36
NY-HEDEN September 2011 NR. 3 Hvor indtryk kommer til udtryk

Nyheden 3 Aarg. 2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs mere fra magasinet nyheden

Citation preview

Page 1: Nyheden 3 Aarg. 2011

NY

-HE

DE

NSeptember 2011 NR. 3

Hvo

r ind

tryk

kom

mer

til u

dtry

k

Page 2: Nyheden 3 Aarg. 2011

IndholdIndholdsfortegnelse 2Leder 3Ferie i Tyrkiet 4 Fodboldturnering på Lindegården 6 Musikbutikken 7Da Grafikken blev til Krea & Ko. 8Spiser vi for meget eller bevæger vi os for lidt? 9Mørbrad med urter i appelsin 10Hedelund bevæger sig 11Tyskland tur-retur 12Skal du have en tato? 13Når kroppen får permanent tøj på 14Billardturnering i Askerød 16

Fem fyre og en fjerbold 17Hvordan er dit nye liv i Nordvest? 18Tiden og klokken - Louises linjer 20Fra potteskår til pyramider 21Sudoku 24Når Ole Lukøje ikke gider 25Madpyramiden 2011 - spis klimavenligt 26Tju bang - chokolademad 28Gæt en tatovering 30Gæt et par ansigter 31Løsninger til gæt en tatovering 32På gensyn 34Sagde han virkelig det? 35

Forsidefoto: Fodboldturnering Lindegården

Louise Kaiza Larsen Birthe Rudi Bjarne

Christian Olsen Louise Olaffa R. Christensen

NY-HEDEN

Millie Bellina Jacob Schelde Sandra B. Jensen

Kirsten Nobel Rudi Bjarne

NY-HEDENChristian OlsenOlaffa R. Christensen Jacob Schelde Louise PetersenRudi TilibsSandra B. Jensen: GrafikerKirsten NobelBjarne T. Knudsen: FotografMillie Bellina: Kommunikationskonsulent Ekstra udgaver kan fås ved henvendelse i Klub-ben. E-mail adresse er: [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Erland HansenDe indsendte bidrag er udtryk for skribentens egen holdning.

2

Page 3: Nyheden 3 Aarg. 2011

Leder

Café Koglen- åbningstider

Cafeen har åbent:Mandag 13-15

Tirsdag 13-15

Onsdag 13-15

Torsdag 13-15

Fredag 13-15

Spisehuset GrydenMorgenmad: mandag til fredag 8:00-9:30Frokost: mandag til fredag 11:30-13:30

Det vil være muligt at bestille portioner til teamet.Aftal nærmere med Grydens personale.

Kære læser.Et af temaerne i dette nummer er rejse. Når man

hører ordet rejse tænker man sædvanligvis først på badetøj og en sol, der brager ned over en. Alt sam-men langt væk hjemmefra. At rejse er som regel en rar og glædelig begivenhed, men det kan også være en kende skræmmende: Man kommer til et fremmed sted, og man er selv fremmed. Alligevel er der flere, der gerne indånder en anden slags luft; nogle med en kontaktperson, andre rejser med flere, og endelig er der også nogen, der synes at egyptiske pyramider sag-tens kan nydes på egen hånd. Sommeren har ikke kun budt på muligheden for lidt ferie i fremmede lande: 56 af Hedelunds beboere er nu i fuld gang med at betræde nye stier. På en må-de er de ”langt væk hjemmefra” – og så alligevel ikke, for nu er Rønnebo hjem i stedet for Hedelund. Men hvordan er det at bo der? Er det sjovere end Hede-lund? Hvordan er det med de nye naboer? Og hvor-dan er det, når man selv skal stå for maden?

H.C. Andersen mente, at rejsen gjorde livet rigt og le-vende. For de fleste af os har maden den samme funktion, det er ikke sommer før man har smagt den første vaffelis og hvem kan forestille sig jul uden flæ-skesteg eller andesteg? Men hvad når bukserne stram-mer? Hvad hvis man får sukkersyge og pludselig ikke kan spise løs af isen? Og hvad gør man når lægen si-ger ”bare følg kostrådene” – jo tak, men de skifter jo, så det der var sundt i går skal man helst ikke spise i dag! Alt dette kan du læse om, ligesom du også kan læse om noget der gør ondt, men som mange alligevel udsætter sig selv ganske frivilligt for: tatoveringer. Er det sejt eller kun for sømænd?- Og sidst, men ikke mindst kan du gense ”gamle kendinge” bl.a. ”gæt et ansigt” og meget, meget mere.

God fornøjelse.

”At rejse er at leve, da bliver livet rigt og levende”.

H.C. Andersen: ”Mit livs eventyr”.

3

Page 4: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Ina Linda Larsen, Randi Stell og Kirsten Nobel

Ina spurgte en dag Randi, om hun havde lyst til at tage med til Tyrkiet, hvilket hun selvfølgelig sva-

rede ja til, da hun egentlig troede, det var en joke og ønskedrøm. Men det skulle vise sig næste dag, at Ina havde gjort alvor af det og havde ringet til en ven, som ejer ferielejligheder i en ferieby, Mahmutla i Tyr-kiet. Randi var noget paf, så de gik i gang med at søge billige billetter over nettet til Alanya/Antalya. Dem fandt de så gennem Apollo med transfer fra lufthavn. Det hele gik meget hurtigt. Det hele blev ordnet i lø-bet af 10 dage, og en meget tidlig morgen - den 1. maj kl. 4:00 - stod de i lufthavnen på vej mod Tyrki-et.

De blev kørt ind til Alanya, en tur der normalt tager ca. 1½ time, men den tog 3½ time, da alt var afspær-

At rejse er at leve – en beboer rejsebeskrivelse

Ferie i TyrkietDen 1. maj tidligt om morgenen fløj beboer Ina Linda Larsen fra team 3 og hen-des kontaktperson Randi Stell af sted på en uges ferie til Tyrkiet. Nedenstående rejsebeskrivelse med foto er kommet i stand på basis af interview og notater fra henholdsvis Ina og Randi.

ret i Alanya pga. et cykelløb. De blev sat af ved en strand udenfor Alanya, hvorfra Ina ringede til sin ven Simon. Han samlede dem op og kørte dem ud til ”Greenstone Residence”, et danskejet ferieparadis, hvor de blev indkvarteret i en af ferielejlighederne. Her blev de modtaget af Serif, en dansktalende tyrker, der bor med sin familie i en af lejlighederne. Han er ansat i ”Greenstone Residence”, hvor han går til hånde med stort set alt. Serif sørgede bl.a. for, at de fik en Hamam og massage, som består i at blive skrubbet ren for døde hudceller, og som efterlader en med babyblød hud. Hele behandlingen var ren terapi og de gjorde det gerne igen. Morgenmad, frokost og aftensmad blev indtaget hjemme i lejligheden og enkelte gange tog de til den største nærliggende by Alanya, hvor de shoppede og spiste på restaurant sammen med ”Klub Vi”, der er et

4

Page 5: Nyheden 3 Aarg. 2011

værested for fysisk og psykisk handicappede fra Ka-lundborg Kommune, der også var på ferie i ”Greens-tone Residence”. De besøgte et marked i Mahmutla, hvor de købte tøj, en masse forskellige krydderier, ha-man handsker og olivensæbe til familie og venner derhjemme. Alle dage var vejret godt, varmt og solrigt, og efter nogle få dage fik Ina endda overvundet sig selv til at hoppe i den lokale swimmingpool, hvor en trappe uden gelænder dog besværliggjorde en mere flittig be-nyttelse. Her opholdt de sig for det meste. De fik ba-det en del, Randi fik læst en bog ”De Danske Tigre” og ellers nød de bare at være i de smukke omgivelser. Det var en helt igennem meget vellykket ferierejse, som de absolut anbefaler andre at gøre efter.

