Nyt fra BLFNyt fra BLFNyt fra BLFNyt fra BLF

I dette nummer:

Bestyrelsens indlæg 1

Køb af foderkorn 3

Business Check 4

IT assistance 5

Temadag - naturpleje 6

APV 6

Summax 7

Styr på persondata? 7

4H - KOK Amok 8

Planterådgivningen 9

Dronebilleder 9

LandboSenior 9

Sundhedsforsikring 10

Blomsterstriber 11

Åbent Landbrug 12

I August udgaven af Hyo læste jeg en rigtig god artikel om ”vores” Thorbjørn

Koefoed, Langemyregaard. Der var me-get spændende fakta, bl.a. at ”Gamle Koefoed” kunne se frem til en stilling som havemand med ringe betaling. (Eftersom vi næsten er jævnaldrende går jeg ud fra, at det har lange udsig-ter). Men det der slog mig var under-overskriften som lød: ”Landmænd skal respektere hinanden”. Thorbjørn ser en fremtid med store og små bedrifter, kon-ventionelle og økologiske og slog på at det er vigtigt, at vi respekterer hinan-den. I selvsamme blad har Christian Fink Hansen, sektordirektør for svine-produktion i SEGES, skrevet en artikel under overskriften: ”Vi skal sørge for at spille hinanden gode”. Hans pointe er, at vi skal tale branchen op og se værdi-erne i et nuanceret landbrug, hvor vi kan levere varen, uanset forbrugerens ønsker. Se værdien i det image de øko-logiske produktioner giver, og se værdi-en i den forskning de store produktioner giver mulighed for.

Hvordan passer Danish Crown så ind i det? Friland A/S er en rigtig god historie hvortil grundstenen blev lagt i 1989 af en gruppe landmænd, Coop og Dyre-

nes Beskyttelse og efter 10 års udvik-ling og turbulens overtog DC roret i 1999 og videreudviklede det til den suc-ces, det er i dag. Alle har vel hørt en god historie fra Friland, trods en omsæt-ning der ”kun” udgør < 2% af DC’s sam-lede omsætning.

Så her er DC helt med på noderne og jeg glæder mig over den stigende om-sætning og det positive resultat og om-tale.

Hvordan går det så generelt i DC?

Grafen taler sit tydelig sprog og behø-ver ikke yderligere kommentarer. Hvad er så årsagen? På næste side er en graf, som viser forholdet mellem dansk og tysk notering gennem 20 år. Tallene kommer fra Landsforeningen for Dan-ske Svineproducenters hjemmeside, hvor jeg har hentet dataene.

Nr. 7 August 2018

Hvordan synes du selv det går? v/ Bestyrelsesmedlem Jens Brandt

Fortsættes næste side

Kilde: Danmarks statistik

Samlede slagtninger i DK over 20 år

Side 2 Nyt fra BLF

www.blf.dk

Om den tyske notering er så meget højere end den danske kan diskuteres, men at DC har mistet konkur-renceevne er uomtvisteligt.

Allerede i 2002 begyndte DC at miste deres konkurren-ceevne. Det var dog først i 2005, at produktionen for alvor faldt, og siden har det gået jævnt ned, dog med en enkel afviger i 2011. Mange påpegede problemet også i repræsentantskabet, men det var først da grisene for alvor forsvandt ud af landet, at ledelsen satte DC future i verden - 7 år efter konkurrenceevnen begyndte at sive. Der skulle hentes 1,6 milliarder og det lykkes, respekt for det. Et at de største stridspunkter i planen, var diffe-rentieret afregning med mængde tillæg, siden er flere kommet til og der er kommet lidt justeringer. Problemet er, at det udhuler økonomien for de mindre producen-ter. Fakta er: Forskellen mellem dem der får mest og mindst, er et sted mellem 30 til 100 kr. / gris alt efter hvor stor den ugentlige leverance er. Kik lige i regnska-bet under driftsgrensanalysen efter ejeraflønning og kapitalomkostninger og se hvad bare 30 kr. gør her. Måske ikke så slemt sidste år, men prøv så med 5 års snit. Med DC-future opnåede man at fornærme en del mindre og mellemstore producenter, samt udhule øko-nomien for dem, som så valgte enten at lukke deres stald eller leje den ud. At leje en slagtesvinestald og hyre folk til at passe grisene, har jeg personligt ikke go-de erfaringer med, måske grundet manglende evner. Nu står vi så igen ved en skillevej efter en dårlig høst og lav notering. Jeg kan kun frygte, at mange opsiger de lejede stalde og sender grisene til Tyskland. At den før-ste landmand har opsagt 5 lejemål med en samlet pro-duktion på 30.000 grise, kunne læses i overskriften i en af vore fagblade i sidste uge.

Hvordan sikres der en produktion i de ”mindre” anlæg? Kontraktproduktion, ja det er et fy ord i dansk landbrug, men er dog noget DC allerede praktiserer i England via British Quality Pigs, i regi af Tulip og er i øvrigt meget brugt andre steder i verden. Her sættes nogle parame-tre op og en aflønning af landmanden ud fra det. Der-med er landmanden sikret et stabilt dækningsbidrag, uanset hvordan marked for kød og foder raser. DC må

så tage udsvingene i markedet, enten via afdækning eller endnu bedre en likvid buffer, idet svinekødsmarked jo altid tilpasser sig til omkostningerne over tid. Det er klart det koster noget, men hvis DC indgår aftaler for hvad der svarer til 1 million grise eller flere, er der be-stemt nogle penge at spare, som kommer både produ-cent og DC til gode.

