NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO … · 2014. 9. 3. · 4 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 \\cowi.net\projects\A015000\A015421\3_Pdoc\DOC\1_Rapport\Evalueringsrapport_Fase2.21.September.2012.docx

$Page 1: NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO … · 2014. 9. 3. · 4 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 \\cowi.net\projects\A015000\A015421\3_Pdoc\DOC\1_Rapport\Evalueringsrapport_Fase2.21.September.2012.docx$
SEPTEMBER 2012 REGION HOVEDSTADEN

NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2 DATA- OG EVALUERINGSRAPPORT


\\cowi.net\projects\A015000\A015421\3_Pdoc\DOC\1_Rapport\Evalueringsrapport_Fase2.21.September.2012.docx

3

SEPTEMBER 2012 REGION HOVEDSTADEN

NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2 DATA- OG EVALUERINGSRAPPORT

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

Danmark

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A015421

DOKUMENTNR. 73500-6.004-00

VERSION 1.0

UDGIVELSESDATO 21. september 2012

UDARBEJDET KAST/CBNI/KEMR

KONTROLLERET SEL/LRH

GODKENDT STH

4 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2


NDHOLD

1 Baggrund og formål 8

2 Resumé og konklusion 10

3 Overordnede fysiske rammer 14

3.1 Det planlagte byggeri 14

3.2 Undersøgelsesområdet 15

3.3 Geologisk og hydrogeologisk baggrund fra Fase 1 16

4 Udførte forundersøgelser i Fase 2 18

4.1 Geofysisk kortlægning 19

4.2 Geotekniske undersøgelser 20

4.3 Hydrogeologiske undersøgelser 21

4.3.1 Pumpeboringer 21

4.3.2 Pumpeforsøg 22

4.3.3 Grundvandsmodellering 22

4.4 Jord- og vandkvalitet 23

5 Resultat af Fase 2 forundersøgelser 24

5.1 Geofysik 24

5.2 Geoteknik 25

5.2.1 Funderingsniveau og styrkeparameter 26

5.2.2 Grundvand 26

5.3 Geologisk modellering 27

5.3.1 Geologisk modellering 27

5.3.2 Blødbundskortlægning 27

5.3.3 Geologiske 2D profiler 28

5.3.4 Geologiske kotesnit 28

5.3.5 Konceptuel geologi 29

5.4 Hydrogeologi 30


5

5.4.1 Resultat af pumpeforsøg 30

5.4.2 Grundvandsmodellering 31

5.5 Miljømæssige forhold 32

5.5.1 Jordkvalitet 32

5.5.2 Vandkvalitet 33

6 Overordnet vurdering af byggetekniske muligheder i området 35

6.1 Placering af byggeri 35

6.2 Byggemetode 36

6.2.1 Drænet løsning kontra opdriftsikrede kældre 37

6.2.2 Funderingsprincipper og midlertidig tørholdelse 38

6.2.3 Udgravning af byggegrube for kældre 39

6.2.4 Befæstede pladser og veje 39

7 Anbefalinger til følgende faser 40

7.1 Vandstandsmonitering 40

7.2 Modellering af byggescenarier 40

7.3 Miljøpåvirkninger, afvanding og eventuelt permanent dræning 41

7.4 Detailkortlægning 41

8 Referencer 42



BILAG

Bilag A Oversigtskort

Bilag B MEP profiler

Bilag C Geologiske tværsnit

Bilag D Blødbundsaflejringer

Bilag E Geologiske kotesnit

Bilag F Potentiale i de nedre sekundære magasiner

Bilag G Jordklassificering


7

APPENDIKS

Appendiks A Geoteknisk datarapport

Appendiks B Hydrogeologisk datarapport

Appendiks C Analyserapporter

Appendiks D Notat: Geofysiske forundersøgelser

Appendiks E Notat: Supplerende Geotekniske forundersøgelse

Appendiks F Notat: Prøvepumpningsnotat



1 Baggrund og formål Der planlægges bygget et nyt Hospital Nordsjælland på Favrholm ved Hillerød.

Foreløbige data omkring de geologiske, hydrogeologisk og geotekniske forhold i

området og på det udpegede areal for byggeriet har tidligere indikeret, at der er

meget varierende jordbundsforhold, også helt lokalt, hvilket kan have stor betyd-

ning forhold til den kommende planlægning og detaljering af projektet, også øko-

nomisk.

Der blev således primo januar 2012 opstillet en lokal digital 3D geologisk model

for interesseområdet for placering af et Nyt Hospital i Nordsjælland ved Favrholm

Mark. Modellen er opstillet på baggrund af foreliggende datamateriale. Desuden er

der udført en række geologiske, hydrogeologiske, geotekniske og klimamæssige

vurderinger i forbindelse hermed. Det udførte arbejde er dokumenteret i rapporten

/1/ "Region Hovedstaden. Nyt Hospital i Nordsjælland. 3D Geologisk model for

område ved Favrholm Mark, COWI Januar 2012". I rapporten er der givet anbefa-

linger til mere detaljerede forundersøgelser i de næstfølgende faser af udviklingen

af byggeriet.

Rapporten /1/ med de gjorte vurderinger og den daværende status på beslutninger

omkring placering af byggeriet, blev drøftet på et møde med Region Hovedstaden

d. 9. februar 2012, hvor det blev fastlagt, at den midterste del af det potentielle om-

råde for placering af byggeriet skulle prioriteres, se placering af dette projektområ-

de på Bilag A.

Da bygherren bl.a. har stor fokus på at søge at synliggøre, samt afklare og reducere

risici, også teknisk-økonomisk, blev det på mødet besluttet at gå videre med rele-

vante forundersøgelser indenfor dette projektområde, Fase 2 forundersøgelser, som

afrapporteres i nærværende rapport.

Fase 2 forundersøgelserne er udført noget mere detaljeret end de tidligere helt ind-

ledende undersøgelser, og alle nye og eksisterende data er derefter evalueret sam-

let, og konsekvensvurderinger mv. i forhold til den videre udvikling og projektet er

givet i nærværende rapport. I forbindelse hermed er den geologiske model opdate-

ret lokalt med alle nye data, ligesom der er etableret en lokal grundvandsmodel,

således at der i senere fase bl.a kan regnes mere detaljeret på forskellige løsninger


9

mht. placering og udformning af byggegruber, nødvendig grundvandshåndtering

mv.

Fase 2 undersøgelser er ikke udført på "detail-niveau" i forhold til enkelte byg-

ningsdele, men således at de opfylder ovennævnte formål, herunder så data samlet

kan anvendes i den videre udvikling og detaljering af projektet indenfor det pågæl-

dende projektområde, med den nævnte fokus på at afklare og reducere risici, også

teknisk-økonomisk, og der i udviklingen af projektet kan ske en optimering heraf.

Dette inkluderer desuden, at resultater af forundersøgelserne kan præsenteres som

baggrundsviden i konkurrenceprogrammet til arkitekterne, som herved får mulig-

hed for at i det kommende byggeri at inkludere forhold af betydning teknisk-

økonomisk med hensyntagen til bl.a. jordbundsforhold og hydrogeologi i området.



2 Resumé og konklusion Der er i Fase 2 udført en række geofysiske, geotekniske og hydrogeologiske forun-

dersøgelser, til en nærmere vurdering af funderingsforholdene indenfor projektom-

rådet, hvor Nyt Hospital Nordsjælland skal opføres. Resultatet af disse forundersø-

gelser er samtolket og indarbejdet i den geologiske 3D model, der blev opstillet i

Fase 1. Modellen giver således et overblik over og en samtolkning af samtlige data

for området.

Der er fra den opdaterede geologiske model udtrukket geologiske tværsnit og fla-

dekort for projektområdet, som kan anvendes til vurdering af funderingsforhold, og

således anvendes i beslutningsprocessen omkring detail placering af bygninger,

kældre, befæstede arealer mv. Der kan ligeledes fremadrettet indlæses forskellige

forslag til bygningskonstruktioner i modellen, og derved direkte vurderes hvilke

funderingsmæssige udfordringer forskellige løsninger er forbundet med, og hvilke

jordmængder mv. der skal håndteres i anlægsfasen mv.

Den geologiske model er ligeledes anvendt i opstilling af en lokal 3D grundvands-

model, som fremadrettet kan anvendes til at køre scenarier med forskellige bygge-

metoder, foranstaltninger for grundvandshåndtering og kontrol mv. med henblik på

vurdering og teknisk-økonomisk optimering af disse. Herunder kan der beregnes

vandmængder, trykniveauer, trykaflastningssystem mv., samt effekten af tiltag til

begrænsning af sænkningsudbredelser.

Det var allerede i Fase 1 klart at de geologiske forhold i området er komplekse, og

Fase 2 undersøgelserne har bekræftet at dette i høj grad er tilfældet. Der er i nært-

liggende boringer truffet meget forskellige typer og mægtigheder af geologiske

aflejringer. Der er således ikke, som det ellers var formodningen i Fase 1, tale om

større sammenhængende sandlag indlejret i morænen, men primært mindre afgræn-

sede lommer af grus og sand, hvilket alt lige betyder at der skal håndteres mindre

grundvand i forbindelse med byggeriet. De hydrogeologiske undersøgelser har dog

påvist en overordentlig god hydraulisk kontakt mellem boringer centralt i området,

og der kan derfor forventeligt være tale om større sammenhæng mellem sandlin-

serne i dette område.

Der er ligeledes ikke på baggrund af fase 2 undersøgelserne indikationer på større

sammenhængende dybereliggende sandlag lokalt i området, som der ellers i Fase 1


11

var formodninger om at der kunne være, idet sådanne lag er fundet i boringer syd

for projektområdet. Den manglende tilstedeværelse heraf betyder, at risikoen for at

få skabt kontakt direkte ned til det primære magasin hvor grundvandstrykket er

højt, er væsentligt reduceret.

På baggrund af den opdaterede viden om de geologiske, hydrogeologiske og geo-

tekniske forhold, vurderes det, at potentielle udfordringer i forhold til grundvands-

håndtering og vandmængder forventes at være mindre end antaget i Fase 1.

Mægtigheden af blødbundsaflejringerne er blevet kortlagt, og fundet navnlig at

være stor i den østlige del af projektområdet, hvor den samlede tykkelse i området

er op til 6-10 m, samt stedvist i andre dele af området, men med en mere begrænset

mægtighed. Bygningsplacering i den østlige og nordøstlige del af projektområdet

må således teknisk-økonomisk frarådes, især pga. disse blødbundsområder.

