Værdiskabelse med Borgeren i

centrumOm flerstemmethed og potentialisering

Niels Åkerstrøm Andersen

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

CBS 2019

http://vpt.dk/kerneopgaven/hvem-er-borgeren-i-centrum

Alt er noget for en iagttager

• Mit oplæg handler om, hvordan vi iagttager

borgere

• En borger er altid en borger for en iagttager

• Hvilken forskel gør det, hvordan vi

iagttager?

Iagttagelser er skelne operationer

• En iagttagelse er en operation, der indikerer

noget inden for rammen er en forskel

• Forskellen er iagttagelsens blinde plet

Historien om Bateson

og albatrossen

Intro: Det barnløse ægtepar

Politik Økonomi Uddannelse Sundhed Omsorg

Styrer/styret Betale/ikke betale Bedre læring/dårlig læring Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret

Ret

Det funktionelt differentierede samfund

Formål

1. Hvordan gøres ”borgeren i centrum” til svaret på

hvordan kommuner og velfærdsorganisationer

kan orkestrere et væld af forskellige

kommunikative koder fra vidt forskellige sociale

systemer?

2. Hvordan ændres forvaltningens blik på borgeren

i retning af borgeren som en ressource, der kan

potentialiseres?

Fortælling 1:

Kerneopgaven og borgeren i

centrum

Den formelle

institution

1920-

Den homofone

velfærdsorganisation

Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg

Partier

Interesse-

organisationer

Forvaltning

Regering

Styrer/styret Betale/ikke betale

Virksomheder

Banker

Børser

Aviser

Forlag

Radiokanaler

TV-stationer

Internetsider

Information/ikke information

Praksisser

Hospitaler

Klinikker

Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp

Plejehjem

Bistanden

Plejefamilier

Børnehjem

Elsket/ikke elsket

Familier

Venskaber

Kærlighed

1960-

Søjle opdelt kodning i den

homofone organisation

Økonomi-

kontoretOmverden

Hospital Omverden

P

E

N

G

E

Den

lægefaglige

streng

Omverden

M

E

D

I

C

I

N

Den

pleje-

faglige

streng

Omverden

O

M

S

O

R

G

Den heterofone

velfærdsinstitution

Funktionssystem 1

Funktionssystem 2

Funktionssystem 4

Funktionssystem 3

Kode 1

Kode 2 Kode 3

Kode 4

+ -

+ - + -

+ -

1980-

Den heterofone socialforvaltning

Ret

Pædagogik Økonomi

Omsorg

Ret/uret

Bedre/ dårlige læring og udvikling

Hjælp/ikke hjælp

Betale/ikke betale

Ledelse af krydspres bliver

centralt

• Med heterofoni fås et nyt sprog omkring

”krydspres”, ”afvejning”, ”prioritering”, ”vægtning

af hensyn”, og ”konkurrerende logikker”

• Hvordan at lede, når der ikke kan lokaliseres nogen superkode, der kan afveje kodernes værdier mod hinanden?

• Hvordan at lede, når organisationens helhed ser forskellig ud afhængigt af koden?

• Hvordan at undgå, at afvejninger bliver personliggjorte?

Den kommunikationsafsøgende

organisation

+ -

+ - + -

+ -

+ - + -I modsætning til problemet om

prioritering og afvejning mellem

koder, bliver det nu muligt at anskue

funktionssystemerne som et åben

reservoir, som organisationen kan

eksperimentere med. Vi får en

organisation, der fortsat afsøger,

hvilke potentialer funktions-

systemerne repræsenterer for at stille

et spørgsmål, sætte en sag, beskrive

organisationen eller formulere en

strategi. Vi får den kommunikations-

afsøgende potentialitetsskabende

organisation

2000-

Borgeren og

kerneopgaven i centrum

• Det interessante ved kerneopgaven er,

at den kun kan fungere som sådan, når

den er tom

”Skolens kerneopgave [er]

ikke at gennemføre

undervisning” (Hasle,

Sørensen, Toft,

Hvenegaard og Madsen

2014)

Borgeren er altid en borger for en

iagttagerIagttager Borgeren

Retten Retsubjekt med rettigheder og pligter

Omsorg En omsorgstrængende

Økonomi Investeringsobjekt og udgift

Pædagogik Et menneske, der skal formes og udvikles

Kærlighed Vores barn, som vi elsker ubetinget

Sundhed Patient

Sikkerhed En potentiel fare

Kunst Æstetisk menneske

Borgeren selv identificerer sig aldrig med kategorierne

retssubjekt, klient, patient, elev etc.