Ejerservice skulle stå for alt undtagen pasning af grisen og staldanlæg.

Oprette landsdækkende ferieteams, så landmanden havde mulighed for ferie, selv om han ikke havde ansat-te. Samt at oprette et vasketeam som sørgede for at stalden blev vasket og desinficeret.

Fordelen ved en landsdækkende løsning ville være, at der altid vil være nogen med den rette kompetence til staldanlægget og mulighed for at trække på det brede netværk, hvis der alligevel opstod problemer. Ejerservi-ce kunne også være behjælpelige med at optimere staldanlæg, produktionen og efteruddannelse, hvis an-læg eller producent ikke lå i den bedste 1/4.

Hvad vil DC så kunne opnå ved det? 1. En stabil leverance uanset notering på kød, foder

og smågrise.

2. Sikre en produktion i anlæg, som ellers må for-ventes at lukke ned, når lejeaftale ophører.

3. Sikre et generationsskifte blandt DCs leverandø-rer.

Hvad får landmanden så ud af det? 1. Kan fortsætte sin produktion uden behov for en

stor driftskredit.

2. Er altid sikret et afkast når året er omme.

3. Slipper for en del administration og sparer der-med tid, som kan bruges i marken eller på et job ved siden af bedriften.

4. Bibeholder en mindre bedrift, som er let omsætte-lig og som også er efterspurgt af de unge ifølge landbrugsskolerne.

5. En livsstil som landmand med egen bedrift.

Jeg har ikke de vise sten, men at der skal ske noget drastisk for at vende udviklingen i dansk landbrug og svineproduktion, kan der næppe være mange, der er i tvivl om.

Så kære DC, tjek lige om firhjulstrækket er slået til og træd så hårdt på speederen og drej på rettet inden smågriseeksporten overhaler svineslagtningerne i DK.

Med ønsket om et nemt efterår.

Jens Brandt

www.blf.dk

Nyt fra BLF Side 3

Køler og omrører sælges

H er på Kannikegaard har vi en Wedholms mælkekøler og omrører, som kan blive din...

Giv os et bud på hvad den prismæssigt er værd for dig, senest fredag den 14. september, så får den der har givet det højeste bud mulighed for at afhente den.

Gi’ dit bud ved at ringe til pedel, Gert Lindberg mobil nr. 2639 2955

S kal der indkøbes manglende foderkorn frem til høst 2019 nu?

Vi råder til besindelse og kun købe korn når der er be-hov for det – og kun for en kortere periode ad gangen.

Baggrund: De fleste svineproducenter skal ud og indkøbe den manglende høst inden lagrene slipper op. Købsprisen på korn er steget med 40% siden juni fra 116 til 162 kr. i august pr. 100 kg. Dette giver selvsagt usikkerhed i de strategiske overvejelser. Skal man slå til nu og sikre prisen inden den stiger yderligere? Eller falder prisen tilbage igen?

Lad os lige se på hvad der har fået prisen til at stige. Det er simple udbud og efterspørgsels mekanismer iblandet spekulation fra markedsdeltagerne. Efterhån-den som høstresultaterne i EU blev realiseret og udbyt-temeldinger fra Rusland, Ukraine, Australien og USA tikkede ind, så tegnede der sig et billede af faldende udbud. Kornmarkedet kan sammenlignes med aktie-markedet. Dvs. prisen her og nu afspejles i fakta og fremtidige forventninger. Fremtidige ændringer i prisen skal således baseres på fakta og investorernes/spekulanternes fremtidige forventninger.

Fakta: Høsten på den nordlige halvkugle er ved at være i hus og forsyningen i det kommende halve år ved at være kendt. Resultatet er en større nedgang i udbyttet, især korn. Dvs. faldende udbud. Seneste WASDE rapport fra USA, som beskriver og vurderer landbrugets produktud-bud og efterspørgsel i hele verden, peger på at korn udbud og efterspørgsel er næsten uforandret fra tidlige-re måneder. Der produceres 2.559,33 mio tons korn og der forbruges 2.613,25 mio tons. Underskud på 53,95 mio tons. Det er kun 2,1% i ubalance. Efter rapporten er udkommet er stigninger i kornprisen stoppet og viser et lille fald (2 kr. pr. 100 kg). Det globale kornlager er på 585,64 mio tons. Det er næsten det samme som måne-den før og udgør 23% af den samlede produktion.

Rapporten noterer at kornproduktionen i EU (hovedsageligt Tyskland) falder med 7,5 mio tons korn til 137,5 mio tons i alt. Fald på 5%. Rusland er sluppet

billigere end først antaget. De opjusterer med 1 mio. tons til i alt 68 mio. tons korn og vil for andet år i træk være den største eksportør af korn. Den samlede uba-lance (udbud/efterspørgsel) ændrer sig kun negativt med 1,5 mio tons korn fra sidste måned på -12,61 mio tons korn til -14,11 mio tons korn, idet forbruget samti-dig er faldet med 5,13 mio tons korn.

Forventninger: De fremtidige forventninger er knyttet til høstudbyttet i den sydlige halvkugle i januar 2019. De store investo-rers nettopositioner på hvede udgør 64% af markedet. I forhold til sidste måned er købte kontrakter øget med 2.899 stk. og solgte kontrakter med 6.616. Købte kon-trakter udgør 293.285 stk. i alt og 105.237 stk. solgte kontrakter. Den seneste måneds udvikling peger på at investorerne tager gevinster hjem når fakta viser sig bedre end forventningerne.

