Ophør af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor – bortfald samt fratagelse og frakendelse

50 R&R nr. 1 · 2010

Ophør af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor – bortfald samt fratagelse og frakendelse

1. IndledningDenne artikel er anden artikel i en artikelserie, som omhandler regler-ne om uddannelse, godkendelse og efteruddannelse af statsautorise-rede (og registrerede) revisorer. Artikel omhandler reglerne om ophør af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor.1

Ud over reglerne om ophør af godkendelse som statsautoriseret (el-ler registreret) revisor omhandler artiklen også en række domme og afgørelser om ophør af godkendelse som statsautoriseret eller registre-ret revisor.

Artiklen er struktureret på følgende måde. Afsnit 2 omhandler reg-lerne om bortfald af godkendelse som statsautoriseret (eller registre-ret) revisor. Afsnit 3 omhandler reglerne om fratagelse og frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor. Afsnit 4


Af cand.merc.aud. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm

omhandler de fælles regler om bortfald samt fratagelse og frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor.

Forskellen mellem bortfald samt fratagelse og frakendelse af godken-delse som statsautoriseret (eller registret) revisor består i, at bortfald sker ”automatisk”, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, hvorimod fratagelse kræver en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Revi-sornævnet (tidligere Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Regi-strerede Revisorer) eller domstolene.

Forskellen mellem fratagelse og frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor består i, at fratagelse blot kræ-ver en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorimod fraken-delse kræver en afgørelse fra Revisornævnet eller domstolene.

2. Bortfald af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisorGodkendelse som revisor bortfalder, såfremt betingelserne i LR § 3, stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 6, det vil sige kravet om, at vedkommende skal have bopæl her i landet, et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, kravet om, at vedkommende skal være myndig og ikke må være under værgemål eller samværgemål, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, kravet om, at vedkommende ikke må have anmeldt betalingsstandsning og ikke må være under konkurs, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og kravet om, at vedkommende skal væ-re forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2-3, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, ikke længere er opfyldt, jf. § 7, stk. 1.2 Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal revisor godtgøre at være dækket af en forsikring efter § 3, stk. 1, nr. 6, jf. § 7, stk. 2. Dokumentationen herfor skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fire uger efter, at an-modningen er meddelt. Modtages dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, bortfalder godkendelsen.

Langsted (2008a) anfører, at ’[d]et … i en enkelt relation [vil] kunne give anledning til tvivl, hvornår der er indtrådt bortfald’, at ’… man [ved fraflytning] således [kan] forestille sig en glidende overgang, hvor

51R&R nr. 1 · 2010


ansøgeren … [for eksempel skulle] have afgivet urigtige oplysninger eventuelt suppleret med forfalskede dokumenter …’.4

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fratage en revisor godkendelsen, såfremt revisor har en forfalden gæld til det offentlige på kr. 100.000 eller derover, jf. LR § 8, stk. 1. Godkendelsen kan fratages, indtil for-holdet er bragt i orden.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at gælden omfatter al gæld til det offentlige, og at det forhold, at gælden skal være forfalden, blandt andet betyder, at der ikke er indgået en frivillig afdragsordning, jf. FT 2007-8, 2. samling, tillæg A, sp. 4550 ad § 8.

Johansen, Langsted og Ring (2003) anfører, at ’[g]ælden skal være forfalden’, at ’[e]nhver form for gæld til det offentlige er omfattet … uanset gældens art eller oprindelse’, og at ’[k]ravet er ubetinget’.5 6

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fratage en revisor god-kendelsen, såfremt, jf. § 8, stk. 2, jf. – for så vidt angår kravene i §4 til efteruddannelse – også efteruddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 3:– Revisor nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol,

jf. § 29, eller– Revisor ikke opfylder kravene i § 4 til efteruddannelse.

det for alle vil kunne være tvivlsomt[,] om betingelsen for bortfald er indtrådt’, at ’… ingen mellemkommende afgørelse [vil] være nødven-dig [i de klare tilfælde] …’, idet ’… bortfaldet er indtrådt af sig selv’, at ’… man [i de mere uklare tilfælde må] antage, at … [Erhvervs- og Selskabsstyrelsen] må kunne træffe afgørelse om, at beskikkelsen [nu godkendelsen] er bortfaldet’, og at ’… de almindelige forvaltningsret-lige principper naturligvis [skal] iagttages [ved afgørelsen] …’, således at ’… den pågældende revisor også får lejlighed til at udtale sig[,] inden der træffes afgørelse’.3

Reglerne om bortfald af godkendelse som statsautoriseret (eller regi-streret) revisor er sammenfattet i boks 1.

3. Fratagelse og frakendelse af godkendelse som stats-autoriseret (eller registreret) revisorDette afsnit, som omhandler reglerne om fratagelse og frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor, er struktu-reret på følgende måde. Afsnit 2.1 omhandler reglerne om fratagelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor. Afsnit 2.2 omhandler reglerne om frakendelse af godkendelse som statsautorise-ret (eller registreret) revisor.

Forskellen mellem fratagelse og frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor består som tidligere nævnt i, at fratagelse blot kræver en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen, hvorimod frakendelse kræver en afgørelse fra Revisornævnet eller domstolene.

3.1. Fratagelse af godkendelse om statsautoriseret (eller registreret) revisor

Langsted (2000) anfører, at ’… udstedelse af en beskikkelse [nu godkendelse] [forvaltningsretligt er] en såkaldt … begunstigende … forvaltningsakt …’, at ’… en sådan … kun under meget snævre be-tingelser [kan] tilbagekaldes af den udstedende myndighed’, men at ’… en tilbagekaldelse [vil] være både lovlig og rimelig’, såfremt ’…

Boks 1: RegleRne om ophøR aF godkendelse som stats-autoRIseRet (elleR RegIstReRet) RevIsoR

Godkendelse som revisor bortfalder, såfremt vedkommende:– Ikke længere har bopæl her i landet, et andet EU-land, et EØS-

land eller et andet land, som EU har indgået aftale med,– Bliver umyndiggjort eller kommer under værgemål eller samvær-

gemål,– Anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs, eller– Ikke længere er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive

rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter LR.

Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal revisor godt-gøre at være dækket af en forsikring efter LR. Dokumentationen herfor skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fire uger efter, at anmodningen er meddelt. Modtages dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, bortfalder godkendelsen.

52 R&R nr. 1 · 2010

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal opfylde kravene til efteruddannelsen, såfremt revi-sor alene mangler at gennemføre en mindre del af efteruddannelsen, jf. § 8, stk. 3, jf. også efteruddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at fristen bør have en sådan længde, at revisor inden for fristen vil kunne gennemføre den mang-lende efteruddannelse, uden at denne skal tages på fuld tid, at ideen med fristen netop er, at revisor skal kunne varetage sit hverv, mens revisor følger op på den manglende efteruddannelse, at det alene er revisorer, som mangler at opfylde en mindre del af efteruddannelses-kravene, som vil kunne opnå en sådan frist, og at der ved en mindre del som udgangspunkt vil skulle forstås en tredjedel eller mindre af efteruddannelsen, jf. FT 2007-8, 2. samling, tillæg A, sp. 4550 ad § 8.

Det fremgår af efteruddannelsesvejledningen (Erhvervs- og Selskabs-styrelsen, 2009), at den frist, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver, bør have en sådan længde, at revisor inden for denne tidsperiode må forventes at kunne gennemføre efteruddannelsen, uden at dette sker på fuld tid, at der endnu ingen praksis er på området, men at det må antages, at fristen maksimalt kan strække sig over en periode på seks til 12 måneder, og at godkendelsen fratages, såfremt revisor ikke opfylder kravene inden for den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsatte frist.7

Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til LR (eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov), herunder afgørelser truffet i henhold til § 8, stk. 2, kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 51, stk. 1.

En afgørelse efter § 8, stk. 1, kan af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten, jf. § 52, stk. 1. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Reglerne om fratagelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor er sammenfattet i boks 2.

