Knuthenlundfem fæstegårde, inddragelse af Ugleholt Skov og opsamling af strøgods i området. særkende er knyttet tæt sammen med gårdens funktion som driftsenhed under grevskabet

- 1 -

Herregårdslandet Lolland

Knuthenlund Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed

- 2 -


Formidlings- og landskabsprojektet Herregårdslandet Lolland

Rapporten er udarbejdet af Museum Lolland-Falster i samråd med ejerne af de deltagende herregårde. Ud

fra et fastlagt fokus indeholder rapporten oplæg til nedslagspunkter i formidlingen af herregårdens

nærområde samt anbefalinger til markering og genopretning af udvalgte træk i landskabet.

Landskabs- og formidlingsprojektet Herregårdslandet Lolland er en del af partnerskabsprojektet

Mulighederne Land og danner grundlag for formidlingsprojektet Herregård & Landskab Lolland, der åbner i

20. juni 2012.

Mulighedernes Land

Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Lolland Kommune, Thisted Kommune, Bornholms

Regionskommune og Realdania om udvikling af Danmarks yderområder. Projektet skal udvikle og afprøve

nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. De nye strategier

udvikles og afprøves gennem en række konkrete demonstrationsprojekter i Lolland Kommune, Thisted

Kommune og Bornholms Regionskommune. Landskabs- og formidlingsprojektet Herregårdslandet Lolland

er et ud af fire demonstrationsprojekter i Lolland Kommune. Øvrige demonstrationsprojekter er Energi til

lokal udvikling – Horslunde som energilandsby, Porten til Lolland og Bedre boliger – færre boliger.

Mulighedernes Land gennemføres mellem 2007- 2012.

Læs mere om projektet på www.mulighedernesland.dk

http://www.mulighedernesland.dk/

- 3 -


Historisk rids

Knuthenlund er som herregård relativ ny – etableret i 1729 gennem nedlæggelse af landsbyen Brekorpes

fem fæstegårde, inddragelse af Ugleholt Skov og opsamling af strøgods i området. Knuthenlunds historie og

særkende er knyttet tæt sammen med gårdens funktion som driftsenhed under grevskabet Knuthenborg,

hvis markering af ejerskabet først i 1800-tallet slog rigtig igennem på herregården. Knuthenlunds

herregårdslandskab er primært præget af landbrugsrelaterede spor, der vidner om den driftshistoriske

udvikling på gården.

Oprettelsen af Knuthenlund er sammenfaldende med den store afsætnings- og landbrugskrise, som i 1733

førte til stavnsbåndets oprettelse. Gårdens jordtilliggende blev i årtiet forud for oprettelsen sammenstykket

af besiddelser, der via opkøb, mageskifte og foræringer var tilfaldet greverne på Knuthenborg.

Forflytningen af den nedlagte landsby Brekorpes beboere til nærliggende byer samt indlemmelsen af

Lundegårds 13 gårde og fem huse i Skovhuse i Stokkemarke sogn skal formentlig tolkes som forsøget på at

samle hovbønder til den nyoprettede herregård, som etableredes i 1729. Desuden skal oprettelsen ses som

udtryk for skattetænkning – herregårdsmarkerne var skattefrie, og i en periode hvor fæstebønderne havde

svært ved at svare landgilde, var skattefri jord at foretrække sammen med det gratis hoveriarbejde –

ligesom samlingen af grevens vestlige strøgods bidrog til at arrondere og adskille familien Knuths

besiddelser fra områdets og Stokkemarke sogns andre godsejere. Oprettelsen af nye forpagtergårde i

perioden skal dertil ses i forlængelse af barokkens generelle distancering, hvor herskabet via mellemled

som forvaltere og forpagtere fjernede sig fra herregårdenes manuelle arbejde.

I 1738 blev Knuthenlund indlemmet i grevskabet Knuthenborg og blev dermed en del af familien Knuths

klausulerede besiddelser på Lolland. Frem til udskillelsen fra grevskabet i 1913 var gårdens daglige autoritet

forpagteren, der for en årlig afgift forpagtede gårdens marktilliggende for en bestemt periode. Som på

grevskabets andre forpagtergårde løb forpagtningstiden normalt for en tiårig periode, dog fra slutningen af

1800-tallet for længere årrækker.

