Motionsmanualen - dgihusetvejle.dk · som fx forhøjet blodtryk, diabetes 2, fedme og depres-sion. Det er meget væsentligt, ... en fraktur. Den manglende fysiske aktivitet giver

P.L.

O.&

DSA

MLE

IF S

KIV

EMotionsmanualenmotion – nutidens lægemiddel

Motionsmanualenmotion – nutidens lægemiddel

At ordinere motion på recept har den klare fordel, at patienten med

recepten i hånden får anvisning på en hensigtsmæssig form for motion

i den rette dosis – altså individuelt tilpasset patientens fysiske og

psykiske forudsætninger. Akkurat som var der tale om en medicinsk

behandling.

Motionsmanualen fokuserer på det praktiske vedrørende

ordination af motion og giver svar på følgende vigtige spørgsmål:

• Hvem egner dette “middel” sig særligt til?

• Hvorfor har motion gunstig effekt på f. eks. metaboliske,

arteriosklerotiske og psykiske sygdomme samt lunge-

sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet?

• Hvordan motiverer og rådgiver man patienten til øget fysisk

aktivitet, og hvilke motionsformer egner sig til hvilke patient-

grupper?

• Hvorhen kan lægen henvise de patienter, der har brug

for yderligere rådgivning og støtte?

• Hvornår ikke? Fysisk aktivitet er et potent “lægemiddel”,

og det er nødvendigt at kende kontraindikationer og bivirkninger

Motionsmanualen indeholder en “Motionsrecept” til fri kopiering.

Recepten kan bruges til planlægning og monitorering af den fysiske

aktivitet.

Herudover indeholder Motionsmanualen fem specialskemaer, der

beskriver særlige forhold hos udvalgte patientgrupper.

En udbygget udgave af “Motionsrecepten” findes på www.plo.dk.

Her sammentæller et regneprogram automatisk effekten af patientens

motionsindsats. Lægen kan frit downloade “Motionsrecepten” fra

hjemmesiden og printe den ud til patienten.

Bogen kan rekvireres hos:

Komiteen for Sundhedsoplysning

Østbanegade 55, 5. sal

2100 København Ø

Tlf.: 35 26 54 00

Fax: 35 43 02 13

Hjemmeside: www.sundhedsoplysning.dk

E-mail: [email protected]

Komiteen for SundhedsoplysningKomiteen for Sundhedsoplysning

Mo

tion

sma

nu

ale

nK

om

itee

n fo

r Su

nd

he

dso

ply

snin

g

LEIF SKIVE

Motionsmanualenmotion – nutidens lægemiddel


P.L.O. & DSAM

Motionsmanualen

motion – nutidens lægemiddel

af Leif Skive

© Komiteen for Sundhedsoplysning 2003

1. udgave, 1. oplag

ISBN 87-90073-87-8

Forfatter: Læge Leif Skive

Fagredaktion:

Bengt Saltin, professor

Center for Muskelforskning

Dorte Halkjær, formand

P.L.O. og DSAM’s Forebyggelses- og Sundhedsudvalg

Henning Kirk, dr. med., formand

Forum for Motion

Karen Lorenzen, cand. scient. idræt

Sundhedsstyrelsen

Nina Beyer, fysioterapeut, ph.d.

Idrætsmedicinsk Forskningsenhed

Johnny Kuhr, formand

Danske Fysioterapeuter

Rolf B. H. Jacobsen, sundheds- og forebyggelseskonsulent

Ribe amt

Ole Nordland, praktiserende læge

Hillerød

Redaktion: Birgitte Dansgaard

Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design

Illustrationer:

tegner: Hans C. Møller

grafik: Peter Dyrvig

fotos: Niels Åge Skovbo (side 4,11,16,38,40),

Casper Tybjerg (side 9,10,14,22,26,27),

Polfoto (omslag)

Tryk: Narayana Press

Printed in Denmark 2003

Udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde

med P.L.O. og DSAM

Bogen kan rekvireres hos:


Østbanegade 55, 5. sal

2100 København Ø

Tlf.: 35 26 54 00

Fax: 35 43 02 13

Hjemmeside: www.sundhedsoplysning.dk

E-mail: [email protected]

Forord 5

Hvem? 7

Sygdomsgrupper 7

1. Metaboliske sygdomme 7

2. Arteriosklerotiske sygdomme 7

3. Bevægeapparat sygdomme 7

4. Psykiske sygdomme 7

5. Lungesygdomme 7

Risikogrupper 8

Ældre og handicappede 8

Overvægtige 8

Børn og unge 8

Indvandrere 9

Hvorfor? 10

Motionens gunstige effekter 10

Sygdomsgruppe 1: Metaboliske sygdomme 10

Sygdomsgruppe 2: Arteriosklerotiske sygdomme 11

Sygdomsgruppe 3: Bevægeapparat sygdomme 13

Sygdomsgruppe 4: Psykiske sygdomme 13

Sygdomsgruppe 5: Lungesygdomme 14

Hvordan? 15

Motion på recept 15

Den motiverende samtale 16

Ældre 19

Overvægtige 20

Børn og unge 21

Indvandrere 22

Praktisk rådgivning 23

Sundhedsstyrelsens anbefalinger 23

Hvem skal rådgive? 24

Hensyn i forbindelse med rådgivningen 24

Træningsformer 26

Opvarmning 26

Konditionstræning 26

Styrketræning 27

Koordinations- og balancetræning 28

Cirkeltræning 28

Udspænding 29

Motionsprogrammer 29

Motionsrecepten 29

Specialprogrammer 32

Monitorering/opfølgning 32

Konditest 33

Funktionstest 33

Sygdomsgruppe 1: Metaboliske sygdomme 35

Sygdomsgruppe 2: Arteriosklerotiske sygdomme 35

Sygdomsgruppe 3: Bevægeapparat sygdomme 35

Sygdomsgruppe 4: Psykiske sygdomme 35

Sygdomsgruppe 5: Lungesygdomme 35

Mere fysisk aktivitet i hverdagen 35

Eksempler på øget kalorieforbrug 36

Hvorhen? 37

Henvisningsmuligheder 37

Fysioterapeut 37

Motionscentre 38

Kommunale motionstilbud 38

Firmaidræt 39

Handicapidræt 39

Højskole 39

Andre tilbud 39

Hillerødprojektet 39

Hvornår ikke? 41

Symptomer og advarselstegn 41

Nyttig information 42

Litteratur 42

Relevante hjemmesider 43

Forkortelser 44

Hillerødprojektet – skemaer 45

Specialskemaer 1-5 49

Indeks 54

Indhold

Der er de seneste år fremkommet overbevisende doku-

mentation for motions betydning for folkesundheden.

Det at være fysisk aktiv virker således ikke kun sygdoms-

forebyggende og sundhedsfremmende, men kan også

anvendes i behandling af en lang række sygdomme,

som fx forhøjet blodtryk, diabetes 2, fedme og depres-

sion.

Det er meget væsentligt, at denne viden kommer

ud både til befolkningen og de sundhedsprofessionelle.

