NOVEMBER 2016 PSYKIATRIFONDEN KOMMUNE- OG …...1 Resume Rapporten er en undersøgelse af hvordan kommuner og skoler oplever samar-bejdet på trivselsområdet. Analysen er gennemført

NOVEMBER 2016

PSYKIATRIFONDEN

KOMMUNE- OG SKOLESAMARBEJDE OM

TRIVSEL VIDENSRAPPORT

NOVEMBER 2016

PSYKIATRIFONDEN

KOMMUNE- OG SKOLESAMARBEJDE OM

TRIVSEL VIDENSRAPPORT

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A089166 1

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1 18.november

2016

LRHV og SOJU SIML LRHV

KOMMUNE- OG SKOLESAMARBEJDE OM TRIVSEL 5

http://projects.cowiportal.com/ps/A089166/Documents/03 Project documents/Rapport/COWI_Rapport_kommune_og_skole_samarbejde.docx

INDHOLD

1 Resume 7

2 Introduktion 9

2.1 Formål 10

3 Design og Metode 11

3.1 Interview med kommuner 11

3.2 Interview med skoledere 11

3.3 Spørgeskemaundersøgelse 12

4 Resultater 15

4.1 Kommunernes trivselsarbejde 15

4.2 Trivselsarbejdet på skolerne 20

4.3 Samarbejdet på tværs af kommune og skoler 24

5 Forslag til forbedringer 34



1 Resume

Rapporten er en undersøgelse af hvordan kommuner og skoler oplever samar-

bejdet på trivselsområdet. Analysen er gennemført af COWI for Psykiatrifonden i

efteråret 2016.

I 2014 blev der indført nationale obligatoriske trivselsmålinger for at sætte eks-

tra fokus på trivsel i folkeskole og følge udviklingen på tværs af landet. Kommu-

nerne og skolerne fik hermed et ekstra incitament til at samarbejde omkring

trivsel i folkeskolen. Nærværende undersøgelse viser dog, at samarbejdet om

trivsel mellem de kommuner og skolerne er langt bredere end bare denne ene

måling. Den er kun et enkelt element i et omfattende samarbejde.

Undersøgelsen viser, at der er et godt og bredt samarbejde på tværs af skoler

og kommuner og undersøgelsens hovedkonklusioner er opsummeret i det føl-

gende:

› Overordnet tegner der sig et meget positivt billede af kommunernes og sko-

lernes strategiske arbejde med trivsel.

› Langt størstedelen af kommunerne har en overordnet strate-

gi/politik/handleplaner for trivsel.

› Alle skoler har en overordnet trivselspolitik/strategi eller handleplan for triv-

sel på deres skole.

› Alle kommuner samarbejder med skolerne om trivsel. Knap halvdelen angi-

ver, at de samarbejder i høj grad.

› Alle kommuner angiver, at de har et 'meget godt' eller 'godt' samarbejde

med skolerne.

› Kommunerne har mange forskellige indsatser for støtte og rådgivning til

skolerne.

› Uanset om kommunen har valgt en form, hvor de i høj grad involverer sig

og sætter retning og tydelige rammer eller kommune bevidst har valgt at

8 KOMMUNE- OG SKOLESAMARBEJDE OM TRIVSEL


lade skolerne sætte deres egne rammer for trivsel er skolerne tilfredse med

samarbejdet.

› I forhold til udfordringer med samarbejdet er det kun et fåtal af kommuner-

ne, der oplever dette og kun i mindre grad. Det kan tyde på, at skolerne og

kommunerne er klar over hvad de kan forvente af hinanden og har klare

roller.

› Når kommunerne alligevel skal pege på, hvad der kunne forberedes i sam-

arbejdet handler det om bedre begrebsforståelse (trivsel er et meget bredt

begreb), flere ressourcer til at understøtte skolerne, når de efterspørger

hjælp og støtte, mere systematik omkring trivselsarbejdet og bedre kom-

munikation.

Generelt kan det konkluderes, at arbejdet med og samarbejdet om trivsel som

forudsætning for læring er en fuldt integreret grundsten i de kommuner og sko-

ler, som har deltaget i denne undersøgelse. Der er stor vilje og engagement til

at videreudvikle dette arbejde, hvad enten der gøres brug af evidensbaserede

programmer, kommunemodeller eller mindre systematiske tilgange. Trivselsar-

bejdet foregår i forskellige tempi, med forskellige målgrupper og brug af forskel-

lige metoder, men grundlæggende er de adspurgte kommuner og skoler langt

på området.



2 Introduktion

Psykiatrifonden har gennem længere tid sat fokus på at frembringe viden om

dels, hvordan den danske folkeskole kan arbejde mere systematisk med mental

sundhed og trivsel samt, hvordan Psykiatrifonden kan hjælpe med at få dette til

at ske1. Trivsel er vigtigt, både fordi det har betydning for den enkeltes udvik-

ling, liv og dagligdag her og nu, og på længere sigt. Trivsel og læring går hånd i

hånd. Således bliver det vigtigt for skoler at arbejde med at fremme elevernes

trivsel, så de opnår de bedste forudsætninger for læring.

Flere undersøgelser peger på, at det er muligt at fremme trivsel, forebygge mis-

trivsel og reducere social ulighed gennem indsatser i skolen2. Der er evidens for,

at skolerne kan fremme mental sundhed og trivsel hos eleverne ved at arbejde

med at fremme deres socio-emotionelle kompetencer og skabe positive klasse-

miljøer.

Litteraturen peger samtidig på, at der er god grund til at gøre en særlig indsats.

Blandt 11-15-årige har en ud af fem, tre eller flere tegn på dårlig mental sund-

hed i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn,

føler sig udenfor eller er pressede af skolearbejdet. Der er klar sammenhæng

mellem antal tegn på dårlig mental sundhed og lav livstilfredshed3.

Når det er sagt, så er der generelt sket rigtigt meget på folkeskoleområdet de

sidste par år også på trivselsområdet. Folkeskolereformen har gjort sit indtog.

Der er indført nationale mål for udviklingen, også på trivselsområdet, hvor det

nationale mål er formuleret således: 'Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styr-

kes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis'. Dette skal

følges op af en årlig måling, som skal leve op til kravet om, at 'elevernes trivsel

1 Strategisk analyse af Psykiatrifondens muligheder for at arbejde med trivsel i

folkeskolen. COWI, 2015. 2 Diderichsen F., Andersen I. & Manuel C. Ulighed i sundhed – årsager og indsat-ser. Sundhedsstyrelsen; 2011. 3 Holstein B.E., Damsgaard M.T., Henriksen P.W., Kjær C., Meilstrup C., Nelau-sen M.K., Nielsen L., Rayce S.B. & Due P. Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige. Sundhedsstyrelsen; 2011.



skal øges'4. KORA er i gang med at evaluere folkeskolereformen og konkludere-

de for nyligt i deres midtvejsevaluering, at der efter indførslen af de nationale

mål for udviklingen er sket en signifikant udvikling i kommunernes brug af mål-

styring i samarbejdet med skolerne. Kommunerne bruger dog målstyringen,

som et 'blødt' styringsredskab, hvor data i højere grad bruges til dialog end kon-

trol.5

Det er samme billede gør sig gældende i denne undersøgelse. Der er en løbende

dialog mellem kommuner og skolerne frem for kontrol fra kommunens side og

det opleves positivt for begge parter. Der er således et godt fundament at bygge

videre på, når det handler om at udbygge samarbejdet mellem kommuner og

skoler på trivselsområdet.

2.1 Formål

Det overordnede formål med denne undersøgelse er at afdække, hvordan kom-

munerne og skolerne samarbejder om trivselsfremme i skolerne samt mulighe-

der og begrænsninger i samarbejdet. Derudover har vi undersøgt hvilke over-

ordnede strategier kommunerne har for det trivselsfremmende arbejde, og hvil-

ke behov og muligheder, og udfordringer kommuner og skoler har ift. arbejde

længerevarende systematisk og evidensbaseret med trivselsfremme.

Hvor muligt skal analysen pege på anbefalinger eller gode råd til hvad, der giver

de bedste betingelser for et godt samarbejde og fremhæve eksisterende erfarin-

ger med samarbejdet om trivselsfremme i skolen.

