NYBORG GYMNASIUM

STUDENTEREKSAMEN STX

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN HF

INTERNATIONAL BACCALAUREATE IB

KOSTSKOLEN KOST

2013

Rektor, Nyborg Gymnasium

2 Nyborg Gymnasium

REKT

ORS

HJØ

RNE

Nyborg Gymnasium er med sine tre uddannelser: studentereksamen, hf-eksamen og den internationale studen-tereksamen, International Baccalaureate Diploma, og sin kostafdeling et mødested for unge fra Nyborg by og opland, fra hele landet og fra udlandet. Samspillet mel-lem skolens tre uddannelser og kostsko-len gør Nyborg Gymnasium til et unikt uddannelsessted med et spændende og udfordrende fagligt, kulturelt og socialt miljø med en international dimension.Nyborg Gymnasium ligger i Nyborg by, et trafikknudepunkt i Danmark. Byen har et stort fritids- og kulturtilbud til unge mennesker og en enestående skøn belig-genhed ved strand og skov.

Studentereksamen, hf-eksamen og International Baccalaureate Diploma er alle det, man kalder almengymnasiale uddannelser. De har det til fælles, at de forbereder til videregående uddannelser. Og derfor er de uddannelser, som har

en helt central placering i det samlede uddannelsesbillede. Hvis man vil have en gymnasial eksamen, som både giver bredde og dybde, som både giver almen viden inden for en række helt centrale fagområder og giver muligheder for studieforberedelse i bestemte fag, så er det en hf-eksamen, en studentereksa-men eller den internationale studenter-eksamen, man skal tage. Med en sådan eksamen ligger hele feltet af videregå-ende uddannelser åbent.

Hvad angår Nyborg Gymnasiums helt særlige profil, så er det vigtigt for mig at sige, at som elev på Nyborg Gymnasium er man elev på en usædvanlig gymna-sieskole. Nyborg Gymnasium er et af de få gymnasier i Danmark, som udbyder tre gymnasiale uddannelser og har en kostskole. På Nyborg Gymnasium mødes unge fra Nyborg by og opland med unge fra hele Danmark og fra udlandet. Det giver et helt særligt undervisnings-

miljø og en helt særlig skolekultur, som udfordrer os alle både elever og lærere. Vi er lokale, vi er nationale, vi er interna-tionale.

For alle tre uddannelsers vedkommende lægger vi vægt på- en høj faglig standard og nærhed til

den enkelte elev.- kvalificering af vores elever, så de udvik-

ler faglig kompetence, samarbejdsevne og lyst til at lære.

- inddragelse af IT i undervisningen og en it-baseret kommunikation mellem elever og lærere om undervisningen og om skolehverdagen.

- tolerance, engagement og ansvarlighed i relation til det at skabe trygge ram-mer for fællesskabet i hverdagen.

- gode og sjove oplevelser, skolefester, idrætsdag og meget andet.

I dette magasin orienterer vi om studen-tereksamen, hf-eksamen og Internatio-nal Baccalaureate, som disse tre eksame-ner udbydes på Nyborg Gymnasium. Vi orienterer om kostskolen. Magasinet giver et aktuelt indtryk af, hvorledes vi på skolen arbejder med sko-lens profil i forhold til internationalise-ring, naturvidenskab og sprog. Hvordan vi arbejder med at optimere de byg-ningsmæssige rammer for undervisning en og for trivsel. Elevstemmer vil give et indtryk af livet på skolen i hverdagen og hen over et skoleår.

Du kan supplere magasinet med at besøge skolens hjemmeside www.nyborg-gym.dk Du er også meget velkommen til at kon-takte os og aftale et besøg på skolen og kostskolen for at høre nærmere.

Nyborg Gymnasium - et helt særligt sted

Nyborg Gymnasium 3

NYBORG GYMNASIUM Skolebakken 13, 5800 Nyborg · Tel. +45 65 31 02 17www.nyborg-gym.dk · post@nyborg-gym.dk REDAKTION Lars Kirkegaard FOTOGRAF Emil Ryge Christoffersen TEKST Danny Schjødt Pedersen LAYOUT KreativGrafisk TRYK Rosendahls A/S

16

10

STX: Du kan blive, hvad du vil

HF: Modenhed + forskellig baggrund = godt studiemiljø

Kostskolen: En base i hverdagen

Fællesprojekt med Singapore

International Baccalaureate Diploma

4

14

24

STX Med STX kan du blive, hvad du vil… 4-5

STX Studentereksamen - et treårigt forløb 6-7

NG Willkommen, bienvenue, welcome 8-9

KOST Sammenhold, fællesskab og en base i hverdagen 10-12

NG På rette hylde 12-13

NG Bæredygtig kulturudveksling og talentudvikling 14-15

HF Modenhed + forskellig baggrund = godt studiemiljø 16-17

HF HF-eksamen – et toårigt forløb 18-19

NG På besøg i en ny verden 20-21

IB International Baccalaureate 22-24

IB Heading in different directions 25-27

NG Foreign Friends 28-29

NG Fra Østfyn til det østlige Anatolien 30-31

STX4 Studentereksamen STX

- Jeg har altid vidst, at jeg ville have en videregående uddannelse. Det ligger lidt i min familie, hvor holdningen er, at bare jeg får en uddannelse, så må jeg tage lige den uddannelse, jeg har lyst til, for-tæller Katrine Nøhr om sine argumenter for at vælge STX. Hun afslører samtidig, at hun er en af de gymnasieelever, der har en plan for tiden efter gymnasiet. En uddannelse som arkitekt kunne være en mulighed, fordi den forener naturviden-skabelige og kreative fag.For Lasse Tolstrup Gravesen handler det i høj grad om de mange muligheder, STX’en giver:- Jeg overvejede egentlig handelsskolen, men min mor har gået her og anbefa-lede det. Da jeg var i brobygning på gym-nasiet, kunne jeg se STX som en mulig-hed for at få nogle kreative ting med. Og med en STX kan du blive, hvad du vil.

God rytme- Lektiemængden på STX passer fint sammen med ens hverdag. Man finder hurtigt en rytme i forhold til at komme hjem, lave lektier, lave mad og holde fri resten af dagen, fortæller Lasse, der går i 1.g. Katrine, der er 2.g’er, kan dog mærke, at lektiemængden er taget til:- Jeg kan godt mærke, at jeg har fået lidt flere timer i løbet ugen på grund

“ ...med STX kan du blive, hvad du vil...”

DeflesteSTX-elevervælgeruddannelsen,fordidenåbnermangedørefordem.STXersamtidigenuddannelsemedenstærksocialprofil,hvorduiløbetaftreårmødermasserafnyemennesker,indtrykogmuligheder.

af nogle B-niveau timer. Men det er jo for din egen skyld, du går der. Så har du fokus på, hvad du vil med din uddannel-se, så kan man sagtens nå lektierne. Det er generelt en rigtig god ide at finde sig en studierytme og lægge nogle planer for sig selv.

Tag ansvar – få en masse igenLasse kan samtidig fornemme, at arbejdsformen er anderledes end i folkeskolen:- Man lærer at koncentrere sig om de opgaver, man sidder med. Man kan også vælge at sætte sig sammen og løse opgaverne. Det er både hyggeligt og giver os mulighed for at hjælpe hinan-den. Undervisningen er mere individuel i forhold til folkeskolen eller i 10. klasse.Katrine siger:- Man skal tage et ansvar for sig selv, så giver skolen en masse igen med fredags-caféer, fester og mange gode dage.

