Næstved Kommune

Udgivelsesdato:

Udgiver:

Arbejdsgruppe:

Layout:

Fotos:

Tryk:

Oplag:

1. august 2001

Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning

Mogens Hansen, Næstved Politi

Mogens Niss, Markrådet

Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet

Harald K. Hansen, Danmarks Naturfredningsforening

Jesper Poulsen, Næstved Erhvervsråd

Finn Haim, Dansk Cyklist Forbund

Anders G. Petersen, Næstved Kommune

Henrik Grell, COWI Rådgivende Ingeniører AS

COWI Rådgivende Ingeniører AS

Næstved Kommune / Stewart

Kailow Tryk A/S

300 stk.

1

Indhold

Resumé 2

Forord 3

Cyklens betydning i Danmark 4

Cykeltrafik i Næstved 6

– Cykelvaner 6

– Cykelstier 7

– Ulykker med cyklister 11

– Øvrige problemer 13

Målsætninger 14

– Baggrund 14

– Forslag til mål for cykeltrafikken i Næstved 15

Strategi 16

– Temaer 16

Cykelruter 18

Cykelparkering 21

Sikkerhed 23

Kørsel af elever til skole 25

Samarbejde med virksomheder 26

Cykelhensyn i plan-, drifts- og anlægsopgaver 28

Formidlingsstrategi 29

Etapeplan 30

Opfølgning 32

2

Resumé

Næstved Kommune har udarbejdet cyklistplanen i et tæt samarbejde med repræsentanter for lokale interesseorganisationer og andre myndigheder. Planens formål er at styrke cyklisters sikkerhed samt at få øget cyklens andel af rejser i byen.

Handlingsplanen omfatter forslag til aktiviteter i en periode frem til og med år 2009 indenfor følgende temaer:

Hovedstiruter11 hovedstiruter skal forbedres med skilte, ombygninger mv. og give en hurtig, direkte og sikker rute for cyklister mellem byområderne i Næstved. Forbedrin-gen skal gennemføres i hele perioden frem til år 2009 og vil være en samlet investering til flere millioner kroner.

CykelparkeringPlanen foreslår at udvide antallet af cykelparkeringspladser i bymidten og ved udvalgte busholdepladser. Desuden arbejdes med en samlet designpolitik for sådanne pladser.

SikkerhedKommunen vil målrettet forbedre sikkerheden på steder, hvor mange cyklister kommer til skade og i øvrigt integrere cyklisters forhold i det generelle sikker-hedsarbejde. Konkrete steder er udpeget.

Øvrige aktiviteterEn række aktiviteter er desuden under forberedelse, men skal yderligere bear- bejdes inden igangsætning. Det drejer sig om følgende:• Projekter, der kan få flere børn til at cykle til skole.• Samarbejde med virksomheder om at få flere til at cykle til arbejde.• Sikre cykelhensyn i alle kommunens plan-, anlægs- og driftsopgaver.• Løbende formidle tankerne bag og selve aktiviteterne i handlingsplanen.

3

Forord

Næstved er en god by at cykle i, men den kan godt blive endnu bedre. Ved at fremme cykeltrafikken kan vi gavne både byens miljø og folks sundhed. Jo flere cyklister, jo større håb er der om, at vi kan få færre biler til at fylde op og forurene i byen. Samtidig kan nogle ekstra kilometer på cykel være til gavn for manges sundhed.

Kommunen vil med handlingsplanen også støtte de nationale intentioner om at styrke cykeltrafikken og derved mindske energiforbrug og udslip af kuldioxid.

I 2000 åbnede Næstved Stibro over baneterrænet. Broen er et vigtigt element for at forbedre forholdene for cykeltrafikken i Næstved. Men der er også behov for andre tiltag. Derfor igangsatte vi i starten af 1998 arbejdet med en cyklistplan for hele Næstved by.

Både stibroen og handlingsplanen er støttet af Trafikministeriets Trafikpulje, og Vejdirektoratet har på vegne af ministeriet deltaget i arbejdsgruppen for handlingsplanen. Desuden har deltaget repræsentanter for Markrådet (beboer-organisation i Markkvarteret, som især berøres af stibroen), Næstved Erhvervs-råd, Næstved Politi, samt lokale repræsentanter for Dansk Cyklist Forbund og Danmarks Naturfredningsforening. Arbejdsgruppen har ydet et stort og værdifuldt arbejde, som kommunen gerne vil benytte lejligheden til at sige tak for.

4

Cyklens betydning i Danmark

Danmark har altid været regnet som et land for cyklister. Ligesom Holland har vi et forholdsvist fladt landskab, og de to lande har de største andele af cykel-trafik i Europa.

Danskerne har i alt ca. 4,5 mio. cykler, svarende til mere end 2 cykler pr. husstand. Hver dag cykler danskerne i alt ca. 3 mio. ture og rejser ca. 8 mio. km på cykel. Til sammenligning rejser danskerne hver dag ca. 7,5 mio. ture og ca. 120 mio. km i personbiler. Oplysningerne stammer fra landsdækkende interviewundersøgelser, som er udført løbende fra 1993.

Figur 1 viser, at de fleste cykelture er korte. Halvdelen af turene er kortere end 2 km. Til gengæld udgør ture længere end 2 km mere end tre fjerdedele af alle kørte kilometer på cykel.

