligestillede• Faglig sparring• Socialt fællesskab• Møder er energigivende

Vi kan se, at i mange af svarene fra plejefami-lierne går det igen, at man som plejeforældre arbejder meget alene. Det hænger sammen med at stort set alle, der har svaret på ”hvad netværksgruppen betyder”, har beskrevet vigtigheden af at have kollegaer.

Ligeledes viser svarene, at det er vigtigt, der bliver lyttet til én, at man bliver forstået, at man føler en samhørighed og oplever net-værksgruppen som et fristed.

Vidensdeling og faglig sparring bliver også vægtet højt.

Nogle plejeforældre har brug for at komme i 2 netværksgrupper. Det er fint, for netværks-grupperne er jo ikke ens.

Citater fra netværksansvarlige:

• At alle giver en hånd med – det betyder meget for mig, at det fungerer.

• At alle føler sig velkommen i gruppen.• Behovet for at have faglig debat.• En siden sidst runde hver gang.• Bekymret for, at vores gruppe ikke er

lukket.• Vi kan blive for mange deltagere.• Kursus for netværksansvarlige, godt

med en viden om hvad de netværksan-svarliges rolle er, og hvad vi kan bruge hinanden til.

• Godt med en ordstyrer, men det kan være svært.

• Giver mig en stor berøringsflade i PLF.• Via netværksgrupperne får jeg stor

indsigt i plejefamiliernes til tider meget ensomme arbejdsområder.

• Vi gør meget ud af at få nye og kommen-de plejeforældre med og informere dem.

• Fortælle at kommunerne gør det meget forskelligt.

I svarene fra de netværksansvarlige går det igen, at grupperne ikke må blive for store. En netværksgruppe har delt sig til to netværksgrupper.

Der er flere af de netværksansvarlige, der har brug for at komme i en anden netværksgrup-pe, hvor de ikke har ansvaret for gruppen, men bare kan deltage og ”hælde af og på”.

Vi kan i alle indslag se, at det har stor betyd-ning at kunne deltage i en netværksgruppe.

Netværksgrupperne breder sig stille og roligt, som ringe i vandet.

Vi ser, at fagligheden har stor betydning for

AFSLUTNING AF TEMAET ”NETVÆRK”

20

21

TEMA: NETværk

vores medlemmer, og der skabes en positiv tilgang til arbejdet som plejefamilie.

Nærheden og intimiteten i netværksgrup-perne giver tryghed, så der efterhånden åbnes mere og mere op for debat.

Den faglige indsigt bliver større – vi udvikler vores redskaber – os selv.

Netværksidéen udvikles løbende, men vi skal være bevidste om, at vi kan have positive problemer med for store grupper. Det kan f.eks. løses ved at gruppen deler sig i to.

Vi i PLF bruger tid og kræfter på at sikre, at netværkene fungerer og udvikler sig, og at de netværksansvarlige er klædt på til opgaven.

At der i netværksgrupperne skabes samhørig-hed og faglig udvikling, breder sig gennem PLF op i det politiske system, hvor vi bliver hørt og respekteret for den indsigt, vi har på området.

Gennem dette tema er vi også blevet opmærk-somme på, at vi mere bevidst skal arbejde på, at plejebørn og plejefamiliens egne børn får mulighed for at mødes i egne netværk, for at

også de på den måde kan være sammen med ligestillede.

Vi vil afslutte temaet med et citat fra indled-ningen af Jens Vegge Bjørck:

”Netværkene fungerer som ERFA grupper, hvor plejefamilierne kan udveksle erfarin-ger og supervisere og rådgive hinanden. Samtidig fungerer de som faglige fælles-skaber, hvor medlemmerne mødes og drøfter faglige spørgsmål, og hvor man afholder temadage med fagligt input udefra.

Hvis vi som plejefamilier skal løfte de opgaver i forhold til udsatte børn og unge, som kommunerne har brug for at få løst, uden at så mange plejeforhold bryder sammen, som tilfældet er nu, så er der behov for uddannelse af plejefamilier, udbygning af netværk og ordentlige arbejdsforhold for plejefamilierne.”

Netværk er gratis – i kroner og øre – til gengæld koster det tid, hvilket for mange af os er lige så kostbart som kolde kontanter. Men det er dumt ikke at skabe tid til netværk, da det på længere tid netop vil spare dig meget tid.Kilde: Susanne Hoeck

Den 1. juli 2007 blev det ved lov bestemt, at udsatte børn og unge kan medbringe en bisid-der til f.eks. møder med sagsbehandlere osv.

En undersøgelse gennemført af Ankestyrelsen viser, at børn og unge ofte medbringer en bisidder i rollen som en velkendt trygheds-person, når de skal tale med en sagsbehandler om deres sag.

Ankestyrelsen peger i undersøgelsen på, at der er behov for præcisering af bisidderes rolle og kompetencer.

Mange kommuner opfatter ikke børnenes tryghedspersoner som egentlige bisiddere og inddrager dem derfor ikke altid i sagsproces-sen i det omfang, som loven tillader.

Der mangler i mange kommuner en entydig forståelse af, hvornår en person deltager som egentlig bisidder, og hvilken rolle bisidderen må have i et sagsforløb.

I Ankestyrelsens undersøgelse deltog 75 kommuner, der besvarede et spørgeskema, og fire kommuner er blevet interviewet til undersøgelsen.

Læs hele undersøgelsen på www.ast.dk

NYT FRA ANKESTYRELSEN

22

23

Så kort kan det siges!I dette nummer af PLF-Bladet opfordrer vi atter bladets læsere til at finde støttemedlemmer.

Husk, at du som støttemedlem modtager PLF Bladet med Posten.

Vi synes, at vi har en god sag som mange flere bør have kendskab til og få glæde af. Vi har mange gode idéer til tiltag, der kunne gavne medlemmerne og forbedre forholdene for pleje-familierne og dermed også de børn vi er ansat til at tage os af.

Det kræver bare midler og opmærksomhed. Hvor vi kommer frem og fortæller, at vi er ple-jefamilie, oplever vi en stor interesse og velvillighed. Og også en forbavselse over de vilkår anbragte børn og plejefamilier har.

Derfor tror vi på at rigtig mange hvis de får muligheden gerne vil bidrage til den gode sag.

SÅ BLIV / FIND STØTTEMEDLEMMER!Et støttemedlemsskab koster kun 50,- kr. pr. måned

Det skal bemærkes at et støttemedlem ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling og ikke er valgbare. jvf. foreningens vedtægter § 3.

