Embed Size (px)
Citation preview
ET
UN
DE
RV
ISN
ING
S-
OG
DE
MO
KR
AT
IPR
OJ
EK
T F
OR
9.-
OG
10
.-K
LA
SS
ER
. T
ILR
ET
TE
LA
GT
AF
DE
T E
TIS
KE
RÅ
D
OM AKTIV DØDSHJÆLP
HAR DU SPØRGSMÅL,
SÅ KONTAKT:
DET ETISKE RÅD
RAVNSBORGGADE 2-4
2200 KØBENHAVN N
TLF. : 35 37 58 33
E-MAIL: [email protected]
INTERNET: WWW.ETISKRAAD.DK
KONTAKTPERSON:
THOMAS LAURSEN, PROJEKTLEDER
Der er en gevinst til de klasser, der indstiller de 17 elever,
som bliver udvalgt til at deltage i Etisk Forum for Unge 2007.
Klassen vinder en fælles tur i biografen. Se mere på side 31.
På bagsiden af hæftet kan du se
en oversigt over projektets forløb.
På side 30 finder du et skema til indstilling af en
elev fra klassen. Skemaetskal først bruges, når hæftet
har været anvendt i undervisningen.
3
Med dette undervisningshæfte søsætter Det Etiske Råd Etisk Forum for Unge 2007.Emnet er AKTIV DØDSHJÆLP. Hæftet børbruges til at starte en engageret debat om liv og død. Centralt er følgende spørgsmål: Bør det være lovligt at få hjælp til at komme af med livet, hvis man lider ubærligt eller er døende?
Projektet starter hos jer, i folkeskolens 9.- og 10.-klasser. Men det afsluttes i marts 2007med et Etisk Forum for Unge: 17 unge fra helelandet mødes for at debattere de mangedilemmaer, aktiv dødshjælp indeholder. I to dage får deltagerne mulighed for at givederes holdninger til kende. Måske er detnetop en repræsentant fra jeres klasse, der bliver én af de 17?
HVORDAN ER HÆFTET BYGGET OP?
Kapitel 1 indeholder historien om en ungfranskmand, der efter en ulykke kom i allemediers søgelys, fordi han indtrængende bad det omgivende samfund om hjælp til at dø. To medlemmer af Det Etiske Råd kommenterer historien.
Kapitel 2 indeholder et indblik i en almindeligarbejdsdag på en intensiv afdeling. Kapitletsøger at give et realistisk indtryk af de sværebeslutninger, der skal tages, når menneskersvæver mellem liv og død. Kapitlet giver ogsåden nødvendige information om forskellen på
at ophøre med behandling og at udføre aktivdødshjælp.
Undervisningshæftets ”arbejdsplads” er ikapitel 3. Det er her, diskussionen skal udfol-de sig – og den hjælpes på vej af konkretehistorier eller ”cases”, der blotlægger etiskedilemmaer og opfordrer til grundig overvejel-se og stillingtagen.
Kapitel 4 er et redskabskapitel, der kort gør rede for nogle af de centrale begreber idiskussionen om aktiv dødshjælp. De to råds-medlemmers kommentarer til historien i ka-pitel to kan også bruges som redskab i dis-kussionen om de enkelte cases i kapitel tre.
HVORDAN KAN HÆFTET BRUGES?
Hæftets emne er relevant i fagene DANSK,SAMFUNDSFAG og KRISTENDOMSKUND-SKAB. Det er oplagt at anvende projektettværfagligt. Aktiv dødshjælp er desuden etvelegnet emne for 9. klassetrins projekt-opgave.
Man kan lade grupper arbejde med hver sincase i hæftet. Sådan forholder det sig ogsåmed de foreslåede opgaver og spørgsmål.Man kan vælge at bruge nogle af dem ellerdem alle. Det vil ofte være lige så givende at lave et produkt i tilknytning til emnet: et teaterstykke, en udstilling, en hjemmeside, et oplæg, en stil.
O M E T I S K F O R U M F O R U N G E
2007
4
I tilknytning til undervisningshæftet
udsender Det Etiske Råd et nyhedsbrev
til læreren. Nyhedsbrevet vil indeholde
supplerende materiale i form af ekstra cases,
interviews, faktuelle oplysninger,
inspiration til opgaver, nyheder af relevans
for emnet og lign.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på:
www.etiskraad.dk.
På www.etiskraad.dkkan man under kategorien
”Etisk Forum for Unge” læse den udtalelse, som de 17 unge vedtog i 2005. Her kan man
også se billeder fra arrangementet.
5
Indledning / 6
Hvad er etik? / 7
Historien om Vincent Humbert / 8
På arbejde med liv og død / 14
Tre cases med opgaver / 19
Nogle etiske begreber / 28
Tilmelding til Etisk Forum for Unge 2007 / 30
Din klasse kan vinde en tur i biografen / 31
K A P I T E L 1
K A P I T E L 2
K A P I T E L 3
K A P I T E L 4
Det Etiske Råds
seneste Etisk
Forum for Unge
blev afholdt i 2005
og handlede
om STAMCELLER
INDHOLD
6
• ER DET ETISK ACCEPTABELT at give aktiv dødshjælp til en person, som er lam, som ikke har smerter, som er frisk i hovedet, men som alligevel ønsker at dø?
• ER DET ETISK ACCEPTABELT at give aktiv dødshjælp til et sygt barn, som ikke selv kan sige, hvad det ønsker, men hvis forældre synes, at barnets liv er uværdigt?
Spørgsmålet om aktiv dødshjælp handler om liv og død. Om selvbestemmelse.Om hvad lidelse er. Og om hvad der er et værdigt liv og en værdig død. Det eretiske spørgsmål, som er relevante for alle.
Måske ved du allerede præcis, hvad der er din holdning til aktiv dødshjælp.Men emnet er fuldt af etiske dilemmaer. Det er DØD OG PINE også. Så i Det Etiske Råd tror vi, at du alligevel vil komme i tvivl om, hvad du skal mene,når du begynder at arbejde med emnet. Og vi håber, at den tvivl vil kaste dig ud i nogle gode diskussioner, hvor du får tjekket, hvor bæredygtige dine argumenter er. Så du bliver klogere både på aktiv dødshjælp og på dine etiskeværdier. Begge dele er vigtigt!
INDLEDNINGDØD OG PINE - om akt iv dødshjælp
7
HVAD ER ETIK?Hvis nogen spørger dig, hvad du synes ermest værdifuldt i dit liv, og hvilke drømme duhar, så vil dine svar handle om, hvad der fordig er et godt liv. Måske elsker du heste-sport, måske holder du mere af at spillecomputer og lave hjemmesider. Måskedrømmer du om at få mange børn,måske er dit højeste ønske at rejse jorden rundt.
Ligegyldigt hvilke interesser ogdrømme du har, så vil de væreudtryk for, hvad du tror, der kanskabe et godt liv for dig og gøredig lykkelig. Etik handler netopom sådanne valg af værdier.Men værdier – det du sætterpris på – handler ikke kunom, hvad der kan gøre DIG
lykkelig. Din egen lykkehænger tæt sammen med,
om ANDRE har det godt.
Etik handler også om, hvordan du tager hensyn til andre, både dine nærmeste ogdem, som du ikke er tæt knyttet til. Ikke kunfordi hensynet til andre bidrager til din lykke,men fordi et eller andet i dig sikkertsiger, at andre i udgangspunktethar lige så meget ret til et godtliv som dig selv.
