UDSTILLINGSBELYSNING I LEGO HOUSE

BEREGNING AF BLÆNDING

DIALOG OM DØGNRYTMER OG LYS

NR 04 / 2018

LP XperiDesign by Christian Flindt

louispoulsen.com

Design to Shape light

• System power: 33W and 66W • Lumen output: 3500 and 6500 • Lm/W: 100• CRI: >80 • Dim: DALI, CLO, Night Dim • Colour Temp.: 3000K and 4000K

R11348 _LP_LYS_210x297_Xperi-Gallery-AD2.indd 1 31-10-2018 13:10:19

LYS 04-2018 / 3

INDHOLDBRUG ØJNENE 

”Brug øjnene,” siger man provokerende til folk, der ikke kan se det mest indlysende lige foran snuden. Men i lysverdenen er det et nødvendigt arbejdsværktøj ”at bruge øjnene”. Uanset, hvor længe vi regner og studerer datablade, så er synet og per-ceptionen så komplicerede mekanismer, at ordentlige lysløsnin-ger kræver øjnenes følsomhed. Dette er ikke blevet mindre re-levant med LED. Mens armaturdatabladene strømmer over med specifikationer, og kravene til lysberegningerne svulmer, forlæn-ges arbejdet ved skrivebordet og stjæler tid fra det egentlige: At lave godt og komfortabelt lys til mennesker.

I går ringede to medlemmer med omtrent samme spørgsmål: Kan man virkelig belyse udenfor beboelsesejendomme, som man vil? Findes der virkelig ikke nogen lovgivning, som man kan slå leverandøren i hovedet med, hvis folk generes af lyset? Og svaret er et rungende nej: Vores danske håndbog for vejbe-lysning gælder ganske vist for alle offentlig tilgængelige færd-selsarealer, men er kun vejledende. Ingen europæiske vejbelys-ningsstandarder har et ophæng i dansk lovgivning. Og dansk lov har kun nogle ganske små stumper cirkulæretekst på nogle virkelig kritiske steder såsom signalregulerede kryds og fodgæn-gerfelter. Med andre ord kan borgere skulle leve med generende lysløsninger i nærheden af deres boliger i hele armaturet leve-tid, som måske kan være 30 år. Lysløsninger i boligområder involverer kun lejlighedsvis en lysdesigner. I førnævnte tilfælde var lyset ”designet” af en landskabsarkitekt. Ofte er det en elin-stallatør, som står for løsningen.

Håndbogen for vejbelysning specificerer i afsnittet om blæn-dingstal, at ”metoden er således ikke nødvendigvis retvisende for f.eks. LED armaturer, hvor de enkelte LED’er er synlige i området ca. 70° til 90°. Derfor bør risikoen for blænding fra armaturer med LED i endnu højere grad vurderes visuelt.” Det vil jeg gerne op-fordre til at man tager alvorligt – både indendørs og udendørs.

4 Nomineringer til Den Danske Lyspris 2018

5 Lego House – Diskret og veltilrettelagt lys

8 Vadehavscentret vinder Den Nordiske Lyspris 2018

9 DCL nyt

10 Japanske animationer i Helsinki

11 Lysets Dag bød på aktuel og nyttig lysviden

12 Lightness er flygtigt og overraskende

14 Jason Bruges – Innovative lysinstallationer over hele verden

18 Interview med Robert Müller

20 Blænding – Næsten ingen regner rigtigt

22 Lysglimt

24 Copenhagen Light Festival lyser igen København op

26 Dialog om døgnrytmer og lys – Del 2

29 OLED lever i bedste velgående

32 LED-armaturer og levetider

33 Spørgsmål om lys

34 Et nyt vartegn for Rødovre

36 Ungt Lys

38 Produktnyt

40 DCL-støttemedlemmer

42 Navnenyt og kalender

Anne Bay,

direktør, Dansk Center for Lys

FORSIDEFOTO:Lego House. Arkitekt BIG (Bjarke Ingels Group). Foto: © BIG/Iwan Baan.

UDGIVERDansk Center for Lys. Årgang 30 Nr. 4 december 2018

OM LYSLYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året.Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på www.centerforlys.dk

REDAKTIONAnne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør),Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Nanet Mathiasen, Eik Lykke Nielsen og Jesper Wolff.

LAYOUT OG TRYKLayout: Ziggy Fugmann, www.zentralbild.dkTryk: Scanprint

ANNONCERMaiken Lindberg, ml@centerforlys.dk.

PRISDKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 350,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms

Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgi-vernes anskuelse.

© Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen.

ISSN: 0904-7824

LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, 3660 StenløseTelefon: +45 47 17 18 00E-mail: information@centerforlys.dk, Web: www.centerforlys.dk

4 / LYS 04-2018 / LYSDESIGN

De fire nominerede projekter er (i tilfældig rækkefølge)

1. Smartphonemania, Danmarks Tekniske Museum, Helsingør Smartphonemania. Hovedområdet i udstillingen er lyssat med LED-rør påsat farvefiltre i loftet. Lysde-sign: Jakob Kvist. Foto: Kim Matthai Leland. Se LYS 01 2018

2. Lego House, Billund Lego House. Dinorama. Hovedbelysningen kommer fra skinnemonterede spots i loftet. Lysdesign Jesper Kongshaug Lighting Design. Foto: © BIG/Iwan Baan. (Al udstillingsbelysning samt Lego Square i stueplan) Se LYS 04 2018

3. Det nye Noma, København Noma 2.0. Lysdesign: Studio David Thulstrup i dialog med Anker & Co. Foto: Irina Boersma og Jason Lucas. Se LYS 03 2018

4. Tunnelbelysning til Supercykelsti Farumruten Stitunnel på Farumruten. Lyshjul med program-merbar LED-strip. Lysdesign: ÅF Lighting. Foto: ÅF Lighting. Christian Ankerstjerne. (12 stitunneler i Gladsaxe Kommune) Se LYS 03 2017

FIRE NOMINEREDE PROJEKTER TIL

DEN DANSKE LYSPRIS 2018

Juryen bag den Danske Lyspris 2018 har netop offentlig-gjort årets fire nominerede projekter. De fire projekter dækker et bredt spektrum af dansk lysdesign. Der er i år et udendørsprojekt og tre indendørsprojekter. Dansk Center for Lys har modtaget 14 indstillinger til prisen. Prisen over-rækkes ved en festlig sammenkomst i januar 2019 i Køben-havn. Det er ellevte gang, at prisen uddeles.

Har du medvirket i et spændende projekt, så husk, at dead-line for indstilling til næste års lyspris er den 1. juli 2019.

3

1

2

4

LYSDESIGN / LYS 04-2018 / 5

Lego House i Billund er tegnet af BIG (Bjarke Ingels Group). Det arkitektoniske koncept er en manifestation af selve Lego-idéen. Bygningen består af 21 klodser, som ligger oven på hinanden. Facaderne er dækket af tegl, som giver en illusion af, at hele bygningen er bygget af klodser. Allerøverst ligger der en helt særlig klods, som kaldes ”Keystone” og har præcis samme di-mension som en 2x4 Lego-klods. I taget er der otte ovenlys sva-rende til knopperne på en Lego-klods. Kommer man flyvende til Billund om aftenen, vil man kunne se dem aftegnet af det lys, der kommer indefra bygningen.

Lego House er opført i hjertet af Billund, der hvor byens råd-hus tidligere lå. Det har derfor været et ønske, at Lego House ikke kun var et tilbud til tilrejsende fans, men også til byens borgere. I stueetagen er bygningen bygget op omkring en 2000 m2 offentligt tilgængelig plads kaldet Lego Square. Størstedelen af de mange udendørs tagterrasser er ligeledes tilgængelig for alle. Ligesom bygningen to steder udvendigt pixelerer sig til mindre klodser, man kan sidde på som i et amfiteater. Lego Square er opført som et byrum uden synlige søjler, og dagslys og solstråler passerer gennem revner og mellemrum mellem vo-lumenerne. Det er med til at gøre Lego Square et let og livligt offentligt rum.

Lyset i Lego House er ikke iscenesat, men meget diskret. Det underbygger den rumlige udstil-lingsoplevelse, understøtter dagslyset og fremhæver Lego-klodsernes karakteristiske signalfarver

AF DORTE GRAM, ARKITEKT M.A.A., DANSK CENTER FOR LYS

DISKRET OG VELTILRETTELAGT LYS

Lego House i Billund er tegnet af BIG (Bjarke Ingels Group). Det arkitektoniske

koncept er en manifestation af selve Lego-idéen. Bygningen består af 21 klodser,

som ligger oven på hinanden. Foto: © BIG/Iwan Baan.

I aktivitetsrummet World Explorer er loftsbelysningen dynamisk og ændrer både niveau og farve for at simulere nat og dag i den store Lego-udstilling. Når lysniveauet

dæmpes, bliver miniverdenernes egne lyskilder tydelige, og der skabes en nysgerrighed for at udforske Lego-installationerne på ny. Foto: Silla Herbst/Jesper Kongshaug

Lighting Design.

6 / LYS 04-2018 / LYSDESIGN

I stueetagen ligger der desuden tre restauranter, en Lego-butik og et auditorium. Hjertet i huset er oplevelseszonerne, som gem-mer på fire farvede legeområder, et stort galleri med Lego-mo-deller bygget af fans fra hele verden og en stor udstilling med Legos udviklingshistorie, heriblandt de 500 mest ikoniske Lego-æsker, der er produceret.

DagslysetBygningens opbygning med forskudte klodser har gjort det mu-ligt at få dagslystilgang via ovenlys i flere af udstillingsrum-mene. Alle vægge er hvidmalede, og sammen med dagslyset skaber det en rolig scene og baggrund for de udstillede Lego-kreationer. Det ses f.eks. i udstillingsrummet Diorama, hvor man kan se tre gigantiske dinosaurer bygget i henholdsvis Duplo, System og Technic. Fra flere rum er der vinduer, som vender ud mod tagterrasserne, så man kan se, hvad der foregår derude. Der er foretaget dagslys- og skyggeberegninger, og et par steder er

der lagt filtre på vinduesglasset for at styre dagslyset, så det ikke kommer i konflikt med udstillingen. I de hvide rum giver det reflekterede lys fra væggene en lyshed og lethed til rummene.

Kravspecifikationer til lysetDen elektriske belysning i oplevelsescentret samt i Lego Square er tilrettelagt af Jesper Kongshaug Lighting Design, som fik op-gaven på baggrund af en slags konkurrence, hvor forskellige hold var blevet bedt om at komme med et bud på et generelt lyskoncept, som også skulle indeholde kravspecifikationer til lyset.

”Lego har igennem kompromisløse valg skabt en oplevelses-rig bygning, hvor lyset har fået mulighed for på en uanstrengt måde at understrege leg og læring.

I et underspillet – dog meget teknisk miljø – har vi benyttet et stort udvalg af optiske principper til at styre lys, farve og skyggetegning. Lyset støtter og udvider dagslyset og er samtidig

Belysningen understøtter og fremhæver de farvede

overflader i selve huset og de mange legoklodser,

som det hele handler om. For at opnå det rette udtryk

er der valgt lys med en høj farvegengivelse.

Foto: © Targetti.

Linjearmaturerne omkring trappereposerne

fremhæver trappens forløb fra de lyse rum under

ovenlysene og ned i den mørke kælder. Foto: © BIG/

Iwan Baan.En loftsbelysning af spots belyser udstillingsrum og aktivitetszoner på en måde, der reflekterer lyset fra de

kulørte gulve på de hvide vægge og gør det farvede reflekslys til en integreret del af belysningen.

Enkelte steder er der arbejdet med farvet lys. Ved det

centrale træ (Tree of Creativity) ved trappen sørger

grønt lys på de grønne klodser, at træet træder

tydeligt frem. Foto: © BIG/Iwan Baan.

Der er arbejdet bevidst med skyggetegningen på de udstillede genstande. For at der ikke skal opstå generende

blænding er der anvendt honeycomb-filtre på armaturerne i udstillingsrummene. Foto: Silla Herbst/Jesper

Kongshaug Lighting Design.

LYSDESIGN / LYS 04-2018 / 7

FAKTA

Bygherre: Lego HouseBygningsarkitekt: BIG A/SIngeniør: Cowi A/SIndretningsdesign i legezonerne: Lego House Experience Design TeamDen historiske zone design: Kvorning Design & KommunikationLedende møbeldesign konsulenter: Kubik & PartnersLysdesigner: Jesper Kongshaug Lighting DesignEl-installatør: Kemp LauritsenHovedentreprenør: KG Hansen & SønnerHovedleverandør og lysberegninger til oplevelseszoner-ne: Targetti ved Louis PoulsenØvrige belysningsleverandører: Erco, LTS Lighting en del af Fagerhult gruppen m.fl.

TEKNISKE DATAArmaturerUdstillingen og udvalgte steder på Square:- Ledo spot, Targetti 3000LM 930 spot hvid og Targetti

3000LM 940 spot hvid. Med tre spredningsvinkler S, M, F. Med adaptor for global puls skinne med Dali2. Spottene er med sort honeycomb-gitter mod blænding.

- CCT downligt med inhouse tilt, Targetti.  - ETT,  LTS -RGBW spots, 25°og 50° med honeycomb-gitter

mod blænding.

Den historiske zone:Erco Profilspot med afmaskning, LED 930.

i sin montering og armaturvalg, i afstemt dialog med arkitektu-ren,” siger Jesper Kongshaug.

Udover kravspecifikationer til lyskvaliteten indeholdt forsla-get også et bud på, hvor meget lyset ville koste pr. kvadratmeter.

”I et middelsvært udstillingsrum, beregnede vi sammen med Fagerhult i Dialux, hvor mange armaturer, der skulle bruges, og hvad lyset ville koste pr. m2. I dette meget tekniske miljø har det været vigtigt for os at bruge LED-armaturer af en god kvalitet, blandt andet, fordi det driftsmæssigt har stor betydning,” fortæl-ler Jesper Kongshaug.

De endelige lysberegninger blev lavet i et samarbejde mellem lysdesigneren og de leverandører, som endte med at få opgaven. Således har Jesper Kongshaug siddet mange timer sammen med Louis Poulsens lysberegner for at tilpasse placering, vinkling og spredningsgrader efterhånden som geometrien for oplevelses-zonerne tog form. Til den historiske zone i kælderen er bereg-ninger foretaget sammen med Erco, som har leveret armaturerne hertil.

Differentieret hvidt lysHovedidéen er, at det hvide lys er differentieret, således at der er brugt lys med en farvetemperatur på 3000 K på aktiviteterne og 4000 K på gangearealer og dér, hvor publikum står. For at kunne gengive farverne på klodserne korrekt, har det været et krav, at farvegengivelsen var på mere end 90 Ra. For at gøre det til en rigtig god oplevelse af færdes i udstillingerne, er der ar-bejdet meget bevidst med at undgå blænding og med at få de rigtige skyggetegninger i forhold til de funktioner, der er.

”Dér, hvor der er aktiviteter med klodser har vi sørget for, at der er en blød skyggetegning. Det opnår vi ved at rette minimum tre spots skråt ned mod bordene uden at blænde. Dér, hvor pub-likum står eller går, har vi et skabt et meget lodret lys, som hel-ler ikke blænder. Det øger tilgængelighed og tryghed,” siger Jesper Kongshaug.

Ingen spildlysEt andet vigtigt krav til lyset var, at det ikke måtte blande sig med lyset i det interaktive, intelligente lys i aktiviteterne. ”Spildlys ville have udvisket videoprojektionerne og have for-hindret scanningskameraerne i at genkende en Lego-figur. For at imødegå spildlys og blænding har vi derfor anvendt sorte honeycomb-gitre i armaturerne, selvom det koster lidt på den målte effektivitet,” fortæller Jesper Kongshaug.

Lysdesignerne havde de samme forsænkede strømskinner i lofterne til rådighed, som dem der er brugt til bygningens grund-belysning.

”Med de store loftshøjder, skal lyset rejse ret langt. Optisk set var det en udfordring, men i samarbejde med Louis Poulsen er det lykkedes at modificere standardvinklerne på armaturerne. Vi har brugt flere uger på at beregne og placere armaturerne i henhold til tegningerne af udstillingerne. Alt lyset er monteret og indstillet, inden udstillingsmøblerne kom ind i rummene, da det senere ville have været svært at køre rundt med en lift,” siger Jesper Kongshaug.

