EtspørgsmålomtillidEtstudieafEU-afstemningen2015Speciale-PolitikogAdministration

Vejleder:JørgenGoulAndersenAalborgUniversitet–Efterår2017

Specialeudarbejdetaf:

HeleneKrogsgaardMikkelsen

_____________________________________________

20123381

Side2af82

AbstractOn December 3, 2015, Denmark held a referendum about further integration in theEuropean Union. The referendum was held to modify the so-called NationalCompromise, designed in response to the 1992-referendum,where the Danish voted“no” to ratifying theMaastrichtTreaty. TheNational Compromisebecamepart of theEdinburgh Agreement between Denmark and the European Council. This agreementgave Danes four opt-outs from the Maastricht Treaty, including Justice and HomeAffairs,whichisthemainsubjectofthisthesis.Withthisagreement,Danishvotersina1993referendumratifiedtheMaastrichtTreaty.ThemovementofEuropolfromtheintergovernmentalleveltowardsthesupranationallevel, thussubjectingDanishparticipation to theEdinburghopt-outs,necessitated the2015referendum.Includinginthereferendumwere22legalacts.Theresultofthereferendumwas53,1pct.infavorofretainingthepresentJHAopt-outclause.Thismaster thesisexamineswhetherdistrust towardspoliticianswasamajorcontributingfactortothisresult.Forthispurpose,Icreatedatwo-foldanalysisinwhichIstatedfivehypothesestotestthefindings.ThefirstanalysisexaminesthereferendumcampaignfromthreeofthelargestpoliticalpartiesinDenmark,TheSocialDemocrats,Danish People’s Party and Danish Liberal Party. The Social Democrats and DanishLiberalPartycollaboratedon theyes-campaignandDanishPeople’sPartywasoneofthepartiesfromtheno-campaign.The first analysis examines campaigns of the three parties, and whether thisinformationsupportinganattitudeofgreaterdistrusttowardsthepoliticians.TheYes-partiesbasedtheircampaignonaframeoftheimportanceoffuturecollaborationwithEuropol.However,noneoftheno-partiesthoughtthatthiscollaborationwasabadidea.The analysis finds that the Yes-campaign were too vague, didn’t at all inform atappropriate levels, didn’t include the fact that the referendumwas a part of EU anddidn’t mention the biggest consequence of the referendum - the fact that a simplemajority at theParliamentaryCommittee of Europewouldhave the power to choosewhichlegalactsDenmarkshouldjoininthefuture,ifthereferendumresultwasinfavorofrestructuringthepresentopt-outclause.EventhoughtheYes-campaignbasedtheircampaignontheimportanceonthefuturecollaborationwithEuropol,theNo-campaignsucceeded at creating a campaign that challenged the vague Yes-campaign. The firstanalysis concludes that the fatal construction of the Yes-campaign took part inmobilizingvotersdistrustforthepoliticians.The second analysis examines a survey study of voter attitudes, especially attitudestowards politicians, EU and further collaboration on politics not featured in thereferendum.The goalwas to examine if these voter attitudes concludes that politicaldistrustwasafactorforthereferendum.Severalfindingsintheanalysesindicatethat

Side3af82

politicaldistrustwasafactor,butnonethelessthefindingsdonotfirmlydemonstrate,thatpoliticaldistrustwasthereasonforthereferendumoutcome.

Side4af82

Indhold

ABSTRACT.......................................................................................................................................................2FORORD............................................................................................................................................................6KAPITEL1–EU-AFSTEMNINGEN3.DECEMBER2015......................................................................71.0:RETSFORBEHOLDET–HVADHANDLEDEAFSTEMNINGENOM?.......................................................................71.1:VARRESULTATETOVERRASKENDEIFORHOLDTILPOTENTIELLEJA-VÆLGERE?.........................................81.2:BURDEDETVÆREBLEVETETJA?..........................................................................................................................91.3:ETRINGEKENDSKABTILDENEGENTLIGEAFSTEMNING?.................................................................................91.4:PROBLEMSTILLING.................................................................................................................................................101.5:METODE....................................................................................................................................................................111.5.1:YouGovundersøgelsen.................................................................................................................................121.5.2:Kampagnen......................................................................................................................................................131.5.3:Teorien...............................................................................................................................................................13

1.6:AFGRÆNSNING........................................................................................................................................................13KAPITEL2-TEORI......................................................................................................................................142.1:SECONDORDERELECTION-MODELLEN..............................................................................................................142.2:DENPOLITISKEKAMPAGNE...................................................................................................................................162.2.1:Framing.............................................................................................................................................................18

2.3:HVADFORTÆLLERLITTERATUREN?...................................................................................................................192.3.1:Faldendetillidgennemårene...................................................................................................................192.3.2:Denbetydningsfuldeafstemning–Vælgernesrationellevalg...................................................212.3.4:Entillidsafstemning?....................................................................................................................................22

KAPITEL3-VARJA-KAMPAGNENEGNETTILATMOBILISEREMISTILLID?...........................243.0:Introduktion........................................................................................................................................................243.0.1:DetofficielleDanmarkskampagne........................................................................................................25

3.1:ANALYSEAFJA-KAMPAGNEN................................................................................................................................253.2:JA-KAMPAGNENSHOVEDFRAME...........................................................................................................................253.3:VENSTRESKAMPAGNE...........................................................................................................................................263.3.1:Visuelmarkedsføring...................................................................................................................................27

3.4:SOCIALDEMOKRATERNESKAMPAGNE.................................................................................................................303.4.1:Visuelmarkedsføring...................................................................................................................................323.4.2:HvorblevEUaf?.............................................................................................................................................34

3.5:DETFORSØMTEEFTERÅR?....................................................................................................................................403.6:VALGETISTEMMEBOKSEN–ETTILVALGELLERETFRAVALG?......................................................................423.7:CARTEBLANCHE:FOLKEAFSTEMNINGENSKONSEKVENS–JA-PARTIERNESSVAGHED?...........................443.8:SAMMENFATNING...................................................................................................................................................46

KAPITEL4:ANALYSEAFVÆLGERADFÆRDFOREU-AFSTEMNINGEN2015...........................504.0:Indledning.............................................................................................................................................................50

4.1:PRÆSENTATIONAFDATASÆTTETVEDRØRENDEEUAFSTEMNINGEN3.12.2015...................................524.2:HVEMSTEMTEHVAD?............................................................................................................................................534.3:DANSKERNESHOLDNINGTILEUSAMARBEJDET–SVÆRTPÅVIRKELIGEVÆLGERE?................................564.4:HOLDNINGERTILYDERLIGEREFÆLLESSAMARBEJDEMEDEU......................................................................604.5:TRÆFFERPOLITIKERNEDERIGTIGEBESLUTNINGER?.....................................................................................634.6:HARVITILLIDTILPOLITIKERNE?........................................................................................................................644.7:SAMMENFATNING...................................................................................................................................................67

KAPITEL5-KONKLUSION........................................................................................................................69BIBLIOGRAFI.................................................................................................................................................72

Bøger...............................................................................................................................................................................72Publikationer...............................................................................................................................................................72

Side5af82

ArtiklerogTV..............................................................................................................................................................73APPENDIKS....................................................................................................................................................77APPENDIKS1....................................................................................................................................................................77APPENDIKS2....................................................................................................................................................................78

BILAG...............................................................................................................................................................79BILAG1–RETSAKTERNE..............................................................................................................................................79Tilvalgteretsakter.....................................................................................................................................................79Fravalgteretsakter...................................................................................................................................................81

BILAG2–DANSKFOLKEPARTISPJECER....................................................................................................................82

Side6af82

ForordForløbet med udarbejdelsen af denne specialeafhandling har mere end noget andetvære en udfordrende og ikkemindst lærerig rejse.Min interesse for EU har siden 3.semesterværetstøtstigendeogjegskyldermindaværendeunderviserikursetomEUogeuropæisering,professorAnetteBorchorst,enstortakforatgøreemnetspændende,yderstinteressantogforatvækkemininteresse.Detharværetmitlivsmestudfordrendeår,selvommininteresseforemnetvarganskestor.Ogjegkunneikkehaveklaretdetudendenstøttejegharmodtagetframinfamilie,ikkemindstmin farKarlKrogsgaardMikkelsen, som til trods for han stadig ikkeharfundet ud af hvad jeg studerer, har ydet moralsk støtte når det har været mestudfordrende.Dernæstviljeggernehavelovtilatsigetaktilminrigtiggodevenindeogstudiekammeratpå1.semester,TrineKiilerich,somgennemprocessenharbiståetmedtanker sombådeharudfordretogbakketmin tænkningop.Yderligere skylder jegenkæmpe tak tilmine to bedste veninder, Frederikke Gjerulff og Tanja Christensen, foruvurderligstøtte i specialetsmedgangogmodgangog forat løftemigop,når tingeneharværetsværest.Jeg skylder yderligere en stor tak tilmine to venner, JensRønnest Stærkjærog JacobSelchau,somgennemspecialetstilblivelseharydetsparringogkritiktildetsindhold.Isamme forbindelse vil jeg gerne takke min afdelingschef fra min praktik i ThistedKommune, Jan Bendix Jensen, der ligeså har ydet sparring og kritik gennem mitspecialeforløb.Den ubestridte største tak skylder jeg dog min vejleder, professor Jørgen GoulAndersen. Uden hans enorme viden og interesse for valg og afstemninger ialmindelighed,villespecialetikkehavehaftsammeudfald.Jeghavdeenidéomatskulleskrive et speciale der greb fat om det problematiske i et nej til afstemningen,men istedetblevmininteressevakt forselveforløbetoptilafstemningen. Jegvilgernesigedig tak Jørgen, ikke mindst for at stå til rådighed, men specielt for at yde yderstkompetentvejledninggennemprocessen.Denendeligerapportpåtagerjegmigdogdetfuldeansvarfor,iforholdtildefejlogmanglerdetendmåttehave.Aalborg,Oktober2017

Side7af82

Kapitel1–EU-afstemningen3.December2015

1.0:Retsforbeholdet–Hvadhandledeafstemningenom?Retsforbeholdet var et af fire forhandlede elementer, der skulle tilføjes som tillæg tilMaastrichttraktatensomdanskerne forkastedemedderesnej tilafstemningen i1992.Retsforbeholdet var en del af den såkaldte Edinburghaftale, en protokol til denforkastedeMaastrichttraktat,hvordanskerneefterenafstemningi1993,tilsluttedesigdenEuropæiskeUnion.De fire forbehold somDanmark fik gennemEdinburghaftalenvar; undtagelse fra ØMU’ens tredje fase – fællesvalutaen Euro, Retlige og IndreAnliggender,Unionsborgerskabetsamtdenforsvarspolitiskedimension(Kelstrupetal.,2012:69). Med Lissabontraktaten valgte aftalelandene at flytte de retlige og indreanliggender fra detmellemstatslige samarbejde til det overstatslige samarbejde.MedDanmarksforbehold,villemanderforikkelængerekunnedeltageisamarbejdet,blandtandetomkringEuropol,ogderforerdettetilafstemning(EU-oplysningen).Da den daværende Statsminister, Helle Thorning-Schmidt (Soc.dem.), åbnedeFolketinget 7. Oktober 2014, var det med meddelelsen om, at danskerne skulle tilstemmeurnerne om retsforbeholdet, som den daværende S-R-SF-Regering havdenedskrevet i regeringsgrundlaget. Folkeafstemningen blev dog udskudt til efter detkommendefolketingsvalgi2015.IdetefterfølgenderegeringsårfandtdendaværendeS-R-Regering, SF, Venstre samtDe Konservative fælles fodslag om, at det nuværendedanske retsforbehold skulleændres til en tilvalgsordning,hvordet imarts2015 stodklart, hvilke retsakter der skulle være en del af den kommende folkeafstemning(Andersen,2016:S)Detvarikkespecificerethvorfordetligenetopvarde22nyeretsakter,samtfireaftalersomDanmarkalleredeerendelaf,gennemparallelaftaler,somderskullestemmesom.Danmarkhar forudende tilvalgte retsakter, fravalgt10 retsakter foruden retsakternevedrørende asyl og indvandring (retsforbehold.eu.dk(k), 2015). Se Bilag 1 forudspecificeringafbådetilvalgteogde10fravalgteretsakter.Ialtpåretsområdeterder274 retsakter – 195 retsakter vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring, 49retsaktervedrørendecivilretligespørgsmål,22vedrørendepoliti-ogstraffesagerog8vedrørende almindelige bestemmelser (Justitsministeriet, 2015). Danmark deltageralleredeiSchengen-samarbejdet1,pådetmellemstatsligeniveau.Oguansethvorvidtvitager en Europol afstemning alene, vil Danmark for fremtiden deltage overstatsligt iSchengen-reglerne(UddragfraTV2-debatten,forklaretaflektorpåSDU,HenningBangMadsen).

1Kilde:http://www.eu.dk/spoergsmaal%20og%20svar%20folder/hvilke%20lande%20deltager%20i%20schengen%20samarbejdet

Side8af82

Iselveafstemningenlåderogsådetunderliggendeforhold,atmanvedetjavilleovergåfra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde, med deraf følgende afgivelse afsuverænitet. Til gengæld, kunne Danmark deltage på lige vilkår i forhandlingen omfremtidig politik, med resten af EU på det retslige område (retsforbehold.eu.dk(A),2015). Selvom suveræniteten ved et ja ville blive overdraget til EU på det retsligeområde,kunneEUikkeforlangedisseimplementeredeiDanmark,førenddetharværettilafstemningiFolketinget.IDanmarkerdetgrundlovsbestemt(Grundloven§20stk.2)at man ved suverænitetsafgivelse skal have 5/6 flertal i Folketinget eller enfolkeafstemning, førend der kan gennemføres love i EU-regi. Ved et ja tiltilvalgsordningenerstattesdettevedatkunnesuverænitetsafgivemedsimpeltflertaliFolketingets Europaudvalg (retsforbehold.eu.dk(B), 2015). Denne afstemnings-forandring,kanhavestorbetydning forhvorvidtdanskerne føler,atderes folkevalgtekanpåtagesigdissebeslutningeralene,vedetsimpelt flertal.Dissebeslutningerkom,som oftest, tidligere til folkeafstemning, hvilket man så både ved Maastricht-, Euro-afstemningensamtafstemningenomtilslutningentilDenFællesPatentdomstol.Selve afstemningen endte som omtalt med et nej (53,1%mod 46,9%). Nej-partiernevar: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance samt Folkebevægelsen mod EU.Resten af partierne, Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, SF, Alternativet samtRadikaleVenstreanbefaledeetja.Iforbindelsemed,atbåderegeringenogstørstedelenaf oppositionen støttede et ja, kan afstemningsresultatet virke overraskende, selvomlignendetendenserhargjortsiggældendevedtidligereEU-afstemninger.

1.1:Varresultatetoverraskendeiforholdtilpotentielleja-vælgere?Ud fra fordelingen afmandater i Folketinget efter ja/nej-side, ville der i så fald være63,4%ja-vælgere,forudsatatvælgernestøtterderesparti.Etklartforspringnedtilnej-siden.Iforholdtil2015-afstemningen,mistedeja-partierneca.17procentpoint–altsåca. hver 4. vælger. Ser man tilbage på de to tidligere EU-afstemninger,Maastrichttraktaten og Euro-afstemningen, har der også før afstemningen dengang,været større overvægt blandt ja-partierne. Eksempelvis havde ja-partierne vedMaastrichttraktatensafstemning62.5%2potentielleja-vælgere,baseretpåantalletafja-partiersmandater iFolketinget.Set i lysetaf tidligerestørre folkeafstemningererdetderfor ikkenogetnyt atnej-sidenvinder frem,mendet eroverraskendeatder er enstørremajoritetafja-partier,dermisterderesopbakning.Derforkandetargumenteres,atresultateteroverraskendesetilysetafdepotentielleja-stemmer.

2DervarottepartieriFolketingetvedafstemningenomMaastrichttraktaten–3partieranbefaledenej,restenja,derafantalletafpotentielleja-vælgereiprocent.

Side9af82

1.2:Burdedetværeblevetetja?Sermanisoleretsetpåafstemningenskullederetsakterdervartilafstemning,forbedreforholdende for bl.a. handlende danskere i EU, virksomheder, iværksættere og ikkemindst, sikre Danmarks fortsatte deltagelse i Europol. Stefan Reinel, partner iadvokatfirmaetNjordLawFirm,meneratdanskernevedetnej,spænderbenfordemselv, i forbindelse med handel indenfor Europa. Med et ja ville de opnå bedreforbrugervilkårendtidligere(Simonsen,2015).Derudoverkunnedanskernemedetja,fortsat deltage i Europol-samarbejdet. Da Europol overgik til det overstatsligesamarbejde imaj2017,villeDanmarkderfor ikke længerekunnedeltage,medmindremanstemtejatiltilvalgsordningen(retforbehold.eu.dk(C),2015).AtenmyndighedsomEuropol ikkekan findeopbakning i en tid, hvor europæisk sikkerhedkonstant var tildebat, kan virke paradoksalt. Svaret kanmåske ligge i suverænitetsafgivelsen, og detcarteblanchedervillebliveafgivettilFolketingetsEuropaudvalg.Iforbindelsemedetja til tilvalgsordningen,villedetværeop til et simpelt flertal iEuropaudvalget,hvilkeretsakter, udover de 22 der var til afstemning, Danmark fremadrettet ville deltage i.Hvordet førvar5/6flertaleller folkeafstemningerderhavdemagtentilatbestemmedette.Med udgangspunkt i andelen af potentielle ja-vælgere ud fra partivalg, er detinteressant, hvordan en meningsmåling fra Megafon 17. Marts 2015, som spår 61%tilslutning til ja-siden,kan tagedenrelativestoredrejning, somtil slutresultatet.Meddet inmenteatmeningsmålingergår fremog tilbage.Dog fikandelenafvælgere,dersynesatretsforbeholdetskullebevaressomdeteridag(19%imeningsmålingen),34procentpointstilslutningfremtilafstemningsresultatet.Hvadskyldesdennefremgang?Har tillid væretdenafhængige faktor?Hvadhar fået vælgerne til atændreholdning?Harpolitikernegjortforarbejdetgodtnok?

1.3:Etringekendskabtildenegentligeafstemning?IfølgeHolliA.SemetkoogClaesH.deVreese,hardenpolitiskekampagne,iteorien,énfunktion–atstyrkevælgerneideresbeslutning,hvoreftervidenomafstemningenisåfald vil øges (Semetko & de Vreese, 2002:45) Det kan virke som om, at selvevalgperioden ikke gik nok i dybden med udbredelsen af kendskabet til selveafstemningens indhold. En meningsmåling lavet i oktober 2015 af Norstat forAltinget.dk viste, at 64%3af danskerne, på daværende tidspunkt, ikke kunne forklarehvad de gik til afstemning for (Albrechtsen, 2015). Det kan være problematisk for etfølgende afstemningsresultat, og derved ja-partierne, at danskerne har et ringekendskabtilafstemningensindhold.Enkritikafkampagnenmåsigesatvære,atdeter3Informanterneerblevetspurgt;’’Den3.decemberskaldanskernestemmeomomdannelseafEU-retsforbeholdet.Erduistandtilatforklare,hvaddenfolkeafstemninggårudpå?’’.MeningsmålingenerforetagetpåNorstatsinternetpanelmellemjanuarogoktober2015blandtca.1000svarpersonerover18år.64%stemtenejog37%ja.-Kilde:http://www.altinget.dk/artikel/afstemning-om-retsforbehold-er-sort-snak-for-vaelgerne

Side10af82

problematisk, når man til et spørgsmål om suverænitetsafgivelse af landetsretsforbehold, sender danskere til afstemning, om indhold de har ringe kendskab til.Mankunneselvfølgeligargumenterefor,atdanskerneeristandtilselvatkunnetilegnesig den viden de skulle tage deres valg ud fra. Eller kan de det? Som et eksempel,bemærker sprogkonsulenten Agnete Christiansen, i en artikel tilkommunikationsforum.dk, at ja-siden på intet tidspunkt brugt ordet EU på deresvalgplakater,hvilketeryderstoverraskende,setiforholdtilatdisseerEU-pro-partier(Christiansen,2015).Derforerdetinteressantatundersøgehvorvidtja-kampagnenkanhave haft afgørende betydning for resultatet. Finanslovsforhandlingerne kan ogsåindirekte være årsag til, at de fremtrædende politikere har været fraværende ikampagnen.Deteretufravigeligtdårligtsignalatsende,atmanførstiopløbetvælgeratgå all-in i denne kampagne. I denne situation måtte vælgerne på relativt kort tidnavigere mellem argumenter fra ja- og nej-siderne, og dette kan have påvirketafstemningsresultatet.

1.4:ProblemstillingTilatbegrundeproblemstillingen,vilafsnittettageudgangspunktidenundrenforrigeafsnit klarlagde. Afsnittets problemformuleringmunder ud i en række hypoteser, derskaldannegrundlagetforundersøgelsenafspecialeafhandlingensproblemformulering.Problemformuleringenlydersomfølger:Varmanglendetillidtildedanskefolketingspolitikere,afgørendeforresultatetaf

EU-afstemningenomretsforbeholdetd.3.december2015?Foratkunnebesvareproblemformuleringenopstillesderentodeltanalyse.Førstedelafanalysentagerudgangspunktienanalyseafja-kampagnen.Foratkunneundersøgeproblemfeltet, vil specialet undersøgedet vurderingsgrundlag, somvælgerenhar haftoptilvalget.Herinddrageskampagnenfortilvalgsordningen.Varkampagnenegnettilatmobiliseremistillid?Foratkunnebesvaredetteerfølgendehypoteseropstillet:Hypotese#1: Ja-kampagnenvarikkeinformativnok–kampagnenvaregnet

tilatmobiliseremistillidHypotese#2: Ja-kampagnenvarsjusketudført–falderførstegangden

mødermodstandHypotese#3: VælgerneharikkesatsiggrundigtinditingeneEndelafbegrundelsefornetopatbrugedissetrehypoteserogikkeandre,skalvifindeiteorien.Det framesomenkampagneskabespå,kan ifølge frame-teorien,der ikapitel2.2vilbliveintroduceret,haveafgørendebetydningforvalgetsresultat.Spørgsmåleterher,hvorvidtja-kampagnensframe-afgrænsningresulteredei,atmanikkekunneskabeenkampagnedervarinformativnok?Teorienbyggerpåenantagelseom,atkampagnen

Side11af82

ermerevigtig forenafstemning,endforetordinærtvalg.Udfradenneantagelse,måkampagnen derfor regnes som det mest vigtige for afstemningen 2015, og derforundersøges denne og hvor godt denne er udført. For at kunne teste hypoteserne,fokuseresderpå ja-kampagnen. Ja-kampagnenervalgtovervejende fordidebesidderdet største antal af potentielle vælgere, samt at ja-sidenmistedederes opbakning, ogderfor er det mest interessant at undersøge hvorfor de mistede denne. Derudoverinddrages Dansk Folkepartis kampagne, for at kunne diskutere præmisserne forudførelsenafkampagnerne.Anden del af analysen skal belyse mistillidsproblemet, fra vælgernes synspunkt iforbindelsemedafstemningen.Foratkunneundersøgedette,vilderbliveforetagetennærmereanalyseafdatamaterialeindsamletafYouGov,iperiodeneftervalgetfrad.4-15.december2015.Ialtindkom12.198svar.Harderværetandetendblotholdningen tilEUogselveafstemningen,påspil?Hertilopstillesderfølgendehypoteser:Hypotese#4: Vælgernestemmerudfradeholdningerdehar,ejefter

konsekvensenafafstemningenHypotese#5: Derblevstemtnejtiltilvalgsordningen,fordidervarmistillid

tildanskefolketingspolitikereFølgende hypoteser er opstillet, først og fremmest fordi litteraturen forklarer, atvælgerne til afstemninger stemmer ud fra deres holdninger. Hvorvidt vælgernestemmerefteregneholdninger,erundersøgtafflereundersøgelsergennemtiden,meddet resultat, at vælgerne, somDerek Beach formulerer det, er rationelle og stemmerefteregenholdning.MenskyldesafstemningsresultatsåskeptiskeEU-holdninger?Ellervar der andet der kunne skubbe til vælgernes opfattelse? Hypotese 4 undersøgerhvorvidtenkonsekvensforafstemningen,folketingsflertalletsfremtidigecarteblanche,kan have haft større indflydelse på afstemningen end vælgernes respektive EU-holdninger.Sidstehypoteseerudledt,forattestehvorvidtdanskerneharmistillidtildedanskefolketingspolitikere.Deterkernenfordensamledeanalyse,ogdetgiverderforgodmening atundersøgenetopdette spørgsmål, når specialet omhandlermanglendetillid til politikerne. Derudover fokuserer SOE-teorien på, at valgresultat ogparlamentetspopularitetharensammenhæng.HarmanivirkelighedenbrugtfølgendeafstemningtilatmarkereutilfredshedmedFolketinget?

1.5:MetodeFor at kunne besvare problemformuleringen, om hvorvidt tilliden til danskefolketingspolitikere var afgørende for folkeafstemningen om tilvalgsordningen, 3.

Side12af82

december 2015, vil der følge nogle metodiske overvejelser. Dels over YouGovsundersøgelse, dels over ja-kampagnen og slutteligt teorien. Analysen afproblemformuleringensamtdenshypoteserertoleddet.Førstedelafanalysenbliverenundersøgelse af ja-kampagnen. Andel del af analysen analyserer et tværsnit afbefolkningens holdninger gennem kvantitative data indsamlet i perioden fra 4-15.december2015,foretagetafYouGov.

1.5.1:YouGovundersøgelsenUndersøgelsen fra YouGov er en kvantitativ undersøgelse,med 12.198 respondenter,som for undersøgelsen er udvalgt tilfældigt. Den høje andel af respondenter gørundersøgelsen statistisk repræsentativ. Et større metodisk problem er hvordan tillidmåles. De adspurgte vælgere kan have forskellige opfattelser af tillid, hvilket gørbegrebet svært definerbart. Måler vi det vi tror vi måler? Altså et spørgsmål omvaliditet. Og undersøgelsen vil, alt andet lige, give et billede af respondenternessubjektive opfattelse af tillid. Undersøgelsen har en klar fordel af dens stærkerepræsentativitet, hvor ulempen, som før nævnt, ligger i vælgernes fortolkning afbegrebet tillid. Når denne specialeafhandling undersøger en kompleks størrelse somtillid, kunne det være givtigt at supplere den kvantitative undersøgelse med enkvalitativ undersøgelse, eks. i form af fokusgruppe-interviews. Af ressourcemæssigeårsager,vildettedogikkebliveinkluderet,mendereringentvivlom,atdettevillehavegivet specialet en dybere forståelse af de medvirkendes opfattelse af tillid. Denkvantitativemetodevurderesdogatværetilstrækkeligforopgavensudformning,ogdetantages,atdeinddragedeforfattereogderesanalyserafmistillidervalide.Svarene til denne undersøgelse, er som før nævnt hentet på internettet. Det atrespondenterne svarer gennem dette medie, kan afføde et metodisk problem. Mankunneforestillesig,atdenældredelafgenerationenikkeisammegraderligesåstærktrepræsenteret ved denne indsamlingsform? Det kan være de mest politiskinteresserede der kun svarer på denne type spørgsmål, eller vælgere med stærkeholdningerindenforEU-spørgsmål?Detteerspørgsmålder ikkeumiddelbart ladersigbesvareafundersøgelsen,mensommanbørværeopmærksompå,hvorformansåikkekankonkluderealtforentydigt.Derimodkanman,somogsågøresirundspørgen,spørgetilhvorhøjgradaftillidmanhartildefolkevalgtepolitikere.Herafkanmanfindeindikationpåomdererhøjtillideller lav tillid. En meget lav grad af tillid er ikke ens betydende med mistillid tilpolitikerne,menderkanværenogledynamikker ivælgervandringenfra ja tilnej,derkan fortælle noget om mistillid. At respondenterne er blevet spurgt til hvorvidtpolitikernetræfferderigtigebeslutninger,defølgendetidageefterEU-valget,kanværeen faktor i undersøgelsen, da tværsnitsdesignet undersøger holdninger på et giventtidspunkt.Derforkanmanargumenterefor,atresultaterneharsammenhængtilvalget

Side13af82

om tilvalgsordningen. Og det, i samspilmed analysen af ja-partiernes valgkampagne,givermulighedfor,atundersøgesammenhængeafholdningertil folketingspolitikerneogderesarbejdeunderkampagnen.

1.5.2:KampagnenEmpirien kan have en svaghed i, at denne endnu ikke er fortolket i forskningen.Undersøgelsens udgangspunkt er fortolkningen af ja-kampagnen, og for at kunnediskuteredenneinddragesDanskFolkepartiskampagne.Informationvedrørendedissekampagner er primært inddraget fra hjemmesiden retsforbehold.eu.dk, som er eninformationsside og dertil opslagsværk, hvortil begge kampagner er præsenteret.Derudovererderfundetmaterialegennempressenskanaler,primærtgennemartiklerog derudover har specialeafhandlingen benyttet sig af en Tv-debat på TV2, kaldet Jaellernej–detstemmerviom,samtDR1debatten,Demokratietsaften.Dissetodebatterervalgtfordidererforskelpåhvordandebattenledes,altefterkanal,menderudoverville to forskelligedebattergiveenbedre forståelseafpolitikernes forklaringskraft afderesanbefaling.