4 Aftale af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et

fagligt løft af folkeskolen. 5 Bjørnholdt, B, Krassel, KF: Midtvejs i folkeskolereformen – en midtvejsmåling

af den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen. KORA, 2016.



3 Design og Metode

I dette kapitel beskrives metoderne, der er blevet brugt for at gennemføre un-

dersøgelsen.

Studiet tager udgangspunkt i mix af metoder (spørgeskemametodik og kvalitativ

metode) og informantgrupper (skoledere, konsulenter og kommunale chefer).

Denne tilgang muliggør metode- og datatriangulering og styrker undersøgelsens

fund, da problemstillingerne bliver belyst ud fra forskellige datakilder og infor-

mantgrupper.

3.1 Interview med kommuner

Som en del af undersøgelsen er der foretaget en interviewundersøgelse med

chefer og konsulenter i skoleforvaltningen eller den afdeling, som er ansvarlig

for skoleområdet, i Kalundborg, Gladsaxe og Herning kommune.

Formål Formålet med interviewundersøgelsen var at afdække kommunernes oplevelser

og erfaringer med samarbejdet om trivsel med skolerne. Herunder om kommu-

nerne har opstillet rammer for skolernes arbejde med trivsel, hvordan samar-

bejdet foregår i praksis, samt hvordan og hvorvidt der tages højde for skolernes

forskellighed i samarbejdet om trivsel. Derudover blev det undersøgt, hvorvidt

der er et behov for støtte og rådgivning til skolerne fra kommunens side.

De tre kommuner blev udvalgt ud fra et ønske om at udforske variationen i

samarbejdsformer mellem kommuner og deres skoler; de valgte kommuner re-

præsenterer forskellige måder at organisere trivselsarbejdet på. Gående fra en

styrende tilgang til en bevidst ikke-styrende tilgang. Der er gennemført inter-

view med tre skolechefer og fire konsulenter i de førnævnte kommuner. Inter-

viewene blev gennemført telefonisk i perioden 10. oktober til 9.november 2016.

3.2 Interview med skoledere

Udover interview med kommunerne er der blevet gennemført interview med 10

skoleledere i de pågældende kommuner. Størstedelen af skolelederne er blevet

udpeget af skolecheferne eller konsulenterne med henblik på at komme til at

tale med forskellige typer af skoler, som har forskellige udfordringer i forhold til



trivselsarbejdet. F.eks. har nogle skoler arbejdet med én særlig evidensbaseret

metode i mange år, mens andre inddrager flere forskellige metoder og ikke ar-

bejder efter samme metode fra år til år. Derudover har der er været en spred-

ning i små/store skoler og socio-økonomi i skolernes optageområde.

Formål Formålet med interviewene med skolelederne var blandt andet at afdække,

hvordan de opfatter samarbejdet med kommunerne, om de ved, hvad de kan

forvente fra kommunen, og hvorvidt de ser et behov for støtte til arbejdet med

trivsel fra kommunens side.

Interviewene blev foretaget i perioden 12. oktober til 14. november 2016, og

blev gennemført telefonisk.

3.3 Spørgeskemaundersøgelse

For at nå ud til flere kommuner og få et mere nuanceret billede af samarbejdet

er der som supplement til de kvalitative interviews gennemført en spørgeske-

maundersøgelse6 blandt kommuner i perioden 24.oktober til 6. november 2016.

Formål Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at få større indblik i, hvordan

kommunerne landet over samarbejder om trivsel med skolerne, herunder deres

oplevelser og erfaringer med samarbejdet, samt de årlige trivselsmålinger.

Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen var chefer og konsulenter i skolefor-

valtninger eller andre afdelinger, som arbejder med trivsel. Spørgeskemaunder-

søgelsen blev gennemført som en kombination af strukturerede telefoninter-

views og webbaserede spørgeskemaer. De strukturerede telefoninterview blev

gennemført ved, at en konsulent læste spørgeskemaspørgsmål op over telefo-

nen og noterede respondentens svar. En del respondenter efterspurgte spørge-

skemaet på skrift og fik derfor fremsendt spørgeskemaet som link i en e-mail,

hvorefter de selv udfyldte skemaet elektronisk.

I alt er der indhentet besvarelser fra 30 kommuner, heraf er 16 besvarelser

gennemført telefonisk.

For at give det mest dækkende billede af kommunerne, blev kommunerne ud-

valgt ved at genskabe fordelingen af rige/fattige og by/land kommuner på

landsbasis. For at nå målet om at gennemføre interview for 30 kommuner, blev

45 kommuner udvalgt til at skulle kontaktes. En tilfældig generator blev kørt

indtil de 45 valgte kommuner lignede fordelingen på landsbasis.

Efter de 45 kommuner var fundet, blev de udvalgte svarpersoner, i de forskelli-

ge kommuners centre og forvaltninger, kontaktet. Da målet var at nå 30 kom-

muner, blev undersøgelsen afsluttet, da dette antal var nået. Fordelingen af ri-

ge/fattige og by/land kommuner blev igen udregnet på baggrund af de 30 be-

svarede kommuner og sammenlignet med den landsdækkende fordeling.

6 Spørgeskemaet er vedlagt i bilag A

Udvælgelse af

kommuner



Tabel 1 Kommunefordeling

Fordelingen af kommuner stemmer overens med den landsdækkende fordeling,

som det kan ses i tabel 1.

14 af kommunerne der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen er kategorise-

rede som "rige" og 16 som "fattige". 14 af kommunerne er kategoriserede som

landkommuner, mens 16 er kategoriserede som by-kommuner.

Af Tabel 2 fremgår, hvilke kommuner besvarelserne kommer fra.

Tabel 2 Oversigt over kommuner

Albertslund Gentofte Køge Roskilde Syddjurs

Fanø Glostrup Langeland Rudersdal Sønderborg

Fredericia Guldborgsund Nordfyns Silkeborg Tønder

Frederikssund Herlev Nyborg Slagelse Tårnby

Furesø Holstebro Næstved Solrød Ærø

Faaborg-Midtfyn Horsens Rebild Svendborg Aabenraa

Af Figur 1 fremgår det, at 30 % af de, der har besvaret spørgeskemaundersø-

gelsen er chefer i kommunen. 70 % er kategoriseret som "andet", og udgøres af

konsulenter, pædagogiske administrative medarbejder og en enkelt skoleleder

(fra Fanø).

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Rig/by Rig/land Fattig/by Fattig/land

Alle kommuner Interviewede

Fordeling af kom-

muner



Figur 1 Fordeling af respondenter

Note: n=30. Stilling

I forbindelse med opstart af analysen er der lavet kryds på undersøgelsens

spørgsmål for følgende baggrundsvariable:

› Kommunetype: Land><by

› Kommunetype: Rig><fattig

› Stilling: Chef><andet

› Overordnet ramme, strategi, politik eller systematiske måder at arbejde

med trivsel på: Ja><nej/ved ikke

Dette er gjort for at undersøge, hvorvidt der er forskel mellem besvarelserne på

de forskellige baggrundsvariable. Eftersom stikprøven er relativt lille, kan få per-

soner have stor indflydelse på, hvordan svarerne fordeler sig. I de tilfælde hvor

der synes at være en væsentlig forskel i besvarelserne, er der udregnet kon-

fidensintervaller for andelene for at se, om forskellen er statistisk signifikant.

Konfidensintervallerne viser, at ingen af de fundne forskelle er statistik signifi-

kante.

Svarfordelingen på flere af spørgsmålene fra spørgeskemaet fordeler sig ofte

med samme andel af respondenter, som svarer "mindre godt". Det er derfor

blevet undersøgt, hvorvidt det var de samme respondenter, der angav dette

svar på de forskellige spørgsmål. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Dette

vil derfor ikke bliver brugt videre i analysen.

70%

30%

Andet

Chef

Kryds med bag-

grundsdata



4 Resultater

Vi har valgt at opbygge resultatafsnittet med spørgeskemadata præsenteret i

figurer underbygget med citater fra de kvalitative interviews og kvalitative fund

fra spørgeskemaundersøgelsen. Dette har vi gjort for dels at præsentere data så

overskueligt som muligt og dels gøre så meget brug af respondenternes egne

ord som muligt. Da kommunernes arbejde på trivselsområdet danner den over-

ordnede ramme for undersøgelsen, præsenteres disse resultater først. Herefter

præsenteres skolernes resultater og slutteligt erfaringerne med samarbejdet på

tværs af skoler og kommuner. Afslutningsvis præsenteres de muligheder for for-

bedringspotentialer, som kommunerne og skolerne har peget på i forhold til at

gøre samarbejdet endnu bedre fremadrettet.