De tomme centrum

• Borgeren er det tomme centrum omkring hvilket organisationen

emergerer mens man afsøger potentialerne ved forskellige

blikke på sag og borger

• Det rejser selvfølgelig en masse spørgsmål f.eks.:

• Hvordan at lede en organisation, der hele tiden skal holde

muligheder åbne ved at invitere nye blikket ind og undersøge

deres potentiale?

• Hvordan skifter man ind og ud mellem forskellige iagttagelser af borgeren? Og

• Hvad gør det ved det konkrete individ og dets forventninger til kommunikationen med forvaltningen, når den kommunikative kode konstant forandres?

Fortælling 2:

borgerens potentialisering

Skiftet i blik på borgeren

Styreform Styringsobjekt

Borgeren som

retssubjekt

1920-

Regler

Påbud

Lov

retsbestemt ydelse

Borgerens formelle

handlerum

Den modtagende

borger

1960-

Vejledning

Rådgivning

Handleplan

Konkrete anvisninger

Borgerens materielle

handlerum

Problembehandling

Den aktive

medborger

1985-

Ensidigt organiserede samtaler

Empowerment

Borgerkontrakter

Medsyn

Borgerens selvforhold

og vilje til at ville

Selvbemestring

Borgeren som

potentialitet

2000-

Afsøgende samtaler

Sociale skabelseslege

Æstetiske værktøjer

Borgerens fantasi og

kontingente billeder af

sig selv

Potentialisering af borgeren

Rehabiliseringsteams som

potentialiseringsteknologi• Rehabiliteringsteamet ”er et dialog- og koordineringsforum,

som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om

tilkendelse af ressourceforløb (…) og førtidspension træffes.

(…) Formålet med rehabiliteringsteamet er med

udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre

en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på

tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på

beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt

muligt får fodsfæste på arbejdsmarkedet” (Lov om ændring

af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv

socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love,

kap 3a, paragraf 25).

Loven om invalidepension fra

1965• ”Retten til invalidepension afhænger efter gældende ret af,

om pågældendes erhvervsevne eller erhvervsindtægt er

nedsat i det i loven krævede omfang” (Socialministeriet

1965)

• Her ses ”invalidepensionen som en ydelse, der skal give

kompensation for følgerne af arbejdsevnens nedsættelse

eller bortfald” (Socialministeriet 1965: 20)

• Altså; begrænsninger bliver iagttaget ud fra en givet

forståelse af muligheder

Fra 2000

• ”Det handler om mennesker, der ikke får mulighed for at

realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv. Det handler om

at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Og det handler om, at

samfundet og dansk erhvervsliv, der skal drive væksten og

skabe nye job, ikke får glæde af de ressourcer og kompetencer,

mange vil kunne bidrage med” (Beskæftigelsesministeriet

2012: 4)

• Socialminister Henrik Dam Kristensen: ”Hovedformålet med

førtidspensionsreformen er at fokusere på, hvilken arbejdsevne

folk har i stedet på, hvor syge de er (…) Udgangspunktet for

sagsbehandlingen bliver med reformen det enkelte menneskes

ressourcer, det enkelte menneskes værdi. Det er ikke det,

ansøgeren ikke formår, der tæller, men det man kan klare”

(Kristensen 2000)

Potentialisering af borgens

gennem udskydelse af retslig

afgørelse

I borgerens ret til førtidspension tænkes i ”begrænsninger/af muligheder”. I

borgerens ret til at realisere sit potentiale har begrænsninger og muligheder

skiftet plads. Vi skal hæfte os ved potentialet for at udvikle muligheder trods

begrænsninger; altså ”potentialisering af muligheder/ud fra begrænsninger”

Begrænsning

af

Muligheder Potentialisering Af begrænsninger

1965 2012

Hash-samtalen(Komiteen for Sundhedsoplysning 2005)

”’Den motiverende samtale’ er en anerkendt strategi i forhold til

mennesker, som enten ikke vil i dialog om eget misbrug eller som er

usikre på, om de vil stoppe eller reducere deres misbrug.”

”Det er et central pointe at den unge skal have joystikket”

(Komiteen for sundhedsoplysning, 2005: 24, 36)

Grundproblem:

Hvordan at samtale med

dem der ikke vil samtale?

Hvordan give et joystik til

noget, der ikke vil have

det?