Etik handler altså om, hvadder er det gode liv, og dethandler om gode relationer – altså hvordan man tagerhensyn til og beskytter andremennesker, levende væsener og naturen.
8
H I S T O R I E N O M
24. SEPTEMBER 2000
På en landevej i Frankrig eksploderer etbildæk. Bilen slingrer og kommer over iden forkerte vejbane. Her brager denind under en modkørende lastbil. I bilensidder 20-årige Vincent Humbert, somer på vej hjem fra sit arbejde sombrandmand. Det voldsomme møde medlastbilen bliver starten på et helt ander-ledes liv for Vincent Humbert. Ved ulyk-ken mister Vincent Humbert førlighedeni arme og ben. Men han mister ogsåsynet, det meste af hørelsen, lugtesan-sen og smagssansen. Vincent Humbertsiger senere, at det var den 24. septem-ber, hans krop døde.
24. SEPTEMBER 2003
Præcis tre år efter ulykken udførerVincents mor den sværest tænkeligehandling. Det er på hospitalet i dennordfranske by, Bergh-sur-Mer. MarieHumbert sprøjter en stor dosis sove-midler ind i det drop, som leder væskeind i hendes søn. Meningen er, at sove-midlerne skal få Vincent Humbert til atdø. Men det lykkes ikke. I stedet for atsove helt ind, havner Vincent Humbert i koma.
I MELLEMTIDEN
I de tre år mellem ulykken og morenssvære beslutning, havde Vincent et ved-varende ønske om at dø. Efter ulykkenlå han i koma i ni måneder, og han våg-nede op til smerter og en krop, der nuikke var andet end et vedhæng. Medtiden lærte han at bevæge sin tommel-finger så meget, at han kunne pege påbogstaver og dermed kommunikere.Han ønskede at dø på en årsdag forulykken.
Vincent Humbert blev kun 23 år
gammel. Alligevel kom hans
død på en måde for sent.
K A P I T E L 1
VINCENT HUMBERT
�
Citater og materiale til kapitel 1er hentet fra bogen “Je vousdemande le droit de mourir”(Jeg spørger dig om retten til at dø) af Vincent Humbert ogFrédéric Veille.
9
”Jeg har ingen smagssans,
og jeg spiser ikke længere.
Jeg ligger i min seng næsten
hele tiden. Om morgenen vasker demig. Klæder mig på. Sætter mig i min lænestol og binder mig, så jeg ikke falder ned. Mine arme er placeretpå bløde armlæn, og så venter jeg. Jeg venter på, at dagen går”
MBERT
”Sæt dig en smule i mit sted. Luk øjne-ne og læg dig som mig på en seng, menhelt sammenkrøbet, for denne seng erikke stor nok. Forestil dig, at alle dineled gør ondt, og at du ikke kan gørenoget ved det. At smerten er inde i digog på alle tænkelige måder. Uansethvad du gør, vil smerten være der, om ti minutter, om en time. Forestil dig, atnoget irriterer dig i din hals, og du ikkeen gang kan synke dit spyt. Forestil dig,at du får for lidt luft. At du føler, den luftdu indånder, ikke passer til din krop.”
Det var i starten umuligt for MarieHumbert at ønske sin søn død. MenVincent blev roligere og mere glad, dahun alligevel lovede at ville hjælpe hamtil at dø.
Vincent Humbert kæmpede i tre år forat få adgang til aktiv dødshjælp. Ved atpege på bogstaver med sin tommelfin-ger, skrev han endda et brev til denfranske præsident Jacques Chirac. Han bad Chirac om at få retten til at dø. I brevet skrev han blandt andet, at hanønskede at dø for sin egen skyld, menogså for morens skyld. For MarieHumbert havde lejet et værelse i nær-heden af hospitalet for at kunne væretæt på sin søn. Hun arbejdede morgenog eftermiddag for at kunne betale denekstra leje, og Vincent var nervøs for, atmoren ikke kunne holde til det i læng-den. Men han fik afslag fra Chirac. For i Frankrig er det, som i Danmark, ulov-ligt at udføre aktiv dødshjælp.
31. SEPTEMBER 2003
Frédéric Chaussoy er Vincents læge.Han frakobler den respirator, som
Vincent har været tilkoblet i deseks dage, der er gået, siden
morens sovemidler sendteham i koma. Ved frakoblingengisper Vincent Humbert eftervejret. Lægen sprøjter først etbedøvende middel ind i Vin-cents årer, og derefter et mid-del, der får hjertet til at stoppe.
Vincent Humbert fik en tidlig
død. Men dog, set med hans egne øjne,3 år for sent.
Lægen har siden forklaret, at VincentHumbert sandsynligvis ville være våg-net op fra sin koma og vendt tilbage tilsin tidligere tilstand, hvis han ikkehavde givet ham den dødelige indsprøjt-ning. Siden Vincent Humberts død erfransk lovgivning ændret sådan, atlæger har bredere beføjelser til at af-bryde livsforlængende behandling foruafvendeligt døende mennesker. Dethavde dog ikke hjulpet Vincent Hum-bert. For han var ikke døende. Han varstærkt handicappet, men han kunnemåske have levet mange år endnu.
I januar 2006 valgte den franske ankla-ger at frafalde tiltalen mod lægen ogVincent Humberts mor, på grund af detpsykologiske og mediemæssige pres,de var udsat for. Dermed kommer deringen retssag. Men moren er utilfredsmed begrundelsen, fordi hun fastholder,at hendes handling var velovervejet ogikke udtryk for et mediemæssigt pres.
10
11
”Da jeg først havde lovet, at jeg villehjælpe ham, blev han et helt andetmenneske. Han blev glad, næstensorgløs. Han begyndte igen at fortælle mig vittigheder, ligesom i gamle dage. Jeg troede næsten, at han alligevel kunne affinde sig med at leve som handicappet, men da jeg nævnte det for ham, blev han vred og troede, jeg villesvigte ham”.
Marie Humbert til Kristeligt Dagblad 26. november 2004
”Han sagde, at han havde elsket livet alt for
meget til at kunne affinde sig med at leve på
denne måde. Og han blev vred på mig, når jeg
forsøgte at sige til ham, at han ikke skulle
tænke på at dø, og at det nok skulle gå. ”Hold
op med at sige det vrøvl. Hvis du bliver ved,
kan du lige så godt blive væk”, sagde han til
mig. Hans smerter var uudholdelige, og han
sagde til mig, at hvis jeg elskede ham, ville
jeg hjælpe ham”.
Marie Humbert til Kristeligt Dagblad 26. november 2004
12
Ole Hartling og Klemens Kappel er medlemmer af Det Etiske Råd.
De forstår begge Vincent Humberts ønske om at dø, og de mener,
at morens handling var etisk acceptabel. Men en god handling
er ikke nødvendigvis en handling, der bør være lovlig.
Hvordan det kan være, kan du blive lidt klogere på, hvis du læser
de følgende spørgsmål og svar.
HANDLING
OLE HARTLING er læge og formand for Det Etiske Råd. Han er mod-stander af at lovliggøre aktiv dødshjælp. Det er et hovedargument for Ole Hartling, at selvbestemmelse i dette spørgsmål af forskellige grundebliver en illusion. Han mener også, at en lovliggørelse er overflødig, fordi det med de nuværende regler er muligt at sikre en god omsorg for døende mennesker.Læs mere om negative følgevirkninger og glidebaner side 29.
