FIND VEJ UD I NATUREN

Inspirationsbog med opskrifter og naturoplevelser til hele familien.

Tag på opdagelse i naturen og find mad, som I kan tage med hjem. Lav fx en skøn blommepizza.

NatureNs Dag

Kom UD I NatUrEN Naturen er altid åben og er den bedste legeplads for børn og barnlige sjæle. På de næste sider kan du blive inspireret til at lege, samle bær og lave mad over bål ude

i naturen. Vi har samlet nogle få opskrifter og krydret dem med sjove naturoplevelser, der passer til.

Naturens Dag ønsker jer rigtig god fornøjelse i naturen – også de 364 andre dage i året.

2

HUSKPluk og spis kun svampe og planter, som I med sik-kerhed ved kan spises.Vask hænder, når I har rørt ved svampe og planter, som kan være giftige.

I kan læse mere om, hvor og hvordan I må færdes i naturen på naturstyrelsen.dk/Naturoplevel-ser/adgang.

Hvor og hvornår skal vi plukke?Pluk kun friske og ubeskadigede planter. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i

grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver

udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man

skal holde sig væk. Det samme gælder, når man skal fange rejer og krabber eller samle tang og muslinger i havet.

Hvad må vi?Man må samle nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang, til eget brug. En gammel tommelfingerregel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld – eller som det hed i den gamle, Jyske Lov: Så meget, som man kan have i sin hat!Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op.

KastaNJErLav sjove kastanjedyr, leg med kastanjer - eller smag på de ’’ægte’’ af slagsen.

Saml masser af kastanjer i forskellige størrelser. Kastanjerne kan sættes sam-men med tændstikker til dyr og fantasivæsner. Stik først et hul i kastanjerne med en strikkepind eller en syl der, hvor tændstikkerne skal sættes fast. Det er lettest, hvis kastanjerne er friske. For at gøre dyrene mere holdbare, kan I putte en smule lim på enderne af tændstikkerne, inden de stikkes ind i kastanjerne. Tændstikhovederne kan bruges til øjne, hale og fødder. I kan også bruge frøene fra bøg, eg, hassel og ahorn til kastanjevæsnerne.

3

KASTANJESPILTegn et par ringe med en pind i jorden og skriv point i: 5-10-15-20 og stil jer bag en linje på et par meters afstand. Nu kan I skiftes til at kaste hver 5 kastanjer hen mod ringene og se, hvem der får flest point.

FLERE SLAGSDer findes 8 forskellige arter af kastanje i hele

verden. Det mest almindelige kastanjetræ i Danmark

er hestekastanjen. De er flotte og gode at lege med, men de kan ikke spises. Det kan frugterne fra den ægte kastanje derimod. Ægte kastanje er faktisk slet ikke i familie med hestekastanjen, men fordi deres frugter ligner hinanden så meget, deler de navn.

44

HybENrosENRosenblade og hyben fra hybenrosen kan forvandles til det lækreste tilbehør til maden – eller en saftevand, der er næsten overnaturligt pink.

Rosensaft1 l kronblade fra hybenrose1 l vand150 g sukker1 stang vanilje

Saften af en citron

Skyl rosenbladene og overhæld dem med vandet i en gryde. Kog blandin-gen op og lad det hele småsimre i 5 minutter. Si bladene fra saften og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt sukker og vaniljestang og kog op igen. Til sidst fjernes vaniljestangen, og saften smages til med citron. I kan evt. tilsætte mindre sukker, hvis ikke saften skal være så sød.

Hybenmos (20 små dessertportioner)1 kg rensede hyben

5 dl vand5 dl sukker eller honning

Kom hyben og vand i en gryde og kog dem møre under låg. Rør i gryden, da det nemt brænder på. Blend mosen med en stavblender og mas den igennem en sigte, så den bliver helt fin. Sød mosen med sukker eller honning, start evt. med halvdelen, så den ikke bliver for sød. Kog mosen op under omrøring – den brænder hurtigt på. Når mosen er tyk og sej, er den færdig. Brug mosen på yoghurt om morgenen eller på pandekager. Den kan også fryses ned til en slags cremet sorbet.

