MOURITZ TRAP FRIIS’ FORFÆDRE OG EFTERSLÆGT

1549—1911

FAMILIERNE FRIIS FRA MARSLEV

OG FRA KJØLSTRUP

TRYKT SOM MANUSKRIPT

KØBEN HAVNGRÆBES BOGTRYKKERI

1911

FORORD.

Udarbejdelsen af foreliggende Slægtebog er fremkaldt ved Ønsket om at fuldstændiggøre og udgive en Samling af Oplysninger om Fa­

milien Friis fra Kjølstrup, som Pastor Kr. Friis før sin Død havde til­vejebragt.

Den for en Aarrække siden af Lengnick udgivne Stamtavle overFamilien Friis er nu forældet og indeholder mange Fejl. Det har imidlertid ikke været Tanken her at give en ny fuldstændig Udgave af denne Stamtavle, men kun ved Hjælp af nye nøjagtige Undersøgelser at skabe en fuldstændig Slægtebog for de Friiser, der nedstammer fra Provst og Sognepræst Mouritz Trap Friis, der døde 1808. Om den direkte Linie af hans Forfædre gives her, saavidt det har været mulig, fuldstændige Oplysninger og ligesaa om hele den Del af hans Efter­slægt, der bærer Navnet Friis.

Udarbejdelsen af Stamtavlerne i denne Slægtebog er i det væsent­lige foretaget af Hr. Redaktør Hauch-Fausbøll, Dansk genealogisk Institut, med Benyttelse af det Stof, som afdøde Pastor Kr. Friis havde indsamlet. Den vedføjede, ikke tidligere offentliggjorte Selv­biografi af Pastor Otto Engelsted Friis, er trykt efter en Afskrift, der har tilhørt hans ældste i 1885 afdøde Søn, Povel Friis.

De to ældste Familiebilleder, der findes i Ribe Domkirke, er her gengivne efter Fotografier i Nationalmusæet af Kr. Hude.

København, August 1911.

St. Friis. Anna Wad,født Friis.

Aage Friis.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

SideMouritz Trap Friis’ Forfædre............................................. 7— 9

Mouritz Trap Friis’ Efterslægt 10—35

Otto Engelsted Friis’ Levnedsløb 36—53

Juliane Marie Friis’, f. Landkildes Slægt....................... 54—56

Familien Petersen-Thorlacius-Baagøe . . 57—59

Familien Wad.............................................................................................................. 60

Familien Blichfeldt............................................................................. 61—63

FRA SLÆGTEN FRIIS’ ÆLDSTE TID.

HANS NIELSEN FRIIS, Borgmester i Ribe (1587—1650), Raadmand Niels Hansen Griis- bechs yngre Søn, Broder til Ma­

gister Christen Nielsen Friis.Efter Malerier i

LENE KJELDSDATTER FRIIS,(1596—1636) hans Hustru, Datter af Borgmester Kjeld Jørgensen

i Ribe.

Ribe Domkirke.

MOURITZ TRAP FRIIS’ FORFÆDRE.

Niels Hansen Griisbech, f. 1549 i Grisbæk i Veirup Sogn, var

1576 i Tjeneste hos den senere Borgmester Lavrits Thøgersen i Ribe, 1580 Handelsmand i Ribe, 2. Sept. 1595 Raadmand, 1602 For­stander for Ribe Gilde, f 11. Dec. 1618 i Ribe, g. der 25. Aug. 1583 m. Kirsten Christensdatter, f. der 1545, f der 14. April 1618, (hun g. 1° m. Borger i Ribe Christen Friis, efter hvem hendes Børn af 2. Ægteskab antog Navnet Friis). Søn:

Christen Nielsen Friis, f. 1584, 1603 Student fra Ribe, stu­derede 1608—10 i Strasborg og Basel, reiste 1611—12 udenlands som Hovmester, 18. Mai 1613 Magister, 1614 Skolemester i Ribe, 4. Mai 1623 Lektor der, og Sognepræst i V. Vedsted, fik 1640 et Kannik­

8

dømme ved Domkirken, 1640—42 Kirkeværge, f der 2. Marts 1653, g. 13. Okt. 1617 paa Ribe Raadhus in. Ingeborg Lavritsdatter, f. 1592 (i sin Faders 75de Aar) i Kibe, f der 31. Juli 1631, Datter af Borgmester, Forstander for Ribe Gilde Lavrits Thøgersen og Inge­borg Lambertsdatter. Datter:

Ingeborg, g. 1° 31. Okt. 1647 i Ribe m. Morten Lassen H il lerup, f. i Hillerup nord for Ribe, 21. Aug. 1629 Borger i Ribe, 1632 Ribe Bys Pengemester, 1637 tillige Hospitalsforstander, 1640 Borgmester, udvirkede 1646 paa Herredagen i Kjøbenhavn en Række kgl. Naadesbevisninger mod de jyske Købstæder, 22. Juli 1650 afsat fra Borgmesterembedet, fordi han i en Arvesag, han havde med sin første Hustrus Arvinger, havde faaet Byfogden og Byskriveren til at indføre i et Tingsvidne et Par Dokumenter, som ikke var bievne fremlagte i Retten, nævnes endnu 1664 som Deltager i en Gaardhandel i Ribe, men synes der­efter at være flyttet bort, (han g. 1° m. Maren Jensdatter, f. 1565, f 16. Okt. 1646 i Ribe, Datter af Borger der Jens Jepsen, samt Enke efter Jan Sørensen Kræmer), g. 2° m. Tolder i Ribe, tidligere Hoflurer Maturin du Pont, nedsat 2. Aug. 1681 i sin Begravelse i Ribe Dom kirke, han og hans 2. Hustru Ide gav 1670 to Alterstager til St. Ca- tharine Kirke. Hans 1. Hustru hed Cecilie. Søn:

Hans Mortensen Friis, f. 21. Mai 1651 i Ribe, 1670 Student derfra, 1672 cand. theol., 22. April 1675 adjunctus et successor i Vil- slev og Hunderup, 1679 Sognepræst der, 24. Okt. 1694 ordineret til Provst i Giørding Herred, 8. Nov. 1699 tillige i Malt Herred, f 29. April 1708 i Vilslev, g. 29. Sept. (Mikkelsdag) 1673 i Aalborg m. Else Baggesdatter, f. 8 Dage før Mikkelsdag 1657 i Kjøbenhavn, hvor Forældrene da opholdt sig paa Grund af Krigsuroligheder, op- født fra sit 3.—16. Aar i Ribe hos sin Mormoder Yde Grefve, Raad- mand og Tolder sal. Carsten Olufsens, f 14. Mai 1716 i Vilslev, Datter af Raadmand og Handelsmand i Aalborg Bagge Lauridsen Suhr og Margrethe Carstensdatter. Søn:

Carsten Hansen Friis, f. 6. Aug. 1693 i Vilslev, 1711 Student fra Ribe, 1715 cand. theol., 21. Marts 1724 Sognepræst til Astrup, Ro­strup og Store Arden, Okt. 1741 Provst, f 29. Jan. 1753 ved at et Par Heste løb løbsk med ham, g. 1° 17. Juli 1726 m. Anna Maria

9

Stampe, d. 16. Jan. 1704 i Hammer, begr. 24. Mai 1730 i Astrup, Datter af Sognepræst, Magister Henrik Jensen S. og Marie Lauritsdatter Wittløff, 2° 28. Aug. 1731 m. Ane Trap, d. 27. Dec. 1709 i Terslev, | 8. Okt. 1779 i Astrup, Datter af Sognepræst, Magister Mourits Al- bertsen T. og Kirsten Lauritsdatter Trap. Søn:

’ Mouritz Trap Friis.

MOURITZ TRAP FRIIS’ EFTERSLÆGT.

Mouritz Trap Friis, f. 5. Jan. 1737 i Astrup, 1752 Student fra

Viborg, Huslærer, 27. Juli 1759 cand. theol., i 5 Aar Informator, 1761 — 64 paa Rørbæk i Fyn, 16. Aug. 1765 pers. Kapellan hos Pastor

Peter Danckel i Bringstrup og Sigersted, 24. April 1767 Sognepræst til Marslev og Birkende, 1789 Provst i Bjerge Herred, 19. Aug. 1808 Afsked, | der 7. Okt. s. A., g. 25. Aug. 1766 i Flødstrup m. Jo­hanne Margrethe Friis, f. paa Kongens Mølle, d. 28. Marts 1748 i Aunsø, blev blind i sin 3. Barselseng, f 21. April 1836 i Marslev Enkesæde, Datter af Byfoged i Ringsted Ulrik Knudsen F. og Bente Cathrine Lund.

1. Carsten Friis, f. 22. Sept. 1768 i Marslev, 1786 Student fra Odense, 1790 Hører i Nyborg, 16. Jan. 1797 cand. theol., 12. Jan. 1798 Sognepræst til Allested og Veile, f der 5. Jan. 1809, g. 26. Feb. 1800 i Nyborg m. Ingeborre Maria Elisabeth Dresing, f. 23. Aug. 1766 i Bjerreby, f 22. Mai 1843 hos sin Søster, Justits- raadinde Gjertrud Marie Aabye i Harboeske Frue Kloster i Kjøben- havn, Datter af Sognepræst til Bjerreby Hans Caspar D. og Hanne Regine Schonning, samt g. 1° m. Kontrollør og Taksadør paa St. Croix Claus Schonning, f. 11. April 1742 i Tønder, f 12. Dec. 1798 i Christiansted.

2.1de Sophie Birgithe, f. 14. Sepi. 1769 i Marslev, f 26. Dec. 1859 i Odense, g. 23. Mai 1794 i Marslev m. Inspektør ved Tugthuset og ved Tvangsarbeidsanstalten i Odense, Bogtrykker, Udgiver af Odense Adressekontors Efterretninger Lauritz Nicolai Faber, f. 11. Juni 1762 i Svanninge, f 13. Nov. 1835 i Odense.

11

3. Hans Friis, f. 16. Marts 1772 i Marslev, var 1785 Kadet ved 2. jyske Rytter Reg. i Slagelse, 1787 Kontorist paa Lunde, Skam og Skovby Herreders Kontor, 15. Juni 1792 exam. jur.,2. Maj 1795 Prokurator ved alle Over- og Underretter i Fyns Stift, 1803 og 1804 konst. Herredsfoged i Odense, 30. Juni 1809

‘ Birkedommer og Skriver ved Baroniet Holstenhus Birk, og tillige Birkedommer og Skriver ved Langesø Birk, 28. Okt. 1818 Afsked, under Pengekrisen 1818—20 drog han til Sjælland for at assistere Godseier, Etatsraad P. J. Neergaard ved hans Godsers Administra­tion og hans forviklede Pengeaffærers Ordning, i 1825 vendte han tilbage til Odense, hvor han siden ernærede sig som Kommissionær og juridisk Konsulent, 22. Sept. 1843 Prokurator ved samtlige Ret- ter i Fyns Stift, f 26. Juni 1861 i Odense, ugift.

4. Maltha Uldrich Friis, f. 6. Nov. 1773 i Marslev, Forvalter hos Justitsraad Neergaard til Tølløsegaard, 1799 Godsforvalter paa Ringstedkloster, saa Eier af Lissedal, som han selv op­byggede, derpaa Forpagter af Tybjerggaard og 1805 Ejer af Sallerupgaard og Aunø i Kjøng, som han selv opbyggede, 1812 Eier af Torstedlund, Nørlund og Albek, begr. 30. Juli 1814 i Kjøng, g. 16. Sept. 1795 i Ringsted m. Mariane Wiborg,d. 27. Okt. 1769 i Kjøbenhavn, solgte nogle Aar efter Mandens Død 1826 Godserne i Jylland og købte en Gaard i Slagelse, f 28. Nov. 1845 i Næstved, Datter af Snedkermester Ole Jensen W. og Marie Kirstine Hansdatter Rosendahl.a. Johanna Margretha, f. 29. Dec. 1795 paa Hulegaarden ved

Ringsted, f 16. Juni 1838 paa Vordingborg Færgegaard, g. 1817 paa Nørlund m. Forpagter af Sallerupgaard, Vordingborg Færge­gaard, Bestyrer af Færgevæsnet i Sundby Valerius Dyrhauge, f. 8. Feb. 1785 i Nyborg, f 9. Aug. 1860 i Sundby (Lolland).

b. Mouritz Trap Friis, f. 1797 paa Hulegaarden, f s. D., han var født, begr. 3. Marts s. A. i Ringsted.

c. Mouritz Trap Friis, f. 27. Marts 1798 paa Lissedal, 1814 Skriverkarl paa Wedellsborg, 1817 Forpagter paa Sønderskov- gaard (Folding Sogn), 1822 paa Sønderskovgaard (Øster Han Herred), senere af Faurholt, byggede sig senere en Beboelse

12

paa sin Søns Ejendom i Staehus (V. Hassing), f 8. Maj 1878 i Aal­borg Hospital, g. 1° 25. April 1818 i Husby m. Cathrine Marie Schmidt, f. 4. Marts 1796 paa Billeskov, f 4. Dec. 1818 paa Sønderskovgaard, Datter af Forpagter Mogens S. og Dorothea Marie Rasmussen, 2° 19. Sept. 1819 i Husby m. Ana Maria Margrete Müller, f. 20. Sept. 1795 i Balslev, f 3. Aug. 1868 i Staehus, Datter af Sognepræst Niels M. og Maren Fabricius f. Albierg.1) Dorthe Marie Mariane, f. 14. Nov. 1818 paa Sønderskov­

gaard, f 1. Mai 1885 i Aalborg, g. 11. April 1846 i Horsens m. Farver i Aalborg Hans Peter Gustav Jacobsen, f. 3. Feb. 1815 i Broust, f 20. Juni 1879 i Aalborg.

2) Maltha Ulrich Friis, f. 13. Juni 1820 paa Sønderskovgaard, f der 21. April 1822.

3) Niels Møller Friis, f. 14. Nov. 1821 paa Sønderskovgaard, Eier af Overbygaard, senere Telefonbestyrer i Staehus, f der 19. Marts 1897, g. 17. Marts 1854 i Odense m. Elise Christine Friis, f. 2. Aug. 1820 paa Gillestedgaard, f 30. Nov. 1884 i Staehus, Datter af nedennævnte Christian Rottbøll F.a) Hans Rottbøll Friis, f 25. Okt. 1855 paa Overbygaard,

Maler i Støvring, Vinkyper, Politibetjent etc., g. 10 8. Juni 1883 i Gravlev v. Skjørping m. Johanne Augusta Jensine Nielsen, f. 29. Okt. 1859 paa Læsø, Datter af Smed Niels Martin N. og Christiane Toftlund, 2° 21. Sept. 1886 i Kjøbenhavn m. Emilie Louise Bomholtz, f. 22. Okt. 1861 i Aarhus, f 22. Mai 1901 i Kjøbenhavn, Datter af Snedker Edvin Teophil B. og Else Marie Nielsen.(1. Johanne Augusta Jensine, f. Nov. 1884 i Kjøben­

havn, f 13. Pec. s. A. i Støvring.(2. Einar, adopt. Friis, f. 25. Jan. 1889 i Kjøbenhavn.

b) Malthe Ulrik Friis, f. 14. Dec. 1858 paa Overbygaard, 3 Aar Bestyrer paa N. Lundby Hvorup Fattiggaard, Skov­foged paa Lundgaardens Skov v. Ranum, 8 Aar Gartner paa Sølyst, 2 Aar Bestyrer af Skovlyst v. Kvistgaard, 1901 Gartner paa Pennehavegaard v. Rungsted, 1904 Vadskeri- ejer, Skovfryd v. Rungsted, g. 25. Feb. 1887 i V. Hassing m. Vilhelmine Christine Hansen, f. 3. Nov. 1866 i

13

Nibe, Datter af Landmand Claus H. og Louise Dorothea Christine Thausen f. Thise.(1. Mariane Axeline, f. 20. Jan. 1888 i Hvorup, Linned­

jomfru paa Bøgildgaard v. Kellerup.(2. Mariet Louise, f. 20. Jan. 1888 i Hvorup.(3. Vilhelmine Elise Christine Frederikke, f. 17.

Okt. 1889 i Nørre Sundby.(4. Maltha Claudius Müller Friis, f. 26. Marts 1891

paa Lundgaard, Bjørnsholm S., Gartnerassistent, Elle- bakken, Ellekilde v. Hellebæk.

(5. Gabriel Frederik Friis, f. 22. Dec. 1892 paa Villa Skovly i Asminderød, f 5. Okt. 1894 paa Hillerød Sygehus.

(6. Nina Margrethe, f. 9. Juli 1894 paa Skovhus, As­minderød.

(7. Ella Frederikke, f. 16. Aug. 1896 paa Sølyst, Kar­lebo.

(8. Frederik Otto Engelsted Müller Friis, f. 20. Juni 1898 paa Sølyst.

(9. Edele Aurelia, f. 5. Nov. 1901 paa Pennehave- gaard.

(10. Johanne Louise, f. 10. Juli 1904 paa Pennehave- gaard.

(11. Tonny Trap Friis, f. 7. April 1906 paa Skovfryd.c) Marie Jakobine Frederikke, f. 30. Aug. 1860 paa

Overbygaard, f 28. Aug. 1880 paa Staehus.d. Maria Kirstine, f. 6. Okt. 1799 paa Hingstedkloster, f 17. Mai

1873 i Holbæk, g. 1817 (Datoen ikke angivet i Ravnkilde Kb.) paa Nørlund m. Købmand i Næstved Henrik Flindt, f. 27. Juli 1784 i Thorslunde, f 19. Aug. 1833 i Kjøbenhavn (g. 1° 17. Nov. 1809 i Roskilde m. Anne Regine Rugaard, f 8. Feb. 1816 i Næstved, 24 Aar gi.).

e. Mariane, f. 27. Nov. 1800 paa Ringstedkloster, f 23. Marts 1864 i Kjølstrup, g. 21. Sept. 1818 i Slagelse m. sin neden­nævnte Farbroder Pastor Otto Engelsted Friis.

