Opsamling af første del af projektet :

Micro:bit i Region

Midtjylland efterår 2017

Udarbejdet af projektkonsulenterne:

Mette Lynnerup, VIACFU Herning

Stefan Mortensen, VIACFU Herning

Torben Baunsø, ekstern konsulent

Peter Bak-Jensen, VIACFU Herning

2

Indhold Baggrund: ............................................................................................................................. 3

Tilknyttede konsulenter: ........................................................................................................ 3

Abstract:................................................................................................................................ 4

Erfaringer: ............................................................................................................................. 5

Generelt ............................................................................................................................ 5

Materialerne ...................................................................................................................... 5

Projektformen .................................................................................................................... 5

Læringskurven ................................................................................................................... 7

Italesæt kodning ................................................................................................................ 7

Micro:bit som en fysisk ting ................................................................................................ 7

Piger og drenge ................................................................................................................. 8

Elevudtalelser .................................................................................................................... 8

Micro:bit og samarbejde .................................................................................................... 8

Kompetencer ..................................................................................................................... 8

Teknologiforståelse ........................................................................................................... 9

Videndeling ....................................................................................................................... 9

Fremtid på skolen .............................................................................................................. 9

CFUs rolle ....................................................................................................................... 10

Yderligere oplysninger: ....................................................................................................... 10

Deltagende skoler: .............................................................................................................. 11

3

Opsamling af første del af projektet "Micro:bit i Region Midtjylland"

Baggrund: Brugen af micro:bit i skolens faglige undervisning er et omdrejningspunkt for et større

udviklingsprojekt, som VIA CFU satte i gang i Region Midtjylland i efteråret 2017.

28 skoler fordelt på 17 ud af de 19 kommuner i region Midtjylland deltager. Desuden

deltager 13 andre skoler i et lidt mindre omfang. Fra starten var det egentlig kun meningen,

at 4 skoler skulle deltage, men interessen var så overvældende, at 61 skoler ønskede at

deltage. VIA Center for Undervisningsmidler valgte at udvide antallet af involverede skoler

og med støtte fra Fonden for Entreprenørskab blev det muligt at udvide deltagerantallet

yderligere.

Micro:bit er en micro-controller, der i undervisningen

kan bruges i mange forskellige faglige sammenhænge.

I naturfagene kan de små bits eksempelvis løbende

indhente og videresende temperaturoplysninger. I

håndværk og design er der store muligheder i arbejdet

med blandt andet lys, dioder og tekstiler og anden form

for wearable technology, teknologi, man kan ’tage på

sig’.

I projektet om micro:bit blev der lagt vægt på den digitale didaktik. Sammen med skolerne

afprøvede konsulenter mulighederne ved brug af micro:bit i den fagfaglige undervisning.

VIA CFU tilbød alle skoler, som deltog i projektet, opstartskurser, onlinestøtte og

idéudvikling. Herudover lånte de skoler, der deltog i projektets fulde omfang, micro:udstyr

hos VIA CFU. Fra projektets start fik skolerne stillet eksemplariske forløb til rådighed,

hvorefter de deltagende lærere og elever selv skulle være med til at kvalificere eksisterende

forløb og udvikle nye. Undervejs i processen fik 20 af skolerne besøg af konsulenter fra VIA

CFU eller af ekstern konsulent, der var tilknyttet projektet. Under disse besøg er der

foretaget interviews med lærere og fokusgruppeinterview med elever. Denne opsamling

bygger på disse interviews, observationer under besøgene og tilbagemeldinger i

Facebookgruppen.

Projektet blev et bottom-up-projekt forstået på den måde, at ønsket om at deltage kom fra

lærerne selv og ikke var styret af krav, der kom oppefra. Dette betød dog ikke, at der ikke

var ledelsesopbakning til projektet - tværtimod har ledelsen på flere skoler være meget

interesseret i at følge projektet tæt. Samtidig var indholdet tænkt meget praksisnært og

konkret. Alt i alt betød dette, at lærerne i høj grad havde ejerskab til projektet.

