PLANT FOR VILDTETEn vejledning i anlæg og vedligeholdelseaf vildtplantninger

MiljøministerietSkov- og Naturstyrelsen2002

Titel:Plant til vildtet – En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Udgivet af:Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2002

Tekst:Lars Erlandsen Brun

Redaktion:Lars Erlandsen BrunLars Richter Nielsen

Illustrationer:Jens Overgaard Christensen

Grafisk tilrettelæggelse:Page Leroy-Cruce

ISBN:87-7279-444-5

Tryk:The Duckling Company

Hæftet fås ved hendvendelse til:

MiljøbutikkenLæderstræde 1-31201 København KTlf: 33 95 40 00Fax.: 33 92 76 90Mail: butik@mim.dk

eller det lokale statsskovdistrikt

Skov- og NaturstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTlf: 39 47 20 00Fax: 39 27 98 99Mail: sns@sns.dkHjemeside: skovognatur.dk

Miljøministeriets vildtplantningsordning har eksisteret siden 1934.

Den administreres af Skov- og Naturstyrelsen.

Der bruges ca. 4 mill. kr. på ordningen og pengene tages frajagttegnsmidlerne – og det betyder at der årligt plantes 1 mill.planter af de 2500 ansøgere.

Én undersøgelse, foretaget af Forskningscenteret for Skov og Land-skab, har vist, at brugerne selv køber et tilsvarende antal planter –det vil sige, at der hvert år tilplantes 4-500 ha til gavn for vildtetsamt den øvrige flora og fauna.

Undersøgelsen viste også, at brugerne i mange tilfælde kunne havegod brug af en vejledning i anlæg og vedligeholdelse af disse vildt-plantninger – derfor dette hæfte!

1P L A N T F O R V I L D T E T

Indhold

Hvorfor skal man udføre terrænpleje side 5

Skab så stor variation som muligt 6

Vildtplantninger 7

Lovmæssige reguleringer i det åbne land 9

Overvejelser i planlægningsfasen 10

Design af vildtplantningen 12

Forberedelse af arealet 16

Behandling af planterne 17

Renholdelse af plantningen 19

Problemer med vildtbid 22

Pleje af vildtplantningen 24

Lidt om braklægning 26

Yderligere råd og vejledning 27

5 P L A N T F O R V I L D T E T

Siden 50-erne har det åbne land-brugsland ændret sig meget. Isærlandbrugets mere effektive dyrk-ningsmetoder har ændret meget påagerlandets udseende og natur-indhold. Brug af større maskiner,kunstgødning og sprøjtemidler,specialisering og sammenlægningeraf landbrugsejendomme har altsammen ført til en meget mindrevariation i landskabet. En variationder ellers i højeste grad er grundlagetfor en mangfoldig og sund vildtbe-stand. Variation i landskabet skaberynglemuligheder, fødemuligheder,sikrer behovet for skjul og læ ogmedvirker til vildtet spredning fraområde til område.

Langt de fleste vildtarter, både dejagtbare og de ikke jagtbare, erknyttet til grænserne mellem dedyrkede marker og naturområderne.Her er der dækning, føde og yngle-steder. På grund af vildtets tættetilknytning til overgangen mellem dedyrkede og de udyrkede arealer,udnytter vildtet i virkeligheden kun10-15 procent af landbrugsarealetsom levested. Jo større og mereensartede markerne bliver, destomindre bliver denne andel. Anlæg afsmåbiotoper som plantninger, leven-de hegn, vandhuller, vildtagre m.m.vil medvirke til at øge den andelvildtet kan udnytte af det åbne land.

Størrelsen på vildtbestandene er førstog fremmest afhængig af arternesynglesucces. En stor vildtbestand iforåret vil ikke umiddelbart betyde etgodt tillæg af nye individer, medmindre man sikrer, at arterne bådehar egnede ynglelokaliteter og føde-muligheder for ynglen. Den alvorlig-ste begrænsende faktor for størrelsenaf vildtbestandene er ikke så megetfødemangel i vinterhalvåret, menderimod dårlig ynglesucces. Når manudfører terrænpleje, skal man derfori særlig grad sikre egnede yngle-lokaliteter og tilgængelighed af fødei yngleperioden.

Hvorfor skal man udføre terrænpleje?

6P L A N T F O R V I L D T E T

Skab så stor variation som muligt

Sigtet med vildtplejen bliver såledesat få genskabt så meget som muligtaf den tabte variation. Det vil pri-mært sige at skabe så mange randesom muligt på et terræn. Man kanforøge mængden af rande ved f.eks.at plante levende hegn og vildt-plantninger, ved at anlægge vildtagreog ved at etablere brak i smallestriber. Hvis randene kombineresmed sprøjtefri randzoner, slåedestriber og jordbehandlede – menutilsåede striber på 1-2 metersbredde – vil dette give en yderligerepositiv effekt.

I andre lande har man lavet forsøgmed denne type vildtpleje. Man harfor det meste arbejdet med brak-striber på 20 meters bredde medforskellige vildtvenlige afgrøder. Et afforsøgene har inden for 4 år vist ennaturlig forøgelse på op til 10 gangeaf antallet af harer og agerhøns og 3gange af antallet af fasaner. Grun-den til de store forøgelser i vildtbe-standene skyldes især en bedreynglesucces. Forsøgene er gennem-ført i lande med en anden jagt-lovgivning og et mildere klima end iDanmark. Det vil ikke kunne opnåssamme effekt i Danmark, men enlignende vildtpleje vil stadig have enmærkbar positiv effekt på vildtbe-standene.

En forudsætning for at ville/få lov tilat lave vildtpleje, er dog som regel,at det sker med mindst mulig påvirk-ning af landbrugsdriften. Udnytterman de gældende regler, er derimidlertid mange muligheder for atforbedre forholdene for vildtet –endda ofte med økonomisk tilskud.

Vildtvenlig landbrugsejendom

7 P L A N T F O R V I L D T E T

Mange års aktiviteter med plantningfor vildtet har tilført landskabet en nynaturtype i form af småplantningerog remiser. Disse plantningernesnaturindhold har en særlig værdi,idet plantningerne har et stabilt miljøi forhold til de omgivende dyrkedearealer. Gennem vildtplantning er derde seneste år gennemsnitlig skabtgodt 300 ha ny natur årligt. Hvis delevende hegn medregnes bliverarealet endnu større.