14

Dorthe Elisabeth (Elise), f. 23. Nov. 1801 paa Tybjerggaard, f 24. April 1867 i Næstved, Institutbestyrerinde der.Ædle Sophie Frideriche, f. 6. Aug. 1803 paa Tybjerggaard, f 9. Dec. 1883 i Næstved, Lærerinde ved Søsterens Pige­institut.Friderich Friis, f. 1. Aug. 1804 paa Tybjerggaard, f lille. Carsten Friis, f. 18. Nov. 1805 paa Tybjerggaard, 15. Marts 1831, Købmand, Brændevinsbrænder og Brygger i Næstved, tillige Fattigfor­stander, Borgerrepræsentant og Værge for St. Mortens Kirke, f der21. April 1868, g. der 29. Sept. 1836 m. Regine Friederiche Jacobine Hansen, f. der 13. April 1817, f der 6. Sept. 1887, Datter af Brændevinsbrænder, Avlsbruger Hans Fridrich H. og Martha Christine Addit.1) Maltha Frederik Friis, f. 20. Juli 1837 i Næstved, l.Aug.

1862 — 1868 Købmand der, Fabrikforvalter, Bogholder i Sla­gelse, f der 24. Marts 1898, g. 5. Mai 1864 i Kjøbenhavn m. Johanne Georgine Camilla Hennin'gsen, f. der 3 Okt. 1840, fil. Feb. 1904 i Slagelse, Datter af Silke- og Klæde­kræmmer Carl Frederik H. og Sophie Dorothea Eegholin.a) Dagmar Margarethe, f. 15. Mai 1865 i Næstved, g. 10.

April 1895 i Slagelse med 1. Fuldmægtig ved Antvorskov Birk, cand. jur. Hans Eduard Flemmmer, f. 9. Marts 1868 i Roskilde.

b) Ove Trap Friis, f. 23. Feb. 1867 i Næstved, Jan. 1889 cand. pharm., Jan. 1894 cand. polyt., 15. April 1894 30. Sept. 1895 Kemiker ved Fabrique de Ciment Portland de Lustin, Belgien, 25. Jan. 1896—28. Feb. 1897 Assistent ved Professor Stein’s analytisk-kemiske Laboratorium i Kjøbenhavn, 1. Marts 1897—31. Mai 1899 Kemiker ved Kastrup Glasværk, 16. Aug. 1900 Medindehaver af Finska Sodafabriken ved Helsingfors, g. 2. Okt. 1900 i Kjøben­havn m. Agnes Elisabeth Nagel, f. der 27. Jan. 1870, Datter af Etatsraad, Grosserer Georg August Bendz N. og Frederikke Vilhelmine Louise Ruge.(1. Mogens Trap Friis, f. 20. Juli 1901 i Kjøbenhavn,

f 28. April 1910 i Helsingfors.

15

(2. Agnete Trap, f. 24. Juni 1904 i Kjøbenhavn.c) Helga Cecilie Johanne, f. 26. Mai 1871 i Slagelse, g.

der 11. Mai 1894 m. Teglbrænder i Vroj v. Kallundborg Otto Corfixen, f. 1. Dec. 1863 i Hvidkilde Mølle.

2) Christian Janus Friis, f. 16. Mai 1839 i Næstved, f der 9. Marts 1840.

3) Christian Marius Ulric Friis, f. 9. Feb. 1841 i Næstved, f 8. Marts 1875.

4) Martha Johanne, f. 1. April 1842 i Næstved, f der 24. Feb. 1870, g. der 7. Okt. 1864 m. Komponist, Organist og Musik­lærer paa Herlufsholm Caspar Christian Hoffmann, f. 3. Juni 1839 i Vindinge, f 9. Juli 1893 paa Herlufsholm (g. 2° 26. Juni 1873 i Stavanger m. Anna Methea Buch, f. 28. Aug. 1849 i Stavanger).

5) Elise Miehaeline, f. 15. Jan. 1846 i Næstved, f 28. Jan. 1892.6) Søren Friis, f. 2. April 1848 i Næstved, f 12. Dec. 1866.7) Anne Regine, f. 8. Aug. 1849 i Næstved, Lærerindeeksamen,

derefter Privatlærerinde, 1881 Ejer af et Badepensionat i Horn­bæk, byggede 1886 egen Ejendom der, kommunal Tilsynshavende med Plejebørn, Medlem af Værgeraadet, f der 25. Dec. 1910.

8) Ulrikke (Ulla) Caroline, f. 7. Dec. 1850 i Næstved, g. der 15. Okt. 1897 m. Realskolelærer der Otto Kristoffer Han­sen, f. 29. Aug. 1857 i Ørsløkke.

9) Karsten Otto Friis, f. 5. Juli 1853 i Næstved, f der 8. Aug. 1856.

10) Mauritz Trap Frederik Friis, f. 21. Juli 1855 i Næstved, Bryggeriejer, Brændevinsbrænder og Gærfabrikant der, 1894 Medlem af Byraadet, Medlem af Bestyrelsen for Næstved Understøttelsesforening, Næstved og Omegns Landboforening, Næstved Havneudvalg, Præstø Amts Overskatteraad, Forenin­gen for Handlende og Fabrikanter i Præstø Amts 4 Købstæ­der og Foreningen af danske Spritfabrikker, Repræsentant- Suppleant i Næstved Diskontobank, f 25. Mai 1904 i Næstved, g. 23. Okt. 1883 i Stavanger m. Johanne Karoline Emilie Buch, f. der 14. Jan. 1860, Datter af dansk Konsul, Skibs­reder Carl Emil B. og Johanne Michaeline Kruse Ulstrup.

16

a) Arne Trap Friis, f. 9. Sept. 1884 i Næstved, f der 14. Nov. 1885.

b) Pige, f. 9. Sept. 1884 i Næstved, f der 26. Okt. s. A.c) Signe Trap, f. 15. Feb. 1886 i Næstved, g. der 3. Juni

1911 m. cand. juris, Sagførerfuldmægtig Frank Alexander Wilde, f. 13. Juni 1884 paa Frederiksberg.

d) Dagne Aagot Trap, f. 15. Mai 1887 i Næstved, f der 17. Marts 1889.

e) Rolf Trap Friis, f. 28. Aug. 1888 i Næstved, f der22. Sept. s. A.

f) Else Valborg Barfoed, f. 24. Nov. 1889 i Næstved.g) Carsten Trap Friis, f. 8. Juni 1891 i Næstved, 1907

alm. Forberedelseseksamen, 1908 Handelsskoleeksamen fra Købmandsskolen, 1. Nov. s. A. Assistent v. Tuborg Fabriker.

h) Harald Trap Friis, f. 22. Feb. 1893 i Næstved, 1908 alm. Forberedelseseksamen, stud. polyt.

i) Edith Trap, f. 2. Dec. 1894 i Næstved.j) Nanna Emilie Trap, f. 12. Feb. 1896 i Næstved.

j. Retzy Sophie Jacobine, f. 23. Aug. 1807 paa Tybjerggaard, Lærerinde ved Søsterens Pigeinstitut, f 20. Juni 1897 i Næstved.

5. Ædel Marie, f. 7. Jan. 1775 i Marslev, f 8. Juni 1860 i Kjøl- strup, g. 5. Feb. 1819 i Marslev m. Jørgen Petersen til Kejrup i Kjølstrup, f 8. Juli 1826 paa Kejrup (han g. 1° m. Mette Peters- datter Leth, 2° 25. Juli 1805 i Odense med Anne Marie Berg, f. 1759 i Svendborg, f 17. Okt. 1818 paa Kejrup).

6. Erik Friis, f. 10. Okt. 1776 i Marslev, 1795 Student fra Herlufs­holm, 14. Juli 1803 cand. theol., 23. Jan. 1807 pers. Kapellan hos Faderen, 2. Sept. 1808 Sognepræst til Marslev og Birkende, f der 5. Juni 1836, g. 12. Nov. 1808 i Kjølstrup m. Eleonora Catalina Marie Æreboe, f. 2. Nov. 1780 i Marokko, f 21. Feb. 1860 i Odense, Datter af Konsul i Marokko, senere Justitsraad og Amts­forvalter i Segeberg Jens Severin Æ. og Mariane Andrea Diion.a. Pouline Andrea Johanne, f. 15. Sept. 1810 i Marslev, f der

7. Jan. 1836.b. Mouritz Severin Friis, f. 3. Marts 1812 i Marslev, 1832 cand.

pharm., Provisor, Købmand i Stubbekjøbing, Materialist i Aal-

17

borg, f der 22. Dee. 1872, g. m. Dorthea Knudsen, f. 1814, f 20. Okt. 1851.1) Hans Ernst Frederik Friis, f. 4. Feb. 1846, Materialist i

Aalborg.c. Wilhelm Andreas Ferdinand Friis, f. 2. Juli 1813 i Mars- , lev, Møller, f 1847.d. Edvard Ulrik Christian Friis. f. 21. Marts 1815 i Marslev,

1834 Student privat, 19. Jan. 1841 cand. theol., f 10. Mai 1887 sindssyg i Odense Graabrødre Hospital.

e. Carsten Friis, f. 3. Sept. 1816 i Marslev, 21. Sept. 1839Myndighedsbevilling, 28. Sept. s. A. Urtekræmmer i Kjøbenhavn, f der 15. April 1848, g. 17. Nov. 1839 m. Karen Sophie Mortensen, f. 10. Okt. 1816 i Børvig, f 1879 i Kjøbenhavn, Datter af Morten Hansen og Ellen Hansdatter.1) Emilie, f. 3. Sept. 1840 i Kjøbenhavn, f der 28. Nov. 1845.2) Eleonore, f. 28. Mai 1842 i Kjøbenhavn, f der 28. Jan.

1845.3) Erikgine, f. 14. Aug. 1843 i Kjøbenhavn, 15. Aug. 1876

Timelærerinde ved Kjøbenhavns Kommuneskoler, 1. Jan. 1880 Kommunelærerinde, ansat ved Ryesgades Skole, f Mai 1905 i Kjøbenhavn.

4) El fri da Marie, f. 7. Nov. 1846 i Kjøbenhavn, Patient paa Fredhjem, Kolonien Philadelphia, Tersløse ved Dianalund.

5) Carsten Friis, f. 29. Mai 1848 i Kjøbenhavn, f som Barn.f. Ulrikka Maria Cathrine, f. 25. Marts 1820 i Marslev, f 1877

i Odense.g. Hans Friderik Johan Friis, f. 22. Aug. 1821 i Marslev,

Bogbinder og Boghandler i Nykjobing, Holbæk, og senest i Kjø­benhavn, f der 29. Juni 1908, g. 21. Aug. 1847 i Børvig in. Christiane Mortensen, f. der 11. Juni 1820, f 24. Nov. 1895 i Kjøbenhavn, Datter af Skolelærer og Kirkesanger Hans M. og Ellen Hansdatter.1) Emilie Eleonora Hansine Catharina, f. 20. Mai 1848 i

Nykjøbing, S., g. 25. Okt. 1872 i Kjøbenhavn m. Sognepræst til Svanninge Andreas Christian Hansen (R.*), (Gr. Fr. 5 ),f. 29. Dec. 1842 i Billund.

2

18

2) Ida Eline Johannne, f. 5. Juni 1850 i Nykjøbing, S., lever ugift i Kjøbenhavn, hvor hun tillige med sine to Sø­skende eier 2 Eiendomme.

3) Oscar Ærbo Carsten Trap Friis, f. 7. Feb. 1862 i Hol­bæk, 1878 Student fra Borgerdydsskolen K., 26. Juni 1884 cand. theol., 18. Jan. 1890 cand. mag. ved Tillægsprøve (Historie, Græsk), 18. April 1890 2. Kateket ved Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, 16. Mai 1892 tillige Præst ved Kommunehospi­talet, 3. Dec. 1896 Sognepræst til Munkebjergby og Bromme,g. 27. Okt. 1893 i Asminderød m. Annine Lovise Bern- hardine Jensen, f. 17. Sept. 1861 i Torslev, Datter af Skolelærer Jens Peter J. og Andrea Dorthea Byge. Adop­tivsøn :a) Christian Alfred Friis, f. 6. Mai 1896 i Kjøbenhavn,

Elev paa Sorø Akademi.7. Friderich Ludvig Friis, f. 8. Feb. 1778 i Marslev, indtil 1795

Elev i Odense Latinskole, 25. April 1803 exam.jur., 5. Dec. 1806 Prokurator i Fyns Stift, 24. Marts 1812 Kancelliraad, f 5. Juni 1837 i Odense; havde en Søn med Karen Pedersd atter, Datter af Smed i Eiby Søren Rasmussen.

a. Peter Frederichsen Friis, f. 26. Marts 1796 i Odense, 1813 cand. pharm., legitimeret ved kgl. Bevilling af 12. Mai 1814, 1820—57 Apotheker i Veile, købte Apotheket ved Auktion for 22,000 Rbd., afstod det til sin Søn, 1839—60 Medlem af Direk­tionen for Veile Byes og Amts Sparekasse, 1855—60 Suppleant i Veile Bank, 19. Dec. 1848 Assessor pharm., f 4. Mai 1862 i Kjø­benhavn, g. 29. Juli 1820 i Odense m. Betty Catharina Birgitta Blumensaadt, f. der 29. Dec. 1799, f 5. Nov. 1880 i Kjø­benhavn, Datter af Apotheker Nicolai Nielsen B. og Susanne Ka­thrine Gøttsche.1) Friderik Ludvig Friis, f. 4. Jan. 1822 i Veile, 1844 cand.

pharm., 1852 Apotheker i Kolding, 21. Aug. 1875 i Taar- bæk, 4. Okt. 1876 i Lyngby til 1886, da han afstod det til Sønnen for 120,000 Kr., f 14. Marts 1906 paa Frederiks­berg, g. 29. Juli 1853 i Odense m. Emma Aarestrup, f. 26. Nov. 1830 i Nysted, f 5. Aug. 1883 i Kjøbenhavn,

19

Datter af Digteren, Stiftsfysikus i Odense Carl Ludvig Emil Aa. og Caroline Frederikke Aagaard.a) Elisabeth, f. 24. April 1854 i Kolding, g. der 24. Sept. 1873

m. Etatsraad, Direktør for Østifternes Kreditforening, cand. jur. Herman Frederik Tetens (R.*), f. 24. Juli 1841 i Aarhus, f 27. Okt. 1906 i Kjøbenhavn.

b) Emil Aarestrup Friis, f. 30. Aug. 1856 i Kolding, 1880 cand. pharm., 1886—91 Apotheker i Lyngby, Studie­reiser i Tyskland og England, oprettede 1892 Damp- vadskeriet «Victoria», paa Frederiksberg, g. 1° 21. Sept. 1883 i Loschwitz, Sachsen (skilt 9. Feb 1901) m. Dagmar Minna Sophie Regine Frederikke Clauson-Kaas, f. 29. April 1863 i Næstved, Datter af Kammerjunker, Ritmester Jens Adolf Frederik C.-K. og Sophie Caroline Kristine Øelund, 2° 25. Mai 1901 i Søllerød m. Valborg Frede­rikke Holm, f. 27. Okt. 1878 i Kjøbenhavn, Datter af Maskinmester i Marinen Valdemar Vigilius H. og Marie Hansine Jensen.(1. Sophie Louise, f. 28. Aug. 1884 i Lyngby.(2. Friede Elisabeth, f. 7. Dec. 1885 i Lyngby.(3. Susanne Margrethe, f. 7. Jan. 1888 i Lyngby, Skue­

spillerinde ved Folketeatret, g. 15. Okt. 1910 i Gjen- tofte m. Kontorchef i Kreditforeningen for industrielle Eiendomme, Medlem af Dansk Genealogisk Institut og af Bestyrelsen for Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie Fritz Carl Waldemar Sommer, f. 11. Dec. 1866 i Kjøbenhavn.

(4. Helge Friis, f. 30. Juni 1889 i Lyngby.(5. Esther, f. 14. Marts 1902 i Kjøbenhavn.(6. Palle Friis, f. 25. Juli 1903 i Kjøbenhavn.(7. Terkel Trap Friis, f. 12. Nov. 1904 i Kjøbenhavn. (8. Vibeke Aarestrup, f. 30. Aug. 1906 i Kjøbenhavn.

c) Peter Frederik Friis, f. 4. Mai 1859 i Kolding, f der 4. Aug. 1860.

2) Nikolai Jannik Friis, f. 3. Juni 1823 i Veile, 1840 Stu- 2*

20

dent fra Odense, 5. Mai 1846 cand. theol., pers. Kapellan i Beder og Malling, f der 14. August 1860.

3) Susanne Catharine, f. 28. Dec. 1824 i Veile, f 30. Marts1855 i Kjøbenhavn, g. 29. Aug. 1849 i Veile m. Assessor i Højesteret Peter Alexander Montagne Lillienskiold, f. 9. Juni 1819 i Fredericia, f 7. Feb. 1891 i Kjøbenhavn.

4) Johanne (Hanne) Nicoline, f. 24. Marts 1826 i Veile, f der 24. Nov. 1897, g. der 11. Mai 1854 m. Distriktslægeder Severin Christian Klem (R.* D. M.), f. 16. Marts 1819 i Viborg, f 14. Feb. 1907 i Kjøbenhavn.