1.5.3:TeorienProblemformuleringen og hele undersøgelsesfeltet omkring mistillid er på etmakroniveau. Det er undersøgelsen af et samlet socialt fænomen, som i sig selv erkomplekstatundersøge,somsøgesudredtmedetmikro-niveauafdata,baseretpåettværsnitafdensamledepopulation,samtenanalyseafenvalgkampagnederligeledeserpåmikro-niveau.Teorienskalhersamleprojektetsempirioggivedetform.

1.6:AfgrænsningSpecialet undersøger specifikt folkeafstemningen om erstatning af det nuværenderetsforbehold med en tilvalgsordning., som i sig selv er en unik case, og deraf erafgrænsningen helt naturlig kun til denne afstemning. Empirisk er afgrænsningenbeståendeaftodele–Førstedelvilværeetblikmoddenkampagnesomja-partierneførte.Afgrænsningentilja-kampagnenvilværedetnaturligevalg,medudgangspunktidenmeningsmålingsomførvalgetspåedeomet forholdsvistsikkert ja. Andendelerdatamaterialet, som er indsamlet blandt 12.198 respondenter, som er blevet spurgt iperiodenefterfolkeafstemningenomafskaffelseafretsforbeholdet.Datasættetervalgt,fordidetrepræsentereretstatistiskrepræsentativtudsnitafbefolkningenispørgsmålom netop tillid. De er bl.a. blevet spurgt til; tillid til folketingspolitikerne, omfolketingspolitikernetræfferderigtigebeslutningersamthvaddestemtetilEU-valget.

Side14af82

Tilliderisigselvetbredtfænomen.Derafgrænsestildentillidderkanmålesgennemdata-sættet.Idetderikkespørgesdirektetilmistillid,vildennespecialeafhandlingdogargumenterefor,atderespondentermed’retlille’og’megetlille’tillid,udviserengradafmistillid.

Kapitel2-TeoriKapitlet fokuserer på specialets valgte teorier. Første teori er SecondOrder Election-teorien, som er enmodel, der bygger på en antagelse om at visse typer af valg reelthandleromnogetandet,enddet,derformeltertilafstemning.Eteksempelpåsådannevalg er afstemninger til EU-parlamentet. Specialet fokuserer på EU-afstemningen omretsforbeholdet og ikke et EU-valg til parlamentet. Ikke desto mindre, er nogle afvalgtendensernehosmodellenogsårelevanteforatundersøgeEU-afstemninger,derfordensinddragelsesomteori.Andetteoretiskeudgangspunktvilværeuddragfrapolitiskkampagne-teori. Hvordan en god kampagne skal ledes og hvordan den udarbejdes ipraksissamtelementerfradetpolitiskemarketings-begrebFraming.

2.1:SecondOrderElection-modellenAt vælgere undertiden stemmer omnoget andet, endde formelt bliver spurgt om, erikkenogetukendtfænomen.Detharogsåfåetsitegetnavnindenforforskningenivalgog folkeafstemninger. Nedenstående afsnit vil fordybe sig i en model kaldet SecondOrder Election (herefter SOE), som består af en række dynamikker indenfor et valg.Indendettebeskrivesnærmere,skaldetunderstreges,atspecialettagerudgangspunktien afstemningog ikke et valg. Selvemodellenhardog stadig relevans, selvomdenerbaseretpåvalg-dynamikker.Densrelevanssomteoribeståri,atmodellenkanbrugestilat forklare vælgeradfærd i forbindelse med folkeafstemninger vedrørende EU ogderudovergiverdenforklaringskrafttiltillidentildetnationaleparlament.HvorvidtmankankategorisereSOEsomenteori,ergenstand formegendebat. IfølgeReifogSchmitterudtrykketmereenmodel forhvilkedynamikkerdereksisterervedandenrangs-valg.SelvebegrebetSOE,blevintroduceretafReifogSchmitti1980.Ideresartikel reflekterede de to over, hvilke mønstre der opstod omkring valget til detdaværende europaparlamentsvalg i 1979 (Schakel, 2015:638). For at kunne forklaremodellen,skelnerdemellemtoformerforvalg:Firstorderelections:valgtilnationaleparlamenter.Hvemderskallededetpågældendeland.Second order elections: valg til og om embedermed ikke nær så omfattende grad afvigtighed, som valg til det nationale parlament. Af typiske eksempler kan nævnes

Side15af82

regionale og kommunale valg. Til samme kategori hører valg til EU-parlamentet,hævder Reif og Schmitt, fordi det nationale parlament stadig har den overordnedeindflydelse på det pågældende land. Og dette også på trods af vigtigheden af denpågældende EU-afstemning (Norris, 1997:110, Reif og Schmitt, 1980). Da dennespecialeafhandlingundersøgervalgderikkedirekteertilembeder,menomlovgivning,er det vigtigt at påpege forskelligheden i den valg-form de beskriver her, samt denafstemningsform der undersøges. Det overordnede parlament, Folketinget, har iDanmark uanset afstemningsresultatet af 3. december 2015-afstemningen, stadig denoverordnede indflydelse på politikken i landet, og derfor tilhører en afstemning somfolkeafstemningenomtilvalgsordningendennekategori.SOEudviserfølgendevalg-tendenser:

- Stemmeprocentenerlavereendvednationaleparlamentsvalg.Kanbegrundesudfratesenom,atsålængederikkeernærsåmegetpåspil,harmanenmindretilbøjelighedtilatstemme.

- Atderersammenhængmellemvalgresultatogparlamentetspopularitet,istedetforatdetomhandlerpolitiskespørgsmål,enkeltståendekandidaterellersærligeelementeriSOE-kampagner.Etparlamentmedhøjpopularitetkanstyrevælgeremodetbestemtvalgresultat.

- Derudviseskonjunkturlignendemønstrefravælgerne,hvordennuværenderegeringofteopleverfalditilslutningen,veddissevalg.Dettekanværeenformfordemonstrativprotesthandlingfravælgerne,foratmarkereutilfredshedenmedadministrationen

- Mindrepartieropleveroftestfremgang,somresultatetafvælgernesutilfredshedmeddenledenderegering(Norris,1997:112)

Valgresultatetafhængerderforafregeringenspopularitet.DettebakkesopafFranklin,vanderEijk&MarshsamtSemetko&deVreesedermener,atregeringer,derselvharforhandlet sig frem til den ændring, der stemmes om, kan blive ofre for vælgernesholdninger til regeringenmere end til selve afstemningen (Franklin, van der Eijk ogMarsh,1995:3;SemetkoogdeVreese,2002:11).De fire punkter forklarer hver især tendenser omkring SOE-valg. For dennespecialeafhandling er de to tendenser, sammenhængen mellem valgresultat ogparlamentets popularitet samt konjunkturlignende mønster-adfærd fra vælgerne, demestinteressante.Detotendenserkanmuligvisbrugestilatforklarevælgeradfærdentilafstemningenomretsforbeholdet.Der er der dog også aspekter fra det danske valg, som ikke stemmer overens medmodellen. Det faktum at stemmeprocenten er lavere end ved nationale valg, er somsådan ikke en nyhed i forbindelse med danske EU-valg. Stemmeprocenten var ikke

Side16af82

megetlavere,endveddetnationalevalg,ogsletikkenoktilatdeterenmarkantforskel.72%4stemte til valget om retsforbeholdet og 85,9%5stemte til folketingsvalget. Enmere markant forskel på stemmeprocenter vil man kunne se ved afstemningen tilpatentdomstolen, som var nede på 55,8% 6 . Hvilket havde passet bedre ind iovenstående model. Den forholdsvise høje stemmeprocent kan måske fortælle nogetom, at danskerne hermente, at der var noget på spil. Derimod er stemmeprocentenstadiglavereendveddenationalevalg,ogdettekanindikere,atderertaleometSOE-valg.Slutteligt pointerermodellen at små partier,mærker fremgang ved SOE. Var dette etgældendekriterium,villeAlternativet,KonservativeogSFpåja-sidenogEnhedslisten,LiberalAlliance,samtFolkebevægelsenmodEU,mødefremgangefterafstemningenomtilvalgsordningen,pånej-siden.DaDanskFolkeparti,somvarfjerdeogsidstenej-parti,erDanmarksandetstørsteparti,vilmanikkekunnebetegnedemsomværendeetlilleparti. Hvorvidt små eller store partiermærker fremgang efter en EU-afstemning er idennespecialeafhandlingikkeetafgørendeundersøgelsesfeltforproblemstillingen.Enmulig fremgang af disse mindre partier kan dog fortælle noget om vælgernesovervejelseriafstemningeromhandlendesuverænitet,oghvorvidtdeindikereroverforja-kampagnen atman ikkeønsker at overdrage suveræniteten til dissepartier ogdetkan fortælle noget om de overvejelser som vælgerne har gjort sig efter EU-afstemningen.

2.2:DenpolitiskekampagneGenerelt fokuserer litteraturen på området omkring den klassiskeparlamentsvalgskampagne.Nårman taler omdenpolitiske kampagne, adskilles den idenne specialeafhandling fra den klassiske politiske valgkampagne, til alene atomhandlekampagneromfolkeafstemninger.Nårmantaleromdenklassiskepolitiskevalgkampagne,erfronterneomkringdeforskelligepartier,trukketopsådernæppeertvivlomhvilketpartimankanstemmepå.Herarbejderpartiernefordemselv,ogyderikkemegensamarbejde i selvekampagnefasen.Derkanderimod forekommeen formfor tvetydighed hos partierne, når vi taler om kampagner vedrørendefolkeafstemninger.Nårmanbedervælgerne,gennemenfolkeafstemning,tagestillingtiletgiventaktueltpolitiskemne,harmanenja-ogennejside.Hvormantilklassiskevalgharenopdelthøjre-venstreskalafordepolitiskepartier,skerderoftestdetvedstørrefolkeafstemninger, blandt andet vedrørende EU-politiske spørgsmål, at der dannes etusædvanligt samarbejdehosenten ja- ellernej siden,hvorpartier somnormalt står ioppositiontilhinanden,nudannerfællesfront(Semetko&deVreese,2002:3).IcasenvedrørendeDanmarkskaldetdogpointeres,atdetikkeerusædvanligtatderipolitik

4Kilde:DanmarksStatistik,http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/22259/headword/dk/54.pdf5Kilde:DanmarksStatistik,https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopgHL.htm6Kilde:DanmarksStatistik,http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/22259/headword/dk/54.pdf

Side17af82

indgås kompromiser partierne imellemogpå kryds af højre-venstre skalaen, som fornoglekanvirkeusædvanlige.Selvomdenne type folkeafstemning fordrer, at der skal tages relativt simpelt stilling,ved et ja eller nej, forklarer Holli Semetko og Claes de Vreese, at folkeafstemningerskerne oftest er etmange-facetteret problem, hvor forskellige aspekter kan fremkaldevisse opfattelser hos vælgerne. Kampagnens argumenter ogmåden at afstemningensproblem framespågennemkampagnen,visersigathavestoreffektpåafstemningensresultat (Ibid.). De argumenterer yderligere for, at kampagnen er mere vigtig for enfolkeafstemningendandrevalg.Detsesgennem,athvorvisomvælgereoftereharstyrpåhvemvi skalvælge tildenationaleparlamenter, såharmansomvælgerveddissefolkeafstemningersværerevedatafkodehvordanenspartiskandidater/partilinjetagersig ud, i spørgsmålet, indtil kampagnen præsenteres. Når vælgeren kender den linje,bliverdettiletspørgsmålom,hvorvidtvælgerenerenigikandidatens/partietslinje.Ogdenne mulighed for at være uenig med sit parti på politiske spørgsmål der står tilafstemning, kan blive enmulighed for at straffe partiet, på en indirektemåde. IfølgeSemetko og de Vreese, er partierne tvunget til at overveje de interne politiskekonsekvenser ved folkeafstemningen. Både for at være på forkant med disse, men isærdeleshed fordi et nej, skaber en mere gunstig position for nej-partierne nårpolitikken på området, for fremtiden, skal forhandles. Så en gunstig kampagne harmagtentilat forbedrepolitikernespopularitetogenmindregunstigkampagnekansåmodsat iværste fald,direkteskadeenpolitikerelleretpartisomdømme(SemetkoogdeVreese,2002:11).Dettevilmuligviskunneaflæses,hvismanudtrækkerenmåling,om partiernes mandater, efter afstemningsdagen. Semetko og de Vreese forklarerslutteligt,atenfolkeafstemningskampagnekanfåkonsekvenserfordengenerelletillidtil det nationale parlament og dets ledere samt, at der er en sammenhæng mellemnationaleproblemersamttilfredshedenmeddetnationaleparlamentogtilfredshedenmeddemokratiet,ietEU-perspektiv(SemetkoogdeVreese,2002:12).Kigger vi yderligere på litteraturen omkring politisk kampagneteori, fortæller JensChristensen, cand.scient.adm. fra RUC, tidligere lederskribent og debatredaktør påDagbladetAktuelt,atpartierheltgenereltomkringetvalg,erietkonstantkamp-modus.Altdette forat fastholdedenvejder isidsteende,kanføretilsejr.Hanpålæggerdenpolitiske kampagne følgende definition; ’’den politiske kampagne(…)er en vedvarendekampform ommagten i detmoderne samfund’’ (Christensen, 2007:33). Det kan virkenogetstorladent,nårmansnakkeromafstemningeromEU-spørgsmål,menikkedestomindresætterpartiernerammernefordedemokratiskespillereglerderliggeromkringen afstemning, for at kunnemaksimere andelen af stemmermod det næste valg. Dethandler om at få magt, for at kunne påvirke samfundsudviklingen, i det her tilfældeDanmarksyderligere involvering iEU-regi.Metoden til atkunneopnådennemagt,erden politiske kampagne. En kampagne som i givet fald, giver modstandernekonkurrence, hvor alle tilgængelige midler, både kommunikative og strategiskeredskaber,brugesforatopnåsejren(Ibid.).

Side18af82

Definitionen rummer, ifølge Jens Christensen, en række vinkler af den politiskekampagne.Enafdissevinklerer,athananserdenpolitiskekampagneforatværeendelaf demokratiet, forstået på denmåde, at det alt andet lige er politikernes ansvar, atpræsentere de politiske forslag, ideer, principper og værdier, i en tæt dialog medvælgerne.Mistænkeligekampagnervilblivegennemskuetogpartiernevil i givet fald,modtage strafherefter.Dettegivergodmening i forhold til førnævnteSemetkoogdeVreese,somerenige i,athvis ikkedenpolitiskekampagneereffektivnok,såstraffesdetteafvælgerne(Christensen,2007;Semetko&deVreese,2012:11).

Udover disse elementer af politisk kampagne teori, fremsætter Jens Christensen ogsåottereglerforgodkampagneledelse.Enafdisseotteregler,’’Detpolitiskebudskabskalvære klart og enkelt’’, må kunne erklæres helt essentielt for at en kampagne slårigennem. Budskabet skal være troværdigt. Som han fortæller, skal man jo regne enstemme for at være en tillidserklæring til politikeren om, at vedkommende harvælgerensmandat.

2.2.1:FramingBegrebet framing har stor andel i politiske kampagner, specielt indenfor partierskommunikationsstrategier overfor medierne. Framing handler om, at rammesættefortolkninger af politikken – at skabe associationer til bestemte fænomener. RobertEntmanhar følgendedefinition af framing; ’’At frameer,atvælgenogleaspekterafenopfattet virkelighed og gøre dem mere synlige i en kommunikerende tekst, for atpromovere en bestemt definition af et problem, årsagerne til problemet, de moralskeevalueringer og/eller løsningsforslag til det beskrevne fænomen’’ (Entman, 1993).Fænomener bruges her om specifikke politiske issues vedrørende afstemningen.Partierneformulererenklarrammefor,hvordandeønskeratvælgerneskalforståogfortolkepolitikken.Herhandlerdetomhvordanmankanvinklehistorientilmedierneså vælgerne deraf antager en specifik politisk situation eller ståsted. For at kunnepræsentereetemneerdetvigtigt,atmankansættedet ind ienstørresammenhæng.Derudoverskalmærkesagernekunnerelaterestil,sometoffentligtrelevantproblem–Hvisikkemærkesagerneansessomværendevæsentligeidenoffentligedebat,hardetikke en chance for at påvirke vælgerne (Rasmussen, 2012:65). Ifølge Semetko og deVreese,viserderesundersøgelser,atjaognejsidenframertoforskelligesynspunkterafsammekampagne.Studierharvist,atdetframenej-partiernebenyttersigoftestaf,eritrådmedafgivelsenafsuverænitetellertabafnationalidentitet(Semetko&deVreese,2004:92).Semetko og de Vreeses definition af framing, er; ’’an emphasis in salience of differentaspectsofatopic’’(Ibid.).Herforklarerde,atudarbejdelsenafetframebeståri,atkunneformidlebetydningenaf forskellige aspekter, af et givent emne. Imedierne talermanom framing som værende tilstedeværelsen eller fraværet af specifikke nøgleord,

Side19af82

forskellige udtryk, informationer eller sætninger der har til opgave at forstærke etpolitiskstatement,faktaellerfordømmelser(Entman,1993:52).Detkunneeksempelvisværeordetkonsekvens,sombådejaognej-kampagnenbenyttersigaf.Indenfor frame-teorien, benytter medierne sig af to forskellige skoler. Hvor den enehandlerometspecifiktframe, issue-specificframe,såerdenandenskole,genericnewsframes, karakteriseretvedhvilkegenerelle framesder italesættesgennemdækningenafstemningen.SemetkoogValkenburg(2000:95),harviderefortolkethvadNeumanetal.(1992)fandtideresstudier,afhvilkeframe-metoderderblevbrugtafmedierne.Demetoderharsidenfåetenmindrerevideringoger formuleretsomfemmetodertil,atidentificerenyhedsframespå,hvoretafdemomhandlerframetkonflikt;Konflikt-frametreferertilmedierneshåndteringafdekonfliktersomopstårgennemkampagnen,udfrade frames der opereresmed, hhv. Europol og Suverænitetsafgivelsen. Valkenburg ogSemetko forklarer, at deres undersøgelser har vist, at diskussionerne i den politiskedebatmellemdenpolitiskeelite,oftebliverreduceretfraatværesærdeleskomplekse,tilatbliveoversimplificerede.

2.3:Hvadfortællerlitteraturen?Kapitlet har til formål at afdække hvad der tidligere er skrevet vedrørendemistillid,specielt i forbindelsemed afstemningen om tilvalgsordningen. I kapitlet vil der bliveinddraget litteratur fra tre forfattere – lektor på Aalborg Universitet, JohannesAndersen, professor på Aarhus Universitet, Derek Beach samt professor på AalborgUniversitet,JørgenGoulAndersen.

2.3.1:FaldendetillidgennemåreneJohannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet, tegner i sinlitteraturetbilledeaftillidtilfolketingspolitikereomkringfolketingsvalgenefra1990-2015.Andersen konkluderer, at Folketingsvalget 2015blev afholdt i en atmosfære afstigendemistillid.Hanpåpegerdetgenerellebilledeaf,atmistillidenerstørsthosungevælgere, samt vælgere med kortere uddannelser og medlemmer af arbejderklassen.Mistillidenafspejlesogsågennempolitiskeholdningeridetvælgeremedorienteringtilyderfløjene i dansk politik, udviser størst mistillid til politikerne. Hvad der mere erinteressant er det markante fald i tillid, hos de personer der var mest politiskinteresseretiperiodenfra2011-2015.SomJohannesAndersenpåpeger,erdet’’Etfald,der uden tvivl hænger sammen med en negativ vurdering af Lars Løkke Rasmussenstroværdighed’’(Andersen,2017).Vælgerederogsåfølersigafmægtige,fremmedgjorteellersomopleversocialogøkonomiskusikkerhedudviserogsåhøjeregradafmistillid.

Side20af82

Selve folketingsvalget2015, blev somskrevet afholdt i et tillidspressetpolitiskklima.Siden 2007 og frem til 2015, er tilliden vokset fra valg til valg. I kapitlet opstillerJohannesAndersenentabelsomvisertillidentilpolitikerneiprocent: 1990 1994 1998 2001 2005 2007 2011 2015

Tillidtilpolitikerne 46 52 59 65 69 69 59 47Spørgsmål:Hvorstortillidhardutildedanskepolitikereialmindelighed?Andel’megetstor’tillid+andel’retstor’tillid.’Vedikke’tællesikkemed.N2015=1.908.Uvægtet.Kilde:Valgundersøgelsen1994-2005.For1990seAndersenm.fl.(1999:239)

Sommanserpåtabellen,vartillidenoptilvalgeti2007ifremgang.Derimodskerderenmarkantnedgangitillidenfra2007-2015.22procentpointoveren8-årigperiodemåsigesatværemarkant.Tabellenviserheretkonjunkturelt forhold for tillid.Mereendhalvdelenafdanskevælgereudviserlavgradaftillidtildedanskepolitikere.NogetderifølgeAndersenogsåomtalessommistillidtilpolitikerne.TillidifølgeAndersener,nårvælgerne deler en opfattelse af, at politikerne arbejder konstruktivt og at de vigtigebeslutningerde træffer,er tilgavn fordemokratietogdetsvirke.Selvomman ikkeerenig i samtlige konkrete beslutninger der træffes.Mistillid er spektret hvor vælgernemener,atpolitikerneikkegørderesarbejdegodtnok,ellerikkevaretageropgavensomborgernes repræsentanter. Sagligheden bag disse beslutninger betvivles og deranfægtes mod politikernes beslutninger (Ibid.). Denne del af tilliden til de politiskebeslutningsprocesser, kan undersøges gennem datasættet. Der er blevet spurgt tilhvorvidtmansomvælgermeneratpolitikernestagerderigtigebeslutninger.Derafkanendelaf tillidenafklaresgennemdettespørgsmål.Andersenmeneryderligere,atderkan være én mulig forklaring på vælgernes tillidsdyk til politikerne – at samspilletmellem de to har ændret sig fundamentalt. Med begrundelsen at specifikkebegivenhederellerenudviklingisamfundetharrykketvedvælgerensopfattelseafdenpositive forestilling om politikernes virke. Ikke desto mindre, er der ikke tale omudelukkendeenbestemtsagdervendertillidenovertid.Manmeneratdeudsvingsomtabellendemonstrerereretudtrykforenbevægelsehosvælgerne,derersåforankret,at den løbende forstærkes over tid, indtil udviklingen vender igen. Vælgernesholdningsudviklingfrahøjtillidi2007tilmiddeltillidi2015,kanværeenreaktionpåengivenpolitiskudvikling,hvorvælgerneharopfattelsenaf,atpolitikerneikkeerderesansvarværdigt.Derkanværefleregrundetildette–fokuspåpolitiskespørgsmålderifølge vælgerne er et sidespor, politiske skandaler som skandaløs embedsførelse,manglende ansvarlighed, private skatteforhold etc., et udtryk for vælgerens socialeusikkerhediforbindelsemeddenøkonomiskekrise,ogslutteligtkandetværevælgerenselv,deropleverafmagtiforbindelsemeddenudviklingsomderskerindenforpolitik(Ibid.).

Side21af82

2.3.2:Denbetydningsfuldeafstemning–Vælgernesrationellevalg.Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, beskriver i sinpublikation fra2017,atnårdetgælderEU-folkeafstemninger,erdetetspørgsmålombetydningen af selve afstemningen. Beach forklarer, at i forhold til afstemningen ompatentdomstolen, er afstemningen om tilvalgsordningen langt mere betydningsfuld.Specieltbetydningsfuldfordevælgeresomerskeptiskeoverforsuverænitetsafgivelse.Somgrundlag for afstemningens resultatmenerBeach, at det ikke erde22 retsakterder var udslagsgivende. Mere det faktum, at man i en nær fremtid, vil kunneimplementeredenfællesasyl-ogintegrationspolitik,sompolitikerneellersundlodfraafstemningenomtilvalgsordningen.Atpolitikerneikkeinkluderederetsakternefordenfællesasyl-ogintegrationspolitikvistesigifølgeBeach,athavestorekonsekvenserforja-partierne, fordi det gav et stærkt argument til nej-partierne (Beach, 2017:176).Kunne man stole på partierne på ja-siden, i at de ikke indførte en fælles asyl- ogintegrationspolitik,udenatmanudskrevetvalgomdette?Detvar ikkenødvendigviskundetstærkeargumentderblevgivettilnej-partierne,somkostedeetja.Sermanpåresultatet afdenmeningsmåling somdanskerneblev spurgt til, i forbindelsemedommanskulletilgåetfællesasyl-ogflygtningepolitikiEU,var44%forenfællespolitik,og37 % imod. Med den store andel af ved ikke (19 %), kan man ikke nødvendigviskonkludere at danskerne var for en fælles asyl- og flygtningepolitik. Det er dog enindikationaf,atdanskerneikkenødvendigvisvarimodenfællespolitikpådetområde.Og ved at politikerne udelukkede denne del af retsakterne, kan det havemedført enformforskepsis.AtLarsLøkkeRasmussenoghansmindretalsregeringethalvtårforindenhavdesatsigpå regeringstaburetterne iFolketinget, kanogsåhaveværetenmedvirkendeårsag tilresultatet. Ikke direkte –men fordi Lars Løkke Rasmussen forsøgte at overbevise devælgeredervarskeptiskeoverfordenfællesasyl-ogintegrationspolitikmedenlovningpå, atmanikkevillestøttedenfællesasyl-ogintegrationspolitik,udenenafstemningførst.Dettevaretrentretoriskpolitiskargument,dahanidendanskelovgivningogvedetjatilentilvalgsordning,ikkeharhjemmeltilatbindefremtidigeregeringeromikkeatdeltageienfællespolitik.Denfaldendetillidtilpolitikerneialalmindelighed,bidrogtilyderligereskepsisafdetløftesomstatsministerengav.Derudover forklarer Beach, at selve kampagnen var afdæmpet, hvor både ja- ognejpartiernebrugterelativtfåressourcer.Hansbudpåenyderligerevarenkonsekvensfor afstemningenvar, at regeringenpå samme tid somkampagnen skulle toppe, var igang med forhandlinger om Finansloven 2016. Toppolitikerne var beskæftiget medbudgetplanlægning, og kunne derfor ikke tiltræde den vigtige kampagne førendfinanslovsforhandlingerne var slut, midt november. Det gav de højtprofileredepolitikerekuntougertilatføreenaktivkampagne.Hvilketaltandetlige,måansessomkort tid til så vigtig en afstemning. Som en konsekvens af toppolitikeres manglendeengagement i kampagnen, resulterededet i færrenyhedsdækningeromafstemningen

Side22af82

og fåvalg-begivenheder.Konsekvensenafdettevar,at iugenop tilafstemningen,varder rekordmange der ikke vidste hvad de endnu skulle svare på spørgsmålet, omDanmark skulle have en tilvalgsordning (Beach, 2017:177). Sammenholder man detmedmeningsmålingenomhvorvidtdanskernevidstehvaddestemteomtilvalget, såkan det fortælle lidt om danskernes relativt store tvivl. Hvis man ikke giver enafstemningnokopmærksomhed,specieltikampagne-sammenhæng,kandetaltsåhavekonsekvenser for resultatet af betydningsfulde afstemninger.Vælgerneer altså, ifølgeBeach,rationellevælgere,somikkesynderligtbrydersigomsuverænitetsafgivelse.Detbliver derfor ikke i hans litteratur til det store spørgsmål om tillid, men merebetydningenafafstemningen,forDanmarksfremtidigeforholdtilEU.