EffektlysNogle få steder er der brugt dynamisk lys. I Grøn Zone, hvor der bl.a. er kæmpestore modelbyer med huse og infrastruktur, er lyset i loftet programmeret i en cyklus, som passer til det, der sker i de udstillede modeller.

”Når togene kører med lys i, sænkes det generelle lysniveau til natlys. Vi har brugt RGB-LED i dette rum, og til belysning af det 15,5 meter høje Tree of Creativity, som står i midten af byg-

ningen, har vi brugt en masse små spots med RGBW-LED til at farvelægge træet. Det hele styres med DALI 2.0. Normalt ville vi nok have brugt dmx, men det var en stor fordel, at vi kunne bruge den samme protokol, som bruges i resten af bygningen,” siger Jesper Kongshaug.

I den historiske udstilling i kælderen er der brugt en kombination af skyggeprojek-

tion og udstillingsspots, som skaber et spændende rum, hvor man har lyst til at gå

på opdagelse. Foto: © BIG/Iwan Baan.

8 / LYS 04-2018 / NORDISK LYSPRIS

Vadehavscentret, der ligger sydvest for Ribe og er tegnet af Dorte Mandrup, er en moderne fortolkning af den lokale byg-ningstradition med tag og facader af tagrør. Udstillingen ”Træk-fuglenes vadehav” er skabt af JAC studios i samarbejde med Jason Bruges Studio, No Parking Productions og med Forthelo-veoflight som lysdesigner.Udstillingen er en totaloplevelse, hvor udstillingen af autentiske ting fra Vadehavet spiller sammen med inventaret, lysdesignet og arkitekturen. Udstillingen viser med stor indlevelse Vadeha-vet og trækfuglene, og der er en flot balance mellem kommuni-kation og æstetik.

”Vadehavscentret repræsenterer nordisk belysningsdesign, når det er bedst. Dagslyset og den kunstige belysning smelter sammen i en subtil og dog dybtgående oplevelse,” siger juryfor-mand Tapio Kallasjoki.

Juryen udtaler desuden:”Projektet er komplekst og med mange lag både visuelt og ind-holdsmæssigt og alligevel underspillet og roligt. Det tonede lys omslutter blødt kærtegnende det flygtige og skrøbelige fuglerige. Hierarkiet i udstillingen ses tydeligt gennem forskellige lag af lys. Det bløde dagslys og den kunstige belysning er i god har-

moni. Installationen er realiseret med omhyggeligt designede lysarmaturer opsat i lysskinner og styret med moderne lyssty-ringsteknologi, som kan fjernbetjenes. Resultatet er et holistisk nordisk lysdesign.”

”Det er en stor ære for hele teamet bag designet af Vade-havscentret at modtage den Nordiske Lyspris. For os er prisen en anerkendelse af den engagerede og tværfaglige proces, der ligger bag gennemførelsen af projektet. En proces, hvor lysde-signet har været en del af processen lige fra begyndelsen,” siger udstillingsarkitekt Johan Carlsson, JAC studios.

”Arbejdet med lysdesignet til Vadehavscenteret har været en magisk oplevelse og en mulighed for at samarbejde, udmærke sig og skubbe grænserne for belysningsdesign. Modtagelsen af prisen er en ære og en anerkendelse af vores kærlighed til lys,” siger lysdesigner Nikolaj Birkelund, Fortheloveoflight.

Uddelingen af Nordisk Lyspris 2018 fandt sted i Helsinki, hvor de ti nationale vindere fra Danmark, Finland, Island, Nor-ge og Sverige præsenterede deres projekter og konkurrerede om prisen for at fejre og fremme nordisk belysningsdesign. Arran-gementet blev organiseret af Illuminating Engineering Society of Finland på vegne af Nordlyskomitéen.

Vadehavscentret i Vester Vedsted, som er et besøgscenter for Verdensarv Vadehavet (UNESCO), modtog den 12. september Nordisk Lyspris 2018. Prisen blev overrakt ved en prisceremoni i Helsinki. Det er femte gang ud af ti, at prisen bliver givet til et dansk projekt

VADEHAVSCENTRET VINDER DEN NORDISKE LYSPRIS 2018

Nordisk Lyspris 2018 gik til Vadehavscentret. Fra venstre: Nikolaj Birkelund, Fortheloveoflight og Johan Carlsson, JAC studios. Foto: Petri Vuorio.

NORDISK LYSPRIS / LYS 04-2018 / 9

T.h. Vadehavscentret i Vester Vedsted, "Livet under vandet". Foto: James Medcraft. T.v. I samarbejde med Jason Bruges Studio har JAC studios & No Parking skabt

installationen ”Den digitale ornitologi” Foto: Adam Mørk.

OM PRISEN

Nordisk Lyspris er indstiftet af Nordlyskomitéen i 2000. Nord-lyskomitéen består af Dansk Center for Lys, Suomen Valotek-nillinen Seura, Finland, Lyskultur i Norge, Ljóstæknifélag Is-lands og Belysningsbranchen i Sverige. Prisen uddeles hvert andet år, og målet med prisen er at synliggøre og fejre de særlige kvaliteter, som er karakteristiske for nordisk lysdesign.

JuryJurymedlemmerne er udvalgt af belysningsorganisationerne i de fem lande og består af:

Danmark: Rune Bugge JensenFinland: Tapio KallasjokiIsland: Rósa Dögg ThorsteinsdóttirNorge: Are RøysambSverige: Lars Fredén

De nominerede projekterBiblo Tøyen Bibliotek, Oslo, NorgeHumana Nursing and Care Home, Gävle, SverigeKing K36 Office, Stockholm, SverigeLava Centre Exhibition, Hvolsvöllur, IslandThe Lava Tunnel, Thorlakshofn, IslandMuurame Church, Muurame, FinlandNørreport Station, Copenhagen, DanmarkPort of Helsinki’s West Terminal 2, Helsinki, FinlandRånåsfoss Power Station, Rånåsfoss, NorgeVadehavscentret, Vester Vedsted, Danmark

LEDVANCEKenneth Mortensen er udnævnt til ny adm. dir. for Ledvance A/S. Kenneth Mortensen har mange års erfaring fra be-lysningsbranchen og kommer senest fra en stilling som salgsdirektør med ansvar for salg til professionelle for Ledvance i Danmark og Sverige. Ledvance blev for

bare to år siden solgt fra Osram GmbH og har i dag fokus på LED-belysning og intelligente belysningsløsninger til såvel pro-fessionelle som forbrugere.

NAVNENYT

LEMVIGH-MÜLLERMichael Bonde Christensen er ansat som belysningstekniker i Lemvigh-Müllers belysningssektion, Rigtigt Lys. Han kom-mer fra en stilling som belysningsdesig-ner og projektleder hos den danske del af den østrigske belysningskoncern Zumto-bel. Hos Rigtigt Lys indgår Michael Bonde

Christensen i et team af højt kvalificerede belysningsteknikere, der blandt andet bistår elinstallatører og rådgivere i forbindelse med projektering af belysningsløsninger. Han har base på Rigtigt Lys-kontoret i Vejle.

10 / LYS 04-2018 / LYSKUNST

Amos Rex er et nyåbnet kunstmuseum i Helsinki, indrettet i en hvid funkisbygning med nye, underjordiske udstillingsrum. Åbningsudstillingen Massless er skabt af japanske teamLab, et ultrateknologisk kunstkollektiv på 500 personer, med dybe rød-der i japansk tradition og naturforståelse.

De lysende værker strækker sig fra en animeret kalligrafisk cirkel, tilsyneladende tegnet med tusch, som synes at opløse sig på videoskærmen, til rumstore, lydombruste animationer, med overlappende projektion, der dækker alle flader.

Den enkleste installation er et bølgemotiv, der overskyller salen med brusende lyd og lys.

I den interaktive sal vokser blomster frem, hvor man rører væggene; blomster, som naturligvis tiltrækker dyreliv. Her op-står og nedbrydes hele økosystemer.

Den største installation sender lysende dråbetråde op ad væg-gene, til en hvirvel på det hvælvede loft, hvor et mørkt hul sy-nes at suge partikelstrømmene til sig. Buldrende, brusende lyd

følger de gopleagtige lystråde i deres opdrift – alt sømløst ani-meret på vægge og hvælv, af dusinvis af perfekt koordinerede projektorer.

Udstillingen er imponerende, såvel for sin organiske iderig-dom, sin abstraktion over det tilsyneladende naturlige og sin uomtvistelige japanskhed – og for den tekniske ekvilibrisme, som giver sig til kende, uden at tage opmærksomheden.

Den meget velbesøgte udstilling kan ses indtil 6. januar 2019

Amos Rex er et nyt kunstmuseum i Helsinki med underjordiske udstillingsrum. Åbningsudstil-lingen er skabt af japanske teamLab og består af lysende værker, som er enkle og storslåede på samme tid

AF JESPER RAVN, ARKITEKT, LYSDESIGNER ASSOCIATE IALD, GOTTLIEB PALUDAN ARCHITECTS

Vortex of Light Particles, en gigantisk animation af lys, som driver og hvirvler mod

det sorte hul i loftet. teamLab, 2018, Digital Installation, kontinuerligt loop.

Black Waves, brusende bølger i en blåsort væske, skabt ved beregning af partiklers

strømning og projiceret på en rundhorisont. teamLab, 2016, Digital Installation,

kontinuerligt loop, Lyd: Hideaki Takahashi. ▶

JAPANSKE ANIMATIONER I HELSINKI

LYSETS DAG 2018 / LYS 04-2018 / 11

Lysverdenen er i hastig forandring, nye teknologier vinder frem, forskernes viden om lysets betydning for mennesket øges, og udviklingen afspejles i nye love og standarder.

På Lysets Dag 2018 satte Dansk Center for Lys derfor fokus på den lysviden, der netop nu er “Need to Know”. De 130 delta-gere hørte om dagslys og døgnrytme, flicker og blænding, tekno-logi og stemninger samt lovgivning og standarder. Og de mødte internationale navne som bl.a. Glenn Shrum, Director Lighting Design på Parsons School of Design New York Jason Bruges, arkitekt og kunstner, med studio i London og Robert Müller, Head of Lighting Design hos Bartenbach, der ud fra forskellige vinkler fortalte om deres inspirerende projekter. LYS bringer interview med de tre indlægsholdere på de følgende sider.

Konferencen bød også på mere konkret viden, som deltagerne kunne gå hjem og bruge i deres arbejde med lysberegning: Anne Bay, civ.ing. og direktør i Dansk Center for Lys satte blænding og

UGR under luppen og diskuterede UGR-metoden i forhold til de gængse LED-armaturer. LYS bringer en artikel om emnet på side 20-21. I pauserne var der god tid til at besøge udstillingen og at tale med de andre deltagere og indlægsholderne.

Program med beskrivelse af alle indlæg kan ses på www.lysetsdag.dk

Lysets Dag afholdes igen i 2019. Dato og program følger i foråret.

LYSETS DAG BØD PÅ AKTUEL OG NYTTIG LYSVIDENUnder overskriften ”Need to know” bød Lysets Dag på viden, der ikke er til at komme uden om for lysprofessionelle i disse år

AF MAIKEN LINDBERG, CAND. MAG., DANSK CENTER FOR LYS

Marketenderiet i Valby dannede ramme om Lysets Dag. DCL’s direktør Anne Bay og formand Niels Knudsen bød velkommen.

Der blev kigget på ny belysningsteknologi i udstillingen, hvor deltagerne også

kunne opleve lysdesign og virtual reality.

Harald Haas professor fra University of Edinburgh gav deltagerne et indblik i

fremtidens nye kommunikationsform LiFi.

12 / LYS 04-2018 / LYSETS DAG 2018

På Lysets Dag fortalte Glenn Shrum fra lysuddannelsen på Parsons School of De-sign i New York om lys under overskriften: "Incidents of Lightness". Begrebet light-ness har på engelsk flere betydninger, som på dansk bedst beskrives ved at kombi-nere begreberne lyshed og lethed, men selv med to ord beskriver det ikke begrebet lightness fuldt ud. For såvel lyshed som lethed kan være statisk, og det kan light-ness ikke. I dette interview med Glenn Shrum vil jeg derfor undtagelsesvis be-nytte mig af den engelske term lightness.

Når du skal beskrive, hvad lightness er, hvad er så det mest karakteristiske ved begrebet?

Det er forundring, som er forbundet med det uforudsigelige. Undren er en sindstil-stand, som jeg synes, er vigtigt at værdsæt-te. I arkitekturen oplever man disse øjeblik-ke af overraskelse, og de er ofte forbundet med lys. Det interessante er, at lightness ikke er det modsatte af mørke. Mørke har en

fast betydning, det har lightness ikke. Du hører ikke særligt ofte lysdesignere tale om lightness. De taler om brightness, men det er ikke det samme. Lightness rummer det uforudsigelige, det forunderlige og det overraskende, og det er aldrig statisk. Kan du give et par eksempler på, hvordan man som designer eller arkitekt kan bruge begrebet lightness i et projekt?

Eero Saarinens kapel på MIT i Cam-bridge Massachusetts er et godt eksem-pel.  Omkring kapellet er der et vandbas-sin, og lyset på væggene inde i kapellet er reflekteret lys fra vandoverfladen, som kommer nedefra gennem en sprække langs væggen. Den dynamiske effekt er altså ikke teknologisk frembragt, men skyldes dagslysets interaktion med van-det og luften. I mit eget firma Flux Studio har vi brugt begrebet lightness i udstil-lingen The Blacktip Reef på The National Aquarium i Baltimore. Vi har arbejdet med reflekteret lys. Der er et stort vand-

bassin i bunden af rummet og ved at rette alt lys mod vandoverfladen opnår vi, at alle flader i rummet inklusive væggene bliver oplyst af det reflekterede lys fra vandet. I dette tilfælde er det naturlige system igen vandet, men det, som skaber dynamikken i lyset, er dyrenes bevægel-ser i vandet.

Hvordan blev du interesseret i begrebet lightness?

Startpunktet var min læsning af Italo Calvinos essay: Lightness som indgår i ”Six Memos for the Next Millennium”. Det handler slet ikke om lys, men det be-skriver en tilgang til sproget, som også kan overføres til måden at arbejde med lys på. Jeg har fået meget inspiration til min udforskning af begrebet lightness gennem personlige oplevelser. Jeg husker blandt andet en helt særlig oplevelse, hvor jeg stod på et bjerg og så ud over et stort landskab med ildfluer. Jeg elsker

Begrebet lightness dækker over lys, som ikke kan fanges eller holdes fast. Det er ikke perma-nent, men ændrer sig hele tiden som skyformationerne på himlen eller nordlyset

AF DORTE GRAM, ARKITEKT M.A.A., DANSK CENTER FOR LYS

LIGHTNESS ER FLYGTIGT OG OVERRASKENDE

Udstillingen The Blacktip Reef på The National Aquarium i Baltimore. Lyset er rettet ned mod vandoverfladen og

lyset på væggene består derfor af reflekteret lys fra vandoverfalden. Bevægelsen i lyset skabes p.g.a. dyrenes

bevægelser i vandet. Det foranderlige lysspil, der skabes på væggene er et godt eksempel på Lightness.

Lysdesign og foto: Flux Studio.

Glenn Shrum.

LYSETS DAG 2018 / LYS 04-2018 / 13

disse synsoplevelser, hvor jeg bliver over-rasket. Som barn ville jeg gerne indfange ildfluerne og putte dem i et glas, men det kan man ikke. At ville indfange ildfluerne eller at ville styre lightness er ikke at ac-ceptere verden, som den er.

Er der en særlig lysoplevelse, som har be-tydet noget særligt for din interesse for lys?

Da jeg gik i skole, brugte jeg urskiven på mit ur til at fange og reflektere lyset fra vinduet, når jeg kedede mig. Af samme grund havde jeg uret på hver dag, selv når det var gået i stå.

Kan du nævne en kvalitet ved dagslyset, som er særlig vigtig for dig?

Dagslyset er blandt andet vigtigt, fordi det forbinder os med verden gennem sine skift. På et tidspunkt arbejdede jeg på en tegnestue, hvor jeg ikke kunne se ud ad vinduet. Dagslysniveauet var ret lavt, og jeg havde derfor en arbejdslampe, jeg kun-ne tænde, når der ikke var lys nok. Trods

det lave lysniveau kunne jeg altid fornem-me på lyset, hvor tykt skylaget udenfor var, eller om solen var kommet frem.