I skrivende stund er seneste melding fra USA at majs-høsten ser rigtig god ud. Maltbyg ligeså. Dette vil alt andet lige lægge et nedadgående pres på kornpriserne, idet majs delvist kan erstatte foderkorn.

Konklusion: Det afgørende er forventningerne til høsten på den syd-lige halvkugle i januar. Hvis man tror på, at høstudbyttet forskubber udbuddet mærkbart i negativ retning, så er det en god idé at sikre sine kornindkøb frem til egen høst i 2019. Man skal passe på, at man ikke handler overilet og agerer på baggrund af følelser. Flere land-mænd melder tilbage at de pt. ikke kan købe korn hos DLG på Bornholm. Selvsagt kan der opstå usikkerhed og dermed overilede handlinger og indgå aftaler med villige leverandører fra andre steder. Til høje priser.

Selvom høsten på den nordlige halvkugle har været præget af tørke i de nordlige lande, så viser fakta, at ubalancen mellem udbud og efterspørgsel ikke er så stor som oprindeligt forventet, og at de stigende kornpri-ser skyldes spekulation. Derfor råder vi til besindelse og kun købe korn når der er behov for det – og kun for en kortere periode ad gangen.

Køb af foderkorn efter katastrofehøsten i 2018 v/ Kenneth Jensen

Side 4 Nyt fra BLF

www.blf.dk

Business Check 2017 v/ Klaus H. Petersen

M ælkeproduktionen i Danmark oplevede stor fremgang på mælkeprisen i 2017– men ikke på Bornholm! Regnskabsåret 2017 viser på ingen måde gode resultater for mælkeproduktionen her på Bornholm ift. øvrige

Danmark, som har oplevet stor økonomisk fremgang ift. 2016 pga. gode mælkepriser i 2017. Det samlede resultat på 1.834 kr/årsko på Bornholm ligger væsentligt under det øvrige Danmark, med et gennemsnit på 4.109 kr/årsko. Dykker man ned i tallene ses øgede merudgifter for de bornholmske mælkeproducenter, særligt på indkøb af kraft-foder, tilskudsfoder og lønomkostninger.

Figuren viser en fraktilanalyse, der i hver linje viser spredningen for den aktuelle post og tager udgangspunkt i tal fra hele Danmark. Med rødt er gennemsnitstal for den Bornholmske konventionelle mælkeproduktion markeret. Tallene må tages med lidt forbehold, idet datagrundlaget er spinkelt.

- Malkestald B o r n -holm

D a n -mark

10.377 10.413

2,5 2,42

1,39 1,37

4,18 10,6

64.216 50.602

14.444 15.333

12.609 11.224

5.254 4.334

2.894 2.602

3.099 3.063

1.834 4.109

Indtjeningen på Kornproduktionen i 2017 lå i top. I regnskabsåret 2017 opnåede konventionelle Bornholmske planteavlere på lerjord et flot resultat. Kornhøsten var god og blev nået med langt færre stykomkostninger og kapacitetsomkostninger end det øvrige Danmark. Fremstil-lingsprisen lå således på 116 kr/hkg korn, hvilket kun den bedste 1/3-del formåede i 2017.

Figuren viser en fraktilanalyse, der i hver linje viser spredningen for den aktuelle post og tager udgangspunkt i tal fra hele Danmark. Med rødt er gennemsnitstal for den Bornholmske konventionelle planteavl markeret.

Slagtegriseproducenterne leverede flotte regnskaber i 2017. I regnskabsåret 2017 opnåede konventionelle slagtesvineproducenter gode resultater i primærproduktionen også på Bornholm. Det samlede resultat på 39,2 kr/svin ligger lidt under det øvrige Danmark, med et gennemsnit på 43,3 kr/svin. Det flotte resultat skyldes primært stor fokus på foderomkostninger og -effektivitet. Analysen viser fortsat øget arbejdsomkostninger pr. gris, hvilket kan ses, som en indikation af ringe arbejdsudbud.

B o r n - Danmark

59,2 65,9

91,1 88,9

75,3 74,0

54,9 70,9

40,0 42,2

116,0 141,0

9242, 10365,0

2207, 3077,0

7035, 7288,0

4091, 4502,0

1174, 1476,0

1564, 882,0

1031,

532,0 -895,0

www.blf.dk

Nyt fra BLF Side 5

Figuren viser en fraktilanalyse, der i hver linje viser spredningen for den aktuelle post og tager udgangspunkt i tal fra hele Danmark. Med rødt er gennemsnitstal for de Bornholmske slagtesvineproducenter, for bedrifter med mere end 12.000 producerede slagtesvin markeret. Tallene må tages med lidt forbehold, idet datagrundlaget er spinkelt.

B o r n -holm

D a n -mark

10,5 10,6

6,84 10,6

1049 653

512 515

314 335

189 168

149 125

36,3 32,2

45,1 42,2

44,4 34,2

39,2 43,3

Smågriseproducenterne opnåede i 2017 en høj indtjening. I regnskabsåret 2017 opnåede smågriseproducenterne også på Bornholm et flot resultat sammenlignet med det øvrige Danmark. Det er fortsat effektiviteten i stalden, der slår positivt igennem både på produktionen af smågrise pr. so samt foderomkostningerne. Samlet set ligger stykomkostningerne på Bornholm mere end 400 kr. under landsgennemsnittet.

