Patienter i ernæringsmæssig risiko - vest.rm.dk · Ud fra højde og vægt beregnes BMI (Body Mass Index), et ... Stress-metabolisme inddeles i tre grader efter hvor svære påvirkninger,

Manual

Patienter i ernæringsmæssig risiko

Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen

August 2002

Ringkjøbing AmtKvalitetsafdelingenfor Sundhedsvæsenet

202. Skema nr. 1: Vurdering af ernæringsmæssig risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

191. Skema nr. 0: Lyn-screening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18Hjælpematerialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18Hvordan får man hjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17Samarbejde med patienten - “feedback” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16Klinisk sygepleje ved patienter i ernæringsmæssig risiko . . . . . . . . . . . . . . . .

15Hvordan vurderes det daglige kostindtag? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14Hjælpemidler ved Sygehuskost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14Mellemmåltider ved Sygehuskost og Kost til småtspisende . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14Frostprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13Hvordan bestilles Kost til småtspisende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12Kost til småtspisende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12Hvordan bestilles Sygehuskost? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11Sygehuskost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10Hvordan bestilles Normalkost? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10Normalkost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9Kosten sammensættes efter patienternes behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9Hvad er “normalkost”, sygehuskost” og “kost til småtspisende”? . . . . . . . . . . .

9Proteinbehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8Energibehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8Hvordan beregner vi patientens behov? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7Ernæringsmæssig risiko indebærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5Særlig belastende sygdom eller behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5Har patienten spist mindre end sædvanligt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5Har patienten tabt i vægt uden at ville det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4Skema nr. 1: Vurdering af ernæringsmæssig risiko. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4Skema nr. 0: Lyn-screening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4Højde og vægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3Hvordan identificeres risikopatienter? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3Hvad er “ernæringsmæssig risiko”? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3Indsats for patienter i ernæringsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SideIndhold

Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 1 af 28

287. Lommeskema: Energi og protein i udvalgte mad- og drikkevarer . . . . . . . . . .

276. Lommeskema: Væsentlige forskelle på normalkost og sygehuskost . . . . . . . . .

265. Kostrekvisition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

224. Skema nr. 3: Kost- og væskeregistrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

213. Skema nr. 2: Beregning af energi- og proteinbehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Manual - patienter i ernæringsmæssig risiko er udarbejdet afKvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet i Ringkjøbing Amt, august2002. Manualen er foreløbig kun til brug på Holstebro Sygehus.

Trykt i Ringkjøbing Amt

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Kvalitetsafdelingen forSundhedsvæsenet, Herning Sygehus, 7400 Herning, tlf. 9927 6322,email [email protected], eller downloades fra www.ringamt.dk - Amtog opgaver - Sundhed og Sygehuse - Kvalitet og udvikling isundhedsvæsenet - Publikationer.


Indsats for patienter i ernæringsrisiko Mange sygehuspatienter bliver ikke sufficient ernæret. Adskillige undersøgelser af forskel-lige diagnosegrupper har vist, at en målrettet indsats - “ernæringsterapi” - gør en forskel. Påflere danske sygehusafdelinger har man konkrete erfaringer med at gøre en ekstra indsats forat give patienterne en sufficient ernæring.

Fødevareministeriet har i 1999 revideret “Anbefalinger for den danske institutionskost”.Denne bog kan betragtes som vejledende retningslinjer på området, som et referenceprogram,der i princippet skal følges. Inden udgangen af 2002 forventer Sundhedsstyrelsen atudkomme med dels en vejledning, dels et idékatalog om god ernæringspraksis.

At sørge for, at ens patient bliver ordentligt ernæret, har været en sygeplejefaglig kerneopga-ve, så længe faget har eksisteret. De aktiviteter, der beskrives i denne manual, skal gøre detlettere som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller sygehjælper at gøre, hvad der ermuligt, for at løfte denne opgave - og at evaluere, i hvilket omfang man når det.

Under de korte indlæggelser, som er reglen for de fleste, kan vi ofte ikke nå at se virkning påpatientens vægt eller ernæringstilstand. Det vigtigste i indsatsen er at dække så meget afpatientens behov for energi og protein som muligt.

Hvad er “ernæringsmæssig risiko”?

Vi taler om “ernæringsmæssig risiko” hos en patient, der:

er underernæret ved indlæggelsen,

er i risiko for at blive det under indlæggelsen,

har et forhøjet energi- og proteinbehov, og/eller

har udsigt til en belastende udredning og/eller behandling.