3.2. Frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor

Revisornævnet

Revisornævnet kan frakende godkendelsen for en periode på seks må-neder og indtil fem år eller indtil videre, såfremt en revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig må-de, jf. LR § 44, stk. 2. Det samme gælder, såfremt revisors omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at revisor ikke kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsen-tant på forsvarlig måde.8

Denne bestemmelse kan sammenholdes med strfl. § 157. Det frem-går af denne bestemmelse, at den pågældende straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, såfremt nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsøm-melse eller skødesløshed i tjenesten eller hvervets udførelse eller over-holdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Det fremgår af betænkning nr. 1478 om revisorlovgivning – i in-ternationalt perspektiv (Revisorkommissionen, 2006), at der vil skulle mere til at frakende en revisor sin godkendelse end til at nægte en an-søger godkendelse, idet en frakendelse kræver, at revisor omdømme er blevet alvorligt kompromitteret.9

Det fremgår også af denne betænkning, at dette er ganske naturligt, idet det må betragtes som et større indgreb at få frataget muligheden for at udøve sit erhverv end slet ikke at blive godkendt til at udøve erhvervet.10

Johansen, Langsted og Ring (2003) anfører, at ’[r]ettighedsfraken-

Boks 2: RegleRne om FRatagelse aF godkendelse som stats-autoRIseRet (elleR RegIstReRet) RevIsoR

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fratage en revisor godkendelsen, såfremt revisor har en forfalden gæld til det offentlige på kr. 100.000 eller derover. Godkendelsen kan fratages, indtil forholdet er bragt i orden.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fratage en revisor god-kendelsen, såfremt:

– Revisor nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol, eller

– Revisor ikke opfylder kravene til efteruddannelse.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal opfylde kravene til efteruddannelsen, såfremt revi-sor alene mangler at gennemføre en mindre del af efteruddannelsen.


taBel 1: oveRsIgt oveR aFgøRelseR FRa dIscIplInæRnævnet FoR statsautoRIseRede og RegIstReRede RevIsoReR samt Re-vIsoRnævnet om FRakendelse aF godkendelse som stats-autoRIseRet elleR RegIstReRet RevIsoR

Disciplinærnævnet for Stats-autoriserede og Registrerede Revisorer

Revisornævnet

Kendelse af 25. april 2006 i sag nr. 26-2005-R

Kendelse af 14. november 1990 i sag nr. 1988-43.228-01 (og Østre Landsrets dom af 30. sep-tember 1992 i sag nr. 32/1991)

Kendelse af 24. november 1994 i sag nr. 1994-27.767

R&R nr. 1 · 2010

53

Revisornævnet kan frakende godkendelsen, såfremt en revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed

Polfoto/Kim Agersten

delse …’ – ’… hel eller delvis …’ – ’… er den alvorligste sanktion, der er tillagt Disciplinærnævnet [nu Revisornævnet] at idømme …’, at ’… der … derfor [stilles] kvalificerede krav, for at frakendelse kan finde sted’, og at ’[d]en ”rene” tilsidesættelse af god revisorskik … ikke i sig selv [kan] medføre frakendelse af beskikkelsen [nu godkendelsen] …’.11

Afgørelser truffet af Revisornævnet (samt Revisorkommissionen eller Revisortilsynet), herunder afgørelser truffet i henhold til LR § 44, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 51, stk. 2.

En afgørelse efter § 44, stk. 2, kan af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten, jf. § 52, stk. 1. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabssty-relsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.


Afgørelser

I det følgende behandles en række afgørelser fra Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer samt Revisornævnet om frakendelse af godkendelse som statsautoriseret eller registreret re-visor. Tabel 1 på side 52 indeholder en oversigt over disse afgørelser.

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25. april 2006 i sag nr. 26-2005-R

I Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25. april 2006 i sag nr. 26-2005-R fandt Disciplinærnæv-net – da R gentagne gange groft havde tilsidesat god revisorskik og vist fuldstændigt manglende forståelse for revision og nu på ny havde tilsidesat de helt grundlæggende pligter, som påhvilede en registreret revisor – grund til at antage, at indklagede ikke i fremtiden ville udøve virksomhed som registreret revisor på forsvarlig måde. Indklagede blev

54 R&R nr. 1 · 2010

Revisornævnets kendelse af 24. november 1994 i sag nr. 1994-27.767

I Revisornævnets kendelse af 24. november 1994 i sag nr. 1994-27.767 var sagen henvist af Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer til behandling i Revisornævnet med en begrundet redegørel-se, idet Disciplinærnævnet fandt, at rettighedsfrakendelse kunne blive aktuel. Selv om der forelå alvorlige brud på den dagældende LRR, fandt Revisornævnet ikke, at overtrædelserne havde en sådan karak-ter, at R burde frakendes retten til at være optaget i Revisorregisteret. Denne kendelse er omtalt i boks 5 på side 55.

Domstolene

Det fremgår af strfl. § 78, stk. 2, at den, som er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det fremgår af § 79, stk. 1, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan fra-kendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller

derfor frakendt retten til at blive beskikket som registreret revisor for en periode på fem år fra kendelsens dato. Denne kendelse er omtalt i boks 3.

Revisornævnets kendelse af 14. november 1990 i sag nr. 1988-43.228-01 (og Østre Landsrets dom af 30. septem-ber 1992 i sag nr. 32/1991)

I Revisornævnets kendelse af 14. november 1990 i sag nr. 1988-43.228-01 var sagen indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og vedrørte R’s virksomhed som generalforsamlingsvalgt revisor for 6. Juli Banken, herunder bankens beretning og regnskab for 1986, hvis revisionspåtegning var medunderskrevet af R. Et flertal af Revisornæv-nets medlemmer fandt, at de udviste forhold havde karakter af grove forsømmelser, og bestemte – da der var grund til at antage, at R ikke fremtidigt ville udøve sin virksomhed på forsvarlig måde – at R burde frakendes beskikkelsen som statsautoriseret revisor i fem år fra kendel-sens dato.12 Denne kendelse (og Østre Landsrets dom af 30. septem-ber 1992 i sag nr. 32/1991) er omtalt i boks 4 på side 55.


Boks 3: dIscIplInæRnævnet FoR statsautoRIseRede og RegIstReRede RevIsoReRs kendelse aF 25. apRIl 2006 I sag nR. 26-2005-R

I Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25. april 2006 i sag nr. 26-2005-R havde R i sin forklaring for Di-sciplinærnævnet oplyst, at han ikke havde foretaget nogen revisionshandlinger i forbindelse med revisionspåtegningen på årsregnskabet for 1. juli 2003 til 30. juni 2004 for kommanditselskabet.1 Disciplinærnævnet måtte således konstatere, at revisionspåtegningen var i direkte strid med det udførte arbejde. For så vidt R havde henvist til ledelsesberetningen på årsregnskabet, bemærkede Disciplinærnævnet, at denne beretning, som i øvrigt var dateret efter indklagedes revisionspåtegning, var underskrevet af X, som ikke var tegningsberettiget for selskabet. Ledelsesberetningen udtalte sig endvidere ikke om aktiver og passiver og opfyldte følgelig ikke kravene til en ledelseserklæring. R havde således ved at afgive en revi-sionspåtegning uden forbehold på et ikke revideret årsregnskab overtrådt den dagældende LRR og den dagældende erklæringsbekendtgørelse. R var tre gange tidligere af Disciplinærnævnet pålagt bøder for tilsidesættelse af god revisorskik. Afgørelserne fra 1999 og 2002 omhandlede tilsva-rende forhold som det af pågældende klage omfattede, og i afgørelsen fra 2003 var der tale om overtrædelse af en forskrift, som tjente til at sikre det helt grundlæggende krav til revisor om uafhængighed. Da R således gentagne gange groft havde tilsidesat god revisorskik og vist fuldstændigt manglende forståelse for revision og nu på ny havde tilsidesat de helt grundlæggende pligter, som påhvilede en registreret revisor, fandt Discipli-nærnævnet grund til at antage, at indklagede ikke i fremtiden ville udøve virksomhed som registreret revisor på forsvarlig måde. Indklagede blev derfor frakendt retten til at blive beskikket som registreret revisor for en periode på fem år fra kendelsens dato. Disciplinærnævnet fastsatte ikke en bøde.2 Det fremgår af denne kendelse, at Disciplinærnævnet blandt andet udtalte følgende:’Da indklagede … gentagne gange groft har tilsidesat god revisorskik og vist fuldstændig manglende forståelse for revision … og nu på ny … har tilsidesat de helt grundlæggende pligter, der påhviler en registreret revisor, finder nævnet grund til at antage, at indklagede ikke i fremtiden vil udøve virksomhed som registreret revisor på forsvarlig måde … . Indklagede frakendes derfor retten til at blive beskikket som registreret revisor for en pe-riode på … [fem] år fra kendelsens dato.’

1 Denne kendelse kan sammenholdes med (1) Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorers kendelse af 6. september 1999 (ukendt sagsnummer) og (2) Disciplinærnævnet for

Registrerede Revisorers kendelse af 16. juli 2002 i sag nr. R-21/2001. Disse kendelser omtales ikke nærmere. Kendelsen kan også sammenholdes med Disciplinærnævnet for

Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 16. december 2003 i sag nr. R-28/2002 og sag nr. R-2/2003. Denne kendelse omtales heller ikke nærmere. Kendelsen

kan også sammenholdes med Østre Landsrets dom af 22. februar 2006. Denne dom omtales heller ikke nærmere, idet det bemærkes, at dommen ikke relaterer sig til Discipli-

nærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 16. juli 2002 i sag nr. 26-2005-R, men til Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorers kendelse af 16.

juli 2002 i sag nr. R-21/2001.

