Ortopædkirurgisk specialeredegørelse Region midt - DK ... · traumatologiske patienter og ortopædkirurgiske læger med interesse i traumatologi, bliver der fagligt og bemandingsmæssigt

Ortopædkirurgisk specialeredegørelse Region midt - DK August 2007

1/29

Indholdsfortegnelse Indledning, vision og resumé

1. Specialebeskrivelse a. Indledning side 3 b. Håndkirurgi side 6 c. Skulder- og albuekirurgi side 7 d. Rygkirurgi side 8 e. Hoftekirurgi side 9 f. Knækirurgi side 10 g. Ankel- og fodkirurgi side 10 h. Børneortopædi side 12 i. Ortopædisk onkologi side 12 j. Sportstraumatologi side 12 k. Sår og infektioner samt amputationskirurgi side 13 l. Traumatologi side 14

2. Skadestue- og traumefunktioner side 15 3. Lands- og landsdelsfunktioner (LLD) side 16 4. Rehabilitering side 16 5. Demografiske data – status og udvikling side 17 6. Forskning og udvikling side 18 7. Personale/faggrupper side 19

a. Læger side 19 b. Sygeplejersker, sygehjælpere og social- og

Sundhedsassistenter side 19 c. Fys- og ergoterapeuter side 20 d. Sekretærer side 20 e. Konsulenter og andre tilknyttede side 21

8. Geografiske enheder side 21 a. Regionshospitalet Silkeborg side 21 b. Hospitalsenhed Vest side 21 c. Regionshospitalet Viborg side 21 d. Regionshospitalet Randers Sygehus (inkl. Grenå) side 21 e. Regionshospitalet Horsens (inkl. Brædstrup og Odder) side 22 f. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus side 22

9. Afgrænsning af ortopædkirurgien side 28 10. Planlægningsmæssige udfordringer side 28 11. Fremtidig organisering af specialet side 29

2/29

1. Indledning, vision og resume Som følge af sammenlægningen af de fire amter, har der været behov for at udarbejde en samlet hospitalsplan for Region Midt. Denne plan forventes at foreligge i slutningen af 2007. Som et led i denne proces, er det besluttet at indlede forløbet med at gennemføre udredninger af samtlige lægelige specialer. Det ortopædkirurgiske specialeråds forretningsudvalg har gennemgået regionens eksisterende ortopædkirurgiske afdelinger og vil i det følgende redegøre for status for aktivitetsniveauet samt for hvorledes specialerådet ser den fremtidige ortopædkirurgiske funktion i Region Midtjylland set i lyset af Sundhedsstyrelsens akutplan og regionens allerede givne udmeldinger. 1a. Indledning Ortopædkirurgien er et speciale der i særlig grad er karakteriseret ved mange forskellige sygdomskategorier indenfor mange forskellige lokalisationer af bevægeapparatet og omfattede mange forskellige slags vævs/organfunktioner. Af denne grund er specialet karakteriseret ved en høj grad af ”subspecialisering” i forskellige fagområder. Ortopædkirurgien er samtidigt karakteriseret ved at behandle ikke bare elektive patienter men også et betydeligt antal akutte lidelser. Behandlingerne foregår typisk i samarbejde med andre specialer, herunder ikke mindst det anæstesiologiske speciale. Endelig er Ortopædkirurgien i Midtjylland præget af et aktuelt stort antal ortopædkirurgiske afdelinger, hvor mange har akut modtagelse, og en stor international anerkendt specialiseret enhed ved universitetshospitalet i Århus. Specialerådet har valgt at tilkendegive en markant enighed på tværs af de eksisterende afdelinger, hvad angår visionen for den fremtidige ortopædkirurgiske funktion i regionen, samt fremlægge en systematisk gennemgang af fagområdernes produktion på de forskellige eksisterende afdelinger. I forhold til de indhentede produktionstal fra de forskellige hospitaler i regionen kan der sættes spørgsmålstegn ved om alle disse tal er indbyrdes sammenlignelige. Det er konstateret, at der på tværs af afdelingerne i regionen er forskellige standardregimer, der kan give sig udtryk i forskellige behandlingsfrekvenser; forskellig registreringspraksis ved kodning af procedurer og diagnoser; og forskellig praksis, hvad angår indplaceringen af den betydelige mængde traumatologi i diverse fagområder. På regionssygehuse er traumatologi typisk blevet registreret under de elektive fagområder omhandlende den pågældende anatomiske region. På den specialiserede enhed i Århus udgør traumesektoren en selvstændig og stor enhed. Tallene er dermed ikke indbyrdes sammenlignelige og dermed ikke egnede til en økonomisk detaljeplanlægning. Da Afdeling E i Århus både fungerer som hovedsygehus for eget optagelsesområde og samtidig varetager specialiseret behandling på lands-/landsdelsniveau har specialerådet valgt, at lade Århus indgå på lige fod med de øvrige sygehuse i opgørelserne over hovedfunktionsbehandlingerne angivet under de enkelte fagområder; samt at lade afdeling E præsentere en supplerende illustration af de specialiserede behandlinger i et separat afsnit sidst i rapporten. For alle de angivne behandlinger gælder således, at tallene ikke er fuldt indbyrdes sammenlignelige, og at de angivne behandlinger kun udgør eksempler eller indikatorer på omfanget af den samlede produktion.

3/29

Arbejdet er afsluttet den 16. august 2007 i samarbejde med sundhedsstaben i Region Midt. 1b. Vision Specialerådets forretningsudvalg er enig om følgende: 1. Samling af akutkirurgi i fælles akutmodtagelser Specialerådet ser gerne en udvikling i retning af færre og større akutte modtageenheder. Vi bakker op om regionsrådets reducering til 4 eller 5 akutsygehuse Specialerådet anbefaler varmt, at man sigter mod en komplet funktionel og geografisk samling af ortopædkirurgien til disse enheder. 2. Komplette ortopædkirurgiske afdelinger Alle ortopædkirurgiske afdelinger bør rumme flest mulige fagområder indenfor ortopædkirurgien og varetage såvel akutte som elektive behandlinger. Inden for hvert fagområde bør en sektor bemandes med minimum 2 speciallæger af hensyn til daglig optimal drift og gensidig kontinuerlig faglig opkvalificering. Specialerådet anerkender, at man i en overgangsperiode placerer elektive funktioner på hospitaler, der er placeret geografisk i en uhensigtsmæssig afstand til akutsygehuset og dermed relativt isoleret og fagligt smalt i forhold det større, brede faglige fællesskab. Specialerådet finder det både fagligt og driftsmæssigt uhensigtsmæssigt på længere sigt at satse på enkelte rent elektive enheder. 3. Tæt samarbejdsrelation hovedfunktionssygehusene og den specialiserede afdeling i Århus. Århus Sygehus er hovedsygehus for lokalbefolkningen i Århus Kommune og rummer samtidigt regionens specialiserede ortopædkirurgiske afdeling. Specialerådet anerkender, at afdeling E udvikler og validerer nye og gamle behandlinger, varetager en udvidet forsknings- og undervisningsforpligtelse samt fungerer som bagstopper for specialiserede behandlinger (lands-/landsdelsbehandlinger), der henvises fra regionens hovedsygehuse. Der er enighed om, at sjældne tilstande og behandlinger henvises til Århus mhp. at skabe tilstrækkeligt patientgrundlag til forskning, udvikling og opbyggelse af rutine. Afdeling E anerkender på den anden side, at de styrkede afdelinger omkring akutsygehusene kontinuerligt overtager nye behandlingsformer, hvor der i faglig sammenhæng er konsensus om at behandlingen kan varetages på hovedsygehusniveau. 4. Traumatologiske enheder på akutsygehusene. Ved reduktion af antallet af akutte modtageenheder, og dermed samling af både de akutte traumatologiske patienter og ortopædkirurgiske læger med interesse i traumatologi, bliver der fagligt og bemandingsmæssigt grundlag for at oprette specialiserede traumatologiske enheder/sektorer på de ortopædkirurgiske enheder på hovedfunktionsniveau. Dette vil kunne medføre en gradvis styrkelse af den traumatologiske behandlingskvalitet. Disse veldefinerede traumatologiske enheder kan lokalt indgå i et interdisciplinært fagligt samarbejde med andre akutte specialer og fagområder i den fælles akutmodtagelse, de lokale elektive kirurger samt traumesektoren i Århus. Sundhedsstyrelsens akutplan tilsigter at svært kvæstede patienter enten modtages på akutsygehusenes akutte modtagelser eller indbringes primært eller sekundært til traumecentrene. I Danmark varetages traumemodtagelse begge steder inspireret af anbefalingerne fra The American College of Surgeons. Der er således nationalt en høj grad af homogenicitet i

4/29

traumemodtagelsen som en konsekvens af et udbredt og ensartet højt uddannelsesniveau. Denne uddannelse varetages af ATLS-Danmark. Ledelsen af traumemodtagelsen er i Danmark en delt funktion mellem det anæstesiologiske og det ortopædkirurgiske speciale, idet anæstesiologerne har konkrete opgaver vedrørende den umiddelbare livreddende behandling og ortopædkirurgerne er de koordinerende team-ledere. Specialerådet anbefaler at Sundhedsstyrelsens akutplan om tilstedeværelsesvagt for ortopædkirurgiske speciallæger følges. 5. Elektive enheder på akutsygehusene. Hovedsygehusenes elektive sektorer bør bemandes med minimum 2 subspecialiserede speciallæger mhp. kontinuerlig drift, styrket fagligt niveau samt høj faglig udvikling. De elektive sektorer fungerer i et samarbejde med de relevante sektorer på de andre hovedsygehuse i regionen og med den specialiserede afdeling i Århus mhp. ensartet behandlingsregimer og gensidig supervision. 1c. Resumé Rapporten om ortopædkirurgien i Region Midt viser, at der er tale om et stort speciale med 185.045 ambulatoriebesøg og 28.558 udskrivninger pr år (i 2006-tal). Udviklingen i specialet forventes at betyde en væsentlig stigning i antallet af patienter. Fagområder, hovedfunktion og specialiseret funktion. Specialet består af 11 fagområder, hvoraf de 10 varetages på alle hospitaler i regionen, idet kun tumorpatienterne udelukkende behandles på universitetsafdelingen i Århus. De 10 fagområder varetages således på hovedfunktionsniveau på alle ortopædkirurgiske afdelinger i regionen. Rygkirurgi foretages eksempelvis på forskelligt kompetenceniveau i både Århus, Silkeborg og Viborg samt i aftagende antal i Vestjylland. Specialiseret funktion indenfor alle 11 fagområder varetages dog kun på afdelingen i Århus. Under de enkelte fagområder beskrives de enkelte afdelingers/enheders profil samt tal for aktiviteten på en række områder. Den specialiserede afdeling i Århus bidrager dels til ovennævnte aktivitetsangivelse hvad angår hovedfunktionsbehandlingerne, men også en angivelse af enkelte højt specialiserede behandlinger i et separat afsnit sidst i rapporten. Akutte og elektive funktioner. Foruden opdelingen i fagområder kan de ortopædkirurgiske patienter også opdeles i elektive og akutte patienter. I det ortopædkirurgiske specialeråds kommentarer til akutplanen for Region Midtjylland af 13. juni 2007 fremgår: “Specialeplanlægningen og akutplanen for Region Midt skal sikre balance i antallet af den fælles akut modtageenheds afdelings elektive og akutte ortopædkirurgiske patienter og samtidigt sikre bred faglighed og specialisering indenfor det ortopædkirurgiske traumespeciale på hver akut modtageenhed”. Det skal fremhæves, at samtlige akutte enheder fremover har behov for at have tilknytning til elektive funktioner - uanset om der er tale om hovedfunktion eller specialiseret funktion - idet akut ortopædkirurgisk traumatologisk behandling foregår i en tæt interaktion med specialisterne indenfor de elektive fagområder. Ortopædkirurgisk traumatologi udgør en stor del af de ortopædkirurgiske afdelingers patientmasse ikke mindst ved påtænkt koncentrering på egentlige akutsygehuse. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de elektive funktioner/afdelinger med tiden placeres geografisk i tilslutning til de akutte afdelinger af hensyn til optimale patientforløb med få patientflytninger, interdisciplinær sparring, minimeret udefunktion, reducere behov for dublering af utensilier og udstyr etc.

