Upload
lee
View
48
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Fra kriseskabende til kriseforlængende politik? Bekæmpelse af den forkerte økonomiske krise. Valgchancer ved næste valg. Odense 21. Okt. 2013 Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet. Hvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når . - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Fra kriseskabende til kriseforlængende politik?
Bekæmpelse af den forkerte økonomiske krise.Valgchancer ved næste valg.
Odense 21. Okt. 2013
Jørgen Goul AndersenAalborg Universitet
Hvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når ...
• Der har været overskud på betalingsbalancen i 22 af sidste 23 år (p.t. rekord på knap 6 pct. af BNP)
• Udlandsgælden er afløst af dansk nettotilgodehavende på ca. 700 mia.kr. (2013)
• Nettostatsgælden er tæt på nul• Danmark, Sverige, Finland, Luxembourg og Estland er
de eneste lande, der gennem hele krisen har været kvalificeret til Euro-medlemskab
• Danmark + Sverige de eneste EU-lande, hvor aldringen ikke udgør noget problem for off. finanser fremover
Hvad var skyld i krisen? Danske vælgere: Ikke politik-fejl. Bankerne prügelknabe.
Årsager til krisen 2009.WorldPublicOpinion
Landets egen økon. politik
USA’s økon. politik
Forbrugerne påtaget sig for megen gæld
Bankerne for risikovillige
Danmark 2009 15 36 36 64Danmark, valg 2011 19 49 36 63Tyskland 27 68 31 78UK 41 57 83 89Frankrig 32 56 49 64USA 45 45 74 77Ukraine 68 40 34 43Kina 20 38 13 11
Men de danske vælgere tog fejl …
Vælgerne tog fejl:• Fogh regeringen begik fejl, der skabte krisen• Løkke + Thorning reg. kom til at forlænge krisen
• Fogh/Bendtsen: Benzin på bålet• Løkke/Thorning: Vand på de sidste gløder
Løkke/Thorning tog (delvist) fejl af krisen. modsat krise af Sydeuropa + danske krise i 1980’erne
Efterhånden enighed om politik-fejl i 00’erne
1. Finanspolitikken for slap: Benzin på bålet2. Kredit-liberalisering kom ud af kontrol:
(a) Ekstrem bolig-/kredit boble (klassisk fejl. Finland/Sverige 1990) Afdragsfri lån (okt. 2003) + Flekslån + SkattestopBoligpriser allerede fordoblet 1995-2003. Yderligere 60 pct. 2004-06.Dk. rekord: USA mindre. Tyskland nul stign. Sverige undgik boble(b) Myndighederne skred ikke ind over for bankernes risikovillighed og indlånsunderskud: Fra nul i 2004 til 650 mia. kr i 2008- Bankerne fulgte lidt den Islandske Model
3. Regeringen (og Nationalbanken) uforberedt Regeringen endda også efter 15. Sep. 2008. Åbningstale okt.2008: Genindføre SP (suspenderet 2004-2008 for at stimulere økonomien)….! Få dage efter måtte staten stille bankgaranti på 4.200 mia. kr.
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
40 40 40 4244
48 49 4952
5559 60
6568
72 73
8078 78 79
Danmark
Schweiz
Portugal
Norge
Sverig
e
Finland
Frankri
gØstr
ig
Belgien
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
157
132
122
110 106101
9590
8677
67 65 62 58 57 56 54
Boligkreditboblen (landbruget værre)Politikfejl I. Deregulering kreditpolitik
Boligkreditboble: Realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse, 1993-2012. Pct. af BNP.
Verdens mest gældsatte husholdn.: Husholdn.s gæld, brutto. 2009. Pct. af BNP.
Dog: Husholdningernes gæld ikke helt så foruroligende, som det ser udDk+NL+IS+UK: Gældsatte husholdn.+ Store Pens.formuer
Husholdningernes gæld Pensionsformuer
Danmar
k
Schweiz
Portuga
l
Norge
Sverig
e
Finland
Frankrig
Østrig
Belgien
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
157
132122
110 106101
9590 86
77
67 65 62 58 57 56 54
Danmar
k
Hollan
dUSA
SchweizU.K
.
Finland
Sverig
e
Spanien
Frankrig
Portuga
lNog
eØstr
ig
Tysklan
d
Belgien
Græken
land
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200 187
136
117106
9584
64
13 9 8 7 5 5 4 0
Indlån, udlån og indlånsunderskud i danske banker, (2005 → 2008). Mia.kr.