Vildtplantninger etableres primært forat yde læ, fødemuligheder, skjul ogovernatningspladser. De kan udfor-mes som levende hegn eller egen-tlige remiser. Værdien af hegnenehænger sammen med bredden. Et3- eller 5-rækket hegn er betydeligtbedre for vildtet end et 1-rækkethegn. I nogle tilfælde kan 1-rækkedehegn med spredt beplantning af lavebuske dog have meget stor værdi forisær agerhøns.

Vildtplantninger er ikke kun til glædefor de jagtbare vildtarter. Vildtplant-ningerne er også til stor gavn for enlang række af agerlandets øvrigevilde dyr, fugle, padder, krybdyr,insekter og vilde planter.

Remiser kan være små tilplantedemarkhjørner hvor landbrugsdriften erbesværlig, eller tilplantning af den

fugtige lavning i marken. Det kanogså være store helårsremiser på enhalv til flere ha. De store remiser skalanlægges så vinden holdes ude ogsolen lukkes ind. Ca. en 1/3 afarealet i remisen skal være åbnearealer med læ.

Remiserne kan kombineres medanlæg af vildtagre, sprøjtefrie rand-zoner og brakstriber.

Det er de nederste 1,5-2 meter derer vigtige for vildtet. Minimum 75 %

af de anvendte planter bør derforvære lave og højere buske. Andelenaf egentlige træer skal være megetlav. Plantet med den rette afstand oggerne i grupper af samme art, holderplanterne sig lettere tætte i bundenog yder derved bedre læ og skjul.

Der ydes tilskud til vildtplantergennem Skov- og Naturstyrelsensvildtplantningsordning. Ansøgnings-skema og tilhørende hæfte kan du fåhos det lokale statsskovdistrikt. Idette materiale kan du få flere

Vildtplantninger

Levende hegn

8P L A N T F O R V I L D T E T

oplysninger om vildtplantningsord-ningen. Tilskud til egentliglæplantning på landbrugsjord admini-streres af Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri.

På udtagne arealer (brak) er dermulighed for at lave vildtplantninger

som flerårig non-food afgrøde. Herkan man plante godkendte buske ogtræer og opretholde hektartilskuddet.Ved anlæggelse af sådanne plantnin-ger gennem vildtplantningsordningenkræver Skov- og Naturstyrelsen, atder ikke sker nedskæring af plantnin-gen det tiende år efter anlæggelsen.

Remise

9 P L A N T F O R V I L D T E T

Uden tilladelse fra amtet må du ikke plante i :• moser• heder• ferske enge• strandenge• overdrev• over 2.500 m2

Uden tilladelse fra amtet må du ikke plante nærmere end:• 100 meter fra fortidsminder• 150 meter fra vandløb og søer over 3 ha• 300 meter fra stranden

Lovmæssige reguleringer af plantninger i det åbne land

Principielt kan man plante på 2arealtyper:• arealer der er i dyrkning• arealer der ikke er i dyrkning.

På arealer i dyrkning er der somregel meget få lovmæssige regulerin-ger hvad angår vildtplantninger. Somoftest er jorden velgødet og rimeligren for ukrudtsfrø. Plantninger pådyrket jord er lettere at holde renefor skadelig græsvækst, og plantnin-gerne gror ofte godt.

Arealer der ikke er i dyrkning kanvære opdelt i 2 hovedgrupper:

• udyrkede arealer der er beskyttetefter Naturbeskyttelsesloven(moser, enge, overdrev, hederm.m.)

• Andre udyrkede arealer der ikkeer beskyttet. Det er ofte græsklædte skæve hjørner og skrånin-ger der tidligere har været dyrket.

Langs vandløb og søer, omkringfortidsminder og langs strande er derbeskyttelseslinier. Indenfor dissebeskyttelseslinier må der ikkeforetages plantning. Beskyttelses-linierne gælder både på dyrkedearealer og arealer beskyttet efternaturbeskyttelsesloven.

I ansøgningsskemaet til vildtplanterkan du få flere oplysninger ombeskyttelseslinier og beskyttedenaturtyper. Amterne kan oplyse om,hvilke områder på ens ejendom derer beskyttet efter Naturbeskyttelses-loven. Du kan også finde oplysningerom udpegningen og beskyttedearealer på amternes hjemmesider.

Du skal også være opmærksom påeventuelle fredninger. Særligt land-skabsfredninger kan forbyde nyeplantninger i det fredede område.

Amterne har udpeget områder hvorskovrejsning er uønsket. Hvis du vilplante vildtplantninger i negativeskovrejsningsområder, skal du for-inden kontakte amtet.

10P L A N T F O R V I L D T E T

Overvejelser i planlægningsfasen

Før man anlægger vildtplantninger,er det vigtigt at have gjort sig nogleovervejelser om, hvor man vil plante,hvordan man vil plante og hvad manvil plante. Overvejelserne er vigtigeuanset om man kun vil plante lidt,eller om man vil plante meget på enejendom.

Man skal – om muligt – altid startemed at plante i nærheden af lokali-teter, hvor vildtet i forvejen opholdersig. Man får sjældent særlig megetud af at anlægge en vildtplantningmidt på en stor mark og med flerehundrede meter til nærmeste hegn,skov eller andet naturareal. Hvadenten der plantes levende hegn ellerremiser, skal plantningerne helstkunne fungere som ledelinier og”trædesten” for vildtet. Vildtplant-ningerne skal “rulles” ud overterrænet. Brug eventuelt periodermed sporsne til at finde ud af hvorvildtet færdes.

Plantningerne skal så vidt muligt altidtilpasses den landbrugsmæssigedyrkning. Hvis dyrkningsmetoderneikke passer i forhold til plantningen,kan det på et eller andet tidspunktgå ud over planterne.

I planlægningsfasen skal man over-veje renholdelsesmetoden. Dette harsærlig betydning for rækkeafstanden.

Renholdelsesmetode, rækkeafstandog plantningens design skal passesammen.

Man bør også overveje, hvordanplantningens placering i terrænet kanøge de jagtlige kvaliteter.

Selve udformningen af plantningenbør tage hensyn til både det biologi-ske og landskabelige. Plantningerhøjt i terrænet skal i særlig gradanlægges under hensyn til detomgivende landskab. Plantningenskal opfylde vildtets krav og samti-

Dårlig designet remise

11 P L A N T F O R V I L D T E T

Et godt vandhul (åbent, flade bredder m.m.)

dig falde naturligt ind i landskabet.Dette kan man opnå gennem valg afstedet man vil plante på, valget afplanter og måden vildtplantningenbliver opbygget på.

