Organisations- og Virksomhedsteori

10. Undervisningsgang – 6. maj 2013

Lectures, Spring 2013Wee

kDate Subject Literature

5 28. Jan Introduction to the course

6 4. Feb Multiple Perspectives MJH, Chap 1+2

7 11. Feb Winter holiday

8 18. Feb Organizations and Environment MJH, Chap 3

9 25. Feb Cancelled

10 4. Mar Organizational Social Structure + Case MJH, Chap 4 + Comp

11 11. Mar Culture + Technology MJH, Chap 6 + 5

12 18. Mar Organizational Power, Control & Conflict + Case MJH, Chap 8 + IKEA

13 25. Mar Case Work kick off

14 1. Apr Easter holiday

15 8. Apr Case work – supervision at ITU

16 15. Apr Theory in Practice / New directions in Organization Theory

MJH, Chap 9+10

17 22. AprStrategizing; Intro + Decision Theory

Nygaard, Chap 1+2

18 29. AprStrategizing; Agent- and Transactional cost analysis

Nygaard, Chap 4+5

19 6. May Strategizing; Institutional- Networks theory Nygaard, Chap 8+9

20 13. May Strategizing; Corporate Systems Theory / IKEA Case

Nygaard, Chap 10

21 20. May Whit Monday

22 27. May Spare week

Institutionel teori

Strategizing

En verden fyldt med institutioner Hvordan påvirker de institutinelle omgivelser

en organisations omgivelser? Mange hensyn skal tages på grund af

institutionalisering som defineres som stabile samfundsskabte spilleregler

Organization

Environment

Inputs Outputs

Organization

Environment

Inputs Outputs

System

Individ

Social Gruppe

Institutionelle pres

Legitimitet Organisationen skal ikke blot være effektiv for

at overleve, den skal også være legitim. Hvilke mål og midler opfattes som legitime i

omverdenen Legitimitet opfattes som gyldigt og

acceptabelt i en bestemt kontekst Organisationen skal forstå de krav om legitim

adfærd der er bygget ind i samfundets grundlæggende strukturer

Måden vi beslutter og handler på skal opfattes som legitim samt ikke mindst de motiver vi angiver herfor

Organisationens og lederens magt står og falder med , at beslutninger opfattes som legitime

Legitimitet Effektivitet skal balanceres mod den sociale

sammenhæng som organisationen indgår i Organisationens adfærd bliver bedømt og

betragtet af andre, ud fra forskellige sociale standarder

De grundlæggende forventninger udtrykker i de fleste tilfælde forskellige typer af værdier (normativ adfærd)

Legitimitetskrav er ofte så stabile og indgroede at de betragtes som grundlæggende spilleregler – de er blevet til institutioner.

Institutionelle strukturerRegulative strukturer Reguleres ved at tvinge individer og grupper

til at gøre eller undlade at gøre bestemte ting Ser institutioner som en ydre ramme, der

typisk udgøres af lov, aftaler og vedtægter Sanktion eller straf som konsekvens af ikke at

følge reguleringen vil gøre det rationelt at ’spille efter reglerne’

Behøver ikke at være overbevist om legitimiteten, så længe de opfattelsen er, at det er effektivt at overholde reglerne

Institutionelle strukturerNormative strukturer Individer eller grupper udstyres med fælles

normer for, hvad der er god opførsel i forskellige sammenhænge og institutionen opfattes som en fælles moral

Socialisering i bestemte fællesskaber med stærke værdier der påvirker beslutninger man træffer

Karakteriseres som uformelt of internaliseret og kan vises som en eller flere roller som vi indtager

Truslen om at blive udelukket af fællesskabet får os til at efterleve de normative strukturer

Fælles normer kan begrænse opportunismen og økonomer anser tillige disse som betydelige

Institutionelle strukturerKognitive strukturer Former individers og gruppers adfærd ved

hjælp af viden og erkendelse eks. ved hjælp af et fælles verdensbillede

Et verdensbillede er en bestemt tolkningsramme eller meningssystem som hjælper til at forstå omverdenen

Skabes og overleves gennem eks. uddannelse, videnskab og medier sådan at individer og grupper kommer til at se de samme trusler og handlemuligheder mm.