Rejsen har således inspireret andre beboere til at gøre det samme. I uge 36 tager Randi derfor af sted igen til Tyr-kiet med to andre kvindelige beboere i team 3.

Ny-Heden takker Ina og Randi for denne fine rejsebe-skrivelse og de dejlige fotos. Ny-Heden lægger gerne sider til for en ny ferieberetning. Næste ferieophold i uge 36 bliver således en charterrejse og vi glæder os til at høre nyt.

5

Page 6: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Kim Larsen

En torsdag i slutningen af maj var 6 personer fra Hedelund; Carsten, Dan, Jimmy, Katrine, Jacob,

Kim til fodbold på Lindegården. Vi mødtes kl. 9.00 ved hovedindgangen og derfra gik turen til Roskilde, hvor vi skulle spille vores første kamp kl.10.00. Vi håbede alle på at få en pokal med hjem, men ærligt så var der nok ikke nogen af os der rigtigt troe-de på det. Vores første kamp som startede med i regnvejr gik ikke så godt. Vi fik et 0-3 nederlag til et hold fra Hol-bæk, den næste kamp gik noget bedre, idet vi fik he-vet en 1-0 sejr hjem med en scoring 1 minut før tid. Det fik vores humør og troen på os selv i gang igen, og de næste kampe vandt vi også og så stod vi i kvart-finalen. Dette blev så den første af 3 spændende kam-pe, kampen sluttede 2-2 og så 0-0 i forlænget spille-tid, vi skulle så skyde straffesparkskonkurrence, hvor vi skulle vælge 3 spillere som skulle skyde. Det blev til Jimmy, Dan, og Jacob, vi vandt 3-1 og kom så i se-mifinalen, som endte 1-1 og 0-0 i forlænget. Så var det igen at det skulle afgøres i en straffesparkskonkur-rence, denne gang tabte vi og så skulle vi spille om 3. pladsen. Den kamp sluttede 2-2 og så var det endnu en gang tid til forlænget. Her kom Jimmy så til livs med 2 mål på ca. 2 min 4-2 og så var vi alle meget meget glade, for vi havde ikke på noget tidspunkt tro-et på at vi ville komme så langt.I næste nummer af Ny-Heden har vi endnu en reportage om fodboldturnering.

Fodboldturnering på Lindegården

6

Page 7: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Jacob Schelde

Musikbutikken er ved at vågne op efter en god sommer i det danske land. Torsdag i uge 31 var vi i Rønnebo og

synge og spille. Det var rigtigt hyggeligt fordi der var så man-ge med og vi fik kaffe og et stykke kage i gården i højt sol-skinsvejr. Vi var ca. 15 mennesker og der blev sunget godt med og ja, vi måtte endda give et ekstranummer. Tak, Lis. Fredag i uge 31 var Connie, Poul og jeg i Kollektivhuset. Vi fik en billig frokost (4 håndmadder til en 20 er) og spillede ef-terfølgende op til sang. Vi har med succes spillet der 3 gange, og beboere og personale er nogle søde mennesker og virker glade for at vi kommer. På sigt håber vi at Gert fra Kollektiv-huset vil assistere os med med sine musikalske evner. I skrivende stund er det så blevet mandag d.8. august og Musikbutikken skal i bruge de næste par dage til at øve, da der er fest her i Greve i slutningen af måneden. Men ellers ser vores foreløbige ugeprogram således ud:

Til dem som sidder og brænder inde med store som små musi-kalske evner - eller som måske mangler musik til en fest eller hverdag - så kontakt Jacob Schelde på 4048 62 04. Vi leder efter nye kolleger i Musikbutikken.

Musikbutikken i efteråret

Mandag (Tirsdag) Onsdag Torsdag FredagØvelokale (”Ny-Heden”) Øvelokale Øvelokale AnemonehusHedelund (beboerbladet) Hedelund 9-11 Hedelund 9-16 (9-16) 9-16 Rønnebo 10-11 12-15 Kollektivhuset 12.30-14.30

Raidi viser sine musikalske evner på guitar

Poul på trommer

7

Page 8: Nyheden 3 Aarg. 2011

Grafikken har været fast inventar på Hedelund siden 2007, men i midten af 2011 ændredes navnet til Krea & Ko. Læs her om baggrunden for navneskiftet, og ikke mindst om planerne for fremtiden.

Da Grafikken blev til Krea & Ko.

Af Sandra B. Jensen

I og med at Hedelund lukker og flytter ind til København, har vi

tænkt meget over hvad min (San-dras), funktion som grafiker skal være i fremtiden. Jeg må indrøm-me, at jeg arbejder et meget utra-ditionelt sted og på en utraditionel måde for en grafisk designer. Jeg er nok den eneste grafiker i Dan-mark på et socialpsykiatrisk bocen-ter, men det er et arbejde som jeg er meget glad og taknemmelig for. Men i disse sparetider skal man jo have en nødvendig funktion, hvis man ikke vil skæres væk og da vi allerede har arbejdet lidt som et værksted de sidste par år, blev det klart at det nok også er der fremti-den ligger. Det er populært at lave socialøkonomiske virk-somheder i dag, og jeg kan meget godt lide konceptet med at lave arbejdspladser for dem, der måske ikke lige passer ind i en almindelig virksomhed. Derfor var jeg helt med på ideen om at lave grafikken om til en socialøkonomisk virk-somhed. Derudover er Millie Bellina blevet ansat. Hun er kommunikationsrådgiver og har overtaget arbejdet med Ny-Heden, og sammen har vi lavet et koncept hvor vi kø-res sammen til én. Vi har valgt at kalde den for Krea & Ko. Krea står for kreativ, fordi det er vores største fællesnævner, og Ko. er kort for kompagni. Et kompagni fungerer igen-nem samarbejde og fællesskab, og sådan vil vi gerne være. Vi vil med andre ord være en virksomhed som hjælper psy-kisk sårbare tilbage på arbejdsmarkedet på de vilkår, der er nødvendige for at den enkelte kan fungere, og et sted hvor man føler sig som en del af et fællesskab, og har ejerskab i sin arbejdsplads. Vi vil stadig levere den samme service som hidtil, men samtidig prøver vi at få flere kunder som ikke kommer fra Hedelund, og det er godt i gang. Vi har allerede kunder fra Bocenter Ringbo og Århus Kommune samt en hel del pri-vate kunder.