2 Det fremgår af strfl. § 82, nr. 12, at der ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden på grund af den strafbare

handling frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder eller påføres andre følger, som kan sidestilles med straf.

55R&R nr. 1 · 2010

Boks 4: RevIsoRnævnets kendelse aF 14. novemBeR 1990 I sag nR. 1988-43.228-01 (og østRe landsRets dom aF 30. septemBeR 1992 I sag nR. 32/1991)

I Revisornævnets kendelse af 14. november 1990 i sag nr. 1988-43.228-01 var sagen indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og vedrørte R’s virksomhed som generalforsamlingsvalgt revisor for 6. Juli Banken, herunder bankens beretning og regnskab for 1986, hvis revisionspåtegning var medunderskrevet af R.1Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anførte følgende klagepunkter:1. R havde ikke udarbejdet arbejdspapirer eller oversigter til dokumentation for de af ham angiveligt udførte revisionshandlinger i banken i

1986-87.2. R havde ikke – foruden de interne revisionsprotokollater – forlangt at modtage de interne revisionsrapporter. Det burde i det hele taget have

stået ham klart, at samtlige de revisionshandlinger, som den interne revisor i henhold til den interne revisionsplan skulle udføre, ikke var beskre-vet i de interne revisionsprotokollater, som han modtog.

3. R havde ikke på nogen måde medvirket til udformningen af bankens årsregnskab for 1986. Det samme gjorde sig gældende, for så vidt angik det eksterne revisionsprotokollat pr. 31. december 1986, som var udarbejdet af et andet revisionsfirma L, og som han først modtog få dage før bankens generalforsamling den 13. marts 1987. Det forhold, at R først blev bekendt med årsregnskabet, da han – alene i sin egenskab af aktionær i banken – modtog et eksemplar af det trykte og til aktionærerne udsendte regnskab, som han ingen mulighed havde for at medvirke til udformningen af, måtte betragtes som fuldstændigt uacceptabelt.

4. R havde ikke taget initiativ til at drøfte revisionen, herunder dens tilrettelæggelse og gennemførelse med revisionsfirmaet L.

Revisornævnet fandt det ved R’s egen forklaring over for Revisornævnet, hvorefter han i sin revision var gået frem uden arbejdspapirer, som han fandt ufornødne, godtgjort, at klagepunkt 1 var berettiget. Klagepunkt 2 blev ligeledes fundet berettiget, idet R ikke i fornødent omfang havde holdt sig orienteret om, hvilke revisionshandlinger den interne revision varetog. Endelig – med hensyn til klagepunkt 3-4 – fandt Revisornævnet, at R ikke rettidigt og i tilstrækkelig grad havde udfoldet bestræbelser på at sikre, at revisionen af bankens årsregnskab fra 1986 blev foretaget behø-rigt, ligesom det måtte bebrejdes ham, at han havde forholdt sig passivt med hensyn til revisionens tilrettelæggelse og gennemførelse.Et flertal af Revisornævnets medlemmer fandt, at de udviste forhold havde karakter af grove forsømmelser, og bestemte – da der var grund til at antage, at R ikke fremtidigt ville udøve sin virksomhed på forsvarlig måde – at R burde frakendes beskikkelsen som statsautoriseret revisor i fem år fra kendelsens dato.Et af Revisornævnets medlemmer, som tilsluttede sig flertallets kritik af R, fandt derimod, at R burde ikendes en sanktion i form af advarsel, iret-tesættelse eller bøde, idet sager mod statsautoriserede revisorer – i tilfælde hvor de udviste forhold gav anledning til at rejse spørgsmål om fraken-delse af en revisors beskikkelse – i almindelighed burde afgøres af domstolene. Det fremgår af denne kendelse, at Revisornævnet blandt andet udtalte følgende:’De udviste forhold findes at have karakter af grove forsømmelser, og da der er grund til at antage, at indklagede ikke fremtidig vil udøve sin virksomhed på forsvarlig måde, stemmer flertallet af nævnets medlemmer for at frakende indklagede beskikkelsen som statsautoriseret revisor i … [fem] år fra kendelsens dato.Et mindretal … , der tilslutter sig nævnets kritik af indklagede, finder, at sanktion bør ikendes … som en advarsel eller irettesættelse eller bøde. Det er mindretallets principielle standpunkt, at sager mod statsautoriserede revisorer, i tilfælde hvor de udviste forhold giver anledning til at rejse spørgsmål om frakendelse af en revisors beskikkelse, i almindelighed bør afgøres af domstolene. Den omstændighed, at anklagemyndigheden ikke har rejst tiltale mod indklagede, har bestyrket mindretallets principielle holdning i denne konkrete sag.Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.’R foranledigede, at sagen blev indbragt for Østre Landsret, som af de af Revisornævnet anførte grunde tiltrådte, at R havde tilsidesat de pligter, som hans stilling medførte, ved ikke at have udfærdiget arbejdspapirer og skaffet sig kendskab til de interne revisionsrapporter, jf. klagepunkt 1-2. Derimod fandt landsretten ikke bevis for rigtigheden af klagepunkt 3-4. Landsretten ikendte derfor R en bøde, som efter pligtforsømmelsens karak-ter og hans nuværende økonomiske forhold, blev fastsat til kr. 5.000.

1 Denne kendelse kan sammenholdes med Revisornævnets kendelse af 14. november 1990 i sag nr. 1988-43.228-02. Denne kendelse omtales ikke nærmere. Kendelsen

kan også sammenholdes med Østre Landsrets dom af 30. september 1992 i sag nr. 32/1991. Denne dom er kort omtalt i boksen ovenfor.

Boks 5: RevIsoRnævnets kendelse aF 24. novemBeR 1994 I sag nR. 1994-27.767

I Revisornævnets kendelse af 24. november 1994 i sag nr. 1994-27.767 var sagen henvist af Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer til be-handling i Revisornævnet med en begrundet redegørelse, idet Disciplinærnævnet fandt, at rettighedsfrakendelse kunne blive aktuel.Disciplinærnævnet sammenfattede sagen i to klagepunkter:1. At det i det mindste var overvejende sandsynligt, at R havde været ansat som lønmodtager i klagerens firma DI ApS i strid med den gældende

lovgivning for registrerede revisorer, og2. At R uden klagerens vidende havde undladt rettidigt og i overensstemmelse med parternes aftale herom at foranledige nævnte firma registreret

som anpartsselskab.

R indgik i november 1992 aftale om, at han skulle revidere et nyt anpartsselskab DI ApS, som skulle stiftes ved indskud af firma DI.Efter at selskabet havde haft kontakt med en anden revisor, henvendte man sig i maj 1993 til R med forskellige spørgsmål, blandt andet vedrø-rende R’s honorar.R henviste i sin besvarelse blandt andet til en mundtlig aftale, hvorefter han skulle beregne sig en betaling, som svarede til de øvrige ansattes gen-nemsnitsløn. R oplyste, at han i perioden havde oparbejdet et løntilgodehavende på i alt kr. 173.925.Klageren anførte blandt andet, at R åbenbart havde betragtet sig selv som lønmodtager i det selskab, hvor han var anmeldt som revisor, og at R ikke havde fået anmeldt selskabet alene på grund af revisorens manglende arbejdsindsats.Revisornævnet fandt det godtgjort, at R var ansat som revisor og bogholder i DI og havde deltaget i firmaets virksomhed i strid med bestemmel-serne i den dagældende bekendtgørelse om registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser. Revisornævnet fandt det endvidere godt-gjort, at R havde oppebåret honoraret for sit arbejde som A-indkomst. Da R var behjælpelig med at føre firmaets bogholderi, kunne den fejlagtige oppebørsel tilskrives R som et alvorligt brud på reglerne for god revisorskik.Revisornævnet anså det ikke for godtgjort, at R ved omdannelsen af DI til anpartsselskab havde handlet i strid med ovennævnte bekendtgørelse om registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser, idet udarbejdelsen af stiftelsesdokumenterne og anmeldelsen af selskabet efter det oplyste måtte antages at have påhvilet selskabets advokat. Derimod fandt Revisornævnet, at det var en alvorlig fejl, at R ikke gjorde klager bekendt med, at der ikke kunne udarbejdes en åbningsstatus pr. 1. januar 1992.Selv om der forelå alvorlige brud på den dagældende LRR, fandt Revisornævnet ikke, at overtrædelserne havde en sådan karakter, at R burde fra-kendes retten til at være optaget i Revisorregisteret. R blev imidlertid fundet at have forskyldt en bøde, som blev fastsat til kr. 25.000.Det fremgår af denne kendelse, at Revisornævnet blandt andet udtalte følgende:’Selv om der foreligger alvorlige brud på den dagældende … [LRR], finder Revisornævnet ikke, at overtrædelserne har en sådan karakter, at indkla-gede … bør frakendes retten til at være optaget i Revisorregistret. Indklagede findes imidlertid at have forskyldt en bøde … .Bøden fastsættes til kr. 25.000.’