Gårdens fysiske markering i landskabet har siden opførslen af det trefløjede avlsbyggeri ved oprettelsen i

1729 været den høje lade, der på afstand signalerede, at det var driften, der på Knuthenlund var i

højsædet. Laden fungerede både som pejlemærke i landskabet og sigtepunkt for de hoveriydende

fæstegårdskarle og husmænd, der frem til midten af 1800-tallet var en væsentlig del af gårdens

arbejdskraft. Forpagteren boede frem til 1880’erne i et flerfløjet stuehus, der allerede lå på stedet ved

gårdens oprettelse, og som tidligere havde fungeret som skovriderbolig og produktionsanlæg.

Fungerede Knuthenlund som driftmæssigt centrum for områdets hoveriydende fæstebønder, så var der til

gården ikke knyttet et administrativt virke. Som det fremgår af hoveriforeningen af 1789 og

fæstekontrakterne for områdets fæstegårde – som ydede hoveri på Knuthenlund – så blev de alle

underskrevet på Bandholmgård, der foruden at være en mindre forpagtergård under Knuthenborg også

husede den ene af grevskabets godsforvaltere i slutningen af århundredet. Det var også på Bandholmgård,

at forpagtere og fæstebønder skulle lægge deres landgilder og forpagtningsafgifter, og det var hertil, at

afgrøderne skulle køres med henblik på udskibning. Knuthenlund var udelukkende et driftmæssigt centrum

omend af en vis betydning, hvilket de i alt 66 underskrifter på hoveriforeningen fra 1789 vidner om. Til de

mange hoveribønder skal desuden lægges husmandshoveriet, der tilsammen fortæller, at Knuthenlund var

en betragtelig bedrift.

- 4 -


Meget tyder på, at Knuthenlund omkring 1790 var baseret på klassisk 1700-tals drift med et kreaturhold på

avlsgården og kornproduktion i marken. Gården hentede på dette tidspunkt endnu sine få fastansatte

blandt lokalbefolkningen, hvilket også var tilfældet med forpagteren Rasmus Jensen. I løbet af 1800-tallet

ændredes og udvidedes gårdens husstandssammensætning. Et stigende antal tjenestekarle og -piger blev

tilknyttet, i takt med at fæstegårdenes hoveri blev afløst, samtidig med at Knuthenlunds produktion blev

omlagt til en specialiseret drift med særligt fokus på mejeriproduktion. I Carl Theodor Emil Staals

forpagtningskontrakt fra 1848 fremgår det, at gårdens besætning da var kommet op på 90 køer, ligesom

der nævnes en mejeribygning i det gamle stuehus, der var indrettet med to mejerier. Formentlig som

vidnesbyrd om at der på gården produceredes både smør og ost. Af en skifteforretning fra perioden

fremgår det yderligere, at gården havde en betragtelig høst på 41 tdr. havre, 38 tdr. rug, 80 tdr. byg og 60

tdr. gule ærter, hvor særlig den store havrehøst fortæller, at der på gården var et stort hestehold, der nu

var nødvendig at opretholde, efter fæstebøndernes heste ikke længere var til rådighed efter hoveriets

afløsning. Den store høst blev opbevaret i Knuthenlunds dominerende lade, hvorfra den naturaliebaserede

forpagtningsafgift blev hentet til aflevering, jævnfør forpagtningskontrakten fra 1854, på enten

Bandholmgård eller Knuthenborg avlsgård. 1800-tallets landbrugsudvikling lader sig ikke kun aflæse i

driften og tjenestekarlenes antal i gårdens avlsbygninger. Også i det gamle stuehus spores en udvikling i

retning af en stigende hierarkisering med introduktion af herskabelige elementer hos forpagteren som

eksempelvis i 1855, hvor der på gården fandtes både herskabskusk, kokkepige og stuepige, ligesom der

blandt gårdens folk nu var landvæsenselever at finde.