KLEMENS KAPPEL er filosof og medlem af Det Etiske Råd. Han mener,det burde tillades for læger at yde aktiv dødshjælp på begæring til patienter, som er fornuftshabile, og som er døende. Et hovedargumentfor Klemens Kappel er, at samfundet ikke her bør hindre menneskersmulighed for selvbestemmelse. Men han er i tvivl, om aktiv dødshjælpkan blive et tilbud for mennesker som Vincent Humbert, der ikke i forvejen er døende.Læs mere om begrebet selvbestemmelse side 28.
E N G O D , M E N U L O V L I G
13
Hvad ville du gøre, hvis det var dig,der vågnede op som Vincent Humbertefter ulykken?
KLEMENS KAPPEL:
”Jeg tror, jeg ville gøre det samme, somVincent Humbert prøvede på. Og faktiskmed de samme begrundelser, somVincent Humbert giver udtryk for. Dels ville jeg synes, at mit eget liv varfor trist i den situation, og dels ville jeggive mine pårørende en mulighed for atkomme videre.”
OLE HARTLING:
”Spørgsmål af typen ’hvis jeg var dig’ eraltid vanskelige. Man har hørt folk sige,at ’hvis jeg bliver blind, så vil jeg ikkeleve mere’. Og når de så bliver blinde,så vil de godt leve mere. Men VincentHumberts ønske er fuldt forståeligt. Det er akkurat det, der gør historienvedkommende. Ingen af os kan sige osfri for at komme i en situation, hvor viønsker at dø, eller hvor det måske ermedlidenhedsdrab, vi vil udføre.”
Hvordan vurderer du Marie Humbertshandling?
OLE HARTLING:
”Jeg kan godt forstå, at når morenmøder så stor lidelse, kommer hunderud, hvor hun stiller sig spørgsmålet:’Skal jeg nu dræbe min egen søn?’. Jeg kan godt se, at det må være uende-ligt svært. Men jeg kan også forstå, athun ser det som en kærlighedsgerning.Derfor forstår jeg hendes handling. Ogdet er jo også derfor, medlidenhedsdrabdømmes mildt efter omstændighederne.Det er det altid blevet, hvis det er sådan,at omstændighederne er så forståelige,som det er tilfældet her.”
KLEMENS KAPPEL:
”Det undrer mig egentligt, når MarieHumbert siger, hun ikke kan ønske sinsøn død. Skal det virkelig tages heltbogstaveligt? Det er klart, hun ikke kanønske sin søn død, hvis alternativet er, at Vincent Humbert er sund og rask.Men når nu situationen er, som den er? Jeg tror, de fleste forældre i sådan ensituation ville sige: ’Jo, jeg ønsker fak-tisk, han dør’. Altså givet, at han har detså dårligt som beskrevet, og at han såutvetydigt gennem lang har givet udtrykfor, at han gerne vil dø.”
Det mislykkes for Marie Humbert atudføre aktiv dødshjælp. Kan samfundetgøre noget for, at pårørende ikke havner i den slags situationer?
KLEMENS KAPPEL:
”Man kunne jo ønske sig, hun havde fåetbedre instruktion. Hvis man havde vis-hed for, at der var en bred gruppe af til-fælde som Vincent Humberts, så skulleman sikre, at folk kunne få passendeinstruktion. Så de var sikre på, det ikkemislykkedes. Eller en læge skulle gøredet. Men jeg ved ikke rigtigt: Hvis det varmig selv og et af mine børn var i denforfærdelige situation, så ville jeg synes,det var svært at gøre det. Men hvis detalligevel skulle gøres, kan det godtvære, jeg ville foretrække selv at tagedet på mig.”
OLE HARTLING:
”Jeg tror ikke, man kan hindre kærlig-hedsgerninger af den her art. Det er ligemeget, hvilken lov vi har. Om der så vardødsstraf for det. Når man handler ikærlighed, vægter man ikke følgerne.Det, der er værd at spørge om, er: Hvordan hindrer man, at alle mulige
pårørende gør det – altså ikke kun pårørende som Marie Humbert. Det eret problem, hvis det ikke fastholdes istraffeloven, at det er strafbart at tageandres liv. Så har man et problem med,at andre måske gør det med andremotiver og af andre grunde.”
Skal aktiv dødshjælp være tilladt?
OLE HARTLING:
”Jeg vil langt foretrække et samfund,som bedømmer det egentlige medliden-hedsdrab mildt, frem for et samfund,der legaliserer aktiv dødshjælp eftervisse regelsatte betingelser. Det er fordi,jeg ikke tror, det kan håndteres. Men deter også fordi, det er en illusion at tro,man har løst lidelsens problem ved atindføre aktiv dødshjælp. Vi kommer ikkeaf med lidelsen. Og aktiv dødshjælp viltværtimod skabe for mange negativefølgevirkninger for læger og patienter.”
KLEMENS KAPPEL:
”Jeg er i tvivl om, hvad den bedste lovgivning for tilfælde som VincentHumberts er. Er det den nuværende lov,hvor det er forbudt, men hvor handlin-gen straffes mildt? Eller er den bedstelovgivning én, der tillader aktiv døds-hjælp i de her situationer? Jeg er åbenover for sidste mulighed, uden at væreafklaret. Jeg mener, der er nogle situa-tioner, hvor aktiv dødshjælp burde lega-liseres. Men det er alligevel en misfor-ståelse at tro, at hver gang der optræderet svært menneskeligt problem, så erder et eller andet lovgivningsmæssigteller samfundsmæssigt fix, der kan løse det.”
14
K A P I T E L 2
15
På hospitalsgangen er julehjerternehængt op med symmetrisk nøjagtighed. I én af stuerne bag vinduerne med de buttede julehjerter er Helle i gang med sit arbejde. Hun er sygeplejerske påintensivafdelingen ved Aabenraa Sygehus,og det er tidlig morgen en helt almindeligarbejdsdag. Hun er i gang med at doseremedicin til en patient. Patienten har en blåtube i munden. Den blå tube er tilkobleten respirator, som trækker vejret forkvinden, der er blevet indlagt med hjerte-stop samme morgen klokken 05.30.Sygeplejerskerne venter på, at en lægeskal komme og undersøge kvindens hjerte med en skanner.
Helle siger, at kvindens tilstand er uforud-sigelig lige nu. Hun kan blive dårligere ogdø trods maksimal behandling. Hun kanmed tiden blive helbredt. Eller hun kanende i et længere forløb, hvor lægerne tilsidst afslutter behandlingen, fordi denikke fører til bedring af hendes tilstand.
AT STOPPE BEHANDLINGEN
I Danmark kan læger beslutte at afbrydeden livsforlængende behandling af enpatient, der er uafvendeligt døende. Det erlægens ansvar at vurdere, om behandlin-gen ikke længere er til gavn for patientenog derfor bør afbrydes. En døende patienthar også ret til smertelindring. Derfor harlægen mulighed for at skrue op for smer-testillende eller beroligende midler, selv-om det medfører, at patienten dør tidlige-re, end han ellers ville have gjort. Endeligkan enhver patient, der er ved sine fuldefem, beslutte sig for, at en behandlingskal ophøre.