B o r n -holm

D a n -mark

33,9 30,7

364 366

14,7 16,2

18217 17937

13155 14079

5239 5660

6685 7186

4894 4774

2085 2027

1261 1084

1104 1216

1792 2412

Figuren viser en fraktilanalyse, der i hver linje viser spredningen for den aktuelle post og tager udgangspunkt i tal fra hele Danmark. Med rødt er gennemsnitstal for de Bornholmske smågriseproducenter, med sohold under 750 årssøer markeret. Tallene må tages med forbehold, idet datagrundlaget er spinkelt.

B rug for IT hjælp?

• Starter din PC ikke rigtigt op?

• Får du mærkelige fejlmeddelelser?

• Driller PC’eren bare?

Du har måske oplevet at bruge meget god tid på PC-problemer! Hjælpen er bare et opkald væk, så hvis du oplever problemer med din IT, kan du ringe til Torben Videbæk på 5690 7812!

Pris De 2 første timer er til 500 kr./time, herefter er det almindelig timeløn 835 kr./time for medlemmer og 985 kr./time for ikke-medlemmer.

IT assistance v/ Torben Videbæk

Side 6 Nyt fra BLF

www.blf.dk

M ålet med temadagen er at give dig overblik over tilskudsreglerne, og hvordan du undgår faldgru-

ber. Du hører om effekten af naturpleje, og du får mulig-heden for at dele erfaringer med andre naturplejere. Om eftermiddagen tager vi på ekskursion for at besøge forskellige naturarealer, hvor vi snakker om muligheder og udfordringer med pleje af naturarealerne.

Tid og sted: 4. september 2018, kl. 9.15-16.00 hos

Bornholms Landbrug & Fødevarer

Rønnevej 1, 3720 Aakirkeby

Målgruppe: Temadagen henvender sig til landmænd med særlig interesse for naturpleje. Andre med interesse for emnet er også meget velkomne, dog vil pladserne først og fremmest gå til naturplejere.

Efter temadagen har du:

• bedre kendskab til reglerne for tilskud under ord-ningen ”Pleje af græs- og naturarealer”

• bedre kendskab til sammenhængen mellem ord-ningen ”Pleje af græs- og naturarealer” og Grundbetaling

• et godt overblik over de vigtigste tilskudsregler i plejegræsordningen med fokus på at undgå fejl

• større motivation og tryghed ved at søge tilskud til naturpleje

• bedre forståelse for at tage hensyn til særlige arter (biodiversitet) og værdien af en ekstensiv naturpleje på forskellige typer af arealer

• haft inspirerende erfaringsudveksling med andre naturplejere

Indhold og metode Du bliver introduceret til emnerne om naturpleje ved:

• Faglige oplæg

• Diskussioner og erfaringsudveksling mellem na-turplejere, lokale rådgivere og kommunale natur-medarbejdere

• Ekskursion til naturarealer

En repræsentant fra Landbrugsstyrelsen deltager i da-gens program.

Det er gratis at deltage, og der er fuld forplejning i løbet af dagen.

Dagen er finansieret af Landbrugsstyrelsen.

Tilmelding: Tilmelding og dagens fulde program findes på: http://www.tilmeld.dk/TDnaturplejeBornholm

Temadag Bliv opdateret på regler og muligheder for naturpleje v/ Torben Videbæk

E n travl arbejdsdag gør det til tider svært at holde fo-

kus på, at sikkerheden er i top på virksomheden. Derfor tilby-der Bornholms Landbrug & Fø-devarer at lave en APV sam-men med dig og dine medarbej-

dere. Her gennemgåes sikkerheden og arbejdsmiljø-et for ansatte og ejer.

Formålet er at give dig og dine medarbejdere mulig-hed for at løse arbejdsmiljøproblemer på virksomhe-den og leve op til Arbejdstilsynets krav om, at der på en virksomhed med ansatte skal være lavet en APV. En APV skal fornyes hvert 3. år og ved større ændrin-ger. Desuden skal der hvert år afholdes en årlig ar-bejdsmiljødrøftelse med ejer og medarbejdere.

Ring til Lene Møller på tlf. 5690 7823

APV – har du styr på din? v/ Lene Møller

www.blf.dk

Nyt fra BLF Side 7

D en 10. oktober har Bornholms Landbrug & Fødeva-rer inviteret en ekspert fra SEGES til Bornholm.

Formålet med det er dels, at tilbyde de medlemmer, der allerede bruger Summax til en opdatering på de eksi-sterende og de nyeste funktioner og dels at tilbyde medlemmer og kunder, der ikke bruger Summax til en orientering om de muligheder, der er ved anvendelsen af Summax.

Summax består af 3 moduler, der giver dig et hurtigere overblik og gør dit kontorarbejde mere effektivt.

Summax arkivmodul: • Én dør til alle dine dokumenter.

• Styr på dokumenterne og bedre overblik.

• Tidsbesparende.

• Stor mobilitet (du kan logge på overalt).

• Fungerer på både pc, tablets og smartphones.

• Tilgængeligt døgnet rundt – året rundt.

• Høj sikkerhed og automatisk backup.

• Flerbrugersystem til hele bedriften.

• Bilag er hurtigt tilgængelige for din revisor.

