29
1 Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

  • Upload
    braima

  • View
    101

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?. Program. Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordkendskab? Hvordan tilegner elever sig ord? Hvor mange ord skal eleverne lære? Hvilke ord skal eleverne lære? Hvordan arbejder man med udvikling af ordkendskab Eksempler på metoder og redskaber - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

1

Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Page 2: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Program

• Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordkendskab?

• Hvordan tilegner elever sig ord?

• Hvor mange ord skal eleverne lære?

• Hvilke ord skal eleverne lære?

• Hvordan arbejder man med udvikling af ordkendskab

• Eksempler på metoder og redskaber

• Hvem har ansvaret for, at der arbejdes med ordkendskab?

• Hvad er de største udfordringer i arbejdet?

2

Page 3: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordkendskab?

” To expand a child’s vocabulary is to teach that child to think about the world.” (Stahl & Stahl)

• Ordkendskab er en væsentlig forudsætning for læseforståelse

• Sammenhæng mellem ordkendskab som 6-årig og 15-årig

• Ordkendskab danner fundament for videre udvikling – god cirkel

• Stor forskel på elevers forudsætninger fra skolestart

• Mindske ”gabet” - de dygtigste 4-årige har 3 x større ordforråd

Page 4: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Fælles Mål og Sprogpolitisk Handleplan

Fælles mål – slutmål

• Udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden (dansk)

• Læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner (matematik)

• Anvende et hensigtsmæssigt fagsprog (biologi)

Sprogpolitisk Handleplan – overordnet mål

• At børn og unge i såvel dagtilbud som skole har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ordkendskab som forudsætning for læring

4

Page 5: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Hvordan tilegner elever sig ord?

I mødet med verden i tale og skrift:

• Lytte

• Tale

• Læse

• Skrive

5

Page 6: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Skriftsproget er den væsentligste kilde til nye ord!

De yngre elever

Lytte

• Den voksnes fortælling

• Oplæsning

Tale

• Diskussion

• Elevens fortælling

De ældre elever

Læse

• Skønlitteratur

• Faglitteratur

Skrive

• I mange genrer og sammenhænge

Page 7: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Efter hvilke principper skal undervisningen tilrettelægges?

Undervisningen skal:

• Vække nysgerrighed over for ord

• Bidrage til udviklingen af ordkendskab og samtidig støtte forståelsen af tekster, som indeholder fokusordene

• Indeholde såvel direkte som indirekte undervisning i ord

• Involvere eleverne i aktiv tænkning over ords betydning, sammenhæng med andre ord og anvendelse i forskellige kontekster

• Lægge op til elevernes aktive bearbejdning af ordenes betydning

• Give eleverne mulighed for repetition af ordenes betydning

7

Page 8: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

1. Summeri

Del med hinanden

• Hvordan arbejder du med at udvikle elevernes ordkendskab?

• giv tre eksempler på en metode eller tilgang, som du anvender

• Hvordan udvælger du de ord, som du vil undervise i?

8

Page 9: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Hvordan arbejder man med udvikling af ordkendskab?

”Pakken” består af:

• Rige og varierede erfaringer med sprog

• Direkte undervisning i ord

• Strategier til ordindlæring

• Fokus på bevidsthed om ord

9

”Børn skal lære ord, lære at lære ord og lære om ord” (Graves, 2006)

Page 10: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Rige og varierede erfaringer med sprog

Den generelle indsats – læring i alle fag

• Brug udfordrende ord (skræmt, henrykt, ekstravagant)

• Læs, læs, læs (og læs højt)

• Diskuter – sofistikeret diskussion kræver sofistikerede ord

• Skriv – med fokus på betydning af ordvalg

10

De fleste ord læres ”tilfældigt”, i interaktion – i tale og skrift

Page 11: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Direkte undervisning i fokusord

Den strukturerede og planlagte pædagogiske praksis

• Sæt eksplicit fokus på udvalgte ord

• Vær opmærksom på, at udvikling af nuanceret ordkendskab kræver tid!

