Indhold, arial 20 pt, normal

Overskrift, arial 32 pt, normalFaglig læsning i relation til læsekrav

Sproglige mønstre fra sidst

16. Marts 2009

Ruth Mulvad

Dagens program

Sproglige mønstre

Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik

• nogle eksempler: LASS, R2L, Rocks in the

head

• grundlæggende principper

erhvervsudd.ppt

Sprogbaseret pædagogik

I ser nu et eksempel på hvordan denne

sproglige viden om sproglige mønstre og

genrer kan bruges i undervisningen

• under forløbet – stilladsering

• som redskaber i læringsprocessen

Videoklip fra undervisning

Videoklip fra Kristina Love, Graeme Baker og

Marie Quinn 2008: Literacy Across the School

Subjects (LASS)

Unit 4, screen 63

D:\runLASS.exe

Fra elevsprog til fagsprog

Tekst 1:

Den her...nej, det dur ikke...den bevæger sig ikke...prøv at...

ja, den gør...lidt, det vil ikke...

det dur ikke, det er ikke metal

de her er de bedste...nu går det stærkt

Tekst 2

Vi prøvede en pind...en blyantspidser...nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke

pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne...den tiltrak ikke plastikken.

Tekst 3

I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af at en magnet

tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden. Den tiltrak heller ikke

andre ting som ikke var af metal.

Tekst 4

En magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt som påvirker ethvert magnetisk

materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i

magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem

jernholdige materialer.

Pauline Gibbons 2006: Bridging Discourses in the ESL Classroom. Oversættelse: Ruth Mulvad

Sprog i klasserummet

Tekst 1:

Den her...nej, det dur ikke...den bevæger sig ikke...prøv at...

ja, den gør...lidt, det vil ikke...

det dur ikke, det er ikke metal

de her er de bedste...nu går det stærkt

Tekst 2

Vi prøvede en pind...en blyantspidser...nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke

pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne...den tiltrak ikke plastikken.

Tekst 3

I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af at en magnet

tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden. Den tiltrak heller ikke

andre ting som ikke var af metal.

Tekst 4 relationelle processerEn magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt som påvirker ethvert magnetisk

materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i

magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem

jernholdige materialer. nominalisering

nominalgruppe

Tekstst

rukturer

sprog som

ledsagelse til

handling

sprog som

rekonstruktion

af handling

sprog som

rekonstruktion,

men generelle

elementer

sprog som

konstruktion

sprog som

ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion

afstand i rum

mellem samtalens partnere

tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk

afstand i tid fra begivenheden

tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller

uden for tid

Sprogbaseret og genreorienteret

pædagogik: sprogbrugssituationer

Sprogbrugssituationer.doc

To eksempler

• At læse tekster: Reading to learn –

pendling mellem elevsprog og fagsprog

• At bevæge undervisningen fra handling til

refleksion – forløb fra elevsprog til

fagsprog

Begge bevæger sig mellem højre og venstre

side i registerkontinuumet, men på

forskellig vis

Reading to learn – R2L

Elmesyge

RMElmesyge.doc

Undervisningscirklen

Et eksempel fra praksis

Vi springer

ind her

Ruth Mulvad

13

Ruth Mulvad

14

Nøgleordene fra

detaljeret læsning

skrives op på tavlen

under Forberedelse til

skrivning

Elmesygewikipnøgleord.doc

Ruth Mulvad

15Elmesygenelevskrivninger.do

c

Lærer- og elevroller

Til: elevstyret,

selvstændigt

arbejde

Fra: lærerstyret - dialogisk

R2L - dvd

Lærerforberedelsen – er delt ind i faser sådan

at læreren trin for trin kommer ind i sit fags

tekster og sprog (registerbegrebet)