Naturligt lys er helt afgørende for den menneskelige eksistens og i mange til-fælde søger designere og arkitekter at styre det, så det f.eks. ikke blænder. Hvor-dan er det overhovedet muligt at arbejde med lysets uforudsigelighed?

Jeg tror, det er vigtigt at acceptere og omfavne det naturlige i stedet for altid at ville kontrollere det. Jeg synes, det er in-spirerende at tænke i designs, hvor det uventede i resultatet er det planlagte re-sultat. I sit værk Silence 4:33 gør kompo-nisten John Cage netop det. Han invite-rede et publikum ind til en forestilling, hvor der var helt stille. Idéen var, at der ville opstå en tilfældig komposition af lyde. Det kunne være en hosten eller en bil, der kørte forbi udenfor. Det virker selvfølgelig ikke altid. Der er ting, vi er nødt til at kontrollere. Vi behøver en vis

mængde af lys for at udføre forskellige opgaver. Gennem mit design ønsker jeg ofte at opnå kontrol, men jeg oplever, at det er, når jeg ikke forsøger at holde alt under kontrol, at jeg opnår de bedste re-sultater. Dagslysdesign, hvor lyset ram-mer et materiale, afstedkommer ikke nød-vendigvis lightness.

Hvordan kan lysdesignere bruge light-ness?

Meget teknologisk lys er forprogram-meret på en meget forudsigelig måde.Ved at studere forskellige eksempler på lightness kan lysdesignere lære, hvordan man kan generere lys i bevægelse på en mere natulig og virkningsfuld måde.

Et glimt at Lightness fanget på væggen i et kontor på

Parsons School i New York. Foto: Glenn Shrum.

Eksempel på Lightness fra New York. Det er med

lightness som med en ildflue: Det kan ikke indfanges

og holdes fast. Foto: Glenn Shrum.

Caye Caulker Belize. Lightness er aldrig statisk. Det

skifter lige så snart, man har opfanget det. Her

skyldes refleksionerne i vandet solen og de drivende

skyer. Foto: Glenn Shrum.

14 / LYS 04-2018 / LYSETS DAG 2018

Jason Bruges er uddannet arkitekt ved Oxford Brookes Univer-sity og Bartlett School of Architecture og har bl.a. arbejdet som arkitekt hos Foster and Partners. Sideløbende blev han dog stadig mere involveret i oplevelsesdesign, og i 2002 startede han sit eget firma Jason Bruges Studio. Firmaet er i dag ledende inden for en helt særlig hybrid af interaktionsdesign, som ligger i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og teknologi. Firmaets opgaver spænder vidt fra design af installationer, som kan bruges til markedsføring af brands, over rene kunstinstallationer til stedsspecifikke instal-lationer i bygninger, byrum og infrastrukturer. De kan være mid-lertidige eller permanente, men fælles for dem er, at de ofte er performative samtidig med, at de rummer et element af interak-tion. I Danmark er Jason Bruges kendt for installationen Digital Ornithology på Vadehavscentret i Vester Vedsted, hvor han i samarbejde med Johan Carlsson fra JAC studios har opbygget en permanent installation til museet, som illuderer naturfænomenet sort sol ved hjælp af filmprojektioner og små LCD-skærme.

Stedsspecifik historiefortællingJason Bruges har ca. 25 medarbejdere og arbejder i øjeblikket på 30-40 projekter. Nogle afsluttes næste år og andre om fem år. Til at løse opgaverne har Jason Bruges ansat et tværfagligt team af kunstnere, programmører, udviklere, designere, arkitekter og ingeniører. Lige nu arbejder de med projekter i 22 lande. Mange

opgaver er i Europa, men det største marked lige nu er Nord-amerika.

”Vi kigger meget på lokaliteter, klima og kultur. Verden og forskellene er blevet mindre, men der er stadig forskel på, om vi designer en installation til København, Seoul eller New York. Publikum interagerer forskelligt alt efter, hvilken kultur de kom-mer fra. Publikum er altid en del af vores værker. Nogle gange er værket interaktivt her og nu, andre gange ligger interaktionen i tilblivelsesprocessen, hvor vi har indsamlet og brugt data fra folk,” siger Jason Bruges.

Mennesket i centrumEt godt eksempel på, hvad et interaktivt værk kan gøre for men-nesker, er værket Nature Trail på børneafdelingen på Great Or-mond Street Hospital i London. Opgaven lød på at lave et værk på børnenes vej til operationsstuen, som kunne fascinere og di-strahere børnene og få dem til at slappe af. I den 165 meter lange gang, som fører til operationsstuen, har Jason Bruges Studio udviklet et interaktivt tapet til væggene. Det består hovedsageligt af to elementer: integrerede LED-paneler og et til opgaven skræd-dersyet grafisk tapet, der forestiller en skov. LED-panelerne er indbygget i vægoverfladen i forskellige højder, som passer til øjenhøjderne for børn i forskellige aldre. Henover den digitale overflade fremkommer der animerede dyr i bevægelse, genskabt

Jason Bruges er en pioner inden for oplevelsesdesign. På Lysets Dag fortalte han om en række spændende, stedsspecifikke projekter, hvor lys indgår som et vigtigt element i historiefortælling på lige fod med materialer, teksturer, bevægelse og lyd

AF DORTE GRAM, ARKITEKT M.A.A., DANSK CENTER FOR LYS. FOTO: JASON BRUGES STUDIO.

INNOVATIVE LYSINSTALLATIONER OVER HELE VERDEN

Where Do We Go From Here? Hull, UK, 2017-2018. Med en bred vifte af lyseffekter, fra lysstråler til konstellatio-

ner af skygger og refleksioner, bevæger industrirobotterne sig og fremhæver usynlige steder i byen. Et specielt

fremstillet og kurateret lydspor forstærker oplevelsen og får folk til at opleve byen på en ny måde.

Jason Bruges er blevet internationalt kendt for at

producere innovative installationer og fascinerende

lysoplevelser, som befinder sig et sted mellem

arkitektur, stedsspecifik installationskunst og

interaktionsdesign.

LYSETS DAG 2018 / LYS 04-2018 / 15

som interaktive animerede lysmønstre. De kommer til syne mel-lem løvet på træerne. Værket består af 70 LED-paneler med i alt 72.000 LED’er.

”Projektet er en af mine favoritter, fordi det bringer værdi til børn, der befinder sig i vanskelige omgivelser. Nogle gange ska-ber vi værker blot for at gøre folk glade eller interesserede, men her gør det virkelig en forskel, fordi det får børnene til at føle sig bedre tilpas,” siger Jason Bruges.

Teknologi og robotterMange af værkerne fremstår meget teknologiske, men for Jason Bruges er det næsten aldrig teknologien, som er udgangspunk-tet, men derimod stedet og historien.

Det gælder bl.a. Where Do We Go From Here? Som blev skabt specifikt til Hull i anledning af, at byen var UK kulturby i 2017. Værket tager udgangspunkt i byens maritime historie. I koreo-grafien af de 20 robotter, som er brugt i projektet, er ting som

Nature Trail, Great Ormond Street Hospital, London, 2012. Udsmykningen rummer

et element af overraskelse og magi, som skal få børn på vej til operationsstuen til

at slappe af. Bag tapetets træer og blade lever der lysende, karikerede dyr, som

børnene kan opdage og følge.

Life in the Dark, The Natural History Museum, London, 2018. I denne udstilling lærer de besøgende om, hvordan dyr lever i verdens dybeste og mørkeste hjørner. Magien

ved bioluminescens illustreres ved hjælp af et volumen med 1500 LED’er.

16 / LYS 04-2018 / LYSETS DAG 2018

fyrtårne, telegrafi og lyssignaler fortolket på en abstrakt måde. Når publikum mødes af et lysblink eller hører en tudende lyd kan det minde om skibe, der sejler og ankommer. De gamle in-dustrirobotter blev placeret på fire forskellige steder i Hulls gamle bydel. Robotterne, lyset og lyden viser vej og opmuntrer folk til at udforske byens gader om natten. Afhængigt af stedet blev de seks meter høje robotter programmeret til at opføre sig på forskellige måder. Et sted bruges der spejle, lys og røg og et andet sted projektører.

”Det er det første projekt, vi kender til, hvor industrielle ro-botter er blevet placeret udenfor. Lovgivning er ikke rigtig lagt an på, at den slags bevægelige ting bliver brugt i byrummet, og vi har brugt lang tid på at få tilladelserne på plads og sørge for sikkerheden. På den ene location står robotterne inde bag en mur. Vi har også brugt lang tid på at få den nødvendige styrings-software indbygget i de gamle robotter,” fortæller Jason Bruges.

Sådan blandes en parfumeJason Bruges Studio har også designet en permanent multi-sensorisk kunstinstallation Scent Constellation (2016) på Le Grand Musée du Parfum i Paris. Værket visualiserer processen med at skabe en duft ved hjælp af lysstråler og et tilsvarende lydbillede. Forholdet mellem parfumen og de op til 200 ingre-dienser er repræsenteret af et netværk af klare lyslinjer og et tilsvarende lydbillede. Når en parfumeopskrift vælges, udpeger laserstrålerne de rette ingredienser i parfume-orgelet samtidig med, at den tilhørende lyd afspilles. Når lyset bevæger sig gen-nem prismerne, bøjes lysstrålen præcis 90 grader og rammer parfumeflasken i midten. Hver af de fem sammensætninger, der visualiseres i installationen, repræsenterer en bredere parfume-familie som f.eks. eau de cologne.

Lys i mørketTil udstillingen Life in the Dark på The Natural History Museum i London har Jason Bruges Studio designet tre installationer. Udstil-lingen viser, hvordan dyr lever i verdens dybeste og mørkeste hjør-ner. De besøgende lærer bl.a. om magien ved bioluminescens. Til det formål har Jason Bruges Studio designet et volumen med 1500

LED’er. Det er programmeret til at repræsentere de forskellige ad-færdsmønstre, der kendetegner de udstillede havdyr, som bruger lys til at jage, reproducere sig selv og overleve. Til installationen er der blandt andet anvendt computerspilsprogrammering.

”Her var udfordringen at skabe et lysfelt, som ikke så ud som en stjernehimmel. Vi bruger meget tid på at udvikle loops, hvor tilskuerne ikke oplever loopet. Vi udforsker rytmer, matematik og algoritmer, som kan hjælpe os med at skabe uregelmæssig-heder. Først identificerer vi mønstre, og bagefter gør vi alt for at skjule dem. Det er en interessant proces,” forklarer Jason Bruges.

Sammensætning af LED-chipsLyset er, som det fremgår, en vigtig ingrediens i mange af pro-jekterne. Der anvendes typisk LED-teknologi og for at få de øn-skede resultater, arbejdes der specifikt med kvaliteten og sam-mensætning af LED-chips.

”Vi er ret kræsne, når det gælder valget af bølgelængder, bin-ning og kvalitet. Vi bygger vores egne versioner og kombinatio-ner. Vi kan ikke nøjes med RGBW, hvis vi har brug for en helt særlig blå, kan vi godt finde på at anvende BBBW. Det er den usynlige del af vores arbejde. Vi bruger også en del tid på at forstå lys og på at arbejde med silhuetter og skygger. Det at blokere lyset er lige så interessant som at skabe lys,” siger Jason Bruges.

Bygger selvJason Bruges Studio er ikke kun en samling computere og teg-neborde. Det er også et værksted, hvor der udvikles og bygges installationer i 1:1.

”Da jeg gik på Bartlett School of Architecture, blev vi tilskyn-det til at bygge prototyper og til at teste de ting, vi forestillede os. På et tidspunkt begyndte jeg at bygge mediainstallationer til bygninger. Jeg byggede mine egne processorer, styringer og sen-sorer, og jeg fik god feedback fra mine tutorer. I de næsten fire år, hvor jeg arbejdede for Fosters and Partners lærte jeg at bygge ting. Den tilgang har jeg taget med mig,” fortæller Jason Bruges.

På www.jasonbruges.com kan man se film af de omtalte projekter.

Scent Constellation, Le Grand

Musée du Parfum, Paris, 2016. Når

en parfumeopskrift vælges, peger

laserstrålerne på de rette ingredien-

ser i orgelet samtidig med, at den

tilhørende lyd afspilles.

18 / LYS 04-2018 / LYSETS DAG 2018

Hvilken kvalitet af LED’er bruger du i dine lysprojekter med hensyn til farvegen-givelse og spektralfordeling?

Det minimumskrav, vi stiller i øjeblik-ket i alle vores aktuelle projekter, er CRI> 95/97. Vi har dog testinstallationer i vores laboratorium, der opnår CRI 100 og med et stadig mere komplet farvespektrum. Når vi starter projekter, varer designfa-serne fra begyndelse til afslutning normalt to år. Design skal altid have en ambition om at være ”state of the art”, når projektet afsluttes. Så derfor skal vi presse LED-industrien til at opnå CRI 100 i fremtiden.

Hvilke typer LED-lyskilder bruger du i dag og til fremtidige projekter: LED-chips og LED-boards indbygget i armaturer, retrofit lamper eller OLED?

Hvilken LED-teknologi vi bruger? Det er svært at sige. Sortimentet af typer og teknikker er enormt. Derfor har en kunde brug for en neutral konsulent, der kan vælge ud fra kundens særlige behov, så man opnår det bedste resultat.

Vi ser ingen fremskridt i øjeblikket i OLED-teknologien. De test, som vi har været med i sammen med producenterne, viser ikke nok fremskridt i effektiviteten. Den ligger langt under LED’ernes. Vi bru-

ger kun OLED til gadgets og dekorative ting, men ikke til effektivt lys til menne-sker.  Hvorfor skulle vi skabe et lys, som kun er diffust? Overskyet vejr er ikke det perfekte lys i rum til mennesker.

Hvis vi kunne bruge OLED fra skærm-teknologien til en overkommelig pris, kunne det blive interessant for rum under jorden eller i renoveringsprojekter, som ikke har nok dagslys. Men til dette brug skal OLED’erne være meget mere effekti-ve og strålende.

Laser-LED-teknologi er mere interessant for os. Vi tester i øjeblikket de nyeste tek-nikker for at se, hvor langt vi kan komme med at optimere lysinstallationer med det.

Robert Müller er leder af Lighting Design hos Bartenbach. På Lysets Dag talte han om ”Non visible light effects on human beings”. I dette interview uddyber han nogle vigtige emner, som præger lysdesigndebatten lige nu

AF GUNVER HANSEN BELYSNINGSARKITEKT MAA. GUNVER HANSEN TEGNESTUE.

INTERVIEW MED ROBERT MÜLLER

Hvordan vælger du armaturleverandører, der leverer den højeste kvalitet LED’er, og som ikke sælger fra deres lager af armatu-rer med allerede forældede LED’er f.eks. med CRI 80 – 90?

Vi specificerer, hvad vi har brug for. Vi venter ikke på producenterne. Vi har den fordel, at vi bliver meget tidligt involveret, når industrien forsøger at udvikle nye ting.

Ingen kunde vil betale ekstra, hvis vi kun kigger på, hvad der lige er sket på markedet. Enhver producent finder en måde at nå de ambitiøse mål på, hvis de ser et projekt, som de gerne vil have mu-lighed for at levere til. Hastighed i udvik-lingen er det nøgleord, vi giver dem.

På Lysets Dag viste Robert Müller

bl.a. projektet: Messehalle

Dornbirn, Østrig. Lysdesign:

Bartenbach. Arkitekt: Marte.Marte

Architects, Feldkirch. Fotos: Faruk

Pinjo.

Robert Müller har arbejdet hos Bartenbach siden 1986.

LYSETS DAG 2018 / LYS 04-2018 / 19

Speed-up. Måske giver belysningsmes-serne ingen mening længere. Vi vil ikke vente to år på at få en chance for at få bedre belysning.

Hvordan undersøger du, om LED-specifi-kationer fra en leverandør holder, når man i dag har mange store og små LED-producenter? Kan Bartenbach selv måle og kontrollere lyskildernes egenskaber?

Vi spørger om detaljer, og vi afprøver og tester dem internt. Vi må være helt sikre på, at kunden får den bedste kvalitet.