Gårdens manifestering i landskabet bevarede et relativt uændret præg frem til anden halvdel af 1800-tallet

til trods for mindre om- og tilbygninger. Den store tværgående bindingsværkslade på 50 fag var blevet

suppleret med mindre enkeltstående bygninger, der opførtes i takt med behovets opståen. Som på

grevskabets andre gårde blev vedligeholdelsen præciseret i forpagtningskontrakter, hvoraf det fremgår, at

gårdens bygninger endnu skulle kalkes på traditionel lollandsk vis over stok og sten, ligesom 1/10-del af

taget årligt skulle omlægges med ny langhalm, mens vinduer, døre og porte skulle males i samme farve som

hidtil. Som noget nyt begyndte der i midten af 1800-tallet i forpagtningskontrakterne at blive indføjet, at de

tilbageværende fortidsminder på gårdens marker ikke længere måtte nedpløjes eller fjernes, og eventuelle

fortidsfund nu alene tilhørte grevskabet. Som på resten af grevskabets jorder opstod der i løbet af 1800-

tallet en ny landskabsbetragtning, der tillagde elementer som fortidshøje, solitære træer og en ensartet

bygningsmasse en herskabelig værdi. Sammen med behovet for en fornyelse af den efterhånden 150 år

gamle bygningsmasse i 1880’erne, var den nye landskabsbetragtning formentlig motiverende for den

begyndende fornyelse, som arkitekt Frederik Vilhelm Tvede påbegyndte, og som ved en synsforretning i

1886 blev overdraget gårdens daværende forpagter Bernhard Mackeprang. Nybyggeriet på Knuthenlund fik

en udformning identisk med bygningerne på Havløkkegård og Maribo Ladegård, der bidrog til at

understrege grevskabets fysiske tilstedeværelse i landskabet samt lettede den praktiske administration af

gårdene.

I 1887 overtog den sidste forpagter Anton Plesner Knuthenlund samtidig med, at han drev Pårupgård.

Gården blev endnu drevet med klare instrukser fra grevskabet – bl.a. via fastlagte driftsplaner som havde

været praktiseret siden begyndelsen af århundredet – og et folkehold, der nu rummede personer fra både

Slesvig og København. I 1901 støder man ligeledes på polske piger, der arbejdede i roemarkerne – det

lollandske sukkerroeeventyr var nu også kommet til Knuthenlund. Ved salget af Knuthenlund i 1913 overgik

gården til familien Hovmand-Hansens eje. Gårdens fysiske manifestering ændrede dog ikke karakter i

- 5 -


landskabet, men opretholdt et driftsmæssigt udtryk gennem den store lade, som løbende gennem 1900-

tallet overtog funktion og dominans fra den gamle bindingsværkslade, der i 1940’erne brændte.

Kort over Knuthenlunds marker 1829., Knuthenlund

Skitseudkast fra F.V. Tvede på Knuthenlund, Danmarks Kunstbibliotek

F.V. Tvedes endelige udkast til udformningen af det nye stuehus med

mejeri på Knuthenlund, Knuthenlund

Knuthenlund 1932, Større Danske Landbrug

Knuthenlund efter 1940’erne, Ravnsborg Lokalarkiv

- 6 -


Skøde på mageskiftet mellem grev Knuth til Knuthenborg og ejerne af Lundegård hertugen af Augustenborg og greverne af Danneskiold-Samsøe i 1722 hvor Stensgård blev afgivet til

fordel for Ugleholt Skov, Landsarkivet

- 7 -


Herregårdsmarkerne

Knuthenlunds centrale placering midt på sine jorder

er et udtryk for gårdens sene oprettelse som

herregård i 1729, der gjorde det muligt at skabe et

arronderet jordtilliggende med en centralt placeret

driftsenhed. Fra kilderne kan etableringen af

herregårdsmarkerne følges. I 1722 mageskiftede

Adam Christopher greve Knuth med

naboherregården Lundegård noget bøndergods og

Steensgaard Skov i Stokkemarke sogn for Ugleholt

Skov. Seks år senere kom en del af det mageskiftede

bøndergods tilbage, idet grev Knuth i 1728

erhvervede Lundegård, hvorfra en del fæstegods

sammen med grevens andet strøgods i området fik

pålagt hoveri på Knuthenlund fra 1729.

Herregårdsmarkerne på Knuthenlund – varierende

fra otte til ti igennem 1800-tallet - har ud fra en

vurdering af kortmateriale og praksissen på

grevskabets andre forpagtergårde formentlig aldrig

været udstyret med faste hegn imellem. Kun grænserne mod Ugleholt Skov og fæstegårdenes marker rundt

om Knuthenlund blev tilplantet med et fast skel, der markerede herregårdsmarkenes udstrækning og

hindrede vildt og løsgående kvæg adgang til de dyrkede markers afgrøder. Ved gårdens to

hovedfærdselsveje fra Keldernæs og Stokkemarke placeredes huse ved jordernes grænser – Kjeppehus og

den senere Tagegård – der foruden at huse husmænd også fungerede som ledvogterhuse. På kortet over

Knuthenlund fra 1829, der kun medtager gårdens forpagtede jord, spores i markerne også kun signatur for

løse hegn, der udspændtes i rette linjer i landskabet.