1. Q
. 03
2. Q
. 03
3. Q
. 03
4. Q
. 03
1. Q
. 04
2. Q
. 04
3. Q
. 04
4. Q
. 04
1. Q
. 05
2. Q
. 05
3. Q
. 05
4. Q
. 05
1. Q
. 06
2. Q
. 06
3. Q
. 06
4. Q
. 06
1. Q
. 07
2. Q
. 07
3. Q
. 07
4. Q
. 07
1. Q
. 08
2. Q
. 08
3. Q
. 08
4. Q
. 08
1. Q
. 09
2. Q
. 09
3. Q
. 09
4. Q
. 09
800
1,000
1,200
1,400
1,600
1,800
2,000
2,200
2,400
-800
-700
-600
-500
-400
-300
-200
-100
0-42
-624
Indlån UdlånIndlånsoverskud (højre akse)
Mia.kr. Mia.kr.
I 2013 er problemet løst, men kredittørke i mellemtiden ...
Og det GIK galt i Danmark ...
Stigning i ledigheden 2007-2012. Procentpoint.
Danmark
Sverig
e
FinlandNorg
eIsl
and
Tyskla
nd
Holland
Belgien
Østrig
Frankri
gIta
lien
U.K.USA
EU-27
-3.0
-2.0
-1.0
-
1.0
2.0
3.0
4.0
5.0
3.7
1.9
0.8 0.7
4.0
-2.5
1.7
-0.2
0.3
1.6
4.6
2.6
4.1
3.3
Kumulativ økonomisk vækst 2007-2012. Pct.
-10.0
-5.0
0.0
5.0
10.0
15.0
-4.4
5.2
-2.8
3.3
-5.2
3.6
-0.2
2.13.1
6.2
0.0
-6.9
-4.2-5.7-6.0
-2.1-1.3
2.9
-0.8
5.9
13.2
8-9 års nulvækst 2007-2015/2016? = rekord
• Finland 1990: 7 år • Island 2008: 7 år (forv.) • Japans tabte årti: 1990-1999 (dog BNP + 5.6 pct. )
Alle ovenstående=Konsolideringskriser efter bolig-/kredit-/asset value bobler
• Danmark 2008: 8 år - iflg. regeringen 9 år• Bliver slået af Sydeuropa, men kan nå at komme i Guinness
Regeringens diagnose: Konkurrenceevne-krise Måske ikke helt forkert, men flere sygdomme? Hvilken er værst? Hvordan påvirker behandling af den ene sygdom den anden sygdom?
Den anden sygdom: Konsolideringskrise efter at boblerne er bristet:
- firmaerne konsoliderer sig- forbrugerne konsoliderer sig (boligejerne mistede knap 50 pct. af friværdierne)- bankerne konsoliderer sig = kredit-tørke= HVOR SKAL VÆKSTEN SÅ KOMME FRA?
Hvorfor så svært at komme ud af krisen?To hovedfortællinger om krisen
Hvorfor så svært at komme ud af krisen?Regeringens politik 2010-13
• For ensidigt fokus på Konkurrenceevne-problemet.• For ensidigt Langsigtet fokus
= samme politik som før krisenMere langsigtet strukturpolitik end krisepolitikKrise=Window of OpportunityKrisen også udnyttet af politiske entreprenører (fx DI, Finansministeriet), som så nye chancer
Og så kom regeringen tilmed til at slå fertiliteten ihjel• Genopretningspakken 2010: Eneste land i verden, hvor
regeringen gik i kamp MOD det tredje barn• Afskaffet, men til gengæld usikkerhed om skattereform, der
kopierede Cameron-regeringen (ren copy/paste – i U.K. fik det The Guardian til at skrive Velfærdsstatens nekrolog 1942-2013)
• Kan forklare, hvorfor fertiliteten er dalet i Danmark, men ikke i de andre nordiske lande. Næsten et naturligt eksperiment.
• Ikke endelig domfældelse, men Christiansborg er hovedmistænkt, og der er indicier nok til at rejse sigtelse.