De 10-15 årige cykler væsentligt mere end voksne og mere end de 6-9 årige, som dog også cykler mere end voksne.

Cyklen bruges til mange formål. Interviews blandt voksne viser, at ca. 4 ud af 10 ture er mellem bolig og arbejde, mens ture til indkøb og fritidsaktiviteter hver står for ca. hver fjerde cykeltur. Blandt børn går næsten halvdelen af turene til fritidsaktiviteter og knap hver tredje tur er til skole.

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

Længde af cykelture i km

Under 2 4,0 - 6,02,0 - 4,0 8,0 - 11,06,0 - 8,0 11,0 - 16,0 Over 16

Figur 1Fordelingen af voksnes

cykelture på turlængder

(baseret på interviewdata

fra 1998 inkl. korte ture

på under 300 meter).

5

Der er ingen tvivl om, at cyklen bedst egner sig til de korte ture. Statistikken viser, at hovedparten af alle cykelture er kortere end 5 km. Det paradoksale er, at samtidig er ca. 4 ud af 10 bilture også kortere end 5 km. Da en kort biltur ofte forurener mest pr. kilometer på grund af koldstarter og relativt mange accelera-tioner, er det især blandt disse ture, at bilen med fordel kan erstattes af cyklen.

I regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO2-udslip foreslås, at der gøres en indsats for at flytte korte bilture over til cykeltrafik.

Cyklen er en nødvendig

del af mange børne-

familiers hverdag.

Cyklisternes andel af

butikkernes omsætning

udgør ca. 15 %.

6

Cykeltrak i Næstved

Næstved kommune ligger i et forholdsvist fladt landskab, hvor bakker ikke er et reelt problem for at benytte cyklen.

Samtidig er Næstved en tæt by med en relativ samlet bebyggelse, og ingen boliger eller arbejdspladser ligger mere end 5 km fra bymidten eller Stationen.

Cykelvaner

Cykeltrafikkens omfang i Næstved adskiller sig ikke væsentligt fra resten af landet. Næstveds borgere i alderen 16 til 74 år foretager hver femte tur på cykel og cykler i gennemsnit 1,75 km pr. dag.

Vejdirektoratet har sammenlignet tal for 47 byer lige fra Storkøbenhavn til byer på ca. 10.000 indbyggere. Figur 3 viser Næstved by sammenlignet med enkelte af disse byer. Tallene for Næstved svarer stort set til gennemsnittet for alle 47 byer.

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

Fordeling af ture på transportmidler

Cykel og knallert Bus og togGang Bil

Figur 2Fordeling af ture på

transportmidler for

Næstveds borgere

mellem 16 og 74 år.

De har i gennemsnit

knap 4 ture om dagen.

Figur 3Fordelingen af ture

på transportmidler for

Næstveds borgere mellem

16 og 74 år sammenlignet

med tallene for andre

danske byer.

Cykel og knallert Bus og togGang Bil

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

VejleHillerød

SlagelseRoskilde

SilkeborgRingstedNæstved

StorkøbenhavnHerningOdense

SvendborgGrenå

NakskovFrederikshavn

Rønne

7

Cykelstier

I Næstved er der stier langs de fleste større trafikveje. På Figur 4 er vist hvor der er cykelstier eller cykelbaner langs vejene.

Figuren antyder, at det eksisterende stinet ikke tilbyder direkte stiforbindelser fra samtlige boligområder mod bymidten.

Køgevej

Slagelsevej

Vestre

Rin

gvej

Karrebæksvej

Ny Præ

støvej

Østre

Rin

gve

j

Rin

gste

dgade

Vord

ingborgvej

Cykelsti- / bane i begge vejsider

Dobbeltrettet sti i en vejside

Figur 4 Eksisterende stier

og cykelbaner langs

trafikveje i Næstved by.

8

Cykeltrafikkens omfangKommunen har de seneste år gennemført en række tællinger af cykeltrafikken og intensiveret tællingerne i starten af 1998. Figur 5 viser resultaterne af tællinger i 1998 på tre udvalgte snit gennem byen. De største cykeltrafikmængder på over 1000 cykler i døgnet på disse snit findes følgende steder:

Antal cyklister i døgnet

Vordingborgvej mellem Nygårdsvej og Indre Vordingborgvej 2900

Hvedevængets krydsning af jernbanen 2400

Rampen over jernbanen 2400

Slagelsevej mellem Karrebækvej og Havnegade 1900

Ringstedgades krydsning af jernbanen 1400

Præstøvej ved Vor Frue Skole 1000

Figur 5 A

4320

6278 Brosnittet

Åsnittet

4714

Sydsnittet

Køgevej

Vestre

Rin

gvej

Karreb

æks

vej

Vord

ingborg

vej

Ny Præstøve

j

Østre

Rin

gvej

Rin

gste

dgade

Slagelsevej

Tabel 1Strækninger med over

1000 cyklister i døgnet.

Figur 5Antal cyklister pr. døgn

talt i 1998 på udvalgte

snit gennem Næstved.

9

CykelparkeringNæstved Kommune har registreret antallet af offentligt tilgængelige parkerings-pladser for cykler i bymidten og ved stationen samt brugen af disse pladser (Tabel 2).