5/29

Samlingen af funktionerne bedrer samtidig mulighederne for at rekruttere og fastholde speciallæger, yngre læger og øvrigt nødvendigt personale. Samlingen muliggør endvidere at uddannelse, forskning og udvikling optimeres. Det er specialerådets opfattelse at akutte og elektive funktioner samles i een organisatorisk enhed. Ved en midlertidig organisation med betydende geografisk afstand mellem akutsygehuse og deres tilknyttede elektive funktioner bør behandlingskapaciteten på både de akutte og de elektive afdelinger være tilstrækkelig til at dække behandlingsbehovet for akut og elektiv behandling i optagelsesområdet. Ved budgetlægning under en imidlertidig ordning med geografisk afstand mellem akutsygehus og den elektive afdeling bør der tages højde for at DRG takster i elektive produktioner med optimal drift oftest giver en bedre dækningsgrad af de reelle udgifter end det er tilfældet på et akut sygehus med svingende antal akutte patienter med vekslende helbredsstatus. 2. Specialebeskrivelse på hovedfunktionsniveau Indledning Ortopædisk kirurgi er et stort grundspeciale, hvor der inden for specialet har udviklet sig en række ekspertområder. Specialet omfatter forebyggelse, undersøgelse og behandling af medfødte og erhvervede sygdomme i bevægeapparatet, såvel af traumatisk som af ikke traumatisk art, ved hvilke operative indgreb eller bandagering er et væsentligt led. Befolkningsgrundlaget med stadigt flere ældre betyder, at der må forventes en stigning i antallet af patienter med knoglebrud, især i hofteregion, håndled, ryg og skuldre samt et øget behov for kunstige led. Desuden er der i befolkningen et stigende aktivitetsniveau og et øget behandlingskrav. Stigningen må forventes at blive betydelig i de kommende årtier. På de ortopædisk kirurgiske afdelinger, der har akut aktivitet, indlægges 50 – 80 % af patienterne akut. De ortopædkirurgiske afdelinger har almindeligvis ansvaret for skadestuefunktionerne. Ortopædisk kirurgi varetager som følge af ansvaret for skadestuerne også den primære modtagelse og visitation af den svært tilskadekomne patient. Som følge af dette er der et tæt samarbejde med anæstesiologi og andre kirurgiske specialer. Der er et tværfagligt traumecenter på Niveau 1 til modtagelse af svært tilskadekomne patienter på Århus Sygehus. Ortopædisk kirurgi har et tæt samarbejde med anæstesi, karkirurgi, reumatologi, rehabilitering, billeddiagnostik, neurologi, neurokirurgi og pædiatri samt fysio- og ergoterapi. Ortopædisk kirurgi er ikke opdelt i subspecialer, men den tiltagende specialisering inden for specialet har medført dannelse af en række fagområder. Der er 11 fagområder med varierende patientunderlag. Hovedparten af de mindre omfangsrige højt specialiserede fagområder (men ofte ressourcetunge) varetages på lands-landsdelsafdelingerne. Nedenfor beskrives kort de enkelte fagområder samt behandlingernes placering på de nuværende afdelinger. 2b. Håndkirurgi Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling, forskning og uddannelse indenfor sygdomme og skader på hånden, i håndleddet samt på underarmen. Der inkluderes normalt alle anatomiske strukturer i selve hånden og håndleddet, bløddele i underarm og nervefunktion op til plexusniveau. Området omfatter foruden congenitte deformiteter, reumatiske sygdomme med affektion af hånden, slidgigt, kuskehånd og dysfunktioner i nerver og sener. De akutte tilstande, især frakturer og åbne læsioner indtager en stor del af det håndkirurgiske virksomhedsfelt. Håndkirurgien er en naturlig del af ortopædkirurgisk afdeling, og der er tæt samarbejde om genoptræning med ergoterapiafdelingerne. Desuden er der tæt samarbejde med de reumatologiske afdelinger, der viderevisiterer en række patienter. I samarbejde med de klinisk neurofysiologiske afdelinger og neurokirurgiske afdelinger udredes patienter med tegn på nervepåvirkning, lige som børn med congenitte deformiteter henvises af børneafdelinger.

6/29

I 2007 varetages specialiseret håndkirurgi på Århus Sygehus, medens hovedfunktion varetages på regionshospitalerne i Randers, Viborg, Vestjylland, Silkeborg og Horsens. Hovedfunktion er især behandling af håndledsnære frakturer og andre skader, ganglier, springfingre, carpaltunnelsyndromer og Dupuytrens kontrakturer, hvor de håndledsnære frakturer ressourcemæssigt fylder meget. Replantationskirurgi visiteres til landsfunktionen i Odense. Tabel 1: Udvalgt håndkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Indlagt regi

Hospital Herning Holstebro

Ringkøbing

Horsens

Viborg

Silkeborg Randers Grenå

Århus*

Håndledsbrud KNCJ(0-9)(1,2,5,7,8)

35 135 204 103 147 241

Dupuytren KNDM19

64 13 22 15 19 17

Senelæsioner KNDLxx

34 22 56 25 32 93

Nervelæsioner KACB2(1,2,3)

4 10 5 uoplyst 10 10

* Specialiseret kirurgi jvf. side 27 Tabel 2: Udvalgt håndkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Deldøgns regi


Ringkøbing

Horsens

Viborg


Århus*

Carpaltunnel KACC51

384 149 220 97 234 117

Springfingre KNDM49

149 63 41 127 133 67

Ganglier KNDM39

96 38 34 49 160 33

Dupuytren KNDM19

80 28 48 45 69 49

* Specialiseret kirurgi jvf. side 27 2c. Skulder- og albuekirurgi Skulder-albuekirurgien beskæftiger sig med diagnostik, behandling, forskning og uddannelse i lidelser i bevægeapparatet, der lokaliserer sig til skulderbæltet, overarmen og albueregionen. I de seneste år er der pågået en tiltagende subspecialisering af ortopædkirurgien, hvor det skulder-albuekirugiske fagområde har udviklet sig betydeligt i samme periode. Der er sket en markant stigning i tilgængelige behandlingstilbud på såvel skulder - som albueniveau, specielt hvad angår alloplastik kirurgien på skulder-albueniveau, men også de artroskopiske behandlingstilbud udvikles konstant. Oprettelse af skulder- og albuekirurgiske enheder har betydet et kvalitativt løft af behandlingsresultaterne. Skulder-albuekirurgien er organisatorisk naturligt placeret som en del af Ortopædkirurgisk afdeling. De naturlige samarbejdspartnere er de øvrige ortopædkirurgiske afdelinger i regionen, samt de reumatologiske afdelinger der viderehenviser relevante patienter. Desuden kræves samarbejde med specialiseret anæstesiologisk afdeling med kompetence i regionale blokanlæggelser og specialiseret radiologisk afdeling samt fysioterapi med kompetence i rehabilitering af skulder og albue lidelser. Behandlingen af skulder/albue-traumepatienter sker ofte ved skulder/albuespeciallæger eller i et samarbejde med de ortopædkirurger der er ansvarlige for traumerne.

7/29

Juli 07 findes skulder/albue -hovedfunktion i henhold til ovenstående på regionshospitalerne i Randers, Viborg, center Vest, Silkeborg og Horsens. Derudover en tilsvarende funktion på Århus sygehus. Her udføres dog også de specialiserede funktioner på området i regionen. Mindre åbne og artroskopiske indgreb udføres derudover på friklinikken i Brædstrup samt på et efterhånden stort antal privatklinikker. Hovedfunktion er især behandling af visse smertetilstande (dekompressioner) og rotatormanchetlidelser i skulderområdet. Samt indsættelse af skulderproteser og en stor gruppe af ikke mindst ældre med frakturer i området. Specialfunktion er omhandlende lidelser og patienter med en vis kompleksitet (færre end 20 i regionen). Tabel 3: Udvalgt skulder og albue aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Indlagt regi


Ringkøbing

Horsens

Viborg


Århus*

Skulder Alloplastikker

KNBBxx

18 51 41 30 45 60

Albue Alloplastikker

KNCBxx KNCC40

0 0 0 0 0 39

Rotator cuff KNBL49

109 31 22 24 22 25

Decompression KNBH51

115 61 30 39 72 18

Skulderfrakturer KNBJxx

110 36 96 53 155 108

* Specialiseret kirurgi jvf. side 26 Tabel 4: Udvalgt skulder og albue kirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Deldøgns regi


Ringkøbing

Horsens

Viborg


Århus*

Rotator cuff KNBL49

47 40 64 83 30 22

Decompression KNBH51

125 91 131 248 198 71

* Specialiseret kirurgi jvf. side 26 2d. Rygkirurgi Fagområdet omfattter behandling af degenerative lidelser i rygsøjlen, herunder operation for diskusprolaps, spinalstenose, stivgøringsoperationer og proteseindsættelse. Endvidere varetages frakturkirurgi og tumorkirurgi på rygsøjlen samt behandling af scolioser. Operationer varetages kun under indlæggelse. Rygkirurgi varetages i nogen grad også af neurokirurger. Der er et tæt samarbejde med rheumatologer om udredning af rygpatienter samt med de billeddiagnostiske afdelinger. I 2007 varetages specialiseret rygkirurgi på afdelingen i Århus, hvor der er rygvagt i samarbejde mellem neurokirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling, og hvor fraktur- og tumorkirurgi samt scoliosekirurgi foretages. Rygkirurgi på hovedfunktionsniveau foretages i Silkeborg og Viborg, medens den er under afvikling i Vestjylland (Holstebro).