Summax e-faktura-modul: • Du er fri for at udskrive dine bilag og sende dem

ind til regnskabskontoret.

• Du modtager en adviseringsmail, hvori der står, at du har modtaget fakturaer.

• Du kan fremsøge dine fakturaer elektronisk via pc, tablets og smartphones, uanset hvor du er. Det betyder, at du kan holde bogføringen vedlige, mens du er på farten.

• Du har adgang til dine e-fakturaer døgnet rundt.

• Du får overblik og optimerede arbejdsgange.

Summax E-bogførings-modul • Ved at benytte E-faktura får du optimalt udbytte

af elektronisk bogføring.

• En forenklet udgave af Ø90 Online. Anvendes hovedsageligt til virksomheder med enkle behov for bogføring eller til kontrol af linkede bilag.

Er du interesseret i at deltage den 10. oktober, så send en mail til Dorte Skov på ds@blf.dk eller ring på tlf. 5690 7855.

Summax opdatering og uddannelsesdag på Kannikegaard v/ Thomas Bay Jensen

H ar du husket at få nedskrevet en persondatapolitik for din virksomhed samt indført en systematik for

egenkontrol?

Samtlige virksomheder og foreninger er omfattet af lov-givningen og for at leve op til persondataforordning, som trådte i kraft 25. maj 2018, skal du have udarbej-det;

• En overordnet datapolitik for hele virksomheden

• En persondatapolitik for ansatte, kunder og sam-arbejdspartnere

• En egenkontrol

Bornholms Landbrug & Fødevarer kan naturligvis udar-bejde en datapolitik for din virksomhed. Den koster et sted mellem 1.000 – 2.500 kr.

Kontakt: Thomas Bay Jensen,

Tlf. 5690 7801 / 4022 5641 eller mail: tbj@blf.dk

Klaus H. Petersen,

Tlf. 5690 7843 / 2420 8402 eller mail: khp@blf.dk

Har du fået styr på dine persondata? v/ Klaus H. Petersen

Side 8 Nyt fra BLF

www.blf.dk

Steffen Adelsten Jørgensen

Skovfoged

Skovdyrkerne Øst

Storegade 79, 3700 Rønne

Tlf. 61 20 51 58

saj@skovdyrkerne.dk

www.skovdyrkerne.dk

KOK Amok er et nyt 4H tiltag på Bornholm

Mandag & tirsdag i efterårsferien byder vi indenfor til fordybelse i sunde og lokale bornholmske råvarer. Vi skal lave pølser fra grunden, bage pølsebrød og alt topping til en vaskeægte ”hotter” laver vi selvfølgelig også. Hver dag spiser vi hjemmelavet frokost sam-men, og forældre og søskende er selvfølgelig velkomne til at smage med den sidste dag.

Nogen vil mene, at dette koncept minder lidt om Madskoler, og det er da også ganske korrekt. Forskellen er blot at vi med KOK Amok kombinere muligheden for et par spændende dage i køkkenet med plads til feriedage også.

Da vi snød ungdomsgruppen for Madskoler i år, tilbydes KOK Amok i første omgang til alders-gruppen:11-16 år. Bliver efterspørgslen stor, opretter vi evt. hold for de yngre også.

Dato: mandag d. 15.10. & tirsdag d. 16.10. 2018 Sted: Skolekøkkenet på én af Rønneskolerne Tid: begge dage kl. 9.00-15.00 Deltagerpris: 200.-kr. Er du ikke medlem af 4H er prisen 375.-kr.

Tilmelding for unge i alderen 11-16 år efter først-til-mølle-princippet til Sussie på 4H kontoret tlf. 2485 4903 eller sussie@blf.dk

www.blf.dk

Nyt fra BLF Side 9

LandboSenior Bornholm

Tirsdag den 11. september kl. 14.00

Vi besøger Hjemmeværnets Historiske samling, Almegårds Kaserne, bygning 26.

Hans Jørgen Brandt fortæller og underholder.

Der vil være vejviser ved hovedvagten. Vi får kaffe og kage.

Husk tilmelding senest dagen før til Bornholms Landbrug & Fødevarer tlf. 5690 7800

eller Kaj Hansen tlf. 5697 2250

R ottebekæmpelse og sikring mod rotter Miljøstyrelsen har nu offentliggjort deres vejledning

om krav til kursusudbydere til rottebekæmpelseskurset, men der er endnu ikke godkendt udbydere af kurset. Det ligger fast, at kurset ikke kan udbydes i AMU-regi, og vi kan ikke arrangere kurset i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole. Derfor ved vi endnu ikke, om vi lokalt kan få kurset op at stå, men vi er ved at undersøge mulighederne.

R2-autorisationen, som man opnår ved at bestå kurset, giver landmænd/primærproducenter mulighed for at bekæmpe rotter på egen bedrift. Der er dog en begrænsning på, hvilke midler, en R2-autoriseret person må benytte Bl.a. må man ikke anvende antikoagulante midler med de tre stærkeste aktivstoffer. I henhold til Regionskommunens rottehandlingsplan må der ved privat bekæmpelse ikke benyttes andre midler, end dem Regionskommunens rottefængere selv benytter. Derudover er der krav om registrering og indberetning af bekæmpelsestiltagene til Re-gionskommunen.