Gårdens drift var igennem det meste af 1800-tallet fokuseret på dyrkningen af korn i form af hvede, byg,

havre og rug, ligesom der igennem hele perioden var et voksende kvæghold på gården. Fra midten af 1800-

tallet blev der investeret massivt i herregårdsmarkernes dræning samtidig med, at mejeridriften

opkvalificeredes – i 1886 indviedes således et nyt mejeri på gården. I driftsplanerne for begyndelsen af

1900-tallet er noteret, at der på gårdens marker dyrkedes roer, hvede, byg og havre samt en stor mængde

kløver, hvoraf en del skulle aflægges i forpagtningsafgifter til

grevskabet.

Efter Knuthenlunds frasalg i 1913 er synligheden af jordernes

udstrækning blev bortvisket gennem nedlæggelse af det

omsluttende hegn, ligesom ledvogterhusene er nedrevet eller

ændret til gårde.

Overgangen fra den gamle fæstegårdsjord til Knuthenlunds herregårdsmarker er ikke længere synlig i landskabet. Hvor

Kjeppehuset tidligere lå, er der i dag mark. Det solitære træ knytter sig til indkørslen til naboejendommen.

I markerne omkring Knuthenlund kan skellet mellem hovedgårdsjorden og landskabet svagt

anes i markstrukturen.

- 8 -


Tangerne

Knuthenlunds jorder er på det ældre

kortmateriale præget af signaturer for vandhuller

samt eng- og moseområder, især i området vest

for gården og på herregårdsmarkernes sydlige

del, hvor Tranemosen endnu bredte sig. Gårdens

og områdets jorder blev i 1776 beskrevet som

særligt frugtbare og stedet, hvor der ”…avles de

bedste graa Ærter, som ogsaa kaldes laalandske

Rosiner”. Kornmarkerne, græsningen,

skovpartierne og tørvemoserne var gode, hvilket

kunne aflæses hos områdets bønder, som

”…slaae sig godt igjennem”.

Trods den positive omtale tyder det i kilderne på, at jorden omkring Knuthenlund alligevel forvoldte

forpagterne en del udfordringer langt op i tiden, idet markerne var præget af store vandmængder og

moser, der ikke umiddelbart lod sig dyrke. Variationerne i markernes bonitet kan muligvis finde sin

forklaring i det forhold, at gårdens jorder blev etableret på delvis opdyrket landsbyjord og rester af det

tidligere eng-, skov- og overdrevsområde Vriet, der strakte sig fra Våbensted til Ugleholt Skov. I midten af

1800-tallet iværksattes en massiv dræning af gårdens jorder – i 1885 opgjort til at have kostet 41.322 kr. –

der gjorde bugt med de sidste større generende eng- og søområder i markerne. Af større engområder blev

tilbage kun Tangerne vest for gården, som blev udlagt som hidtil til græsningsareal. Tangernes særstatus

kan allerede ses på det første Originalkort fra 1808 over Knuthenlund, hvor dette område var udskilt fra de

resterende marker med en tydelig streg.

Dræningen af Knuthenlunds jorder og fremgangen i landbrugsdriften i anden halvdel af 1800-tallet har

formentlig medført en stigning i forpagtningsafgiften på gården, idet markerne kunne dyrkes mere effektivt

end tidligere. I 1889 var forpagtningsafgiften imidlertid blevet så høj, at forpagter A. Plesner så sig nødsaget

til at bede om nedsættelse på grund af markernes uensartethed. Grevskabets administration gav

forpagteren medhold og anbefalede, at forpagtningsafgiften nedsattes, og at Tangerne – ”…eller de 69 tdr.

land slet mose” – udsondredes fra forpagtningen og indlagdes under Ugleholt Skov. Tangerne blev

anbefalet tilplantet med el og indhegnet, hvilket – for at lette A. Plesner – blev delvis finansieret af

grevskabet mod at forpagteren påtog sig vedligeholdelsen.