1. trin: Tekstens forløb, evt. som trin og faser i tekststrukturen

2. trin: Nøgleord: tekniske fagtermer, sproglige mønstre

3. trin: Sætningernes betydning og synliggørelse af

elevers forforståelse: hv-forklaringer, parafrasering

4. trin: Forkundskaber og parafrasering af hele

teksten

Øvelse – forberedelsen trin for trin

Tekstsamlingen: Enkeltmandsvirksomheder

1. Tekstens forløb og/eller trin/faser i

tekststrukturen

enmandstekststruktur.doc

Trin 2 - nøgleord

Vælg nøgleord som fx

- tekniske ord

- nominalisering

- nominalgrupper

- procestyper typiske for genren

- forbinderord

- andet

Vælg så få som muligt! enmandsnøgleord.doc

Forberedelsens trin 3

- sætningernes betydning og

synliggørelse af elevernes forforståelse

Hver sætning omskrives i et sprog som ligger

tættere på elevernes måde at bruge sproget på.

I hver sætning udvælges et punkt/ord til

diskussion med eleverne, sådan at deres

forforståelser kommer i spil med teksten.

enmandsomskrivning.doc

Trin 3 – sætninger og forforståelser

• Hv-forklaringer

• Parafraseringer

Med inddragelse af elevernes forforståelser

- pendling mellem højre og venstre side i

registerkontinuumet

enmandsomskrivninghvparafras

e.doc

Forberedelsens trin 4

- forkundskaber og

parafrasering af hele teksten

Hvilken viden er det nødvendigt at eleverne har inden læsningen?

• Hvad skal jeg selv vide mere om?

• Hvordan skal eleverne få det at vide?

Parafrasering af hele tekststykket

• Lav noter

Undervisningscirklen

Forberedelsens

trin 4 og 1

Forberedelsens

trin 3 og 2

Detailed reading

elmesyge.doc

Dvd r2l

3. eksempel – uv.forløb

Undervisningsforløb designet langs med

register kontinuummet: fra sprog som

ledsagelse til handling til sprog som

konstruktion, jf. Gibbons 4 tekster.

sprog som

ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion

afstand i rum

mellem samtalens partnere

tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk

afstand i tid fra begivenheden

tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller

uden for tid

Sprogbaseret og genreorienteret

pædagogik: sprogbrugssituationer

Undervisning som kæde af sprogbrugssituationer

handling refleksion

• Opleve emnet – sprog som ledsagelse til handling

• Fastholde en oplevelse - beretning

• Bruge en faglig arbejdsmåde – fx klassifikation

• Samtale om faglige tekster (mundtligt/skriftligt) – hvad er det særlige i en faglig måde at vide og tale om emnet

på? Fx instruktion, informerede beskrivelse, forklaring

• Lave et fagligt produkt (mundtligt og/eller skriftligt) – at kunne bruge fagsprog og faglige genrer

Beverly Derewianka

2004/1990: ”Rocks in the

Head: Children and the

Language of Geology”

Beverly Derewianka 2004: ”Rocks in the Head: Children and the Language of Geology”

Eksempel 1

Eksempel 4

Eksempel 5

Eksempel 2

Eksempel 3

• STEN

Vi har passeret Cherahen og

sætter kurs mod Saddlback

Mountain.

Der er sten over det hele på

bakkerne.

Kommer forbi poneyklubben.

Forbi en stenmur. Kommet forbi

en træbondegård. Passerer forbi

skjult stenmur. Kender ikke ordet.

Masser af mos og rødder, også

vådt mos. Næste stop lille

vandhul. Forbi en bro. Næste stop

en park hvor vi holdt pause.

Ord om forskellige sten

• Sekskantede sten

• Sandsten

• Mursten

Anden klasses ekskursion: At se på sten.

Anden klasse blev interesseret i at undersøge sten da en elev i

klassen (Nicole) fortalte om en bog om sten hun havde læst i

stillelæsning. Andet klasse og deres klasselærer, Egan, besluttede at

tage på en ekskursion til Jamberoo, Jerrara og Kiama området.

Da vi gik ud af skolegården så vi at Jamberoo Grundskoles

bygning er lavet af sandsten. Vores første stop var ved Jerrara hvor

vi kunne se på stengærder. Vi gjorde mange observationer. ¨Først

lagde vi mærke til at stenene ikke var sat ordentligt sammen. Så

rørte vi ved dem – de rokkede. Der var placeret pigtrådshegn på det

øverste stykke at gærdet. Der var tørret farvet mos på stenene.

