NERVERSYSTEMET 2

LEKTION 4

Nima Kalbasi, DDSAnatomi og Fysiologi, bog 2

Introduktion til dagens emne

Centralnervesystemet (CNS)

Hjernehinderne (meninges)

Hjernen (encephalon)

Afasi

Det limbiske system

Hypothalamus

Gåsehud

Kulderystelser

Cerebellum (lillehjernen)

Hjernestammen

Medulla spinalis (rygmarven)

Det somatiske nervesystem

Det autonome nervesystem

Det perifere nervesystem (PNS)

Hjernenerverne

Spinalnerverne

CNS

Storhjernen, Cerebrum

Lillehjernen, Cerebellum

Mellemhjernen, Diencephalon

Hjernebroen, Pons

Den forlængede marv, Medulla oblongata

Derudover: synsnerven (nervus opticus) og lugteknuden (Bulbus olfactorius)

CNS strækker sig fra hjerneskallen til underkanten af den anden lændehvirvel.

CNS

Hjernestammen:

CNS

Neuronet: byggesten i nervesystemet

Støtterceller: er nødvendigt for at NS kan overleve

Gliaceller: findes i CNS

Schwanske Celler: findes i PNS

Celledeling i CNS

Kan neuronerne dele sig?

Hippocampus hukommelses funktion

Kan gliaceller dele sig?

Det kan de godt. pga deres funktion.

Gliacelle

Af græsk: lim

De har mange andre funktioner end at være støtteceller

CNS: 4 typer af gliaceller:

Oligodendrocytter: producerer og vedligeholder myelinskederi CNS

Astrocytter: omgiver blodkar og bl.a. har en rolle i vedligeholdelse af det indre ionmiljø i CNS

Mikroglia: Kan fagocytere (spise celler) ligesom makrofager uden for CNS. Immunforsvaret har ikke adgang til CNS.

Ependym: producerer cerebrospinalvæske

PNS: Schwannske celler: producerer og vedligeholder myelinskederne

Satellitceller: Regeneration af nervevæv.

Gliaceller andre funktioner

Transport:

Næringsstoffer til og affaldsstoffer fra nervesystemet

Blodhjernebarrieren:

Adskiler det cirkulerende blod fra cerebrospinalvlske i

hjernet.

Endotelceller i hjernens kapillærer er tætte og ikke

fenestrerede (vindue: fenster)

Gliaceller: Disses udløbere dækker mellemrummene.

Blodhjerne Barrieren

Blodhjerne Barrieren

Meninges (hjernehinderne)

Meninges

Dura mater (latin: sej mor ”tough mother”)

Arachnoid mater (spindelvæv)

Pia mater (blød mor)

Subaraknoidalrum

Mellem arachnoid og pia mater, og er fyldt med

cerebrospinal væske.

I kontakt med 4 hulrum, der kaldes hjernens

ventrikler.

Patologi

3 typer blødninger der involverer meninges.

Cerebrospinalvæske

Dannes i ventriklerne

Løber i en kontinuerlig strøm til

subaraknoidalrummet

Ca. 0,3 liter pr. døgn

Den er protein fattig

Hjernens ventrikler

Encephalon (hjernen)

Den del af CNS der findes i kraniet.

Hjemsted for tænkning, emotioner

Den modtager og koordinerer signaler fra alle

sanser og sender beskeder til musklerne.

Hjernen: inddeling

I hvirveldyr:

Hjernestammen (truncus encephali)

Lillehjernen

Mellemhjernen

Storhjernen

Hjernen inddeling

Hjernen kan desuden inddeles i:

Grå substans: hjernebark og basalganglier

Hvid substans

Hjernens lapper

afasi

Nedsat evne til at anvende sproget (fra Græsk)

Hjernens hemisfærer

Venstre:

Sprog

Videnskab

Skriftsprog

Logik

Matematik

Højre

Musikopfattelse

Kunstnerisk sans

Dans

Skulptur

Fantasi

Det limbiske system

• Emotioner

• korttidshukommelse

Hypothalamus

egion Area Nucleus Function[7]