• Ingen andre mistænkte (fødselslægerne hader gamle mødre, men kan ikke forklare den danske afvigelse)
Stærke indicier …
Island
Norge
Finland
Sverige
Danmark
Fertilitet 2012 2.04 1.85 1.80 1.91 1.73Fertilitet gns. 2003-08 2.06 1.87 1.81 1.81 1.82
Ændring -0.02 -0.02 -0.01 +0.10 -0.09
GenopretningspakkenVirkede!
% Fald i fødselstal2010-2011
Alle børn -7.1Første barn -5.8Andet barn -4.8Tredje barn -12.1Fjerde eller senere -12.6- Heraf fjerde barn -14.3- Heraf femte barn -15.3
Skulle have nået langtidsligevægten på mindst 1.90. Men faldt fra 1.88 til 1.73 på to år. 2013 ikke bedre.
Hvilken vej skal politikken gå,ud fra de to diagnoser?
Bolig- og kreditboble: Svær at komme ud af. Alle vil konsolidere sig.
• Privat forbrug i stå• Investeringer i stå• Kredit-tørke for små virksomheder og iværksættere
Økon. hovedudfordring: Indenlandsk efterspørgsel
Konkurrenceevne: Kort sigt: Lønnen ned, produktiviteten op. Langt sigt: Uddannelse / innovationØkon. hovedudfordring: Eksportere sig ud af krisen(vente på udenlandsk opsving)
Overvurderede probl. for industrien.Hurtig og kraftig tilpasning (flexicurity), men 64 pct. af tabte arb. uden for industrien
industri lan
dbrug rå
stof
forsyningsvir
ks
bygge og an
læg
handel tra
nsp info
finans e
jend bolig
erhve
rvsserv
ice
anden serv
ice-5.00.05.0
10.015.020.025.030.035.040.0 35.8
-0.5
20.0
28.8
4.810.6
0.6
Fig.2. Tab arbejdstimer i priv. sektor 2008-11. Pct. af saml. tab i priv. sektor.
Hvornår er tilbagegang i industriens beskæftigelse et problem?Manufacture matters!!!! Fremstillingserhvervene trækker anden besk. med sig. Men• Universel trend = tilbagegang landbrugsbesk.• Indtil 2. verdenskrig var 55 pct. af Danmarks industri-arbejdspladser i
København• Indtil 1970 var Herning-Ikast-Brande tekstilindustri-centrum
= Problem for København? Problem for Herning-Ikast-Brande? Nye jobs, højere i værdikæden
Sådan ræsonnerede regeringer indtil 2009• Udflytning af arbejsdspladser blev ikke set som problemDog ny, vigtig erkendelse omkring 2009 • Kan ikke flytte alle prod. arbejdspladser ud pga. koblingen til
produktudvikling osv. – så flytter den også med ud. Rockwool-modellen.
Danmark har tabt markedsandele ...
Det går nedad ...
Men det har alle – når BRIK m.fl. går frem. 2011 (andel 1994=100)
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
0.40
0.50
0.60
0.70
0.80
0.90
1.00
1.10
1.001.00
0.96
0.870.880.88
0.79
0.83
0.870.87
0.820.80
0.76
0.720.720.73
0.630.62
DanmarkSverigeFinland
HollandØstrig
TysklandFrankrig
U.K.Irland
ItalienSpanien
PortugalGrækenland
SlovenienTjekkiet
SlovakietUngarnEstlandLetlandLitauen
Bulgarien
0 50 100 150 200 250 300 350
6174
62
9091
8560
5483
6498
75124
102204
275322322
275325
168
Kontraproduktivkonkurrenceevnestrategi 2010-13• Skal eksporten være eneste vækst-driver for et land med stort
overskud på betalingsbalancen? • Politisk retorik har øget utrygheden• (Borgere er også forbrugere)• Reformer har øget utrygheden
• Utryghed giver (endnu) lavere privat forbrug• Uden forbrug mindre investeringer• På kort sigt havde tryghed gjort nytte – økonomisk!