56 R&R nr. 1 · 2010

udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det fremgår af § 79, stk. 2, at det samme gælder om udøvelse af anden virksomhed, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.13 Det fremgår af § 79, stk. 3, at frakendelsen sker på tid fra et til fem år regnet fra endelig dom eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter fem års forløb kan indbringes for retten, men at justitsministeren kan tillade, at indbringelse for retten sker inden den nævnte femårs–frist er forløbet, såfremt særlige om-stændigheder taler derfor.

Domme

I det følgende behandles en række domme om frakendelse af godken-delse som statsautoriseret eller registreret revisor. Tabel 2 på side 57 indeholder en oversigt over disse domme.

UfR 1976.431 ØL, UfR 1977.344 VL, UfR 1978.263 ØL, UfR 1978.404 ØL samt UfR 1999.496 ØL og UfR 2004.1694 ØL (TfK 2004.346 ØL)

I UfR 1976.431 ØL havde den 59-årige ustraffede revisor T under besøg hos to kunder tilegnet sig checkblanketter, som han derefter udfærdigede med sig selv som modtager og underskrev med ved-kommende kundes navn, hvorefter han i vedkommende bankafdelin-ger fik udbetalt ca. kr. 192.280. T havde endvidere ændret en til ham udstedt check på kr. 200 til kr. 1.200, som derefter blev udbetalt af vedkommende bank. T havde yderligere undladt at føre forretnings-bøger. I medfør af strfl. § 79, stk. 1, blev retten til at udøve selvstæn-dig virksomhed som revisor frakendt T i tre år.

I UfR 1977.344 VL havde T, som var registreret revisor, gennem flere år forbrugt penge, som var betroet ham i hans egenskab af for-retningsfører for en bagermesterforening, ligesom han havde forsynet foreningens regnskaber med falske revisionspåtegninger. Ved sagens fremkomst var T’s nettotilsvar ca. kr. 63.500, som T havde betalt tillige med påløbne renter. T havde endvidere gjort sig skyldig i skattesvig ved for indkomstårene 1970-74 at have undladt at selvangive honora-rer som forretningsfører på i alt ca. kr. 17.000. T blev frakendt retten til at være optaget i Handelsministeriets revisorregister, men ikke ret-ten til at udøve virksomhed som revisor.

I UfR 1978.263 ØL blev der, efter at advokat A var blevet idømt straf for underslæb til beløb på ca. kr. 300.000, rejst tiltale mod statsautoriseret revisor T efter strfl. § 157 og LSR for i årene 1970-74 uden behørig undersøgelse at have attesteret A’s urigtige indberet-ninger til Advokatrådet angående klienttilsvaret. T, som i 1972 var blevet idømt bøde efter SKL for groft uagtsomt at have forsynet en klients skatteregnskab med revisionspåtegning, og som nu blev fun-det skyldig i grov og gentagen forsømmelse, blev i henhold til strfl.

§ 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, indtil videre frakendt retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor og selvstændig revisorvirk-somhed i øvrigt.

I UfR 1978.404 ØL blev der, efter at en forhandler af spiritus P var idømt straf for omfattende afgifts-og kreditbesvigelser begået over for statskassen i tiden indtil engang i oktober 1973, i marts 1977 rejst til-tale mod T i anledning af, at han i sin egenskab af revisor for P havde udfærdiget en til toldvæsenet i september 1973 indgivet status, som var behæftet med væsentlige fejl, og hvori det var holdt skjult, at P var insolvent. T, hvis forhold blev bedømt som forsætligt, blev fundet skyldig efter spiritusafgiftsloven. T, som ikke var statsautoriseret eller registreret revisor, blev i henhold til strfl. § 79, stk. 1, for to år frakendt retten til at udøve selvstændig revisionsvirksomhed.

I UfR 1999.496 ØL blev en 44-årig revisor som tillægsstraf idømt 60 dages fængsel for dokumentfalsk ved anmeldelse af et aktieselskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ved at have rettet i registrerede op-lysninger. Da der var nærliggende fare for misbrug, blev han frakendt retten til i to år at udøve selvstændig revisorvirksomhed, men ikke til at være ansat i en revisorvirksomhed.

I UfR 2004.1694 ØL (TfK 2004.346 ØL) blev T, som tidligere havde drevet virksomhed som registreret revisor, i 1998 frakendt retten til at udøve selvstændig virksomhed som revisor og være optaget i Revisorregistret i to år. Han havde ikke efter denne periode søgt om optagelse i Revisorregistret igen. T, som nu var fundet skyldig i fuld-byrdede kreditbedragerier til ca. kr. 6,7 mio. og forsøg herpå til ca. kr. 9,9 mio. begået i perioden fra maj 1999 til marts 2001 i forening med fem andre, blev indtil videre frakendt retten til at udøve virksomhed som revisor eller være beskæftiget i en sådan virksomhed og optaget i Revisorregistret, jf. strfl. § 79, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.

Disse domme er omtalt i boks 6 på side 58-59.

TfS 1992.429 VL, TfS 1992.471 ØL og TfS 1998.317 ØL

I TfS 1992.429 VL blev en ejendomsmægler og en statsautoriseret revisor frifundet for skattesvig af særlig grov karakter, men dømt for overtrædelse af SKL, idet de groft uagtsomt foretog fradrag i den skat-tepligtige indkomst for to selskaber, som de beherskede, på grundlag af afskrivninger i et ”sale and lease back” arrangement, hvor inventa-ranskaffelsen ikke blev gennemført. Endvidere skete der rettighedsfra-kendelse efter strfl. § 79, stk. 1-2.

I TfS 1992.471 ØL blev en statsautoriseret revisor anset for skyldig i medvirken til skattesvig af særlig grov karakter, ved at kommanditister kunne reducere deres skat ved afskrivning på vindmøller i Californien, uanset at han var klar over, at vindmøllerne – selv om de var færdige – ikke var tilsluttet elnettet og derfor ikke medførte indkomster for sel-skabet. Han blev anset med 30 dages betinget hæfte og frakendelse af beskikkelse for to år.

I TfS 1998.317 ØL vedrørte sagen skattesvig af særlig grov karakter i


57R&R nr. 1 · 2010

UfR TfS Utrykte domme

UfR 1976.431 ØL TfS 1992.429 VL Østre Landsrets dom af 15. juli 1971

UfR 1977.344 VL TfS 1992.471 ØL Ringsted Rets dom af 11. marts 1982

UfR 1978.263 ØL TfS 1998.317 ØL Københavns Byrets dom af 23. marts 1982 og Østre Landsrets dom af 1. juli 1983

UfR 1978.404 ØL Vestre Landsrets dom af 26. oktober 1990

UfR 1999.496 ØL Vestre Landsrets dom af 1. juli 1992

UfR 2004.1694 ØL (TfK 2004.346 ØL) Østre Landsrets dom af 19. august 1992

Aalborg Rets dom af 22. september 1995 i sag nr. 641/1995

taBel 2: oveRsIgt oveR domme om FRakendelse aF godkendelse som statsautoRIseRet elleR RegIstReRet RevIsoR

forbindelse med benyttelse af fiktive fakturaer til opnåelse af et uberet-tiget skattefradrag med skatteunddragelse på kr. 749.050 til følge. Der blev idømt fire måneders ubetinget fængsel og en tillægsbøde på kr. 500.000 samt en betydelig straf til revisor i forbindelse med rådgive-ransvar og rettighedsfrakendelse.

Disse domme er omtalt i boks 7 på side 60.

Østre Landsrets dom af 15. juli 1971, Ringsted Rets dom af 11. marts 1982, Københavns byrets dom af 23. marts 1982 og Østre Landsrets dom af 1. juli 1983, Vestre Landsrets dom af 26. oktober 1990, Vestre Landsrets dom af 1. juli 1992 samt Østre Landsrets dom af 19. august 1992

I Østre Landsrets dom af 15. juli 1971 havde en revisor foretaget en række ulovlige dispositioner i forbindelse med etablering og drift af en større branchesammenslutning i kommanditselskabsform. Han havde derved overtrådt strfl. §§ 279-80 og blev idømt syv års fængsel og fra-kendt retten til at drive revisionsvirksomhed indtil videre.14

I Ringsted Rets dom af 11. marts 1982 havde en revisor – blandt andet ved salg af fiktive anparter i kommanditselskaber og udstedelse af dækningsløse checks – overtrådt strfl. §§ 279-80 og § 289 for et beløb af kr. 250.000 og blev idømt to års fængsel, en tillægsbøde på kr. 250.000 og rettighedsfrakendelse indtil videre.15

I Københavns Byrets dom af 23. marts 1982 vedrørte sagen en stor entreprenørkoncern.16 Koncernens revisor blev idømt ni måneders fængsel for overtrædelse af strfl. § 155, § 157 og § 296. Byretten fandt, at de begående forhold var af en sådan karakter, at der fortsat var en nærliggende fare for, at tiltalte ville misbruge den særlige tillid og troværdighed, som var knyttet til stillingen som statsautoriseret – eller registreret – revisor. Derimod fandt byretten ikke, at der var til-

strækkelig grund til at frakende retten til i øvrigt at udøve eller deltage i revisionsvirksomhed.