Anterior

Medial

Medial preoptic nucleus

•Regulates the release of gonadotropic

hormones from the adenohypophysis

•Contains the sexually dimorphic

nucleus, which releases GnRH,

differential development between

sexes is based upon in utero

testosterone levels

Supraoptic nucleus (SO) •Vasopressin release

Paraventricular nucleus* (PV)

•thyrotropin-releasing

hormone release

•corticotropin-releasing

hormone release

•oxytocin release

Anterior hypothalamic nucleus (AH)

•thermoregulation

•panting

•sweating

•thyrotropin inhibition

Suprachiasmatic nucleus (SC) •Circadian rhythms

Lateral

Lateral preoptic nucleus

Lateral nucleus (LT) •thirst and hunger

Part of supraoptic nucleus (SO)

Tuberal

Medial

Dorsomedial hypothalamic

nucleus(DM)

•Blood Pressure

•Heart Rate

•GI stimulation

Ventromedial nucleus (VM)•satiety

•neuroendocrine control

Arcuate nucleus (AR)

•Growth hormone-releasing

hormone (GHRH)

•feeding

•Dopamine

LateralLateral nucleus (LT) •thirst and hunger

Lateral tuberal nuclei

PosteriorMedial

Mammillary nuclei (part

of mammillary bodies) (MB)•memory

Posterior nucleus (PN)

•Increase blood pressure

•pupillary dilation

•shivering

•vasopressin release

Lateral Lateral nucleus (LT)

Gåsehus

Kulderystelser

Varmeproduktion vha skeletmuskulaturen

Cerebellum (lillehjernen)

Hjernestammen

Medulla Spinalis

Medulla spinalis

Det somatiske nervesystem

Mennesket kan bevidst reagere på de

indkommende sanseimpulser.

Består af 3 dele:

Spinale nerver: De periferiske nerver der kommunikerer

sensoriske informationer til medulla spinalis (rygmarv)

og motoriske informationer til muskulaturen.

Kraniale nerver: nerve fibre der kommunikerer

informationen videre til hjerne stammen.

interneuroner

Somatisk N.S.

Sanseimpulser der behandles af Gyrus Postcentralis:

Smerte

Berøring, tryk

Smag

Kulde, varme

Muskelsansen

Sanseimpulser der behandles i Cortex Cerebri

Syn

Hørelse

lugt

Gyrus præ- og postcentralis

Somatisk N.S.

Overkrydsning:

Pyramidebanerne: fra Gyrus Præ. Til

skeletmuskulaturen

Overkrydsning sker i medulla oblongata

Overskydsning for snesoriske baner: kan ske i medulla

oblongata.

Det autonome NS

Det autonome nervesystem

Del af PNS der fungerer autonomt, dvs. uafhængigt.

Bliver reguleret af reflekser der stammer fra receptorer fra

viscera.

Bliver opdelt i to: sympatikus og parasympatikus.

Opdelingen fungerer modsat rettet: hver del aktiverer visse

organer og hæmmer andre.

Sympatikus: forbereder kroppen på energikrævende

situationer (fight or flight response).

Parasympatikus: normale situationer.

Autonome nervefibre

De autonome nervefibre er motoriske fibre.

Motoriske fibre: her to neuroner:

1. neuron: placeret i CNS (hjerne/rygmarv), hvis axon

(præganglionær fiber) går ud af CNS og møder:

2. neuron: danner synapse med 1. neuron, og denne

neuron (postganglionær fiber) fortsætter til organ.

Dobbelt innvervation

Impulsledning gennem nerverne fra

centralnervesystemet; dobbelt innervation

(overføring til muskler af både viljesbestemte og

ikkeviljesbestemte nerveimpulser, via både

somatiske og sympatiske nerver).

Autonome neurotransmittere

Præganglionær fiber: secernerer acetylcholin.

De fleste organer modtager innervation fra både

sympatikus og parasympatikus (modsat rettet

effekt).