Folk fra hele verden- Når man kommer fra Nyborg, tænker man måske, at man ikke lærer så mange nye at kende. Men sådan er det slet ikke. Nyborg Gymnasium er blevet et knude-punkt for folk fra hele verden. Og man skal nok lære nye mennesker at kende, siger Katrine.

- Ja, der er både nye mennesker og mange nye indtryk. Jeg er også fra Nyborg og har oplevet, at der er nogen, man kender – og nogen, man ikke kender endnu, siger Lasse.- Jeg synes samtidig, at Nyborg Gymna-sium er spændende, fordi der både er STX, HF, IB og kostskolen. Det betyder, at du kan støde på folk i nattøj, hvilket er hyggeligt og gør det hele lidt mere “efterskoleagtigt”.- For mig har starten på STX næsten givet mig endnu mere, end jeg forven-tede på forhånd. Også fordi faciliteterne er så gode med den nye science-bygning, der er vildt fed, og med muligheden for at redigere film på Mac-computere, når jeg arbejder med mediefag, som jeg har på B-niveau.- Jeg har været overrasket over, at der er så mange frivillige ting, man kan være med i med elevråd, festudvalg, røde kors, frivillig billedkunst, zumba-hold osv. Så hvis man vil bevæge sig lidt og være med, så er der alle muligheder for det. Man får noget igen, hvis man giver den en skalle. Folk skal bare vide, at der er så mange muligheder på gymnasiet og på STX, slutter Katrine.

…har du fokus på, hvad du vil med din

uddannelse, så kan man sagtens nå lektierne. Det er generelt

en rigtig god ide at finde sig en studierytme og lægge nogle

planer for sig selv, siger Katrine Nøhr.

STX

6 Studentereksamen STX

Studentereksamen - et treårigt forløb

Studentereksamen STX 7

Niveau:Mindst 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C- niveau

Studieretningerne i 2012-2013 Du skal ved din tilmelding til skolen angive, hvilken studieretning du ønsker. Dit endelige valg af studieretning finder sted efter grundforløbet.

StudieretningernepåNyborgGymnasiumer:Naturvidenskabelige studieretninger

Science classic Matematik A, Fysik B, Kemi B

Science med itMatematik A, Mediefag B, Fysik B MedInformationsteknologiCogKemiCBioteknologi Bioteknologi A, Matematik A, Fysik BBiologi og idrætBiologi A, Matematik B, Idræt B

Samfundsvidenskabelige studieretninger

Det globale samfund Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B

Samfund og business Samfundsfag A, Matematik A, Erhvervsøkonomi C

Samfund og scienceSamfundsfag A, Matematik A, Fysik B

Individ og samfund Engelsk A, Samfundsfag B, Psykologi C

Medier og samfund Engelsk A, Mediefag B, Samfundsfag B MedInformationsteknologiC

Sproglige studieretninger

Going global Engelsk A, Tysk Fortsættersprog A Sprog og individ Engelsk A, Tysk Forsættersprog A, Psykologi CVerdenssprog, kultur og identitet Engelsk A, Spansk Begyndersprog A , Psykologi C

Kunstneriske studieretninger

Musik i verden Musik A, Samfundsfag B, Matematik B

Du kan læse mere om de enkelte studie-retninger på skolens hjemmeside.

Kunstneriske fag Du skal ved din tilmelding til skolen vælge et kunstnerisk fag. På Nyborg Gymnasium er fagene: Billedkunst,Musik,Mediefag.

FremmedsprogDu skal ved til tilmelding til skolen vælge et 2. fremmedsprog. På Nyborg Gymna-sium er fagene:FranskFortsættersprogB,TyskFortsætter-sprogB,FranskBegyndersprogA,ItalienskBegyndersprogA,SpanskBegyndersprogA.

Hvis du vælger et fortsættersprog, har du mulighed for at vælge det på A-niveau i 3g.

ValgfagI løbet af uddannelsen skal du desuden vælge 1-3 valgfag, alt efter dit valg af stu-dieretning og 2. fremmedsprog. Nyborg Gymnasium udbyder er lang række for-skellige valgfag på forskellige niveauer. På skolens hjemmeside kan du finde de præcise oplysninger herom.

OptagelseskravOplysninger om optagelseskrav finder du på skolens hjemmeside.

Nye studieretninger – se næste side

Profil:

Formålet med en studenter eksamen er at give de nødvendige forudsætninger for videregående uddannelser. Uddannelsen sigter navnlig mod de mellemlange og lange videregående uddannelser.Uddannelsen har fokus på almen dan-nelse inden for kultur, natur og samfund. Uddannelsen har fokus på studieforbere-delse. Fagligheden i fagene er en teoretisk faglighed.

STX

Naturvidenskabeligestudieretninger

Sprogligestudieretninger

Kunstneriskestudieretninger

Samfundsvidenskabeligestudieretninger

Obligatoriske fag

Valgfag Valgfag

ValgfagValgfag

>>

8 STX

Moderne sprogundervisning i helt nye rammer:

Willkommen, bienvenue, welcome...

Det nye og alternativt indrettede rum er et fællesrum på tværs af de sprog, der undervises i på gymnasiet. Her handler det ikke så meget om særprægene ved engelsk, tysk, fransk, italiensk osv. Det handler langt mere om, at tilgangen til sprog er den samme – på trods af forskelle i ord og lyde:- Det er blevet et rum, der bygger bro og sproglige øer, og et rum, der inviterer til sproghandlinger. Møblerne kan flyttes rundt, rummet har en lille scene, rekvisit-ter, et TV med udenlandske nyheder og mange andre ting, der inspirerer i sprogundervisningen, fortæller Annette Bau, der underviser i fransk, dansk som andetsprog og idræt på Nyborg Gymna-sium.

Bogstavtavler og udenlandske nyhederHendes kollega, Martin Kjær, der underviser i tysk og billedkunst, nævner flere eksempler på rummets kreative og inspirerende elementer:- Der er bogstavstavler, som eleverne kan bruge til at skrive ord med. Der er en stor skærm i rummet med nyheder på forskellige sprog, så eleverne kan få en

succesoplevelse, fordi de kan forstå, hvad der bliver sagt.- Netop indretningen har vi talt meget om i sproglærergruppen. Det har været en frugtbar diskussion om, hvad vi vil med rummet. Til sidst samlede vi op på alle de forskellige input og lavede et gen-nemarbejdet oplæg.

Vi synes selv, der er kommet et fint resul-tat ud af det. Flere elever er da også kom-met med spontane udbrud à la ’Sådan en vil jeg også ha’ på mit værelse’ når de fik øje på den frise med udenlandske ord og vendinger, der løber hen over gulvet. Annette siger:- Med de muligheder, der findes i dag, har det aldrig været sjovere og nemmere at variere sprogundervisningen. Det er “Sprogø” et godt eksempel på, og aktivi-teterne i rummet vækker da også forbav-

Ietheltnytrum,døbt“Sprogøen”,byderNyborgGymnasiumsproginteresseredeelevervelkommentilsprogundervisningpåensjovoganderledesmåde.

