40 TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER

Optimering af VVM processen: En analyse

af struktur og indholdDen danske VVM redegørelse har de seneste år været udsat for kritik på grund teknisk kompleksitet og manglende overskuelighed. Derfor er indholdet og strukturen af redegørelserne undersøgt og processen skematiseret. Formålet er at klarlægge behovet for optimering baseret på analyser af de tilsvarende redegørelser i Sverige og England.

Ida Marie Olesen,

studerende ved DTU Manage-

ment Engineering

s123421@student.dtu.dk

Michael Bruhn Barfod, l

ektor ved DTU Management

Engineering

mbba@dtu.dk

I denne artikel præsenteres et forslag til

en optimeret VVM proces, der forudses at

kunne lede til bedre og mere informative

beslutninger omhandlende transportinfra-

strukturprojekter. Med processen vil man

ikke længere lægge sig fast på en bestemt

type løsning til problemet (f.eks. en vej) tid-

ligt i processen, men i stedet gennemgå-

ende være åben for andre potentielt mere

bæredygtige løsninger. Dette vil sikre, at vi

lettere vil kunne tilrette os til de fremtidige

udfordringer på transportområdet, hvor der

efterhånden eksisterer en bred konsensus

om, at vi ikke længere kan bygge os ud af

problemerne.

VVM står for Vurdering af Virkning på

Miljøet, og det er en procedure som alle an-

lægsprojekter ifølge et EU direktiv skal un-

derlægges såfremt de forventes at kunne

påvirke miljøet i væsentlig grad. Formålet

med VVM er dermed at forudsige og ikke

mindst afværge projektets konsekvenser

på miljøet, mennesker og dyr.

Denne artikel vil kun fokusere på VVM

redegørelser omhandlende vej- og bane-

projekter og er baseret på et afgangspro-

jekt udarbejdet på DTU i foråret 2016 af Ida

Marie Olesen med titlen: ”Transportinfra-

strukturvurderinger og VVM: Integration og

behandling af miljøkriterier i et samfunds-

økonomisk perspektiv”. Projektet modtog i

december 2016 Vejbranchens pris for bed-

ste studenterprojekt på Vejforum. Artiklen

vil belyse, hvordan VVM processen forløber

fra idé til færdigt anlæg, hvordan redegø-

relserne er bygget op og hvilke miljø- og

transporteffekter de behandler.

Analysen af VVM processen er foretaget

på baggrund af den kritik, som der den se-

neste årrække har været rettet mod denne.

Kritikken går bl.a. på, at både borgere og

politikere har svært ved at forstå indholdet

i redegørelserne, da de finder indholdet

teknisk kompliceret. Desuden har borgere

svært ved at gennemskue processen, især

i forhold til hvornår de kan komme med

indvendinger, forslag og spørgsmål til det

undersøgte. Vejdirektoratet lukker for al

kommunikation med borgere under pro-

cessen (undtagen ved høringer), hvilket

primært skyldes frygten for at falske rygter

om f.eks. en linjeførings placering spredes

offentligt. Endelig er der kritik rettet mod

omfanget af analyser i VVM processen, da

kritikere mener at der anvendes for mange

ressourcer på petitesser.

Indhold og struktur af den danske VVM redegørelseVVM redegørelser udarbejdet af Vejdirekto-

ratet består som udgangspunkt af fire rap-

porter: en miljøvurdering, en arealanalyse,

en landskabsanalyse og en sammenfat-

tende rapport, hvor hver rapport normalt

er på flere hundrede sider. Disse rapporter

kan dog også være opdelt i flere delrappor-

ter. Dertil kommer et stort antal baggrunds-

rapporter, høringsnoter og -svar samt ind-

stillinger til ministeriet. Det er derfor ikke

overraskende, at man som almindelig bor-

ger kan miste overblikket, når man prøver

at forstå den aktuelle problemstilling.

Denne analyse tager udgangspunkt

i undersøgelser af 10 forskellige VVM re-

degørelser udarbejdet i perioden 2008 til

2015 af forskellige myndigheder (Vejdi-

rektoratet, kommuner, Banedanmark og

Figur 1. Oversigtstabel fra VVM redegørel-

sen: Ny forbindelse ved Roskilde Fjord.

TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER 41

Transportministeriet). Det drejer sig både

om redegørelser for omfartsveje, motortra-

fikveje, faste forbindelser, letbaner, jernba-

ner og metroanlæg.