Sandra og Krea & Ko. logoet

8

Page 9: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Louise Petersen og Jacob Schelde

Spis minimum 600 gram frugt og grønt om da-•gen - gerne mereDyrk mindst 30 min. moderat motion hver dag. •Også i regnvejr, haglvejr, stormvejr og snevejr!Drop sukkeret - også de kemiske kalorielette vari-•anterSpis gode koldpressede jomfruolier, nødder og •kerner hver dag. Brug dem på din morgenmad, fx som hørfrøolie på havregryn med malede mand-ler på, eller i en smoothieDrop de raffinerede produkter og spis kun brune •ris, groft brød, fuldkornspasta, bønner, linser, quinoa (korn, der minder om hirse) osv. Væn dig til at læse varedeklarationerne på varerne inden de ryger ned i indkøbsvognen, så du undgår de tom-me kalorier fra hvidt brød og hvide ris

(Kilde: Blanding af de 8 officielle kostråd og andre gode sundhedsråd)

Som udgangspunkt for en sund livsstil skal hovedin-grediensen i de tre hovedmåltider være grøntsager. Kød, kartofler, ris og pasta skal man se på som tilbe-hør. Det er også en god ting at vælge fisk, bønner og linser et par gange om ugen i stedet for kød. En an-den vigtig ting er at skifte al det hvide brød og sukker ud med lækkert groft brød, fuld-kornspasta og brune ris som tilbehør til aftensmaden.

Hvis du vil gøre mere for din sund-hed kan du tage et tilskud af ome-ga3 fedtsyrer. Er du usikker på om du får nok vitaminer kan du også tage en vitaminpille. Vælg friske økologiske råvarer og lav mad fra bunden. Drik mere vand og grøn te i stedet for kaffe, alkohol og sodavand.

Spiser vi for meget eller bevæger vi os for lidt?

Forslag til morgenmadKaffe eller te, skummet- kærne-, eller minimælk fuldkornsknækbrød med hytteost med 1,5 % fedt frugt og grønt, fx agurk, tomatbåde og et par æbleret par skriver skinkepålæg eller røræg

Forslag til frokost og aftensmad Grøntsager Røget laks med peberfrugtsalsaKylling Mørbrad med urter i appelsinKalkun

Mellemmåltider Knækbrød med ostFrugt og grønt, fx gulerødder og bær

Tips og tricksSaftige og sprøde salatblade under pålægget på knæk-brødet gør smør unødvendigtBrug ketchup og krydderier til at fremhæve smagen –

på den måde kan du bruge mindre salt, som binder vand i kroppen – og

dermed får vægten til at stige.

Er du blevet sulten af at læse om mad? Så iler vi med en opskrift på en lækker omgang aftensmad: mør-brad. Velbekom-

ne.

Eller begge dele? Således sidder Louise og Jacob og undrer sig over at vi hver især har taget 5 kg på de sidste 4 måneder. Og ja, vi er sikkert mange som gerne lige vil smide de 1-10 kg som vi har fået indenbords i løbet af sommeren fra pomfritter, vaffelis, grillpølser og herlige sommerdrikke.Således ansporet gik vi i gang med at udforske kendte slankeråd, forskellige kost-råd og med at finde opskrifter, som ikke lyder alt for kedelige. Her får du de fem fedeste råd til at komme af med mavebæltet og ridebukselårene

9

Page 10: Nyheden 3 Aarg. 2011

TilberedningPuds mørbraden fri for sener og fedt og skær den ud i 4 små bøffer på ca. 60 g. Krydr bøfferne med salt og peber og steg dem på en grillpande ca. 5 minutter, afhængig af tykkelsen. Tjek på siden af bøfferne, hvor stegt kødet er.

Rens porrerne og skær dem i ca. 10 cm lange stykker. Halvér stykkerne på langs og skær dem i strimler. Flæk agurken og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i strimler på størrelse med porrestrimlerne.

Varm olien op i en sauterpande og tilsæt porre, agurk og rosmarin. Sauter grøntsagerne et par minutter til porrerne begynder at blive gennemsigtige. Tilsæt vand, appelsinsaft og eventuelt safran og lad grønsagerne simre i ca. 5 minutter.Jævn majsstivelse udrørt i lidt koldt vand, kog det hele igennem og tilsæt de grønne ær-ter. Smag til med salt, peber og eventuelt sukker. Servér mørbradbøfferne med urter i appelsin og kogte kartofler. Velbekomme!

TipsDu kan bruge svine- eller kalvemørbrad og i stedet for frisk rosmarin kan du bruge ½ tsk. tørret. Hver portion indeholder ca. 450 kalorier. Det er ca. en ¼ af hvad en kvinde skal spise om dagen og ca. 1/5 af hvad en mand skal spise om dagen for at holde vægten. Vil man tabe sig er der ingen vej uden om: spis lidt mindre og bevæg dig lidt mere.

Efter www.hjerteforeningen.dk

Opskriften er beregnet til 2 personer Ingredienser 250 g mørbrad 2 stk. porrerEn halv agurk2 tsk. raps- eller olivenolie1 kvist rosmarin 1 dl vand eller grønsagsbouillon 1 dl appelsinsaft

Tilbehør200 g kartofler

Eventuelt1 tsk. majsstivelse1 dl grønne ærterSukker

Mørbrad med urter i appelsin

10

Page 11: Nyheden 3 Aarg. 2011

Hedelund bevæger sigFra Hedelund til Rønnebo

Af Millie Bellina

Så kom dagen ilende. Efter lidt over 2½ års for-beredelser blev det dagen, hvor de første beboere

skulle vinke farvel til Hedelund for at komme til de-res nye bolig i Rønnebo i Bystævneparken. Vi har samlet lidt flyttestemning fra mandag den 6. juni.

Fint skal det være - Alex har fået det flotte slips på i dagens anledning

De små bliver der naturligvis også taget hånd om

Dan og Erland taler om stort og småt

På vej

Der skal være tjek på tingene, så chaufføren sørger for at det hele pakkes ordentligtStore som små forlader Hedelund

11

Page 12: Nyheden 3 Aarg. 2011

At rejse er at leve

Tyskland tur-returAf Kim Larsen

Mandag d.2. maj tog vi en sviptur til Tyskland. Vi var 5 af sted; Carsten, Clara, Susanne, Anita samt Kim fra klubben. Humøret var i top, for-

ventningerne store og vejret dejligt, så en bedre start på dagen kunne ikke fås.

Vi startede fra Hedelund kl.8.15 hvor vi kørte til Rødby havn og derfra med færge til Puttgarden. Der blev der så handlet stort ind med mange sodavand og slik, så bussen blev godt fyldt op, men det var så ikke helt nok. For der var lige en der skulle ind igen, for der skulle da lige lidt flere sodavand med hjem og så skulle der lige findes plads til dem også. Men det lykkedes da ved hjælp af de 3 bagerste sæder i bussen.

Da vi var færdige med at shoppe, gik turen så hjemad igen. Nogle valgte at spi-se på færgen og andre på et cafeteria, men det skal så også med at maden ikke var det bedste. Men det kom da ned og vi kunne så køre de sidste 80 km hjem med maverne og poserne fulde af slik og chokolade.

Kim fra klubben var tovholder på dagens tur til Tyskland.

12

Page 13: Nyheden 3 Aarg. 2011

Mig og mit blækSkal du have en tato?