Med den teknologiske udvikling af LED’er risikerer man at have et lysprojekt med LED’er med eksempelvis 50.000 timers levetid, som bliver forældede lang tid før. Planlægger du med armaturer, hvor man kan udskifte og forny LED’erne, eller tæn-ker du, at hele armaturet skal udskiftes og kasseres?

Vi ønsker ikke at erstatte komplette ar-maturer, hvis kunden ønsker at beholde den samme atmosfære. Jeg er personligt involveret i mange projekter, som jeg de-signede for 30 år siden.

LED-teknologien betyder i øjeblikket, at hvis vi ikke tænker på, at man skal kun-ne ændre dele af armaturet, vil vi få eks-tremt meget affald i fremtiden.

Genbrug og affaldshåndtering kommer mere i fokus. Hvad sker der efter 70.000 timer? Vi forsøger at integrere den diskus-sion i designprocessen. Hvis et rum skal anvendes i mange år, kan det være nød-vendigt at skifte til den nyeste LED-tekno-logi og genbruge den eksisterende reflek-tor og det eksisterende armaturhus. Vi gør det i øjeblikket i lysprojekter i mange byg-ninger, som er designet for 30 år siden, og som er perfekt vedligeholdt, og hvor kun-derne ønsker at beholde kvaliteten, men ønsker at skifte til LED-teknologi.

Så om 30 år skal vi også have mulighed for at kunne integrere den nyeste LED-teknik i gamle projekter og beholde dele af armaturet. Dette skal vi også tænke på i nye projekter.

LED-belysningsanlæg har ubegrænsede muligheder for at kontrollere lysets farve, styrke og retning. De kan forprogramme-res i lysscener eller styres individuelt med digitale værktøjer, som alle har i forvejen. En tænd-sluk LED-belysning virker næ-sten mærkelig. Hvordan ser du mulighe-derne i dette dynamiske LED- lys?

Vi har foretaget en europæisk inter-viewundersøgelse på internettet om indi-viduel lyskontrol. Tilbagemeldingen var spændende; tusindvis af deltagere be-skrev deres ønsker. Undersøgelsen viste,

at individuel lyskontrol bliver meget vig-tig i fremtiden.

Men denne fleksibilitet skal have et støttende lysdesign, hvilket betyder, at det ”vilde vesten” ikke skaber god kom-fort for alle. Hvis en person på 25 år sid-der ved siden af en kollega på 50 år, vil begge have brug for forskellige belys-ningsstyrker for at se godt, men med sam-me lysfarve. Det betyder, at armaturet ovenover skal være usynligt, ellers vil alle blive forstyrret af hinanden. Mange producenter tilbyder i dag ”døgn-rytmelysarmaturer” til kontor, industriar-bejdspladser, sundhedssektoren og æld-repleje som en standardløsning? Er det godt?

Det er ”state of the art”, men gammel filosofi. Hvordan kan du håndtere A- og B-mennesker på samme tid? Ligesom i et fly, hvordan kan du håndtere passagerer med forskellige tidsrytmer på samme fly? Nogle af dem er ankommet fra ét sted i verden, andre flyver fra deres hjem til et andet sted i verden. Hvornår tænder du det hvide lys, og hvornår det varme? Også på de nye agile arbejdsområder med hjemmebase og præsentationsrum, hvor folk grupperes forskelligt hver uge eller måned.

Fleksibilitet kræver en masse grundvi-den om lysdesign, for at man kan gøre det nemt at bruge rummet med mest komfort for medarbejdere i alle aldre.

Vi har udført teststudier med ca. 1200 deltagere. Resultatet er, at det ingen me-ning giver at ændre lysfarve i løbet af da-gen. Men det er utroligt vigtigt, at der er en fleksibilitet med hensyn til belysnings-styrker for unge og ældre mennesker. Lys-farven kan som dagslys være mere hvid fra om morgenen, og skifte til varmt lys fra kl. 20. Men lyset skal ikke skifte hele tiden. Dagslys gør det jo i forvejen. Det er derfor vigtigt at maksimere brugen af dagslys og specielt sollys.

Vi har diskuteret dette med nogle for-skere på Harvard Campus, og alle var enige om, at man har brug for en enkel, men meget behagelig lysrytme, der er me-get mere fokuseret på lysintensitet end på lysfarve.

Hvad forventer du inden for udviklingen af lysstyringssystemer i den kommende tid?

Vi skal bryde grænsen ned mellem de-signere af lysstyringssystemer og lysde-signere. Lysstyring er en af de vigtigste ting i den nærmeste fremtid. Lysstyring skal være mere brugervenligt og i stand til at understøtte den enkeltes behov.

ROBERT MÜLLER

Født: 1968Nationalitet: ØstriskProfession: Belysnings- og interiørde-signer Studier på det højere tekniske uddannelsesinstitut i Innsbruck, ATSiden 1986 medlem af Bartenbach Gmbh; 1988/89 specialiseret interiør-designkursus på WIFI InnsbruckSiden 1989 leder af eget belysnings-designteam hos Bartenbach GmbH

Har udført talrige realiserede nationale og internationale projekter for verdens-kendte arkitekter

I Danmark har han bl.a. medvirket i prisbelønnede projekter så som: Nør-report Station, Metro København: 18 stationer, København H perronudvidel-se og Psykiatrisygehuset i Slagelse.

Hvilke belysningsniveauer bruger du i din planlægning i dag, nu hvor det er nemt at installere høje niveauer kombineret med dæmpning?

Så meget som muligt. At sidde i et dagslysatrium betyder 10.000 lux, som vi gjorde på Adidas Campus.

Blændingskontrol er nøglen. Det bety-der, at hvis bygningens form og geometri tillader meget høje niveauer, vil ingen være utilfredse.

Vi har foretaget tests med omkring 400 deltagere. Hvis vi tillader dem at justere deres kontorlys og deres lys derhjemme, så skruer de op til 750-1000-2000 lux.

Så baseret på den virkeligt høje effek-tivitet i en LED-installation kæmper vi for at gå langt over EU reglerne i vores lys-projekter. Ellers har vi ikke mulighed for at give behagelige lysniveauer til alle aldre i det samme rum, hvis vi kun har den nederste ende af niveauskalaen.

På Bartenbachs hjemmeside skiver I, at i dag tilbringer mennesker 90 % af dagen indenfor. Kan du designe en kunstig in-dendørsbelysning, der reproducerer dags-lysets kvaliteter og kompleksitet?

Det kan aldrig blive det samme, men man skal også huske på, at dagslys også i nogle tilfælde er dræbende kedeligt, som f.eks. i tåget vejr. Men ja, vi prøver at væl-ge de mest behagelige forhold. Det bedste er først at maksimere dagslysniveauet og følelsen af dagslysets dynamik, og så lade det kunstigt lys komplementere dagslyset.

20 / LYS 04-2018 / BLÆNDING

Det er vigtigt at undgå arbejdspladser, hvor lyset ikke er kom-fortabelt. Det bedste værktøj, vi har, er stadig UGR-beregninger (CIE 117-1995 - Unified Glare Rating Method). Blændingskra-vene, som tager udgangspunkt i UGR-metoden, blev allerede i 2002 indført i DS/EN 12464-1 (Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del1: Indendørs arbejdspladser). I 2002 kunne man dog ikke forudsætte, at alle lysanlæg blev planlagt i soft-ware såsom Dialux eller Relux, hvorfor standarden slet ikke forklarer, hvordan man griber det an.

TabelmetodenTil gengæld henviser standarden (afsnit 4.5.2, note 1) til, at man kan bestemme UGR-variationerne i rummet ved hjælp af tabel-metoden (beskrevet i CIE 117-1995). Kort sagt bygger tabelme-toden på en undersøgelse af, om de påtænkte armaturer egner sig til rummet og opgaven – men lidt i træskolængder.

Tabelmetoden forudsætter:• At der kun anvendes én slags armaturer i rummet• At rummet er kasseformet• At rummets dimensioner X gange Y kan udtrykkes som et omtrentligt multiplum af ophængningshøjden over øjenhøjde (H), således at X= 2H-12H, og Y = 2H-12H• At armaturerne sidder i ét plan og er fordelt helt ensartet og symmetrisk i rummet• At rummets reflektanser er helt almindelige (arbejdsplan 20 %, vægge 30/50 % og lofter 30/50/70 %)

Med disse standardforudsætninger kan armaturleverandørerne gennemføre en masse beregninger, som fortæller en simpel hi-storie om, hvordan armaturerne normalt vil arte sig blændings-mæssigt. Blændingsberegningerne indføres i en tabel, som hel-digvis følger med ud i lampedatabladet i Dialux. Tabelmetoden har kun to betragterpositioner: Midt på den ene væg og midt på den anden væg. Tabelmetoden giver kun to tal (blænding langs-gående og på tværs).

Tabellens output skal derfor vurderes i sammenhæng med to korrektionsfaktorer: For ophængningsafstanden (jo tættere, jo mindre blænding), og evt. for lumenpakken, hvis den er ”ukor-rigeret” (dvs. standardiseret til 1000 lumen). I korrektionsfakto-ren for ophængningsafstand afsløres det også, om armaturet har nogle særligt blændende vinkler, så den værste situation kom-mer med.

UGR-beregninger i f.eks. DialuxDet er meget vigtigt at forstå, at grænseværdierne i tabelværket faktisk relaterer sig til tabelmetoden – ikke til avancerede bereg-

ninger i f.eks. Dialux. Således foreskriver DS/EN 12464-1 ikke, hvordan man f.eks. udlægger beregningsnet og sætter betragter-vinkler for blænding (afsnit 4.4 gælder kun beregningsnet for belysningsstyrker). Tværtimod står der i Note 3, at ”(…) hvis iagttagerpositionen og synsretningen er kendt, kan UGR-værdi-en bestemmes ved at benytte formlen. Der er dog forsket meget lidt i eksisterende grænseværdiers anvendelighed”. Med andre ord – hvis man ”bruger formlen”, altså beregner specifikke punkter i f.eks. Dialux, så kan man ikke bruge grænseværdierne i tabelværket!

Virkeligheden er bare, at rigtig mange gennemfører blændings-beregninger i Dialux med selvopfundne eller autogenererede beregningsnet. Dette er ikke spildt, fordi det kan være meget værdifuldt at få et mere detaljeret kendskab til blændingsforhol-dene i et rum og ved specifikke arbejdspladser. Men disse bereg-ninger kan ikke bruges til at vise, om man overholder standar-dens og dermed lovgivningen krav.

Hvad gør man som rådgiver?I udbudssammenhænge anvendes der gerne samme gennemgå-ende armaturer i et helt byggeri. Ophængningsmønstrene vil også falde nogenlunde regelmæssigt ud.

Hvis byggeriet skal være lovligt også med hensyn til blæn-ding, kan man gøre det, at man definerer et lille antal repræsen-tative standardrum uden vinduer, døre og møbler, som man beder de bydende om at bestykke og specificere blændingsmæs-sigt efter tabelmetoden. Ved hjælp af tabelmetodeundersøgelser i standardrummene fås et bevis for, om armaturerne egner sig til opgaven, hvilket er det standarden drejer sig mest om. I så fald skal man specificere et antal standardrum (som passer ind i tabelmetoden):

• Rumdimensioner• Standardreflektanser for de pågældende rum • Anvendelsen af rummene (f.eks. med henvisning til tabelværkets afsnit)

Hvis der i arbejdslokaler findes særlige belysnings- eller syns-forhold, kan man bede om yderligere beregninger. Det kunne f.eks. være, hvis rummet indeholder laboratorier med under-skabsbelysning, hvor det kan være interessant at undersøge blændingsforholdene specifikt for medarbejdere, som arbejder siddende ved diske under skabene. I så fald må man som rådgi-ver specificere:

• Rum, møbler og reflektanser for alle overflader• Betragterposition og retning• Specifikt blændingskrav, som kan være både højere og la-

vere end i standardens tabelværk.

Det er alt for svært at finde ud af, hvordan man bruger standarden DS/EN 12464-1 til at specificere blænding. Her får du en vejledning og lidt baggrund

AF ANNE BAY, CIV.ING., DANSK CENTER FOR LYS

Armaturtabellen er rigtig smart, fordi den med et blik for-tæller, om armaturet egner sig til opgaven: Hvis næsten alle værdierne er over 19, så ved man, at man skal gøre noget helt særligt for at få det til at fungere f.eks. i et kontormiljø. F.eks. ekstra mange armaturer, ekstra lyse overflader, eller ekstra højt til loftet.

Det er meget vigtigt at forstå, at grænseværdierne i tabelvær-ket faktisk relaterer sig til tabelmetoden – ikke til avancerede beregninger i f.eks. Dialux.

BLÆNDING – NÆSTEN INGEN REGNER RIGTIGT

BLÆNDING / LYS 04-2018 / 21

Beregnet i Dialux Evo

Tabelmetoden efterlignes. To UGR-beregningspunkter midt på hver væg i højden

1,2 m

Max. UGR på tværs (360˚/5˚) = 19

Max. UGR på langs (360˚/5˚) = 20

Armaturerne her vil altså med den givne ophængning blænde en smule for

meget til kontorbrug

Eksempel/rum

Ophængningshøjde minus øjenhøjde = 2 m (=H).

Rum 8 m x 12 m (=4H x 6H).

Masker i armaturgitter =3 m x 3 m (1,5H x 1,5H).

Reflektanser 70/50/20.

Opslag i nedenstående armaturtabel

UGR på tværs = 17,6 +1,8/-2,2 ≈ max. UGR 19

UGR på langs = 17,9 +2,3/-2,5 ≈ max. UGR 20

DCL NYT

GRUNDKURSUS MED FOKUS PÅ LEDEr du ny i lysverdenen, eller vil du opfriske din lysviden, så har DCL kurset til dig. På DCL’s Grundkursus med fokus på LED får deltagerne indblik i såvel grundlæggende lystekniske begreber som LED. I løbet af en dag kommer vi rundt om synet og øjet, lystekniske grundbegreber, lovgivning samt godt lys-design. Kursusdeltagerne får en indføring i LED-teknologien herunder opbygning, egenskaber samt fordele og ulemper. Vi ser også på, hvordan man læser og vurderer de tekniske data for en LED-lyskilde og et LED-armatur.

28. februar 2019, Københavnsområdet

DIALUX EVO – BEREGNING AF UDENDØRSBELYSNINGDCL’s kursus indeholder undervisning i grundlæggende vej-belysningsregler og undervisning i lysberegning med henblik på at kunne dokumentere overholdelse af vejreglerne.

Du bliver klædt på med de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at anvende DIALux evo. Det intensive kur-sus skal betragtes som et fundament i brugen af DIALux evo, som gør, at du efterfølgende er i stand til at lære videre på egen hånd.

Det forventes, at deltagerne har kendskab til grundlæggen-de belysningsbegreber fra DCL’s Grundkursus med fokus på LED eller tilsvarende og ikke er fremmede over for at se på vejbelysningsklasser og CAD-tegninger af vejprofiler. Kursets første dag er for begyndere og anden dag er for øvede.

3.-4. juni 2019, Glostrup

Se mere på www.centerforlys.dk

22 / LYS 04-2018 / LYSGLIMT

LYSGLIMTSkal dit projekt, dit design eller din bog med i næste Lysglimt? Så indsend et super godt billede + 500 anslag til: dg@centerforlys.dk

LYSVÆRK FRA 1990 VIST IGEN

Thorbjørn Lausten har netop deltaget i en gruppeudstilling Light Art Weekend i Berlin arrangeret af Arte Luce med Alice Hinrichs som kurator. Her viste han for første gang i 28 år værket Weisse Zeit. I dette værk beskæftiger han sig med forholdet mellem energi, information, lys og tid. Værket søger at formidle modsætninger som f.eks. fravær-tilstedeværelse, intention-tilfældighed, struktur-forvirring ved hjælp af programmerede lysintervaller, som kan forekomme tilfældigt, men faktisk staver tre af de seks pærer ordet lys på tre forskellige sprog i morsekode. Lyset formidler også den mest harmoniske sekvens af alle, Fibonacci-serien i stigende numeriske værdier. Værket udfordrer betragterens opfattelse af dybde og tid. Værket er blevet rekonstru-eret til lejligheden og lyskilden er som i 1990 seks 500 W glødepærer. Thorbjørn Lausten udstillede sammen med 11 andre kunstnere, fra hele verden. Weisse Zeit. Alte Münze Berlin. © Thorbjørn Lausten. Foto: Alice Hinrichs.