Området kan for en direkte fundering groft sagt inddeles i 3 delområder, velegnet,

betinget egnet og mindre egnet/uegnet. Den velegnede del af området er beliggende

på en nordvest/syd øst gående højderyg. Området er kendetegnet ved at faste glaci-

ale aflejringer træffes fra ca. 0,5 meter under terræn. Den betinget egnede del af

området er beliggende centralt i området. Den mindre egnede/uegnede del af områ-

det er beliggende i ovennævnte nordlige og østlige del af områder. Området er

kendetegnet ved større mægtigheder af ikke funderingsegnede svage postglaciale

aflejringer og grundvandspejlet stort set i eller stedvist over terræn.

Resultaterne af de udførte undersøgelser åbner mulighed for en teknisk gennemfør-

lig løsning, der indebærer en permanent dræning af byggeriet. En sådan løsning

indebærer etablering af permanente drænsystemer til en generel afdræning af det

bebyggede område, herunder befæstede områder samt egentlige konstruktioner.

En sådan permanent drænet løsning vil ofte være billigere end at der udføres op-

driftssikrede kælderkonstruktioner, men kræver til gengæld, at der af sikkerheds-

mæssige grunde til stadighed skal udføres drift-og vedligeholde at disse systemer.

Det skal tillige understreges at der kan være nogle miljømæssige hensyn, som gør

at en sådan drænet løsning findes mindre attraktiv. Ligeledes skal det tænkes ind

rent sikkerhedsmæssigt, at vandet ved ekstreme regnskyl, på basis af fase 1 under-

søgelserne, kan stå op i kote +22 m med de nuværende terrænforhold. I sådanne

ekstreme tilfælde kan det næppe forventes at drænsystemerne virker efter hensig-

ten.

En sådan permanent drænet løsning af vil med de konstaterede bund- og vand-

spejlsforhold muligvis kunne gennemføres med begrænset indvirkning på bidraget

til den primære grundvandsdannelse i området og uden væsentlig indvirkning på

vandspejlet i de egentlige vådområder (eksempelvis Salpetermosen).

Det er derfor umiddelbart næppe nogle meget væsentlige miljø- og naturmæssige

gener mod en sådan permanent drænet løsning, men snarere nogle risiko-elementer,

som nævnt ovenfor. Det skal dog understreges, at såfremt der i forbindelse med

detaljering af byggeriet arbejdes videre med muligheden for en drænet løsning, er

det vigtigt at de lokale naturmæssige forhold inddrages mere detaljeret heri, lige-



som der skal ske en nærmere afklaring med myndighederne mht. om de overhove-

det vil tillade en sådan løsning. Det anbefales at der tidligt i forløbet indledes en

dialog med myndighederne herom.

Alternativet til en generel afdræning af byggeområdet er en opdrift sikret konstruk-

tion, i form af etablering af hævet byggeri, generelle terrænhævninger og etablering

af vandtrykssikrede kælderkonstruktioner. For en vandtæt kælderkonstruktion skal

gulv og vægge således dimensioneres for fuldt vandtryk, herunder også i forhold til

eventuelt overfladevand på terræn i perioder med ekstrem nedbør, idet sådanne

forhold også vil kunne påvirke vandstanden i de øvre magasiner. Sikring mod op-

driften kan ske ved bygningens egenvægt og/eller jordankre.

En opdriftsikret løsning er normalt er dyrere i etablering end en drænet løsning,

men er sikrere og er billige i drift, ligesom en sådan løsning har mindre potentiel

indvirkning på det omgivende miljø.

I byggefasen kan der ved udgravning til byggegrube for etablering af kældre, med

de konstaterede jordbundsforhold, forventes at byggegruben primært kan udgraves

med frie skråninger. Begrænsede pladsforhold kan dog nødvendiggøre etablering af

afstivning i form af spuns eller tilsvarende. Der kan desuden være ønsker om at

afskære vandindtrængning, forurening eller blødbundsområder for en byggegrube,

hvilket kan betyde at der stedvist, f.eks. i områder nær mosen, sættes spunsvægge

af hensyn hertil.

Det vurderes, at tørholdelse i byggefasen af de fleste udgravninger vil kunne ske

ved en relativt mindre bortledning af grundvand, navnlig pga. de konstaterede min-

dre hydraulisk sammenhængende sandlag, sammenlignet med hvad der tidligere er

antaget for området. Med de inhomogene forhold, der er konstateret i de øvre jord-

lag, må man imidlertid generelt være forberedt på, at der helt lokalt kan forekomme

større tilstrømning af grundvand, afhængig af de enkelte byggegrubers placering.

Det vurderes at bortledning af grundvand i byggefasen for væsentlige dele af byg-

gefelten vil kunne ske uden uheldige påvirkninger af vådområderne i og nær ved

området. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor bortledningen ikke kan accepteres

ud fra miljø- og naturmæssige vurderinger.

Det skønnes, at det, med de inhomogene jordlagsforhold i området, næppe vil være

praktisk (og heller ikke nødvendigt for det meste af området, jf ovenfor) at gen-

nemføre re-infiltration i byggefasen i større omfang, da det simpelthen ikke vil væ-

re muligt at træffe de rette sandlag at infiltrere i. Det må i stedet overvejes at udle-

de det oppumpede vand (efter passende rensning), til de pågældende vådområder,

hvis dette bliver nødvendigt f.eks. såfremt der bygges i områder tæt på mosen.

Der er i jord- og vandprøver ikke fundet indikation på forurening i området, og der

er altså ikke noget der tyder på, at foreurenet vand fra den nærliggende losseplads

p.t. er sivet ned til området for det planlagte byggeri.

Der skal udføres supplerede detail-undersøgelser for de enkelte dele af byggeriet,

når placering og udformning heraf er mere på plads i de næstfølgende faser. Disse

undersøgelser målrettes i forhold til de enkelte bygningers fodaftryk mv, samt i


13

forhold til de samlede foreliggende data, som er til rådighed og som er indarbejdet i

nærværende rapport og den geologisk og -hydrogeologiske model.

Der opsættes p.t. dataloggere i enkelte af de nye boringer, samt i nærtliggende

vandhul, for at etablere et referencegrundlang for vandstande og vandstandsvariati-

oner inden anlægsaktiviterne startes op. Der foretages programmering og installati-

on af dataloggerne, og der udføres desuden i det kommende år (2012/2013) 4 ma-

nuelle pejlerunder. Det anbefales at moniteringen fortsættes således at der foregår

monitering også under anlægsfasen og eventuelt efter anlægsfasen, således at det

kan dokumenteres, at byggeaktiviteterne ikke har haft en betydelig indvirkning på

vandstande og vådområder. Der anvendes trådløse dataloggere, således at data vi-

ses på en webside tilgængelig for alle projektets parter.



3 Overordnede fysiske rammer Det nye hospital i Nordsjælland skal placeres på et delområde af Favrholm Mark,

beliggende syd for Hillerød by mellem den eksisterende bygrænse, S-banen og

Overdrevsvejen. Figur 3-1 viser et kort over området ved Favrholm Mark. Tidlige-

re undersøgelser har indskrænket det oprindelige areal, der er vist med rød marke-

ring, til det aktuelle projektområde, der er afgrænset med lilla. Det aktuelle pro-

jektområde udgøres af et ca. 550x550 m stort område på omkring 30 ha.

Figur 3-1 Området ved Favrholm Mark. Rød markering angiver det oprindelige areal og

lilla markering viser det aktuelle projektområde.

3.1 Det planlagte byggeri Fase 2 forundersøgelserne beskrevet i nærværende rapport, er udført i sommeren

2012 forud for arkitektkonkurrencen som indledes i efteråret 2012. Dette betyder at

der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om detaljeret design af byg-

geriet, men kun truffet beslutning om den overordnede dimensionering af det

kommende hospital.


15

Der påtænkes på nuværende tidspunkt opført ca. 13,6 ha byggeri (fordelt på flere

etager) med en kælder på ca. 3,6 ha. På nuværende stadie af planlægningen påtæn-

kes det kun at udføre kælder i én etage. Etablering af kældre i én etage vil kræve

udgravning til ca. 4-5 m u.t. Der skal endvidere etableres 3.500 parkeringspladser

svarende til ca. 9 ha, samt indbygges en arealreservation for at sikre muligheden

for fremtidige udvidelser af hospitalets bygninger o.l.

Undersøgelserne er på baggrund heraf udført med udgangspunkt i at byggeriet kun

skal udføres med én etage kælder. Dog har enkelte dele af forundersøgelserne også

haft til formål at opnå viden om lidt dybereliggende lag, bl.a. med fokus på at bely-

se forhold af betydning for risikoen for bundbrud.

Det bemærkes, at der ikke i nærværende undersøgelser er fokuseret yderligere på

muligheden for at etablere grundvandskøling i forbindelse med byggeriet, da mere

detaljerede forundersøgelser herfor vil kræve dybere boringer.

3.2 Undersøgelsesområdet Projektområdet fremstår mod vest i dag hovedsagelig som landbrugsarealer, hvor-

imod der mod nordøst findes mose-, skov- og engområder. Umiddelbart nordøst for

projektområdet ligger der en gammel losseplads (Hillerød Kommunes Losseplads,

lokalitetsnr. 219-00050), som er afsluttet men kortlagt som forurenet på vidensni-

veau 2 (V2-kortlagt). Arealet indenfor projektområdet hører under 7 forskellige

lodsejere.

Dele af det område der er omfattet af Fase 2 undersøgelserne har lokalt et

grundvandsspejl ganske nær ved, og stedvist over, terræn. Der stod således lo-

kalt vand på terræn i undersøgelsesperioden. Billedet i Figur 3-1 viser et ek-

sempel på vand i terræn på projektområdets sydvestlige landbrugsarealer.



Figur 3-2 Eksempel på våde forhold i projektområdet.

3.3 Geologisk og hydrogeologisk baggrund fra Fase 1

De eksisterende indledende Fase 1 undersøgelser i projektområdet viste, at de geo-

logiske forhold er meget komplekse. Øverst findes overvejende organisk prægede

aflejringer (muld/tørv/gytje), som nødvendigvis må graves væk inden byggeriet

påbegyndes. Ud fra baggrundsviden fra Fase 1 om de geologiske forhold, kan der

forekomme tørv/gytje lag stedvist dybere i lagfølgen, som følge af nedskylssedi-

menter, der særligt langs kanten af dødishuller, kan overlejre organiske tørveaflej-

ringer.