Når en patient er i ernæringsmæssig risiko, skal vi gøre noget særligt ud af hendes eller hansernæring. Det gør vi ved at bestille sygehuskost til vedkommende og ved at tage de øvrigehensyn, som er beskrevet i denne manual.

Hvordan identificeres risikopatienter?Det er ved indlæggelsessamtalen, vi lærer patienten nærmere at kende. Det er også vedindlæggelsessamtalen, vi tager stilling til, om patienten er i ernæringsmæssig risiko.

Det første spørgsmål, vi skal tage stilling til, er om det overhovedet er relevant at forholde sigtil patientens ernæring. Patienter, der forventes at være indlagt i mindre end 3 dage, kan viikke nå at hjælpe væsentligt med ernæring. Hos patienter i terminalt forløb er der andrehensyn at tage, også omkring ernæring.


Højde og vægt

Patienten måles og vejes ved indlæggelsen - eller så tæt på denne som muligt. Hvis det ervanskeligt at måle patientens højde, kan man spørge patienten selv. De fleste mennesker védret nøjagtigt, hvor høje de er. Ud fra højde og vægt beregnes BMI (Body Mass Index), etinternationalt anerkendt mål for ernæringstilstand. Man kan regne sig frem til det ud fra enformel: Vægt i kg / (Højde i m)2, eller man kan bruge et skema. Tallet angives på skemaetuden decimaler.

Skema nr. 0: Lyn-screening

Vurderingen foregår i to faser. Først “lyn-screener” man ved at besvare 4 spørgsmål:

Hos patienter, der:

forventes at være indlagt > 3 dage,

ikke er i terminalt forløb,

besvares 4 spørgsmål:

1. Er patientens BMI < 20.5 (ptt > 65 år: < 24)?

2. Har patienten tabt i vægt for nylig?

3. Har patienten haft nedsat kostindtag op til indlæggelsen?

4. Er patienten svært syg, svarende til en patient i intensiv terapi?

Hvis svaret er Ja til blot ét spørgsmål, går man videre med Skema 1, som omtales ligenedenfor.

Hvis svaret er Nej til alle spørgsmål, bør en forebyggende indsats overvejes, fx hvis patien-ten skal gennemgå en større operation. Hvis dette ikke er tilfældet, ordineres normalkost, ogman vejer patienten ca. 1 gang ugentligt under indlæggelsen.

Skema nr. 1: Vurdering af ernæringsmæssig risiko.

Vi skal vurdere følgende forhold:

1. BMI beregnes ud fra højde og vægt eller skønnes ved skema.

2. Hvis patienten har tabt i vægt, vurderes vægttabet i procent af den sædvan-lige vægt, og der skønnes over, hvor længe vægttabet har stået på.

3. Der spørges til, om patienten spiser mindre end sædvanligt, og i så fald hvormeget mindre.

4. Til sidst skønnes, i hvilket omfang patienten er udsat for særligt belastendesygdom eller indgreb - stress-metabolisme.


Ud fra disse forhold scores patienten i et pointsystem, der vejleder for, om patienten skalbetragtes som i ernæringsmæssig risiko. Ernæringsrisikoen vurderes ud fra to forhold:Ernæringstilstanden og graden af den aktuelle sygdom (stress-metabolisme).

Har patienten tabt i vægt uden at ville det?

Mens man vejer patienten, er det naturligt at spørge, hvad hun eller han plejer at veje. Patien-tens vægttab beregnes i procent af den sædvanlige vægt, patienten oplyser.

Vejer hun eller han aktuelt mindre end 95 % af sin sædvanlige vægt, spørger man, hvorlænge patienten tror, vedkommende har været om at tabe i vægt. Dette er af betydning forvurderingen af, hvor svær en grad af nedsat ernæringstilstand, der er tale om. Points scoresefter tre grader: om vægttabet har varet henholdsvis i størrelsesordenen 3 måneder, 1½måned eller 1 måned.

Ældre mennesker, her forstået som õ 65 år, er ofte latent underernærede. Mange undersøgel-ser tyder på, at vi derfor skal opfatte 65+ årige som havende moderat nedsat ernæringstilstand(grad 2) efter ethvert anamnestisk vægttab. Det gælder i øvrigt også, hvis patientens BMIer < 24.

Har patienten tabt mere end 15 % af sin sædvanlige vægt, regnes graden af nedsat ernærings-tilstand for svær - grad 3.

