Embed Size (px)
Citation preview
Trash2Cash
Udført af AquaMind for Trash2cash Juli 2014
Kina Markedsundersøgelse Underudnyttede arter
2
Indholdsfortegnelse Kina Markedsundersøgelse .............................................................................................. 1
................................................................................................................................ 1
................................................................................................................................ 1
Konklusioner og anbefalinger ........................................................................................ 3
Baggrund ................................................................................................................... 7
Forbrug og forbrugsudvikling for Seafood I Kina .............................................................. 9
Udvikling de seneste 20 år ......................................................................................... 9
Udvikling i Kinas produktion ..................................................................................... 10
Udvikling i kinesisk import og eksport ....................................................................... 12
Kina som marked .................................................................................................... 13
Status ................................................................................................................... 16
Megatrends ............................................................................................................ 16
Omsætningskanaler ................................................................................................... 16
Arter ..................................................................................................................... 17
Pakning, fremtrædelsesform, segmenter.................................................................... 17
Handelshindringer ..................................................................................................... 19
Told, moms og afgifter på import af fiskeprodukter ....................................................... 19
Toldsatser. ............................................................................................................. 19
Importprocedurerne er følgende: .............................................................................. 19
Import af biprodukter .............................................................................................. 20
Muligheder og priser for danske fiskere og eksportører .................................................. 20
Importbilledet generelt. ........................................................................................... 20
Fødevaresikkerhed i Kina ........................................................................................... 21
Den kinesiske gavetradition ........................................................................................ 23
Priser i forskellige led. ............................................................................................... 23
Danske produkter af særlig interesse. ....................................................................... 24
Fiskemel ................................................................................................................ 25
Laks ...................................................................................................................... 25
Taskekrabber ......................................................................................................... 26
Hellefisk ................................................................................................................ 27
Knivmuslinger ........................................................................................................ 27
Østers ................................................................................................................... 27
Tobis ..................................................................................................................... 28
Sild ....................................................................................................................... 29
Rejer ....................................................................................................................... 29
Markedet for fladfisk. ................................................................................................. 29
Skrubbe ................................................................................................................ 30
Rødspætte ............................................................................................................. 31
Anbefalinger ............................................................................................................. 34
Kildeliste .................................................................................................................. 35
3
Konklusioner og anbefalinger
Produktion af Seafood
Kina står for 35% af verdens produktion af Seafood
Fangsten af vild seafood er stagneret i firserne
Aqua kultur er vokset med faktor 12 siden 1985
I Kina endnu mere; men væksttempoet er faldet markant de seneste år
Det forventes at den kinesiske produktion vil stagnere, eller i hvert fald stige i et langt lavere
tempo i fremtiden, fordi der er stort pres på vandressourcerne til andre og mere lukrative formål
Kinas aquakulturprodukter er for ca. halvdelens vedkommende karper; men andelen er faldende
Kina som marked
Det kinesiske forbrug af Seafood pr indbygger er ca. 35 kg/år i dag mod ca. 15 kg i Europa
Det kinesiske forbrug er steger fra 6,5 kg i 1985 til det nuværende niveau på 35 kg
Det kinesiske marked er således verdens suverænt største marked
Forbruget stiger pt ca. 1 kg/indbygger pr. år. Der er 1,4 mia. mennesker dvs. 1,4 mio. tons /år
Den kraftige stigning i importen til Kina vil selv på ret kort sigt få følgevirkninger for
Dansk fiskeri og fiskeeksport fordi der vil opstå konkurrence imellem de traditionelle danske
kunder og de kinesiske forbrugere.
Det kinesiske forbrugsmønster
Forbrugsstigningen drives af urbanisering, indkomststigning, vækst i moderne retail, bedre
kølekæde og vækst i restaurationssektoren
Forbruget stiger mere end proportionalt med indkomsten
Andelen af seafood i proteinindtaget stiger med indkomsten på bekostning af grøntsager, kød og
fjerkræ.
Andelen af dyre produkter i kosten stiger med indkomsten.
4
Fødevaresikkerhed
Der er i Kina stærkt stigende opmærksomhed på at den kinesiske fødevaresikkerhed lader
meget tilbage at ønske i forhold til f.eks. den Europæiske.
Der efterspørges derfor i højere grad udenlandske varer som der også er prestige i at købe
Udenlandske varer skal derfor mærkes som og anprises som udenlandske.
Forskellen mellem en udenlandsk og den tilsvarende kinesiske vare kan være enorm – ofte 20
gange højere
Gavemarkedet
Det kinesiske marked for gaver er stort
Gaver er ofte fødevarer
Det er ofte en forudsætning at gaven er dyr og dermed prestigebetonet
Udenlandsk producerede fødevarer er velegnede som gaver – alt fra kirsebær over
krabber til østers kan bruges.
Megatrends i forbrug og import
Forbruget stiger mere end proportionalt med indkomsten
Den årlige lønstigningstakt er på ca 15 %
Middelklassen er stærkt voksende fra 90 mio mennesker i 2005 til 650 mio i dag
Den kinesiske egenproduktion vil ikke kunne holde takt med forbruger i fremtiden
Importen vil stige langt mere (i procent) end forbruget
Importen vil firedobles indenfor de nærmeste 5 år og udgøre 20 mia USD i år 2020
Forbruget af importerede produkter vil stige markant også pga. fødevaresikkerhed og
af prestigemæssige grunde
Importen vil blive stimuleret af en stigende kurs på den kinesiske valuta
Omsætningskanaler
Det samlede forbrug er nogenlunde ligeligt fordelt mellem restaurationssalg og salg til
forbrugere.
Den halvdel som afsættes til forbrugerne deles nogenlunde ligeligt mellem lokale wet
markets og supermarkeder og knapt 10 % til internetsalg.
Supermarkederne vinder markedsandele fra wet markets; men det stærkest voksende
segment er internetsalget som er steget til 8 % af omsætningen mod 2 procent for et
par år siden.