4.1 Kommunernes trivselsarbejde

4.1.1 Kommunerne har et stort fokus på trivsel i skolerne

Alle kommuner, vi har interviewet, har haft fokus på trivsel i deres kommune.

Flere både chefer og konsulenter nævner desuden, at det er et must, og at ar-

bejdet med trivsel er et arbejde, der hele tiden skal tages op til revision, juste-

res og holdes vedlige, hvis det skal realiseres.

Selvom beslutninger vedrørende børns trivsel tages af cheferne i skoleforvalt-

ningen, påpeges det, at en kommune ikke kan lykkes med trivsel, hvis der ikke

samarbejdes på tværs.

"Hvis det skal lykkes at fremme børns trivsel, så kræver det et vildt stort sam-

arbejde på tværs." Interview, chef

Trivselsarbejdet i kommunen består overvejende af en opbyggende og forebyg-

gende tilgang. 77 % af kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de

har en opbyggende tilgang,7 og 73 % angiver, de har en forebyggende tilgang8,

7 Har fokus på generelt at skabe et godt læringsmiljø og positive fællesskaber på

skolerne.

Tilgang til trivsels-

arbejdet



mens 30 % af kommunerne angiver, at de har en problemfokuseret tilgang9 til

trivselsarbejdet. Det har været muligt for kommunerne at angive flere tilgange,

hvorfor figuren ikke summer til 100 %.

Figur 2 Tilgang til trivselsarbejdet

Note: n=30. Spørgsmål: Hvis du skal beskrive jeres trivselsarbejde i kommu-

nen, er jeres tilgang så… (Mulighed for afgivelse af flere svar)

I forlængelse af dette spørgsmål, har kommunerne haft mulighed for at uddybe

deres besvarelse. Af dem, der har uddybet deres besvarelse, ses der en tendens

til, hvorfor den problemorienterede tilgang fylder forholdsvis lidt sammenlignet

med de andre tilgange.

"Der er fokus på det opbyggende, men selvfølgelig sættes der ekstra ind, når

problemer opstår." Kvalitativ kommentar i spørgeskemaundersøgelse

"Vores tilgang er mindst problemfokuseret. Efterbehandling er nødvendigt, men

det er klart de andre tilgange, der fylder." Kvalitativ kommentar i spørgeskema-

undersøgelse

Flere af de personer, vi har interviewet, har påpeget vigtigheden af, at alle ar-

bejder sammen om trivsel, og at der er en fælles forståelse for, hvordan der ar-

bejdes med trivsel. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der skal være en ned-

skrevet strategi eller lignende, men det skal være klart, hvad der skal arbejdes

hen imod, hvorfor, og hvor man kan hente hjælp, såfremt der opstår tvivl.

8 Har fokus på mere bevidst at skabe en trivselsfremmende skole, som kan

hjælpe til at problemer ikke opstår eller vokser sig store. 9 Har fokus på først at gå ind, når der er synlige problemer på mistrivsel.

77%73%

30%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Opbyggende Forebyggende Problemfokuseret

Vigtighed af fælles

'mindset' og samar-

bejde



"Jeg tænker, det er meget vigtigt, at der er et fælles inkluderende 'mindset'.

Altså en fælles definition eller tænkning i forhold til, hvordan inklusion/trivsel

forstås." Interview, konsulent

Hvis der ikke er et fælles udgangspunkt for arbejdet med trivsel, kan forskellige

medarbejdere i kommunen og de forskellige skoleledere arbejde i hver deres

retning.

Flere af de interviewede bruger ordene trivsel og inklusion i flæng, som de

mener, er to sider af samme sag. Inklusion er en af skolernes helt store udfor-

dringer. Det er vanskeligt at inkludere elever med forskellige typer vanskelighe-

der, herunder diagnoser, samtidigt med at trivslen for den samlede gruppe ele-

ver skal øges. Det har også været et centralt tema i interviewene, at strate-

gi/tiltag eller lignende på inklusionsområdet, hænger uadskilleligt sammen med

arbejdet med trivsel.

4.1.2 De allerfleste kommuner har en samlet strategi for

arbejdet med trivsel

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev kommunerne spurgt ind til, om

kommunen havde en overordnet ramme, strategi, politik eller systematiske må-

der at arbejde med trivsel på for alle kommunens skoler. Til dette spørgsmål

svarede 80 % af kommunerne, at det havde de. 17 % angav, at det ikke var

tilfældet jf. Figur 3.

Figur 3 Overordnet ramme for arbejdet med trivsel

Note: n=30. Spørgsmål: Har I i kommunen en overordnet ramme, strategi, po-

litik eller systematiske måder at arbejde med trivsel på for alle kommunens sko-

ler?

Ved uddybelse af spørgsmålet i interviewundersøgelsen, er der flere af kommu-

nerne, der fortæller, hvad den overordnede ramme består af. Mange af elemen-

80%

17%

3%

Ja

Nej

Ved ikke



terne går igen med forskellig ordlyd i kommunernes besvarelse. I listen herun-

der er de oftest nævnte uddybelser:

› Skolepolitikken/en overordnet vision/nedskrevne planer/strategier for læ-

ring

› Klare aftaler/procedurer/retningslinjer

› Trivselsundersøgelser/trivselsmål

› Fælles forståelse/fælles kultur

› Programmer/værktøjer

› Samarbejder/netværk/grupper der har øje på sundhedsfremme og trivsel

Som det fremgår af listen er der mange forskellige tilgange til arbejdet med triv-

sel. Oftest supplerer flere af elementerne hinanden på listen.

Holdning til strategier Gennem de kvalitative interview fik vi indblik i kommunernes holdning til

overordnede strategier eller mangel på samme. Nogle syntes, at det var godt

med en overordnet (nedskrevet) strategi, andre mente ikke, at en nedskrevet

strategi nødvendigvis var et gode. Grunden til at nogle syntes, at det er godt

med en nedskrevet strategi skyldes, at alle så ved, hvordan der skal arbejdes

med trivsel i kommunen.

"Vi har en meget omfattende strategi. (…)Den er lavet af skolerne og medarbej-

derne gennem en masse workshops, så vi er helt nede i det praksisnære for at

få det lavet, så det er ikke lavet i et højt tårn, så der er meget ejerskab omkring

den. Det fylder meget hos os, for hvis børn ikke trives, så lærer de ikke noget"

Chef, interview

Grunden til at en overordnet strategi ikke altid opleves som det bedste ud-

gangspunkt er, ifølge en kommune, at skolelederne så kan læne sig for meget

op af den frem for at kigge på initiativer på deres egen skole. I stedet mener

kommunen, at det er måden, man er sammen om børnene på, der er det vigti-

ge.

"Jeg synes faktisk ikke, at det er en god idé med en samlet strategi (…) Det jeg

synes skal være grundstenen, det er den måde vi er sammen med børnene på."

Chef, interview

Argumenterne både for og imod er tæt knyttet sammen med vigtigheden af et

fælles 'mindset'. Det kan virke selvmodsigende, at dette både er argumentet for

og imod, på den anden side giver det dog god mening, at behovet kan gå begge

veje. Enten kan en overordnet strategi være med til at skabe et fælles 'mindset',

ellers kan det at være, at der er allerede er konsensus om et fælles 'mindset', og

hermed opleves der ikke behov for en overordnet strategi.