I alt er registreret 612 pladser (stativer) i bymidten, og antallet af parkerede cykler er registreret til 633 på det mest belastede tidspunkt. Som tabellen viser parkeres en del af cyklerne udenfor stativerne, for eksempel op af mure eller på støtteben.

Inden anlæg af cykelhuset ved Stationen bestod pladserne af 728 udendørs stativer og 441 pladser i aflåste skure og et kælderrum, hvortil man kan købe abonnement for at få lov til at parkere. På de udendørs stativer blev registreret en overbelægning med i alt 751 parkerede cykler på den mest belastede hverdag. På de aflåste pladser blev registreret 324 parkerede cykler på det mest belastede tidspunkt.

Efter anlæg af cykelhuset er der nu yderligere 336 aflåste pladser og 78 udendørs stativer. Herudover er der indtil videre etableret 40 udendørs stativer hvor Sti-broen lander i Markkvarteret øst for jernbanearealerne.

Sammenfattende kan siges, at selvom det totale antal af pladser er højere end antallet af parkerede cykler viser resultaterne, at på udvalgte steder ved gå-gaderne findes for få pladser i forhold til behovet.

Registrerede antal cykler på udvalgte dage i maj 1998

Antal Mandag Onsdag Fredag Lørdag pladser formiddag eftermiddag eftermiddag formiddag

Bymidten, stativer 612 200 310 449 441

Bymidten, udenfor stativer - 71 125 184 117

Stationen 1169 1068 1075 986 756

I alt 1781 1339 1510 1619 1314

Tabel 3 viser, at det største antal parkerede cykler totalt for bymidten og stationen findes i maj måned, men kun tallene for februar måned er væsentligt mindre.

Mandag Onsdag Fredag Lørdag formiddag eftermiddag eftermiddag formiddag

Februar 100 100 100 100

Maj 109 130 137 143

September 125 121 126 114

Cykelhuset.

Tabel 2 Cykelparkering i Næstved

bymidte og ved stationen.

Tabel 3Årstidsvariation i antal

parkerede cykler i

bymidten og ved

stationen. Februar

måned = index 100.

10

Grønnegad

e

Je

rnba

negade

Torvestræde

Axeltorv

Kin

dhes

tegade

Rin

gst

edgade

17

16

11

31

73

39

175

173

108

46

94

45

Antal pladser i stativer

Maksimalt talt belægning

Gennemsnitlig talt belægning

00

00

00

Kommunen har ikke registreret antallet af pladser udenfor bymidten, hvor pladserne i højere grad er private pladser knyttet til arbejdspladser eller boliger. Ved visse offentlige institutioner, butikscentre samt holdepladser for busser kan der dog være behov for at vurdere udbuddet og behovet.

Cykeltyverier Faciliteter for cykelparkering hænger nøje sammen med risikoen for cykel-tyverier. Ved åbne uaflåste cykelparkeringspladser er risikoen naturligvis størst. I Næstved by er der de seneste år anmeldt ca. 1.600 cykeltyverier om året.

Figur 6Områder i bymidten med

mange cykelparkerings-

pladser og belægningsgraden

på forskellige tidspunkter.

11

Ulykker med cyklister

Cyklister er involveret i en relativ stor andel af de registrerede ulykker. Statistik-ken viser, at ca. hver tredje af alle tilskadekomne i de politiregistrerede ulykker er cyklister (Tabel 4).

Antal tilskadekomne

1985-891 1990-941 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Bilister 48 26 24 29 30 23 20 20

Motorcyklister 8 4 5 6 4 7 3 2

Knallertkørere 16 12 12 10 4 9 8 8

Cyklister 26 26 27 29 45 20 15 19

Fodgængere 12 9 8 12 5 8 9 8

I alt 110 77 76 86 88 67 55 57

1 Gennemsnit pr. år.

Tabel 4 viser kun antallet af tilskadekomne i ulykker, som registreres af politiet. Opgørelser fra skadestuerne viser, at mange flere – især cyklister – kommer til skade i trafikken. I f.eks. 1999 blev der på skadestuen behandlet 247 til-skadekomne cyklister bosat i Næstved. Via politiets registreringer fik vi kun oplysning om 15 tilskadekomne cyklister. Det vil sige at politiets registreringer kun får fat på ca. 6% af de tilskadekomne cyklister i Næstved. Denne procent-del passer godt med erfaringerne fra Odense, hvor man i en lang årrække sys-tematisk har anvendt oplysninger fra skadestuerne i det uheldsforebyggende arbejde.

Billedet af cykelulykkerne i Tabel 5 viser, at krydsulykker udgør langt den største andel.

Antal politiregistrerede Antal tilskadekomne ulykker cyklister

Eneulykker 4 2

Kørende i samme retning 37 25

Mødeulykker 25 20

Ulykker i kryds 210 141

Påkørsel af parkerede biler 17 12

Cykel / fodgænger ulykker 6 3

Påkørsel af genstande på kørebanen 8 4

I alt 307 207

Tabel 4 Personskaders fordeling på trafikantgrupper fra 1985-2000 i Næstved.

Tabel 5Cyklistulykker 1992-1998

fordelt på ulykkestyper.