Ankesagen blev afgjort ved Østre Landsrets dom af 1. juli 1983, hvor revisoren for overtrædelse af strfl. § 155 og § 296 (men ikke § 157) blev idømt ni måneders betinget fængsel.17 Med hensyn til fraken-delsesspørgsmålet udtalte landsretten, at tiltalte i over syv år – efter at forholdene blev begået i en begrænset periode over nogle måneder i 1975-76 – havde fortsat sin revisionsforretning, uden at det efter det oplyste skulle have givet anledning til misbrug af nogen art. Det blev derfor fundet betænkeligt at fastslå, at de begåede forhold kunne begrunde en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Der måtte derfor ske frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse efter § 79, stk. 1.

I Vestre Landsrets dom af 26. oktober 1990 havde en statsautoriseret revisor blandt andet udfærdiget groft urigtige erklæringer.18 Han blev idømt 14 dages hæfte og frakendt retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor, herunder retten til at være optaget i Revisor-registeret.

I Vestre Landsrets dom af 1. juli 1992 havde en revisor overtrådt strfl. § 289 ved at have foretaget afskrivninger på inventaret i et kursuscen-ter, selv om inventaret var solgt.19 Han blev idømt en bøde på kr. 1 mio. og fik frakendt retten til at drive revisionsvirksomhed i fem år.

I Østre Landsrets dom af 19. august 1992 blev retten til at udøve revisionsvirksomhed og være optaget i Revisorregisteret frakendt en statsautoriseret revisor for to år.20 Revisoren havde overtrådt SKL ved at have udarbejdet regnskaber til brug ved afskrivninger på drifts-midler i nogle kommanditselskaber, forinden der havde været ind-tægtsgivende virksomhed. Dette gav mulighed for at unddrage ca. kr. 1,2 mio. i skat. Der blev rent faktisk unddraget ca. kr. 850.000. Han blev straffet med 30 dages betinget hæfte og ovennævnte fra-kendelse.


58 R&R nr. 1 · 2010

Boks 6: uFR 1976.431 øl, uFR 1977.344 vl, uFR 1978.263 øl, uFR 1978.404 øl samt uFR 1999.496 øl og uFR 2004.1694 øl (tFk 2004.346 øl)

ufR 1976.431 ølI UfR 1976.431 ØL havde den 59-årige ustraffede revisor T under besøg hos to kunder tilegnet sig checkblanketter, som han derefter udfærdigede med sig selv som modtager og underskrev med vedkommende kundes navn, hvorefter han i vedkommende bankafdelinger fik udbetalt ca. kr. 192.280. T havde endvidere ændret en til ham udstedt check på kr. 200 til kr. 1.200, som derefter blev udbetalt af vedkommende bank. T havde yderligere undladt at føre forretningsbøger. For overtrædelse af strfl. § 172, stk. 1, jf. § 171, § 276 og § 302, blev T idømt fængsel i ét år og ni måneder. I medfør af § 79, stk. 1, blev retten til at udøve selvstændig virksomhed som revisor desuden frakendt T i tre år.

ufR 1977.344 vlI UfR 1977.344 VL havde T, som var registreret revisor, gennem flere år forbrugt penge, som var betroet ham i hans egenskab af forretningsfører for en bagermesterforening, ligesom han havde forsynet foreningens regnskaber med falske revisionspåtegninger. Ved sagens fremkomst var T’s nettotilsvar ca. kr. 63.500, som T havde betalt tillige med påløbne renter. T havde endvidere gjort sig skyldig i skattesvig ved for indkomstårene 1970-74 at have undladt at selvangive honorarer som forretningsfører på i alt ca. kr. 17.000. For overtrædelse af strfl. § 278, stk. 1, nr. 3, og § 172, stk. 1, jf. § 171, samt SKL blev T idømt ubetinget straf af fængsel i seks måneder og en tillægsbøde på kr. 9.000 1 T blev endvidere frakendt retten til at være optaget i Handelsministeriets revisorregister, men ikke retten til at udøve virksomhed som revisor.Det fremgår af denne dom, at byretten blandt andet havde udtalte følgende:’To af rettens dommere finder, at tiltalte i medfør af … [strfl. § 79, stk. 1], bør frakendes retten til indtil videre at udøve virksomhed som revisor samt til at være optaget i [H]andelsministeriets revisorregister.En af rettens dommere finder det absolut ikke påkrævet at frakende tiltalte retten til at udøve virksomhed som revisor, men er i øvrigt enig i at fra-kende retten til optagelse i Revisorregisteret.Der vil være at give dom efter stemmeflertallet.’Det fremgår også af dommen, at landsretten blandt andet udtalte følgende:’Samtlige voterende finder det efter alt foreliggende overvejende betænkeligt at anse det for påkrævet at fradømme tiltalte retten til at udøve virk-somhed som revisor, og tiltaltes frifindelsespåstand i så henseende vil derfor være at tage til følge.’

ufR 1978.263 ølI UfR 1978.263 ØL blev der, efter at advokat A var blevet idømt straf for underslæb til beløb på ca. kr. 300.000, rejst tiltale mod statsautoriseret revisor T efter strfl. § 157 og LSR for i årene 1970-74 uden behørig undersøgelse at have attesteret A’s urigtige indberetninger til Advokatrådet angående klienttilsvaret. T, som i 1972 var blevet idømt bøde efter SKL for groft uagtsomt at have forsynet en klients skatteregnskab med revi-sionspåtegning, og som nu blev fundet skyldig i grov og gentagen forsømmelse, blev i henhold til strfl. § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, indtil videre frakendt retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor og selvstændig revisorvirksomhed i øvrigt. Den af T forskyldte straf blev fastsat til 14 dagbøder på hver kr. 200.Det fremgår af denne dom, at landsretten blandt andet udtalte følgende:’Også efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at det af tiltalte udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen som revisor. Retten har herved ikke alene lagt vægt på karakteren af de nu udviste … forhold, der er begået over en årrække, men også på den omstændighed, at tiltalte ved Københavns byrets dom af 18. september 1972 efter afgivelsen af de to første attestationer i nærværende sag, men forud for afgivelsen af de tre sidste blev straffet for et forhold af beslægtet karakter. Det tiltrædes derfor, at der bør ske frakendelse i medfør af … [strfl.] § 79, stk. 1, … [jf.] § 78, stk. 2. Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold finder landsretten dog at kunne begræn-se frakendelsen til kun at omfatte retten til at udøve virksomhed som … [statsautoriseret] revisor og selvstændig virksomhed som revisor i øvrigt.’

ufR 1978.404 ølI UfR 1978.404 ØL blev der, efter at en forhandler af spiritus P var idømt straf for omfattende afgifts-og kreditbesvigelser begået over for statskas-sen i tiden indtil engang i oktober 1973, i marts 1977 rejst tiltale mod T i anledning af, at han i sin egenskab af revisor for P havde udfærdiget en til toldvæsenet i september 1973 indgivet status, som var behæftet med væsentlige fejl, og hvori det var holdt skjult, at P var insolvent. T, hvis for-hold blev bedømt som forsætligt, blev fundet skyldig efter spiritusafgiftsloven. Henset til den tid, som var for løbet siden den strafbare handlings foretagelse, og til, at P ikke kunne antages ved indgivelsen af nævnte status at have opnået nogen henstand af betydning for statskassens tab, blev den af T forskyldte straf fastsat til hæfte i 40 dage, og under hensyn til, at det drejede sig om en enkeltstående handling, blev straffen gjort betinget.2 T, som ikke var statsautoriseret eller registreret revisor, blev i henhold til strfl. § 79, stk. 1, for to år frakendt retten til at udøve selvstæn-dig revisionsvirksomhed.Det fremgår af denne dom, at byretten blandt andet havde udtalte følgende:’Da tiltalte har optrådt i sin egenskab af revisor, og da det udviste forhold efter sin art og omfanget af det opståede tab må anses som en særdeles alvorlig lovovertrædelse, der begrunder nærliggende fare for misbrug af tiltaltes hverv som revisor, vil anklagemyndighedens påstand om rettig-hedsfrakendelse i medfør af … [strfl. § 79, stk. 1], være at tage til følge, således at tiltalte i … [to] år fra denne doms dato frakendes retten til at udøve selvstændig revisionsvirksomhed.’Det fremgår også af dommen, at landsretten blandt andet udtalte følgende:’Rettens medlemmer er enige om, at forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af virksomheden som revisor, hvorfor det tiltrædes, at retten hertil i medfør af … [strfl. § 79, stk. 1], er frakendt tiltalte for … [to] år.’