Af Jacob Schelde

Mange her på Hedelund har en tatove-ring; nogle mere synlige end andre, og

det kan inspirere flere til at få en. Blandt an-det er undertegnede blevet inspireret. Det bliver nok en af dem som sidder på overar-men. Andre vælger et mere delikat og knap så synligt sted, men det skal understreges at tatovering i ansigtet, på halsen og på hænder-ne er forbudt.

Den historiske inspiration Men hvem er danskerne mon i sin tid blevet inspireret af? Ja, i Hospitalstidende (1891) udlægges et antropologisk studie, som anty-der at tatoveringer fortrinsvis var at finde blandt forbrydere og skøger. Men mon dog ikke sømændene var de første, som kom hjem fra sydhavsøerne eller Asien med en ta-tovering? At de så senere kom i slagsmål og havnede i brummen eller frekventerede løs-agtige fruentimmere og derigennem har vist dem frem, kan vel godt have tilført en lidt bredere folkelig appel til trenden. I dag er det ganske normalt at støde på offentlige fruen-timmere med permanente tegninger på hu-den.

Sejt når det er synligt? Du skal ikke mere være bange for at blive set ned på, bare fordi du har en tatovering. Tværtimod synes mange at det er sejt. Blot skal du vide at det ikke er alle som bryder sig om syn-lige tatoveringer. Så har du planer om at søge job hos Maersk, skal du bare vide at de helst ser dig gemme dem under tøjet, i hvert fald på direkti-onsgangen.

Hvad jeg end gør så vil jeg sørge for at få en personlig tatovering, så den understreger hvem jeg i forvejen er; så undgår jeg at tatoveringen kommer til at omdefine-re mig! Det er jo mig som er chef i mit liv… Eller er det?

Tatovering er en permanent tegning, der udføres ved at stikke farve-pigment ind i hudlaget. De praktiseres på mennesker og dyr, hvor formålet for menneskers vedkommende er en kropsmodifikation eller kropsudsmykning, hvorimod tatovering på dyr typisk benyttes som iden-tifikation. Der er fundet kinesiske mumier dateret til det andet århundre-de f.Kr. med tatoveringer. Japanske tatoveringer menes at have fundet sted titu-sinder af år tilbage.Så langt så godt. Men er tatoveringer seje? Vi har undersøgt sagen for at forsøge at afdække de positive og de negative sider af sagen. Så kan du jo selv tage stilling.

Som mange sømænd var Kong Frederik den 9. også rigt tatoveret

13

Page 14: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Millie Bellina

Du og din tatovering hænger på hinanden resten af livet, derfor er det en god idé at bruge lidt

tid og energi på valg af motiv før du lader nålen prik-ke hul på huden. I princippet er det kun fantasien der sætter grænser for din tatovering, men i praksis kan småt og nørklet være pænt på papir, men ikke fungere på en krop. Kroppen forandres over tiden, og de fine linjer vil flyde sammen. Hvad der engang var et fedt citat, kan altså ende med blive noget, ingen kan læse.

Tidligere var det meget almindeligt at vælge sit motiv fra en bog med tegninger hos tatovøren, men i takt med at flere og flere bliver tatoveret vil de fleste ud-vikle deres motiv sammen med tatovøren for at få en unik tatovering. Du kan komme med en skitse, et motiv fra en T-shirt eller et billede – det er op til dig selv. Desto mere man involverer sig i sit design, desto gladere vil man som regel blive for resultatet. Du kan selvfølgelig også vælge et af butikkens motiver. Vil du have den gjort mere personlig, kan du få lagt andre skygger eller bruge andre farver end der er på origina-len.

Skal jeg vælge Tatto Tom eller Tatto Tina?Når du leder efter en tatovør er du aldrig forpligtet til at bruge den første den bedste. Kan man ikke lide stedet, miljøet eller tatovøren, så gå. Fordi man har kigget i deres bøger eller spurgt til priser, er man ikke forpligtet til at blive tatoveret der. Det er ligesom su-permarkeder; kan man ikke lide at handle det ene sted, har man lov til at gå et andet sted hen. Desuden skal man være opmærksom på at alle kan kalde sig ta-tovører. Du kan risikere at møde en, der låner et loka-le, nogle farver og en nål af en ven, men som i realite-ten ikke kan tatovere bedre end en 3-årig kan tegne.

Mig og mit blækNår kroppen får permanent tøj på

Enkelte tatovører vil desuden heller ikke tatovere alt, hvad kunderne ønsker. Deres holdning er at der er designs, folk ganske enkelt kommer til at fortryde med tiden, og så vil de hellere lade med at tatovere i første instans. Det er fx hampblade, joints og vulgære tatoveringer. Hvad der er vulgært er så op til tatovø-ren at vurdere. Hvad koster det? Det varierer af størrelsen, farverne og tiden. Prisen begynder typisk ved 700-1000, uan-set om der skal laves et punktum eller en større ting.

Av! Det gør forbandet ondt, det koster mange penge og det går ikke af i vask. Alligevel er der flere og flere der får tatoveringer. Således er der 600.000 danskere, der allerede har en. Er du også blevet interesseret, er der enkelte ting der er værd at være opmærksom på før du lægger arm eller ben på briksen og lader nålen prikke hul...

”Jeg brugte nok hele årets ration af bandeord da jeg fik min første tatovering. Så ja – det gør ondt”.

- Kvindelig kunde i tatovørforretning i København

Måske den eneste i verden med denne

14

Page 15: Nyheden 3 Aarg. 2011

Kilder: www.dr.dk 27. juni 2011, Jørgen Serup, hud-læge og professor ved Bispebjerg Hospital www.irreversibleink.dk www.tatto-liz.dk

Fortryder du senere i livet kan den som regel fjernes med laser. Der er bare flere ting man skal vide i den forbindelse. Først og fremmest vil det efterlade ar. Der er ikke garanti for et pænt resultat. Det kræver mange behandlinger, koster ca. 10 gange så meget som selve tatoveringen og gør mere ondt. Klinikker giver ganske vist udtryk for, at risikoen for at det går galt er mindre end 5 procent, men Jørgen Serup, hud-læge og professor ved Bispebjerg Hospital, siger at de er ”fulde af løgn.” Han tilføjer at chancen for at få et pænt resultat er højst 50 procent, og det er optimi-stisk set. Så meget desto større grund til at tænke over, hvilket motiv man ønsker. Det går jo ikke af i vask.

Og tatoveringen kan placeres stort set hvor du ønsker det

Kærlighed kan vises på mange måder

Alt kan lade sig gøre i tatovørland

15

Page 16: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Kim Larsen

Vi var inviteret til billard turnering i Askerød bil-lard klub.

Vi mødtes ude på brandvejen kl.ca. 9. Her gik vi så sammen den lille tur til lokalerne, hvor vi mødte vo-res modstandere, som var i fuld gang med de kolde drikkevarer. Vi fik spist lidt fælles morgenmad og fik indledt kampene. Vi spillede skomager makker pot, og da klokken slog 12 blev der serveret sandwich. Efter frokost fortsatte vi med de sidste kampe. Det vi-ste sig at vores hold var en kende for gode for dem, for jo flere kampe vi vandt, jo mere diskuterede de og det var ikke lige frem søde eller pæne ord der faldt. Vi

Billard turnering i Askerødmåtte også flere gange bede dem om at tale pænt og koncentrere sig om spillet i stedet i stedet for, som endte med at vi blev nummer henholdsvis 1, 2, og 3. Vores hold bestod af Carsten og Tage, Leif og Nico-las, og Kim som lånte en spiller fra Askerød. Tage og Nicolas kommer fra Aktivhuset Freya, som er et være-sted i Greve kommune. Billardklubben har nu udfor-dret os igen, og denne gang bliver det så som single kampe.

