Nyhedsbrev om sikker skoletrafik

April 2010

Side 1Trafikpolitik på skoler / November 2011

I Nyborg kommune delte man de nye minihjelme ud på netværksmødet for politiet og færdselskontaktlærerne. Samtidig fik alle en god snak om, hvor-dan minihjelmene kan bruges som led i undervisningen.

Pia Nielsen, der er trafiksikkerhedsmedarbej-der i Trafik og Veje i Nyborg kommune del-tager i de årlige netværksmøder for politi og færdselskontaktlærere. På det sidste møde medbragte Pia Nielsen de nye minihjelme, som kommunen netop havde fået fra Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden.

”Færdselskontaktlærerne blev meget glade for de nye minihjelme, som de vil bruge i undervisningen på skolerne”.

Pia NielSeN, TrafikSikkerhedSmedarbejder i Nyborg kommuNe

En bakke rå æg

Hver skole fik to minihjelme, som er desig-net, så de ligner moderne cykelhjelme. Da Pia Nielsen kom med de nye minihjelme gik færdselskontaktlærerne og politiet straks i gang med at afprøve dem. De spændte rå æg fast i de nye røde minihjelme. Derefter lod de æg og hjelm falde fra cirka en meters højde. Og det var tydeligt for enhver, hvor stor beskyttelse den lille minihjelm giver ægget.

– Jeg havde en bakke rå æg med, og så gik vi i gang med at afprøve minihjelmene. Og tænk, hele min bakke med rå æg over- levede, fortæller Pia Nielsen.

Minihjelme i undervisningen

Mens minihjelmene blev afprøvet, talte deltagerne om, hvordan man kan bruge minihjelmene som led i undervisningen. Pia Nielsen anbefalede at bruge lærervejled-ninger fra Rådet for Sikker Trafik. Her er der ideer til undervisning for indskoling, mel-lemtrin og udskoling. Der er arbejdsark, der er nøje tilpasset de forskellige aldersgrup-per. De yngste elever kan fx designe deres egen cykelhjelm, mens de ældste elever får illustreret et ’Braincrash’ og de mulige konsekvenser ved at slå hovedet.

Cykelhjelme i trafikpolitikken

Minihjelmen kan også bruges, når forældre skal bakke op om, at det er en god idé at bruge cykelhjelme i undervisningstiden. Her kan man tage udgangspunkt i en aktuel situation, som en cykeltur i skoletiden eller cyklistprøven, så det bliver nærværende. Og næste skridt er at få brug af cykelhjelme ind i skolens trafikpolitik.

– Vi vil gerne have, at skolerne arbejder med trafikpolitik. Og her er minihjelmene en god måde at overbevise om, at brug af cykelhjel-me i skoletiden bør være en del af skolens trafikpolitik, siger Pia Nielsen.

MINIhjElM

Minihjelme på netværksmøder for færdselskontaktlærere

side 02

side 03

side 04

Trafik og sundhed – hvordan det?

Elevråd giver ideer til trafikpolitik

Færdselskonsulent samler trådene

i efteråret 2011 modtager kom-munerne minihjelme til alle skoler i kommunen, som tak for arbejdet med at besvare kommunernes Skoletrafiktest. Se lærervejledning med inspiration til hvordan man bruge minihjelmen her:www.sikkertrafik.dk/minihjelm.

Minihjelm på vej til kommunen

– nyhedsbrev til kommunerne om den fælles indsats

Trafikpolitik på skoler November 2011


SaMarbEjdE på TværS I koMMuNEN

Trafik og sundhed – hvordan det?I Svendborg kommune vil man have flere til at cykle, fordi det både gavner sundhed, sikkerhed og miljø. derfor arbejder man sammen på tværs af de kommunale områder.

For to år siden satte fire kommunale områ-der i Svendborg sig sammen for at få flere børn og voksne til at cykle i det daglige. Sundhedsafdelingen, Børn og ungeområ-det, Planafdelingen og Trafikplanlægningen havde nemlig alle en interesse i at få flere cyklister i kommunen.

”Når flere borgere cykler, bidrager det til sundheden. Derfor er det helt indlysende, at Sundhedsafdelingen læg-ger kræfter i at samarbejde med de andre fagområder om at få flere til at cykle”.

meTTe machoN, SuNdhedSkoNSuleNT i forebyggelSeS-SekreTariaTeT i SveNdborg kommuNe.

Fælles indsats

Det fælles arbejde begyndte som et EU-projekt med et lille budget, der gjorde det muligt at igangsætte kampagner på daginstitutioner og skoler. Den tværgående trafikgruppe har nu udarbejdet en cykelpoli-tik, der tilgodeser alles interesse, så emnerne klima, folkesundhed, trafiksikkerhed og byplanlægning er inddraget.