Under tørven findes et gennemgående lag af moræneler, som indenfor interesseom-

rådet har en mægtighed på omkring 20 m. I lerlaget findes vandførende sandlinser

der udgør delvist sammenhængende sekundære magasiner. Sandlinserne er tidlige-

re blevet tolket som delvist gennemgående og muligt hydraulisk sammenhængen-

de, navnlig i N-S retning. Sandlinserne kan tillige have delvis hydraulisk forbindel-

se til nærliggende vådområder. Selve dannelsesmiljøet betyder at lerlaget ikke kan

forventes at være fuldstændig sammenhængende, hvilket forringer styrken og giver

bedre hydraulisk kontakt lagene imellem.

Grundvandstanden står i disse øvre sandlinser i perioder nær - eller over terræn,

dvs. der stedvist er såkaldt ægte artesiske forhold (vandtryk over terrænkote). Det

er især placering af og hydrauliske forhold i disse sandlinser, der har betydning for

grundvandshåndtering/kontrol i byggeperioden. Ligeledes er den mulige hydrauli-

ske kontakt til de omkringliggende vådområder af afgørende betydning, da det må


17

forventes, at myndighederne vil stille krav om sikring af vådområderne i forbindel-

se med grundvandshåndtering i de pågældende lag.

Forekomsten af sandlinser er formentlig opstået ved dødishuller, og lerlaget kan

derfor være væsentlig deformeret omkring og ovenfor disse.

Under morænelaget findes et regionalt udbredt og stort set gennemgående sandlag,

men hvor mægtigheden dog varierer meget. Forholdene i dette magasin er i store

områder, særligt mod øst, ligeledes ægte artesiske, hvilket betyder, at kun det over-

liggende lerlag forhindrer vandet i at stå over terræn. Sandlaget har meget stor

mægtighed syd for anlægsområdet, mens det er tyndt (eller fraværende) omkring

undersøgelsesområdet og nord herfor. Dette sandlag kan muligvis stå i hydraulisk

forbindelse med det dybereliggende kalkmagasin, således at sandlaget udgør dele

af det primære magasin.

Af særlig interesse for byggeriet er, hvorvidt dette mere regionale sandlag findes

indenfor projektområdet, og om det i så fald ligger så højt, at der pga. vandtrykket i

dette lag er risiko for bundbrud ved udgravning til kældre.

Med de foreliggende baggrundsdata er udbredelse, mægtighed og øvre grænse af

dette lag usikker, hvorfor kortlægningen heraf har været i fokus i den geofysiske

del af Fase 2 undersøgelserne.

Under Sandlaget følger moræneler og kalk. Sandlaget og den dybereliggende kalk

udgør det primære grundvandsmagasin. Grundvandstrykket i det primære magasin

med den nuværende vandindvinding står omkring kote +19 til +23 m.

Vandindvinding i nærliggende områder foregår hovedsageligt fra kalken, men nog-

le steder også fra det overliggende sandlag. Af indvindingsanlæggene i området er

indvindingen fra Frederiksgade Vandværk i Hillerød formentlig det eneste med

væsentlig betydning for grundvandspotentialet i området ved Favrholm Mark.

Vandværkets indvinding har de senere år været omkring 1 - 1.2 million m3/år, og

indvindingsboringerne ligger mere end 1,5 km fra projektområdet. Hospitalet for-

ventes opført med et fremtidigt terræn omkring eller over det eksisterende grund-

vandspotentiale i kalken. Det er undersøgt hvad det eventuelt betyder for grund-

vandstrykket, såfremt vandindvinding stopper i området, /1/. Da der indvindes fra

Kalken, forventes dette ikke have nogen væsentlige konsekvenser for byggeriet.

En indledende klima-screening, foretaget i Fase 1, viste, en mulig opstuvning af

vand på arealet med en potentiel udbredelse i det østlige delområde til kote +23 m

og i det for det planlagte byggeri relevante vestlige delområde til kote +22 m. Den-

ne vurdering er udelukket baseret på en topografisk betragtning af arealet, og at

arealet ikke bliver afvandet gennem kunstige grøfter og kanaler eller andre afløbs-

arrangementer. Når vandstanden i dette scenarie når kote +22 m vil vandet naturligt

løbe til et lavere liggende område. Terrænkoten i området fremgår af Bilag A.1.



4 Udførte forundersøgelser i Fase 2 Med udgangspunkt i den eksisterende viden om områdets geologiske og hydrogeo-

logiske forhold, har Fase 2 undersøgelserne fokuseret på følgende:

› Detaljeret kortlægning af udbredelse og mægtighed af blødbundsaflejringer

indenfor projektområdet.

› Kortlægning af sekundære grundvandsmagasiner/sandlinser, herunder place-

ring, udbredelse og indbyrdes hydraulisk forbindelse. Herunder hydrogeolo-

giske undersøgelser med fokus på bestemmelse af hydrauliske parametre,

sammenhænge, trykforhold, reference grundvandsvandstande og variationer

heri.

› Tilvejebringelse af viden om tilstedeværelse og eventuel udbredelse af regio-

nalt sandlag over det primære kalkmagasin ved geofysisk kortlægning.

› Geotekniske undersøgelser til belysning af funderingsmæssige forhold og

styrkeparametre.

› Indledende miljømæssige undersøgelser til vurdering af jord- og vandkvalitet,

bl.a. til belysning af om der foregår lækage af forureningskomponenter fra den

nærliggende nedlagte losseplads.

De ovennævnte informationer er tilvejebragt ved en række geofysiske, geotekniske

og hydrogeologiske undersøgelser, som er udført tæt koordineret, således at det har

været muligt at udnytte f.eks. boringer til flere formål.

I de følgende afsnit præsenteres kort de udførte geofysiske, geotekniske og hydro-

geologiske Fase 2 undersøgelser. For en detaljeret gennemgang af rådata, databear-

bejdning og tolkning henvises til datarapporter og tolkningsnotater vedlagt som

appendiks.


19

4.1 Geofysisk kortlægning De udførte geofysiske undersøgelser og tilvejebragte data er i detaljer dokumente-

ret i vedlagte Appendiks D, til hvilket der generelt henvises. I det følgende redegø-

res der kort for de udførte geofysiske undersøgelser.

De geofysiske undersøgelser er udført navnlig med fokus på kortlægning af føl-

gende:

› Udbredelse og mægtighed af fyldlag og organiske aflejringer (tørv og gytje,

blødbundsaflejringer)

› Udbredelse og mægtighed af de påviste sandlinser, herunder om disse fortsæt-

ter udenfor projektområdet, især mod nord op imod mosen og den nærliggen-

de losseplads.

› Tilstedeværelse og eventuel udbredelse af regionalt sandlag over det primære

kalkmagasin. Især har fokus været at kortlægge toppen af laget lokalt under

projektområdet.

Bilag A.3 viser oversigt over hvor de geofysiske undersøgelser er udført.

I forbindelse med tidligere undersøgelser vides det, at blødbundsaflejringerne for-

ventes at variere i dybde og udbredelse. For at opnå detaljeret information om vo-

lumen af blødbundsaflejringerne, er der derfor foretage en indledende screening af

området med elektromagnetisk sensor, GEM (stangslingarm). GEM er en hånd-

holdt elektromagnetisk sensor som benyttes til hurtig resistivitets screening. Scree-

ningen var planlagt udført over hele området, men pga. de våde forhold, var det

ikke muligt at kortlægge den nordøstlige del af området, se Bilag A.3. Resultatet af

kortlægningen af blødbundsaflejringerne med GEM er efterfølgende sammenholdt

med en geologisk besigtigelse af området, hvor en geolog har udpeget områder

med hhv. våd og tør blødbund.

Til bestemmelse af vertikal og horisontal udstrækning af aflejringer (inklusive

blødbundaflejringer, sandlinser, mv.) er der udført resistivitet-kortlægning med

MEP. Der blev benyttet en tæt elektrodeafstand på 2,5 m, således at de øvre lag

blev kortlagt i detaljer og indtrængningen samtidig nåede en dybde på ca. 50 meter.

Der blev udført 6 nye MEP linjer af ca. 0,5 km længde. De geofysiske undersøgel-

ser blev udført forud for borearbejdet for målretning heraf. Efter indsamling og

processering af de geofysiske data blev der således lavet en foreløbig tolkning, som

blev anvendt til støtte for detailplaceringen af de planlagte geotekniske og hydro-

geologiske boringer.

Som supplement til bestemmelse af sandlinsernes hydrauliske egenskaber, blev der

benyttet en logging-teknik kaldet Nucluear Magnetic Resonance Logging i udvalg-

te boringer. Med denne logging metode kan vandindhold måles direkte,og permabi-

litet samt transmissivitet kan estimeres. Hensigten var, sammen med prøvepump-

ningsforsøgene (se afsnit 4.3.2), at vurdere de hydrauliske egenskaber på steder

hvor boringer såvel som den geofysiske kortlægning viste tilstedeværelse af sand-

/gruslinser.



Efter afslutning af både geofysisk, geoteknisk og hydrogeologisk feltarbejde, blev

den nyindsamlede data samtolket med data fra den eksisterende geologiske model i

modelleringsprogrammet Rockworks. I modellen er der således inkluderet både

den nye og eksisterende MEP samt de nye og eksisterende boreprofiler. Tolkningen

er endvidere sammenholdt med de hydrauliske sammenhænge som resultatet af de

hydrogeologiske undersøgelser, og har dermed understøttet vurderingen af, om der

er (og ikke er) hydraulisk forbindelse mellem sandlinserne.

Den opdaterede geologiske 3D model er herefter benyttet til udformning af detalje-

ret tykkelseskort for blødbundsaflejringer i projektområdet, såvel som detaljerede

kotekort visende udbredelse og mægtighed af sandlinser mv. Et udvalg af disse

kort er vedlagt nærværende rapport. Fra modellen kan endvidere udtrækkes tvær-

snit og fladekort, således at de geologiske sammenhænge gennem området kan vi-

sualiseres, herunder således at konsekvenserne af forskellige placeringer og ud-

formninger af byggeriet i forhold til jordbundforhold og grundvand fremadrettet

kan belyses.

4.2 Geotekniske undersøgelser Der er i Fase 2 undersøgelserne udført 20 nye geotekniske boringer (G01-G20)

indenfor projektområdet. Placeringen af disse fremgår af Bilag A.2. Boringerne er

udført af Francks Geoteknik AS og er beskrevet i den geotekniske datarapport som

er vedlagt som Appendiks A. En detaljeret vurdering og evaluering af de geotekni-

ske undersøgelser, hvorunder i forhold det kommende byggeri og byggeproces er

desuden samlet i vedlagte Appendiks E, hvortil der generelt henvises.