8/29

Tabel 5: Udvalgt rygkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Indlagt regi Hospital Herning

Holstebro Ringkøbing

Horsens Viborg Silkeborg Randers Grenå

Århus*

Prolaps og Spinalstenoser

151 0 149 197 0 100

Deser 0 0 50 151** 0 190 Scolioser 0 0 0 0 0 90 Frakturer 0 0 0 0 0 130 Tumorer 0 0 0 0 0 110

Spondylitter 0 0 0 0 0 40 * Specialiseret kirurgi jvf. side 25 ** Samarbejde mellem Århus og Silkeborg

2e. Hoftekirurgi

Fagområdet varetager diagnostik, behandling, forskning og uddannelse indenfor sygdomme og skader på hoften. Området omfatter hovedsagelig behandling af hofter med degenerative lidelser, herunder reumatiske lidelser, ekstraartikulære lidelser som intern og ekstern springhofte, hoftedysplasi samt akutte hoftenære frakturer og følger efter disse(hoftefrakturer behandles typist af traumelæger). Hos børn omfatter området behandlingen af kongenit hofteskred, Morbus Calve-Pethes og epifysiolysis capitis femoris. Hoftekirurgien er et meget stort område indenfor ortopædkirurgi og der er tæt samarbejde om genoptræningen med fysioterapien. I 2007 varetages hovedfunktion af hoftekirurgien på regionshospitalerne i Randers, Viborg, Vestjylland, Silkeborg og Horsens. Hovedfunktionen er behandling af degenerative lidelser og hoftenære frakturer og følger efter disse. Behandlingen består for disse sygdommes vedkommende overvejende af proteseindsættelse og udskiftning af slidte og løse protesekomponenter. Specialiseret hoftekirurgi varetages på Århus Sygehus og omfatter hovedsagelig behandlingen af hoftedysplasi. Tabel 6: Udvalgt hoftekirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – indlagt regi


Ringkøbing

Horsens

Viborg

Silkeborg Randers

Grenå

Århus*

Primær Hoftealloplastik KNFB(20,30,40)

397 196 256 564 202 201

Sekundær Hoftealloplastik KNFC(20,21,22,30,31,32,40,41,42)

57 19 61 56 24 50

Ganz KNET49

0 0 0 0 0 56

Hoftenære Frakturer DS720,DS721,DS722

338 203 331 245 366 526

* Specialiseret kirurgi jvf. side 27

9/29

2f. Knækirurgi

Fagområdet varetager diagnostik, behandling, forskning og uddannelse indenfor sygdomme og skader på knæet. Området omfatter hovedsagelig behandling af knæ med degenerative lidelser, herunder reumatiske lidelser, beskadigelser af korsbånd og menisk, akutte lednære frakturer og følger efter disse samt bruskskader i knæet.

Knækirurgien er et meget stort område indenfor ortopædkirurgi og varetages af alloplastikkirurger, idrætsmedicinske kirurger og traumatologer i et tæt samarbejde om genoptræningen med fysioterapien. I 2007 varetages alloplastikkirurgien på regionshospitalerne i Randers, Viborg, Vestjylland, Silkeborg, Horsens samt Århus Sygehus og er behandling af degenerative lidelser og følger efter lednære frakturer ved knæet. Behandlingen består for disse sygdommes vedkommende overvejende af proteseindsættelse og udskiftning af slidte og løse protesekomponenter og for yngre patienters vedkommende af osteotomier. Udskiftningsalloplastikker med stort knogletab bør foretages på få og specialiserede enheder. Tabel 7: Udvalgt knækirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Indlagt regi


Ringkøbing

Horsens

Viborg


Århus*

Primær Alloplastik

KNGBxx

258 173 141 253 124 205

Sekundær alloplastik

KNGCxx

26 10 11 22 0 27

Fracturer KNGJ(0-9)(0-1)

26 33 7 5 43 57

* Specialiseret kirurgi jvf. side 28 2g. Ankel- og fodkirurgi

Beskrivelse af fagområdet Det fod/ankelkirurgiske fagområde omfatter udredning og kirurgisk behandling af fod/ankellidelser på basis af traumatiske, degenerative, inflammatoriske eller medfødte lidelser samt forskning og uddannelse. Hovedfunktionen omfatter udredning af kirurgiske lidelse i forfod, mellemfod, bagfod og ankel. Kirurgisk behandling omfatter: forfodskirurgi hvad angår erhvervede og medfødte deformiteter, slidgigt og andre degenerative tilstande samt traumatologi; mellemfodskirurgi hvad angår erhvervede deformiteter, slidgigt og andre degenerative tilstande samt traumatologi; bagfodskirurgi hvad angår behandling af slidgigt og degenerative tilstand i det omfang indgrebet ikke kræver korrektion af væsentlig fejlstilling samt traumatologi, som ikke kræver høj specialisering; ankelkirurgi; hvad angår behandling af instabilitet, primær behandling af osteokondritter og impingement, behandling af slidgigt med stivgøringsoperation i det omfang der ikke skal ske korrektion af væsentlig fejlstilling samt traumatologi i det omfang, som ikke kræver høj specialisering. Hovedfunktionen omfatter endvidere behandling af fodsår og betændelsestilstande i foden i en tværfaglig organisation. Der skal være adgang til perifer BT-undersøgelse på tæer. Desuden bør der være adgang til diabetologisk og karkirurgisk service.

10/29

Den specialiserede funktion omfatter: behandling af degenerative lidelser og følger efter medfødte tilstande i bagfod og ankel, som indebærer vanskelig korrektion af fejlstilling; behandling af slidgigt i anklen med indsættelse af ankelledsprotese; rheumakirurgi på mellemfod, bagfod og ankel ved vanskelig korrigerbar fejlstillet fod, eller hvor der skal indsættes ankelledsprotese; behandling af neuromuskulære foddeformiteter; tilstande, der som følge af deres sjældenhed, bør behandles et sted i regionen for, at der kan erhverves og bevares den nødvendige ekspertise. Land/landsdels-funktionen omfatter special rheumakirurgi, indsættelse af ankelledsproteser, fodkirurgi ved hæmofili, særlige problemstillinger til udredning og behandling efter henvisning fra ortopædkirurgisk afdelinger i andre regioner. For såvel enheder med hovedfunktion og enheden for specialiseret funktion bør der ske en funktionsmæssig afgrænsning til traumatologi, idrætstraumatologi, børneortopædi, tumorkirurgi samt sårcenterfunktioner. Tabel 8: Udvalgt ankel- og fodkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Indlagt regi


Ringkøbing

Horsens Viborg Silkeborg Randers Grenå

Århus*

Ankelbrud KNHJ(0-9)(0-3)

86 72 117 56 143 168

Hallux** valgus KNHK57 KNHK58 KNHK59 KNHG44

15 60 2 3 59 8

Hallux rigidus KNHG46 KNHH52 KNHK19

1 10 1 1 13 8

Deser i fod** KNHGxx

22 21 12 4 9 61

Ankel alloplastik

KNHBxx KNHCxx

0 0 0 0 0 28

* Specialiseret kirurgi jvf. side 24 ** tal for både dese Hallux valgus og deser i fod.

11/29

Tabel 9: Udvalgt ankel- og fodkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Deldøgns regi Hospital Herning

Holstebro Ringkøbing

Horsens Viborg


Århus*

Hallux valgus KNHK57 KNHK58 KNHK59 KNHG44

79 70 46 53 74 73

Hallux rigidus KNHG46 KNHH52 KNHK19

3 22 11 32 31 20

Ganglier KNHM39

19 12 Uoplyst 20 23 12

Hammertæer KNHG49 KNHK67

37 37 12 17 33 19

* Specialiseret kirurgi jvf. side 24 2h. Børneortopædi Børneortopædien omfatter principielt ortopædkirurgisk diagnostik og behandling af alle børn i alderen 0 – 16 år. Onkologi og operativ behandling af skolioser varetages dog af specialsektorerne. Der kan foreligge lokale aftaler om behandlingen af børnetraumer og andre akut behandlingskrævende lidelser på regionssygehuse med pædiatrisk afdeling. Kerneydelsen er diagnostik og behandling af medfødte og udviklingsmæssige deformiteter og sygdomme i skelettet, samt ortopædkirurgisk behandling af neuromuskulære lidelser. Den elektive børneortopædi er et specielt område som i operativ henseende kun finder sted i Århus og i en vis udstrækning i Herning, hvor en satellitfunktion i børneortopædi er under opbygning. Visse af de andre af regionens hospitaler har stadig nogle år frem lægelig ekspertise til ambulant vurdering af børn med klumpfod, congenit hofteluksation mv. men det må forudses at indenfor få år vil denne ekspertise forsvinde fra nogle af regionens hospitaler. Den akutte børneortopædi (traumerne) behandles i regionens hospitaler af traumelæge i samarbejde med relevante læger fra de forskellige interesseområder. 2i. Ortopædisk onkologi Den kirurgiske behandlingen af kræft i bevægeapparatet finder kun sted i Århus, men regionens øvrige ortopædkirurgiske afdelinger er i vid udstrækning involveret i den primære diagnostik. Patologiske brud bl.a. i de lange rørknogler samt benigne tumorer behandles på alle ortopædkirurgiske afdelinger. 2j. Sportstraumatologi Fagområdet beskæftiger sig med diagnostik, behandling og forskning i lidelser i bevægeapparatet. Behandlingen begrænser sig til lidelser som kan behandles artroskopisk eller som traditionelt opfattes som hørende til under sportstraumatologien. Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi har gennemgået en kraftig udvikling de seneste 20 år, hvor behandlingstilbudene er øget markant dels som en følge af teknologiske tiltag, men også som følge af mere avancerede operationsteknikker, herunder øget anvendelse af rekonstruktions teknikker. Området omfatter foruden artroskopier i de større led som ankel, knæ(talmæssigt langt det største område), hofte, albue og skulder også mere sjældne indgreb i form af endoskopier af sener og bursae. Sportsortopædien henhører under fagområdet og hermed