5) Hans Emil Friis, f. 25. Juni 1827 i Veile, 1849 cand. pharm., 18. Mai 1857— 1890 Apotheker i Veile, overtog Apo- theket for 75,000 Rdl. og solgte det 1890 for 323,000 Kr., fraflyttede s. A. Byen, 29. Sept. 1869—76 og 25. Sept. 1878—88 Suppleant i Veile Bank, 28. Sept. 1888—90 Repræsentant i samme, i 18 Aar Medlem af Veile Byraad, 1877—90 Medlem af Direktionen for Veile Byes- og Amts Sparekasse, Medlem af farmaceutisk Eksamenskommission, 10. Juni 1882 Justits- raad, 13. Marts 1890 R.*, Forfatter af <Det russiske Fyrste­hof i Horsens», «Dronning Christina af Sverige» og «Det 01 denburgske Kongehus’s Historie», f 3. Jan. 1910 i Kjøben­havn, g. 1° 21. April 1857 i Veile m. Anne Ditlevine Monrad, f. 2. Jan. 1836, f 13. April 1865 i Veile, Datter af Forpagter af Stidsmølle Ditlev M. og Ane Margrethe Bolt, g. 2° 9. Juni 1866 i Veien m. Marie Magdalene Marenza Termansen, f. der 19. Sept. 1840, Datter af Mølleeier Chri­stian T. og Christiane Jessine Fog.a) Axel Ditlev Friis, f. 22. Feb. 1858 i Veile, 1877 til

Farmacien, 1881 exam. polyt., s. A. cand. pharm., 1882 —83 Receptor paa Løveapotheket i Aabenraa, 1883—84 paa Flensborg Hof, Stadt und Raths Apothek, 1884—85 paa Struer Apothek, 1885—90 Laborant paa Veile Løve- apothek, 1890 Stifter og Indehaver af Veile tekniskkemiske Laboratorium med tilhørende Krydderi, Støderi og Pakkeri, samt Groshandel, g. 1885 i Aarhus m. Emilie Jacobine

21

Lind, f. 24. Sept. 1860 i Ribe, Datter af Apotheker The­odor Martin L. og Mathilde Smith.(1. Theodora Mathilde f. 3. Okt. 1885 i Struer.(2. Theodor Emil Friis, f. 23. Nov. 1886 i Veile, stu­

derer Sang.(3. Axel Frederik Friis, f. 31. Jan. 1888 i Veile, 1910

cand. pharm.(4. Anna Cathinca f. 15. Sept. 1890 i Veile, 1909 Stu­

dent derfra, 1910 cand. phil.(5. Otto Friis, f. 1. Dec. 1894 i Veile.(6. Hans Friis, f. 28. Sept. 1897 i Veile.

b) Hans Frederik Friis, f. 17. April 1859 i Veile, 1884 Assistent i Randers Diskonto- og Laanebank, 29. Aug. 1895 Bankkasserer, f 20. Sept. 1905 i Randers, g. der 22. Mai 1895 m. Mathilde Jespersen, f. der3. Juli 1872, Datter af Brand­direktør Laurits J. og Mathilde Marie Brandt, samt g. 2° 20. Mai 1908 i Kjøbenhavn m. konst. Assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten Heinrich Emil Kuhi, f. 15. Juli 1875. (1. Ebba, f. 9. April 1896 i Randers.(2. Lauritz Birger Preben Friis, f. 24. Mai 1901 i

Randers.(3. Gregers Frederik Friis, f. 24. Mai 1902 i Randers.

c) Aage Trap Friis, f. 8. Feb. 1861 i Veile, 1880 Søkadet, 1881 Styrmandseksamen, 1881—85 2. Styrmand, 1885— 91 Skibsfører, var Vinteren 1891—92 i Australien og paa New Zeeland, 14. Marts—26. Juni 1893 Aspirant i Det Forenede Dampskibsselskab, 1. Sept. 1893 Elev i Fyrvæ­senets Tjeneste (Hanstholm, Skagen), 1. Aug. 1894 Fyr­assistent ved Blaavands Huk, 1. Okt. 1896 i Skagen, 5 Okt. 1907 midlertidig Fyrmester ved Omø Fyr, 1. Jan. 1908 Fyrmester der, g. 7. Aug. 1887 paa Williamsborg (skilt 1895) m. Augusta Christiane Glud, f. 19. Marts 1862 i Veile, Datter af fh. Grosserer Peter Jørgen G. til Wil­liamsborg og Christiane Augusta Martini; hun g. 2° m. Inspektør, exam. jur. Johannes Ditzel, f. 26. Aug. 1867 i Helsingør.

22

(1. Anna Margrethe, f. 12. Juni 1888 i Helsingør, Assi­stent i Husmandshypothekforeningen i Kjøbenhavn.

d) Astrid Elisabeth, f. 7. Marts 1864 i Veile, g. 18. April1891 i Kjøbenhavn ni. sit Søskendebarn, Besidder af Frij­senborg Apothek i Hammel Oscar Severin Klem, f. 20. April 1858 i Veile.

e) Viggo Emil Friis, f. 24. Jan. 1863 i Veile, f der 1. Mai s. A.

f) Anders Emanuel Friis, f. 23. Marts 1865 i Veile, var først i Mekanikerlære i Fredericia, derpaa 1 Aar i Kolding, gik saa til Søs, drog c. 22 Aar gammel til Chi- cago og tog Tandlægeeksamen der, senere Tandlæge i St. José i Costa Rica, f 16. Okt. 1907 i New York, g. 10 i Chicago m. Jenny Bjørnbak, f. 26. Sept. 1871 i Veile, Datter af Alfred B. og Karen Hansen Krogh, Ægteskabet opløst, 2° i Costa Rica m. Anna (Anita) Helena Elisa­beth Oerlecke, f. 25. Juli 1881 i Bingen am Rhein, Datter af Bestillingsmand Simon Pedro Oe. og Dora Bechtel.(1. Tom Emil Friis, f. 29. Jan. 1901 i St. José.(2. Charlie Eduard Friis, f. 2. Sept. 1903 i St. José.(3. Marenza Astrid, f. 19. Sept. 1904 i St. José.(4. Elisabeth Monrad, f. 6. Sept. 1906 i St. José.

g) Anna Betty Christiane, f. 7. April 1867 i Veile, g. der 2. Mai 1890 m. Overretssagfører, Direktør i Kreditforenin­gen for industrielle Eiendomme og i Kjøbenhavns Hypo- thekforening Aage Gjessing, f. 21. Marts 1861 i Tønder.

h) Susanne Cathrine Emilie, f. 5. Juni 1868 i Veile, g. der 16. Aug. 1889 m. fh. Byfoged, Politimester, By- og Raadstueskriver i Randers Frederik Sannes Lillien- skiold, f. 22. Okt. 1854 i Kjøbenhavn.

i) Carl Frederik Christian Friis, f. 12. Mai 1872 i Veile,1892 Student fra Odensegades Latinskole i Kjøbenhavn, stud. jur., f 26. April 1900 i Kjøbenhavn.

j) Hans Emil Friis, f. 16. Nov. 1877 i Veile, 1896 Student fra Odensegades Latinskole, 25. Feb. 1903 cand. jur., 12.

23

Sept. 1904 Sekondløjtnant af Fodfolket, 12. Okt. s. A. —28. Feb. 1907 Fuldmægtig hos Overretssagfører Fischer, 1. Marts 1907 Assistent i den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret.

6) Sophie Frederikke, f. 19. Marts 1829 i Veile, g. der 28.Aug. 1851 m. Eier af Sophiesminde ved Veile Johan Her­man Rudolph Caroc, f. 12. Dec. 1822 i Thisted, f 4. Juli 1906 i Kjøbenhavn.

7) Gustav Adolph Friis, f. 7. April 1831 i Veile, 22. Nov.1851 Sekondløjtnant af Flaaden, 20. Nov. 1864 R.*, 9. Dec. 1867 Afsked som Kaptainløjtnant, 16. Juni 1869 karakt. Kap- tain, 1866—1900 Eier af Flinterupgaard, 1880—1898 Medlem af Holbæk Amtsraad, 1876 E. M. 1 & 2, 1885 Formand for Overformynderiets Laanebestyrelse, 22. Marts 1888 Landvæsens- kommissær, 8. April 1891 D. M., g. 10. Sept. 1858 i Gjen- tofte m. Clara Marie Holm, f. 23. Nov. 1835 i Kjøbenhavn, | der 23. Feb. 1907, Datter af Grosserer, Associé i Jacob Holm & Sønner Ludvig H. og Edel Otilia Buchholtz.a) Ludvig Frederik Friis, f. 7. Juli 1859 i Ordrup, 1878

Student fra Haderslev Læreres Skole, 10. Sept. 1884 Land­inspektør, Kasserer i Kjøbenhavns Hypothekforening, f 28. Juli 1898, g. 15. April 1896 i Vartov m. Rigmor Hein, f. 18. Juni 1873 i Kjøbenhavn, 1898 Kasserer i Kjøben­havns Hypothekforening, Datter af Direktør i Kreditforeningen for Kjøbenhavn og Omegn og Kjøbenhavns Hypothekforening Adolph Christian Frederik H. og Laura Henriette Jensen. (1. Kirsten Edel, f. 19. Feb. 1897 i Kjøbenhavn.(2. Tove Louise, f. 20. Sept. 1898 i Vedbæk.

b) Emma Augusta, f. 18. Jan. 1863 i Kjøbenhavn, g. der12. Feb. 1901 m. Grosserer i Kjøbenhavn Emil PeterJohan Kaas, f. 14. Dec. 1877 i Elleshøj.

c) Ulrikke Wilhelmine, f. 22. Okt. 1864 i Kjøbenhavn, 1885 Præliminæreksamen, g. 11. Okt. 1887 i St. Fuglede m. Birkedommer i Hørsholm Niels Schultz Boesen, f. 21. Juni 1853 i Horsens.

d) Johannes Friis, f. 7. Marts 1867 paa Flinterupgaard,

24

1894—1901 Forpagter af Lille Flinterupgaard, 1902—05 Forpagter af Anneberggaard, 1895—1901 Formand for Store og Lille Fuglede Sogneraad, nu Agent i Frøstoffer og Maskiner med Bopæl i Fredensborg, g. 16. Okt. 1894 paa Frederiksberg, m. Vigoline Jutta Lunding, f. 12. Aug. 1869 i Aarhus, Datter af fh. Sekretær ved de jysk­fynske Statsbaner, cand. jur. Valentin Nicolai Mangor L. og Bornemina (Mina) Sophie Vigoline Wright.(1. Mina, f. 19. Sept. 1895 paa Lille Flinterupgaard.(2. Gerda Rigmor, f. 27. Marts 1897 paa Lille Flinte­

rupgaard.(3. Jutta Edel, f. 5. Nov. 1904 paa Anneberggaard.

e) Marie Elisabeth, f. 21. Okt. 1868 paa Flinterupgaard.8) Josephine Mathilde, f. 1. Nov. 1832 i Veile, f 1. Feb.

1902 i Kjøbenhavn, g. 16. Juli 1857 i Veile m. Svogeren, Assessor i Høiesteret Peter Alexander Montagne Lillien- skiold.

9) Ferdinand Alexander Friis, f. 18. April 1834 i Veile, 1853 Student fra Odense, 6. Juni 1859 cand. jur., 1862 Ko­pist i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 26. Okt. 1872 konst. Assistent, 13. Okt. 1879 Assistent, 15. Nov. 1880 Herredsfoged og Skriver i Gjørding og Malt Herreder, 26. Mai 1892 R*„ 16. Aug. 1900 D. M., 19. Juni, fra 1. Juli 1907 Afsked og Etalsraad, f 9. Dec. 1910 i Kjøbenhavn.

10) Caja Henriette Caroline, f. 15. Sept. 1835 i Veile, f der 17. Aug. 1836.

11) Carl Vilhelm Friis, f. 20. Feb. 1839 i Veile, 1858 Student fra Borgerdydskolen C., 1861 cand. phil., 1863 Se­kondløjtnant i Artilleriets Krigsreserve, 1. April 1868 Udgiver og Redaktør af Sorø Amtstidende som hans Enke 1. Juli 1871 overdrog til J. H. G. Tauber, f 26. Feb. 1871 i Slagelse, g. 6. Dec. 1868 i Odense m. Camilla Marie Sofie Regine Limkilde, f. 10. Sept. 1846 i Odense, Datter af Købmand Poul Andreas Georg Ludvig L. og Caroline Anne Cathrine Thaarup, samt g. 2° 23. Juni 1880 i Odense m. Kaptain Johan Frederik Biering (R.*), f. 8. Sept. 1847 i Marstal.

25

a) Carla Vilhelmine, f. 11. Juni 1871 i Slagelse, g.' 18. Sept. 1894 i Odense m. Sognepræst til Lemvig og Nørlem Vilhelm Obel, f. 2. Dec. 1865 paa Mallingsminde i To­strup.

8. Frideriche Lovise Charlotte, f. 4. Feb. 1779 i Marslev, f 21. Marts 1875 i Aalborg, g. 5. Juni 1801 i Aalborg m. karakt. Amts­provst, Sognepræst til Karby, Hvidbjerg og Hedsted, Tiendekom­missær Andreas Christian Obel, f. 8. April 1766 i Gudum, f 3. Dec. 1843 i Karby.

9. Ane Cathrine, frst. 21. Feb. 1780 i Marslev, f 16. Marts 1819 i Odense, g. 29. Okt. 1808 i Marslev m. Sagfører i Odense Chri­stian Holger Hansen, f. paa Hindsgavl, d. 3. Dec. 1784 i Mid­delfart, f 24. Jan. 1848 i Odense (han g. 2° m. Barbara Birgitte Neve).

10. Christen Rottbøll Friis, f. 29. Dec. 1781 i Marslev, som ung i Skien i Norge, 1815—20 Eier af Gillestedgaard, derpaa Købmand i Odense, f der 27. Sept. 1860, g. 1° m. Marie Kristine Berg, f. 1789 paa Hofmansgave, frst. 22. Juli s. A. i Norup, f 19. Aug. 1811 i Odense, Datter af Forpagter af Hofmansgave, senere Eier af Lindved Hans Christian B. og Marie Møller, 2° 1812 m. Kirstine Cathrine Friis, f. 11. Okt. 1789 i Skjellerup, f 27. Dec. 1855 i Odense, Datter af Morbroderen, Sognepræst Knud Arild F. og Frederikke Margrethe Wamberg.a. Marie Kierstine, f. 19. Okt. 1812 i Odense, f der 12. Okt

1901, g. 16. Okt. 1841 i Flødstrup m. Sognepræst til Søndersø Mogens Nielsen Worm (R.*), f. 2. April 1814 i Nyborg, f 12. April 1894 i Odense.

b. Therese Sophie, f. 13. Marts 1814 i Odense, f der 4. Aug. 1895.

c. Trapmine (Mine) Arrildine, f. 29. Okt. 1816 paa Gillested- gaard, + 8. Marts 1885 i Harlau, U. S. A., g. 11. Okt. 1845 i Hunseby m. Forpagter paa Livø, senere Eier af Bækshede ved Sæby Frederik Schouboe, f. 19. Juni 1815 paa Knuthenborg, | 3. April 1869 paa Bækshede.

d. Johanne Frederiche, f. 3. Feb. 1819 paa Gillestedgaard, f 11. Juli 1895 i Odense.

26

e. Elise (Lise) Christine, f. 2. Aug. 1820 paa Gillestedgaard, f 30. Nov. 1884, g. m. forannævnte Niels Møller Friis til Overbygaard.

f. Hans Friis, f. 22. Aug. 1822 i Odense, overtog 1850 Faderens Forretning i Odense, senere Mægler i Nyborg, f 5. Sept. 1897 i Odense, g. 1° 21. Mai 1851 i Korsør m. Martha Catharina Forbæch, f. der 10. Juli 1829, f 12. Juli 1858 i Odense, Datter af Apotheker Gregers F. og Birgitte Eleonore Thej 11, 2° 23. Dec. 1860 i Nyborg m. Ida Beck, f. der 16. Juli 1839, f der 13. Jan. 1896, Datter af Købmand og Sparekassedirektør Jens Arendt B. og Julie Jespersen.1) Gregers Christian Friis, f. 5. April 1852 i Odense, alrn.

Forberedelseseksamen, opholdt sig derpaa en Tid i England, 10. Okt. 1877 Mægler i Nyborg, Sept. 1881 russisk Vicekonsul, f 9. Dec. 1899 i Nyborg, g. 14. Nov. 1891 i Odense m. Anna Marie Cathrine Christiansen, f. 15. Sept. 1871 i Odense, Datter af Købmand Christian C. og Mathilde Beck samt g. 2° 26. Juni 1908 i Odense m. Overassistent ved sydfynske Baner Tollef Oliver Larsen, f. 23. April 1859 i Korsør.a) Hans Christian Gregers Friis, f. 6. Nov. 1893 i

Nyborg, Gartner paa Kragsminde ved Odense.b) Axel Friis, f. 1. Marts 1895 i Nyborg, druknet 1. Sept.

1909 i Nordsøen.c) Martha, f. 11. April 1896 i Nyborg.

g. Frederikke Louise Charlotte, f. 8. Sept. 1827 i Odense,g. 18. Sept. 1855 i Aalborg m. Premierløjtnant, Forpagter af Viby Præstegaard ved Aarhus, Organist i Assens Wilhelm Al­banus Steenberg, f. 1. Marts 1818, f 25. Juni 1878 i Assens.

