Nogle seværdigheder

oHesteBlandt de større pattedyr huser Amager Fælled enhel del ræve, et fåtal rådyr samt i det nordlige hjør-ne folde med heste. Der har græ set heste på fæl-leden i hundreder af år. I starten var det mili-tærets, men i dag kommer hestene dels fra enrideskole, en ungdomsinstitution og fra politietsstalde.

GKlonerMange dele af Amager Fælled er som andre ungevegetationsområder stærkt præget af såkald te klo-ner. De opstår, når en plante vok er sig tadigstørre ved sideskud, og de kan i løbet af nogle årdække adskillige kvadratmeter. Det gælder f.eks.gyldenris, rejnfan og græsset bjerg-rørhvene samtet enkelt sted japansk pileurt, der lokalt kan kvæ-le alt anden vegetation. Disse har alle oprindeligtværet haveplanter i Danmark.

€) StrandengPlanten pile-alant lyser i sensommeren op medsine gule kurve mange steder på Amager Fælled.Den hører oprindelig hjemme på de strandenge,

der dækkede Kalvebod Strand, Pået enkelt område er den gamletrandeng bevaret, og her findestadig den sjældne skærmplante

brændeskærm, om udover påAmager Fælled i Danmark kunfinde på Sydamager og Saltholm.

o SkoveSkovområderne er må, men tætte. Bag HF Bryg-gen ligger en blandingsskov med ældre træer. Inord ved Ballonparken ligger en askeskov, op tåetefter man i 1956 opgaven pistol- og geværskyde-bane på stedet.

ogle asketræer bærer kun hanblomster, an-dre kun hunblomster mens enkelte især gamleaske har begge. Om efteråret ses dens aflangeførst grønne dernæst brune frugter, der er byggettil at kunne svæve med vinden.

0FodboldLangs Lossepladsvej ruller der fodbolde. øst forvejen anlægges i 2002-03 to fodboldfælleder, somalle kan benytte.

Vest for anlægges samtidig »Hekla Park" forboldklubben Hekla. Hekla har hørt hjemme påIslands Brygge i over 75 år. En nyåbnet ungdoms-afdeling er siden 1997 vokset frem til i 2002 atrumme 290 både drenge og som noget nyt og å pi-ger i alderen 5 til 16 år.

oModelflyDer har siden 1964 kunnet flyve modelfly på Ama-ger Fælled. Anlægget består i dag af en rundbanetil linestyringsmodeller og et græsareal til flyvn ingmed radiostyrede modeller.

Tre klubber med i dag ca. 80 medlemmer hargennem årene både tået for en let genkendeligbrummen i hverdagen, men også specielt på line-styringsbanen gennemført konkurrencer på højtinternationalt niveau.

Gæ ter på pladsen kai være opmærksom påstartende og landende fly.

OHøjeI 2001 blev anlæggelsen af tre ovale høje færdig.Den største hæver sig 9 meter over det omgivendeterræn. Højene giver et landskabsmæssigt løft tilden flade slette. Derudover er højene en mil-jømæssig gevinst. Gevinsten ligger i, at der især eranvendt ikke-forurenet jord fra byggeriopgravnin-ger på Islands Brygge. Herved er sparet ca. 70.000liter die elolie til transport af jorden til nærmestedepot. Højene vil med tiden af sig selv blive tilvok-sede med græsser og urter.

oSøer og fiskSøen ved højene blev anlagt i 200l. Bunden er gra-vet ned til affaldslaget og foret med ler. Dernæster det omgivne nærareal hævet let, så søen på devådeste tider af året når en dybde på 2 '/2 meter.Der er endnu ikke nået at komme så meget dyre-liv til søen. Derimod er det sydlige regnvandsbas-sin et yndet fiskevand. Her fanges mest skaller, bra-sen og aborre, men også skrubber og en sjældengang flire er kommer på besøg fra havnen.

Cl) BålpladsBåde bålpladsen og grillen samme sted kan frit be-nyttes, når bare man selv husker det brandbare.Bålpladsen har dannet ramme for mange socialearrangementer lige fra koleudflugter og offentli-ge naturvejlederture til børnefødselsdage og småvenrietræf aturvejledernes temaer har spændtfra plantefarvning af uldgarn over stjerneture tilfremstilling af vinterens fuglefoder.

Cykel- gangsti o Parkeringsplads

O Bål- og grill plads

O Kolonihaver

_ Sti

,";.•.•.•.' ~I\.,""~ Gammel kystlinje

(t~ Høje

Sjællandsbroen

Kalvebod Fælled

•Vejlands Alle

Fakta om Amager Fælled

Amager Fælled udgør i dag 223 ha.