Der er forskellige tiltag, man kan gribe til uden R2-autorisationen, for at holde ejendommen fri for rotter. Selvom du har en aftale med et rottebekæmpelsesfirma eller med kommunens skadedyrsbekæmper, så er deres arbejde forgæves, hvis din ejendom er et decideret luksushotel for skadedyr.

Et luksushotel for skadedyr har masser af skjulesteder og masser af mad og helst også adgang til varme. Man har selv visse muligheder for at omdanne et potentielt luksushotel for rotter til et sted, hvor en fornuftig rotte ALDRIG ville slå sig ned.

• Få skadedyrssikret alle bygninger - reparer huller mv.

• Begræns rotternes muligheder for skjulesteder - ryd op!

• Begræns mulighederne for at få vand og mad

• Hold rent omkring bygningerne og fjern bevoksning tæt på bygninger

• Brug mekaniske fælder - rotterne kan mærke elektriske impulser

Vi planlægger at afholde informationsmøde med Regionskommunens rottefængere i løbet af efteråret for at få en gennemgang af, hvad man kan gøre for at forebygge rotter.

Betalingsrettigheder Tænk allerede nu på, om du skal have overdraget betalingsrettigheder! Har du fået nye forpagtninger, er der forpagtningsaftaler, der er ophørt, eller har du tilkøbt nye arealer, så skal der formodentlig også overføres betalingsrettigheder.

Planterådgivningen orienterer v/ Lisbeth Exsteen

H ar Bornholms Energi & Forsyning, Bornfiber eller naboens dyr været ind over din mark, og har du

brug for at få overblik over skaderne, så ring til Torben Videbæk på 5690 7812.

Det kan også være, du har overvejet at få foreviget gården fra oven. Med dronen kan vi

tage luftfotos af din gård i 4K-kvalitet – eller en film, hvis du har brug for det til præsentation af gården.

Pris Prisen for dronebillederne er vores almindelige timepris, dvs. 835 kr./time for medlemmer og 985 kr./time for ikke-medlemmer.

Dronebilleder - Luftfotos af bedrift og marker v/ Torben Videbæk

Side 10 Nyt fra BLF

www.blf.dk

Sundhedsforsikring til aktive medlemmer

• En medlemsfordel, der kan ses i regnskabet

• Spar tusindvis af kroner

• Jo ældre du er, jo mere sparer du – for prisen er den samme for alle

• Kan også tegnes af ægtefælle/samlever

• Kan også tegnes til ansatte (mulighed for fri alder – ellers til 70 år)

• Forudsætter aktivt medlemskab

• Skal oprettes inden 60 års fødselsdag

• Kan IKKE fortsættes på passivt medlemskab

Pris 2018Medlem 1.394 kr./årÆgtefælle/samlever 1.683 kr./årBørn (alle) 550 kr./år

Spar 1.000-

1.500 kr. pr. person*

*Sammenlignet med et gennemsnit af prisen for sundhedsforsikring v. 40 år.

Læs mere: https://lf.dk/for-

medlemmer/kontante-medlemsfordele/sund

hedsforsikring

Sammenligning

• http://sundhedsforsikringer.dk/

E n sundhedsforsikring giver dig hurtigere hjælp, hvis du bliver syg eller kommer til skade - og sørger for

at de økonomiske og menneskelige omkostninger ved sygdom bliver minimeret.

Landbrug og Fødevarer har lavet et samarbejde med Tryg om en Sundhedsforsikring, der kan give adgang til hurtig behandling på private klinikker og privathospita-ler, og dermed spare både medarbejder og virksomhed

for unødvendige sygedage.

Som medlem af Landbrug & Fødevarer, kan du tegne forsikringen til ca. det halve af, hvad det normalt koster. Du kan tegne den til dig selv, men du kan også med fordel tegne Sundhedsforsikring for din ægtefælle/samlever og børn. Har du ansatte, kan du tilbyde sund-hedsforsikringen som et ekstra personalegode.

Sundhedsforsikring via Landbrug & Fødevarer v/ Ulla Skov

www.blf.dk

Nyt fra BLF Side 11

J eg har fået den opgave, at tælle

(monitorere) insekter i blomsterstriberne og felter i august 2018. For at måle effekten af b lomsters t r ibernes tiltrækningskraft på insekterne undersø-ges ligeledes både

slåede grøftekanter og egentlige brakmarker. Grundet det ultra-tørre klima, denne sommer har budt på, var det vanskeligt for mig at finde egnede blomsterstriber, der havde spiret bare nogenlunde, men i samarbejde med BLF lykkedes det at udpege flere gode felter med god eller temmelig god spiring. Jeg optæller insekter i en kvadratmeter i 10 min altid i solskin. Jeg bestræber mig på, at undersøge både de såede blomsterfelter, de slå-ede grøftekanter og brakmarkerne i umiddelbar forlæn-gelse af hinanden og alt inden for få hundrede meter, så resultatet bliver så retvisende som muligt.

Det største usikkerhedsmoment i denne undersøgelse er dog, at der kun er 27 lokaliteter med i undersøgelsen – så konklusionen er kun et fingerpeg.

De tre cirkeldiagrammer er mit foreløbige resultat, men jeg mangler dog at lave natfangst enkelte af stederne. Natsommerfuglene er jo også vigtige bestøvere. Det endelige resultat vil blive afleveret til BLF i form af en rapport.