Under overskriften “Motion som lægemiddel” er

der også gennem de seneste år sat fokus på motionens

positive effekt i den primære forebyggelse og den

patientorienterede forebyggelse. Målgruppen for denne

informationsindsats er sundhedsvæsenets personale i

bred forstand.

Med denne motionsmanual har læge Leif Skive for

P.L.O., DSAM og Komiteen for Sundhedsoplysning videre-

udviklet indsatsen med en manual specielt skrevet til

praktiserende læger. Jeg håber, at den vil blive til nytte

for den enkelte praktiserende læge og i sidste ende den

enkelte patient.

Lars Løkke Rasmussen

September, 2003

5Motionsmanual

Forord

Forord af Indenrigs- og sundhedsministeren

Motionsmanual

I forlængelse af Sundhedsstyrelsens udgivelse af “Fysisk

aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”

(FA) har P.L.O. og DSAM i samarbejde med Komiteen

for Sundhedsoplysning besluttet at udgive nærværende

Motionsmanual.

Det overordnede mål med Motionsmanualen er at

forbedre den praktiserende læges muligheder for at vej-

lede patienter om den rette form for fysisk aktivitet på

det rette niveau.

Motionsmanualen er tænkt som et arbejdsredskab,

der dels er en kortfattet indføring i problemerne omkring

det at ordinere motion, dels kan anvendes som opslagsbog

for faktuelle oplysninger.

Hvor FA kortlægger hele evidensen for anvendelsen af

fysisk aktivitet, vil Motionsmanualen fokusere på lægens

praktiske problemer omkring ordinationen af motion.

Der vil derfor ikke være henvisninger til videnskabelige

referencer. Ved behov for referencer henvises til FA, som

er udsendt til alle praktiserende læger og som også kan

findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk

I Motionsmanualen er der henvisninger til FA, hvor det

skønnes relevant.

Det er mit håb, at FA og Motionsmanualen vil supplere

hinanden og blive et værdsat redskab i hverdagen både

for den praktiserende læge og for andre faggrupper, der

beskæftiger sig med fysisk aktivitet og sundhed.

Motionsmanualen foreligger både i trykt form og i en

netudgave, som kan findes på www.plo.dk. På netudgaven

er Motionsrecepten udbygget med flere former for fysisk

aktivitet, ligesom et regneprogram automatisk udregner

tids- og kalorieforbrug. Recepten kan downloades og

printes ud direkte til patienten. På netudgaven er det

desuden muligt at indsende kommentarer og forslag til

eventuelle forbedringer, der kan sikre den størst mulige

brugervenlighed.

Jeg vil gerne have lov at takke den gruppe af fag-

personer, der har bidraget med forslag og ideer til

Motionsmanualen. Samarbejdet med dem har været

meget inspirerende.

Gruppen bestod af:

• Bengt Saltin, professor, Center for Muskelforskning

• Dorte Halkjær, formand for P.L.O. og DSAM’s

Forebyggelses- og Sundhedsudvalg

• Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning

• Jens Mathiesen, læge, direktør for Komiteen for

Sundhedsoplysning til 1/3-2003

• Charan Nelander, kst. direktør for Komiteen for

Sundhedsoplysning fra 1/3-2003

• Henning Kirk, seniorkonsulent, dr. med., formand for

Forum for Motion

• Karen Lorenzen, cand. scient. idræt,

Sundhedsstyrelsen

• Nina Beyer, fysioterapeut, ph.d., Idrætsmedicinsk

Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital

• Johnny Kuhr, formand for Danske Fysioterapeuter

• Rolf B. H. Jacobsen, Sundheds- og forebyggelses-

konsulent, Ribe Amt

• Ole Nordland, praktiserende læge, Hillerød

Jeg vil også takke mine praktiserende kolleger Lise Dyhr

og Sverre Barfod samt Henrik Løvschall, forstander på

Idrætshøjskolen, Århus for deres værdifulde kommentarer.

Mine praktiserende kolleger Dorte Halkjær, Ole

Nordland og Niels Christian Jensen takkes for at have

givet konstruktiv kritik under selve skriveprocessen.

Jeg takker endvidere professor Lars Bo Andersen og fysio-

terapeut Nina Beyer for tål-modigt at have stået til rådig-

hed i faglige spørgsmål gennem hele forløbet.

M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fond takkes for

den økonomiske støtte, som formidlet gennem Komiteen

for Sundhedsoplysning har gjort det muligt at udgive

Motionsmanualen.

Leif Skive

Praktiserende læge

September, 2003

Forfatterens forord

6

7Motionsmanual • HVEM?

Hvem?

I regeringens sundhedsprogram, “Sund hele livet”, fra sep-

tember 2002 er en af grundtankerne, at sundhed er et

fælles anliggende, “Ingen kan alene løfte opgaven med en

bedre sundhed”.

I programmet opregnes de otte “folkesygdomme”, der

skal udvikles strategier for. Det er:

• Aldersdiabetes

• Forebyggelige kræftsygdomme

• Hjerte-karsygdom

• Osteoporose

• Muskel- og skeletlidelser

• Astma og allergiske sygdomme

• Psykiske lidelser

• Kronisk obstruktiv lungesygdom

I relation til disse folkesygdomme identificeres en række

risikofaktorer, hvor fysisk inaktivitet rangerer som selv-

stændig faktor.

Fysisk aktivitet har en selvstændig sundhedsfremmen-

de virkning. Derudover har motion gunstig effekt i varie-

rende grad på alle de nævnte “folkesygdomme”.

Det er en oplagt opgave for P.L.O., DSAM’s forebyggelses-

udvalg og Komiteen for Sundhedsoplysning at tage del i at

“...løfte opgaven med en bedre sundhed”. Fysisk inaktivitet

er et område med betydning for hele befolkningen og ikke

kun den del, der har en sygdom.

20-30% af befolkningen er fysisk inaktive i så høj

grad, at deres helbred er truet, og antallet af personer med

stillesiddende arbejde er i år 2000 oppe på 37%. Det er en

stigning på 4% fra 1987. Disse folk med stillesiddende job

kompenserer ikke ved at være mere aktive i fritiden.

Disse kriterier betyder, at det potentielle antal kandi-

dater til fysisk aktivitet omfatter flere millioner danskere.

Derfor vil Motionsmanualen ikke kun beskæftige sig

med fysisk aktivitet som sygdomsbekæmpende foran-

staltning, men også som profylakse. Opbygningen indret-

ter sig efter denne målsætning.

Den praktiserende læge har en meget bred berørings-

flade til befolkningen og med vores kendskab til familierne,

vil vi have let ved at identificere personer, der tilhører en

risikogruppe.

Sygdomsgrupper

På side 30 i Motionsmanualen findes et generelt træ-

ningsprogram, Motionsrecepten, der kan anvendes som

udgangspunkt for enhver motionsordination.

Lider patienten af en sygdom, kan det være nødvendigt

med korrektioner og tilføjelser. Disse fremgår af

Specialprogrammer, der er målrettet til den pågældende

sygdom.