12/29

menes forståelse af de anatomiske, biomekaniske og patologiske forhold som kan adskille idrætskader fra den almene traumatologi, samt særlige færdigheder i kliniske undersøgelsesteknikker. Desuden indbefattes visse traumatiske tilstande på ledbånd, sener og muskler i fagområdet. Der er idrætstraumatologi og idrætsklinikker på regionshospitalerne (hovedfunktion) som en naturlig del af de ortopædkirurgiske afdelinger. Derudover har afdelingen i Århus udefunktion på dagklinikken i Odder hvor man laver artroskopiske knæindgreb. Den specialiserede idrætstraumatologi varetages på Århus sygehus. Området har traditionelt været en stor ressource både på friklinikken i Brædstrup og på de private klinikker. Tabel 10: Udvalgt knækirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i 2006 – Deldøgns regi


Ringkøbing

Horsens

Viborg


Århus*

ACL 119 100 100 81 129 330 PCL 0 12 0 0 0 50

Artroskopisk Kirurgi – iøv.*** KNGA(0-9)1 KNGD(0-9)1 KNGF(0-9)1 KNGH(0-9)1

942 563 768 944 748 269**

* Specialiseret kirurgi jvf. side 27 ** Odder tal ikke medregnet *** Omfattende aktivitet i fagområderne knækirurgi og idrætstraumatologi 2k. Sår, infektioner samt amputationskirurgi Sårbehandling er gennem mange år blevet henlagt til de ortopædkirurgiske afdelinger og hvad angår traumatiske sår ligger det naturligt inde under det ortopædkirurgiske speciale, hvorimod sår som følge af tryk (decubitus), arteriosclerose og åreknuder falder mellem specialer som ortopædkirurgi, karkirurgi, plastikkirurgi og dermatologi. Infektioner i seneskeder, led og knogler er en naturlig del af det ortopædkirurgiske speciale, som traditionelt endvidere har taget sig af abscesser på alle andre dele af kroppen fraset regionen omkring anus og genitalier. Amputationer foregår på alle afdelinger i regionen i varierende omfang. Det drejer først og fremmest om amputationer på ben og fødder med baggrund i arteriosclerose, diabetes mellitus og knogle- og bløddelssarcomer. Øvrige amputationer på højere niveau og på arme og hænder sker navnlig efter traumer og sarcomer. Kirurgien som følge af sarcomer foregår på specialafdeling i Århus. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter samt bandagister. Specialiseret behandling jf. side Tabel 11: Udvalgte amputationer foretaget på regionens hospitaler i 2006 – indlagt regi


Ringkøbing

Horsens

Viborg


Århus*

Fod og tæer KNHQxx

34 20 20 0 14 30

Underben +knæ KNGQxx

41 6 18 11 23 27

Lårben/Hofte/Bækken KNFQxx KNEQxx

40 10 33 6 27 46

* Specialiseret kirurgi jvf. side 26

13/29

2l. Traumatologi Fagområdet udgør det største patientantal inden for ortopædisk kirurgi og består af et bredt spektrum af patienter. Dette omfatter ansvaret for almindelige skadestuebehandling med et meget stort antal behandlinger, behandling af akut tilskadekomne under indlæggelse samt behandling af skadernes senfølger. Desuden varetages modtagelse af svært tilskadekomne. Dette foregår i et samarbejde med andre fagområder. Traumebehandling på Niveau 1 udføres på Århus Sygehus. Niveau 2 traumecentre findes på Herning og Holstebro regionshospitaler, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg regionshospitaler. De enkelte fremtidige fælles akutmodtagelser skal bemandes med speciallæger i ortopædisk kirurgi eller læger i den sidste fase af speciallægeuddannelsen i tilstedeværelse på hospitalet i døgnets 24 timer, hvorved en balanceret speciallægetilstedeværelse i alle specialerne i den fælles akutmodtagelse sikres. Det ortopædkirurgiske speciale vil fortsat have ansvar for modtagelse, behandling og visitation af: 1. a. Svært kvæstede patienter.

b. Patienter med traumatologiske ortopædkirurgiske enkeltlæsioner. c. Skadestuepatienter. 2. Forskning, udvikling og kvalitetssikring af ortopædkirurgisk traumatologi. 3. Undervisning, uddannelse og kompetenceudvikling indenfor ortopædkirurgisk

traumatologi Skadestuerne integreres i den fremtidige fælles akutmodtagelse i regionen. Den fælles akutmodtagelse skal kun være tilgængeligt for patienter, der forudgående er blevet lægefagligt visiteret. Det findes derfor fortsat nødvendigt at sikre en entydig visitation til de fremtidige fælles akutmodtagelser. Denne visitation skal foregå via egen læge, vagtlæge eller 112. Det ortopædkirurgiske speciale anser fortsat, at den primære behandling af akut tilskadekomne, der ikke kan håndteres af primærsektoren, sker i skadestuer i ortopædkirurgisk regi under ortopædkirurgisk ledelse. Visiterede skadestue patienter bør overvejende være ortopædkirurgiske skader, hvorfor skadestuerne fortsat skal være ortopædkirurgisk ledede af uddannede traumatologiske ortopædkirurger. Den højtspecialiserede akut modtagelse på Århus Universitetshospital (herunder traumecenterfunktionerne) indeholder normalt samme funktioner som den fælles akutmodtagelse og er integreret i denne, men rummer også flere specialerne (thoraxkirurgi, cardiologi, neurokirurgi) samt flere tværfaglige teams til kritisk syge patienter Den traumatologiske modtagelse er ledet af et ortopædkirurgisk ledet tværfagligt traumeteam og er en integreret funktion i Skadestuen. Der er speciallægedækket døgnbemanding indenfor ortopædisk kirurgi for alle ortopædkirurgiske skadestuepatienter samt traumepatienter.

Specialeplanlægningen og akutplanen for Region Midtjylland skal sikre balance i den fælles akut modtageenheds afdelings elektive og akutte ortopædkirurgiske patienter og samtidigt sikre bred faglighed og specialisering indenfor det ortopædkirurgiske traumespeciale på hver akut modtageenhed. Der skal sikres høj præhospital service og faglighed for at sikre en entydig og ensrettet visitation til de fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland og traumecenteret i Århus. Herunder forventes det ortopædisk traumatologiske speciale fortsat at deltage i den Akut Medicinsk Koordinationsenhed, der er placeret i Århus, samt medvirke og deltage i den fremtidige regionale Akut Medicinsk Koordinations enhed i Århus.

14/29

3. Skadestuer og traumefunktioner Tabel 12

Amt Skadestuer SkadestuebesøgAntal ptt.

Traumekald Antal ptt.

Åben/visiteret

Århus Århus Odder


57.500 Ca. 150 17.813 25.298 6.068

572 0 82 233 0

Alle er telefonvisiterede ved sygeplejersker, men

selvhenvendere modtages også

Viborg Viborg Skive

14.800 278 Ikke visiteret

Ringkøbing Holstebro Ringkøbing

Herning

22.373 325 Alle er lægevisiterede

Vejle Horsens 19.160 120 Ikke visiteret Århus Skadestuen og traumefunktionen i Århus er forankret i ortopædkirurgisk afdeling med en skadestuesektor med selvstændig ledelse med speciallæger, der er ansvarlig for skadestuebehandling og akutmodtagelse af alle akutte patienter samt en traumesektor med speciallæger med selvstændig ledelse, der er ansvarlig for den initiale traumemodtagelse og behandling af de svært tilskadekomne patienter på level 1 niveau. Skadestuen, der er døgnåben, er telefonisk sygeplejevisiteret med 66.000 opkald pr. år, heraf afsluttes ¼ med telefonkonsultation, hvorefter øvrige tilskadekomne bookes til skadestuebehandling på skadestuerne i det tidligere Århus Amt. Overordnet er traumefunktionen på et højt specialiseret niveau og organiseret i et traumecenter i en murstensløs organisation med egen daglig ledelse og repræsentation ved alle specialer omkring den akutte traumatiserede patient. Skadestuen er organiseret med specifikke modtagelses- og behandlingsteams for akutte medicinske-, kirurgiske-, skade- og traumepatienter. Center for Voldtægtsofre er ligeledes placeret i skadestuen. Silkeborg Skadestuen i Silkeborg er under ortopædkirurgisk ledelse og har døgn åbent og er lægebetjent hele døgnet. Skadestuen modtager patienter efter telefonvisitation, men begge modtager et stort kontingent af patienter som selvhenvendere. Skadestuen modtager endvidere mange patienter fra andre specialer navnlig medicinske patienter. Randers-Grenå Skadestuen i Randers og Grenå er under ortopædkirurgisk ledelse og begge skadestuer har døgn åbent og er lægebetjent hele døgnet. Begge skadestuer modtager patienter efter telefonvisitation, men begge modtager et stort kontingent af patienter som selvhenvendere. Skadestuerne modtager endvidere mange patienter fra andre specialer navnlig medicinske patienter. Skadestuen i Randers er kategoriseret og bemandet til traumeniveau 2.

15/29

Viborg I Viborg er døgnåben skadestue ledet af en traumatologisk overlæge og en afdelings-sygeplejerske under ortopædkirurgisk afdelingsledelse. Neuro- og thoraxkirurgiske skader viderevisiteres til Århus og Aalborg efter behov og forudgående konsultation med disse afdelinger. Skadestuen yder telemedicinsk hjælp til skadeklinikken i Skive og kontrollerer ved skadekonference røntgenbilleder taget der og den dertil ydede behandling. Der er tæt samarbejde med lægevagten i Viborg, hvor der er fælles indgang til lægevagt og skadestue. Herning-Holstebro-Ringkøbing Ortopædkirurgisk afdeling i Hospitalsenhed Vest omfatter klinikkerne Herning, Holstebro og Ringkøbing. Der er skadestue ved klinik Herning og Holstebro, aktuelt med døgnåbningstid begge steder og til modtagelse af alle typer skader. Begge skadestuer udvikles i henhold til akutplanen. I klinik Ringkøbing er der pr. 01.08.07 en skadeklinik med åbningstid 8-16 for mindre skader af < 24 timers alder. Horsens-Odder Skadestuerne i Horsens og Odder hører ledelsesmæssigt under ortopædkir.afd.ledelse. Mens Horsens har døgnåbent og er en helt åben skadestue der er lægebemandet, er skadestuen i Odder kun åben 8-15. Skadestuen i Odder er kun sygeplejebemandet og behandler kun småskader. Over længere tid har der kun være 1 pt. i denne skadestue pr døgn. I Horsens var der i alt i 2006 22.187 skadestueptt., heraf 17.094 ortopædkir.ptt. Der var i 2006 120 traumekald.(Level 2) 4. Lands- og landsdelsfunktioner I vejledningen ”Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet” har Sundhedsstyrelsen defineret en række ortopædkirurgiske diagnoser og behandlinger som lands- og landsdelsfunktioner (LLD-funktioner), dvs. fagområder, hvor diagnostik og behandling bør centraliseres. I vejledningen angives hvilke ortopædkirurgiske afdelinger, der varetager de forskellige LLD-funktioner. Angivelserne har karakter af vejledninger. Blandt de mest omfattende landslandsdelsfunktioner er behandling af kræft i bevægeapparatet, behandling af brud på rygsøjle og bækken og speciel håndkirurgi. Hertil kommer mindre omfattende områder især inden for børneortopædien, som fx. behandling af klumpfod og medfødt hofteledskred og behandling af børn med spastisk lammelse. 5. Rehabilitering Rehabilitering er en tværfaglig indsats, som i hospitalsregi involverer alle faggrupper med henblik på, at patienten genopnår det højest mulige niveau af fysisk og mental funktion, så de kan indgå i sociale, arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige relationer. I den tværfaglige rehabilitering af de ortopædkirurgiske patienter er den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske genoptræning et centralt element i hovedparten af forløbene. Genoptræning kan evt. iværksættes inden operation mhp. optimering af funktionsniveau forud for indgrebet. Genoptræning efter operation sker mange steder i accelererede forløb med sigte på, at patienterne hurtigst muligt kan udskrives fra sygehuset. I forbindelse med udskrivelsen udarbejdes genoptræningsplan. Inden for nogle af fagområderne har den tværfaglige rehabiliteringsindsats en særlig plads. På det håndkirurgiske område sker rehabiliteringen i et tæt samarbejde mellem håndkirurger og ergoterapeuter. På børneområdet indgår fysio- og ergoterapeuter sammen med speciallæger og bandagist i en tværfaglig funktion. Inden for det