2.3.4:Entillidsafstemning?JørgenGoulAndersen,professoristatskundskabvedAalborgUniversitet,uddybermerekonkret selve afstemningen, i hans bog ’’Fra krisevalg til jordskredsvalg’’. Om selveafstemningenforklarerhan,atemnetvarkomplekst,menudenenstørrebetydningforfolks levevilkår. Hvilket ja-partierne som opinionsdannere kunne bruge til at påvirkevælgernesholdningertilområdet(GoulAndersen,2016:2).GoulAndersenpåpeger,atvælgerne ikke har opført sig ligeså uforudsigeligt, som politiske kommentatorer ofteudlægger det. Bortset fra Maastrichttraktaten samt Euroen, var både Amsterdam-traktatensamtafstemningenomDenFællesPatentdomstolvedtagetmedpæneflertal.Og det til trods for at afstemningen til Den Fælles Patentdomstol indebarsuverænitetsafgivelse – omend imindre skala. Til trods for dette, følger ja-procentenrækkevidden af suverænitetsafgivelsen. Derfor mener han, at afskaffelsen afretsforbeholdet ikke burde være ’’det største bjerg at overstige’’ (Goul Andersen,2016:3).I stedet kigger han på den tillid der har været i det politiske felt de sidste 40 år.Sammenhængenmellem politiskmistillid og holdningen til EU-samarbejdet har altidværet stærk, ogmåskedetmest stabile træk vedpolitiskmistillid, overhovedet. GoulAndersen påpeger dog, at mistilliden er en effekt af EU-holdninger fremfor EU-holdningersomdirekteeffektafmistillid.Omtillidharværetenafgørende faktorharværetsværatkonkludere.MestfordidervedafstemningenomMaastrichttraktatenvarmålt høj generel tillid til politikernemen at der blev stemt nej, og lige omvendt vedafstemningenomforbeholdenei1993,hvordervarmarkant laveretillid.Altsammensom følge af andre politiske emner, som økonomi og valuta-sikkerhed (Ibid.,). Vedafstemningen om tilvalgsordningen, fik spørgsmålet om en fælles asyl- ogflygtningepolitik, en stærk rolle. Forligspartierne havde trukket dette emne ud afretsakterne,og somnævntovenfor, givetet løfteomatdenne fællespolitik ikkeblevindført.Dettekanhavebidragettilatsåtvivl,ieniforvejenmudretkampagne,somfikessensafmereatomhandletillidentilpolitikerne,fremfortillidentilEU.Detteskyldesifølge Goul Andersen, politikernes egen frygt for de vælgerreaktioner der kunne

Side23af82

komme, hvis ikke man ekskluderede den fælles asyl- og integrationspolitik fraafstemningen. Den altoverskyggende konsekvens af denne framing mod tillid tilpolitikernefremfortillidentilEUsominstitution,fikdenkonsekvens,atdetgikopforvælgerne, at med denne tilvalgsordning, ville man udstede et carte blanche, tilEuropaudvalgetiFolketinget.MedhøjtillidtilFolketingetvilledetteikkeværeetissue.Det kan dog, som Goul Andersen også påpeger, være endnu værre end blot at sløjfeforbeholdethelt.Ogmedpolitiskmistillidsomkatalysatorpåafstemningen,erdetaltandet lige meget besværligt som politiker, at overtale vælgeren (Goul Andersen,2016:4).Ydermere giver han et eksempel på hvordan selve valgdagen konkret forløb.Med enstemmeseddel, som i dets udformning kunne skabe tvivl og mistillid. Man valgte atfokusere på en stemmeseddel der lagde vægt på en neutral retorisk fremstilling afstemmesedlen,’’Forslagtillovomomdannelseafretsforbeholdettilentilvalgsordning’’.I stedet for denmere retorisk negative fremlægning ’’Afskaffelse af retsforbeholdet’’.DerudoverhavdemanogsåundgåetatmarkerestemmesedlenmedordetEU.Ogmeddenneutraleformuleringvardetgåetfraatværeetvalgtilmereatopretholdestatusquo.Mankunnesomvælgerderfor fådenopfattelse,atpolitikerne iudformningenafstemmesedlen,dansedeomdenvarmegrød.Ved et kig på afstemningen omkring euroen i 2000, samt afstemningen omtilvalgsordningen, påpeger Goul Andersen, at andelen af stemmer for afstemningen i2015, var mere præget af spørgsmålet om tillid/mistillid, og at der er en markantstigning i antallet af vælgere der mener at politikerne ikke træffer de rigtigebeslutningerfor landet(GoulAndersen,2016).Udfraetpolitiskemnesomdenfællesasyl- og integrationspolitik, viser det sig dog, at flertallet gennemde sidste 20 år harværetstørretilhængereendmodstandereafemnet.Ogdanskerneeriovervejendegradmerepositivtstemteoverforfællesløsningerpåfællesproblemer–selvomdetkræverafgivelse af suverænitet. I sin konklusion fortællerGoulAndersen, at ja-partierneharbehandletkampagnenfordårligt,nårmanserpådengradafdybereliggendemistillid,som befolkningen har. Her konkluderer han, at der er en ualmindelig stærksammenhængmellemmistillidog resultatet for2015-afstemningen. Slutteligt erhansvigtigstekonklusion,atselvomdervarovervægtafnej-vælgere,varderenovervægtaftilhængereafenfællesasyl-ogintegrationspolitik,somvardetemnemanpåbaggrundaffrygtforvælgerflugt,togudafafstemningen.Tilsyneladendeudengrund.

Side24af82

Kapitel3-Varja-kampagnenegnettilatmobiliseremistillid?

3.0:IntroduktionSomnævnterspecialetsvigtigsteantagelse,atmistillidspilledeenafgørenderolleforafstemningsresultatet. Det vil jeg til dels undersøge ved at se på vælgernesafstemningsadfærd (kapitel 4), dels ved i dette kapitel at undersøge, om kampagnenkunneværeegnettilatmobiliseremistillid.Kapitlet baserer sig på en analyse af kampagnematerialet fra de tre største partier iDanmark–Socialdemokraterne,DanskFolkepartisamtVenstre.Førstpræsenteres ja-kampagnen (Soc.dem. og V) og dernæst foretages en sammenligning med nej-kampagnen (DF). Der vil derudover være materiale fra udvalgte avisartikler og TV-debatter. Der er afgrænset til disse tre partier, først og fremmest fordi det er de trestørste, og fordi de repræsenterer begge svarmuligheder, og yderligere fordi derepræsentererdenpotentielt størstevælgerandel, samlet set.Enyderligererefleksionkunnehaveværetatinkludereetyderligerenej-parti,førstogfremmestforatDFsnej-kampagne ikke står alene,mendanej-sidenvar fællesomatudtrykke skepsis for enmuligglidebanetilFolketingetsEuropaudvalgfremadrettet,erDFvalgt,alenefordideerdetstørstepartipånejsiden.Med den præsenterede kampagne, ønskes der en undersøgelse af de spørgsmål somframing-teorien og SOE-teorien rejser, med et hovedudgangspunkt i, hvilkeudfordringerderharvistsigatværevedkampagnen,somvillekunneføretilmistillid.For at kunne undersøge dette, vil specialet analysere hvorvidt aftalens indhold varkompleks? Med udgangspunkt i frame-teorien, vil det blive undersøgt, hvordan manvalgte at frame kampagnen. Var ja-kampagnens frame-fokus for simpelt? Blevafstemningenmalet sort/hvidt op, hvorman ikke fik italesat afstemningens samledeindhold? Var kampagnen ikke lang nok? For at foregribe resultatet af nedenståendeanalyse,serdetudtil,atja-partierneharlagtafgørendevægtpåpolitisamarbejdet,samtat undgå mest mulig diskussion omkring afskaffelse af det samlede retsforbehold.Dernæst vil kapitlet undersøge hvordan ja-kampagnen forholdte sig tilsuverænitetsafgivelsen – var de forberedte til at kunne yde modstand til nej-kampagnensvæsentligsteargument?SOE-teorien og frame-teorien påpeger, at vælgere reagerer på afstemningenskampagne,vedattrækkestøttentilpartierne–medafstemningsresultatetinmente,harvælgerneigivetfaldstraffetendårligkampagne?Udover kampagnen, er der en række delelementer der er vigtige for analysen afsammenhængenafmistillidogafstemningensresultat.Hvadgikvitilafstemningom?Ettilvalg eller fravalg? Harman forvirret vælgerne ved, at lade en i forvejen kompleks

Side25af82

problemstilling,bliveforsimplettiltoforskelligeudgangspunkterforafstemningen?Detvirkede til, at afstemningen var udformet som et spørgsmål om hvorvidt vælgerneskulle tilvælge Europol eller fravælge suverænitet. Der var ingenmellemvej.Med dethistoriske kendskab til, at nej-kampagnerne gennem tiden har haft resultatmæssigsucces med at italesætte afgivelse af suverænitet, er det derfor mærkværdigt, at ja-kampagnenikkevirkedevelforberedtepådetteargument.Måskepågrundaftropåatframet angående den fortsatte deltagelse i Europol, ville stå stærkere alene. Og hvorblevEUaf?EUfigureredeikkepåplakaterne–Hvilketsignalsendermansompro-EUpartier,vedikkeatladehovedaktørenfigurereafvalgmaterialet?

3.0.1:DetofficielleDanmarkskampagneDetofficielleDanmarkskampagneforEU-afstemningeni2015,blevigangsat8.oktober2015,gennemenoplysningsindsats,derinvolveredeenYoutubevideo,enpjecesamtenhjemmeside, 3december.dk. Videoen gav et kort indblik i hvad selve afstemningenomhandlede samt hvad den indeholdte angående retsakter og politisamarbejde.Videoenhenviste endvidere til hjemmesiden,hvismanvar i grundlæggende tvivl om,hvadafstemningenellersgikudpå(dr.dk,2015).Idagerhjemmesidendogovertagetafet net-magasin, og det er derfor ikke muligt at kigge på, hvad hjemmesidenpræsenterede af oplysninger om kampagnen. Partiernes visuelle kampagne startedemåneden efter. Det giver frem til afstemningsdagen, knap en måned at føre aktivvalgkampagnei,medtilknytningtildenvisuelledel.

3.1:Analyseafja-kampagnenDenne analyse vil kaste et blik på de to største ja partier, Venstre ogSocialdemokraternes, og deres kampagne for afstemningen om erstatningen af detnuværende retsforbehold til en tilvalgsordning, 3. december 2015. De to partierskampagner vil blive præsenteret, for derefter at blive analyseret. Begge partier harskabtegnekampagner,mendesudenogsåenfællesplakat.Dettekapitelharyderligeretil formålatbelyseomstændighederneomkringselvekampagnen, såsom tidsfaktorenfor udbredelsen af kampagnen, stemmesedlens tilblivelse og udformning, samt enteoretiskdiskussionaf,hvorvidtafskaffelsenaf5/6delsflertallet,vedetja,harhaftenindvirkningpåstemmeresultatet.Detteanalyseressenereikapitlet.

3.2:Ja-kampagnenshovedframeForud for selve afstemningen har både ja og nej-partierne skabt kampagner ud frahvorledes partierne ønsker af frame debatten. Uanset hvordan partiet vælger atmarkedsførekampagnen,oghvilkeframesdennebindesoppå,eretsimpeltudtryksomoftest stærkest. Hvilket anerkendes teoretisk både af Semetko og de Vreese samt

Side26af82

Christiansen.Foratkunnesimplificereafstemningen,harkommunikationsafdelingernefraja-partiernebundetderesbegrundelseforetjaoppåetissue,somvelnokdeflestedanskereharenforhåbningom,atvideltageri.NemligEuropolsomhovedframe.Ifølgepartierne er det vigtigt for Danmark fortsat at kunne deltage i det fremtidigepolitisamarbejde.

3.3:VenstreskampagneSomregeringsparti,pro-EU-partiogfortalerforetjatilfolkeafstemningen,harVenstremeget på spil. Ud fra teorien, kan utilfredse vælgere formodes straffe partierne, hvisikke de formår at sælge deres politik. Nedenstående er partiets egen formulering afbegrundelsenforetja;

’’Venstre anbefaler at stemme "ja" til at omdanneretsforbeholdettilentilvalgsordning.Detgørvifordidetskalvære tryggere at være dansker, sværere at være kriminel oglettere at være virksomhed. Hvis vi siger ja tiltilvalgsordningen,givervipolitietmulighedforfortsatatværeen del af Europol-samarbejdet, således at vi fortsat kanbekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Samtidiggiver en tilvalgsordningDanmarkmulighed for selv at vælgehvilke dele af det retlige samarbejde i EU vi ønsker at væremed i og hvilke dele vi ønsker at stå udenfor’’(retsforbehold.eu.dk,2015d)

Ud fra Venstres begrundelse for et ja, er det et problem, at Danmark ikke deltager iEuropol i større grad, og at det samtidig spænder ben for danske forhold udadtil iEuropa.KampagnensframeerbyggetopomkringEuropologvigtighedenforfremtidiginvolvering. I begrundelsen kanman ane en form for skarp pen og retorik. Det ses isætningen ’’Hvisvisigerjatilentilvalgsordning,givervipolitietmulighedforfortsatatvære en del af Europol-samarbejdet, således at vi fortsat kan bekæmpe dengrænseoverskridendekriminalitet’’.Analyseresdensætning,giverVenstresbegrundelseet indtryk af, at hvis du stemmer nej, så fratager du politietsmulighed for fortsat atbekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Venstre pointerer også, atafstemningens centrale spørgsmål er at sikre danskernes tryghed ved det fortsattesamarbejde med Europol, at man vil lade det være sværere at være kriminel, samtlettere at være virksomhed (retsforbehold.eu.dk, 2015d). I begrundelsen nævnes derintet konkret om de retsakter som danskerne derudover skulle tage stilling til.Begrundelsen er alene framet ud fra Europol og det fremtidige samarbejde. SomSemetkoogdeVreeseforklaredeikapitel2.2,erbaggrundenforfolkeafstemningenetmange-facetteret problem, somhvis ikkedet grundigt kommunikeres, kanhave storekonsekvenserforafstemningensresultat.Budskabetvarialsinenkelthed,simpelt–Viskalbevaredet samarbejdeviharmedEuropol idag.De læggervægtpåatvi fortsat

Side27af82

skal have samme grad af kontinuitet omkring Europol, og at man ikke brydernuværendeaftale.Venstresbegrundelsegiverenanledningtilenundren.Ikkeførtilslutpointeresdet,atman ved et ja, yderligere involverer sig i EU. Man har udeladt brugen af EU ibegrundelsenforetja.Detkanvidneomenformforundvigelsesmanøvrefrapartiet,atmanikketørsætteEUpådagsordenen,hvilketerparadoksalt foretEU-pro-parti.Detkan der væremange gode grunde til.Måske har partiet, som følge af tidligere tidersafstemninger af samme suverænitetsafgivende-karakter, følt sig usikker på, hvorvidtdanskernevilleinvolveresigyderligere.Ellerogsåvarpartietoverbevistom,atEuropolalene,villekunnebæreafstemningenhjem.Debeskriverogså,atentilvalgsordningvilgive Danmark mulighed for i fremtiden at vælge netop de samarbejder vi ønsker atdeltagei.Detisigselvgivergodmening,spørgsmåleterblot,omvælgernehartillidtilpolitikernesvurderingafdette?

3.3.1:VisuelmarkedsføringVenstreskampagnebestår ikkealeneafovenståendebegrundelse,mensomsåmangeandrepolitiskekampagnerogsåafenvisuelmarkedsføringafderesanbefaling.Detteersketmedtreforskelligekampagnematerialer,enpjece(nedenstående),enplakatogetpostkort.Nedenståendepjeceerudvalgtdadensvisuelleelementererkarakteristiskfordeandrematerialerogså.

Kilde:retsforbehold.eu.dk(e),2015

Ligesombegrundelsen,vidnerforsidenafdennepjece,samtplakatenogpostkortetom,hvor Venstre mener, at essensen af denne afstemning ligger. At Europol fortsat skal

Side28af82

have virkning i Danmark. Der er her, ikke den mindste tvivl om, at Europol, ifølgeVenstre, er en vigtig faktor for afstemningen. Her får ordlyden dog en andensammenhæng.Ifølgepjecensforsidesætning,erdetvigtigtikkeatkasteDanmarkspolitiudiusikkerhed.Hvilketså,ifølgeVenstre,måbetyde,athvisikkederstemmesja,harvietdanskpolitiiusikkerhed.Detsenderetsignalom,atdanskpolitisvækkes,vedetnej.Dereringentvivlom,atdetvisuelleudtrykudlederetstærktnationaltsignal.Tagerviet nærmere kig, har man skabt et visuelt udtryk, fyldt med en række nationalesymboler.Forat styrke indtrykketafvigtigheden forgunstige forhold forpolitiet,harmanvalgtatplacereenblondpolitikvinde,iforgrundenforenlilleflokflyvendesvaner,hvilketforøvrigterDanmarksnationalfugl.Derudoverharmanvalgt ibaggrunden,atplacereKronborgmedetvejrende,overdimensioneretDannebrog,hvilketvelikkekangive større indtryk af, at værne om noget vi har (bemærk symbolikken af kanten afDanmark, der signalerer Danmarks grænse). Holger Danske sidder jo i kælderen ogvågnerop tildåd,hvis landetharbrug forham, sigesdet. Sådet senderuden tvivl etkraftigt signal, atplacerebådenationalfugle,Kronborg,Dannebrogogenpolitibetjentpå samme plakat. Ej heller bliver EU nævnt på denne plakat. Igen et signal om atomtalenafetstærktpolitiharværetenstørreprioritet.Hvormansomvælgerkan fåindtrykketaf,atviharetsvækketdanskpoliti.Derudovererselvetegnestilennærmestnostalgisk-national.Somnedenståendegrafikviser,såerderenbagsidetilpjecensforside.Førstgøresmanbekendt med, at vi gik til afstemning om mere end blot Europol. Efter forklaringenomkringEuropol,begivermansigvidere indpåessensenafnogleafretsakterne,somderbeskrivesvedetletterelivforerhvervslivetsamtetletterelivforfamilierne.Førstherfårmanetindtrykaf,atderogsåerandetenEuropolpåspil,veddenneafstemning.Hvilketkunfandtesipjecen.Detfremhævesdogikkeisammegrad.Slutteligtgivermanen forklaringaf,atman ikke lukkerennyudlændingepolitik indafbagdøren,udenatderskalennyfolkeafstemningtil.Hvorvidt pjecen appellerer til vælgerne eller ej, er interessant. Man må antage, atVenstreharforsøgtatsælgedereslinjesåspiseligtsommuligt–sætningersom’’medet’’ja’’bevarervidet,vikender’’og’’livetlettesforerhvervslivet’’formulererdeessensensimpelt.

Side29af82

Kilde:retsforbehold.eu.dk(e),2015

Indholdet af pjecen giver, modsat de visuelle materialer, en mere dybdegåendeforklaring på de elementer som afstemningen indeholder. Fra første deloverskriftappellererVenstretilstatusquo.Atviskalbevaredetvikender,ogdetgørvibedstmedetja.ManunderbyggerdettemedenforklaringafEuropolsbetydningforbekæmpelseaf grænseoverskridende kriminalitet, og i særdeleshed hvor vigtigt Europol er for atdansk politi har de bedste arbejdsbetingelser for fortsat at kunne bekæmpekriminalitet. Og har politiet de bedste arbejdsbetingelser, fordrer det, ifølge Venstre,større tryghed i at være dansker. Man giver derudover endnu et eksempel til atunderbyggebetydningenafEuropol,vedatfortælle,atdanskerneoftestbenyttersigafEuropol.Pjecentagerderforførstogfremmestsitudgangspunktiatforklare,hvaddenvisuelledelafkampagnensamtbegrundelsenogsåtagerudgangspunkti–AtEuropolervigtigtforDanmark,ogafstemningensessens,ogatetnejvilbrydedennuværende,ogvelbenyttet samarbejdsaftale Danmark har med Europol, og efterlade et usikkertarbejdsgrundlagforpolitiet.Andendeloverskrift,beskæftigersigmeddetfrievalg,somafstemningenindeholder.DetaleromdetsomværendeeneneståendemulighedforDanmark,forselvatværeherreoverhvilkeretsakterderforfremtidenskalindføresidansklov.Ingenvilifølgepartiethverken kunne tvinge Danmark til at være en del af noget eller deltage i nogetfremadrettet. Hvad de derimod ikke kunne spå om på forhånd var, hvor stor enindflydelsedenneeneståendemulighedvillehavepåresultatet.Detblevisærklassedenmestomtaltekonsekvens–atmansamtidigmeddennemulighedforatDanmarkselvkunne tilvælge fremtidige retsakter, overgiver dette mandat direkte til et simpeltpolitiskflertaliFolketingetsEuropaudvalg.

Side30af82

De næste par deloverskrifter, går mere i dybden med et par af retsakterne forafstemningen.Hersermanførstegang,konkretebegrundelserforhvorforretsakterneharbetydningfordanskerne.Manappellerertil,atdanskernevilgivevirksomhedernemere gunstige forhold at arbejde under, ude i Europa, hvilket de grundetretsforbeholdetikkeharidag.Venstresætterderforvirksomhedernesfremtidigeveogvelpådagsordenen,hvilketstemmeroverensmedpartiets ideologiske linje,omfriogfairkonkurrenceforvirksomhederherilandet,ogforfremtidenogsåiEuropa.Dernæsttalermanometafderetsaktermedetmereblødtudgangspunkt–Vedet ja,gørmandetforfremtidenlettereforfamilieratsøgeomunderholdsbidrag,forældremyndighedog arveretlige spørgsmål på tværs af grænserne. Hvilket i dag besværliggøres af atDanmark ikke deltager på samme niveau, som de andre medlemslande. Danskernesudgangspunkt i konflikter på tværs af landegrænser skal forbedres, hvilket lignergrundlagetforEuropoltilforveksling,ombedresamarbejdepåtværsafgrænser.Slutteligt forsøgermanatberoligeeventuelle tvivlere til ro, ved for fremtidenat lovefolkeafstemning, i så fald ikke allerede inddragede retsakter skal til afstemning.Manreferererdirektetil,atasyl-ogintegrationspolitikkenikkeimplementeres,selvommanved afstemningen overlader beslutningskompetencen til, som før nævnt, FolketingetsEuropaudvalg.Venstreudviseraltsåkendskabtilafstemningensdirektekonsekvens,ogforsøgeratoverbevisevælgerneom,atmankanhavetillidtil,atdennepolitiskeaftaleogsåoverholdes.

3.4:SocialdemokraterneskampagneOppositionspartiet Socialdemokraternehar valgt veddenne folkeafstemning at dannefællesfrontmedVenstreforetja.Nedenståendeerpartietsbegrundelseforetja;

’’Socialdemokraterneanbefaleretjatilfolkeafstemningend.3.december. Afstemningen handler om at sikre danskernestryghedogbekæmpekriminalitetpåtværsafgrænser.Detgørvibedst,hvisdanskpolitifortsatkandeltageideteuropæiskepolitisamarbejde,Europol.

Europol er nemlig vores værn mod organiseret kriminalitet,hvor vi har pågrebet narkohandlere og menneskesmuglere,optrevletsageromorganiseretmisbrugafbørnogopsporetogforhindret terror.Vi mener, at danskerne også fremover skal beskyttes afEuropol. Det kræver, at vi omdanner retsforbeholdet til entilvalgsordning og stemmer ja til folkeafstemningen.Danskernes tryghed og enhård kurs overfor de kriminelle erdet afgørende for Socialdemokraterne. Derfor anbefaler vi etja.

Udover fortsat deltagelse i Europol, vil et ja også sikre bedrebeskyttelseafofreforkriminalitet.Detbetydereksempelvis,at

Side31af82

en dansk kvinde med en voldelig eksmand også vil fåbeskyttelse,hvishunbefindersigietandetEU-land.Medetjavil Danmark også kunne indgå i samarbejdet modbørnebortførelserogindsamlebevismaterialeistraffesagerpåtværsafEU’sgrænser.Ogetjabetyder,atdetblivernemmereforendanskvirksomhedatinddrivegældfraenvirksomhedietandetEU-land.Deterblotfåeksemplerpådefordele,et javilgivedanskerne.

Et javildog ikkebetyde,atDanmarkskalværeendelafdenlovgivningpåasyl-ogindvandringsområdet,somviidagståruden for. Vi står vagt om, at dansk udlændingepolitikbestemmesafDanmarkudenindblandingfraEU.Detfremgårogsåkrystalklartafdenaftale,dererblevetindgåetmellemja-partierne, og hvor hvert aftaleparti har vetoret.’’(retsforbehold.eu.dk(f),2015)

Også Socialdemokraterne ermeget optaget af spørgsmålet omkring Europol, og hvorvigtigt det er, at man giver sit mandat, så Europol fortsat kan arbejde indenforDanmarks grænser. Skal man skalere hvordan Socialdemokraterne rent retoriskbegrunderderes ja til afstemningen, erdetetmereafdæmpet signalder sendes. Ikkedestomindre,signalererSocialdemokraterne,atdanskernestryghederifare,hvisikkeder stemmes ja, samt at der ikke længere kan bekæmpes kriminalitet på tværs afgrænser.Derudoversendersoc.dem.detsignal,atEuropolerværnetmodorganiseretkriminalitet. Groft sagt, er der ikke tryghed til stede, hvis ikke Europol kan arbejde iDanmark.Hvilketersammeframe,somVenstreogsåpræsenterede.Hvad Socialdemokraterne imidlertid gør, som Venstre ikke formidlede i deresbegrundelse,var,atomtalehvilkeandrefaktorerderertilafstemning.Herfårmanetbilledeafhvilkekonkretefaktorerdererispil,overforbådedenalmenedanskerogdevirksomheder, som før var underlagt det danske retsforbehold. Det pointeres i fireunderliggende emner, som et ja medfører, 1) deltagelse i Europol sikrer bedrebeskyttelsetilofreforkriminalitet,2)manskaberfællesfrontmodbørnebortførelser,3)mankanindsamlebevismaterialepåtværsafgrænserog4)detgøresnemmerefordanske virksomheder at inddrive gæld i udlandet. Spørger man Socialdemokraternehvaddererdetcentralespørgsmål i folkeafstemningen,menerde ligesomVenstre,atopgøretmodgrænseoverskridendekriminalitet,gennemfortsatsamarbejdeiEuropol,er essensen.Og tegner det her skarpt op, ’’Vigiverdanskerneetklartvalgmellemdetforbehold, somudelukkeros fraEuropol,elleren tilvalgsordning, somgiverosmulighedfor at vælge den lovgivning til, der giver konkrete fordele for Danmark.’’(retsforbehold.eu.dk(f),2015).

Side32af82

3.4.1:VisuelmarkedsføringSocialdemokraternehar,ligesomVenstre,ogsåetvisueltmaterialetilatbegrundederesanbefaling.Deresbidragbestårafenpjecesamttreplakater.Bådepjecesamtplakatervilbliveanalyseret.

retsforbehold.eu.dk(h),2015

retsforbehold.eu.dk(h),2015

Pjecenherharstorlighedmedenafdetreplakater,sompartietharmarkedsført.Hererder ingen tvivl om, at det for Socialdemokraterne stadig er problemet angåendeudelukkelsenafEuropol, somer temaet fordetvisuelleudtryk.Skriftenerpåtryktensåkaldt’’slikkepind’’,somerpolitietsværktøjtilatstandsebilisteritrafikken.AlleredederharvisammenhængentilbagetilEuropologpolitietsmuligeproblemer.Derudoversignalererbudskabet,atviskalhjælpepolitiet,ogatdettekunskervedetja.Hvisikkederstemmesja,såhjælpermanikkepolitiet.Vendermanpjecenom,forklarerde,nogetoverraskende,atafstemningenikkehandleromforellerimodEU.Hvilketafstemningen

Side33af82

jogør,tilenvisudstrækning.Derudoverlæggermandetigenoverpåvælgeren,athvisikkederstemmesja,såarbejderpolitietifremtidenikkeligesåeffektivt.Partietharudoverdennepjece,enrækkeplakater.Førsteplakatirækken,ermagentilforsidenafføromtaltepjece.Partiethardogogsåpræsenterettoplakater,beggemedetmegetstærktskriftligtogvisueltudtryk;

(Kilde:kommunikationsforum.dk,2015)

Begge plakater springer visuelt frem, og der er ingen tvivl om Socialdemokraternesagendameddisseplakater–erduikkepåja-siden,erdumodstanderaf,atpolitiethargunstige forhold til at kunne stoppe kvindehandel og pædofile netværk. Detteunderstreges yderligere, da DR’s journalist, Tobias Sydradal Lund, spørgerSocialdemokraterneskampagneansvarlige,NickHækkerup, ’’omdeterdetsammesomat sige,athvismanstemmernej, såhjælperman ikkepolitietmedatoptrævlepædofilenetværk’’, hvortil Nick Hækkerup svarer ’’Hvis man stemmer nej, så forringer manpolitietsmulighederforatoptrævlepædofilenetværk’’(Lund,2015).Plakatersomdisse,med så stærkt et signal, der måske oveni købet rammer skævt7, kan have modsatteeffekt, hvilket bekræftes af både Semetko, de Vreese og Christensen, jf. kapitel 2.2.Socialdemokraterne har virkeligt skruet op for patos 8 og givet den et markantskræmmeelement. Hvilket understøttes rent visuelt, af de mulige ofre på plakaten.Hvilket for de vælgere som Tobias Sydradal Lund adspurgte på gaden, varkontraproduktivt.Detskaldogsiges,atdennelillerundspørge,intetrepræsentativtharisig.TilBerlingskeTidendeerkenderpartietsformand,MetteFrederiksen,atmanharskabt enmarkant kampagne, fordi det er enmarkant sag der skulle tages stilling til(Kildegaardm.fl.,2015).Foratkunnevække,hvadderbedstkanbetegnessomenformfordårligsamvittighedivælgerne,harSocialdemokraterneudlagtetkampagne-frame,medenstærkvisuelsymbolik.Deterheltklartendiskussionværdig,omdeergåetover7DRspurgteisammetv-klip,enrækkevælgere,hvornogleafvælgernefandtkampagnenulækker,fordiordetpædofilogenpigeindgikpåplakaten(Kilde:http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-folk-tager-afstand-fra-ulaekker-s-kampagne#!/00:27)8Patos–Enaftreappelformer.Appelformenmedensærligfølelsesladettilgangtilatudtrykkesig.(Kilde:http://www.akti.dk/talerteknik/images/Kap.%203.pdf)

Side34af82

grænsen.Partietmeneratdeterkonkretogforklaretligetilgrænsen,hvilketdetogsåskal være, for atman i dag forstår betydningen af Europols vigtighed.Hvorimoddenikke så repræsentative rundspørge, samt flere kommunikationseksperter forklarer, atkampagnenidensvisuelleudlæg,harværetovergrænsen.Der er ingen tvivl om, at begge partier tegner et billede af en sort-hvid afstemning,hvilketmangennemtidenaltidhargjort.Eteksempelhererdenannoncederblevbragtienavisi1972,vedrørendedaværendefolkeafstemningomtilslutningtilEF,hvormanbragte en annonce indeholdende et billede af en flok køer og dertilhørende påskrift’’Skaldissekøerslagtesiutide?’’(http://notat.dk/artikler/2004/dyrk-ikke_2004).Det erderfor ikke noget nye af man opstiller komplekse spørgsmål som en sort/hvidopfattelse. Hvis ikke du stemmer ja, efterlader du Danmark til det utrygge og dekriminelle vil stort set få frit spil – groft sagt.Måskemenerbeggepartierdet ikke såsort-hvidt,menargumentationenblivertilenenten-ellerstrategi.Entenvildutryghedog sikkerhed, ellers vil du ikke. Jon Kiellberg, kommunikationsrådgiver og politiskanalytiker,kritisererja-sidenskampagnerforatværeforsimpleogatdesimpelthenerkammetover,ogvilifølgehamefterladevælgerenuforløst,iatvidehvadvedkommendeskalstemmepå,somkanendeienformformodvilje(Braagaard,2015).Målingenførvalget,vedrørendehvorvidtdanskernevedhvaddegårtilafstemningpå,fortællerjoendelom,hvorkomplekstetemnedetvar,vigiktilafstemningpå.Detkunnetydepå,atbegge partier har haft en forhåbning af, at ved at frame et af afstemningenshovedproblemer(Europol)såhårdt,tiletspørgsmålomsikkerhedogtryghed,atmanså flyttede fokus fra et andet hovedproblem ved afstemningen, nemligsuverænitetsafgivelsen.Somenkortopsummeringhardenmanglendeomhyggelighediatindførefremtidigeafstemningersomendelafdetjuridiskegrundlagforafstemningen,kostetenellerssimpelkampagne,detsresultat.