Søer samt enge og moser på Amager Fælled er be-skyttet af aturbeskyttelsesloven § 3 og 16.Skovarealerne har Fredsskovsstatus.

I 1990 blev den sydvestlige del fredet sammen meddet syd for liggende Kalvebod Fælled. Arealet, somvar landzonedelen, afgrænses i grove træk modnordøst af den gamle kystlinie (se kortet). Nuti-dens Ørestad indgik dengang i Amager Fælled.

r--=====::I=====:=~~~========~=~Til Universitetet200 m \ Metrostation

Ørestad 7 \

11992 udstedte Fredningsnævnet en fredningsken-delse for byzonearealet (i grove træk arealet nord-øst for den gamle kystlinie - se kortet). Umiddel-bart inden vedtog Folketinget dog »Loven omØrestad«, hvorfor 0restadsområdet blev udtagetaf fredningen.

Efter en anke og en behandling i Naturklagenæv-net blev byzonedelen af det nuværende AmagerFælled fredet i 1994.11998 udgives »Arnager Fælled landskabs- og ple-jeplan 1998-2003«.I perioden efter 1998 er der udført mange nye til-tag på fælleden, herunder skabelse af en ny sø ogtre nye høje samt en udbygning af stisystemet.12003 indvies et nyt skiltesystem.

Njalsgade ••

Islands Brygge

Generelle træk på Amager Fælled

Insekter og deres planterAmager Fælled er en spændende lokalitet formange insekter f.eks. et stort antal forskellige som-merfugle. Insekter vil ofte være afhængige af enspeciel værtsplante. Dette forhold ses f.eks. mel-lem græsset tagrør og fritfluen, der lægger æg itoppen af græsset, som så udvikler en »cigargalle«,når larven gnaver i vækstpunktet. Den voksne fluekan flyve ud næste forår. Et andet eksem pel er dengrålige natsværmer pileborer, hvis larve kaldesrødorm. Den lever 2-3 år nederst i stammen sær-ligt i pil. En syrlig lugt kan mærkes flere meter fradet angrebne træ, hvor larven efterhånden gnaverlabyrinti ke gange.

PileOm foråret byder piletræerne med sine han- oghunrakler - »gæslingeme- - in ekterne velkom-ne. Amager Fælleds pile ser meget for kellige ud.Ikke alene er der både hantræer og huntræer. Derfinde på området over 10 forskellige pilearter og-krydsninger, og som oftest er det bladenes formog behåring, der er forskellige.

FrugtHvis man passer på ikke at beskadige træerne, kanman på Amager Fælled både høste æbler, hylde-bær og mirabeller. ogle æbler er selvfølgelig hvi-nende sure, og med hylden skal man huske, atgrønne bær (og blade) er giftige og kan give enslem mavepine. De mange røde og gule mirabel-ler sidder ofte højt. Ræven spiser dem gerne, og ide 1'/2 måned med nedfald frugter kan man fin-de masser af mirabelsten i rævelortene.

TornDer er mange torne på Amager Fælled. Tjørnen,findes overalt, og frembyder mange redepladserog mad til småfuglene. I mange af brynene kanman let idde fast i tornene på ro e og brombær,når jagten i efteråret går ind på hyben og bær.Slåens frugter høstes - i stærk konkurrence medfuglene - sent, da bærrene giver den bedste smagpå snapsen, når de har fået lidt nattefrost først.

SangereDe tætte krat og småskove rummer mange syn-gende fugle så som nattergal, gærdesanger, munk,gærdesmutte og rødhals. Men i de spredte buske i detellers åbne land hersker tornsangeren. Hannenbygger et antal redder, hvor hunnen så vælger enat bygge videre på. Selve parringsspillet ser vold-omt ud, hvor hannen synes at angribe hunnen.

Kommer man ud i det helt åbne slettelandskab,er det lærken og en sjælden gang græshoppesan-geren, man kan lytte til.

SkaderSkaden kaldes af nogen for de værste gloser, mensandre betegner den smukke fugl for »nordens pa-radisfugl«. Med urette bliver skaden beskyldt forat forårsage en væsentlig nedgang i antallet afsmåfugle. Sandheden er, at den langt overvejendeer vegetar, og ikke udgør en væsentlig forskel medde due- og solsorteæg, det lykkes den at snuppe.Med sin længde på en lille halv meter og sine kla-re hvide og metal-sorte farver er den en god skral-demand for fælleden.