Indmeldelse sker lettest via hjemmesiden: www.plejefamilierne.dk

MON IKKE DIN OMGANGSKREDS KU` TÆNKE SIG AT STØTTE DEN GO´E SAG. TILBYD STØTTE MEDLEMSKAB FOR

KUN 50 KR. MDR.

BLIV STØTTEMEDLEM I PLFSTØT EN GOD SAG

Ankestyrelsen har netop offentliggjort deres anbringelsesstatistik for 2008 ”Børn og unge anbragt uden for hjemmet – kommunale af-gørelser”, der bl.a. viser, at kommunerne er blevet hurtigere til at finde en plejefamilie eller et opholdssted til børn og unge, der første gang anbringes uden for hjemmet.

Der går ofte en måned, fra kommunen har truffet afgørelsen, til barnet eller den unge flytter ind på anbringelsesstedet.

I 2008 ventede børnene i gennemsnit 18 dage på at flytte fra deres forældre, hvor børnene i 2006 ventede 23 dage i gennemsnit, før de blev anbragt.

Ventetiden for frivillige anbringelser er lidt længere end ved de tvangsmæssige anbringelser.

I forhold til Anbringelsesreformen, der blev indført i 2006, viser Ankestyrelses statistik, at der er en tendens til, at teenagere bliver anbragt langt hyppigere end mindre børn.

Der bliver dog anbragt et stigende antal børn mellem o – 3 år.

I 2008 flyttede ca. hvert 5. anbragte barn eller ung hjem igen, uden at formålet med anbrin-gelsen var opnået. Det er en stigning i forhold til 2007, hvor det var hver 6. barn, der flyt-tede hjem uden at formålet med anbringelsen var opnået. Der kan være flere grunde til, at barnet flytter hjem igen, bl.a. at anbringelsen ikke opfylder barnets eller den unges behov.

Ankechef Henrik Hoster fra Ankestyrelsens børnekontor udtaler ”Det er meget interes-sant, at vi nu kan se flerårige udviklings-tendenser for de anbragte børn og unge”. Endvidere giver det mulighed for at vurdere, om Anbringelsesreformen har den ønskede effekt.

Endvidere udtaler Henrik Hoster:”Det er positiv, at kommunerne i højere grad sørger for, at børnene ikke venter længe med at flytte, når først det er afgjort, at de skal anbringes. Det er typisk massive problemer i

hjemmet, der er årsagen, til, at børnene skal anbringes. Samtidig er det vigtigt at fremhæ-ve, at kommunernes fokus på en tidlig indsats overfor truede børn nu giver udslag på et stigende antal anbringelser af små børn”.

Ankestyrelsens tal for 2008 viser også, at børn og unge med andet etnisk oprindelse end dansk, oftere bliver anbragt pga. vold i hjemmet eller grov omsorgssvigt end etnisk danske børn.

Børn og unge med dansk oprindelse bliver oftere anbragt pga. forældrenes misbrugsproblemer.

Læs mere om undersøgelsen på www.ast.dk

ANBRINGELSESSTATISTIK FRA ANKESTYRELSEN

24

25

PLFS BESTYRELSE 2009

Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Født 1955, uddannet jurist og socialpædagog. Erhvervserfaring, Kontorchef i Kommune, juridisk konsulent i arbejdsmarkedsorganisation, HR- og personalechef i privat virksomhed. Plejefamilie siden 1997. Email: jvb@plejefamilerne.dk

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. 1360 København K. Tlf.: 2170 8784. Født i 1955. Civilingeniør, arbejder i Trafikselskabet Movia og er tillidsrepræsentant. Aktiv i Skole og Samfund og var landsformand fra 1998-2008. Plejefamilie siden 2000.Email: tdp@plejefamilerne.dk

Kasserer: Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop. Tlf. 7586 7826 - Født 1963. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003. Email: elin@plejefamilierne.dk

Sekretær: Karin Terp Søndergade 8 Kliplev, 6200 Aabenraa Tlf: 7468 8187Født 1962, uddannet børnehavepædagog. Sidder i familieplejen Sønderjyllands bestyrelse. Er i gang med en uddannelse til Familieterapeut, på Systemisk institut for familieterapi. Plejefamilie siden 1992. Email: kjt@plejefamilerne.dk

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 4583 6747 Født 1955. Uddannet lægesekretær og socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse, master i Voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992. Email: han@plejefamilerne.dk

Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ telefon 2887 3961. Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KST-terapeut. Plejefamilie siden 1988. Email: avk@plejefamilerne.dk

Suppleanet: Morten Sigetty, Kongevejen 443, 2840 Holte, Tlf. 25 29 39 68. Født 1955. Uddannet Cand. Jur. i 1981med speciale i skatteret. Har arbejdet i Skatteministeriet og forskellige revisionsfirmaer herunder 17 år i Ernst & Young. Pleje- og aflastningsfamilie siden 2002 Email: sigetty@mail.tele.dk

Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Født i 1957. Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983, Familiekonsulent i Kommune. I PLFs bestyrelses siden 2003 email: mli@plejefamilierne.dk

Nedsættelse af plejefamiliers løn

Lørdag den 8.august kunne man i nyhederne i TV 2 høre medlem af Plejefamiliernes Landsforening Bodil Krog fortælle om egne erfaringer med, hvordan anbringende kommune ensidigt nedsætter lønnen for ple-jefamilien, når arbejdet lykkes og børnene får det bedre.

Desværre er Bodils historie ikke enestående. Som plejefamiliernes interesseorganisation, har vi i Plejefamiliernes Landsforening flere aktuelle henvendelser og sager, hvor kommu-nerne meddeler en nedsættelse af lønnen på op til 120.000 kr. årligt.

Et ofte gennemgående fælles træk for sagerne er, at børnene har været anbragt i en årrække i plejefamilierne. At plejefamilierne har skabt en hverdag for de anbragte børn, og at de i dette arbejde har inddraget egne børn, familie og netværk, kort sagt skabt en familiemæssig ramme som plejebarnet kan vokse op i, og hvor det enkelte barns særlige vanskelighe-der og behov kan rummes og behandles.

Når der ikke er så mange sager af den her slags, der kommer til offentlighedens kend-skab, skyldes det, at plejefamilierne ikke tør stå frem af angst for repressalier fra de an-bringende kommuners side. Vi har desværre flere konkrete eksempler på, at kommunerne har truet med at flytte børnene, medmindre plejefamilien accepterer nedsættelse af lønnen med øjeblikkelig varsel.