11. Johan Christopher Gothalt Friis, f. 5. Juli 1783 i Marslev,29. April 1801 Sekondløjtnant II i Artilleriet, 12. Aug. 1803 Land- maaler, 24. Feb. 1804 Sekondløjtnant I, 19. Marts 1808 karakt. Premierløjtnant, 10. Jan. 1809 Premierløjtnant, 20. Jan. 1812 Stabs­kaptajn, 1. Jan. 1814 R.*, 1. Aug. 1819 Kompagnichef, 26. Jan. 1828 Afsked, 12. Marts s. A. Justitsraad, senere Bogholder i Kjø­benhavns Magistrat (Benovationskontoret), f 29. Jan. 1840 i Kjø-

27

benhavn, g. 3. Okt. 1812 paa Børbæk m. Jensine Nielsine En­gelsted, f. der 22. Juni 1794, 14. Jan. 1876 Konventualinde i det Harboe’ske Enkefruekloster, f der 8. Dec. s. A., Datter af Justits- raad Otto E. til Ristinge og Rørbæk og Mariane Cathrina Elisabeth Wederkinch.a. Johanne Cathrine Emilie, f. 21. Juni 1813, f 18. Juli 1899

i Aarhus, g. der 28. Mai 1840 m. Oberst, Land- og Søkrigs­kommissær Julius Høegh-Guldberg (R*.), f. 1. April 1779 i Kjøbenhavn, f 30. Nov. 1861 i Aarhus (g. der 1° 22. Eeb. 1805 m. Margrethe Pallene Hahn, f. der 16. Mai 1782, f der 1. Sept. 1835).

b. Otto Trap Friis, f. 13. Aug. 1815 i Nyborg, 1830 Lærling,1836 Svend, 20. Marts 1847 Silke-, Ulden- og Lærredskræmmer i Kjøbenhavn, Møntassistent, 1862 Kvartermester v. alm. Hospi­tal, | Feb. 1895 i Kjøbenhavn, g. der 1° 4. Okt. 1851 m. Caroline Vilhelmine Margrethe Svendsen, f. der 3. Feb. 1826, f der 13. Dec. 1871, Datter af Møntmester Georg Wil­helm S. og Margrethe Diederikke Kroli, 2° 25. Sept. 1874 paa Frederiksberg m. Karen Marie Knudsen, f. 1837 i Kjøbenhavn, f der 14. Nov. 1891, Datter af Gæstgiver K.

c. Ida Frederikke Valdborg, f. 8. Marts 1817 i Kjøbenhavn, f der 11. Sept. 1906, g. 24. Mai 1845 i Kjøbenhavn m. konst. Stadslæge, Dr. med. Christian Frederik Hempel, (R*.), f. 14. Mai 1814 paa Sonnerupgaard, f 15. Jan. 1875 i Kjøbenhavn.

d. Hans Jacob Frederik Friis, f. 8. Mai 1820 i Kjøbenhavn,1849 svensk Borger, 13. Aug. s. A. Grosserer i Malmø, f 7.Juli 1887 i Wilhelmshohe, g. 1° 28. Mai 1852 i Malmø m.Laura Cecilia Barkman, f. der 6. Mai 1831, f 13. Jan.1883 i Malmø, Datter af Købmand Per Gustaf B. og Catharina Cecilia Møller, 2° 9. Dec. 1884 i Kjøbenhavn m. Mary Ane Eliza Ingeborg Stephens, f. 16. Marts 1839 i Kjøbenhavn, Datter af Professor George S. og Maria Bennett.1) Ernst Gustaf Gotthold Friis, f. 11. Sept. 1854 i Malmø,

28. Jan. 1881 Delegeret i Firma Thomée & Co., 28. Mai s. A. Borgerbrev, 4. Juni s. A. Delegeret i Firma Hans Friis, 23. Juli 1886 brasiliansk Vicekonsul, g. der 7. Okt. 1881 m.

28

Sophie Thornée, f. der 9. Juli 1860, Datter af Stadsmäklare Håkon Thomas T. og Maria Sophia Johanna Lintropp.a) Torsten Friis, f. 1. Aug. 1882 i Malmø, 28. Nov. 1902

Officerseksamen, 5. Aug. s. A. Underløjtnant, 7. Aug. 1907 Løitnant ved Fortifikationen, 15. Okt. 1910 Chef for Kungl. Göta Ingenjorkårs 2. Komp. g. 1. Sept. 1909 i Stockholm m. Sophie Lotty Salin, f. der 18. April 1887, Datter af Professor i Gynækologi og Obstetrik ved Karolinska Institutet Maurits Johan S. og Bertha Kempe.(1. Birgit, f. 5. Aug. 1910 i Stockholm.

b) Helge Friis, f. 3. Dec. 1883 i Malmø, 26. Okt. 1904 Søofficerseksamen, 26. Okt. 1906 Løitnant i den svenske Flaade, s. A. T. M. 0. 4. og T. G. M.

c. Elsa, f. 10. Juli 1886 i Malmø, g. der 29. Aug. 1906 m. m. Bankdirektør i Sydsvenska Kredit Aktie Bolaget i Malmø Jacques Edward Arfwedson, f. 8. Nov. 1875 i Stock­holm.

2) Frederik Trap Friis, f. 13. Okt. 1865 i Malmø, Maler, studerede i Stockholm, Kjøbenhavn, Paris og Italien, f 30. Dec. 1909 i Boston, Mass., U. S. A., g. 30. Marts 1893 i New Bedford, Mass., U. S. A. m. Palmyra Maciel, f. 17. Juni 1866 paa Yayal, Azorerne.a) Jan Pedro Trap Friis, f. 28. Dec. 1894 i New Bed­

ford.b) Bjørn Stearns Trap Friis, f. 21. Sept. 1900.

3) Ida Katharina, f. 9. Mai 1867 i Malmø, f der 27. Aug. 1868.

4) Gustaf Kristian Friis, f. 27. Juni 1869 i Malmø, f der15. Jan. 1870.

e. Carsten Erik Christian Friis, f. 28. Feb. 1821 i Kjøben­havn, 17. Feb. 1849 Grosserer i Kjøbenhavn, 29. Dec. 1885 (fra 1. Jan. 1886) for et Tidsrum af 4 Aar Medlem af Sø- og Handelsretten, f 7. Marts 1891 i Kjøbenhavn, g. 26. Mai 1852 i Malmø m. Emma Christina Barkman, f. 25. Sept. 1827 i Malmø, f 7. April 1907 i Kjøbenhavn, Datter af Kjøb- mand Per Gustaf B. og Cathrina Emma Christina Møller.

29

1) Gustav Erik Friis, f. 22. April 1853 i Kjøbenhavn, f der16. Mai 1881, var ansat i Faderens Forretning.

2) Jenny Christine, f. 15. Aug. 1854 i Kjøbenhavn, g. der 7. Juli 1882 m. Fuldmægtig og Ekspeditionssekretær i Overfor­mynderiets Kassererkontor, Regnskabsfører og Kasserer i det

, kvindelige Velgørenheds-Selskab, Revisor i Dansk Arbejder­bank, cand. polit. Pauli Julius Lerche, f. 8. Feb. 1852 i Rønne.

3) Carl Frederik Friis, f. 5. Jan. 1856 i København, Bog­holder i New-York, g. der Aug. 1887 m. Minnie Walsh, f. 7. Sept. 1859 i Jersey City.

4) Johannes Christian Friis, f. 10. Okt. 1858 i Kjøbenhavn, 26. Juni 1884 Grosserer der, 8. Juni 1904 R. St. Stan. 3., 15. Nov. 1907 Sv. V. 3. g. 31. Okt. 1884 i Kjøbenhavn m. Elna Marie Louise Lindberg, f. der 18. Juni 1859, Datter af Justitsraad, Brolægningsinspektør, cand. polyt. Peter Martin L. og Petrea Marie Dorthea Lunde.

f. Ingeborg Malteline Emma, f. 3. Okt. 1823 i Kjøbenhavn.12. Dorthe, d. 7. Dec. 1785 i Marslev, f der 9. Feb. 1786.13. Otto Engelsted Friis, f. 6. Okt. 1788 i Marslev, 1805 Student

fra Herlufsholm, Huslærer hos sin Broder Malthe Ulrik Friis, 17. Okt. 1811 cand. theol., s. A. Adjunkt paa Herlufsholm, 30. Dec. 1815 Successor og 5. Aug. 1818 Sognepræst til Kjølstrup og Age- drup, f der 30. Dec. 1864, g. 21. Sept. 1818 i Slagelse m. sin forannævnte Broderdatter Mariane Friis, f. 27. Nov. 1800 i Ringsted, f 23. Marts 1864 i Kjølstrup.a. Povel Friis, f. 17. Sept. 1819 i Kjølstrup, var 1835 Discipel

i Vordingborg, Eier af Stenegaard, Høien, j* 4. Sept. 1886 som Lærer i Skravad Mølle, Roum, g. 14. Juli 1848 i Høien m. Dorothea Cathrine Olivarius, f. 8. Aug. 1827 i Kvang, f 5. Nov. 1897 i Roskilde Duebrødre Kloster, Datter af Sogne præst Niels Hansen 0. og Elisabeth Petersen.1) Otto Engelsted Friis, f. 17. Juni 1849 i Lemvig, hvorhen

Moderen var flygtet til en Halvbroder, Toldbetjent’Frede­riksen, af Frygt for Tyskerne, f 7. Jan. 1859 i Høien.

2) Holga Nathalia Francisca, f. 14. Sept. 1850 i Høien, g.

30

1. Okt. 1874 i Veile m. Købmand i Kjøbenhavn Eduard Jordt, f. 5. Mai 1826 i Flensborg, f 11. Juli 1911 i Kjø­benhavn.

3) Julius Nikolai Eliezer Marinus Eriis, f. 30. Juli 1853 i Høien, f der 26. Aug. 1853.

4) Juditha Kamilla Augusta, f 2. Sept. 1856 i Høien, Pleie- moder paa Jægerspris, g. 15. April 1879 i Serup ved Silke­borg m. Lærer Søren Nielsen (Højlund), f. 28. Jan. 1854 i Dallerup, f 12. Juli 1883 i S. Omme.

5) Emma Elisabeth Mariane, f. 10. Marts 1859 i Høien, f 18. Mai 1903 i Kjøbenhavn, g. der 21. Juni 1884 m. Kon­torchef i Magasin du Nord Adolph Henrik Wulff, f. 26. Sept. 1852 i Kjøbenhavn.

6) Tekla Christiane Hansine Charlotte, f. 29. Nov. 1860 i Høien.

b. Mauritza Johanne, f. 1. Marts 1821 i Kjølstrup, f der 30.Aug. 1826.

c. Maltha Ulrik Friis, f. 3. Dec. 1822 i Kjølstrup, f 2. April 1838 som Discipel i Odense Latinskole.

d. Frederik Ludvig Friis, f. 17. Juli 1824 i Kjølstrup, 1841Student fra Odense, 1842 cand. phil., f 15. Dec. 1842 paa Christianshavn.

e. Hans Georg Friis, f. 27. Feb. 1826 i Kjølstrup, Eksamen fra Gruners Handelsakademi, 1854—69 Købmand i Kjerteminde, 1874—98 Mægler der, 1881 Direktør for Sparekassen, 1859 og 60 samt 1883—91 Medlem af Byraadet, 1882—94 Kirkeværge, f der 12. Jan. 1903, g. 12. Okt. 1855 i Kjølstrup m. Anna Elisabeth (Elise) Dyrhauge, f. 10. Nov. 1823 paa Sallerup- gaard, f 26. Dec. 1907 i Kjerteminde, Datter af Forpagter Valerius D. og Johanne Margrethe Friis (se foran).1) Otto Marius Friis, f. 21. Okt. 1856 i Kjerteminde, 1871

Bealafgangseksamen, s. A. Volontør paa Havreholrn Papir­fabrik, Kvistgaard, 1872 i Manufakturlære i Svendborg, 1875 Lagerkommis i Holbæk, lærte 1876—78 Skibskonstruktion og Skibsbyggeri, 1878 til Orlogs (i Vestindien under Opstanden), 1879 Mæglerfuldmægtig i Odense, 1884 Fuldmægtig i Fyns

31

Skibsassuranceforening der, 1. Okt. 1889 Skibs- og Vare­mægler i Odense (Friis & Sørensen), s. A. Medlem af Odense Valgmenighedsraad, 1893 Kirkens Kasserer, 1899 tillige Kirke­værge, 1904 Kasserer i Odense Sømandshjem, 1905 Medlem af Odense Handelsforenings Bestyrelse, g. 27. Nov. 1884 i Kjerteminde m. Karen Dorthea Olsen, f. 13. Juli 1860 i Nørupsdal, Nørup, Datter af Gaardeier, senere Bagermester Frederik Kristian O. og Johanne Jensen.a) Aage Friis, f. 25. Sept. 1885 i Odense, 1901 alm. For­

beredelseseksamen, 1903 Handelseksamen, Bogholder i Odense, 12. Sept. 1907 Sekondløitnant ved 25. Batl., var en Tid ansat i Berlin og London, 1910 Bogholder ved Korsør Margarinefabrik.

b) Hans Christian Friis, f. 22. Juni 1887 i Odense, 1904 alm. Forberedelseseksamen, 1906 Handelseksamen, 1907 Handelseksamen i Engelsk og Tysk, var 1904—09 Kontor­assistent i Odense, derefter Kontorassistent og engelsk og dansk Korrespondent i Kjøbénhavn.

c) Johannes Friis, f. 22. Aug. 1889 i Odense, f der 2. Sept. s. A.

d) Elisabeth, f. 18. Jan. 1891 i Odense, 1908 alm. For­beredelseseksamen, Sept. s. A. Telegrafelev, 1. Feb. 1910 fast ansat, 1. Marts s. A. Telegrafist i Odense.

e) Axel Friis, f. 13. Dec. 1892 i Odense, f der 19. Dec. s. A.

2) Johannes Valerius Friis, f. 28. Mai 1858 i Kjerteminde,1890 Bogholder i Spare- og Laanekassen for Kjerteminde og Omegn, 1903 Direktør for samme, 1909 Kirkeværge, 1910 tillige Direktør for Kjerteminde Bank, g. 8. Juli 1892 i Ny- kjøbing, F. m. Anna Elisabeth Dyrhauge, f. der 24. Okt. 1873, Datter af Malermester Jørgen Thorøe Johannes D. og Dorothea Petersen (Myhring).a) Hans Georg Friis, f. 5. Mai 1893 i Kjerteminde,

stud. art.b) Rudolf Thorøe Friis, f. 29. Marts 1895 i Kjerteminde,

stud. art.

32

3) Dorothea Elisabeth, f. 26. Juni 1860 i Kjerteminde,- f der 9. Juli 1879.

4) Mathilde Hansine, f. 31. Okt. 1862 i Kjerteminde, g. der 28. Juli 1899 m. Købmand i Nykjøbing F., Peter Rudolf Møhring Dyrhauge, f. der 29. Mai 1867.

5) Christian Peter Frederik Friis, f. 13. Jan. 1865 i Kjerte­minde, 28. Marts 1903 Toldassistent i Assens, g. 21. Nov. 1896 i Nykjøbing F., m. Emma Henriette Mathilde Dyr­hauge, f. 15. Juli 1877 i Nykjøbing F., Søster til hans Bro­ders Hustru og Søsters Mand.a) Inger Dorothea Mathilde, f. 1. April 1898 i Viborg.b) Edith, f. 5. Nov. 1900 i Viborg, f der 7. Dec. s. A.

f. Mauritza Johanne, f. 28. Jan. 1828 i Kjølstrup, f der 26.Nov. 1829.

g. Erik Leonard Friis, f. 27. Jan. 1830 i Kjølstrup, Forvalter i c. 6 Aar i Kjølstrup Præstegaard, 1854 Eier af Vestengaard, Naarup, | der 25. Juni 1860, g. 21. Sept. 1854 i Kjølstrupm. Karna Kirstine Bentzen, f. 12. April 1828 i Middelfart, Datter af svensk Vicekonsul, Købmand Frederik Vilhelm B. og Maren Brandt Fahnøe.1) Mariane, f. 19. Nov. 1855 i Naarup, Verninge, f 3. Sept.

1899 i Holbæk, g. 20. Mai 1884 i Kjøbenhavn m. Købmand i Holbæk Henrik Nikolaj Hansen, f. 8. Feb. 1854 i Jyd- strup.