Alt dette er inden for lovens grænser. Menuden for lovens grænser falder de hand-linger, man kalder for aktiv dødshjælp. Enlæge må ikke give en sprøjte med det for-mål at tage livet af patienten. Heller ikkeselvom patienten beder nok så meget omdet. Hvis en læge alligevel gør det, vil haneller hun blive sigtet efter straffelovensparagraf om drab på begæring.
En patient er uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dageeller uger trods anvendelse af debehandlingstilbud, der er til rådighed.Det er en rent lægefaglig vurdering at tage stilling til, om patienten eruafvendeligt døende.
På sygehuse træffes hver dag
beslutninger om liv og død.
Også selvom aktiv dødshjælp
er ulovlig. Læs her om en
sygeplejerskes hverdag.
LIV OG DØDP Å A R B E J D E M E D
�
16
Helle oplever jævnligt patientforløb,hvor en læge beslutter at stoppe respi-ratoren hos en patient, der er døende.Hun oplever også, at der bliver skruetop for smertestillende medicin med deneffekt, at patienten er smertefri og livetevt. forkortes.
Hun fortæller, at en 85-årig kvinde blevindlagt med en blodprop i benet. Hviskvinden skulle overleve på længere sigt,var det nødvendigt at amputere benet.Men på grund af kvindens alder og dår-lige helbred, vurderede lægerne, at hunikke ville kunne klare operationen ogisær den bedøvelse, som operationenkræver.
”Derfor skruede vi i stedet op for detsmertestillende”, siger Helle, ”for detGØR meget ondt at have sådan et ben,der egentlig skulle amputeres. Densmerte ønsker man ikke at udsættenogen for. Der gik knap en time, sådøde hun uden smerte”.
ER PATIENTEN KLAR I HOVEDET?
Men hun følger også patienter, hvorbehandlingen virker langtrukken. ”Detsværeste at opleve”, fortæller Helle, ” ersituationer, hvor patienten selv kan give
udtryk for, at han ønsker en behandlingafbrudt, og man så alligevel fortsætterbehandlingen”. Det sker, blandt andetfordi der kan opstå tvivl om, hvorvidtpatienten er ”relevant”, som det hedder ilægejargon. Det vil sige, om patientener klar i hovedet og for eksempel for-står konsekvensen af, at respiratorenfrakobles.
Et eksempel er en 75-årig mand, derblev indlagt med svære kvæstelser efteret færdselsuheld. Konen var med i bilenog døde få dage efter uheldet. I løbet afsin 14 dage lange indlæggelse udtryktemanden flere gange i sine bevidsteperioder et ønske om at få lov til at dø.Én gang river manden respiratortubenud af munden.
Men lægerne besluttede, at respiratorenskulle tilsluttes igen. De mente, at pati-enten var så påvirket af bedøvende ogsmertestillende medicin, at man ikkekunne vide, om han var klar over kon-sekvensen af at indstille respiratorbe-handlingen. Omvendt var Helle og hen-des kollegaer overbeviste om, at man-den forstod konsekvenserne og oprigtigtmente, hvad han gav udtryk for. På ind-læggelsens 13. dag beslutter en læge
17
dog at efterkomme patientens ønskeom at stoppe respiratorbehandlingen.Patienten døde dagen efter.
LIV ELLER DØD
”Den er 15 procent”. En læge er an-kommet med et stort skanningsappa-rat på hjul. Han har ført skannings-hovedet frem og tilbage over den ældrekvindes bryst. På skærmen kan hanse, at hjertet kun yder 15 procent i for-hold til det normale, som er ca. 60 pro-cent. Han kan se, at den ældre kvindeshjertestop skyldtes en stor blodprop ihjertet.
De første timer har sygeplejerskerneholdt kvindens kropstemperatur ned-kølet til ca. 33 grader. Det har de gjort,fordi hjertestoppets skadevirkningerpå hjernen begrænses, når krops-temperaturen er lav. Men til gengældhar et så dårligt hjerte ikke godt af ennedkølet kropstemperatur. Da lægenbeder sygeplejerskerne stoppe ned-kølingsbehandlingen, har de alleredegjort det.
To læger beslutter i samråd, at denældre kvinde skal flyttes til OdenseUniversitetshospital. Kvinden er kun i
60`erne, og hun har aldrig haft alvor-lige sygdomme før. Derfor går mannaturligvis hele vejen med hende.Hvad skulle der til, for at behandlingeni denne situation blev stoppet? ”Be-handlingen ville måske være stoppet,hvis der havde været tale om en 85-årig eller ældre, som ikke havde nogetaktivitetsniveau derhjemme, som varlungesyg eller havde andre helbreds-mæssige problemer oveni hjertestop-pet”, siger Helle.
LIVSKVALITET
Det er læger, der beslutter, hvad derskal ske med behandlingen af døendepatienter, der ikke selv kan give deresinformerede samtykke. Men det sker iet samarbejde med pårørende ogsygeplejersker. Det er en beslutning,som indeholder mange kompliceredeovervejelser.
På den ene side er der de spørgsmål,der handler om livskvalitet: Hvilket livhavde patienten før indlæggelsen, oghvilket liv vil han få i den sidste tid,hvis behandlingen fortsættes? På denanden side er der det rent medicinskespørgsmål: Hvilke chancer er der for,at behandlingen virker, fordi patienten
med behandlingen kan overleve i væs-entligt længere tid eller få det væsent-ligt bedre?
Helle fortæller, at hun tænker på, hvil-ket liv patienten har haft, når hun skalvurdere, om hun synes, en behandlingbør stoppes. Til hverdag lytter hunogså til de pårørendes udsagn om,hvordan patientens liv var før indlæg-gelsen. Men her får hun subjektivevurderinger, som kan være svære athåndtere: ”Jeg oplever situationer, hvor de pårørende har vidt forskelligemeninger. Den ene siger, at den sygesidder i stolen hele tiden og ikke kanandet end at gå fra stolen til sengen.Den anden siger, at han er aktiv, fordihan spiller kort og kommer lidt ud ihaven”. Blandt andet derfor ser Hellemest på det objektive: Hvordan reage-rer patienten på behandlingen.
Hun fortæller også, at de pårørendeofte er lettede, når de får at vide, at deter lægens ansvar at tage stilling til, ombehandlingen skal ophøre. De trornemlig tit, at det er dem, der skal afgø-re, om de vil trække stikket ud. ”Jeg vilikke sige, der falder en sten fraderes hjerte, men de udtrykker �
18
sådan ’pyh ha, det skal vi ikke tage stil-ling til’. For det ville jo også være enbeslutning, de skulle leve med resten afderes dage”.
GRÅZONEN
I sin redegørelse om ”Behandling afdøende” anbefaler Det Etiske Råd, at deter lægen, der skal have det fulde ansvarfor beslutninger om den medicinskebehandling af en døende, når dendøende ikke selv er i stand til at sige sin mening.
Men det er jo bedre, hvis det faktisk ermuligt at få den døendes egen meningat vide. Ifølge Helle er dét også en afgrundene til, at man helst bedøver patienter så lidt som nødvendigt. Det giver større chancer for, at man pået tidspunkt i forløbet kan tale med patienten.
Men situationen kan stadig være sværat afgøre, selv hvis patienten giver ud-tryk for, at han ønsker behandlingenafsluttet. For som nævnt kan der blandtdet behandlende personale være uenig-hed om, hvorvidt patienten er klar nok ihovedet til at træffe beslutninger.