16/29

idrætsmedicinske felt samarbejder læger og fysioterapeuter om en tværfaglig udredning og diagnosticering. 6. Demografiske data Befolkningsfremskrivningen for Region Midtjylland for de kommende år viser samme tendens, som der ses på landsplan generelt: at antallet af ældre borgere over 59 år stiger betydeligt. Fra 2007 til 2012 forventes antallet af ældre over 59 år således at stige med 13,5 procent, og i perioden fra 2007 til 2017 vil antallet af ældre ligeledes stige væsentlig således at der i 2017 vil være 31 procent flere ældre over 59 år. Denne udvikling er også gældende for perioden fra 2007 til 2023, hvor antallet af ældre over 59 år vil stige med 54 procent. Denne udvikling er samtidig medvirkende til at der generelt i regionen vil ske en stigning i antallet af indbyggere, dog ikke i samme grad, som der sker stigning i antallet af ældre. Sideløbende med stigningen i antallet af ældre, falder antallet af yngre således, hvor den samlede befolkningstilvækst for Region Midtjylland kun vil stige med 6 procent fra 2007 til 2023. Specialerådet har, i et forsøg på at give et bud på den forventelige udvikling i specialet, taget udgangspunkt i de data, der er tilgængelige fra Sundhedsstyrelsen i publikationerne ”Nye tal fra Sundhedsstyrelsen”. Der er taget udgangspunkt i historiske data for hele landet, idet det er specialerådets opfattelse, at den udvikling der har været på landsplan også har gjort sig gældende på regionsniveau. Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at der på landsplan i perioden 1996 – 2004, har været en udvikling i den ortopædkirurgiske aktivitet på landsplan, der indebærer at • antallet af patienter behandlet under indlæggelse, er steget med 31 %, • antallet af producerede sengedage er faldet med 1,3 %. • antallet af besøg i de ortopædkirurgiske ambulatorier er steget med 210 %, Det samlede billede af den historiske udvikling er således en voldsom stigning i efterspørgsel, samtidig med en betydelig effektivisering og omlægning af ydelser til ambulant behandling. Det er specialerådets opfattelse, at der også i de næste 10 år må forventes en betydelig stigning i efterspørgselen af ortopædkirurgiske ydelser. Specialerådet vurderer derfor, at der fortsat må forventes en stigning i den ortopædkirurgiske aktivitet, som vil være af samme forholdsmæssige størrelsesorden, som i den anførte 8 års periode. Dvs. en stigning på op mod 40 % i udskrivninger, over 200 % i ambulante ydelser og et fortsat mindre fald i antal producerede sengedage. Stigningen i antallet af ældre forventes at påvirke udviklingen i specifikke ortopædkirurgiske diagnose-/operations-grupper, eksempelvis forventes en stigning i dels antallet af fald-frakturer, herunder hoftenære brud og dels antallet af proteseoperationer. Specialet har allerede i vidt omgang foretaget omlægning af driften, hvilket illustreres af ovennævnte data, og det er arbejdsgruppens opfattelse, at en tilsvarende omlægning ikke vil kunne forventes i de kommende år, idet en stor del af den potentielle rationaliseringsgevinst allerede er indhentet. Specialet står derfor over for betydelige udfordringer i den nye region. Den ændrede lovgivning på genoptræningsområdet med overdragelse af genoptræningsopgaver til kommunerne medfører betydelige udfordringer.

17/29

En aktuel status for den ortopædkirurgisk aktivitet gives i tabel 13 fordelt på regionens hospitaler Tabel 13: Den ortopædkirurgiske aktivitet på regionens hospitaler i 2006


Ringkøbing

Horsens Odder

Viborg Silkeborg Randers Grenå

Århus I alt

Udskrevne 5.853 2.910 4.198 3.957 3.749 7.438 28.150

Heraf akutte 3.720 1.329 2.519 1.755 2.407 4.276 16.006

Sengedage 23.726 11.587 19.890 18.507 18.808 32.022 124.540

Ptt. opereret i indlagt regi 4.266 2.338 3.104 2.567 2.375 5.117 19.767

Ptt. opereret i deldøgns regi 7.193 1.740 2.533 2.503 3.058 2.277 19.304

Ambulante besøg 34.755 20.358 25.278 28.278 29.755 46.621 185.045

Skadestuebesøg 22.373 19.160 14.800 17.813 31.329 55.876 161.351

7. Forskning og udvikling Vedr ortopædkirurgisk forskning i Region MIDT: Forskningen er centreret omkring de 2 professorater i Århus ved Kjeld Søballe og Cody Bünger. Den centrale forskningsenhed er Ortopædisk Forskninglaboratorium i Bygning 1, der rummer avanceret testudstyr inden for molekylærbiologi, biomekanik, in vitro celle laboratorium med bioreactor tissue engineering, BMC måling, hårdtvævslaboratorium og kvantitativ og kvalitativ histologisk analyse inklusive confugal microskopi. Laboratoriet er i tæt samarbejde med Klinisk Institut, Skejby Sygehus, hvor de fleste in vivo forsøg foregår. Der er i øjeblikket tilknyttet 35 Phd studerende og et antal forskningsårsstuderende samt flere post docs på matriklen. En betydelig forskningsaktivitet finder sted omkring de nationale ortopædiske databaser og de lokale databaser på afd.E. Et internationalt forskningsnetværk er udviklet gennem de sidste 10 år, med akser til USA, Kina, Tyskland, Holland, Frankrig, Sverige og Finland. Mange Phd studerende har haft lærerige tider i netværket. Et tværfagligt samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet (iNano) og industrielle virksomheder som Danfoss, Coloplast Medtronic, Biomet, Zimmer og Depuy har resulteret i historisk store bevillinger til Ortopædisk forskning i Aarhus. Mærsk McKinney Møller og Hustru s fond har støttet opbygningen af laboratoriet med et 2 cifret millionbeløb. Senest er laboratoriet involveret i flere EU ansøgninger i 7. rammeprogram. Sats-områder i øjeblikket er: 1. Drugdelivery via Nanopartikler til individualiseret behandling af dgeneration og cancer 2. Tissue engineering via bioreaktorer 3. Implantatforskning 4. Vævs Regeneration 5. Klinisk forskning inklusive måling af livskvalitet og cost/effectiveness vurderinger 6. Klinisk forskning med RCT studier inden for idrætstraumatologi, implantatforskning og rygkirurgi. Ved Århus Sygehus er der endvidere oprettet en traumatologisk forskningsenhed. Forskningssamarbejdet i den nye region Midt vil naturligt centreres omkring tilknytningsaftaler (pt. Holstebro og Silkeborg), hvor regionen og Århus Universitet støtter oprettelse af specielle

18/29

forskerstillinger med reduceret klinisk funktion og en samarbejdsakse til et af professoraterne. Holstebro Regionssygehus har bl.a. opbygget en forskningsenhed omkring klinisk forskning under ledelse af klinikchef Torben Bæk Hansen. 8. Personale/faggrupper Mange faggrupper er tilknyttet afdelingerne i ortopædisk kirurgi. En række faggrupper er ansatte på afdelingerne. Andre er ansatte på sygehusene og andre igen har en konsulentfunktion eller samarbejder med afdelingerne som private firmaer. Nedenfor fremgår de respektive faggrupper: Læger Sygeplejersker, Sygehjælpere og Social- og sundhedsassistenter Fys – og Ergoterapeuter Sekretærer Konsulenter eller tilknyttede(beskrives ikke nærmere) Bandagister Skomagere Fodterapeuter 8.a. Faggruppen - læger – status for uddannelse og kompetencer De yngre læger, som er tilknyttet ortopædkirurgiske afdelinger i regionen, er ansat i hhv. turnusstillinger, introduktionsstillinger til kirurgi, almen blok eller hoveduddannelse. Læger med specialistkompetence er ansat som afdelingslæger, overlæger med faglige specialområder og overlæger med ledelsesmæssigt ansvar. Derudover er der et mindre antal uklassificerede stillinger, der bl.a. anvendes til opnåelse af autorisation for tredje lands læger. Uddannelsens indhold er bestemt af Sundhedsstyrelsen. Læger ansat på ortopædkirurgiske afdelinger i turnus-, blok-, introduktionsstilling varetager sundhedsfaglige opgaver i skadestue, ambulatorier og som assistenter ved operationer. Læger ansat i hoveduddannelsesforløb superviserer i skadestue, passer sengeafdeling i vagtdøgnet og oplæres i operative indgreb. Speciallæger planlægger selvstændigt udredning og behandling herunder operative indgreb. Speciallægerne er ansvarlige for afdelingen i vagtperioden. Fremtid, rekruttering og fastholdelse af læger Den fremtidige lægelige videreuddannelse i regionen bør planlægges i samarbejde mellem afdelingerne. Der bør anvendes moderne uddannelsesprincipper og teknologi for at kunne rekruttere og fastholde læger i fremtiden. Lokale laboratorier for kliniske færdigheder bør udvikles efter samme koncept. Mere avanceret og kostbar teknologi fx simulerede operationsteknikker, etableres på mindst en adresse i regionen og vil kunne anvendes af læger fra alle afdelinger. Uddannelse bør anskues som et konkurrence-parameter i forhold til de øvrige regioner. Ansættelser skal planlægges, således at de muliggør rotation i regionen. Ny bekendtgørelse og målbeskrivelse for turnusuddannelsen, begge med ikrafttrædelse til august 2008, vil medføre ændringer i afdelingernes bemanding af f.eks. skadestuer og i kompetenceniveauet for reservelæger efter turnus. Afkortning af turnus fra 18 til 12 måneder vil dels medføre færre turnuskandidater til rådighed for afdelingerne dels medføre kortere varighed af de turnusansættelser, som vil ske på de ortopædkirurgiske afdelinger. En samtidig ændring i karakteren af kompetencer i den nye målbeskrivelse mod mere basale læge-færdigheder medfører et lavere specifikt kompetenceniveau i ortopædkirurgi efter endt turnus. 8.b. Faggruppen – sygeplejersker, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter– status for uddannelse og kompetencer