3.4.2:HvorblevEUaf?Denopmærksomme læser,vilud fradenpræsenterede ja-kampagnesvisuelleudtryk,undresigover,atenfortilafstemningenretvæsentligdel,nemligEU,erudelukketfrakampagnen.At ja-kampagnenundgår at taleomEUvidnerom, atmanharudelukketkonteksten af selve afstemningen. Paradoksalt nok, er dette en beslutning der erforetaget af pro-EU-partier, som ikke burde være berøringsangste overfor brugenEUsomudtryk,dadesompro-EU-partigenerelterpositiveoverforEU.Detkanliggeija-kampagnensframe-strategi,atdeikkevurderede,atafgivelsenafsuverænitetentilEU,og derved omtalen af EU, har ligeså stor vigtighed som tilvalget af Europol. At EUsimpelthen ikke er omdrejningspunktet. Hvilket der kan argumenteres for er, at førekampagneudenomselve essensen.Hvilket i et frame-perspektiv, kunnevære enklogbeslutning, såman alene fokuserede på detmanmente var essensen, og derfor ikkehavdebehovforatomtaleandreaspektervedafstemningen.

Side35af82

Dererikkeetentydigtsvarfraja-partierneskampagne,somkanfortællehvorvidtdethar været et bevidst valg, at udelukke brugen af EU fra kampagnen. Dog har JakobEllemann-Jensen, Venstres politiske ordfører, udtalt, at han ikke spekulerer voldsomtover, at EU er udeladt fra plakaten; ’’Deterrigtigt,atdet ikkestårpåplakaten,mennuhandlerdetjoførstogfremmestomdanskpolitismulighederforeffektivtatbekæmpenogleaf de værste kriminelle, der findes’’ (Nilsson og Kristensen, 2015). Uanset hvad mannormativt måtte mene afstemningen gik ud på, handler den jo om afskaffelsen af detnuværende EU-retsforbehold til fordel for en tilvalgsordning, ved at tilvælge en rækkeretsakterpåområdet.OgetafdisseretsaktererEuropol.For at kunne diskutere ja-partiernes kampagneudlæg, inddrages kampagnen fra nej-partiernes største parti, Dansk Folkeparti. De er inddraget i analysen da de påpegergennem både valgmateriale samt et stærkere visuelt udtryk, et EU er problemet vedafstemningen.DepåtalerdervedEU,hvilketdetoandrepartierikkeberører.GennemdetidligereEU-afstemningernefraEuroeni2000ogfrem,harDanskFolkepartilagtsigfastpå, at Danmark ikke yderligere skulle afstå suverænitet til EU, som frame. DanskFolkeparti anerkendte dog også problematikken i, at Danmark på sigt kom til at ståudenfor Europol-samarbejdet (retsforbehold.eu.dk(I), 2015). Her er partiets egenbegrundelseforetnej;

’’DanskFolkepartianbefaleretnejtilatafskafferetsforbeholdet.Hvisdanskerneafskafferretsforbeholdetoverføresdermeremagttil EU, idet EU-partierne allerede har valgt, at 22 konkreteretsakterindføresiDanmark.Fremadrettetfårja-partiernelovtilselv at beslutte i hvilke sager inden for det retslige områdeDanmarkskalværemed,henholdsvis ikkeværemed.Formentligvildetbetyde,atDanmarkiløbetaffåårvilværeheltmedidetretslige samarbejde. Ja-partierne har peget på, atudlændingeområdet vil forblive et dansk anliggende, indtilpartierne er enige om noget andet. Med andre ord danskernerisikereraltsåogsåmedetjaatafskaffeDanmarksforbeholdpåudlændingeområdet. De giver i hvert fald politikerne i ja-partiernefuldmagttilatafskaffedet.I Dansk Folkeparti er vi enige i, at det giver problemer, hvisDanmark ikke er med i retsakten vedrørerende europol. Derforforeslår vi en selvstændig afstemning herom i tilfælde af et nej.HervedvilDanmarkkunne tiltrædedenneretsakteller indgåenparallelaftalemedEUomtiltrædelse’’(Ibid.,)

Begrundelsen indeholder implicit to kerner; 1) Overgivelse af suverænitet til ja-partierne i Folketinget, samt 2) deraf risikerer vi at overgive asyl- ogintegrationspolitikken, uden at befolkningen er blevet spurgt. Som eneste af de trepartieridennespecialeafhandling,italesætterDanskFolkepartiideresbegrundelse,EUogdekonsekvenserderfølgervedet jatilafstemningen.AtEUfårmeremagt,hvilketforpartiet erhelt centralt i deres anbefaling af et nej.Derudover liggermanvægtpåhvordanja-partierneforfremtidenvilkunneimplementerederetsakter,derfordenneafstemning ikke var inkluderet – retsakterne vedrørende den fælles asyl- og

Side36af82

integrationspolitik.Deressuveræntstærkeste frameersuverænitetsafgivelsen.Ogdeter et tungtvejende argument. Oversat til dansk – vil vi af med hvad der er vores?Omvendtfølgerdermedbestemmelse,nårmangårfradetmellemstatsligeniveauogtildet overstatslige niveau. Medbestemmelsen blev et modargument, som Lars LøkkeRasmussenbenyttedesigafmodKristianThulesen-Dahl,undertv-debattenpåTV2,Jaellernej–detstemmerviom.DanskFolkepartibenyttersig,ligesomsinemodstandere,afskræmmekampagne,vedatpåpege,athvisderstemmesja,såvilDanmarkformentligafskaffe resten af retsforbeholdet. Rent juridisk er det korrekt, at FolketingetsEuropaudvalgmedetsimpeltflertal,villekunneafskafferetsforbeholdethelt,vedetjatil afstemningen. Skal man forstå Lars Løkke Rasmussen samt Mette Frederiksen,fortalte de begge i tv-debatten på TV2, dagen før valget, at de, ja-partierne imellem,havde indgået en politisk aftale, hvis retsakterne vedrørende den fælles asyl- ogintegrationspolitikskulleimplementeres.Isåfaldvilledettekræveenfolkeafstemning.Dansk Folkeparti vægtede denne konsekvens af afstemningen særligt højt gennemdebatten. De valgte, ligesom ja-partierne, ikke at beskæftige sig yderligere med deretsakterdervarendelafafstemningen.Etafargumenternefordettemåværeatholdeframetsåsimpeltsommuligt.Foratgivepartietsbegrundelseetvisueltudtryk,harDanskFolkepartiskabttopjecersamténplakat.PjecerneervedhæftetiBilag2.Pjecerneharfåetnavnene’’Hvaderfupogfaktaomretsforbeholdet?’’ og ’’Danmarkidinehænder!StemNEJden3.December’’(retsforbehold.eu.dk (J), 2015). I første pjece opstiller partiet seks påstande, som devælgeratmarkeremedentenetmærkeafnej,jaellermåske.Førstepåstandomhandlerhvorvidt det alene er Europol vi går til afstemning omkring, hvor partiet markererdennepåstandmedetnej.DefortælleromkonsekvensenvedatEUpådeimplicerederetsakterforfremtidenvilhavefuldråderetoverbestemmelsenpåområdet.Derimodfortællerde intetomhvaddisse retsakterbeståraf.Depåpegeralene,atvedet javildanskerneikkelængereblivespurgt.OmvendtvilDanmarksiddemedtilbordsoghavenogetatsigeiudformningenafdenkonkretepolitikpåområdet.Påstandnummerto,handleromhvorvidtDanmarkkanbliveiEuropol.Herbalancererpartiet på et knivsæg, da de lover atDanmark under ingen omstændigheder forladerEuropol. Dette er imidlertid ikke op til partiet at vurdere eller bestemme dette. HvisikkemedlemslandenetilbyderDanmarkenparallelaftaleelleratdanskerne,vedenre-afstemningen om Europol, stemmer ja, så vil Danmark ikke kunne deltage. Denresterendedelafpåstandeneipjecen, læggersigihøjgradopafdenlinjesompartiethar lagt, ved ikke at ønske mere involvering i EU, og slet ikke i en fælles asyl- ogintegrationspolitik, som de beskriver kan være nært forestående ved et ja. Påstandnummer5hardogenspecieloverskriftsformulering–Heri indgårordettillid. ’’Kanvihave tillid til, at EU-partierne ikke går videre?’’ (Ibid.,). Denne påstand giver demarkeringen ’’måske’’,medden forklaring atdet er etpersonligt anliggendehvorvidtmannærertillidellerej.Ikkedestomindresårmanjoengradaftvivlhosvælgerne,vedatkommunikereatmankunmåskekanhavetillid.Denunderliggendemistillididennepåstand, forklarer demed hvordan EU gang på gang har udviklet sig til noget andet

Side37af82

(Ibid.,). Et par af argumenterne er her, at man tidligere lovede at EU ikke ville fåbeføjelserindenfordendanskearbejdsmarkeds-ogvelfærdspolitik,menatdetherdeidagsamtatmanmentedetvilleføretiløkonomiskusikkerhedikkeattilvælgeeuroen,hvordet ifølgepartietgik ligeomvendt.Så ifølgepartieterderstorgrund tilatnæremistro,nårEU-partiernelover,atEUikkefårflerebeføjelser.Deteretstærktsignalatsende,atmangodtkanhavemistillidtil,hvorvidtja-partiernestårvedderesord.Sidstepåstand omhandler hvorvidt det er forsvarligt at give politikerne i Europaudvalgetdenne blankocheck til at kunne implementere fremtidige retsakter, eller omman fraretsakttilretsaktskalkunnevurdere,omDanmarkskalmedind.Herkommerpartietindpåafstemningenshovedkonsekvens.Gennempjecenogkampagnengenerelt,omtalerDanskFolkepartiparallelaftalen,somdenmestideelleaftaleforEuropol.Deterargumentetforatfastholderetsforbeholdetinuværendeform.Skalmanigennemsammeprocesforhverenkeltretsaktmanønskertilvalgt,kandetveletspørgsmålomtid,førendaftalelandenetrækkerderesinteresseifortsat at bakke op omDanmarks fremtidige parallelaftaler. Hvilket jo også er derforman udvalgte 22 retsakter til afstemningen og ikke alene Europol. Parallelaftaler er,groft karikeret, en særaftale for et land – hvilket kan signalere atman ønsker andrevilkårenddenresterendedelafmedlemslandene.Fraetkampagneteoretisksynspunkt,benytterDanskFolkepartisigafetstærkt frameomkringafgivelsenafsuverænitet.Dennekonflikt,somderermelleminstitutionenEUog Dansk Folkeparti, er det stærke frame, som virker til at omtale problemet. Detvækker interesse.Ogmeden forholdsvis overskuelig kampagne fraDanskFolkeparti,rentvisuelt,såpræsenterermanogsåenkampagnederikkeharformangedikkedarer,og som levereressensenkortogpræcist.Partietsplakater, afde involveredepartier,måskenokdenmestenkleplakat;

Kilde:Retsforbehold.eu.dk(J),2015

Side38af82

Derkanunægtelig være tvivl om,hvadDanskFolkeparti ønsker. Etnej tilmereEU–deres frame. Der er ikke noget der visuelt fratager essensen af afstemningen. Det erpræsenteret enkelt og ligetil, kort og præcist. Da Danmark på tidspunktet forafstemningen stadig var en del af Europol, har man en plakat der fra partiets side,holderhvadden lover.Vi får ikkemereEU, selvomder stemmes ja til Europol alene.Plakaten gør visuelt hvad den skal. Forklarer essensen kort og præcist. Set i lyset afafstemningens resultat, har nej-partierne haft succes med at flytte vælgere fra denforholdsvise sikre ja-sideogover tilnej-partierne.Nej-partiernehavde succesmedatforklare,atdenneafstemningikkealenehandledeomEuropol.Succesenudspringeraf,atja-partierneikkegjordesynderligtmegetiatmodsættesigdenneargumentation,daderes kampagne-frame alene bandt sig op på Europol. Og det var samtlige partier joenigei,atmanskullebevaremedlemskabetaf.Resultatetbarihøjgradprægaf,atja-partiernes ikke havde juridisk belæg for i fremtiden at sikre folkeafstemningerangåendeasyl-og integrationspolitikken.Deterderfor ikkenej-kampagnenderalene,harbåretsejrenhjem.Nej-partierneharistedetudfordretvælgernestvivl.TidligerefolkeafstemningervedrørendeEU,harsomoftestogsåudvikletsigtil,atmandiskuteredeandetenddettemaja-partierneønskedederskullestemmesom.Fordennekampagne udviklede sig netop til at omhandle andet end det ja-kampagnenproklamerede.Netopdet faktumat Europol stadig var en teoretiskmulighed, selvomder blev stemt nej, og det faktum at de resterende retsakter til afstemning, var ensuverænitetsafståelsetilEU,ogatnej-partiernefiksuccesmedatomtaleafstemningensomværendeentillidsafstemning.Specialeanalysens partiers formænd samt Enhedslistens daværende retsordfører,PernilleSkipper,debatteredeiTV2-debatten, Jaellernej–Detstemmerviom,derblevafholdtdagen førvalget.Herblevpartiernespurgt til,hvilkeproblemerafstemningenindeholdt, hvorudsagnene stemteoverensmedpartiernes kampagnestrategier.De tohovedframes,Europolog suverænitetsafgivelsen fikdetmesteaf taletiden idenne tv-debat, akkompagneret af nyhedsværterne Cecilie Beck og Poul Erik Skammelsensspørgsmål,somforsøgteatstyredebattentilatfokuserepåbeggesiderssvagheder.Detgavanledningtilatomtaledetokampagnersvigtigstebegrundelserforhhv.Etjaognej.Derafblevomtalenafhvadafstemningenellershandledeom,mereEU,reducerettilfåminutter hvor ja-partierne alligevel valgte at fokusere på Europol (Ja eller nej – detstemmerviom).Man lod ikkedebatten indeholde,hvadafstemningenellersgikudpå,ligesommangjordehosDR1ideresDemokratietsAften.Igennem begge tv-debatter, kunne ja-partierne ikke tilbagevise påstandene om carteblanche-udstedelsen.Detaffødteenheftigdebat,somogsåfikkarakterafetspørgsmålom tillid. Kristian Thulesen-Dahl spurgte til hvorfor at ja-partierne ikke havdenedfældetdennegarantiogsikretdensomenpolitiskaftale.Ogdetteblevikkebesvaretpåandenmåde,enddaLarsLøkkeRasmussenforklarede,atmanmåttehavelidtilenpolitisk aftale, træffet mellem aftalepartierne (Ja eller nej – Det stemmer vi om TV2;

Side39af82

DemokratietsAften,DR1). LarsLøkkeRasmussen lodKristianThulesen-Dahl forstå, athvis ikkeKTDkunne fæste lid tildepolitiskeaftalerderblevskabtmellempartierne,hvordankunneLarsLøkkeRasmussen, imodsat fald såhave tillid tilpolitiskeaftalerderblevskabtmedKristianThulesen-Dahl?(Demokratietsaften,DR).YderligerementeKristianThulesen-Dahl,atmanførstigangsattedennegarantisomenpolitiskaftale,dadetgikopfor ja-partierne,atdennecarteblancheudstedelsefikstorbevågenhed.Serman på den konkrete aftale, Aftale om Danmark i Europol (Statsministeriet, 2015),nævnes det ikke i aftalen, hvorvidt der er indgået en aftale blandt ja-partierne, omdennegaranti.Detkanderformedrimelighedantages,atKristianThulesen-Dahlhavdereti,atgarantienførstblevomtaltefterfølgendeaftalensindgåelse.Derimodkunnedegøredennedelafgarantien juridiskgældende,vedatskrivedenindiaftalen,atdisseretsakterkunkunneafskaffesvedfolkeafstemning.Ja-kampagnenkunneisåfaldhaveimødekommet det carte blanche-forbehold som fik stor betydning og dette vil bliveyderligereanalyseretikapitel3.8.Slutteligt tager tv-debattenhulpådenmistillidderopstod ikølvandetpådengarantisomja-partiernefremlagdesomsikkerhedfor,atderikkeforfremtidenindføresasyl-og integrationspolitik, uden afstemning. Som Lars Løkke Rasmussen udtaler, såedeKristian Thulesen-Dahl tvivl ved dansk politiks 100-årige lange tradition foroverholdelse af de politisk aftaler der blev indgået imellem parterne. Tilliden blevudfordret ved Kristian Thulesen-Dahls spørgsmål til, hvorvidtman kunne stole på atpartierneikkeindførtedennepolitik.EnvredLarsLøkkeRasmussenrettedeenskarpkritikmodKristianThulesen-Dahl,foratføreenskræmmeretoriksomkunneudfordrebefolkningensgenerelle tillid tildet samledepolitiske system.Et systemsomKristianThulesen-Dahl jo for såvidt selv er endel af.Han retterderafogsåenkritikmod sigselv.EnmistillidsomhanogsåforklarededagenførTV2-debatten,iDemokratietsAftenpåDR1,den1.december2015,hvorKristianThulesen-Dahligensattespørgsmålstegnved, hvorvidt man kunne stole på aftalepartierne vedrørende den udstedte garanti.Hvilket Løkke Rasmussen øjeblikket efter kontrakommenterede med det udsagn, atman så heller ikke kunne stole på de politiske aftaler med indgik med KristianThulesen-Dahl (Kaae,2015).SelvsammeKristianThulesen-DahlsamtPernilleSkipperstillede ellers selv en garanti på, at man ville støtte op omkring en folkeafstemningmere, i så fald at det var det der skulle til. Hvilket virker paradoksalt, når de topolitikere i sammeprogramsætter så stort et spørgsmålstegnved, hvorvidtmankanstole på den politiske garanti, som ja-partierne har stillet for, at asyl- ogintegrationspolitikkenikkebliverindførtmedmindrederforeliggerenfolkeafstemning.Hvisnej-partierneikkestolerpå,atmanfraja-partiernevilindkaldetilfolkeafstemningigivetfaldatmanønskerentilslutningpåasyl-ogflygtningeområdet,hvordankanmanså stolepåatnej-partiernevil arbejde foren fællesaftalemedEuropol,hvis ikkederkanfæstesenparallelaftale?Gennem analysen har vi set hvordan partierne har framet, hvad de mente varhovedessensenafkampagnen.HvisikkeduvilEuropolbilligerdugrænseoverskridende

Side40af82

kriminalitet, og hvis du ikke stemmer nej får vi mere EU og en potentiel glidebanefremadrettet.Deterforsimpledeframesfrabeggekampagnesider,somikkediskutererindenforsammerammer,hvilketkanforvirrevælgeren.DerudovererbeggekampagnerforEuropol.Derimodhar ja-kampagnendetstoreproblem,atdeomtalereteventueltnej, som værende at give de kriminelle frit lejde over grænserne. Og uanset hvordandette ellers formidles, er det en strategi der beror på overdrivelse. Nuvel en strategimanharvalgt,foratunderstregevigtighedenafetja.Detfaktumatselveaftalenhedder,AftaleforDanmarkiEuropol(http://www.stm.dk/_p_14101.html),indikererogsåhvorberøringsangstepartierneer,overforatnævneEUiaftalen.Ellerdetatvistemmeromyderligere retsakter, end blot Europol. Med det in mente, at Europol afstemningenbragteflereretsaktertilafstemning,endomvendt,damanalligevelskulletilafstemningkunnemanudvælge22ekstraretsaktertilafstemning,somingentalerom.SelvommaniDR1debatten,Demokratietsaften,ellersihærdigtforsøgteatdebatterenogleafdisseretsakter,oggivedemtaletid.Argumenternefordemvar,atvi ikkei fremtidenskullevælgehverenkeltretsakttilafstemningsamt,atnogleafretsakternegavgodmeningiforholdtilEuropolsamarbejdet. Ja-partiernekritiseredeihøjgradnej-partierneforatbedrivemodstridendeargumenter–SomLarsLøkkeRasmussensagde,såfandthandetmærkværdigt at nej-partierne syntes at være forde fleste af de22 retsakter,mendeadvokerer for et nej mod dem, for dagen efter afstemningen at forsøge alligevel atkomme med i disse retsakter, gennem parallelaftaler. Nej-partierne udtalte gennemdebatten, at de ikke umiddelbart kunne udpege retsakter som de mente ikke varpassende for danskerne. I stedet udtalte man, at konsekvensen ved et overordnettilvalg, var for omfattende, og ville fratage danskerne deres medbestemmelse. SelvAnders Samuelsen udtalte, at ud af de 22 retsakter, var han for de 21 af dem.(Demokratietsaften,2015).

3.5:Detforsømteefterår?Kiggermantilbagehistorisk,harEU-afstemningermedsammekompleksitetsom2015-afstemningen,kostetja-siden.BådemedMaastrichttraktaten,hvorEFskulleomdannestil EU i 1992 samt Euroafstemningen i 2000, har vi skullet afgive en stor portionselvbestemmelse. Noget så nationalt som hvordan politikken udføres, dengang medMaastrichtogvoresmønt,Kronen,i2000.KiggermantilbagepådetidligereEU-afstemningskampagner,undersøgerKarenSiuneogPalleSvensson,hvordankampagnenvedrørendeMaastrichttraktatendengang,blevudført. Frem til afstemningen, 2. juni 1992, øgede man fra januar måned samme årinformationsniveauet.Dendanskeoversættelse afMaastrichttraktaten var tilgængeligvia posthusene, samt informationspapirer fra Folketinget, blev husstandsomdelt.Manstartede kampagnen som en informationskampagne, mere end en decideret politiskkampagne, selvom der blev kommunikeret med politiske statements. Hvor UffeEllemann-JensenogRittBjerregaard,somregnesforatværeblandt90’ernespolitiske

Side41af82

sværvægtere, allerede fra starten af kampagnen var ude og besvare de forskelligeaspekterafafstemningen,somderblevstilletspørgsmålstegnved(SiuneogSvensson,1993:106). Som en note hertil, skal det siges, at der ikke umiddelbart var noglestorpolitiskeforhandlingerigang,indenforDanmarksgrænser,hvilketdervarvedEU-afstemningen 2015. Ikke desto mindre var det en meget kompleks afstemning derskullestemmesom– forhvad indebardetatdeltage ien fællesunion?Hvilketgjordeudslaget til, at man gennem foråret, satte fuld fokus på de spørgsmål som rejste siggennem debatten. Der var bred deltagelse, både fra politikere og fra danskerne.Intensitetenafkampagnenstegyderligeregennemaprilogmaj,ogmanudsendtemereend 40 tv-programmer der havde til formål at oplyse og forberede danskerne tilafstemningen. Dengang debatterede de to fløje også ud fra to frames, der kan giveassociationer til 2015-afstemningen.Nej-partiernevarbange for atmiste suverænitetog ja-siden ville gerne inkludere sig yderligere i samarbejde med EU (Siune ogSvensson, 1993:107). Deraf udviser afstemningen fra 1992, ifølge Siune og Svensson,ikkedenstoreframemæssigeforskel.KiggerviiforholdtilkampagnenomMaastrichttraktaten,dervarethalvtårundervejs,er denne EU-kampagne to måneder undervejs. Udgangspunktet for tiden at førekampagnei,erderforvæsentligtindskrænket,iforholdtil1992.Detvarforsåvidtikkeenumulig tidsafgrænsning,dakommune-og folketingsvalgerkortere,oftestomkringtre uger lange. Hvad der i virkeligheden var en udfordring for kampagnerne, var dethøjspændtepolitiskefterår.Etefterårprægetafettungepolitiskeemner–Finansloven2016, tilstrømningen af flygtninge og flygtningestramninger, samt flereudenrigspolitiskeaktivitetersomnedskudterussiskeflysamtterroreniParis,harførttil at bådemedier og politikere har haft deres fokus andetsteds (Bjerregaard, 2015).Under finanslovsforhandlingerne er toppolitikerne og regeringen travlt beskæftigelsemedatforhandlefinanslovenpåplads.Indtildetteersket,ertoppolitikernestidderforbrugtandetsteds…endpåja-kampagnen.MedFinanslovenpåplads,19.november2015(Finansministeriet,2015),varderca.14dagetilatføreaktivEU-kampagnepolitiki.Hvilketmåbetegnessomværendeforlidt.Forja-partierne,derharhafthvaddermestafaltminderomenkatastrofalkampagne,hardetietafstemningsperspektivværetkritisk,attoppolitikerneharværetbeskæftigetandetsteds. Et af grundene til dette er, at dehøjest profileredepolitikere, oftere ogsåstjælermedietiden, ogderfor ville kunne italesætteEU-afstemningen, i et langtbedreperspektiv, end deres kampagne. Disse har imidlertid været beskæftiget afindenrigspolitikken,damanaltandetlige,havdebehovforatsætteprægpåsåvigtigepolitiskeaftaler, hvilket jo gælder allepartier.Derfor erderheller ikkenoglepartier,mereendandre,dervarundtagetfordenkortekampagnetid.Deterdogklart,atmedsåustabil en ja-kampagne, havde mere tid måske kunnet arbejde for ja-kampagnensbedste.Detvilleisåfaldhavefrigivetenrækkeressourcerhosdestærkereprofileredepolitikere, der ville kunne forklare hvorfor de netop skulle stemme ja. Til VenstreslandsmødeiHerning,november2015,opfordredeLarsLøkkeRasmussendaogsåsine

Side42af82

partifæller til, atgiveEU-afstemningen fuldt fokus.Hvorvirkeligheden i stedetvar, athandagenefter, sendte toaf sineministreud ietudspilomvækst iudkantsdanmarksamt en efterfølgende aftale om asylstramninger (Klarskov, 2015; Klarskov ogSkærbæk,2015).Efterafstemningensresultat,anklagedeja-partierne,S,RogSFienartikelhosPolitiken,Lars Løkke Rasmussen for, at være skyld i at der blev stemt nej til afstemningen.Grundlagetfordetteskulleangiveligtvære,atmanhavdetilladtregeringensegneudspilat fylde formeget, samtFinansloven, såder ikkeblevplads tilatdiskutereEU-politik(Ibid.,). Idetpartiernes toppolitikere trækker iarbejdstøjet,nårderskal forhandlesetnyt politisk område. Morten Bødskov, tidligere minister og nuværende medlem afFolketinget, forklarer,at ’’(…)vikunharhaftgodt14dagetilatkøreeffektivkampagneomdetherspørgsmål,ogdetharvistsigatværealtforlidt’’ (Ibid.,).NickHækkerupogMorten Østergaard, De Radikales leder, stemmer i, angående kritikken af denmanglendetidtilatførekampagne,oggiverligesomMortenBødskov,etheftigtpolitiskefterår med mange konkurrerende dagsordener og politiske udspil, skylden. Disseundskyldninger ommanglende tid, grundet et heftigt politisk efterår, købte Venstresdaværendekulturminister,BertelHaarder,ikke.Hanserdetsomværendeenmærkeligforklaring,medargumenterom,atderesegnepartierikkehargjortsåmeget,ogathanvillekunneforståklagen,hvisdehavdeliggetvandreti14dage.Hanpåpegerat14dageerhvadpartiernenormalthar til at føre valgkamp (Ibid.,).Hvilket for så vidt også erkorrekt,atdanskevalgkampagnertildestyrendeorganer,sjældentvarerlængereend2-3uger.Denneafstemningkandogikkesammenlignesmedenordinærvalgkampagne.Uden at skulle forklejne valg til kommune samt folketing, så er det svært at skullesammenligne en valgkampagne og en afstemningskampagne. Det angiver SOE-litteraturenogså–Atderersignifikantforskelpådetoforskelligeslagsvalg.Ivalgettilafstemningen, bliver vælgerne præsenteret med materiale, de ikke grundlæggendestifterbekendtskabmeddaglige,ogsomdeformodesatsættesigindiogtagestillingtili løbet af nogle få uger. Hvorimod valg til nationale parlamenter først og fremmesthandleromnationalepolitikerederkæmperformærkesagerogikkenødvendigvisomenspecifikpolitikaleneoghvormanydermereharpolitiskeideologiskeforestillingeratstøttesigopad.Detkanmanforsåvidtogsågørevedenafstemning–menvælgerneønsker også en indsigt i, hvad de går til afstemning på. Og ja-kampagnen var ikkegrundignok iudformningenafdenpolitiskeaftale.Hvilketmannok ikkeser isammegrad,nårdekæmperomtaburetterneiFolketinget.