Få kernerne udDet er lettest at fjerne ker-nerne fra hybenfrugterne, hvis de bliver halveret og frosset ned. Herefter kan man nærmest ryste dem

ud af frugterne.

5

Hybenketchup1 stort rødløg2 fed hvidløg500 g rensede hyben2 spsk. smørRevet skal af både 1 usprøjtet citron og 1 usprøjtet appelsin1 dl rødvinseddike2 dl vand2 dl sukker1 tsk. salt½ tsk. allehånde½ tsk. stødte nelliker½ tsk. cayennepeberFlydende atamon

Hak rødløg og hvidløg fint. Hyben hakkes groft. Smelt smørret og svits hvidløg, rød-løg og citron- og appelsinskal, uden at det bliver brunt. Tilsæt først hyben, derefter eddike og vand. Når hybenfrugterne er møre og udkogte, kommes hele blandingen i en blender – brug evt. en stavblender direkte i gryden, men pas på sprøjt fra den varme blanding. Når blandingen er blevet til en puré, skal der tilsættes sukker og krydderier. Lad ketchuppen simre i en halv times tid, indtil den har en tyk, men stadig flydende konsistens. Husk at røre ofte i gryden, så den ikke brænder på, og lad låget være på gryden – ketchuppen ’’prutter’’ gevaldigt, når den simrer. Køl ket-chuppen ned og hæld den på skoldede, atamonskyllede flasker. Opbevares koldt. Ketchuppen skal bruges inden for en uge, når der er taget hul på den.

Tip: Når man gør hybenfrugter i stand, fjerner man blomsten og stilken med en lille urtekniv. Herefter skærer man frugten over. Frys evt. frugterne ned, hvis det skal blive nemmere at få kernerne ud af dem. Man får ca. 500 g rensede hyben ud af et kilo nyplukkede hybenfrugter.

mIDt I EN ÆblEtIDSensommeren og efteråret byder på en overflod af knasende sprøde og saftige røde, gule og grønne æbler. Smag på dem I finder og prøv også at skære og tørre æble-ringe eller tilberede dem over bål. Det er sundt slik og nemt at lave.

Knasende, søde æbleringe

Æbleringe på snor har været brugt som børneslik i hundreder af år. Ringene er kna-sende sprøde og har en dejlig smag af honning eller ahornsirup.

Sådan gør I:Fjern kernehuset fra de hele æbler, undgå at skære æblerne i dele. Skær nu æb-lerne i helt tynde skiver, så det bliver til ringe. Dryp akaciehon-ning eller ahornsirup over ringene og lad dem trække i en time. Herefter lægger I frugterne på en plade med bagepapir og sætter dem i en varmluftsovn ved 115 grader i cirka 1,5 time. De sprøde ringe lægges til afkøling på en rist og kan herefter trækkes på snor. I kan også lade være med at søde æb-leringene og så bruge de tørrede æbler som pynt i dekorationer og kranse.

6

TIPHvis I snitter for første

gang, kan det være en god idé at starte med en let kniv – en skrællekniv er fin til at fjerne bark på en gren og er

svær at skære sig på. Der findes også knive med blød spids, så man ikke stikker sig selv eller andre ved en

fejl.

Fyldte æbler på bål

Varme æbler er rigtig lækre på en råkold efterårsdag, og

samtidig er det hyggeligt at sidde rundt om bålet og lave dem.

Sådan gør I: Grav kernehuset ud af æblet med en ske. Lav en blanding af rosiner, nødder og cho-kolade. Fyld blandingen ned i æblet, pak det ind i sølvpapir og læg det i bålets glø-der. Æblet skal bage i mindst 10 minutter og skal vendes undervejs.