For at lette brugen af Motionsmanualen er et udvalg

af de sygdomme, hvor fysisk aktivitet er effektiv, samlet i

fem hovedgrupper. Sygdomme i samme hovedgruppe kan

med de anførte korrektioner behandles efter de samme

træningsprincipper.

De fem sygdomsgrupper er:

1. Metaboliske sygdomme

• Type 2 diabetes

• Dyslipidæmi

• Hypertensio arterialis

• Adipositas

2. Arteriosklerotiske sygdomme

• Apoplexia cerebri

• Claudicatio intermittens

• Iskæmisk hjertesygdom

3. Bevægeapparat sygdomme

• Artrose

• Rheumatoid artrit

• Rygsmerter

• Osteoporose

• Muskelsvækkelse/fald

4. Psykiske sygdomme

• Depression

• Angst

• Skizofreni

5. Lungesygdomme

• Astma bronchiale


Vejledning vedrørende sygdomme, der ikke findes i oven-

stående sygdomsgrupper, kan søges i FA.

Ordinationen “motion” gælder alle, der ikke allerede har

tilstrækkeligt stort aktivitetsniveau på job og i fritid og

alle, der har en af folkesygdommene.

Risikogrupper

Foruden de veldefinerede sygdomsgrupper bør vi også

være meget opmærksomme på grupper i befolkningen,

som af forskellige årsager har stor risiko for at blive meget

inaktive.

Ældre og handicappede

Der er opnået forbløffende resultater i ældres fysiske for-

måen efter forskellige former for træning.

Med stigende alder svinder mange ældres fysiske styr-

ke. Der er ikke længere behov for så megen aktivitet, og

traditionelt forventer omgivelserne ikke så meget af en

ældre person og vil ofte have tilbøjelighed til at servicere i

udstrakt grad.

Hvis den ældre ikke selv sørger for at opretholde et

stort aktivitetsniveau, vil muskelmassen, og dermed styr-

ken, efterhånden svinde. Dermed er der startet en ond

cirkel, idet den aftagende kapacitet yderligere vil øge ten-

densen til at undgå belastninger og acceptere rollen som

“hjælpeløs”. Efterhånden forsvinder også den eksplosive

kraft – dvs. evnen til at reagere pludseligt og derved være i

stand til at tage netop dét skridt, der forhindrer et fald og

en fraktur.

Den manglende fysiske aktivitet giver også balancebe-

svær, som gør en tur på gaden til en risikabel affære.

Denne inaktivitetsspiral vil efterhånden kunne føre til

social isolation og ensomhed. Derfor er det meget vigtigt,

at den praktiserende læge er aktiv i processen med at

holde den ældres fysiske form acceptabel høj. God mus-

kelstyrke kan være forskellen på at være selvhjulpen

i eget hjem eller være afhængig af hjælp til alt.

Da motion traditionelt ikke er en selvfølge i denne

aldersgruppe, skal lægen være opsøgende og motiverende,

når han står over for en ældre person.

Fysisk aktivitet er ligeledes meget vigtig for gruppen

af handicappede patienter, som i forvejen har forskel-

lige grader af funktionshæmning. Derfor gælder det om at

bibeholde så højt et funktionsniveau som muligt.

Det er vigtigt at gøre handicappede opmærksomme

på de mange og velorganiserede aktiviteter, der eksisterer

inden for handicapidrætten.

Overvægtige

“De fleste selvmord i Danmark begås med kniv og gaffel”.

Denne avisoverskrift ledsagede et billede af en svært over-

vægtig mand for år tilbage. Svær overvægt er da også en

væsentlig risikofaktor for en række potentielt dødelige

sygdomme – først og fremmest hjerte-karsygdomme og

type 2 diabetes.

Fysisk aktivitet er vigtig både i profylaksen og behand-

lingen af fedme. Det gælder i særlig grad børnene, fordi vi

ved, at overvægt i barndommen ofte følger med op i vok-

senalderen.

I år 2000 var der, ifølge Statens Institut for Folkesund-

hed (SIF), 9,7% eller 400.000 fede mennesker i Danmark.

Det var en stigning på 150.000 siden 1987. Opgørelsen er

lavet som en spørgeskemaundersøgelse, og der var 22%,

der ikke svarede. Det var en stigning på 10% fra 1987.

Andre undersøgelser har vist, at der er en høj grad af

underrapportering og manglende svar fra netop de perso-

ner, der har et vægtproblem. Derfor er fedme-problemet

sandsynligvis langt større, end tallene antyder.

Et realistisk bud er overvægt hos ca. 40% af den voksne

befolkning og egentlig fedme hos 13-15%. Blandt børn er

der i de sidste tredive år sket en tredobling af forekomsten

af overvægt og fedme.

Hvis vi holder os til SIF’s undersøgelse, er det galt nok

endda. Personer med et BMI på > 30 var fra 1987 til 2000

blandt mænd mellem 16-24 år steget med en faktor 7 og

blandt kvinder 25-44 år med en faktor 3.

I kampen mod overvægt og fedme indtager fysisk

aktivitet en helt central rolle. Vægttab ved kostændringer

kan ret let opnås, hvis blot diæten overholdes. Det er langt

vanskeligere at bibeholde vægtreduktionen uden samtidig

fysisk aktivitet.

En kostomlægning skal derfor altid suppleres med en

plan for øget fysisk aktivitet.

Børn og unge

Fysisk aktivitet hos børn er en forudsætning for udviklin-

gen af barnets kropsbevidsthed, gode motoriske færdig-

heder, personlighed, selvværd og selvtillid.

Motionsaktiviteter, organiserede eller med kammera-

terne på vejen, er med til at udbygge barnets net af sociale

kontakter og kan lægge grunden til gode motionsvaner i

voksenlivet. Vi ved, at der er større sandsynlighed for et

fysisk aktivt voksenliv, hvis personen har været aktiv som

barn.

Der er også meget, der tyder på, at indlæring foregår

lettere, hvis barnet er fysisk aktivt.

Udviklingen er desværre gået i den forkerte retning,

idet der er sket et kraftigt fald i den andel af de unge, der

er fysisk aktive.

Det kan undre, når man ved, at omkring 70% af de

unge faktisk er tilknyttet en organiseret idrætsklub.

Bevægelsesmønstret i den øvrige hverdag er imidlertid

blevet tiltagende passivt. Det gælder bl.a. transporten til

og fra skole, legemønstret og antallet af timer foran tv

og computer.

Det er altså ikke primært den motion, man går til, der

er problemet, men derimod den motion, man utilsigtet

får, der næsten er forsvundet.

Når der så samtidig er sammenfald mellem de ikke-

idrætsudøvende og de mest passive i hverdagen, har vi

ca. 30% af de unge, som har et katastrofalt lavt aktivitets-

niveau.

Motionsmanual • HVEM?8

Fysisk inaktivitet er mere udbredt i befolkningsgrupper

uden uddannelse og med lav indkomst. Der er også en

sammenhæng mellem forældrenes og børnenes motions-

vaner, og da lægen ofte har kendskab til disse forhold, bør

vedkommende udnytte sin viden til at motivere disse risi-

kofamilier til at ændre deres fysiske aktivitetsniveau.