Man skal så vidt muligt vælgehjemmehørende danske arter ogarter der i forvejen gror og trives i detpågældende område. Til de hjemme-hørende arter er der knyttet en langrække insektarter, hvilket giverfasankyllinger, agerhønsekyllinger ogsmåfugle gode muligheder for atfinde føde. De hjemmehørende arterer desuden tilpasset det danskeklima. I ansøgningsskemaet og ihæftet ”Træer og buske til skovbryn,læhegn og vildtplantninger” kan dufinde oplysninger om de enkeltebuske og træers egnethed jordbunds-forhold, vind, lys, salt m.m. Hæftetomtaler også arter der ikke ydestilskud til efter vildtplantningsord-ningen. I ansøgningsskemaet kan du

se hvilke arter der ydes tilskud tilefter vildtplantningsordningen.

Plantning på arealer dækketmed græsPlantning på arealer, der er dækketaf græs, kan ofte være problematisk.Det tætte græsdække gør renholdel-sen af plantningen besværlig. Græs-set konkurrerer hårdt med planterneom vand og næring, og græssetbetyder at planterne ofte bliverskadet af mus. Hvis plantning påudyrkede arealer skal lykkes, kræverdet en større indsats med renholdelseend på dyrkede arealer. Plantningervil derfor næsten altid lykkes bedstpå dyrkede jorde.

Plantning ved eller omkringvandhullerDet vil ofte være en fordel med vandi vildtplantningen. Mange vildtplant-

ninger anlægges da også omkringvandhuller. Det er meget vigtigt forvandkvaliteten og livet i vandhullet,at der ikke plantes for tæt til vand-hullet. Der skal kunne komme lys ogluft til vandhullet. Man finder nor-malt den rigeste flora og fauna ifritliggende vandhuller. Afstandenmellem vandhullet og plantningenskal være mindst 10 meter. Nærmestvandhullet må der kun plantes lavebuske.

Træer må kun plantes nord forvandhuller og i en afstand til vand-hullet på minimum 30-40 meter. Imindre plantninger omkring vandhul-ler skal der derfor kun anvendesbuske.

Hvis formålet med ens vandhul er atskabe de bedste betingelser forvandfugle, padder og insekter, børman helt undlade plantning omkringvandhullet.

12P L A N T F O R V I L D T E T

Plantningernes udformning skaltilgodese vildtets varierende kravgennem årstiderne. Året igennemskal plantningerne byde vildtet bådelæ, mulighed for varme og sol,yngle- og fødemuligheder og skjul. Idesignet skal der også tages hensyntil den landskabelige virkning ogtræernes og buskenes egnethed tilsol, skygge, vand og vind.

Design af et levende hegnHegnets værdi for vildtet stiger medbredden. Et hegn bør som minimumvære 3 rækker bredt. Et hegn på 5-7rækker kan nogle gange fungeresom en egentlig remise. Planternebør ikke plantes alt for tæt. Buskeneskal have plads til en god udviklingaf grene, og der må også gernevære plads og lys til, at der medtiden kan komme en fodpose afgræs og urter. Et fuldstændigt tætsluttet hegn uden en fodpose giverhverken mulighed for redeskjul ellertilgængelig føde. En plante- ogrækkeafstand på 1,5 meter er ideel.Af hensyn til renholdelsen er detvigtigt med den samme afstandmellem rækkerne i hele plantningen.Planteafstanden i selve rækken kanderimod godt variere. Buske kan foreksempel med fordel plantes lidttættere i rækken end egentligetræer. Minimum 75% af planterne

skal være lave og højere buske. Delaveste arter plantes yderst. Maxim-alt 25% af planterne skal væreegentlige træer. De kan indplantessom små grupper eller spredt somenkelttræer i den/de midtersterække/rækker.

I hegn skal buskene plantes med3-5 planter af samme art i træk irækken. De enkelte arter stårhermed i lange smalle grupper irækkerne. Dette sikrer de enkeltearter plads til en god og kraftigudvikling. Grupperne i de enkelterækker kan forskydes i forhold tilhinanden. Når der plantes på dennemåde vil yderkanten af vildtplant-ningen eller de levende hegn fremståmere naturligt. De lyskrævende arterskal plantes mod øst- og sydsiden.De skyggetålende arter skal plantesmod nordsiden. Vindstærke arter skalplantes mod vest. Du skal bruge detsamme princip for plantning af deyderste rækker buske i små og storevildtplantninger. Egentlige træer børkun plantes i den/de midtersterækker i hegnet. Højest hver 4.plante i midterrækkerne bør være ettræ. De øvrige planter i midter-rækkerne kan med fordel væreskyggetålende buske.

Design af vildtplantninger

Skematisk tegning af plantning igrupper

13 P L A N T F O R V I L D T E T

Den lille vildtplantning i et markhjørne

Arealkrav ved plantning i grupper med en rækkeafstand og en plante-afstand på 1,5 meter x 1,5 meter:• 025 planter svarer til 56 m2• 050 planter svarer til 112 m2• 100 planter svarer til 225 m2

Design af den lille vildt-plantningDen lille vildtplantning er ofte kun fåhundrede kvadratmeter stor. Den lillevildtplantning kan med fordel anlæg-ges efter samme system som hegn.Dvs. den plantes med buskrækkersom små grupper i rækkerne gen-nem hele arealet. Med en størrelseover 800 m2 kan der laves en kernemed grupper af forskellige buskemidt i plantningen. Ved dennestørrelse bør der også laves en ellerflere mindre lysninger i plantningen.Lysningerne må gerne udgøre 1/4 til1/3 af plantningens areal. Der børkun plantes ganske få egentligetræer i den lille vildtplantning.

Design af den store vildt-plantningDen store vildtplantning skal opbyg-ges med 3-5 rækker lægivendebuske i yderkanterne efter princip-perne som beskrevet i anlæggelse aflevende hegn. Der bør dog ikkeplantes træer i de lægivende busk-rækker, men udelukkende buske.I den nordlige del af vildtplantningenanlægges en kerneplantning. Kerne-plantningen skal være domineret afhøjere buske. Løvtræer og nåletræerskal plantes i grupper længst modnord, eller som spredt indblanding iden nordlige halvdel af remisen.