Oprind lig gente Amagersjorde langs ve t-ky ten mod Kalveboderne til græsningaf kreaturer fra de lokale gårde. Arealet,

der blev kaldt Sundby Overdrev, var å saltpåvir-ket af tilbagevendende oversvømmelser, at op-dyrkning ikke var rentabelt. Se datidens kystliniepå kortet. Behovet for græsning forsvandt ende-lig i 1920'erne

I 1680 om tales for første gang artilleriets skyde-plads på Amager og frem til 1900 -tallet var dether, nye typer våben samt krudt og kugler blev af-prøvet, og her, man øvede sig i kanonbrug. Manskød fra Faste Batteri ved nutidens 0alsgade, ogefterhånden som man teknisk var i stand til atskyde længere, udvides øvelsesområdet mod syd,til det i 1800-tallet nåede helt til Kongelunden.

I årene 1765-70 blev Faste Batteri anlagt, og sam-tidig med at navnet Eksercerpladsen vandt ind-pas for den nordlige del af arealet, kom ogsåartilleriets heste til kasernen. Staldene blev be-nyttet til et stykke op i 1900-tallet. Under 2. ver-denskrig benyttede tyske tropper arealet til skyde-øvelser, og meget af den ammunition, der sidenhen er renset op, stammer fra denne periode.

Bebyggel en Ballonparken ved Artillerivej an-vendes i dag til civil beboelse og en ballonhangarer nu en indendørs ridehal. Bemandede ballo-ner anvendtes førhen til overvågning af kanon-skyderiet. Som det idste benyttede militærethånd- og geværskydebaner lige øst for Ballon-parken frem til 1956 og i 1964 opgav militæretAmager Fælled.

Fra 1956 påbegyndtes en opfyldning af vandom-rådet imellem Sjællandsbroen og den gamle kyst.Opfyldet var hovedsageligt dagrenovation, menda man i midten af 1960'erne ønskede en hurti-gere opfyldning, benyttede en større andel byg-ningsaffald. I denne periode fandt bl.a. materia-ler fra udgravning til først den nye Nationalbankog siden hen Hvidovre Hospital vej til Amager Fæl-led. Lossepladsen blev plomberet i 1972, og derblev anlagt et fåtal grusstier med en smal beplant-ning af buske og småtræer langs med.

De grønne arealer på Amager Fælled har gennemtiderne al tid været anvendt som både udflugtsmålsamt som legeområde for ungdom. Da man i 1939påbegyndte inddæmningen afVestamager opret-tedes »Sarnejet«, hvor Københavns Kommunekom til at eje 55% og Staten 45% bl.a. af AmagerFælled. I 1964 indskydes det nye lossepladsareal ipuljen. Samejets formål var at sikre udviklings-muligheder i København, og da de resterende are-aler efterhånden var bestemt til rekreativ anven-delse, besluttedes det i 1999 at afvikle Samejet ogAmager Fælled overgik til Københavns Kommune.

Allerede i 1989 vedtog det daværende Hoved-stadsråd en regionsplan, hvoraf hoveddelen afAmager Fælled skulle udlægges til parkformålmed almene fritidsformål. Amager Fælled fredesi 1990 og 1994 og fik her sin nuværende størrelse.Efter landskabs- og plejeplanen fra 1998 er anlagten ny sø samt tre høje, og stisystemet er blevetstærkt forbedret. 12003 indvies et nyt skiltesystem,så publikum lettere kan finde rundt, når naturenog parken skal nydes.

AdgangsforholdMange veje og stier fører til Amager Fælled.

TransportAmager Fælled ligger tæt på Metro-nettets statio-ner Islands Brygge, Universitetet og Sundby. Op-lysninger om offentlig bustrafik til parken fås iHUR Kundecenter på tlf. 39131415.

ÅbningstiderParken er åben hele døgnet.

Færdsel i parken

~ Hund skal holdes i snor

~ Sejlads på søerne er ikke tilladt.

[j] Åben ild er kun tilladt på bål- og gl;llpladsen.

~ Cykling tilladt på stier, men visse stier erbedre egnede end andre (se kortet).

FaciliteterParkens bål- og grillplad kan frit benyttes. Area-ler i parken udlånes til arrangementer. Henven-delse om lån skal ske tiIVej & Park, tlf. 3366 3500.

ili~Københavns Kommune

Bygge- ogTeknikforvaltningenVej & Park