7

KNIVENDer er noget dejligt beroligende og afslappende ved at sætte sig på en sten eller

træstub og snitte med en kniv i en gren eller kæp. Tænk bare på Emil fra Lønneberg,

som sad og snittede mange finurlige træfigurer og tænkte over, hvilke herlige dren-

gestreger han nu skulle lave. Nogle gange behøver snitteriet ikke have andet formål

end bare at snitte.

Hvad er godt at snitte i?

Brug friskt træ, når I snitter. Det er let at snitte i grene af pil og hassel, og barken

kan nemt skæres af i fine mønstre. Enebær har en fantastisk duft, som bliver sid-

dende i træet, og toppen af et lille grantræ kan snittes om til en blæksprutte eller

andre sjove ting.

886

blommEr op – blommEr NEDDen helt klassiske mirabellemarmelade og den noget mere utraditionelle blomme-pizza. Brug friske, store blommer fra haven eller de små lækre mirabeller, som er at finde næsten overalt i Danmark.

MirabellemarmeladeOpskriften giver ca. ½ liter marmelade.

½ liter mirabeller 1 æble 100 g sukkerKorn og hylster af 1 stang vanilje Atamon

Skyl mirabellerne godt og kom dem i en gryde. Man kan tage stenene ud af mirabel-lerne ved at skære dem over og pille stenene ud, men mange synes, at det er

lettere at vente med at fjerne dem til efter kogning.Skræl æblet og fjern kernehuset. Skær det i små stykker og kom det ned

til mirabellerne.Tilsæt sukker og vanilje og kog blandingen indtil æblerstykkerne er kogt ud. Det tager ca. 10-15 minutter afhængigt af, hvilken slags æbler man bruger. Hvis de ikke er kogt ud efter 15 minutter, så tag gryden af. Fisk alle mirabellestenene op af gryden med en gaffel eller ske. Hvis man

ikke bryder sig om frugtstykker i syltetøjet, kan det blendes, inden det kommes på skoldede, atamonskyllede glas. Opbevar marmeladen så koldt

som muligt og spis den hurtigst muligt efter åbning.

9

BlommepizzaOpskrift til 4 små pizzaer til madpakken eller mellemmåltidet.

15 g gær5 dl vand1 spsk. salt1 spsk. olieCa. 450 - 500 g hvedemel 50 g fint polentamel (majsmel)2 spsk. mirabellemarmelade pr. pizza Rå blommer i stykker, uden stenLidt rosmarin2 kugler mozzarellaSalt og peber

Opløs gæren i vand og tilsæt salt og olie. Tilsæt lidt af melet og rør til en glat dej. Tilsæt resten af melet og ælt, til dejen er elastisk og rar at arbejde med. Dejen skal netop slippe skålen og stadig være lidt fugtig. Brug evt. en røremaskine.

Del dejen op i 4 portioner og lad dem hæve som boller under et fugtigt viskestykke i en time ved stuetemperatur eller i køleskab til dagen efter. Tag dejen ud af køleska-bet en halv time før brug.

Ælt dejkuglerne let igennem og rul dem ud til pizzaer. Anret på en bageplade med først blommemarmelade i et lag, fordel blommer og rosmarin på pizzaerne og lad dem efterhæve i 10 minutters tid. Bag dem midt i ovnen i 10 minutter, tag dem ud og fordel skivet mozzarella på pizzaerne. Bag til sidst i 5 minutter og drys med salt og peber efter behag.

bål og sNobrøDGrønne, chokoladebrune og lidt sorte snobrød.Børn og bål hænger for mange uløseligt sammen med snobrød. I forsøget på at få snobrødet færdigt i en fart, ender det tit med en hård, forbrændt skorpe og et klæbrigt indre med smag af rå dej, gær og røg. Men det behøver ikke at være sådan. Her er en fin opskrift på grønne, brune og hvide snobrød.

Det skal I bruge:25 gram gær, 3,5 dl mælk, 1 spsk. olivenolie, 2 tsk. salt, 1 tsk. sukker, cirka 500 gram hvedemel. Tilsæt tre spiseskefulde kakao til brune dessertsnobrød, eller en hånd-fuld hakkede krydderurter til et godt mad-snobrød, der som et pitabrød kan fyldes med salat og meget andet godt.