Lovgivning + Løfter + Diskurs(egentlig en økonomisk ønskesituation for soc.dem./soc.lib. regering: ideologien økonomisk produktiv)
Det er den indenlandske efterspørgsel, der har været Danmarks største kriseproblem
• Behandlet konkurrenceevne og overset finans- og konsolideringskrisen
• Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013, …
• Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden og mobilisere krisebevidsthed
• Man han manglet en form for tryghedsgaranti• Og bedre/tidligere afhjælpning af kredit-tørke
• ”Reform-amok” = øget utryghed• Krisebevidstheden = endnu mere utryghed
Utryghed (meget+noget), 2004-2013. Pct.Kilde: TrygFonden
2004 2005 2007 2009 2011 2013For at miste mit arbejde 9 10 6 12 14 15
For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift 22 26 21 29 31 34
For ikke at have helbred til at blive ved med at klare arb. 17 21 23
For at min pensionsopsparing taber værdi 40 ÅR+ 31 31 32
For ikke at få tilstrækkelig behandl., hvis jeg bliver syg 40 ÅR+ 36 35 37
For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel 40 ÅR+ 41 46 45
For ikke at have penge nok, når jeg holder op med at arb. 40 ÅR+ 23 29 30
For at renten stiger, så min boligudgift bliver for stor EJERE 17 18
For at miste penge på min bolig EJERE 12 15 19
For at politikerne sætter boligskatten i vejret EJERE 35
Overraskende stærk sammenhæng med forbrugs-ændringer:Frygt for ledighed, frygt for tab på bolig, Men også frygt for boligskatterOg generel social utryghed (knapt så stærkt, men omfatter flere)
Sammenligning af Sverige og Danmark(Danmarks hovedproblem konkurrenceevne- eller konsolideringskrise?)
Kumulativ vækst, 2007-2012 Sverige Danmark
BNP 5,2 -4,3
Eksport 5,3 3,5
Privat forbrug 7,6 -2,2
Off. forbrug 7,3 3,1
Faste bruttoinvesteringer (især bolig, der trækker ned)
1,1 -17,2
December 2012 (2005=100):Danmark: 91,7Sverige: 92,5
2000M01 2001M09 2003M05 2005M01 2006M09 2008M05 2010M01 2011M0975
80
85
90
95
100
105
110
115
120
Industriproduktion. Danmark (2005=100)
2000M01 2001M09 2003M05 2005M01 2006M09 2008M05 2010M01 2011M0975
80
85
90
95
100
105
110
115
120
Industriproduktion. Sverige (2005=100)
Myterne om Sverige
• Stram off. udgiftspolitik: Sludder: Det er Danmark• Sænkning af selskabsskatten: Ja, men finansieret
som vanligt ved udvidet skattegrundlag. Danmark 2013 var ren gevinst (dygtig DI lobbyisme). (typisk er provenuet fordoblet i pct. af BNP trods lavere %)
• Stramme betingelser for ledige: Ja, men ryger efter dagpengeperioden ud i et andet program
• Men Sverige skabte ikke en boble-økonomi. Og Sverige har ført knapt så konservativ økon. politik som Danmark under krisen
Vækst i privat forbrug 2007-2012. Pct.
Græken
land
Estland
Irland
Spanien
Storbrita
nnien
Danmark
Tjekkiet
Frankrig
Luxembourg
Tyskla
ndØstrig
New Zeala
nd
Mexico
Schweiz
Tyrkiet
Norge
Polen
-20.0
-15.0
-10.0
-5.0
0.0
5.0
10.0
15.0
20.0
-19.3
-17.3
-14.7
-10.9
-8.6-7.9
-6.7
-5.0
-3.0 -2.9-2.2
-0.8
1.11.7 2.2
3.7 3.8 4.0 4.2 4.4 4.6 5.05.6
6.3 6.87.6
8.6
10.111.1 11.3 11.5
12.9
14.6
16.2
Vækst i off. forbrug 2007-2012. Pct.
Græken
land
Portuga
l
Ungarn
Tjekkiet
USA
Schweiz
Østrig
Belgien
Sloven
ien
Estlan
d
Slovak
iet
Hollan
d
Tysklan
dPole
n
Canad
a
Luxembou
rgKor
ea
-20.0
-15.0
-10.0
-5.0
0.0
5.0
10.0
15.0
20.0
25.0
-15.3-14.1
2.03.1 3.7 4.0 4.1 4.8 4.9 5.5
6.3 6.9 7.1 7.3 7.3 7.48.1 8.4 8.8
9.910.6 10.6
12.3 12.8 13.013.8
16.4 16.6
20.2
22.8
Hvorfor disse misforståelser?