De nye geotekniske fase 2- boringer er indledningsvist placeret i et net med en ind-

byrdes afstand af ca. 100 m. Inden udførelse er der efter gennemgang af de geofy-

siske resultater (MEP), foretaget en justering af boringernes placering, således at

boringerne så vidt muligt er placeret langs MEP-profilerne og kan benyttes til veri-

ficering af tolkede geologiske strukturer og laggrænser.

Boringerne er udført som kombinationsboringer, dvs. de udover at tilvejebringe

geotekniske og geologiske informationer også er udført således at de kan anvendes

til pejling af grundvandsstanden og til udtagning af vandprøver. Der er installeret

Ø63 mm pejlerør i de vandførende lag i boringerne, svarende til et filter i de øvre

tørv-/gytje-/siltaflejringer samt i de nedre sekundære magasiner i sand-/gruslinser.

Boringerne er afsluttet et stykke over terræn, således at grundvandet ikke løber ud

herfra, selvom grundvandstrykket står over terræn. Boringerne har således kunnet

indgå som pejleboringer under pumpeforsøgene til den nærmere detaljering af de

hydrologiske forhold, parametre og sammenhænge. I udvalgte boringer vil der des-

uden blive installeret trådløse dataloggere for vurdering af reference vandstande og

vandstandsvariationer.

Der findes i området 20 eksisterende geotekniske boringer med en dybde på ca. 10

m, hvoraf 7 er placeret indenfor projektområdet. I 6 ud af de 7 boringer er de vand-

førende sandlinselag truffet. De supplerende 20 nye geotekniske kombinationsbo-

ringer er ført lidt dybere, til ca. 15 m u.t., for at bestemme den vertikale udbredelse

af de trufne sand-/gruslinselag.


21

På baggrund af de geotekniske undersøgelser er de geotekniske forhold indenfor

projektområdet bestemt, og disse benyttet til vurdering af de geotekniske design-

muligheder i relation til byggeriet.

4.3 Hydrogeologiske undersøgelser Der er i fase 2 undersøgelserne udført 2 pumpeboringer, i hvilke der er udført læn-

gerevarende pumpeforsøg med konstant kapacitet. Pumpeforsøgene og tolkningen

af dem er udført for at bestemme sand-/gruslinsernes hydrauliske parametre, læka-

geforhold og eventuelle hydrologiske grænser. Den viden, der derved opnås om

grundvandsmagasinerne og de hydrogeologiske forhold, danner grundlag for det

videre arbejde med at designe byggeriet og projektere eventuelle anlæg for midler-

tidig eller permanent grundvandssænkning, infiltration mv., herunder vurdering af

anlæggenes mulige påvirkninger på omgivelserne. Desuden er undersøgelserne

udført for at tilvejebringe mere detaljeret viden lokalt, som kan bidrage i arbejdet

med projektering og optimering af konstruktioner og konstruktionsmetoder i for-

hold til de grundvandmæssige problemstillinger. En detaljeret beskrivelse og tolk-

ning af den hydrogeologiske undersøgelser er samlet i Appendiks F, hvortil der

generelt henvises.

4.3.1 Pumpeboringer Der er etableret to pumpeboringer af ca. 15 m dybde, udført som 10" foret tørrota-

tionsboringer. Boringerne er filtersat med Ø165 mm PVC rør, hvor der er fundet

vandførende lag af sand/grus. Boringerne er udført af GEO A/S og er beskrevet i

Appendiks B.

De to pumpeboringer er placeret hhv. syd- og nordligt, centralt i projektområdet,

som vist på Bilag A. De to boringer er således placeret i hver sin ende af det for-

ventede byggeareal, så der opnås den største datadækning for de fremtidige bygge-

gruber. Andre faktorer har dog også spillet ind for den endelige placering af de to

boringer. Baseret på den geofysiske kortlægning og de geotekniske boringer er der

valgt placering ud fra hvor den største sandmægtighed blev forventet. Desuden er

det ønsket at bore ned til sand/grus med forskellige vandføringsevner for at kunne

beskrive så meget af spektret af sand/grus typer i området som muligt. Ligeledes er

der taget hensyn til underlaget, da de tunge boremaskiner har svært ved at køre i

områder hvor vandspejlet står nær terræn.

For at undgå udlægning af køreplader, blev der i første omgang placeret boringer,

PU2 og PU1, nogle få metre fra den egentlig ønskede placering. Afstandene var

hhv. 25 m og 13 m fra de geotekniske boringer G05 og G14, i hvilke der var fundet

betydelige aflejringer af sand/grus. Grundet de komplekse geologiske forhold i om-

rådet resulterede dette dog i boringer, hvor der ikke blev fundet væsentlige vandfø-

rende sand-/grusaflejringer. Boringerne blev derfor sløjfet med bentonit, og de en-

delige pumpeboringer, PU2-A og PU1-A, blev boret klods op ad G05 og G14 efter

udlægning af køreplader.



Placeringen af boringerne ses af Bilag A og poreprofilerne er vist i Appendiks B.

4.3.2 Pumpeforsøg Pejlerørene i de nye geotekniske kombinationsboringer er indledningsvist blevet

renpumpet, og der er umiddelbart herefter udført en funktionstest i disse, ved at der

er målt vandspejl i boringen, tilført vand og derefter målt sænkning i filteret de føl-

gende 15 min.

I de to pumpeboringer er der først udført renblæsning og kapacitetstests. Herefter

er der udført 3-trins prøvepumpning med kontinuerlig pejling med datalogger i sel-

ve boringen. 3-trinstesten er udført for at bestemme pumpeydelsen under de efter-

følgende længerevarende prøvepumpninger med konstant kapacitet. 3-trins prøve-

pumpningerne er gennemgået og vurderet i Appendiks F.

Langtidsprøvepumpningerne af PU2-A og PU1-A er udført i én boring af gangen,

og havde en varighed af hhv. 3 og 7 dage, med en tilsvarende tilbagepejlingsperio-

de. Der blev under forsøgene målt vandstand i hhv. 13 og 8 filtre i observationsbo-

ringer (både øvre og nedre filter), kombineret med håndpejlinger og ydelsesmålin-

ger, samt måling af vandstanden i nærliggende vandhul, se Appendiks F. Under

forsøget i PU2-A er det oppumpede vand udledt til et regnvandsbassin mens vandet

fra forsøget i PU1-A blev udledt til en drængrøft via iltningstrappe, grundet risiko

for okkerudfældning. For detaljeret beskrivelse af prøvepumpningerne såvel som

dataprocessering og tolkning, henvises til Appendiks F.

Efter tolkning af dataserierne er den opnåede viden om sand-/gruslinsernes hydrau-

liske parametre, lækageforhold, indbyrdes hydrauliske sammenhænge og hydrolo-

giske barrierer samtolket med resultaterne fra de geofysiske og geotekniske under-

søgelser. Den samlede forståelse af områdets geologi og hydrogeologi har dannet

grundlag for opsætning og kalibrering af en lokal 3D grundvandsmodel for områ-

det, se afsnit 4.3.3.

Der er udført en synkronpejlerunde i alle filtre i boringerne indenfor projektområ-

det, og på baggrund heraf kan det vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem

de nedre og øvre magasiner i boringerne, og hvorvidt der er tale om opad eller ned-

adrettede gradienter. Denne indmåling af vandspejlet er endvidere anvendt som

kalibreringsgrundlag for den opstillede grundvandsmodel.

4.3.3 Grundvandsmodellering Den opstillede geologiske model er anvendt til definering af beregningslagene i en

lokal 3D grundvandsmodel for projektområdet. Samtidig er de fundne hydrauliske

parametre og sammenhænge indarbejdet i modellen, som i relevant omfang er kali-

breret i forhold til de målte vandstande og udførte prøvepumpninger.

Der er således opstillet en decideret lokal numerisk grundvandsmodel i modelle-

ringsprogrammet GMS MODFLOW, som fremadrettet kan anvendes til at køre

scenarier med forskellige byggemetoder og placeringer af byggeriet, nødvendige

foranstaltninger for grundvandshåndtering og kontrol mv. ,med henblik på vurde-


23

ring og teknisk-økonomisk optimering af disse. Herunder kan der med modellen

beregnes vandmængder, trykniveauer, trykaflastningssystem mv., samt effekten af

tiltag til begrænsning af sænkningsudbredelser.

4.4 Jord- og vandkvalitet Ved borearbejdet er der udtaget jordprøver af fyldlaget pr. 0,5 m, samt af de øver-

ste 0,2 m af de oprindelige aflejringer. Prøverne er analyseret for kulbrinter, PAH

(7 stk. MST) og 6 stk. udvalgte metaller. Jorden er klassificeret i henhold til Jord-

plan Sjælland. Analyseresultaterne kan dels anvendes i forbindelse med anmeldel-

sen af jorden, dels i forbindelse med budgetoverslag for byggeomkostningerne.

Analyseresultatet kan endvidere benyttes til vurdering af behovet for udtagelse af

yderligere vandprøver. Jordprøverne blev analyseret af analyselaboratoriet Euro-

fins, og kopi af analyserapporterne findes i Appendiks C.

Til vurdering af den forventede risiko for forureningsudbredelse fra den nærliggen-

de losseplads, er der indhentet eksisterende viden om lossepladsen. For vurdering

af grundvandsvandkvaliteten generelt, er der foretaget en vandkemisk vurdering af

oppumpet vand fra de to pumpeboringer. Vandprøverne blev udtaget ved afslutning

af de to 3-trins pumpeforsøg. Da der er tale om indledende undersøgelser, er analy-

serne indskrænket til at omfatte de parametre myndighederne (Hillerød Kommune)

stillede krav til i forbindelse med tilladelsen til midlertidig udledning under pumpe-

forsøgene. Resultatet af vandprøverne kan dog også anvendes når der i byggefasen

skal pumpes og eventuelt afledes grundvand til recipienten, alternativt reinfiltreres

eller afledes til kloak. Resultatet er endvidere relevant i forhold til vurdering af

eventuelt behov for rensning inden udledning/afledning, og samt generelt af hensyn

til senere ansøgninger til myndighederne Vandprøverne blev analyseret af analyse-

laboratoriet Milana, og kopi af analyserapporterne findes bagerst i Appendiks C.



