Coronakrisen og de demografiske mønstre i kommunernefolketal.dk/pdf/COWI_webinar_Coronakrisen_og_kommuernes... · 2020-04-30 · Vores teser (ultimo marts 2020) Webinar 30. april

Coronakrisen og de demografiske mønstre i kommunerne

Webinar 30. april 2020

Baggrund for webinaret

Webinar 30. april 2020: Coronakrisen og demografiske mønstre 3

COVID-19 epidemien har medført en sundhedsmæssig og økonomisk krise

Finanskrisen i 2008+ medførte demografiske forandringer i kommunerne

Hvilken betydning vil coronakrisen få for de demografiske mønstre i kommunerne?

Hvilke forandringer kan vi se allerede nu?

Finanskrisen og coronakrisen


Finanskrisen▪ Ca. 100.000 flere ledige over ca. 20 mdr. ▪ Dvs. ca. 5.000 flere ledige pr. måned. ▪ Den høje ledighed varede i ca. 2 år

Coronakrisen▪ Ca. 50.000 flere ledige over ca. 1 mdr. ▪ Hvor mange flere ledige kommer der?▪ Hvor lang tid varer krisen?

Vores teser (ultimo marts 2020)


Antallet af døde vil ikke blive væsentligt påvirket

Ind- og udvandring vil bremse markant op og på

længere sigt også ligge lavere end før

Mellemkommunale flytninger vil reduceres og flere

vil blive boende i eller nær de store uddannelsesbyer

Antal fødsler vil falde i 2021 og muligvis også på

længere sigt

Boligbyggeriet vil falde - særligt i kommuner der ikke

ligger nær de store uddannelsesbyer

Antallet af døde vil ikke blive væsentligt påvirket.

Ind- og udvandring vil bremse markant op og på

længere sigt også ligge lavere end før.

Mellemkommunale flytninger vil reduceres og flere

vil blive boende i eller nær de store uddannelsesbyer.

Antal fødsler vil falde i 2021 og muligvis også på

længere sigt.

Boligbyggeriet vil falde - særligt i kommuner der ikke

ligger nær de store uddannelsesbyer.

Se evt. artikel på Linkedin

https://www.linkedin.com/pulse/corona-krisens-betydning-kommunernes-thomas-jensen/

https://www.linkedin.com/pulse/corona-krisens-betydning-kommunernes-thomas-jensen/

Hvilke nøgletal ser vi på?


Dødsfald

Vandringer ind/ud af landet

Mellemkommunale flytninger

Fødsler

Boliger

Datagrundlag

▪ Individbaserede data fra CPR for1. kvartal 2020 indeholdendealle bevægelser fra 1. januar til30. marts 2020 for 55kommuner (brugere afDemografix prognosemodel)

▪ Div . statistikker fra DanmarksStatistik og andre datakilder

Kommunerne opdelt i grupper


DødsfaldData for 55 kommuner

Dødsfald

Storby-kommune

Storby-opland

Hovedby > 20.000 indb.

Hovedby < 20.000 indb.

Dødsfald (hele Danmark)


▪ 443 COVID-19 dødsfald frem til den 29. april. Maksimalt 22 pr. døgn

▪ I 2018 var der en overdødelighed som følge af influenza på ca. 1.600

personer.

▪ Antal døde medio marts-medio april 2020 ligger højere end 2019

men lavere end 2018.

Dødsfald (55 kommuner)


▪ Antallet af døde i 1. kvartal 2020 ligger

lavere end de foregående år.

▪ Der kan ikke ses en øget dødelighed i

marts måned. Antal døde i marts 2020

ligger 6% under snit for årene 2016-

2019 og hele 18% under 2018-niveau.

▪ (april ligger nok højere).

Forventninger til årsudvikling

▪ Det forventes ikke at dødeligheden i 2020 vil være højere end normalt.

Vandringer (hele Danmark)


▪ Nettoindvandringen faldt efter finanskrisen.

▪ Stort set alle kommuner oplevede et fald.

▪ Nettoindvandringen har været faldende siden 2015

(især grundet færre flygtninge).