Tilknyttede konsulenter: Mette Lynnerup, VIACFU Herning

Stefan Mortensen, VIACFU Herning

Torben Baunsø, ekstern konsulent

Peter Bak-Jensen, VIACFU Herning

4

Abstract: ● Micro:bit er blevet meget positivt modtaget af både elever og lærere.

● Micro:bit-projektet har været med til at sætte elever og lærere i gang med kodning

● Innovative projekter med micro:bit har fungeret særdeles godt

● Der er en lidt stejl indlæringstærskel, før man kan anvende micro:bit

● Det er vigtigt at italesætte programmering - brug sproget

● Det er væsentligt, at micro:bit er en fysisk genstand

● Elevernes teknologiforståelse er blevet skærpet ved brugen af micro:bit

● Der skal arbejdes med at få flere fag i spil end kun de naturfaglige

● Skolerne investerer selv i micro:bit

● Kønsmæssigt opleves der ikke store forskelle i arbejdet med micro:bit

5

Erfaringer:

Generelt Micro:bit har været anvendt i mange forskellige sammenhænge - dog primært i matematik,

Natur/teknologi, fysik/kemi, håndværk/design og ikke mindst i valgfag. Også i mere faglige

tværgående projekter har micro:bit været anvendt - ikke mindst hvor der har været fokus på

innovative forløb. I Facebookgruppen er der også kommet forslag til fx musik.

Timetallet har varieret på skolerne har varieret fra ca 6 timer og op til over 30. Flere af

klasserne havde aldrig før programmeret.

Materialerne Det har primært været de af Torben Baunsø

udarbejdede ressourcer, der har været anvendt, men

også materialerne udarbejdet af Karin Høgh fra

Podconsult har ofte dannet grundlaget for arbejdet.

YouTube-videoer og engelske sider har også været

inspirationskilder.

Mange har taget udgangspunkt i materialerne og så

herefter tilpasset dem til deres elever og forløb. Det har

specielt været til indførelsen i de tekniske muligheder,

materialerne har været anvendt i første omgang, før lærere og elever har vovet sig ud på

mere glat is.

Materialerne har været rygstødet til, at lærerne har turdet give sig i ud i programmering af

micro:bit på trods af, at flere af lærerne har været novicer på dette område. Materialerne er

også med til at understøtte lærerne i forhold til forberedelse, da det kan være svært at have

forberedelsestid til at eksperimentere med micro:bit i længere tid.

Videoerne er blevet anvendt rigtig meget. Der er ønske om en indekseret oversigt over

forløb. Andre ønsker går på mere til mellemtrinnet. Et andet ønske er lidt mindre teksttunge

forklaringer.

Der er store forskelle på den måde, man konkret anvender materialerne. Nogle har brugt

materialerne på den måde, at lærerne først har vist kodning på tavlen og herefter bedt

eleverne gentage processen, mens andre har udleveret arkene og bedt eleverne arbejde sig

gennem bestemte projekter. Andre steder har man brugt ældre elever til at undervise de

yngre klasser.

Projektformen Projektets form var 1 tilstedeværelseskursus - 2 frivillige online-kurser. Desuden kørte en

lukket Facebook-gruppe.

På selve tilstedeværelseskurset fik man udleveret micro:bit og kun der. De 2 online-kurser

var frivillige, mens tilstedeværelseskurset var et must for at deltage i projektet.

På tilstedeværelseskurset var der praktisk taget ingen afbud. Med kravet om at man skulle

dukke op til kurset, fik man en garanti for, at materialerne kom i brug.

Det første online-kursus havde godt 20 deltagere på trods af, at kurset var lagt ret tæt på de

første tilstedeværelseskurser, og de fleste ikke var startet med elever endnu. På online-

kurset var der fokus på de mest elementære af de eksemplariske forløb. Kurset blev

desværre hæmmet af problemer med lyden.

6

Online-kursus 2, der var for dem, der havde fået afprøvet og følte, at de havde tjek på

elementære, fik godt 10 deltagere.

Et kursus, der henvender sig til mellemgruppen, samt selve den tidsmæssige tidsplacering

kunne have fået flere med.