4.1.3 Ansvaret for trivsel er placeret forskellige steder

Som en del af interviewene med cheferne i kommunerne kom de ind på, hvor

ansvaret for trivsel ligger placeret. Svaret varierer fra chef til chef, og kan ses

herunder:



"Med skolereformen blev det åbenlyst, at ansvaret for trivsel blev placeret på

skolen, hos den enkelte lærer i den enkelte klasse (….)Det synes jeg er fuld-

stændig uacceptabelt, at læreren potentielt står med ansvaret alene, så det har

vi derfor lavet radikalt om på. Det er et fælles ansvar. Det er en lang kulturfor-

andringsproces, som vi fortsat er i gang med" Chef, interview

"I forhold til ansvaret for trivsel, så er det konkrete svar mig, men i praksis er

det skolerne, der har ansvaret." Chef, interview

"Kommunen, lærerne og forældrene har ansvaret for trivsel. Hvis forældrene

f.eks. ikke arbejder med, så sker der ikke noget." Chef, interview

Selvom det af nogle bliver påpeget, at det er skolerne, der har ansvaret, så er

alle enige om, at kommunen er en vigtig medspiller med henblik på at skabe

trivsel. Skolerne skal således ikke ses som privatpraktiserende enheder. De er

en integreret og etableret del af det kommunale system. Ansvarsfordelingen

skoler og kommuner imellem afhænger af hvilken styringsmodel kommunen har

valgt. Det tyder dog på, at så længe der er klarhed for både skoler og kommu-

ner over, hvad deres respektive roller og ansvarsområder er, kan man ikke kon-

kludere, at en mere styret tilgang er bedre end ikke styret tilgang.

4.1.4 Kommunerne har forskellige tilbud til skolerne ved

trivselsproblemer

Når der opstår problemer i forhold til trivsel ude på skolerne, har skolerne flere

forskellige muligheder for at søge hjælp i kommunen. Det fortæller både konsu-

lenter og chefer i de kvalitative interview.

En konsulent fortæller, at der er blevet oprettet et "inklusionskorps" i kommu-

nen, som består af skoleledere, viceskoleledere og pædagogiske ledere, med

henblik på at give sparring til skolerne. Den kommunale konsulent er tovholder

på korpset, som skal gøre det muligt at hjælpe så mange som muligt, når der er

behov for ekstra sparring.

" Vi har uddannet et 'ressourceteam' på tværs af alle kommunens skoler, som vi

kan sætte ind, hvis der opstår trivselsproblemer på en skole. Der er ti lærere

med i korpset og de har fået ekstra kompetenceudvikling og de kan rykke ud

med kort varsel" Chef, interview

Til spørgsmålet om, hvorvidt der findes tilbud i kommunen, som skolerne kan

bruge, hvis de har behov for sparring, støtte eller rådgivning i forhold til triv-

selsarbejdet,10 svarer alle kommunerne "Ja". Dette vidner om, at der er et fokus

på trivselsområdet fra kommunernes side, som ofte har flere muligheder at til-

byde skolerne.

10 f.eks. Adfærd, Kontakt og Trivsel (AKT), Pædagogisk, Psykologisk og Rådgiv-

ning (PPR), kurser, sparring med skolechef, ressourceteam eller lignende.



I Figur 4 ses en oversigt over tilbud i kommunerne. Listen bør ikke ses, som en

udtømmende liste.

Figur 4 Oversigt over tilbud i kommunerne

Note: n=30. Spørgsmål: Hvad består disse tilbud af. (Mulighed for angivelse af

flere svar)

Kommunerne har haft mulighed for at tilføje eventuelle andre tilbud. Nogle af

kommunerne har uddybet det valgte tilbud, mens andre har tilføjet øvrige til-

bud. Herunder er listet øvrige tilbud i kommunerne:

› Videnscenter

› Medarbejdere der kan rykke ud på skolerne (SSP, sundhedspleje, inklusi-

onskonsulenter mm.)

› Arbejdsmøder med skoleledelse

4.2 Trivselsarbejdet på skolerne

4.2.1 Der arbejdes målrettet med trivsel på skolerne

På baggrund af de kvalitative interviews med skolelederne i de tre kommuner,

står det klart, at der er rigtig meget fokus på trivsel på de forskellige skoler. Alle

skolerne har hver deres måde at arbejde med trivsel på, ligesom de har klare

holdninger til, hvorfor det netop er denne måde, de har valgt at arbejde med

trivsel på. Dette vidner om, at arbejdet med trivsel på skolerne er særdeles vel-

overvejet, herunder både tilvalg og fravalg.

Endvidere giver flere af skolelederne udtryk for, at det er vigtigt kontinuerligt at

arbejde med trivsel og have fokus på trivsel, hvis trivslen skal vedligeholdes,

eller der skal opgraderes nogle steder.

23%

40%

53%

53%

67%

70%

0% 20% 40% 60% 80%

Andet

Kurser

Sparring med

skolechef/centerleder

Ressourceteam

PPR

AKT



"Hvis vi ikke har fokus på det hver evig eneste dag, så ramler det hele." Skole-

leder, interview

"Man skal holde trivselsarbejdet i kog." Skoleleder, interview

Eftersom skolerne har mange forskellige måder at arbejde med trivsel på, vil vi

her i overordnede træk forsøge at skitsere, hvordan der arbejdes med trivsel

ude på skolerne. Kendetegnende for skitseringen er, at "kært barn har mange

navne". Det er således vores opfattelse, at mange af de ord, kommunerne bru-

ger omkring trivselsarbejdet i bund og grund henviser til mere eller mindre det

samme. Vi har derfor forsøgt, at kategorisere skoleledernes ord under opstillede

kategorier jf. Tabel 3. Alle ord i tabellen kan siges at skabe de overordnede

rammer for trivselsarbejdet på skolerne.

Tabel 3 Ord på hvordan der er fokus på trivselsarbejdet på skolerne

Overordnet kategori Skoleledernes ord

Ramme for arbejdet › Strategi

› Værdigrundlag

› Trivselspolitik

› Skriv på arbejdet

› Mobbeplaner

› Forskellige dokumenter

› Kommunens strategi

Pejlemærker › Mål

› Opgaver

Kultur › Samværsregler

› Trivselskultur

› Rammer for samvær

› Mindset

› Forventninger til hinanden

Definitioner › Definitioner på trivsel

› Syn på trivsel

Samarbejde › Netværk med fokus på trivsel

› Fast punkt på møder

Tænke rundt › Have øje for hele gruppen

› Inddragelse af aktører

Rammerne for triv-

selsarbejdet



De helt konkrete rammer for arbejdet udgøres af forskellige dokumenter vedrø-

rende det trivselsfremmende arbejde, herunder strategier.

"Det er vigtigt, at strategien er skrevet ned, og den er tilgængelig. Mange hand-

ler selvfølgelig på deres erfaring, men ellers er det vigtigt, at de ved, der er et

sted, hvor de kan hente inspiration og følge en strategi." Skoleleder, interview

Tæt forbundet med disse er pejlemærker for trivsel, som der bliver fokuseret på

ved at opstille mål og organisere opgaver for arbejdet. Derudover er der mange

af skolerne, som snakker om, at de stræber efter at fremelske en bestemt type

kultur på skolen. Dette gør de ved at fastsætte regler eller rammer for samvæ-

ret mellem elever med henblik på at fremme trivsel, ligesom de arbejder på at

skabe et bestemt 'mindset' på skolerne, som fordrer en trivselskultur med klare

forventninger til hinanden.

"Fordelen ved at lave en strategi og have handleplaner er, at alle ved, hvad vi

gør og ikke gør. Ulempen er, at man nogle gange tror, at man har lavet planer,

som alle kender. Det store arbejde er, når man skal arbejde for, at det bliver en

reel måde at samarbejde på. (…) Det er vigtigt at bruge det aktivt i organisatio-

nen, for at det har en værdi." Skoleleder, interview

Kulturen er tæt forbundet med definitioner på trivsel, som er styrende for, hvor-

dan arbejdet med trivsel skal foregå på tværs af medarbejdere. Endvidere giver

skolerne udtryk for, at de regelmæssigt holder møder, hvor trivsel er mere eller

mindre et fast punkt. Skolerne gør desuden meget ud af at påpege, hvor vigtigt

det er, at de tænker rundt om de forskellige aktører for at sikre trivsel. Flere

påpeger, at det er en fejl, hvis man kun kigger på eleverne, men glemmer ram-

merne omkring eleverne. Herunder både de rammer, som skolen skaber, som

lærerne skaber, og som forældrene skaber. Det er overbevisningen, at det ikke

er muligt at skabe trivsel – eller i hvert fald, at det er sværere – hvis man ikke

har øje for hele gruppen, og sørger for at inddrage alle aktører omkring barnet.