Indsatsen kan starte allerede, mens barnet er ganske lille,

idet fysisk aktivitet i barndom/ungdom har en helt afgø-

rende effekt som værn mod udvikling af fedme.

Indvandrere

Nydanskeres holdning til og erfaring med fysisk aktivi-

tet er almindeligvis meget forskellig fra normal dansk

tradition. Ofte vil det af indvandrere opfattes som et pri-

vilegium at kunne være passive uden behov for fysiske

anstrengelser for at klare hverdagen. Det kan endog være

et statussymbol, hvilket er let at forstå, hvis personen

kommer fra forhold, som kræver en anstrengende, fysisk

belastning for at opretholde livet.

Problematikken er særlig udtalt for de kvindelige

nydanskere, som ofte ikke kommer så meget uden for

hjemmet. Deltagelse i aktiviteter, som kræver omklædning

eller større kraftudfoldelse, er meget usædvanligt for

disse kvinder.

Der er f.eks. et tiltagende problem med svært over-

vægtige type 2 diabetikere blandt indvandrere. Det har

vist sig vanskeligt at motivere denne gruppe til fysisk træ-

ning.

9Motionsmanual • HVEM?

Motionens gunstige effekter

Vi har nu igennem et århundrede kæmpet for at slippe for

de meget monotone og fysisk nedslidende arbejdsproces-

ser. Aldrig så snart er det ved at lykkes, før anbefalingerne

igen går i retning af øget fysisk belastning.

Hvorfor er det så vigtigt med regelmæssig fysisk akti-

vitet?

Vi er efterhånden ved at blive klar over, at mennesket

hverken er velegnet til tidligere tiders hårde, nedslidende

arbejde eller til den høje grad af passivitet, som vi mere

eller mindre ubevidst stiler imod. Eksplosionen i forekom-

sten af livsstilssygdomme er velkendt, og inaktivitet er en

væsentlig risikofaktor i denne sammenhæng.

Den fysiske aktivitet har mange gavnlige effekter, både

i profylaktisk og behandlingsmæssig sammenhæng.

Regelmæssig fysisk aktivitet med let til moderat intensitet

har stor indflydelse på det, man kalder “metabolisk fitness”.

Man kunne også kalde det “cellens kondital”, fordi det er

et udtryk for cellens evne til at transportere og omsætte

substrat, primært fedt og sukker. Øget metabolisk fitness

har gavnlig effekt på blodlipiderne med sænkning af trigly-

cerider og LDL og øgning af HDL. Alt sammen medvirken-

de til at reducere risikoen for hjerte-karsygdomme og

metaboliske sygdomme.

Hvis træningen kun foregår ved let intensitet, opnås

en forbedring af den metaboliske fitness, men der vil ikke

være påvirkning af konditionen (“konditallet”), altså den

aerobe fitness, som er et udtryk for den maksimale ilt-

optagelse i musklerne.

For også at påvirke konditionen, og derved øge den

maksimale iltoptagelse, skal belastningen være så høj, at

der stilles krav til hjertet om et forøget minutvolumen.

Det sker gennem flere forskellige adaptationer i hjerte-

kredsløbet, som er beskrevet i afsnittet om konditions-

træning side 26.

Ud over disse virkninger på metabolismen og hjerte-

karfunktionen har fysisk aktivitet en stor indflydelse på

individets evne til at bevæge sig sikkert omkring.

En sikker mobilitet åbner mulighed for at bibeholde de

sociale kontakter og dermed undgå ensomhed. Disse kon-

takter er af vital betydning, ikke mindst når der er tale om

ældre og måske enlige. Et trygt socialt netværk, f.eks. et

gymnastikhold, de handlende i området, bekendte i nabo-

ejendommen, er af samme vigtighed som de oven for

nævnte fysiske faktorer.

Det overordnede princip i træningens betydning for

individets evne til at bevare sin mobilitet, også i alder-

dommen, er:

USE IT or LOOSE IT!

Efterfølgende vil virkningsmekanismen ved fysisk aktivitet

mht. de fem sygdomsgrupper blive gennemgået.

SYGDOMSGRUPPE 1

Metaboliske sygdomme

• Type 2 diabetes

• Dyslipidæmi

• Hypertensio arterialis

• Adipositas

Insulinresistens-syndromet også kaldet “det metaboliske

syndrom” er centralt for forståelsen af fysisk aktivitets

gavnlige virkning på de metaboliske sygdomme. Den for-

ringede følsomhed for insulin i muskelcellerne medfører

hyperinsulinæmi, som er uhensigtsmæssig, idet den øger

atherosklerose- og fedmeudviklingen.

Insulinresistensen skyldes ifølge de nyeste hypoteser

dels inaktivitet, dels lipotoksisiteten af for stor koncentra-

tion af frie fede syrer (FFA).

Det betyder, at når vores kost er for rig på især mættet

fedt, er det disse store mængder FFA, som påvirker recepto-

rerne i cellemembranerne i retning af insulinresistens.

Motionsmanual • HVORFOR?10

Hvorfor?

WHO har forudsagt, at 70% af sygdomme i år 2020 vil

være livsstilsbetingede.

Hvis vi ikke sørger for at være fysisk aktive, vil FFA

ikke blive forbrændt, men derimod blive indlejret i fedtcel-

ler i underhuden eller som metabolisk aktivt, skadeligt

intraabdominalt fedt (æbleform).

Motion ændrer derimod lipidprofilen i gunstig retning,

således at totalkolesterol, LDL og triglycerid falder, mens

HDL øges.

Disse ændringer bevirker øget insulinsensitivitet i

muskelcellerne og dermed mindre behov for insulin,

insulinkoncentrationen i blodet falder.

Den bedre insulinfølsomhed øger glucoseoptagelsen

og sænker dermed blodsukkeret.

Fysisk aktivitet ved moderat intensitet, eller højere,

vil øge kapillariseringen i musklerne og dermed blodgen-

nemstrømningen. Det betyder øget glucosetransport til

musklerne og yderligere sænkning af blodglucose.

Endelig sker der også en stigningen af forskellige glu-

cosetransportører i muskelcellerne, hvoraf det vigtigste er

proteinstoffet GLUT 4.

Der ligger altså flere faktorer til grund for den udtalte

effekt af motion på forebyggelse og behandling af type 2

diabetes og dyslipidæmi.

Fedtforbrænding

Motions effekt på fedme skyldes naturligvis i høj grad øget

kalorieforbrug, som ved uændret fødeindtag vil bevirke

vægttab. Når personen kommer i god form, sker der

en markant stigning i andelen af forbrændte kalorier, som

stammer fra fedt, således at en person med stort fysisk

aktivitetsniveau ikke er så afhængig af kostsammensæt-

ningen som en inaktiv. Den meget aktive forbrænder sim-

pelthen det ekstra fedt.

Vægtreduktion opnået ved en kombination af kostæn-

dringer og motion har langt større chance for at bibeholdes

pga. de tidligere nævnte stofskifteprocesser i musklerne.