En oversigtstabel over VVM redegørel-

sens indhold og opbygning fremgår af ta-

bel 1. Denne har til formål at give et indtryk

af, hvor ensartede redegørelserne er. De

gule farver indikerer den information, der

går igen i alle redegørelserne, mens den

røde farve symboliserer, at informationen

kun fremgår i enkelte af redegørelserne.

Det trekantede symbol indikerer lovpligtig

information jf. Bekendtgørelsen om vurde-

ring af visse offentlige og private anlægs

virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov

om planlægning, som angiver oplysninger,

der skal fremgå af redegørelserne for VVM-

pligtige anlæg.

Generelt belyser de fleste redegørel-

ser en række gængse lovpligtige effekter.

De trafikale effekter er derudover meget

grundigt beskrevet på trods af, at dette

ikke er udspecificeret i bekendtgørelsen.

En række informationer er kun givet i en-

kelte VVM redegørelser. Det drejer sig bl.a.

om anlægs- og samfundsøkonomi, der

primært præsenteres såfremt Vejdirek-

toratet eller Transportministeriet er VVM

myndighed. Ellers drejer det sig primært

om tekniske detaljer som f.eks. tidspla-

ner, historiske gennemgange af områder

samt beskrivelse af metoder til indikering

af påvirkningsgraden af en effekt, der kun

er beskrevet sporadisk. Endelig beskriver

kun få redegørelser vigtigheden af det på-

gældende anlæg, og ingen nævner, hvad

formålet med projektet er.

Metoderne, hvormed de forskellige ef-

fekter er behandlet og præsenteret i rede-

gørelserne, er listet i tabel 2. Effekterne er

opdelt i monetære og ikke-monetær effek-

ter, dvs. effekter, der hhv. kan værdisættes i

kroner og ører, samt effekter, der ikke umid-

delbart kan værdisættes. Overordnet set er

de monetære effekter grundigt beskrevet,

og resultaterne støttes af beregninger, kort-

materiale eller andre illustrationer. De ikke-

monetære effekter er derimod ofte kun

beskrevet kvalitativt, og det kan ofte være

svært at finde konklusionerne og resulta-

terne i mængden af prosa.

Analysen af redegørelserne viste,

at det kun var 3 ud af 10, der anvender

oversigtstabeller, som den i figur 1 viste.

Denne figur er fra VVM redegørelsen om

en ny fjordforbindelse ved Frederikssund,

og den indikerer graden af påvirkning på

to effekter: landskab og jordbund. Graden

4) Scoping inkl. offentlig høring

6) Analyse af alternativer

5c) Valg af metoder 5a) Afgrænsning af

projektet

7) Kvalificering af miljøeffekter

8a) Udarbejdelse af VVM

11) Offentlig høring

13) Forundersøgelser

14) Linjebesigtigelse

15) Jordfordeling

FASE 5 18) Anlæg

20) Støjmålinger og klagebehandling

FASE 2

FASE 3

FASE 6

5b) Baseline studier

9) Ekstern kvalitetssikring

8b) Samfunds- og anlægsøkonomi

12) Beslutning om anlægslov

16) Detailbesigtigelse

17) Ekspropriation

19) Åbning

FASE 4

1) Projektforslag fra bygherre. Analy-se af miljø, økonomi og alternativer

Vurdering af behov

2a) Screening Er VVM nødvendigt?

FASE 1

2b) Rapport til transportministeriet

3) Beslutning om fort-sættelse og om VVM

skal udarbejdes

10) Politisk 1. behandling

4) Scoping inkl. offentlig høring

6) Analyse af alternativer

5a) Afgrænsning af projektet

7) Kvalificering af miljøeffekter

8a) Udarbejdelse af VVM

13) Forundersøgelser

14) Linjebesigtigelse

15) Jordfordeling

FASE 5 18) Anlæg

20) Støjmålinger og klagebehandling

FASE 2

FASE 3

FASE 6

5b) Baseline studier

9) Ekstern kvalitetssikring

8b) Samfunds- og anlægsøkonomi

12) Beslutning om anlægslov

16) Detailbesigtigelse

17) Ekspropriation

19) Åbning

FASE 4

Den danske VVM-proces

1) Projektforslag fra bygherre. Analy-se af miljø, økonomi og alternativer

Vurdering af behov

2a) Screening Er VVM nødvendigt?