Studieretninger 2013: NyhederSamfund og scienceDenne studieretning er for dig, der interesserer dig for samfundsfag og sciencefag, og som ønsker at kombinere disse fag på højt niveau. Du får sam-fundsfag og matematik på A-niveau og fysik på B-niveau. Fysik kan opgraderes til A-niveau, og kemi til B-niveau. Hvis du overvejer at studere medicin eller naturvidenskabelige fag og samtidig ønsker en solid samfundsvidenskabelig baggrund for disse studier, er denne studieretning et godt tilbud.

Biologi og idrætUndersøgelser har vist, at mange afgangselever fra folkeskolerne i Nyborg ønsker en studieretning med idræt. Denne studieretning, som vi nu udbyder, er en naturvidenskabelig studieretning, der kombinerer idræt på B-niveau med biologi på A- og matematik på B-niveau. Denne studieretning vil være et godt udgangspunkt, hvis du overvejer studier inden for sundhed og idræt, fysiote-rapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, sundhed og ernæring .

Dukanlæsemereomdissenyestudieretningerpåskolenshjemmesidewww.nyborg-gym.dk

STX

“Med “Sprogø” synliggør vi sprog-ene og vores fælles sprogforståelse over for hinanden, siger Annette.

”

Sprogområde 9

NGModerne sprogundervisning i helt nye rammer:

Willkommen, bienvenue, welcome...

- “Sprogøen” er blevet et rum, der

bygger bro og sproglige øer, og et rum, der inviterer

til sproghandlinger, fortæller Annette Bau

og Martin Kjær

selse og nysgerrighed blandt aktørerne selv og tilfældigt forbipasserende.

Dynamisk og fleksibel indretningMøblementet i “Sprogø” afspejler den fleksibilitet, der skal kendetegne under-visningen, når den enkelte lærer vælger at flytte en del af undervisningen fra de mere traditionelle lokaler:- Ud over sofaerne er der en masse stof-skamler og små borde, der kan flyttes rundt imellem hinanden, når eleverne skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Der er caféborde, hvor vi kan stå og arbejde med sprog i små grup-per. Og ovre ved vinduet har vi et langt bord og barstole, hvor eleverne kan sidde og arbejde sammen eller alene, fortæl-ler Martin Kjær og nævner “dynamik”, “fleksibilitet” og “udskiftelighed” som tre vigtige kodeord i “Sprogø”s indretning. Annette Bau runder af:- Med “Sprogø” synliggør vi sprogene og vores fælles sprogforståelse over for hinanden. Og vi får skabt en sprogunder-visning, der læner sig op ad den nyeste forskningsbaserede viden om sprogtileg-nelse.

10 International Baccalaureate IB

Sammenhold, fællesskab og en base i hverdagen

Deterikkesåafgørende,omduer1.-3.g’er.OmduerfraÆrøellerSingapore.Omduerpigeellerdreng.NårduborpåkostskolenpåNyborgGymnasiumerdu“enafos”ogendelafdetfællesskab,deropståromkringkostskolensomenvigtigbaseihverdagen.

Kostskoleliv 11 KOSTAndreas Birk Hansen valgte at

runde sin folkeskoletid af med to år på en efterskole. Her blev han

del af et fantastisk fællesskab. Efter de to år på efterskolen, var det tid til at vælge gymnasium. Her spillede hans gode erfaringer med fællesskabet ind:- Jeg har fundet den samme form for fællesskab ved at vælge kostskolen her på Nyborg Gymnasium. Her er man i princippet heller aldrig alene. Efter lektierne om eftermiddagen kan man hygge sammen med de andre, og uden for din dør er der altid et venligt ansigt, der tager imod én, fortæller han om hverdagen på kostskolen:- Der er alle muligheder for at lave noget sammen. Det kan være at spille musik, dyrke sport, se TV eller bare slappe af. Og har man brug for det, kan man altid gå til lærerne.

Rammer om flokken- De folk, der kommer her på kostskolen, bliver hurtigt en del af flokken. Det gæl-der, uanset om de er en del af den store gruppe fra Ærø, eller om de er fra udlan-det. Vi lærer en masse fra hinanden, når vi har så forskellig baggrund. Det er ikke

bare det gymnasie- og skolemæssige, vi har sammen. Der er så mange forskellige interesser at være fælles om, fortæller Andreas. For skolens voksne, kostskolelærerne, handler det i høj grad om at bygge rammer op om det fællesskab, Andreas beskriver:- De rammer skal vi skabe med udgangs-punkt i skolens overordnede regelsæt. Det gør vi blandt andet ved at lade ele-verne være med til at præge rammerne. Og hele tiden er det en balancegang mellem tradition og fornyelse, siger Beti-na Hyldgaard Andersen, der er uddannet socialrådgiver og ansat som kostskolelæ-rer. Hendes kollega, Lars Koefoed Nielsen, der er lærer på gymnasiet og samtidig kostskolelærer, supplerer:- Når forskellige traditioner mødes, så kan der opstå konflikt. Det sker bare ikke her, fordi ånden på stedet er så fleksibel og rummelig. Eleverne er ufatteligt rum-melige.

Con amore-fællesskaber- Vi kan ikke tvinge en integration igennem med de 130 elever, vi har her på kostskolen. Men vi kan stille nogle

positive rammer op om nogle positive ting, vi kan lave og opleve sammen, siger Lars og tilføjer:- I den forbindelse er de elever, der kan spille tromme, banjo eller fortæller vit-tigheder ikke bedre elever. Det handler om, at alle skal have mulighed for nogle ting. Heldigvis fungerer det fint i både det store fællesskab og i de mange små fællesskaber, der opstår omkring musik, sport osv. Det er elevbårne con amore-fællesskaber, hvor eleverne selv tager initiativ til aktiviteter.

Under ældre elevers vinger- En af de gode traditioner er, at de ældre elever tager de nye under vingerne. For eksempel er mange af vores fortsætter-elever gode til at vise traditionen og den indre styring og selvansvarlighed, der eksisterer omkring stedet. De ældre er generelt gode til at socialisere de nye ind i fællesskabet, siger Betina, og Andreas er enig med hende om de gode relatio-ner mellem eleverne – og deres respekt for kostskolen:- Man ved, at det man gør, har betydning for fællesskabet. Vi kan sagtens sætte os ind i, at reglerne er der, for at vi kan have >>

Gymnasiet som arbejdsplads:

På rette hyldeet fedt fællesskab. Det er for eksempel meget vores eget ansvar, at vi får lavet lektier, kommer i seng osv. Og kan man mærke, at der er en af de andre, der har en dårlig periode, så går man lige over og spørger “...er der noget, du har brug for? Vi er der for at hjælpe...”- Vi har samtidig et godt introduktions-forløb på kostskolen, hvor folk lærer hinanden at kende, besøger hinanden rundt på gangene, spiller rundbold osv. Og så har vi i løbet af året en masse hyg-gelige, fælles traditioner. Det er blandt andet mortensaften, hvor vi får lækker mad, og forældrene kan komme med. Det er meget stille, roligt og hyggeligt. Der er også julemiddagen, hvor den gode mad kommer på bordet, og hvor man er omgivet af dem, man holder af, fortæller Andreas om et par af skoleårets sociale højdepunkter på kostskolen.