5
Pakning og fremtrædelsesform
En stor andel af omsætningen er levende fisk og skaldyr
Fede fisk værdsættes mere end magre fisk
Skaldyr udgør en stor del af omsætningen
Der sælges typisk hele fisk og i ringe omfang portioner – selvom dette er under
ændring
Forarbejdede varer findes kun i supermarkeder – og kun i ringe omfang
Hovedparten af fiskene er urensede.
Der sælges alle størrelser; men som de fleste andre steder er de største individer de
dyreste De store til restauranter, de små til kantiner.
Der omsættes en stor andel levende seafood og kun lidt frosne produkter i
detailleddet. De fleste ferske varer er dog optøede varer (fresh from frozen)
Karper udgør næsten halvdelen af den omsatte mængde; men en langt mindre andel
af værdien.
Told, moms, afgifter og formaliteter ved import
Man skal være opmærksom på at der er told og moms på varer ved import. Beskrevet
i rapporten.
Der er en række registreringer som kan foretages inden eksport til Kina både af
eksportør og importør; men også af varen hvis den ikke har været importeret fra
Danmark før. Er beskrevet i rapporten
6
Muligheder for danske eksportører. Især fladfisk
I lys af den generelle markedsudvikling er der store muligheder for næsten alle danske
fiskeprodukter. Det gælder ikke mindst rejer, laks, taskekrabber fladfisk, østers, sild,
makrel, og en række mindre almindelige arter
Der sælges i øjeblikket mindre mængder rødspætter; men markedet er ikke voldsomt
stort pt og har netop været udsat for prisfald som følge af større partier billige
hollandske rødspætter
Der er gode muligheder for at sælge især skrubber; men også isinger til lønnende
priser, især hvis de er urensede
Der er ligeledes gode muligheder for at sælge pasteuriserede, frosne taskekrabber
Markedet for laks er i dag på over 30.000 t og i kraftig vækst
Anbefalinger
Som der fremgår ovenfor er der store muligheder for dansk fiskeeksport allerede nu og
disse muligheder vil blive kraftigt forøgede i de kommende år
Der bør gennemføres en systematisk og målrettet dansk indsats for at styrke den
danske position på det kinesiske marked. Denne indsats bør omfatte følgende:
- Flere, mere detaljerede og tilbundsgående markedsundersøgelser
- Koordineret dansk eksportfremstød med forudgående grundig forberelse og
afsluttende med et delegationsbesøg under Ministerens ledelse
7
Baggrund
Udviklingen i det kinesiske forbrug af fisk og skaldyr har undergået en kraftig vækst siden den
økonomiske vækst tog fart i Kina i slutningen af firserne.
Forbruget er steget fra et niveau på godt 6 kg/indbygger årligt i 1985 til nu godt 35 kg I 2013.
Til sammenligning er det europæiske forbrug ca. 15 kg/indbygger og det amerikanske ca. 10
kg/indbygger.
Forbruget i Kina er stærkt afhængigt af indkomst og stiger mere end proportionalt med
indkomsten.
Samtidigt har egenproduktionen fra fiskeri og akvakultur ikke kunnet følge med forbruget,
med det resultat, at importen er steget langt stærkere end forbruget især i det seneste tiår.
Denne tendens forventes forstærket i de kommende år fordi der er et stort pres på alle
vandressourcer til mange andre – og mere lukrative formål - end akvakultur.
De mest velhavende kinesere spiser over 300 kg fisk og skaldyr pr hoved pr år, mens vi i
Danmark spiser 26 kg pr. år. Sammenholdes dette med at der er mere end 1,4 mia. kinesere
og at lønningerne nu stiger med mere end 15 % pr. år, giver det en fornemmelse af et kæmpe
potentiale for alle fiskeprodukter i Kina i dag og et stærkt voksende potentiale i de kommende
år.
Potentialet i Kina er ikke kun drevet af forbedrede økonomiske forhold for forskellige
segmenter af forbrugere (især den hurtigt voksende middelklasse), men også som resultat af
det generelle fokus på og bekymring omkring fødevaresikkerhed fra lokal akvakultur, som
allerede slås med andre projekter for retten til at bruge land/vandressourcerne i og omkring
Kina. I denne sammenhæng er der særlig efterspørgsel efter importerede produkter som, af de
nævnte grunde, er specielt efterspurgte.
Det generelle prisniveau er for fisk højere end i Danmark også for de arter som er omfattet af
dette studie – der forventes en stigning i forbruget som vil afstedkomme yderligere
prisstigninger.
Det er med andre ord et optimalt tidspunkt at indlede eksport til Kina. Der er, eller vil komme,
et marked for stort set alt der kan ilandbringes fra havet.
I dette projekt fokuseres på en del uudnyttede arter, især fladfisk, i det nordjyske fiskeri som
vurderes til at have potentiale i Kina. Nogle af arterne fanges i øjeblikket men smides over
bord. Andre har ikke hidtil været fanget fordi der ikke er et attraktivt kendt marked for dem i
øjeblikket, eller fordi de med de nu gældende regler ikke må ilandbringes.
De arter som i første omgang frembyder interesse er forskellige fladfisk, som sælges til lave
priser i øjeblikket dvs. rødspætter, skrubber og isinger. Et specielt segment er små isinger,
rødspætter og skrubber som kan sælges urenset til foodservicemarkedet i Kina.
8
En anden art som har et meget stort potentiale i Kina er kogte frosne taskekrabber. Disse er
ikke omfattet af nærværende studie efter aftale med opdragsgiver.
Der er i øvrigt talrige andre arter som har et oplagt marked i Kina herunder knivmuslinger,
østers, hjertemuslinger, helleflynder og hellefisk, makrel, sild, tobis m.v.
9
Forbrug og forbrugsudvikling for Seafood I Kina
Udvikling de seneste 20 år
I de seneste 20 år er verdensproduktionen af seafood steget markant. Øget efterspørgsel efter
Seafood har medvirket til at større fiskefartøjer med større kapacitet har effektiviseret
fangsten (som ikke er steget af den grund), men i særdeleshed er akvakultur blevet den helt
store spiller på seafood markedet.