Hvis en patient beder om at få stoppetsin respiratorbehandling, har en læge
pligt til at følge patientens ønske. Detfremgår af Lov om patienters retsstil-ling. Hvis patienten ville kunne leve ilængere tid med respiratorbehandlin-gen, vil lægen dog samtidig risikere atovertræde Straffelovens bestemmelseom drab på begæring, hvis han følgerpatientens ønske. Det Etiske Råd haranbefalet, at lovgivningen præciseres,så patientens ret til at få afbrudt enbehandling gælder for både uafvendeligtdøende og ikke uafvendeligt døende.”Lægen må ikke kunne udsættes fortvivl om, hvorvidt det faktisk er lovligt at efterkomme patientens retmæssigeønsker”, siger Det Etiske Råd.
HVAD MENER DU?
Det Etiske Råd anbefaler altså, at rettentil at stoppe behandling gøres tydelige-re. Men Det Etiske Råd fraråder lovlig-gørelse af egentlig aktiv dødshjælp.Forestil dig, at du er en læge, der skalbeslutte, om behandlingen af enbevidstløs og døende patient skal stop-pes med den konsekvens, at patientendør kort efter. Forestil dig bagefter, at du er en læge, der skal give en dødeligsprøjte til en døende patient, der harbedt om hjælp til at dø. Hvad er svæ-rest? Er der forskel på de to situationer?Det mener Det Etiske Råd. MEN HVADMENER DU SELV?
19
(Alle cases i dette kapitel er f ikt ive)
K A P I T E L 3
T R E C A S E S M E D
OPGAVER�
William Shakespeare (1564–1616)
William Shakespeare arbejdede som professionel skue-spiller i London i slutningen af 1580erne. Han bliver giftmed Anne Hathaway i 1582. Parret får tre børn: DatterenSusanna og tvillingerne Hamnet og Judith.
Shakespeare får en skuespiller- og forfatterkarriere iLondon fra slutningen af 1590’erne. Således stammerblandt andre ”Romeo og Julie” og ”Richard II” fra årene i slutningen af 1590’erne.
Med The Chamberlain’s Men optrådte Shakespeare fleregange for Dronning Elizabeth. Han var i sin samtid be-undret og populær for sine stykker.
I 1611 lagde William Shakespeare teaterverdenen bag sigog flyttede tilbage til Stratford. Her døde han den 23. april1616 på sin 52 års fødselsdag.
(”What ! do you tremble? are you all afraid?Alas ! I blame you not, for you are mortal,And mortal eyes cannot endure the devil”)
“I skælver? I er allesammen bange?
Jeg dadler ingen; I er dødelige,
og dødeliges blik er sky for djævlen. ”
FRA “RICHARD III”
Astrid og Viktor har lige fået deresførste barn – en datter, som hedder Ada.Ada har rygmarvsbrok. Rygmarvsbroker en misdannelse af ryghvirvlerne,som kan give flere forskellige handicap.I de lette tilfælde giver sygdommenmåske bare en let trækken på benene. I de svære tilfælde betyder sygdommen,at barnet vil komme til at sidde i køre-stol og være helt afhængig af andreshjælp. Ofte har børn, der er født medrygmarvsbrok, også andre sygdomme.For eksempel vand i hjernen, der kangive hjerneskade.
Astrid og Viktor har en samtale med enlæge på hospitalet. Han fortæller, at Adahar et af de svære tilfælde af rygmarvs-brok. Hun har en udposning på ryggen(det, man kalder en brok), som ikke erdækket af hud. Det betyder, at hun er ihøj risiko for at få alvorlige infektioner.Og derfor vil man normalt anbefale athun bliver opereret med det samme.Det er en operation, der vil vare op til 8timer. Men Ada har også vand i hjernen,som tyder på svær hjerneskade. Og hun
C A S E 1
ANMODNING
20
D Ø D S H J Æ L P U D E N
har andre misdannelser, der ligeledesvil kræve operation.
Lægen fortæller nu Astrid og Viktor, atman en gang imellem vælger alligevelikke at udføre operationen med detsamme. Selvom det øger risikoen for,at barnet vil få infektioner, som detkan dø af. Det vælger man især, hvisbarnet også er født med flere andremisdannelser og langtidsprognosenfor barnet derfor ikke er god. Hvisbarnet er meget, meget sygt, kan manvurdere, at det vil give endnu merelidelse at begynde et langvarigtbehandlingsforløb med den ene ope-ration efter den anden. At det mestnådige måske alligevel er IKKE atoperere. Også selvom man, når manundlader operation, øger risikoen for,at barnet vil dø i løbet af kort tid.
Astrid og Viktor skal i fællesskab medlægen træffe beslutning om, hvorvidtAda skal opereres med det samme,eller man vil vente og se tiden an. Hvishun overlever den første tid, kan man
så operere hende derefter. Resultatetkan på lang sigt blive lige så godt,som hvis hun var blevet opereret ligeefter fødslen.
Astrid og Viktor siger, at de ikkeønsker, at Ada skal igennem mange,lange operationer, der alligevel ikke vilgive hende et godt og værdifuldt liv.Men de ønsker heller ikke, at manbare lader naturen gå sin gang. De serfor sig, at når hun ikke bliver opereret,så vil hun få infektioner og smerter ogtil sidst dø. Det er de også bange for,og det vil heller ikke være godt forhende. Astrid og Viktor vil derforgerne have, at Ada får aktiv døds-hjælp.
Lægen siger, at han godt kan forstå, atde har det ønske. Men at det ikke er etønske, han har magt til at opfylde fordem. Man kan undlade at behandle,hvis en behandling er udsigtsløs ellerikke vil gavne. Det er lovligt i Dan-mark. Men man kan ikke give aktivdødshjælp.
NG “Kom nu kun, kom nu kun, død!Svøb mig ind i dit sørgeslør. Fly min sjæl, fly fra livets nød;”FRA “HELLIGTREKONGERSAFTEN”
(”Come away, come away, death,And in sad cypress let me be laid”)
22
OPGAVER
ROLLESPILLav et rollespil. Forestil jer, at forældrene taler med en hospitalspræst,der søger at trøste og samtidigt forklare, hvorfor aktiv dødshjælp ikke eren mulighed.
Inden selve øvelsen kan I i klassen diskutere, hvilke synspunkter, mankan have. Det giver dem, I har valgt som skuespillere, nogle forskelligeargumenter at arbejde med. Til inspiration kan I måske bruge nogle af deetiske begreber, der står i kapitel 4. Og I kan læse faktaboksene på næsteside, DØDSHJÆLP UDEN ANMODNING og DØDSHJÆLP TIL SYGE BØRN.
I kan overveje at bruge dubleanter i øvelsen. Bag hver af skuespillerneplacerer I ekstra skuespillere, som overtager rollen, hvis de forreste skuespillere løber tør for replikker, eller hvis dubleanterne i øvrigt hargode idéer til, hvordan øvelsen kunne udvikle sig.
ESSAYSkriv et essay om, hvad du synes, der er det etisk rigtige at gøre i historien om Ada.
Forestil dig eksempelvis, at du er en læge, der skal stoppe en behandlingmed den konsekvens, at patienten dør kort efter. Forestil dig så, at du eren læge i Holland, der skal yde aktiv dødshjælp. Hvad er sværest? Hvad er den etiske forskel?
Husk at begrunde dine holdninger.