Singlekampene er blevet planlagt til lørdag den 27. august 2011, hvilket er efter Ny-Hedens deadline. Vi håber at kun-ne bringe en reportage i næste nummer.

16

Page 17: Nyheden 3 Aarg. 2011

Lad dagens pot begynde.

Af Kim Larsen og Jacob Schelde

I maj måned tog 5 gutter fra Idrætssind af sted til den årlige badmintonturnering ”Fjercup” i Hol-

bæk. Vi havde 2 double hold bestående af Dan og Kim, Carsten og Jacob, samt en singlespiller fra Akti-viteten i Greve. Singlespilleren Tage kvalificerede sig til semifinalen, men måtte se sig slået. Ingen af double holdene kvali-ficerede sig, men Hedelund vandt en flot lyserød fod-bold i sponsor lodtrækningen. Med fra dagen tog vi dog en god oplevelse af kam-meratskab, dejlig mad, god atmosfære og ikke mindst den sunde motion med efterfølgende velvære.

Vi takker for en god dag.

Fem fyre og en fjerbold

17

Page 18: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Jacob Schelde

Vi her på Hedelund er nysgerrige på hvordan det er at flytte. Så Ny-Hedens udsendte medarbejder

fangede en beboer i caféen i Rønnebo. Under inter-viewet tager det hele dog en drejning og udvikler sig i stedet til en samtale mellem 2 beboere om hverdagens glæder og udfordringer.

Hvordan har du det her på Rønnebo?

Svend Erik: Jeg har en 2-værelses lejlighed med egen stue og det er dejligt når man har så mange ting. Der var ikke plads til mine møbler på Hedelund. Eget pulterkammer har jeg også, men det er vist ikke alle som har det. Så har jeg eget bad, eget køkken, parketgulv og alt muligt. Maden er bedre og ja, jeg kunne godt ende mine dage herude.

Det med madens kvalitet fortryder Svend Erik dog da

Fra Hedelund til Rønnebo

Hvordan er dit nye liv i Nordvest?

han kommer i tanke om ”Gryden” på Hedelund:Pernille fra ”Gryden” kommer snart herud og laver vo-res morgenmad og frokost. Jeg håber at det bliver ligeså billigt og ligeså god mad som i ”Gryden”, for i øjeblikket betaler vi 43 kr for et måltid varmt mad. Vi kan vælge mellem 3 forskellige retter.

Vi sidder i samværs- og aktivitets-tilbuddets café hvor Svend Erik har købt sig en billig sodavand:Her nede kan vi så hente vores mad i fremtiden eller ny-de maden hernede sammen med andre.

I mellemtiden har Lisbeth taget plads ved siden af os i en interimistisk (midlertidig) indrettet café med Leif bag ved serveringsdisken, hvor man bl.a. kan købe en café latte eller et stykke chokolade.”Hvis maden bliver ligeså god og ligeså billig som på He-delund, så vil jeg da gå herned og spise”.

Svend Erik

18

Page 19: Nyheden 3 Aarg. 2011

Svend Erik har altså gode fysiske rammer og fortsæt-ter: ”Gangen er helt lys pga de store vinduer for enderne af gangen hvor lyset kan komme ind. Jo, hér rejser jeg ikke fra med min gode vilje!”

Lisbeth bryder ind i samtalen: Jeg savner at personalet er om os og så savner jeg de fælles måltider. Jeg er udmærket tilfreds med min store lejlig-hed, men jeg mangler nogen at snakke med.

Svend Erik:Du kan da komme ind til mig og snakke.

Lisbeth: På Hedelund kom personalet ud i gården og sludrede og fik sig en smøg. Nu ryger de vist i deres egen gård.

Svend Erik:Personalet har ikke tid til en kop kaffe og en sludder. Jeg vil da gerne invitere til kaffe, hvis jeg kunne få lidt af de nære ting.

Endelig kan journalisten få stillet et spørgsmål:Hvad mener du med ”de nære ting?

Jo, altså en god samtale med et andet menneske.

Lisbeth og Svend Erik begynder at tale med hinanden og interviewet er pludseligt ændret til en mere privat snak mellem Lisbeth og Svend Erik om hvordan deres respektive hverdag forløber. Jeg må se i øjnene at jeg har mistet grebet om interviewet. Men inden jeg lister ud i den solfyldte og dejlige gård, hører jeg at caféen er et godt sted hvis man vil møde andre mennesker.

Lisbet

19

Page 20: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Louise Petersen

Så er det tiden hvor vi kigger tilbage i et minut og fremad i et sekund.

Minder vælter frem helt tilbage til barndommens ga-de. Og fremtidens visioner dukker op …

Fotoalbummet findes frem og man kigger på sine før-ste skoleår. Jeg husker selv tilbage til madklemmen og skoleta-sken smidt op på ladet og af sted til hest hver eneste dag. Studentertiden med musik og en dans på roser. Sidst, men ikke mindst, giftermålet og eventuelt børn. Nu når man den alder hvor børnebørnene begynder at komme. Man forestiller sig sin partner som ung – voksen og alderdomspræget. Mon ikke visionerne så ens ud overalt i verden, hvad enten hudfarven er hvid, gul eller rød.

Fremtiden den råder vi ikke over, men mon ikke ti-den går og med lidt lykke og held når vi at fejre fød-selsdag endnu engang.

Og for os bliver det ekstra skønt med en ny lejlighed og helt anderledes omgivelser – nemlig byen.

Så frem og tilbage bygger livet på lidt mere end en skør idé. Og vi håber alle på lidt mere spænding i fremtidens bolig. Interesserne håber vi at komme nær-mere og at de bøger, man kommer til at læse kan bli-ve endevendt og bøffen stegt på panden.

Hermed ønsker jeg jer de bedste ønsker om et godt minut – også fremover.

Tiden og klokkenLouises Linjer

20

Page 21: Nyheden 3 Aarg. 2011

Flot ung mand Geverne spiller musik

Af Millie Bellina Fotos: privateje

Som barn legede Lucas fra Kløverhuset at potteskår i jorden var noget, vikin-gerne havde efterladt. I dag får han af-løb for sin interesse for arkæologi ved at rejse, blandt andet til Indien og Græk-en land. Hjertebarnet er dog Egypten, som han har besøgt 15 gange ud af de ca. 30 gange, han har været af sted. Næ-ste tur går til Indien til efteråret.

Hvad er det vigtigste når du rejser?Det vigtigste er at få oplevelser. Jeg har haft nogen meget smukke oplevelser med at undersøge landenes kultur, deres religion, deres traditioner, fx hvorfor er de fattige? Jeg går meget op i at man skal hjælpe de lokale, og det gør jeg fx ved at købe deres produkter. Jeg kan godt lide at rejse til det samme sted, jeg el-sker at lande i lufthavnen og vide præcist hvad jeg skal gøre. De første par rejser var korte og arrangere-de på forhånd, og jeg vil gerne opfordre til at man

At rejse er at leve

Fra potteskår til pyramider

snakker med sin psykiater og sin kontaktperson, hvis man vil rejse. For nogle er det bedst at blive på deres bosted, for andre kan to dage på en kro være en god ting. Det vigtigste er at der er styr på medicinen.