Den lukkede Facebook-gruppe fik efterhånden 85 medlemmer. Fra starten blev det fastlagt,

at det var en lukket gruppe, og på trods af flere henvendelser fra folk uden for projektet blev

det fastholdt, at gruppen kun var for deltagere i projektet. Der forekom kun dialog i et ret

begrænset omfang, men der forekom respons og enkelte fremlagde også deres projekter. I

alt deltog vel omkring 15 af kursisterne med indlæg. I forhold til andre projekter mere end

forventet, selv om det havde været ønskværdigt med flere deltagere. Direkte spørgsmål fra

konsulenter om konkrete ideer fik dog en fin respons

Det er ingen hemmelighed, at den store interesse for

projektet var overraskende. Det betød, at der blev

afviklet 3 opstartskurser med tilstedeværelse. I

forbindelse hermed blev der på 2 af kurserne stillet

spørgsmål om, hvorfor man havde valgt at at deltage.

Der var mange, der ønskede at deltage pga

muligheden for at låne udstyr, få mere indsigt i kodning,

viden om 21. th century skills, ideer til fablab, mens

flere svarede at netop muligheden for at få hele pakken dvs. både kursus og muligheden for

at låne materialer øjeblikkelig var det, der havde fået dem til at deltage. Dette er ret

interessant i forhold til udvikling af nye kursusformer. Muligheden for at få materialet direkte

hjem til anvendelse efter kurset er måske en ide, der skal undersøges.

Elevoplevelser set fra lærerne

Lærerne har oplevet, at eleverne har modtaget micro:bit

og arbejdet med kodning meget positivt. Dog er der

også her spredning i motivation og interesse. Lærerne

oplever, at der arbejdes seriøst med micro:bit, hvilket

også er vores klare oplevelser under besøgene. En

lærer beskriver eleverne som “helt pjattede” med at

arbejde med micro:bit og flere fortæller om opringninger

fra forældre og bedsteforældre, da eleverne har ønsket

sig en micro:bit i julegave.

7

Læringskurven Læringskurven kan opleves stejl fra starten. Lærerne

oplever, at det kan være svært at komme over stadiet,

hvor der bare replikeres. Eleverne kan sagtens skrive

koderne af, men så snart de selv skal sætte mere

sammen giver det udfordringer. Her er det vigtigt, at

man har styr på progressionen - her tænkes både i de

forskellige opgaver omkring micro:bit, men også

kodning generelt. Dette ses bl.a ved at i klasser, hvor

der tidligere er arbejdet med kodning fx gennem Scratch, robotter osv er eleverne bedre

klædt på til at arbejde med kodning. Det betyder også, at det ofte er valghold, der giver

mulighed for at arbejde mere kreativt, da man her hurtigere er kommet over den lidt stejle

indlæringskurve.

En anden udfordring er, at nogle eleverne til tider har store og urealistiske ambitioner ift.

kodning, men de støder hurtigt imod "muren".

Det at gemme og dermed overføre filen til micro:bitten er en udfordring. Eleverne har

umiddelbart ikke nogen viden om filbegreber.

Et andet problem er ret mystiske tal vedrørende temperaturmålinger, hvor man umiddelbart

får temperaturer, der er et par grader højere end de burde være. Processoren er

gennemgående lidt varmere end omgivelserne, og det er på dennes overflade, temperatur

måles. I materialet lægges op til, at eleverne med en matematik-blok kalibrerer output.

Italesæt kodning En meget vigtig erfaring er at italesætte programmering - dvs prøve at omsætte kodning til

almindeligt sprog med den syntaks, som kodning giver mulighed for. Under besøg på et par

skoler oplevede vi, at lærerne bevidst arbejdede med at få eleverne til at italesætte, hvad

koderne betød og skulle udføre. Det betød også, at eleverne fik lært fagtermer inden for

kodning, men også i forhold til computationel tænkning. Tankeprocesser som logisk

ræsonnement, algoritmer, evaluering mm kommer i spil. Tilgange som eksperimenteren,

fejlsøgning, kollaboration, vedholdenhed mm bliver også bragt i spil.