Når Danmark er røget i top på off.udgifter i pct.,Skyldes det ikke store stigninger i udgifter,Det skyldes stort fald i BNP
- Brøker har både en tæller og en nævner- Danmark har ondt i nævneren- Folk er ikke så gode til brøkregning længere…
Krisen i Danmark har været dyb.Men fremtidsudsigterne temmelig gode
• Det står både helt galt og helt godt til
Moody’s klassifikation efter kreditværdighed.Toppen af poppen. Feb. 2013.
Land Rating Outlook TOP 9. Danmark, Finland , Norge, Sverige, Schweiz, AustralienCanada, New ZealandSingapore
Aaa Stabil
Tyskland, HollandLuxembourg Aaa Negative outlookØstrig, USA Aaa Negativ
UK, Frankrig, Hong Kong
Kina, Japan, S.Korea
Aa1
Aa3
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012K3
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
Danmarks Udlandsgæld/-TILGODEHAVENDE ultimo året i pct. af BNP
Medvirkende til, at BNI de sidste 10 år er steget 2½ gange så meget som BNP
Krise: BNP fald, men små off. underskudEuro krav OK Norden+Lux+Estland Budget underskud/overskud
Off. nettogæld % af BNP ØMU gæld
2007 2010 2011 2011 2011Denmark 4,8 -2,7 -2,0 -3,3 -46,4Norway 17,3 11,2 13,7 160,3 -28,9Sweden 3,6 0,0 0,2 20,7 -36,4Finland 5,3 -2,8 -0,9 54,1 -58,8Netherlands 0,2 -5,0 -4,4 -38,7 -73,5Belgium -0,1 -3,9 -3,9 -81,3 -97,7Austria -1,0 -4,5 -2,5 -46,0 -78,5Germany 0,2 -4,2 -0,8 -51,3 -79,3France -2,7 -7,1 -5,2 -63,0 -95,8Italy -1,6 -4,3 -3,8 -94,1 -132,2Spain 1,9 -9,7 -9,4 -49,5 -97,6UK -2,8 -10,1 -8,3 -67,8 -96,7USA -2,9 -11,4 -10,2 -81,6 -Switzerland 1,0 0,3 0,5 2,4 -Euro Zone -0,7 -6,2 -4,1 -60,6 -96,3
Betalingsbal.Pct. BNP
gennemsnit2006-2011 2010 2011 2012
Denmark 3,7 5,8 5,9 6,0Norway 13,5 11,9 12,6 14.1Sweden 7,9 6,9 7,0 7,2Finland 2,1 1,4 -1,6 -1,9Netherlands 7,2 7,8 10,1 9,9Belgium 0,2 1,9 -1,2 -1,5Austria 3.0 3.4 1,4 1,8Germany 6,4 6,1 6,2 7,1France -1,4 -1,6 -1,9 -2,3Italy -2,7 -3,5 -3,1 -0,6Spain -6,9 -4,5 -3,7 -1,1UK -1,9 -2,5 -1,3 -3,7USA -4,1 -3,0 -3,1 -3,0Switzerland 9,7 14,3 8,4 13,5Japan 3,5 3,7 2,0 1.0China … 1,5 0,7 0,9Euro Zone -0,3 0,0 0,1 +1,2
Kilde: OECD. Danske tal seneste korrektion okt.2013
Stigende enighed om, at konkurrenceevnen slet ikke har det så dårligt
Betalingsbalancen godt nok også påvirket af- olie/gasindtægter (midlertidige)- bremsen slået i for forbrug og invest.- stigende indtægter fra nettoformue i udland
MEN:Ovenstående var faste priser
Sverige og Danmark (i faste priser)
Kumulativ vækst, 2007-2012 Sverige Danmark
BNP 5,2 -4,3
Eksport 5,3 3,5
Privat forbrug 7,6 -2,2
Off. forbrug 7,3 3,1
Faste bruttoinvesteringer 1,1 -17,2
Industriproduktion siden 2005 i faste priser
Dec. 2012 (2005=100):Danmark: 91,7Sverige: 92,5
2000M01 2001M09 2003M05 2005M01 2006M09 2008M05 2010M01 2011M0975
80
85
90
95
100
105
110
115
120
Industriproduktion. Danmark (2005=100)
2000M01 2001M09 2003M05 2005M01 2006M09 2008M05 2010M01 2011M0975
80
85
90
95
100
105
110
115
120
Industriproduktion. Sverige (2005=100)
Men det var faste priser. Danske eksportpriser stiger mere end importpriser = Bytteforholdet bedre. IKKE (kun) pga. olie.Danmark har fundet markeder (eller specialiseret i varer), hvor der sælges til høj pris. (Finland specialiseret i elektronik, der falder i pris?)