Du har været mange gange i Egypten - hvad gør det land så specielt?Der er meget arkæologi, og egyptologi, pyramiderne og ikke mindst de gamle templer, og det interesserer jeg mig meget for. Med Egypten er det en god idé at rejse charter, specielt hvis man har psykiske proble-mer, for så er der allerede bestilt hotel, og tager man på tur med rejsebureauets guider, kan man forhåbent-ligt slippe for de værste lokale der gerne vil lokke en hen på et bestemt hotel eller ind i bestemt butik. De får nemlig en økonomisk bonus, hvis de kan få turi-

21

Page 22: Nyheden 3 Aarg. 2011

sten til fx at købe souvenirs. På visse gader i Cairo og ved pyramiderne er det umuligt at tage tre skridt uden at der er en, der vil have en ind i en forretning, hotel, eller lignende.

Hvad har været de bedste rejseoplevelser?Det har været når jeg har mødt lokalbefolkningen. De kan være utrolig søde, rare og høflige. Men de kan være mere gavmilde, end de egentligt har råd til. Det skal man være opmærksom på. Så hvis en egyp-ter tilbyder en noget, skal man først sige ja tak tredje gang, hvor det er ment fra hjertet. Alligevel kan det godt være lidt pinligt, hvis man fx sidder på en re-staurant eller café og en tilbyder at betale ens regning på 1 krone, så tænker man ”nåja, hvis han da gerne vil, så siger jeg da pænt tak.” Men en krone kan være mange penge for ham, selvom han ikke ser fattig ud. Noget af det det mest sjove, var da jeg rejste med et 3. klasses tog fra Cairo til Aswan som den eneste tu-rist og så sidde og snakke med lokalbefolkningen, det var morsomt. Vi snakkede bl.a. om kærester, i Egyp-ten kan man ikke blive kærester uden at pigens far el-ler bror er med. Så de er meget forundrede over at en dansk pige på 16 kan have en meget ældre kæreste, der sover inde på hendes værelse, og hendes far ved det godt. Kommer man væk fra hovedstrøgene, kan man møde det oprindelige folk, de almindelige mennesker, og de er venlige og gæstfrie. Det er meget sjovt at op-leve kulturforskellene, men det kan også være træt-tende at møde dem der kun tænker ”penge,” når de ser turister.

Jeg elsker at rejse, og jeg elsker at rejse meget langt. Jeg har været 7 gange af sted til Indien, jeg har

været Egypten 15 gange, og jeg må nok sige at mit hjertebarn er Egyp-

ten. Det er altså fantastisk.

Noget jeg var glad for på min sidste tur, var at jeg havde en privatlærer i Indien, som underviste i en-gelsk. Så havde jeg en aktivitet at gå til, noget at stå op til, det hanker lidt op i en, man skal have sit mor-genbad, ellers kan man ikke komme til undervisning, og man skal have læst sine lektier osv. Det kræver lidt struktur på hverdagen, og det var en måde at rejse på i Indien. Når man rejser hjem skal man bare vide - og det kan måske være svært at kapere for psykisk syge – så er kammeratskabet for rejsen forbi. Man lærer folk at kende i en bestemt situation på en rejse og når man kommer hjem, er situationen en anden, og ens be-kendtskab er også anderledes.

Da samtalen falder på seværdighederne, fremhæver Lucas især en ting:

Jeg må virkelig sige at pyramiderne er fantastiske. Jeg var desuden meget glad for at se det museum med bå-dene. Men at være inde i pyramiderne var en skuffel-se, der er ikke særligt meget at se, for gravrøvere har stjålet det hele, eller også har museerne været der. Man kunne overveje at droppe at smutte ind. Man skal desuden huske på at det kan være klaustrofobisk at være inde i de meget lange gange, og man kan ikke komme ud med det samme hvis man får et angstan-fald. Det skal man lige tænke over.

Er det kun tomme rum, man kan se i pyramiderne? Det er de bare sten. De store pyramider, fx Keops py-ramiden, de er helt ribbede indeni. Det svarer til at se

22

Page 23: Nyheden 3 Aarg. 2011

Festmaden

en gammel kongeborg, hvor der kun står de bare mu-re. Der skal en ret god fantasi til at forestille sig hvad der har været af møbler – selvfølgelig ikke i pyrami-derne, der har været andre ting. Men i dag er alting blevet ribbet, de har pillet statuer og alt hvad der har været, det er for længst væk.

Hvad har været det karakteristiske for dine rejser, hvis du skal sige det med tre ord?Arkæologi, lokalbefolkningen, og så slappe af. På min sidste rejse til Indien var det for at slappe af, se mange templer og studere kultur. Jeg ville slappe af og for-kæle mig selv lidt, og det var muligt i Indien. Men der er mange muligheder, og man skal finde ud af ens muligheder og hvad man har lyst til. Hvis det er en badeferie, så skal man ikke rejse til Grøn-land, men til Mallorca. Er du interesseret i egyptolo-gi, så er det i Egypten at det foregår. Jeg håber andre vil overveje om det er noget for dem, og er der nogen der tænker det er slet ikke noget for dem, så er det helt i orden. Jeg går meget ind for, at man skal vise noget ansvarlighed når man rejser, og hvis man helle-re vil se Den gamle By i Århus, så er det sådan det er.

23

Page 24: Nyheden 3 Aarg. 2011

Sudoku

Sudoku er en talopgave, der går ud på at udfylde de manglende felter, så både de lodrette og vandrette ræk-ker indeholder alle tallene fra 1 til 9. De små kasser med 3 gange 3 felter skal også indeholde alle tallene fra 1 til 9.

24

Page 25: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Millie Bellina

God nat og sov godt. Hvis bare det var så nemt … 3 til 4 ud af ti danskere har svært ved at falde i søvn, vågner tidligt eller fle-

re gange i løbet af natten. Søvnløshed kan skyldes mange ting, men i de fleste tilfælde er det fordi man ikke kan slappe ordentligt af. Tanker-ne er alle vegne, hvorfor sagde han nu det? Og det er rigtigt, jeg skal jo også … og i morgen skal jeg skal jo også huske. Der er heldigvis fle-re ting, man selv kan gøre for at forbedre nattesøvnen. Vi har samlet en række gode råd

Indstil dig på at du skal sove. Det kan gøres ved at slappe af om af-•tenen, dvs. dæmpe lyset nogle timer før du går i seng. Ikke se en alt for spændende film, så kroppen bliver mere vågen.Skriv tankerne ned. Både hvad der er sket i løbet af dagen, og hvad •du skal huske i morgen. På den måde slipper du for eksempel for at tænke på, på hvad du skal nå den næste dag. Pas på med kaffen, teen og colaen. Koffein er i kroppen op til 8 ti-•mer efter du har drukket den sidste kop. Så 3 kander kaffe et kvar-ter før sengetid er ikke den bedste idé.Drik koffein fri kaffe og te hvis du gerne vil have noget varmt før •sengetid.Lyt til noget beroligende musik. •Få motion i løbet af dagen. Det kan være alt lige fra fodbold, zum-•ba til en rask gåtur. Det vigtigste er at kroppen bliver rørt. Og træt.Og måske det vigtigste: Hvis det er muligt, prøv at acceptere at lige •nu er det lidt svært at sove. Hvis man først bliver sur og irriteret over at man er vågen, kan de selvkritiske tanker vokse og kan på den måde være endnu en grund til at man ikke kan falde i søvn.