Ved arbejdet med micro.bit er det stadig vigtigt med afveksling. Det er krævende at kode i

mange timer - evt have andre aktiviteter lagt ind, når man på fordybelsesdage arbejder med

kodning.

Micro:bit som en fysisk ting Alle fremhæver betydningen af, at Micro:bit er en fysisk

ting. I forhold til meget andet, som eleverne har kodet,

giver micro:bit mulighed for at se noget ske fysisk og

ikke kun på en skærm. Muligheden for at opsamle data

og bevæge sig rundt i det fysiske rum er utrolig vigtig.

Sten, saks, papir- programmeringsøvelsen er for

mange elever en øjenåbner, hvor de ser nye

muligheder og kommer til at begynde at tænke ud af

boksen. Micro:bits fysiske format giver også mulighed

for at arbejde med mere reelle problemer end det er muligt, når man kun arbejder

skærmbaseret.

8

Piger og drenge Kønsmæssigt opleves generelt ikke nogen forskel. Forskellen er nærmere på, hvor

struktureret man arbejder normalt. Flere lærere mente, at pigerne ofte arbejdede mere

strukturerede, så det var den forskel, der til tider kom til syne.

Elevudtalelser Det var svært for eleverne at udtale sig om projektet. Det var begrænset i nogle tilfælde,

hvad de på interviewtidspunktet havde nået at arbejde med micro:bit. Eleverne var mere

eller mindre entydigt begejstrede for at arbejde med micro:bit. Flere ønskede sig faktisk

micro:bit i julegave. Flere elever så muligheder for brug af micro:bit i andre fag, men havde

svært ved at komme med konkrete ideer. Flere elever oplevede, at det havde været lidt

svært i begyndelsen, men de mente, de var kommet godt efter det.

Eleverne fokuserede mere på kompetencer mht kodning end lærerne. Eleverne mente, at

det var vigtigt at kunne kode for at arbejde med micro:bit, mens lærerne ikke mente, det var

så vigtigt.

Micro:bit og samarbejde Flere lærere og også elever fokuserede på, at micro:bit

havde været med til at øge elevernes samarbejde. Par-

programmering var ofte blevet anvendt de steder.

Erfaringen siger, at 2 elever pr. micro:bit som regel er

det optimale.

Kompetencer Lærerne peger på at netop måden at arbejde med micro:bit understøtter en naturfaglig

tilgang til problemløsning. I forhold til de krav der er til faget fysik indgik micro:bit ofte i

arbejdet med området Teknologiforståelse. Mon ikke den også kan være relevant i forhold til

fx naturfagsprøven?

Lærerne pegede på forskellige områder og kompetencer i de forskellige fag. Der var ingen

tvivl om, at lærerne så arbejdet med micro:bit som en udfordrende og både faglig og

personligt udviklende vinkel på fagene. En lidt spændende kommentar fra en lærer gik på, at

portalerne ofte gør arbejdet for eleverne, mens de med micro:bit selv skal opsamle data.

Da projektet blev afviklet i en forholdsvis kort periode, var det svært helt konkret for flere af

lærerne at udpege i hvilken grad specifikke læringsmål blev opfyldt.

I forhold til de tværgående temaer er det ret oplagt at micro:bit har været med til at give

kompetencer her - specielt eleven som målrettet og kreativ producent. Her har eleven

virkelig været producerende.

Også i forhold til det tværgående tema Innovation og entreprenørskab har micro:bit været

med til at styrke elevernes kompetencer. Her det mest kreativitetsdimensionen, der har

været bragt i spil.

9

Teknologiforståelse Elevernes teknologiforståelse er i høj grad blevet optimeret under projektet. Eleverne har

fået nye faggreber inden for teknologi generelt og kodning specifikt. Arbejdet med kodning er

blevet styrket og i samspil med andre ressourcer er det med til at skabe en rød tråd omkring

kodning og teknologiforståelse. Generelt har projektet været med til at åbne elevernes øjne

for den teknologiske omverden, de er en del af.