2) Maltha Frederik Vilhelm Bentzen Friis, f. 13. April 1860 i Verninge, 1. April 1876 Medhjælper ved Statstelegraf­væsenet i Nyborg, 1. Feb. 1877 Reservetelegrafist i Kjøben­havn, 1. April 1881 Telegrafist i Kjøbenhavn, 1. Juni 1906 Overtelegrafist i Aalborg, g. 12. Mai 1886 i Saxkjøbing m. Anna Marie Amalie Kathrine Rosendahl, f. der 2. Jan. 1858, Datter af Fabrikant Knud R. og Elise Kirstine Phi- lipsen.a) Erik Knud Bentzen Friis, f. 28. Dec. 1886 i Kjøben­

havn, f der 11. Nov. 1887.b) Karen Else Bentzen, f. 13. Jan. 1889 i Kjøbenhavn,

1906 alm. Forberedelseseksamen, s. A. Tillægseksamen i

33

i Tysk, 1. April 1907 Elev ved Stalstelegrafvæsenet, 1. Sept. s. A. Medhjælper ved Statstelegrafen.

c) Anna Bentzen, f. 5. Okt. 1890 i Kjøbenhavn, 1906 Ekstra- medhjælper ved Statstelegrafen.

d) Erik Bentzen Friis, f. 31. Juli 1892 i Kjøbenhavn. 1909 Realeksamen, s. A. Handelskontorist.

e) Poul Bentzen Friis, f. 20. Okt. 1891 i Kjøbenhavn, slud. art.

h. Othilia, f. 18. Sept. 1831 i Kjølstrup, f der 14. Mai 1841.i. Christian (Kristian) Johan Frederik Friis, f. 6. Aug. 1833i

Kjølstrup, 1851 Student fra Borgerdydsskolen C., opholdt sig 1854—1857 paa Grund af Svagelighed hos Pastor Wad for at manuduceres af ham, 17. Juni 1858 cand. theol., 28. Okt. s. A. pers. Kapellan hos Faderen i Kjølstrup, 3. Aug. 1868 Kateket i Korsør, 14. Dec. 1874 Sognepræst til Daubjerg, Mønsted og Smollerup, 1880 til Skyum og Hørdum, 31. Dec. 1901 Afsked, f 8. Marts 1910 paa Frederiksberg, g. 7. Dec. 1860 i Odense m. Juliane Marie Landkilde, f. 26. Sept. 1832 paa Land- kitdegaard, Fraugde, j* 30. Maj 1911 paa Frederiksberg, Datter af Eier af Eiby Mølle ved Odense Stephan Christian Juliussen L. og Anelisbet Andersdatter.1) Steffen Christian Julius Landkilde Friis, f. 19. Okt.

1861 i Hundslev, Kjølstrup, 1883 Veterinæreksamen, 1887 1. Dyrlæge under Københavns Sundhedskommission, 1. April 1894 Korpsdyrlæge, 1. Jan. 1900 Overdyrlæge, 4. Okt. 1905 Stabsdyrlæge og Chef for Hærens Dyrlægekorps, 16. Jan. 1907 R*., 14. Jan. 1909 D. M., Redaktør af Maaneds- skrift for Dyrlæger, 12. Feb. 1906 Medlem af det veterinære Sundhedsraad, s. A. Formand for Kødkontrollørforeningen for danske Dyrlæger, g. 24. Mai 1888 i Kjøbenhavn m. Chri­stiane Magdalene Petersen, f der 13. Mai 1864, Datter af Justitsraad, Direktor i den alm. Brandforsikring for Land­bygninger Michael August P. og Christiane Vilhelmine Thor- lacius.a) Hjalmar Michael Christian Friis, f. 18. Marts 1889 i

Kjøbenhavn, stud. med. vetr.3

34

b) Gerda, f. 27. Jan. 1890 i Kjøbenhavn, Børnehavebestyrer­inde.

c) Ebba Magdalene, f. 15. Feb. 1893 i Kjøbenhavn j* 9, Juni s. A. paa Bogø.

d) Minna, f. 8. Mai 1900 i Kjøbenhavn. r2) Anna Elisabeth, f. 31. Marts 1863 i Hundslev, g. 16. Juli

1884 i Skyum m. Skolebestyrer paa Bogø, cand. theol. & mag. Christian Wad, f. 29. Marts 1852 i Seden.

3) Thora Johanne Mathea, f. 24. Dec. 1865 i Kjølstrup, f 16. Juli 1866 i Eiby Mølle.

4) Aage Friis, f. 16. Aug. 1870 paa Halskov ved Korsør, 1890 Student fra Viborg, 25. April 1896 Magisterkonferens i Hi­storie, 1. Jan. 1891—1. April 1900 ekstraord. Medhjælper, senere Assistent ved Universitetsbibliotheket, 13. Dec. 1899 Dr. phil. («Andreas Peter Bernstorff og Ove Høegh Guldberg. Bidrag til den Guldbergske Tids Historie 1772—1780»), 24. Okt. 1905 Medlem af det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Medlem af Bestyrelsen for Dansk historisk Forening, Medlem af Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 1. April 1910 Udenrigsministeriets Kon­sulent i Pressesager, Forfatter bl. a. af «Bernstorfferne og Danmark» I, 1903, «Bernstorffske Papirer» 1— II, 1904—1907, «Bismarck. Ungdomstiden», 1908 (dansk og svensk Udgave), Bedaktør af «Verdenskulturen» I—VIII, 1905—1912, g. 1. Juli 1896 i Gjerpen m. Benedicte Blichfeldt, f. 11. Juli 1873 i Skien, Datter af Foged i Bamle Peder Carl William B. og Philippa Martine Finne.a) Finn Tage Blichfeldt Friis, f. 20. Marts 1897 paa

Frederiksberg, stud. art.b) Edele, f. 18. Juli 1899 paa Frederiksberg.

k. Johannes Edelberth Friis, f. 14. Juli 1835 i Kjølstrup, f der4. Juni 1838.

l. Malthilde Ulrikke, f. 3. April 1838 i Kjølstrup f 10. April1909 i Odense, begr. i Kjerteminde.

m. Andreas Christian Obel Friis, f. 14. April 1839 i Kjølstrup,Forvalter i 2 Aar paa Faarup ved Vejle, derefter i 7 Aar Be-

35

styrer paa Thestrup og Store Hovedgaard ved Horsens, saa 8 Aar Forpagter af Rodvigsballe, siden den Tid Eier af Nederkjærs- holm, Thorning, g. 16. Juli 1866 i Ørridslev m. Jenny Amalia Henriette Colding, f. 13. Juli 1843 paa Cathrinelund ved Horsens, Datter af Proprietær, exam. jur. Erhardt C. og Helene Christine Erichsen.1) Kamma Thyra Obel, f. 31. Jan. 1871 paa Rodvigsballe

ved Brædstrup, g. 30. Jan. 1900 i St. Mary Kirke, Balham, London m. cand. phil. Vilhelm Ludvig Siemsen, f. 7. Juli 1875 i Kjøbenhavn.

2) Erhard Obel Friis, f. 25. Nov. 1873 paa Rodvigsballe, j* der5. Marts 1875.

n. Fredrik Ludvig August Friis, f. 15. Aug. 1843 i Kjølstrup,Aug. 1853—30. Juni 1856 Discipel paa Herlufsholm, derefter Elev paa Realskolen i Næstved, Sept. 1858 først Lærling, derpaa Kommis hos Manufakturhandler Delcomyn i Kjerteminde, 1867 — 68 Manufakturhandler der, Sept. 1868 1. Kommis i W. R. Tide­mands Manufakturhandel i Holbæk, 1872—97 Bestyrer af en Filial af samme Forretning i Holbæk, 1898 Kasserer ved Land­mandsbankens Afdeling i Holbæk, j* i Kjerteminde 2. Juli 1908,g. 22. Okt. 1873 i Ørridslev m. Eline Marie Colding, f. 10. Nov. 1847 paa Cathrinelund, Datter af Erhardt C. til Cathrine­lund og Helene Christine Eriksen.1) Holger Colding Friis, f. 11. Mai 1875 i Holbæk, f der

12. Juli s. A.2) Axel Colding Friis, f. 18. Mai 1876 i Holbæk, 1891 alm.

Forberedelseseksamen, lærte Handelen i Kjerteminde, 1897 For­valter i Holbæk, 19. Okt. 1903 Købmand i Kjerteminde, g. 28. Juni 1910 paa Frederiksberg m. Marie Petrea Edele Betty Dyrhauge, f. 8. Marts 1880 i Nykjøbing F., Datter af Maler­mester Jørgen Thorøe Johannes D. og Dorthea Pedersen (Myhring).

3) Erhardt Colding Friis, f. 21. Aug. 1878 i Holbæk, f der6. Jan. 1879.

4) Marie Elisabeth, f. 10. Dec. 1879 i Holbæk, g. 2. Aug.3*

36

1901 i Merløse m. Direktør for Holbæk Bys Sparekasse Nieh Arnold, f. 15. April 1869 i Rudkjøbing.

5) Hans Colding Friis, f. 10. Mai 1886 i Holbæk, aim. For beredelseseksamen og Eksamen fra Niels Brock’s Handelshøj skole, udvandret 1909 til Argentina, ansat paa en Vinplan tage i Mendosa.

OTTO ENGELSTED EHIIS. MARIANE FRIIS.Ungdomsbilleder. Miniaturmalerier.

OTTO ENGELSTED FRIIS’ LEVNETSLØB6. Oktober 1788—30. December 1864.

Denne Selvbiografi er skreven af Pastor Otto Engelsted Friis i hans 72. Aar i Kjølstrup Præste- gaard. Men Originalen har imidlertid ikke kunnet findes, og den er derfor her gengivet efter en Afskrift, der har været i Otto Engelsted Friis’ ældste Søns, Povel Friis’ Besiddelse. Med denne Afskrift er sammenholdt en anden, som Pastor Kristian Friis efter sin Paaskrift derpaa har taget efter Originalen. De to Afskrifter er noget forskellige, og Aftrykket her, der paa flere Punkter har maattet læmpes i Henseende til Retskrivning og Ordfølge, kan næppe anses for en

helt tro Gengivelse af Originalen.

Et Levnetsløb, som er skredet jævnt og roligt hen igjennem af­sondrede og stille Egne, har i Almindelighed ikke Synderligt at

fremvise, der kan tildrage sig de Udenforstaaendes Opmærksomhed.Dette er netop Tilfældet med mit Liv og Levnet, og derfor har

det været mig imod, at lade min Pen udpræge det med alle dets Smaaligheder. Imidlertid skeer dette nu ifølge gjentagne Opfor­dringer, og det bliver derfor just ikke min Skyld, om Nogens Op­mærksomhed derved vorder skuffet, besværet og trættet.

Jeg fødtes i den gamle nu afbrændte Præstegaard1) i LandsbyenMarsløv ved Odense her i Fyen 1788 d. 6te October. Mine Forældre vare Mouritz Trap Friis, Sognepræst til Marsløv og Birkende Menig-

x) Marslev Præstegaard brændte 20. Mai 1836.

38

heder og Provst for Bjerge Herred, en Søn af Præsten Carsten Friis i Viborg Stift og Johanne Margrethe Friis, en Datter af Byfoged Ulrik Friis i Ringsted; begge med Stamnavnet Friis uden dog at vides be­slægtede med hinanden. I vor Familie benævnes hans Slægt Trap Friis og hendes Slægt Trane Friis, men det er mig ubekjendt, om denne Benævnelse med nogen Gyldighed udgaaer fra Andet og Mere end fra det Bomærke, min Fader antog, hvori der forefindes foruden et Par lukkede Øine, der tilsigte min Moders Blindhed, en Trappe og det smukke Aarvaagenheds Sindbillede, en Trane med en Steen i sin op- lyftede Fod. Vist er det imidlertid, at jeg er en Blanding af den jydske og den sjællandske Race, en Krydsning, der skal have et godt Lov, om af Physiologer eller af Almuesfolk veed ikke jeg, men af mine 12 Sødskende er een naaet ud over 90 Aar, 4 ud over 80, og endnu 2 tegne til at naae samme Maal. Vi vare 13 Sødskende, og kun een døde spæd, fordi hun lagdes ihjæl af sin Amme. Denne sørgelige Be­givenhed foranledigede — saa som det hed sig i det spøgefulde Fa­milieliv — at jeg kom til Verden; thi Dusinet skulde completteres, og det forblev ogsaa fuldtalligt, indtil min ældste Broder, Carsten Friis, Sognepræst til Allested og Veile i Fyen døde, 42 Aar gammel, af en Brystbetændelse, han havde paadraget sig ved sin overdrevne nidkjære Deeltagelse i sine Sognebørns Underviisning. Ihvorvel jeg alt- saa i Barndomshjemmet gik for en Skrabkage eller en Stump Efterslet, blev jeg paa Grund af Søsterens Skjæbne en Gjenstand for den fromme blinde Moders overordentlige Ømhed. Jeg nævner hende som blind; thi allerede efter det 4de Barns Fødsel udviklede en Koppesmitte, som hun var bleven belagt med, sig saa ondartet, at den berøvede hende Synet paa begge hendes Øine. Det forekom hende, som om der af Gud var paalagt hende en fordoblet Trofasthed mod dette hende af ham gjen- givne Barn, og jeg kom aldrig fra hendes Side eller Omhu. Jeg mindes fra mit 4de Aar, hvorledes hun selv vadskede mig og legede med mig, og den Aftenbøn hun lærte mig, naar hun havde fulgt mig til mit Barneleie, og havde foldet mine smaae Hænder, og hvis dybe Indtryk i Barnels Sind befrugledes af de Taarer, der faldt fra den blinde Moders Øjne paa Barnets Kind, saavelsom af Moderlæbens Kys og Moderhaandens Velsignelse — forblev mig en hellig Amulet gjén- nem det voxne Livs mange Koglerier og Fristelser.

39

Til den christelige Daab blev jeg frembaaren af min egen ældste Søster, som det fyldige fyenske Drengebarn ei maa have bebyrdet ud over hendes Evne og Velbehag, da denne unge Gudmoder opnaaede en Alder af 9072 Aar og stedse havde sin Gudsøn kjær. Otto Engelsted var Navnet, hvormed jeg indlemmedes i det christne Samfund, for hvilket min Fader søgte mig barnlig udviklet ved en antagen Huuslærer, saasnart min Alder tillod nogen begyndende Underviisning. Men da denne Lærer, der hed Appeldorf var bleven ansat som Skolelærer i Seden Sogn, blev jeg sat i en dansk Skole i Odense, omtrent 7 Aar gammel, hos en Skolelærer Winther, da min betænksomme og trofaste Fader be­frygtede, at jeg skulde vorde forkjælet af min eftergivende Moders Ømhed. Imidlertid fandtes Modsætningen imellem det varme og blide Moderhjerte og den kolde og strænge Winther og andre Logisets Vilkaar af en saa mislig Indflydelse paa mit Sind og Helbred, at jeg snart kom tilbage, for at sættes 772 Aar gammel i Pension og Under­viisning hos Degnen Wellinge i Landsbyen Windinge ved Nyborg, i hvem jeg fik en Lærer, der var langt mere tro og samvittighedsfuld med sin Underviisning, end hans Huus med min legemlige Orden og Pleie. Ogsaa her var en stræng Alvor i Opdragelsen fremtrædende, saa at Barnesjælens livlige Følelser kjølnedes, men til Flid og Anstrængelse blev jeg holdt fra tidlig Morgen til silde Aften, at jeg 1172 Aar gammel, fik Plads i Herlufholms Skole, hvor min Fader havde opnaaet en Gratistplads for mig. Især var det min Dygtighed i Latin og Græsk,

.der skaffede mig den næstøverste Plads i den 3die Classe mellem Kammerater 14 å 15 Aar gamle, men vel og en Selvfølelsens glade Beundring hos Skolens gamle Bector Johan Ludvig Bernth1), der selv var en fyensk Degnesøn, idet han forefandt de gode Fremskridt i de gamle Sprog, som en studeert fynsk Degn havde bragt tilveie hos den unge Dreng. Unægtelig var jeg saa flink, at jeg nu og da blev af Sinkerne i øverste Classe annammet hen, at tyde Cornelius og Ju- stinus for dem i deres Forberedelsestid. Det høie Standpunkt, hvorpaa jeg blev sat, blev mig til stor Ulykke. Jeg var aldeles ubekjendt med Mathematik, Physik, Naturhistorie og Tydsk, hvori de andre i Classen

l) Rektor Bernth (1724—1804) var født i Nørre Lyndelse, se G. L. Wad: Rek­torerne paa Herlufsholm S. 210 ff.

40

vare komne ikke saa lidt frem, og den lille Latiner maatte ikke blot daglig døie Kammeraternes Spot udi hine Fags Timer, saavelsom Læ­rernes Utak og Skjænd, men det som værre var, thi Uvillien over Rectorens philologiske Partiskhed, levnede ingen Plads for Billighed og Barmhjertighed udi Fordringerne til mig. Omsider kom jeg dog godt med i disse Fag og bestod vel deri ved min Examen artium 1805, den første med de mange Opgavers’ skriftlige Besvarelse, efter den ved Universiletspatronen, Hertugen af Augustenborg fremkaldte nye Examens- anordning. Og da jeg 1806 havde fuldbragt min anden Examen, blev jeg publico encomio ornatus, meest for mine Characterer i de naturviden­skabelige Fag. Fra October 1806 til Juni 1807 holdt jeg Rast- og Re- creationstid i Hjemmet, ifølge saavel mit eget som mine gamle Forældres Ønske. Denne Standsning i mit academiske Studium blev mig til stor Skade, især formedelst de ulykkelige Krigstider, som paafulgte. Da min gamle svage Fader, som selv fulgte mig til Kjøbenhavn for at consulere Lægerne der, tog sit eget Uhr ved Afskeden og gav mig, som intet havde, modtog jeg det under Skilsmissens Veemod (det var sidste Gang, jeg saa den elskede Gamle) med det taknemlige Forsæt, at det skulde hjælpe mig at inddele og afbenytte Tiden rigtig til mit theologiske Embedsstudium. Dette Forsæts Udførelse mødte snart uventede Hindringer. Eet Evangelium og 2 Breve havde jeg kun faaet gjennemarbeidede efter Manuductør Bidsteds exegetiske Collegier af det nye Testamente, førend den store engelske Flaades Tog til Kjøbenhavn, for at sikkre sig den danske Sømagt, medførte Kronprinds Frederiks Opfordring til Studenterne at sammentræde i et Livcor og gjorde en Ende paa al Studering. Daglig exerceredes nu Studenterne paa Ridebanen af de smaae Landcadetter, der smilede med Velbehag til deres aandrige og modige Recrutter. Snart lærte vi at bruge Been, Hænder og Musketter til alskens Marscheren, Formeren og Paraderen, og 7 Compagnier af Studerende med rødkravede sorte Kjoler og høie sorte Plumager i Hatten vare snart færdige til Vagt og Voldtjeneste, men til at værge Volden i Tilfælde af en Storm bleve vi aldeles ikke øvede. Imidlertid ansaae de Beleirende os fra først af for at være Franskmænd, endskjøndt vi ingen militaire Meriter lagde for Dagen. Da Byen ved det rædsomme Bombardement havde faaet mange Mennesker lemlæstede og dræbte, og en betydelig Deel af samme var bleven øde-

41

lagt og nedbrændt, overgaves den til Fjenden, som derefter drog væk med hele den danske Flaade. Dødsfare og Lemlæstelse omsvævede mig stadig, især i de 3 Bombardementsnætter, dog 3 Gange især saa nær truende, at jeg knap strax kunde besinde mig at være frelst.