3.6:Valgetistemmeboksen–ettilvalgelleretfravalg?Foruden kampagnen, skulle vælgerne tage stilling til selve afstemningen istemmeboksene 3. december 2015. Man skabte en stemmeseddel, som kunne

Side43af82

mobiliseremistillidogtvivl9.Ensværtformuleretstemmeseddel,somikkeumiddelbartgavmegetmeningiforholdtilafstemningen.Stemmesedlenvarudformetsåledes;

Først et kig på hvordan afstemnings-’’spørgsmålet’’ var udformet. Med anførselstegnomkring ’’spørgsmål’’, daman ikke kan kategorisere stemmesedlens udformning somværendeetspørgsmål,derafskulledensluttemedetspørgsmålstegn.Formuleringenervag. Den udstråler usikkerhed og at man var alvorlig bange for at gribe fat omafstemningens reelle tematik. At vi gik til afstemning for at afskaffe nuværende EU-retsforbeholdvedenomlægningtilentilvalgsordning.Såfremtenvælgerendnumåttevære i tvivl om afstemningens indhold, kunne dette let tænkes at blive forstærket afselve stemmesedlen. For der er vel mere tale om en konstatering end et spørgsmål.Morten Østergaard, De Radikales leder, anerkender således også, at stemmesedlenretorisk set, ikke har noget brugervenligt design over sig (Vestergaard, 2015).Politikerne udformer stemmesedlen, og har deraf et ansvar for, at vælgerne ikke er itvivlomhvadderstemmesom.TematikkenersimpelthenikkeklarnokogsletikkeietsprogsåHr.OgFruDanmarkvedhvadderreeltskullestemmesom.Detkanomvendtmåske for nogle virke skræmmende og understøtte tvivlen, hvis man udformedestemmesedlenmedetretorisknegativsprogsom’’delvisafskaffelseafretsforbeholdet’’.I detmindste er denne formuleringmere rammende for tematikken. Og da vælgerne,ifølge teorienomdenpolitiske kampagne, er gode til at gennemskue fejl, burdemanhave udformet et spørgsmål af mere gennemsigtig karakter. Det virker til at manforsøgte sig med en mere blød formulering med ord som omdannelse i stedet forafskaffelse samt at ordet tilvalgsordning i sig selv, er et positivt ladet ord. Hvilket istedetmundedeudiensnørkletogforvirrendeformulering.9Somnotits,harJørgenGoulAndersenspekulereti,omstemmesedlenkunnemobiliseremistillid,hvilketgennemgåsikapitel2.3.4.

Side44af82

Vardetetfravalgafnuværenderetsforbeholdellerettilvalgafetnyt?Beggekampagnerforsøgteatappelleretilstatusquo,hvilket ifølgeprofessorDerekBeach,udmundedeiat,dervaruafgjortpådenfront,fremtilvalgaftenen.JakobEllemann-Jensenfortaltetilsammeartikel,athanmenteat ja-kampagnenidengradharstatusquopåderesside,forhvismanvilbevaredetmanhar(Europol)skullemanstemmeja.Tildet fortællerhan,atdetvaretbevidsttrækfraja-kampagnensside,atforatbevaredetmanhavde,skullemanstemmeja(NilssonogKristensen,2015).DadetkunvarEuropolsomdybestset blev omtalt af ja-kampagnen, giver det god mening at tale for bevarelse af deteksisterende. Det eksisterende er dog også retsforbeholdet, som det er nu. Beggekampagner fortæller at dehar status quopåderes side. Først og fremmest fordi nej-kampagnenmener,athvisviskalbevaredetvihar idag,såskalderstemmesnej,daDanmark fastholder suveræniteten og at intet derfra vil ændre sig. Hvorimod ja-kampagnenmener,atskullemanbeholdeEuropologdetviderigennemhavde,skullemanstemmeja.Hvilkensideharsåstatusquo?LektorvedKøbenhavnsUniversitetogEU-ekspert, Rebecca Adler-Nissen, forklarer, at uanset resultatet af afstemningen, vildenpolitiskevirkelighed,efterafstemningen,væreforandret.Daintetvilværesomdetvar,dagen førafstemningen–umiddelbarthar ingenafsiderneret, ifølgehende.Hungiverdognej-sidenensvagfordel i,atderesargumentermestendelsharret,meddennote at ingenved, hvorvidtderkan skabesdeparallelaftaler somder loves. Fordelenudbygges yderligere af, at ja-kampagnen har valgt, at den nuværende tilvalgsordningkunnebrugestillidtmereendblotEuropol(Nielsen,2015).

3.7:CarteBlanche:Folkeafstemningenskonsekvens–ja-partiernessvaghed?Somframing-teorienanførte,skalmansompolitiskparti,havestorkendskabtilhvaddeinternepolitiskekonsekvenserkanværeveddisseformerforafstemninger.Kiggervikort tilbagepå afstemningens indhold er hele problematikken, atmanoverlader helebestemmelsenpåretsområdettilEU.Detteer juridiskgældende idenforstand,atdetomhandler de 22 relativt ukendte retsakter, der var til afstemning, men også detsamlede retsområde, selvom man som en del af en politisk aftale, måtte mene detmodsatte. Grænsen for, hvad vi for fremtiden går med til, er op til politikerne iFolketingetsEuropaudvalg,atbestemme.Vælgerneoverladerderforderesmandat, tildepolitikeredervælgestilFolketinget,vedetja.Deterdenjuridiskedelafaftalen,dadetoverstatsligesamarbejdehardenkonsekvensatEU-rettenhardirekteindvirkningiDanmark, på de retsakter der i så fald blev tilvalgt og så er det op til politikerne atvurdere,omviskalværemedidenresterendedelafderetsakterderikkeblevvalgttil.Derforblivervælgernesmandat,rentjuridisk,overflødigtforfremtiden.Detteharudentvivl været afstemningensmest debatteret konsekvens. Hvorvidt retsakterne er godeellerejforDanmark,harikkeværettildiskussion,udoveriDR1debatten,Demokratietsaften.Istedeterdetsandsynligt,atdetteglidebane-principharhaftvæsentligbetydningfor afstemningens resultat. I en tidmed stor tillid til politikerne, villedermåske ikkevære et problem ved at afgive denne type suverænitet, fordi man nærer tillid til, at

Side45af82

politikerne gør et godt stykke arbejde. Deraf formår nej-kampagnen at påvirkeafstemningen til at handle om tillid til de politikere, der ved et ja, sidder medbeslutningskompetencen, til at kunne gå videre med at implementere EU-politik,fremadrettet.Enstærkja-kampagnevillehaveomtaltdennekonsekvensvedafstemningen.Ikkeblotsom en garanti, men inddrage det juridisk i aftalen. Forandringen af denne del afafstemningen var radikal. Man fjernede ved et ja, vælgernes direkte mandat, rentjuridisk,påheleretsforbeholdet.Selvommanfra ja-kampagnenfortsatstodfastpå,atman også fremadrettet ville sikre folkeafstemninger på de retsområder der ikke varvalgttil.SomLarsLøkkeRasmussenfortalteunderDR-debatten, ’’(…)Vikansigenejtildetviikkeharlysttilatværemedi’’.Hvilketerheltkorrekt,forderesterenderetsakter.Meddet enemen, somKristianThulesen-Dahl forklarer, atdet er ’’(…)Folketingetderstår foran buffeten, ikke befolkningen’’. Som Søren Pape Poulsen, de Konservativespartileder, lod sig forklare, ’’Må vi have tillid til de mennesker vi stemmer ind påChristiasnborg,atde træfferde rigtigebeslutninger’’, og atman deraf også overholdtedenpolitiskeaftalemanhavdelavetangåendeennyfolkeafstemningomfællesasyl-ogintegrationspolitik. Lars Løkke Rasmussen forklarede til det, at ’’det kommer aldrignogensindepåtale,atgåmedienfællesasyl-ogintegrationspolitik,udenenafstemning’’,og senerehengavhanen længereuddybning; ’’Enpolitiskaftaleder forpligter,denerindgåetmellemnoglepartier,somiøvrigteruenigeom,hvorvidtviskulleværemedidenfælles asylpolitik(…)selvomvimener noget forskelligt, har vi en aftale om, at det aldrigkommertilatske,udenenfolkeafstemningogsåkanmanselvfølgeligregnemeddet(...),og selvomvi imorgenkunneændre forsvarsforbeholdet i Folketinget, sågør videt ikkefordivihar lovetatder skalen folkeafstemning til’’.Denne udtalelse er gennembeggedebatter, den mest uddybende kommentar, fra ja-kampagnen, vedrørende fremtidigtilslutning til yderligere EU-politikker. Johanne Schmidt-Nielsen, daværende politiskordførerhosEnhedslisten,’’forstodbareikke’’,hvorforbefolkningenikkeskullefålovogspurgte til ’’(…)hvad der er galt med at lade befolkningen have denne ret?’’(folkeafstemning).OgdaMortenØstergaard(R),efterfølgendefårordet,omtalerhanistedetfordetgodeide22retsakterderertilafstemning.Manharderforikkeforsøgtsig med andre argumenter, end at forklare, at det ikke kommer til at ske, uden enafstemning,selvommanharhaftmuligheden.Dadedirektespørgestilhvadderergaltmedatladebefolkningenhavebeslutningskompetencen,erdetikkenogetja-partiernevælgeratsvarepå.DetskerogsådaRinaRonjaKari(MedlemafEuropa-ParlamentetforFolkebevægelsen mod EU), beder partierne tage stilling til hvad man faktuelt harskrevetindiaftalen; ’’Mangiverenaccepttil,atFolketingetvurdererhvadderskalværeforbudtoghvadderskalvælgestil.Herhenvisestilaftalenhvoriderklartstår,atdeterdemdertagerstillingtilnye forslag frakommissionen’’.Mette Frederiksen fårderefterordetogsvarer’’Viafgiverikkehelevoressuverænitet.Deterdeleafretsforbeholdetsomvibederbefolkningenomat tagestilling til.Vi sigermegetklart,atnårdethandleromasylpolitikken,såliggerbeslutningeniFolketinget.ViovergiverikkenogettilEU’’.Omdetskal ståsomen fortalelse, i forhold tilderes føromtaltepolitiskaftale, sågiverhun jo

Side46af82

netopRinaRonjaKarireti,atdennebeslutningliggerhosFolketinget,ogikkelængerehos befolkningen.Hvilket er første gang at det omtales fra ja-partierne. Så længe detikke er skrevet ind i aftalen, rent juridisk, er det derfor korrekt, at Folketinget harkompetencentilatafviklerestenafforbeholdet.Detharvistsigatværesvaghedenvedja-partiernes kampagne, at man ikke var markant bedre til at afslå glidebane-argumentet, ved at have det skrevet ind i en samlet aftale. Derfor kan man medrimelighed konkludere, at nej-kampagnen fik succes med at benytte sig af deressuverænitets-frame,ogommankunnestolepådepolitikerederforfremtiden,isåfaldafetja,skulleforvaltedenresterendedelafretsforbeholdet.Detcarteblanchesomafstemningen indeholdt,vistesigatværeenbetydeligsvaghedforja-kampagnen.Vedikkeathavebedrekommunikationsstrategiomkringdennedel,fremstår ja-kampagnen som om, at de ikke anerkendte denne del for signifikant forafstemningen.Ogdetfaktumatmanudelukkededetfradenjuridiskedelafaftalen.SomKristian Thulesen-Dahl konstaterede i DR-debatten; ’’(…)Hvis i havde ønsket at dennegarantiskullesikrebefolkningen,såkunneihaveskrevetdetindilovtekstenogsikretatman ikke afgav suverænitet på torsdag. I kunne have skrevet det ind i lovteksten ogdanskerne kunne have været trygge’’. Hertil svarede Lars Løkke Rasmussen; ’’Kristianharreti,atdetikkeermegetletatsættepåparagraffer.Deterenafgrundenetil,atviikkeharskrevetdetindilovgivningen,fordidetjoerpolitikdetteher,ogdetviharsagter, at hvis vi skal mere ind i EU(…)så kommer der en folkeafstemning’’. Der varumiddelbartikkenogettilhinderfor,atmanikkekunneskrivedetindiaftalen.Deterkritisk,nårmansendervælgernetilafstemningometbetydningsfuldtemnesomman givetvis ikke gav information omkring, hvortil valget derafmå være åbenlys. Atmanfaldertilbagepådetmankender.Nej-kampagnenharderforhaftstorsuccesmedat frame afstemningen som værende en overdragelse af magt, til en fremtid vi ikkekender,udfraetglidebaneprincip.

3.8:SammenfatningEU-afstemningens kerne har uden tvivl været kompleks. Begge kampagnerargumenterede at de ønskede fortsat deltagelse i Europol samarbejdet. Først blev ja-kampagnerne analyseret, og de skabte deres kampagne på baggrund af et fortsatmedlemskab af Europol. Det fortsatte politisamarbejde var grundkernen afafstemningen,dogblevde22retsaktergennemgåetiDR1debatten,menellersforblevde uudtalte. Ja-kampagnen, specielt fra Socialdemokraterne, vil blive husket for, atudfordremedmarkantestatementsogetmerenationalkonservativttræk,rentvisuelt,fraVenstre.Socialdemokraterneindrømmede,atmanbevidsthavdeskabtenkampagnetil grænsen, men begrundede det med vigtigheden af det fortsatte samarbejde medEuropol – Desperate times call for desperate measures. Nej-kampagnen derimod,

Side47af82

udfordredeigennemheledereskampagne,ja-kampagnenssvaghed–detcarteblanchesomvarenkonsekvensafetja.Ikapitel1.2,stilledejegfølgendetrehypoteser:Hypotese#1: Ja-kampagnenvarikkeinformativnok–kampagnenvaregnet

tilatmobiliseremistillidHypotese#2: Ja-kampagnenvarsjusketudført–falderførstegangden

mødermodstandHypotese#3: VælgerneharikkesatsiggrundigtinditingeneMedudgangspunkt ihypotese1, formulerede jegenantagelseom,atkampagnen ikkevar informativ nok. Analysen har vist, at begge kampagner fik deres frames pådagsordenenogfikdempræsenteretenkeltogsimpelt,dogmedetmarkantfortegnhosSocialdemokraterne.Skalmansummeredetsamledebilledeopforafstemningen,valgteingenafsiderneatsættede22retsakterpådagsordenen.Hosja-kampagnenvalgtemanalene at fokusere på Europol og væsentligheden af et fortsat samarbejde. Gennemkampagneperioden undlod ja-kampagnen, at lade EU figurere på deresmateriale. EUblev til det-hvis-navn-ikke-måtte-nævnes og var hovedtematikken i, hvorvidt viønskedeatinvolvereosmereellermindreiunionen.Mankanbådesedetsomværendeetgodttrækogenfejltagelse,at ja-kampagnenfokuseredealenepåEuropol.Detgodetrækvar,atdetappelleredetilbefolkningen,atvistadigskalværemedisamarbejdet,somDanmarkforøvrigtflittigtvarenbrugeraf.Fejlenkansamtidigvære,atmanaleneharlagttidentilatframeéndelafafstemningen,somalleforsåvidtvarenigei.Manharvalgtatbrugedensamledekampagnetidpå,at fortælleomnogetsomde færrestevelegentlig var imod. Foruden ikke at informere omkring hvad resten af afstemningenomhandlede, valgte man at udforme en stemmeseddel som ikke omfavnedeafstemningens indhold. En stemmeseddel med formulering forbeholdt de retoriskstærkevælgere.Manevnede ikkeatskabeen formuleringdervar ligesåsimpelt, somderesellerssimpleframe-kampagner.Udoverdet,varderiafstemningenindlagtdennekonsekvens,athvisdetblevetja,villeetsimpeltflertaliFolketingetsEuropaudvalg,forfremtiden, kunne vurdere hvilke fremtidige retsakter Danmark skal tilslutte sig.Partierne forsøgte ihærdigt at fremhæve, at danskerne trygt kunne stole på at manskulletilennyfolkeafstemningenisåfaldderesterenderetsakter,somikkevartilvalgt,skulle indføres i dansk lov.Man udelod at forklare det anderledes end atman havdegivethinandenengarantiforenpolitiskaftale.Dadetteikkefigureredeafselveaftalen,fortæller det om, at man ikke vurderede at dette skulle være signifikant forafstemningen.Dettekunnehavemindrebetydningientidmedstortillidtilpolitikerne.Idenomvendteverden,blevdetistedettiletspørgsmålom,hvorvidtvikunnestolepåvores politikere. Kampagnenmobiliserede tillidsproblemer overfor ja-partierne, i detmanikkestemteforderesanbefaling.Konklusionenpåhypotesenmåderafvære,atdener bevist – kampagnen var ikke informativ nok. Der blev ført en kampagne, hvor

Side48af82

informationsniveauetaleneomhandledeEuropol,ogikkedenresterendedelafaftalen,samtendårligudførtstemmeseddelderisigselvkunnemobiliseremistillid.Forhypotese2,havde jeg føranalysen, enantagelseom,at ja-kampagnenvar sjusketudført.Med udgangspunkt i det faktum, at nej-kampagner gennem tiden har haft detaltoverskyggendeargumentomikkeatafgivemeremagttilEU,kandetkommebagpåenhver,at ja-kampagnen ikkevalgteathåndteredettecarteblanchebedre.Dekunne,hvormeget statsministeren end fandt det besværligt at sætte aftalen på paragraffer,skrivedennepolitiskeaftaleindiaftalenforafstemningen,såderikkekunneværetvivlom, at enmulig afstemning stodvedmagt.Detvar en relativ lillekorrektion, specieltfordiman i den nuværende aftale allerede havde formuleret atman ikke ønskede atdeltageidenfællesasyl-ogintegrationspolitik.Hvismanalleredesomaftalepartiervarenigeomdette,kandetskabeundrenforhvorformandaikkenoterededennepolitiskeaftale?Aftalepartiernehavde jo i forvejenskabt lovgrundlaget forafstemningen,ogsålængedevarenigeomdette,vardetjoblotenformalitetatskrivedetind.Hvormegetdeendville,kunnedeikkekontraargumenteremoddennekonsekvens.Manhavdeikkeetbedresvarendatmanhavdelovethinandenenpolitiskaftale.Stemmesedlenbidrogogsåtildensjuskedeeksekveringafkampagnen.Manskabteikkeetstemmespørgsmåldervaroverskueligtfordenalmindeligedansker,menistedetenbesværligformuleringsomskabtetvivlvedafstemningensindhold.Manbrugtekunfåressourcerikampagnen–detteindikereskraftigt,damananså14dagetilatkunneføreaktivvalgkampagne,omenbetydningsfuldafstemning,somlegitim.Dettungepolitiskeefterårbidrogtil,atmanikkekunneskabeenkampagnemedmerekraftisig.Enbetydningsfuldafstemningblevforsimplet til at omhandle et spørgsmål om tilvalg af Europol eller fravalg afsuverænitet.Ogsålængemanvarigangmedpolitiskeaftalervedrørendenærmestaltandetendafstemningen,fikanbefalingenforetjaaldrigetbedrefodfæste,damanikkekunneståbedreimodnej-kampagnen.Hypotesenansesderforforbevist–Kampagnenvar sjusket udført ogman havde intet reeltmodsvar til nej-kampagnens argumenter,andetendvigtighedenafEuropol.Tredjeogsidstehypotesefordelanalyse1,varenantagelseom,atvælgerneikkehavdesat siggrundigtnok ind i tingene.Detblev sombekendtetnej, ogmeden sjusket ja-kampagnesamtenkampagnemedringegradafinformation,harudgangspunktetforatkunne tilegne sig information, været dårligere. Hvilket kunne give grund til at findesidste hypotese bevist, da vælgerne har haft et dårligere udgangspunkt for videns-tilegnelse.Ikkedestomindre,kanderikkefindesbevisfordensidstehypotese.Deterikkebevist,atvælgerneikkeharsatsiggrundigtnokinditingene–tværtimod.Vedatdet blev et nej, har vælgerne vel netop taget stilling til afstemningens faktuellekonsekvenser, at de ikke ønskede at afgive mere suverænitet eller overrækkeFolketingetsEuropaudvalgetcarteblanche.Medrelativtsimpleframesogendebatdermestendelsbestodiatforsikre,atEuropolstadigvækskulleværeogkunnebliveendelaf Danmark, har argumenterne omkring suverænitetsafgivelse været det enesteargument tilbage idebatten.Ogvælgerneharangivetatdeønskeratbevaresnoren i

Side49af82

politikernefor fremtiden,hvilket forøvrigtsignalereratde ikkehardenfornødnetropå,atpolitikernevillekunnehåndteredette.Hypotesenforkastesmedkonklusionenatafstemningsresultatet i lyset afdendårligtudførtekampagne,har fået vælgerne til atsignalere,atdetharværetenbetydningsfuldafstemning,medenkonsekvensmanikkevilleafgive.Problemstillingenforspecialeafhandlingenfokusererpåhvorvidtmistillidharværetenafgørendefaktorforafstemningsresultatet.Deterikketilatkonkludereentydigtudfraførste analyse. Derimod er det uden tvivl bevist, at den måde man valgte at førekampagne på, har forankret et mere skeptisk syn på ja-partiernes anbefaling. Ja-kampagnenargumenteredefor,atvælgernekunnestolepådenpolitiskeaftalemanharindgået,mellemaftalepartierne.Folkeafstemningenblevderforframetsomværendeenafstemning baseret på tillid. Ogmed et nej, signalererede vælgerne, at de ikke havdetillidtil,atdevilleholdedenneaftale.Kampagnenmåderformedrimelighedantages,atværemedvirkendetilenmobiliseringafmistillid.

Side50af82

Kapitel4:AnalyseafvælgeradfærdforEU-afstemningen2015

4.0:IndledningSomanalyseniforrigekapitelfremlagde,blevafstemningstemaetforfolkeafstemningenutilsigtet framet som værende et spørgsmål om tillid til politikerne. Årsagen til dettebestod først og fremmest af den uklarhed, der blev efterladt (og af modstanderneomtalt)vedrørendedetcarteblanchesomEuropaudvalgetvillebliveoverladt,itilfældeaf et ja, til for fremtidenat kunne suverænitetsafgiveudenenny folkeafstemning. Ja-partierneklarlagdeogpointerededog,atmanhavdeskabtenpolitiskaftaleforatmanikkevilleophæveforbeholdetforenfællesasyl-ogintegrationspolitikmedEU,udenathave sendt dette til en folkeafstemning inden. Dette carte blanche var afstemningensenestekontroversiellespørgsmål,derkunnekommepåtale,ogdervarforsåvelingenmodstandere som ville sætte spørgsmålstegn ved Danmarks fremtidige samarbejdemed det overnationale politisamarbejde, Europol 10 , så sagen syntes klar for ja-partierne. Man forsøgte yderligere at afsikre dette, med en kampagne baseretmestendels af nationale symboler (Venstre) samt at man intet nævnte om at manafskaffede et retsforbehold i EU – og derudover slet ikke nævnte EU, hverken påstemmeseddelellerdentilhørendevejledningforanbefalingen.Det blev imidlertidmere til et spørgsmål omhvad ja-siden,med denne aftale, havdegivetsigselvfuldmagttilatkunnevedtagevedfremtidigesuverænitetsafgivelser.Ientidmedstorvælgertillidtilpolitikerne,kunnemanudenatbetvivlepåstanden,meneatdennekonsekvens,ville tilhørebagatelafdelingen.Uansethvormeget ja-partierneendmåtte påstå og love, at deres indgåede aftale vedrørende ikke at lade fremtidigesuverænitetsafgivelserblivebesluttetaleneafetsimpeltflertaliEuropaudvalgetmenafen folkeafstemning, er denne aftale ikke juridisk bindende. Hvilket i den grad blevforsøgt omtalt af Kristian Thulesen-Dahl gennem kampagnen. Normalt er politiskeaftalerdefactobindende,mendererseteksemplerpå,at regeringerbryderpolitiskeforligmidtivalgperioden,hvaddeerideresgoderettil–selvomdenparlamentariskenorm foreskriver, at alle forligspartier skal være enige, eller atman skal tilkendegiveopsigelse af forlig forud for et folketingsvalg. Navnlig denne diskussion om hvorvidtman kunne stole på politikerne, startede en ophidset debat mellem Lars LøkkeRasmussenogKristianThulesen-Dahl,omhvorvidtman for fremtidenvilleoverholdedenneaftale.Ietpolitiskklima,hvorvælgernestillidtilpolitikernevaribund,varmangeaspekterafframingenforkampagnenufrivilligtmedvirkendetilataktualiserevælgernesmistillid:Uklarhederne omkring flertallets carteblanche til at kunne gå videremed; tilliden tiljuridisk ikke-bindende politiske aftaler; og en kampagne som fortiede ophævelsen af

10Enhedslistenpåtalteenkeltekritiskebemærkningerhertil,mendevarformentligforkompleksetilatkunnepåvirkevælgerne.Ibedstefaldkunnedemåskebidragemarginalttilusikkerhed

Side51af82

EU-forbehold – ja for så vidt EU i det hele taget, og sommåske skabte et overkill afnationalsymboleriplakatkunsten.Vardettroværdigt?Specialeafhandlingens hypotese vedrørende hvorvidt politisk mistillid påvirkedeafstemningsresultatet,kan i lysetafafstemningensigesatværemereplausibel,ud fraovenståendeanalyse.Ikkedestomindreerdetkunenanalyseafvælgernesadfærd,derkan besvare hypotesen. Deraf er det være vigtigt at spørge til, om der er alternativehypoteser?Denmest nærliggendemå siges at være, at vælgerne stemte ud fra deresegne holdninger. Danske vælgere har gennem tiden vist sig at være mere skeptiskeoverfor suverænitetsafgivelse, og derfor er det ligeså nærliggende at forestille sig atdetteharværetafgørendeforafstemningensresultat.I forbindelse med 2015-afstemningen, har navnlig Derek Beach (2017) gjort sig tiltalsmandforsidstnævntehypotese–hvilket joogsåer iharmonimeddet issuevotingperspektiv, der har været dominerende i de danske valgundersøgelser gennem flereårtier (Borre, 2001; Goul Andersen og Borre, 2003). Ifølge dette perspektiv stemmervælgerneforholdsvistrationeltudfradeholdninger,somdehar.JørgenGoulAndersenargumentererderimodfor,atmistillidvarenvigtigfaktorfor2015-afstemningen.Detstarterennærliggendediskussionafhvadderkomførst–hønenellerægget?Vedalle tidligere danske EU-afstemninger har der været en sammenhæng mellemvælgernespolitiske tillidogafgivelseaf stemme foreller imodmere involvering iEU.Mensammenhængenkanmåskeantagesprimærtat gådenmodsattevej.Mankunnedog argumentere for, at politikerne ville have lettere ved at overtale vælgerne, hvisdissehavdetillidtildem.Mendetermerenærliggendeattro,atdevælgeremedskepsismodmereinvolveringiEU,ellersomerdirekteimodEU,vilhaveetanstrengtforholdtil de partier der ønskermere involvering.Dermedmenes, at det er EU-holdningdergivermistillid.Denne sidstnævnte sammenhæng må imidlertid være et nogenlunde konstantfænomen.Hvisvælgerneigivetfaldmobiliseres,måviantageatderesgrundlæggendeEU-holdningeraktiveres,ogdendermedforbundneskepsisoverforfolketingsflertallet.Derfor må et vigtigt spørgsmål være, om sammenhængen mellem mistillid ogafstemningsresultatvarstærkerei2015,enddenplejeratvære.Hertilkommerspørgsmåletomvælgernessynpåenfællesasyl-ogintegrationspolitikiEU. Som første analyse udviser, har dette politiske issue implicit været en del afafstemningen, idet flertalletscarteblanche for fremtidenpådetretligeområdet,villeomhandlenetopdennespecifikkepolitik.Vardetspecifiktdetteissue,dermobiliseredevælgerflertallettilatstemmenej?Detkanværesværtheltatskillead,mendesudenkanman spørge, om der var nej-vælgere, der faktisk støttede en fælles asyl- ogintegrationspolitik. Viser dette sig at være tilfældet, taler det som udgangspunkt tilfordel for mistillidshypotesen. Denne del undersøges i det følgende kapitel med

Side52af82

udgangspunktietdatasætvedrørendeEU-afstemningen2015,indsamletafYouGov(påalle deres løbende undersøgelser) i dagene umiddelbart efter afstemningen 3.december.Til belysning af afstemningsadfærden ved tidligere afstemninger vil der – dog meresummarisk – blive inddraget undersøgelser af afstemningerne for 1993 (Edinburgh-forbeholdene til Maastrichttraktaten om den Europæiske Union) samt 2000-afstemningen om den fælles mønt (Euro-afstemningen). Derudover vil danskernesholdning til EU som institution samt holdningen til Europa-Parlamentet blivepræsenteret. I det følgende afsnit præsenteres datasættet vedrørende 2015-afstemningen.