Vi har i Danmark valgt i udstrakt grad at bruge familiepleje som indsatsform overfor truede og udsatte børn og unge. Vi tror som samfund på, at en indsats i en plejefamilie kan skabe selvfungerende og hele voksne. Derfor beder vi familier påtage sig arbejdet som plejefamilie og investere deres eget liv og hverdag, deres professionelle kunnen og deres sociale netværk og familie som en del af indsatsen.

På den baggrund er det helt uforståeligt og ganske uacceptabelt, at anbringende myndig-

heder indgår aftaler med plejefamilier om at varetage opvæksten for et truet og udsat barn og så efter en årrække nedsætte lønnen.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne spe-

kulerer i, at plejefamilierne ikke bare lader børnene sætte på gaden. Der er tale om en følelsesmæssig afpresning af plejefamilierne, som man ikke kan sætte sig ind i, hvis man ikke selv har prøvet det.

Plejefamiliernes Landsforening tager dybt afstand fra den form for adfærd og undrer sig over det menneskesyn, der ligger bag en sådan adfærd fra offentlige myndigheder.

Det kan undre, at anbringende kommuner, der har ansvaret for indsatsen overfor de truede børn og unge, spiller hasard med børnenes liv og udsætter såvel børn og plejefamilier for en risiko for et sammenbrud i anbringelsen.

Vi må håbe, at Folketinget i forbindelse med Barnets Reform vil tage fat på plejefamili-ernes ansættelses- og arbejdsvilkår og sætte en stopper for den utiltalende adfærd, som en række kommuner med opbakning fra Kommunernes Landsforening har praktiseret.

Vi noterede med tilfredshed, at formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jørn Sørensen i nyhederne gav udtryk for, at den negative lønmodel var uacceptabelt.

Plejefamiliernes Landsforening noterer lige-ledes med stor tilfredshed og glæde, at også socialpædagogernes fagforening SL nu ser ud til at vende den negative resultatløn ryggen og vil se frem til at de fremover vil støtte os i arbejdet med at sikre ordentlige vilkår for plejefamilier og anbragte børn.

PRESSEMEDDELELSEAf Plejefamiliernes Landsforenings formand Jens Vegge Bjørck

Der er ingen tvivl om, at kommu-nerne spekulerer i, at plejefamilierne ikke bare lader børnene sætte på gaden.

26

27

SISO står for ”videnscenter for sociale ind-satser ved seksuelle overgreb mod børn”.

SISO skal frem til 2012 arbejde med et satspuljeprojekt, der består af en række initi-ativer, der skal forebygge seksuelle overgreb på anbragte børn.

• Projektet indeholder 3 overordnede ini-tiativer der retter sig mod:

• Børn og unge, der er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb.

• Børn og unge, der allerede er blevet udsat for overgreb.

• Børn og unge, der har en seksuel grænse-overskridende adfærd.

• Fagfolk der til daglig arbejder med anbragte børn og unge, eller børn og unge med handicap samt myndig-hedssocialrådgivere og kommunal tilsynsmyndighed.

De 3 overordnede initiativer går på:

a) Efteruddannelse, kurser og vejledningsmateriale.

b) Udvikling af undervisningsmateriale om børns læring om grænser, empati og seksualitet samt afprøvning af undervisningsmateriale.

c) Forsøg med gruppeforløb for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, og børn der krænker andre børn samt ef-fektmåling af behandlingen.

Hvis du ønsker mere information om satspul-jeprojektet kan du henvende dig til SISO www.siso-boern.dk

NYT SATSPULJEPROJEKT FRA SISO

”Barnets reform” er en række love og regler, der er under opbygning i Indenrigs- og Socialministeriet. Formålet med ”Barnets reform” er at forbedre og sikre børns vilkår.

Der er nogle af lovene, der allerede er trådt i kraft. F.eks. trådte en lov i kraft 1. juli, som

giver plejebørn, der er stærkt tilknyttet til sine plejeforældre og har boet i plejefamilien i over tre år, mulighed for at blive boende hos plejefamilien – også selvom forældrene ønsker barnet hjemgivet. Det kan dog kun ske, hvis det er barnets ønske, og hvis det vurderes at være til skade for barnets sundhed og udvikling at flytte barnet fra plejefamilien.

Hvis barnet skal hjemgives, giver loven kommunerne pligt til at fastsætte en hjemgivelsespe-riode. D.v.s. et tidsrum, som barnet har til at tage afsked med de omsorgspersoner, som har draget omsorg for barnet under anbringelsen, samt tid til at sige farvel til skole, kammerater, plejefamiliens øvrige familie osv.

Plejefamiliernes Landsforening har deltaget i flere af inspirationsmøderne omkring Barnets r eform og har skriftligt kommenteret de forskellige temaer i forhold til Barnets reform. Læs mere på PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk

Vi har valgt at bringe formand Jens Vegge Bjørcks pressemeddelelse om ”Barnets reform – De udsatte børns reform?”

BARNETS REFORM

En nylig SFI undersøgelse viser, at ud af de godt 13.000 børn og unge, der er anbragt udenfor eget hjem, flyttes årligt over 10 % til et nyt anbringelsessted. Med vores viden om den skade det indebærer i opvæksten og de følelsesmæssige omkostninger for alle involverede, for ikke at tale om de økonomi-ske omkostninger, så er der behov for, at vi bringer det tal ned.

Undersøgelsen viser videre, at ca. hver femte af flytningerne skyldes, at den pågældende institution eller plejefamilie giver op overfor barnet.

Vi har fra Plejefamiliernes Landsforenings side ved flere lejligheder foreslået, at vi får en børneombudsmand i Danmark, der kan

varetage børns behov, både de udsatte og alle de andre. Det håber vi kan blive et af resulta-terne af forhandlingerne om Barnets Reform.

Vi må ligeledes igen påpege nødvendigheden af, at plejefamilier uddannes til at varetage det helt specielle arbejde, det er at tage vare på udsatte, skadede, truede børn med ens eget hjem som arbejdsplads og ens familie og netværk som involverede arbejdsredskaber.

Der er behov for professionelle plejefamilier, der agerer bevidst og på baggrund af faglige overvejelser, men samtidig med engagement, indlevelse og kærlighed overfor de børn og unge, som de påtager sig ansvaret for. Den tid, hvor vi troede, at hjemmebagte boller og varm kakao kl. 15 var nok, er forbi. Vi ved

PRESSEMEDDELELSE fra Plejefamiliernes Landsforening om:

Barnets Reform – De udsatte børns reform?Jens Vegge Bjørck Formand Plejefamiliernes Landsforening

28

29

det ikke løser børnenes komplekse problemer og savn.