Da hvilestofskiftet forbrænder fedt og kvantitativt

primært foregår i musklerne, er det indlysende, at jo mere

veltrænet, man er, jo større bliver musklerne og jo større

bliver hvilestofskiftets fedtforbrænding.

Derfor er de slankeskoler, som fraråder for megen

motion, meget uheldige. De advarer mod motion, fordi

større muskler vejer mere end fedt. Dette er en holdning,

der grunder sig i mangel på viden om fedtstofskiftet i

musklerne.

En anden fejltagelse, som også bør manes i jorden,

er eksistensen af en “fedtforbrændingszone”. Teorien er,

at man ikke må træne for hårdt, hvis man vil tabe sig,

fordi den maksimale fedtforbrænding i aktivitet foregår

ved moderat intensitet, mens det er næsten ren glucose-

forbrænding , når man yder maksimalt.

Misforståelsen beror på manglende indsigt i hvile-

stofskiftets forbrug af fedt i relation til muskelmassens

størrelse og træningstilstand.

Det er så simpelt, som man kan ønske sig:

Fysisk aktivitet i forbindelse med fedme

• Højest mulig intensitet i længst mulig tid giver størst

vægttab og bedst mulig fordeling mellem mager og

fed legemsmasse.

• Træning reducerer det farlige intraabdominale fedt.

• Fysisk aktivitet har en gunstig effekt på appetitregule-

ringen.

Ved hypertension spiller de forannævnte mekanismer også

en rolle. Det gælder bl.a. normaliseringen af insulinniveau-

et. Den øgede insulinkoncentration ved insulinresitens

bevirker via hypothalamus en øget sympaticusaktivitet,

som både øger pulsen og den perifere modstand og der-

med blodtrykket.

Derfor falder blodtrykket, når det motionsinducerede

fald i insulinkoncentrationen indtræder.

Hos hypertonikere er der også ofte endothelcelle-

dysfunktion, som bevirker vasokonstriktion og dermed

øget perifer modstand.

Når pulsen under fysisk aktivitet stiger, udsættes kar-

væggen for det såkaldte “shear stress”, som kan oversæt-

tes til “tangentielt stress”. Denne påvirkning af karvæggen

bevirker en øget udskillelse af nitrogenoxid fra endothel-

cellerne, og det giver kardilatation med reduceret perifer

modstand og faldende blodtryk.

SYGDOMSGRUPPE 2

Arteriosklerotiske sygdomme

• Apoplexia cerebri

• Claudicatio intermittens

• Iskæmisk hjertesygdom

Fysisk inaktive personer har dobbelt så stor risiko for at

udvikle hjerte-karsygdomme som fysisk aktive.

Baggrunden for denne meget store forskel er ikke en

enkelt faktor. Mange af de virkningsmekanismer, der er

omtalt oven for under metaboliske sygdomme, gælder

også for de arteriosklerotiske sygdomme. Det hænger

naturligvis sammen med, at det metaboliske syndroms

endpoint ofte er en hjerte-karsygdom. 80% af type 2 dia-

betikere vil f.eks. dø af hjerte-karsygdom.

11Motionsmanual • HVORFOR?

Motion kan hjælpe til med at holde koncentrationen af

FFA nede på et ikke-sundhedsskadeligt niveau.

Muskelkontraktionen i sig selv har også en selvstændig

fremmende effekt på glucoseoptagelsen, uafhængig af

insulin.

Det betyder, at de nævnte positive effekter af motion

på lipidprofilen, blodtrykket og endothelcellefunktionen

også er virksomme i forebyggelsen af arteriosklerose.

Når det drejer sig om iskæmisk hjertesygdom, vil

motionen også have en effekt via en gunstig regulering af

koagulationsforholdene og gennem en mere hensigts-

mæssig sympaticustonus, som giver større pulsfleksibilitet

og lavere hvilepuls.

Den bedre kondition og større styrke, som opnås ved

fysisk træning, vil gavne både hjerte-, claudicatio- og

apoplexipatienten. Apoplexipatienter har ofte både dårlig

kondition og hæmmet funktionsevne i vekslende grad.

Da en apoplektiker har et abnormt, ineffektivt bevæge-

mønster, som er meget energikrævende, vil personen

hurtigt opgive at gennemføre aktiviteter, som kræver

fysisk udfoldelse. Det vil yderligere forværre tilstanden

og føre til en ond inaktivitetscirkel.

Når konditionen stiger gennem træning, vil muskler-

nes evne til iltoptagelse øges, og den fysiske formåen

stige. Det muliggør en effektiv rehabilitering.

Når muskler arbejder under iskæmiske forhold, stimule-

res produktionen af vækstfaktoren,VEGF (vascular endothe-

lial growth factor). Det er denne vækstfaktor, der stimulerer

til kollateraldannelse og dermed revaskularisering af iskæ-

miske områder. Denne proces udnyttes ved træning af pa-

tienter med claudicatio intermittens, som helst skal træne

med en intensitet, der bevirker lette iskæmiske smerter.

For alle sygdommene gælder, at en stor effekt af den

fysiske træning også opnås ad psykologisk vej. For hjerte-

patienten er det beroligende at opdage, at det ikke er far-

ligt, at pulsen stiger, og at man bliver dyspnoeisk. For clau-

dicatiopatienten er det vigtigt under supervision at lære,

at de iskæmiske smerter er nødvendige.

For apoplexipatienten, som måske er blevet immobil,

er den psykologiske støtte og holdundervisningen, som

forhindrer ensomheden, af stor vigtighed. Det kan kræve

lang genoptræning, før patienten atter er i stand til selv at

komme omkring. Den sociale kontakt med behandler og

andre patienter i denne lange periode er med til at holde

gejsten oppe.


Der skal bevægelse til, for at ledbånd, sener og brusk bevarer deres elasticitet og styrke. Når konditionen stiger gennem

træning, vil musklernes evne til iltoptagelse øges, og den fysiske formåen stige. Det muliggør en effektiv rehabilitering.

SYGDOMSGRUPPE 3

Bevægeapparat sygdomme

• Artrose

• Rheumatoid artrit

• Rygsmerter

• Osteoporose

• Muskelsvækkelse/fald

For artrose, rheumatoid artrit og rygsmerter er der ingen

eller kun ringe belæg for, at fysisk træning påvirker selve

sygdomspatogenesen. Der er dog alligevel stor effekt af

motion på disse sygdomme, fordi især styrketræning for-

bedrer muskelfunktionen omkring de afficerede led. Derved

opnås en bedre kontrol med leddet, og bevægeligheden

bibeholdes. Konditionstræningens berettigelse er, at den

giver større fysisk formåen og dermed bedre mobilitet.

Den er også en hjælp til at modvirke overvægt, som ville

være en yderligere belastning af leddene.

Ved rheumatoid artrit, som er en inflammatorisk syg-

dom, har træning yderligere en positiv effekt, idet fysisk

aktivitet virker antiinflammatorisk ved at styrke immun-

systemet.

I forbindelse med rygsmerter bevirker styrketrænin-

gen, at kontrollen og stabiliteten omkring columna øges.