14P L A N T F O R V I L D T E T

Eksempler på stor vildtplantning med mange åbne partier

Andelen af nåletræ må ikke være forstor.

I store vildtplantninger bør kernenplantes i grupper på 25, 50 eller 100stk. af hver art. Jo større vildtplant-ningen er, jo større kan man lavegrupperne. Plantning i grupper giverstor variation i kernen, hvilket er tilgavn for vildtet. Endvidere bliver denfremtidige pleje af plantningenlettere.

Mod syd skal ca. 1/3 af vildtplant-ningen holdes utilplantet. Mellemlysningen mod syd og kerneplant-ningen mod nord skal der planteslægivende buskrækker Lysningenmod syd giver et område med læ ogmasser af sol. Dele af det åbne arealkan anvendes til vildtager, lavt slåetgræs, et harvet vegetationsfritområde, eller til områder hvor græsog urter naturlig kan etablere sig. Ilysningen kan der også plantes små

grupper af buske. Hvis vildtplantning-en er meget stor, kan der med fordelanlægges flere kerner og flere lys-åbne arealer.

Man kan med fordel undlade atplante helt ud til kanten af det arealder er afsat til vildtplantningen. Busk-rækkerne må gerne bøje rundt ihjørnerne og lave små bugter påsiderne af vildtplantningen. De urterog det græs, der kommer i de fri-

15 P L A N T F O R V I L D T E T

holdte områder, giver vildtet mulig-hed for redeskjul, dækning og føde.På denne måde kan man ogsålettere undgå problemer i forhold tildriften af den omgivende mark. Dervil være mindre risiko for, at land-brugsredskaber beskadiger vildt-plantningen, og det vil give en vissikkerhed overfor vinddrift af sprøjte-midler. Endelig vil vildtplantningenhave et mere naturligt udseende iforhold til det omgivende landskab.

Den store vildtplantning skal væreomgivet af 3-5 rækker lægivendebuske. Man planter først de læ-givende buske i yderrækkerne. Busk-rækkerne anlægges som beskrevetunder anlæggelse af hegn. Herefterskal kernen plantes. I kernen plantesde enkelte arter i små grupper på25, 50 eller 100 planter.

Man inddeler nu kernen i områderpå de valgte størrelser. Det kan gørespå øjemål. Det behøver ikke at værenøjagtigt. Grupperne må gerne værelidt skæve i forhold til hinanden. Påafstand får det plantningen til at semere naturlig ud. Afmærkningen kanlaves som en fure i jorden eller medsnor. Planterne plantes nu i rækker.Du skal starte i enden modsat detplanlagte åbne areal – det vil i defleste tilfælde være i nordenden.Hver gang du kommer til en af-mærkning (fure eller snor), skal du

skifte til den planlagte art. Ved atplante på denne måde, kan du fåstor variation i din plantning, ogsamtidig lettes renholdelsen gennemplantning i rækker. Du kan ogsåundlade at plante i en eller flere afgrupperne. På den måde opstår dersmå lysninger i plantningen. Når duhar plantet kernen, afslutter du med3-5 rækker buske ud mod det åbneområde mod syd.

Hvis du skal renholde med traktor ogharve, er det en fordel at ladeplanterækkerne gå igennem helevildtplantningen. Her skal du førstafmærke arealet til de udvendigebuskrækkerne. Herefter inddeler dukernen som beskrevet ovenfor. Dukan nu plante i rækker der gårgennem hele arealet. Det er lettesteat lade rækkerne gå på den langeled gennem arealet. Når mankommer til buskrækkerne startes/afsluttes med 3-5 buske. Det kanvære lidt kompliceret med buskene.Du skal i forvejen have planlagtblandingen af arter i buskrækkerne.Grupperne på 3-5 buske i træk afsamme art skal nemlig gå på tværsaf rækkerne.

Afhængig af forholdene på lokalite-ten og plantningens design, kan denstore vildtplantning anlægges udenat benytte afmærkning af arealermed furer eller snor. Det vigtigste er

etablering af buske i de yderste ræk-ker, at arterne i vildtplantningenskerne bliver plantet i grupper og atminimum 1/3 af arealet ikke plantestil.

Anvendelse af ammetræerPå udsatte lokaliteter kan man medfordel bruge ammetræer. Dettegælder både for levende hegn ogvildtplantninger. Typiske ammetræerer rødel og birk. De vokser relativthurtigt og giver de øvrige buske ogtræer beskyttelse. Hvis du skal brugeammetræer, skal hver 8. eller hver10. plante være et ammetræ. Påmeget udsatte lokaliteter kan dermed fordel plantes så hver 4. ellerhver 5. plante er et ammetræ.Ammetræerne skal fældes så snartde øvrige planter er i god vækst. Hvisammetræerne ikke fjernes rettidigt,vil de blivende buske og træermistrives og i værste tilfælde gå ud.

16P L A N T F O R V I L D T E T

Forberedelse af arealet

Plantningen får den bedste start pådyrket og pløjet jord. Dyrket ogpløjet jord har en god næringstilstandog er som regel nogenlunde ren forgræsser.

I stubjord kan du plante direkte istubjorden uden forudgående jordbe-handling. De øverste centimeter afstubjorden er gennem den forudgå-ende vækstsæson blevet delvistrenset for spiringsdygtige frø. Enpløjning kan betyde at antallet afspiringsdygtige frø i det øverstejordlag forøges. Hvis der er megetkvikgræs på arealet, kan der eventu-elt foretages en sprøjtning medRoundup mindst 14 dage før plant-ning. I løbet af den første vækst-sæsonen kræver stubjorden yderli-gere renholdelse.

Græsdækket jord kan med storfordel pløjes. Pløjningen skal foreta-ges i god tid før plantning. Jordenskal have lidt tid til at sætte sig.Pløjningen vil bringe spiringsdygtigefrø op til overfladen. Sørg for at fårenholdt rettidigt.

På lettere jorder med meget stærkgræsdække kan en dybdepløjningvære gavnlig. En dybdepløjningkræver specialmaskiner og er derforrelativ dyr. Især i forbindelse medvildtplantninger, hvor det ofte drejer

sig om små arealer. Inden derforetages dybdepløjning skal dertages kontakt til det lokale museum.Dybdepløjning er en stor trussel modfortidsminder.