Det 1. diagram - Antal dyr - viser forholdet mellem optal-te individer af smådyr. Og her kan man se, at ud af de 27 forskellige lokaliteter, jeg har talt op, er der ca. dob-belt så mange individer i det såede blomsterfelt end i brakmarken, hvor der oftest ikke var mange blomster. Grøftekanterne har været overraskende fulde af liv. Det-te skyldes nok slåningen i forsommeren og det tørre vejr. Mange blomsterplanter har dybere rodsystem end græs og er mindre sårbar over for udtørring, så derfor er blomsterne i grøftekanterne ikke blevet skygget væk af græsset i år.

Det 2. diagram – Dyregrupper - viser, hvor mange for-skellige insektgrupper, der er blevet fundet. Altså lidt om hvor god diversiteten har været på lokaliteterne. Her viser det sig, at der stort set er lige god diversitet på de tre lokalitetstyper.

Det 3. diagram – Fund af bier - viser, hvor der flyver flest bier rundt. Her er det påfaldende, at de såede blomsterfelter scorer så flot et resultat. Grunden kan være, at de såede striber og felter har massivt med honningurt og hjulkrone, som både de tamme og de vilde bier tiltrækkes af.

Diagram 1. Viser optælling af smådyr i de udvalgte parcel-ler.

Diagram 2. Viser optælling af de forskellige dy-regrupper i de udvalgte parceller.

Arealer med udsåede blomster har en overbevisen-de effekt. Jeg vil forsigtigt konkludere på ovenstående optællin-ger, at de udsåede blomster har en ret overbevisende effekt – særligt på både de vilde og de tamme bier. Det faktum, at der mangler blomster i det danske kulturland-skab, berettiger i høj grad – efter min mening – anlæg-gelsen af flere blomsterstriber, da rigtig mange insekter profiterer af netop disse såede striber.

Grøftekanterne var også godt med – og netop i år har de stået flotte og blomsterrige.

Det er mit klare indtryk, at netop de udsåede planter hjulkrone og honningurt var de absolut bedst besøgte blomster i hele undersøgelsen.

blomster-

felt

44%

grøftekant

33%

brakmark

23%

Antal dyr

Har blomsterstriber i 2018 haft nogen gavnlig effekt? v/ Morten Top-Jensen

blomster-

felt

39%

grøftekant

32%

brakmark

29%

Dyregrupper

blomster-

felt

73%

grøftekant

20%

brakmark

7%Fund af bier

Blomsterbrak ved Klinteby Kirkevej

Humlebierne opsøger flittigt blomster

Diagram 3. Viser optælling af bier i de udvalgte parceller.

BORNHOLMS LANDBRUG & FØDEVARER RØNNEVEJ 1

3720 AAKIRKEBY

TLF. 5690 7800

BLF - Vi holder øen i bevægelse!

O ver hele landet afholdes der igen i år Åbent Landbrug den 3. søndag i september. På Bornholm bydes der velkommen hos:

Lisa og Lennart Westh, Simblegårdsvej 6, 3782 Klemensker

På Simblegård bor Lisa og Lennart Westh, med deres fire børn, Kristoffer på 13 år, Johan-na på 11 år, William på 8 år og Andrea på 5 år. Lisa og Lennart overtog gården fra Len-narts forældre i 2003.

På gården er slagtesvin og planteavl. Der produceres 34.000 slagtegrise om året og dyr-kes 525 hektar med korn til foder, raps, græsfrø til DLF, spinat og purløg til Vikima.

Der er rundvisning i grisestalden, hvor medhjælpere guider de besøgende igennem stal-den og fortæller om griseproduktionen på gården og på Bornholm. Foderlængen er åben for at vise hvordan foderet til grisene bliver blandet og alle maskinerne er sat frem til skue med beskrivelser af, hvad de bruges til.

Maskinværkstedet er i dagens anledning indrettet til at være læringsrummet for plantepro-duktionen.

På dagen er der mulighed for at møde følgende aktører: Bornholms Landbrug & Fødeva-rer, Bornholms 4H, Bornholms LandboUngdom, DLG, DLF, Vikima Seeds, DN Bornholm, Bornholms Biavlerforening, Naturvejleder, Danmarks Jægerforbund Kreds 8, Bornholms Regionskommune, DGI Bornholm, FDF-spejderne fra Hasle m.fl.

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen til Åbent Landbrug. Dagens aktiviteter:

• Se slagtegrisene i staldene

• Tal med en landmand

• Hør om jagt og naturpleje

• Lær om landbruget – økologi og konventionel produktion

• Mød Bornholms LandboUngdom

• Lær om energi i landbruget

• Lær om bierne

• Korncontainer

• Ponyridning

• Hestevognstur med Naturvejleder

• Se de store maskiner

• Prøv hoppeborgen

• Prøv det elektroniske skydetelt v. DGI Bornholm

• Prøv Bueskydning v. Danmarks Jægerforbund

• Smag honning fra vores purløgsmarker

• Snobrød v. FDF-spejderne

• Fødevaremarked v. lokale fødevareproducenter

• Madbod m. pølser, sandwich og kaffe v. 4H

Læs mere på www.aabentlandbrug.dk

Velkommen på Simblegård Åbent Landbrug - Søndag den 16. september kl. 10-16

Når der høstes skal der også sås

Der har været stor skovningsaktivitet på Bornholm

det seneste år og nu nærmer foråret og plantesæs

nen nærmer sig, så det er tid til at bestemme sig for

hvad der skal ske på arealet nu.

Skovdyrkerne kan tilbyde forskellige og innovative

løsninger designet efter skovejerens ønsker.