Skal vi have tilstrækkeligt mange dygtige plejefamilier, der er parate til at indrette deres daglige tilværelse efter dette specielle arbejdsliv, så er det også nødvendigt, at vi sikrer, at plejefamilier har ordentlige vilkår at arbejde under.

Vi må sikre, at plejefamilier ikke vilkårligt sættes ned i løn, når arbejdet lykkes. Vi må sikre, at plejefamilier har vilkår, der, med den for det specielle arbejde nødvendige fleksibi-litet, svarer til, hvad der er naturlige rettighe-der på det øvrige danske arbejdsmarked.

Herudover må vi sikre, at plejefamilierne bliver hørt i børnesager, før de kommunale myndigheder træffer beslutninger i sagerne. Det er plejefamilierne, der har det daglige

kendskab til børnene, men som loven er skruet sammen i dag, høres plejefamilier ikke før beslutninger om børnenes liv træffes.

Det burde der være lovmæssig pligt til.

Vi har store forhåbninger til, at Barnets Reform tager fat på at løse de ovenfor omtalte problemer og dilemmaer. Så er vi på den anden side klar til at arbejde for at skabe en hverdag for de udsatte børn, hvor de i trygge kærlige rammer og med professionel faglig indsats kan vokse op og blive aktive og velfungerende medlemmer af vores samfund.

LIGE NU MØDES PLFS FORMAND OG NÆST-FORMAND MED DE SOCIALPOLITISKE ORDFØRERE OM BARNETS REFORM.

BREVKASSELARS RASBORG

SPØRGSMÅL: Jeg har et spørgsmål fra to netværksgrupper, hvor begge netværksgrup-per har diskuteret ”hvad gør vi, når plejebør-nene ikke er gode for hinanden?”

I den ene netværksgruppe er der fire plejefa-milier, som har et omsorgssvigtet barn og et barn med ADHD i pleje. På mange områder

er de gode for hinanden, og på andre områder er de rigtig dårlige for hinanden. Jeg oplever det som at have et meget stresset barn (det omsorgssvigtede) og et meget stressende barn (ADHD). F.eks. er barnet med ADHD meget konkurrenceminded, og det stresser det omsorgssvigtede barn.

Hvis du/I har et spørgsmål til psykolog Lars Rasborg er du/I velkomne til at sende en mail til han@plejefamilierne.dk som vilvidereformidle spørgsmålene.

SVAR: Jeg må nok bede om et konkret eksempel på, hvordan de to børn opfører sig over for hinanden, før jeg kan sige noget om, hvad man kan gøre.

Mange hilsnerLars Rasborg

SPØRGSMÅL: Problemer mellem søsken-de, som er anbragt sammen. På mange områder er det godt for søskende at være anbragt sammen, men på andre områder rigtig skidt, f.eks. når plejebørnenes forældre gør stor forskel på deres børn – altså favoriserer det ene barn frem for det andet, og det favoriserede barn bruger det mod sin søskende hjemme i plejefamilien.

For eksempel giver forældrene det favori-serede barn gaver på det ikke-favoriserede barns fødselsdag, og det ikke-favoriserede barn får ingen gaver på sin fødselsdag.

Hvad gør vi ved den problemstilling?

Vores spørgsmål går på, om der er en måde eller metode som vi bedst kan løse oven-nævnte problematikker på? Hvad vil du råde os til?

SVAR: Hvis jeg forstår det rigtigt, så markerer forældrene det foretrukne barns fødselsdag både på dets egen og det afviste barns fødselsdag, mens de ikke markerer det afviste barns fødselsdag.

Det er en smertelig situation, hvor man som plejeforældre må kunne få lyst til at sige til for-ældrene, at de skal markere begge børns fødselsdage (eller ingen). Men forældrenes forskels-behandling er jo udtryk for et eller andet, og det, som den er udtryk for, ville næppe ændre sig, selv hvis de overholdt en ’regel’ om at markere begge børns fødselsdage.

Men hvad så? Jeg vil foreslå, at I overvejer, hvad forskelsbehandlingen handler om. Hvad føler forældrene mon for hvert af de to børn? Hvordan kan det forstås. Det vil jeg gerne høre om. Derefter kan jeg måske give forslag til, hvad man kan gøre.

Mange hilsnerLars Rasborg

30

31

BREVKASSE SPØRGSMÅL: Hej Lars RasborgHvorfor kan mit plejebarn lide at grise sig vildt MEGET til – at gøre sig rigtig ulækker?

Det er så slemt, at taxaen, der henter pigen tit ikke vil have hende ind i taxaen. Det er så slemt, at undertøjet stort set altid også er mudret til, hvis det har regnet.

Skolen har ringet flere gange og spurgt, om vi vil tale med hende om ikke at gå i vandpyt-ter. Hun går i vandpytter, selv om der står en gårdvagt ved siden af hende. Og omvendt går hun på SFO, hvor hun må lege med vand og gå i vandpytter, lige så meget hun vil, og hun kan slet ikke styre det.

Handler det om, at hun ikke har fået leget nok med vand, sand eller mudder? Eller er mudderlegen en form for terapi?

Eller handler det om, at hun er blevet svigtet mange gange og har en følelse af ikke at være god nok?

Hvad skal vi gøre?

SVAR: Jeg studser lidt over, at du bruger ordet ”ulækker” om mudderlegen. Jeg forstår godt, at man fx ikke vil have mudder ind i en taxa, men synes du som sådan, at mudder eller sand på et barn, der leger, er ulækkert?

Leger pigen også på den beskrevne måde hjemme hos dig? Ser det ud, som om det går ud på at svine sig til, eller bliver hun mudret til, fordi hun fx let falder eller leger meget engageret eller voldsomt? Er det, som om hun kan lide legen, eller hvordan fornemmes hun, når hun leger med vand, sand og mudder? Har legen lighedstræk med andre ting, hun gør, fx på den måde, at hun let falder, eller er meget engageret eller voldsom i sine bevægelser?

Jeg tror, at disse spørgsmål vil være gode at overveje for at komme i nærheden af en forståelse af, hvad legen kan handle om. Jeg vil gerne høre dine svar på dem og se, om jeg så kan sige noget mere.