Derved kan man muligvis forhindre uhensigtsmæssige og

smerteforvoldene bevægelser. Ryg-skoleundervisning

lærer også patienterne at tolerere smerten bedre og at

forsøge at fungere i dagligdagen trods et vist kronisk ube-

hag og indskrænkning i de tidligere aktiviteter.

Både for osteoporose og muskelsvækkelse/fald er der

evidens for virkning på selve sygdommen.

Allerede i den tidlige ungdom har det fysiske aktivi-

tetsniveau betydning for individets knoglestatus senere i

livet. Der foregår en kontinuerlig opbygning af knoglernes

mineralindhold, indtil maksimum nås i 20-30 års alderen.

Mængden af vægtbærende fysisk aktivitet i de unge år er

derfor en af de afgørende faktorer for, hvor høj peak bone-

mass bliver.

Herefter foregår der en langsom afkalkning af knogler-

ne i resten af livsforløbet.

For at mindske dette tab er det vigtigt, at individet er

aktivt, idet der også er sammenhæng mellem motion og

BMD senere i livet, således at man ved en aktiv livsførelse

kan forsinke osteoporoseudviklingen og endog øge BMD

lidt ved regelmæssig styrketræning.

Vægtbærende aktiviteter som gymnastik, gåture og

boldspil er at foretrække.

Der er en halvering af frakturincidensen hos fysisk

aktive.

Det skyldes ikke kun stærkere knogler, men også en

klart bedre muskelstyrke, balance og koordination hos de

fysisk aktive. Alt sammen faktorer der er med til at forhin-

dre fald eller mindske følgerne af et fald.

Muskelstyrken og ledfunktionen er meget afhængig

af regelmæssig motion. Det er først, når personen bliver

ældre, at svækket muskelstyrke og nedsat ledbevægelig-

hed rigtigt kommer til udtryk i form af forringet evne til at

klare almindelige daglige aktiviteter. I årene inden er der

tilstrækkeligt overskud at tage af, men da både antallet af

muskelfibre og fibrenes tværsnitsareal aftager med alde-

ren, vil en inaktiv person på et tidspunkt opleve, at nogle

dagligdags aktiviteter begynder at blive belastende. For at

kompensere for dette muskelsvind kræves der regelmæs-

sig motion, gerne med nogen vægtbelastning.

Det er vist i talrige undersøgelser, at selv meget svæk-

kede patienter kan forbedre deres muskelstyrke betragte-

ligt højt oppe i årene. Det er vigtigt, fordi muskelstyrken er

en forudsætning for al anden træning, som kan gøre den

ældre selvhjulpen og mobil.

På samme måde skal der bevægelse til, for at ledbånd,

sener og brusk bevarer deres elasticitet og styrke.

Det intimt koordinerede samarbejde mellem nerver og

muskler skal fungere præcist og hurtigt for at være i stand

til at sikre balancen og evnen til at foretage hurtige kor-

rektioner af kroppens stilling og bevægeretning. Det kræ-

ver regelmæssig brug, også lidt ud over de sædvanlige,

begrænsede daglige bevægelser.

SYGDOMSGRUPPE 4

Psykiske sygdomme

• Depression

• Angst

• Skizofreni

Motion øger det fysiske velvære såvel hos psykisk raske

som hos psykiatriske patienter. Fysisk aktivitet mindsker

anspændthed og halverer risikoen for at udvikle depres-

sion.

Virkningsmekanismerne er meget dårligt afklaret og

skyldes formentlig mange forskellige aspekter.

Psykisk sygdom i sig selv medfører ofte træthed og

inaktivitet og dermed dekonditionering. Dermed er der

startet en ond cirkel, hvor blot det at komme i gang med

en aktivitet ofte overstiger patientens formåen. Sygdoms-

billedet kan også være præget af tvangsforestillinger eller

hypokondre tanker, som sammen med fysisk aktivitet er

angstfremkaldende.

Fysisk aktivitet under kyndig vejledning kan bl.a. give

patienten oplevelsen af at motionere i trygge omgivelser,

uden at det giver de forventede negative virkninger.

13Motionsmanual • HVORFOR?

Nervesystemet og dets samspil med det muskuloskele-

tale system er af afgørende betydning for evnen til at

bevæge sig sikkert omkring.

Det er ikke farligt at svede, få hjertebanken og høj

puls, at bevæge sig væk fra de vanlige trygge omgivelser

og lignende belastende forestillinger, som optager en stor

del af den psykisk syges tankeverden.

Det sociale samvær på et træningshold har også stor

betydning for at få patienten ud af den isolation, som psy-

kiatriske patienter ofte befinder sig i.

Biokemisk har man kunnet påvise, at fysisk aktivitet

ændrer koncentrationen af forskellige neurotransmittere,

f.eks. noradrenalin, dopamin, serotonin og endorfiner. Det

er dog usikkert, hvorledes sammenhængen mellem disse

forandringer og det psykiske velvære er.

SYGDOMSGRUPPE 5

Lungesygdomme

• Astma bronchiale


Hverken ved astma eller KOL har træning nogen direkte

effekt på patogenesen, og lungefunktionen bedres heller

ikke.

Regelmæssig træning kan dog øge konditionen

hos astmapatienten, og den bedre iltoptagelse i musk-

lerne nedsætter behovet for ventilation og dermed også

risikoen for at provokere et astmaanfald under anstren-

gelse.

Hos KOL-patienten bevirker den bedre kondition et

mindre krav til hjerte-lungefunktionen, dvs. patienten får

mere ud af den ventilation, han nu en gang kan præstere.

Hans gangradius forøges, og han kan udføre mere kræ-

vende arbejdsopgaver.

Træning virker antiinflammatorisk, og da KOL bl.a.

er karakteriseret ved kronisk inflammation i luftvejenes

slimhinde, er der formentlig også denne effekt af fysisk

aktivitet.

Træningen har tillige den effekt, at patienten under

trygge former oplever, at det ikke er farligt at blive dysp-

noisk.


Motion på recept

Man skal gøre sig klart, at det at “udskrive motion på

recept” i virkeligheden er en absurd handling. Det svarer

til en situation, hvor man skal opfordre en person til at

spise for at opretholde livet.

Hos anorektikere er denne opfordring nødvendig,

men her er der også tale om en veldefineret psykiatrisk

diagnose. Fysisk inaktivitet er derimod en tilstand, som

vi ganske langsomt frivilligt har bragt os i pga. den tekno-

logiske udvikling og deraf følgende ændret livsstil.

Bevægelse og ernæring er begge helt fundamentale

forudsætninger for at vedligeholde kroppens vitale funk-

tioner.

Hvor følgerne af manglende fødeindtagelse viser sig

meget hurtigt og fatalt, kommer regningen for manglende

fysisk aktivitet oftest snigende og først efter mange års

inaktivitet.

Det er ofte svært at motivere folk til øget aktivitet.

Det skyldes bl.a., at hvor det er umiddelbart indlysende,

at man dør, hvis man ikke får noget at spise, virker det

mere uhåndgribeligt, at inaktivitet skulle fordoble risikoen

for hjertedød.