Det er tydeligt at loftet for vildfanget fisk for længst er nået. Hele væksten i verdens
produktion er derfor båret af akvakultur.
Figur 1. Verdens Produktion af seafood (tons)
Kilde: FAO, Aquamind.
Kina har i høj grad været forgangsland på opdræt og dyrkning af fisk samt skal- og krebsdyr.
Kina har i den omtalte periode forøget sin produktion af seafood i akvakultur med knap 200%,
hvilket er helt i tråd med den globale procentvise stigning i akvakultur, hvor det helt store
opsving fandt sted i start 1990’erne.
Forskellen fra Kina og resten af verden er at akvakultur allerede var stort i Kina i start
1990’erne (Kina stod for 21% af verdensproduktionen) og for at følge med i opsvinget har
akvakulturen i Kina gennemgået en nærmest eksplosiv vækst i den nævnte periode.
Produktionen er således 12 doblet siden 1980.
Som nævnt var det store opsving globalt og i Kina i start 1990’erne. Herefter stiger
produktionen støt, men i de seneste 10 år er den procentvise stigning 60%.
0
20000000
40000000
60000000
80000000
100000000
120000000
140000000
160000000
180000000
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
World Production of Seafood
China Production of Seafood
10
Meget tyder derfor på at udbygningen af akvakultur produktionen i Kina er på vej til at nå sit
maksimum og derefter vil stagnere eller stige svagt.
I 2011 var Kinas andel i den globale produktion af Seafood 35% mod blot 21% i 1994. På
trods af dette er såvel eksporten som importen af Seafood steget markant. Efterspørgslen er,
især i de senere år steget stærkere og væksten har fundet sted i højre segmenter pga. den
stærkt stigende over- og især mellemklasse som efterspørger stadig mere og stadig dyrere
produkter.
Udvikling i Kinas produktion
Fig. 2. Kinas andel af den globale akvakulturproduktion (61%).
Kilde: (Rabobank&FAO)
At Kina spiller en vigtig rolle i akvakulturproduktionen af Seafood er åbenlyst. Denne store
andel skyldes opdræt af kinesiske karper til afsætning i det rurale Kina, men selv hvis vi
forestiller os, at opdræt af kinesiske karper ikke var med i figuren, ville Kina stadig have en
meget stor akvakulturindustri i forhold til verdensmarkedet.
På verdensplan er vildtfangsten stagneret og har ikke bevæget sig nævneværdigt siden starten
af 1990’erne. Derimod har Kina, i den samme periode, haft et opsving på over 40% og øger
dermed sin andel af totalfangsten på bekostning af især Rusland. Der er dog nogen diskussion
om hvorvidt Kina reelt har haft det opsving i vildtfangsten de har rapporteret til FAO, som
noterer sig pålidelighedsproblemer i forhold til kinesiske vildtfangstdata. Dog er det klart at
11
Kina i dag har verdens største fjernfiskeflåde.
Figur 3. Verdens og Kinas fangst af vilde fisk og skaldyr
Kilde: FAO, Aquamind
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
Mill
ion
er
T
World production of wildcatch
China production of wildcatch
12
Udvikling i kinesisk import og eksport
Kina er i mange år blevet anset som verdens fiskefabrik og ikke uden grund. Specielt torsk og
pollock bliver i stort omfang sendt til Kina for at blive fileteret og sendt tilbage til forbrugere i
Europa og USA. I de seneste år er vildlaks også blevet en del af industrien.
Derfor er oversigter over import/eksport misvisende, da det er svært at udskille hvad der
produceres til eksport og hvad der først er blevet importeret før det bliver eksporteret.
Fig. 4. Kinas eksportvolume og andel af import af torsk og Pollock til USA og EU,
1999-2011.
Kilde: Rabobank & NOAA Fisheries 2012, EUROSTAT, 2012
Tendensen er dog klar. Eftersom den voksende middelklasse får råd til mere Seafood vil det
skabe et behov for luksusfiskevarer fra uspolerede vestlige vande og dermed fremme importen
af premium seafood.
Det vil dog næppe i første omgang blive magre hvidfisk som torsk og sej; men snarere fede
fisk som sild, makrel, tun, m.v.
I 2013 eksporterede Danmark for 881 mio. Kr. til Kina, hvor fladfisk, rejer og fiskemel stod for
langt størstedelen.
13
I Danmark importerede vi for 430 mio. Kr, hvor fiskefilet og krebsdyr er de største arter.
Fiskefileterne tegnede sig for 155. Mio. kr ( reprocessed) .
Fig. 5. Danmarks eksport og import til Kina
Fig. 5. Danmarks statistik, Aquamind
Kina som marked Kina er verdens største marked for Seafood og har for længst overhalet både EU og USA både
absolut set og pr. hoved.
Som det fremgår af figur 6 er der tale om en tredobling af forbruget pr hoved (og antallet af
hoveder er vokset 40 %) i perioden fra 1990. Der er i øvrigt tale om en seksdobling fra 1980
til nu. Inter tyder på at væksten er ved at klinge ud – tværtimod. Det er dog værd at bemærke
at omkring halvdelen af forbruget er karper; men den andel forventes at falde.
Væksten i forbruget pr indbygger drives især af følgende faktorer:
Urbaniseringen (byboere spiser langt mere seafood end landbefolkningen)
Indkomststigningerne (kinesere spiser mere seafood, jo mere de tjener
Vækst i moderne retail
Bedre kølekæde
Vækst i restaurationssektoren
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
Krebsdyr Fiskefilet Rejer Fladfisk Torsk Fiskemel Fiskekød
Mill
ion
er
kro
ne
r
Danmarks Eksport til Kina
Danmarks Import Fra Kina
14
Fig. 6. Chinese Seafood forbrug pr indbygger 1990 - 2009
Kilde: Rabobank, FOA og FN.
Sea Food er karakteriseret ved en høj indkomstelasticitet dvs. at forbruget stiger mere end
proportionalt med indkomsten – i modsætning til kød. Dvs. at jo rigere en kineser er, jo større
andel af hans protein er Seafood og jo større indkomsten er jo dyrere produkter spiser han.