Rart sted at være- Eleverne skal tages alvorligt og lyttes til, og til gengæld skal de tage noget medansvar. Og ved at få samarbejdet op at køre, får vi skabt en fællesskabsfølelse, der er med til at gøre det til et rart sted at være. Det er igen grundlaget for, at traditionen bliver givet godt videre fra årgang til årgang, fortæller Betina.Lars’ egen historie i forhold kostskolen tyder på, at det lykkes at skabe gode og behagelige rammer for de elever, der bor på stedet:- Jeg boede her i tre år, indtil jeg skulle flytte med min familie. Men jeg har faktisk savnet kostskolen og samværet herovre siden da. For der er naturligvis et andet samvær, end hvis du “kun” er historie- eller idrætslærer for eleverne.

Derermangeansigterpåbilledet,nårservicemedarbejdere,køkkenpersonale,sekretærer,lærereoglederepåNyborgGymnasiumstilleroptiletgruppebillede.ToafdenyesteansigteriflokkentilhørerThiThaPhuongTranogUlrikNørum.

Sidstnævnte blev for et år siden ansat på Nyborg Gymnasium, hvor han undervi-ser i biologi og kemi. Ansættelsen har givet ham mulighed for at vende tilbage til et miljø, hvor rollen som underviser er den vigtigste:- Jeg har arbejdet som forsker i mange år og har derfor erfaringer fra et andet system og en anden type arbejdsplads, hvor der er andre indsatsområder, mål osv. Her havde man et andet syn på naturvidenskab med fokus på penge og forskerdelen, mens lærerrollen ikke blev prioriteret ret højt, fortæller han.- På SDU og hos Danmarks Miljøunder-søgelser savnede jeg simpelthen priori-teringen af undervisning som område. Derfor har jeg ikke fortrudt mit skifte til gymnasiet, hvor jeg har meget mere undervisning og mange flere frihedsgra-der. Her kan du få lov til at prøve ting af, hvis du har den rigtige ide.

Fra erhvervsråd til gymnasieverdenFor Thi Tha Phuong Tran har vejen til Nyborg Gymnasium på samme måde ført hende forbi “en helt anden verden”:- Med min kombination af engelsk og international virksomhedskommuni-

12 Kosskoleliv

Gymnasiet som arbejdsplads:

På rette hylde

NGNyborg Gymnasium, var IB-linien med undervisning på engelsk. Gymnasiet er samtidig en arbejdsplads, der giver os plads, ansvar og har tiltro til os. Og det er en arbejdsplads, hvor der er søde elever og gode kolleger.

Indflydelse på eget arbejdslivBåde Thi og Ulrik oplever en stor grad af frihed og indflydelse som en positiv del af deres hverdag:- Det bedste ved at starte her var, at jeg genvandt min tro på, at jeg kan være med til at bestemme over mit eget arbejdsliv. Det har blandt andet bety-det, at jeg godt nok ikke er gået ned i arbejdstid, men derimod er gået ned i stressniveau. Det er en af de største forskelle, også fordi man kan være med til at præge sit job her, fortæller Ulrik:- Man kan godt sande til, hvis man siger

nej til udvikling, men her på gymnasiet kan man bestemt være med til selv at gøre en forskel.

Mere til stede i nye rammer- Med det øgede krav om, at vi som lærere skal være mere til stede på gym-nasiet, har vi fået nye faciliteter. Der er for eksempel en personlig arbejds- og forberedelsesplads til hver af os lærere. Jeg bruger aktivt de nye rammer, også fordi vi på den måde ser mere til hinan-den og til eleverne, fortæller Thi.- Vi har samtidig fået en frokostordning, mere plads til eleverne og generelt nogle mere inspirerende rammer. Når vi viser kommende elever og forældre rundt på gymnasiet, er de da også ret begejstrede for de nye rammer.Thi og Ulrik har det tydeligvis på samme måde...

kation startede jeg som medarbejder på et erhvervsråd, men det var ikke det rigtige for mig. Lidt tilfældigt fik jeg en ny mulighed med en improviseret job-samtale på et gymnasium, hvor jeg blev ansat og startede tre dage senere. Det var den beslutning, der senere bragte mig videre til Nyborg, fortæller Thi, der underviser i engelsk. Hun er nu startet på et matematik-studium på universite-tet, så hun efterfølgende kan undervise i både engelsk og matematik.- Noget af det, der tiltalte mig meget ved

“Med det øgede krav om, at vi som lærere skal være mere til stede på gymnasiet, har vi fået nye faciliteter, fortæller Thi.

”

14 Talentudvikling NG

ISingaporeerderdensammemangelpånaturligeressourcersomiDanmark.Hvorforikkeinspirerehinandenimådenatløseudfordringernepå?DetgørdetovenskabsskolerMillenniumInstituteiSingaporeogNyborgGymnasiumfraDanmark.Herertemaetforetsamarbejdenetopbæredygtighed–medkulturudvekslingogenstyrkettalentudviklingsomtovigtigesidegevinster.

Talentudvikling 15

Fællesprojekt med venskabsskole i Singapore:

Bæredygtig kulturudveksling og talentudviklingDet er ekstremt lærerigt for en gruppe gymnasieelever

fra Danmark, når de sammen med to lærere drager til Singapore for at bo privat hos lokale elever fra den

asiatiske venskabsskole. Og rent fagligt er det givende at beskæftige sig med det fælles emne, nemlig bæredygtighed:- Millennium Institute er en business-skole, mens vi har valgt naturvidenskab som vores tilgang til samarbejdet. Derfor er det spændende for begge parter at arbejde med bæredygtig-hed i et både miljømæssigt, naturvidenskabeligt og økono-misk perspektiv, siger Jimmy Mangelsen, uddannelsesleder på Nyborg Gymnasium.- Vores elever får ikke bare en international horisont. De får også mulighed for at bruge deres fag og deres engelsk på et fagligt grundlag. Det giver et udsyn på en anden kultur, hvor man gør tingene på en anden måde.

Belønning til talenterDe danske elever, der deltager i projektet, er valgt ud på tværs af klasser og uddannelser – og oplever det som en belønning, at de må være med:- Det er en faglig og kulturel belønning til vores talenter, når de bliver tilbudt at være med. De skal til gengæld lægge en indsats i projektet, selvom de har andre ting at tage sig til ved siden af, fortæller Jimmy Mangelsen og giver nogle eksempler på områder, hvor deltagerne har fordele af projektet:- Man lærer virkelig noget om andre kulturer, og det giver noget horisont. Også for os lærere, når vi kommer ud og ser undervisningen på skolen i Singapore, hvor det ikke foregår så elitært, som vi faktisk havde forestillet os. - Det er en engelsk inspireret skoleform, der hos os ville blive kaldt “70’er progressivt”. Her er vi siden gået skridtet videre til

en mere projektorienteret arbejdsform. Skolen i Singapore har til gengæld hos os søgt noget af den kreativitet, vi har, fordi alt hos dem i Singapore er i ordnede kasser. Heldigvis er det skolens politik, at de skal ud og bruge en andel af budgettet på udadvendte aktiviteter. Det er projektet sammen med os et godt eksempel på, slutter Jimmy Mangelsen.

NG

“Vores elever får ikke bare en international horisont. De får også mulighed for at bruge deres fag og deres engelsk på et fagligt grundlag.