4.1:PræsentationafdatasættetvedrørendeEUafstemningen3.12.2015Datamaterialet fra 2015 er indsamlet af YouGov i samarbejde med Jørgen GoulAndersen, i tillæg til andre løbende undersøgelser, i perioden umiddelbart efterfolkeafstemningen,nærmerebestemtfra4.–15.december2015.12.198besvaredeialtdet internetbaseredespørgeskema.Herafangav10.703svarpersoner,omdestemtejaellernej.Somregelvilmanvejebesvarelserneefterkøn,alder,region(ogevt.højesteafsluttedeuddannelse.) Desuden er det ikke ualmindeligt at veje data efter partivalg. I dettetilfældekunnevi tilmedogsåvejeud fraafstemningsresultatet.Påalledisseområderkenderviden’’sande’’fordelingibefolkningeniflg.DanmarkStatistik.Imidlertiderderidatasættetherknaptnokbaggrundsspørgsmålnoktilatgennemføreen fuldstændig vejning. Desuden ramte undersøgelsen helt i plet på den afgørendeafhængigevariabel.IYouGov-undersøgelsenvarderenja-procentpå46.6,sågodtsomdetsammesomafstemningsresultatet46.9pct. ja–beggedelesomprocentafafgivnegyldige stemmer.Derfor erder i stedet vist nogle opdelingerpå køn, alder, bopæl ogpartiiappendiks1,sammenholdtmeddesandeværdierforbefolkningenpr.1.1.2017(2017K1).Afvigelserneergenereltsmåogsvarermedetparsmåundtagelsertil,hvadmannormaltfinderisurveyundersøgelser–hvormanivalgundersøgelserneførstidesenereårerbegyndtatvejedataeneeftersocialekriterier.Dethariflg.GoulAndersen11sjældent nævneværdig betydning – bortset fra vejning på partivalg. Netop denafhængige variabel partivalg afviger som regel ganske meget – bl.a. harFremskridtspartietogsenereDanskFolkepartitraditioneltværetunderrepræsenteret,venstrefløjenogetellerflereafdefire’’gamle’’partieroverrepræsenteret(upåvirketafomman vejer efter sociale kriterier). Men da netop den afhængige variabel rammerplet, skønnes der ikke at være grund til at veje resultaterne her. Under alle

11MundtligvurderingfraJørgenGoulAndersenpåbasisafmangeårserfaringmedvalgundersøgelser.

Side53af82

omstændigheder har vejning sjældent nævneværdig betydning for billedet afsammenhænge12.YouGov-undersøgelsenerrigpårespondenter,menfattigpåspørgsmål.Spørgeskemaeter vist i appendiks 2. Der er stillet i alt 6 spørgsmål vedrørende politiske emner. Deførstetospørgsmålerde’’obligatoriske’’spørgsmålom,hvilketpartimanstemtepåtilfolketingsvalget 2015, samt hvilket parti man ville stemme på hvis der varfolketingsvalgpådagen.Dernæsterderblevetspurgttilhvadrespondenternesvaredeved EU-afstemningen d. 3. december 2015. Der spørges i spørgsmål 4, til vælgernesholdninger til synspunkter fra den politiske debat. Herefter spørges de til, hvor stortillid de har til de danske folketingspolitikere og sidst men ikke mindst ønsker manrespondentens holdning til den indtil interviewtidspunktet førte asyl- ogintegrationspolitik.

4.2:Hvemstemtehvad?Førstgivesder idetteafsnitenoversigtover,hvemder stemtehvad i2015.Detteersammenholdtmedafstemningernei1993og2000.1993varåret,hvorretsforbeholdetblev cementeret som en del afDetNationaleKompromis, som Edinburgh-protokollenblevkaldt.Dengangtaltemanimedierneom,atenstærknationalorienteringvendteopognedpåskelletmellemdeyngrevælgereogdeældrevælgere,sådetvardeældre,dervarmestskeptiskeover formere involvering iEF(Andersen,1994:146).Detvistesigdog for 1993-afstemningens vedkommende, at være enmyte, idet de unge havde enhøjereandelafnej-stemmer,enddenældredelafbefolkningen.Tabel2.HvemstemteforUnionen(1993),Euro-afstemningen(2000)ogEU-afstemningen(2015)?Pct.Ja-stemmerblandtgyldigestemmer 1993 2015MændKvinder

6252

5043

18-30år31-49år50-59år60år+

54516066

45444252

A.SocialdemokratietB.RadikaleVenstreF.SocialistiskFolkepartiØ.Enhedslisten1Å.Alternativet

4958164-

5781492146

12OplysningfraJørgenGoulAndersen,påbasisafårtierserfaringmedbrugafvalgundersøgelserogandredanskesurveydata.Dererhintsrundtomkringipublikationerne,herundertekniskerapporterfravalgundersøgelserne,menjegharikkekunnetfindenogensamletpubliceretanalyse.

Side54af82

K.Kristendemokraterne2C.DetKonservativeFolkepartiV.VenstreI.LiberalAlliance3O.DanskFolkeparti3

508188-

45

4970694714

HovedstadenSjællandSyddanmark4Jylland4

45575660

51444445

Anm.1)For1993gælder,atderogsåeksisteredeandrepartierpåvenstrefløjen,ogdetskaldermednoteres,atstemmerneikkenødvendigvistilhørerEnhedslistenalene.Anm.2)DetdaværendeKristeligtFolkeparti,hedderidagKristendemokraterne.Anm.3)LiberalAllianceogDanskFolkepartieksisteredeikkevedvalgeti1993.IkkedestomindreerDFetudbryderpartifradettidligereFremskridtspartiet,somfigurereraftabellen.Derforindsættesja-stemmerneforFremskridtspartietpåDanskFolkepartisplads,i1993.Anm.4)I2015-undersøgelsenerdengeografiskeopdelinganderledes.RegionMidtjyllandogNordjyllanderslåetsammenKilder:Andersen,1994ogegneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.Dec.2015(N=12.198).MensderkunvarsmåforskelleimændogkvindersEU-stemmei1972,harderværetenklarkønsopdelingveddesidste25årsafstemninger.I1993varderenkønsforskelpåtiprocentpoint,i2015vardetsyvprocentpoint.Aldersforskellene er blevet lidtmindre. I 1993 stemtehhv. 54 og51pct. af de18-30årige og de 30-49 årige ja. Andelen var 60 pct. blandt de 50-59 årige, og foraldersgruppenover60årvar ja-andelenheltoppepå66pct. I2015varderstort setingenforskelmellemaldersgrupperneunder60år(42-45pct. ja),mensdervaret ja-flertalpå52pct.blandtdeældreover60år.Spændetfratoptilbunderaltsåskrumpetfraca.15procentpointtilknap10–ogdeterkundeældrevælgereover60,derskillersigud.I2015erja-andelentilmedlidthøjereblandtde18-49årigeendblandtde50-59årige.De18-49årigeergroftsagtdegenerationer,der’’voksedeop’’meddennyunionoghar set hvordandenharudviklet sig.Mankan gisneom, at det afspejler, at EU erblevet til noget andet, end hvad de unge i 1993 frygtede. Dog naturligvis med detforbehold,atderiallealdersgrupperunder60årvarflertalafnej-stemmeri2015.Det geografiske billede for afstemningen har forandret sig. HvorHovedstaden i 1993var største modstander, ser man nu dem være den eneste region der kan fostre etflertal. Der har for jyderne været en 15 procentpoints tilbagegang, siden 1993. Denmere skeptiske tilgang er forholdsvis ny, for de i 1993 mere pro-EU jyder.Sammenhængenkanmåskefindesi,atdefolksomofteststemmerpåpartierderikkeanbefaleretja,boridisseområderogderafkanfordelingenværevendt.Politiskkanvikonstatere,atja-andelenervæsentlighøjereipartierneunder’’rødblok’’ved2015-afstemningen,enddenvari1993.SocialistiskFolkepartierhøjdespringeren.Partiet var først imod Maastrichttraktaten i 1992, men bidrog meget aktivt til at

Side55af82

forhandledet nationale kompromishjemved afstemningen i 1993,mendet lykkedeslangtfraatoverbeviseSF’segnevælgere.TilmedforlodendelvælgereSFtilfordelforEnhedslisten,dersåatsigefiketnytlivefterdødenogkomindiFolketingetigenefteratværerøgetud.SFhavdestadigproblemermedvælgernei2015.Mendennegangvarhalvdelendogkommetmed,mensdenandenhalvdel trodsedepartietsanbefaling. Ja-andelenvarnogenlundedensammehosAlternativet,derhavdeanbefaletetja.Radikalecementerede i2015deresposition somdetmestEU-venligeparti. Ikkeoverraskendevar flertallet af Enhedslistens vælgere imod, men selvom partiet skyldte EU-modstandensingenoplivningi1993,varderdog21pct.afpartietsvælgere,derstemtejai2015.Blandtpartierne i ’’blåblok’’ harEU-begejstringenværet aftagende – i øvrigt over enmeget lang periode (Goul Andersen, 2004). Det skyldes bl.a., at Dansk Folkeparti harhaftennationalistiskmobiliseringogerskiftet fraetskeptisktiletmereogmereEU-fjendtligtparti.Partiettoppedei2015ogsåandelenafnej-stemmer,idetnæsten6udaf7 vælgere stemte nej. Liberal Alliance anbefalede også et nej, men her var det doghalvdelen,dervalgteatstemmeja.ForVenstreogKonservativelåja-andelenpå69-70pct.Læggermanpartiernesammen,viserdetsig,at2015-afstemningenvardenførste,hvorpartierne i ’’rød blok’’ tilsammen havde flere ja-stemmer end ’’blå blok’’. Ved 1972-afstemningenvardetennæstenrenvenstre-højre-polarisering(iøvrigtmedenmegetnationalistisk venstrefløj), og i 1993 og 2000 holdt dettemønster stadig langt hen afvejen.Kigger vi nærmere på fordelingen af ja-stemmer, viser undersøgelsen, at RadikaleVenstrepræstererhøjestetilslutningmed81pct.af ja-stemmernejf.Tabel1.Herefterfulgte Konservative og Venstre med hhv. 70- og 69 pct. ja-stemmer. HosSocialdemokraternevarderikkeheltsammeopbakningtilderesanbefaling,dakun57pct. stemte ja. Både hos Kristendemokraterne og Socialistisk Folkeparti mødte manmodgangmodpartiets anbefaling.Her stemte51pct. imodpartiets linje.Alternativetoplevedeogså, at et flertal stemtenej,hele54pct.LiberalAlliance somanbefaledeetnej, fikkun lige flertalletmedsig,da53pct.stemtenej.Ellers fulgteEnhedslistensogDanskFolkepartisvælgerederespartisanbefalingmedhhv.79og86pct.nej-stemmer.Tabel1.Jastemmeriprocentopdeltefterpartivalg2015samtpartipræferencepåtidspunktetforinterviewet. Jastemmer(pct.)

Parti Partivalg18.Juni2015

Partivalghvisvalgvaridag

NValg NDec.2015

B.RadikaleVenstre 81 87 483 446C.DetKonservativeFolkeparti

70 73 471 415

V.Venstre 69 75 1858 1697A.Socialdemokraterne 57 62 2453 1983K.Kristendemokraterne 49 54 78 56

Side56af82

F.SocialistiskFolkeparti 49 53 571 467I.LiberalAlliance 47 39 740 626Å.Alternativet 46 51 441 470Ø.Enhedslisten 21 18 1019 1017O.DanskFolkeparti 14 11 1971 1768Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.Dec.2015.(N=12.198)Tre af ja-partierne mistede deres flertal (SF, Kristendemokraterne og Alternativet).Hvilket kan være en sandsynlig årsag til afstemningens resultat, uden helt at kunnedrageensammenhængmellemårsagogvirkning.Kiggervipåopgørelsenitabellenvilden opmærksomme læser notere sig, at ja-partierne går frem, i forhold til antal ja-stemmer.Hvilketeretpåfaldendetræk,at ja-partiernestilslutninggårfremisamtligetilfælde, fra 18. juni 2015 og til interviewtidspunktet. Forklaringerne hertil kan dogværeganskeenkle–atvælgereerkommetitvivlefterdeharsatdereskryds,elleratfolkharskiftetpartisidenvalgetijuni2015.Genereltpræstererja-partiernebedrevedinterviewtidspunktet,hvilketkanfortællemereomatvælgerneharfortrudtderesvalg.DettebakkesopafenmeningsmålingforetagetafGreensAnalyseinstitut,etlilleårstidefter afstemningen, som forklarer at 47 pct. nu vil stemme ja til at afskafferetsforbeholdet,hvor28pct.erimod(Lund-Hansen,2016).

4.3:DanskernesholdningtilEUsamarbejdet–Sværtpåvirkeligevælgere?IndenvigårovertilatsepåsammenhængenmellemholdningerogEU-stemme,kandetværenyttigtkortatsepådanskernesgenerelleholdningtilsamarbejdetmedEU.Determålt af Eurobarometer siden1973, hvor vi kan tage et par nedslag. Spørgsmålene erskiftet lidt,menspørgsmåletomEU-medlemskabeterengodellerdårlig ting,ergåetigeniheleperioden.Tabel3.DanskernesholdningtilEF/EU-samarbejdet,somhelhed,ipct. 1973 1993 2000 2015 2016Godting 42 58 51 65 62Dårligting 30 22 22 12 12Hverkengodellerdårligting 19 17 23 22 25Vedikke 9 2 3 1 1Spm.:Genereltset,synesdusåatDanmarksmedlemskabafEUer…?Kilder:Eurobarometer2,40,54,samtParlemeter2015(84.1)og2016(86.1).Som det fremgår af Tabel 3, er danskerne generelt gennem årene blevet langt merepositiveoverforEU-medlemsskabet13.Fra1973ogfremtilidag,kanviseetspringpå20procentpoint.SærligttogdenpositiveholdningoverforEU-samarbejdetdetstørstespringmellem1973og1993.IdenneperiodevarDanmarkforsåvidtkuninvolveretiEF og Det IndreMarked,men det var i denne periode at flertallet af danskerne blevoverbevisteom,atdeltagelseiEF-samarbejdetvarengodting.Fremmodår2000,somogsåvaråretforafstemningenomfællesmøntenEuroen,tagerdenpositiveholdningetdyk,nedomkringde50pct.Omkringdenneslagsafstemningererderentendenstil,at13JørgenGoulAndersenpåpegededanskernesmerepositiveadfærdoverforEUiMagtudredningen,hvilketsidenda,somfigurenviser,erblevetyderligereforstærket.

Side57af82

manseratdenpositiveholdninggårtilbage,hvilketSOE-teorienogsåanfører,atmankan anskue konjunkturlignende forhold omkring opbakningen til disse afstemninger.Dettesketeogsåvedafstemningeni1993,hvor68pct.afvælgerne,åretførtilkendegav,atværepositiv indstilletoverforEU-samarbejdet. Ikkesiden1990,medundtagelseaf1996,har flertalletbetvivlethvorvidtet samarbejdemedEUerengod ting.Dettesesgennem Graf 1, der beskriver vælgertendensen hos de vælgere der mener at EU-samarbejdet er en god ting, siden 1973. Til sammenligning er Storbritannien ogTysklandinddraget.Graf1.Udviklingenafvælgersynspunkter fradanske, tyskesamtbritiskevælgere i spørgsmåletomhvorvidtEU-medlemskaberengodting,siden1973.Ipct.

Spm.:Genereltset,synesdusåat(DITLANDS)medlemskabafEUer…?(Svar:Godting)Kilder: Eurobarometer 1974-2016 samt Parlemeter 2015 (84.1) og 2016 (86.1). Parlemeter er en del af Europa-Parlamentetsopinionsundersøgelser.2012-2013erspørgsmåletkunstilletlandederstårudenforEU.

IfølgeGraf1viserudviklingensiden1973,atdanskerneogbriterneudvisteskepsisforEU-samarbejdet, på stort set samme niveauer indtil 1991, med undtagelse af årenemellem1985-1988.Detolandesomsamtidigti1973sluttedesigtildetdaværendeEF,varikkevoldsomtbegejstredeforetstørresamarbejdemedEU14.Detteskiftededogfordanskevælgere,somsiden1980’erneerblevetbedreeuropæere.Derimoderdetgåetdenmodsatte vej for britiske vælgere, som ikke siden årene 1989-1992 har følt stortiltro tilet fællessamarbejdemedEU.Briternesynesuforbederlige idettespørgsmål,hvilket idengradogsåblevcementeret isommeren2016,hvorbriternestemteforatforladeEU,hvilketrystedeEU(dogvarholdningernei2015og2016lidtmerepositive).AtGoogle i timerneefterBrexit-afstemningenoffentliggjorde,atdet2.mestsøgteordpåderessøgemaskinevar’’HvaderEU’’,bakkeropomantagelsenomdeuforbederlige

14Meddetinmente,atderkunerinddragetsvarmuligheden’’godting’’,skaldetgøresopmærksomt,at1992,2000ogforsåvelogså2015afstemningen,ergodeeksemplerpå,atuansethvorikkeEU-skeptiskedanskernemåttevære,hardestadigetproblemiatovergivestoremængderafsuverænitet.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2014

2015

2016

UdviklingenafvælgernessynspunktforhvorvidtEUmedlemsskaberengodting

DK UK DE

Side58af82

briter (Christiansen, 2016). Tyskerne derimod, som i 1951 var med til at stableforgængeren for den Europæiske Union og det Europæiske Fællesskab, Kul ogStålfællesskabet,påbenene,var, indtil1996overbevistom,atEU-samarbejdetvarengod ting. Sidenhen har de udvist et mere kritisk syn på EU-samarbejdet, selvom de,siden 1997 trods alt har tilkendegivet overvejende positiv indstilling til. Ikke destomindrehar tilslutningen,måltpådette spørgsmål, væretdalende.Det interessanteerderudover,atdanskevælgere,iperiodenmeddenøkonomiskekrisefra2009-2010,erde eneste, hvis tilslutning til samarbejdet, ikke dalede. Man kan argumentere for, atdanskernebevaredeopbakningen, fordide iovervejendegradmeneratkrisenkunneløsesidetEU-samarbejde,sommanvarendelaf.Detteerdogkungisninger,menkandogbakkesopafYouGov-undersøgelsen,hvordanskerneblevspurgt,omdegårindforetsamarbejdeomenfællesasyl-ogintegrationspolitik.Danskerneerikkekuniforholdtil tidligere tider, blevet bedre europæere, men også i forhold til de andremedlemslande.Mere generelt er danskerne gennem tiden, i disse Eurobarometre, blevet spurgt til ihvorhøjgraddestolerpåEU-institutionerne.Graf2viser,hvorvidtdanskernefølerdekanstolepådenEuropæiskeUnion.Spørgsmåleterblevetstilletførstegangi1997,ogsåigenfra2001ogfremtil2015.Ikkeoverraskendefølgergraf2sammemønstersomgraf 1, hvor danskerne igen udviser positivt adfærd overfor EU, da de i højere gradstolerpåEU,fremforbriterneogtyskerne.ForselveEUsomsamletinstitution,udviserdanskerne høj tillid, specielt i perioden efter 2006. De britiske vælgere har over tidkonsekvent udvist mistillid til EU, hvorimod tyske vælgere efter 2006 udviser merekritiske tanker til hvorvidt man kan stole på EU, specielt under krisen hvor tyskevælgere adskiller sigmere fra de danske. Gennem tiden er tyske og britiske vælgereblevet mere kritiske, hvor danskerne tilnærmelsesvist holder et mere stabilt niveau.Danskerneerderfor ikkenærså skeptiskeoverforEUsomsamlet institution.Hvilketkan gøre det mere plausibelt, at det så var mistillid til danske politikere, fremformistillidEUsominstitution.

Side59af82

Graf2.Udviklingenafvælgersynspunkterhosdanske,britiskesamttyskevælgere,tilspørgsmåletomhvorvidtmanstolerpåEU.Ipct.

Spm.:PleasetellmeifyoutendtotrustornottotrusttheEuropeanUnion?(Svar:tendtotrust)Kilder:Eurobarometer1997-2013samtParlemeter2015(84.1)og2016(86.1).

Kigger vi på EU’s svar på de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet, har man iEurobarometersiden1994,medundtagelseaftreår,spurgttil,hvorvidtmanstolerpådenne subinstitution. Europa-Parlamentet er det eneste organ i EU, hvorparlamentarikernevælgesafmedlemslandenesbefolkninger.Deterforsåvidtogsådeteneste demokratisk repræsentativt sammensatte organ i EU, som sammen medMinisterrådet og Kommissionen tager stilling til de politiske love der vedtages i EU.Eftersomdenne specialeafhandlingundersøgerhvorvidtmistillid til danskepolitikerevar afgørende for resultatet, og med graf 2 in mente, er det interessant at kigge påhvorvidtdanskernestolerpåEU-parlamentet,somerdetenestepolitiskeEU-organdehar mulighed for at påvirke, ligesom Folketinget. Igen bliver der sammenlignet medbritiske og tyske vælgere. Grafen viser, at også når det angår Europa-Parlamentet,udviserdanskernehøjgradaftillid.Ogsåherservidanskerneværemerepositive,endtyskerneogbriterne.Danskerneeri2010såpositiveoverforEuropa-Parlamentet,at2udaf3stolerpåEuropa-Parlamentet.Detteeruhyreinteressant,daGraf1,2og3viser,at danskerne generelt set udviser positivt adfærd overfor EU-medlemskabet, samtstolerpåbådeEUsominstitutionsamtEuropa-Parlamentet.

010203040506070

1997200120022003200420052006 20072008 2009201020112012201320142015

AndelafvælgerederstolerpådenEuropæiskeUnion

DK UK DE

Side60af82

Graf3.Udviklingenafvælgersynspunkterhosdanske,britiskesamttyskevælgeretilspørgsmåletomhvorvidtmanstolerpåEuropa-Parlamentet.Ipct.

Spm.:PleasetellmeifyoutendtotrustornottendtotrusttheEuropeanParliament?(Svar:Tendtotrust)Kilder:Eurobarometer1994-2013samtParlemeter2015(84.1)og2016(86.1).

Setilysetafafstemningensresultat,hvorEU-skeptiskeerdanskerneså?Detstårikkesåskidttil.Tværtimod.Selvomdetblevetnejtilafstemningen,udviserdanskernegenereltstortillidtildeinstitutionersomEUbeståraf.Disseresultaterertagetmed,fordidekanbidragetilatsandsynliggøre,atdetmerevarmistillidoverfordanske folketingspolitikere,enddetvarmistillidoverforEU,somvarudslagsgivendevedfolkeafstemningen2015.MedetganskepositivtsynpåEUogdetsinstitutioner skulle man tro, at det ikke ville være umulig at påvirke vælgerne iretningenmodmereinvolveringiEU.

4.4:HoldningertilyderligerefællessamarbejdemedEUValgundersøgelsentagerudgangspunktietparsynspunkterfradenpolitiskedebatpåinterviewtidspunktet.Herblivervælgernespurgttil,hvorvidtdemeneratDanmarkbørtilslutte sig et fremtidigt samarbejde omkring asyl- og integrationspolitikken.Med etflertalafdanskerederopfatterEU-samarbejdetpositivtogatder ikkekansporesdenstore EU-skepsis i befolkningen, kunne man foranlediges til at tro, at et flertal afdanskerne ikke ville have et problem med at tilgå et samarbejde om asyl- ogintegrationspolitikken.Detblevellerselimineretsomgrundlag forafstemningen,da3udaf5aftalepartierikkeønskedepådaværendetidspunktforaftalensikrafttræden,atindgå i et samarbejde med EU på området. Ved et ja flyttede Folketinget vælgernesdirektemandatovertilEuropaudvalget.Derforskabteaftalepartierneenaftalemellemdemdergjordedetklart,atdanskernevedet jaogså for fremtidenskulletilvalg, isåfaldmanønskedeat implementerenyasyl-og integrationspolitik.Denneaftalekunneingen dog binde til de fremtidige regeringer, hvilket da også blev omtalt.Man havde

01020304050607080

AndelafvælgerederstolerpåEuropa-Parlamentet

DK UK DE

Side61af82

altsåafpolitiskfrygtvalgtattagedennedeludafretsforbeholdet.Varderdogfarevedathavedetmedsomendelafafstemningen?Detvisertabel4nogetom.Tabel4.SamletJa-ognej-stemmersholdningtilsamarbejdeomenfællesflygtningepolitik,ipct. 2015 N(=100%)Enig 51 5447Hverkenenigelleruenig 19 1989Imod 30 3267Spm.:Danmarkbørtilsluttesig,atderføresfællesflygtningepolitikmedEU?Anm.Svarkategorierne’Heltenig’samt’delvisenig’erblevettilEnigog’Heltuenig’samt’Delvisuenig’erblevettiluenig.Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.Dec.2015(N=10.703)Ud fra tabel 4, virker det ikke til, at der er stor modstand mod en fællesflygtningepolitik, fravælgerne.Dabåde ja-ognej-stemmerne figurerer i tabellen,kandet signalere,atdeenigevælgere,meden lille fordel,ønskeren fælles løsningpådetsomvar2015-efteråretsheltstorepolitiskekrise,flygtningetilstrømningen.Deterikkeetoverbevisendeflertal,mendeterengodindikationpå,atdanskerneogsåherseretsamarbejde.Kiggervipådetreaftalepartier,somganskevidstadvokeredeforet jatilden fulde afstemning, men som ikke fra partiets side ville tilgå en fællessamarbejdsaftale om asyl- og flygtningepolitikken, udviser deres vælgere følgendeadfærd;Tabel5.S,KogVvælgere:EnigiforslagettilsamarbejdeomenfællesflygtningepolitikmedEU.Ipct. Enig NEnigSocialdemokraterne 59 1613DetKonservativeFolkeparti 56 283Venstre 53 584Spm.:Danmarkbørtilsluttesig,atderføresfællesflygtningepolitikmedEU?Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.Dec.2015(N=10.703)Som tabel 5 viser, er flertallet imod deres partis anbefalinger om ikke at gå ind i etsamarbejde om flygtningepolitikken på tidspunktet for interviewet. Vælgerne udviserderafindikationpå,atmanønskerattilsluttesigsamarbejdetmedEUpåområdetsompartierne valgte ikke at inddrage som en del af afstemningen. Denne del afstatistikkernegiveretbilledeaf,atvælgernestemmerudfraderesegneholdninger,ogderforikkeforhvadpartiersomsådandikterer.LarsLøkkeRasmussenforklaredeiDRdebatten, at 3 ud af 5 partier ikke ønskede at tilgå et samarbejde om en fællesflygtningepolitik.Dettegårderesvælgeredogimod,såderforkandetmedrimelighedantages,atvælgernestemmerefterderesegenoverbevisning.Danskerneharmedderesoverordnede positiv opfattelse af EU-samarbejdet, indikeret, at det for så vidt var etspørgsmålomderesholdningertilenbetydningsfuldafstemning,mereendholdningerspecifiktmodEU.Kigger vi yderligere på det fælles flygtningepolitiske spørgsmål, viser tabel 6 nogetyderstinteressant.Afdesamledeantalnej-stemmertilafstemningen,mener1/3delafdisse, at Danmark skal tilslutte sig en fælles asyl- og flygtningepolitik i EU. Et nej til

Side62af82

afstemningen signalerede jo et nej til mere EU, groft fortalt. Deraf er det ogsåinteressant, at 1/3 del af nej-vælgerne ønsker at involvere sig yderligere, selvom destemtenej.Denne1/3delsignalerer,atpåtrodsafderesnej,eryderligereinvolveringiEU ikke grunden til deres nej. Dette sandsynliggøre, at det ikke var EU der varproblemet, at det var andre faktorer der gjorde dette udslag. Med den relativt storemængdetilhængereforenfællespolitikudfraantalja-stemmer,samtdetfaktumatnej-stemmerneikkeharetoverbevisendeflertalmedsigoverforargumentetomenfællesasyl-ogflygtningepolitik,kandetretrospektivtsynesforkertatudeladedenfællesasyl-og flygtningepolitik fraafstemningen.Hvisandelenafuenigenej-stemmerprocentuelthavde været højere, kunneman tale om at det var en god idé at udelukke det fællesflygtningepolitiskespørgsmål fraafstemningen.Menfordimanvalgteatudelukkedet,blevdettilettaktisktrækfranej-partierne,udenegentliggrund,daflertalletvarforensamletpolitik.Tabel 6. Holdning til om Danmark bør tilslutte sig en fælles flygtningepolitik, opdelt efterstemmeafgivning.Ipct. Ja-stemmer Nej-stemmerEnig 75 30Hverkenenigelleruenig 13 23Uenig 12 47NNej 4984 5719Spm.:Danmarkbør tilsluttesig,atder føresen fælles flygtningepolitik iEU?Andelenafheltenigogdelvisenigerblevettilenigsamtandelenafheltuenigogdelvisuenigerblevettiluenig.Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenomFolkeafstemningen3.Dec.2015(N=10.703)

Hvadderellerskanunderstøttedetplausiblei,atEUikkeerproblemet,ervedatkiggepå,omdevælgerederudvisermistillidmodpolitikerne,ogsåmeneratetsamarbejdeomen fællesasyl-og integrationspolitik, ernogetDanmarkbørholde sig fra.Tabel7viserdog,højestoverraskende,at55pct.afdevælgerederstøtterentilslutningtildenfællesasyl-ogintegrationspolitik,harlavtillidtilpolitikerne.Mankanargumenterefor,athøjtillidtilpolitikernefordreratmanikkeseretproblemimeresamarbejde,damanhar høj tillid. At blokkenmed lav tillid finder størst tilslutning til den fælles asyl- ogintegrationspolitik,kanværeetresultatafvenstrefløjen,somgenereltgennemtidenharudvist manglende tillid til politikere i almindelighed, men omvendt udviser megeninteressefordeltagelseisamarbejdeompolitikkermedetindholdafmeremenneskeligkarakter(imangelafbedreord).Tabel 7. Politisk tillid og andelen af enige vælgere i tilslutning til en fælles asyl- ogintegrationspolitik.Ipct. Enig NEnigHøjtillid 45 2737Lavtillid 55 3349Spm.1)Danmarkbørtilsluttesig,atderføresenfællesflygtningepolitikiEU?Spm.2)Hvorstortillidhardutildanskepolitikereialmindelighed?Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenomFolkeafstemningen3.Dec.2015(N=12.198)

Side63af82

Det kan dog stadig ikke konkluderes entydigt, ud fra dette, at mistillid alene havdeafgørende betydning for afstemningsresultatet, da ovenstående drejer sig om étspecifiktpolitisk feltafretsforbeholdet.Mensammenholdervidetmeddet faktum,atsamtlige partier argumenterede for mere Europol, og at det viser sig, at et flertal afvælgere med mistillid til politikerne, egentlig ønsker mere involvering i EU, erretsforbeholdet,groftkarikeret,påpapiretafskaffet.Hvadmenesmeddet?Størstedelenaf de 274 retsakter som retsforbeholdet pt. består af, involverer Europol, Schengensamt asyl- og integrationspolitik. Alle partier ønskede Europol tilvalgt, Schengensamarbejdetdeltagervialleredeiuansetafstemningensudfald,ognuviseranalysen,atet flertal, både på tværs af ja- og nej-stemmer samt de vælgere med ringe tillid tilpolitikerne, at de ønsker at tilslutte sig den fælles asyl- og flygtningepolitik. Det kanderforudelukkes,atdanskEU-skepsisskulleværeafgørendeforatdetblevetnej.