Farverne var grøn, grå, hvid og lys orangeagtig brun. Der var

forskellige farver i stenene.

Dernæst standsede vi ved det nye broarbejde. Broen var bygget

af cement. Vi så bjerge af sten som var blevet skåret i stykker. Vi så

de små linjer der hvor stenene var skåret over. De var lavet af de

store industribor (trykluftshamrer).

Der lå små stenstykker nedenfor. Øverst oppe lå en stendynge

som arbejderne havde efterladt.

Fra broen forsatte vi videre ned til Det Lille Vandhul. Vi så at

stenene der var skarpe og havde små huller. Vi snakkede om

hvordan de vulkanske sten var blevet dannet for lang tid siden.

Ved Blow Hullet var der et mørkt hul. Det er et slags hul med

revner i, Når der kommer store bølger, sprøjter vandet ud af hullet.

Så tog vi til Kiama. Vi så hvordan fundamentet til en bro blev

lavet (ændret) til cement. Derefter tog vi til Kiamas Grundskole og så

at den var lavet af basalt.

Dernæst tog vi til kysten ved Kiama Havn. Der så vi at sandet

var sort på grund at vulkanerne. Stenene var mest runde og glatte. Vi

så kiler på stenene.

Derfra tog vi til Stenbruddet. Vi så søjleformede sten. Det kaldes

latite. Vi opdagede også at tjære er noget klæbrigt skinnende

materiale medglitrende mineraler i.

Vores ekskursion sluttede med at vi besteg en enorm stendynge

vedstenbruddet. Det var interessant at finde og se på sten.

Sten

Sten findes overalt. Vi bor på sten der er

blevet sat sammen af tryk. Der findes

milliarder, millioner, trillioner af sten.Nogle

sten er pæne sten som stenslibere

skærer i på en måde for at se om de kan

slibe stenen. Der er tre slags sten en

sedimentær vulkansk og metamorfisk. En

sedimentær sten er lavet af en masse

lag. En vulkansk sten er en ildsten fordi

den stammer fra en vulkan. Da lavaen

mødte havet blev den afkølet og blev

kaldt en vulkansk sten. En metamorfisk

sten er en sedimentær sten og en

vulkansk sten blev presses sammen i

meget lang tid og den bliver til en

metamorfisk sten. Sten har mønstre og

masser af farver.

Beverly Derewianka

2004/1990: ”Rocks in the

Head: Children and the

Language of Geology”

Sprogbaseret og genreorienteret

pædagogik

- kan bygges op på mange måder…

- her har jeg konstrueret et eksempel ud fra

teksten Kommunikation (i tekstsamlingen)

Papiret Sprogbaseret og genreorienteret

pædagogik

Sædvanligvis..

Sprogbaseret og genreorienteret

14. – 17. april

R2L og sprogbrugssituationer

Nationalt Videncenter for Læsning tilbyder et kursus for ansatte ved landets professionshøjskoler:

Sprog- og læseudviklende undervisning i praksis- et kursus for undervisere ved professionshøjskolerne

Nationalt Videncenter for Læsning tilbyder et landsdækkende kursus for ansatte ved professionshøjskolerne der arbejder inden for grunduddannelserne og efter-/videreuddannelserne samt med udviklings-/forskningsopgaver inden for faglig læsning - i alle fag.

På kurset vil to internationalt kendte forskere og udviklere af sprogbaseret og læseudviklende undervisning, Pauline Gibbons, Sydney, og Claire Acevedo, London, holde oplæg og workshop, og danske forsknings- og udviklingsarbejder vil ligeledes danne udgangspunkt for deltagernes udarbejdelse af en portfolio til brug for arbejdet ved Professionshøjskolen.

Tid: 14. – 17. april 2009

Sted: Professionshøjskolen UCCTitangade 112200 København N

Kursusprogram og tilmelding http://www.videnomlaesning.dk/297/544.aspx

Ruth Mulvad

40

Otto Frello: Den blå kug,e. 1979