Mit Logis, mine Bøger og mit Bohave var brændt, og da Uni­versitetsbygningerne laa i Gruus, fandt, den tomhændede og forlegne Student ei bedre for Øieblikket at gjøre, end forlade Kjøbenhavn og tage imod det Asyl, der tilbødes mig paa en Gaard i det sydlige Sjælland, der eiedes af en Broder, der strax efter den ophævede Be- leiring sendte Vogn efter mig. Her blev Theologien for det meste lagt tilside fra Efteraaret. 1807 til Foraaret 1809, og min Tid optoges af landlige Sysler og Deeltagelse i mine Broderbørns Underviisning. Mine Forældre ønskede, at jeg skulde forblive i den Havn, jeg havde fundet, indtil Alt i Hovedstaden og ved Universitetet kom nogen­lunde paa Fode igjen. Men i 1808 døde min Fader, og jeg saae mig herved Udsigten betagen til at opnaae min Embedsexamen uden Selverhverv, da min blinde gamle Moder ikke kunde undvære stort. En lille Capital havde min Fader i sine sidste Leveaar bestemt mig til Underhold under mine øvrige Studeringer. Støttende mig til den drog jeg til Universitetet i Foraaret 1809, men da den ifølge Landets for­faldende Pengevæsen sank ned til Mindre og Mindre og de Stipendier, som Professorerne kjærlig forundte mig (Regentsen, Communitetet, det scheelske og det frisiske Stipendium) ei vare tilstrækkelige, al min Sparsomhed uagtet, der unddrog- mig stadig Middagsmad et halvt Aar, maatte jeg give mig af med Informationer, der betaltes bedst af Datidens Fricorporals-Aspiranter1), hvem jeg da med militair Anstand meddeelte Mathematiken under mildere Undervisningsformer, end jeg selv havde modtaget den paa Herlufsholm. Imidlertid forundte Gud mig et godt Helbred og velsignede mit Mod, min Kraft og min Flid saa miskundelig, at jeg den 17. October 1811 fik min theologiske Embedsexamen med Characteren Laudabilis. Af mine Universitetslærere maa jeg med Høi- agtelse og Taknemlighed nævne Bugge, Engelstoft, Treschou og

l) Om Frikorporal-Instilutionen se bl. a. P. Fr. Rist: Fra Støvlet-Tiden og Fri- senberg: Fra Krigen 1807—14.

42

Sverdrup fra min anden Examen og Thorlacius, P. E. Müller og I. Møller1) fra mit theologiske Studium, ligesom jeg med Erkjendtlighed maa erindre tvende af mine Medstuderende, med hvem jeg interrogando og respondendo lingva latina gjennemgik adskillige af de theologiske Fag, nemlig Thune, død som Provst og Sognepræst i Gauerslunde i Jylland, og Faber, der døde som Biskop i Odense2).

Siden jeg saaledes havde bestaaet min Examen, synes gunstigere Medvind at have fulgt mig paa min Livsvandring. Dagen eflerat jeg havde beslaaet min Embedsexamen blev mig ligestrax tilbudt en god Huus- lærerplads hos en velhavende Familie i Kjøbenhavn, hvor der levnedes mig Tid og Ro til eget Studium af saadanne Fag, hvori jeg stod tilbage, nemlig Musik og de levende Sprog, saavelsom Pædagogik og Catechi- sation. De ved denne min private Flid erhvervede Kundskaber vandt mig Tilbud af en Adjunctplads ved Herlufsholms Skole i P>ansk, Tydsk, Geographi og Historie. Magister A. V. Brorson og H. B. Melchior, der havde været mine Lærere her, da jeg var Discipel, modtoge mig nu som Medlærere, af hvilke hiin nu var bleven Skolens Rector og Justits raad, og denne bleven Professor3). Mine andre successive Medlærere vare Lieungh, siden Præst i Christiania, J. Krarup, siden Stiftsprovst i Aalborg, N. Fogtmann, siden Biskop i Aalborg, og Waage, siden Director i Sorø4). I de 6 Aar fra 1812 til 1818 beklædte jeg denne Plads, og var den for mig riig paa megen Glæde og Velsignelse. Gode Frugter fulgte bestandig min Virksomhed som Deeltager i den talrige Skole-

1) De her nævnte Universitetslærere var Matematikeren, Professor i Astronomi Thomas Bugge (1740—1815), Professor i Historie og Geografi Laurids Engelstoft (1774—1851), Professor i Filosofi Niels Treschow (1751—1833), Professor i Græsk Georg Sverdrup (1770—1850), Professor i Latin Børge Riisbrigh Thorlacius (1775— 1829) og de to teologiske Professorer Peter Esrasmus Müller (1776—1834) og Jens Møller (1779-1833).

2) Jacob Thune (1791 — 1855) fik Udmærkelse til Embedseksamen. Nicolai Faber (1789—1848).

3) Anders Winding Brorson (1755—1833) var en af Skolens bedste Rektorer se Wad: Rektorer S. 216 ff. — Hans Böchman Melchior (1773—1831) Lærer 1797, Overlærer 1820.

4) Jochum Jørgensen Lieungh (1782—1853) Adjunkt 1806 — 15. — Jens Krarup (1783—1836) var Adjunkt 1809—15. — Nicolai Fogtmann (1788—1851) var 1815 bleven Adjunkt, 1820—22 Overlærer. — Georg Holger Waage (1793—1842) var 1815-22 Adjunkt.

43

ungdoms Underviisning og Opdragelse, og jeg savnede ingensinde mine Overordnedes, mine Medlæreres eller Elevernes Tillid og Hengivenhed. Dybtgaaende Kundskaber i Geographi og de 2 levende Sprog, hvilke Eag jeg docerede igjennem alle Classer, besad jeg ikke selv og kunde altsaa heller ikke opdække dem for mine Discipler, men til de paabudne mejtæ førte jeg dem ved Intet at spilde af den knappe Tid, der var til- maalt disse Eag, og kjærlig at samvirke med Disciplenes Forbere­delse uden for Classen ved atter og atter at udvikle, anvende og repetere. Repetition i den sidste Skoletid af en overvættes stor og opdynget Kundskabsmasse blev da ikke til et uoverstigeligt Bjerg, som man begav at bestige, og der indvandtes en Fasthed og Sikkerhed i det Meddeelte, som ved Examen i Kjøbenhavn 1818 skaffede mine sidste 13 afgaaende Elever næsten Alle udmærket godt i alle mine 3 Fag. — Med vaade Øine og Veemodens halvqvalte Stemme ledsagedes min Afskeed fra det skjønne Herlufsholm, dets kjære Indvaanere og dens mig saa dyrebare Ungdom, endskjønt min Afgang gik til Glæde og Lykke.

Allerede 1814 havde daværende Eier af Ulriksholm, Kammerherre P. v. Rosenørn tilbudt og lovet mig Kaldelse til Kjølstrup og Agedrup Præstekald, saafremt at han overlevede Pastor Tingberg, som dengang beklædte samme1). Dette Løfte udvidede han d. 6. Juli samme Aar ved strax at frasige sig Kaldsretten til dette Embede, idet han overdrog den til hans Majestæt Kongen, imod at jeg indrømmedes Beskikkelse i samme ved den nærværende Præsts dødelige Afgang. Hans Excelence Cancelliepræsident Kaas, der var Patron for Herlufsholms Skole, overtog denne Mediation, og Kong Frederik d. 6te forundte mig allernaadigst denne Beskikkelse d. 30. December 1815, og da Pastor Tingberg 1818 afgik ved Døden, var jeg derved uden videre oversat fra Skolelivet til Præstegjerningen, og indsattes den 19. Søndag efter Trinitatis 1818 af Amtsprovst Lutken2) i ovennævnte Præstekalds Kirker. Thi nogle Aar

*) Poul Rosenørn (1756 — 1829) var 1798—99 Stiftamtmand i Fyn, han døde i Kjølstrup. — Peder Kryssing Tingberg (1750—1818) døde 23. Mai. I sin Præstehistorie skriver Wiberg om ham: «Var en from practisk Christen, ikke begavet, men vel yn­det, godmodig, uden Kraft og Villie; udmærket Gartner; gik og passede sin Have; alt Andet skal ved hans Død have været forsomt og derangeret.»

2) Peter Vilhelm Lutken (1761—1844) gjorde sig meget fortjent af Amtets Skole- og Fattigvæsen og fik inden sin Død Biskops Rang.

44

forud havde jeg i Kjøbenhavn aflagt begge de praktiske Prøver til Charakteren Laudabilis, den homiietiske Prøve for summus Theologus C. F. Hornemann, og Pastor og Professor Brorson, og den catechetiske for Biskop Münter og theologisk Professor P. E. Müller.Den temmelig strænge Bispeexamen under den ærværdige Biskop, (den skriftlige endog i afsondrede Værelser) havde jeg ogsaa vel bestaaet tilligemed 2 andre Præster: Tryde, omsider Præst i Qvislemark i Sjælland og Riitzou, Præst i Viby i Fyen, af hvilket pastoralt Triumvirat det faldt i min Lod at holde Ordinationsprædikenen.2)

MARIANE FRIIS OTTO ENGELSTED FRIIS

Samme Efteraar indtraadte jeg i Ægteskab med Mariane Friis, en Datter af Gaardeier Maltha Ulrik Friis, den af mine Brødre, der efter Kjøbenhavns Bombardement havde optaget mig i sit Hus. Hun var da vi forlovedes 12 Aar yngre end jeg, kun vel 17 Aar gammel, men har i de 42 Aar vi nu have levet sammen i Ægteskab, været mig en ligesaa flink, flittig og nidkjær Huusmoder, som hun har været mig en

x) Claus Frees Horneman (1751—1830). — Christian Frederik Brorson (1768— 1847) var Sognepræst ved Garnisons Kirke og titulær Professor. — Friederich Chri­stian Carl Hinrich Munter (1761 — 1830).

*) Claus Schonning Tryde (1790—1830). — Niels Oschatz Riitzou (1793 —1847) blev Aaret før sin Død Præst i Linaa ved Skanderborg.

45

huld, omhyggelig og trofast Ægtefælle og Familiemoder gjennem vort Ægtelivs mange Omskiftelser. Ja en utrættelig Trofasthed imod hin­anden har virkelig ogsaa været fornøden, da vi begge omtrent med tomme Hænder begyndte vort Huusliv, geraadede i stor Gjæld formedelst Landets rystede Pengevæsen og en Flok af 13 Børn, med hvilke Gud velsignede vort Samliv, af hvilke dog kun 6 nu ere i Live tilligemed 8 Børnebørn.

Disse vore 13 Børn vil jeg her nævne og kortelig signalisere:1. Povl Friis, født 17. Septbr. 1819, Eier af Stenegaard ved Veile, gift

med Dorothea Olivarius, har 3 levende og 2 døde Børn.2. Mauritze Johanne Friis, født 1. Marts 1821, død 30. August 1826.3. Maltha Ulrik Friis, født 3. Dec. 1822 og døde April 1838, Discipel

i Odense Gathedralskole 3die Classe.4. Frederik Ludvig Friis, født 17. Juli 1824, død Decbr. 1843 som theo-

logisk Student med 2. Exam.5. Hans Georg Friis, født 27. Februar 1826, Kjøbmand i Kjerteminde,

gift med Anna Elisabeth Dyrhauge, har 3 Børn.6. Mauritze Johanne Friis, født 28. Januar 1828, død 26. Novb. 1829.7. Erik Leonard Friis, født 29. Jan. 1830, død 25. Juni 1860, dengang

Eier af Vestgaarden i Naarup, Verninge Sogn, gift med Karna Kir­stine Bentzen, med hvem 2 Børn.

8. Othilia Friis, født 18. Septbr. 1831, død 14. Mai 1841.9. Christian Johan Frederik Friis, født 6. Aug. 1833, Capellan hos sin

Fader i Kjølstrup, gift med Juliane Marie Landkilde.10. Johannes Edelbert Friis, født 14. Juli 1835, død 4. Juni 1838.11. Malthilde Ulrikke Friis, født 3. April 1838, hjemme og sine gamle

Forældres Pleierinde.12. Andreas Christian Obel Friis, født 14. April 1839, Forvalter paa

Gaarden Thestrup ved Horsens.13. Frederik Ludvig August Friis, født 15. August 1843, Handelslærling

hos Manufacturhandler Delcomyn i Kjerteminde.Altsaa nu da jeg er 72 Aar og min Kone 60 Aar, har vi 6 Børn

og 8 Børnebørn i Live, men 7 Børn og 2 Børnebørn døde. —Mine vidtudstrakte Menigheders talrige Folkemængde (1600 Per­

soner) have bestandig med Velvillie og Hengivenhed taget Del i mit Familielivs Glæder og Sorger, ligesom min Kone og jeg i deres. Dis-

46

sentser og Rivninger have der vel nu og da været imellem os, men, idet hiint gode Valgsprog fulgtes «stræng mod Dig selv og overbærende mod Andre» og en ærlig Upartiskhed tilstræbtes, gik Misnøiet aldrig over til Bitterhed og Solen sjælden ned over Vreden. Naar det Rette, Billige og Fornødne blev indseet og iværksat, holdt gjensidig Skjøn- somhed sin stille Mindefest i tillidsfulde og hengivne Hjerter. Ikke mindre end 10 Ildebrande, større eller mindre, have fundet Sted i mine Sogne udi mine 42 Embedsaar, men ogsaa disse ere bievne lindrede ved trofast Sammenhold: En Ildebrand i Hundsløv By gjorde i faae Timer 103 Mennesker huusvilde og brødløse, men i Sognene og i en meget vidt udstrakt Kreds udenfor samme ydedes en Bistand af c. 6000 Rdlr.s Beløb deels i Varer deels i Penge, og Nøden, der var stor, da Indboes Assurance den Tid var sjælden, afhjalpes ved denne beun­dringsværdige Velgjørenhed. I de 11 Aar fra 1849 til 1860 jeg var Formand for Sogneforstanderskabet er min Virksomhed i de com- munale Anliggender bleven imødekommet med Agtelse og Tillid fra alle Sider, og da H. M. Kongen 1858 havde indrømmet min 70aarige Alder en Gapellans Holdelse og beskikket mig min kjære Søn Christian Johan Frederik Friis til denne Plads, deeltog Menighederne i vi gamle Forældres Glæde, mødte med deres Lykønskning i vor Præste- gaard den Dag han indsattes, og stadfæstede ved en skjøn og høitidelig meddelt Gave, tilveiebragt ved almindeligt Sammenskud fra alle de boesatte i Menighederne, deres Læbers og Miners Udtryk af Erkendt­lighed og Hengivenhed. Dog med Hensyn til denne venlige Yttring af mine Sognefolk, og med Hensyn til hvad der her i min Embedstid er tilveiebragt for Kirke, Skole og Fattigvæsen, som jeg ikke vel kan ude­lukke af denne Optegnelse, maa jeg bemærke, at Intet er eller vil blive anført for at bygge mig selv Ære eller Værd; thi jeg føler saa vel, at jeg burde og kunde have udrettet langt mere som det af Gud be­nyttede Redskab til hans Gjerning paa denne Plet af hans Verden.