Sådan gør I:Gæren opløses i mælken. Resten blandes i, og dejen æltes jævn. Der til-sættes evt. kakao eller friske krydderurter. Stil dejen til hævning et lunt sted en halv times tid, inden dejen deles, rulles til lange pølser og snos om enden af en lang pind.

Bag snobrødeneSnobrødene bages langsomt over gløderne, til brødet er gyldenbrunt og lyder hult, når man banker på det. I kan også prøve, om brødet kan drejes rundt på pinden uden modstand.Så er det bagt.

Velbekomme.

1010

11

TIPS TIL BÅLTÆNDINGBålets størrelse afhænger af, hvilken mad I vil tilberede, men i de fleste tilfælde vil I få behov for et godt stort glødebål.Det betyder, at bålet skal tændes cirka en time før, I vil lave maden. Start med en bunke af tørt kvas eller avispapir. Birkebark er også rigtig godt. Byg udenpå, først med små

grene og slut af med større grene eller kløvet brænde. Gå ikke

fra bålet, når det først er tændt. Der skal være

mindst én voksen til at holde øje med

ilden.

SLUK BÅLETHusk at slukke bålet helt, når I er

færdige og efter-lad bålpladsen, så

den er rar at besøgefor de næste gæster.

Tag jeres affald med hjem.

Hvor må man lave bål?Som hovedregel må man ikke tænde bål i naturen, medmindre man har tilladelse fra ejeren, eller der er indrettet særlige grill- eller bålpladser til formålet. En undtagelse er dog strandene. Måske har I allerede jeres egen yndlingsplads, hvor I plejer at tage hen, men ellers kan I finde oplysninger om regler, primitive lejrpladser, bålpladser, over-natningsmuligheder og meget mere på Skov- og Naturstyrelsens digitale friluftskort www.udinaturen.dk.

Glødebål i tusmørketDet tager lidt tid at bygge, tænde og passe et bål. Specielt, hvis det skal være et godt glødebål til madlavning.Bøge-, ege- og birkebrænde giver mange gløder og varmer i lang tid. Gran, fyr og poppel er lettere at tænde, men det brænder hurtigere og dan-ner kun få gløder. Indtil gløderne er perfekte, kan I fiske, gå på jagt efter smådyr, plukke brombær til desserten, lege eller læse en uhyggelig historie ved bålet.

12

gUlD Fra sKoVbUNDENHvis I kigger jer godt for og finder de sikre arter, når I er på svampetur, kan I finde frem til nogle virkelig lækre smagsoplevelser. Prøv at sylte og tørre svampene, el-ler tilsæt dem som ekstra smagsgivere i maden.

Syltede svampeSmå faste rørhatte egner sig fint til syltning. Brug for eksempel birkerørhat, punktstokket indigorørhat eller Karl Johan.

500 g faste svampe3 peberfrugter (rød, gul og grøn)1 lille fast squash, grøn eller gul1 stor gulerod100 g salt½ l lagereddike350 g sukker1 dl vand3 spsk. hvedemel3 spsk. sennepspulverAtamon

Gør svampe og grøntsager i stand og skær dem i små tern. Vend dem i saltet i en stor skål. Lad dem trække i nogle timer. Si saltlagen fra og kog eddike og sukker op i en gryde. Mel og sennepspulver røres til en jævning med vandet og tilsættes gryden under omrøring. Kog i 5 minutter og kom de syltede svampe på rene, atamonskyllede glas. Lad trække en måned før brug. De syltede svampe opbe-vares køligt.

Tørrede svampeDet er ikke alle svampe, som egner sig til at tørre. Karl Johan-svampe og tragtkantareller bliver rigtig gode, mens almindelige kantareller bli-ver seje og lidt beske. Er det små, tynde svampe som tragtkantareller, breder I dem ud på avispapir eller bagepapir, trækker dem på snor, eller endnu bedre lader dem ligge på en rist så de kan tørre ved stuetempe-

ratur, meget gerne mørkt.