Der er ligeledes en klar sammenhæng mellem indkomsten og sammensætningen af
proteinerne i kosten. Med stigende indkomst stiger Seafood andelen som det fremgår ovenfor;
men samtidig falder andelen af kød og fjerkræ (se figur 7 nedenfor). Begge faktorer er
afgørende signaler om at udviklingen kun netop er begyndt.
15
Fig. 7. Proteinsammensætning af Seafood og kød (Fjerkræ, okse, lam, svin)
Kilde: Rabobank, China statistical yearbook, 2011
Som det fremgår er kødandelen i den laveste indkomstgruppe 22 % mens den kun er 14% i
den højeste indkomstgruppe.
Da det samtidig er sådan at de højeste indkomstgrupper spiser langt dyrere proteiner end de
lavere grupper, vil den budgetsum der bruges på at købe Seafood stige endnu mere markant
end mængden tilsiger.
Med årlige lønstigninger i størrelsesordenen 15 % er det klart, at denne sammenhæng vil
indebære en særdeles kraftig stigning i forbruget.
Det årlige forbrug pr indbygger er steget fra ca. 10 kg i 1990 til 30 kg i 2009 og formentlig ca.
36 kg i dag.
Selvom der har været en kraftig vækst i den kinesiske egenproduktion forventes det ikke at
denne stigningstakt kan fortsætte. Med accelererende forbrug og stagnerende produktion er
det klart at importen vil stige og det er også klart at dette, i det væsentlige, vil berøre
Premium segmentet dvs. skaldyr, laks og vildtfangede marine fisk.
Det forventes ifølge Rabobank, at Kinas samlede import vil overstige 20 mia USD i 2020 mod
4,4 mia USD i 2010. Ud over den overordnede udvikling i forbrug og egenproduktion hjælpes
udviklingen på vej gennem en stigende valutakurs på den kinesiske Yan som billiggør importen
målt i kinesisk valuta. (Kursen på Yuan er steget ca 30 % i forhold til Euro siden 2010 og vil
stige yderligere, hvis Kina fastholder sit mål om at gøre sin valuta fuldt konvertibel.)
16
Status Kina er således i dag ikke blot det største marked for Sea Food; men også den største
producent og tegner sig for 40 % af verdensproduktionen og hele 60 % af
akvakulturproduktionen. Samtidig er Kina den ledende procesnation og den største eksportør.
Afgørende for den fremtidige udvikling er, at det vil blive stadigt vanskeligere for den kinesiske
produktion, at følge med den stigende efterspørgsel. Det forventes at Kina allerede inden
udgangen af dette tiår vil have en import på mere end 20 mia US$. Hovedparten af
efterspørgselsstigningen vil ligge i premiumsegmentet hvor der er begrænsede
ekspansionsmuligheder.
Udviklingen vil derfor få konsekvenser for hele det globale Seafoodmarked fordi Kina nu bliver
en alvorlig konkurrent til den europæiske og amerikanske forbruger. Der må derfor ventes et
pres på priserne – ikke alene på premium Seafoodprodukterne; men også på de inputs der
skal bruges for at producere dem.
Megatrends Interviews med fremtrædende markedsføringsfolk og grundlæggende data viser
samstemmende at udviklingen præges af følgende overordnede tendenser:
Forbruget stiger mere end proportionalt med indkomsten.
Middelklassen som i 2005 udgjorde 90 mio. mennesker udgør i dag ca. 650 mio.
mennesker.
Den årlige lønstigningstakt er på ca. 15 %
Egenproduktionen vil ikke stige i takt med forbruget.
Importen af især premiumprodukter vil stige mellem 100% og 200 % i de nærmeste 5
år.
Forbruget af importerede produkter vil stige markant dels fordi det er prestigebetonet,
dels af fødevaresikkerhedsmæssige grunde, dels som følge af den overordnede
udvikling i egenproduktion og forbrug.
Importen vil tillige blive stimuleret af en stigende valutakurs som følge af at den
kinesiske Yuan forventes at blive gjort fuldt konvertibel i løbet af forholdsvis kort tid.
Omsætningskanaler
Det samlede forbrug er nogenlunde ligeligt opdelt mellem restaurationsmarkedet og
forbrugere. Tendensen er i modsætning til i Europa at en stigende del spises hjemme.
17
Restauranterne betjenes af en række distributører, som i almindelighed køber deres varer fra
lokale grossister som forsyner sig dels fra engrosmarkedet, dels direkte fra producenter og
dels fra importører.
Den halvdel, som afsættes til forbrugerne, sælges dels på lokale markeder, dels i
supermarkeder, dels specialbutikker og dels over internettet. Dagligvarehandelen i
supermarkeder, der nu udgør ca 44 % af omsætningen i detailleddet vokser med ca. 10 % pr
år i øjeblikket (Kilde: IntraFish), og tager markedsandele fra de lokale markeder – såkaldte
wetmarkets.
Internettet er en kraftigt voksende omsætningsform og tegner sig nu for 8 % af omsætningen
i detailleddet mod 3 % for 2 år siden.
I øjeblikket omsættes knap halvdelen af produkterne på lokale markeder som både håndterer
levende og ferske fisk og ,i meget ringe grad, frosne varer.
Arter Der er en meget betydelig artsvariation i de udbudte fisk og skaldyr. Dels på det enkelte
marked/supermarked, dels geografisk. En stor del af de produkter som sælges hidrører fra
akvakultur, herunder en masse skrubber og små pighvarrer, og så naturligvis store mængder
karper.
Ca. halvdelen af det kinesiske forbrug er i øjeblikket forskellige karper fra den lokale
akvakultur; men deres andel af forbruget falder og erstattes af dyrere arter. Det stærkest
voksende segment er laks (især importerede og vildt fangede saltvandsfisk) og skaldyr.
Pakning, fremtrædelsesform, segmenter Der er en række meget iøjnefaldende forskelle i det kinesiske forbrugsmønster sammenlignet
med det vi kender fra den vestlige verden.