FASE 1

2b) Rapport til transportministeriet

3) Beslutning om fort-sættelse og om VVM

skal udarbejdes

5c) Valg af metoder

11) Offentlig høring

10) Politisk 1. behandling

Figur 2. Den nuværende danske VVM proces fra idé til færdigt anlæg.

42 TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER

Tabel 1. Oversigt over indholdet af danske VVM redegørelser samt deres struktur.

Indhold I den danske VVM redegørelseIkke-teknisk

resuméBaggrund Beskrivelse

af alterna-tiver

Principper og metoder

Trafikale konsekven-

ser

Miljøvurde-ringer

Arealbehov Anlægs- og samfunds-økonomi

Mangler

Grove vurde-ringer og stu-dier af alterna-tive løsninger:1. Idégene-

rerings-proces og indledende høring

2. Trinvis ud-vælgelse af alternativer uden hen-syntagen til miljøkriterier, trafikale forhold, økonomi og tekniske faktorer

3. Baggrund for fravæl-gelse af alternativer

u Eksiste-rende forhold

Metoder og modeller an-vendt til bereg-ning af trafik og kapacitet på bane og vej

Trafikberegnin-ger i anlæg- og drifts-fasen på vej og bane (trafik-pro-gnoser, tra-fikarbejde og rejsetid)

Landskab og visuelle forhold

Ejendomme påvirket per-manent og midlertidigt:1. Ændret ad-

gangsveje2. Ekspropria-

tion3. Deling af

ejendomme og ny plan for landop-deling

4. Servitutter

u Anlægs-omkostninger1. Forudsæt-

ninger for anlægs-omkostnin-gerne

2. Miljøom-kostninger

3. Tilvalg til projektet

4. EU-støtte

Usikkerheder vedr. data-grundlag

Mangel på viden

u Samfunds-økonomiske resultater:1. Nettonutids-

værdi (NPV)2. Intern rente3. Nettogevinst

per offentlig omkost-nings-krone

u Analysens robusthed

u Beskrivelse af effekter der ikke prissættes

u Samlet vurdering af undersøgte forslag

Midlertidige ar-bejdspladser:1. Adgangs-

veje2. Lager- og

byggeplad-ser

3. Havne der påvirkes ved indsejling af materialer

Støj

Vibrationer

Fredninger

Jordbund, jordmængder og forurenet jord

Arkæologi og kulturarv

Friluftsliv og rekreative om-råder

Luft og klima

Grundvand, afvanding og overfladevand

Lys

Råstoffer, energi og af-fald

Flora og fauna

Natura 2000-områder

Befolkning og socio-økonomi: For-retninger, mennesker og samfund

Afværge-foran-staltninger og overvågning

Geologi (stabi-litet af under-bund)

Magnetfelter

Lugt og støv

Miljøhensyn ved anlægsar-bejdets gen-nemførsel

Kapacitetsfor-hold

u Trafiksik-kerhed, ulykker og oplevet tryghed

u Midlertidig trafikafvikling for vej-, tog og/eller skibs-trafik

u Trafikkens sammenhæng

u Yderligere trafi-kale effek-ter, fx. skibs-sikkerhed

u Køreplaner, korrespondan-cer, regularitet

Metoder og modeller til be-regning af støj og vibrationer

Estimering og bestemmelse af miljøkonse-kvenser

uMetoder til beregning af sværheds-graden af en påvirkning

u Formålet med VVM stu-dierne

u Processen i forbindelse med den fore-fundne offent-lige høring

u Projektets tilbagevæ-rende/fremti-dige proces

u Historisk gennemgang

u Værdien og vigtigheden af det pågæl-dende projekt

u Tidligere beslutninger, studier, rede-gørelser, ana-lyser, planer, høringer m.m.

Resumé af den information de og effekt-analyser der præsenteres i redegørelsen, uden tekniske briller

Fysisk udform-ning og design af alternativer

u Hastigheder

0/0+ alternativ: beskrivelse af fremtidige forhold hvis projektet ikke gennemføres

Tilpasning af øvrige transport-infrastruktur

uTilvalgsmu-ligheder og mulighed for ændring

Nedrivning af eksisterende broer e.l.: stra-tegier, metoder og reetablering af forholdene

Aktiviteter, der er relateret til projektet

u Tidsplan

u Gennemfør-sel af projektet: anlægstrin for anlæg på land og byggeme-toder for anlæg af bro/tunnel

TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER 43

Monetære effekter Vurderingsmetode

Støj Beregninger, modellering og kortlægning

Luft og klima Beregning og modellering

Materialeforbrug Kvalitativ beskrivelse og vurdering af behov. Effekten indgår i anlægsøkonomi

Jord Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning. Flytning af jord indgår i anlægsøkonomi

Arealbehov Kortlægning og beskrivelse.