Har patienten spist mindre end sædvanligt?

Man spørger til, om patienten den seneste uges tid har spist mindre end sædvanligt. Hvis deter tilfældet, skønner man sammen med patienten over graden af nedsat kostindtag. Viregistrerer dette i tre grupper: 50 - 75 % af sædvanlig, 25 - 50 % af sædvanlig eller 0 - 25 %af sædvanlig.

Særlig belastende sygdom eller behandling

Stress-metabolisme vil sige hormonudløste ændringer i stofskiftet, der bl.a.medfører øget basalstofskifte, proteinnedbrydning, glukoseforbrænding ogfedtforbrænding. Stress-metabolisme ses ved feber, traumer, operationer ogforbrændinger.

Det sidste, vi skal vurdere, er, om patienten er udsat for særlig belastning, der kan føre til, atpatientens organisme bruger af sit vævsprotein, den såkaldte “stress-metabolisme”. Erpatienten udsat for fysisk stress som følge af fx. udbredt kræftsygdom, større frakturer, sværeinfektioner, multiple traumer eller lignende, kan der være tale om en grad af stress-metabolis-me. På samme måde, hvis patienten har udsigt til fx. en større operation.

Stress-metabolisme inddeles i tre grader efter hvor svære påvirkninger, patienten er udsat for.På skemaet er der anført nogle eksempler på let, moderat og svær stress-metabolisme.


Hvert afsnit må vurdere sine egne sædvanlige patient-kategorier og i samar-bejde mellem læger og sygeplejersker give retningslinjer for, hvordan netopdisse patienter kategoriseres med hensyn til graden af stress-metabolisme.

Vurdering

Patientens ernæringsmæssige risiko vurderes nu ud fra disse forudsætninger. Først skønnesover ernæringstilstanden: Foreligger der vægttab, nedsat kostindtagelse, eller er patientenundervægtig vurderet ud fra BMI, skønnes over graden som vist i skemaet.

Vægttab > 5 % på 1 måned / 15 % på3 mdr.ellerBMI < 18,5 og påvirket almentilstandellerkostindtagelse 0 - 25 % õ 1 uge

Grad 3/points

SVÆR

Vægttab > 5 % på 1½ månedellerBMI 18,5 - 20,5 og påvirketalmentilstand,OBS: hos ældre õ 65 år: BMI < 24eller ethvert vægttabeller kostindtagelse 25-50 % õ 1 uge

Grad 2/points

MODERAT

Vægttab > 5 % på 3 mdrellerKostindtagelse 50-75 % õ 1 uge

Grad 1/points

LET

Normal ernæringstilstandGrad 0Ernæringstilstand

Graden er det samme som pointtallet: Let nedsat ernæringstilstand vil sige 1 point osv.

På samme måde skønnes over graden af stress-metabolisme.

Kranietraumer.Multitraumatiserede patienter.Øvrige (efter klinisk skøn): svære infektioner (sepsis) intensiv patienter,svær akut pancreatitis

Grad 3/points

SVÆR

Store abdominalkir. indgreb (colektomi, gastrektomi o.l.).Postoperative renale komplikationer.Apopleksi. Geriatriske patienter under langvarig sygdom.Øvrige (efter klinisk skøn): Hæmatologisk cancer, gentagne operationer,svær pneumoni, ileus, anastomoselækager, svære inflammatorisketarmsygdomme.

Grad2/points

MODERAT

Collum femoris fracturKronisk prægede patienter, særlig ved akutte komplikationer: cirrhose,kronisk lungesygdom.Øvrige (efter klinisk skøn): kronisk prægede patienter med nyreinsuffi-ciens, diabetes eller cancer

Grad 1/points

LET

Ingen somatisk stress-tilstandGrad 0Stress-metabolisme


For oversigtens skyld sætter man en bolle på skemaet rundt om de relevante tal. Så lægges deto pointtal sammen. Scorer patienten i alt 3 points eller derover, er patienten i ernærings-mæssig risiko.

Ernæringsmæssig risiko indebærer

Når patienten er vurderet til at være i ernæringsmæssig risiko, indebærer det følgende:

Patienten skal vejes ca. hver 3. dag under indlæggelsen.

Patienten skal have en multivitamintablet daglig.

Patienten skal have sygehuskost eller kost til småtspisende og desærlige hensyn, som er beskrevet i det følgende.

Patientens behov for energi og protein skal beregnes.