NY LÆREBOG OM LYSDESIGN

Med sin forskning om arkitektonisk lys-sætning er Ulrika Wänström Lindh unik i Sverige. Nu kommer hendes første bog: Ljusdesign och rumsgestaltning. Bogen handler om, hvordan lys påvirker den måde, hvorpå vi ser og oplever rum. Ul-rika Wänström Lindh er i dag universi-tetslektor ved Tekniska Högskolan i Jönköping (JTH). Bogen bygger på hendes doktorafhandlingen: Light shapes spaces, hvor hun blandt andet ser på, hvordan belysning af vertikale flader kan ændre vores opfattelse af størrelsen på rummet. Bogen gennemgår således bl.a. begreber som lys, form og størrelsesperception; kontraster og visuelle grænser; visuel ledning, lystopografi, lysets skala m.m. Bogen indeholder også helt nye emner, som ikke er med i doktorafhandlingen. Det gælder afsnittene om belysningsplan-lægning, og hvordan man skitserer lys. Idéen er, at bogen skal appellere både til studerende og lysdesignere, som arbejder med faget i praksis. Ljusdesign och rums- gestaltning, 264 sider, Forlaget Studen-terlitteratur. www.studentlitteratur.se

TURELL SKABER HIMMELRUM I DE ØSTRIGSKE ALPER 

Den stort set underjordiske lysinstallation Skyspace Lech skabt af lyskunstneren James Turrell smelter diskret ind i alpelandskabet i Arlberg-bjergene i det vestlige Østrig. De forbipasserende ser ikke meget mere end en elliptisk kuppel og en tilsva-rende afrundet konstruktion lavet af natursten. Under kuplen ligger der imidlertid et ovalt lysrum. Når solen stiger op bag bjergtinden Biberkopf ved sommersolhverv, når de første stråler af solskin sanserummet, hvor elliptiske åbninger udskåret i loftet, byder på en fantastisk udsigt til himlen. For at guide de besøgendes sanselige ople-velse og gøre den endnu mere intensiv har James Turrell iscenesat den underjordiske bygning i en skiftende serie af lyse farver. Besøgende når til det ovale rum gennem en 15 meter lang tunnel, som også er lyssat, som en del af sanseoplevelsen, som i høj grad handler om perception, og hvordan vi ser og opfatter ting. Værket er skabt ved hjælp af LED-strips fra Zumtobel i dynamisk hvid, RGB og amber. Lyset styres ved hjælp af DMX. Kilde: Zumtobel. © James Turrell. Foto: Florian Holzherr.

SVÆVENDE LYSVÆRK TIL STEAM FESTIVAL 2018

Til endagsfestivalen Steam Festival, som fandt sted på Danmarks Tekniske Muse-um i forbindelse med Golden Days 2018, var Ungt Lys inviteret til at skabe et stort svævende lysværk. Resultatet blev en tre meter høj lysuro med svævende tekstil-flader, skabt med inspiration fra de tid-ligste flyvemaskiners vingeformer. Idé og udførelse: Ungt Lys.

NY INTERAKTIV BELYSNING PÅ PUMPTRACK I ROSKILDE

Ved Musicon i Roskilde kan man nu cykle på en nyanlagt pumptrack med interaktiv belysning. ÅF Lighting har i samarbejde med lysdesigner Simon Panduro udviklet belysningen, der danner et farvet lysspor efter brugeren. Pumptracken er åben for alle og skal understøtte lysten til at bevæge sig. Projektet er udviklet i et samarbejde mel-lem Lighting Metropolis, Roskilde Kommune, Ørsted, Simon Panduro (Aalborg Uni-versitet) og ÅF Lighting. Foto: ÅF Lighting/Frederik W. Borello

NY INTERNATIONAL ORDBOG FOR LYS OG BELYSNING FRA CIE 

Lysverdenen indeholder mange ord og begreber, der kan være komplicerede og fler-tydige. For at undgå misforståelser og gøre kommunikationen så klar så muligt kan man benytte lysordbogen fra CIE - international lighting vocabulary (ILV). I 2016 udgav CIE et udkast til en ny udgave af den internationale belysningsordliste, som indeholder definitioner og korte forklaringer på 1255 begreber, som bruges i lysver-denen. Efter et langt arbejde er det lykkedes at få ordlisten til at stemme overens med de begreber, som beskrives af den store elektrotekniske standardorganisation IES. På den måde kan ILV blive en del af electropedia.org, der indeholder standardiserede ord og definitioner på over 22.000 begreber inden for det elektriske område. Den nye version af ILV indeholder 1255 ord og definitioner. Ordbogen er på vej til at blive en verdensomspændende standard, anerkendt af den internationale standardiseringsor-ganisation ISO. Den nuværende ordbog kan findes gratis på eilv.cie.co.at. Kilde: An-ders Thorseth, projektleder, DTU Fotonik og national repræsentant for Danmark i CIE Division 2 (Fysisk måling af lys og stråling).

INDBYDENDE LYSOPLEVELSE 

Liz Wests installation Aglow er skabt i samarbejde med mode-brandet Nemozena. Værket består af 169 halvkugleformede, fluorescerende akrylskåle, og det blev udstillet første gang i Musée Nissim de Camondos gårdhave under Paris Fashion Week. Akrylskålene blev anbragt på jorden i en sekskantet for-mation. Når dagslyset rammer skålene, lyser kanterne, som var de opladet med elektricitet. Materialevalget med disse ”leven-de” kanter er et udtryk for Liz Wests interesse for at udforske forholdet mellem farver og lys og deres evne til at påvirke til-skuernes perception af værket. De stærkt reflekterende, kon-kave skåle giver tilskuerne mulighed for at se deres omgivelser i et nyt, fluorescerende og tonet lys. Skålene tjener desuden som regnopsamling, hvorved der tilføres værket en ekstra di-mension i form af endnu en reflekterende overflade. Værket vil også blive vist i Dubai og Milano. © Aglow by Liz West, 2018. Foto: Nemozena, Julien Philippy.

LYSGLIMT / LYS 04-2018 / 23

24 / LYS 04-2018 / COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL

Byens borgere og besøgende kommer igen til at se hovedstaden lyst op i mørket fra den 1. - 24. februar 2019 under Copenhagen Light Festival.

Havne- og byrum lyses op med flotte lysoplevelser fra Nord-havn til Ørestad. Der vil være lys på de mørke drivende skyer, flotte gamle bygninger, arkitektoniske torve, byens kanaler og andre af byens rum. Tivolis nye initiativ “Vinter i Tivoli” lægges også op ad Copenhagen Light Festival, så mest muligt af byen lyses op.40 flotte lysinstallationer er pt. planlagt, og gæsterne kan opleve værkerne på egen hånd eller via festivalens guidede lys-ture på cykel, på segway, i kanalbåde og kajakker, samt helt alminde-lige guidede gåture i den mørke februar måned.

Nye muligheder lokalt og internationaltPremieren på den nye lysfestival i København havde i 2018 stor international medie-interesse med 300 presseklip og blev set af over 200 mio. på blandt andet BBC og flere store medier i USA, Tyskland og mange andre lande i Europa, Asien, samt øvrige del af verden.

”Vi er pavestolte over igen at kunne byde københavnere og gæster ud og se smukke poetiske lysinstallationer i mørket og dermed tappe ind i to politiske og erhvervsmæssige dagsorde-ner; at københavnerne skal opholde sig 20 % mere udendørs og at gøre København til attraktion for vinterturisme. Og så er det mest fantastiske, at det sker med kunstneriske lysinstallationer som løftestang,” udtaler projektchef Catja Thystrup.

COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL LYSER IGEN KØBENHAVN OP

“Eternal Sundown” indgår i en ny men genkendelig version i Copenhagen Light Festival 2019. Den vil kaste sine stråler over Bølgen i Københavns havn foran Hotel

Marriott ligesom den gjorde i 2018. Kunstner: Mads Vegas. Foto: Alastair Wiper.

Copenhagen Light Festival bygger videre på den kunstneriske succes-debut i februar 2018, hvor hovedparten af københavnerne fik udendørs lysoplevelser med på vejen – og de internationale tv-medier viste billeder med begejstring

COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL / LYS 04-2018 / 25

lips Signify, GFS Ørestad, Kulturhuset Islands Brygge, Blox, DGI-Byen, KCC og flere er på vej. Copenhagen Light Festival arrangeres af Dansk Center for Lys.

Se mere om festivalen på www.copenhagenlightfestival.orgwww.instagram.com/cphlightfestwww.facebook.com/cphlightfest

Copenhagen Light Festival åbnes med bravour i Børsen, Dansk Erhverv fredag den 1. februar 2019, hvor Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, sammen med kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde og Dansk Center for Lys åbner festivalen for 2-300 inviterede gæster og presse. Fra kl. 18-21 åbnes Børssalen og Bibliotekssalen for offentligheden.

Copenhagen Light Festival samarbejder med et stort netværk af kunstnere, designere, leverandører samt kultur- og erhvervs-liv og har pt. følgende lysværter: Københavns Kommune, Ti-voli, Folketinget, Louis Poulsen, Stromma Danmark Canal Tours, Dansk Erhverv, Nordatlantens Brygge, Danhostel, BC Hospitality Group, Områdefornyelse Sundby og Nordvest, Phi-

Arthur van der Zaags "Windows of Light" består af 3 lag og benytter sig af såvel lys

som video. Værket har været synligt fra 29. august og kan ses helt indtil 24. februar

2019 kl. 18-24 i et af de nordlige vinduer i Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067

København K. Værket er resultatet af det 3-årige EU-projekt Lighting Metropolis.

Foto: Skipper Foto

Jette Hye Jin Mortensen skaber en storstilet værkserie i Ørestad kaldet "One

Prism More Dimensions" mellem DR Byen Metrostation ad kanalerne og Islands

Brygge Metro Staion, der åbnes den 28. november i år. Under Copenhagen Light

Festival afholdes en workshop, hvor deltagerne får en prisme til mobilen og

inviteres til at tage billeder af installationerne. Partner: GFS Ørestad og Grundejer-

foreningen Ørestad Universitetskvarter. Visualisering: Jette Hye Jin Mortensen

”Elementa” af Clarissa Concilio og Paolo Rota er inspireret af vinter i København

og tager afsæt i fire elementer: vind, ild, vand og sne. Værket bliver 4 x 28 meter

og består af 30 programmerbare LED-rør placeret på DGI-byens væg ud mod

Ingerslevsgade lige ved Københavns Hovedbanegård. Visualisering: Clarissa

Concilio og Paolo Rota.

26 / LYS 04-2018 / DØGNRYTMER OG LYS

I vores første artikel om emnet var poin-ten, at den nye viden om lysets – og mør-kets betydning for vores fysiologi, herun-der vores døgnrytmer, skal ses som et supplement til god gammeldags belys-ningsplanlægning, der er baseret på men-neskers visuelle behov. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan lysdesignere kan arbejde med lysets non-visuelle aspekter i praksis.

Joachim: Det er et problem, at ”døgnryt-melys” ikke er defineret, fordi mange fejlagtigt tror, at man kan bruge lux, far-vetemperatur og faste tidsintervaller til at beskrive lysets betydning for døgnrytmen. Det er ikke godt nok, fordi vores fysiologi, der udviser døgnrytmer og som styres af lyset, kun er en del af historien om, hvor-dan lys og mørke påvirker os. Vi skal bygge definitionen på visuelle (IF) og non-visuelle behov (NIF) over døgnet og året. Vi skal altså supplere den visuelt baserede belysningsplanlægning (lux, kelvin mv.), med de non-visuelle fysiolo-giske funktioner, der udviser døgnrytmer, samt akut non-circadiske påvirkninger fra lys hen over døgnet og året.

Merete: Rolig nu, vi arbejder traditionelt med lux og kelvin i forhold til lysets vi-suelle aspekter. Nu skal vi regne belysnin-gen på øjet og kende lysets spektralforde-

ling for at beregne de melanoptiske lux, der siger noget om døgnrytmen.

Joachim: Så simpelt er det ikke. Melanop-tisk lux er en start, men det er kun en ud af de fem vægtede responskurver for øjets fotopigmenter, der bidrager til kroppens døgnrytmefysiologi over døgnet. Det tool-kit, som vi introducerede i sidste artikel, kan netop bruges til at finde illuminansni-veauer for hver af de fem fotopigmenter i øjet baseret på præcise lysspektre. De vi-ses som α-opic lux, hvor ”α” definerer fo-topigmenterne. For pRGC vil dette være melanopsin, og derfor vil enheden være Melanoptisk lux eller z-lux.

Merete: Så toolkittet kan bruges til at be-regne lyset fra alle lyskilder, inkl. dagslys. ”Døgnrytmelys” behøver altså ikke være 60x60 armaturer i loftet, der skifter farve-temperatur. Det kan være dagslys og alle andre lyskilder. Hvordan beregner man dagslysets betydning for døgnrytmen?

Joachim: Først skal vi kende tre aspekter: 1) individet (alder, kronotype), 2) lyset på øjet (spektralfordeling, lux) og 3) de visu-elle og non-visuelle belysningskrav i for-hold til tiden på døgnet. Eksempelvis en person, der sidder og læser en bog kl. 10.30 i Danmark (fig. 1). Han er 32 år og B-menneske (tau=24,5 time, DLMO kl.

22.00). Belysningen på øjet er 2600 lux og lysets spektralfordeling er som diffust dagslys, hvor vi kan bruge D65.

Merete: Vi beregner altså mængden af dagslys på øjet på traditionel vis, men for at kunne bruge D65 som spektralforde-ling, skal dagslyset nå øjet uden væsentlig forvrængning gennem ruden eller omgi-velsernes reflekterede lys. I vores eksem-pel forudsætter vi, at ruden har jernfattigt glas, men hvad hvis den ikke havde?

Joachim: Så kan man måle rudens spek-tralfordeling og korrigere D65 spektralfor-deling i forhold til den.

Merete: Ok, så vores mands visuelle be-hov (IF) er så rigeligt opfyldt ved, at han har 1000 lux på bogen, men hvordan fin-der vi så hans non-visuelle (NIF) behov?

Joachim: Vi ser på de krav, der er vigtige for døgnrytmen på den tid af dagen, altså kl.10.30. Dagslys er vigtigt for opbygnin-gen af ”zeitgeberstyrke” (robusthed i døgnrytmen). For at synkronisere døgnryt-men har et B-menneske brug for fasefor-skydning/lyseksponering om morgenen. Hans indre døgnrytme er 24,5 timer (Tau), så han skal faseforskydes 0,5 time hver dag. Hans DLMO er kl. 22.00 og ud fra phase-response kurven (LYS 02-18) ses det, at han har behov for meget lys i perio-den 9.00 -10.30 (fig. 2). Merete: Så nu har vi alle parametre for at bruge toolkittet. Sætter man 2600 lux (fo-topisk lux på øjet) med lyskilde D65 (spektralfordelingen) ind i toolkittet får man 2870 melanoptiske lux og en helt masse andre α-optiske lux. Hvad siger det os?

Joachim: Alt er OK. Ved omregning af kravet til at faseforskyde jf. Revell et. al. 2012, kræves 2028 z-lux. Vi kan derfor antage at de ca. 2800 z-lux målt ved øjet,

Vi fortsætter dialogen om lys og døgnrytmer fra LYS 02 2018. I denne artikel drøfter vi, hvordan belysningsdesignere kan inddrage lysets non-visuelle aspekter i praksis

AF JOACHIM STORMLY HANSEN OG MERETE MADSEN, ILLUSTRATIONER: JOACHIM STORMLY HANSEN. FOTO: JESPER STORMLY HANSEN

DIALOG OM DØGNRYTMER OG LYS – DEL 2

Fig.1 Beregningsforudsætninger for non-visual behov

(NIF) for dagslysscenarie (kl.10:30) er personens alder

og kronotype, samt belysningsniveauet på øjet og

lysets spektralfordeling.

DØGNRYTMER OG LYS / LYS 04-2018 / 27

Fig. 2 Dagsscenariet viser perioder for lys-intervention for phase-advance (orange)

og opbygning af ”zeitgeber” robusthed (blå), samt periode (rød), hvor man skal

undgå lys. Efter Revell et. al. 2012.