Videndeling Generelt må der siges at have været en meget stor

videreformidling af erfaringerne.

I forbindelse med udvælgelse af skoler til projektet blev

det prioriteret, at der var mere end en lærer på skolen,

der indgik i arbejdet med micro:bit. Flere af skolerne

fortæller, at flere lærere end først meldt ud, har været

inddraget i arbejdet. Flere fortæller om interesse fra

flere lærere. Skoler fortæller om, at der har været holdt

eller er planlagt oplæg om micro:bit i forbindelse med fagudvalgsmøder. Der har også været

holdt oplæg i forbindelse med fælleskommunale møder og der er skoler, der går i gang med

at afholde interne kurser i micro:bit. En skole har udarbejdet en plan, hvor eleverne i de

klasser, der har arbejdet med skal være ambassadører for kommende elever mht micro:bit.

Fremtid på skolen Alle skoler har uden undtagelse været positive i deres

vurderinger omkring micro:bit. Rigtig mange har valgt

eller vil indkøbe micro:bit i den kommende tid. Der er

ikke en eneste skole, der har udtrykt, at de ikke vil

anvende micro:bit fremover. En skole, hvor man

anvender Arduino vil skifte til micro:bit fremover. Flere

taler om at indskrive micro:bit i deres handleplaner for

it.

10

CFUs rolle Lærerne pointerer, at de fremadrettet ønsker, at VIACFU vil afholde kurser i brugen af

micro:bit. Det drejer sig både om begynderkurser, men også kurser, hvor man henvender sig

til de lærere, der er kommet lidt længere med brugen af micro:bit. Kurserne skal give tid og

ro til at man kan eksperimentere, reflektere og formidle videre. Kurserne skal også kunne

udfordre på delen efter man har lært den grundlæggende programmering. CFU skal

fokusere på flere tilgange end primært det naturfaglige. Der er også et ønske om, at CFU

skal understøtte udlån af udstyr. Her tænkes både på det mere grundlæggende til micro:bit

men også det mere avancerede udstyr og udstyr, der ikke kommer så ofte i brug på en

skole.

Yderligere oplysninger: Peter Bak-Jensen

VIA Center for Undervisningsmidler

A.I. Holms Vej 97

DK-7400 Herning

T: +4587552781

E: PBAK@VIA.DK

www.viacfu.dk

11

Deltagende skoler: Skovvangskolen, Favrskov

Østervangskolen, Favrskov

Gjellerupskolen, Herning

Rathlouskolen, Odder

Vestsalling Skole og Daginstitution, Skive

Horsens Byskole, Horsens

Tvis, Holstebro

Højvangskolen, Horsens

Havndal Skole, Randers

Mølleskolen, Skanderborg

Ådalssskolen, Syddjurs

Juelsminde Skole, Hedensted

Trekløverskolen, Silkeborg

Tørring Skole, Hedensted

Langhøjskolen, Stuer

Tranbjergskolen, Aarhus

Lemtorpskolen, Lemvig

Vestre Skole, Viborg

Thyborøn Skole, Lemvig

Sdr. Felding Skole, Herning

Præstelundskolen, Ikast

Tarm Skole, Ringkøbing/Skjern

Borris Skole, Ringkøbing/Skjern

Bork Skole, Ringkøbing/Skjern

Lindved Skole, Hedensted

Nr. Vium-Troldhede Skole, Ringkøbing/Skjern

Ringkøbing Skole, Ringkøbing/Skjern

Spjald Skole, Ringkøbing/Skjern

Kirkeskolen, Ringkøbing/Skjern

Hvide Sande Skole, Ringkøbing/Skjern

Bakkegårdsskolen, Aarhus

Låsby Skole, Skanderborg

Egebakkeskolen, Aarhus

Rårup Skole, Hedensted

Lundskolen, Horsens

Stensballe Skole, Horsens

Harboøre Skole, Lemvig

Hedensted Skole, Hedensted

Holstebro Friskole, Holstebro

Århus Privatskole, Aarhus

Glud Skole, Hedensted

Vestermarkskolen, Odder

Skanderborg Ungdomsskole, Skanderborg