Patientens indtag af energi og protein skal registreres i ca. 3 påhinanden følgende dage.

Det er et stort arbejde at registrere kostindtag, og det varierer, hvor mange patienter man kanoverkomme at udføre kostregistrering på ad gangen. Erfaringerne fra pilotprojektet tyder på,at de fleste kan overkomme op til tre patienter ad gangen.

Hvis man således véd, at der ikke kan registreres kostindtag på den enkelte patient, kan manvente med at registrere patientens kostindtag, til der bliver “plads”. Men det er afgøren-de vigtigt, at patienten behandles lige så godt med hensyn til ernæring, som hvis der havdeværet plads til også at registrere kostindtag. Patienten skal også vejes som alle andre patienteri ernæringsmæssig risiko.

Hvordan beregner vi patientens behov?Når vi har vurderet, at patienten er i ernæringsmæssig risiko, skal vi beregne, hvad patientenbør have af energi og protein. De øvrige behov - fedtstoffer, mikronæringsstoffer osv. -behøver vi ikke tage os af. Sygehuskosten er sammensat, så den tager hensyn til disse ting, ogen multivitamintablet daglig er tilstrækkeligt til at sikre vitaminer, mineraler mv.

Energibehov

Patientens energibehov vurderes ud fra følgende faktorer:

Basalstofskifte

Aktivitet

Behov for vægtøgning

Skema 2: Beregning af energi- og proteinbehov.


Basalstofskiftet er det, legemet har behov for blot for at holde sig i live. Det sættes til 100KJ / Kg / døgn.

Aktivitetsfaktoren er udtryk for, hvor megen fysisk aktivitet, patienten udfolder. Vi gangermed følgende faktorer:

1,3Oppegående1,1Sengeliggende

ganges med:Er patienten:

Vi ganger derefter med en vægtøgningsfaktor på 1,3, hvis vi mener, at patienten har brug forat tage på i vægt. Det mener vi i princippet, når vi anser, at patienten er i ernæringsmæssigrisiko.

Er patienten overvægtig, dvs. BMI õ 25, foreligger der en anden situation. Det kan betinge,at patientens kost skal sammensættes på en særlig måde, fx skal proteinbehov beregnes ud fraidealvægten for højden og ikke ud fra den aktuelle vægt. Drøft med diætisten og evt. medlægen.

En stressfaktor kan komme på tale, hvis patienten i kraft af sin sygdom er udsat for væsentligt fysisk stress.Det var ét af de forhold, vi vurderede ved den indledende kontakt med patienten. Stressfaktoren er etusikkert skøn, som navnlig har betydning ved langvarig febersygdom og forbrændinger: Tilstande, som erforbundet med vævskatabolisme - at kroppen tærer på sit muskelprotein for at opretholde sit basalestofskifte.

Stressfaktoren er den vanskeligste at vurdere. Som hovedregel ganger vi derfor enten med en stressfaktor -hvis der er grund til at anvende den - eller med vægtøgningsfaktoren. Hvis man tror, patienten har brug formere energi, end vægtøgningsfaktoren er udtryk for: Drøft med lægen.

Proteinbehov

Patientens proteinbehov afhænger også af, hvor syg hun eller han er. Hos raske regner vimed 0,8 g protein per kg legemsvægt. Har patienten behov for at bygge væv op, på grund afbehov for vægtøgning eller på grund af helingsprocesser, kan dette øges helt op til 1,8 g / kg.Hos akut syge eller ved nedsat lever- eller nyrefunktion skal man dog passe på at tilføre formeget protein. Tal med lægen, hvis du mener, patienten har behov for mere end 1,5 g / kg.

Tommelfingerreglen er:

Proteinbehov: Raske 0,8 g protein / kg legemsvægt Kronisk syge 1,3 g protein / kg legemsvægt Akut syge eller nyopererede 1,5 g protein / kg legemsvægt


På skemaet “Beregning af energi- og proteinbehov” indfører vi nu patientens vægt og bereg-ner behovene for energi og protein. Skemaet opbevares i sygeplejejournalen. Det skal bl.a.bruges ved de daglige beregninger af, hvor meget af sit behov, patienten får dækket.

Hvad er “normalkost”, sygehuskost” og “kost til småtspisende”?

Kosten sammensættes efter patienternes behov

I Centralkøkkenet sammensætter man kostplaner - menuer -, så der tages hensyn til hvadpatienternes behov er. Der tages i så vid udstrækning som muligt individuelle hensyn. Det erdog en betingelse, at afdelingerne ringer i køkkenet, så man på denne måde kan sikre, ataftalen imødekommes.