Mange hilsnerLars Rasborg

Chat med en voksen, som kender til børn og unge.

På BørneChatten kan du chatte helt anonymt med en voksen, der kender til børn og unge.

Samtaler på BørneChatten varer maksimalt 1 time.

Du er altid velkommen til at kontakte os igen en anden gang. Samtalerne kan handle om alt muligt og alle børn og unge er velkomne.

Du er helt anonym. Vi kan ikke se hvem du er og du bestemmer selv, om du vil oplyse

dit navn til den rådgiver, du skriver med. Rådgiveren vil sikkert spørge dig om din alder og om du er dreng eller pige, men det er kun for at kunne forstå dig bedre.

Der er ingen andre der kan se med. Det er kun rådgiveren, som kan se, hvad du skriver. Det, dig og rådgiveren skriver til hinanden, sendes på en sikker forbindelse, så ingen andre kan læse med og ingen andre kan komme ind i chatrummet.

Når du logger af slettes samtalen.

Adgang til chatten fås gennem:www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUngederefter ind under rådgivning og hjælp.

Adoptionsloven ændres 1. oktober 2009 med bl.a. en ændring om, at små børn kan bortadop-teres, hvis deres forældre ikke har nogen forældreevne.

Der vil ofte blive tale om, at børnene skal bo i en plejefamilie i ca. 3 år, før de kan få en adop-tivfamilie, idet kommunen skal være helt sikker på, at forældrene ikke har nogen forældreevne.

Det vil betyde, at vi fremover vil se en ny plejefamilie-opgave.

ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN

Som vi skrev i sidste nummer af PLF-bladet, så tilbyder FABU et efteruddannelses forløb for plejeforældre og aflastningsfamilier med erfaring, og/eller som har gennemgået grund-kurset for plejeforældre.

Plejefamiliernes Landsforening har været med på sidelinien til FABUs første efterud-dannelses forløb.

Nu er første efteruddannelses forløb for ple-jefamilier og aflastningsfamilier klar, og det bliver:

”Plejebørn i teenage-alderen”

Teenagealderen er en vanskelig tid for ple-jebarnet og samtidig en stor udfordring for plejeforældrene.

FABU har et ønske om, at ændre på stati-stikken. Den barske statistik, som viser, at en meget stor procentdel af plejeforholdene brister, når plejebørnene når teenagealderen.

Formålet med efteruddannelsen er at bi-bringe plejefamilier og aflastningsfamilier yderligere kompetencer til at forstå de unge og opnå redskaber til at håndtere opgaven som plejefamilie til et teenageplejebarn.

Efteruddannelsens indhold:• Viden om og indsigt i hvad der sker

med de unge i teenageårene generelt og for plejebørn i særdeleshed – fysisk, psykisk, mentalt samt i forhold til identitetsdannelsen.

• Vi ser på ungdomskulturer anno 2010, gruppetilhørsforholdets betydning, de voksens betydning, IT, sprog, skolegang

og eksperimenteren med alkohol og stoffer.

• Hvilke udfordringer står omsorgssvigtede børn særligt overfor?

• Hvordan opretholdes tillid, hvordan opnå en anerkendende dialog, hvordan håndtere konflikter og hvordan støtte den unge i retning af øget medbestemmelse og selvforvaltning?

• Hvordan ”overlever” plejefamilien? – skal omplacering undgås for enhver pris?

• Orientering om muligheder i efterværns-foranstaltninger, bomuligheder, særlige ungdomsefteruddannelser for bogligt svage og socialt udsatte unge.

• Plejefamiliernes rolle efter at den unge er fraflyttet plejefamilien – den livslange relation.

• Kravene til plejeforældre i fremtiden – herunder f.eks. i endnu højere grad at indgå i et tværfagligt samarbejde.

Undervisningsformen vil være en blanding af oplæg, øvelser og ikke mindst dialog og diskussion

Undervisere:FABU s medarbejdere står for tilrettelæggel-sen af efteruddannelsen og vil være gennem-gående undervisere. De eksterne undervisere er valgt ud fra deres særlige viden og erfaring indenfor de forskellige områder.

F.eks. cand. psych. Gitte Haag med spe-cialistgodkendelse i børnepsykolog; cand.

FABU’S EFTERUD-DANNELSESFORLØB

32

33

psych. Ruben Elgaard med psykoterapeutisk specialistgodkendelse; speciallæge i psykia-tri og rusmiddelforsker Henrik Rindom; cand. psych. og plejeforældre Ole Schouenburg.

Tidspunkt og kursusted:Kurset omfatter 3 x 2 dage langt på fredage/lørdage og der er indlagt en selvvalgt opgave indenfor de temaer kurset omfatter.

Datoerne er 23. og 24. oktober 2009, og 20. og 21. november2009, og 8. og 9. januar 2010.

Alle dage i tidsrummet 9.00 – 16.00 på Høgevej 10, 3400 Hillerød.

Pris:3.000,- kr. pr. person. 5.000,- kr., hvor begge plejeforældre deltager.

Tilmelding:Tilmelding og indbetaling af depositum kr. 1.000, - kr. skal være os i hænde senest den

01.10.09 og depositum vil ikke blive tilbage-betalt efter denne dato.

Tilmeldingsblanket skal sendes til: Høgevej 10, 3400 Hillerød eller via hjemmesiden www.fabu.dk

Restbeløbet betales senest 15.10.09. Beløbet indbetales via reg. Nr. 2191 konto nr. 5905904142.

Husk at påføre ”Kursus for plejeforældre” samt navn og adresse.

Kontakt for yderligere information:

Kursusansvarlig Gitte Jakobsen tlf. nr. 22 30 03 90 e-mail: gj@fabu.dk eller

Kursusansvarlig Vivi Nielsen tlf. nr. 28 19 70 62 email: vn@fabu.dk

I samarbejde med en række andre organisati-oner, der arbejder med plejebørn og tidligere anbragte, sætter Børn & Familier fokus på plejebørn og deres forhold.

Familieplejeområdet og plejebørn har ek-sisteret i over hundrede år. Med velfærds-samfundets udvikling er der sket mange forandringer: Fra især at omhandle fattige og forældreløse børn, er plejebørn i dag alle mulige slags børn med forskellige behov og interesser.

Mange bliver plejebørn på grund af sociale forhold. Nogle plejebørn har fysiske eller psykisk vanskeligheder. Andre er forældrelø-se. Plejebørn er forskellige ligesom alle andre. Der er omkring 6.500 plejebørn i Danmark. Det svarer til ca. 45 % af alle anbragte børn og unge. Og andelen af plejeanbringelser er stigende.