Anlæggelse af vildtplantninger påstærkt skrånende udyrkede arealermed græs og urter – arealer der ikkekan jordbehandles – kræver megetintensiv renholdelse efter plantning.Ved manglende renholdelse vilvildtplantningen i mange tilfældeklare sig dårligt på sådanne arealer.Arealer, der har været græsdækkedei flere år, kan være beskyttede engeeller overdrev og må derfor ikketilplantes. Dette kan opklares ved enhenvendelse til amtet.

En omhyggelig forberedelse afarealet har meget stor betydning for ihvor høj grad plantningen lykkes. Enomhyggelig forberedelse giverplanterne en god start, du harnemmere ved at renholde arealet,og du kan undgå en del problemermed musegnav. En omhyggeligforberedelse er en god investering!

17 P L A N T F O R V I L D T E T

Behandling af planterne

Behandlingen af planterne vedmodtagelsen og under selve plant-ningen er meget vigtig for planternesoverlevelse. Rødderne, der står foroptagelsen af vand og næring, erkun ganske få celler tykke og tørrerderfor hurtigt ud. Blot et par sekun-der i sol og vind kan svække plan-tens vitalitet i betydelig grad.

Modtagelsen af planterneDu får planterne leveret i en 3-lagspapirsæk. Hvis sækken holdesuåbnet, og stilles køligt og i skygge,kan planterne opbevares i sækken i2-3 uger. Hvis du lukker sækken opved leveringen for at kontrollereleverancen, skal du være opmærk-som på, at lukke sækken korrekt.Det inderste lag lukkes først. Heref-ter skal du lukke det yderste lagoven over den inderste lukning. Påden måde har du to uafhængigelukninger af sækken. Vandtabet fraplanterne i sækken vil være mini-malt. Du skal selvfølgelig undgå atlave huller i sækken. Hvis sækkengår i stykker, eller hvis du førstplanter mere end 2-3 uger eftermodtagelsen, skal planterne “slåesind” ved, at der graves en rende imindst et spadestiks dybde på etkøligt og skyggefuldt sted. Plante-bundterne åbnes, og planternefordeles, så de alle kan få direkte

kontakt med jorden. Toppen afplanterne skal helst pege skråt modnord. Rødderne dækkes godt til medjord. Et stykke over rodhalsendækkes med løsnet jord. Rodhalsener stedet, hvortil plantens rod harværet dækket med jord. Træd jordentil omkring planterne, uden atbeskadige rødderne. Hvis du vanderindslaget, sikrer du en god kontaktmellem rødder og jord. Du skal sikredig, at du kan genkende de enkeltearter, når du skal til at plante.

Planterne skal behandleskorrekt under plantningenPlanternes rødder tåler ikke at bliveudsat for sol og tør vind. Plantningenforetages derfor bedst i fugtigt,overskyet og vindstille vejr. Plantnin-gen foretages bedst i frostfrie perio-der fra først i november til sidst iapril. Under plantningsarbejdet skalplanterne hele tiden beskyttes modudtørring. Planterne opbevares ogtransporteres bedst i en fugtig lær-redssæk, en plantekasse eller enspand med lidt fugtigt jord i bunden.

Planter i indslag i skygge bag hæk eller hegn

18P L A N T F O R V I L D T E T

Planterne må ikke opbevares i vand.Vand vil skylle gavnlige lerpartiklerog svampe af de fine rødder. Rød-derne skal blot holdes fugtige.Planterne skal tages direkte frasækken, plantekassen eller spandenog sættes direkte ned i plantehullet.Du må ikke lægge planterne ud irækker for så bagefter at gå rundt ogplante dem.

Hvordan du planter planterneAlle plantens rødder skal ned ijorden. Det har tidligere væretalmindeligt at studse planternesrødder, hvis de var lange – men ladvære med det. Nye undersøgelserviser, at plantens overlevelsesevnenedsættes markant, hvis røddernestudses. Brug hellere lidt mere tid påat lave et større plantehul og husk atalle rødderne skal ned i jorden –ellers går planten sandsynligvis ud.

De fleste foretager en såkaldtskrippeplantning. Det kan forgå meden almindelig spade. Du træderspaden lodret ned, med spadens rygpegende væk fra dig. Herefter træk-ker du spaden og jorden lidt op moddig selv. Ryggen af spaden skal laveen pæn lodret væg. Her sætter duplanten ned. Sørg for at alle rødderligger pænt ned i hullet. Plantensættes med rodhalsen 3-5 cm underjorden. Du løfter spaden op og Opbevaring af planter i lærredssæk

Korrekt plantemetode „Timeglas“

træder jorden godt til omkringplanten. Kontroller at planten siddergodt fast ved at trække forsigtigt itoppen af planten. Når du laverplantehullet, må du ikke vrikke medspaden, så du laver et timeglas-formet hul. Så kan du ikke trædejorden ordentlig til omkring plantensrødder – der vil være luft omkringrødderne – og planten vil dø.

19 P L A N T F O R V I L D T E T

Renholdelse af plantningen

Renholdelse af plantningen er utroligvigtig. Jo bedre du holder den ren, jobedre vil plantningen lykkes. Hvis duhar gjort et godt forarbejde før plant-ningen foretages, bliver din fremti-dige renholdelse af plantningenbetydelig nemmere. Jo bedre plant-ningen holdes ren, jo kortere tid errenholdelsen også nødvendig.Renholdelsen er særlig vigtig deførste 2-4 år af plantningens levetid,men varierer i øvrigt med lokalitet,klimaforhold, jordbundstype, plante-art og planternes risiko for skaderforårsaget af hjortevildt, harer ogmus.

Det er meget vigtigt, at du har valgtdin renholdelsesmetode, inden dudesigner og anlægger din vildt-plantning.

Af hensyn til planternes overlevelseer det særligt vigtigt at holde plant-ningen fri for græs. Forekomster afurter har mindre betydning forplanternes overlevelse.

Renholdelse ved jord-bearbejdningDu kan med fordel renholde dinplantning ved jordbearbejdning. Jord-bearbejdningen skal foretages såofte, at der ikke dannes store græs-totter eller et tæt dække af græs. Imodsat fald bliver jord-

bearbejdningen besværlig og udentilstrækkelig god virkning. Det ermeget vigtigt, at ukrudtet i plantnin-gen ikke er blevet for kraftigt. Hvortit plantningen skal jordbearbejdesafhænger meget af nedbøren ogtemperaturforholdene i vækstperio-den. Du skal minimum påregne atskulle jordbearbejde 2-3 gange ivækstsæsonen.