19/29

De fremtidige kompetencebehov vil, på baggrund af de faglige, patient- og samfundsmæssige krav til ortopædkirurgien, have behov for en ændret profil. Kortere patientforløb (strukturerede/optimerede forløb) vil kompetencemæssigt kræve mere inden for områderne kommunikation med patient og pårørende, administration af patientforløb, ortopædkirurgisk viden, pædagogisk indsigt og uddannelsesniveau hos både medarbejder og leder. Grundlæggende vil opgaven styre hvilke kompetencer, der skal løse både basis- samt lands- og landsdelsfunktioner. Fremtid, rekruttering og fastholdelse Det vil kræve flere og mere nuancerede udviklings- og uddannelsesmuligheder for alle faggrupperne. Her vil en specialerettet ortopædkirurgisk uddannelse for sygeplejersker i regionen komme stærkt i fokus. Uddannelsen skal kunne dække flere formål, hvilket indholdet i uddannelsen må synliggøre. Overordnet skal den skabe øgede muligheder for rekruttering til specialet, sikre en udvikling og fastholdelse af medarbejdere, samt skabe sikre forløb for patienten. Såfremt der ikke iværksættes en specialerettet uddannelse forudses det, at specialet vil løbe ind i rekrutterings- og fastholdelsesproblemer for faggruppen sygeplejersker. Andre parametre der bør lægges vægt på i forbindelse med rekruttering og fastholdelse er øget fokus på de nye bachelorsygeplejersker, som kommer med kompetencer, der kan udnyttes bedre. Derudover bør der lægges vægt på god faglig ledelse, uddannelsesmuligheder og rum til at bruge det lærte (herunder indflydelse på egen arbejdssituation inkl. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde). 8.c. Faggruppen fysioterapeuter/ergoterapeuter – status for uddannelse og kompetencer Kompleksiteten i den samlede opgavevaretagelse inden for det ortopædkirurgiske område kræver specialviden inden for de enkelte fagområder. Denne specialviden opnås til dels gennem intern kompetenceudvikling, sidemandsoplæring, kollegial og tværfaglig supervision. Derudover er der behov for ekstern udannelse i form af bl.a. postgraduate teori- og metodekurser og/ eller diplom og kandidatuddannelser inden for de respektive fagområder. Fremtid, rekruttering og fastholdelse af fysioterapeuter/ergoterapeuter Der er ikke aktuelt problemer med at rekruttere fysioterapeuter og ergoterapeuter til specialet. En række fagområder kræver specifikke kompetencer og specialeefteruddannelse. Det er vanskeligt at rekruttere fysioterapeuter og ergoterapeuter med disse kompetencer. Der bør derfor ske en opprioritering inden for uddannelse, faglig udvikling og forskning dels inden for de to faggruppers kerneopgaver, dels i forhold til det tværfaglige og det tværsektorielle samarbejde. Den tiltagende specialisering inden for ortopædkirurgien stiller endvidere krav om en koordineret uddannelsespolitik i relation til både turnusordninger mellem de enkelte sygehuse og en formaliseret efter - og videreuddannelse. 8d. Faggruppen - sekretærer -status for uddannelse og kompetencer Lægesekretæruddannelsen indbefatter for mange offentlig forvaltning, kontoruddannelse og mange specielle kompetencer og evt. lederuddannelser m.m. Fremtid, rekruttering og fastholdelse af sekretærer: For at fastholde og rekruttere sekretærer fremover kan gruppen foruden de almindelige lægesekretæropgaver tilbydes muligheden for at blive ressourcepersoner som fx DRG- ansvarlige, databaseansvarlige, ansvarlige for frit sygehusvalg, superbrugere inden for diverse registreringssystemer, lønindberetning og planlægning af vagtskemaer. Derudover kan de blive ansvarlige for medarbejderudviklingssamtaler, brandsikkerhed, hjerte- stopundervisning, kvalitetsarbejdet, koordinatorer for patientforløb, operationsprogram, klagesager m.v..

20/29

8.e. Gruppen har ikke foretaget vurdering af den eksterne personalekategori. 9. Geografiske enheder i Region Midt med ortopædkirurgisk funktion/tilknytning. Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg Modtager uselekterede elektive og akutte patienter, inden for næsten alle områder af det ortopædkirurgiske speciale, fra et lokalområde med et indbyggertal på ca. 112.000. Afdelingen tilbyder basisbehandling inden for de mest almindelige ortopædkirurgiske sygdomme. Afdelingen udfører og behandler et betydeligt antal knæ-, hofte- og skulderalloplastikker, degenerative forandringer i ryggen og idrætsmedicinske operationer. Afdelingen har også en stor interesse i rehabilitering og bl.a. tilknyttet en gangskole på Hammel Neurorehabiliterings-center for amputerende patienter. Hospitalerne i Herning, Holstebro og Ringkøbing er administrativt sammenhørende og benævnes i tabeller som Hospitalsenhed Vest Regionshospitalet Holstebro Varetager både akut og planlagt ortopædkirurgi. Der blev behandlet 13.613 patienter i ambulatoriet og udskrevet 2.369 patienter. De tre hyppigste patientgrupper var operationer for hoftenære brud, udskiftning af større led og rygoperationer Der er til regionshospitalet Holstebro knyttet et forskningsafsnit og et studieafsnit Regionshospitalet Herning Varetager både akut og planlagt ortopædkirurgi. Der blev behandlet 13.636 patienter i ambulatoriet og udskrevet 2.522 patienter. De tre hyppigste patientgrupper var operationer for hoftenære brud, idrætsbetingede lidelse og skulderlidelser. Regionshospitalet Ringkøbing Varetager planlagt ortopædkirurgi og modtager patienter med lettere traumer i dagtid (kl. 8-16). Der er tilknyttet en enhed til behandling af åreknuder og patienter med sår. Der blev behandlet 7.523 patienter i ambulatoriet og udskrevet 725 patienter. De hyppigste patientgrupper var operationer for åreknuder, udskiftning af hofteled, fodlidelser. Regionshospitalet Viborg (inkl. Kjellerup) Regionshospitalet Viborg (inkl. Kjellerup) modtager såvel akutte som elektive patienter. De tre mest ressourcetunge grupper er udskiftning af større led, hoftenære frakturer samt rygkirurgi. Der er fra december 2006 udelukkende elektiv funktion med dagkirurgi (ca. 90% af afdelingens dagkirurgi foregår i Kjellerup). I Kjellerup findes endvidere et skulder- og idrætsmedicinsk ambulatorium med ultralyd betjent af afdelingens egne læger. Al akut aktivitet og alle senge er fra 1. januar 2007 samlet i Viborg med nedsat liggetid til følge. Der er betydelig sårbehandlings- og amputationskirurgisk aktivitet i samarbejde med karkirurgisk afdeling. Regionshospitalet i Randers Regionshospitalet Randers modtager såvel akutte som elektive patienter Den akutte ortopædi er langt den største del af aktiviteten og omfatter 2/3 dele af de indlagte patienter omfattende navnlig læsioner og frakturer i hofte-, hånd-, og ankel/fod- samt hoved regionerne. De elektive funktioner vedrører først og fremmest operativ behandling af slidgigt i

21/29

knæ og hofte samt lidelser i skulder, hånd og ankel og fod i såvel dagkirurgisk som indlagt regi. I samarbejde med medicinsk afdeling er der i 2007 opereret et idrætmedicinsk ambulatorium. Specielt for Randers er ØNH-afdelingen og øjenafdelingen samt hele fysio- og ergoterapien organiseret under den ortopædkirurgiske afdelingsledelse. Regionshospitalet Grenå Regionshospitalet Grenå modtager såvel akutte som elektive patienter Akutte patienter modtages dog kun i skadestue ikke til indlæggelse. Til indlæggelse modtages patienter til efterbehandling fra afdelingerne i Randers. Heraf udgør de ortopædkirurgiske patienter ca. halvdelen. I Grenå er under ortopædkirurgisk afdeling oprettet et særligt afsnit for behandling af patienter med åreknuder samt et sygeplejebetjent sårambulatorium. I Grenå er der endvidere et dagkirurgisk center for alle opererende specialer med tilhørende ambulatorier, der betjenes af læger fra Randers. Regionshospitalet Horsens (inkl. Odder) Modtager akutte og elektive patienter. Har hovedfunktion på alle de ortopædkirurgiske områder dog ikke rygge og elektiv børneortopædi. Som på de øvrige regionshospitaler er de ressourcetunge område, alloplastikker i de store led, knæ og hofte men ikke mindst skuldre. Afdelingen havde i det gamle Vejle amt specialfunktion for skulderalloplastikker, hvorfor der er oparbejdet en tradition for behandling af mange skulder- og albueptt fra et stort område i Syddanmark. Skulder/albueområdet er talmæssigt med forundersøgelser og operationer blevet afdelingens største fagområde. Men Idrætstraumatologien incl korsbånd er fortsat et indsatsområde for afdelingen i Horsens. Hospitalet administrerer sygehuset i Odder, men indtil videre har det været læger fra Århus Sygehus, der har lavet artroskopier, og haft det faglige ansvar. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Ortopædkirurgisk afdeling E er regionens specialiserede afdeling i det ortopædkirurgiske speciale og en del af Kirurgisk Center på Århus Sygehus. Afdelingen er beliggende på Århus Sygehus, NBG, og Århus Sygehus, THG. Afdelingens arbejdsopgaver 1. Patientbehandling a) Specialiseret funktion. Afdelingen varetager specialiserede funktioner på regionalt og lands-/landsdelsniveau. De specialiserede behandlinger, der typisk henvises fra andre speciallæger-/sygehuse udgør ca. 43 % af de indlagte behandlinger. b) Hovedfunktionsopgaver. Afdelingen er lokalt sygehus for borgerne i Århus Kommune og har dermed et af Danmarks største optagelsesområder. I denne sammenhæng er afdelingen at sammenligne med de øvrige regionshospitaler, dog med den korrektion, at afdelingen pga. af begrænset kapacitet og fokus på de specialiserede opgaver ikke modtager basispatienter fra andre steder i regionen eller landet. En del af Århus Kommunes borgere med behov for basisbehandling vil endda pga. af begrænset kapacitet søge andre behandlingssteder på grund af for lang ventetid. 2. Forskning og udvikling Afdelingen er bemandet med talrige aktive forskere – herunder to professorer, to adjungerede professorer, 9 Dr. Med, og 6 Ph.D. Desuden er ansat ca. 30 Ph.D. studerende. Afdelingen rummer eget Ortopædkirurgiske Forskningscenter med eget personale og apparatur, men samtidigt et nært samarbejdet med Institut for Klinisk Forskning på Skejby Sygehus.