12

Køgevej

Slagelsevej

Vestre

Rin

gvej

Karrebæksvej

Ny Præ

støvej

Østre

Rin

gve

j

Rin

gste

dgade

> 3 uheld

1-2 uheld

Vord

ingborgvej

Kommunen har desuden et overblik over, hvor ulykkerne sker. Figur 7 viser alle steder i Næstved by med politiregistrerede ulykker med cyklister fra 1992 til 1998.

De mest belastede steder findes primært i kryds på de mest trafikerede indfalds-veje samt på den indre ring.

Figur 7Cykelulykker på vejnettet

1992-1998.

13

Øvrige problemer

Utryghed og barriererCykelulykker udgør et væsentligt problem og politiregistreringen hjælper med at udpege problemstederne og danne grundlag for at reducere problemerne. Derimod er det mere vanskeligt at udpege andre steder, hvor cyklister oplever utryghed, men hvor der ikke er sket ulykker. Utrygheden opleves både ved at færdes på en strækning ved siden af biltrafikken og når cyklisten skal krydse en vej med biltrafik og oplever vejen som en barriere. Cyklister oplever utryghed forskelligt afhængig af deres alder, rutine i at cykle med mere. Børn oplever i højere grad end voksne utrygge steder eller besværlige barrierer at krydse.

For mange og for alvorlige barrierer betyder mindre cykeltrafik. Hvis det bliver for besværligt eller for utrygt at gennemføre sine ture på cykel vælges et andet transportmiddel, og potentielle cykelture ender som bilture. Et eksempel er skolevejstrafikken, hvor mange forældre vælger at køre deres børn i skole i bil med den begrundelse, at skolevejen er for utryg.

Børn har svært ved at

overskue trafikken og

oplever nemt en vej

som en barriere.

14

Målsætninger

Næstved kommune udarbejder cyklistplanen som led i kommunens arbejde for at forbedre de trafikale forhold i byen og samtidig for at bidrage til at opfylde de nationale målsætninger på trafikområdet.

Baggrund

Problemer Væsentlige problemer for cykeltrafikken i Næstved kan kort sammenfattes således:• Ulykkestallet er uacceptabelt.• Tilgængeligheden med hurtige og sikre cykelruter mellem alle

byområder er utilstrækkelig.• Der er ikke nok cykelparkeringspladser i bymidten. • Andelen af cyklister er forholdsvis lille og personbiltrafikken

forholdsvis stor med deraf følgende forurening og trængsel.

Nationale mål Regeringen har i Trafikplan 2005 fra 1994 opstillet det mål, at cykeltrafikkens andel af persontransportarbejdet (antal kørte kilometer pr. person) skal øges. Målet skal nås ved at overflytte korte bilture til cykel og ved at erstatte længere bilture med en kombination af kollektiv trafik og cykelture. Regeringen vil arbejde for, at 4% af transportarbejdet med bil overflyttes til cykel eller gang inden år 2005. Det svarer til at overflytte en tredjedel af alle personbilture på under 3 km.

Desuden indgår en indsats mod cykelulykker som et af 4 væsentlige indsatsom-råder i regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed fra 1997. Det skyldes især, at antallet af cykelulykker ikke er reduceret i samme grad som andre ulykker de seneste år. Planen peger på, at en væsentlig del af indsatsen for at reducere ulykkestallet ligger hos amter og kommuner i samarbejde med andre lokale aktører som virksomheder, private og organisationer.

15

Forslag til mål for cykeltrakken i Næstved

Handlingsplanens resultater nås ved at gennemføre en række konkrete projekter. Det overordnede mål for handlingsplanen er at:

“Overflytte bilture til cykel og kollektiv transport samt at forbedre sikkerhed og tryghed for cyklister”.

En konkretisering af disse mål kan foreløbig udmøntes til:• Antallet af cykelture forøges med 30 procent frem til år 2009, mens antallet af bilture mindskes.• Antallet af tilskadekomne cyklister reduceres med 5 tilskadekomne pr. år frem til og med år 2009.

For det første mål benyttes cyklisttællinger fra 1998 på de tre udvalgte snit gennem byen som udgangspunkt (Brosnittet, Åsnittet og Sydsnittet).

For det andet mål benyttes som udgangspunkt gennemsnittet af tilskadekomne cyklister i årene 92-98.

16

Strategi

Næstved kommune vil forfølge målene ved at systematisere indsatsen i en række væsentlige temaer. For hvert tema arbejdes med projekter som prioriteres i en etapeplan.

Temaer

CykelruterMuligheden for at køre på en så hurtig, direkte og sikker rute som muligt mellem byområderne skal styrkes. Dette gøres ved at planlægge en række højklassede ruter mellem bymidten / Stationen og forskellige byområder. Disse ruter forsynes med skilte, forbedrede krydsninger med veje samt andre anlægs-tekniske forbedringer. Indsatsen følges op med information til brugerne om ruterne.

CykelparkeringEn vigtig forudsætning for at kunne benytte cyklen er, at man kan parkere den tilstrækkelig tæt på sit rejsemål på en forsvarlig måde, hvor den er beskyttet mod tyveri og regnvejr. Dette tema vil især arbejde på at forbedre forholdene ved de store rejsemål i bymidten, men også arbejdspladser og busholdepladser udenfor bymidten kan blive behandlet.

SikkerhedAntallet af ulykker med tilskadekomne cyklister er for højt. Dette tema arbejder særskilt med cyklisters sikkerhed og vil supplere kommunens generelle sikker-hedsarbejde, som for eksempel skolestartskampagner og sortplet arbejdet.