Vend nogle gange i løbet af tørringen. Svampene er klar, når de føles tørre, og der ikke er fugtighed tilbage. Hvor lang tid det tager, kommer an på sorten og hvor mange, man tørrer ad gangen. Kødfulde svampe skæres i tynde skiver og tørres som tragtkantareller. Man kan ikke tørre svampe i en almindelig ovn.

Brug af tørrede svampeNår svampene skal tilberedes, lægges de i koldt vand, som lige akkurat dækker svampene. Så er de bløde efter ca. 30 minutter. Brug iblød-sætningsvandet ved tilberedningen, da det giver en dejlig, koncentreret svampesmag. Man kan også smuldre tørrede svampe direkte ned i saucen eller gryderetten uden at sætte dem i blød først. Lad det koge, til de bliver bløde.

SIKRE SPISESVAMPENogle arter er heldigvis nemmere at kende end andre. Der kan være

bitre eksemplarer imellem, og nogle kan give en slem mavepine, men der findes ikke dødeligt giftige eksem-plarer mellem svampe der tilhører kantareller, rørhatte og stor trom-petsvamp. Som nybegyndere skal I dog altid medbringe en svampebog og meget gerne tage en svampe-

kender med på tur.13

14

stIKKENDE og sUrERønnebær og havtorn er begge syrlige i smagen og bestemt ikke spiseklare ved plukning. Med lidt snilde kan de dog laves til lækkert og smagfuldt tilbehør til maden. Prøv at lave rønnebærgelé, rønnebærdrik og syltet havtorn – I vil ikke blive skuffede!

Rønnebærdrik1 kg rensede, frosne rønnebær1 kg sure, umodne æbler1 l vand5 dl sukker pr. liter saftLidt citronsaftLidt atamon

Skyl æblerne og skær dem i stykker uden at fjerne kernehusene. Kom æbler og rønnebær og vand i en gryde. Varm langsomt op og lad det småkoge under låg i ca. en halv time, indtil saften frigives fra æbler og bær. Lad saften dryppe af gennem

et klæde i en si til næste dag. Mål mængden af saft og bring den igen i kog i en gryde. Rør sukker i og kog saften op. Skum overfladen og smag til med

sukker og citronsaft. Hæld saften på rene, atamonskyllede flasker, mens den stadig er varm. Saften fortyndes med vand efter smag.

Rønnebær skal have frost, før de egner sig til at blive spist. Frysnin-gen gør den sure og bitre smag min-dre fremtrædende. Når rønnebær-rene er ved at være modne, gælder det om at få høstet og lagt dem i fryseren. Klip bærrene af stilkene, skyl dem og dup dem tørre. Kom dem til sidst i mindre portioner i fry-seposer og læg dem i fryseren. Så er bærrene klar til brug, når man skal lave f.eks. syltetøj eller gelé.

OBSRønnebær indeholder para-sorbinsyre, der i sjældne til-fælde kan give nyreskader. Hvis man varmebehandler

eller fryser bærrene, fjerner det risikoen for forgiftning.

15

Rønnebærgelé1 kg rensede, frosne rønnebær1 kg sure æbler, gerne vildeCa. 2 dl vand1 kg sukker pr. liter saftFlydende atamon

Fremgangsmåden er nøjagtig ligesom, når I laver saft, dog er mængderne anderledes, og saften skal – efter I har tilsat sukkeret – koges ved middel varme, indtil I har en gelé. I tjekker om geléen er færdig, ved at lave gelé-prøver undervejs: Hæld en lille sjat gelé i en underkop og sæt den i køleskabet i 5 minutter. Hvis geléen stivner, er den færdig. Ellers må den koges lidt mere, eller der må tilsættes noget geleringspulver. Skum geléen og hæld den på helt rene, atamonskyllede glas. Dæk glassene med et rent viskestykke til næste dag og luk dem tæt.