– Det har ikke været svært at finde den fæl-les interesse, selvom vi dækker forskellige fagområder. Tværtimod er det en styrke, fordi vi er mange, der står bag, fortæller Mette Machon.

Ny skolestruktur – nye behov

Da kommunen gennemførte en ny skole-struktur i dette skoleår, betød det, at især elever i de ældste klassetrin fik længere til skole. Og behovet for at forbedre cykel-forholdene steg. Her var den tværgående trafikgruppe allerede forberedt med dels lokale kampagner om børn, trafiksikkerhed og forældrenes rolle, og dels en række forslag til forbedring af trafiksikkerhed på særligt farlige strækninger. Det gjaldt både dyre løsninger som cykelstier, nye lysregule-

ringer og forholdsvis billige løsninger, som fx at lukke for bilkørsel på visse strækninger i bestemte tidsrum samt undervisning af elever og information til forældre.

– Vi var gearet til at finde løsninger på at skabe mere sikre cykelveje, netop fordi vi allerede havde det tværgående samarbejde etableret, siger Mette Machon.

Det næste skridt er, at kommunens skoler udarbejder lokale handleplaner for at skabe større trafiksikkerhed og at få flere til at cykle. Skolerne kan blandt andet arbejde med at få cykling til at være en del af under-visningen, og med en målrettet indsats for at få forældrene til at bakke op.

Svendborg byråd har vedtaget en sam-let cykelpolitik, og igangsat en række aktiviteter for at få flere til at cykle til skole og arbejde. læs om Svendborg cykelkommune her: www.svendborgcykelkommune.dk.

Svendborg cykelkommune

kommunen har en central rolle, når det gælder færdselsundervisning i skolerne og sikre skoleveje. derfor er det oplagt, at kommunen involverer sig i skolernes trafikpolitikker. læs mere: www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik.

Trafikpolitik på skoler

1. klasse fra vester Skerninge Skole gør sig klar til cykeltur.

• Sammenhængende løsninger• flere kilder til finansiering• indsatser peger i samme retning• flere til at finde løsninger• indsatsen står stærkere

Trafik og sundhed – derfor!


Teknik- og Miljøforvaltningen i københavn har stor gavn af at inddrage elevråd på skolerne i arbejdet med trafikpolitik.

Trafik er et godt indsatsområde for et elevråd. Det er konkret, og det vedrører børnenes hverdag. Det er erfaringen fra Københavns kommune, hvor Teknik- og Miljøforvaltningens projekt Sikre Skoleveje var på besøg på fælleselevrådets halvårlige møde i eftersommeren. Her snakkede man livligt om, hvordan elevrådene i højere grad kan deltage i kommunens arbejde med trafikpolitik på skolerne.

”Eleverne kommer med gennemtænkte forslag, der er tæt knyttet til deres egen hverdag”.

jaNuS STeeN møller, Programchef for Sikre Skoleveje i TekNik- og miljøforvalTNiNgeN i købeNhavNS kommuNe.

børneperspektiv på trafik

I København arbejder man systematisk med at inddrage børn, når der arbejdes med byudvikling. Og det er ikke kun gennem elevråd, at man involverer børnene. Projek-tet Sikre Skoleveje arbejder med Børnenes Trafikråd, hvor skiftende børn, klassetrin og skoler giver ideer og visioner til kommunens embedsfolk og politikere.

– Borgerinddragelse handler også om, at inddrage børn. Gør man det på den rigtige måde, kan man få mange kompetente forslag. Børnene foreslår fx, at der er flere steder i byens parker, hvor man kan øve sig i at cykle, fortæller Janus Steen Møller.

dialogværktøj til elevrådsmødet

I projektet Sikre Skoleveje har man udvik-let spillet Trafikpanik, der fungerer som et dialogværktøj for elevråd, men også til brug i undervisning i klasserne.

Spillet går ud på, at eleverne skal føre otte elever sikkert i skole. De kan benytte sig af hjælpemidler som ’kampagner’, ’nye anlæg’, ’undervisning’ og ’samarbejde’. På den måde får eleverne indblik i de forskellige forhold, der kan gøres noget ved, når man vil forbed-re trafikforholdene. Målet er, at eleverne kan bruge spillet som afsæt for at give forslag til trafikpolitik omkring skolerne.

børNEpErSpEkTIv

Elevråd giver ideer til trafikpolitik

i københavn har man et samarbejde på tværs mellem børne- og ungdoms-forvaltningen og Teknik- og miljøfor-valtningen for at gøre skolebørnene til sikre, trygge og kompetente trafikan-ter. der sættes ind med færdselsun-dervisning, trafikpolitik og kampagner. læs mere:www.kk.dk/sikreskoleveje.