• Udvælg mellemfrekvente, evt. lavfrekvente ord, som er væsentlige i sammenhængen

• Vær hele tiden bevidst om at arbejde engagerende og med motivation

11

Direkte fokus på ord har effekt på både ordkendskab og læseforståelse

Page 12: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Strategier til ordindlæring

Den strukturerede og planlagte pædagogiske praksis

• Lær eleverne at være opmærksomme på konteksten omkring ordet

• Undervis eleverne i morfemers betydning – særligt forstavelser (fx mis-, van-, ex-)

• Lad eleverne benytte ordbog – og lær dem hvordan den bruges

12

Direkte undervisning i strategier til ordindlæring er særligt relevant på mellemtrinnet

Page 13: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Fokus på bevidsthed om ord

Den generelle indsats – læring i alle fag

• Skab nysgerrighed, motivation og glæde ved ord

• Leg med ord og orddele

• Rim, bogstavrim, ord der lyder ens, men betyder forskelligt osv.

• Find ”Dagens ord” – sjove, spændende og mærkelige

• Snak om talemåder

13

Motivation er en forudsætning for læring – også af ord!

Page 14: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Hvor mange ord skal eleverne lære?

• Målet er 50.000 ord efter 12 års undervisning

• Indirekte og direkte

• Det anbefales at sætte direkte fokus på 400 ord om året

• 10 ord om ugen

Stor variation i elevernes kunnen – stor forskel på opgavens størrelse!

14

Page 15: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Hvilke ord skal eleverne lære?

Højfrekvente ord

• Dagligdags ord, eksempelvis dum, ting, springe

Mellemfrekvente ord

• Dagligdags ord for voksne, som bruges i forskellige sammenhænge, eksempelvis intelligent, fænomen, relatere

Lavfrekvente ord

• Sjældnere ord, ofte fagord, som særligt bruges i specifikke sammenhænge, eksempelvis imposant, stromatolit og extrahere

Page 16: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Udvælgelse af fokusord

Fokusord bør:

• være mellemfrekvente (højfrekvente for den voksne sprogbruger)

• forekomme i mange forskellige typer af tekster

• være ord, som eleverne kan forventes at møde jævnligt i hverdagen

• gøre det muligt for eleverne at udtrykke sig mere nuanceret og præcist

• kunne forklares til elevgruppen ved hjælp af andre, kendte ord

• have en vis relevans i forhold til forståelse af teksten

16

Page 17: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Interaktiv oplæsning for de yngste elever

Principper, der virker:

• Oplæsning skal være interaktiv

• Bogen skal læses flere gange – minimum 3

• Barnet skal inddrages i fortællingen – både lytte og producere ord

• Der skal eksplicit fokus på udvalgte ord

• Oplæseren skal gøre historien levende

• Bogen skal udvælges omhyggeligt – vedkommende og velfomuleret

Udfordring:

• at skabe balance mellem fokus på udvalgte ord og glæden ved at lytte til og fortælle en historie

17

Page 18: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Direkte undervisning inden for interaktiv oplæsning – eksempler på hvordan

Efter oplæsning (Beck & McKeown)

• Den voksne nævner fokusordet i historiens kontekst

• Ordet siges af alle i kor, så børnene ”smager” på ordet

• Den voksne giver eleverne en definition på ordet i dagligdags sprog og gerne med et eksempel

• Børnene tager stilling til og anvender fokusordet i andre kontekster, og eleverne bruger ordet i forskellige aktiviteter

• Ordkort og vægordbog

18

Page 19: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Direkte undervisning inden for interaktiv oplæsning – eksempler på hvordan

Nu nævner jeg en række situationer, hvor du måske vil opleve forundring. Hvis du vil blive forundret, råber du ”ja” – hvis du ikke vil blive forundret, ryster du på hovedet.

Bliver du forundret, når:

• du får en gave juleaften?

• din lærer går på hænder og skriver med tæerne?

• du vågner om morgenen med et langt skæg?

• du skal stå op, når vækkeuret ringer

 

Kan du finde på andre situationer, hvor du bliver forundret? Gå rundt imellem hinanden og fortæl hinanden, hvornår I bliver forundrede.

19

Page 20: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Direkte undervisning i ord i Natur/Teknik – eksempler på hvordanLærerens forberedelse:

• Opdel ord efter frekvens

• Ud med stromatolit – ind med organisme

• Vurder ordenes betydning i faget

• Hvilke ord er det nødvendigt at undervise direkte i?

• Overvej graden af elevernes kendskab til ordene

• Hvor godt kender eleverne ordet – er begrebet helt ukendt eller kan ordet forklares ved hjælp af synonymer?