TrafikBeregning, modellering og kortlægning af trafikvækst, tidsbesparelser og trafikarbejde.

Beregning af trafikuheld og kapacitet

Anlægsøkonomi Kvalitativ beskrivelse og tabeloversigt

Ikke-monetære effekter Vurderingsmetoder

Landskab Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning

Vibrationer Kvalitativ beskrivelse

Fredninger Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning

Arkæologi og materialer Kvalitativ beskrivelse og evt. oversigtsskema

Friluftsliv og rekreativitet Kvalitativ beskrivelse og evt. oversigtsskema

Vand Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning

Lys Kvalitativ beskrivelse

Flora og fauna Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning

Natura 2000-områder Kvalitativ beskrivelse og evt. kortlægning. Habitat direktiv, Artikel 6

Befolkning (inkl. socioøkonomi) Kvalitativ beskrivelse

Geologi Kvalitativ beskrivelse

Magnetfelter Kvalitativ beskrivelse

Luft og støv Kvalitativ beskrivelse

Tabel 2. Effekter behandlet i VVM redegørelserne samt vurderingsmetoder

af påvirkning er opdelt i fire farver og er

vurderet for hvert alternativ (listet øverst i

tabellen). En sådan oversigtstabel giver et

hurtigt overblik over alternativerne præsta-

tion inden for de enkelte effekter. Ingen af

redegørelserne omfatter imidlertid en tabel

der giver et samlet overblik over alle effek-

ter og alternativer.

VVM processenFor at danne et overblik over, hvordan in-

teressenter inddrages i VVM processen fra

idé til færdigt anlæg, er processen skitse-

ret i figur 2. Det har ikke været muligt at

få et indgående indblik i processens forløb

grundet manglende informationer. Derfor

bør der tages forbehold for, at denne pro-

ces kan variere afhængig af projekttype og

myndighed.

Processen er opdelt i 6 faser. I 1. fase

foretages forundersøgelser af et (ofte)

politisk ønsket projekt og øvrige projekt-

forslag fra bygherren. Der foretages en

screeningsanalyse, hvor det vurderes om

projektet forventes at påvirke miljøet i væ-

sentlig grad og dermed er VVM-pligtigt. Er

dette tilfældet, og er der et politisk ønske

om at projektet fortsætter, foretages der i

fase 2 analyser og vurderinger med hen-

blik på at udarbejde en VVM redegørelse.

Denne fase åbnes med en idéfase, hvor in-

teressenter inviteres til en offentlig høring,

hvor de kan bidrage med forslag og idéer til

det videre arbejde. Efter analyserne af pro-

jektets alternative løsningsforslag og udar-

bejdelsen af VVM redegørelsen, inviteres

interessenter til endnu en offentlig høring,

hvor analyserne fremlægges og indsigel-

ser samt bemærkninger noteres. Såfremt

et alternativ udvælges, og projektet kan fi-

nansieres, påbegyndes 3. fase. Her sendes

projektet til besigtigelse, og der foretages

detailanalyser. I 4. fase sendes projektet til

anlæg, og der foretages ekspropriation. I 5.

fase anlægges projektet, og i 6. fase tages

anlægget i brug, og der foretages klagebe-

handling.

Den danske VVM proces omfatter på

nuværende tidspunkt ikke en standardise-

ret ex-post proces. En ex-post proces er

en proces, hvor der reflekteres over pro-

jektets forløb. Her foretages evalueringer,

dels af beregningsmetoderne og dels af

44 TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER

håndtering af forskellige forudsete og ufor-

udsete elementer, der måtte være opstået

i processen. I denne proces måles de fak-

tiske konsekvenser, og de sammenlignes

med de forventede resultater. Det kunne

eksempelvis være sammenligning af fak-

tisk luftforurening versus den estimerede

luftforurening inden anlæg. Formålet med

ex-post processen er da at optimere eller

revurdere beregningsmetoderne og pro-

cessens forløb.

VVM i Sverige og EnglandHvor hensigtsmæssig er den danske VVM

proces så egentlig i forhold til nabolande-

nes VVM? Dette spørgsmål undersøgelses

gennem oversigtsmæssige analyser af den

svenske og engelske VVM proces. Det dre-

jer sig om fire forskellige svenske VVM re-

degørelser inden for vej- og baneprojekter,

samt en omfattende engelsk VVM redegø-

relse omhandlende en ny højhastigheds-

jernbane (High Speed Rail 2).