Adfærd reguleres ved at man tror på en bestemt fælles forestilling og at afvigelser kan tolkes irrationelt

Institutionelle strukturer

Regulativt Normativt Kognitivt

Institutionel Struktur

Ydre regler Værdier og normer, der kan være uformelle og ofte internaliserede

Vedernsbilleder, fælles forestillinger

Institutionel påvirkning

Ved formelt at tillade og forbyde bestemte typer af adfærd

Ved at etablere bestemte standarder for hvad der er rigtig og forkert adfærd

Ved at skabe et bestemt omverdens- og selvbillede hos individer og grupper, hvor bestemt adfærd opfattes som fornuftig

Sanktioner ved regelbrud

Straf Eksklusion af fællesskab eller skyld

Stempling som ufornuftig eller uansvarlig

Eksempler Selskabslovgivningen

En branches uskrevne regler

En brancheforening, der I diverse rapporter beskriver en truende fremtidig markedssituation

Institutionalisering En institution dannes når noget bliver så

stabilt og givet, at den bliver forudsætningen for forskellige typer af adfærd

Instutionalisering af bestemte værdier og mønstre er forudsætningen for at skabe holdbare sociale fællesskaber

Kan ses som de rationelle valg som principal vælger som gardering i agent- og transaktionsomkostningsteorien

Kan også ses om en ubevidst proces, hvor der over tid udkrystalliseres en gøre eller opfatte tingene på

Institutionelle omgivelserStaten og andre politiske institutioner Kilde til lovgivning og politikker; regulerer

virksomheder Ofte forudsætning for velfungerende

økonomier; Tredeling af magten; Lovgivende, udøvende og

dømmende Ejendomsretten Aftaleretten

Staten kan påvirke strategizing gennem politikker der institutionaliserer detaljerede reguleringer

Generelt regulativ, man kan også ses som normativ gennem eksempelvis informationskampagner

Institutionelle omgivelserProfessioner og fag Påvirker virksomheder gennem etiske regler

og normer Koncentrationen af forskellige fagområder kan

påvirke rekrutteringsgrundlaget for eksempelvis lederroller, hvilket igen kan kædes sammen med statens regulering

Udvikling af standardiseringer og certificeringer, eksempelvis ISO 9000 på kvalitetsområdet

Påvirker typisk normativt, men kan også være kilde til regulerende aktiviteter samt kognitive forestillinger

Institutionelle omgivelserAndre organisationer Andre organisationer kan virke som

institutioner hvis de har fået en særlig institutionel status.

Eksempelvis brancheorganisationer der har opnået ret til at udvikle standarder eller lignende

Organisationer med en rådgivende rolle; forsknings-institutioner, udviklingscentre og ikke mindst konsulent-virksomheder. (Normativt og kognitivt)

Institutionelle omgivelserKultur Betegner de fælles antagelser og

adfærdsmønstre der helt grundlæggende præger et samfund – kulturelt baseret

Opmærksomhed på dybt indlejrede forestillinger som kan påvirke offentlighedens tolkning af strategizing

Organisatoriske perspektiver Generel forandring af de institutionelle

betingelser! Isomorfisme; Øget ensretning i forhold til

omverdenen Dekobling; Lav sammenhæng mellem det

man siger og det man gør – Hykleriets organisation!

Meningsdannelse; Påvirkning af omverdenens problemopfattelse og opfattelse af, hvad der er legitim adfærd

Institutionsdannelse; Aktiv skabelse af ny institution

Politisk indflydelse Træghed kan præge ændringer ved stærke

institutioner

Øvelse! Den efterfølgende slide er fra MJH’s

omverdensteori og genbesøger de institutionelle kræfter

Dan to grupper og lav følgende øvelse: Sammenlign MJH’s institutionelle teori med

Strategizing! Præsentér gerne resultatet på tabel eller

grafisk!

Tid: 1 time

Institutional TheoryPhilip Selznick, who is regarded as the grandfather of institutional theory, based institutional theory on his observation that organizations adapt, not only to the strivings of their internal groups, but to the values of external society. Elaborating on this idea, Paul DiMaggio and Woody Powell argued that ‘organizations compete not just for resources and customers, but for political power and institutional legitimacy, for social as well as economic fitness’. Environments dominated technical, economic or physical demands reward organizations for efficiently and effectively supplying the environment with goods and services.