Små plantninger kan du renholdemed en hakke eller en kultivator.

Renholdelse med traktor og harve

En anden metode er at fræse jordenmellem planterne med en almindelighavefræser.

Hvis du har en lille traktor og engammel harve til rådighed, kan duharve arealet. Du piller en eller totænder af midt på harven, således atdu med traktoren kan køre midthenover planterækken. De tilbage-værende tænder indstilles så debehandler jorden på begge sider afrækken. For ikke at beskadige

20P L A N T F O R V I L D T E T

Slåning af ukrudt med le

planterne skal mellemrummet udentænder – midt på harven – være ca.30 cm. Afhængig af planternesvækst vil du, uden at skade plan-terne, kunne renholde plantningen iet par år. En gammel harve medgåsefodstænder er fortrinlig tilformålet. For begge metoder gælder,at jorden minimum skal behandlesen gang i hver retning i række-mellemrummet. Ved renholdelsemed traktor betyder det, at du skalkøre hen over hver række en gang.

En sæk bundet på fronten af trakto-ren og på forkanten af harven vilbeskytte planterne mod beskadigel-ser.

Renholdelse ved jordbehandling harden fordel, at der sjældent vil op-træde mus i plantningen. Jordbe-handlingen kan også være til fordelfor hønsefugle. Den blotlagte jord erfremragende som bale- og tørre-plads. Til gavn for hønsefuglene vilder i et vist omfang også komme

enårige urter på arealet. De kanbetragtes som naturens egne vildt-planter.

Ulempen ved fræsning og harvninger, at der i selve planterækken vilkomme en stribe græs og højereurter. Hvis du renholder tit og ofte –som man skal – vil en tur med hak-kejernet eller en kultivator hurtigtkunne klare dette problem.

21 P L A N T F O R V I L D T E T

Renholdelse ved slåningEn anden mulighed er renholdelseved slåning. Hvis du bruger enkratrydder, skal du være megetforsigtig med ikke at beskadigeplanterne. Hvad enten du brugerklinge eller snørehoved kan krat-rydderen være svær at styre.

En anden god metode til slåning erbrug af le. Med den rigtige metodekan du slå præcis ind til planten ogsamtidig få det afslåede materiale tilat ligge i en stribe mellem rækkerne.Det afslåede materiale vil i nogengrad hæmme græsvæksten. Der skalanvendes en le med et kort blad.Leen skal absolut være skarp. Du måregne med at skulle slå arealet 3- 4gange i vækstsæsonen. Hvis græs ogurter bliver højere end planternebliver slåningen meget besværlig.Sidste slåning skal foretages i begyn-delsen af oktober.

Selvom en plante ser lidt tør ud i deoverjordiske dele, skal du ikke slåden omkuld. Hvis der er liv i roden vilder ofte komme nye skud fra roden.Den tørre stab vil hjælpe dig til aterkende planten, så du ikke slår denye skud af.

Renholdelse ved andremetoderDu kan udlægge plantepladeromkring de enkelte planter. Plante-pladerne skal mindst dække 1 m2omkring planten, ellers har pladenbegrænset virkning. Plantepladerneskal helst udlægges på bar jord udenvegetation. Du skal jævnligt kontrol-lere planterne for musegnav. Du kanrisikere, at mus gnaver barken afden del af stammen/planten, derligger under plantepladen.

Renholdelse ved sprøjtning frarådes.Sprøjtning bør være en undtagelse ivildtplantninger. Et hensyn til vildtetmå være kendetegnende for vildt-plantningen allerede fra tidspunktetfor etableringen af plantningen.Kemisk ren jord er en unaturligtilstand og er ikke til gavn for vildtet.Afskærmt sprøtning rundt om denenkelte plante med Round-up i enmeget lav dosering kan dog være enløsning.

Der er meget sparsomme erfaringeromkring anvendelse af dækafgrøderi vildtplantninger. Anvendelse afdækafgrøder kan derfor ikke umid-delbart anbefales.

22P L A N T F O R V I L D T E T

Problemer med vildtbid

Problemer med vildtbid koncentrerersig om skader forårsaget af mus,hare og hjortevildt. Størrelsen påproblemerne afhænger af bl.a. ren-holdelse (særligt mht. musegnav),hvilke arter træer og buske derplantes, vildttætheden og i hvilketomfang man forsøger at hindrevildtbid.

Vildtbid vil holde plantningen tilbage.Planternes vækst og vitalitet forrin-ges. Det betyder, at planternekonkurrerer dårligere imod græsset,hvorfor der vil komme mere græs iplantningen. Mere græs betydermere musegnav, mindre vand ognæring til planterne og problemermed forårsfrost på udsatte lokaliteter.Medmindre der gøres en aktivindsats omkring renholdelse, vilplantningen komme ind i en stadigdårlige udvikling.

Hvor meget man vil gøre for atmindske vildtbid skal vurderes iforhold til skadeniveauet. En vildt-plantning behøver ikke lykkes 100%med hensyn til plantevitalitet ogplanteoverlevelse. Hvis f.eks. 10% afplanterne bliver bidt af hjortevildt,kan det næppe betale sig at hegneplantningen.

MusMusegnav kan forekomme hele året.De største skader ses dog fra augusttil maj. I perioder med snelæg er deren særlig stor risiko for skader.Musene (markmus) gnaver barken afstammen fra jordoverfladen og 5-10cm op, hvorved planten “ringes”.Plantens evne til at transporterevand, næring og sukkerstofferreduceres eller forsvinder. Afhængigaf hvor voldsom musegnavet er, vilplanten mistrives eller gå ud. Noglearter evner at danne nye skud fraden nederste del af stammen ellerfra roden. De største skader vedmusegnav ses oftest på nye plantnin-ger, men kan i særlige tilfælde ogsåforekomme på 10 år gamle plantnin-ger.

Der er en klar sammenhæng mellemgræs i plantningen og musegnav. Jomere græs – jo mere musegnav. Jomindre græs, jo mindre musegnav.Dette skyldes, at de største bestands-tætheder hos mus finder i områdermed græspels. En renholdelse forgræs vil indirekte formindske proble-merne med musegnav.