4.5:Træfferpolitikernederigtigebeslutninger?IforholdtilSOE-teorien,harvælgeretilandenrangs-valgentendenstilatstemmeudfraderesholdningafhvorgodtdesynesatpolitikernegørderesarbejde.Somlitteraturenfortæller, har et positivt vurderet parlament nemmere ved at styre vælgernemoddeanbefalingerdegørsig.Forvalgundersøgelsenerderdirekteblevetspurgttilhvorvidtmankanstolepåatpolitikernetræfferderigtigebeslutninger.Detisigselvkanværeetbesværligt spørgsmål at stille, for hvad er en korrekt beslutning? Det må imidlertidværeforbundetmedhvorgodtvælgernemenerpolitikernegørderesjob.Træfferde,derigtige beslutninger? Hvis ikke vælgerne mener at politikerne træffer de rigtigebeslutninger, vil det alt andet lige besværliggøre at kunne stole på den aftale somaftalepartierne indgik mellem hinanden, for at der for fremtiden også kommer enfolkeafstemning, hvis der skal tilvælges asyl- og integrationspolitik. Resultatet afvælgernes holdning, som ses i tabel 8 er, at 44pct. af vælgerne ikkemenermankanstole på at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Hvilket er tæt på hver andenvælger,ellernæstenhalvdelenafvælgerneiundersøgelsendermeneratmanikkekanstolepådebeslutningersomdepolitiskelederetræffer.Tabel8.Træfferpolitikernederigtigebeslutninger?Ja-ognej-stemmeripct. Samletstemmer N2015Enig 34 3647Hverkenenigelleruenig 23 2388Uenig 44 4668Spm.:Mankanialmindelighedstolepå,atvorepolitiskelederetræfferderigtigebeslutningerforlandet?Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelseafFolkeafstemningen3.Dec.2015(N=10.703).Uden at skulle forsøge at sluttemellemårsag og virkning, er det påfaldende, at detteinterview viser, at næsten halvdelenmener atman ikke kan stole på, at de politiskeledere træffer de rigtige beslutninger, specieltmed tanke på den kampagne der blevført. Man udelod en væsentlig og afgørende konsekvens fra den juridiske aftale, derkunnehavehaftstorbetydningforafstemningensresultat.Detkanværeenindikation

Side64af82

af,atvælgernemeneratdetvarenforkertbeslutningattræffe,atmanudeloddetfraden juridisk bindende aftale. Og atmanderfor ikke stoler på at lederne træffer godebeslutninger. Ikke destomindre kan det også være enmere generel indikation af, atmaneruenigmedpolitikerne,ogsåpåspørgsmålsomikkenødvendigvisvedrørerEU-afstemningen.Somnotetildette,skalmanderudoverværeopmærksompådetderkankaldesfor’’regeringsbias’’–atvælgerefraoppositionspartierneharstørretilbøjelighedtilaterklæresiguenigeidetilenhvertidsiddenderegeringer.Hvis ’’rødblok’’sidderpåmagtenhar ’’blåbloks’’vælgereentendenstilatmeneatdeikketræfferderigtigebeslutningerogviceversa.Etudtræk fraundersøgelsenpåviserdennepåstand,daetflertal,heltbestemt47pct.,afvælgernefrarødblokikkemener,atpolitikernetræfferde rigtige beslutninger, mod 26 pct. enig. Op til interviewtidspunktet havde Venstreregeringsmagten.Setabel9.Tabel 9. Andelen af rød bloks vælgere i spørgsmålet omhvorvidt politikerne træffer de rigtigebeslutninger.Ipct. RødBlok1 NTotalEnig 26 1622Uenig 47 2589Anm.1)Rødblok:S,Rad.V,SF,ELsamtAlternativetKilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.Dec.2015(N=5.500).

4.6:Harvitillidtilpolitikerne?Somspecialettidligerevarindepå,erdetikkeførstegangatfolketingetsflertalsersigforbigået i de store folkeafstemninger. Både i 1992 og 2000, hvor flertallet trodsedeanbefalingen af et ja, og i 1986, hvor et flertal stemte for den Europæiske Fællesakt,selvomFolketingetanbefaledeetnej.JørgenGoulAndersenbeskrevihanslitteratur,atmanskalvurderehvorvidtEU-holdningerneerårsagenmistillidfremfordetmodsatte.HoldningernetilEUkunnedognæppepåvirkemistilliden,hvilketogsåpåvisesovenfor.Førstedelanalysepræsenterede,atmanhavdeskabtenkampagne,derveddensklarefravær af grundig forarbejdning og godt udført arbejde, ikke kunne andet end atmobilisere mistillid. Derudover viser analysen, at man fik framet afstemningen somværendeentillidsafstemningmereendetspørgsmålomafstemningenomafskaffelsenaf et retsforbehold. Er der sandsynlighed for, at mistillid var udslagsgivende forafstemningen2015,mereenddetreelleindholdafaftalen?Foratundersøgedette,kunneetførsteskridtvære,atkiggepåsammenhængenmellemmistillidoghvilketpartimanstemmerpå,omdenerhøjereenddentidligereharværetmålt.Viharalleredeundersøgtenandenafindikationerneforhvorvidtmankantaleommistillid,nemlighvorvidtvælgerneudviser skepsisoverfor indholdetaf aftalen.Dettekanumiddelbartikkemålesgennemdetilgængeligedata,mendetmåmedrimelighed

Side65af82

antages,atnårsamtligepartierønskeratdeltageimereEuropol,såmådenbrededelafbefolkningen ønske det samme. Det er vigtigt at understrege at specialets data ikkerækkertilatforetageendefinitivtestafdette,darespondenterneikkeerspurgttilselveaftalen.Menkapitel4.4fortællerom,hvordanvælgerneistoretrækønskeratinvolveresig yderligere i EU. Og her præsenterer de ikke en EU-skepsis, hverken overforfremtidigeretsakter,ellermereinvolveringiEU.Detkanihøjgradforstærkehypotesenom,atmistillidvarafgørendeforresultatet.Tagervietkigpåandelenafjaognej-stemmerforEU-afstemningen,udviser63pct.afdeadspurgtevælgere,atdehar lav tillid tilpolitikerne.Deteret forholdsvisthøjt tal,hvordenhøjeandelforsåvidtskyldesovervægtenafnej-stemmerogdetatdeudvisermere skeptisk adfærd. Selvom det for så vidt var forventeligt, at en høj andel af nej-stemmerneikkeudviserhøjtillidtilpolitikerne,erdetomvendtoverraskendeat43pct.afja-stemmerneudviserlavtillidtilpolitikerne,jf.tabel10.Detkanforklarenogetom,atja-stemmerneikkestolerpåpolitikerne,menatdeønskerattilsluttesigaftalen.Tabel10.PolitisktillidogandelenafEU-stemmer.Jaognej-stemmer.Ipct. Ja-stemmer Nej-stemmer Total

Højtillid 57 17 37Lavtillid 43 83 63NTillid 4.984 5.719 10.703Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.Dec.2015Foratkunnepåviseen større sammenhængover tid, kunnedethaveværetgivtigt atkunne supplere analysen med tillidsspørgsmålet fra tidligere EU-afstemninger.DesværreerdetikkemuligtatfrembringefuldtsammenligneligedatamedtidligereEU-afstemninger, udover 2000- samt 2015-afstemningen. Men de samme spørgsmål gårigen forde toafstemninger,Euro-afstemningen(2000)samtEU-afstemningen(2015),jf.tabel11.Tabel11.Politisktillidogandelenafjastemmerforfolkeafstemningerne2000og2015.Ipct. 2000 2015 N2000 N2015Politikernetræfferrigtigebeslutninger

Heltenig 63 86 159 626

Delvisenig 53 72 827 3021 Hverkenenigelleruenig 42 50 491 2388 Delvisuenig 34 29 252 2798 Heltuenig 27 14 86 1870 Vedikke 38 - 24 Eta .19 .47 Genereltillidtildanskepolitikere Megetstor 73 78 67 195 Retstor 55 74 1148 3621 Retlille 30 37 508 4973 Megetlille 22 18 87 1914 Vedikke 41 - 29 Eta .27 .43 Spm.1)Mankanialmindelighedstolepå,atvorepolitiskelederetræfferderigtigebeslutningerforlandet?Spm.2)Hvorstortillidhardutildanskepolitikereialmindelighed?

Side66af82

Kilder:Valgundersøgelsen2001ogegneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.dec.2015. Som det fremgår, blev valgundersøgelsen 2001 foretaget et års tid efter selveafstemningen om Euroen i 2000, hvilket der bør være et mindre forbehold for. Detændrerdog ikkeved, at sammenhængenmellemmistillidog ja-stemmeblevmarkantstærkerefra2000ogfremmod2015.Eta-koefficientengiveretindtrykaf,hvormegetstyrkenpåsammenhængenertiltagetoverdesidste15år.Denangiveratderharværeten negativ udvikling, forstået på den måde, at flere er blevet uenige i at politikernetræfferderigtigebeslutningerogflereudvisermegetlilletillidtildedanskepolitikere.Hvorvælgerne,derselvomdeudtrykteatvære’’heltuenig’’ iatpolitikernetræfferderigtigebeslutninger,tidligerestodfor1/5afdesamledeantal ja-stemmer,erdettenufaldet til1/7del.Altsåkunhver7.vælger.Derudovererandelenafvælgeremed lilletillid, der dog alligevel stemte ja, gået fra 22 pct. til 18 pct., en tilbagegang på 4procentpoint.Sammenhængenvedbeggespørgsmålerstegetmarkant,dogsporesdenstørstestigninghosspørgsmåletvedrørendeompolitikernegørderesarbejdegodtnok.Hvilket fortæller noget om, at vælgernes tvivl er tiltaget overfor om politikerne gørderesarbejdegodtnok,fremmod2015.Denpolitiskemistilliderderfortagettilistyrkesiden2000,ogforafstemningen2015vardenualmindelighøj.Tagervi etkigpå fordelingen for tilslutningenafvælgere fra folketingsvalget18. juni2015samthvilketpartivælgernepåinterviewtidspunktetvillestemmepå,harsamtligepartier, undtagen Enhedslisten og Alternativet, mistet vælgertilslutning. 735 vælgereadskiltenejfra ja idatamaterialetsendeligeresultat.Somdetfremgårpåenmålingafpopulationen for undersøgelsen, mistede ja-partierne 921 vælgere i perioden fra 18.juni2015og frem til interviewtidspunktet. Somdet tidligereblevnævnt,kunnedetteforklaresvedatfolkvarkommetitvivlogdermedpåinterviewtidspunktet,havdestemtanderledes.Mendasamtligepartierundtagento,harmistetopbakning,hvorerdenneforholdsvisestorevælgerandelsåendthenne?Detvisertabel12osnogetom.Andelenafvælgerederikkevedhvordepåinterviewtidspunktetvillesættederespartikrydseroverraskende,setilysetaf,atdeflesteethalvtårforindenhavdesatdereskryds.Menhele12,9pct.afdanskernevedikkehvordepåinterviewtidspunktetvillesættedereskryds.Hvisviantageratfolkiperiodenfrajunitildecemberbloterkommetitvivlomdereskryds,villeenrimeligantagelsevære,atdesåhavde flyttetderesstemmetiletandetparti.Mendastørstedelenafpartierneikkeerifremgang,indikererdet,atingenafde1.575adspurgtevælgereønskedeat tagestilling tilhvilketpartide istedetvillestøtte.Ogerderensærliggrundtildette?Tabel12.Andelafvælgertilslutningvedfolketingsvalgetjuni2015samtpåinterviewtidspunktetdec.2015.Ja-partierne.Ipct. Antalvælgereipct. Pct.point N 18.jun.

20153.dec.2015 +/- N18.juni N3.dec

A.Socialdemokraterne 22,3 17,9 -4,4 2718 2178

Side67af82

B.RadikaleVenstre 4,3 4,0 -0,3 530 491C.DetKonservativeFolkeparti

4,2 3,7 -0,5 510 449

F.SocialistiskFolkeparti

5,1 4,2 -0,9 623 516

V.Venstre 16,8 15,2 -1,6 2044 1849Å.Alternativet 4,1 4,3 +0,2 506 527VedIkke - 12,9 +12,9 44 1575Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.Dec.2015.Dykkervined i andelenaf ’’ved ikke’’, ogundersøgerhvordan tilliden tilpolitikerne idennegruppeserud,visertabel13overraskende,at76pct.afdissevælgereikkehartillidtilpolitikerne.Dermederderenforholdsvisstorgruppeafvælgere,somikkefølerdeharettilhørsforholdtiletsærligtparti,oghovedpartenafdisse(3/4del)harringetillidtilpolitikerne.Detkanværeenårsagtil,atdeharhaftsværtvedatvælgeetnytparti,forditabellenviseratdeterengenerelmistillidtilpolitikerederforekommer,fordennegruppe.Tabel13.Politisktillidogandelenafvedikkevedpartivalgpåinterviewtidspunktet.Ipct. Lavtillid Højtillid N3.dec.2015Vedikke 76 24 1575Spm.:Hvorstortillidhardutildanskepolitikereialmindelighed?Kilde:EgneberegningerpåbasisafYouGov-undersøgelsenafFolkeafstemningen3.Dec.2015.

Det er ikkemuligt at endeligt konkludereatdet skyldesmistillid at vælgerne ikkeviltage stilling til et partikryds. Men det er påfaldende at samtlige partier mødertilbagegang i deres tilslutning efter EU-afstemningen, og at andelen af ved ikke-kategorienersåhøjsomdener,hvorstørstedelensamtidigermegetskeptiskeoverforpolitikerne.

4.7:SammenfatningFor at startemed at udfordre den i forvejen eksisterende litteratur, fortæller den, atvælgerneaktiveresogstemmerudfraderesholdninger.Menafstemningsresultatetskalmed al sandsynlighed ikke ses som et udtryk for EU-holdninger, som Jørgen GoulAndersen formulerede det. Analysen sandsynliggøre, at det ikke var EU der varproblemet ved afstemningen. For det spørgsmål som i fremtiden ville sikreDanmarkyderligere tilslutning i EU, som blev stillet i undersøgelsen, viser det sig, at enoverraskende høj andel af de vælgere der stemte nej, var for en fælles asyl- ogintegrationspolitik, samt at de vælgere der ønskede tilslutningen til den selv sammepolitik,udviste lavgradaf tillid tildedanskepolitikere. Sammenholdervidetmedatdanskernegennemtidenharvistsigatblivebedreeuropæere,kandetmedrimelighedkonkluderes, at EU ikke var det afgørende afsæt for afstemningens resultat. JegfremsatteHypotese#4derpåstod,atvælgernestemmerudfradeholdningerdehar,ogikke ud fra konsekvensen af afstemningen. Med al rimelighed kan denne hypoteseforkastes – Det har ikke været negative EU-holdninger eller negative holdninger til

Side68af82

mere involvering i EU, der har fået danskerne til at stemme nej. At danskerne ikkeudviserkritiskeholdningertilEU-samarbejdetogderafyderlavgradafskepsismedEUsom samlet institution taler dette for, at der var andet ved afstemningen der havdebetydningfordanskernesstemme.Af dette kan det ikke endeligt konkluderes at mistillid i så fald var afgørende forafstemningens resultat, men det kan sandsynliggøre at der var en anden væsentligfaktorispilforafstemningen2015,nemligmistillid.Idatasættetvarderikkespørgsmålom synet på diverse aspekter af stemningen, der kunne begrunde et nej, såsomholdninger til de respektive retsakter eller Europol alene.Desuden er der heller ikkespurgttilrespondenternesopfattelseafdetcarteblanchedervillebliveoverdragettilFolketinget,vedafstemningen.Kunnespecialetinddragedetteogviseatdekomtilkort,varvialleredenået langt,meddet inmenteatderstadigvarmulighedforatbetvivlehvorvidt EU-stemme og holdninger hænger sammen. Dog kan spørgsmålet omflygtningepolitikinddrages,davælgerneerblevetspurgttildet,manforafstemningenholdte ude. Og her er der en stærk sammenhæng mellem tilslutningen tilflygtningepolitikken og EU-stemme. Over halvdelen af respondenterne svarede, at dehavdelavtillidtilpolitikerne,mensamtidigvarforenfællesasyl-ogintegrationspolitik.DerafvardetikkenødvendigvismereEUdervarproblemet,mendenmanglendetillid.Hvad der mere taler for Hypotese#5 er, at der var en langt stærkere sammenhængmellem mistillid og EU-stemme, end ved valget i 2000. Vælgerne er siden dengangblevetmereskeptiskeoverforpolitikerneogderesarbejdsindsats,ogudvisergennemovenståendeanalyse,at flertallet ikkestolerpåatpolitikernegørderes jobordentligtellergenerelthartillidtildem.AtresultatetskulleværeetresultatafEU-holdningererforsåvidtogsåblevetmodbevist,dadanskerneikkeudviserEU-skeptiskadfærd.Igenmed det ’’men’’, at de ikke er blevet spurgt direkte til selve afstemningen og detsindhold. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vælgerne udviser utilfredshed medFolketinget,menatdetskullehaveafgørendeindvirkningforresultateterikkebevist.Størstedelen af partierne mister dog opbakning efter EU-afstemningen, og dennekategori af vælgere der ikke ved hvor de på interviewtidspunktet skal sætte dereskryds,visersigatværeforholdsvisstor.Oglangtstørstedelenafdissevælgereharikketillidtilpolitikerne.Hvilketunderstøttesafdenmanglendetillidhosdefolkderstemteja eller nej. Dog kan det ikke konkluderes at denne andel af vælgere har væretafgørende for resultatet, men det er påfaldende at mistilliden hos denne gruppe ermegethøj.Hypotesenkandogikkeendeligtbevises,daanalysenikkefinderatmistillidvarendirektefaktorforafstemningsresultatet.

Side69af82

Kapitel5-KonklusionIdettekapitelvilderblivekonkluderetpåde fundde todelanalyserhar frembragt. Ikapitel1.4,udledtejegenrækkehypoteser,dergennemanalyserneskulletestes.Delødsomfølgende;Hypotese#1: Ja-kampagnenvarikkeinformativnok–kampagnenvaregnet

tilatmobiliseremistillidHypotese#2: Ja-kampagnenvarsjusketudført–falderførstegangden

mødermodstandHypotese#3: VælgerneharikkesatsiggrundigtinditingeneHypotese#4: Vælgernestemmerudfradeholdningerdehar,ejefter

konsekvensenafafstemningenHypotese#5: Derblevstemtnejtiltilvalgsordningen,fordidervarmistillid

tildanskefolketingspolitikereHypoteserneskullebrugestilatundersøgespecialeafhandlingensproblemformuleringderlødsåledes;Varmanglendetillidtildedanskefolketingspolitikere,afgørendeforresultatetaf

EU-afstemningenomretsforbeholdetd.3.december2015?Ambitionen har alt andet lige været, at få besvaret problemformuleringen som blevgrundlagtafdenundren, specialetbyggerpå.Atmanglende tillid tildanskepolitikerevar afgørende for resultatet af EU-afstemningen. Analyserne har dog ikke endeligtkunnekonkludere,atmistillidvardenafgørendefaktorforafstemningsresultatet.Ikkedesto mindre finder analyserne en stor sum af indicier der samlet kunne styrkeantagelsen om, at der for afstemningen 2015 er en stærkere sammenhæng mellemmistillidogEU-stemmeendfør.Detkommertiludtrykgennemkampagneanalysenogdeundersøgtevælgerdata,somlangthenafvejenunderstøtterhinanden.Der var for så vidt ingen tvivl om aftalens kompleksitet. Men et forsøg på at frameafstemningen alene som indeholdende Europol, som det vigtigste element, blevafgørendefor ja-kampagnensfald. IngenafpartiernevarimodEuropol. Ja-kampagnenvalgtedogaleneatbenyttedenskampagnetidpåat forsvaredetenesteelement, somsamtlige partier var enige med dem i. Hvilket kan argumenteres for at have væretspildtekræfter, så længedeøvrigepartier ikkeudviser skepsismoddette element afaftalen. Derimod blev nej-kampagnen yderst succesfuld med at gå på klingen af ja-kampagnen, og de lykkedes med at sætte Europaudvalgets carte blanche pådagsordenen.HerfraskiftedeafstemningenfokusfraatværeetspørgsmålomEuropol,tilatværeetspørgsmålommankunnestolepådedanskefolketingspolitikere,vedetja.Og her glimtede ja-kampagnen ved dens fravær. Selvom man forsøgte at forsikre

Side70af82

vælgernemed,atmanhavdeindgåetenpolitiskaftale,dersikredevælgerne iatblivehørt, var dette ikke en juridisk bindende aftale. Dens udelukkelse fra afstemningensaftale,varenkonsekvenssommedstorsandsynlighedharværetafgørendefortilliden.Dervedstodmanmedenafstemning,derblevframetsomentillidafstemning.Ogdetblevsombekendtetnej,og i lysetafdet,harvælgernemarkeret tydeligt,atunderdeomstændighedersomkampagnenogafstemningblevledetpå,dahavdemanikketiltrotil de der forvaltede de fremtidige aftaler. Det var ikke yderligere til ja-kampagnensfordel, at den aktive kampagne tid var indskrænket voldsomt, grundetindenrigspolitiske aftaler, som gjorde toppolitikerne ukampdygtige i forbindelsemedafstemningen.Medensvagkampagnebaseretpå fåressourcerder ikke fikstyrpådekonsekvenserderesaftalehavdeskabt,gjordeatvælgerneblevmødtafenkampagnemed storemangler. Det informative niveau var særdeles lavt,med et fokus alene påEuropol,ogmanlodderesterenderetsakterstålidttilbage,idetskjulte.SammenmeddetfaktumatEUikkefigureredepåplakaterneogmanpåselvevalgdagenhavdespisevælgerneafmedenhistoriskdårligstemmeseddel,somtilenhvertidkunneskabetvivlhosselvdemerestålsattevælgere.Kampagnenharudentvivlmobiliseretmistillidhosvælgerne–daetflertalsombekendtstemtenej.Aftidligereundersøgelservedvidog,atvælgerneikkeergladeforatafgivestørregradafsuverænitet.Vedetnejharvælgerneangivet at de ønsker fortsat at havemagten på deres hænder, og i lyset af en dårligtledetkampagne,erdetrimeligtatkonkludere,atvælgerneikkeharønsketatoverdragesuveræniteten til Folketinget. Den dårlige ledelse af kampagnen forankrede et mereskeptisk syn på ja-partiernes anbefaling. Og med et tematisk skift i emnet, fra enafstemning omEuropol, til at omhandle tillid,må vælgernes nej signalere, at de ikkementeatpolitikernehverkenkunneellerskulle forvaltedetteområdemedetsimpeltflertal fremadrettet. Det kan derfor konkluderes at kampagnen har medvirket til atmobiliserevælgernesmistillid.Hvad der yderligere kan konkluderes af analysen er, at danskerne gennem tiden erblevet bedre EU-borgere. Hvor tidligere litteratur påviser at vælgerne stemmer efterhvad holdninger de har, kan detmed rimelighed konkluderes at det ikke var skepsismodEU,dervarafgørendeforresultatet.Dennekonklusioneropnåetpåbaggrundafdet faktum, at det for undersøgelsen gælder, at et flertal af vælgerne, som havde lavtillid tilpolitikerne,alligevelønskedeat tilslutte sigmeresamarbejdemedEU.Vikanikkekonkluderepåselveaftalensindhold,mendetmåaltandetligeværesandsynligt,atmedbredpolitiskopbakning tilEuropologdets fremtidigevirke iDanmark,havdedanskerne samme opfattelse til den del af aftalen. Danske vælgere er dog ikkeoverbevisteomatpolitikernegørderesarbejdegodtnok.Netopdetspørgsmålharviststørst sammenhæng mellem EU-stemme og tillid. Ikke at det er nok til at væreafgørende,mendetersåkraftigenstigning,atdet ikkespillerenubetydelig rolle forafstemningsresultatet.Vælgernesmistillid tilpolitikernesiden2000erogså taget til isammenhæng. Flere vælgere udviser lav tillid til politikerne og at de ikke mener atpolitikernegørderesjobordentligt.Jegenderispecialetmedikkeatfindebevisfortreud af fem hypoteser. De to bekræftede hypoteser kan ikke bære alene at kunne

Side71af82

konkludere,atmistillidvarafgørende,mendeharudentvivlhaftenbetydeligrolleforafstemningsresultatet,ogdetsammehardetreforkastedehypoteser.Selvomderikkeendegyldigt var bevis for disse, var der elementer der kunne pege i retningen af atmistillidkunnehaveværetafgørende forafstemningensresultat.Såsomvælgerneharhaft et ringe udgangspunkt for informationsindhentning, og med det in mente atdanskerneergodeeuropæeresåatdetvarEU-holdningerderskullestå ivejenforetnej, er ikkegrundlæggendesandsynligt.Og sidstmen ikkemindsterdetet faktumatsammenhængenerstegetvedEU-stemmeogmanglendetillidtilpolitikerne.Summenafovenståendebidrager tilat tro,atderergodgrundtilat troatmistillidharspilletenrolleforafstemningen.Menigenikkenoktilatkunnelaveenendeligkonklusionaf,atmanglendetillidtilpolitikernevarafgørendeforEU-afstemningen2015.