59R&R nr. 1 · 2010

ufR 1999.496 ølI UfR 1999.496 ØL blev en 44-årig revisor som tillægsstraf idømt 60 dages fængsel for dokument-falsk ved anmeldelse af et aktieselskab til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen og ved at have rettet i registrerede oplysninger.3 Da der var nærliggende fare for misbrug, blev han frakendt retten til i to år at udøve selvstændig revisorvirksomhed, men ikke til at være ansat i en revisorvirksomhed.Det fremgår af denne dom, at byretten blandt andet havde udtalt følgende:’To dommere finder ikke, at de af tiltalte udviste forhold begrunder en sådan nærliggende fare for misbrug af virksomheden som registreret revisor, at der er tilstrækkeligt grundlag for at frakende tiltalte retten til at drive virksomhed som revisor som påstået af anklagemyndigheden. Disse dom-mere voterer derfor for at frifinde tiltalte for anklagemyndighedens påstand herom.En dommer finder, at de af tiltalte … udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af virksomheden som registreret revisor. Denne dommer voterer derfor for i medfør af … [strfl.] § 79, stk. 1, … at frakende tiltalte retten til at udøve selvstændig virksomhed som revisor og til at være optaget i Revisorregistret i … [to] år. Der findes ikke grundlag for at frakende tiltalte retten i videre omfang.Der afsiges dom efter stemmeflertallet.’Det fremgår også af dommen, at landsretten blandt andet udtalte følgende:’Af de i dissensen i den indankede dom anførte grunde finder landsretten, at tiltalte skal frakendes retten til at udøve selvstændig virksomhed som revisor og til at være optaget i Revisorregistret i … [to] år, medens der ikke findes fuldt tilstrækkeligt grundlag for at frakende tiltalte retten til at arbejde som ansat i en revisionsvirksomhed.’

ufR 2004.1694 øl (tfk 2004.346 øl)I UfR 2004.1694 ØL (TfK 2004.346 ØL) blev T, som tidligere havde drevet virksomhed som registreret revisor, i 1998 frakendt retten til at udøve selvstændig virksomhed som revisor og være optaget i Revisorregistret i to år.4 Han havde ikke efter denne periode søgt om optagelse i Revisor-registret igen. T, som nu var fundet skyldig i fuldbyrdede kreditbedragerier til ca. kr. 6,7 mio. og forsøg herpå til ca. kr. 9,9 mio. begået i perioden fra maj 1999 til marts 2001 i forening med fem andre, blev idømt fængsel i tre år og seks måneder. Under sagen gjorde T’s forsvarer gældende, at T skulle frifindes for en påstand om rettighedsfrakendelse som følge af T’s manglende generhvervelse af retten til at udøve virksomhed som re-gistreret revisor. T blev imidlertid indtil videre frakendt retten til at udøve virksomhed som revisor eller være beskæftiget i en sådan virksomhed og optaget i Revisorregistret, jf. strfl. § 79, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.Det fremgår af denne dom, at byretten blandt andet havde udtalt følgende:’Tiltalte T frakendes i medfør af … [strfl. § 79, stk. 1-2], indtil videre retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være beskæftiget i en så-dan virksomhed samt til at være optaget i Revisorregistret.’Det fremgår også af dommen, at landsretten blandt andet udtalte følgende:’… T [blev] ved Østre Landsrets ankedom af 7. december 1998 frakendt retten til at udøve selvstændig virksomhed som revisor i … [to] år og til at være optaget i Revisorregistret i … [to] år. Landsretten lægger til grund, at T ikke efter udløbet af denne periode har søgt om at generhverve ret-ten til at udøve virksomhed som registreret revisor.Landsretten finder imidlertid ikke, at disse forhold i sig selv udelukker, at der for T i medfør af … [strfl.] § 79, stk. 1, sammenholdt med … [§ 79, stk. 2], kan ske rettighedsfrakendelse som fastsat ved byrettens dom.Karakteren af T’s deltagelse i de forhold, som han er fundet skyldig i, begrunder efter landsrettens opfattelse nærliggende fare for, at T vil misbruge et eventuelt hverv som selvstændig eller ansat revisor. Herefter, og da der foreligger særlige omstændigheder, finder landsretten, at betingelserne for by-rettens rettighedsfrakendelse for T er opfyldt, jf. … § 79, stk. 1, sammenholdt med … [§ 79, stk. 2]. Efter forholdenes karakter, og under hensyn til at T som nævnt tidligere har været frakendt retten til at drive virksomhed som revisor, tiltrædes det, at frakendelsen er sket indtil videre, jf. … § 79, stk. 3.… Frakendelsestiden skal regnes fra landsrettens dom, jf. … § 79, stk. 3.’

Boks 6 FoRtsat

1 Der var dissens for betinget straf og tillægsbøde på kr. 27.000.

2 Der var dissens for ubetinget straf.

3 Denne dom kan sammenholdes med UfR 2004.1694 ØL (TfK 2004.346 ØL).

4 Denne dom kan sammenholdes med UfR 1999.496 ØL.


Aalborg Rets dom af 22. september 1995 i sag nr. 641/1995

I Aalborg Rets dom af 22. september 1995 i sag nr. 641/1995 erkend-te T sig skyldig i omfattende dokumentfalsk og skattesvig over en læn-gere årrække til fordel for klienter. Retten fastsatte straffen til fængsel i otte måneder og en tillægsbøde på kr. 900.000 med forvandlingsstraf i 60 dage, ligesom T blev frakendt retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor og selvstændig revisionsvirksomhed indtil vi-dere. Denne dom er omtalt i boks 8 på side 61.

Sammenfatning

Reglerne om frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor er sammenfattet i boks 9 på side 61.

60 R&R nr. 1 · 2010

Boks 7: tFs 1992.429 vl, tFs 1992.471 øl og tFs 1998.317 øl

tfs 1992.429 vlI TfS 1992.429 VL blev en ejendomsmægler og en statsautoriseret revisor frifundet for skattesvig af særlig grov karakter, men dømt for overtrædel-se af SKL, idet de groft uagtsomt foretog fradrag i den skattepligtige indkomst for to selskaber, som de beherskede, på grundlag af afskrivninger i et ”sale and lease back” arrangement, hvor inventaranskaffelsen ikke blev gennemført. Endvidere skete der rettighedsfrakendelse efter strfl. § 79, stk. 1-2.Det fremgår af denne dom, at byretten blandt andet havde udtalt følgende:’I medfør af … [strfl. § 79, stk. 1-2], frakendes T2 i overensstemmelse med den af anklagemyndigheden nedlagte påstand indtil videre retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor og selvstændig revisorvirksomhed i øvrigt, idet retten finder, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.’Det fremgår også af dommen, at landsretten blandt andet udtalte følgende:’Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at T2 i medfør af … [strfl. § 79, stk. 1-2], er frakendt retten til at udøve virksomhed som statsauto-riseret revisor og selvstændig revisorvirksomhed, men frakendelsen findes alene at burde ske for … [fem] år.’

tfs 1992.471 ølI TfS 1992.471 ØL blev en statsautoriseret revisor anset for skyldig i medvirken til skattesvig af særlig grov karakter, ved at kommanditister kunne reducere deres skat ved afskrivning på vindmøller i Californien, uanset at han var klar over, at vindmøllerne – selv om de var færdige – ikke var tilsluttet elnettet og derfor ikke medførte indkomster for selskabet. Han blev anset med 30 dages betinget hæfte og frakendelse af beskikkelse for to år.Det fremgår af denne dom, at byretten blandt andet havde udtalt følgende:’Da de af T udviste forhold findes at begrunde en nærliggende fare for misbrug af stillingen som revisor, bestemmes det i medfør af … [strfl.] § 79, stk. 1, at retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor … samt til at være optaget i Revisorregisteret frakendes T i … [to] år fra endelig dom.’Det fremgår også af dommen, at landsretten blandt andet udtalte følgende:’Medvirken til skattesvig af den i sagen forekommende karakter omfattende en større kreds af personers skattepligt i to år og med mulighed for skatteunddragelse for et betydeligt samlet beløb må anses for at være et forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen som revisor. Landsretten tiltræder derfor, at retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor … , herunder retten til at være optaget i Revisor-registeret, er frakendt T i … [to] år som sket.’

tfs 1998.317 ølI TfS 1998.317 ØL vedrørte sagen skattesvig af særlig grov karakter i forbindelse med benyttelse af fiktive fakturaer til opnåelse af et uberettiget skattefradrag med skatteunddragelse på kr. 749.050 til følge. Der blev idømt fire måneders ubetinget fængsel og en tillægsbøde på kr. 500.000 samt en betydelig straf til revisor i forbindelse med rådgiveransvar og rettighedsfrakendelse. Fængselsstraffen blev blandet andet fastsat under hensyn til, at T blev anset for selvanmelder.Det fremgår af denne dom, at byretten blandt andet havde udtalt følgende:’Påstanden om rettighedsfrakendelse tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge … . Det bemærkes herved, at T2 i sit erhverv som revisor med henblik på betydelig skatteunddragelse har iværksat skattearrangementet, udfærdiget proformadokumenter og en instruks for bogfø-ringen.’Det fremgår også af dommen, at landsretten blandt andet havde udtalt følgende:’Af de i dommen anførte grunde tiltrædes bestemmelsen om rettighedsfrakendelse.’