På visse lokaliteter – særligt i letfugtige områder med mosejord – kander optræde problemer med mose-grise (vandrotter). Mosegrisenefouragere på planternes rødder. De

Musegnav

23 P L A N T F O R V I L D T E T

kan gnave alle rødder af selv retstore planter. Det kan erkendes vedat planten står løst i jorden. Hvisplanten rykkes op, vil man noglegange kunne se, at den øverstetilbageværende del af roden erspidset nærmest som en blyant.Mosegrise kan fanges i muldvarpe-sakse.

HarerHarer kan skade plantningen ved atbide toppen af planterne. Tit ser mantoppen ligge tilbage ved siden afplanten. Problemer med harer erstørst fra 0 til 2 år efter plantningen.I nogle tilfælde kan harer gnavebarken af ældre planterne. Proble-mer med harer vil ofte være megetlokalt. Et lavt haretæt hegn vil oftevære den eneste brugbare løsning påproblemet.

HjortevildtHjortevildt kan skade vildtplant-ningen ved at æde top- og sideskud.Hjortevildtet foretrækker visse arterfrem for andre. Efter mus er råvildtden vildtart der gør størst skade påvildtplantningen. Råbukkenes fejningkan i nogle tilfælde gå hårdt ud overplanterne.

Bidskader af hjortevildt kan i et vistomfang undgås ved at smøre planter-nes topskud med godkendte vildt-bidemidler. Det er midler der virkerafskrækkende gennem en skarpsmag. Midlerne skal påføres plan-terne inden vinter. I det fleste til-fælde skal smøringen gentages eneller flere gange gennem vinterhalv-året. Det kan være vanskeligt atsmøre buskene tilstrækkeligt effek-tivt.

Man kan også forhindre bidskader afhjortevildt ved at opsætte et vildt-hegn. Man kan vende hegnet medde største masker nederst. Så kanfasaner – der jo går og løber mereend de flyver – uhindret gå ud og indaf vildtplantningen.

Endvidere findes der vækstrør ogtopskudsbeskytterer. Disse midler erdårligt egnede til buske, men kananvendes på indblandede træer someg, lind, ask og fuglekirsebær.

HarebidRåvildtbid

24P L A N T F O R V I L D T E T

Pleje af vildtplantninger

Med årene kan din vildtplantningblive for mørk og tæt i forhold tilvildtets krav. Bundlæen vil måskeogså forsvinde. Det er meget vigtigtat du ved jævnlig pleje fastholdervildtplantningen i en vildtvenligtilstand. Vildtplantningen skal havemasser af bundlæ og lysninger skalbevares.

Ved brug af en almindelig grensaksvil du kunne holde buskene i en lav,tæt og vildtvenlig tilstand. Kliptoppene af i ca. 1,5 meters højde, såvil buskene kvittere ved at blivetættere i bunden.

En række buskarter vil du kunneforynge ved nedskæring ca. 10-15cm over jorden. Der vil så kommenye skud fra stubbene. Hold buskeneunge ved jævnligt (hver 5.-10.-15 år– afhængig af væksten) at nedskære10-15 meter af buskene hist og her.Så undgår du en pludselig og vold-som ændring/forringelse af dinvildtplantning. Det samme gælder forkernen i din vildtplantning, såfremtdu også har brugt buske i kernen.

Ved foryngelse af kernen er det enfordel at have plantet arterne i smågrupper. Så kan du foretage enforyngelse ved nedskæring uden atrisikere overgroning og overskygningfra planterne på de tilstødendeområder af vildtplantningen. Foryn-gelse ved nyplantning bør også ske igrupper.

En række arter af større buske ogsmå træer kan forynges ved ”halv-fældning”. Stammen skæres halvtigennem 50-100 cm over jorden. Ifælderetningen skal stammen stadighave ubrudt bark og kontakt tilstubben. Den fældede top vil hermed

Halvfældning

25 P L A N T F O R V I L D T E T

Tynding af hegn, nogle træer og buske „halvfældes“

stadig være i vækst og give masseraf skjul ved jordoverfladen. Fra selvestubben vil der endvidere dannes nyeskud, der med tiden vil danne en nytop på busken.

Egentlige træer skal udtyndes, så derkan komme noget lys til jorden ogbuskene under træerne.

En kerneplantning af nåletræerforynges kun ved nyplantning. Såsnart nåletræernes sidegrene er vedat gro sammen, skal du foretage en

tynding. Du skal påregne at fjerneca. halvdelen af træerne. Du kantynde den ene halvdel et år, for sånogle år senere at tynde den andenhalvdel. Hvis nåletræerne er blevetåbne i bunden, er der kun et at gøre.Fæld den ene halvdel af nåletræ-plantningen og plant nye planter. Nårdenne halvdel er kommet godt igang, fælder du den anden halvdelaf nåletræplantningen og planter nyther.

Du kan også foretage en topkapningaf nåletræerne i 1,5-2 m højde.Dette skal gøres endnu mens træ-erne har grønne grene ved jorden.Du må påregne at skulle gentagetopkapninger hvert eller hvert andetår, idet den øverste grenkrans vilforsøge at danne 3-4 nye toppe.

26P L A N T F O R V I L D T E T

Vildtstriber i brakmark

Lidt om braklægning

EU´s regler om udtagning af land-brugsarealer (braklægningsord-ningen) rummer en række mulighe-der for vildtvenlig drift. Desværreudnyttes disse muligheder kun imindre grad. En større udnyttelse afmulighederne i braklægnings-ordningen vil i særlig grad kunnegive vildtbestandene et løft. Forjagtbare arter gælder dette isæragerhøns, fasaner og harer.

Allerede ved udlægningen af ensbrakarealer kan man tænke påvildtet. Brakarealer i markskel, langsskovkanter, levende hegn og våd-områder har størst værdi, og i stedetfor at braklægge hele marker vil detvære langt bedre at sprede brak-arealerne ud.

Et brakareal på 300 x 200 meter ( 6ha.) har en randzone på 1000 meter.Hvis vildtet opholder sig 50 meter påbegge sider af randen er der 10 ha tilrådighed for vildtet.

Hvis brakarealet i stedet bliver fordelti 20 meter brede brakstriber overhele ejendommen, som reglernegiver mulighed for, vil der være enrand på 3000 meter. Vildtet vil idette tilfælde have hele 36 ha tilrådighed.

Man kan også bruge 20 meterbrakstriber til at splitte meget storemarker op i mindre marker ellerudjævne skæve hjørner i en mark.Hvis sådanne brakstriber udlæggesmed spildfrø og/eller kombineresmed isåning af vildtvenlige arter,vildtstriber, slåede striber, sprøjtefrirandzoner m.m forøges ikke alenedet areal vildtet kan benyttet, der vilogså være mere føde på arealet,hvilket giver grundlag for tætterebestande.