"Det er sundt at få linet op, hvilke tiltag vi har. Er der noget, vi mangler? Ved

forældrene, hvad vi har af forventninger i forhold til at bidrage til trivsel? Det er

et stort arbejde. Der er mange fordele ved det, men man skal arbejde med det

løbende for at få det implementeret, og det kan være udfordrende især for små

skoler som her." Skoleleder, interview

Det specifikke fokus for arbejdet med trivsel varierer fra skole til skole og af-

hænger blandt andet af, hvorvidt der er tale om store eller små skoler, eller

hvorvidt skolerne hovedsageligt består af udsatte eller ressourcestærke elever.

Dette vurderes at være helt naturligt, eftersom skolernes udfordringer også er

forbundet hermed.



4.2.2 Der er mange indsatser på skolerne, som kan

bruges til at fremme trivsel

Skolerne har i interviewene udpeget specifikke indsatser, som de benytter i ar-

bejdet med trivsel. Disse indsatser spænder vidt og dækker både evidensbase-

rede metoder så som PALS, PMTO, LP-modellen og Theraplay og tilgange så som

"Den gode stol" og "Perspekt" samt kompetenceteam af forskellige arter, herun-

der inklusionsvejledere, UUV, AKT'er mm.

Selvom der er mange forskellige indsatser i arbejdet med trivsel, betyder dette

selvfølgelig ikke, at skolerne helt kan undgå problemer med mistrivsel. Det, at

de har mange forskellige indsatser, betyder dog, at det er nemmere og hurtigere

at reagere, når problemer opstår.

"Det, at vi arbejder så målrettet med trivsel, betyder ikke, at vi ikke har triv-

selsproblemer. Vi har masser af udfordringer. Vi har bare et system til at hånd-

tere det." Skoleleder, interview

Som det fremgår, er skolerne orienteret mod mange forskellige tilgange til ar-

bejdet med trivsel, og det er ligeledes indtrykket, at de løbende holder sig opda-

teret på feltet med henblik på at undersøge, om der er andre, nye eller bedre

måder at gå til arbejdet med trivsel.

"Der er ikke en simpel opskrift, det er vigtigt hele tiden at afprøve, at være løs-

ningsorienteret og at være nysgerrig. Det er også vigtigt ikke at gøre noget be-

stemt/det samme hver gang, men tilpasse det gang til gang. Værktøjskassen

skal selvfølgelig ikke tømmes hver gang, men man skal være fleksibel, man kan

tage noget forskelligt op hver gang." Skoleleder, interview

Forældreinddragelse I interviewene giver skolelederne udtryk for, at de ser det som en vigtig opgave,

at inkludere forældrene i trivselsarbejdet. De forsøger at informere om og for-

pligte forældrene i trivselsarbejdet. Dette gøres blandt andet gennem forældre-

møder, kurser/programmer, generelt information, forældregrupper mm.

"Vi har brugt meget energi på at inkludere forældrene. Det er vigtigt, at de er

med, så de ikke laver forhindringer på vejen for os." Skoleleder, interview

Flere af skolelederne har givet udtryk for, at det ikke er i samarbejdet med

kommunerne, at udfordringerne opstår. Derimod oplever mange skoler, at der

er udfordringer i samarbejdet med forældrene. Skolelederne giver udtryk for, at

forældrene ofte er blinde for, at trivsel i høj grad handler om fællesskaber. For-

ældrene har selvfølgelig fokus på, at deres barn skal trives. Ofte er forældrenes

indstilling dog, at dette skal ske ved, at andre skal gøre noget aktivt for dette.

"Vi tænker meget på, hvordan vi får forældrene til at tænke i fællesskab. De skal

ikke tænke: "Jeg vil gerne være med til at skabe trivsel, men ham og ham skal

bare ud af klassen."" Skoleleder, interview



4.3 Samarbejdet på tværs af kommune og skoler

4.3.1 Alle kommuner samarbejder med skolerne om trivsel

Alle kommuner samarbejder med skolerne om trivsel. Knap halvdelen (47 %) af

kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de i høj grad samarbejder

med skolerne om det trivselsfremmende arbejde. For 53 % af kommuner sker

dette i nogen grad eller mindre grad. Alle angiver således, at der er et samar-

bejde mellem kommune og skoler om trivsel.

Figur 5 Samarbejde mellem kommune og skolerne

Note: n=30. Spørgsmål: I hvilken grad samarbejder I og skolerne om det triv-

selsfremmende arbejde (f.eks. ved ugentlige møder med skoleledere)?

På en skala fra 'meget dårligt' til 'meget godt', svarer henholdsvis 60 % og 40 %

af respondenterne, at samarbejdet på trivselsområdet er meget godt eller godt.

Der er således ikke nogle kommuner, som mener, at samarbejdet fungerer dår-

ligt.

47%

40%

13%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

I høj grad I nogen grad I mindre grad

Vurdering af samar-

bejdet



Note: n=30. Spørgsmål: Hvordan opfatter I jeres samarbejde med skolerne på

trivselsområdet?

Der er heller ingen i de i kvalitative interviews, som har påpeget, at de havde et

dårligt samarbejde kommuner og skoler imellem. Dette tyder på, at der i mange

af landets kommuner opleves at være et godt samarbejde mellem kommuner og

skoler.

Det er et centralt perspektiv hos skolelederne, at der er et godt samarbejde

mellem skolerne og kommunen. Flere skoleledere fortalte, at de har en god kon-

takt til kommunerne, og at de altid kan kontakte dem ved behov.

"Afstanden mellem kommunen og skole kan være stor geografisk, men ikke i

praksis." Skoleleder, interview

En enkelt skoleleder fremhæver, at de ikke medtænker kommunen i deres ar-

bejde med trivsel, da de har oplevet, at kommunen ikke har de tiltag eller res-

sourcer, de tidligere har efterspurgt.

4.3.2 Der er et behov for, at kommunen rådgiver og

støtter skolerne

I både spørgeskemaundersøgelsen og i de kvalitative interviews er kommunerne

blevet spurgt ind til, hvorvidt de mener, at der er et behov for, at kommunerne

rådgiver og støtter skolerne med det trivselsfremmende arbejde.

Alle kommunerne er enige om, at der er behov for, at de i kommunen rådgiver

og støtter skolerne i det trivselsfremmende arbejde. På en skala fra "i høj grad"

til "slet ikke" svarer 40 %, at dette i høj grad er tilfældet, mens det i nogen og

mindre grad er tilfældet for henholdsvis 43 % og 17 % jf. figur 8.

60%

40%

Meget godt

Godt



Figur 6 Behov for rådgivning og støtte

Note: n=30. Spørgsmål: I hvilken grad synes I, at der er behov for, at kommu-

nen rådgiver eller støtter skolerne i det trivselsfremmende arbejde?

I de åbne besvarelser har flere uddybet, hvordan rådgivningen og støtten fore-

går i praksis. Følgende elementer er gennemgående for mange af besvarelserne:

› Faste møder/forum hvor trivsel drøftes på tværs af alle skoler

› Faste procedurer for samarbejdet/handleplaner

› Løbende dialog

› Samtaler mellem skoleleder og skolechef

Det er indtrykket at disse møder, løbende dialog samt faste procedurer for sam-

arbejdet er med til at stille skarpt på, hvordan kommunen kan understøtte sko-

lernes arbejde med trivsel. Endvidere kan kommunerne gennem disse fora

dagsordensætte et fokus på trivsel i skolerne.

"Vi rådgiver i den forstand, at vi dagsordensætter det trivselsfremmende arbej-

de." Kvalitativ kommentar i spørgeskemaundersøgelsen

Flere uddyber endvidere, at selvom de ser et behov for støtte eller rådgivning,

så er dette ikke et udtryk for, at det halter ude på skolerne. Kommunerne for-

tæller, at skolerne har godt styr på arbejdet med trivsel, samt at det også er

skolernes ansvar, og at de indenfor de angivne rammer for arbejdet med trivsel

har mere eller mindre frit spil.

Rammen for trivsel Flere kommuner og skoler pointerer, at skolen ikke skal ses som adskilt fra

kommunen. Skolerne er også en del af kommunen. Derfor er det forståelsen, at

forvaltningen og skolerne naturligvis også samarbejder, og er fælles om at løfte

arbejdet med trivsel.

"For mig er skolerne også kommunen. Skolerne er den måde, kommunen møder

borgerne på. Så derfor er det selvfølgelig i det møde, at tingene skal lykkes. Vi

40%

43%

17%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

I høj grad I nogen grad I mindre grad



har en kæmpe opgave i at få bakket op om det og skabe rammerne for deres

arbejde." Chef, interview

Og det er netop rammerne, som flere af kommunerne påpeger, de kan bidrage

med. Disse rammer kan både bestå af overordnede strategier, skabelse af et

fælles 'mindset', individuel rådgivning osv.