Tangerne har frem til i dag opretholdt en særstatus blandt gårdens marker og er endnu omgivet af et delvist bevaret levende hegn med stynede pile og popler.

Tangernes udstrækning har ligget fast siden den første

Originalkort fra 1808, Kort & Matrikelstyrelsen

- 9 -


Tjørnehækkene

Langs vejene på Knuthenlunds jorder ses endnu rester af den sidste større faste hegning på gården, der

blev etableret, efter at den i 1913 blev frasolgt grevskabet til familien Hovmand-Hansen. De nu

formklippede tjørnebuske blev oprindeligt plantet i et tættere hækforløb med henblik på at skabe en

uigennemtrængelig barriere mellem vejene og gårdens marker. Mellem tjørnebuskene blev der til tider sat

hegn og lægter til styring af væksten. Tjørnehækkene blev med 7-10 års mellemrum beskåret for at holde

en tæt og lav vækst på hækforløbene.

Tjørnebuskene lægger sig op ad en gængs praksis på Lolland og ses ved flere af øens herregårde. På

grevskabet Knuthenborg blev herregårdsskellene fra midten af 1800-tallet tilplantet med tjørn eller krat

som erstatning for pile og popler, der ødelagde drænrør og krævede langt mere vedligehold. Den relativt

sene tilplantning på Knuthenlund skal formentlig ses som udtryk for den ny praksis i driften af gården, som

kom til ved ejerskiftet i 1913.

Tjørnehækkene er igennem årene blev reduceret til formklippede buske, der i dag udgør et af

Knuthenlunds særkender i landskabet.

De karakteristiske tjørnehække langs Knuthenlunds veje

er reminiscenser af en tidligere hegning. I dag udgør de

et centralt element i herregårdslandskabet.

Som på herregården Søholt ved Maribo Søndersø bliver

tjørnebuskene på Knuthenlund i dag formklippet. Hækkene udgør

ikke længere den sammenhængende oplevelse som de

oprindeligt gjorde, idet der er flere huller i rækkerne.

- 10 -


Hovvejene

To lange lige hovveje udgår i dag ud fra Knuthenlund mod

henholdsvis Keldernæs og Stokkemarke. Vejene er på herregårdens

jorder formentlig anlagt ved gårdens oprettelse i 1729 og har fået

deres lineære forløb udenfor herregårdsmarkerne ved

udskiftningen og udflytningen af grevskabets fæstegårdsjorder i

begyndelsen af 1800-tallet.

De snorlige veje fra især Keldernæs er i kraft a f Knuthenlunds

status som driftenhed under grevskabet ikke udelukkende anlagt ud

fra ønsket om en monumental indkørsel i overensstemmelse med

1700-tallets begejstring for akser. I lige så høj grad var de anlagt ud

fra en rational tanke med henblik på en forkortelse og optimering af

hovbøndernes vej til herregårdens marker og avlsgård.

Knuthenlunds markante lade og gårdens placering for enden af de

to veje understøtter denne antagelse. Gården blev placeret uden

for de almindelige vejforløb som en driftenhed midt i

herregårdsmarkerne, hvortil hovbønderne hurtigt og nemt skulle

kunne komme.

Af hoveriforretningerne – bl.a. i 1789 – kan det konstateres, at Knuthenlund primært trak sine hovbønder

ind fra Keldernæs og Saltvig – hvilket endnu spores i vejnavnene Keldernæs Hovvej og afstikkeren Saltvig

Hovvej. 66 hovbønder ydede i 1789 hoveri på gården, hvoraf en mindre gruppe også kom fra Stokkemarke.

Når det primært er mod Keldernæs hovvejen blev udlagt så snorlige, så skyldes det formentlig også det

forhold, at det var ad denne vej, hovbønderne blev pålagt at transportere Knuthenlunds afgrøder til

udskibning i Bandholm og Blans (kun en mindre del udskibedes fra Nakskov), ligesom vejen til

Bandholmgård – hvortil gårdens forpagtningsafgifter årligt skulle aflægges i naturalier – også gik norden

over ad denne hovvej.