Environments dominated by social, cultural, legal and/or political demands reward organizations for conforming to the values, norms, rules and beliefs upheld by social institutions such as government, religion and education. Sometimes actions are repeated because explicit rules or laws exist to ensure their repetition (legal and political influences). Sometimes activity patterns are supported by norms. Values and expectations (cultural influences); sometimes by a desire to be or look like another institution (social influences). Powell and DiMaggio distinguished between these three different institutional pressures and gave them distinctive labels;

• Coercive institutional pressures are at work when the pressure to conform comes from governmental regulations or laws

• Normative institutional pressures are at work when pressure comes from cultural expectations, for instance via the education of organizational members

• Mimetic institutional pressures are at work when one organization has desires to look like other organization and explained these as responses to uncertainty that involve copying other organizational structures, practices or outputs in order to conform to expectations.

Netværksteori

Strategizing

Netværksteori Ser på de mønstre af relationer som

virksomheden er en del af Transaktionsomkostningsteorien peger på

enten hierarki eller marked, netværksteorien peger på en tredje; netværksorganiseringen

Burns & Stalker’s organiske organisationsform implicerer et mere foranderligt relationsmønster, både indenfor og udenfor organisationen

NetværksteoriKendetegn Anden bølge

virksomhederTredje bølge virksomheder

Organisation Hierarki Netværk

Fokus Organisation Individ

Stil Strukturer Fleksibilitet

Grundlag for styrke Stabilitet Fleksibilitet

Ledelse Dogmatik Inspirerende

Ressource Penge Information

Fortrin Større ensartethed Meningsfulde forskelle

Motivation At fuldende At byggeTyper af økonomisk organisering

Kendetegn Marked Hierarki Netværk

Normativt basis Kontrakter Ansættelse Komplementær styrke

Kommunikationsform

Pris Rutiner Relationer

Konflikthåndtering Jura Ordre Omdømmepleje

Grad af fleksibilitet Høj Lav Middel

Grad af forpligtethed

Lav Middel til høj Middel til høj

Tone I relationen Præcision Formel Åben, gensidig interesse

Foretrukken association

Uafhængig Afhængig Gensidig afhængighed

Netværksstrukturer Fokus på det mønster af relationer som

netværket består af, dog uden at fokusere på indholdet af relationen

En relation er den (sociale) kontakt mellem to aktører; Dyader; En enkelt relation Triader; Sæt til analyse af relationers gensidige

afhængighed Netværk; Sæt af relationer mellem flere aktører Kvasiorganisation; løsning af konkrete opgaver

Inddeling i netværkszoner giver visualisering af direkte og indirekte relationer

NetværksstrukturerCentraliserende strukturer

Decentraliserende strukturer

Netværksstrukturer1. Netværkets struktur er kendetegnet ved

kontinuitet, det vil sige, at der er en vis stabilitet inden for netværket

2. Netværkets struktur er kendetegnet ved dets kompleksitet, det vil sige, at der ofte er mange personer på forskellige organisatoriske niveauer i de netværk, virksomheder indgår i

3. Netværkets struktur er kendetegnet ved at være summetrisk, det vil sige at netværksparterne har en ensartet resourceindsats

4. Netværkets struktur er kendetegnet ved at være uformelt, det vil sige, at der kun sjældent henvises til juridiske eller lignende kontrakter

Netværksprocesser Fokus på økonomiske relationer som er indlejret i

en bestemt social kontekst. Indholdet i netværket Relationer mellem virksomheder er ikke kun

økonomisk baserede men samtidig også på tillid. Forretningsmæssigt indhold analog til RDT Kendetegn ved netværksprocesser:

De er adaptive, det vil sige, at der er en høj grad af imitation af produktionsprocesser, administrative procedurer og andre aktiviteter mellem netværksparterne

Præget af en atmosfære af samarbejde Socialt funderet, det vil sige baseret på personlighed (det

subjektive) og tillid Rutinepræget, det vil sige, at der sker en

institutionalisering af roller og opgaveløsninger

Social embeddedness of economical action

Analyse af netværk Struktur: analyse af form Proces: analyse af indhold Analyser skal holdes på samme niveau

Virksomhed Relation Netværk

Aktiviteter Aktivitetsstruktur Aktivitetsforbindelse Aktivitetsmønster

Aktører Organisationsstruktur Aktørforbindelse Aktørmønster

Ressourcer Ressourcelager Ressourceforbindelse

Ressourcekonstellation