Der er stadig mere fokus på, at plejebørn skal være hovedpersoner i eget liv. - Men hvordan sikrer man det? - Ved at høre plejebørnene selv fortælle og lytte på bidrag fra organisa-tioner på området, vil denne konference sætte plejebørnene i fokus og invitere til refleksion og dialog om det vigtige sociale og faglige arbejde.

Der vil være mulighed for at præge, hvad et fagligt netværk om plejebørn skal omhandle

– et af flere netværk, som Børn & Familier søsætter i 2010.

På konferencen er følgende temaer i spil:

• Nuværende og tidligere plejebørn fortæl-ler om deres oplevelser, erfaringer og anbefalinger

• Få nye indsigter og redskaber i arbejdet med og for plejebørn

• Hør om status på Barnets Reform og herunder plejebørn og familiepleje som fagområde

• Hvordan arbejder man med børnegrupper og netværk?

• Hvordan støtter man teenage-plejebørn og

de unge voksne bedst? • Hvad kan man som fagfolk gøre for at

støtte og styrke plejebørn, fx informering, deltagelse i sagsbehandling, udøvelse af rettigheder osv.?

• Hvordan kan man med kvalitet og faglig-hed styrke et børnefokus for plejebørn? Det gælder i samarbejdet mellem både offentlige og private og kommunale og statslige aktører.

• Hvordan kan Børnekonventionen sikre og styrke plejebørn i Danmark? Og hvordan kan fagfolk gennem et stærkt børneper-spektiv hjælpe til det?

Tid og sted: Mandag d. 26. Oktober 2009, kl. 9.00-16.00: Vanløse Kulturhus (ved metro og station). Tilmelding og yderligere informationer på: www.boernogfamilier.dk

BØRN OG FAMILIE HOLDER KONFERENCE OM OG MED PLEJEBØRN

Tegnekonkurrence for plejebørn!

Tegn en tegning, der fortæller om noget, som er vigtigt for dig. Det kan være noget, du har oplevet, tænkt eller følt. Du må meget gerne give din tegning en titel.

Børn og Familie trækker lod om 20 biograf-billetter. Du kan vinde to billetter, så du kan invitere en ven ind og se en film. Vi i Børn & Familier vil gerne bruge nogle tegninger til forskellige materialer, fx bøger, film og foldere. Hvis vi ønsker at bruge DIN tegning, kontakter vi dig først og spørger om lov.

Tegningen skal sendes til: Børn & FamilierBratskovvej 36, 1.Postboks 16242720 Vanløse

Husk, at skrive dit navn, adresse, alder og dit telefonnummer i brevet.

Vi skal senest have din tegning senest mandag d. 19. oktober 2009.

34

35

PLFS SOMMERCAMP 2009Sommercampen er beskrevet af plejebørn, der deltog i dette års sommercamp.

DAVID

Jeg har været på sommer camp for anden

gang, sidste år og i dette år. Og de to gange

jeg har været der, var det hele tiden godt.

Man får hurtigt gode venner og kommer til

at kende mange forskellige mennesker. Der

er også mange ting, man laver sammen. Og

den dag inden vi tager hjem, er der skatte-

jagt. Og efter skattejagt leger børnene lidt.

Og så bagefter det, er det tid til at få aftens-

mad. Det er sådan, at nogle af børnene og

nogle af de voksne laver maden. Det plejer

altid at være godt. Og næste dag spiser vi

frokost sammen. Og derefter tager vi hjem.

NATALIE 13 ÅRJeg synes, det har været sjovt. Jeg har mødt nye mennesker og har fået nye veninder. Vi har været på nogle ture. Vi har været med på Anemonen og på Middelaldercenteret.

Men når vi ikke har været på ture, har vi været hjemme og hygget os sammen.

Om aftenen lavede vi bål, ristede skumfi-duser og lavede snobrød. Den sidste aften lavede vi skattejagt, det var sjovt.

Men det var rigtig fedt, fordi at man kunne tale om at være plejebarn med et andet ple-jebarn i stedet for at tale med et barn, der ikke er i plejefamilie, de forstår det jo ikke rigtigt.

LIZZIE, PEER, JENS OG DENNIS

Den store festmiddag er indtaget, og alle

går ovenpå for at snakke om, hvordan

campen er gået! Vi hygger med noget

sjovt underholdning, og sengetid

nærmer sig!

Vores plejemor og plejefar pakker lig-

geunderlag og soveposer, og vi trækker

alle 4 i nattøjet.

Planen er nemlig, at vi skal lidt ned af vejen, hvor der er 2 fine

shelters. I den ene er en tysk familie, men i den anden skal vi sove. Det har vi

aldrig prøvet før! Afsted, vi går! Alle er spændte.

Vi reder senge og kravler i soveposerne. Alt er stille, en dejlig stille ro!

Kl. 3 pisker regnen ned og et kæmpe tordenbrag lyder, men vi sover videre. Kl. 7.30

vågner vi efter en super dejlig nat, og går tilbage til alle de andre og spiser morgenmad.

Det var nok den mest spændende nat vi har oplevet og dejligt at prøve noget helt nyt.

Tak for en skøn Camp og tak til alle de dejlige mennesker, vi har mødt!

Vi ses bestemt i 2010.

Chalotte 12 år. Jeg synes, det har været rigtig sjovt at være med, fordi man lærer en masse nye mennesker at kende, og at samarbejde på mange forskellige måder. Så synes jeg, det fedeste er, at de børn der er med, kan man snakke med om at være plejebarn på en anden måde end de børn, der ikke er plejebørn. De ting vi laver er bl.a. bålhygge, skattejagt, ture

og en masse lege. Så hvis man kan lide en masse oplevelser, sjov og natur. Så er sommercampen lige det rette sted for dig.

TEGNINGER LAVET PÅPLFS SOMMERCAMP 2009

36

37

Sommercamp 2009

Sommercampen i 2010 bliver i uge 31.

PLEJEBØRNENES DAG 2009Lørdag den 22. august i år holdt PLF Plejebørnenes dag på Valdemar Slot på Tåsinge. Det var et utrolig flot arrangement, som Valdemar Slot havde arrangeret for plejebørn og deres plejefamilier.

Vi var 32, der legede prinser, prinsesser, baroner eller baronesse for en dag, og det var nemt i de flotte omgivelser.