De mest iøjnefaldende forskelle er følgende:
En stor andel af omsætningen er levende fisk og skaldyr
Fede fisk værdsættes mere end i vesten og prissættes generelt højere end fisk med lavt
olieindhold.
Skaldyr udgør en meget betydelig del af omsætningen.
Der sælges typisk hele fisk og kun i meget ringe omfang portioner, selvom dette er
under ændring.
Forarbejdede varer findes i supermarkeder; men i yderst ringe omfang (endnu i hvert
fald).
18
Hovedparten af fiskene er urensede. Der sælges typisk alle størrelser; men som alle
andre steder er de største også de dyreste. De små sælges typisk til kantiner og de
store til restauranter. Da den kinesiske spisekultur består i at dele de forskellige retter
er en god størrelse fisk mellem 500 g og 1000g .
Langt de fleste produkter sælges fersk; men ofte er der tale om optøede produkter
(”fresh from frozen” )
Karper udgør næsten halvdelen af den omsatte mængde (men en langt mindre andel af
værdien).
19
Handelshindringer
Told, moms og afgifter på import af fiskeprodukter
Importformaliteter i Kina er forholdsvis komplicerede, ligesom de fleste fiskeprodukter er
belagt med told og moms, som ofte udgør 20 % eller mere i alt.
Import vanskeliggøres desuden ved, at der er en del åbenlys svindel med toldsatserne, da en
række importører tager varerne – eller i hvert fald importpapirerne – i transit gennem Vietnam
eller et andet land som nyder et mere gunstigt importregime end europæiske virksomheder
gør. Dette giver en betydelig konkurrenceforvridning for de virksomheder som ønsker at have
deres papirer i orden. På det seneste synes der dog at være opbrud i denne tradition, muligvis
affødt af den betydelig politiske spænding i forhold til Vietnam.
Importtold er ikke den eneste hindring. Der skal desuden foretages registrering af den
pågældende vare, hvis den ikke har været importeret før ligesom eksportøren skal registreres
og godkendes hos de danske myndigheder. Derved opføres han på en liste, som er en
forudsætning for at han kan eksportere til Kina.
Der er flere andre hindringer, herunder at eksportdokumenterne skal være forsynet med
forseglingsnummer. Normalt er det det afskibende rederi eller speditør, der foretager denne
forsegling; men i Danmark insisterer fødevareministeriet på at de skal gøre det. Derved vil der
optræde et andet forseglingsnummer i importdokumenterne end det forseglingsnummer som
rederiet har forsynet containeren med og containeren kan i så fald ikke importeres.
Toldsatser. Ved import belægges varen dels med importtold, dels med moms. Momsen er 13% for
fiskeprodukter. Toldsatsen varierer typisk mellem 2% og 10 %. For rødspætter er den 2 % for
skrubber, isinger og krabber er den 10 %.
Importprocedurerne er følgende: Importproceduren afhænger af om produktet har været importeret fra det pågældende land før
eller ikke.
Generelt gælder at:
Importøren og eksportøren skal registreres i China Inspection and Quarantine Service
(herefter CIQ) . (Formularen findes på http://ire.eciq.cn). Registreringen omfatter bl.a.
firmanavn, adresse, kontaktperson, telefonnr, fødevarekategori, handelspartner etc.
Den art som skal importeres til Kina skal være på listen over godkendte arter hos CIQ.
(Entry Qualification of Aquatic Product). På listen er bl.a skrubber, ising rødspætter,
krabber og laks).
20
Den udenlandske producent skal godkendes af den kinesiske myndighed (CIQ)
Der skal udstedes et certifikat af de Danske myndigheder på en formular som er
godkendt af de kinesiske myndigheder (findes allerede).
Import af biprodukter Som hovedregel er import af affaldsprodukter forbudt. Kina er derfor ikke et marked for
forarbejdning af spildprodukter fra fiskeri og fiskeproduktion.
Muligheder og priser for danske fiskere og eksportører
Importbilledet generelt. Som det fremgår ovenfor, stiger den kinesiske import kraftigt i disse år som følge af en stærk
stigning i efterspørgslen, som igen skyldes stigende indkomst og forbrug. Importen hjælpes
desuden på vej af en styrket kinesisk valuta, der gør varerne billigere end før, målt i kinesisk
valuta.
Disse hovedtræk i udviklingen ventes at fortsætte og forstærkes i de kommende år. Således
forventes en stigning til en samlet import i 2020 på 20 mia. USD fra ca. 7.5 mia. i 2011 (inkl.
varer til reeksport efter forarbejdning).
Kina er i øjeblikket stor på reprocessing af fisk og skaldyr. Der er en betydelig uenighed om
hvordan fremtiden vil forme sig på dette område. Med de lønstigninger som finder sted i
øjeblikket er lønniveauet efterhånden ca. 3000 kr /måned for en ufaglært arbejder og stigende
med ca. 15 % pr år. Det må derfor anses for sandsynligt at en betydelig del af denne
virksomhed vil flytte til udlandet, selvom investeringer i maskiner til filetering mv. giver plads
til at øge produktiviteten.
Danske eksportører har en beskeden andel i dette importeventyr; men det svarer langt fra til
vores andel af den samlede eksport i verden.
Der er imidlertid gode muligheder for dansk eksport af Seafood produkter til Kina.
I det følgende gennemgås kort de arter, som er oplagte muligheder; men fokus er i denne
rapport på fladfisk, som gennemgås mere grundigt nedenfor.
21
Fødevaresikkerhed i Kina
Fødevaresikkerheden i Kina er generelt dårlig. Sagen om iblanding af melamin i mælk der
forårsagede flere dødsfald blandt småbørn og tusindvis af syge, har gjort et stort indtryk i den
kinesiske befolkning.
Der findes et utal af sager om fødevaresvindel og den generelle hygiejne standard på
fiskemarkederne var meget dårlig. Den seneste skandale om gammelt kød på forfalskede
certifikater, bekræfter blot at systemet ikke er troværdigt.
Dette er almindeligt kendt af den kinesiske forbruger og resultatet er at der importeres stadig
flere udenlandske fødevarer og at disse både er prestigefyldte og dyre.