22/29

Der udgår årligt 40 publikationer fra afdelingen, hvilket placerer afdelingen som førende i Danmark og på nordisk plan. 3. Undervisning Afdelingen har særlig undervisnings- og uddannelsesforpligtigelse for læger under speciallægeuddannelsen samt for speciallæger i ortopædisk kirurgi mhp. erhvervelse af kompetencer på specialistniveau. Afdelingens faglige organisation Afdelingen er subspecialiseret i 11 sektorer i overensstemmelse med international opdeling af specialet: E0: Skadestue – der samtidigt er hjemsted for sygehuset level 1 traumecenter E1: Børneortopædi E2: Fod/ankel E3: Ryg E4: Traume E5: Tumor / infektion E6: Skulder / albue E7: Hånd E8: Idrætstraumatologi E9: Hofte E10: Knæ 1. Sektordefinition En sektor er fagligt defineret ved dens sundhedsfaglige kerneydelser, samt ved de udviklings-, undervisnings- og forskningsaktiviteter, der udgår fra sektoren. Sektoren afgrænses bemandingsmæssigt ved det personale, der medvirker til ovennævnte kerneydelser og aktiviteter. Personalet består således af sektorens læger, plejepersonalet i sengeafsnit, sektorens sekretærer samt tilknyttede serviceassistenter/portører. Sektorens behandlingsmæssige kapacitet udgøres af egen sengeafdeling, samt egne ambulatorie- og operationslinier. 2. Fagligt ansvar Sektoren har det primære ansvar for de processer, der relaterer sig til patienternes behandlings- og plejeforløb fra modtagelse af henvisning til rehabilitering. Under varetagelsen af disse processer er sektoren forpligtet til at indgå i dialogbaseret samarbejde med afdelingens øvrige sektorer og de ikke direkte sektortilknyttede afsnit (ambulatorium og operationsafsnit). 3. Sektorledelse Sektorledelsen udgøres af sektorens overlæger og de relevante afdelingssygeplejersker (senge-, ambulatorie-, operationsafsnit og evt. skadestue). En sektorchef er ordførende for sektorledelsen i sundhedsfaglige spørgsmål. Driftschefen har ansvar for kontinuerlig optimering af sektorens samlede drift. Personaleledelse respekterer i øvrigt afdelingens delegerede ledelsessystem. Sektorernes produktion Tallene i nedenstående tabeller angiver den totale produktion i sektorerne.

23/29

E0 – Skadesektor Skadestuen og traumefunktionen i Århus er forankret i ortopædkirurgisk afdeling med en skadestuesektor med selvstændig ledelse med overlæge og 2 afdelingssygeplejersker samt speciallæger, der er ansvarlige for skadestuebehandlingen og akutmodtagelsen af alle akutte patienter samt en traumesektor med speciallæger med selvstændig ledelse, der er ansvarlig for den initiale traumemodtagelse og behandling af de svært tilskadekomne patienter på level 1 niveau. Skadestuen, der er døgnåben, er telefonisk sygeplejevisiteret med 66.000 opkald pr. år, heraf afsluttes ¼ med telefonkonsultation, hvorefter øvrige tilskadekomne bookes til skadestuebehandling på skadestuerne i det tidligere Århus Amt. Overordnet er traumefunktionen på et højt specialiseret niveau og organiseret i et traumecenter i en murstensløs organisation med egen daglig ledelse og repræsentation ved alle specialer omkring den akutte traumatiserede patient. Skadestuen er organiseret med specifikke modtagelses- og behandlingsteams for akutte medicinske-, kirurgiske-, skade- og traumepatienter. Center for Voldtægtsofre er ligeledes placeret i skadestuen.

# indlagte som er opereret

2006

# skadestuebesøg

2006

# Ambulante konsultationer

2006

E0 – Skade 0 55.876 7.063 E1 - Børnesektor Børneortopædi varetager forskning, diagnostik og behandling af medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet. Sygdomspanoramaet er stort og bredt hvad angår diagnoser og dermed kliniske manifestationer hvilket kræver tilstedeværelse af tiltagende specialviden. Erkendelse af denne kompleksitet i diagnose etablering og behandling har medført nødvendig opbygning af behandler-teams med deltagelse af relevante specialer, typisk neuro-pædiatri, neurokirurgi, klinisk genetik samt endocrinologi i ønsket om at kvalitetssikre behandlingen. Børneortopædi omfatter således et stort antal forskellige lidelser fra diverse børnefrakturer og deres følger til sygdomme som medfødt hofteledsskred, klump- og hulfod, spastisk lammelse (cerebral parese), rygmarvsbrok (myelomeningocele), fødselspareser, neurofibromatose, muskeldystrofi herunder spinale atrofier og artrogryposis multiplex congenita. Endelig dværgvækst og generaliserede knogledysplasier bl.a. osteogenesis imperfecta foruden anisomelier (benlængdeforskel) og medfødte ekstremitetsdefekter samt følger efter knogle- og ledinfektioner.


2006

# dagkirurgiske som er opereret

2006


2006

E1 – Børn 253 171 3.134 E2 – Fod/ankelsektor Land/landsdels-funktionen omfatter special rheumakirurgi, indsættelse af ankelledsproteser og fodkirurgi ved hæmofili. Den specialiserede funktion omfatter desuden patienter med særlige problemstillinger til udredning og behandling efter henvisning fra ortopædkirurgisk afdelinger i andre regioner samt fra regionssygehusene. Det drejer sig især om patienter til behandling af degenerative lidelser og følger efter medfødte tilstande i bagfod og ankel som indebærer vanskelig korrektion af fejlstilling. Rheumakirurgi på mellemfod, bagfod og ankel ved vanskelig korrigerbar fejlstillet fod eller hvor der skal indsættes ankelledsprotese. Behandling af

24/29

neuromuskulære foddeformiteter og behandling af vanskelige frakturer og frakturluksationer i ankel og bagfod. Fod/ankel-sektoren indgår i samarbejde med endokrinologisk afd M (diabetologisk enhed) vedr. diabetiske fodsår; traumesektoren vedr. primær behandling af traumer omfattende pilonfrakturer, talusfrakturer, calcaneusfrakturer, frakturluksationer i bagfoden og frakturer hos diabetespatienter; børneortopædisk sektor vedr. børnefods-lidelser og tumorsektoren vedr. maligne tilstande og mulige maligne tilstande.


2006


2006


2006

E2 – Fod/ankel 251 277 3.685 E3 – Rygsektor Rygsektoren ved afdeling E varetager lands-landsdel/specialiseret- og hovedfunktions aktiviteter indenfor behandling, udvikling, forskning og uddannelse i alle aspekter af cervikal, thorakal og lumbal rygkirurgi. Centrets specialiserede (lands- og landsdels-) funktioner omfatter især rygdeformiteter (dvs skolioser, kyfoser og spondylolistheser hos børn og unge, herunder kongenitte misdannelser og deformiteter hos multihandicappede med neuromuskulære grundsygdomme, samt rygdeformiteter hos voksne af alle kategorier, f.eks degenerative skolioser, svære spondylolistheser, posttraumatiske deformiteter samt kyfoser ved specifikke gigtlidelser såsom Mb. Bechterev), spinale traumer (frakturer), infektioner (spondylitis og spondylodiscitis) og tumorer (primære og sekundære svulster i rygsøjlen) med eller uden neurologiske udfald. Sektorens ydelser omhandler tillige alle ryggens degenerative lidelser (diskusdegeneration og -prolaps, spondylarthrose, let til moderat spondylolisthese, spinalstenose, osteoporose-komplikationer samt post-diskektomi-syndromet), idet sektoren indenfor dette felt udover almindelig bagre kirurgi behersker anterior rygkirurgi, diskus-endoproteser, behandling ved patologi på mere end 2 niveauer, samt patienter med betydende comorbiditet. Sektoren driver på disse områder internationalt anerkendt frontlinieforskning og udvikling af nye behandlings-teknikker. Sektoren samarbejder med neurokirurgisk afdeling i en akut døgndækkende rygvagtservice for regionen.


2006


2006


2006

E3 – Ryg 600 2 2.974 E4 - Traumesektor Land/Landsdels-funktionen: Omfatter behandling af svært tilskadekomne patienter primært modtaget i traumemodtagelsen eller overflyttet fra regionssygehusene. Sektorens specialister fungerer som traumeteamledere i traumecenterets organisation. Behandling af patienter med bækkenbrud og komplekse frakturer på ekstremiteterne. Afdelingen behandler patienter med diafysære defekter med og uden bløddelslæsioner samt patienter med større bløddelsskader (decollement). Den specialiserede funktion: Omfatter komplekse skulder og albuenære frakturer, om nødvendigt i samarbejde med skulder/albuesektoren. Varetages som en subspecialiseret funktion af to overlæger fra traumesektoren. Komminutte intraartikulære frakturer i ankelleddet (Pilon) behandles af to speciallæger fra traumesektoren.

25/29

Ansvaret for behandling af calcaneus frakturer foregår i samarbejde med én overlæge fra fod/ankelsektoren og én overlæge fra traumesektoren.