Vi startede i hall’en, der stod en stor udstoppet isbjørn og der kom en guide og hentede os.Så havde vi skattejagt rundt på hele slottet.

Efter at vi havde skattejagt og vi havde set hele slottet og kirken – fik vi lækker frokost i restauranten, og se hvor flot de havde dækket op til os.

Klokken 11.00 startede vi og der kom

de sidste to prinsesser

NETVÆRK

Det var ret sjovt at være på ”virtuel jagt”.

38

39

1

23

4

56

78

910

1112

13

5. Merete Lydiksen Egtved sorenmerete@mail.dk6. Bodil Nørgaard Krog, Kolding krog@profibermail.dk Elisabeth Rasmussen, Børkop bjerregaarden@live.dk7. Karin Terp, Sønderjylland k.terp@familie.tele.dk8. Annette Vestergård, Odense annettekst@mail.dk Dorthe Mortensen, Fyn domohemo@mail.dk9. Birthe Damkjær Petersen, Kbh. birthes@ofir.dk10. Finn Riber Rasmussen, Lyngby frr@multi_teknik.dk

Hanne Niemann, Lyngby han@plejefamlierne.dk Marianne Borup, Frederikssund fam.borup@mail.dk Pia Thorsdal, Fredensborg pia.thorsdal@privat.dk12. Lisbeth Grotfredsen, Næstved Anne Rasmussen, Næstved plf.sydsjaelland@gmail.com13. Birgitte Sidor, Falster sigaard@os.dk

Koordinator: Marianne List mli@plejefamilierne.dk

Numrene henviser til numrene på kortet.

Du er meget velkommen til at kontakte en af nedenstående netværksansvarlige eller for-eningen på tlf. 24 25 90 07, hvis du er interesseret i at være med i en gruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

Kontakt en af nedenstående for oplysninger op netværket i dit område.

NETVÆRKFOR PLEJEFAMILIER

Sammenhold giver styrke

Det var ret sjovt at være på ”virtuel jagt”.

TEMADAGEFOR PLEJEFAMILIER

Tid: Torsdag den 11. februar 2010 kl. 10.00-14.00.Sted: Boldhuset, Ryttervejen 19, 5240 Odense NØ.Deltagere: Medlemmer af PLF deltager gratis. Andre interesserede betaler kr. 300,- som indsættes på foreningens konto 9570

– 0010019265, med tydelig angivelse af navn og dato for arrangementet.

Både deltagere, der har været med på tema-dagene om miljøterapi og nye deltagere er velkomne. Max. 40 deltagere. Der er ikke sat noget minimum for deltagerantallet.

PROGRAMForuden at handle om forholdet mellem ple-jebørn, kan dagen også handle om forholdet mellem plejebarn og eget barn.

Først et lille oplæg fra mig om, når plejebørn ikke er gode for hinanden (og når plejebarn og eget barn ikke er gode for hinanden). Jeg vil bl.a. sige noget om, hvad det kan være godt at overveje, før man siger ja til at modtage et bestemt plejebarn, og om nogle af de problemer, der kan opstå mellem børnene.

Hovedvægten lægges derefter på at arbejde med konkrete eksempler fra deltagernes hverdag. Deltagerne afgør, om vi skal lægge

vægten på plejebørns indbyrdes problemer, på problemer mellem plejebørn og egne børn eller på noget tredje. Uanset hvor hovedvæg-ten evt. lægges, ser vi på, hvordan konkrete problemer mellem børn kan forstås, og hvad der kan gøres for at løse dem. Her kommer vi givetvis til at tale om spejling og jeg-støtte som metoder i problemløsningen. Og idet dagens tema involverer mindst to børn ad gangen, kommer vi også ind på gruppespej-ling og jeg-støtte til en gruppe.

Læsning om miljøterapi: Hvis man ikke kender noget til miljøterapi, kan det være en god ide inden temadagen at læse en kort introduktion: Miljøterapi i ple-jefamilien, PLF-Bladet, nr. 2/2008, s. 25-29.

Bog: Lars Rasborg: Miljøterapi med børn og unge, Akademisk Forlag, 2. udg., 2007. (Står på biblioteket i gruppe 38.51).

I november 2009 kommer Lars Rasborgs nye bog, Sunde børns problemer (Akademisk Forlag). Bogen bliver på ca. 150 sider og handler ganske vist ikke om plejebørn, men den udvikler og uddyber de miljøterapeutiske metoder.

NÅR PLEJEBØRN IKKE ER GODE FOR HINANDEN

Psykolog Per Thomsen vil den 4. marts 2010 fra kl. 10.00 – 14.00 i Åsum fortælle om børn, der stjæler og lyver – om relationsforstyrrede og omsorgssvigtede børn og unge.

Per Thomsen er privatpraktiserende psykolog og arbejder med udsatte børn og unge. Endvidere er Per Thomsen tilknyttet Ringe Statsfængsel.

I vil høre nærmere i næste nummer af PLF-bladet og pr.mail.

TEMADAG OM BØRN DER STJÆLER

40

41

TEMADAGE TEMADAG OM SKRIFTLIGHED I PLEJEFAMILIEN Plejefamilier vil fremover blive afkrævet mere og mere skriftligt f.eks. i form af statusrap-porter, indberetninger, underretninger og lign.

Vi planlægger i øjeblikket en temadag om skriftlighed i plejefamilien

• Hvad skal der stå i en statusrapport• Hvem er det, der læser statusrapporten

I vil høre nærmere om temadagen både på mail, i næste blad og på hjemmesiden.

OVERSIGT OVER UDGIVELSER

Nr. 1 2003 tema: Hvorfor PLF?

Nr. 2 2003 tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 3 2003 tema: Aflastning

Nr. 1 2004 tema: Tavshedspligt

Nr. 2 2004 tema: Ferie

Nr. 3 2004 tema: Plejebørns skolegang

Nr. 4 2004 tema: Plejebørns sociale relationer

Nr. 1 2005 tema: Slægtsanbringelser

Nr. 2 2005 tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2005 tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn

Nr. 4 2005 tema: Aflastning

Nr. 1 2006 tema: Forældresamarbejde

Nr. 2 2006 tema: Børns sprog

Nr. 3 2006 tema: Pension?

Nr. 4 2006 tema: Efterværn

Nr. 1 2007 tema: Etik

Nr. 2 2007 tema: Stress

Nr. 3 2007 tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 1 2008 tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 2 2008 tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 3 2008 tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt

Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold

Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2009 Tema: Netværk

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 26 medlemsblade, med hvert sit tema.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi -men kan ses via foreningens hjemmeside.Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser.