På sengeafsnittet, hvor vi står med den konkrete patient, skal vi behandle hver enkelt så godtsom muligt. Det er derfor nødvendigt, at køkken og afdeling arbejder sammen, så alle mulig-heder udnyttes bedst muligt. Målet er, at den enkelte patient får tilstrækkeligt at spise. Detteskal nås ved at individualisere, især omkring mellemmåltiderne.

Det skema, der for tiden anvendes til kostrekvisition, er vist i bilag 5.

Normalkost

Normalkost Gives til patienter med normal appetit og uden øget behov for protein og

energi.

Normalkost tager udgangspunkt i almindelig sund dansk kost.

Når du serverer for din patient på normalkost, så giv rigelige mængderkartofler, ris , pasta og grøntsager.

Giv mindre mængder kød.

Giv rigeligt groft brød.

Servér ofte isvand eller tynd saft.


Principper ved NormalkostGives til patienter, som ikke er i ernæringsmæssig risiko.

Brug lidt kød, mange kartofler, meget brød og mange grøntsager.

Brug groft brød og tykke skiver.

Brug frugt og grøntsager som mellemmåltider.

Brug vand, tynd saft eller mager mælk.

Brug minarine eller ingen fedtstof på brødet.

Brug små skiver 30 + ost

Vær konstant opmærksom på evt. vægttab, da patientens behov af forskellige årsager kanændres, og evt. derfor må overgå til sygehuskost.

Hvordan bestilles Normalkost?

Brug her evt. sandwich eller franskbrød, bestilt under aften. Brug evt.også her frisk frugt eller grønt.

Sen aften

Til Normalkost bestilles smørrebrød i halve. Der bestilles ligeledes anret-ning til Normalkost. Bestil også her sandwich, franskbrød m. minarine ogevt. dagens suppe.

Aften

Kaffebrød bestilles under “EFTERMIDDAG”. Igen markerer stjernen,hvad der anbefales til Normalkost. Brug her evt. frisk frugt eller grønt,bestilles hjem alle hverdage.

Eftermiddag

Bestilles under “DIÆTER / NORMALKOST” og kun middagsmaden,biretten er inkluderet i bestillingen. Husk: ingen menuvalg !

Middag

Bestilles under “MORGEN”. Fødevarer, der anbefales til Normalkost, ermærket med en stjerne.

Morgen

Sygehuskost

Sygehuskost Gives til patienter med nedsat appetit og øget behov for energi og protein

Patienten skal indtage mere energi og protein i en mindre mængdemad. Det er ikke det samme som “sund” kost, som anbefales til raskemennesker.


Principper ved Sygehuskost:Gives til patienter i ernæringsmæssig risiko.

Giv patienten lidt ad gangen.

Patienten skal kræses for: Giv patienten det, han eller hun helst vil have -også selv om det er i modstrid med anbefalingerne. Det er bedre, atpatienten spiser lidt end ingenting.

Brug din intuition og indføling med patienten. Det er Jer to, der sammenskal løfte opgaven : At holde patientens ernæring ved lige.

Patienten skal indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad.

Giv mere kød, mindre kartofler, brød og grøntsager end til Normalkost.

Brug tyndt hvidt brød.

Brug små rugbrødssnitter evt. med mayonnaisepynt.

Brug forskellige supper og/eller lune anretninger

Brug mellemmåltider som fx fromage, is, grød, hjemmelavet proteinrigdrik ol.

Brug menuvalg til middag.

Brug frostretter i det omfang, det er relevant.

Brug sødmælk i stedet for vand.

Giv smør på brødet.

Brug store skiver 45 + ost


Hvordan bestilles Sygehuskost?

Afdelingen sørger selv for at have et realistisk udbud hjemme af deanbefalede tilbud til Sygehuskost.

Sen aften

Til Sygehuskost bestilles det fornødne antal ¼ stk. smørrebrød, sesmørrebrødsplanen for aften. Prikken angiver igen, hvad der anbefales.Anretning bestilles særskilt til Sygehuskost, ligeledes markeret med prik.Bestil også her sandwich, franskbrød m. smør og evt. dagens suppe.

Aften

Kaffebrød bestilles under “EFTERMIDDAG”. Igen er det angivet med enprik, hvad der anbefales til patienter på Sygehuskost.