Syltede havtornebærSaft og revet skal af en usprøjtet appelsin200 g sukkerKorn fra ½ vaniljestang500 g rensede, frosne havtornebærAtamon

Opvarm appelsinsaft og -skal, sukker og vanilje i en gryde, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt bærrene og lad det småsimre i 5 minutter. Sluk for gryden og fordel syltetøjet i rene, atamonskyllede glas, der lukkes med det samme.

Tips til indsamlingHavtorn har en meget syrlig og lidt eksotisk smag, der bli-ver mildere ved frysning. Bærrene vokser på en voldsomt tornet busk og kan virke umulige at komme til uden at være bevæbnet med lange ærmer og havehandsker. Klip de bærfyldte grene af med en havesaks og tag dem med hjem. Pil bærrene af grenene i ro og mag, eller put de hele grene i fryseren. Bagefter kan man med held banke bær-rene af de frosne grene, inden de skylles og duppes tørre.

16

TIPDet er bedst at fange krabber og rejer eller plukke tang til at spise, når det ikke er for varmt i vejret, da der ellers kan være lidt større mængder af giftige alger i havet. Forår, efterår og vinter er derfor

gode tidspunkter.

HaVEt og straNDENI kan plukke, samle og fange i havet og ved stranden. Kog en lækker suppe på strandkrabber og nyd de skønne tangboller, lavet med dekorativ og velsmagende blæretang.

På det lave vand vrimler det med spændende dyr, der svømmer, kryber, krav-ler, æder, bliver ædt og får unger. Med en rejehov og et lille plastakvarium, kan I komme tæt på det lave vands mange, sjove beboere.

Lav en rejehovI kan selv lave en enkel rejehov. Det er et fiskenet, der gennem mange generatio-

ner har været brugt til at stryge rejer med ved kysterne i Danmark. Men rejehoven kan fange mange andre fantastiske dyr. Til en vok-

senmodel skal skaftet være cirka 125 cm langt og bredden være cirka 60 cm. En børnemodel har et skaft på 100 cm og er 40 cm

bred. Netmaskerne må ikke være større end 10-11 millimeter. Hvis I hellere vil købe et færdigt net, kan det fås i de fleste butikker med fiskeudstyr.

Hvor er dyrene?I fanger flest forskellige dyr i

ålegræsbælter, på stenbund, i små tangskove eller på muslin-

gebankerne, hvor dyrene finder både skjulesteder og føde.

17

På www.naturkata-pulten.dk kan I få tips

til, hvordan I fanger krabber, plukker tang

og laver mere mad i naturen.

Krabbesuppe (20 små portioner)5-10 krabberPorrer, løg, gulerødder, kartofler, hvidløg eller andre grøntsager Olie til stegningGrøntsagsbouillon og fløde – justeres efter den ønskede mængde suppe Vand i rigelige mængderSalt og peber

Paprika

Kog vand op i en gryde. Når vandet er spilkogende, putter I de levende krabber i. Krabberne dør lige med det samme. Lad dem ligge i vandet i et stykke tid, inden de tages op. Vandet kasseres. Krabberne lægges på et spækbræt og hakkes i stykker med en hammer. Krabbe-stykkerne puttes i en gryde med en lille smule vand. Lad gryden simre i ca. 15 min. Herefter

sies alle krabbestykkerne fra i en si eller igennem et viskestykke. Nu har I en lækker krab-befond. Grøntsagerne skæres i stykker og puttes i en anden gryde, hvor de svitses med olie.

Krabbefonden tilsættes sammen med fløde, krydderier og grøntsagsbouillon. Tilsæt ekstra vand alt efter, hvor meget suppe I skal bruge og hvor tynd, I vil have den. Hvis I laver suppen udendørs over bålet, er det rigtig lækkert at lave snobrød eller fladbrød til suppen.