17

Kørsel af elever til skoleVores adfærd som voksne grundlægges i høj grad i barndommen. Derfor er det vigtigt at gøre det attraktivt for børn at cykle. Kommunen vil derfor arbejde med at få flere børn til at cykle til og fra skole, som er det vigtigste rejsemål for de fleste børn.

Samarbejde med virksomhederTure til og fra arbejde i bil fylder meget i Næstveds trafikbillede. Kommunen vil gerne arbejde for, at en større andel af disse ture flyttes til cykeltrafik. Derfor ønsker kommunen i første omgang at samarbejde med udvalgte virksomheder for at kunne foreslå initiativer, der er målrettet mod de enkelte arbejdspladsers ansatte.

Cykelhensyn i plan-, drifts- og anlægsopgaverHver gang kommunen har en planlægningsopgave, for eksempel udarbejdelse af en lokalplan, udfører driftsopgaver på vejnettet, for eksempel opretning af kantsten eller laver helt nye veje skal der tages en række hensyn. Det er kommu-nens ønske at lave enkle huskeregler for disse arbejdsopgaver, som kan fremme hensyntagen til cyklisters forhold.

FormidlingsstrategiEn række projekter vil styrke deres gennemslagskraft, hvis de suppleres med målrettet information. Desuden er formålet med flere af de øvrige temaer at få trafikanterne til at skifte transportvaner og en generel erfaring er, at information og kampagner kan fremme sådanne skift. Arbejdet med dette tema vil derfor omfatte forslag til en række principper for formidlingen af handlingsplanens konkrete projekter og forslag til selvstændige kampagner.

18

Cykelruter

Tilbud om en hurtig og sikker cykelforbindelseUdtrykket cykelrute benyttes om en rute, hvor der er gjort en særlig indsats, for at cyklister kan rejse mellem to byområder på en så hurtig, direkte og sikker måde som muligt. Disse særlige ruter indgår sammen med andre stiforbindelser i et sammenhængede stirutenet for hele kommunen.

Tiltrække nye og fastholde nuværende cyklisterFormålet med hovedstiruterne er for det første at give et tilbud, som gør det mere attraktivt at benytte cyklen frem for personbilen på ture i byområdet. For det andet skal ruterne forbedre forholdene for de nuværende cyklister og bidrage til, at de fortsat finder det attraktivt at benytte cyklen.

Fælles principper skal gøre ruterne synligeEn cykelrute kan bestå af både stier i eget tracé og stier langs trafikveje, men kan også bestå af skiltning ad lokalveje. De enkelte delstrækninger på cykel-ruterne bindes sammen med nødvendig skiltning og ved den konkrete udform-ning. Etableringen vil ske efter ensartede principper, som skal give sikre ruter, der er lette at orientere sig i for cyklisterne.

19

Stier i eget tracé Stier langs trafikveje Ruter ad lokalveje

Bredde “Byernes Trafikarealer”*. Vejledende 2,2 m, Ingen særlige krav, Vejledende 3 m minimum 1,7 m ruten forløber på ekskl. fortov lokalvejen

Belægning Asfalt, lille rullemod- Asfalt, lille rulle- Asfalt eventuelt i stand, ingen dæksler modstand, afvigende farve ingen dæksler Udstyr Stibelysning Stibelysning / gade- Gadebelysning belysning Afmærkning Skiltning i henhold Skiltning i henhold Skiltning i henhold til vejreglerne. til vejreglerne. til vejreglerne Ensartet genkendelig Ensartet genkendelig suppleret med afmærkning for afmærkning for påmalede rute- hele ruten hele ruten symboler Tracé Som i Følger trafikvejen Bilers hastighed “Byernes trafikarealer”* Dobbeltrettede stier dæmpes og gennem- er en undtagelse og kørsel undgås så cykelbaner er højest vidt som muligt en midlertidig løsning

Krydsninger Meget trafikerede veje Meget trafikerede veje: De enkelte kryds eller høj hastighed: Signalanlæg med sikres f.eks. ved Niveaufri. cykelfelter etablering af hævede Andre trafikveje: Eventuelt rundkørsler flader, således at Ubetinget vigepligt for Lokalveje: trafikanternes stitrafikanten, evt. med Overkørsel med hastighed sænkes hastighedsdæmpning / gennemgående og opmærksom- helleanlæg cykelsti heden øges Lokalveje: Tydelig markeret vigepligt * Vejregler for Byernes Trafikarealer er udgivet af Vejdirektoratet og giver en række udformningsmæssige principper afhængig af formål, stitype mv.

Figur 8 viser forslag til cykelruter. Flere delstrækninger på de enkelte ruter er i dag af en tilstrækkelig god kvalitet, men hver rute er blevet vurderet, og en række forslag til forbedringer er opstillet.

Bymidten har helt specielle forhold med gågader, sivegader, ensretninger, mange fodgængere osv. Derfor stopper de egentlige cykelruter ved den indre ring. For at skabe forbindelse mellem de enkelte cykelruter på tværs gennem bymidten vil ensretningen for cyklister blive ophævet i visse sivegader.

Tabel 6 Principper for udformning

af cykelruter.