"Før der blev lavet overordnede rammer var det indtrykket, at det var noget, der

manglede. Der var spørgsmål som: "Hvilke krav er der til inklusionsområdet?

Hvilke anbefalinger er der?" Strategien er med til at samle disse anbefalinger og

krav, så skolerne nu har noget konkret at gå ud fra." Konsulent, interview

Alle kommuner i de kvalitative interview, giver udtryk for, at de er med til at

skabe rammerne for skolerne på den ene eller anden måde, og er klar med råd-

givning og støtte, såfremt der er brug for det.

"Jeg har kontakt med alle skolerne. Nogle har mere faste tanker omkring trivsel,

dem har jeg måske knap så mange snakke med. Der er mere snak med dem,

der er mere famlende omkring det." Chef, interview

Uanset om kommunens strategi har form af en egentlig nedskrevet strategi eller

mere er en form for fælles forståelse for nogle overordnede principper i kommu-

nen, så giver skolelederne udtryk for, at kommunens strategi passer ind i deres

behov. Skolelederne fortæller, at det er klart for dem, hvad der forventes af

dem fra kommunens side, og at de ved, hvad de skal styre efter.

En skoleleder påpeger, at de dog også skal vænne sig til, at der kommer noget

fra kommunens side. Det bliver dog også påpeget, at det ikke er dårlige ting

kommunen bidrager med, men at det også er vigtigt, at kommunen har blik for

skoleledernes hverdag og vilkår.

"Vi skal vænne os til, at der kommer noget ovenfra. Men det er ikke dårlige ting.

Det meste er rimeligt og fornuftigt, men der er et pres på skolerne. Men vi skal

også have tid til at lave elevplaner og læringsplaner. Det kan godt være hårdt at

være lærer i folkeskolerne, der er kommet et nyt tempo. Vi skal være skarpe og

dygtige alle sammen." Skoleleder, interview

4.3.3 Kommunerne tager højde for skolernes

forskelligheder og lytter til skolerne

Kommunerne giver i de kvalitative interviews udtryk for, at de i høj grad tager

højde for skolernes forskelligheder i samarbejdet med trivsel, herunder i kom-

munens rådgivning og støtte.

"Jeg tænker altid, at det er en individuel indsats, når vi laver understøttelse. Der

er jo meget stor forskel på, om vi har med en stor eller lille skole at gøre" Kon-

sulent, interview

Oplevelse af kom-

munens strategi



"Vi forsøger at komme meget tæt på den enkelte skole. Vi undersøger, hvad der

er deres udfordringer, og sikrer at der sker erfaringsudveksling" Chef, interview

En af kommunerne fortalte om, hvordan de har lavet et samlet "tilbudskatalog"

over indsatser og programmer der arbejdes med i kommunen.

"Vi har lavet et tilbudskatalog, hvor man kan vælge i mellem forskellige indsat-

ser/programmer. Det er et visuelt tilbudskatalog, hvor man kan orientere sig alt

efter hvad man har brug for. F.eks. hvis der er nogle, der er knap så langt med

forældresamarbejde, så kan de tage nogle af disse tilbud, som omhandler det.

(…) Det skal ikke forstås som et rigidt tilbud, som man skal vælge blandt. (…)

Skolerne kan også skrive deres egne tilbud ind." Konsulent, interview

Samlet er det således indtrykket, at kommunerne er gode til at stille skarpt på,

hvad der er af behov ude på skolerne, således at rådgivning og støtte bliver

målrettet den enkelte skole for at gøre det så relevant som muligt.

Oplevelse af indflydelse Samtidig gives der udtryk for, at skolelederne i høj grad har indflydelse på

samarbejdet gennem diverse netværk i kommunen samt møder med kommu-

nen.

"Det der har været afgørende er, at der er lavet forskellige faglige udvalg (…),

som er med til at leve strategien ud og skabe ejerskab, så de kan stå inde for

det på skolerne." Konsulent, interview

"Vi har ændret forståelse af hvad ledelsens opgave er (…). Som skoleleder har

man det ene ben på sin egen skole, og det andet ben i kommunen. Man er ikke

bare ansvarlig for trivslen på sin egen skole, men også de øvrige skoler i kom-

munen. Vi kalder det kollaborativt samarbejde. Altså alle bidrager på tværs"

Chef, interview

4.3.4 Skolerne er tilfredse med den styring, der er fra

kommunen

Omfanget af samarbejdet i mellem kommune og skoler varierer fra kommune til

kommune. Dette hænger i høj grad sammen med, om kommunen har en over-

ordnet (nedskrevet) strategi for trivselsarbejdet i kommunen, eller om kommu-

nen i højere grad har et 'mindset', som det forventes at skolerne arbejder efter.

Der er således nogle skoler, som jævnligt oplever at være i kontakt med kom-

munen. Disse skoler er glade for, at der er et tæt samarbejde kommune og sko-

le imellem, og at kommunerne er med til at styre deres arbejde med trivsel.

"Hvis højre hånd ikke ved, hvad venstre hånd gør, så er det ikke godt." Skolele-

der, interview



Samtidig giver flere af skolelederne også udtryk for, at de er tilfredse med gra-

den af styring, og at det i bund og grund handler om at samarbejde. Kommunen

kan være med til at styre arbejdet og sikre, at arbejdet med trivsel er opdateret.

En skoleleder påpeger ligeledes, at det er vigtigt, at kommunen bidrager, da det

ikke er muligt at holde sig helt opdateret alene.

"Jeg synes, vi har ramt en god balance i forhold til styring fra kommunen. Jeg

synes, det er fair, at de siger, at der er noget, vi skal, men at der også er plads

til, at vi selv kan gøre noget. Tiden er løbet fra det der med, at vi siger "ej, det

finder vi bare selv ud af". Verdenen er kompleks, det kan være svært hele tiden

at have fingeren på pulsen. Derfor er det vigtigt med input. Ind i mellem kan der

dog være lige rigeligt med tiltag." Skoleleder, interview

Selvom skolelederne synes, der er en tilpas grad af styring fra kommunens side,

nævner nogle, at de af og til kan blive overvældet af, tiltag og andre ønsker fra

kommunens side.

"Det er vigtigt, at give det, vi er i gang med lige nu, ro. Puha man bliver bom-

barderet med SÅ meget, man skal. (…) Jeg bliver helt forpustet, når vi snakker

om det. Ting skal have lov at gro." Skoleleder, interview

For de skoleledere, hvor der er et tæt samarbejde og en forholdsvis høj styring

fra kommunens side, mente de også, at ansvaret skulle være placeret begge

steder.

"Jeg synes IKKE, at skolerne skal være privatpraktiserende, det synes jeg er helt

skævt, vi bliver nødt til at arbejde som skolevæsen. (…) Man skal ikke stå alene

som skole. Der er så mange ting, man ikke er herre over. Det er vigtigt, at man

står sammen og er koblet sammen." Skoleleder, interview

De fleste af de skoleledere som er underlagt en lavere grad af styring, mener

dog, at det er fint, at ansvaret ligger på de enkelte skoler. Dermed ikke sagt, at

det ikke er brugbart med sparring fra kommunen.

"Jeg er tilfreds med, at vi som skole har det fulde ansvar." Skoleleder, interview

"Man har altid brug for nogle til at sparre med, til at få ny inspiration og input

fra, men vi har jo en politik på skolen, og den mener jeg godt, at vi decentralt

kan arbejde med. Selvfølgelig i dialog med kommunen." Skoleleder, interview

Skolelederne er således tilfredse med graden af styring fra kommunens side,

også selvom styringen varierer fra kommune til kommune. Dette kan vidne om,

at behovet og tanken bag styringen er blevet italesat, og at skolelederne forstår

baggrunden bag graden af styring.

Ansvaret for strategi

for trivselsfremme



4.3.5 Samarbejde om de obligatoriske trivselsmålinger

Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt deres elever.

Vi har i denne undersøgelse både spurgt ind til samarbejdet omkring den årlige

trivselsmåling i spørgeskemaundersøgelsen samt i de kvalitative interview.