2006


2006


2006

E4 – Traume 1.841 270 3.820 E5 – Tumor/infektionssektor Tumorkirurgi Tumorsektoren ved ortopædkirurgisk afd. har lands-landsdelsfunktion for alle patienter med primære maligne tumorer (sarkomer) i bevægeapparatet inkl. bug- og thoraxvæg, hvilket vil sige, at sektoren dækker Jylland samt patienter med knoglesarkomer bosiddende på Fyn. Sektoren forestår udredning og kirurgisk behandling af tumorerne (ekskl. tumorer i columna der opereres af rygsektoren) og deltager i den opfølgende kontrol på onkologisk afd. (5 år). Landsdelsfunktionen omfatter desuden de benigne aggressive bindevævstumorer såsom aggressiv fibromatose, kæmpecelletumorer, kondroblastomer m.m. Endelig har sektoren gennem de senere år oparbejdet en særlig ekspertise indenfor operativ behandling af knoglemetastaser. Herudover varetager sektoren udredning og behandling af godartede tumorer for sygehusets lokalområde. Der foretages ca. 400 operationer årligt i indlagt regi (heraf godt 150 sarkomoperationer, idet flere patienter opereres med både biopsi og operation) samt ca. 300 operationer i dagkirurgisk regi. Amputationskirurgi Større amputationer (bortset fra fødder og fingre) varetages af tumorsektoren bl.a. p.g.a. sektorens erfaring med amputationskirurgi. Således udføres der, foruden ca. 15 tumorrelaterede amputationer, ca. 100 underekstremitetsamputationer årligt p.g.a. iskæmi. Infektionskirurgi Afdelingen har centerfunktion for komplekse infektioner og aggressive nekrotiserende bløddelsinfektioner.


2006


2006


2006

E5 – Tumor/infektion 877 285 2.432 E6 – Skulder/albuesektor Den specialiserede operative behandling omfatter først og fremmest revisionsalloplastikker i skulder og albue, men også revision efter tidligere rotator cuff- eller instabilitets kirurgi. Herudover udføres adskillige muskeltranspositioner samt operativ behandling af komplekse skulderinstabiliteter. Den specialiserede albuekirurgi omfatter revisionskirurgi samt behandlingen af kontrakte albuer, skopisk eller åbent, samt kronisk albue-instabilitet og korrektion af tidligere albuenære frakturer enten på grund af mal-union eller manglende heling. Sektoren har et nært samarbejde med børnesektoren først og fremmest mhp behandlingen af forsømte luksationsfrakturer i albuen. Endvidere samarbejde med tumorsektoren - dette med special protese forsyning ved den ekstremitetsbevarende tumor kirurgi.

26/29


2006


2006


2006

E6 – Skulder/albue 276 231 3.079 E7 – Håndsektor Sektoren varetager lands-landsdel/specialiseret – og hovedfunktionsbehandlinger i håndkirurgi og behandler herunder såvel akutte som kroniske lidelser i hånd og underarm. Den klassiske håndkirurgi udgør ca. 80% af produktionen og er specielt fokuseret på lands- landsdelsfunktionen i avanceret rheumakirurgi, endoprotese forsyning i håndled og hånd, congenitte misdannelser i hænderne samt proteseforsyning på overekstremiteten. Endvidere behandles en lang række klassiske håndkirurgiske lidelser som f. eks. Dupuytrens kontrakturer, recidiver af disse, ligamentrekonstruktioner i carpus, nervekompressioner samt et bredt udvalg af arthroskopisk kirurgi. Håndtraumatologien udgør ca. 20% af afdelingens virksomhed og indbefatter behandling af frakturer, luksationer, ligament- og seneskader samt den perifere nervekirurgi på overekstremiteten, der efter aftale med neurokirurgisk afdeling er koncentreret i håndsektoren.


2006


2006


2006

E7 – Hånd 291 449 7.395 E8 – Idrætssektor Følgende specialiserede behandlinger foretages på idrætssektoren. ACL revisioner. PCL rekonstruktion. Collateral ligament rekonstruktion. Knæligament rekonstruktion med allografter. Flerligament rekonstruktioner i knæled. Patello-femoral kirurgi. Brusk stimulations kirurgi med bruskcelletransplantation. Større osteokondrale transplantationer. Menisktransplantation. Hofteledsartroskopi. Artrofibrose kirurgi inkl. intensiv fysioterapi. Operation for ankelleds instabilitet. 517 ud af totalt 1666 operationer i 2006 er ovennævnte specialoperationer. Der er udført 469 ledbåndsoperationer, 1023 knæledsartroskopier og 48 hofteledartroskopier. Ud af den samlede ambulante aktivitet er 3100 nyhenviste og 5942 kontroller. Disse tal inkluderer Århus lægernes aktivitet på Odder Sygehus.


2006


2006


2006

E8 – Idræt (inkl. Odder) 104 1562 9042 E9 – Hoftesektor Hoftesektoren foretager lands-landsdel/specialiseret – og hovedfunktionsbehandlinger af hofteledslidelser. Ca. 1/3 af sektorens patienter fra andre regioner eller udlandet. Hoftesektionen råder over de nyeste teknikker, såvel operativt teknisk som anæstesiologisk, via et tæt samarbejde med anæstesiafdelingen. Der fokuseres på et optimalt patientforløb med

27/29

omhyggelig information, kontrolleret narkose med blodbesparende metoder og et effektivt forceret forløb efter operationen. Hoftesektorens specialiserede behandling inkluderer ledbevarende kirurgi omkring hofteleddet, specielt periacetabular osteotomi (Ganz-osteotomi) hos patienter med hoftedysplasi. Derudover behandles også patienter med følger efter Calve-Legg Perthes sygdom, epifysiolyse samt sjældent forekommende sygdomme i hofteleddet. Afdelingen har et behandlings- og forskningsmæssigt focus på ledbevarende hoftekirurgi. Derudover foretages også vanskelige rekonstruktioner ved revisionsalloplastik, bl.a. med anvendelse af strukturelle knoglegrafter. Hoftepatienter med svært knogletab behandles ligeledes med avancerede protesesystemer. Der udføres en omfattende eksperimentel og klinisk forskning på afdelingen i samarbejde med forskningslaboratorier i udlandet, bl.a. USA, Irland og Holland.


2006


2006


2006

E9 – Hofte 328 9 2.409 E10 – Knæsektor Ca. 85% af de opererede patienter er hovedfunktionspatienter fra Århus optagelsesområde, 15% er patienter henviste fra andre sygehuse til specialiseret behandling. Sektoren modtager et betydeligt antal patienter fra andre sygehuse til ambulant sekundær vurdering. De fleste afsluttes efter et ambulant forløb (ofte efter yderligere udredning). Sektorens hovedfunktion er behandling af destruerede knæled med proteseforsyning - ofte specialprotese. Sektoren har specialiseret funktion for regionen (samt for Region Syd) indenfor: patienter med svært destruerede knæ til primærbehandling samt patienter med behov for reoperation: revisioner med specialproteser, eller revisioner med svær knogletab. Der er en stigende tyngde af patienter med inficerede knæproteser – oftest flergangsinfektioner - henvist fra hele regionen (samt fra Region Syd), mens førstegangsrevisioner oftest behandles på lokalt regionssygehus.


2006


2006


2006

E10 – Knæ 270 150 2.769 10. Ortopædkirurgisk afgrænsning Varicekirurgien hører retteligen til det karkirugiske område. Karkirurgerne har overtaget ledelsen af området, og flere steder varetages udredning og behandling af disse. Der bliver ikke uddannet ortopædkirurger, der kan varetage variceområdet længere. Grænsefladerne mod ortopædkirurgiens øvrige samarbejdspartnere er på acceptabelt niveau. 11. Planlægningsmæssige udfordringer: Specialerådet ser en stor udfordring i at skabe 4 eller 5 akutsygehuse i regionen. Det er specialerådets opfattelse at ingen af de nuværende sygehuse kan rumme alle de aktiviteter, som en komplet ortopædkirurgisk afdeling bør rumme af hensyn til kvalitet, kerneydelse, forskning/udvikling og undervisning. Specialerådet anerkender behovet for en overgangsperiode, hvor de elektive og de akutte enheder er geografisk adskilte, men funktionelt og administrativt samlet. Nedenstående beskrivelse af den fremtidige organisering af specialet anviser ikke veje til at komme til målet.

28/29

Da der må være lignende problemer for næsten alle specialer, forventer vi, at der fremover må være tværgående arbejdsgrupper, der rådgiver med henblik på hvordan situationen løses bedst i overgangsperioden, og hvordan man hurtigst og mest effektiv når strukturen med de 4-5 sygehuse. 12. Fremtidig organisering af specialet Vores vision er at den nye sygehusstruktur indeholder 4-5 sygehuse, der hver rummer regionens ortopædkirurgiske afdelinger. Det svarer til 3-4 regionssygehuse med hovedfunktion i ortopædisk kirurgi samt en specialiseret funktion ved Århus Sygehus. De 3-4 ortopædkirurgiske hovedfunktionsafdelinger skal være ligeværdige. De skal kunne varetage såvel akut- som elektiv ortopædkirurgi på samme høje fagligt niveau indenfor alle fagområder af ortopædkirurgien. Dog finder vi ikke, at der skal være elektiv børneortopædi, tumorkirurgi eller akut rygkirurgi på regionssygehusene. Dette skyldes hensyn til sjældenhed og kompleksitet. Disse områder skal kun findes i Århus. Det er derfor heller ikke umiddelbart indlysende, at regionssygehusene har den elektive rygkirurgi. Imidlertidigt er antallet af rygkirurgiske patienter så stort at operationerne indtil videre foretages på flere regionssygehuse. Århus Sygehus bør fortsat varetage alle regionens specialiserede behandlingstilbud af hensyn til bevarelse af rutine i sjældne og eller komplicerede behandlinger samt et højt forsknings-, udviklings- og behandlingsniveau. Vi finder det vigtigt at understrege, at det ikke er hensigtsmæssigt i den nye struktur, at andre end afdelingen i Århus varetager specialiseret funktion. Alle afdelinger skal kunne varetage håndkirurgi, skulder/albuekirurgi (inkl. alloplastikker), hoftekirurgi (inkl. ukomplicerede revisioner), knækirurgi, idrætstraumatologi ,fod/ankelkirurgi, amputationer, sår og infektioner og ikke mindst traumatologi på hovedfunktionsniveau for at kunne opretholde tilstrækkelig patientgrundlag og sikre personalerekrutteringen. Et patientgrundlag på 200-300.000 er passende for vort område. Man bør tilstræbe at hvert fagområde i afdelingerne har ansat mindst 2 speciallæger, der er uddannet i fagområdet. Derved sikres kvalitet, udvikling og kontinuitet i fagområdet. En styrket akutbehandling i ortopædisk kirurgi skal udvikles i harmoni med udviklingen i den elektive behandling. Ligeværdighed og fuld faglig bredde i de nævnte fagområder er vigtig for afdelingerne.

29/29

Documents

Ortopædkirurgisk specialeredegørelse Region midt - DK ... · traumatologiske patienter og ortopædkirurgiske læger med interesse i traumatologi, bliver der fagligt og bemandingsmæssigt