Reglerne for især landbrugets støtte-ordninger ændres hyppigt og de kanvære svære at forstå. Kontakt derforaltid en landbrugskonsulent for at fåafklaret, om den påtænkte udnyt-telse af mulighederne i braklæg-ningsordningerne er i strid medreglerne.

27 P L A N T F O R V I L D T E T

Råd og vejledning om terrænpleje vilkunne fås hos vildtkonsulenten pådet lokale statsskovdistrikt. På noglestatsskovdistrikter er der etableretdemonstrationsplantninger, hvor dukan få et indtryk af træernes ogbuskenes udseende og vækst.Enkelte steder vil du også kunne få

Yderligere råd og vejledning

erfaringer om design af vildtplant-ninger.

Du kan også søge oplysninger i enrække fagbøger om jagt. I mange affagbøgerne er der afsnit om vildt- ogterrænpleje.

Vildtkonsulenternes adresser og telefonnumre:

Bornholms StatsskovdistriktRømersdal, Ekkodalsvej 2,3720 Åkirkeby, tlf. 56 97 40 06.Vildtkonsulent Tommy HansenTlf. på bopæl 56 97 43 56.

Buderupholm StatsskovdistriktMosskovgård, Møldrupvej 26,9520 Skørping, Tlf. 98 39 10 14.Vildtkonsulent Ivar Høst

Falster StatsskovdistriktEgehus, Hannenovvej 22, Tingsted,4800 Nykøbing F., Tlf. 54 43 90 13.Vildtkonsulent Finn Jensen

Feldborg StatsskovdistriktFeldborggård, Bjørnkærvej 18,7540 Haderup, tlf. 97 45 41 88.Vildtkonsulent Steen Fjederholt

Fussingø StatsskovdistriktTingtofte, Vasevej 7, 8900 Randers,Tlf. 86 45 45 00.Vildtkonsulent Per Leth Sørensen

Fyns StatsskovdistriktSollerup, Sollerupvej 22, Korinth,5600 Fåborg,Tlf. 62 65 17 77.Vildtkonsulent Lars Erlandsen BrunTræffes bedst hverdage kl. 8.30-9.30,

Gråsten StatsskovdistriktEgene, Felstedvej 14, 6300 Gråsten,Tlf. 74 65 14 64.Vildtkonsulent Leo Vindahl OlsenTlf. på bopæl 74 45 82 11

Haderslev StatsskovdistriktUlfshus, Christiansfeldvej 69,6100 Haderslev, Tlf. 74 52 21 05.Vildtkonsulent Bent Junker-Hansen

Hanherred StatsskovdistriktLangdal, Ejstrupvej 24, Tranum,9460 Brovst, Tlf. 98 23 54 22.Vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen

Jægersborg StatsskovdistriktBoveskovgård, Dyrehaven 6,2930 Klampenborg, Tlf. 39 97 39 00.Vildtkonsulent Sven Norup Jacobsen

Klosterhedens StatsskovdistriktSønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg,7620 Lemvig, Tlf. 97 81 00 33.Vildtkonsulent Anders Hersø Pedersen

Kronborg StatsskovdistriktJulebækshøj, Bøssemagergade 81,3150 Hellebæk, Tlf. 49 70 90 90.Vildtkonsulent Peter SølandTlf. på bopæl 45 86 02 87

Københavns StatsskovdistriktSyvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse,Tlf. 44 35 00 35.Vildtkonsulent Jens JuelstorpTræffes bedst tirsdag og onsdagkl. 9-12

Lindet StatsskovdistriktLindetskovgård, Skovridervej 1,6510 Gram, Tlf. 74 82 61 05.Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup

Nordjyllands StatsskovdistriktByfogedgården, Sct. Laurentiivej 148-150, 9990 Skagen, Tlf. 98 44 19 11.Vildtkonsulent Peter Have

Odsherred StatsskovdistriktMantzhøj, Ulkerupvej 1,4500 Nykøbing Sj., Tlf. 59 32 80 16.Vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi

Oxbøl StatsskovdistriktÅlholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl,Tlf. 76 54 10 20.Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen

Palsgård StatsskovdistriktVester Palsgård, Palsgårdvej 9,7362 Hampen, Tlf. 75 77 10 24.Vildtkonsulent Niels Faddersbøll

Randbøl StatsskovdistriktGjøddinggård, Førstballevej 2,7183 Randbøl, Tlf. 75 88 31 99.Vildtkonsulent Peter Bjerremand

Silkeborg StatsskovdistriktVejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg,Tlf. 86 82 08 44.Vildtkonsulent Jes Kramer

Thy StatsskovdistriktSøholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted,Tlf. 97 97 70 88.Vildtkonsulent Anton Linnet

Tisvilde StatsskovdistriktArresødal, Arresødalvej 79,3300 Frederiksværk, Tlf. 47 72 00 50.Vildtkonsulent Niels Worm

Ulborg StatsskovdistriktUlborggård, Paradisvej 4, 6990 Ulfborg,Tlf. 97 49 14 00Vildtkonsulent Jens Henrik JakobsenTlf. på bopæl 97 49 50 31

Aabenraa StatsskovdistriktVesterlund, Skinderbro 31,6200 Aabenraa, Tlf. 74 62 31 82.Vildtkonsulent Klaus Sloth

Statsskovdistrikternes kontorerer normalt åbne alle hverdagefra kl. 9.00 til kl. 15.00.

Miljøministeriets vildtplantningsordning har eksisteret siden 1934.

Den administreres af Skov- og Naturstyrelsen.

Der bruges ca. 4 mill. kr. på ordningen og pengene tages frajagttegnsmidlerne – og det betyder at der årligt plantes 1 mill.planter af de 2500 ansøgere.

Én undersøgelse, foretaget af Forskningscenteret for Skov og Land-skab, har vist, at brugerne selv køber et tilsvarende antal planter –det vil sige, at der hvert år tilplantes 4-500 ha til gavn for vildtetsamt den øvrige flora og fauna.

Undersøgelsen viste også, at brugerne i mange tilfælde kunne havegod brug af en vejledning i anlæg og vedligeholdelse af disse vildt-plantninger – derfor dette hæfte!