Fig 8. Uth mælk fra Arla til ca 18 kr/l
Foto: Aquamind
Derfor har importerede fødevarer fra eksempelvis EU et godt ry da de er kendt for høj
fødevaresikkerhed. Dette er helt klart en konkurrence fordel som er vigtig i forhold til danske
fødevarer. F.eks. ses uht mælk fra bl.a. Arla i butikkerne til priser på omkring 20 kr /l som er
et slagtilbud. Den normale pris er 25-30 kr/l.
22
Fig 9. Disse forhold ville næppe give en smiley hos den danske fødevarekontrol. Foto: Aquamind
Importerede fødevarer nyder derfor stor prestige i Kina og der betales gerne for dette image i
mange segmenter af markedet. Det er derfor en betingelse for at opnå den højere pris at der
skiltes med at varen er udenlandsk og at det tydeligt fremgår af pakningen at dette er
tilfældet.
23
Den kinesiske gavetradition
Der findes en meget veludviklet gavetradition i Kina, der gives ofte gaver til vigtige gæster
eller forretningsforbindelser og til kinesisk nytår, men også ved talrige andre lejligheder, gives
der gaver til venner og familie, som vi kender det fra juleaften.
Madvarer er en almindelig gave og da Seafood er en populær og eksklusiv spise, er det en
meget brugt gaveartikel. Derfor stiger priserne på Seafood produkter op til kinesisk nytår og
mange firmaer er specialiseret til at levere til dette gavemarked.
Visse meget populære varer, kan for den bedste kvalitet, opnå priser som er svære at fatte for
europæere. Eksempelvis koster den bedste kvalitet af kirsebær fra Californien og Chile op til
360 kr/kg i detailleddet. Dette skyldes at der er meget prestige forbundet med at give en så
dyr gave, hvilket presser prisen op, da udbuddet er begrænset. Der er en meget stor
produktion af kirsebær i Kina, men de er af en lidt lavere kvalitet og sælges derfor til en pris
der afspejler deres værdi som konsumvare. Denne pris er ca 10 % af prisen for de
importerede kirsebær i gavepakning.
Priser i forskellige led.
I det følgende gennemgås en række produkter, som har særlig interesse for danske
producenter. Der angives de priser, som de er set til i detailmarkedet. For at denne oplysning
kan være nyttig er det nødvendigt at kende prisstrukturen således at den pris der betales i
detailleddet kan føres tilbage til en ab Danmark pris således at fiskere og eksportører kan
forholde sig til de priser der kan betales for de enkelte produkt.
24
Prisen på fladfisk til det kinesiske marked stiger efterhånden som den kommer nærmere
detailleddet og forbrugeren. Regnestykket ser sådan ud og man kan selv udregne sin salgs-
eller købspris ved at indsætte en anden værdi i skemaet og regne baglæns.
Pris stigning Pris total
Rødspætte opkøbt på auktion
i Danmark
5 kr/kg 5
Indfrysning, 1,5 kr/kg 6,50
Transport til Kina med
frysecontainer, pris for hel
container
0,1 kr/kg 6,60
Told og moms i Kina, 15% for
rødspætter, men normalt
mellem 19-29% for seafood.
Des mere processed det er jo
dyrere er det.
(Ising og Skrubbe er 22%)
15% 7,60
Frysehus i Kina og logistik til
kunde
0,5 kr/kg 8,10
Eksportør fortjeneste 15% 15% 9,32
Kinesisk importørs fortjeneste 15% 10,72
Kinesisk grossest fortjeneste 20 % 12,86
Kinesisk wetmarked/
supermarked/ restaurant
Meget varierende, men det er
i dette led at der er større
eller mindre svind, som ikke
sælges hvilket skal indregnes
i prisen.
Forbruger 35 kr/kg til 50 kr/kg
afhængig af stedet og
størrelsen.
Op til 88 kr/kg for str 1.
rødspætte. Dybfrost i
supermarked.
Danske produkter af særlig interesse. Den kinesiske statistik lader meget tilbage at ønske. Dels er de nyeste offentliggjorte tal fra
2011, dels er opdelingen på arter ret tilfældig. Det er derfor vanskeligt at give præcise
talmæssige oplysninger baseret på statistik.
Oplysningerne om disse spørgsmål i nærværende rapport er derfor baseret på oplysninger fra
25
importører og engroshandlere.
Fiskemel Den største vare i den kinesiske import fra Danmark er fiskemel. Med stigende akvakultur i
Kina er der god grund til at forvente at fiskemel fortsat vil være et stort og dynamisk element i
den danske eksport til Kina.
Laks Et af de mere dynamiske produkter i den kinesiske import er laks. Der sælges også
havbrugsørreder både fersk og frosset. Lakseimporten (der kan identificeres i statistikken)
udgjorde i 2011 ca. 30.000 t.
Figur 10. Lakseudskæringer i supermarked, Foto: Aquamind
Billedet viser udskæringer af laks i et gængs supermarked. Priser er angivet pr 500 gram (det
blå skilt på billedet til venstre). Eller for pakkens indhold hvis det er trykt på pakken.
Figur 11. Skotsk laks på et Wet market. Foto Aquamind
26
Der sælges også en del store havbrugsørreder.
Som det fremgår er prisen pr kg for de store portioner 190 Yuan /kg (170 kr) ; medens for de
tyndt skårne loinstykker er knapt 400 Yuan /kg (360 kr/kg).
I modsætning til mange andre fisk var laks ikke kendt på det kinesiske marked for ti år siden.
Det nuværende salg på over 30.000 t er et resultat af en omfattende og vellykket
markedsføring af produktet. Denne markedsføring er gennemført af et selskab som hedder Sea
Bridge der i væsentlig grad har brugt internettet til sine fremstød. Typisk ved at kendisser
udtaler noget positivt om produktet. Denne positive udtalelse spredes, gennem sociale medier
og tages også ofte op i den skrevne presse.
Samme firma har på samme måde markedsført grønlandske rejer i Kina.
Metoden kunne være velegnet til at gøre rødspætter kendt i Kina.