Men det var faste priser!
Kilde: AE (+DØR E-2013; ups & downs undervejs).
Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p)
Gode priser siden 2008!
Industrieksport i løbende priser (Euro)
Kan ikke slå Tyskland, men næsten alle andre
(2008-2013 slår DK også Tyskland)
Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008:Danmark 2012: + 8 pct. Tyskland 2012: - 11 pct. Sverige 2012: - 21 pct. Kilde: AE, sep.2013
Er vi tilbage ved den traditionelle historie:Danmark = Succes?
Opskriften på konkurrencedygtighed er at specialisere sig i varer/markeder, der kan bære en høj arbejdsløn1. pga. høj produktivitet (automatisering), eller2. pga. særlig værdi (luksus, design, videnstung, præcision, levering til tiden o.m.m.)
• Det indebærer, at man må give afkald på jobs, der ligger lavere i værdikæden (fx syersker)
• Outsourcing forudsætning for konkurrencedygtighed? • Sådan så man på det indtil 2008. • Tallene efter 2008 bekræfter mere end tidligere denne tolkning.
• (knapt nok sikker konklusion endnu)
Der ER dog en uløst globaliseringsudfordring …
• Nordiske lande hidtil undgået ufaglært ”overskudsbefolkning” og stigning i ”precarious jobs” – trods høj mindsteløn. Mindre udd.forskelle i ledighed end lande m stor ulighed
• Forklaring: Social investment welfare state Uddannelse + generations-udskiftn. (Lars Andersen, AE). Større fald i ufagl.arb. end tab af ufagl. jobs.
• Fra nu af er det højtudd. generationer, der går på pension• Stadig tab ufagl. jobs – men mindre effekt af generationsudskiftn.• Udfordring: Danmark har forsømt uddannelse for længe. Unges
erhvervsuddannelse. Efterudd. Revalidering. Osv. For meget og for længe og for ensidigt work first.
Og så er der langtids-skadevirkninger af høj ledighed
• Som kunne være undgået / mildnet• Også økon. kontraproduktivt• Skal modregnes i de forventet gavnlige effekter af
langsigtede strukturreformer, hvis man tror på dem
• Kommer til udtryk i vidt forskellige forventninger til output gap. Økon.Råd: Meget stort gab.Nationalbank: Ikke særlig stort.
Til gengæld peger næsten alle faktorer opad nu..
• Privat forbrug. Har holdt meget igen længe. Der er penge til rådighed (hos de fleste – men ikke alle!)
• Boliginvesteringer. Ditto. Boligprisfald slut.• Eksport. Nærmarkeder bedre. +Virks. bedre til at komme ud
over nærmarkeder (pos. effekt af krisen?)• Investeringer
- virksomheder trimmet + konsolideret. kan investere, når de vil- bankerne (næsten) ude af udlånsboblen
(tror personligt, finanspolitisk lempelse er for sent nu – og at vi vil se opjustering af økonomiske forventninger)
Kan S-R-SF regeringen reddes?Eller er regeringsskifte uundgåeligt?
Glem rejse-fadæsen og 2000 kr. fadæsen. Det er mest kortsigtet. Og for kommentator-Danmark. Det afgørende er politikken.
Socialdemokratiske ønsketænkning
• Økonomien vender – regeringen belønnes• Egen politik rationel: Kun positive initiativer
frem til valget. Vælgernes hukommelse kort – husker 2013-15 og glemmer 2011-13
• Oppositionens politik irrationel: Bevæger sig til højre parallelt med reg. og kommer ud, hvor vælgerne ikke vil være med
1. Belønnes regeringen?
• Ikke så meget i lande med flerparti-regeringer• Ikke så meget i lande med mindretals-regeringer• Ikke så meget i lande med åbne økonomier• Konklusion: Ingen automatik for Danmark• 1966-2011: Ingen sikker systematisk effekt i Dk• Det skulle allerede være sket. Forventningskurven
ER knækket. Ligesom i 1993/1994
Ingen direkte effekt. Hvis der er en effekt, er det via politikken.
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
-60
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
3027.4
4.4
-53.3
0.600000000000001
-27.2
-4.9
-19
7.64
Figur 1. Vælgernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag,
sammenlignet med for et år siden
Forventningerne til fremtiden viser samme fremgang siden sidste valg.Bemærk, at Løkke vandt valgkampen – stort!