”

16 Højere Forberedelseseksamen HF

HF

- Jeg var først på efterskole efter folke-skolen, og så var jeg et år i Australien. Der skulle ske noget, for jeg kunne sim-pelthen ikke sidde stille. Så jeg er nok ret typisk for HF fordi det tit er folk, der har prøvet noget og alligevel gerne vil have en gymnasial uddannelse. Det giver et andet studiemiljø, når eleverne er mere modne, fortæller Mia Raabjerg Peder-sen om baggrunden for valget af HF på Nyborg Gymnasium.- Når du sætter lidt ældre elever, mere modenhed, forskellig baggrund og lidt mere livserfaring sammen, så kommer der noget sjovt ud af det, konstaterer Mathias Thornfeldt.

Fokus på eksamenFor Mathias var den direkte vej fra fol-keskole til STX, ligesom for Mia, ikke det oplagte valg. Derimod har hf-modellen nogle andre kvaliteter, der passer godt til hans temperament:- Jeg var skoletræt og ville gerne hurtigt igennem. Derfor passede det mig fint med en HF på to år. Nogle ældre venner anbefalede samtidig HF fordi der er

HferikkekunanderledesendSTX,fordidenkuntagertoår.Ellerfordidetkunereksamensresultaterne,dertæller.Denerogsåanderledes,fordiholdeneoftebestårafmodneholdkammeratermedforskelligbaggrund.Detgiverpåmangemåderetgodtstudiemiljø.

mere modenhed på holdene, siger han og fortsætter:- Det er samtidig fint, at det er rene eksa-miner, der tæller frem for standpunkts-karakterer i løbet af året. Det er en fordel i hverdagen, hvor det giver mere fleksibi-litet. Og jeg føler samtidig, at jeg er god til at slå til, når jeg er til eksamen. Mia har det på samme måde, når det gælder HF’s fokus på eksaminer:- Jeg kan godt lide at præstere under pres og har derfor altid været god til eksamen. Det giver samtidig en god mulighed for at overraske til eksamen, hvilket jeg godt kan lide.

Sprog og rejserMia og Mathias har forskellige interesser, hvilket præger deres valg af fag:- Da jeg var ude at rejse og var i Austra-lien, handlede det meget om at være selvstændig og om at klare sig selv. Jeg boede hos en familie, kendte ingen i området og skulle tale engelsk hele tiden. Det er en tur og nogle oplevelser, der giver ret meget både sprogligt og personligt. Det er noget helt andet end

mor og fars lille, hyggelige hjem, fortæl-ler hun og forklarer interessen for sprog.- Jeg ved ikke endnu, hvad jeg vil læse, og det er noget af det, jeg vil bruge HF til at afklare. Med HF får jeg under alle omstændigheder en generel uddan-nelse, der åbner nogle døre. Så kan jeg altid supplere med fag på VUC, hvis jeg

Modenhed + forskellig baggrund = godt studiemiljø

Højere Forberedelseseksamen HF 17

HF

får brug for det. Men min kombination af samfundsfag, psykologi og religion kunne vel godt pege på noget med at rejse, lyder Mias overvejelser.

Pauser og pusterumMathias har derimod sat en del fokus på kroppen i de fag, han har valgt:

- Jeg har valgt idræt og biologi, fordi kroppens anatomi interesserer mig. Det er interessant at vide noget om kroppens anatomi, fordi jeg bokser fem gange om ugen i Odense. Jeg vil samtidig gerne læse medicin, hvor jeg også kan arbejde med krop, fysik og med at hjælpe andre. Det betyder meget for

… det er fint, at det er rene

eksaminer, der tæller frem for standpunktskarakterer i

løbet af året. Det er en fordel i hverdagen, fordi det giver

mere fleksibilitet, siger Mathias.

mig. Det kunne være sjovt at få ind i sit erhverv, siger Mathias, inden Mia og han runder af med enslydende planer efter HF. Den står på pause, hvor Mathias vil en tur til USA, mens Mia “...ikke har travlt og vil holde en pause igen. For det er vigtigt med pauser og pusterum”.

18 Højere Forberedelseseksamen HF

NiveauMindst et fag på A-niveau 4 fag på B-niveau 8 fag på C-niveau

Fagpakkerne i 2012-2013Du skal i 2. hf have en fagpakke, som du selv vælger. Valget finder sted i i 1. hf.

Fagpakkerne på Nyborg Gymnasium er:

Sundhed og livsstil med Biologi B og Idræt B

Den kreative fagpakke med enten Billedkunst B, Mediefag B eller Musik B sammen med Drama C

Pædagogik, samfund og individ med Samfundsfag B og Psykologi C

Naturvidenskabelig fagpakke med Matematik B og Kemi B

HF-eksamen - et toårigt forløb

Du kan læse mere om de enkelte fagpak-ker på skolens hjemmeside.

Kunstneriske fagNår du tilmelder dig skolen, skal du vælge et af følgende kunstneriske fag: Billedkunst, Musik, Mediefag. Hvis du vil på “Den kreative fagpakke”, skal dit kunstneriske valgfag indgå i din fag-pakke.

ValgfagDu kan desuden vælge et eller to fag mere i løbet af de 2 år. Nyborg Gymna-sium udbyder er lang række forskellige valgfag på forskellige niveauer.

OptagelseskravDu kan finde optagelseskravene på sko-lens hjemmeside, sammen med andre uddybende oplysninger.

Profil

Formålet med en hf-eksamen er at give de nødvendige forudsætninger for en videregående uddannelse. Uddannelsen sigter navnlig mod de korte og mellemlange videregå-ende uddannelser.Uddannelsen er studieforbereden-de og har fokus på almendannelse inden for kultur, natur og samfund: Uddannelsen har fokus på studie-forberedelse. Fagligheden i fagene er både en teoretisk og en anven-delsesorienteret faglighed.

Pædagogik, samfund og individ

Sundhed og livsstil

Den kreative fagpakke

Naurvidenskabeligfagpakke

Obligatoriske fag

Valgfag Valgfag

ValgfagValgfag

Højere Forberedelseseksamen HF 19

HF

NG

Da1.g’erneLouiseogLaurasidsteårbesøgteNyborgGymnasiummedderes9.klassesomendelafscience-netværket,vardetpåmangemåderetbesøgiennyverden.

De fysiske rammer for den naturviden-skabelige undervisning. Gymnasielære-rens undervisning. Og hele stemningen på gymnasiet...For Laura Bruun Pletscher og Louise

Kramer Knudsen var det en spændende oplevelse at besøge gymnasiet som en del af netværket – og en oplevelse, der endte med at påvirke deres valg af uddannelse efter folkeskolen:

- Det var ret fedt, fordi det viste os nogle helt nye muligheder omkring undervis-ning i naturvidenskab. Det var samtidig hyggeligt at besøge gymnasiet, hvor der var en god stemning, siger Louise, mens Laura fortsætter:- Det var en god oplevelse at komme herud på gymnasiet. Det gav lyst til, at

man skulle på gymnasiet. Den oplevelse havde de fleste i klassen.

“...undervisning, ikke bare rundvisning”- Det afhænger vel også af, om man har en spændende lærer. Det havde vi, fordi han inddrog os, så vi ikke bare sad og fik undervisning fra tavlen. Han forklarede tingene meget jordnært og forklarede det også gerne igen, hvis der var brug for det. Det var fedt, at han virkelig var inde i tingene, hvilket gjorde, at folk faktisk hørte efter, fortæller Louise.- Jeg synes, det er vigtigt, at folkeskole-

På besøg i en ny verdenScience-dag på Nyborg Gymnasium

… Det var ret fedt at

besøge gymnasiet, fordi det viste os nogle

helt nye muligheder omkring undervisning i

naturvidenskab, siger Louise.