Kilder: Lis Lyngbjerg Steffensen: Søvnkuren – til dig der er træt af at sove dårligt.

Når Ole Lukøje ikke gider

25

Page 26: Nyheden 3 Aarg. 2011

Redigeret FDB-tekst af Kirsten Nobel

Sidst vi omtalte madpyramiden i Ny-Heden var i nr. 1, 2008, hvor temaet var mad.

I foråret 2011 har FDB imidlertid lanceret en ny madpyramide (se modsatte side), og der er sket man-ge nye ting:Grøntsager er rykket ned i bunden Pasta, ris, fuldkornshvedebrød og mælkeprodukter er flyttet op i midten Vand er blevet en del af madpyramidens bundMadpyramiden har som noget nyt også fået klima-blik. Når man spiser sundt og efter madpyramiden spiser man i langt de fleste tilfælde også klimavenligt. Den mad, du vælger at spise, har betydning for, hvil-ket aftryk du sætter på klimaet. Du kan reducere din klimabelastning med op til ca. 30 procent i forhold til den gennemsnitlige kost i dag. Grøntsagerne i bunden er generelt mere klimavenlige, og uanset hvor grøntsagerne kommer fra, så belaster kød klimaet me-re. Et kilo oksekød belaster fx klimaet 19 gange så meget som et kilo kartofler.

Madpyramiden 2011 viser, hvordan du kan sammen-sætte din mad i de rigtige mængder, så den bliver sund og varieret. Den viser ikke, hvordan du skal spi-se ved hvert måltid eller på en enkelt dag, men hvor-dan du skal spise i en periode på en uge eller 14 dage.

Brug de tre lagMadpyramiden viser, at du skal spise noget fra alle fø-devaregrupper; men du skal spise det i forskellige mængder. Du skal spise mest fra bunden og mindst fra toppen (se madpyramiden på modsatte side).De tre lag i madpyramiden er opdelt sådan, at du skal spise mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Når du spiser grøntsager, skal du for eksempel spise flere grove grøntsager som gulerod, kål og bønner end fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt (se nederste lag i madpyramiden).

Når du spiser frugter fra midten skal du spise flere danske frugter som æbler og pærer end importerede frugter som vindruer og appelsiner. Ris er øverst i py-ramidens midterste lag, fordi du skal spare på risene. Du kan for eksempel skifte dine ris ud med bulgur eller couscous af fuldkorn eller hvedekerner. I toppen af madpyramiden er råvarerne også inddelte. Fjerkræ og fisk er i bunden, mens det røde kød er i toppen. Det betyder at du skal prioritere fjerkræ og fisk, når du vælger råvarer fra toppen (se madpyrami-den).

Gå på tværs af lageneMadpyramiden har også to spor, som går på tværs af det nederste og det midterste lag. Det ene spor består af frugt og grønt. Det betyder, at du skal spise godt med grøntsager og frugt, men at grøntsagerne – og især de grove – skal fylde mest. Det andet spor består af stivelseholdige fødevarer som kartofler, brød, pasta og ris. Kartofler, rugbrød og havregryn er i bunden, mens mysli, fuldkornshvede-brød, pasta og ris er i midten af madpyramiden. Det betyder, at du skal spise flest kartofler, rugbrød og havregryn, og at du kan variere med mysli, fuldkorns-hvedebrød, pasta og ris en gang imellem.

Du kan med fordel gå ind på www.madpyramiden.dk, hvor Spis klimavenligt introduceres på en ny og spændende måde. Kunstplakaten af billedkunstneren Jeppe Eisner er trykt i 1000 eksemplarer. Plakaten i A2-størrelse koster 160 kr., og kan bestilles på [email protected].

Godt helbred og god fornøjelse!

Madpyramiden 2011 – spis klimavenligt

26

Page 27: Nyheden 3 Aarg. 2011

27

Page 28: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Millie Bellina

Har man diabetes er man nødt til at være mere opmærksom på sin kost, end en person uden

diabetes. Personer med diabetes har risiko for at ud-vikle følgesygdomme, blandt andet hjerte- karsyg-domme, nyrekomplikationer og sår på fødderne. Hjerte- karsygdomme skyldes åreforkalkning, som kommer af fedt og døde celler, der har ophobet sig i blodårerne. Har man det, er der risiko for blodprop-per, hvis fedtet går løs. Nyrerne og andre organer kan også blive ramt af en dårlig reguleret diabetes, gene-relt set ødelægger et ustabilt blodsukker blodkar, hvil-ket i værste tilfælde kan betyde nyresvigt. Og sidst, men ikke mindst, kan åreforkalkning af blodkarre-ne til benene kan føre til nedsat blodforsyning til tæer og fødder. Dårlig blodforsyning til ben og fødder kan føre til fodsår og desuden at sårene heler langsomme-re.

Hvad kan jeg selv gøre?Der er heldigvis meget, man selv kan gøre for at ny-rerne ikke svigter og fødderne ikke bliver amputeret. Den bedste medicin er: Mad. Den rigtige mad – og i de rigtige mængder - kan hjælpe med at holde blod-sukkeret stabilt, og på den måde kan man forhindre eller forsinke følgesygdommene. ”Den rigtige mad” er egentligt bare de gængse kostråd, altså at spise grøntsager, groft og fiberrigt, varieret og fedtfattigt (du kan se artikler om kostrådene andetsteds). Et sta-bilt blodsukker kan hjælpes på vej af små, regelmæssi-ge måltider. Er blodsukkeret derimod ustabilt; for højt eller for lavt bliver man dårlig, og man kan i de værste tilfælde blive bevidstløs af insulinchok. Plus få

Når det søde liv kræver omtanke

Tju bang – chokolademad

ødelagte sine blodkar, kredsløb og meget andet. Hvis du spiser 5-6 måltider om dagen og fordeler det på 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hjæl-per det med at holde blodsukkeret stabilt. På den må-de får kroppen energi i løbet af hele dagen og man undgår at blive alt for sulten og uoplagt. For nogle kan det være nødvendigt at det sidste mellem-måltid er relativt sent for at undgå at vågne og ryste, have voldsom hjertebanken og svede voldsomt (føling). Mel-lemmåltiderne kan fx være knæk-brød med fedtfattig ost, brød med kødpålæg eller et stykke frugt. Som diabetiker skal man dog passe på, for frugt kan nemt ”snyde” med hensyn til sukkerindholdet. Frugt anses generelt for at være sundt og de ge-nerelle kostråd anbe-faler 2-3 stykker om dagen, men noget frugt indeholder både enten meget sukker og/eller meget fedt, fx bana-ner og vindruer.

chokolade-bad

I dette nummer har vi blandt andet fo-kus på mad. Mad sikrer ikke bare at kroppen fungerer, men giver også kryd-deri på tilværelsen, hygge, og kan øge livskvaliteten For de fleste er det sim-pelt: Nogle dage har man lyst til en bøf med sovs eller et stykke franskbrød med ost, og til dessert et stykke chokolade. Har man diabetes er det imidlertid ikke så enkelt. Læs her hvorfor og hvad du som diabetiker selv kan gøre for at passe på dig selv.