Side72af82

Bibliografi

BøgerAndersen,JohannesLund(2017)Manglendetillidtilpolitikere–økonomiskusikkerhed,politiskuenighedellergenerelafmagt?,kapitelibogenOpgørfraudkanten:Folketingsvalget2015,afKasperMøllerHansenogRuneStubager,DjøfforlagAndersen,JørgenGoul(1994)DanskerneogEuropa:Skillelinjer,motiverogpolitiskkultur,frabogenNordiskeSkjebnevalg?AfJonBingenogRutgerLindahl(red.),Europa-programmet,Oslo.Andersen,JørgenGoulogBorre,Ole(2003)Politiskforandring.Værdipolitikognyeskillelinjervedfolketingsvalget,SystimeAcademicAndersen,JørgenGoul(2004)Etganskelevendedemokrati,fraMagtudredningen,ÅrhusUniversitetsforlagAndersen,JørgenGoul(2016)PolitisktillidogEU-afstemningen3.dec.2015,frabogenFrakrisevalgtiljordskredsvalg,Borre,Ole(2001)IssueVoting.Anintroduction,AarhusUniversityPressKelstrup,Morten;Martinsen,DorteSindbjerg&Wind,Marlene(2012)EU’shistoriskeudvikling,frabogenEuropaiforandring–EngrundbogomEU’spolitiskeogretligesystem,kapitel2,sektion2.5;FraMaastrichttraktateni1993tilvedtagelsenafNicetraktateni2001,2.Udgave,2.Oplag,HansReitzelsForlagNeuman,W.R.,Just,M.R.,andCrigler,A.N.(1992).CommonKnowledge.NewsandtheConstructionofPoliticalMeaning.Chicago:TheUniversityofChicagoPress.Semetko,HolliA.&deVreese,ClaesH.(2002)TheYesandNocamps,frabogen;PoliticalCampaigninginReferendums:FramingtheReferendumIssue,TaylorandFrancisSemetko,HolliA.&deVreese,ClaesH.(2002)TheYesandNocamps,frabogen;PoliticalCampaigninginReferendums:FramingtheReferendumIssue,TaylorandFrancis

PublikationerBeach,Derek(2017)Denmark:Ataleoftworeferendums–thecontrastsbetweenlowandhighsaliencereferendumsinDenmark,iF.Mendez&M.MendezReferendumonEUmatters,s.174-187Entman,RobertM.(1993)Framing;TowardsClarificationofaFracturedParadigm,JournalofCommunication,Vol.43,No.4,s.51-58Eurobarometer(2015)(2016)Parlemeter

Side73af82

Eurobarometerarkiv(1973-)http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/archives/eb_arch_en.htmFinansministeriet(2015)Finansloven2016Franklin,MarkN.;CeesvanderEijk;Marsh,Michael(1995),ReferendumoutcomesandtrustinGovernment:PublicsupportforEuropeinthewakeofMaastricht,WestEuropeanPolitics,vol.18(3)Justitsministeriet(2015)Oversigtovervedtagneretsakter,dereromfattetafDanmarksretsforbeholdNorris,Pippa(1997)Secondorderelections,nominationsandreflectionsoverNinesecond-ordernationalelections:AconceptualframeworkfortheanalysisofEuropeanelectionresultsbyKarlheinzReifandHermannSchmitt,EuropeanJournalofPoliticalScience31:109-124,KluwerAcademicPublishersSchakel,ArjanH.(2015)Howtoanalyzesecond-orderelectioneffects?Arefinedsecond-order electionmodel,Comparative European Politics, vol. 13 (6), 636-655, MacmillanPublishersLtd.Semetko,HolliA.ogValkenburg,P.M.(2000).FramingEuropeanpolitics:Acontentanalysisofpressandtelevisionnews.JournalofCommunication,50(2):93–109.Siune,KarenogSvensson,Palle(1993)TheDanesandTheMaastrichtTreaty:TheDanishECReferendumofJune1992,ElectoralStudies,12:2,99-111,Butterworth-HeinemannStatsministeriet(2015)AftaleomDanmarkiEuropol

ArtiklerogTVAlbrechtsen,Rikke(2015)Afstemningomretsforbeholdersortsnakforvælgerne,artikelpåaltinget.dk,http://www.altinget.dk/artikel/afstemning-om-retsforbehold-er-sort-snak-for-vaelgerneBjerregaard,Morten(2015)Valgforsker:Stemmeprocentvaroverraskendehøjtrodsmistillidtilpolitikere,artikelpådr.dkhttps://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/valgforsker-stemmeprocent-var-overraskende-hoej-trods-mistillid-til-politikereBraagaard,Natali(2015)Derfortaberja-partiernedendigitalekrigomEU-valget:-Voldsomskævstarthttp://nyheder.tv2.dk/2015-11-13-derfor-taber-ja-partierne-den-digitale-krig-om-eu-valget-voldsom-skaev-start

Side74af82

Christiansen,Agnete(2015)Politi,nostalgiognejnejnej–retoriskanalyseafvalgkampenomretsforbeholdet2015,artikeltilkommunikationsforum.dkhttp://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Retorisk-analyse-af-valgkampen-om-retsforbeholdet-2015Christiansen,MichaelØrtz(2016)BriternespurgteGoogleefterBrexit:HvaderEU?,artikelpådr.dkhttps://www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/briterne-spurgte-google-efter-brexit-hvad-er-euDR.dk(2015)Kampagneskallokkeostilatstemme3.december,artikelpådr.dkhttps://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/kampagne-skal-lokke-os-til-stemme-3-decemberEU-oplysningen(identificeretsep.2017)Hvaderforskellenpåmellemstatsligtogoverstatsligtsamarbejde?http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvad-er-forskellen-paa-mellemstatsligt-og-overstatsligt-samarbejdeKaae,Martin(2015)Hvordanskalmansåhavetillidtildeaftaler,manindgårmeddig?,artikeliJyllands-Postenhttps://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE8265538/»Hvordan-skal-man-så-have-tillid-til-de-aftaler-man-indgår-med-dig«Kildegaard,Kasper;Domino,SørenogNielsen,JensBeck(2015)UmageparikritikafmarkantS-kampagne:»Pågrænsentildetløgnagtige«,ArtikelpåB.dkhttps://www.b.dk/politiko/umage-par-i-kritik-af-markant-s-kampagne-paa-graensen-til-det-loegnagtigeKlarskov,Kristian(2015)S,RogSF:DeterLøkkesskyld,artikelpåpolitiken.dkhttp://politiken.dk/indland/politik/eu_afstemning/art5601424/S-R-og-SF-Det-er-Løkkes-skyldKlarskov,KristianogSkærbæk,Morten(2015)DenhårdetonemellemLøkkeogThulesenblevforstærketislutspurten,artikelpåpolitiken.dkhttp://politiken.dk/indland/politik/eu_afstemning/art5601230/Den-hårde-tone-mellem-Løkke-og-Thulesen-blev-forstærket-i-slutspurtenLund,TobiasSydradal(2015)Folktagerafstandfra’’ulækker’’S-kampagne,dr.dkhttp://www.dr.dk/nyheder/indland/video-folk-tager-afstand-fra-ulaekker-s-kampagne#!/00:00Lund-Hansen,Christoffer(2016)DanskernefortrydernejtilEU-afstemning,artikelfraBørsenhttp://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/155772/artikel.htmlNielsen,RasmusLeander(2015)Retsforbeholdetogkampenomstatusquo,artikelframagasinetEuropa

Side75af82

http://magasineteuropa.dk/retsforbeholdet-og-kampen-om-status-quo/Nilsson,KirstenogKristensen,FrederikBuhl(2015)EU-kampagnerbliverkampenomStatusQuo,artikelpåpolitiken.dkhttp://politiken.dk/indland/politik/art5597140/EU-kampagner-bliver-kampen-om-status-quoRetsforbehold.eu.dk(A)Tilvalgsordningenhttp://retsforbehold.eu.dk/da/folkeafstemning/tilvalgsordningRetsforbehold.eu.dk(B)(2015)Suverænitethttp://retsforbehold.eu.dk/da/folkeafstemning/suveraenitetRetforbehold.eu.dk(C)(2015)Europolhttp://retsforbehold.eu.dk/da/folkeafstemning/aftalen/europolRetsforbehold.eu.dk(D)(2015)Venstrehttp://retsforbehold.eu.dk/da/jaellernej/partier/venstreRetsforbehold.eu.dk(E)(2015)Materialeromretsforbeholdetogfolkeafstemningenhttp://retsforbehold.eu.dk/da/publikation-mappe/publikationer?f___publicationcategory=venstreRetsforbehold.eu.dk(F)(2015)Socialdemokratiethttp://retsforbehold.eu.dk/da/jaellernej/partier/socialdemokratietRetsforbehold.eu.dk(G)(2015)Parallelaftalerhttp://retsforbehold.eu.dk/da/folkeafstemning/parallelaftalerRetsforbehold.eu.dk(H)(2015)Materialeromretsforbeholdetogfolkeafstemningenhttp://retsforbehold.eu.dk/~/media/files/eu/publikationer/fa_socialdemokraterne_flyer.ashxRetsforbehold.eu.dk(I)(2015)DanskFolkepartihttp://retsforbehold.eu.dk/da/jaellernej/partier/dfRetsforbehold.eu.dk(J)(2015)Materialeromretsforbeholdetogfolkeafstemningenhttp://retsforbehold.eu.dk/da/publikation-mappe/publikationer?f___publicationcategory=danskRetsforbehold.eu.dk(K)(2015)OversigtovertilvalgteEU-reglerhttp://retsforbehold.eu.dk/da/folkeafstemning/aftalen/retsakterSimonsen,Mette (2015) Skuffedevirksomhedereftergårdsdagensnej,artikel på dr.dk,https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/skuffede-virksomheder-efter-gaarsdagens-nej

Side76af82

Vestergaard, Nikoline (2015)Vælgere og ekspert: Stemmesedlen er volapyk,artikel pådr.dkhttps://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/vaelgere-og-ekspert-stemmesedlen-er-volapykTV:TV2Debat(2015)Jaellernej–detstemmerviom,TilgængeligviaTV2PlayDR1Debat(2015)Demokratietsaften,TilgængeliggennemÅrhusStatsbiblioteksmedie-arkiver.

Side77af82

Appendiks

Appendiks1I det følgende afsnit opgøres opdelinger på køn, bolig, alder og parti fra YouGov-undersøgelsen sammenholdt med de sande værdier for befolkningen pr. 1.1.2017(2017K1–Danmarksstatistik,statistikbanken). YouGov(Ipct.) DST(Ipct.)MandKvinde

4753

4951

HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjylland

3114222310

3015212311

18-34år35-54år55+år

203644

243442

N1(3) 12.198 4.177.836 A.SocialdemokraterneB.RadikaleVenstreC.DetKonservativeFolkepartiF.SocialistiskFolkepartiI.LiberalAllianceK.KristendemokraterneO.DanskFolkepartiV.VenstreØ.EnhedslistenÅ.Alternativet

24556711918105

2653481211985

N2(3) 11.099 3.515.921Anm.1)BemærkpopulationenforYouGovundersøgelsenerforsamledeantalrespondenter.Undladter:vedikke/blankestemmer/stemteikke.ForDSTgælderdetfolketalletfor18+år,pr.1.1.2017.Anm.2)PopulationenforYouGoverforantalletafdeltageresomstemtepåetafdelistedepartier.DetsammegælderforDSTpopulationen.Undladterher:Stemtepåandenkandidat/vedikke/stemteblankt/stemteikke.Anm.3)Forsamtligeafdissetalgælderselvfølgelig,atdisseIKKEeripct.menderesfaktisketal.Kilder:EgneberegningerafYouGovundersøgelsenforFolkeafstemningen2015samtFolketalfraDanmarksStatistiksamtvælgerbevægelserfrasenesteFolketingsvalg2015ogsåfraDanmarksStatistik.

Side78af82

Appendiks2

1.FTnextHvisdervarFolketingsvalgidag,hvilketpartivilledusåstemmepå?

2.FT15Hvilketpartistemtedupåvedfolketingsvalgetden18.juni2015?

3.Torsdagden3.decemberstemteviomdetdanskeretsforbeholdiEU.Hvadstemtedu?1. Stemte"JA"påvalgdagen2. Stemte"NEJ"påvalgdagen3. Brevstemte"JA"førvalgdagen4. Brevstemte"NEJ"førvalgdagen5. Stemteblankt6. Stemteikke

4.Såkommernoglesynspunkterfradenpolitiskedebat,sommankanværeenigelleruenigi.Hvorenigelleruenigerdumedfølgendeudsagn?

4.1.Mankanialmindelighedstolepå,atvorepolitiskelederetræfferderigtigebeslutningerforlandet4.2.Danmarkbørtilsluttesig,atderføresenfællesflygtningepolitikforEU4.3.Indvandringudgørenalvorligtrusselmoddendanskekultur

Skala:1.Heltenig2.Delvisenig3.Hverkenenigelleruenig4.Delvisuenig5.Heltuenig6.Vedikke

5.Hvorstortillidhardutildanskepolitikereialmindelighed?1. Megetstortillid2. Retstortillid3. Retlilletillid4. Megetlilletillid

6.Dendanskeregeringharsidenvalgetgennemførtenrækkestramningerafflygtninge-/indvandrerpolitikken.Menerdu,atdissestramningerharværetpassende,erdegåetforvidt,ellerhardeikkeværetvidtgåendenok?

1.Stramningerneharværetpassende2.Stramningerneergåetforvidt3.Stramningerneharikkeværetvidtgåendenok4.Vedikke

Side79af82

Bilag

Bilag1–Retsakterne

TilvalgteretsakterDirektivetomdeneuropæiskeefterforskningskendelseistraffesagerDirektivetbestemmer,atmedlemslandekananmodeandremedlemslandeshjælptilatindsamlebevismaterialeistraffesager.DirektivetomdeneuropæiskebeskyttelsesordreReglernebetyder,atpolitietskalbeskyttepersoner,somf.eks.erudsatforforfølgelseogtrusler,uansethvilketmedlemslanddeopholdersigi.ForordningenomdencivilretligebeskyttelsesordreReglernebetyder,atpolitietskalbeskyttepersoner,somf.eks.erudsatforforfølgelseogtrusler,uansethvilketmedlemslanddeopholdersigi.MenneskehandelsdirektivetDirektivetgårudpåatbekæmpemenneskehandelogbeskytteofreformenneskehandel.DirektivetomseksueltmisbrugafbørnDirektivethandleromstraf,forebyggelseogefterforskningafseksueltmisbrug,seksueludnyttelseafbørn,ogbørnepornografi.CybercrimedirektivetDirektivetbestemmer,hvilkeformerforinternetkriminalitet,derskalstraffesoghvorhårdt.DirektivetommarkedsmisbrugDirektivetbestemmer,hvornårinsiderhandel,kursmanipulationogvideregivelseafinternvidenskalstraffesoghvorhårdt.DirektivetomfalskmøntneriDirektivetbestemmer,hvilkeformerforfalskmøntneri,dersomminimumskalstraffes,oghvordandetskalstraffes.KonkursforordningenForordningenbestemmer,hvordansagerominsolventepersonerellervirksomhederskalbehandles,hvissagenvedrørerfleremedlemslande.BevisoptagelsesforordningenForordningenfastlæggerreglerfor,hvordanendomstolietEU-medlemslandkanfåoptagetbevisertilbrugiensagpådetcivil-oghandelsretligeområdeietandetmedlemsland.BetalingspåkravsforordningenForordningenskalforenklesageromubestridtepengekravpåtværsafgrænser.SmåkravsforordningenForordningenomhandlereneuropæiskprocedureforbehandlingafkravpåunder2.000euro,somenpartietmedlemslandharpåenpartietandetmedlemsland.ForordningenomindførelseafeteuropæisktvangsfuldbyrdelsesdokumentforubestridtekravForordningenindføreretstandarddokument,derkanbrugesnårenpersonellervirksomhedietandetlandskylderpenge.

Side80af82

MæglingsdirektivetDirektivetskalforsøgeatletteogfremmekonfliktløsninggennemmæglingitvisterpåtværsaflandegrænseriEU.Direktivetomfattermæglingikonflikterindenforf.eks.handelogfamilieret.RomI-forordningenomlovvalgindenforkontraktForordningenbestemmer,hvilketlandslovgivning,derskalbrugesisagerombrudtekontrakterindenfordetcivil-oghandelsretligeområdeiEU.RomII-forordningenomlovvalgudenforkontraktForordningenhandlerom,hvilketlandsregler,dergælderisagerpåtværsafgrænser,hvorderikkeerenkontrakt.ForordningenombilateraleaftaleromlovvalgsreglerForordningenfastsætterenprocedurefor,hvordanEUkangivemedlemslandenebemyndigelsetilatindgåbilateraleaftalermedtredjelandeomlovvalgsreglerpådetcivil-oghandelsretligeområde.KontosikringsforordningenForordningenindførerenEU-procedure,hvorhensigteneratgøredetlettere,hurtigereogbilligereatinddrivegrænseoverskridendegældpådetcivil-oghandelsretligeområde.ArveretsforordningenForordningenskalgøregrænseoverskridendearvesagermindrekompleksegennemfællesregler.BruxellesIIa-forordningenForordningenforsøgeratforenklebehandlingenafsageromforældreansvar,børnebortførelse,separationogskilsmisseigrænseoverskridendesager.UnderholdspligtsforordningenForordningenhandlerombørnebidragogægtefællebidragpåtværsafgrænseriEU.ForordningenombilateralefamilieretligeaftalerForordningenhandlerommulighedenfor,atEU’smedlemslandeindgåraftalermedlandeudenforEUomforældreansvar,skilsmisseogægtefællebidrag.TilvalgafforslagtilEU-retsakterForslagtilEuropolEuropolstøtterlandenespolitimyndighedermedatomforebyggeogbekæmpeorganiseretkriminalitet,terrorismeogandreformerforgrov,grænseoverskridendekriminalitet.ForslagtileuropæiskPNR-samarbejdeForslagethandleromindsamlingogbehandlingafflypassagerlisteoplysninger(såkaldtePNR-oplysninger)tilbrugforbekæmpelsenafterroroggrovkriminalitet.ForslagtilEurojustForslagetgørEurojust-samarbejdetmellemdenationaleanklagemyndighedertiletagentur.Derskerprimærtændringerafdenmåde,Eurojusterorganiseretpå.EU-retsakteromfattetafdedanskeparallelaftaler

Dublin-forordningenEuropa-ParlamentetsogRådetsforordning(EU)nr.604/2013af26.juni2013omfastsættelseafkriterierogprocedurertilafgørelseaf,hvilkenmedlemsstatdereransvarligforbehandlingenafenansøgningominternationalbeskyttelse,dererindgivetafentredjelandsstatsborgerellerenstatsløsienafmedlemsstaterne.

Side81af82

Eurodac-forordningenEuropa-ParlamentetsogRådetsforordning(EU)nr.603/2013af26.juni2013omoprettelseaf»Eurodac«tilsammenligningaffingeraftrykmedhenblikpåeneffektivanvendelseafforordning(EU)nr.604/2013omfastsættelseafkriterierogprocedurertilafgørelseaf,hvilkenmedlemsstatdereransvarligforbehandlingenafenansøgningominternationalbeskyttelse,dererindgivetienafmedlemsstaterneafentredjelandsstatsborgerellerenstatsløsogommedlemsstaternesretshåndhævendemyndighedersogEuropolsadgangtilatindgiveanmodningomsammenligningmedEurodacoplysningermedhenblikpåretshåndhævelseogomændringafforordning(EU)nr.1077/2011omoprettelseafeteuropæiskagenturfordenoperationelleforvaltningafstoreit-systemerindenforområdetmedfrihed,sikkerhedogretfærdighed.ForkyndelsesforordningenEuropa-ParlamentetsogRådetsforordning(EF)nr.1393/2007af13.november2007omforkyndelseimedlemsstaterneafretsligeogudenretsligedokumentericivileogkommerciellesager(forkyndelseafdokumenter)ogomophævelseafRådetsforordning(EF)nr.1348/2000.BruxellesI-forordningenEuropa-ParlamentetsogRådetsforordning(EU)nr.1215/2012af12.december2012omretterneskompetenceogomanerkendelseogfuldbyrdelseafretsafgørelserpådetcivil-oghandelsretligeområdesomændretvedEuropa-ParlamentetsogRådetsforordning(EU)nr.542/2014af15.maj2014omændringafforordning(EU)nr.1215/2012medhensyntilderegler,derskalanvendesforsåvidtangårDenFællesPatentdomstologBeneluxdomstolen.(Kilde:http://retsforbehold.eu.dk/da/folkeafstemning/aftalen/retsakter)

FravalgteretsakterForudenasylogintegrationsakterneerfølgendefravalgt;Forordningomlovvalgsreglerneiforbindelsemedskilsmisseogseparation(ROMIII)Forordningengiveretægteparmulighedforataftaleindbyrdes,hvilketlandslovgivningderskalanvendesvedskilsmisse.OfferdirektivetDirektivetindeholderenrækkebestemmelser,somskalsikreofferetsrettigheder.RethjælpsdirektivetDirektivetfastsættermindstereglerforjuridiskogøkonomiskretshjælptilpersoner,dererindblandetiensagpåtværsafgrænserneiEU.Direktivetomrettiltolke-ogoversætterbistandistraffesagerDirektivetskalsikremistænkteogtiltaltesrettiltolkningogoversættelseistraffesager.DirektivetomrettilinformationistraffesagerDirektivetskalsikremistænkteogtiltalepersonersrettilinformationomderesrettighederistraffesagerDirektivetomrettiladvokatbistandDirektivetindeholderminimumsreglerom,hvornårmistænkte,tiltalteogeftersøgtepersonerharrettilenadvokat,oghvadrettentiladvokatbistandindebærer.KonfiskationsdirektivetDirektivetfastsætterminimumsreglerfor,hvornåraktiverkankonfiskeresellerindefryses,nårderbliverbegåetgrovkriminalitet.Forordningenomoprettelseafetinstrumentforfinansielstøttetilpolitisamarbejde,forebyggelseogbekæmpelseafkriminalitetsamtkrisestyringsomendelafFondenforInternSikkerhedForordningensskalstillefinansielstøttetilrådighedformedlemslandenesbekæmpelseafkriminalitetpåtværsafgrænser.

Side82af82

Forordningenomoprettelseafetprogramforretligeanliggenderforperioden2014til2020Forordningenopretteretprogramforretligeanliggender,derfinansierertiltag,somfremmerdetretligesamarbejdeicivil-ogstrafferetligespørgsmål.ForordningenomalmindeligebestemmelseromAsyl-,Migrations-ogIntegrationsfondenogominstrumentetforfinansielstøttetilpolitisamarbejde,forebyggelseogbekæmpelseafkriminalitetsamtkrisestyringForordningenskalsikreenenkelogensartetgennemførelseafdefinansiellepuljerpåområdetforretligeogindreanliggender.ForslagtilEU-retsaktderfravælges

ForslagtilRådetsforordningomoprettelseafeneuropæiskanklagemyndighed

(Kilde:http://retsforbehold.eu.dk/da/folkeafstemning/aftalen/fravalgte)

Bilag2–DanskFolkepartisPjecerVedhæftetudoversomPDF-fil

df.dk

Du ved,hvad vi står for

33375199 · df@ft.dk · www.df.dkFølg DF på

Mere EU?NEJTAK

A4-falset flyer-v5.indd 1 14/09/15 14.02

Handler folkeafstemningen alene om Europol?Hvis det bliver et ja den 3. december, ophæves hele retsforbe-holdet. Det betyder, at Folketingets flertal fremover kan tilvælge alle de direktiver inden for EUs retspolitik, som de ønsker. Udover Europol har EU-partierne allerede meddelt, at de vil tilvælge 21 andre EU-direktiver, som vil gribe ind i dansk strafferet, familieret mv. Med et ja får de også mulighed for at gå endnu videre. Så vil et flertal i Folketinget fremover kunne sige ja til hvad som helst inden for EUs retspolitik: Fælles udlændingepolitik, fælles strafferet, en EU-anklagemyndighed og alt muligt andet, som fremover måtte blive foreslået i Bruxelles. Danskerne vil ikke længere blive spurgt. Når først retten til at tilvælge er overført til Folketingets flertal, vil der ikke blive holdt flere folkeafstemninger om dansk deltagelse inden for disse områder.

Kan Danmark blive i Europol, hvis vi stemmer nej? Danmark risikerer under ingen omstændigheder at forlade Europol. For det første kan vi anmode om en parallel-aftale, lige som Norge, Schweiz og en lang række andre lande har det. Det betyder, at vi forbliver medlem af Europol, men vi også kan sige fra, hvis Europol udvikler sig i en retning, vi ikke bryder os om. Skulle EU-landene sige nej til at give os en parallel-aftale, har vi alligevel mulighed for at forblive som fast medlem. I den situation kan vi nemlig vælge at overdrage suverænitet til EU på dette bestemte område. I stedet for at ophæve hele retsforbeholdet, kunne vi nøjes med at ophæve den del, som handler om Europol. Det betyder, at vi med sikker-hed kan forblive medlem af Europol, men at Folketingets flertal skal spørge befolkningen ved en folkeafstemning, hvis de ønsker at gå endnu videre – eksempelvis ind i fælles udlændinge- eller politisamarbejde. Der er således garanti for, at Danmark kan blive i Europol – uanset udfaldet af afstemningen den 3. december.

Spiller grænsekontrollen nogen rolle?I den aftale, som EU-partierne har indgået for at afvikle retsforbe-holdet, skriver de, at ”aftalepartierne fortsætter den hidtidige prak-sis ved at også fremover at tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter” (afsnit 4). Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen, rykker en ændring af Schengen-traktaten altså endnu længere væk. Så skal alle EU-partierne sige god for det. Som bekendt, er det Schengen-traktaten, der forhindrer Danmark i – ligesom eksempelvis Storbritannien – at have permanent kontrol ved græn-serne. Det har ellers ført til voksende grænseoverskridende krimi-nalitet, og derfor ønsker mange danskere da også grænsekontrol-len genindført. Men hvis det bliver et ja den 3. december, bliver dette langt sværere at opnå.

Kan vi stadig bestemme vores udlændingepolitik?EU-partierne siger, at de kun vil gå med i EUs fælles udlændinge-politik, hvis de er enige om dette. Men det harmonerer ikke med, hvad de ellers skriver. Ifølge Tænketanken Europa er der nem-lig en nær tilknytning mellem EUs fælles udlændingepolitik og den Schengen-traktat, som EU-partierne omtaler. Tænketanken Europa skriver på sin hjemmeside: Mens aftalepartierne med for-muleringen lægger op til at holde udlændingeområdet ude af en tilvalgsordning, ønsker de samtidig at ”tilvælge alle nye Schen-gen-relaterede retsakter.” Denne opdeling holder næppe i praksis. Schengen-samarbejdet griber på en række punkter helt ind i hjertet af udlændingepolitikken. Se mere på: http://thinkeuropa.dk/politik/schengen-beroerer-ogs-aa-dansk-udlaendingepolitik

Kan vi have tillid til, at EU-partierne ikke går videre?Om man kan have tillid til politikernes løfter, må være et personligt og individuelt spørgsmål. Men faktum er, at et ja den 3. december afskaffer hele retsforbeholdet og lægger de fremtidige beslutnin-ger i hænderne på det EU-begejstrede flertal på Christiansborg. Flere af partierne har da også allerede erklæret, at de ønsker at gå langt dybere ind i fælles retspolitik med de andre lande. Med et ja vil de få mulighed for at realisere disse planer. Gang på gang har vi set, hvordan EU har udviklet sig til noget ganske andet end det, EU-partierne har lovet. Vi fik at vide, at et nej til euroen ville føre til stor økonomisk usikkerhed. Det gik lige omvendt. Skiftende regeringer har lovet, at EU ikke skulle få indflydelse på vores arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik. Det har EU i dag. Der er derfor god grund til at nære mistro, når EU-partierne nu igen lover, at EU ikke vil få flere beføjelser.

Er der da et alternativ til EU-partiernes model?Naturligvis skal Danmark samarbejde med andre lande om at be-kæmpe kriminalitet mv. Den slags gøres bedst i samarbejde. Men der er ingen grund til at afskaffe hele retsforbeholdet for at sam-arbejde om nogle enkelte retsakter. Man bør kun overdrage suve-rænitet til EU, hvis det er nødvendigt. Derfor foreslår vi, at man fra sag til sag enten vælger at indgå en parallelaftale med de andre EU-lande eller bruger tilvalgsordningen på en måde, hvor man kun giver EU suverænitet på de konkrete områder, som man ønsker at samarbejde om. Vi skal ikke give EU eller de EU-begejstrede partier en blankocheck, hvor det er dem, der frit kan tilvælge alverdens direktiver. I stedet bør vi fra sag til sag afgøre, om det giver mening at gå med i EUs projekter – og så i øvrigt lade danskerne tage stilling ved en folkeafstemning.

NEJ!

JA!

JA!

MÅSKE!

JA!

MÅSKE!

A4-falset flyer-v5.indd 2 14/09/15 14.02

A5-flyer-v9+3mm.indd 1 28/10/15 22.00

Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU! Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU. Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte? Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at op-hæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.

Så er du i tvivl? - Vælg det sikre - sig nej tak! Vi ved, hvad vi har…Du skal kun stemme ja, hvis du ønsker mere EU og vil overlade beslutningerne til de politikere, der ønsker mere magt til EU. STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU!

Danmark i dine hænder 3. december 2015Du ved, hvad vi står for

Pas på Danmark - Bevar det danske retsforbehold!

33 37 51 99 . df@ft.dk . www.df.dk Følg DF på Facebook

A5-flyer-v9+3mm.indd 2 28/10/15 22.00