Gennem løbende hoveriforretninger i de første årtier af 1800-tallet blev fæstebøndernes hoveribyrde afløst

af et pengebeløb, som skulle erlægges til grevskabet, og forpagtere måtte i stigende grad selv betale og

huse gårdens arbejdskraft. Dog udgjorde områdets fæstehusmænd helt op i 1850’erne endnu en

arbejdskraft på gården, som forpagteren nu var nødsaget til at betale grevskabet penge for at benytte.

Knuthenlund Tværvej blev først, jævnfør det ældre kortmateriale, udrettet i løbet af 1800-tallet, i takt med

at gårdens sydlige

jorder blev drænet

og underlagt

almindelig drift.

Den snorlige hovvej til Keldernæs år 1829,

Knuthenlund

Ad de lige hovveje med sigte på den store lade gik områdets

hovbønder til tider dagligt, når de skulle yde hoveri på

herregården.

- 11 -


Arbejdshuse

De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej – hvoraf det ene er et flerfamiliehus – er opført efter

Knuthenlund i 1913 overgik til familien Hovmand-Hansens eje. Husene er opført i perioden 1935 til 1950 –

flerfamiliehuset fra de første år og boligen tættest på gården fra 1950. Frem til Knuthenlund blev udskilt fra

grevskabet, fandtes der kun, jævnfør synsforretningen i 1901, et arbejderhus ved gården, opført i 1894 og

indrettet til to familier. Formentlig arbejderhuset nord for gården der daterer sig til efter 1880. To år

tidligere – i 1892 – anmodede daværende forpagter A. Plesner om tilladelse til at opføre et husmandshus til

fire familier ved gården, hvilket han imidlertid fik afslag på. Kun på forpagterejendommen Maribo Ladegård

fandtes der fra midten af 1800-tallet arbejderhuse tilknyttet, mens der som på Knuthenlund ingen

arbejderhuse var på grevskabets andre forpagtergårde før slutningen af århundredet.

Mens Knuthenlund fungerede som driftenhed under Knuthenborg, boede personalet primært i gårdens

bygninger – bl.a. i elevfløjen fra 1880’erne, hvor der også var indrettet værelser til forvalteren. Folkeholdet

på gården var stigende igennem hele 1800-

tallet i takt med, at hoveriet blev afløst for

fæstebønder og husmænd. I 1855 var der

16 tjenestefolk i gårdens husstand, mens

antallet i 1870 var kommet op på 21

personer. Det personale, som ikke beboede

Knuthenlund, var bosiddende uden for

gårdens jorder – som eksempelvis

fodermesteren Christian Nielsen, der i

slutningen af 1800-tallet boede på et lille

husmandssted på Keldernæs Hovvej på den

anden side af herregårdsmarkernes skel.

Udviklingen med etablering af faste huse på gårdens jorder kommer relativt sent til på Knuthenlund og skal

ses som udtryk for den generelle udvikling i landbruget og samfundet, hvor det i løbet af 1900-tallet blev

gængs at give personalet fast tag over hovedet i selvstændige husstande.

De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej lægger sig smukt i forlængelse af 1900-tallets Bedre Byggeskik

tradition, og især dobbelthuset trækker på en gammel praksis for arbejderhuse under herregårdene, som

det også ses på Skibevej ved Bandholm og i Halsted.

Det seneste arbejderhus i umiddelbar nærhed af Knuthenlund er denne rødstensbygning fra omkring 1950

Udkast til en fodermesterbolig under Knuthenlund – formentlig fra perioden efter anden verdenskrig., Knuthenlund

De to arbejderhuse daterer sig til perioden 1935-1941 og vidner om, at der helt frem til 2. verdenskrig var store folkehold tilknyttet herregårdene.

- 12 -


Ugleholt Skov

Centralt i etableringen af Knuthenlund i 1729 står Ugleholt Skov, hvis skovridergård også blev udvalgt som

centrum for den nye driftenhed. Ugleholt Skov er resterne af et større skovområde, der tidligere dækkede

området, og som var en del af det eng-, skov- og overdrevsområde, der dominerede landskabet. I 1722

erhvervede Adam Christopher greve Knuth skoven ved mageskifte og gennem køb og nedlæggelser

etableredes herregården syv år senere. Navnet refererer formentlig til tidligere tiders dyrehold i skoven,

hvor ugler må have været en central del.