28

Page 29: Nyheden 3 Aarg. 2011

Mange produkter reklamerer med at de er sukker-frie og dermed ideelle til personen med diabetes. Men mange af de sukkerfrie produkter indeholder mindst lige så meget fedt som de sukkersøde varianter, og fedt er problematisk, fordi folk med diabetes har 2-4 gange så høj risiko for at udvikle hjerte- og karsyg-domme i forhold til resten af befolkningen. Man kan og skal dog ikke undgå fedt. Steger man fx kød skal man bare tage det af panden når det er færdigt og det synlige fedt på kødet skal skæres af.

Fibre Som diabetiker skal man ikke kun være opmærksom på at reducere fedt, sukker og spise regelmæssigt. Man skal også være opmærksom på at få nok med fi-bre. Fibre er ikke alene med til at holde blodsukkeret stabilt, det hjælper også med at få maden ud af krop-pen igen. Med andre ord: Har du forstoppelse, så spis fibre. De kan fx fås fra rugbrød, havregryn, kål, por-rer, bønner og linser. Vil du hellere have franskbrød er det bedst at spise brød med synlige kerner, for selv-om det lyse franskbrød har mange fans, er det fattigt på

fibre, og mætter derfor ikke særligt godt. Desuden får det blodsukkeret til at stige ganske hurtigt. Der er ik-ke fibre i kød, så fat gaflen og stik den i guleroden (plus andet frugt og grønt) for at få den daglige porti-on fibre.

Nogle tror at man kan spise som man vil, når man får medicin. Men selvom man får medicin er det sta-dig vigtigt at spare på sukker og fedt, holde en nor-malvægt, motionere, mindske rygningen eller helst helt holde op for at undgå de forskellige sygdomme, der kan komme af diabetes. Det kan være svært at ændre livsstil, og det er de fær-

reste, der kan det hele på en gang. Derfor er det vigtigt at sætte sig rea-

listiske mål, tage en ting af gan-gen og ellers søge støtte hvor

det er muligt. Kilde: www.diabetes.dk

29

Page 30: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Millie Bellina

Hvem får tatoveringer? Alle slags mennesker bliver tato-veret: Lige fra kinesiske mumier til kronprins Frederik.

Sygeplejersker, skuespillere, sosu assistenter, stand up komi-kere, servicemedarbejdere, sangere … Nogle har en tatovering der er nem at se, andre gemmer under tøjet. På Hedelund er der mange med en eller anden form for tegning. Kan du gæt-te hvilke 2 hvem der har, og hvem der ikke har? Løsningen er på side 32.

Mig og mit blækGæt en tatovering

verdens mest tatoverede mand

Sonny

Jimmy

Jacob

30

Page 31: Nyheden 3 Aarg. 2011

2 velkendte ansigter fra Hedelund – kan du gætte hvem det er?Den ene arbejder her og den anden er netop flyttet.

Skriv begge navne på en seddel og aflever den til Jacob inden den 7.november – husk at skrive dit eget på.Vi trækker lod om det rigtige svar. Vinderen får en middag for to i Gryden.

Gæt et par ansigter

31

Page 32: Nyheden 3 Aarg. 2011

Mig og mit blækLøsninger til ”gæt en tatovering”

De havde en:Jimmy fra HasselhusetSonny fra service/ teknisk team

Løsning på sudoku

32

Page 33: Nyheden 3 Aarg. 2011

SAMARBEJDEINDFLYDELSE

VISIONERERFARINGER

Konference for brugere og medarbejdere i socialpsykiatrisk Center Nord-Vest

Morgenmad • fra kl. 9:00

Velkomst ved Centerledelsen • kl. 9:30

Det er vigtigt at have indflydelse på eget liv og at blive hørt • kl. 9:45Oplæg ved Brugerlærer Cathrin Augusti Ludvigsen

De gode historier – Hvad kan vi lære af dem? • kl. 10:45Erfaringsudveksling i mindre grupper

Frokost kl. 11:30-12:15•

Stand-up med Sebastian Dorset • kl. 12:15

Pause • kl. 12:45

Visioner for Center Nord-Vest • kl. 13:00Oplæg ved Centerledelsen

Hvordan kan Centrets visioner få indflydelse på din hverdag? • kl. 13:15Dine tanker og idéer - gruppearbejde i mindre hold

Pause m. kaffe og te • kl. 14:15

Opsamling og afrunding ved Centerledelsen • kl. 14:35-15:00

TE

MA

Program

Stand-up med Sebastian Dorset

Samspillet mellem bruger og medarbejder

Kulturhuset på Rentemestervej 762400, København NV (indgang biblioteket)21. september 2011 Kl. 9:00 – 15:00

Brugerlærer Cathrin

Augusti Ludvigsen

Deltagelse er gratisTilmelding senest den 9. september 2011

til Hannelore Herrmann. Mail: [email protected] eller tlf. 43 95 81 10

21 september 2011

33

Page 34: Nyheden 3 Aarg. 2011

Hvor: Krea & Ko.s lokaler på servicegangenHvornår: Hver tirsdag fra 13-14Hvem: Alle der har lystHvis jeg ikke kan komme: Vi har en postkasse ved Krea & Ko. du kan lægge tingene i – husk at skrive navn og husHvad kan jeg komme med: Poesi, rejsebeskrivelser, tegninger, vittigheder, be-skrivelser af sportsbegivenheder osv. Hvis jeg hellere vil sende det: Vores e-mail er: [email protected] Vi skal have tingene på USB stik – eller som mail

Vi glæder os til at se dig eller høre fra dig

Sport infoDer kommer flere sportsturneringer i løbet af de næste par måneder.

Hold øje med opslagene ved klubben og på gangene.

Vi sesNæste nummer lander nær dig til december

- hold udkig!

Deadline til næste nummer er 7. november

Redaktionsmøde i Ny-Heden

34

Page 35: Nyheden 3 Aarg. 2011

Af Millie Bellina

Sagde han virkelig det?

Definitionen på en katastrofe: At sove for længe om morgenen, så man ikke kan nå sin middagslur

Garfield

De fleste mennesker vil gerne være kendte,

bortset fra af skattevæsenetJ. Larsen

Mennesket falder over sandheden, men for det me-

ste rejser det sig bare op og går videreWinston Churchill

En campingtur kræver et farve-tv og 358 kilometer forlængerledning

Garfield

Det er mig uforståeligt at det kaldes lyntog, når man må stå i kø i timevis for at få billetStorm P.

Alle har fotografisk hukommelse, det er bare ikke alle der har film i

Ukendt

Selvom man er tyk kan man godt have tynd mave

Lars Hjortshøj

Gode venner kan lave alt sammen – men

kun de bedste venner er i stand til at lave

ingenting sammenPeter Plys - Deres sidste ord er altså nej!- Ja!

Ukendt

35

Page 36: Nyheden 3 Aarg. 2011