20

Figur 8Fremtidige cykelruter

i Næstved.

Køgevej

Slagelsevej

Vestre

Rin

gvej

Karrebæksvej

NyPræ

støvej

Rin

gste

dgade

Østre

Rin

gvej

Slagelseruten

DigterrutenGrimstrup-

ruten

Ydernæsruten

Appenæsruten

Dysseruten

Gallemoseruten

Rønnebækruten

Markruten

Holstedruten

MusikrutenVord

ingborgvej

21

Cykelparkering

Cykler skal også kunne parkeres nemt og sikkertFor en cyklist er det lige så vigtigt at kunne parkere sin cykel sikkert og nemt, som det er at kunne køre sikkert og nemt på en cykelrute.

Derfor skal parkeringsmulighederne forbedres især i Næstved bymidte, og hvor cyklen kan benyttes sammen med kollektiv trafik, hvilket vil sige ved stationen og ved busholdepladser.

Der er for få pladser Tællinger viser, at en række steder i bymidten ikke har tilstrækkeligt med parkeringsmuligheder for cykler. Desuden er kvaliteten af visse stativer dårlig. Tilsammen betyder det, at cykler stilles udenfor stativer til gene for andre trafikanter.

Risiko for tyveriDesuden er risikoen for at få cyklen stjålet er en af årsagerne til, at cyklen ikke anvendes oftere. For at mindske risikoen for cykeltyverier kræves sikre og aflåste pladser.

Principper for parkeringenFølgende krav er vigtige at opfylde for cykelparkeringen:• Sammenhæng. For det første skal pladserne placeres ved relevante rejsemål for cyklister.

For det andet skal der være sammenhæng mellem parkeringsfaciliteterne og formålet med parkeringen, som kan være enten kortids eller langtids.

• Direkte og hurtig adgang. Pladserne skal være lige ved en cykelrute.• Sikkerhed. For det første skal cyklister ikke opleve utryghed ved at anvende pladsen

(f.eks. i en mørk kælder om aftenen). For det andet skal cyklerne kunne sikres mod cykeltyverier. For det tredje må adgangsforholdene til pladserne ikke medføre farlige trafiksituationer

• Komfort. Pladserne skal for det første sikre, at cyklerne ikke udsættes for

ødelæggende vejrlig. For det andet skal pladserne være komfortable at anvende i form af adgangsforhold, udseende mv. Det er vigtigt,

at stativerne er udformet til at klare alle slags cykler.

22

En politik for cykelparkeringen må således især forholde sig til formålet med parkeringen og opstille og gennemføre retningslinier ud fra dette formål. Tabel 7 giver en grov oversigt, som kommunen fremover vil arbejde efter. De fælles krav om for eksempel nærhed til cykelrute er ikke nævnt i tabellen.

Rejseformål Ønsker til parkeringspladsen

Arbejdsplads, inkl. undervisningssteder Overdækket, aflåselig

Offentlige bygninger, besøgende Cykelstativer, gerne overdækket

Kollektiv trafik Overdækket, aflåselig, ved station mulighed for service / vedligehold

Sport og øvrige fritidsaktiviteter Cykelstativer, gerne overdækket, evt. aflåsning, evt. overvågning ved særlige arrangementer

Butikker og små butikscentre Cykelstativer, gerne overdækket

Næstved bymidte Alle slags: Cykelstativer, aflåselige pladser, overdækkede pladser efter en samlet overvejelse

“Nattelivs”steder (del af bymidten) Særlige aflåste / bevogtede pladser

Særlige begivenheder (byfest mv.) Midlertidige stativer evt. med bevogtning

Kommunen vil især fokusere på parkering i bymidten og parkering ved kollek-tiv trafik. En stor del af den øvrige parkering skal primært ske med private grundejeres indsats, hvor kommunens rolle primært bliver at give gode råd eller fastlægge retningslinier i lokalplaner og byggesager.

Følgende indsatser er foreløbig påtænkt igangsat:• Flere cykelparkeringspladser ved udvalgte busstoppesteder.• Ny overdækket cykelparkering ved Grønvej for foden af den nye stibro.• Ca. 90 yderligere pladser i bymidten, hvor registreringen har vist et behov (f.eks. ved Kindhestegade og Sct. Mortens Kirke).• Behov for ca. 60 gadepladser med 1-2 pladser pr. sted.• Designpolitik for parkeringspladser til cykler med krav til udseende og funktion afhængig af parkeringens placering og formål.• Prioritering af behovet for anlæg af nye eller forbedring af eksisterende pladser.

Tabel 7Kommunens retningslinier

for cykelparkeringens udformning.

23

Sikkerhed

Fokus på cykelulykker Kommunen har en lang tradition for at arbejde systematisk med ulykkes-bekæmpelse. Dette tema skal styrke arbejdet med fokus på ulykker med cyklister.

Formålet er at bidrage til at opfylde målet om at mindske antallet af tilskade-komne cyklister.

Biltrafikken er den største risikoAnalysen af cykelulykker viser, at langt den største del af cykelulykkerne også involverer biler. Ulykkerne er spredt over mange steder, og kun relativt få steder er der sket så mange ulykker, at alene en forbedring af stedet kan forventes at reducere ulykkestallet.