Taskekrabber Et andet produkt som er dukket op de seneste år og nu optræder stadig mere hyppigt er
taskekrabber der sælges som enkeltfrosne efter pasteurisering. Det er alene hunner der
sælges. Disse importeres i høj grad fra andre EU lande herunder især Irland og Holland.
De er typisk pakket i en emballage som tydeligt viser at krabben er fanget og pakket i
udlandet.
Her er vist forskellige mærker. Som det fremgår varierer priserne noget men nogen angiver
prisen pr stk. andre pr kg. Prisen pr kg varierer fra ca. 90 kr. til 120 kr.
27
Hellefisk De største sælgere blandt de nordatlantiske fladfisk er hellefisk som værdsættes for sit
olieholdige kød. Der er ingen tvivl om at mindre helleflyndere også vil kunne vinde indpas.
Hellefisk betales med særdeles gode priser (ca. 50 kr. /kg ab for de bedste størrelser (ca.
1kg).
Knivmuslinger De danske farvande er fulde af knivmuslinger som desværre ikke udnyttes. Store hele
knivmuslinger kan sælges til ca. 80 kr./kg for frosne og mere for de levende.
Østers Der sælges en stor mængde lokale østers (gigas (stillehavsøsters)) til priser på omkring 2
kr./kg.
Som det fremgår køber kinesere
alene hunner. Dette passer godt
til Europa fordi det i Europa er
kløerne som er interessante. dvs.
hannerne som har de største klør,
og dermed det bedste marked.
28
Så snart der er tale om importrede østers af en vis størrelse (som på figuren) (ca 200 gr/stk)
er prisen ikke 2 kr som for de indenlandske; men ca. 45 kr. /stk.
Tobis
Der sælges også friske tobis i sæsonen, som er nogenlunde sammenfaldende med vores
tobissæson.
Priserne lå på ca. 17 Yuan/kg dvs. Ca. 15 kr./kg.
29
Sild Der er tradition for at spise sild især i de nordlige provinser.
Der sælges meget store mængder makrel af forskellig slags i Kina. Der er god grund til at tro
at både sild og makrel vil kunne vinde store markeder i Kina.
Rejer
Hvor Kina tidligere var en slags ”residual” marked for koldtvandrejer dvs. et marked som tog
de mængder der ikke blev solgt andre steder, blot de var billige nok, er det nu et primært
marked for koldtvandsrejer. Det er formentlig hensigtsmæssigt for rejeeksportørerne når
udviklingen i Rusland tages i betragtning.
Som nævnt ovenfor under laks har både Grønland og Canada gennemført generiske
kampagner for koldtvandsrejer med stor succes.
Markedet for fladfisk.
Det kommende discardforbud vil gøre fladfisk interessante, idet der er store mængder udsmid
af små isinger såvel i Nordsøen som i Skagerrak/Kattegat og store mængder skrubber både i
Kattegat og i Østersøen.
Det som gør dette marked særlig interessant er at fisken sælges urenset og enten frosset eller
optøet til forbrugeren.
Hertil kommer naturligvis rødspætter som i ringe grad smides ud bortset fra fisk under målet;
men som lejlighedsvist har problemer med at blive solgt.
De store størrelser betales lige som alle andre steder bedst og sælges gennem wet markets,
supermarkeder og ikke mindst gennem distributionskanalerne til restauranterne. Den kinesiske
madtradition består i at maden deles. Dette er grunden til at store fisk værdsættes mere fordi
Som det fremgår er prisen for
hele optøede sild ca. 18 yuan./kg
svarende til ca. 16 kr/kg.
Dette er ikke attraktivt for danske
eksportører; men priserne kan
hurtigt komme højere op.
30
de kan give et par mundfulde til et større antal mennesker. Den ideelle vægt til restaurantbrug
er mellem 500 g og tusind gram.
De små urensede fisk omsættes til cateringmarkedet og anvendes i kantiner – men til en
væsentligt lavere pris.
For alle fladfiskenes vedkommende vil den typiske behandling være at fisken fryses i blokke
som optøs og pakkes ved ankomsten til Kina og distribueres i en emballage som tydeligt viser
at fisken er frisk fanget i udlandet.
Skrubbe Den art som betales bedst er skrubber såfremt de har en ordentlig tæthed i kødet og ikke er
for små.
Der er et stort udbud af skrubber fra akvakultur som sælges til ca. 100 Yuan/kg dvs. ca 90
Dkk for det der svarer til størrelse 1. Disse fisk ville således kunne afregnes med ca. 10 kr/kg i
Billedet viser
opdrættede skrubber fra
akvakultur som de
sælges I et typisk
supermarked.
Som det fremgår er
prisen 97 Yuan pr kg
31
første led (dog ikke de løse skrubber fra Østersøen). De små urensede skrubber vil kunne
sælges til ca. det halve. Mange af de opdrættede skrubber sælges levende på de nævnte
wetmarkets til lidt højere priser end de ferske.
Meget overraskende blev der på en gros markedet i Qingdao fundet levende skrubber, som er
lokalt opdrættet i Kina. Prisen var 45kr/kg, hvilket var over prisen for levende pigvar. At
skrubber koster mere end pighvar er for en dansk fiske eksportør meget besynderligt. Derfor
gjorde vi os store anstrengelser for at undersøge rigtigheden heraf og det er indiskutabelt at
der er en god mulighed for eksport af både levende og frosne skrubber til Kina.
Rødspætte
Rødspætter har en særlig interesse fordi der hvert år plejer at være en del rødspætter som
ikke bliver solgt. Det vil derfor være velkomment, hvis der kan opbygges et nyt marked i Kina
for rødspætter. Der er næppe tvivl om at der vil kunne opbygges et marked og også at det vil
kunne give bedre priser end mange rødspætter betales med i dag; men lige nu er markedet
ikke strålende idet det har været ramt af betydelige prisfald, formentlig som følge af nogle
større forsendelser fra Holland.