Fig. 3 Med toolkittet kan en lyskildes spektralfordeling omregnes til α-opic lux

(z-lux, sc-lux, lc-lux, mc-lux, r-lux., der er vægtede responseniveauer for øjets

fotopigmenter.

Fig 4. Beregningsforudsætninger for aftenbelysnings-

scenarie (kl.22:30) baseres på målinger ved øjet for

non-visuelle (NIF) og på synsobjektet for visuelle (IF)

behov. Lyskilder (LED3075K) – Tak til KN A.P.R.K.C.

Fig. 5 Natscenarie. I søvnperioden mellem 00.00-08.00 skal personen have mørke.

Om aftenen (orange) skal han passe på ikke at få for meget lys.

Fig. 6. Med toolkittet omregnes en lyskildes spektralfordeling til α-opic lux, som er

det vægtet responseniveau for øjets fotopigmenter.

Nat-scenarie 22:30

Dagscenarie 10:30

28 / LYS 04-2018 / DØGNRYTMER OG LYS

1. Revell, V.L. et. al. , ‘Human phase response curve

to intermittent blue light using a commercially

available device’ J Physiol 590.19 (2012) pp

4859–4868.

2. Münch, M. et. al. ’Effects of Prior Light Exposure

on Early Evening Performance, Subjective

Sleepiness, and Hormonal Secretion’, Behavioral

Neuroscience 2012, Vol. 126, No. 1, 196–203 .

3. MDEI er introduceret ifm. HCL -.- Toolkit og bla.

beskrevet i SSL -.- D3.7 2016. MDEI er et koncept

af ‘α-opic daylight equivalent illuminance for en

given lyskilde (S) = belysningsstyrken Ev(S), der

kræves for at opnå samme lyseksponering fra en

lyskilde med samme egenskaber som”standard

illuminant D65 (Dagslys ved 6500 K)”

4. Ámundadóttir, M. L., Light-driven model for

identifying indicators of non-visual health potential

in the built environment, THÈSE (NO 7146), EPFL

Suisse 2016.

er tilstrækkeligt. Vi kan antage at 2800 melanopiske lux på øjet er tilstrækkeligt til at faseforskyde ham, hvis han ekspo-neres for det i ca. 1,5 time. Den præcise intensitet og timing afhænger af, hvilken phase-response kurve man bruger1. Vi kan også se at han i forhold til akut vågenhed, altså det akut non-circadiske response (NIF) har brug for min. 1000 lux på øjet, hvilket der er2.

Merete: Så en ting er at synkronisere døgnrytmen med lys, noget andet er at bruge lyset som en form for espresso for at være vågen. Der er mange, der ikke drikker kaffe om aftenen, fordi de ikke kan sove. Hvordan beregner vi så det cir-kadiske og akut non-cirkadiske response for vores mand om aftenen?

Joachim: Glem lige det akut non-cirkadi-ske response et øjeblik og lad os fokusere på det cirkadiske response, der har betyd-ning for synkroniseringen af døgnrytmen. Han læser en bog kl. 22.30 samme geogra-fiske sted (fig. 4). Vi kan fra PRC-kurven estimere, at hans søvnperiode starter ca. to timer efter DLMO. Med en søvnperiode på otte timer skal han altså sove kl. 00.00 og stå op kl. 08.00, Forudsat at han ikke påvirkes af lys, der flytter hans døgnryt-me. I belysningssituationen om aftenen er

gardinet derfor trukket for, så evt. lysfor-urening udefra undgås og loftbelysningen er slukket. Læselampen er tændt og har en forholdsvis varm hvid farvetemperatur på 3075K. I forhold til ikke at fasefor-skyde hans døgnrytme kan vi af PRC se, at perioden (fig.5), hvor vi skal undgå melatoninsuppression og faseforskydning (mørkehormonet), er fra kl. 19.00 til 07.00.

Hans visuelle behov er et blændfrit lys med 500 lux på bogen (IF) og der er seks lux på øjet (NIF). Ved at omregne de seks lux i toolboksen, det vil sige omregne LED 3075 K til MDEI3 (Melanopic action factor for D65 tilpasset LED 3027 K) fås 2,8 me-lanoptiske lux, hvilket på det tidspunkt ikke vil undertrykke ”mørkehormonet”4. Så det er en acceptabel aftenbelysning (fig. 6).

Merete: Du taler også om, at mad og mo-tion er vigtigt i forhold til døgnrytmen, men det har vi jo ikke indflydelse på som belysningsplanlæggere.

Joachim: Nej, men det er vigtigt at forstå mekanismerne. Lys og mørke er de vigtig-ste ”zeitgebere”, men mad og motion har også stor betydning for, hvor robuste døgnrytmesignaler bliver, og derfor skal man arbejde mere tværfagligt. (Fig. 7)

Fig. 7 Lys om natten kan have en negativ dominoeffekt på helbred og velvære. Kan du strukturere lys og måltider, kan du bryde den negative effekt.

Kilder:

ELFORSK-PROJEKT / LYS 04-2018 / 29

Man mærker straks, at OLEDs giver et andet lys end traditio-nelle LED’er: Det er et rigtig rart lys – både i 3000 og 4000 K. Forklaringen findes muligvis i specifikationerne: OLEDs er helt diffust lysende, og farvegengivelsen er høj: Ra over 90 (R9 over 70). Med TM30-15 briller svarer dette til imponerende Rf 86/Rg 100. Effektiviteten er nu over 80 lumen/W, og markeds-prisen nu og her er ca. 50 USD/1000 lumen. I 2025 ventes prisen

at være 10 USD/1000 lumen. Måske er det nu, vi skal springe på med udviklingen af de rigtige produkter.

Dette har været udgangspunktet for Elforsk-projektet ”OLED Academy”, hvor i alt 19 designere har deltaget i et OLED-ud-dannelsesforløb og prøvet kræfter med at lave deres eget OLED-produkt. De fem bedste er blevet til rigtige, lysende designmo-deller med et tydeligt dansk aftryk.

OLED LEVER I BEDSTE VELGÅENDEPriserne falder og effektiviteten stiger. Scenariet ligner det, som skete for de små LED’er for 10-15 år siden. Et nyt Elforsk-projekt booster mulighederne for et dansk overtag, når det gælder om at få rigtige belysningsprodukter ud af OLED-teknologien

AF EIK LYKKE NIELSEN, CIV.ING. OG ANNE BAY, CIV.ING, DANSK CENTER FOR LYS

Sove-æg, Design: Katrin Barrie Larsen. Sove-ægget kombinerer muligheden for at vælge et blændfrit, nærværende læselys eller tryghedsskabende natlys uden de

problematiske blå bølgelængder. Væglampen er målrettet børneværelset og andre situationer, hvor der skal kunne skiftes mellem hvidt funktionslys og søvnvenligt natlys.

Når behovet for hvidt funktionslys ophører, vippes lampens krumme flade som en stor fysisk kontakt til opadlysende position. Bevægelsen aktiverer det ravfarvede natlys,

der med en svag glorie af lys skaber tryghed og orientering i rummet.

Base Light, Design: Christian Flindt. Der bliver stadig flere, som ikke har et fast kontor, men i stedet benytter sig af co-working spaces eller arbejder et nyt sted hver dag.

Den bærbare computer gør dette muligt – hvorfor ikke også supplere og tage sin egen personlige belysning med i jakkelommen eller computertasken? Væg- og bordlam-

pen Base Light er inspireret af et gammeldags lommeur og dets timeglasform. En let, foldbar OLED-lampe til at tage med på farten, og som også kan være en del af en

fast arbejdsplads. Da Base Light er magnetisk, kan den let sættes op, hvor der er brug for den. Navnet “Base” er valgt, fordi lyset er en del af din base, hvor end du er.

30 / LYS 04-2018 / ELFORSK-PROJEKT

Leaves, Design: Hans Christian Asmussen. Leaves er en serie af rolige,

minimalistiske stemningslamper, hvis design mimer naturens fordeling af blade på

en stængel. Lampens blade opnår deres lethed fra OLEDs ekstremt tynde profil og

ensartede emissionsflade. Dette udtrykkes også i lyset, der blidt udsendes fra

undersiden af bladene, og benytter OLED’ens særegne egenskaber; et svagt,

ensartet og stabilt lys med en enestående farvegengivelse. Leaves er velegnet til

dekorativt ophæng i grupper eller til at oplyse et dunkelt hjørne af stuen, caféen

eller lobbyen.

OLEDchain, Design: Simon Berardino. Hovedidéen bag OLEDchain er tanken om

et fleksibel, moderne, svævende lys med en genkendelig og ikonisk formgivende

karakter. Et levende koncept med masser af variations- og udviklingsmuligheder.

Formgivningen som en kæde, gør det muligt at udbygge lampestrukturen både i

længden og bredden. Lampens enkle form udnytter OLEDs tyndhed og opnår en

visuel appel gennem repetition og struktur. Kreativiteten kan fortsætte hos

forbrugeren, hvor lampen tænkes brugt i mange forskellige længder, bredder,

konstellationer og sammenhænge.

ELFORSK-PROJEKT / LYS 04-2018 / 31

FAKTA

PROJEKT: OLED ACADEMY - PSO PROJEKT 349-032Projektet har drejet sig om uddannelse og afprøvning af tek-nologien, der samlet kaldes organiske lysdioder (OLED). Pro-jektet skal skabe grobund for en udvikling, hvor OLED kan blive en driver for energibesparelser fra innovation og design-løsninger i danske lysteknologivirksomheder. Med OLED Aca-demy er der sammen med danske designere kickstartet en afsøgning af mulighederne med OLED-teknologien via kurser, prototyping og karakterisering.

Bevillingsgiver: ELFORSKProjektledelse: DTU FotonikProjektpartner: DCLProjektperiode: 2017-2018

Se lyset og mød designerne ved et gratis inspirationsarrange-ment på Design Werck, København, den 11. december 2018, kl. 15.00-17.30. Læs mere på www.tilmeld.dk/oled-academy-event.

Læs mere om OLED i LYS 01 - 2019, hvor en artikel vil gå i dybden med teknisk viden omkring OLED-teknologien anno 2018/2019.

OLED-OLOR, Design: Nikolay Marinov. Bordlampen OLED-OLOR er inspireret af

Danmarks nationalfugl Svanen (latinsk: Olor). OLED’ens tynde profil er integreret i

en kernelæderovertrukket bordlampe formet som en elegant svanehals. Det

klassiske kernelæder giver en eksklusiv bordlampe i et smukt, tidløst og slidstærkt

materiale, der kun bliver endnu smukkere med alderen. OLED-OLOR er udformet,

så den kan have flere forskellige funktioner. Den er velegnet som distingveret

arbejdslampe på skrivebordet. Den kan også hænges op som en dekorativ

væglampe, der kaster et blødt lys over væggen.

32 / LYS 04-2018 / LED

Når vi skal lovprise vores produkter hos rådgivere, installatører eller måske slutbrugere, vil vi gerne fortælle, hvad der gør netop vores produkter unikke, og her er levetiden en vigtig parameter.

Problemet er, at forskellige producenter angiver levetiden på baggrund af forskellige metoder.

Den nok mest udbredte metode er at angive levetid og lys-strømsnedgang for hele armaturet. En anden metode er IEC 62722-2-1 der angiver levetid for LED-modulet. En tredje måde er Lighting Europe’ fortolkning af IEC 62722-2-1.

Med de to sidste metoder testes LED-modulet i en periode på minimum 6.000 timer, og ved hjælp af en teoretisk fremskriv-ning ud fra de opnåede måleresultater findes lysstrømsnedgan-gen ved 100.000 driftstimer. Det er vigtigt at bemærke, at det er en forudsigelse. Vi ved ikke reelt, hvordan LED-modulet opfører sig efter 100.000 driftstimer.

Uanset om man køber et armatur, som har en oplyst levetid på 30.000, 50.000 eller 100.000 timer, er det garantien, der afgør, om man kan få byttet et defekt armatur. De fleste producenter har to til fem års garanti på deres LED-armaturer. Hvis et arma-tur på et kontor går i stykker efter seks år – svarende til 15.000 driftstimer – så hjælper det ikke meget, at LED-modulet er op-lyst til at kunne lyse i 100.000 timer, for garantiperioden er overskredet.

Så er det derfor ikke mere værd for kunden at have en lang garanti, end at have en løsning, der forventeligt kan lyse i 40 år?

Der er meget fokus på B-værdier i Danmark. Lighting Europe har analyseret data fra flere leverandører og konkluderer, at for-skellen på B10 og B50 er under én procent af armaturets lu-menoutput. Derfor vælger Lighting Europe altid at angive L-værdien ved B50.

Min personlige mening er, at belysningsbranchen komplice-rer levetidsbudskabet unødigt ved at fokusere på informationer, der reelt ikke har værdi for slutbrugeren. Det ser ud til, at IEC 62722-2-1-standarden er ved at vinde indpas hos flere produ-center.

Lighting Europe-fortolkningen med en mere simpel angi-velse af armaturdata er god. Den gør det også nemmere at sam-menligne data på tværs af fabrikater, og den gør det lettere for folk uden for belysningsbranchen at forstå dataene.

Lighting Europes tilgang er også god, fordi den lægger op til realistiske levetider i forhold til den pågældende applikation. Det giver således god mening at kræve 100.000 timers levetid for belysningen i en produktionshal, hvor lyset er tændt døgnet rundt, mens 50.000 timer er helt tilstrækkeligt til en kontorbe-lysning.

Mit budskab er, at vi skal dokumentere vores produkter på samme måde, så man kan sammenligne vores produkter på en fair måde. Og så skal budskabet om armaturernes specifikationer være mere simpelt, så alle kan forstå dem.

FAKTABOKS:

Standarden IEC 62722-2-1 “Particular requirements for LED luminaires”: • levetid/lysstrømsnedgang på LED-modul (median useful life)• Levetid og max udfald for driveren

Et eksempel på angivelse af levetid efter IEC 62722-2-1:Levetid LED-modul Tq 25°C: L90 B50 100.000hLevetid driver: 100.000hMaks. udfald driver: 10 %

Lighting Europa publikation (Evaluating performance of LED based luminaires):Samme testmetode som ved IEC 62722-2-1, men lysstrøms-nedgang angives for nedenstående levetider:

Et eksempel på angivelse af levetid efter Lighting Europe:L80 50.000h, 5 % driver fejlrate.

LED-ARMATURER OG LEVETIDER

Angivelser af levetider på LED-armaturer skævvrider konkurrencen i branchen

AF STIG JOHANSSON, LEMVIGH-MÜLLER

Indoor applications

Default annual operating hours(EN15193)

Average time torefurbishment

Average intallation life

t° years hours

Offices 2500 20 50.000

Education 2000 25 50.000

Hospitals 5000 10 50.000

Hotels 5000 10 50.000

Restaurants 2500 10 25.000

Sports 4000 25 100.000

Retail 5000 10 50.000

Manufacturing 4000 25 100.000

SPØRGSMÅL OM LYS / LYS 04-2018 / 33

SPØRGSMÅL OM LYS

Udendørs trapperEn lysdesigner spørger, hvor han finder vejledning for krav til belysning på udendørs, uoverdækkede, offentlige trapper? Her tænkes på trapper og større

trappeanlæg i forbindelse med adgang til bygninger og ikke trapper på f.eks. et stiforløb i en park eller lignende.

DCLDet enkle svar er, at der ikke findes nogen standard på dette område. I den gamle DS700 stod der lidt om svalegange m.v., men der er pt. ikke noget kon-

kret i DS/EN126464-1. Det, som står i bygningsreglementet ka-pitel 2, §49 om adgangsforhold frem til bygningen, er, at bru-gerne ved egen hjælp skal kunne komme frem til alle adgange til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer på matriklen. Hertil står der, at adgangsarealer skal belyses således, at trapper og ramper belyses stærkest. Der står i øvrigt, at der ovenfor trap-per skal udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,90 m før trappens begyndelse. Det yderste af trinflader og trinkanter skal markeres med kontrastfarve. Derudover er der ikke beskre-vet, hvad man skal gøre.

Formålet med lyset er, at det skal skærpe folks opmærksom-hed på, at de færdes på en trappe. Der skal være godt lys for mennesker i alle aldre, så man har gode synsforhold og kan færdes sikkert. Belysning skal synliggøre trinene og fremhæve dybdeopfattelsen på trappen. Dette kan forstærkes, hvis der på trinforkanten indlægges kontrastbånd på alle trin. Når vi snak-ker udendørs, uoverdækkede trapper, skal der tages hensyn til, når trinene er våde. I den situation kan uheldige refleksioner gøre, at trinene ”flyder sammen” og overses.