Til trods for at skoven blev en del af Knuthenlunds jorder, og den fysiske placering af gården lå tæt op ad

skoven, indgik denne ikke i forpagtningen af Knuthenlund. Igennem hele 1800-tallet fremgår det i

forpagtningskontrakterne, at skoven blev drevet selvstændigt under grevskabet uden om Knuthenlund. I

Knuthenborg grevskabs fortegnelse over fredskove fra 1818 fremgår det, at Ugleholt Skov var grevskabets

største sammenhængende skovområde på 297¾ tdr. land, hvortil Skovfoged Vænget på 9½ tdr. land

føjedes. Skoven udgjorde en betragtelig værdi og var en del af grevskabets herlighedsværdi, hvor bl.a. jagt

kunne finde sted. Skovens særlige status fremgår også i det forhold, at tømmeret til grevskabets udflyttede

fæstegårde i begyndelsen af 1800-tallet ikke hentedes fra de omkringliggende skove, men blev indskibet via

Bandholm fra Norge. I løbet af 1800-tallet blev skovene opgraderet og underlagt en rationel drift, der på

Knuthenborg udmøntede sig i en fornyelse af skovriderens og skovfogedernes boliger. Ugleholts

skovfogedbolig, der blev opført i 1870’erne, formentlig efter tegning af grevskabets daværende arkitekt

F.V. Tvede, der også slog stregerne til dele af Knuthenlunds nuværende bygningsmasse, vidner om skovens

opgradering i perioden og den nyvundne status, som skovarbejderne havde i tiden.

Ugleholt Skov blev ved fredskovsforordningen i 1805 udlagt til fredskov og blev i den forbindelse indgrøftet

og indhegnet. I skoven findes en lang række forskellige træarter samt en rig flora og fauna. Ved frasalget af

Knuthenlund i 1913 fulgte skoven med, hvilket har medført, at Knuthenlunds herregårdsmarker endnu er

intakte og fremstår i deres oprindelige arronderede skikkelse.

Skovbrynet om Knuthenlund danner endnu kulissen om gården ved ankomsten af de snorlige hovveje. Ugleholt Skov udgjorde en vigtig del af den nyoprettede hovedgårds jordtilliggende og var qua

skovridergården også medbestemmende i gårdens placering. Alligevel var der i en næsten 200 årig periode ingen driftsmæssige samhørighed mellem den store skov og forpagtergården, idet

skovvæsnet på grevskabet blev drevet direkte fra Knuthenborg.

- 13 -


Anbefalinger til genopretningsprojekter i Knuthenlunds landskab

Museum Lolland-Falster anbefaler, at der fremadrettet arbejdes med at styrke og genoprette følgende

elementer i landskabet, der understøtter Knuthenlunds virke og historie som centrum for en drifts- og

landbrugsfaglig enhed i landskabet.

1. Det anbefales, at styrke og markere hovedgårdsmarkernes udstrækning via genetablering af

hovedgårdsjordenes skel, hvor det er fjernet, samt genopretning af de tilbageværende (rød

markering – bilag 1)

2. Det anbefales, at der etableres en tydelig markering på gårdens tre veje ved overgangen fra det

omkringliggende landskab til hovedgårdsjordene (gul markering – bilag 1)

3. Det anbefales, at hegnet omkring Tangerne styrkes, så områdets særlige karakter understøttes

(grønbrun markering – bilag 3)

4. Det anbefales, at en genplantning af manglende tjørnebuske finder sted med henblik på at markere

det nuværende særegne buskforløb langs gårdens tre veje. Det anbefales endvidere, at videreføre

den nuværende praksis med formklippede buske, idet disse udgør gårdens mest udtalte særkende i

dag (grøn markering – bilag 3)

Punkter og områder er markeret på kortmaterialet i vedlagte bilag og samlet i bilag 4.

- 14 -


Bilag 1

De to første anbefalinger indtegnet på Originalkortet fra 1808, K&M

- 15 -


Bilag 2

De to første anbefalinger indtegnet på Det Høje Målebordsblad, K&M

- 16 -


Bilag 3

De to sidste anbefalinger indtegnet på det Lave Målebordsblad, K&M

- 17 -


Bilag 4

De fire anbefalinger samlet på 4-cm kort 1950’erne, K&M

Documents

Knuthenlundfem fæstegårde, inddragelse af Ugleholt Skov og opsamling af strøgods i området. særkende er knyttet tæt sammen med gårdens funktion som driftsenhed under grevskabet