70 % af kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de har særlige

tilbud eller muligheder for at hjælpe skolerne med at fortolke og handle på bag-

grund af den obligatoriske trivselsmåling jf. Figur 7.

Figur 7 Tilbud og muligheder til tolkning og handling på obligatoriske trivselsmå-

linger

Note: n=30. Spørgsmål: Har I nogle særlige tilbud eller muligheder for at hjæl-

pe skolerne med at fortolke og handle på baggrund af den obligatoriske triv-

selsmåling? (Det kan f.eks. være tilbud så som PALS, De Utrolige År, Fri for

Mobberi, Forældrefiduser, ressourceteams, handleplaner og lignende etc.)

Tilbud i kommunen Såfremt kommunerne har svaret ja til spørgsmålet, er de blevet bedt om at

angive, hvad tilbuddene består af. Disse tilbud og muligheder fremgår af Figur

8. Da det var muligt at afgive flere svar, summer listen ikke til 100 %. Listen

bør ikke ses som en udtømmende liste af muligheder og tilbud i kommunerne.

70%

30%

Ja Nej



Figur 8 Muligheder eller tilbud i kommunerne

Note: n=30. Spørgsmål: Hvilke muligheder eller tilbud? (Mulighed for angivelse

af flere svar)

I forlængelse af dette spørgsmål har kommunerne haft mulighed for at udpege

andre tilbud i kommunen. Herunder er eksempler på andre tilbud i kommunen:

› Statussamtaler/møder

› Hjælp fra forvaltningen

› Temadag/seminarer/Læringsprojekter

› Kvalitetsteam

› UBK

› Handleguides.

Kommunerne fortæller i interviewene, at de følger op på de obligatoriske triv-

selsundersøgelser ude på skolerne. Dette gøres f.eks. ved det årlige kvalitets-

møde, hvor der bliver samlet op på målingerne.

"Skolelederen kigger på alle data, og det gør forvaltningen også, og så laver de

en dagsorden, hvor de så tager det op, som de hver især synes er relevant."

Konsulent, interview

"Trivselsmålingerne drøftes lokalt. Vi snakker også med skolerne. Også der hvor

trivselsmålingerne er gode, der snakker vi bare mere om, hvor der kunne være

nogle faldgruber, hvad der skal gøres for at fastholde resultatet." Chef, interview

Det et således indtrykket, at kommunen både snakker med skolerne, når triv-

selsmålingerne viser tegn på dårlig trivsel, men også når målingerne viser god

trivsel.

Der sker såedes inddragelse på flere planer i forhold til de årlige trivselsmålinger

og der tegner sig et billede af, at trivselsmålingerne har hjulpet på systematik-

ken omkring dette samarbejde.

5%

10%

14%

19%

43%

48%

48%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

De Utrolige År

PALS

Fri for Mobberi

Forældrefiduser

Handleplaner

Ressourceteams

Andet

Opfølgning på triv-

selsmålinger



Brug af trivselsmålinger Flere skoleledere nævnte selv de obligatoriske trivselsmålinger og den dialog

omkring målingerne, de har ude på skolerne og betydning for at få tal for sko-

lens trivsel.

"I forhold til den nationale trivselsmåling, så er det sådan, at når målingen er

foretaget, så skal lærere og ledere gå ind og kigge på den aktivt. Lærerne skal

så finde 10 punkter, som er bemærkelsesværdige. Dem fremlægger de for klas-

sen, og så bliver der taget en klassedrøftelse om disse punkter. Når det så er

blevet gjort, så skal eleverne vælge tre indsatsområder, hvor de vil se foran-

dring og opsætte mål herfor. (…) De skal sætte mål og handling bag det. De tre

indsatsområder, de vil være synlige i klassen, og der vil blive arbejdet med det

kontinuerligt, og forældrene bliver også inddraget i det." Skoleleder, interview

4.3.6 Udfordringer med samarbejdet opleves i mindre

grad

Når der samarbejdes på tværs, vil der naturligt opstå udfordringer undervejs.

Udfordringer i samarbejdet er derfor ikke nødvendigvis problematisk, medmin-

dre at udfordringerne selvfølgelig er styrende for samarbejdet.

En tredjedel af kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de slet

ikke oplever udfordringer forbundet med samarbejdet mellem kommunen og

skolerne jf. Figur 9. Over halvdelen (53 %) oplever dette i mindre grad, mens

13 % af kommunerne oplever det i nogen grad. Selvom der kan være udfordrin-

ger forbundet med samarbejdet, er dette dog ikke tilfældet i høj grad. Faktisk er

udfordringerne for knap 90 % af kommunerne ikke eksisterende eller alene i

mindre grad. Dette kunne tyde på, at kommunerne og skolerne er klar over,

hvilken rolle de hver især spiller i dette samarbejde, samt ved hvad de kan for-

vente af hinanden.

Figur 9 Grad af udfordringer forbundet med samarbejdet

Note: n=30. Spørgsmål: I hvilken grad oplever I udfordringer forbundet med

samarbejdet mellem kommunen og skolerne på trivselsområdet?

53%

13%

33%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

I mindre grad I nogen grad Slet ikke



Udfordringerne Nogle af kommunerne har uddybet deres besvarelser, og påpeget, at ofte er

udfordringerne et spørgsmål om ressourcer, dataforståelse og kommunikation:

"Der vil altid være nogle udfordringer, og det handler om tid og ressourcer."

Kvalitativ kommentar i spørgeskemaundersøgelse

"Skolerne er ikke vant til at skulle arbejde ud fra data. Så der ligger nogle ud-

fordringer der i at få dem omstillet til at tænke mere i de baner." Kvalitativ

kommentar i spørgeskemaundersøgelse

"Der hvor vi er en lille smule udfordret er ift. kommunikation, det er en meget

stor organisation, så det med at få kommunikeret ud, så skolerne ved, hvilken

støtte de kan få og hvornår, det er noget vi arbejder med. (…) Det informerer vi

skolelederne om. Vi har større snak omkring, hvordan man får viden ud, for det

er rigtig svært. Vi har lavet plakater og pamfletter og det bliver sendt ud på int-

ranettet, men det virker ikke rigtig godt. Det er en udfordring." Konsulent, inter-

view



5 Forslag til forbedringer

Selvom samarbejdet mellem kommunen og skolerne på mange punkter fungerer

godt, er der altid mulighed for forbedringer. Derfor har vi både i spørgeskema-

undersøgelsen og i de kvalitative interviews spurgt ind til mulige forbedringer i

samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen spurgte som et af de afsluttende

spørgsmål ind til, om kommunerne havde forslag til forbedringer til samarbej-

det. Nogle af kommunerne uddybede, at de ikke havde forslag, eller at samar-

bejdet var på et passende niveau. Andre kommuner kom med specifikke forslag.

Flere af disse forslag kan deles op i samlede kategorier, og ses herunder i Tabel

4.

Tabel 4 Forslag til forbedringer fra kvalitative kommentarer fra spørgeskemaunder-

søgelsen

Forslag til forbedringer

Fælles mind-

set/fælles forståel-

se af begreber

"Det kunne være en fordel, at få en afklaring af forståelse

af begrebet trivsel med skolebestyrelser, personale, ledere

og forvaltning."

"Der er behov for en ensartet forståelse af begrebet, hvis

ikke snakken om trivsel skal pege i tusind retninger."

"Jeg oplever, at vi forskellige vinkler på ansvar og årsag til

trivsel eller mistrivsel. Og der anvendes en række meget

vanskeligt definerbare begreber - f.eks. social kapital."

Ressourcer "Det kan altid blive bedre. Skolerne ville nok ønske, at der

var flere ressourcer."

"Der kunne selvfølgelig altid være mere tid og mere res-

sourcer"

"Flere ressourcer til at understøtte og handle på udfor-



dringer."

"Skolerne er totalt hængt op pga. struktur, så det er ikke

realistisk at forbedre samarbejdet"

Dialog og syste-

matik omkring

arbejdet

"Mere løbende dialog omkring trivsel. Det er der i forve-

jen, men man kan altid bruge mere."

"Bedre kommunikationsveje og indsigt"

Systematik om-

kring arbejdet

"Vi skal blive endnu dygtigere til at få opbygget en syste-

matik omkring trivselsarbejdet, således at vi arbejder me-

re målrettet med en kultur, hvor børn og unge træner og

løbende indgår i "hjælperelationer", arbejder med kon-

flikthåndtering m.m. fra dagtilbud til udskoling."