5 Resultat af Fase 2 forundersøgelser I de følgende afsnit præsenteres kort resultatet af de geofysiske, geotekniske og

hydrogeologiske Fase 2 undersøgelser. For en detaljeret gennemgang henvises til

tolkningsnotater vedlagt som appendiks.

5.1 Geofysik De geofysiske Fase 2 undersøgelser omfatter, som beskrevet i afsnit 4.1, en GEM 2

fladekortlægning, 6 MEP profiler (i alt 3.2 km) samt NMR logs i 4 boringer. Place-

ringen af de geofysiske undersøgelser fremgår af Bilag A.3. Undersøgelserne er

foretaget i løbet af foråret og sommeren 2012. En detaljeret gennemgang af meto-

de, dataprocessering samt tolkning af de geofysiske data findes i Appendiks D.

GEM2 resultaterne, se Appendiks D, Bilag 2.1 og 2.2, indikerer, at der i den cen-

trale del af projektområdet, findes zoner med lav resistivitet (vist som høj ledning-

sevne i bilagene). Disse resultater stemmer overens med de geologiske feltobserva-

tioner af placeringen af de forskellige typer af blødbundsaflejringer, se Bilag D.1.

Områderne med lav resistivitet er områder, hvor der tolkes at være blødbund til

stede.

Med GEM 2 kortlægning er det kun muligt præcist at kortlægge den horisontale

udbredelse af lagene, og således ikke mægtigheden så detaljeret.

På MEP data er der foretaget en LCI inversion af data. Metoden giver et resistivi-

tetsprofil, men med anvendelse af de eksisterende boringer som startmodel. LCI

inversionen er mere tro i dybden. Denne model er anvendt i udformning og detalje-

ring af den geologiske model. LCI inversionsmodellen er præsenteret på Bilag B.1

til B.3.

MEP profilerne, se Bilag B.1 til B.3 og Appendiks D, viser generelt en tredeling af

aflejringerne.

De øverste par meter dækker over meget varierende aflejringer. Aflejringerne vari-

erer fra meget sandede/grusede aflejringer (resistiviteter på >500 Ohm-m) over

mere sandet moræneaflejringer (resistiviteter på 60-80 Ohm-m) til blødbundsaflej-


25

ringer (resistiviteter på 5-20 Ohm-m). Dette lag dækker typisk de øverste 1-2 meter

men i visse områder når aflejringerne ned til ca. 10 m u.t.

Et øvre sandet morænelag observeres i hele projektområdet til kote ca. +10 m.

Denne moræne kan bestemmes som værende sandet, grundet den relativt høje re-

sistivitet (60-80 ohm-m), og dette bekræftes af boringerne.

Indeholdt i den øvre sandede moræne er der kortlagt lokale zoner med høj resistivi-

tet (80-100 ohm-m), med varierende vertikal udbredelse (2-10 m). Sammenligning

med borelogs konfirmerer at disse lag/linser er sand-/ grusaflejringer. Disse er ho-

vedsageligt placeret i den centrale, samt nordlige og østlige del af projektområdet.

Fra kote +10 to ca. -10 m, er der kortlagt en mere leret moræneaflejring, med en

lavere resistivitet (40-60 ohm). Der er ikke udført boringer til så stor dybde at dette

kan bekræftes herved, men den generelt gode datakvalitet, samt sammenligning

med øverliggende høj-resistive moræneaflejringer (linser), støtter denne tolkning.

Der er således ikke indikation på betydelige dybereliggende sandlag i dette lag.

Fra kote ca. -10 m og nedefter ses et meget udbredt relativt højresistivt område (80-

100 Ohm-m) som tolkes som kalkaflejringer. Dette understøttes af omkringliggen-

de dybere boringer (DGU nr.: 193.2007, 193.459 og 193.142).

MEP undersøgelserne viser ikke et gennemgående lag af rene sand-/grus-

aflejringer oven på kalken. Der forventes således ikke at være et væsentligt overlej-

rende sand-/gruslag over kalken, men i stedet større mægtigheder af moræneaflej-

ringer.

GEM 2 og MEP er blandt andet brugt i forbindelse med planlægningen af fase 2

boringernes placering samt som direkte input til den geologiske model for området,

se afsnit 5.3.

NMR målingerne viser generelt meget højt vandindhold i de øverste meter af bo-

ringerne. Alle 4 NMR målinger er dog lavet i området, hvor der findes blødbunds-

aflejringer i de øvre jordlag. Resultaterne viser et mobilt vandindhold, og at grund-

vandsstrømningen generelt primært findes i de dybeste 1-2 m af boringerne. Dette

stemmer overens med, hvor de grovere sand-/grus-aflejringer er fundet i boringer-

ne. NMR loggingen viser desuden, at blødbundsaflejringerne indeholder store

mængder bundet vand, svarende til mere end 40 % af vandindholdet.

5.2 Geoteknik Den geotekniske Fase 2 forundersøgelse indeholder i alt 20 geotekniske boringer

der stort set alle er blevet udført til 15 m u.t.

For en detaljeret gennemgang af de geotekniske aspekter for området henvises til

Appendiks E. Nedenfor er kort beskrevet essensen af denne rapport.



5.2.1 Funderingsniveau og styrkeparameter Generelt for området findes der en sammenhængende højderyg indeholdende bo-

ringerne G01, G02, G04 og G09, se placering på Bilag A.2, hvor der træffes faste

glaciale aflejringer mindre end 0,5 m u.t. (svarende til kote +23 m á +24 m). I den

resterende del af området træffes de fastere aflejringer overvejende mellem 2,5 og

4,5 m u.t. (svarende til kote +16,5m á 21 m). Lokalt er der områder ved de nuvæ-

rende vandhuller og blødbundsområder, hvor de fastere aflejringer først træffes

mellem 5 og 6 m u.t. (svarende til kote +13m á +17m).

De fastere aflejringer er karakteriseret ved en udrænet forskydningsstyrke på:

cv = 150 kN/m2

Vælges det, at fundere i aflejringer med lavere styrkeparametre svarende til:

cv = 80 kN/m2

reduceres funderingsdybde til mellem 1,5 og 2,5 m u.t. (kote +19 m á +22 m). Ved

de konstaterede vandhuller og blødbundsområder ligger funderingsniveauet mel-

lem 3,5 og 6 m u.t. (kote +13 m á +19 m), dog kun med de lavere styrkeparametre.

Lokalt er der observeret områder hvor styrkeparameter i de glaciale aflejringer er

markant lavere end de omkringliggende aflejringer. Dette er særligt ved boring B12

og B14.

5.2.2 Grundvand I alle de udførte boringer er der monteret pejlerør til registrering af grundvands-

standen i området. På grundlag af en synkronpejlerunde i alle til rådighed værende

pejlerør foretaget ultimo august 2012, er der udarbejdet et potentialekort, der viser

grundvandspotentialet i sandlinserne ca. 5-15 m u.t. Kortet er vedlagt som Bilag F.

Generelt ligger grundvandsspejlet mellem 0 og 2 m u.t., lokalt er der registreret

ægte artesisk vandspejl (boring G20). Hvor terrænet ligger lavest i den nordlige og

østlige del af området ligger grundvandsspejlet tættest på terræn. I våde perioder af

året må det forventes, at de lavest liggende dele af området har grundvandsspejl

stående i eller stedvist over terræn.

Som nævnt i Fase 1 rapporten /1/, kan der ved ekstreme regnskyl, hvor eksisteren-

de afvandingssystemer ikke kan klare at afvande området, i værste tilfælde opstå

risiko for at overfladevandevandet helt lokalt kan stige så højt som til omkring kote

+22 m, på grund af for ringe kapacitet i afvandingssystemet fra Salpetermosen.

Denne vurdering er som tidligere nævnt udelukket baseret på en topografisk be-

tragtning af arealet, og at arealet ikke bliver afvandet.

Området må, som det foreligger nu med de eksisterende afløbssystemer, i bygge-

teknisk henseende, anses for generelt vandlidende.


27

5.3 Geologisk modellering På grund af de meget varierende aflejringer der blev konstateret, bl.a. under bore-

arbejdet i Fase 1, blev det besluttet at opstille en geologisk 3D model for området.

Med baggrund i de i Fase 2 udførte boringer, geofysiske forundersøgelser samt in-

formation fra en direkte geologisk feltobservation er der foretaget en opdatering af

den geologiske model, således at denne sammenfatter alle tilgængelige data. Mo-

dellen dækker særligt området mellem kote +25 m og +10 m.

5.3.1 Geologisk modellering Data og informationer fra den i Fase 1 opstillede geologiske 3D model blev kon-

verteret til en numerisk lithologisk 3D voxel model for undersøgelsesområdet i

programmet Rockworks. Dette skyldes at Rockworks er bedre egent til modellering

af den komplekse geologi der er blevet kortlagt i området, end den oprindeligt

valgte modelkode.

Forud for modelleringen er der foretaget en geologisk tolkning af de indsamlede

MEP profiler sammenholdt med GEM 2 fladekortlægningen og de geologiske felt-

observationer. Tolkningen af MEP data er både foretaget på de normale MEP in-

versionsmodeller samt på LCI inversionsmodellerne.

Den lithologiske voxel model er en numerisk modellering af geologiske data. Mo-

dellen tager udgangspunkt i de eksisterende data og interpolerer manglende data-

punkter derfra. Tolkningspunkter fra boringer er vægtet højere end tolkningspunk-

ter fra den geologiske MEP tolkning. Datagrundlaget for modelleringen fremgår af

bilag C.6 som viser de geotekniske boringer samt støtte punkter (pseudo boringer)

fra MEP tolkningen.

Modelleringen er foretaget med en spatial afstand på 4 meter i X,Y retningen og en

vertikal opløsning på 0,2 meter. Modelleringen er foretaget med Lithoblending op-

tion og skåret af i toppen af et DTM grid (bilag A.1).

Da modelleringen er en interpolation og datatætheden varierer, falder modellens

validitet med afstanden fra et datapunkt. Usikkerheden er mindst nær boringer og

lidt højere tæt ved MEP tolkningspunkterne. Det kan konstateres at geologien i om-

rådet er, endog meget varierende selv over meget korte afstande. Der vil derfor fo-

rekomme steder hvor modellen afviger fra virkeligheden.

Modellen ligger til grund for blødbundstykkelse og -bundkote kort, for de geologi-

ske 2D profiler og kote snit, samt den opdaterede konceptuelle model for området.