Indsatsen i dette tema vil derfor være både at forbedre konkrete steders udformning og at foreslå andre initiativer som eksempelvis kampagner for at få bilister eller cyklister til at ændre adfærd.

Konkrete fysiske forbedringerKommunen foreslår på baggrund af analyserne fysiske forbedringer på følgende steder med mange cykelulykker:• Østre Ringvej / Kalbyrisvej.• Slagelsevej / Karrebækvej.• Karrebækvej ud for Texaco tankstationen.• Parkvej ud for nr 2-10 (Næstvedparken).• Indre Vordingborgvej mellem Grønnegården og Godthåbs Allé.• Jernbanegade / Kattebjerg.• Havnegade / Indre Vordingborgvej.

Desuden indgår en generel sikkerhedsmæssig forbedring på hovedstiruterne som led i etableringen af disse.

24

Endelig vil man gennemføre såkaldte massetiltag, hvor man en lang række steder gennemfører ensartede foranstaltninger, som erfaringsmæssigt forbedrer sikkerheden for cyklisterne. Uanset om der er registreret ulykker disse steder eller ej. Et eksempel er konsekvent at etablere tilbagetrukne stopstreger i signal-regulerede kryds.

KampagnerKommunen har gennem en årrække gennemført sikkerhedskampagner også rettet mod cyklister. Denne indsats vil fortsætte og målrettede kampagner mod cyklister vil indgå.

25

Kørsel af elever til skole

I maj måned 1998 gennemførtes en analyse af børns trafikvaner til 3 skoler i Næstved by. Analysen fokuserede på, hvor meget og hvorfor børn op til og med 5. klasse blev kørt i bil til skole.

Resultaterne viser, at i alt knap hver femte barn i disse klassetrin bliver kørt i skole i bil. Dette antal afhænger dog både af infrastrukturen omkring skolen og elevernes alder. Ca. hver tredje af børnehaveklassebørnene køres i skole, mens det for 5. klasse eleverne kun er ca. 4 procent.

Forældrene blev spurgt, hvorfor de kører eller ikke kører deres børn i skole. Årsagerne til, at børnene køres i skole kan meget groft deles i to hovedgrupper. Den første store gruppe på ca. 40 procent, angiver at farlige veje eller utrygge forhold er årsagen. Den anden store gruppe på ca. 25 procent angiver travlhed eller bekvemmelighed som årsag.

Desuden blev forældrene spurgt om, hvilke forhold de mener kan få ændret elevernes vane fra at blive kørt i bil til at cykle eller gå selv. Halvdelen af sva-rene på dette spørgsmål angav forhold som bedre stier og forbedrede trafikale forhold ved skolen. En stor del af forældrene til de yngste elever angav barnets alder.

Kommunen overvejer, om resultaterne kan anvendes til aktiviteter af følgende karakter:• Information og kampagner rettet mod forældre.• Forslag til forbedringer af cykelfaciliteter på skolerne eller på skolevejene.

På baggrund af undersøgelsen gennemføres pilotprojekter på et udvalg af skoler. Projekterne indeholder forskellige metoder til ændring af adfærden og erfaring-erne benyttes i det videre arbejde.

26

Samarbejde med virksomheder

Hver arbejdsplads har sine egne betingelser, hvad angår de ansattes bolig-arbejdsstedsrejser. Beliggenheden, antallet af ansatte, arbejdets art, tilgænge-lighed til kollektiv trafik, arbejdspladsens fysiske rammer mv. giver forskellige muligheder og barrierer for, hvordan man kan transportere sig til arbejde.

Kommunen vil gerne samarbejde med udvalgte arbejdspladser om at få ansatte til at benytte andre transportmidler end bilen til og fra arbejde.

I flere lande i Europa er kommuner og amter gået i samarbejde med arbejds-pladser om at udarbejde transportplaner for de ansattes transport til og fra arbejde. Virkemidlerne har været at støtte samkørsel, forbedre cykelfacilitet-erne, forbedre den kollektive trafik, støtte hjemmearbejdsordninger mv.

I Danmark har man lignende projekter i gang i en lang række andre byer.

27

Blandt ideerne med at fremme cykeltrafikken i disse projekter kan nævnes følgende:• Herning Kommune gennemfører et firmacykelprojekt, hvor mere end 100

bilister i løbet af et år har skiftet fra bil til cykel. Kommunen indgår en aftale med virksomheder om at dele udgiften ved indkøb af et vist antal cykler, som de ansatte så kan få stillet til rådighed, hvis de vil skifte fra bil til cykel. Erfaringerne fra Herning viser, at op til 2% af alle bilture kan erstattes af cykelture.

• ATP i Hillerød har sammen med kommunen og en række andre parter udarbejdet en samlet pendlerplan og foreslået en række aktiviteter. For cykeltrafikken har kommunen indvilliget i at opprioritere en forbedret stiforbindelse til ATP, en firmacykelordning er startet og ATP har selv etableret et lille cykelværksted for de ansatte.

• Næstved kommune overvejer, hvordan sådanne samarbejder med virksom-heder kan startes. En oplagt mulighed kunne være, at samarbejde om koblingen kollektiv trafik og cykeltrafik mellem hjem og arbejdsplads. Folk der bor uden for Næstved og har job i Næstved kan få stillet en firmacykel til rådighed. Om natten og i weekenden kan cyklen stå sikkert i cykelhuset ved Næstved Station, og den kan vedligeholdes af det profes-sionelle personale i cykelhuset.