Sikre Skoleveje i københavn

børnenes Trafikråd består af elever fra varierende klassetrin og skiftende skoler. rådet er med til at kvalificere kommunens tiltag på trafikområdet set fra børn og unges perspektiv. rådet er forankret i Teknik- og miljøforvaltnin-gen. vil du vide mere, kontakt janus Steen møller på: [email protected].

børnenes Trafikråd

første møde i børnenes Trafikråd, hvor 200 elever fra 6. og 7. klasse fra seks københavnske skoler drøftede grøn mobilitet. fotograf Trine Sand Skjøldberg.

Sammen om sikker trafik


Læs nyhedsbrevet på sikkertrafik.dk/trafikpolitik

Her kan du også læse meget mere om trafikpolitik på skoler.

rådet for Sikker Trafik og Trygfonden har indgået et ambitiøst samarbejde. målet er at gøre børn og unge til

bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.

FærdSElSkoNSulENT

Færdselskonsulent samler trådene

børnenes sikkerhed står øverst på dagsordenen i anne dissing rasmus-sens arbejde som færdselskonsulent i børn og unge i aarhus kommune. det er et job, der sikrer en koordi-neret indsats for børns trafiksik-kerhed.

Færdselskonsulenten sørger for, at Politi, Tra-fik og Veje samt Børn og Unge samarbejder om børnenes trafiksikkerhed, så det bliver nemmere at gennemføre nye tiltag. Der er nemlig flere til at pege på løsninger, flere budgetter at tage af, og flere der arbejder i samme retning. Desuden arbejder alle par-ter på at påvirke elever, lærere og forældre til generelt at have en mere sikker trafikadfærd.

”Undervisning og kampagner vil ofte have større effekt end skilte og bøder. Derfor arbej-der vi på at finde pædagogi-ske løsninger, i stedet for kun at se på tekniske løsninger”.

aNNe diSSiNg raSmuSSeN,

færdSelSkoNSuleNT i børN og uNge

i aarhuS kommuNe.

Samarbejde om skolevejsanalyse

Samarbejdet om den aktuelle skolevejs-analyse er et eksempel på, hvordan politi, Trafik og Veje samt Børn og Unge har banet vejen for at øge trafiksikkerheden omkring skolerne. Med skolevejsanalysen som afsæt anbefaler Anne Dissing Rasmussen, at sko-lerne sætter fokus på, hvad de selv kan gøre for trafiksikkerheden omkring skolerne. Det drejer sig især om at få forældre og elever til at få gode trafikvaner gennem undervisning og information.

– Vi vil meget gerne have, at skolerne udarbejder en trafikpolitik, hvor de tager udgangspunkt i skolevejsanalysen, og så ser på, hvad der skal til for at ændre forældre, elever og personalets adfærd. Trafikpolitik handler jo både om trafikale forhold og adfærd, siger Anne Dissing Rasmussen.

Netværk for færdselskontaktlærere

Anne Dissing Rasmussen driver sammen med politiets skolepatruljefolk også et netværk for færdselskontaktlærerne på kom-munens 49 folkeskoler og 17 privatskoler. Gennem dette netværk sættes fokus på især undervisning, pædagogiske tiltag og organi-sering af arbejdet som færdselskontaktlærer.

Her har man fx arbejdet med ideer til at få forældremøder i indskolingen til at sætte fo-kus på afvikling af morgentrafikken omkring skolerne.

Planen for det kommende netværksmøde for færdselskontaktlærere er blandt andet at tale om skolernes muligheder for at bakke positivt op om brug af cykelhjelme. Til november modtager kommunen nemlig minihjelme fra Rådet for Sikker Trafik. Færdselskonsulenten vil sammen med færdselskontaktlærerne drøfte, hvordan minihjelmene kan bruges i formidlingen ude på skolerne.

Netværksmøder er et godt forum til at planlægge arbejdet med sikker skole-trafik. find værktøj til netværksmøder fra rådet for Sikker Trafik her: www.sikkertrafik.dk/vaerktoejer.

Inspiration til netværksmøder

Få overblik Rådet for Sikker Trafik har udarbej-det et elektronisk spørgeskema, som kan skabe overblik over sko-lernes færdselssikkerheds-arbejde. Find det her: www.sikkertrafik.dk/vaerktoejer.

Småt og Godt

Documents

Nyhedsbrev om sikker skoletrafik