Ændring i årlig nettoindvandring fra årene 2007-2008 til årene 2009-2011.

Vandringer (55 kommuner)


▪ 14% færre indvandringer 1. kvartal 2020 i fht. 2019.

▪ 47% færre indvandringer i anden halvdel af marts.

▪ Også færre udvandringer i 1. kvartal ** udvandringstallene er givetvis undervurderet grundet

kommende efterreguleringer

Indvandringer (55 kommuner)


▪ Lavere indvandring af borgere fra Østeuropa (-26%)

og Vesteuropa (-20%).

▪ Øget indvandring af danskere (+7%).

▪ Fald i indvandring i alle aldersgrupper.

▪ Størst fald i aldersgruppen 25-39 år (-18%)

Indvandringer i kommunegrupper


▪ Indvandringer i 1. kvartal 2020

sammenlignet med 2019 er især faldet i

storby-oplandskommunerne (-26%) og

kommuner med hovedby < 20.000

indbyggere (-21%).

▪ Storby-kommunernes fald har kun været

halvt så stort (-7%) som gennemsnittet.


▪ Indvandringen ventes at blive betydeligt lavere i 2020 end 2019 (afhængigt af hvor lang nedlukningen af samfundet bliver)

Mellemkommunaleflytninger (hele Danmark)


▪ Finanskrisen ændrede de mellemkommunale

flyttemønstre betydeligt.

▪ Især de store uddannelsesbyer fik en bedre

mellemkommunal flyttebalance da færre

indbyggere flyttede ud til de omkringliggende

bosætningskommuner.

Ændring i årlig mellemkommunal flyttebalance fra årene 2006-2008 til årene 2009-2011.

Mellemkommunale flytninger (55 kommuner)


▪ De mellemkommunale flytninger er

faldet 10% i marts måned 2020

sammenlignet med de tre foregående år.

▪ Faldet vil givetvis være større i april da

flest flytter i første halvdel af

månederne.



▪ Især ”provinskommuner” med en

hovedby over 20.000 indbyggere har

oplevet en bedre mellemkommunal

flyttebalance i 1. kvartal 2020.



▪ Især antallet af flytninger blandt 18-24

årige har været lavere i 1. kvartal 2020

sammenlignet med de foregående år.


▪ De mellemkommunale flytninger ventes at blive betydeligt lavere i 2020 end 2019 (afhængigt af hvor lang nedlukningen af samfundet bliver).

▪ Et lavere flytteniveau vil være til gavn for storbykommunerne.

Fødsler (hele Danmark)


Procentvis ændring i gennemsnitligt årligt antal fødsler fra årene 2007-2010 til 2011-2015

▪ Finansielle kriser har tidligere medført fald i

fødselsniveauet.

▪ Efter finanskrisen faldt fødselsniveauet samlet set, men

det steg i de største byer (fordi kvinderne blev boende).

Fødsler (hele Danmark)


▪ Coronakrisen har medført midlertidig nedlukning af

fertilitetsbehandlinger. Knap 10% af fødslerne var i 2018

relateret til fertilitetsbehandling. Dermed kan

coronakrisen på kort sigt (2021-2022?) medføre et fald i

fødselstallet.

▪ På længere sigt vil en økonomisk krise kunne påvirke

fødselstallet negativt og faktisk længere end krisen varer.

»Det er folks opfattelse af, om der er krise, og ikke de økonomiske nøgletal, der afgør, hvordan fertiliteten bliver påvirket«.

»Et stort flertal af studier viser, at fertilitetskvotienter har tendens til at … falde i perioder med stagnation og nedgang«.

Fødsler (55 kommuner)


▪ Fødselstallet i 2020 ligger lidt

højere(+1%) end de foregående fire år.


▪ Fødselstallet forventes samlet set at være upåvirket i 2020 – dog kan fordelingen i kommunerne blive forskellig alt efter forandringer i de mellemkommunale flyttemønstre.

▪ På længere sigt kan fødselsniveauet ventes at falde, hvis den økonomiske krise bliver langvarig.