23
I debatten om dødshjælp tales der om, hvorvidtet menneske bør have ret til dødshjælp, når deter det, den pågældende ønsker. Det et altså ar-gumentet om selvbestemmelse, der står centralti diskussionen.
Men i historien om Ada er det ikke selvbestem-melsen, der er forældrenes argument for atønske dødshjælp til Ada. For Ada kan jo ikke selv sige, hvad hun gerne vil. Det er ønsket om at undgå lidelse, der er forældrenes argument.Eller måske snarere ønsket om at undgå, at Ada lever et dårligt liv – for det er nemlig ikkehelt sikkert, at Ada faktisk lider i fysisk forstand.I Danmark har vi gode muligheder for at smerte-lindre.
Men kan man acceptere dødshjælp, hvis døds-hjælpen ikke er på anmodning fra den person,det drejer sig om?
Hvis dødshjælp ikke nødvendigvis skal finde stedpå anmodning fra den person, der lider ellerlever et ”uværdigt liv”, hvor går så grænsen for,hvem man som pårørende kan søge om at fåtaget livet af? Er der for eksempel etisk forskelpå, om dødshjælpen gives til et spædbarn somAda eller til et stærkt handicappet barn, der er 1 år gammelt eller 3 år gammelt eller 15 årgammelt? Eller hvad nu hvis pårørende mener,at deres gamle, demente farfar ikke har glæde afsit liv og ønsker at dø? Skal de så have mulighedfor at få udført dødshjælp på hans vegne?Selvom farfaren ikke selv kan sige, hvad hanmener?
Modstanderne mod dødshjælp taler nogle gangeom, at tilladelsen til dødshjælp kan blive ”en
etisk glidebane”. Det, de mener, er, at hvis manførst giver tilladelse til dødshjælp ud fra ønsketom at undgå, at mennesker lider unødigt ellerlever et liv med dårlig livskvalitet, så er der plud-selig mange flere situationer, end dem, manoprindeligt havde i tankerne, som argumentetom at undgå lidelse og mangel på værdighedogså kunne passe på. Pludselig drejer det sigikke længere ”bare” om de meget syge og uaf-vendeligt døende. Pludselig er spørgsmålet omdødshjælp også aktuelt for eksempel for småbørn og hjerneskadede voksne og ældre de-mente. For i mange tilfælde lider de også. Ellerde kan siges at leve et uværdigt liv, selvom demåske ikke lider i fysisk forstand. Frygten er, aten tilladelse til dødshjælp på anmodning snart vil udvikle sig til dødshjælp uden anmodning. Og så er man ude på en etisk glidebane.
”Nej, man er ej”, siger nogle tilhængere af døds-hjælp: ”Det er ikke nødvendigvis uetisk at yde enperson dødshjælp, selvom den pågældende ikkeselv har bedt om det. Tværtimod er det i visse tilfælde barmhjertigt – og det etisk rigtige atgøre”. Tilhængerne siger også, at de har tillid til,at lovgiverne og sundhedsvæsenet vil være istand til at sikre, at dødshjælp kun bliver givet tilmennesker, for hvem livet er så fuldt af ubærliglidelse eller mangel på værdighed, at det ikkelængere ER et liv. Andre tilhængere af dødshjælper ikke tilhængere af at give dødshjælp udenanmodning fra den, der skal dø, men kun til uafvendeligt døende, der er i stand til at bede om dødshjælp. De mener til gengæld godt, atman kan opretholde en praksis, så aktiv døds-hjælp kun gives til de patienter, der udtrykkeligtbeder om det.
D Ø D S H J Æ L P U D E N A N M O D N I N GE N G L I D E B A N E ?
”Al nød og skræk ogunder og forvirring harher sin bolig. Himlensmagter føre os ud afdette frygtelige land!”FRA “STORMEN”.
(”All torment, trouble, wonder, and amazementInhabits here: some heavenly power guide usOut of this fearful country!”)
F A K T A
DØDSHJÆLP TIL SYGE BØRNI Holland er det lovligt at yde dødshjælp til alle over12 år. Ikke desto mindre viser en ny hollandskundersøgelse, at der siden 1997 været 22 tilfælde afdødshjælp til børn2. Alle sager har drejet sig ombørn, der havde alvorlige tilfælde af rygmarvsbrok.
Ingen af de involverede hollandske læger er blevetsigtet, selvom dødshjælp til børn altså er ulovligt.Grunden er, at både de læger, der har behandlethvert enkelt barn, og uafhængige læger har væretenige i beslutningen. At barnets tilstand har væretmeget alvorlig og uden udsigt til en bedring. Og atforældrene har givet deres tilsagn.
I Danmark fødes der hvert år ca. 30 børn med ryg-marvsbrok, og mellem 1000 og 1200 danskere levermed tilstanden.
( 2 Ugeskrift for Læger 2005;167(5):475-477 )
F A K T A
24
C A S E 2
H V O R N Å R E R L I D E L S E
Ramón brækkede halsen ved ensvømmeulykke, da han var 19 år gammel.
På det tidspunkt, hvor filmen foregår,har han i næsten 30 år været lam frahalsen og ned. Men det afholder hamikke fra at have et liv: Han skriver digtemed munden. Og får dem udgivet. Hanser tv. Han lytter til musik. Han førerlange samtaler med sine venner ogfamiliemedlemmer. Men han er af-hængig af andre mennesker, og hankan ikke foretage sig det, han gernevil. Og for ham er det en så stor lidel-se, at han ønsker at dø.
Filmen stiller blandt andet spørgs-målet, hvordan man egentlig vejer etmenneskes lidelse?
Filmen ”Mit indre hav” fik i 2005 en Oscar for at være årets bedste ikke-
amerikanske film. Den bygger på en virkelig hændelse og skildrer den
spanske mand, Ramón, og hans kamp for at få dødshjælp.
UBÆRLIG?
OPGAVER
DISKUSSIONSpørgsmålet om lidelse har altid været genstandfor debat. Både i film, skønlitteratur og billed-kunst – og selvfølgelig i religiøse og filosofiskeskrifter. Tag udgangspunkt i citaterne om lidelse i faktaboksen overfor og i Ramóns historie.Diskuter i klassen, hvad I forstår ved lidelse.Hvilken betydning får jeres opfattelse af lidelsefor jeres holdning til aktiv dødshjælp?
SKRIV ET BREVSkriv et brev til Ramón. Et brev, der støtter hanskamp for dødshjælp – eller et brev om, at døds-hjælp ikke er svaret på hans lidelse. Det mågerne være et personligt brev, hvor du ogsåbruger dine egne erfaringer og følelser.
25
CITATER OM LIDELSE
“Hvis livet overhovedet har en mening, må lidelsen også have en mening”VIKTOR FRANKL,
psykiater – og koncentrationslejrfange i tre år.
“Frygten for at lide er værre end selve lidelsen”PAULO COELHO
Forfatter
“Vi er af samme stof som vore drømme;vort korte liv omkranses af et blund”FRA “STORMEN”.
(”We are of such stuffAs dreams are made on, and our little lifeIs rounded with a sleep”)
F A K T A
26
C A S E 3
E L L E R G R Æ N S E R F O R
S E LV B E S T E M M E L S E ?
DØDSHJÆLP
TIL ALLE!