Rødspætter er desværre faldet voldsomt i pris det sidste år i Kina. Dette skyldes formentlig at
der fra Holland er sendt nogle større partier ind til en lav pris, muligvis for en dels
vedkommende interventionsrødspætter. Der blev i hvert fald ved mindst en lejlighed set
optøede rødspætter som bar tydelige spor af gul farve!
Den kinesiske forbruger foretrækker en fed fisk som kan spises med pinde. Det er sådan de
lokale fladfisk er og det er sådan at hellefisk er som er den eneste importerede fladfisk der er
kendt i markedet.
32
Det er klart man kan blive skuffet hvis man forventer at rødspætter smager som hellefisk, for
det gør den ikke. Rødspætter er mager og relativt blød i konsistensen.
Der er indtil nu primært gjort forsøg med str. 3. rødspætter fra Danmark. Men vi så flere
steder hollandske 2. og 1. rødspætter til salg.
Det bør overvejes at igangsætte salg af rødspætter i samarbejde med kinesiske E-trading
firmaer for at udbrede kendskabet til rødspætten samt brande dens specielle kvaliteter og
informere om tilberedningsmetoder således at forbrugerens forventninger afspejler det produkt
der sælges. Det ville være et produkt som var egnet til en generisk kampagne svarende til
hvad der har været gjort med laks og koldtvandsrejer.
Der blev også set hollandske isinger til salg, men af en meget stor størrelse, ca 400-500g.
Isinger har en lidt fastere konsistens end rødspætter og deres lille størrelse er ikke
nødvendigvis en ulempe. Den kinesiske forbruger er vant til at købe små fladfisk og
tilberedningsmetoderne til denne størrelse fladfisk kan være en force da de ofte sprød steges
hele med skind og finner. Den lokale fisk man skal konkurrere med i dette lavpris marked er
den japanske point head sole, som sælges som fresh from frozen på det lokale wet markeder.
Prisen er her omkring 15kr/kg. Så det er et kompetitivt marked.
Den japanske point head sole har en størrelse, form og udseende som ligner håising på en
prik. Derfor bør der gennemføres markedstest for håising, der gode mængder håising som
bifangst i jomfruhummer fiskeriet i Skagerrak.
Pighvar er en kendt fisk på det kinesiske marked og det opdrættes i meget stor stil, de sælges
typisk levende og fersk iset i hele markedet. Prisen er lav sammenlignet med Danmark og der
vil ikke være økonomi i at eksportere pighvar til Kina da prisen var omkring 40 kr/kg for
levende pighvar på 1-2kg i det kinesiske engros marked.
Ligeledes er tunger og havtasker kendt i det kinesiske marked, men igen er prisen lavere end
hvad man kan få for dem i Europa. Hele havtasker kostede ned til 18 kr/kg for 2kg fisk i en
gros markedet.
Billedet viser str 3 rødspætter
som sælges frosne , hele for 90
kr / kg
33
De første forsøg med store rødspætter til Kina er ikke gået specielt godt da markedet er
faldet voldsomt og fordi forbrugeren har været skuffet over konsistens.
Der bør gennemføres branding af rødspætter over for den kinesiske forbruger således
at de ved hvad de skal forvente og hvordan fisken skal tilberedes.
Små fladfisk har et stort marked i Kina, i dette marked er konsistens mindre vigtig pga
tilberedningsmetoder. Der bør gennemføres markedstest med ising, rødspætte, skrubbe
og håising.
Isinger bliver solgt i markedet, det er endnu usikkert hvordan de opfattes
kvalitetsmæssigt da der kun er solgt begrænsede mængder. Der bør derfor laves en
markedstest med forskellige størrelser.
Levende skrubber er tilsyneladende en high end fisk! Da skrubber kan holde sig levende
i flere dage uden vand bør der gennemføres en markedstest med levende skrubber der
flyves til Kina.
Pighvar, tunger og havtasker bør ikke sælges i Kina. Men markedet kender disse fisk.
Den kinesiske forbruger foretrækker hele fisk med indvolde. Fordelene ved at lande fisken
urenset er stor, først og fremmest ville det ikke være muligt at rense isinger, rødspætter og
skrubber på 80g med danske lønninger, derfor kan fisken sælges væsentligt billigere end
normalt. Såfremt fødevaremyndighederne insisterer på at de helt små fisk skal renses vil det
umuliggøre salg af små fladfisk til konsum i Kina.
Derudover fjerner man ved rensning 10% af vægten og derfor kan man sælge fisken billigere,
10% lyder ikke af meget men når man sælger fisk er marginerne som hovedregel meget små.
34
Anbefalinger
På baggrund af denne korte markedsundersøgelse med fokus på underudnyttede arter er der
hævet over enhver tvivl at der er store muligheder for at forøge den danske fiskeeksport til
Kina og det er også klart at der er grundlag for at eksportere en række af de arter som i
øjeblikket ikke finder er lønnende marked. Det drejer sig bla. om både små og store skrubber
og isinger i urenset form; men også en række andre arter bl.a. sild, makrel, taskekarbber,
østers, rejer, laks, jomfruhummer og mange flere.
Det er også klart at der er en del barrierer som skal overvindes. Dette er slet ikke umuligt;
men der skal overvindes en del bureaukrati.
For at virkeliggøre dette potentiale er der behov for en flerårig og ko-ordineret indsats.
Det anbefales derfor at der tilrettelægges et flerårigt program for interesserede danske
eksportører som især omfatter følgende:
Mere grundige markedsundersøgelser med fokus på et større antal produkter, og en
mere detaljeret identifikation af købere i Kina.
Undersøgelse af hvilke omkostninger og fordele der vil være forbundet med generiske
kampagner for enkelte produkter f.eks. rødspætter.
Seminarer med de interesserede danske virksomheder
Delegationsbesøg i to omgange. Den første et forberedende besøg. Den næste et stort
anlagt besøg med ministeren i spidsen.
35
Kildeliste
The Dragon’s Changing Appetite – Rabobank industry note #341, October 2012
Links:
Danmarks Statistik www.dst.dk
FAO www.fao.org
Asian Seafood Market Profile:
www.Foodexport.org/resources/countryprofiledetail.cfm?Itemnumber=2587