28

Cykelhensyn i plan-, drifts- og anlægsopgaver

Cyklister er i højere grad end andre trafikanter påvirket af detaljer i udformnin-gen af veje og stier. Derfor er det vigtigt, at man ved kommunale planlægnings-, anlægs- og driftsopgaver er bevidst om disse forhold.

Der udarbejdes et sæt praktiske huskeregler for sagsbehandlingen, som kan styrke hensyntagen til cyklister.Følgende områder vil indgå:• Lokalplanlægningen.• Byggesagsbehandlingen.• Anlægsopgaver.• Vejvedligeholdelse.

Arbejdet vil bestå i at udarbejde en liste med enkle huskeregler, som sagsbe-handlere, projekterende, entreprenører og driftsfolk skal bruge i deres arbejde.

29

Formidlingsstrategi

Flere af handlingsplanens projekter har til formål at få trafikanter til at ændre adfærd. For at trafikanterne skal forstå planens intentioner og benytte pro-jekterne efter hensigten, er det vigtigt at informere om projekterne. Desuden kan information og kampagner i sig selv være med til at påvirke trafikanters adfærd.

Derfor gennemføres en samlet formidling ved planens gennemførelse, som skal styrke gennemslagskraften af de øvrige tiltag i planen.

Desuden er det vigtigt at have for øje, at ændringer af transportadfærd sker langsomt, og derfor er information og kampagner vigtige at gennemføre løbende over mange år.

En formidling kan rumme elementer som eksempelvis de følgende:• Pressemeddelelse om handlingsplanen efter politisk godkendelse.• Kontakt til lokalpressen om hver af tiltagene for at få omtale, når de realiseres. Dette er især vigtigt for at få cyklister til at ud- nytte de nye tilbud, som eksempelvis parkeringspladser og stiruter.• Udgivelse af stirutekort.• Kampagne i forhold til skolebørn og forældres kørsel af børn til skole.• Nyhedsbrev, som lægges på kommunens internetside. Her er allerede omtalt arbejdet med cyklistplanen.

30

Etapeplan

Handlingsplanen indeholder initiativer, som det vil tage lang tid at gennemføre og koste mange ressourcer.

I det følgende beskrives en etapeplan, hvor der er lagt vægt på, hvad der kan gennemføres på kort sigt med de allerede afsatte ressourcer, og hvad der ligger herudover. Etapeplanen forvetnes revideret en gang om året for at justere og afpasse den i forhold til kommunens øvrige aktiviteter.

Prioritering på kort sigtPrioriteringen er sket ud fra meget simple kriterier, som kort kan ridses op således i vilkårlig rækkefølge:• Sammenhæng med eksisterende aktiviteter (f.eks. Stibroen).• Sammenhæng med eksisterende planer (kommuneplan, sort plet arbejde mv.).• Den vurderede sikkerheds- og miljømæssige effekt.• Budget.

Det har i første omgang ført til den overordnede prioritering mellem temaerne, som er vist i Tabel 8.

Budget i kr. Tema 2001-2005 2006-2010 I alt

Hovedstiruter (se tabel på følgende side) 5.195.000 4.950.000 10.145.000

Cykelparkering 600.000 600.000 1.200.000

Sikkerhed 1.800.000 1.000.000 2.800.000

Kørsel af børn til skole 500.000 500.000 1.000.000

Samarbejde med virksomheder 250.000 250.000 500.000

Cykelhensyn i plan-, anlægs- og driftsopgaver 60.000 - 60.000

Formidling 500.000 500.000 1.000.000

I alt 8.905.000 7.800.000 16.705.000

Tabel 8Overordnet prioritering

blandt cykelplanens temaer.

31

Etableringen af hovedstiruterne er yderligere prioriteret som det fremgår af Tabel 9.

Budget i kr. Hovedstirute 2001-2005 2006-2010 I alt

Markruten 1.520.000 - 1.520.000

Holstedruten 1.465.000 - 1.465.000

Musikruten - 112.000 112.000

Slagelseruten - 96.000 96.000

Digterruten 1.060.000 - 1.060.000

Grimstrupruten - 24.000 24.000

Ydernæsruten - 515.000 515.000

Appenæsruten - 43.000 43.000

Dysseruten 575.000 - 575.000

Gallemoseruten - 501.000 501.000

Rønnebækruten - 659.000 659.000

Bymidten 575.000 3.000.000 3.575.000

I alt 5.195.000 4.950.000 10.145.000

Tabel 9 Prioritering af arbejdet med

etablering af hovedstiruter.

32

Opfølgning

Handlingsplanens elementer vil blive indarbejdet i kommunens årlige budget-lægning. Det betyder, at planen justeres en gang om året og initiativernes vigtighed afvejes i forhold til andre kommunale opgaver.

Desuden gennemføres som led i arbejdet med og gennemførelsen af handlings-planen en række før-efter analyser til at undersøge effekten at initiativerne.

Før-efter analyserne skal benyttes til at vurdere, om målene nås. Derfor vil disse analyser koncentrere sig om ændringer i antal cyklister og ændringer i antal ulykker.

Næstved KommuneTeknisk Forvaltning

Brogade 24700 Næstved

Telefon 55 78 47 00