Dette er noget af det, som DCL er i gang med at forsøge at få tilføjet i den næste revision af DS/EN12464-1.

DCL anbefaler, at man lyssætter under hensyntagen til: • Hvem der færdes på arealerne• Skygger og sikker belysning af trin og trapper• Forskelle i lysniveauer fra inde til ude, f.eks. fra inde i en

lejlighed (måske 100 lux), via trappen til ude på gaden (må-ske 5 lux) således, at der bliver en glidende overgang

• Undgå blænding• Lysspild til omgivelserne• Energieffektivitet

Desuden anbefales fortrinsvis nedadrettet lys af hensyn til pkt. 2, 3 og 5.

Lys uden for en flugtvejsdørEn arkitekt spørger, hvilke krav der er gældende for belysning uden for en flugtvejsdør. Han vil gerne vide, om det er rigtigt, at der IKKE er krav om, at der

skal være lys uden for en flugtvejsdør?

DCLFormålet med flugtvejsbelysning er at muliggøre en sikker udgang af bygningen ved at tilvejebringe pas-sende visuelle forhold og orientering på flugtveje og

at sikre, at brandslukning- og sikkerhedsudstyr nemt kan loka-liseres og anvendes. Der står i Bygningsreglementet 2018, kapi-tel 5, § 90, at flugtvejs- og panikbelysningsanlæg skal projekteres og installeres efter DS/EN 1838 Belysning – Nødbelysning samt bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installatio-ner (vejledningen er i skrivende stund stadigvæk under udar-bejdelse). Men heri står der ikke noget direkte omkring belys-ningen uden for en flugtvejsdør.

Dog kan man så læne sig op ad den europæiske norm EN50172:2004 Belysningssystemer til flugtveje, der i afsnit 6.4.1. specificerer, at udendørs områder i umiddelbar nærhed af nød-udgange bør belyses i overensstemmelse med belysningsniveau-et for flugtvejene angivet i EN 1838.

Teksten i afsnit DS/EN1838 afsnit 4.2 Flugtvejsbelysning tol-ker vi hos DCL som, at belysningsstyrken skal være mindst 1 lux i gennemsnit og med reduceret blænding som beskrevet, under forudsætning af, at flugtruten ikke er mere end 2 m bred. Bredere områder behandles som åben område panikbelysning (Open area (anti-panic) lighting). Begge med regelmæssighed (Ud = min/max) større end 1/40. De fleste udearealer i bymæssig bebyggelse er belyst med mere end 0,5-1,0 lux, og i de fleste tilfælde løser det måske derfor sig selv.

Tabelopslag i DS/EN12464-1En maskiningeniør fra en virksomhed, der produ-cerer maskiner til plastindustrien, spørger, hvor meget lys de skal have omkring deres maskiner. I

udarbejdelsen af risikovurderinger skal han have beskrevet be-lysningsbehovet. Han synes, at DS/EN 12464-1 beskriver det meget bredt.

DCLOverordnet er tanken med tabellerne i afsnit 5 i DS/EN 12464-1 ikke at specificere lyset på alle tænke-lige arbejdspladser uddybende, men at komme med

nogle gode og ret dækkende eksempler. Tabel 8.18 er nok den, som kommer nærmest på forholdene i virksomhedens produk-tion. Tabel 5.18 skitserer meget fint nogle niveauer, som man selv kan tage stilling til; er der f.eks. tale om grov- eller finmon-tage? Det er også vigtigt at forstå, at tabellen opgiver mindsteni-veauer, som ikke nødvendigvis passer til alle medarbejdere. Næsten alle ældre har f.eks. behov for mere lys, og som arbejds-giver har man (ud over det som står i standarden) nogle forplig-telser vedr. de ansattes synsergonomi som følge af af arbejdsmil-jølovgivningen. DS/EN12464 beskriver det, som er et ok niveau for de fleste – men altså ikke for alle.

!!

!

? ?

?

34 / LYS 04-2018 / UDENDØRSBELYSNING

Rødovre Vandtårn er 31 meter højt og er placeret tæt på shop-pingcentret Rødovre Centrum og Tårnvej. Det markante tårn fordelte vand til Rødovres borgere indtil 2014 og blev året efter købt af Rødovre Kommune. Tårnet består af en høj base med karakteristiske dybe lameller, der bærer selve vandtanken på toppen. Mellem base og vandtank er der en balkon med gelæn-der. Tårnet afsluttes af et spidst tag med røde tegl.

De mange år som funktionspræget bygning satte sine tydelige spor på vandtårnet, og i den anledning igangsatte Rødovre Kom-mune et stort malerarbejde for at få Rødovre Vandtårn til at fremstå smukt og nymalet i den originale hvide farve med en gullig nuance.

Den daværende belysning af vandtårnet bestod af gamle pro-jektørlamper med højtryksnatriumlyskilder, monteret på under-siden af balkonen for at belyse vandtårnets base, samt på balko-nens platform for at belyse vandtårnets top. Afstanden mellem projektørerne var uregelmæssig og placeret uden respekt for vandtårnets karakteristiske arkitektoniske træk. Resultatet var en ujævn gullig belysning, som fik vandtårnet til at virke snav-set og uinteressant.

Med henblik på at give vandtårnet nyt liv og fremhæve det som kommunens pejlemærke, tog Rødovre Kommune kontakt til ÅF Lighting. Ønsket var at få en ny belysning, der kompli-menterer vandtårnets arkitektur og benytter en mere moderne

belysningsteknologi med færre udgifter til drift og vedligehold. ÅF Lighting har bestræbt sig på at skabe en belysning, der på diskret vis fremhæver arkitekturen og giver vandtårnet nyt liv i de mørke timer. Der er lagt stor vægt på at gøre lysinstallationen så diskret og skjult som muligt, så de forbipasserendes fokus er på vandtårnet og ikke på el- og belysningsudstyr. Dette er lyk-kedes i form af specialfremstillede armaturkasser og afskærm-ninger, der dels fungerer som afskærmning for direkte indkig til lyskilderne, og dels fungerer som hærværkssikring.

Diskret og stilren belysning Udgangspunktet for lysdesignet var at skabe en tilpasset og æstetisk præsentation af vandtårnets klare arkitektoniske linjer med en markant søjlestruktur i tårnets base og en elegant, cylin-drisk vandbeholder i toppen.

Vandtårnets base belyses med smalstrålede FOS 33 armaturer fra D.T.S. placeret mellem søjlerne med både ned- og opadrettet lys, som fremhæver den arkitektoniske streg med et distinkt spil mellem lys og skygge i hele basens højde.

Tårnets cylindriske vandbeholder i toppen er belyst med bredstrålede FOS 33 armaturer fra D.T.S. for at skabe en ensartet belysning, der bibeholder cylinderens rene form og udtryk. Ar-maturerne er monteret på tårnets balkon. For at skabe en mere jævn belysning er der indsat en diffuserende folie over den in-

ET NYT VARTEGN FOR RØDOVREVed hjælp af en ny arkitektonisk belysning er Rødovre Vandtårn forvandlet til et smukt pejle-mærke for Rødovre Kommune.

AF JOHANNES MØJEN, LYSDESIGNER M.SC. ÅF LIGHTING. FOTO: ÅF LIGHTING/FREDERIK WANECK BORELLO

Rødovre Vandtårn belyst i hverdagsscenariet med varmt hvidt lys, som fremhæver tårnets arkitektoniske kvaliteter og skaber et nyt markant vartegn for Rødovre by.

UDENDØRSBELYSNING / LYS 04-2018 / 35

derste halvdel af armaturernes LED’er. Dette skaber en bredere lysfordeling i bunden af cylinderen uden at lysstyrken formind-skes, så den ikke når helt op til tagets begyndelse.

På balkonens gelænder er der skabt en lysende cirkel ved hjælp af lineære Venus LED-strips fra LED-Linear monteret i valsede u-profiler.

Indenfor er vandtårnet belyst med FOS 33 armaturer med afmonterede linser for at have højst mulig spredning af lys til belysning af hele vandtårnets inderside. Ved at belyse vandtår-nets inderside, som primært består af en trappeopgang, opnås en oplevelse af tredimensionalitet, når man som fodgænger pas-serer tårnet. Derudover giver det en følelse af liv og tilstedevæ-relse i tårnet.

Alt belysningsudstyret fra D.T.S. Illuminazione srl er i RGBW, mens de lineære LED-Strips fra LED-Linear er i RGB. Alt belys-ningsudstyr er koblet op med DMX-styring og er fuldt program-merbart. Belysningen er programmeret til at kunne vise 8 for-skellige scenarier.

Til hverdag benyttes et diskret og stilrent scenarie med en varmhvid farvetone, som komplimenterer vandtårnets farve. Inde i tårnet benyttes en koldere hvid farvetone, der skaber kon-trast og tydeliggør, at vandtårnets kerne er oplyst.

Mulighed for fest og farverTil specielle lejligheder såsom højtider eller bymæssige mærke-dage er der mulighed for at skifte til prædefinerede scenarier. Scenarierne er indstillet med respekt for arkitekturen og omgi-velserne, men med plads til fest og farver. Herved giver belys-ningen tårnet en ekstra dimension og funktion som oplevelses-moment for byens indbyggere og forbipasserende på de udvalgte dage.

De udvalgte mærkedage er valgt i samarbejde med Rødovre Kommune og er bl.a. jul, nytår, påske, halloween, Copenhagen Pride og Rødovredagen.

Valget mellem de otte prædefinerede lysscenarier sker så sim-pelt som med en enkelt SMS. Ved hjælp af et fjernstyrings-relæ kombineret med et SMS-modul skiftes der mellem de forskel-lige scenarier ud fra specifikke SMS-koder. Ved en modtaget SMS-kode tager det 10 sekunder at fade mellem to scenarier.

Hærværkssikringen indgår i designetMed belysningsudstyr etableret i højder, som er inden for ræk-kevidde, er det nødvendigt at indtænke tyveri- og hærværks-sikring. I dette projekt er der arbejdet med at bruge denne nød-vendighed til noget positivt som et designmæssigt værktøj. I bunden af basen på vandtårnets fundament er armaturerne indkapslet i sort-malede armaturkasser i rustfrit stål, som er tilpasset i størrelsen til fundamentets dimensioner. I armatur-kassernes låg er der indsat et lag gennemsigtigt, slagfast poly-carbonat, som kan udskiftes i tilfælde af hærværk i form af spraymaling. Kassen er ydermere udformet således, at spildlys, som ville lyse væk fra tårnet, bliver afskærmet. Man undgår dermed unødvendig lysforurening.

I basens top er hærværkssikring ikke et problem grundet høj-den, men for at undgå direkte indkig til lyskilden samt synlig armatur- og elinstallation, er der udviklet specialfremstillede armaturafskærmninger tilpasset til vandtårnets runding og ind-farvning i samme farve som vandtårnet. Armaturafskærmnin-gerne fremstår meget diskrete og fungerer som en integreret del af vandtårnet både i dagslys og i nattetimerne, når belysningen af vandtårnet er tændt.

Belysningsudstyret er dermed stort set ikke synligt på vand-tårnet. Resultatet er, at vandtårnet opfattes som selv-illumine-rende.

FAKTA:

Opgavestiller: Rødovre KommuneSted: Tårnvejen ved Rødovre CentrumLysdesign: ÅF LightingInstallatør: HP EL ApSBelysningsleverandører: D.T.S. Illuminazione srl og LED Linear

Rødovre Vandtårn i påskescenariet belyst med en fade mellem blå og orange

pastelfarver.

Rødovre Vandtårn i julescenariet. Vandtårnets base er belyst som en candy cane

med bevægeligt grønt lys på vandbeholderen med associationer til juletræer.

Rødovre Vandtårn i rødt til Rødovredagen. Vandtårnet er belyst i rød med en hvid

cirkel i gelænderet.

36 / LYS 04-2018 / UNGT LYS

Ungt Lys havde endnu en gang skabt en udstilling specielt til Lysets Dag. Denne gang under overskriften ”Need to Know – The Basics Of Light”

AF LENA VO LARSEN, CAND. DES. FOTO: UNGT LYS

UNGT LYS’ UDSTILLING PÅ LYSETS DAG 2018

Grundlæggende viden om lys var omdrejningspunktet for dette års Lysets Dag, og med udgangspunkt i det overordnede tema ”Need to Know”, valgte Ungt Lys ligeledes at sætte fokus på helt essentielle begreber inden for lysdesign.

På en to-dages workshop, der blev afholdt i samarbejde med Lyslaboratoriet på KADK, skabte Ungt Lys indholdet til udstil-lingen ”Need to Know – The Basics of Light”, som på Lysets Dag kunne opleves oppe på reposen i Marketenderiet. Udstillingen bestod af en række lysinstallationer, der med udgangspunkt i forståelsen for lysets virke iscenesatte nogle af lysteoriens mest centrale begreber.

Fra begreb til lyskunst. En væg med lysbegreber mødte deltagerne på workshoppens første dag. Det handlede i første omgang om de sproglige defi-nitioner af de udvalgte ord. Således kunne nye begreber tillæres eller kendte begreber genopfriskes og diskuteres.

I alt seks lysbegreber blev udvalgt til videre kreativ bearbejdning. Hvert enkelt begreb skulle iscenesætte og transformere den sproglige definition – fra ord til en visuel kunstnerisk oplevelse. De seks endelige lysinstallationer fortolkede begreberne: absorp-tion, transmittans, kontrast, kelvin, refleksion og refraktion.

Gæt et lysbegrebFor at skabe et aktivt undersøgende moment for udstillingen, havde Ungt Lys udarbejdet en skriftlig præsentation og forkla-ring af hvert lysbegreb, som alle hang samlet ved udstillingens begyndelse. Det var således op til den besøgende, at sammen-koble den sproglige definition med lysinstallationernes visuelle udtryk og derved udforske og gennemskue, hvilket lysbegreb der lå til grund for de enkelte lysværker.

Udstilling var velbesøgt og lagde op til samtaler og diskussion med de øvrige deltagere og udstillere på Lysets Dag.

Præsentation af udstillingen og forklaring af de udvalgte lysbegreber hang ved

indgangen til udstillingen.

Udstillingen skabte samtaler mellem Ungt Lys-medlemmer og de øvrige deltagere

på Lysets Dag.

UNGT LYS / LYS 04-2018 / 37

Produktion af lysinstallationerne. Udvælgelse af lysbegreber på workshoppen.

Lysinstallation, som fortolkede lysbegrebet kelvin.

Fem forskellige farvetemperaturer var opsat i en

grafisk komposition der, alt efter synviklen, ændrede

forholdet mellem de udvalgte farver.

Lysinstallation, som fortolkede lysbegrebet refraktion. Installationen iscenesatte lysbrydningen, der kastede små

regnbuepletter op på den bagvedliggende væg.

Lysinstallation, som fortolkede lysbegrebet

transmission. En vedlagt, løs lampe lagde op til at lyse

gennem de forskellige, indrammede materialer og

opleve den varierende transmittans.

38 / LYS 04-2018 / PRODUKTNYT

PRODUKTNYT

Trådløs lysstyring via BluetoothErcos trådløse lysstyring via Bluetooth er enkel og nem at bruge for første-gangsbrugeren. Med blot ét tryk er man i gang med at styre lyset. De lyssty-ringssystemer, som Erco tilbyder, er enkle værktøjer til lysmanagement og scenisk lysdæmpning. Lyset styres via smartphones, tablets, smart watches og kiptryk. Ved at gøre brug af dem kan arkitekturen hele tiden tolkes efter funktionelle og formgivende betragtningsmåder. Intelligent lysmanagement kan være med til at øge komforten i bygningen og til at spare energi. Styring af lysscener via timerfunktion er mulig ligesom programmering af cykliske sekvenser. Bluetooth-løsningen er en ny mulighed, som Erco tilbyder til udvalgte armaturer til skinner.