5.3.2 Blødbundskortlægning Resultatet af Fase 2 kortlægningen af blødbundsaflejringerne ses i Bilag D.1 til

D.3. Af den horisontale udbredelse som kan konstateres ved feltobservationer, Bi-

lag D.1 ses det, at der eksisterer blødbundsaflejringer i andre områder end de aflej-

ringsudbredelser der er fundet med de geofysiske undersøgelsesmetoder. Den



manglende identifikation af disse områder skyldes primært at blødbundsaflejrin-

gerne i disse områder er tørre og derfor ikke optræder som en god elektrisk leder.

Mægtigheden af blødbundsaflejringerne er præsenteret på bilag D.3 og det ses at

den modellerede mægtighed er langt større i den østlige del af projektområdet hvor

den samlede tykkelse i områder er op til 6-10 m. Tykkelsen varierer dog meget.

Tykkelsen af de tørre blødbundsaflejringer som ikke er identificeret af GEM 2/

MEP kortlægningen er ukendt. Dog er der ikke konstateret blødbundsaflejringer af

nævneværdig tykkelse i boringer indenfor områder hvor der muligvis er tørre blød-

bundsaflejringer.

5.3.3 Geologiske 2D profiler Fra den geologiske 3D model er der udtrukket profiler langs med MEP kortlæg-

ningslinjerne, samt profiler hvor de udførte pumpeforsøg indikerer en hydraulisk

kontakt. Desuden er der udtrukket profiler således at projektområdet er dækket.

Placeringen af disse profiler fremgår af bilag C.1. Profilsnit er præsenteret på bilag

C.2 til C.5. Profilerne viser den modellerede geologi ned til kote +5 m. Også vist

på profilerne, er de geotekniske boringer samt deres filtersætning.

Profilerne viser at aflejringerne indenfor projektområdet, overvejende består af mo-

ræneler med sandlegemer. Disse sandlegemer har en større eller mindre udstræk-

ning, men danner ikke et reelt sammenhængende udbredt sandlag. Sandlagene på

profil HS_lith_08 og HS_Lith_09 (bilag C.4) og sandlaget på profil

HS_Lith_10(bilag C.5) er de sandlag der er identificeret med størst udbredelse.

Sandlaget på HS_lith_08 og HS_Lith_09 ser ud til at have kontakt med terræn. Der

er ikke konstateret noget sandlegeme med kontakt til dybereliggende sandmagasi-

ner, og fase 2 data indikerer da også at der er begrænset risiko for, at større dybere-

liggende sandlag af betydning for byggeriet findes indenfor projektområdet.

Blødbundsaflejringerne dominerer de dele af profilerne som dækker den østlige del

af projektområdet og varierer i tykkelse og udbredelse. Der er konstateret tykkelser

af blødbundsaflejringerne på op mod 10 m (bilag C.2, profil HS01).

5.3.4 Geologiske kotesnit Fra den geologiske 3D model er der ligeledes udtrukket vandrette fladesnit med 1

m interval fra kote +25 m til kote +10 m indenfor projektområdet. På kotesnittene

er der ligeledes plottet de geotekniske boringer samt placering af "pseudo-

boringer" fra MEP tolkningen. Afstanden til et støttepunkt er afgørende for model-

lens usikkerhed. Kotesnittene er præsenteret på Bilag E.1 til E.4.

Kotesnittene viser den udbredte tilstedeværelse af moræneler og de irregulære sand

legemer. De øverste kotesnit er præget af tilstedeværelsen af blødbundsaflejringer

specielt i den østlige del af området. Udbredte områder med blødbundsaflejringer

er ikke konstateret under kote +16 m og der er ingen blødbundsaflejringer konstate-

ret under kote +13 m.


29

Fra kote +25 til kote +17 m optræder de sandede aflejringer som spredte isolerede

legemer og fra kote +13 til kote +10 udgør de sandede aflejringer et mindre men

dog sammenhængende lag. Laget strækker sig fra NV til SØ. Bunden af laget er

ikke nået i kote +10 og det er ukendt om laget her er i hydraulisk kontakt med dy-

bere liggende lag, f.eks., via sprækker i den underliggende moræneler.

5.3.5 Konceptuel geologi På baggrund af den udarbejdede model er den konceptuelle geologiske model for

lokalt området opdateret (Figur 3-1). I modellen er de tidligere tolkede gennemgå-

ende sandede lag reduceret, og modellen viser i stedet at kalken(L4) lokalt primært

overlejres af et morænelers lag (L3) og et morænelers lag (L2) med sand legemer.

Blødbundsaflejringerne (L1) udfylder de lavt liggende dele af laget L2.

Figur 3 Konceptuel geologisk model for projektområdet .

Tolkningen af top L4 samt L3 kommer fra de tolkede MEP profiler (se appendiks

D). Toppen af kalken fremstår på disse som relativt flad, dog er der indikationer på

mindre nedskæringer. Inhomogeniteten af de øvre lag forstyrrer dog inversionen og

MEP modellen er behæftet med en del usikkerhed i dybden. Laget L3 er i den kon-

ceptuelle geologiske model angivet til moræneler. Det er dog ikke muligt at skelne

på MEP modellerne mellem en sandet moræneler og en stærkt leret morænesand,

hvorfor det ikke kan udelukkes at der kan være hydraulisk kontakt til kalken lokalt



indenfor projektområdet enten via sandet moræneler eller via sprækker i morænele-

ret.

5.4 Hydrogeologi

5.4.1 Resultat af pumpeforsøg Ved etableringen af de geotekniske observationsboringer og pumpeboringerne,

blev der truffet meget varierende jordlag i projektområdet, og stedvis med betyde-

lige variationer over korte afstande. Der blev således fundet udelukkende moræne-

ler i boringer kun ca. 20 m fra boringer med mægtige grusaflejringer.

Svarende hertil er der ved de to prøvepumpninger med konstant kapacitet ikke ob-

serveret en direkte sammenhæng mellem afstanden fra en observationsboring til

pumpeboringen og den observerede påvirkning af vandspejlet i observationsborin-

gen. Resultaterne af de to prøvepumpningsforsøg viser således, at der ikke er tale

om et sammenhængende gruslag, men om større og mindre sand- eller gruslege-

mer, som indbyrdes har ingen, begrænset eller stedvis god hydraulisk kontakt. Sær-

ligt i den nordlige del af projektområdet hvor pumpeforsøget i PU1-A er udført, er

der observeret en ringe grad af hydraulisk sammenhæng mellem de filtersatte sand-

/grusmagasiner.

Resultaterne fra pumpeforsøgene tyder det på at transmissiviteten (T-værdien) af

magasinet lige omkring pumpeboring PU2-A ligger omkring 3,0·10-4

m2/s, mens

transmissiviteten ligger lidt højere i magasinet omkring PU1-A, på omtrent 5,5-

6,0·10-4

m2/s.

Virkningsgraden der beregnes for PU1-A er på kun ca. 33 % sammenlignet med 90

% i PU2-A. Usikkerheden på resultaterne fra PU1-A er større end på resultaterne

fra PU2-A fordi der er pumpet med en lavere ydelse (3 m3/t) under forsøget på

PU1-A..

De tolkede T-værdier er lave i forhold til, at der pumpes fra sand-/grus-magasiner.

Dette kan tyde på, at sand-/gruslegemerne indeholder fint materiale, som reducerer

vandføringsevnen i legemerne.

Pumpeforsøget i PU2-A viser, at pumpeboringen PU2-A og observationsboringen

G10-1 er filtersat i sand- og gruslag, med en god indbyrdes forbindelse, muligvis et

sammenhængende magasin, der strækker sig fra PU2-A mod nordvest. Dette (eller

disse) lag er, i hvert fald delvist, hydraulisk afgrænset fra observationsboring G06-

1, og ligeledes afgrænset mod syd og øst, da der ikke observeres væsentlige sænk-

ninger i G03-1 og G07-1.

Pumpeforsøget i PU1-A indikerer, at der er en begrænset hydraulisk kontakt mel-

lem pumpeboringen PU1-A og observationsboringen G13-1, og muligvis en for-

bindelse til G19-1 og G15-1, omend den er meget begrænset.


31

På baggrund af de foreliggende data konkluderes det, at der ikke findes et større

sammenhængende grundvandsmagasin i de jordlag, som har været omfattet af prø-

vepumpningerne. Aflejringerne er inhomogene, og med sådanne reservoirforhold

kan der ikke fastlægges en repræsentativ T-værdi for hele projektområdets sand-

/grusaflejringer. De udførte pumpeforsøg tyder på, at der overvejende er tale om T-

værdier for de enkelte sandlinser i intervallet mellem 3,0 til 6,0·10-4

m2/s, men det

må ventes at der kan være betydelige variationer i sand- og gruslagenes T-værdier

inden for området, herunder også større og mindre T-værdier.

5.4.2 Grundvandsmodellering Den geologiske model er indarbejdet i en grundvandsmodel med 19 beregningslag.

De hydrauliske parametre, der blev fundet ved tolkning af de to pumpeforsøg, er

anvendt som parametre i områder hvor der er tolket sandlegemer. Resultatet af

NMR loggen der viste, at en stor andel af vandindholdet i blødbundsaflejringerne

er bundet, blev anvendt til bestemmelse af de hydrauliske parametre af blødbunds-

forekomsterne. I de resterende geologiske forekomster, er der anvendt erfarings-

værdier for de hydrauliske parametre. Modellen er i relevant omfang kalibreret i

forhold til de målte vandstande og udførte prøvepumpninger.

Den opstillede model vil fremadrettet kunne anvendes til at køre scenarier med for-

skellige byggemetoder, foranstaltninger for grundvandshåndtering og kontrol mv.

når bygningskonstruktionerne er blevet mere konkretiseret.

Der er indledningsvist kørt 2 scenarier, til vurdering af størrelsesorden af de, med

det nuværende geologiske vidensniveau, forventede vandmængder:

› Scenarie 1: Drænet løsning med udgravning til kældre i et plan (45.000 m2,

byggegrube på 210 x 210 m), med bund ca. 5 m u.t., svarende til kote +17 m.

› Scenarie 2: Drænet løsning med udgravning til kældre i et plan (45.000 m2,

byggegrube på 210 x 210 m), med bund ca. 5 m u.t., svarende til kote +17 m,

men med afskærende vægge til kote +17 m omkring byggegruben.

Modelområde og grid, samt den modelerede kælderkonstruktion ses i Figur 4.

Grundvandssænkning til de ovenstående niveauer med de anvendte metoder, resul-

terer i relativt små vandmængder, pga. den lave permeabilitet i de geologiske aflej-

ringer, både når der arbejdes med og uden afskærende vægge.