Kommunikation Ikke-kommunikation

Kommunikation med

ikke-kommunikation

Hash-samtalen

• Formål: ”at bibringe den unge mere

nuancerede og bevægelige holdninger til

hashrygning for derigennem at hjælpe den

unge til at skabe positive forandringer for sig

selv”

• Dobbeltbundet udgangspunkt:

• Forebyggelseskonsulenten siger: ”Jeg mener

ikke man kan bruge ordet ’behandling’ i

forbindelse med hash. Man kan jo ikke

misbruge hash”

• Lederen af en behandlingsinstitution siger

”Jeg ser meget alvorligt på hash. Hash gør

langt mere skade end heroin og kokain”

Den afsøgende Hash-samtale

• Den pædagogisk kodning handlinger om at flytte den unges bevidsthed om hash. Men den pædagogiske kommunikation må ikke være belærende!

• Den medicinsk kodning handler om, hvordan hash påvirker sundheden. Men den medicinske kommunikation må ikke være behandlende!

• Den omsorgskodning handler om at hjælpe den unge ud af sine sociale problemer, hvoraf hash blot er et aspekt. Men omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk!

• Samtalen og dens præmisser skal skabes indefra samtalen. Den bliver kommunikationsafsøgende, og Koden skal bestemmes af, hvad der skaber potentialer i samtalen

”Den voksne ønsker som udgangspunkt at

tale om: det negative ved hashrygning og

det positive ved at holde op. Som

modvægt hertil argumenterer den unge for:

de positive oplevelser ved hashrygning og

det negative eller unødvendige ved at

ophøre.” (Komiteen for

sundhedsoplysning 2005: 33)

”Den professionelles tilgang er: Dette

gælder for mange – hvordan ser det ud for

dig? Den professionelles tilgang må ikke

være: Når det gælder for andre – så gælder

det også for dig.” (Komiteen for

sundhedsoplysning 2005: 30-31)

Motivationssamtalens tvetydige struktur

Fordele Ulemper

Fortsat rygning

Ophør med

rygning

Den unge iagttages som et

frø med potentiale

• ”De fleste drømmer om et andet liv, men

mange tør ikke formulerer drømmen for sig

selv, og især ikke for andre. Men som den

professionelle part er det vigtigt at huske på,

at der inderst inde findes et lille frø, der –

hvis det behandles nænsomt og troværdigt –

kan spire og udvikle sig til et ægte ønske

om forandringer” (ibid, 26)

Når nej ikke er en mulighed

• Hash-samtalen forventer stilhed, og ser stilhed som et nej tak til kommunikation

• Hash-samtalen siger nej til den unges nej

• Derfor er der ambivalens i alle den samtalestrukturer. Der må ikke være noget i samtalen, der unge kan sige nej til

• Man vil give den unge sit joystik, men vedkomne må ikke bruge det til at sige ja

• Kun et ja samtale, et ja til at blive set som frø, der kan potentialiseres accepteres

• I samtalekonceptets blik har den unge kun sig joystik, sin selvstændighed, når vedkommende underkaster sig motivationens potentialisering

Det eksperimentelle spil om

borgeren

• Borgeren bliver det tomme centrum omkring hvilke

funktionssystemerne danser med hver deres blik på

borgeren. Borgeren bliver svaret på skabelse af en

tværgående helhed

• Samtidigt ses borgeren nu som potentiale. Borgeren skal

ses som én der rummer skjulte ressourcer. Borgeren må

ikke ses som havende problemer, der skal løses eller som

bærer af rettigheder, der skal respekteres. Borgen skal

potentialiseres.

• I det lys repræsenterer de mange koder og blikke på

borgeren et slags potentialiseringsmedie. Hvilket blik mon

forløser borgerens potentiale bedst?

Vi må blikke blikket

• Vi siger: ”Vi sætter borgeren i centrum”

• Vi siger: ”Vi skal lægge vægt på, hvad borgeren kan, ikke på hvad

han ikke kan”

• Det lyder rasende godt. Men for hvis skyld gør vi os alle disse

anstrengelser?

• Borgerne gives ansvar for at binde samfundets systemer sammen.

Borgen bliver dermed et trick til at aflaste koordinering i vores

forvaltning og velfærdsorganisationer

• Borgeren ses som potentiale. Vi skal anlægge et positiv blik.

Resultatet er, at vi ser borgeren som uvillig og forandringstræg, når

vedkommende hæfter sig ved konkrete problemer eller gør krav på

sine rettigheder. Potentialisering synes at komme i konflikt med

retssikkerhed. Vi kommer til, at tro at vi skal forsvare borgen imod

retsstaten