Eftermiddag

Bestilles under “MIDDAG” symboliseret med prik som hovedret 1 eller2, afhængig af hvad patienten har ønsket. Husk at bestille biret til allepatienter på Sygehuskost.

Middag

Der serveres evt. proteinrig drik (bestilles hjem morgen), evt. ½rundstykke med ost (fra morgenmaden).

Formiddag

Bestilles under “MORGEN”. Fødevarer, der anbefales til sygehuskost, erangivet med en prik. Husk at tage fra til formiddagsservering omnødvendigt.

Morgen

Kost til småtspisende

Kost til småtspisendeGives til patienter i ernæringsmæssig risiko, med svært nedsat appetit og

øget behov for energi og protein.

Der skal bestilles sygehuskost, Der skal tages særlige hensyn til vedkommendes spisesituationDer skal lægges særlig vægt på mellemmåltiderneVurdér om der skal suppleres med tilbudene til småtspisende.


Principperne i Kost til småtspisende er som for Sygehuskost, blot mere individuelt.

Gives til patienter i ernæringsmæssig risiko, hvor sygehuskosten ikke ertilstrækkelig til at dække patientens behov.

Patienten skal indtage mere energi og protein i en endnu mindre mængdemad end Sygehuskost.

Giv mere kød, mindre brød og grøntsager end til Sygehuskosten.

Brug kartoffelmos i stedet for kartofler.

Brug tyndt hvidt brød.

Brug små rugbrødssnitter m. mayonnaisepynt.

Brug forskellige supper og lune anretninger.

Brug endnu flere mellemmåltider end i Sygehuskost. F.eks. fromage, is,industrielt fremstillede tilskudsdrikke ol.

Brug menuvalg til middag eller kost efter individuel aftale med køkkenog/eller diætist.

Brug frostretter i det omfang, det er nødvendigt.

Brug, som ved Sygehuskost, sødmælk, smør og store skiver 45 + ost.

Kost til småtspisende kan suppleres med sondekost ifølge aftale meddiætist og læge.

Skær evt. maden ud i ganske små stykker.

Maden kan bestilles findelt fra køkkenet.

Patienter med nedsat appetit tilbydes “Sygehuskost”. Viser det sig, at man ikke kan kommelangt nok med dette, skal der tages yderligere hensyn. Disse patienter kategoriseres som“småtspisende”. Det kan være godt at drøfte med diætisten, som evt. kan lave en individuelplan i samarbejde med patient og plejepersonale.

Det anbefales at tilbyde kartoffelmos til middag, bl.a. fordi den er beriget med både proteinog energi. Afdelingen skal selv bestille mosen på kostrekvisitionen. Det er også godt at brugefrostprogrammet.

Hvordan bestilles Kost til småtspisende?

Kost til småtspisende bestilles som Sygehuskost. Som supplement anbefales at bruge produk-ter, der på kostrekvisitionen er markeret med prik eller E /P (energi / proteinberiget - se iøvrigt principperne).


Frostprogram

Afdelingen kan på alle hverdage bestille frostretter hjem, se kostrekvisiti-onen i nederste venstre hjørne.

Da der kan bestilles på alle hverdage, skal man ikke lave lager i afdelin-gens fryser. Køkkenet har angivet sidste anvendelsestidspunkt.

Frostretterne anbefales til sygehuskost og kost til småtspisende, så manpå alle tider af døgnet kan servere efter ønske og appetit.

Retterne skal opvarmes i mikroovn.

Mellemmåltider ved Sygehuskost og Kost til småtspisende

Til patienter i ernæringsmæssig risiko er det ekstra vigtigt, at man tilbyder mange småmåltider.

Vær opmærksom på, hvad køkkenet kan levere, og hvad der anbefales.

På kostrekvisitionen er der lavet en markering med prik samt E /P ved de fødevarer, somsærlig egner sig til Sygehuskost og kost til småtspisende, fx piskefløde, frostretter, fromageog flødeoste.

Kærnemælkssuppe, koldskål, grød og kartoffelmos er altid beriget med energi og / ellerprotein. Bestil kun disse produkter i det omfang, I har patienter i ernæringsmæssig risiko.Husk også at revidere i Normalkosten.

Til brug ved mellemmåltider til patienter i ernæringsmæssig risiko kan der på depotet rekvi-reres kiks af mærket TUC, DIGESTIVE, MARIE og endvidere SMÅKAGER.