4. Fælles regler om bortfald samt fratagelse og fraken-delse af godkendelse som statsautoriseret (eller regi-streret) revisorEr en godkendelse som revisor bortfaldet efter LR § 7, frataget efter § 8 eller frakendt efter § 44, stk. 2, eller strfl. § 79, slettes personen af det offentlige register over godkendte revisorer, det vil sige Revireg, og vedkommende må herefter ikke benytte godkendelsesbeviset og den faglige betegnelse, jf. § 9, stk. 1.21 Ophører årsagen til en god-kendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves fraken-delsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny

sættes i kraft, og personen skal optages i det offentlige register over godkendte revisorer, jf. § 9, stk. 2. Det er dog en forudsætning, at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 6, samt § 4, det vil sige kravet om, at vedkommende skal have bopæl her i landet, et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, kravet om, at vedkommende skal være myndig og ikke må være under værgemål eller samværgemål, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, kra-vet om, at vedkommende ikke må have anmeldt betalingsstandsning og ikke må være under konkurs, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og kravet om, at vedkommende skal være forsikret mod økonomiske krav, som måtte


61R&R nr. 1 · 2010

I Aalborg Rets dom af 22. september 1995 i sag nr. 641/1995 erkendte T sig skyldig i omfattende dokumentfalsk og skattesvig over en længere år-række til fordel for klienter.1 Retten fastsatte straffen til fængsel i otte måneder og en tillægsbøde på kr. 900.000 med forvandlingsstraf i 60 dage, ligesom T blev frakendt retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor og selvstændig revisionsvirksomhed indtil videre. Der var ikke grundlag for betinget straf eller samfundstjeneste. Ved fastsættelsen af straffen tog retten hensyn til, at T ikke havde opnået direkte økonomisk vin-ding, og at T havde medvirket til sagens opklaring samt til den tid, som var forløbet siden den afsluttende afhøring af tiltalte i 1994. De strafbare forhold angik hovedsageligt årene 1980-92.Det fremgår af denne dom, at retten blandt andet udtalte følgende:’Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i over-ensstemmelse med tiltalen.Ved straffens fastsættelse tager retten på den ene side hensyn til de begåede forholds antal og betydelige økonomiske omfang samt til karakteren af forholdene, herunder at de er begået i forbindelse med tiltaltes erhverv som statsautoriseret revisor, og at dispositionernes reelle indhold i vidt omfang er maskeret eller søgt maskeret ved falske eller forfalskede bilag. Retten tager på den anden side hensyn til, at tiltalte ikke selv har opnået en direkte økonomisk vinding og har medvirket ved sagens opklaring samt til den tid, der er forløbet siden den afsluttende afhøring af tiltalte i juli 1994 sammenholdt med det oplyste om tiltaltes personlige forhold. Retten finder under hensyn til overtrædelsernes omfang og karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget, herunder med vilkår om samfunds-tjeneste.…… [T]iltalte [idømmes] en tillægsbøde på 900.000 kr. med en forvandlingsstraf af hæfte i 60 dage.De udviste forhold findes efter deres omfang og karakter at begrunde en nærliggende fare for, at tiltalte vil misbruge sin stilling som statsautorise-ret revisor. Anklagemyndighedens begæring om, at retten til at udøve virksomhed som statsautoriseret revisor og selvstændig revisionsvirksomhed i øvrigt frakendes tiltalte indtil videre i medfør af … [strfl.] § 79, stk. 1, tages herefter til følge.’

Boks 8: aalBoRg Rets dom aF 22. septemBeR 1995 I sag nR. 641/1995

1 Denne dom er tilgængelig i revisors domssamling, som er en del af RevisorBiblioteket. Omtalen af dommen i boksen ovenfor er baseret på omtalen af dommen i denne

domssamling.

Boks 9: RegleRne om FRakendelse aF godkendelse som statsautoRIseRet (elleR RegIstReRet) RevIsoR

RevisornævnetRevisornævnet kan frakende godkendelsen for en periode på seks måneder og indtil fem år eller indtil videre, såfremt en revisor har gjort sig skyl-dig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde. Det samme gælder, såfremt revisors omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at revisor ikke kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde.

domstoleneDen, som udøver en af de i strfl. § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-lingen. Det samme gælder om udøvelse af anden virksomhed, såfremt særlige omstændigheder taler derfor. Frakendelsen sker på tid fra et til fem år regnet fra endelig dom eller indtil videre.Det fremgår af strfl. § 78, stk. 2, at den, som er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2-3, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, samt kravet om, at vedkommende skal deltage i et passende efteruddannelsesprogram, som sikrer, at vedkommende til stadighed vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkeligt højt niveau, jf. § 4, er opfyldt, og at vedkommende ikke har en forfalden gæld til det offentlige på kr. 100.000 eller derover. Såfremt disse betingelser er opfyldt, skal godkendelsen efter anmod-ning på ny sættes i kraft. Der er således tale om et retskrav.22 For en person, som har været uden godkendelse i en årrække, kan kravet

om efteruddannelse efter § 4 erstattes af en særlig prøve efter regler, som fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 9, stk. 3, jf. også efteruddannelsesbekendtgørelsens § 14.

Overtrædelse af blandt andet § 9, stk. 1 (men ikke §9, stk. 2-3), straffes med bøde, jf. § 54, stk. 1.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ved en årrække som udgangspunkt vil være tale om minimum tre år, hvilket svarer til den cyklus, inden for hvilken efteruddannelseskravene skal være opfyldt, jf. FT 2007-8, 2. samling, tillæg A, sp. 4550 ad § 9.

Det fremgår også af disse bemærkninger, at § 9, stk. 3, kun kan


62 R&R nr. 1 · 2010

benyttes af personer, som frivilligt eller ufrivilligt har været ude af er-hvervet som revisor i en årrække, og som ønsker at generhverve god-kendelsen, og at det herved undgås, at godkendte revisorer spekulerer i at undlade at efteruddanne sig, jf. igen FT 2007-8, 2. samling, tillæg A, sp. 4550 ad § 9.

En person, som ikke længere er godkendt som statsautoriseret (eller registreret) revisor, må ikke benytte betegnelsen statsautoriseret (eller registreret) revisor eller sammensætninger eller forkortelser heraf, jf. § 5, stk. 5.

Overtrædelse af blandt andet § 5, herunder stk. 5, straffes med bøde, § 54, stk. 1.

Reglerne om godkendelse efter bortfald, fratagelse eller frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor er sam-menfattet i boks 10.

5. afslutningDenne artikel har omhandlet reglerne om ophør af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor.

Ud over reglerne om ophør af godkendelse som statsautoriseret (el-ler registreret) revisor har artiklen også omhandlet en række domme og afgørelser om ophør af godkendelse som statsautoriseret eller regi-streret revisor.

Artiklen har omhandlet reglerne om bortfald af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor samt reglerne om fratagelse og frakendelse af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor.

Forskellen mellem bortfald samt fratagelse og frakendelse af godken-delse som statsautoriseret (eller registret) revisor består i, at bortfald sker ”automatisk”, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, hvorimod fratagelse kræver en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Revi-sornævnet eller domstolene.

Forskellen mellem fratagelse og frakendelse af godkendelse som

statsautoriseret (eller registreret) revisor består i, at fratagelse blot kræ-ver en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorimod fraken-delse kræver en afgørelse fra Revisornævnet eller domstolene.