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
-25.0
-20.0
-15.0
-10.0
-5.0
0.0
5.0
10.0
15.0
20.0
25.0
7.0
-22.3
10.4
20.9 20.7
18.0
14.1 14.5
-11.6
13.2
17.6
Figur 2. Vælgernes vurdering af Danmarks økonomiske situation om et år,
sammenlignet med i dag
2. Kan vælgerne tilgive?
• Entydigt, at reformmodstandere i alle reg.partier (også RV) har forladt regeringen
• Gået til Enhedslisten, Dansk Folkeparti• Stemmer blankt, sofa, ved ikke (protestvælgere)• Tilhængere af regeringens reformer mest loyale –
men en hel del af dem er gået til VKI• Næsten igen den modsatte vej• Blå Bjarne forsvandt med den skattereform, der var
tiltænkt ham
2. Kan vælgerne tilgive? - II
• New Zealand 1984-1990. Labour kom i længerevarende ”karantæne” blandt vælgerne
• De konservative havde frie hænder til at køre reformerne fuldt igennem
• Indtil 1992, hvor de fyrede deres finansminister, der samarbejdede lige så godt med det reformivrige Finansministerium som forgængeren. Velfærdsstaten reelt afviklet. Kunne ikke genoprettes
• Efterlønsindgrebet 1998. Meget moderat reform – men den blev ikke glemt. Det gjorde 1998-skattereformen heller ikke.
• Men det kommer an på dagsordenen. Og det kommer an på alternativet.
• Politisk mistillid vendt tilbage. Tendens til at vælge det mindste onde – endda mere udpræget end i 1970’erne.
3. Irrationel opposition?
• Løkke Rasmussen dreven modstander: Har været omhyggelig med ikke at forpligte sig – for at kunne synge den melodi, der passer bedst i 2015
• Men nu bundet til offentlig nulvækst – der fsv. matcher regeringens praksis og produktivitetskommission. Lokkemaden til Blå Bjarne er ”skattelettelser til de lavt lønnede”
• Og har søgt at presse Dansk Folkeparti ved at forpligte sig på ”reformkurs”
• Begge dele kan give tilbageslag
Økonomerne vil ikke juble ret højt
• Danmark har nogle af de laveste marginalskatter i Europa for lav- og mellemindkomster
• Og skatter på arbejde for alle indkomstgrupper under de 21 rige EU-lande
• Sænkning af den højeste marginalskat regner man med, kan forøge arbejdsudbuddet. Laveste marginalskat meget dyrt – ringe effekt. (Sådan er konsensus).
Meget lav skat på arbejde i Danmark !
2011, OECDTaxing Wages.AW=gennemsnitsarb.Danmark ca. 380.000 kr
Enlig, uden børn Par, to børn
67 % AW 100 % AW 167 % AW 100+67 % AW
Gns. skat Danmark 36.8 38.4 44.8 33.9
EU-21 37.8 41.5 46.1 35.6
Marginal-skat
Danmark 40.9 42.3 56.1 42.3
EU-21 48.1 51.0 52.2 49.6
Hvordan vil vælgerne reagere i en opgangskonjunktur?• Grundlæggende velfærdsholdninger har ikke ændret sig meget
under krisen. Toppede 2007.• Udfaldsproblemet i 2013 viste grænserne for, hvad folk kunne
holde ud at se på. (Afbildet som hr. og fru Danmark i medierne)Men:• Forventningerne er aftaget dramatisk• Viljen til at prioritere, hvor det gør mindst ondt, er tiltaget• Pga. krisebevidstheden• Som regeringen har været med til at fremmane. • Vil den forsvinde/Kan den manes ned igen?Regeringen kan ikke vinde ved at blive mere rød. Men den har kun
en chance, hvis den bliver mindre blåPartilederne for regering og opposition er ikke populære.
Hvad kan SD gøre?
• SD classic har aldrig været mere efterspurgt• Tryghed og solidaritet (eller hvad man vil
kalde det rent sprogligt)• Skal komme fra hjertet. • Første generations Spin er ikke længere
effektiv. Den har vælgerne lært at afkode
Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens Navn. Bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise? København: Frydenlund Academic. Udgivet Juni 2013. (se også www.goulandersen.dk)