Det skal understreges, at der næppe bliver tale om én stor, men nærmere flere små

byggegruber ved etablering af kælder, samt at de detaljerede geotekniske undersø-

gelser for de enkelte bygningsdele, i designfasen vil bidrage til en detaljering af de

geologiske forhold i modellen, og dermed øge sikkerheden på beregningerne. Hvis

der findes større mere vandførende sand-/gruslinser, vil vandmængden således sti-

ge.



Figur 4 Modelområde med grid (grå), samt den modellerede kælderkonstruktion (pink).

5.5 Miljømæssige forhold

5.5.1 Jordkvalitet Analyseresultaterne fra jordprøverne fra de geotekniske boringer er listet i Bilag G,

hvor jordprøverne også er klassificeret i henhold til Jordplan Sjælland. Kopi af ana-

lyserapporterne er placeret i Appendiks F. Det bemærkes at alle prøverne er navn-

givet med "B", men at der er tale om prøver fra de geotekniske boringer, og navn-

givelsen burde være "G". Placeringen af boringerne fremgår af Bilag A

Detektionsgrænsen for totalkulbrinter og PAH'er er i en del prøver forhøjet på

grund af lavt tørstofindhold i prøverne. Ved undersøgelsen er der påvist forhø-

jet indhold af cadmium svarende til klasse 2 eller 3 i 6 af prøverne (B3, B5, B6,

B7, B12 og B16), alle beliggende i projektområdets sydøstlige del, med undtagelse

af B16. Disse prøver bestod alle af tørv. Kilden til det forhøjede indhold af cadmi-

um skyldes sandsynligvis en naturlig opkoncentration i tørvemosen. Det bemærkes

at jorden er mindre påvirket af den til tider tunge trafik på Overdrevsvejen end for-

ventet.

I prøven B16 er der fundet indhold af uidentificerede komponenter med et koge-

punktsinterval mellem 270o og 490

oC. På baggrund af den udførte analyse er det


33

ikke muligt at afgøre om kulbrinterne stammer fra mineralolie, eller de er af vege-

tabilsk oprindelse.

Generelt set, så forventes det ud fra de indledende analyser, at den jord der bort-

graves i anlægsfasen, hovedsageligt vil kunne bortskaffes som ren jord. Det be-

mærkes endvidere, at det faktum at fyldlaget i projektområdet har en lille mægtig-

hed gør, at udgifterne til bortskaffelse af jord vil være begrænset. Dette skyldes, at

myndighederne stiller krav om en analyse per. 30 ton fyldjord, hvorimod der for-

mentlig kun vil blive stillet krav om en analyse per. ca. 500 ton når det er de intakte

aflejringer der bortgraves.

5.5.2 Vandkvalitet Analyseresultaterne af de vandprøver der blev udtaget fra pumpeboringerne og

drængrøften fremgår af Tabel 5-1. Placeringen af boringerne er vist i Bilag A.

Vandprøverne blev analyseret af analyselaboratoriet Milana, og kopi af analyse-

rapporterne er vedlagt bagerst i appendiks C.

Tabel 5-1 Målte koncentrationer af udvalgte stoffer i vandet fra de to pumpeboringer

PU1-A og PU2-A, samt fra drængrøften til hvilken der blev udledt oppumpet

grundvand under pumpeforsøget i PU1-A.."-" angiver at der ikke er analyseret

for den pågældende parameter.

Parameter PU1A PU2A Drængrøft

pH 7,4 7,8 n/a

Ammonium 2,0 mg/l 1,7 mg/l 0,4 mg/l

Jern 9,6 mg/l 3,2 mg/l -

Jern, opløst 9,0 mg/l 3,1 mg/l -

Chlorid 27 mg/l 24 mg/l 62 mg/l

Total-N 2,4 mg/l 1,5 mg/l -

Sulfat 42 mg/l <0,3 mg/l 22 mg/l

Oxygen opløst <0,2 mg/l 0,3 mg/l -

Suspend. stoffer 38 mg/l 16 mg/l -

Bundfældige stoffer (2 t) <0,1 ml/l <0,1 ml/l -

Phenoler Ej påvist Ej påvist Ej påvist

Der ses en naturlig pH-værdi for begge boringer. I begge boringer ses et relativt

højt indhold af jern hvilket kan forårsage okkerudfældning ved udledning. Ligele-

des er iltniveauet lavt og grundvandet kan derfor karakteriseres, som reduceret. På

baggrund heraf, blev det oppumpede grundvand under pumpeforsøget i PU1-A,

efter aftale med Hillerød Kommune, udledt via iltningstrappe.

Ved op- og udpumpning i forbindelse med grundvandssænkning og tørholdelse i

anlægsperioden kan det således forventes, at der vil forekomme oxidation af jern

og ammonium med dannelse af okker og nitrat til følge. Dette problem bør adresse-

res i forhold til eventuelle ansøgninger til myndighederne om tilladelse til udled-

ning. Og det må forventes at myndighederne som minimum vil stille krav om ud-

ledning via iltningstrappe.



Der er ikke fundet koncentrationer af phenoler i de tre vandprøver, hvilket indike-

rer, at der ikke sker en lækage fra den nærliggende losseplads. Der er dog fundet

relativt høje koncentrationer af chlorid i drængrøften, hvilket kan betyde at denne

har forbindelse til lossepladsen.


35

6 Overordnet vurdering af byggetekniske muligheder i området

Ud fra den udførte indledende i Fase 1 og den efterfølgende supplerende geotekni-

ske, hydrogeologiske og miljøtekniske undersøgelser i Fase 2 har der tegnet sig et

mere nuanceret billede af jordbunds- og grundvandsforholdene på den del af Far-

verholm Mark, hvor det nye Hospital Nordsjælland ønskes opført. Der henvises

generelt til Appendiks E, hvor de geotekniske og funderingsmæssige aspekter er

detaljeret redegjort for.

6.1 Placering af byggeri Området kan for en direkte fundering groft sagt inddeles i 3 delområder, velegnet,

betinget egnet og mindre egnet/uegnet.

Den velegnede del af området er beliggende på en nordvest/syd øst gående højde-

ryg. Området er kendetegnet ved at faste glaciale aflejringer træffes fra ca. 0,5 me-

ter under terræn. Området er markeret med rødt på Figur 5.

Den betinget egnede del af området er beliggende centralt i området. Området er

kendetegnet ved at de fastere aflejringer træffes mellem 2 m og 4 m under terræn

Området er markeret med blåt i Figur 5. I dette område kan det forventes at en di-

rekte fundering generelt kan gennemføres, idet dog dybere fundering /fundering på

gruspude kan vise sig nødvendigt i delområder heraf.

Den mindre egnede/uegnede del af området er beliggende i den nordlige og østlige

del af områder. Området er kendetegnet ved større mægtigheder af ikke funde-

ringsegnede svage postglaciale aflejringer og grundvandspejlet stort set i terræn.

Områder er markeret med gult.



Figur 5 Oversigt over delområder med velegnede (rød), betinget egnede (blå)og mindre

egnede/uegnede (gul) direkte funderingsforhold. Sorte prikker angiver place-

ring af boringer.

På baggrund af de foreliggende undersøgelsesresultater anbefales det, at byggeriet

ud fra funderingstekniske aspekter placeres indenfor de med rødt og blåt skravere-

de arealer på Figur 5.

Hvor området er skraveret med blåt vil det være hensigtsmæssigt at etablere kældre

under byggeriet da de fastere aflejringer først træffes mellem 2 m - 4 m under ter-

ræn. Det med rødt skraverede område kan forventes egnet for både byggeri med

kælder og kælderløst byggeri.

6.2 Byggemetode Med de konstaterede jordbunds og grundvandsforhold vurderes det generelt muligt

at udføre det ønskede byggeri med frie udgravninger. Lokalt kan det dog blive

nødvendigt med etablering af indfatningsvægge, eksempelvis på grund af pladsfor-

hold eller nærtliggende vandmættede blødbundsområder.


37

Det skønnes, at tørholdelse af de fleste udgravninger vil kunne ske ved en relativt

begrænset bortledning af grundvand. Med de inhomogene forhold, der er konstate-

ret i de øvre jordlag, må man imidlertid være forberedt på, at der kan forekomme

betydeligt større tilstrømning af grundvand enkelte steder lokalt. Helt tilsvarende

vil det gælde for eventuelle permanente drænforanstaltninger, at vandmængderne

typisk vil være beskedne, men at de stedvis kan være væsentligt større.

I en del tilfælde vil bortledningen af grundvand kunne ske uden uheldige påvirk-

ninger af vådområderne i og nær ved området, men der kan også forekomme til-

fælde, hvor bortledningen ikke kan accepteres ud fra miljø- og naturmæssige vur-

deringer. Det skønnes, at det, med de inhomogene jordlagsforhold i området, næp-

pe vil være praktisk at gennemføre re-infiltration i større omfang, da det simpelthen

ikke vil være muligt at træffe de rette sandlag at infiltrere i. Det må i stedet overve-

jes, hvis stedvist nødvendigt i bygggefasen, at udlede det oppumpede vand (efter

passende rensning) i de pågældende vådområder.

6.2.1 Drænet løsning kontra opdriftsikrede kældre For byggeriet må det som helhed anses, på basis af de udførte undersøgelser, for en

muligt teknisk løsning, at der kan etableres permanente drænsystemer til en generel

afdræning af det bebyggede område, herunder befæstede områder samt egentlige

konstruktioner.

Det vurderes således teknisk muligt at tørholde kældrene ved hjælp af lodrette dræn

ned langs kældervæggene, kombineret med tæppedræn under kældergulvet og om-

fangsdræn. Sådanne løsninger forudsætter dog, at der fra myndighedernes side gi-

ves accept af, at der for området generelt sker tørholdelse ved hjælp af permanente

afdræningforanstaltninger (se nedenfor)

En sådan permanent drænet løsning vil ofte være billigere end at der udføres op-

driftssikrede kælderkonstruktioner, men kræver til gengæld, at der af sikkerheds-

mæssige grunde til stadighed skal udføres drift-og vedligeholde at disse systemer.

Det skal tillige understreges at der kan være nogle miljømæssige hensyn, som gør

at en sådan drænet løsning findes mindre attraktiv. Ligeledes skal det tænkes ind

rent sikkerhedsmæssigt, at vandet ved ekstreme regnskyl, som nævnt kan stå op i

kote +22 m med de nuværende terrænforhold. I sådanne ekstreme tilfælde kan det

næppe forventes at drænsystemerne virker efter hensigten.