Hjælpemidler ved Sygehuskost

Det er Jer selv, der skal fordele de madvarer, I får op fra køkkenet. Patienter på Sygehuskostskal have serveret anderledes end patienter på normalkost. For at gøre dette nemmere, er derfølgende hjælpemidler:


HjælpemidlerMenuplan, hvor der anbefales, hvad man serverer til henholdsvisNormalkost, Sygehuskost og de mest anvendte diæter.

Lommeskema over de væsentligste forskelle på normalkost ogsygehuskost.Lommeskema med angivelse af energi og protein på udvalgte levneds-midler

Billedmateriale til illustration af forskelle på Normalkost og Sygehuskost.Tag dette med ud på madvognen til alle måltider, når der serveres!.

Manual for patienter i ernæringsmæssig risiko

Hvordan vurderes det daglige kostindtag?

Skema 3: Kost og væskeregistrering

Ideen med at registrere er dobbelt: Vi får som personale check på, hvor langt vi når, ogpatienten får tilbagemelding på det samme. Det sidste kan erfaringsmæssigt give en betydeligpædagogisk effekt, se nærmere i kapitlet om samarbejde med patienten på side 17.

Erfaringen viser, at det er tilstrækkeligt at registrere i ca. tre på hinanden følgende dage.Derefter skulle vanerne være indarbejdet - forudsat at man opretholder praksis og ikke tabergnisten, når selve registreringen ophører! Selv om I ikke kan registrere i fulde tre dage, såopgiv ikke. Én dags registrering er bedre end ingen registrering.

Det, patienten faktisk spiser, registreres på kostregistreringsskemaet.

Det er vigtigt, at det er den samme person, der serverer maden, og som bærerdet evt. levnede ud igen. Ellers er det meget svært at skønne over, hvor megetpatienten faktisk har spist.

Registreringsskemaet er udformet, så der er et afsnit for hvert måltid: Morgen, formiddag,middag, eftermiddag, aften, nat. Når man har anrettet til måltidet, noterer man på skemaet,hvad man bærer ind. Husk at skele til lommeskemaet - prøv at lirke lidt ekstra energi ogprotein ind og stadig holde serveringen indbydende, uden at portionsstørrelsen overvælder ogtager appetitten fra patienten!

Når man tager bakken ud, noterer man på skemaet, hvad patienten faktisk harspist.


Det, der skal stå på skemaet, er, hvad patienten faktisk har spist, så man må se på bakken,hvad der er levnet, og “trække fra” i hovedet. Hvis det er svært at skønne, fx om patienten harspist 1/2 eller 1/3 portion kød, så få en kollega til at skønne med.

Skemaerne opbevares i sygeplejejournalen. I pilotprojektet var der gode erfaringer med atgøre skemaerne færdige i nattevagten. Så skriv tydeligt og læseligt! Det er din opgave atberegne energi- og proteinindhold i det, patienten har spist ved “dit” måltid. Gør det nemt fordin kollega, der skal sidde i nattevagten og regne sammen, hvad du og de andre har nået idagens løb.

Klinisk sygepleje ved patienter i ernæringsmæssig risikoErnæringsterapi er et kunsthåndværk med mange praktiske detaljer. Som i anden klinisksygepleje er kunsten at indgå i en gensidigt forpligtende dialog med patienten. Man skal somudgangspunkt leve sig ind i, hvad det er for et menneske, man har for sig, forstå hendes ellerhans vaner og værdier. Ud fra dette tilrettelægger man sin sygepleje.

Det, vi skal arbejde med, fremme og vedligeholde, er patientens appetit og madlyst. Hvad harpatienten særlig lyst til at spise af de tilbud der er: Særlige livretter og det modsatte, særligespisevaner, måltider eller mellemmåltider, hvor patienten plejer at spise osv. Disse oplysnin-ger indføres i sygeplejejournalen og benyttes ved tilrettelæggelsen af den individuellepatients ernæring, mens hun eller han er indlagt.

Der er et væld af praktiske råd, som hos de fleste plejepersoner allerede er indarbejdet tavskundskab. Her følger nogle få:


Praktiske råd:Luft ud på stuen inden måltidet.

Undgå stærke lugte som parfume, tobaksrøg.

Giv patienten mulighed for at vaske hænder, komme på toilet / bækkeneller blive skiftet inden måltidet. Tilbyd evt. en fugtig klud eller envådserviet.

Sørg for, at patienten sidder godt i sengen, også for kørestolsbrugere.