Science-netværk 21 NGScienceNetværkScienceNetværket er et tilbud om undervis-ning og eksperimentelt arbejde rettet mod 9.-klasser i området. Nyborg Gymnasium udby-der inden for de naturvidenskabelige fag en række undervisningsforløb knyttet til aktuelle emner. Det er tanken, at forløbene kan indgå som pensum i klassernes naturfag.

- Jeg synes, det er et rigtig, rigtig godt initiativ med science-netværket. Det indgår som en del af de muligheder, jeg har for at motivere mine elever til de fag, jeg selv brænder for. Det passer sammen med mit vigtigste mål for min undervis-ning, nemlig at gøre unge interesserede i de naturvidenskabelige fag, fortæller Hanne Christiansen, der underviser i fysik, kemi, biologi og geografi på Nyborg Friskole.

Teori og praksis i god balance- Når vi får mulighed for at komme ud og se noget nyt sammen med klasserne, så er det vigtigt, at det vi oplever kan blive en del af vores egen undervisning. Det skal ikke bare være en løsrevet oplevelse. - Derfor er det så godt, at vi møder lærere på gymnasiet, der er gode til at finde en balance mellem teori og praksis.

Samarbejde på tværs:

God netværksformel for naturvidenskabEttætsamarbejdemellemfolkeskoleroggymnasiererenfordelforbådeeleveroglærerebeggesteder.Etgodteksempelerdetscience-netværk,hvorNyborgGymnasiumåbnerdøreneoginvitererfolkeskoleklasserindenfortilendagmednaturvidenskab.

Det gælder også i valget af emner, der tages op og går på tværs på af de natur-videnskabelige fag. Det kan for eksempel være temaet “Er der sukker i mælk?”. Et tema, jeg i forvejen arbejder med, når jeg underviser i madkemi i 9. klasse, siger Hanne Christiansen og tilføjer:- Eleverne er glade for, at de får noget med fra gymnasiet, de kan trække på i den daglige undervisning.

Bygger en vigtig bro- Med besøgene på Nyborg Gymnasium kommer vores elever ud og oplever undervisning på et højere niveau, uden at det er skræmmende højt. Og med lærere, der har en god tilgang til tingene og er fagligt interessante at lytte til, bliver der bygget en bro til folkeskolen, slutter Hanne Christiansen.

elever kommer ud på gymnasiet og ser, hvilke muligheder der er. Vores besøg har betydet, at de fleste har valgt STX eller HF. Det skyldes uden tvivl, at man ople-ver det på en anden måde, når man er en del af undervisningen. Og jeg kan da kun anbefale folk at komme ud og opleve gymnasiet på den måde, lyder opfordrin-gen fra Laura, som Louise bakker op:- Jeg havde allerede fået gymnasiet anbefalet af familie og venner, men det var rigtig godt at få det set på en anden måde. For det her var undervisning, ikke bare rundvisning.

22 International Baccalaureate IB

International Baccalaureate

The IB diploma programmeThis course covers two years (correspon-ding to the second and third year of the Danish Gymnasium). Students choose a subject from each of the groups of the hexagon (see below).

The following subjects are obligatory for all students:1. A 4000 word Extended Essay, where

the student writes on a subject of his or her choice

2. Theory of Knowledge3. Creativity, Action and Service.

Thetwo-yearInternationalBaccalaureateDiplomaProgrammeandtheone-yearpreparatorycourse(pre-IB)constituteoneofthethreeupper-secondaryprogrammesofferedatNyborgGymnasium.

>>

Exams and the awarding of marksMost examinations are written. Exami-nations are in English, except in other language subjects. The rules concerning the examinations are set by the Interna-tional Baccalaureate Organisation (IBO) to ensure a fair and equal treatment of students around the world.

Pre-IB The Pre-IB is a one-year preparatory course for Danish and foreign students, who have not completed 11 years of schooling. The language of instruction is English, as are the teaching materi-

ProfileThe International Baccalaureate Diploma• for foreigners and Danes, who

would like to study and work internationally

• gives admission to universities all over the world

• rapidly growing educational programme, now over 3476 IB schools in 143 countries

• high academic standards • strong emphasis on international

understanding, responsible citizen ship and critical thinking

Group 1 Danish A Literature HL/SLEnglish A Literature HL/SL,English A Language and Literature HL/SL Group 2Danish B HL/SL English B HL German B SLFrench B SLSpanish ab initio SL French ab initio SLMandarin ab intio SL (online course in association with Pamoja Education

Group 3History HL/SLEconomics HL/SLPsychology SL Group 4Biology HL/SLPhysics HL/SLChemistry HL /SL Group 5Mathematics HLMathematics SLMath Studies SL Group 6Visual Arts HL /SLFilm HL/SLor another subject from group 1,2,3 or 4

Subjects offered in the IB Diploma Course

als, except in the languages. The pre-IB year is divided into two terms. The first term is a foundation course, which is an

International Baccalaureate IB 23

24 International Baccalaureate IB

English variant of the foundation course offered for the Danish Studentereksa-men. The second term offers a greater focus on subjects preparing the students for the IB Diploma Programme, as well as complying with the requirements set by the Danish Ministry of Education.

Subjects taught in the pre-IB year• Danish • English • German (Continued), Spanish

(Beginners), or French (Beginners)• History • Social science • Mathematics

• Chemistry• Physics • Physical Education• Visual Arts • General linguistics (Cross disciplinary)• Basic course in natural sciences (Cross

disciplinary)• General studies (Cross disciplinary

project work)

If an applicant is accepted into the pre-IB year, we automatically assume that this student is a future IB diploma graduate. If you regret your choice after the first term, or even after the full pre-IB year, it is still possible to apply for a place in the ‘Danish Studentereksamen’ programme. Similarly,

it is also possible to apply for entrance directly into the two-year IB diploma pro-gramme, if you have completed the first year of the ‘Danish Studentereksamen’.

Tuition is free. However, it is expected that students will provide themselves with dictionaries and the required calculator.

Find more information about the IB pro-gramme and the application procedure on our web-site www.nyborg-gym.dk. The deadline for applications is the 15th of March – we do accept applications after the 15th of March, but places are then subject to availability.

Heading inDifferent DirectionsTheycomefromalldirections,whentheybegintheirIBexperienceatNyborgGymnasium.Andtheygoinjustasmanydirectionswhentheyleave.IBandNGisagoodcombinationforstudentswhodreamofafuturewithinternationalperspectivesevenaftertheiryearsatNyborgGymnasium.

Which education have you chosen after your time in the IB – and why?I chose to go to England to do a BA in Journalism and Business Communication, because I thought that there would be some interesting challenges involved in study-ing in another country. Moreover I am half British.If I studied in England it would prepare me better for an

international future than if I had stayed in Den-mark. I chose to study journalism, because I

felt that the education would grant me the opportunity to understand the

media with which I would like to work in the future.