Denne problematik gør det nødvendigt at udnytte al

den pædagogiske viden, vi har med henblik på at komme

igennem med budskabet om mere motion.

Både blandt læger og patienter er der nogle, der

mener, at det er noget “pjat” med udlevering af en “recept

på motion”. Denne holdning stiller yderligere det krav til

lægen, at han skal kunne aflæse patientens indstilling til

spørgsmålet og indrette sin “ordination” derefter.

Endelig er der nogle personer, for hvem motionsordi-

nationen er overflødig. Det drejer sig f.eks. om cyklende

postbude, stilladsarbejdere og mange håndværkere. De får

tilstrækkelig motion i forbindelse med deres arbejde.

Antallet af folk med denne slags arbejde er imidlertid fal-

det markant, men de eksisterer altså stadig.

I Malmø, hvor “motion på recept”-ideen er startet, har

det vist sig, at der er en klar pædagogisk gevinst ved kon-

kret at give patienten en recept med anvisninger om fysisk

aktivitet.

Når vi “ordinerer” fysisk aktivitet, kan vi risikere at

gøre motion til noget, man skal have af sin læge og ikke

noget, der indgår som en ubevidst og lystbetonet del af

hverdagen.

Problematikken illustreres tydeligt, når man på en sol-

skinsdag kigger ind i et motionscenter og ser rækker af

løbere på løbebånd. Man kan ikke undgå at spørge sig selv,

om ikke der er noget kunstigt i den måde, vi praktiserer

motionsudøvelsen på.

Dette er ikke et angreb på motionscentre eller de, der

benytter dem, blot en konstatering af, at motionsudøvelse

nogle gange bliver gjort mere videnskabelig og teknisk end

nødvendigt. Risikoen er, at vi skaber en forestilling om, at

almindelige motionsformer som f.eks. løb, kun kan dyrkes

helt rigtigt, hvis man har diverse maskiner til rådighed.

En løbetur i skoven, som kombinerer den fysiske aktivitet

med en naturoplevelse, skulle jo helst ikke gå i glemme-

bogen.

Det er vigtigt, at lægen tænker på, at fysisk aktivitet

ikke behøver at være noget med pulstællere, løbebånd og

maskiner. Motion er også de aktiviteter, der foretages i

hverdagen. Se s. 35 ff. om mere fysisk aktivitet i hverdagen.

Motionscentre, diverse apparater og udstyr har

bestemt også deres berettigelse i de rette sammenhænge.

Det gælder både som led i tidens trend, som jo har fået

mange, især unge, i gang med motion, men maskinerne er

også et nødvendigt instrument for vores professionelle

samarbejdspartnere.

Hvis vi skal være meget optimistiske, kan vi opfatte

vores tid som en overgangsperiode, hvor vi er ved at nå til

en forståelse af, at det menneskelige legeme kræver fysisk

aktivitet for at overleve.

Tidligere var bevægelse en simpel nødvendighed for at

skaffe kalorier nok, mens det nu er en nødvendighed for

at forbrænde kalorier nok. Set i det perspektiv kan vi godt

forsvare at praktisere den lidt kunstige ordination af fysisk

aktivitet, så længe vi er opmærksomme på ikke at gøre

motionsbegrebet alt for videnskabeligt. Om det så skal

effektueres vha. en konkret papirrecept eller blot ved

mundtlig vejledning, må være op til den enkelte læge at

bestemme.

Det overordnede problem omkring det at ordinere

noget, som burde være en naturlig ting, rækker langt vide-

re end denne manual har mulighed for at gå i dybden

med.

Det kræver en nytænkning af vores fysiske miljø, såle-

des at det ikke som nu går ud på at fjerne al fysisk mod-

15Motionsmanual • HVORDAN?

Hvordan?

Talrige undersøgelser har vist inaktivitetens indflydelse

på livslængden. Men det kan være svært at koble inaktivi-

tet til død, når den umiddelbare dødsårsag har været en

akut hjerteblodprop.

stand i vores dagligdag. Et ofte citeret eksempel er det

glimrende hjælpemiddel, “elevator”. Den er næsten umulig

at undgå i mange sammenhænge, simpelthen fordi det er

svært at finde trappen. Det er et uundværligt hjælpemid-

del, som gør de handicappede “raske”, men samtidig lang-

somt gør de raske “handicappede”.

Den motiverende samtale

■ For nogle år siden prøvede jeg at motivere en ældre

patient til at deltage i ældregymnastik. I mine øjne var

der ikke meget at betænke sig på. Utallige undersøgel-

ser har jo vist imponerende effekt af f.eks. styrketræ-

ning af ældre – og her sad fru Thomsen og havde for

svage lårmuskler! Fru Thomsen og jeg havde heldigvis

kendt hinanden i mange år, og hun hørte ikke til den

forsagte type, som blot sagde “ja” for at gøre lægen

tilfreds. Da jeg havde sluttet min enetale om motio-

nens lyksaligheder, ventede jeg på, at “lyset” skulle

tændes i fru Thomsens øjne. I stedet sad hun et øjeblik

og sagde så: “Ved du hvad, Skive? Det gider jeg altså

ikke – hvad skulle jeg bruge det til?”

Historien belyser et væsentligt punkt i problematikken

omkring dét at motivere til en ændring i livsstil. Personen

skal først og fremmest kunne se et formål med ændringen.

Fru Thomsen havde efterhånden affundet sig med sin

tilstand. Da vi fik talt lidt mere om hendes hverdag, var

der faktisk flere situationer, hvor hun godt kunne ønske sig

at være lidt mere mobil. Hendes svage ben gjorde det til

en stor anstrengelse at komme på første sal i rækkehuset.

Det betød, at hun kun gik derop, når hun skulle i seng.

På grund af en lidt svigtende hukommelse, glemte hun

ofte at tage flere ting med ned om morgenen. Det var et

evigt tilbagevendende irritationsmoment for hende, som

hun egentlig godt ville ændre på.

Nu var hun faktisk på vej fra “Førovervejelses-stadiet”

til “Overvejelses-stadiet” i Prochaskas “Forandringens hjul”

(se figur 1), som er nærmere beskrevet i “Den motiverende

samtale”. (DSAM, 1999).

Her meldte ambivalensen sig imidlertid. Der var

mange ting, som fik fru Thomsen til at falde tilbage i den

tidligere holdning “hvorfor skulle jeg træne?”

På den ene side var det fristende med større mobilitet.

Det ville gøre det lettere at komme på første sal, men

også mange andre aktiviteter, ville igen blive mulige.

På den anden side var der flere helt konkrete betænke-

ligheder. Fru Thomsen var simpelthen bange for, at hun pga.

sit lidt svage hjerte ikke ville overleve “fritstående øvelser”.

Hun ville også “se helt fjollet ud” i gymnastikstøj. Hun havde

afskyet alle former for motion siden skolens gymnastiktimer.

Hvordan skulle hun også komme derhen? Var det ikke dyrt?