ForkortelserBrydensholt-udvalget Justitsministeriets udvalg om økono-

misk kriminalitet og datakriminalitet

Efteruddannelsesbekendtgørelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 1289 af 12. de-

cember 2008 om obligatorisk efterud-

dannelse

Efteruddannelsesvejledningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vej-

ledning af 10. september 2009 om

bekendtgørelse om obligatorisk efter-

uddannelse af godkendte revisorer

Erklæringsbekendtgørelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens be-

kendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008

om godkendte revisorers erklæringer

(erklæringsbekendtgørelsen)

FT Folketingstidende

LR revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni

2008 om godkendte revisorer og

revisionsvirksomheder med senere

ændringer

LRR lov om registrerede revisorer, be-


af lov om registrerede revisorer med

senere ændringer (historisk)

LSR lov om statsautoriserede revisorer, be-


af lov om statsautoriserede revisorer

med senere ændringer (historisk)

Boks 10: RegleRne om godkendelse eFteR BoRtFald, FRatagelse elleR FRakendelse aF godkendelse som statsautoRIseRet (elleR RegIstReRet) RevIsoR

Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft, og personen skal optages i det offentlige register over godkendte revisorer, det vil sige Revireg. Det er dog en for-udsætning, at vedkommende:– Har bopæl her i landet, et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med,– Er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,– Ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,– Er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter LR,– Har deltaget i et passende efteruddannelsesprogram, som sikrer, at vedkommende til stadighed vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige

kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkeligt højt niveau, og– Ikke har en forfalden gæld til det offentlige på kr. 100.000 eller derover.

For en person, som har været uden godkendelse i en årrække, kan kravet om efteruddannelse erstattes af en særlig prøve efter regler, som fastsæt-tes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.


63R&R nr. 1 · 2010

LSRR lov om statsautoriserede og regi-

strerede revisorer, lov nr. 302 af 30.

april 2003 om statsautoriserede og

registrerede revisorer med senere æn-

dringer (historisk)

R registreret revisor

Registrerede revisorer, lov om se ’LRR’

Revisorloven se ’LR’

Skattekontrolloven se ’SKL’

SKL skattekontrolloven, bekendtgørelse nr.

1126 af 24. november 2005 af skatte-

kontrolloven med senere ændringer

Statsautoriserede og registrerede reviso-

rer, lov om

se ’LSRR’

Statsautoriserede revisorer, lov om se ’LSR’

Straffeloven se ’strfl.’

Strfl. straffeloven, bekendtgørelse nr. 1068

af 6. november 2008 af straffeloven

med senere ændringer

TfK Tidsskrift for Kriminalret

TfS Tidsskrift for Skatter og Afgifter

UfR Ugeskrift for Retsvæsen

VL Vestre Landsret

ØL Østre Landsret


Professionel focus på IT til revisorer...IT RevisorIT Revisor er det mest udbredte branchesystem til revisorer i Danmark. Det er der gode grunde til:

Ægte brancheløsning

Total løsning

Focus på revisorer i mere end 35 år

64 R&R nr. 1 · 2010

litteratur

Brydensholt-udvalget (1999): Rådgiveres rolle ved bekæmpelse af økonomisk krimi-

nalitet, betænkning nr. 1379, delbetænkning III, København: Justitsministeriet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009): Vejledning om bekendtgørelse om obligato-

risk efteruddannelse af godkendte revisorer, København: Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen

Johansen, Aksel Runge, Lars Bo Langsted og Niels Anker Ring (2003): Revisorlovgiv-

ningen med kommentarer, 3. udgave, København: Forlaget Thomson

Langsted, Lars Bo (2000): Revisorlovgivningen. Mogens Christensen, Kim Füchsel,

Lars Bo Langsted og Anne Loft (red.): Revision – koncept & teori, 2. udgave,

København: Forlaget Thomson, kapitel 3, pp. 75-208

Langsted, Lars Bo (2008a): Det retlige grundlag for revisors arbejde. Lars Bo Lang-

sted, Paul Krüger Andersen og Mogens Christensen: Revisoransvar, 7. udgave,

København: Forlaget Thomson, kapitel 3, pp. 204-48

Langsted, Lars Bo (2008b): Strafansvaret. Lars Bo Langsted, Paul Krüger Andersen

og Mogens Christensen: Revisoransvar, 7. udgave, København: Forlaget Thom-

son, kapitel 5, pp. 325-412

Revisorkommissionen (2006): Revisorlovgivning – i internationalt perspektiv, be-

tænkning nr. 1478, København: Økonomi- og Erhvervsministeriet

Noter1 Forfatteren ønsker at takke statsautoriseret revisor Poul Erik Olsen fra KPMG for

konstruktive kommentarer. Poul Erik Olsen er medlem af redaktionen og tillige

medlem af Revisornævnet (tidligere Disciplinærnævnet for Statsautoriserede

Revisorer).

2 § 3, herunder stk. 1, herunder nr. 1-3 og nr. 6, blev omtalt i artikel 1, som

omhandlede reglerne om uddannelse, godkendelse og efteruddannelse af stats-

autoriserede (og registrerede) revisorer.

3 Langsted (2008a, p. 213).

4 Langsted (2000, p. 110).

5 Johansen, Langsted og Ring (2003, p. 120).

6. Artiklen er færdiggjort i efteråret 2009 inden udgivelsen af Jensen, Peter Krogs-

lund, Lars Bo Langsted, Poul Erik Olsen og Niels Anker Ring (2009): Revisor-

loven med kommentarer, 4. udgave, København: Thomson Reuters, hvorfor

artiklen henviser til Johansen, Aksel Runge, Lars Bo Langsted og Niels Anker Ring

(2003): Revisorlovgivningen med kommentarer, 3. udgave, København: Forla-

get Thomson.

7 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009, p. 16). Se også Erhvervs- og Selskabssty-

relsen (2009, p. 20).

8 Revisornævnet kan frakendelse godkendelsen for en periode på seks måneder

og indtil fem år eller indtil videre, såfremt en revisionsvirksomheds omdømme

er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at revisi-

onsvirksomheden ikke kan varetage opgaven på forsvarlig måde, jf. § 44, stk. 2.

9 Revisorkommissionen (2006, p. 129).


10 Se også Revisorkommissionen (2006, p. 131).

11 Johansen, Langsted og Ring (2003, p. 293).

12 Et af Revisornævnets medlemmer, som tilsluttede sig flertallets kritik af R, fandt

derimod, at R burde ikendes en sanktion i form af advarsel, irettesættelse eller

bøde, idet sager mod statsautoriserede revisorer – i tilfælde hvor de udviste

forhold gav anledning til at rejse spørgsmål om frakendelse af en revisors beskik-

kelse – i almindelighed burde afgøres af domstolene.

13 Det fremgår også af denne bestemmelse, at der efter samme regel kan ske fra-

kendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i

et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig

offentlig godkendelse, eller en fond.

14 Denne dom er omtalt i betænkning nr. 1379 om rådgiveres rolle ved bekæm-

pelse af økonomisk kriminalitet (Brydensholt-udvalget, 1999, pp. 55-56). Om-

talen af dommen i teksten ovenfor er baseret på omtalen af dommen i denne

betænkning.


pelse af økonomisk kriminalitet (Brydensholt-udvalget, 1999, p. 56). Omtalen af

dommen i teksten ovenfor er baseret på omtalen af dommen i denne betænk-

ning.


pelse af økonomisk kriminalitet (Brydensholt-udvalget, 1999, pp. 57-58). Om-

talen af dommen i teksten ovenfor er baseret på omtalen af dommen i denne

betænkning.

17 Jf. ovenstående note.

18 Denne dom er omtalt i fremstillingen hos Langsted (2008b, p. 395). Omtalen af

dommen i teksten ovenfor er baseret på omtalen af dommen i denne fremstil-

ling.


pelse af økonomisk kriminalitet (Brydensholt-udvalget, 1999, p. 56). Omtalen af

dommen i teksten ovenfor er baseret på omtalen af dommen i denne betænk-

ning.

20 Jf. ovenstående note.

21 § 7 blev omtalt i afsnit 2 ovenfor, som omhandlede reglerne om bortfald af

godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor. § 8 blev omtalt i

afsnit 3.1 ovenfor, som omhandlede reglerne om fratagelse af godkendelse som

statsautoriseret revisor. § 44, stk. 2, og strfl. § 79 blev omtalt i foregående afsnit,

som omhandlede reglerne om frakendelse af godkendelse som statsautoriseret

(eller registreret) revisor.

22 § 3, herunder stk. 1, herunder nr. 1-3 og nr. 6, og § 4 blev omtalt i artikel 1,

som omhandlede reglerne om uddannelse, godkendelse og efteruddannelse af

statsautoriserede (og registrerede) revisorer.

Documents

Ophør af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor – bortfald samt fratagelse og frakendelse