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing the IB Diplo-

ma Programme?I absolutely felt ready after the

IB. I once heard another student at the university saying, after one of

her exams, that looking in the rearview

mirror the IB exams were the toughest she had ever had to go through. With only 5 months left of my BA, I can honestly say that I support her point 100%. With the IB I was fully prepared – and more so – for a life at university. I am certain that I was ahead of most other students from the beginning.

What is your best memory from NG?Wow, that was one of the difficult questions. I enjoyed three good years there, but if I have to mention one thing, it would be the day I took my final exam. Many of my friends and I finished at the same time and the memory of leaving the exam room recalls pure euphoria. That is one of my best memories ever. Full stop.

What are your plans for the future?My immediate plan for the future is of course to finish my studies in the best possible way. Apart from that I have been offered the chance to go to Kenya and work as an English and Media teacher for a couple of months. I will probably do that. Afterwards I will most likely pursue a Master’s Degree, wherever that may be.

Andrew C. Whittaker , 2009

A Masters’ degree from London School of Economics and Political Science, a BA in Journalism combined with Busi-ness Communication, Asian Studies at Copenhagen Business School, a BA in Creative Writing, and a Bachelor in Economics at the Hong Kong University of Science and Technology….These few examples alone show clearly how far former IB students from Nyborg Gym-nasium travel academically as well as geographically with their IB Diploma.

International Baccalaureate IB 25

26 International Baccalaureate IB

Andreas Emmertsen, 2006

Julia Jee Hee Heisselberg, 2011Which education have you chosen after your time in the IB – and why?Right now I am studying at Copenhagen Business School in the Asian Studies Programme – to be completed as a bachelor in Business, language and culture with Japanese. I chose the pro-gramme, because I wanted to combine a bach-elor’s degree with learning a language, which would be new and exciting to me.

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing the IB Diplo-ma Programme?The IB Diploma Programme gave me a variety of different opportunities after the exams, and I was prepared for the level of homework, which you experience at university. Right now I study 40 hours a week!

What is your best memory from NG?My best memory from NG is the whole experi-

ence of being a student in the school as well as at the boarding school. I am happy to have been in a good class and to have teachers help me through the experience. And then of course there was our class’ IB mum, Helene.

What are your plans for the future?In the future I hope to be able to use my bach-elor’s degree in Business and Japanese to either work abroad, preferably in Asia, where I can stay close to my family, and at the same time learn about the dynamics of the Asian market. I could also work as a translator for a Danish company out-sourcing their production to Japan.

IB

Which education have you chosen after your time in the IB – and why?I chose to enrol in a bachelor’s programme in eco-nomics at the Hong Kong University of Science and Technology (HKUST). I was very happy about the international atmosphere in Nyborg and therefore searched for exciting possibilities abroad. I heard about HKUST for the first time, when they visited Nyborg Gymnasium in 2005, and I quickly became attracted to the idea of moving to Hong Kong to create a career in business/economics for myself. At the same time I was lucky enough to have been offered a scholarship from HKUST, which only made it an even more obvious choice.

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing the IB Diploma Programme?

I would think so – the IB programme is a really good way of preparing for future studies. It doesn’t mean that it is easy to compete with Asian students, but it works. Mathematics HL is recommendable…

What is your best memory from NG?Maybe just the boarding school life. There are just too many good memories to pick out a specific one.

What are your plans for the future?I plan to finish my Ph.D in Finance at Aarhus Uni-versity. What happens after that is difficult to say. I think returning to Asia might be a clear possibility.

International Baccalaureate IB 27

Which education have you chosen after your time in the IB – and why?

I chose to study International Relations (Inter-national Politics) in Great Britain. Already

whilst being a student at NG I was really engaged in politics, and the interna-tional dimension has always attracted me. Therefore it was an easy choice for me. In 2009 I completed a Master’s Degree from the London School of Economics and Political Science (LSE).

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing

the IB Diploma Programme?I felt very ready academically. At NG I took both History HL and Economics HL and that left

me with a solid academic background for my further studies. At the same time I also took a lot of study skills with me, which have helped me through my time at university. After having been through the IB exams, I have actually never been nervous about taking exams.

What is your best memory from NG?It is hard to say, as there are so many good memories to choose from! I still have some very good friends from NG, but I also fondly recall many of my teachers and the many pleasant and instructive classes we spent together.

What are your plans for the future?I hope to be able to start a Ph.D. in the coming year.

Thilde Kold Holdt, 2010Which education have you chosen after your time in the

IB – and why?I chose to move to England and begin a bachelor

in Creative Writing. I hadn’t really considered writing before I came to NG, but my A1

French and A2 English in the IB Diploma Programme, as well as my Extended Essay, gave me enough confidence to apply for admission to a Creative Writ-ing programme, as the subjects had proven to me that I enjoy writing.

Did you feel ready, academically, to begin your further education after com-

pleting the IB Diploma Programme?Absolutely. What I have learned in SL Histo-

ry and HL Visual Arts fits well with my present course, and the fact that I had studied two languages in the IB Diploma Programme, A1 French and A2 Eng-lish, was a great advantage, as it gave me the back-ground knowledge of a wide variety of literary works and a good knowledge of literary analysis. And what seemed superfluous then prove to have given me the tools for writing that I often use now.I am also continuously surprised to find that even my work for HL Chemistry and SL Math hasn’t been a waste, as my present professors like my ability to use

concepts and images with relations to Chemistry and Maths, when they have to explain the formulas they have been written in. The greatest academic challenge, I am therefore faced with, is my slightly limited ability to differentiate between British English and Ameri-can English – and that is not really a problem after all (thank you spelling control).

What is your best memory from NG?There are so many good memories. Cosy classes where we would sing along to the songs on the radio in Visual Arts. Or the work behind the scenes in preparing the musical at NG, the preparations for the Gala Party, all the wonderful parties and even the nights with no sleep at the boarding school, when I had to complete written assignments. All this has turned into good memories.They say that the friends you get at university are the ones that you keep for life. I would say, though, that the friends I got at NG are the ones I will keep for life.

What are your plans for the future?My plans are to continue my studies in the future. I have a year and six months left of my bachelor’s pro-gramme. I have plans to top that off with a Master in Fine Arts in Film-making and Directing in the USA. I also have plans to go to summer school, so I can educate myself more within multiple disciplines.

Thomas Thomasen, 2005

IB

NG28 Internationalt miljø

… Den danske måde at gøre tingene på

synes jeg godt om. Den er mere afslappet og uformel, også selvom det er noget,

man skal vænne sig til, siger Francesca Sarri.

NGInternationalt miljø 29

Internationalt undervisningsmiljø på IB:

Foreign Friends

Francesca og Jim kommer begge fra undervisningssy-stemer, der er langt mere konservative end det dan-ske. Det gælder måden at undervise på, relationen mellem lærer og studerende, ledelse og på mange andre områder. Det krævede derfor en tilvænning, da de startede på Nyborg Gymnasium som undervisere på IB:- Jeg kom til Nyborg efter at have arbejdet med min post doc i fysik, og jeg skulle da lige vænne mig til at være i et andet skolesystem, der er anderledes. Der var mange ting, jeg var overrasket over i starten, smiler hun og fortsætter:- Den første fornemmelse var overraskelse, men jeg vænnede mig ret hurtigt til tingene. Også fordi alle kolleger taler engelsk, så der altid er lærerkolleger eller nogen i sekretariatet, du kan spørge til råds.- Det danske system er til gengæld langt bedre organiseret end det italienske, og jeg kan godt lide at være i selskab med folk, der er engagerede. Det er de her på gymnasiet, hvor lærere og elever er meget seriøse.