Mange vil hellere spise sammen med andre end alene. Spørg patienten.

Undgå forstyrrelser under måltidet.

Tiden fra madvognen modtages i afsnittet til maden serveres gøres såkort som muligt.

Valgmuligheder er godt. Flere valgmuligheder er forvirrende.

Gør noget ud af serveringen: Dæk bakken pænt, anret maden så indby-dende som muligt. Små portioner giver bedre appetit end store.

Tilbyd sødmælk til måltiderne hellere end vand.

Hjælp patienten med det, hun eller han har brug for, men tilskynd patien-ten til selv at gøre, hvad hun eller han kan.

Giv tid og tålmodighed.

Syge mennesker har nedsat appetit. Det er derfor særlig vigtigt at sørge for flere måltider -mindst seks dagligt. Det er ofte ved mellemmåltiderne, man kan indhente noget. Det seneaftensmåltid - “natmaden” - bør have særlig opmærksomhed. Her kan køkkenets tilbud omfrostvarer mv. bruges. De samme forhold som ved hovedmåltiderne med hensyn til hvordanman fremmer sin patients appetit gør sig gældende her. Brug “lommeskemaet” til at lirkepatienten i retning af de mest energi- og proteintætte valg, du kan.

Samarbejde med patienten - “feedback”Det er vigtigt at motivere patienten. Gør det klart, at det er vigtigt at spise godt, når man ersyg, også selv om man måske ikke har så god appetit. Man bliver hurtigere og nemmere rask,hvis man får, hvad man skal have af energi og protein, end hvis man ikke gør det. Snak medpatienten om, hvordan netop hun eller han kan komme til at spise nok. Hvordan kan vi“kræse” for netop denne person? Indgå aftaler med patienten og beskriv dem i kost-kardex.Beskriv i sygeplejejournalen, hvad du og din patient i fællesskab er kommet frem til.

En vigtig faktor i samarbejdet er dagligt at tale med patienten om, hvor stor en del af detberegnede behov for energi og protein, patienten nåede i sidste døgn - at give patien-ten feedback. Tag det opgjorte registreringsskema med ind til patienten, vis tallene og gørdet til en fælles præstation at nå så langt som muligt. Start med ros og kom så frem med det,der kan gøres bedre, hvis det er nødvendigt. Ofte er det nok blot at snakke med patienten om,


hvad hun eller han spiste sidste døgn, og hvad hun eller han selv tror, hun / han kunne haveappetit til at spise ekstra i indeværende døgn. At basere sin indsats på målte fakta er en stærkmotivationsfaktor for begge parter.

Når patienten udskrives, gemmes kost-skemaerne sammen med sygeplejejournalen. Det kanvære af værdi at se på dem igen, hvis patienten genindlægges: Hvad virkede sidste gang,hvad virkede ikke osv.

Hvordan får man hjælpAfsnittets kostansvarlige kan ofte hjælpe med praktiske spørgsmål. Diætisten har sin gang påJeres afsnit, kender Jeres patientgrupper og er specialuddannet i netop ernæringsspørgsmål.Diætkontoret har lokal tlf. 5859. Kostkonsulenten har det overordnede ansvar for den godekommunikation mellem køkken og klinik. Det vil ofte være hende, man går til med mereprincipielle spørgsmål om kost, kostrekvisition, specielle madvarer osv. Hun har lokal tlf.5856.

Hjælpematerialer

Der foreligger følgende materiale, der på forskellig vis skal tjene som hjælpemidler vedopgaven med at sikre alle patienter en sufficient ernæring:

Pedersen AN, Ovesen L. Anbefalinger for den danske institutionskost. Økono-maskolen, Veterinær- og fødevaredirektoratet 1999.

Lommeskema: Væsentlige forskelle på normalkost og sygehuskost.

Lommeskema: Energi og protein i udvalgte mad- og drikkevarer.

Skema til skøn over BMI.

Pjecer fra patientkøkkenet.

Billedmateriale: Normalkost og sygehuskost.

Registreringsskemaer.

Denne manual.


Bilag 1


Bilag 2


Bilag 3


Bilag 4, side 1


Bilag 4, side 2


Bilag 4, side 3


Bilag 4, side 4


Bilag 5


Bilag 6


Bilag 7


Documents

Patienter i ernæringsmæssig risiko - vest.rm.dk · Ud fra højde og vægt beregnes BMI (Body Mass Index), et ... Stress-metabolisme inddeles i tre grader efter hvor svære påvirkninger,