PLF BLADE BOGANMELDELSER42

43

PLF BLADE BOGANMELDELSERaf Suzanne Krogh og Søren Smidt. Dansk Psykologisk Forlag

Forlagets resumé og beskrivelse

Dagtilbuddene spiller en central rolle i børns liv i dag. Denne bog handler om relationer og rummelighed i pæ-dagogisk arbejde i dagtilbud med børn med behov for en særlig indsats. I bogen argumenteres der for væsentlig-heden af en anerkendende tilgang i pædagogisk arbejde, også for børn med behov for en særlig indsats. Bogen indeholder konkrete metoder, som understøtter den reflek-sive tilgang samt rammer for udformningen af individuelle handleplaner.

af Andrew Fuller. Borgens Forlag

Forlagets resumé og beskrivelse

Stædige børn er også selvrådige, udfordrende, i opposition, mål-bevidste, har en jernvilje, gør hvad der passer dem. - Og de er svære at opdrage. Derfor har Andrew Fuller skrevet denne bog, der har masser af gode råd til, hvordan man som forældre lærer at omgås disse børn på en måde, så man undgår at blive drevet til vanvid.

Bogen gennemgår de seks forskellige typer stædige børn: mani-pulatorer, forhandlere, debattører, de konkurrenceprægede, vo-vehalse og passive modstandere og udstikker nogle strategier for, hvordan man omgås dem.

I sidste del er der råd og vejledning til lærere. Hvordan man som lærer får øje på dem, og hvordan man hjælper dem hver især til at ændre adfærd.

Andrew Fuller er australsk psykolog og familieterapeut. Han har i over 25 år arbejdet med børn. Han har skrevet andre bøger og er medforfatter på en række bøger om at øge sin livs-kraft og sin følelsesmæssige intelligens, der bruges i over 3500 skoler i England og Australien.

Da Martins bedstefar dødePsykolog Inger Thormann og Anna Rosenbeck

Forlagets resumé og beskrivelse

Når børn mister nogen, de holder af, er det vigtigt at tale med dem om de tanker, de gør sig: Om det at stå over for noget ufor-ståeligt, om at savne og være ked af det, men også om alle de praktiske ting, som et dødsfald inden for den nærmeste familie medfører.

Åbenhed og tilgængelighed fra de voksnes side er under alle omstændigheder vigtigt. Da Martins bedstefar døde er beregnet til at blive læst for eller sammen med børn fra ca. fem år til ni år, og er netop skrevet med det formål at lægge op til samtale omkring dette svære emne.

Til bogen hører en brugervejledning, som kan rekvireres gratis ved at kontakte til forlaget.

Omkring hver 5. barn har det skidt eller mistrives. Samtlige undersøgelser i nyere tid bekræfter dette, herunder den nyeste undersøgelse i Børne- og Ungepanelet (Børnerådet ”Mental Sundhed 2009”). Undersøgelsen viser, at så godt som op mod hvert fjerde større barn lider af nervøsitet, søvnbesvær, ensom-hed og andre tegn på mentale sundhedsproblemer. Hvert femte barn vurderer deres livskvalitet til at være middel eller derunder. Landspatientregisteret viser samme tendens, nemlig at teenage-piger bruger smertestillende piller som sidste udvej i en sådan

grad, at det har ført til en eksplosion i antallet af Panodil-forgiftninger. Sidste år var næsten 900 piger døden nær, fordi de havde taget en overdosis af Panodiler eller andre hovedpinepil-ler.Det er 40 procent flere end for bare fem år siden.

Redaktøren af denne antologi, centerleder for det forebyggende og rådgivende center for unge i Københavns Kommune, Laila Walther, indleder bogen således: ”Det socialfaglige felt har et stort behov for, at viden om børn og unge og metoder i arbejdet opsamles, generaliseres og videreformidles.Først og fremmest til praktikerne på feltet” Samtidig er det mit håb at flere og flere, der arbejder med unge, vil have mod til at beskrive det arbejde, der gør en forskel” ....

”Unge i mistrivsel” er netop et herligt indspark på dette felt, idet bogen netop samler viden og metoder i arbejdet med udsatte unge og deres problemer.

Efter en generel introduktion til, hvad der kendetegner unge i mistrivsel i dag, er der bidrag om viden og metoder i mødet med:

Unge i mistrivsel - viden og metoder i arbejdet med udsatte unge Laila Walther

44

45

• Etnicitet og mægling• Piger og vold - et stigende fænomen?• Unge i politiske miljøer - ungdomshusbevægelsen• Unge og skolegang - Udstødte unge, skolen som både problem og løsning• Unge og rusmidler - viden, symptomer og behandling• Anbragte børn og unge• Narrativitet og identitetsdannelse

Bidragyderne – Ida Koch, Gyda Heding, Esther Malmborg, Stine Strobach, Vicki June Sieling, Liv Rex Hansen, Kia Ditlevsen, Benny Lihme, Trine Ry, Susanne Pihl Hansen & Bente Adolphsen – er alle anerkendte eksperter og praktikere på ungeområdet.

Bogen er redigeret af Laila Walther, centerleder for det forebyggende og rådgivende center for unge i Københavns Kommune

Se opdateringer på hjemmesidens kalender

Hvad Hvor HvornårArbejdsdag i PLF for bestyrelse og netværksansvarlige København Lørdag d. 3. oktober 2009Temadag Når plejebørn ikke er god nok Odense Torsdag d. 11. februar 2010

Temadag Per Thomsen Odense Torsdag d. 4. marts 2010

Oplysninger omkring lokale netværks- og medlemsmøder kan ses på hjemmesidens kalender www.plejefamilierne.dk.

Der udsendes email omkring kommende aktiviteter i dit lokalområde. Får du ikke disse emails, er det fordi du ikke er oprettet på vor mailliste. Send en email til mli@plejefamilierne.dk med din emailadresse og bopæl, så kommer du automatisk på næste udsendelse.

KALENDERFRA AKTIVITETSKALENDEREN

FRU MÅGE

ER DU PÅ FACEBOOK?

KAN DU SE FRU MÅGE LIVE

”GODT JEG IKKE ER EN KRABBE”

46

47

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i december 2009

Tema:Samvær

Set fra plejebarnets, forældrenes og plejeforældres samteksperters side

Deadline for materiale til næste blad er 15.november 2009

ISS

N: 1902-0678