”DET ER DA MIT LIV! Der er ingen,der har ret til at sige til mig, at jegikke må vælge at dø. Hvis livet bli-ver fuldkommen meningsløst formig, så er det da en mulighed, jeghar. Det er mig, der bestemmerover mit liv. Der er ingen andre endmig, der kan vurdere kvaliteten afmit liv. Der er ingen, der skal stillesig til dommere over mit liv ogpåstå, at de ved bedre end mig,hvordan det føles. Hvis jeg ikke vilmere, så vil jeg ikke mere. Der ersimpelthen så mange løftede pege-fingre. Man må ikke det ene, ogman må ikke det andet. Men ingenskal altså komme og sige til mig, at
jeg ikke må vælge min egen død.Tværtimod så synes jeg, at manskal kunne få hjælp til at dø. Så detbliver gjort ordentligt og på denmåde, man gerne vil have det.Sådan er det i Schweiz. Der kanman få hjælp til at begå selvmord,hvis man er meget syg. Det er engod idé. Og hvis man ikke er syg,men bare synes, at livet ikke erværd at leve, hvorfor skal man såikke også have hjælp? Så bliver deti det mindste en død, sådan somman gerne vil have det. Det synesjeg, at man har krav på.”
Jakob, 15 år.
27
DISKUSSION I KLASSENBrug historien som afsæt for en diskussion i klassen om selvbestem-melse.
I kan for eksempel diskutere nogle af disse spørgsmål:
Hvor langt rækker et menneskesselvbestemmelse? Må man leve ogdø, som man vil, og træffe de valg,man vil? Gælder retten til selvbe-stemmelse også retten til at dø? Kan et personligt valg siges at væreuetisk, selvom det ikke skader andremennesker? Har man et ansvar overfor fællesskabet, der sætter rammerfor, hvordan man kan tillade sig atleve og at dø?
Kan man overhovedet helt selvstæn-digt træffe et valg mellem livet ogdøden? Eller vil det altid være et valg,der ikke er rigtigt selvstændigt, menderimod er påvirket af f.eks. følelseraf angst og meningsløshed – ogmåske af hensynet til andre, somman føler, man er en byrde for?Hvilken betydning vil det have, hvis
ens pårørende ønsker, at man skalleve videre? Hvilken betydning vil dethave, hvis ens pårørende ønsker, atman ikke skal leve videre? Er detetisk acceptabelt, at staten stillerhjælp til selvmord til rådighed, sådansom Jakob gerne vil have det? Ellerskal staten forbyde aktiv dødshjælpog hjælp til selvmord, sådan som deti dag er i Danmark? Eller skal statenslet ikke blande sig i spørgsmål somaktiv dødshjælp og selvmord?
ESSAYSkriv et essay om dine holdninger til,hvor du synes grænsen for denenkeltes selvbestemmelse bør gå.
Husk at begrunde dine synspunkter.
Du kan eventuelt finde inspiration ispørgsmålene ovenfor. Du behøverselvfølgelig ikke at tage stilling tilsamtlige spørgsmål. Du kan nøjesmed at vælge et eller flere af despørgsmål, som du synes er mestinteressante. Du kan også prøve atkigge på nogle af de etiske begreber,som står i kapitel 4.
OPGAVER
“Vi må vente på vor udgang som vor indgang her i verden. At være moden, det er hele sagen.”FRA “KONG LEAR”.
(”Men must endureTheir going hence, even as their coming hither:Ripeness is all”)
LOVGIVNINGEN I SCHWEIZ
I Schweiz er dødshjælp ikke tilladt. Men det er tilladtat yde hjælp til selvmord, når hjælpen ydes afuegennyttige årsager – altså når den, der hjælper,ikke gør det for selv at få noget ud af den andensdød.
Den, der bliver hjulpet til selvmord, skal bede omhjælpen. Og hjælpen skal gives på en måde, somindebærer, at selvmorderen selv foretager dendødelige handling – for eksempel ved at indtage endødelig dosis medicin. Der er ingen krav om, at den,der vil dø, i forvejen er døende. Der er heller ingenkrav om, at den, der hjælper, skal være læge. Allemyndige og beslutningsdygtige borgere i Schweizkan derfor bede enhver om at modtage hjælp tilselvmord.
I Schweiz findes der en ret-til-at-dø-organisation,der hedder ”Exit Deutsche Schweiz”. Denne organi-sation tilbyder hjælp til selvmord til medlemmer afforeningen, der lider af en sygdom med ”dårlig prognose, ubærlig lidelse eller urimelig invalide-ring”. Dødshjælpen foregår ved, at den, der ønskerat dø, indtager en dødelig dosis sovemedicin, somer udskrevet af lægen med den hensigt at sættepersonen i stand til selv at afslutte sit liv.
F A K T A
28
SELVBESTEMMELSE
I moderne demokratier vægter vi detenkelte menneskes selvbestemmelsehøjt. Næsten alle er enige om, at det eren af samfundets væsentligste opgaverat sikre individets ret til selv og på egenhånd at træffe afgørende beslutningervedrørende sit eget liv. Men der er storeuenigheder om, hvor grænsen går – detvil sige, hvornår staten skal tage ansvarog gribe ind, og hvornår noget skaloverlades til det enkelte menneskesegen vilje. Denne uenighed ses foreksempel tydeligt i debatten om aktivdødshjælp. I denne debat bruges ordetautonomi om det samme som selvbe-stemmelse.
En mere grundig gennemgang af begrebet SELV-BESTEMMELSE kan du finde på Det Etiske Rådshjemmeside www.etiskraad.dk under Etisk Forum for Unge.
LIVETS UKRÆNKELIGHED
Det er moralsk forkert at slå et andetmenneske ihjel. Man taler om, at men-neskelivet er ukrænkeligt. Nogle mod-standere af aktiv dødshjælp henholdersig til princippet om livets ukrænkelig-hed, når de skal forklare baggrunden forderes overbevisning. Tilhængerne, deri-mod, vægter andre principper højere –f.eks. princippet om at undgå lidelseeller princippet om menneskets ret tilselvbestemmelse. For dem er princippetom menneskelivets ukrænkelighed ikkenoget absolut.
En mere grundig gennemgang af princippet om LIVETS UKRÆNKELIGHED kan du finde på Det EtiskeRåds hjemmeside www.etiskraad.dk under EtiskForum for Unge.
LIDELSE
Lidelse kan forstås som fysisk lidelse,det vil sige fysiske smerter. Og lidelsekan forstås som eksistentiel lidelse, detvil sige, at man har ”ondt i livet” – f.eks.er deprimeret og føler, at livet er me-ningsløst. Den fysiske lidelse kan inæsten alle tilfælde lindres. Den eksi-stentielle lidelse kan ikke altid lindres.Nogle mener, at dødshjælp kan være etrelevant tilbud til mennesker (eventueltdøende mennesker), som lider. Uanset,om der er tale om fysisk eller eksisten-tiel lidelse. Andre mener ikke, at døds-hjælp er svaret på lidelsen. Noglemener, at lidelsen er meningsløs. Andremener, at lidelse er en uudryddelig delaf livet, og at det er en del af den mel-lemmenneskelige opgave at skabemening trods lidelsen.
En mere grundig gennemgang af begrebet LIDELSE kan du finde på Det Etiske Råds hjemmesidewww.etiskraad.dk under Etisk Forum for Unge.
K A P I T E L 4
N O G L E E T I S K E
29
Det Etiske Råd har i 2003 udtalt sig imod lovliggørelse afaktiv dødshjælp.