Med Sandhed kan jeg til mine Sognefolks Ære bevidne, at christelig Oplysning, Sædelighed og Humanitet stadig er skredet frem tilligemed den for dem ønskelige flersidige Cultur saavel i deres indre som i deres ydre Liv. I Hjemmet og Familielivet, i Hauge og paa Mark har udfoldet sig større Orden, Reenlighed, Smag og tænksom Driftighed, der gjør Omgangslivet behageligere og Velvillien inderligere. Naar undtages

47

de iblandt Fyenboerne gængse Brud paa Moses 6te Bud ere Laster og Forbrydelser sjeldne, saavelsom alskens raa og grov Adfærd. Kirkerne med deres Naademidler ere stedse bievne ret vel besøgte og benyttede i min hele Embedstid til umiskjendelige gode Frugter i Sind og Levnet. Til den offentlige Gudstjenestes Fremme er saare meget opnaaet: Kirkerne indvendig forskjønnede med Malning og smagfuldere Indretning, Alterne forsynede med større og beqvemmere Knæfald, smukkere Be­klædning og skjønnere Messeklæder, ny og smagfuldere Kar til begge Sacramenterne. Ny Klokker og en rigtig god Chor- og Menighedssang ere i det sidste Decennium komne til. Kirkegaardene, der ved mit Komme hertil, vare uhyggelige Forraadssteder for alskens Ukrudt, ja Folde for adskillige Kreaturer i Efteraarsnætterne, ere nu stadig holdte i Fred og immer forskjønnet Hvilested for de Døde, og det ved venlig Overeenskomst og fælleds Ydelse af Kirkeeieren og Me­nighedslemmerne. Kirkecatechisationen, der i mine første Embedsaar be­søgtes af saa mange Gatechumener, som Kirkegulvene kunde rumme, søgtes en Deel Aar frem i Tiden, da Skoleundervisningen var kommen i Orden, mindre, ja tilsidst saare lidet. Overtroen, der var meget al­mindelig ved mit Komme hertil Sognene, er nu forsvunden, Vantroen, dens Ledsager eller Afløser, har dog aldrig været almindeligere eller stærkere fremtrædende, om end dens L’dvæxter her og der ere komne tilsyne. Den jævne sande Oplysnings Ydmyghed og Beskedenhed er holdt i Gang Haand i Haand med den bibelske og kirkelige Ghristentroe, og Mormoner og Baptister have ingensinde her faaet Fodfæste, lige- saalidt som den overmodige og skarpe Green af de Opvagte. — Ihvorvel en 1600 Konfidenter have aarlig nedknælet ved Herrens Bord, maa jeg dog benægte, at Tvangs- eller Vane- Altergang i dens foragtelige Forstand her har været tilstede. Aldeles frit er dette hellige Sacramente saavelsom Confirmationen bleven søgt, jeg mener af enhvers egen Trang og Drift, stundom fremkaldt ved et fromt Familielivs Ind­flydelse, og saaledes til megen Befæstelse i Bodfærdighed og Hellig- gjørelse Til Menighedsraad har jeg aldrig følt Trang eller Attraa, min egen private Samtale er aldrig bleven tilsidesat, og de Forvildedes Naboer og Slægtninge have aldrig nægtet Medvirkning, og det nu i mange Aar etablerede Sogneforstanderskab har aldrig nægtet deres Sognepræst al den Medvirkning, han har begjæret for sit egentlige Embede. Den

48

stille og ømmelige Strøm af Indvirkning paa vantroe og forvildede Sjæle, vil — saavidt jeg har erfaret — virke inderligere og mere end de mere offentlige og combinerede Paavirkninger, der let kan frem­kalde Uvillie og Modstand paa den ene Side og Vanrygte og Foragt paa den anden.

Sognenes Fattige ere gjennem hele min Embedstid bievne under­holdte ved Naturalforpleining og nogle Penge tillige. Victualierne, nemlig Rugmeel, Malt, Gryn og Grubbemeel, Smør og Flæsk, tilveie- bringes ved deres Paaligning paa alle Beboerne, der bruge 1 Td. Hartkorn og derover, da man paa denne Maade opnaaer runde­ligere og bedre Varer og priisbilligere for Yderne end ved Licitation. Ildebrændselen tilvejebringes derimod ved Licitation og Huuslyen opnaaes i 4 Fattighus;, af hvilke 2 ere bievne byggede af ny i min Embedstid, men ingenlunde i den store Stiil, som senest er bragt i Udsigt af den høie Øvrighed i Hovedstaden. Communens Fattige ere hverken ved deres Boliger, Opklædning eller Næring ringere situerede end de simple Familier, fra hvilke de ere udgangne; at forrykke dette Forhold synes ligesaa farligt som ufornødent. Sit værste Tryk bærer Fattigvæsenet af de mange uægte Børn, som de løsagtige Qvinder med skamløs Frækhed afgive til Fattigvæsenet, som imidlertid maa ansee det for sin helligste Pligt at see disse af Fader- og Moderkjærligheden svig­tede Skabninger tilbørlig forsørgede og opdragne.

Der er bleven hørt Anke mod det communale Fattigvæsen, som om det qvalte den frie, christelige Barmhjertighed, dog mærkes intet til Sligt i mine Sogne. Man føler sig tiltalt og opbygget af den Erkjendelse, at Fødelandet i sin Lovgivning fremkalder alle sine Børn til Barm­hjertighed efter deres Evne dertil, og man tager med et fromt Borger­sind imod dette Kald og yder beredvillig, hvad der paalignes, ja runde­lig derudover. Der mødes omkap med Sygemad, Pleie og Natte- vaagen hos sine nærmestboende, naarsomhelst det behøves, og ingen Huusmoder lukker sin Mælkekjelder eller sit Spisekammer ganske lil for deres forlegne Sognefæller. Og ihvorvel man ikke forsømmer Re­gistraturen af de faste Fattiglemmers Bohave eller Refusionskravet af ydede Understøttelser, hvor de billig kan kræves, saa finder Forstander­skabet, der er valgt af Beboerne selv, [sig] ikke hemmet i den Frihed at yde øiebliklig Hjælp til værdige trængende uden Registratur, Re-

49

fusion; men stændig Kirkegang og Møde ved Andagtsforsamlingerne i privaje Huse bliver ikke Forstanderskabets Hensyn. Denne Tvedeling i Trangens Lindring mellem den kommunale og den kirkelige Fattig­hjælp synes mig virkelig at hæmme og vanskeliggøre Sikkerheden og Upartiskheden i Forsørgelsen.

» Skolevæsenet har været den Deel af den præstelige Gjerning, som i min Embedstid har opnaaet den største Fremgang til det Bedre fra et temmeligt simpelt Standpunkt. Mærkeligt nok at dette Fremskridt ikke var naaet sig Aar 1818, da Skoleanordningen af 29. Juli 1814 gjennem de svundne 4 Aar maatte kunne have befrugtet ethvert gold Skoledistrict. Dog fandt jeg Skolestuen i mit Annexsogn mere liig en lille Faarestie end et Underviisningsværelse for en talrig Skoleungdom. Jeg lod derfor Læreren strax lukke den og hjem vise Børnene, og tilligemed Anmeldelse til Directionen fulgte Anmodning om Bestem­melse af hvad der videre skulde foretages under disse uhyggelige Omstændigheder. Resultatet blev, at en rummelig Stue hos een af Byens Gaardmænd blev leiet til midlertidig Brug indtil Districtet kunde faa en ny Skolestue opført. Saaledes gik det med raske Skridt videre og videre fremad, indtil Skolevæsenet i begge Sogne fik sin fornødne og tilsvarende Skikkelse. Her er siden Tid efter anden bleven bygget 4 nye Skolehuse og 1 ny Lærerbolig, og en anden om­dannet og udvidet, en Anden-Lærer ansat ved Kjølstrup Skole m. m. Modstand ved alle disse Forbedringers Iværksættelse udeblev unægtelig ikke fra enkelte Beboeres Side, men den opløste sig, alt som Nød­vendigheden og Gavnligheden af det foretagne til Velsignelse for Sognenes Ungdom anerkjendtes. (Ni Børn maatte jeg afvise fra Confir- mationen mit andet Embedsaar, senere Intet). De betydelige Bekostninger, som maatte medgaae, udredtes derfor contant, uden at optage noget Laan, ihvor betydelige de end bleve. En egen Slags Kamp blev fra en heel anden Side at gjennemkæmpe, nemlig imod den indbyrdes Underviisnings Koryphæer, der havde faaet draget ikke faae af Skole­væsenets høieste Overordnede ind i deres Ideer og Drift. Her aabnede sig et kraftigt Terrain, hvorpaa adskillige lavere Hensyn fæstede deres Blikke med godt Haab om deres diverse Interesser. Denne Under- viisningsmethode blev da ogsaa benyttet af Skolelæreren og adskillige Sognefolk i Kjølstrup Sogn som et Værn mod en Anden-Lærers An-

4

50

sættelse, medens adskillige høie Personer holdt Oppositionens Tøiler i deres styrende Haand. Imedens Skoledirectionen seilede i Divisions­adjudant Abrahamsons Kjølvand, fandt jeg og Skolens Patron Kammer­herre v. Rosenørn, der stode fast paa Nødvendigheden af en Anden- Lærer for Skolens 160 Børn, ønskelig Understøttelse af Stiftets Biskop Dr. Plum1) og dets Guvernør Prinds Christian, der omsider indfandt sig her i Skolen for at undersøge Forholdene. Jeg havde nemlig i en Samtale med Høisamme tilladt mig at kalde den indbyrdes Under­visning en Chimære, for saavidt den skulde sætte Kjølstrup Skole­væsen paa Fode uden endnu en Lærers Ansættelse. Jeg forestillede at denne Methode maaskee nok kunde accelerere Underviisningen i dens egentlige Fag Stavning, Læsning og Skrivning saavidt frem i nederste Classe, at 4A af de 160 Børn, ja de 5A eller 115 Børn kunde flyttes op i øverste Classe, men et saadant Antal vilde een Lærer ikke kunne rosse, naar Forstand og Hjerte skulde udvikles og bearbeides tilbørlig. Endelig sluttedes denne Sags Forhandlinger med den Reso­lution fra det kgl. Cancelliecollegium, at den indbyrdes Underviisning skulde indføres, men en Anden-Lærer tillige at ansætte, hvis hiin vir­kelig viste sig utilstrækkelig. Den indbyrdes Underviisnings strænge Formalisme er nu forsvunden, men Ungdommens stadige Skolegang, Tilsynsmændenes Omhu og Lærernes Nidkjærhed er ingenlunde aftaget. Blandt disse maa jeg fra Fortiden nævne Wikkelsøe og Slengerich og fra Nutiden Suhr og Nielsen, og det med hjertelig Taknemmelighed ogsaa for deres Velvillie og Hengivenhed for min Person2). Vel kan nok den unge Frihed, der ifølge med Grundloven er traadt frem i alle Ret­ninger, have hævet sig over de Baand, som Skoleanordningen af 29de Juli 1814 styrede Skolevæsenet med, men den seneste Overstyrelses Fordringer paa en strængere Schematisme synes at hævde hiin herlige Forordnings Ære og Værd. Mine Skolebesøg ere i mine sidste ældre Aar meget aftaget, da jeg meente at kunne bygge paa den gode Aand, der var opnaaet og godtgjorde sig i det hele Skolevæsen.

Angaaende denne min Embedsbolig, hvor jeg har levet mere

') Frederik Plum (1760-1834).2) Af de her nævnte Degne blev Johan Suhr 1840 gift med Wikkelsøe’s Datter

Anne Rasmine.

51

end Halvparten af min Levetid, kan jeg ikke undlade at tilføie nogle faae Meddelelser. Den er en straatakt Egebindingsværksgaard uden smagfuld Symmetrie udvendig, men indvendig meget rummelig og be- qvem. Den har været en uforstyrret Bopæl for 4 Sognepræster i hen- imod 150 Aar, nemlig for Samsing fra 1714 til 1751 i 37 Aar, for Jahn fra 1751 til 1785 i 34 Aar, for Tingberg fra 1785 til 1818 i 33 Aar og for mig fra 1818 til iaar 1860 i 42 Aar1). Den Bøn eller Tanke,

KJØLSTRUP PRÆSTEGAARD

Set fra Gaarden 1910. Væsentlig uforandret fra Midten af 19. Aarhundrede.

pHBf

som er bleven indgravet paa Porthammeren over Indkjørselsporten gjennem den vestre Længe, der ligesaavel som den hele sydlige blev af ny opført af Tingberg, er saaledes gaaet i Opfyldelse, ihvorvel Ilds- vaade adskillige Gange har truet den. Dette Vers lyder med sin sær­egne Bogstavering som saa:

’) Anders Pedersen Samsing (1672—1751). — Frederik Samuelsen Jahn (1703—1785).

4.*

52

Hvad er vort Huus? et lidet Laan! Hvad er vort Liv og Lyke?Det staaer Alt udi Herrens Haand. Vil han sit Forsyn ryke,En liden Gnist, et Øieblik Og være kan i Grunde,

Hvad mange Aar med Møjsomhed Tilforn samle kunde.Hold derfor Vagt — og god Opagt O Gud, med Engleskar Fra Ildebrand — og Tyvehand Du dette Sted bevar.

FAMILIEN FRIIS’ GRAVSTED PAA KJØLSTRUP KIRKEGAARD

Af Stuehuset, der findes i den nordlige Længe ere 27 Fag af ny bievne byggede af mig og den østlige Længe noget udbedret.

Haugen, der indeholder en 10 Skp. Land, blev af mig 1819 om­givet med et Steendige, hvortil Stenene saavelsom til en 200 Favne Steendige af Udhegnet om Marken vare bievne opbrudte paa Gaar- dens egne Jorder, dernæst blev den heel omlagt og rigelig beplantet. Størstedelen af Gaardsrummet og Gyderne forsynedes af mig med ny Bro­lægning, ligesom Jorderne med Afgravning, Grøvter, Mærgling og Draining.

53

Og Huusholdning, Meierie og Avlsdrift i Præstegaarden har i de noget fjerne Fortidsaaringer ikke været uden gavnlig Indflydelse paa Land- oeconomien i Sognets Bondefamilier.

Igjennem al denne herforanførte Embeds og Huus- og Familie­livets Virksomhed er min Hustru og jeg nu naaede ned imod vort Livs Aftendæmring halv trætte og mindre stærke, mere og mere beredte paa at bortkaldes fra dette Livs Arbeide og Omskiftelse, men immer faste i Haabet, at den Algode, der her skjænkede os saa mange Goder og Glæder, heller ikke vil nægte os sin Naade og Miskundhed i de nye Egne, hvor han vil hensætte os.

Skrevet i Kjølstrup Præstegaard i Juli 1860.O. E. Friis.

JULIANE MARIE FRIIS, født LANDKILDE’s SLÆGT.

Jesper Hansen fra Kettinge paa Als, hvor hans Moder endnu le­

vede 1731, f. 1704, boede i Landkilde, begr. 3. Mai 1775 i Fraugde, g. der Sexagesima 1730 in. Cirsten Christophers datter af Tving,

f. 1689, begr. 30. Aug. 1762 i Fraugde.1. Anna Maria, d. Dominica 16 post Trin. 1729 i Fraugde, begr.

der 30. Juni 1730.2. Anna Maria, d. Dominica 8 post Trin. 1731 i Fraugde, g. der 27.

Sept. 1754 m. Hans Jørgensen af Lundsgaard i Broby Sogn.3. Hans Christian Jespersen, d. Dominica 3. Adv, 1734 i Fraugde,

boede i Landkilde, f der 24. Feb. 1801, g. 24. Nov. 1762 i Drig- strup m. sit Søskendebarn Maren Larsdatter, d. der 22. Søndag efter Trinitatis 1732, f 14. Juli 1814 i Landkilde, Datter af Lars Hansen af Over Kjærbye.a. Jesper Hansen, d. Dominica 24 post Trin. 1763 i Fraugde,

begr. der 5. Aug. 1764.b. Julius Hansen, d. 1. Sept. 1765 i Fraugde, boede paa Land-

kildegaarden, f der 12. Marts 1838, g. 2. Okt. 1795 i Odense Frue Kirke m. Anna Stephansdatter, d. der 22. Marts 1772, f 25. Juni 1806 paa Landkildegaarden, Datter af Gaard- mand i Eiby Stephan Nielsen fra Næsby og Karen Ebbesdatter fra Eiby.1) Hans Christian, f. 28. Sept. 1796 paa Land kil degaard,

f der 8. Okt. s. A.2) Maren, f. 9. Okt. 1797 paa Landkildegaarden, g. m. Boejs-

mand af Holev Mark i Marslev Anders Hansen.3) Karen, f. 26. Nov. 1800 paa Landkildegaard, f 25. Mai

55

1888 i Aasum, g. 12. Nov. 1830 i Fraugde m. Fæstegaard- mand i Kværndrup under Egeskov Gods, senere Gaardmand i Aasum Peder Kristian Hansen, f. 1799, f 9. Aug. 1869 i Aasum.

4) Stephan Christian Juliussen Landkilde, f. 2. Dec. 1802 paa Landkildegaard, Eier af Landkildegaard, senere af Eiby Mølle, f der 5. Aug. 1878, g. 18. Juni 1830 paa Blangsted- gaard Mølle i Fraugde m. sit Søskendebarn Anelisbet An- dersdatter, f. 29. Dec. 1805 i Aasum, f 8. Juni 1886 i Eiby Mølle, Datter af Møller i Lundsgaarden Anders Andersen og Ane Katrine Stephansdatter.a) Juliane Marie, f. 26. Sept. 1832 paa Landkildegaard,

| 30 Maj 1911, g. m. Pastor Kristian Friis (se foranS. 33).

b) Christian Landkilde, f. 16. Okt. 1834 paa Landkilde­gaard, f 3. Okt. 1896 paa Frederiksberg, g. 8. Aug. 1871 i Odense m. Beata Louise Wilhelmine Kuker, f. Langer, f. 17. Sept. 1834 i Ritzebuttel, Hamborg, f 21. Marts 1906 i Esbjerg.

c) Andrea Cathrine, (Andrine) f. 13. Dec. 1838 paa Land­kildegaard, f 1. Okt. 1905 i Odense.

d) Emma Gustava Marie, f. 17. Juli 1840 paa Landkilde­gaard, f 24. Feb. 1901 i Storehedinge, g. 29. Dec. 1863 i Odense m. Borgmester og Byfoged i Storehedinge, Her­redsfoged og Skriver i Stevns og Faxe Herreder Frederik Jacob Gregorius Hjelm de Klaumann (R.* D. M.) f. 10. Juli 1834 i Assens, f 7. Marts 1904 i Storehedinge.

e) Thora Camilla, f. 5. Juli 1842 paa Landkildegaard, g. 20. Dec. 1873 i Odense m. Forpagter paa Søndergaarde under Stamhuset Erholm Christian Rasmussen Mae- gaard, f. 12. Aug. 1832 i Nidløse, f 31. Mai 1897 i Odense.

f) Anna Petrine Catinga, f. 11. Aug. 1844 paa Land­kildegaard, f 17. Jan. 1909 paa Fænøegaard, g. 27. Mai 1876 i Odense m. fh. Forpagter paa Fænøegaard Carl August Kiørboe, f. 19. Feb. 1843 paa Skjægs Mølle i

56

Odder (han g. 1° 15. Nov. 1870 i Hjortshøj m. Nielsine (Sine) Caroline Kondrup, f. 9. Juli 1850 i Kankbølle, f 11. Okt. 1872 paa Balskov).

c. Jesper Hansen, d. 22. Feb. 1767 i Fraugde, begr. der 15. Mai 1789. Ved denne Lejlighed kaldes Faderen Hans Christian Landkilde, hvilket altsaa allerede paa dette Tidspunkt har været Tilnavn i Slægten.

d. Giertrud Marie, d. 25. Sept. 1768 i Fraugde, g. der 8. Marts 1793 m. Skipper Jens Nielsen fra Skibhusene.

e. Laurids Hansen, d. 8. Juli 1770 i Fraugde, begr. der 30. Okt. 1772.

f. Johanne, d. 22. Jan. 1775 i Fraugde, begr. der 7. Sept. 1778.