Boliger (hele Danmark)


Ændring i antal nyopførte familieboliger pr. år for årene 2017-2018 sammenlignet med 2005-2008.

▪ Boligbyggeriet blev mere end halveret som

følge af finanskrisen.

▪ I 2017 og 2018 steg boligbyggeriet igen, men

primært i de store uddannelsesbyer.

Boligefterspørgsel


▪ Både udbud og efterspørgslen i fht. lejeboliger er

steget som følge af coronakrisen.

▪ Salget af ejerboliger er faldet i marts 2020

sammenlignet med samme periode sidste år.

Salg af enfamiliehuse faldt med 6%.

Salg af lejligheder faldt med 17%.

Boligbyggeri (40 kommuner)


▪ Kommunerne forventer samlet et højere boligbyggeri

(+50% pr. år) de næste ti år i fht. perioden 2007-2019.

▪ I gennemsnit ventes 90 ekstra boliger om året pr.

kommune. Stort set ingen kommuner har forventninger

om en lavere boligudbygning i de næste ti år.

Forventninger til udvikling

▪ Kommunerne med meget høje forventninger om øget boligudbygning kan risikere en markant opbremsning i boligbyggeriet.

▪ Boligudbygningen i og omkring de største uddannelsesbyer må forventes at klare sig bedst i en periode med generel opbremsning i boligudbygningen.

Opsummering (baseret på en kort periode)


▪ Det forventes ikke at dødeligheden i 2020 vil være højere end normalt.

▪ Indvandringen ventes at blive betydeligt lavere i 2020 end 2019 (afhængigt af hvor lang nedlukningen af samfundet bliver).

▪ De mellemkommunale flytninger ventes at blive lavere i 2020 end 2019 (afhængigt af hvor lang nedlukningen af samfundet bliver).

▪ Fødselstallet forventes samlet set at være upåvirket i 2020 – dog kan fordelingen i kommunerne blive forskellig alt efter de mellemkommunale flyttemønstre. På længere sigt kan fødselsniveauet ventes at falde – afhængigt af hvor lang den økonomiske krise bliver.

▪ Kommunerne med meget høje forventninger om øget boligudbygning kan risikere en markant opbremsning i boligbyggeriet.

Vi følger udviklingen nøje …


Vi trækker månedsdata for april og maj måned

Vi afholder opfølgende webinarer hvis der er interesse for det

Vi kan levere abonnementsordning for månedstal og evt.

ledelsesinformationsværktøj

Vi gennemfører halvårsevalueringer

Der kan laves beregning af justerede befolkningsprognoser

- Hvad betyder f.eks. et lavere boligbyggeri? (Skanderborg)

- Nedjustering af vandringer og tilflytninger til nye boliger? (Næstved)

Vi trækker månedsdata for april og maj måned.

Vi afholder opfølgende webinarer hvis der er interesse for det.

Vi kan levere abonnementsordning for månedstal og evt.

ledelsesinformationsværktøj.

Vi gennemfører halvårsevalueringer.

Der kan laves beregning af justerede befolkningsprognoser.

- Hvad betyder f.eks. et lavere boligbyggeri? (Skanderborg)

- Nedjustering af vandringer og tilflytninger til nye boliger? (Næstved)

Tidsplan 2020 …


JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

1. kvartalsdata 2. kvartalsdata 3. kvartalsdata

April-data

Maj-data

Dat

aA

ktiv

itet

er

Webinar nr. 3 ?

Webinar nr. 2?

Webinar nr. 1

(Gen)beregning af prognoser

Webinar nr. 4 ?

Halvårsevalueringer

Spørgsmål og kommentarer


Tak for i dag- og på gensyn


Besøg os evt. på

- Demografix-gruppen på Linkedin

- Folketal.dk

https://www.linkedin.com/groups/1444107/

http://folketal.dk/index.php

https://www.linkedin.com/groups/1444107/

http://folketal.dk/index.php

Documents

Coronakrisen og de demografiske mønstre i kommunernefolketal.dk/pdf/COWI_webinar_Coronakrisen_og_kommuernes... · 2020-04-30 · Vores teser (ultimo marts 2020) Webinar 30. april