En sådan permanent drænet løsning af vil med de konstaterede bund- og vand-

spejlsforhold muligvis kunne gennemføres med begrænset indvirkning på bidraget

til den primære grundvandsdannelse i området og uden væsentlig indvirkning på

vandspejlet i de egentlige vådområder (eksempelvis Salpetermosen). Det er derfor

umiddelbart næppe nogle væsentlige miljø- og naturmæssige gener mod en sådan

permanent drænet løsning, men snarere nogle risiko-elementer, som nævnt ovenfor.

Det skal dog understreges, at såfremt der i forbindelse med detaljering af byggeriet

arbejdes videre med muligheden for en drænet løsning, er det vigtigt at de lokale



naturmæssige forhold inddrages heri, ligesom der skal ske en nærmere afklaring

med myndighederne mht. om de vil tillade en sådan løsning.

Alternativet til en generel afdræning af byggeområdet, i form af etablering af hævet

byggeri, generelle terrænhævninger og etablering af vandtrykssikrede kælderkon-

struktioner, vil have nogle økonomiske konsekvenser, idet sådanne løsninger nor-

malt er dyrere i etablering, men billige i drift.

Såfremt kælderløsningen bliver en vandtæt kælderkonstruktion uden dræning skal

kælderen sikres mod opdrift. Opdriften kan sikres ved bygningens egenvægt

og/eller jordankre.

Ved beregning af opdriften på bygningen skal der regnes med højeste muligt vand-

spejl hvilke for dette område vil svare til et grundvandsspejl i terræn. Alternativt

kan grundvandsspejlet fikseres med et omfangsdræn omkring kældrene eksempel-

vis en meter under terræn, hvor ved en yderligere fordyrende opdriftsikring eventu-

elt undgås.

6.2.2 Funderingsprincipper og midlertidig tørholdelse For området vurderes det muligt, med de konstaterede jordbunds og grundvands-

forhold, at fundere et byggeri med kældre ved en direkte fundering i størstedelen af

området.

Hvor der er truffet meget stor dybde til de bæredygtige aflejringer vil, for byggeri,

både med eller uden kældre, en gruspudefundering eller en pælefundering kunne

komme på tale. Sådanne områder bør derfor ud fra funderingsmæssige forhold

undgås i størst muligt omfang.

Ved etablering af kælderkonstruktioner, vil der skulle foretages en midlertidig tør-

holdelse under byggefasen. Med de konstaterede jordbunds- og grundvandsforhold

vurderes det, at hvor der i de udførte boringer er truffet ler kan funderingsarbejdet i

anlægsfasen udføres uden væsentlige grundvandsproblemer. Eventuelt tilløbende

grundvand kan forventes fjernet ved simpel lænsepumpning og/eller sugespidser.

Det vurderes således muligt at tørholde dele af byggegruberne afhængig af den lo-

kale placering, ved udgravning til et kælderniveau, med drænrender langs foden af

udgravningen og lokale pumpesumpe til bortledning af tilløbende vand.

Lokalt kan det dog være nødvendigt at etablere sugespidsanlæg til tørlægning af

lokale sandlinser i forbindelse med udgravningsarbejdet eller ved lokale dybere

udgravninger.

Hvor der i de udførte boringer træffes sand- eller grusaflejringer er det nødvendigt

at etablere en midlertidig grundvandssænkning forventelig ved hjælp af sugespid-

ser, evt suppleret enkelte steder med pumpeboringer.


39

Det skal sikres at der ikke opstår risiko for bundbrud, ved at vandtrykket styres og

kontrolleres ned til kritisk dybde. Det kan ske ved at der etableres grædebrønde

indenfor byggegruben til denne dybde.

6.2.3 Udgravning af byggegrube for kældre Ved udgravning til byggegrube for etablering af kældre kan det, med de konstate-

rede jordbundsforhold, forventes at byggegruben primært kan udgraves med frie

skråninger. Begrænsede pladsforhold kan dog nødvendiggøre etablering af afstiv-

ning i form af spuns eller tilsvarende. Der kan desuden være ønsker om at afskære

vandindtrængning, forurening eller blødbundsområder for en byggegrube, hvilket

kan betyde at der stedvist, f.eks. i områder nær mosen, sættes spunsvægge af hen-

syn hertil. Se nærmere vurdering heraf i Appendiks E.

6.2.4 Befæstede pladser og veje Pladser og befæstede arealer kan generelt opbygges efter afrømning af den øvre

muld og vækstlag samt blødbundsaflejring i mindre mægtigheder. Der kan også

være behov for permanente drænforanstaltninger under de befæstede arealer for at

sikre deres bæreevne.

I projektet er der lagt op til at der skal etableres ca. 3.500 parkeringspladser sva-

rende til ca. 9.000 m2.

Ved etablering af parkeringsplader og befæstede arealer skal muld, vækstlag og

stærkt sætningsgivende aflejringer afrømmes for at kunne opbygge en sætnings fri

belægning. Niveauet for afrømningsniveauet, AFRN, er angivet i Appendiks E ta-

bel 3, afsnit 6 Funderingsforhold. På vedlagt bilag 3 er AFRN indtegnet som ni-

veaukurve.

Det må forventes at opbygningen til de befæstede arealer skal drænes ca. 1 meter

under overside belægning for at sikre en bæredygtig opbygning, der ikke sporkøres

eller udsættes for frosthævninger.



7 Anbefalinger til følgende faser

7.1 Vandstandsmonitering Det er af stor relevans at registrere nuværende "upåvirkede" grundvandstande og

vandstadsvariationer for at skabe et referencegrundlag i forhold til monitering af

påvirkninger under byggefasen. Der vil således ofte blive stillet krav til omfanget

af påvirkninger på omgivelserne i forbindelse med grundvandssænkning eller dræ-

ning. Vandstandsdata har desuden stor betydning for fastlæggelse af designkriterier

for byggeriet, ligesom de kan benyttes under byggeprocessen som kontrol samt til

efterfølgende at dokumentere, at byggeriet ikke ændre væsentligt på de hydrauliske

forhold i området. Byggeriet kan virke som en permanent hydraulisk barriere og

dermed påvirke nærtliggende vådområder, hvilket skal søges undgået i forbindelse

med design af byggeriet.

Der opsættes derfor p.t. dataloggere i enkelte af de nye boringer, samt i nærtliggen-

de vandhul. Der foretages programmering og installation af dataloggerne, og der

udføres i det kommende år (2012/2013) 4 manuelle pejlerunder. Moniteringen er

foreløbig berammet til at vare 1 år, men det anbefales at moniteringen fortsættes

således at der foregår monitering også under anlægsfasen. Der anvendes trådløse

dataloggere, således at data vises på en webside tilgængelig for alle projektets par-

ter.

7.2 Modellering af byggescenarier Som et værktøj i vurderingen af arkitekternes indkomne forslag til byggeriet, anbe-

fales det at den opstillede grundvandsmodel anvendes. Der kan køres nogle scena-

rier med de indkomne forslag til bygningsplacering, funderingsdybder, forslag til

kælderplaceringer mv., således at det tidligt i forløbet overordnet vurderes hvilke

vandmængder, sænkningsudbredelser, tiltag til infiltration mv. der skal gøres for at

udføre det foreslåede byggeri.

Ligeledes kan den geologiske model anvendes til beregning af hvor store jord-

mængder der vil skulle graves af i forbindelse med de forskellige forslag til bygge-

riet, herunder hvor store mængder blødbundsaflejringer. Den kan også benyttes til


41

at udtrække fladekort og tværsnit gennem modellen, der hvor arkitekterne foreslår

at placere byggeri, og herved visualisere mulighederne herfor.

7.3 Miljøpåvirkninger, afvanding og eventuelt permanent dræning

I forbindelse med de indkomne forslag til byggeriet, bør det vurderes for de for-

skellige forslag, hvilke miljøpåvirkninger der kan forventes når store arealer befæ-

stes og der ændres på afvandingen af området.

Det understreges tillige, at såfremt der i forbindelse med detaljering af byggeriet

arbejdes videre med muligheden for en drænet løsning, er det vigtigt at de lokale

naturmæssige forhold inddrages mere detaljeret heri, ligesom der skal ske en nær-

mere afklaring med myndighederne mht. om de overhovedet vil tillade en sådan

løsning. Det anbefales at der tidligt i forløbet indledes en dialog med myndighe-

derne herom.

7.4 Detailkortlægning Når placeringen af det endelige byggeri er fastlagt bør der udføres supplerende

geoteknisk boringer i et sådan omfang at DS/EC7-Geoteknik er opfyldt.

Den nuværende undersøges har en afstand mellem de udført boringer på ca. 100 m.

I henhold til DS/EC 7 bør den indbyrdes afstand mellem boringer ikke overstige 40

med ensartede jordbundsforhold. Med de konstaterede meget vekslende jordbund-

forhold anbefales det at den indbyrdes afstand mellem boringerne ikke overstiger

30-35 m.

Der er observeret meget stor dybde til de bæredygtige aflejringer, OSBL og OSFL,

omkring boring G07, B14 og B12. Udbredelsen af disse områder børe afgrænses i

forbindelse med detailundersøgelsen. Specielt omkring boring B12 da den er pla-

ceret midt i det forventede byggefelt.

I forbindelse med detailkortlægningen når det endelige udformning af byggeriet er

fastsat, anbefales det at alle yderligere boringer mv. indlæses i den opstillede geo-

logiske model, således at denne kan anvendes løbende til visualisering af de geolo-

giske forhold og til opdatering af grundvandsmodellen, således at der løbende kan

køres scenarier med forskellige byggetekniske løsninger.



8 Referencer

/1/ Region Hovedstaden, "Nyt Hospital i Nordsjælland - 3D Geologisk model for

område ved Favrholm Mark", COWI, januar 2012.

/2/ Region Hovedstaden, "Nordsjællands Hospital, Program for placering", Mil-

jøvurdering, Rambøll, 2011/09/23.


43

Bilag A Oversigtskort



Bilag B MEP profiler


45

Bilag C Geologiske tværsnit



Bilag D Blødbundsaflejringer


47

Bilag E Geologiske kotesnit



Bilag F Potentiale i de nedre sekundære magasiner


49

Bilag G Jordklassificering

Documents

NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO … · 2014. 9. 3. · 4 NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND - FORUNDERSØGELSER FASE 2 \\cowi.net\projects\A015000\A015421\3_Pdoc\DOC\1_Rapport\Evalueringsrapport_Fase2.21.September.2012.docx