En klar struktur og ensartethed i ef-

fektvurderingerne på tværs af redegørel-

serne er kendetegnende for de svenske

VVM redegørelser. De er alle opsat på

samme måde og benytter samme analyti-

ske tilgang, hvilket gør det let for den flittige

VVM-læser at danne sig et overblik over

indholdet og konklusionerne.

Målsætninger defineres tidligt i den

svenske og engelske VVM proces. Det dre-

jer sig dels om langsigtede, politiske mål,

og dels om konkrete og kortsigtede pro-

jektmål der skal opfyldes under projektar-

bejdet. Disse målsætninger skal bl.a. sikre,

at kun alternativer, der kan imødekomme

de ønskede visioner, vælges. Målsætnin-

gerne er tydeligt præsenteret i redegørel-

serne for at fastholde det nødvendige fokus

i processen og for at uønskede hændelser

nemmere kan undgås, f.eks. grundet øko-

nomisk bekneb.

Udarbejdelse af oversigtstabeller er et

speciale som englænderne besidder, mens

svenskerne ivrigt forsøger at følge med.

Overalt i den engelske VVM redegørelse

findes tabeller, og de er ofte detaljerede.

Det drejer sig især om oversigtstabeller,

der opsummerer vurderingerne af effekter

og deres konsekvenser for alle projektalter-

nativer. Et lille udsnit af en sådan oversigts-

tabel fremgår af figur 3, mens figur 4 viser

evalueringsskalaen. Det iøjefaldende er, at

denne tabel dels er suppleret med en ud-

videt tabel, der systematisk forklarer bag-

grunden for vurderingerne, og dels en tabel

der kort opsummerer projektets overord-

nede konsekvenser inden for hver effekt.

Der findes klare retningslinjer og vejled-

ninger for, hvordan VVM processen i Sve-

rige og England bør foregå. Ved at have et

klart defineret og offentligt tilgængeligt pro-

cesforløb, er det nemmere for interessenter

at gennemskue, hvornår de kan bidrage til

processen og påvirke den. Desuden synes

processen i Sverige og England mere åben,

da interessenter oftere inddrages.

Forslag i fornyelse af VVM i DanmarkMed afsæt i litteraturstudier og undersø-

gelser af den svenske og engelske VVM, er

et optimeringsforslag til den danske VVM

udarbejdet.

Forslaget til en ny VVM proces bestå-

ende af 4 faser fremgår af figur 5. I fase 1

opstår et ønske om forbedret mobilitet el-

ler fremkommelighed i et område, og ud fra

dette ønske udarbejdes en række overord-

nede målsætninger. Baseret på målsæt-

ningerne genereres en række alternative

løsninger, der kan imødekomme ønsker og

behov. Det er her vigtigt at tænke bredt,

således at mange forskellige typer løsnin-

ger overvejes, både store og små, vej- og

baneløsninger, kollektive muligheder og

intelligente transportløsninger. Det kan i

denne proces være fordelagtigt at afholde

en workshop med borgere og eksperter,

hvor de får mulighed for at fremkomme

med kreative løsningsforslag.

Er ét eller flere af alternativerne VVM-

pligtige, igangsættes fase 2, hvor alternati-

verne analyseres og vurderes. Der udarbej-

des mere konkrete målsætninger for pro-

jektet, og alternativernes virkninger sam-

menholdes løbende med målsætningerne.

Kan et alternativ ikke efterleve målene må

det revideres eller frasorteres.

Efter undersøgelserne foretages en

Figur 4. Evalueringsskala anvendt i over-

sigtstabellen som fremgår af Figur 3.

Figur 3. Udklip af oversigtstabel fra den engelske VVM redegørelse for High Speed Rail 2.

TRAFIK & VEJE • 2017 SEPTEMBER 45

stor komparativ analyse af alle alternati-

ver (også de ikke-VVM-pligtige). Hertil kan

anvendes multikriterie-analyse. Det er et

værktøj, som er velegnet til gruppediskus-

sioner, hvor mange forskellige alternativer

og kriterier skal sammenholdes. Interes-

senter og eksperter inviteres til en work-

shop for at diskutere vigtigheden af de ana-

lyserede effekter. De skal bl.a. tage stilling

til om f.eks. effekten støj er vigtigere end

det visuelle landskab. Såfremt støj i dette

eksempel er vigtigere end landskabseffek-

ten, vil de alternativer, der genererer fær-

rest støjgener, klare sig bedre i den kom-

parative analyse end alternativer med små

landskabsforstyrrelser. Forskellige vægt-

ninger af effekterne kan udarbejdes for at

belyse interessernes varierende præferen-

cer. De komparative analyser kan bruges

til at skabe et unikt illustrativt overblik over

alternativernes virkninger.