KrabbefangstEt godt sted at fange krabber er ved badebroer. Under broer med tang eller sten, hvor krabberne godt kan lide at gemme sig, er fangstchancerne bedst. Til jeres krabbetur skal I huske at have en spand med til fangsten. Put lidt vand i bunden, så har krabberne det bedst. I skal bruge en lang snor, en klemme, en sten med hul i og en musling (helst blåmusling). For enden af snoren binder I stenen fast. Så bliver snoren nemlig på bunden af havet i stedet for at flyde ovenpå. Over stenen binder I en klemme fast. Muslingen skal bruges som madding. Slå den i stykker med en sten og pil lidt af muslingekødet ud og sæt det fast i klemmen. Så er det bare at sænke snoren ned til bunden og have lidt tålmodighed. Hvis I mærker et ryk i snoren er der bid, og snoren trækkes forsigtigt op. Det er en god ide af have et fiskenet klar, da krabberne har det med at ”hoppe” af snoren, inden I får den op til jeres spand.

18

Boller med blæretang (ca. 20 stk.)Brug en almindelig bolleopskrift og tilsæt en håndfuld hakket blæretang. Eller brug denne:

6 dl vand15 g gær1 tsk. sukker1 spsk. olie1 spsk. salt1 stor håndfuld hakket blæretang800 g hvedemelOlie til penslingBlæretangspidser til pyntFlagesalt til drys

Kom vandet i en skål, opløs gæren og tilsæt sukker, olie, salt og blæretang. Rør melet i, indtil dejen er blød og elastisk – brug gerne en røremaskine. Dæk dejen med film og sæt den på køl til næste dag. Ælt dejen og form 20 boller. Læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir. Pensl med olie og læg blæretangspid-

serne på bollerne. Drys til sidst med flagesalt. Bages midt i ovnen på 200 grader i ca. 20 minutter. Brug bollerne som madbrød eller spis dem

med pålæg på.

Der er i dette hæfte hentet opskrifter og inspiration fra bogen:

’’Naturens spisekammer’’, Anette Eckmann, Politikens forlag 2011

19

Få mErE INspIratIoNBørn skal have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. De skal have mulighed for at møde naturen med alle sanser – og derfor naturligvis også smagssansen!

I kan finde mere inspiration til at få smag på naturen på nettet:

Byhøst.dkInteraktiv kortlægning af gode samlesteder i og i nærheden af byer, opskrifter og tips til indsamling.

Skoveniskolen.dkUndervisningsmaterialer og -forløb, der giver lærere og elever mulighed for at flytte undervisningen ud af klasseværelset. Da-tabase med opskrifter og idéer til aktiviteter i naturen.

Udinaturen.dkPå udinaturen-kortet kan man finde faciliteter, bålpladser og me-get mere, der kan være nyttigt, hvis man skal plukke og tilberede mad i det fri.

INDHolD:

Kom ud i naturen 2

Kastanjer 3

Hybenrosen 4

Midt i en æbletid 6

Blommer op – blommer ned 8

Bål og snobrød 10

Guld fra skovbunden 12

Stikkende og sure 14

Havet og stranden 16

Få mere inspiration 19

© T

ekst

: Maj

ken

Sund

ahl,

Susi

e La

ngeb

æk,

DN

. Des

ign:

Maj

ken

Sund

ahl,

DN

. Fo

tos:

DN

, Bja

rni B

. jac

obse

n, C

olou

rbox

.Te

gnin

ger:

Knu

d A

nder

sen.

Try

k: R

osen

dahl

s G

rafi

sk ,

augu

st 2

014

.

Find vej ud i naturen- En lille opskriftsbog til Naturens Dag

NatUrKatapUltENTilmeld jer ”Ugens Naturoplevelse” og få en ny naturoplevelse på mail hver uge. Naturoplevelsen er en pdf, som er lige til at printe ud og tage med ud i naturen.

Bliv inspireret og kom ud med na-turkatapulten.dk

541 P r inte d m a tte r 457

Rosendahls