Erco, www.erco.com

LED-armatur til skoler og kontorerIndiviLED® er et LED-armatur fra Ledvance, som afhængig af opgaven kan installeres som påbygning på loft eller nedhænges. Ved at fjerne endestykkerne på armaturet kan op til 20 armaturer kobles sammen til en lang lysbane. Linear IndiviLED® giver en blanding af nedlys (85 %) og oplys (15 %). Hver enkelt LED er styret individuelt af hver sin lille reflektor, hvilket sikrer en ensartet lysfordeling og reduceret blænding (UGR<16). Armaturet fås med integreret DALI-sensor, nødbelysning og i gennemfortrådede varianter til sammenkobling. Armaturet findes både med en farvetemepratur på 3000K og 4000K. Ra>80.

Ledvance, www.ledvance.dk/indiviled

Winkel w127 i opdateret version - 2.0Wästberg lancerede arbejdslampen w127 første gang i 2012, og siden er det blevet en populær arbejdslampe. Winkel w127 er designet af Dirk Winkel og fremstilles i tæt samarbejde med BASF i Ultramid Balance. Gennem årene har Wästberg haft fokus på at forbedre w127, så den blandt andet følger udviklingen af LED. Den nye version 2.0 er blevet forbedret på mekanik, funktion og selvfølgelig lyset. W127 har fået ny dæm-per og stand by funktion på ni timer. LED’en er opdateret, så lumen værdi er 1050 lm, CRI 97 og 3 SDCM men stadig på 8 W, så den har energiklasse A+. Lyskomforten øges med en anti-glare ring og flicker-free. Derudover er de mikro mekaniske pumper i de fleksible led også opdateret. Winkel w127 fås i hvid, grå, sort og rød.

Anker & co, ankerco.com

Fra gamle fiskenet til dansk prisvindende designlampeFischer Lighting og 3XN/GXN har udviklet lampeserien Fischer Family, hvoraf den første lampe August nu er lanceret. Lampen er produceret af gamle down-lights og brugte fiskenet. Lampeserien er resultatet af en større indsats for at skabe en cirkulær lysløsning til professionel brug. Fiskenettet indsamles fra fi-skeindustrien. Lamperne er designet af GXN, som er 3XNs grønne innovations-afdeling, og produceret af Fischer Lighting. De er designet og bygget efter cirku-lære principper og sparer CO2 og mindsker plastik i verdenshavene. Men Fischer Family handler ikke kun om cirkularitet; designet er skabt ud fra ønsket om at kunne levere kvalitetsbelysning med en lysfordeling, som er fleksi-bel, og som kan ændres efter den ønskede funktion og udtryk. Lyskilderne er udskiftelige og kan installeres med forskellig effekt og styring. Lamperne har ifølge Fischer Lighting en samlet lysmængde på op til ca. 7.000 lumen. Lampen leveres med Ra-værdi større end 80 eller 90 og en farvetemperatur på mellem 2700-5700K. August kan installeres i eksisterende downlightshuller og anvendes til hulstørrelser fra 150 mm. til 250 mm. August vandt prisen Det Bæredygtige Element på Building Green 2018. 

Fischer Lighting, www.fischer-lighting.com

PRODUKTNYT / LYS 04-2018 / 39

Parklampe i tidløst designMIR er et nyt parkarmatur fra Lite, som er udformet i et tidløst kegledesign. MIR giver et godt lys i de mørke aftentimer og fås med en systemeffekt på henholdsvis 21 W og 30 W. Ved en farvetemperatur på 4000K er den tilsvarende armaturvirkningsgrad henholdsvis 129 lm/W og 127 lm/W. Armaturet fås også med 3000 K. MIR er desuden udviklet med de nyeste muligheder inden for dæmp. Ligesom Lites andre vej- og parkarmaturer, er MIR malet i farven RAL9007 af malingstypen Akzo Nobel, der er tilpasset det nordiske klima.

Lite A/S, www.lite-led.dk

Trådløs og fleksibel lysstyring til kontorerSpaceWise er en trådløs belysningsløsning fra Signify, der tillader at styre lyset zone-vist i bl.a. storrumskontorer. SpaceWise åbner op for smart lysstyring, uden at der skal trækkes styringskabler. Armaturerne grupperes i selvstændige ZigBee-netværk med op til 40 armaturer, der let installeres og konfigureres via en smartphone-app. Bru-gerne kan overstyre lysmængden via trådløse tryk. Takket være Dwell Time-funktionen dæmpes lyset automatisk til baggrundsbelysning i de zoner, hvor der ikke er tilstede-værelse, mens zoner med tilstedeværelse lyser med en prædefineret lysstyrke. Udover muligheden for at lave zoner måler sensorerne også dagslysindfaldet, hvorefter lyset tilpasses.  Med Dwell Time kan der ifølge Signify opnåes yderligere 10-15 % i ener-gibesparelser end ved almindelig lysstyring. SpaceWise fås til flere af Philips’ arma-turserier, blandt andet SlimBlend, TrueLine, FlexBlend og PowerBalance. Hvert ar-matur har en integreret sensor, der deler information med de andre sensorer i ZigBee-netværket. SpaceWise bliver løbende  tilføjet flere armaturserier. 

Signify, www.lighting.philips.dk/systemer/belysningssystemer/spacewise

Nyt armatur til Augustenborg SlotCubo Arkitekter har tegnet Pelée Line til Augustenborg Slot, som renoveres og ombyg-ges til moderne kontorarbejdspladser for bl.a. Landbrugsstyrelsen. Det nye armatur produceres af Focus Lighting og indgår i Pelée serien, som foruden det nye linjearma-tur består af indbygnings- og påbygningsarmaturer, pendler og downlights. Pelée Line er fremstillet i støbt aluminium og er 1200 mm lang og forsynet med to LED-kanaler til op- og nedadrettet lys. Den nedadrettede afskærmning er prismatisk, mens den opadrettede er en opaliseret akrylplade. Oplyset i armaturets fulde længde giver et effektfuldt supplement til det nedadrettede lys. De indvendige, koniske riller under-streger slægtskabet mellem lamperne i serien og giver et markant design med behage-lig lysdiffusion. Det nye armatur fås med op til 6000 lumen og med farvetemperatur på 2700, 3000 eller 4000 Kelvingrader. Farvegengivelsen ligger på minimum 90 Ra.

Focus Lighting, www.focus-lighting.dk

Slank kontorbelysningLinetik fra Zumtobel er kommet i en nedhængt version. Det ultra slanke LED-armatur har et tværsnit på kun 25x25 mm, strømmen tilføres via wirerne. Den trådløse løsning, hvor de direkte og indirekte komponen-ter styres separat, gør det muligt at tilpasse lyset, så det passer til rum-met og loftshøjden, og det der foregår i rummet. For at opnå et godt ar-bejdsmiljø anbefaler Zumtobel, at man anvender både direkte og indirekte belysning. Ved hjælp af reflektorer og et bevidst materialevalg kan blændingstallet holdes på UGR< 19. Armaturvirkningsgraden ligger på op til 100 lm/W. Armaturet fås også med farvetemperaturrne 3000 K og 4000 K. Ra = 80. Driverboksen er ekstern og kan f.eks. monteres på loftet, indbygget i loftet eller ovenover loftet. Linetik fås i farverne: sort, hvid og sølv. Farven på driverboks og armatur kan vælges uafhængigt af hinanden.  Zumtobel, www.zumtobel.com

ERCO LightingERCO er førende international specialist inden for arkitektonisk belysning med 100 % LED-teknologi. Vores motto “light digital” fremhæver vores fokus på konsekvent nytænkning i alle aspek-ter af belysning med LED-teknologi.

www.erco.com

FagerhultFagerhult leverer belysning til alle for-mål både indendørs og udendørs samt lysstyringer. Vi rådgiver, lysberegner og efterhåndterer, hvis du har spørgsmål. Med Fagerhult får du en samarbejds-partner til hele projektet.

www.fagerhult.dk

Artemide Scandinavia A/SSom førende producent af designbelys-ning arbejder Artemide tæt sammen med de bedste designere og arkitekter i verden. Artemide produkter fremstilles næsten udelukkende i Europa og er sy-nonym for ekstraordinært design, godt håndværk og teknologisk innovation.

www.artemide.com

Bolls ApSVi udfører CE mærkning og lysmålinger samlet, enkelt og effektivt

www.bolls.dk

40 / LYS 04-2018 / DCL-STØTTEMEDLEMMER

DCL-STØTTEMEDLEMMER

THORN

Som global leverandør af indendørs- og udendørsbelysning med integreret lysstyring, har Thorn som mål at overgå kun-dernes forventninger for at blive den foretrukne samarbejds-partner, når det gælder integrerede belysningsløsninger, hvor æstetik, visuel præstation, energiforbrug og vedligehol-delse er i balance.

www.thornlighting.dk

ZUMTOBEL

Zumtobels lysløsninger kombinerer enestående design og innovativ teknologi, og er baseret på en filosofi om at anven-de lys til at skabe verdener af oplevelser. Den kontinuerlige udvikling af produktporteføljen drives af forskning, teknolo-gisk udvikling og et mangeårigt samarbejde med designere og arkitekter.

www.zumtobel.dk

PLATINMEDLEMMER

SØLVMEDLEMMER

Focus Lighting ASVores mål er at skabe armaturer, der er behagelige for øjet – både med og uden lys.

www.focus-lighting.dk

GlamoxGlamox er en førende leverandør af belysningsløsninger, der tilbyder kom-plette produktprogrammer til skoler, sundhedsfaciliteter, kommercielle og industrielle bygninger, detailhandel, hoteller og restauranter.

www.glamox.dk

Gobo & Highlight

www.gobo.dk

iGuzzini Illuminazione DanmarkiGuzzini er kendt for spændende belys-ningskoncepter til kontorer, forretninger og museer i hele verden, og har mere end 50 års erfaring med at sammensæt-te den bedste løsning i den højeste kva-litet.

www.iguzzini.dk

KC Light A/SKC Light A/S er en førende belysnings-virksomhed, der er totaludbyder inden-for professionelle belysningsanlæg. Vi stiller store krav til vores leverandør og os selv, når det gælder kvaliteten på vo-res produkter. Vi leverer kvalitet til ti-den, og kunden er vores fokus.

www.kclight.dk

Lemvigh-MüllerRigtigt Lys tager udgangspunkt i det enkelte projekts særlige forhold og integrerer funktion, design, teknik og økonomi. Det resulterer i den bedst tænkelige belysningsløsning – hver gang.

www.rigtigtlys.dk

Louis Poulsen

Funktion, komfort og atmosfære. Værdi-er, der gennemsyrer alle vores produk-ter, projekter og relationer. Belysning i højeste kvalitet når det gælder lysbe-handling, materialer og design.

www.louispoulsen.com

Luminex/Lightcare Luminex, stærke kompetencer med to-talrådgivning, planlægning, projektering og levering af belysningsløsninger.Lightcare, specialiseret i døgnrytme-, terapi- og personligt lys via open source lys-commissioning.

www.luminex.dk/www.lightcare.dk

Modular LightingBelgiske Modular Lighting Instruments har indtaget verden siden 1980 med sin førende position inden for eksklusiv ar-kitektonisk belysning, hvor kreativitet og teknologi er i højsædet. Adskillige designpriser underbygger disse innova-tive og stærke design.

www.supermodular.com

Optoga AB

www.optoga.com

Osram

www.osram.dk

SEAS-NVE

www.seas-nve.dk

SG Armaturen

www.sg-as.com

De førende danske lysvirksomheder er DCL støttemedlemmer. Gør din organisation til platin-, guld- el-ler sølvmedlem og få omtale og ekstra, kontante fordele.

Læs mere på

www.centerforlys.dk

DCL-STØTTEMEDLEMMER / LYS 04-2018 / 41

SØLVMEDLEMMER

Bliv DCL-støttemedlem

42 / LYS 04-2018

KALENDER 2018/2019

DCL-kursus: Lys på pladser, stier og i anlæg4. decemberKøbenhavnwww.centerforlys.dk

DCL-møde: Oplev ZOO i nyt lys på julemøde6. decemberKøbenhavn www.centerforlys.dk

Fête de Lumières7.-10. decemberLyon, Frankrigwww.fetedeslumieres.lyon.fr

Dansk design med OLED og julegodter11. decemberKøbenhavnwww.tilmeld.dk/oled-academy-event

2019

Dansk Standard temamøde: Dagslysstandard for rum og bygninger15. januarKøbenhavn www.ds.dk/da/kurser/temamoede-dagslys

Copenhagen Light Festival1.-24. februarKøbenhavnwww.copenhagenlightfestival.org

DCL-kursus: Grundkursus med fokus på LED28. februarKøbenhavnsområdetwww.centerforlys.dk

Euroluce9.-14. aprilMilano, Italienwww.salonemilano.it/en/manifestazioni/euroluce.html

Vejbelysningsdagen22. majOdensewww.vejbelysnigsdagen.dk

DCL-kursus: DIALux evo – udendørsbelysning3.-4. juniGlostrupwww.centerforlys.dk

CIE The 29th Session14.-22. juniWashington DC, USAwashington2019.cie.co.at

NAVNENYT

COWIKristian Glahn er tiltrådt stillingen som chef AV-specialist hos Cowi i Lyngby. Kristian Glahn kommer med mere en 25 års erfaring inden for AV, senest fra en stilling som AV-konsulent i egen virksomhed EnCollab. Han sidder derud-over i styrekomitéen for standarder i den inter-nationale brancheforening Avixa. AV-området

har de seneste år været i kraftig vækst og den stigende kompleksitet, betydning og sammenhæng med andre discipliner har øget behovet for rådgivning inden for området. Med styrkelse af AV-området ønsker Cowi at supplere og udbygge rådgivningen inden for lys, med øget fokus på den samlede visuelle brugeroplevelser og bygge på synergi-erne mellem områderne akustik, netværk og bygningssikring.

MOEMOE har i oktober budt velkommen til lysdesig-ner Sofie Linnebjerg som nyeste udvidelse af elafdelingen i division byggeri og design i Kø-benhavn. Sofie Linnebjerg har en tværfaglig bag-grund fra Aalborg Universitet og KADK og kom-mer med en bred erfaring inden for design, rådgivning, projektkoordinering og senest forsk-ning i dynamisk lys og trivsel.

RAMBØLLRambøll har forstærket sit hold for Architectural Lighting Design i oktober og november med to nye medarbejdere, Clarissa Concilio og Lisbeth Skindbjerg Kristensen.

Lisbeth Skindbjerg Kristensen har tidligere været ansat i Rambøll fra 2005-2014. Hun har opholdt sig i udlandet gennem de sidste 4 år, og er nu tilbage som senior lysdesig-ner. Lisbeth Skindbjerg Kristensen vil specielt beskæftige sig med dagslys og byrumsbelysning, her-

under konceptudvikling og masterplaner, og er allerede i fuld gang med belysningsforslag til Høje Taastrup og Masthuggskajen i Göteborg. På ydre Nørrebro skal hun i samarbejde med Rambølls landskabsarkitekter stå for be-lysningen af Nordvestpassagen, en ny forbindelse for cyklister og gående, der skal knytte Lygten sammen med Mjølnerparken og Superkilen.

Clarissa Concilio er uddannet lys-designer fra Aalborg Universitet i København i 2018 og har taget sin bachelor på Politecnico di Milano som interiørdesigner. Hun har tid-ligere været ansat som studenter-medhjælper på Dansk Center for Lys, hvor hun deltog i planlægnin-

gen af Copenhagen Light festival. De to første Rambøll-projekter, som Clarissa Concilio bliver tilknyttet, er Nord-sjællands Hospital og Valencia Arena i Spanien.

LP XperiDesign by Christian Flindt

louispoulsen.com

Design to Shape light

• System power: 33W and 66W • Lumen output: 3500 and 6500 • Lm/W: 100• CRI: >80 • Dim: DALI, CLO, Night Dim • Colour Temp.: 3000K and 4000K

R11348 _LP_LYS_210x297_Xperi-Gallery-AD2.indd 1 31-10-2018 13:10:19ADV_Scandinavia.indd 1 14/09/18 18:52

2019FEBRUARY 1-24 ORGANIZER DANISH LIGHTING CENTER

COPENHAGENLIGHTFESTIVAL.ORG

INSTALLATION DANISH CHAMBER OF LIGHT, ARTIST: CATJA THYSTRUP ORIGINAL PHOTO MATHIAS PETER CHRISTIAN V. VNR.TV PARTNER DANISH CHAMBER OF COMMERCE

TIVOLI