"Yderligere systematik i handlingerne."

Håndtering af kon-

flikter

"Skolerne skal blive bedre til at håndtere konflikter før de

eskalerer, før de ender som en klage. Omvendt skal de

centrale ressourcemedarbejdere måske være mere op-

mærksomme på, hvilken hjælp der efterspørges som for-

bedringspotentiale."

"De udfordringer jeg ser, er kun i forbindelse med klager –

mobning. Det er dog sjældent, det håndteres godt ude på

skolerne."

Gennem de kvalitative interviews med kommunerne og med skolelederne er po-

tentielle forbedringer også blevet afdækket. Generelt er det indtrykket, at kom-

munerne er tilfredse med samarbejdet.

Ikke desto mindre bliver et par forbedringspotentialer påpeget. Disse omhandler

blandt andet kommunikationen mellem kommuner og skoler, den løbende dialog

om samarbejdet. Selvom kommunikationen er god, er det vigtigt hele tiden at

holde den ved lige, snakke sammen – og gerne mere – således der er sikkerhed

omkring, hvad der arbejdes hen imod.

"Jeg tror nu altid, at jeg vil svare, at der er plads til forbedringer, uanset

hvordan det så ud. Jeg synes altid, man kan forbedre kommunikationen, være

mere sammen, snakke mere sammen." Konsulent, interview

"Jeg synes ikke, der er behov for forbedringer eller et behov for at organisere

det på en anden måde. Men vi er nødt til løbende at have en dialog om, hvorvidt



vi er orienteret mod det rigtige. Vores samarbejde om temaet er fint, men hvis

vi holder op med at holde øje med det, er jeg bange for, at det kan blive en so-

vepude." Chef, interview

Ønsker Af mere specifikke ønsker til samarbejdet nævnes øget kontakt og en større

indsats på området med mobning.

"Jeg ville ønske, jeg havde mere kontakt med lærerne og pædagogerne. Vi op-

fordrer dog skolelederne til at have denne kontakt." Konsulent, interview.

"Jeg kunne godt tænke mig, at der kom et kommunalt anti-mobbekorps. (…)

Jeg tænker, at der alle steder burde være et anti-mobbekorps, et kommunalt

sted man kan få hjælp." Skoleleder, interview

Ligesom i spørgeskemaundersøgelsen er et af ønskerne blandt skolelederne øget

antal ressourcer.

"Jamen altså, i det bedste af alle verdener er det et ressourcespørgsmål og et

spørgsmål om økonomi– det ville jo være er et drømmescenarie, om der var

mere af det hele." Skoleleder, interview

"Jeg tænker at inklusionsindsatsen, den kræver ekstra ressourcer. Jeg kunne

godt tænke mig flere penge til det, det er også det, lærerne bliver stressede af,

hvis de skal rumme for mange elever med udfordringer." Skoleleder, interview

Selvom samarbejdet med kommunen på mange måder fungerer, er der en sko-

leleder, som nævner, at det sagtens kan få endnu større fokus.

"Jeg synes, at når man arbejder med trivselsfremme, så er det vigtigt, at der er

nogle, der er tilgængelige, som vi kan henvende os til, når der er brug for det.

At der er nogle, der bakker os op. Det kunne godt opjusteres." Skoleleder, inter-

view

Andre supplerer og fortæller, at der med fordel kunne være større overblik over,

hvad kommunen kan tilbyde samt end bedre hjælp fra kommunen.

"Jeg kunne godt tænke mig et overblik over, hvilke tiltag man kan trække på i

kommunen – altså hvad er det, skolerne egentlig kan få hjælp til." Skoleleder,

interview

"Hvis samarbejdet skulle forbedres, så ville jeg nok ønske, at der var en bedre

forbindelse mellem skolerne og PPR og sagsbehandlere i forhold til elever, som

har det vanskeligt." Skoleleder, interview

En anden skoleleder peger på, at det fælles 'mindset', som skal ligge til grund

for arbejdet med trivsel med fordel kunne blive mere implementeret. Således at

der bliver fokuseret på rammerne omkring barnet frem for på barnet alene.

"Vi må starte med os selv os og en 360 graders tilgang. Vi kan ikke bare pege

på barnet, uden at kigge på os selv." Skoleleder, interview

Skoleledernes for-

slag til forbedringer



Bilag A

COWI for tiden er i gang med en undersøgelse for Psykiatrifonden omhandlende

kommuner og skolers samarbejde om trivselsfremme og trivsel i folkeskolen ge-

nerelt. Formålet med undersøgelsen er at afdække om, og hvordan kommuner-

ne og skolerne samarbejder om trivselsfremme i skolerne.

For at få et større indblik i hvordan samarbejdet fungerer i landets kommuner,

gennemfører vi disse korte spørgeskemaer.

Tusinde tak for jeres deltagelse!

Praktiske informationer

Kommune: _________________________

Navn: _________________________

Stilling: _________________________

Dato: _________________________

Har I i kommunen en overordnet ramme, strategi, politik eller systema-

tiske måder at arbejde med trivsel på for alle kommunens skoler?

Ja

Nej

Ved ikke

Hvad består de overordnede ram-

mer/initiativer/strategier/politikker/tiltag af?

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

I hvilken grad samarbejder I og skolerne om det trivselsfremmende ar-

bejde (f.eks. ved ugentlige møder med skoleledere)?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I hvilken grad synes I, at der er behov for, at kommunen rådgiver eller

støtter skolerne i det trivselsfremmende arbejde?



I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Uddyb gerne

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

Hvordan sikrer I, at skolernes forskellige ønsker og behov tilpasses

kommunens initiativer/strategier/politikker/tiltag på trivselsområdet?

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

Hvis du skal beskrive jeres trivselsarbejde i kommunen, er jeres tilgang

så:

Opbyggende (har fokus på generelt at skabe et godt læringsmiljø og positive

fællesskaber på skolerne)

Forebyggende (har fokus på mere bevidst at skabe en trivselsfremmende

skole, som kan hjælpe til at problemer ikke opstår eller vokser sig store)

Problemfokuseret (har fokus på først at gå ind, når der er synlige problemer

på mistrivsel)

Anden tilgang

Uddyb gerne

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________



Findes der tilbud i kommunen, som skolerne kan bruge, hvis de har be-

hov for sparring, støtte eller rådgivning i forhold til trivselsarbejdet

(f.eks. AKT, PPR, kurser, sparring med skolechef, ressourceteam eller

andet)?

Ja

Nej

Ved ikke

Hvad består disse tilbud af?

AKT

PPR

Kurser

Sparring med skolechef/centerleder

Ressourceteam

Andet

Evt. andre tilbud

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

Nærværende spørgsmål omhandler den årlige obligatoriske trivselsmå-

ling: Har I nogle særlige tilbud eller muligheder for at hjælpe skolerne

med at fortolke og handle på baggund af den obligatoriske trivselsmå-

ling?

(Det kan f.eks. være tilbud så som PALS, De Utrolige År, Fri for Mobberi,

Forældrefiduser, ressourceteams, handleplaner og lignende etc.)

Ja

Nej

Ved ikke

Hvilke muligheder eller tilbud?

PALS

De Utrolige År

Fri for Mobberi

Forældrefiduser

Ressourceteams

Handleplaner

Andet

Evt. andre tilbud



________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

Inddrager I politikerne i forbindelse med resultaterne af de obligatori-

ske trivselsmålinger?

Ja

Nej

Ved ikke

Uddyb gerne

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

Hvordan opfatter I jeres samarbejde med skolerne på trivselsområdet?

Meget godt

Godt

Hverken godt eller dårligt

Dårligt

Meget dårligt

Uddyb svar

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

I hvilken grad oplever I udfordringer forbundet med samarbejdet mel-

lem kommunen og skolerne på trivselsområdet?

I høj grad



I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Uddyb gerne

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

Hvis samarbejdet på trivselsområdet med skolerne efter din mening

skulle forbedres, hvordan skulle det så gøres?

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

Spørgeskemaet er nu færdigt. Såfremt du har øvrige kommentarer, som,

du synes, kunne være relevante for undersøgelsen, vil vi bede dig om at

skrive dem her.

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

________________________________________________________________

____________

Tak for din besvarelse!