“Miss Francesca...”For engelske Jim Bushby tog det på samme måde lidt tid, før han havde gennemskuet systemet – og fundet ud af, at det faktisk passede langt bedre til ham og hans undervisning, end det engelske system, han var uddannet i:- Jeg synes, det er en mere fri måde at gøre tingene på, hvor det i England er mere stift og formelt. Her er det langt mere engageret og engagerende, mere farverigt og med god feedback fra forskellige kanter, lyder Jims sammenligning mellem de to skolesyste-

mer, han har arbejdet i. Francesca siger:- Den danske måde at gøre tingene på synes jeg godt om. Den er mere afslappet og uformel, også selvom det er noget, man skal vænne sig til. Der er imellem lærere og elever en god udveksling af gode råd om, hvordan man fungerer bedst i systemet, fortæl-ler hun og smiler ved tanken om, hvordan eleverne tiltaler hende på forskellig vis – med én gruppe, der kalder hende “miss...”, mens en anden gruppe kalder hende Francesca.

Indsats for internationalt miljøJim savner ikke den engelske tradition, hvor eleverne rejser sig for læreren, når han eller hun kommer ind ad døren. Eller at man som lærer skal være dressed up hver dag. Og i Danmark har han fundet en humor, der ikke er fjern fra hans egen. Francesca har det på samme måde, selvom hun indrømmer, at hun efter mange år i Pisa savner en strand med varmt vand...Til gengæld er de begge enige om, at det er lykkedes Nyborg Gymnasium at skabe et godt, internationalt miljø på IB og på hele gymnasiet:- Der er mange internationale elever, der har rejst fra skole til skole i udlandet. For dem er IB en stor fordel. De danske elever på IB er også internationale. IB åbner så mange flere døre for dem ude i verden. Der er så mange muligheder med IB. Eleverne kan gå på internationale skoler eller læse på universitetet i udlandet, lyder det fra Jim, der runder af:- Jeg kan godt lide, at der på Nyborg Gymnasium bliver gjort en indsats for at skabe et internationalt miljø på en international, dansk skole.

HvismanvilskabeetinternationaltprægetundervisningsmiljøsompåIB,erdetheltnaturligtathavebådedanskeogudenlandskelærereistaben.UdenlandskelæreresomFrancescaSarriogJimBushbyerforeignfriends,derbidragermedfriskluftoginspirationfradenstoreverden.

30 Comenius

Tyrkiet har i mange år været et yndet rej-semål for danskerne, og gymnasieklasser er begyndt at tage på studietur til tyrki-ske storbyer som Ankara og Istanbul. Der er dog langt fra disse destinationer til den tur, som fire elever fra Nyborg Gymnasium deltog i, fordi de er en del af et større, europæisk Comenius-projekt:- Vi fik en stor oplevelse i Tyrkiet, hvor det var spændende at komme ud til noget anderledes, lyder Amalie Rings positive

Detvarkulturudvekslinghelttætpå,dafireeleverfraenComenius-klassepåNyborgGymnasiumdrogtildetøstligeAnatolieniTyrkiet.Medprivat

indkvarteringfikdeltagerneeteneståendeindblikihverdag,værdierogtraditioneridentyrkiskeprovinsomkringAdiyaman.

konklusion. Hun deltog sammen med tre andre piger fra samme klasse og to lærere. Den ene af de to lærere, Marie-Louise Bach, supplerer:- Vores værter havde virkelig lagt sig i selen for at lave et fantastisk program for os. Et godt eksempel var vores hel-dagsudflugt, hvor vi blandt andet skulle bestige et bjerg på 2.150 meter med sne på. Inden bjergbestigningen havde vi

Fra Østfyn til det østlige Anatolien

Lærerig kulturudveksling:

gjort holdt ved en gammel romersk bro, hvor vores værter havde arrangeret fro-kost i det fri. Tænk at stable et grillarran-gement på benene for 70-75 mennesker midt på den anatolske højslette. Der blev virkelig gjort noget ud af det!

“...noget af det mest gæstfrie...”- Vores værter gik op i, at vi havde det godt, og de var noget af det mest gæst-frie, man kan møde, siger Amna Sendo,

NG

Comenius 31

mens Maiken Kildegaard, der fejrede fødselsdag i Tyrkiet, fortæller:- De havde lavet en kæmpe kage på min fødselsdag, og det var lidt af en kultur-forskel, at opleve, at lærerne skulle have af kagen og maden før eleverne!En anden side af den tyrkiske gæstfrihed var den kæmpe interesse, holdet fra Nyborg oplevede i den uge, de opholdt sig i området. Det var tydeligvis ikke hver dag, der var vesterlændinge på besøg i denne del af Tyrkiet:- Vi boede hos elever fra en meget stor skole, hvor der gik 2000 elever, der bestemt ikke var generte. De tog billeder, gloede på os og hang ud ad vinduerne på skolen for at følge med. Det var sjovt at prøve en uge med så megen opmærk-somhed, men så fik man nok, fortæller Maiken, mens Amna supplerer med en detalje omkring interessen:

- Jeg er på Facebook med ALLE elever på skolen...

Forskellige familierDe fire NG-elever boede under meget forskellige former under turen til Tyrkiet – og oplevede nogle ofte helt traditio-nelle familiemønstre:- Faren i min familie var tømrer og hånd-værker, mens moren gik hjemme. Så det var et meget traditionelt familiemønster, lægger Katrine ud, mens Amna fortsæt-ter:- Min tyrkiske familie havde et gigantisk stort hus, hvor hele familien boede. Det var en virkelig stor familie.Maiken boede derimod hos et ungt par, der begge var lærere. Hendes vært var damens lillesøster:- Noget af det, der var anderledes, var, at vi sad på tæpper på gulvet og spiste med

hver vores lille tallerken og en gaffel, men ingen kniv.

Sprogbarriere blev overvundetDet er tydeligt, at turen til Tyrkiet og Anatolien har været både interessant og lærerig for holdet:- Jeg synes, vi fik set, hvor nemt det er at respektere og “omfavne” andre kulturer, hvilket er emnet for Comenius-projektet, lyder Katrines konklusion, mens Maiken fortæller om en af de barrierer, der dog hurtigt blev overvundet:- I de familier, som Amna og jeg boede hos, kunne de intet engelsk. Det var selvfølgelig engang imellem problema-tisk, men vi fik alligevel kommunikeret med hinanden med ord, fagter osv. Og vi lærte lidt tyrkisk på turen.

ComeniusprojektetNyborg Gymnasiums nuværende 2f og klassens lærere deltager i et projekt under EU-programmet Comenius, hvor der samarbejdes med skoler i Estland, Letland, Belgien, Spanien, Grækenland og Tyrkiet. På skift mødes elever og lærere fra de deltagende skoler hos hinanden. Det overordnede motto for projektet er “We embrace and respect the variety of colours”.

NYBORG GYMNASIUMSkolebakken 13DK-5800 Nyborg

Tel +45 65 31 02 17Fax: +45 63 25 52 19post@nyborg-gym.dkwww.nyborg-gym.dk