• Vælg metode og redskab

• Hvordan skal eleverne arbejde med ordet?

• Hvordan kan jeg sikre, at eleverne får repeteret ordets betydning?

20

Page 21: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Semantic Feature Analysis

Udvælg det centrale begreb, som du ønsker, at eleverne skal undersøge nærmere og skriv det øverst i venstre hjørne i din tabel

• Nedenunder på venstreaksen tilføjer du en række semantisk relaterede underkategorier, og på højreaksen en række egenskaber, som ordene enten har eller ikke har

• Giv eleverne tabellen og lad dem tage stilling til, hvorvidt de udvalgte ord har eller ikke har den nævnte egenskab. Positivt resultat markeres med plus og negativt med minus

• Eleverne arbejder i par eller grupper, og deres resultater sammenlignes og diskuteres undervejs og som afslutning på opgaven.

Page 22: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

• Udvælg 6-8 ord fra tekststykket, som du vurderer, at eleverne ikke helt forstår. Disse ord skal dække over

nøglebegreber og relaterede ord

• Vælg 4-6 ord yderligere, som eleverne kender. Disse skal bruges til at generere sætninger med

• Skriv alle ordene på tavlen. Lad eleverne definere dem, hvis de kan eller giv dem elevvenlige definitioner

• Bed eleverne om at lave sætninger, hvori mindst to af ordene indgår. Sætningerne skal være bud på

mulige sætninger i den tekst, som eleverne skal læse bagefter

• Skriv sætningerne på tavlen

• Lad eleverne læse teksten

• Vurder sammen hvorvidt sætningerne kunne have indgået i tekststykket. Lad plausible sætninger stå som

de er og diskuter de sætninger, som ikke giver mening og juster dem, så de ikke er i modstrid med med

teksten

 Læreren vælger følgende fokusord og hjælpeord

organismer, forstenet, tilpassede, arter, planteæder, primitiv + levede, mennesker, jord, pattedyr, fortiden,

udviklede

 

Possible Sentences

Page 23: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

23

Ordkort

Ordet

RESTRIKTIV

Eksempler

Forældre

Lærere

Lovgivning

Definition

En restriktiv person begrænser, hvad jeg

Ikke-eksempler

Venner

Bedsteforældre

Page 24: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

CL-strukturer

24

• Mix og match

• Quiz og byt

• Huskesedler

• Flashcard-spil

• En for alle

Page 25: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Anvendelse af skrivning

• Særligt relevant for de ældre elever

• Sæt fokus på forfatterens ordvalg i de tekster, I læser

• Sæt fokus på elevernes ordvalg, I de tekster, de skriver

• Lad eleverne føre logbog over fokusord

• Fuldend sætninger (kongen var henrykt, fordi…)

• Fortæl om engang, du var henrykt

• Fortæl om dengang al lyset gik ud, da du var ude at handle – brug tre fokusord

• Lav krydsord

25

Page 26: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

2. Summeri

Del med hinanden

• Hvilke af de nævnte metoder og redskaber kan det give mening for dig at implementere i din undervisning?

• Hvilke nye ideer til aktiviteter har du fået undervejs i oplægget?

26

Page 27: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Teamets arbejde med ordkendskab

• Brug jeres årsplan som værktøj i forhold til planlægning – aftal hvornår eleverne arbejder indirekte og direkte med ord

• Aftal hvilke metoder I introducerer og anvender i forskellige fag

• Del med hinanden, hvilke ord I arbejder med i forskellige fag – brug hinandens

• Gør arbejdet med ord tydeligt i klassen – grib lejligheden til at inddrage ordene i mange sammenhænge

• Planlæg repetition – gerne i leg

• Leg og udforsk!

27

Page 28: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Udfordringer for teamet

• Alt for mange ord og alt for lidt tid!

• Hvilke ord skal vi undervise i, og hvilke kan eleverne lære sig på egen hånd?

• Differentiering – hvordan undgår vi, at eleverne spilder deres tid?

28

Page 29: Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Udgangsbøn

• Prøv jer frem

• Del jeres erfaringer med hinanden

• Tal med eleverne om, hvad der virker

… for det er rigtigt sjovt, og giver utroligt meget mening!

Inspiration: http://www.wordgeneration.org/snow.html

29