I stedet for at udarbejde et stort antal

rapporter, der kun bliver læst af et fåtal,

bør VVM resultaterne i stedet præsenteres

på måder, der henvender sig til forskellige

målgrupper. Der bør være en letforståelig

og kort udgave til den travle borger og po-

litiker, og mere detaljerede analyser til em-

bedsmændene og andre tekniske interes-

serede. På den måde kan alle på lige fod

deltage i den politiske beslutningsdebat.

Når den politiske beslutning om, hvilket

alternativ der skal realiseres er indtruffet,

og en anlægslov er vedtaget, igangsættes

fase 3, der svarer til fase 3 og 4 i den nu-

værende VVM proces. Efter anlægsfasen

påbegyndes den vigtige ex-post proces.

De vigtigste aspekterDe primære forskelle fra den nuværende

VVM proces og dette forslag er dels at ana-

lyserne behandles mere objektivt og i en

mere åben proces. Interessenter inddrages

aktivt og på flere forskellige måder – dels

vha. workshops samt oplysningskampag-

ner – og endelig kan enkelte interessenter

inddrages i processens styregruppe.

Herudover anvender processen – li-

gesom den svenske og engelske – mål-

sætninger og udvælgelseskriterier. Dette

skal sikre en alsidig vurdering af behovet,

hvormed en ny vej ikke nødvendigvis vil

anses som den mest oplagte løsning, når

et transportbehov fra A til B skal opfyldes.

Afgørende for at en sådan revideret

proces kan fungere er, at der udarbejdes

offentligt tilgængelige regler og vejlednin-

ger, der sikrer at både proces og endeligt

materiale til borgere og politikere bliver

mere ensartet og gennemskueligt – også

på tværs af forskellige myndigheder.

Endelig er den langvarende ex-post

proces vigtig for at skabe refleksion over

processen, analyserne, beregningsværk-

tøjerne, mv. Disse overvejelser og vurde-

ringer bør noteres i en fælles database,

som alle myndigheder kan tilgå, for på den

måde at skabe størst udbytte af opnåede

erfaring og sikre at flest mulige kan lære af

eventuelle fejltagelser.█

1a) Forståelse af nuværen-de og fremtidige situation

1c) Identificering af proble-mer, muligheder og behov

7b) Scoping 7c) Valg af metoder 7a) Projektmål og

prioriteringer

3) Evaluering af løsninger

9a) Analyse af alternativer: karakteristik, effekter, muligheder

og begrænsninger

9b) Revidering af effek-ter og identificering af de vigtigste effekter

10) Forudsigelse af virkninger

Evt. justering af MKV

18) Ex-post: overvågning og evaluering

19) Revidering af metoder

FASE 1

FASE 2

FASE 3

Offentlige høringer

og inddra-gelse af

interessen-ter

CBA + RA

Forslag til ny VVM-proces

5a) Screening: Er MKV nødvendigt?

6) Beslutning om fortsættelse og om MKV skal

udarbejdes

ERA (trin 1,2)

11) Afværgeforanstaltninger

ERA (trin 3)

ERA (trin 5)

Vurdering af ikke-monetære effekter, ERA

og øvrige hensyn

16) Detailanalyse/-projektering

15) Beslutning om imple-mentering/anlæg

12) Komparativ analyse af alternativer

13) Kvalitetssikring

14) Præsentation af analyser og resultater

17) Ekspropriering, anlæg og åbning

FASE 4

8) Baselinestudier

Fravalg ud fra mål

5b) Rapport til trans-portministeriet

1b) Politiske interesser og mål

4) Generering af effekter

2) Generering af løsninger

De fire rapporter i VVM redegørelsen

(miljøanalyse, arealanalyse, land-

skabsanalyse, sammenfattende rap-

port) for en ny forbindelse over Ros-

kilde Fjord er på i alt 1.393 sider. Den

sammenfattende rapport er i sig selv

252 sider lang.Figur 5. Forslag til en ny VVM proces for danske transportprojekter.