Se rådets argumenter her:http://www.etiskraad.dk/graphics/03_udgivelser/
publikationer/doendes_vilkar/eutanasi/kap02.htm
VÆRDIGHED
I debatten om aktiv dødshjælp bruges titbegrebet ”et værdigt liv” og ”en værdigdød”. Begrebet er ikke klart defineret,men det anvendes ofte i debatten omaktiv dødshjælp. For nogle vil værdighedbetyde, at det værdige liv og den værdi-ge død er et liv og en død, der er i over-ensstemmelse med det enkelte menne-skes personlige livsværdier og livsførel-se. Man kan f.eks. mene, at det er uvær-digt for et menneske, der altid har tillagtdet stor betydning at kunne klare sigselv, hvis den pågældende på et tids-punkt i sit liv er helt afhængig af andre.Men man kan også mene, at et menne-skes værdighed er noget iboende, somalle mennesker har, FORDI de er men-nesker – og at et menneskes værdighedderfor er helt uafhængig af, hvad detmenneske kan præstere. Man kanmene, at værdighed ikke beror på, atman kan klare sig selv eller mindskes itakt med, at man får brug for andreshjælp til basale funktioner.
GLIDEBANE
”En etisk glidebane” er et udtryk, derisær bliver brugt, hvis man vil advareimod f.eks. at give tilladelse til brug afen ny teknik.
Bekymringen er følgende: Hvis manførst tager ét skridt i en bestemt retning,så vil dette første skridt gøre det megetnemmere at tage de næste skridt. Fordide argumenter, man oprindeligt brugte(f.eks. hensynet til alvorligt syge menne-sker, der ønsker at dø) ender med atomfatte andre situationer, som ikke varomfattet af den oprindelige hensigt(f.eks. hensynet til mindre syge menne-sker, der ønsker at dø). Og så er det, atman kan sige, at ”vi bevæger os ud påen etisk glidebane”, hvor det kan væremeget vanskeligt at stoppe en udvikling,der ender et sted, vi egentlig ikkeønskede at komme hen. Man skal altsåvære varsom med at tage det førsteskridt, lyder advarslen, for det medføreruundgåeligt negative følgevirkninger.
Her på siden finder du korte
definitioner af nogle af de
begreber, som du sikkert
kommer til at bruge i
diskussionen om aktiv
dødshjælp.
30
Vi går i 9. klasse 10. klasse
Vi er enige om at indstille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Som begrundelse for
indstillingen vedlægger vi En stil på max. 2 sider om aktiv dødshjælp, skrevet af den indstillede elev
Klassens eller gruppens fælles produkt, eller dokumentation herfor. Det kan være en hjemme-side, et oplæg, fotos fra et teaterstykke, en udstilling eller lignende.
Lærerens underskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skolens adresse og
telefonnummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elevens private adresse
og telefonnummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indstillingen med bilag sendes senest 29. januar 2007 til:
DET ETISKE RÅDRavnsborggade 2-42200 København N
Etisk Forum for Unge afholdes den 14. og 15. marts 2007 på Hotel Storebælt i Nyborg. Det Etiske Råd betaler ophold, forplejning og transport for de 17 udvalgtedeltagere i forummet. Der vil blive tagetgodt hånd om alle med god mad, pauser ogtid til at lære hinanden at kende. De 17 vilsom udgangspunkt blive indkvarteret i dobbeltværelser. Hvis enkelte har ønsker omat bo på enkeltværelse, vil det i begrænsetudstrækning kunne lade sig gøre.
T I L E T I S K F O R U MF O R U N G E 2 0 0 7
TILMELDING
�
31
D I N K L A S S E K A N V I N D E E N T U R
I B I O G R A F E NDet Etiske Råd giver en tur i biografen
med sodavand og popcorn til de 17 klasser,der indstiller de elever, der bliver
valgt til at deltage i Etisk Forum for Unge 2007.
Det er belønningen for – efter god og livlig debat – at indstille en kandidat,
der bliver udvalgt. Gevinsten vil blive udstedt i form af et gavekort
til den lokale biograf.
ETISK FORUM FOR UNGE 2007
DØD OG PINE
Om aktiv dødshjælp
ISBN: 87-91112-57-5
Udgivet af: Det Etiske Råd
Grafisk design og illustrationer:
Peter Waldorph
Tryk: Schultz Grafisk
Manuskriptet er udarbejdet af
cand.mag. Anna Skyggebjerg
og cand.mag. Thomas Laursen
Ideer og tilvejebringelse
af Shakespeare-citater:
Mette Borg. Citaterne er hentet fra
Samlede Shakespeare. Dramatiske
værker. Edvard Lembckes oversættelse
bearbejdet af Anne Chaplin Hansen,
Henning Krabbe og Erik H. Madsen.
Oversættelse af Vincent Humberts
historie: Pernille Rosenlund
Publikationen er gratis og
kan bestilles via bestillingssiden
på Det Etiske Råds hjemmeside:
www.etiskraad.dk
DET ETISKE RÅD
Ravnsborggade 2-4
2200 København N
Tlf.: 35 37 58 33
Telefax: 35 37 57 55
E-mail: [email protected]
Internet: www.etiskraad.dk
ET
UN
DE
RV
ISN
ING
S-
OG
DE
MO
KR
AT
IPR
OJ
EK
T F
OR
9.-
OG
10
.-K
LA
SS
ER
. T
ILR
ET
TE
LA
GT
AF
DE
T E
TIS
KE
RÅ
D
OM AKTIV DØDSHJÆLP
Maj-juni 2006
Lærer bestiller klassesæt af undervisningshæftet DØD OG PINE – OM AKTIV DØDSHJÆLPLærere for kommende 9.- og 10.-klasser bestiller klassesæt af dette undervis-ningshæfte. Det kan bestilles på Det Etiske Råds hjemmeside: www.etiskraad.dk.Samtidigt kan læreren tilmelde sig et elektronisk nyhedsbrev. Nyhedsbrevet villøbende give supplerende indfaldsvinkler til emnet aktiv dødshjælp.
August 2006 - januar 2007
Undervisning og aktivitet på skolerne9.- og 10.-klasser bruger undervisningshæftet. Det er oplagt at anvende hæftet i fagene dansk, samfundsfag og kristendomskundskab. Det kan anvendes i tværfaglige temauger og som emne for projektopgaven på 9. klassetrin. I 10.-klasser kan det desuden indgå i de særlige linjer, som oprettes lokalt på skolerne.
Senest 29. januar 2007
Indstilling af én elev til Etisk Forum for UngeNår klassen har debatteret problemstillingerne i hæftet, bliver alle på demokra-tisk vis enige om, hvem i klassen de vil indstille til Etisk Forum for Unge 2007.Hertil bruges skemaet på side 30.
[14. og 15. marts 2007]
17 unge fra hele landet mødes for at debattere aktiv dødshjælpPå baggrund af indstillingerne fra landets skoler vælger Det Etiske Råd 17 elever,som mødes på Hotel Storebælt i Nyborg i to dage. De to dages diskussionermunder ud i en skriftlig udtalelse, som sendes til alle folkeskoler. Det Etiske Råder vært for forummet, betaler for transport og ophold, sørger for det praktiske oghjælper med at drive debatten fremad.
EFU 2007 Død og Pine Omslag/Schultz 01/05/06 12:03 Side 1