Adrenergisk stimulation: adrenalin-stimuleret.

Kolinerg stimulation: acetylcholin-stimuleret.

Sympatikus vs. parasympatikus

Symp:

Præganglionære neuroner:

Rygmarvsegmenterne T1-L2

Prægangl.: korte

Postgangl.: lange

Neurotransmitter, postgangl:

som hovedregel:

noradrenalin

Parasympatikus

Præganglionære neuroner:

Hjernestammen og

rygmarvens sakraldel

Prægangl.:meget lange

Postgangl.: korte

Neurotransmitter,

postgangl.: Acetylcholin

A.N.S.

PNS

I – n. olfactorius (lugtenerven)

II – n. opticus (synsnerven)

III – n. oculomotorius (øjets store bevægenerve)

IV – n. trochlearis (øjets lille bevægenerve)

V – n. trigeminus (trillinge nerven)

VI – n. abducens

VII – n. facialis (ansigtsnerven)

VIII – n. vestibulo-cochlearis (ligevægt & hørenerve)

IX – n. glossopharyngeus

X – n. vagus (den vandrende nerve)

XI – n. accessorius

XII – n. hypoglossus

Kranienerve Sensoriske funktion Motoriske funktion

1. Olfactorius Lugtesans -

2. Opticus Syn -

3. Oculomotorius -Øjendrejning opad, medialt og nedad. Løft

af øverste øjenlåg. Pupilkonstriktion

4. Trochlearis - Øjendrejning nedad-udad

5. Trigeminus

Ansigt, hovedbund til vertex, mund- og

næsekavitet, tungens forreste 2/3

(sensorisk), dura

Tyggefunktion

6. Abducens - Øjendrejning lateralt

7. Facialis Smag på tungens forreste 2/3 Ansigtsmimik, tåre- og spytsekretion

8.

Vestibulocochlear

is

Hørelse, ligevægtsfunktion -

9.

Glossopharyngeu

s

Svælg, bløde gane, mellemøre, smag på

bageste 1/3 af tungen, spytsekretionMusculus stylopharyngeus.

10. Vagus

Øregang, smagsløg på tungeroden, torakale

og abdominale viscera til og med flexura

sin.

Pharynxmuskler, bløde gane, larynx,

torakale og abdominale viscera

11. Accessorius - Hoveddrejning, skulderløft

12. Hypoglossus - Tunge

PNS

PNS

Spinalnerverne

Medulla spinalis er inddelt i 31 segmenter (skiver)

Fra segmenterne afgår Spinale nerver

Forbinder medulla spinallis med kroppen

En spinalnerve dannes ved smårødder, fila

radicularia, der forlader overfladen af rygmarven

ud for spidsen af hhv. forhornet og baghornet og

smelter sammen til en ventral rod og dorsal rod,

som igen smelter sammen i selve spinalnerven

Spinalnerverne

Spinalnerverne

Spinalnerverne

Spinalnerverne

I alt dannes der langs rygmarven 31 par

spinalnerver på hver side. Man inddeler dem i:

8 par cervicale

12 par thorakale

5 par lumbale

5 par sakrale

1 par coccygeale

H-formet figur

På tværsnit danner den grå substans en H-formet

figur, hvis ben benævnes et forhorn og et baghorn.

Forhornet afgiver motoriske tråde til spinalnervens

forreste rod

baghornet modtager sensitive tråde fra bageste rod.

Den dorsale rod har en oval opsvulmning,

spinalganglion, der indeholder nervecellelegemer.

Plexus

Plexus Cervicalis: nerveforsyning til hals og nakke

og mellemgulvet. N. phrenicus

Plexus brachialis: skulder og arm. N. radialis, n.

ulnaris, n. medianus

Thorakalnerverne: ribbensmuskulaturen

Plexus lumbalis: n. obturatorius, n. femoralis

Plexus sacralis: n. ischiadicus n. tibialis, n.

peroneus. N. pudendus