Eksempler på potentielle planteprojekter:

• Gran/Hybridlærk - Kulturer af alle nåletræsarter

med Hybridlærk som hjælpetræer i de fremtidige

spor. Her kombinerer man produktion af gavntræ

med en tidligere og større flis-indtægt pga. den

hurtigt voksende Hybridlærk end hvis bevoksni

gen havde været en ren granbevoksning.

Skovdyrkerne leverer flis til Bornholms forsyning. Opnå bedre økonomi ved at tænke

Når der høstes skal der også sås

Der har været stor skovningsaktivitet på Bornholm

det seneste år og nu nærmer foråret og plantesæso-

nen nærmer sig, så det er tid til at bestemme sig for

Skovdyrkerne kan tilbyde forskellige og innovative

løsninger designet efter skovejerens ønsker.

Eksempler på potentielle planteprojekter:

Kulturer af alle nåletræsarter

med Hybridlærk som hjælpetræer i de fremtidige

Her kombinerer man produktion af gavntræ

indtægt pga. den

hurtigt voksende Hybridlærk end hvis bevoksnin-

gen havde været en ren granbevoksning.

Konceptet kan være følgende:

7-9 række gran og 2 rækker Hybridlærk i spor

ne.

Plantetal: 4500 stk.

Jordbearbejdning: 5000kr/ha

Dækrodsplanter: 4500 stk.* 2,2kr = 9900 kr./ha

Plantning 4500 stk. * 1,5kr = 6750 kr./ha

Samlet pris: 21.650 kr./ha

Evt. tilvalg:

Snudebillesprøjtning: 1500 kr./hektar.

Vildtafværgende sprøjtning

Da Bornholm kun er i stand til at producere 1/3

af den efterspurgte mængde flis, er der en god og

sikker afsætning af skovejerens flis.

Nyt f ra Skovdyrkerne

Nyhedsbrev august

Skovdyrkerne leverer flis til Bornholms forsyning. Opnå bedre økonomi ved at tænke flis - optimering

Konceptet kan være følgende:

9 række gran og 2 rækker Hybridlærk i spore-

Jordbearbejdning: 5000kr/ha

Dækrodsplanter: 4500 stk.* 2,2kr = 9900 kr./ha

Plantning 4500 stk. * 1,5kr = 6750 kr./ha

Snudebillesprøjtning: 1500 kr./hektar.

Vildtafværgende sprøjtning 3000/hektar

Da Bornholm kun er i stand til at producere 1/3-del

af den efterspurgte mængde flis, er der en god og

sikker afsætning af skovejerens flis.

Nyt f ra Skovdyrkerne

august 2018

optimering ind i dine kulturer.

Skovdyrkerne er Danmarks største medlemsejede virksomhed indenfor skov og

landskab med mere end 5.000 skovejere, juletræsproducenter mv. som vi hjæ

med rådgivning, entrepriser og salg.

Skovdyrkerne Øerne

Bornholm Skovfoged Steffen Jørgensen

www.skovdyrkerne.dk

• Nobilis/Douglasgran - I denne udgave arbejdes

der med pyntegrøntsarten Nobilis og den efte

tragtede gavntræsart Douglasgran.

Denne kombination fordeler dine indtægter over

en længere periode

Plantetal 5600 stk.

Jordbearbejdning: 5000kr/ha

Dækrodsplanter: 5600 stk.* 2,2kr = 12.300

kr./ha

Plantning 5600 stk. * 1,5kr = 8.400 kr./ha

Hegning = 12.000 kr. /ha

Samlet pris: 36.6000 kr./ha

Evt. tilvalg:

Snudebillesprøjtning: 1500 kr./hektar.

• Stilke Eg plantet med Heister planter

Skovdyrkerne har positive erfaringer med plan

ning af større Egetræer, disse plantes på 3*3 m

ter for at udnytte egens ungdomsvækst, samtidig

med at natur og landskabsinteresser

Med denne metode undgår du at skulle hegne

bevoksningen.

Plantetal 1.111 stk.

Planter: 1.111 stk.* 10 kr. = 11.111 kr./ha

Plantning: 1.111 stk. *10 kr. =11.111 kr./ha

Planterør: 1.111 stk. * 6kr. = 6.666 kr

Samlet pris 28.888 kr./ha

Danmarks største medlemsejede virksomhed indenfor skov og

landskab med mere end 5.000 skovejere, juletræsproducenter mv. som vi hjælper

Skovfoged Steffen Jørgensen Tlf: 61 20 51 58 saj@skovdyrkerne.d

I denne udgave arbejdes

der med pyntegrøntsarten Nobilis og den efter-

Denne kombination fordeler dine indtægter over

Dækrodsplanter: 5600 stk.* 2,2kr = 12.300

Plantning 5600 stk. * 1,5kr = 8.400 kr./ha

Snudebillesprøjtning: 1500 kr./hektar.

plantet med Heister planter.

Skovdyrkerne har positive erfaringer med plant-

ning af større Egetræer, disse plantes på 3*3 me-

ns ungdomsvækst, samtidig

atur og landskabsinteresser tilgodeses.

Med denne metode undgår du at skulle hegne

Planter: 1.111 stk.* 10 kr. = 11.111 kr./ha

Plantning: 1.111 stk. *10 kr. =11.111 kr./ha

1.111 stk. * 6kr. = 6.666 kr./ha

@skovdyrkerne.dk