FAMILIEN PETERSEN-THORLACIUS-BAAGØE.

Peter Christensen, Gaardejer og Skovfoged paa Sudderbo i Bangsbo Skov, Flade Sogn i Hjørring Amt, g. m. Maren Pedersdatter, havde bl. a. en Søn:

Jens Christian Petersen, f. 23. Marts 1788 paa Sudderbo, f 19. Mai 1855 i Kjøbenhavn, Inkassator ved det kgl. oktr. Brand- assurancekomp., g. 9. Nov. 1832 i Kjøbenhavn m. Else Elisabeth Aasberg, f. der 22. Marts 1803, f 11. Nov. 1877 i Svendborg, Datter af Skomager Aa. og Anna Katrine Hagstrøm (fra Lund).

1. Michael August Petersen, f. 5. Sept. 1833 i Kjøbenhavn, f der7. Jan. 1902, Justitsraad, Direktør i den alm. Brandforsikring forLandbygninger (B.* D. M.), g. 19. Nov. 1858 i Kjøbenhavn m.Christiane Vilhelmine Thorlacius, f. der 6. Feb. 1837, f der 9. Feb. 1878, Datter af cand. pharm. Sophus Stephanus Scheel T. og Lovise Augusta Buchtena. Emmy Deodata, f. 4. Dec. 1859 i Kjøbenhavn, f der 1. Jan. 1860.b. Johannes Angelo Petersen Thorlacius (Navneskifte 6. Juli

1906), f. 5. Jan. 1861 i Kjøbenhavn, Sognepræst til Kjøbelev,g. 28. Okt. 1887 i Saxkjøbing m. Thora Yelva Constance Trübschenck, f. der 28. April 1865, Datter af Kammerraad, Branddirektør, Købmand, Kæmner Adam Vilhelm T. og Mathilde Constance Schmiegelow.1) Gunnar Petersen Thorlacius, f. 22. Feb. 1889 i Horn­

borg, stud. j ur.2) Asger Petersen Thorlacius, f. 14. Okt. 1891 i Hornborg,

Handelslærling i Svendborg.

58

3) Rigmor, f. 5. Mai 1893 i Hornborg.4) Esther, f. 27. Nov. 1894 i Feldballe.

c. Christiane Magdalene, f. 13. Mai 1864 i Kjøbenhavn, g. m. Stabsdyrlæge Steffen Friis (se foran S. 33).

d. Nanna Emilie Frederikke, f. 12. Mai 1866 i Kjøbenhavn, g. m. sin nedennævnte Fætter Provst Johannes Petersen.

e. Haagen Immanuel Petersen Thorlacius, f. 10. Nov. 1867 i Kjøbenhavn, prakt. Læge, g. 1° 3. Mai 1904 i Vordingborg m. Hedvig Meisner, f. der 30. Nov. 1879, Datter af Bankdirektør Emil M. og Signe Sander, Ægteskabet opløst, 2° g. 24. April 1909 i Kjøbenhavn m. Lucie Margrethe Marie Brammer Jensen, f. 10. Feb. 1874 i Kjøbenhavn, Datter af Apotheker, senere Købmand Frederik Jensen og Marie Georgine Brammer.1) Flemming Gustav Bjørn Thorlacius, f. 28. Jan. 1905

i Kjøbenhavn.2. Carl Emilius Petersen, f. 14. Nov. 1834 i Kjøbenhavn, Justits-

raad, Sekretær i det kgl. oktr. Brandassurancekomp., g. 1° 31. Marts 1863 i Kjøbenhavn m. Johanne Sophie Sidonia Ha^, f. der 22. Juli 1837, f der 7. Nov. 1864, 2° 3. Sept. 1872 i Aarhus m. Johanne Lovise Schaarup, f. der 10. Okt. 1852, j* 2. Juli 1910 i Kjøbenhavn, Datter af Vinhandler Carl Ferdinand S. og Emilie Christiane Kløcher.a. Barn, f. og f 7. Nov. 1864 i Kjøbenhavn.b. Ingeborg Emilie, f. 26. Feb. 1874 i Kjøbenhavn, f der 6.

Sept. 1879.c. Agnete Johanne, f. 11. Marts 1875 i Kjøbenhavn, f der

9. Dec. 1879.d. Mikael Schaarup Petersen, f. 1. Juli 1877 i Kjøbenhavn,

f der 12. Aug. 1879.e. Hedevig Lovise, f. 21. Marts 1879 i Kjøbenhavn, fh. Kom­

munelærerinde i Kjøbenhavn, g. 28. Jan. 1911 i New York m. Konstruktør Peter Petersen.

f. Michael Christian Schaarup Petersen, f. 13. Dec. 1880 i Kjøbenhavn, f der 28. Feb. 1886.

g. Ingeborg Agnete Schaarup, f. 11. Juli 1884 i Kjøbenhavn.

59

h. Else Josepha Schaarup, f. 9. Okt. 1887 i Kjøbenhavn, f der 12. Mai 1899.

3. Martin Thomas Angelo Petersen, f. 27. Dec. 1836 i Kjøbenhavn,Distriktslæge i Svendborg (E. M. 2.), g. 7. Juni 1867 i Svendborg m. Emilie Louise Baagøe, f. der 20. Marts 1839, f der 20. Juni 1905, Datter af kgl. Agent, Købmand Laurits Jørgen B. og Petræa Andrea Andresen.a. Laurits Johannes Angelo Petersen, f. 16. Juni 1868 i Svend­

borg, Provst paa de danske vestindiske Øer, Sognepræst til St. Thomas, g. 7. Okt. 1897 i Kjøbenhavn m. sit foran nævnte Søskendebarn Nanna Emilie Frederikke Petersen, f. 12. Mai 1866 i Kjøbenhavn.

b. Michelle Andrea Elisabeth, f. 15. Marts 1871 i Svendborg,g. der 11. Mai 1894 m. Adjunkt i Rønne, cand. theol. Niels Juul Saksø, f. 15. Okt. 1865 i Horsens.

c. Ejnar Emil Angelo Baagøe (Navneskifte 13. Mai 1902), f. 24. April 1873 i Svendborg, Købmand der, Løjtnant, g. 25. Aug. 1903 i Svendborg m. Harriet Bønnelycke, f. der 8. Feb. 1889, Datter af Købmand Laurits Christian Albrecht B. og Sophie Vilhelmine Bønnelycke.1) Svend Christian Baagøe, f. 12. Juni 1904 i Svendborg.2) Nanna, f. 24. Mai 1906 i Svendborg.

d. Laurits Jørgen Baagøe (Navneskifte 13. Mai 1902), f. 12. Juni 1876 i Svendborg, Grosserer i Kjøbenhavn, g. 20. Maj 1911 i Kjøbenhavn m. Oda Christiane Antonia Weiss, f. paa Fre­deriksberg 22. Okt. 1883, Datter af Bogtrykkeribestyrer Bern­hardt Stephan W. og Olga Amalia Marie W., f. Bjerring.

4. Thomine Cathinka, f. 14. April 1839 i Kjøbenhavn, f 3. Juni1900 i Odense, g. 22. April 1865 i Kjøbenhavn m. Kaptain af Fod­folket Mathias Anker Karmark, f. der 29. Juni 1835.

FAMILIEN WAD.

Mads Rasmussen (Wad),Ejer af Vadgaard, Taastrup By, Harlev Sogn, f. ca. 1666, f 1750, g. 1702 m. Maren Jensdatter.

Jens Madsen (Wad),Ejer af Vadgaard, f. 1711, f 1787, g. 1743 m. Valborg Jensdatter, f 1754.

Mads Wad,Forpagter, sidst paa Marselisborg, f. 1752, f 1806, g. 1783 m. Karen Rønde, f. 1752, f 1818.

Ditlev Wad,Ejer af Boelsgaard, Brovst Sogn, f. 1784, f 1842, g. 1815 m. Karen Nyegaard, f. 1796, f 1839.

Matthias Wad,Sognepræst til Korsør og Taarnborg, f. 18/s 1816, f 16/s 1897, g. 22/n 1845 m. Marie Elisabeth Fistaine,

f. 28/9 1824, f 27M 1875.

Jutta Wad, Oline Wad, Carl Ditlev Christian Wad, Gustav Ludvig Wad, Matthias Wad, Marie Emmanuel Wad, Johannes Oluf Wad,f. 19/s 1846, f. 12 i g 1848, Wad, cand. theol. & Landsarchivar for Fyen, Student, Elisabeth cand. phil., Pro­ Wad, f. 10/3 1865,t 25/s 1886. t 18/j 1871. Stationsfor­ mag., Skolebesty­ f. 28/s 1854, g. 29/« 1883 f. i4/e 1856, Wad, fessor i Claver- f. Vio 1863, t 2/4 s. A.

stander i rer paa Bogø, m. Edle Sophie Hedevig f 23/2 1877. f. 80/7 1858. spil ved Peabody t 17/io s. A.Vejen, f. 29/3 1852, d’Origny, f. 5/e 1856. Institute i Balti-

f. 5/io 1850. g. 16/7 1884 m. more, f. 10/3 1862,Anna Elisabeth g. 17/7 1894 m.

Friis, Karen Gether, f.f. 31/s 1863. Ve 1873; Ægte-

! skabet opløst.

Torkel Matthias Wad f. 22 z4 1896.

Gunnar Wad, f. 5/i2 1904.

Jutta Betty Wad, f. 2% 1895.

FAMILIEN BLICHFELDT.

Henrik Blichfeldt, Sognedegn til Herrested, han er formentlig den Henricus Blichfeldt, der bliver Student 21 Aar gammel ved privat Dimission 1719, men da Herrested Provste- og Præstearkiv er brændt, er det ikke lykkedes at sætte ham i Forbindelse med den gamle Præste­siægt B Enkelte Momenter tyde paa, at han hører til de norske Blichfeldt’er. Af hans Ægteskab med Martha Maria Tranekjær kendes en Søn:

Villads Blichfeldt, f. 1745 i Herrested, f 5. Feb. 1801 som Sognepræst til Hobro og Skjellerup, g. 15. Nov. 1780 i Kjøbenhavn m. Anna Cathrine Møller, f. o. 1751, f 25. Marts 1827 i Skanderborg.

1. Henrik Thim Blichfeldt, f. 1. Feb. 1782 i Sæby, var 1827Handelsassistent paa Grønland.

2. Jens Ditlev Blichfeldt, f. 14. Feb. 1783 i Sæby, f 18. Juli 1858 i Skanderborg, Justitsraad, Byfoged og Byskriver i Skanderborg, Herredsfoged og Skriver i Hjelmslev og Gjern Herreder, g. der 24. Jan. 1822 m. Grete Bose, f. o. 1802.a. Peter Villiam Blichfeldt, f. 21. Sept. 1823 i Skanderborg,

f 11. Feb. 1875 i Kjøbenhavn, cand. phil., kgl. Klasselotteri- kollektør og Stempelpapirforhandler; ugift.

b. Julius Christian Blichfeldt, f. 19. Aug. 1825 i Skanderborg, f 23. Okt. 1862 i Kjøbenhavn, Etatsraad, Departementsdirektør i Indenrigsministeriet (R* D. M.); ugift.

3. Christian Blichfeldt, f. 5. Marts 1784 i Sæby, f 8. Juni 1875 iDrammen, Kaptain, Toldkasserer i Drammen (N. St. O. 3.), g. 1816

62

m. Maren Sørensen, f. 27. Nov. 1792, f 3. Nov. 1845, Datter af Forvalter i Fet Peder S. og Karen Olsdatter.a. Peder Carl William Blichfeldt, f. 13. Feb. 1817 i Fet, f 27.

Feb. 1892 i Falkum ved Skien, Foged i Bamle, g. 4. Nov. 1854 i Christiania in. Philippa Martine Finne (se Familien Finne),f. 9. Feb. 1832 i Drammen.1) Phillip Christian Blichfeldt, f. 27. Nov. 1855 i Christiania,

f 23. Dec. 1871 i Skien.2) Elise Christine, f. 25. Nov. 1857 i Christiania.3) Jacob Blichfeldt, f. 23. April 1860 i Christiania, f der

8. Mai s. A.4) Frederik Peder Blichfeldt, f. 3. Jan. 1862 i Brevik, Over­

retssagfører i Skien, g. 31. Jan. 1894 i Christiania m. Laura Augusta Søeberg, f. 30. Juli 1864 i Skien, Datter af Amts- fysikus Anton Magnus S. og Laura Elisabeth Nannestad.a) Laura Elisabeth Nannestad Søeberg, f. 9. Dec. 1896

i Skien.b) Philippa Martine Finne, f. 17. Okt. 1898 i Skien.c) Ingeborg Sophie, f. 1. Nov. 1900 paa Falkum i Gjerpen.d) Per Carl William Blichfeldt, f. 7. Dec. 1905 paa Fal­

kum i Gjerpen.e) Anton Magnus Søeberg Blichfeldt, f. 17. Nov. 1907

paa Falkum i Gjerpen.5) Julie Christiane, f. 17. Dec. 1863 i Brevig.6) Benedicte, f. 11. Juli 1873 i Skien, g. m. Dr. phil. Aage

Friis (se foran S. 34).b. Christian Emil Blichfeldt, f. 16. Nov. 1819 i Holmestrand,

f 15. Okt. 1881 i Skien, Oberstløjtnant (S. Sv. 3.), g. 23. Dec. 1850 i Drammen m. Johanne Petronelle Buli, f. 15. Juni 1833 i Frederiks værn, Datter af Distriktslæge Nils Otto B. og Bolette Christine Susanne Schrøder.1) Niels Christian Blichfeldt, f. 31. Aug. 1855 i Porsgrund,

th. Dampskibsfører, g. 3. Mai 1892 i Frederikshald m. Maren Aschehoug, f. der 28. Sept. 1865, Datter af Skibsreder, Pro­prietær Thorkild A. og Valborg Stang.a) Valborg Johanne, f. 27. Dec. 1898 i Christiania.

63

2) Bolette Christine, f. 4. Juli 1858 i Porsgrund, g. 21. Mai 1883 i Christiania m. Skibsmægler og Sparebankdirektør i Frederikshald Thomas Stang Aschehoug, f. 12. Juli 1848 i Krokstad.

3) Richard Jens Christian Schrøder Blichfeldt, f. 28. Aug. 1865 i Gjerpen, cand.jur., Herredskasserer i Aker, g. 3. Dec. 1897 i Christiania m. Jenny Olsen, f. der 28. April 1873, Datter af Skibsreder Rasmus Andreas O. og Emilie Hortentie Dahlin.a) Ragnhild, f. 17. Dec. 1901 i Christiania.b) Christian Emil Blichfeldt, f. 9. Nov. 1904 i Christiania.

4. Catrine Margrethe, hjd. 7. Aug. 1785 (Datoen maaske tvivlsom, da Kirkebogen er defekt) i Flade, f 5. Nov. 1810 i Løgstør, g. 2. Nov. 1808 i Aalborg m. Kancelliraad, Købmand, Forligskommissær Palle Møller Lunøe, frst. 22. Juni 1783 i Løgsted (hjd. 7 Uger før), f 15. Juni 1869 i Løgstør (g. 2° 16. Nov. 1811 i Farsø m. Maren Jelstrup, d. 14. Aug. 1791 i Hjortdal, f 20. Juni 1863 i Løgstør).

5. Marte Marie, hjd. 13. Jan. 1788 i Flade, f lille.6. Poul Steen Blichfeldt, f. rimeligvis i Hobro, hvor Kirkebogen

først begynder 1812, var ved Moderens Død Handlende, saa vidt det vidstes, i Vestindien.

Til

Medlemmer af Familien Friis!

Medlemmer af Familien Friis, der maatte sætte Pris

paa at SLÆGTEBOGEN ogsaa fremtidig bliver ført videre og vedligeholdt, eventuelt ad Aare forsynet med Tillæg, bedes sende nøjagtige Meddelelser om Rettelser eller Til­føjelser og om alle indtrædende Familiebegivenheder til

Dr. phil. AAGE FRIISKØBENHAVN

Disse Oplysninger bedes meddelte paa Papir, der kun beskrives paa den ene Side, med Henvisning til vedkom­mende Side i Slægtebogen.

Det foreslaas Familiens Medlemmer at lade Slægte­bogen indhæfte med hvide Blade og paa disse efterhaanden indføre Tilføjelser og Rettelser.