“Nej, det var vist alligevel ikke noget for mig …”

Det er vigtigt, at man på dette stadium lytter til og

opfatter alle bekymringerne seriøst – ligegyldigt hvor ufor-

ståelige eller ubetydelige, de end forekommer. For patien-

ten er de reelle – og en del af modstanden mod at komme

i gang.

Fru Thomsen var altså på den ene side godt klar over,

at hun kunne opnå større mobilitet, men på den anden

side var der mange angstgivende forhindringer.

Ved at tage punkterne ét for ét og seriøst behandle

hvert enkelt, besluttede fru Thomsen sig for, at forhindrin-

gerne vist alligevel godt kunne overvindes.

Herefter var resten af problemløsningen mest af prak-

tisk art. Skulle træningen foregå hjemme eller på et gym-

nastikhold? Hvor meget skulle der trænes og hvordan?

Det er de stadier, der kaldes “Forberedelses-stadiet” og

“Handlingsstadiet”.

Når vi vil motivere en person til øget fysisk aktivitet,

adskiller det sig ikke så meget fra andre situationer, hvor vi

prøver at få en person til at skifte livsstil.

Det er svært!

Der er dog den forskel, at vi forsøger at “give” patienten

noget. Vi “tager” ikke noget fra dem, sådan som det ople-

ves, når folk holder op med at ryge eller ændrer kostvaner.

Der er også en tillægsgevinst, når man begynder at

motionere. Det medfører ofte også rygeophør og/eller

bedre kostvaner, hvorimod f. eks. rygestop ikke fører de

andre ændringer med sig.

16 Motionsmanual • HVORDAN?

Der skal dog nok en meget determineret patient til,

før dette faktum bliver en betydende del af motiveringen.

BALA

Det overordnede princip i motiveringsforløbet kaldes også:

BALA

Det står for Behov-Accept / Løsning-Accept.

Personen skal opleve/erkende og acceptere et behov.

Dernæst skal personen med hjælp fra lægen beslutte sig

for og acceptere en løsning.

BA

Det er lettere at erkende og acceptere et behov for fysisk

aktivitet, hvis det er et led i en sygdomsbehandling. Typisk

genoptræning af en motorisk funktion. Men også i forbin-

delse med metabolisk syndrom eller arteriosklerotiske

sygdomme vil de fleste efter relevant information kunne

forstå det nødvendige i øget fysisk aktivitet.

I forbindelse med sygdomme som f.eks. KOL eller

nogle psykiske lidelser, kan det være vanskeligt for patien-

ten at acceptere aktivitet som et behov. Det er fordi, den

fysiske aktivitet provokerer symptomerne. Ved KOL for-

værres dyspnoen, og ved mange psykiske lidelser er træ-

ning ensbetydende med, at patienten bliver taget ud af

den selvvalgte, passive isolation.

Det kræver altså vekslende grad af information og

tålmodighed at nå frem til “BA” – altså accept af et behov.

Lægen skal anvende al sin viden om patientens per-

sonlighed, reaktionsmønstre i tidligere pressede situatio-

ner og familierelationer. Hvordan vil familien reagere på

planlagte ændringer? Vil det overhovedet være muligt at

gennemføre? Er det for grænseoverskridende i den pågæl-

dende familie?

Det nytter ikke noget, at patienten og lægen kan blive

enige om et træningsforløb, hvis det i familiesammen-

hængen er uforståeligt, praktisk umuligt at gennemføre

eller normbrydende. Det kan derfor være en god ide, at

patientens ægtefælle deltager i samtalen fra starten.

Når vejledningen drejer sig om raske personer, er det

straks vanskeligere. Ligesom det kun er rygerens nabo, der

får lungekræft, er det også de andre, der får AMI pga. inak-

tivitet.

Når der efterhånden kommer flere og flere inaktivi-

tetsbetingede sygdomme i omgangskredsen, og tvivlen

om egen usårlighed melder sig, er det måske ikke for sent

at komme i gang, men dog ønskeligt, at det var sket noget

før.

Hvis vi praktiserende læger udnytter den stigende

opmærksomhed omkring inaktivitetsproblemerne, kan vi

håbe på, at det fremover bliver mere almindeligt at udnyt-

te de mange muligheder for øget aktivitet i hverdagen.

Det er trods alt lykkedes for tandlægerne at få tandbørst-

ning ind som en naturlig dagligdags profylaktisk procedure

– og det gælder ikke engang “liv eller død”.

Vi må benytte muligheden for at opfordre til fysisk

aktivitet, hver gang lejligheden byder sig. Typisk kan det


Vedlige-

holdelse

Tilbage-

fald

Handling

Over-

vejelse

Førovervejelse

For-

beredelse

Målet er nået

Modificeret efter Prochaska JO,

Norcross JC, DiClemente CC

Figur 1. Forandringshjulet

Stadier på vejen mod forandring

ske i forbindelse med helbredsattester eller ved mere uau-

toriserede “helbredscheck”. Her er spørgsmål om motion i

dagligdagen lige så vigtigt som spørgsmål om rygning,

alkoholforbrug og kostvaner.

Når vi konstaterer et marginalt forhøjet blodtryk eller

blodsukker, er det oplagt at bringe motion på banen som

den første indsats, som oven i købet med ret stor sikker-

hed kan overflødiggøre medicinsk behandling.

Erfaringsmæssigt er det et stort skridt for patienterne

at skulle starte på at tage tabletter. Derfor vil de være

meget motiverede for en løsning, der indebærer fysisk

aktivitet i stedet for medicin.

Når man ser på den lange række af lidelser, hvor

motion har en forebyggende eller behandlende effekt,

vil spørgsmålet om fysisk aktivitet i dagligdagen kunne

bringes på bane ved næsten enhver konsultation.

Det økonomiske aspekt er også nærliggende, idet

megen dyr medicin kunne spares, hvis “motion” blev

anvendt mere målrettet. Til gavn for både den enkelte

patient men i høj grad også for samfundet som helhed.

Når man tænker på, at vi formentlig kun har diagno-

sticeret halvdelen af de ca. 250.000 type 2 diabetikere, der

er i Danmark, står det klart, at hvis de alle skulle medicinsk

behandles for deres forhøjede blodsukker, dyslipidæmi,

overvægt og hypertension, ville sundhedsbudgettet stå for

fald.

En stor del af denne økonomiske byrde ville kunne

fjernes ved øget fysisk aktivitet i hverdagen. Mennesket er

ikke skabt til et liv i fysisk passivitet – en kendsgerning,

som alle vore patienter nok vil kunne erklære sig enige i.

Derefter er det op til os i samarbejde med patienterne

eller den potentielle patient at få de indlysende kendsger-

ninger omsat til realiteter i hverdagen.

LA

Ét er at konstatere et behov og acceptere dét – noget gan-

ske andet og meget mere krævende er at føre anden halv-

del af “BALA” ud i livet, nemlig at finde, acceptere og gen-

nemføre en løsning.

På vejen til en acceptabel løsning vil der være mange

spørgsmål og indvendinger. Hvis det ikke er muligt at

afklare disse på en rimelig måde, skal man overveje, om

personens modstand er så vedholdende, at der i virkelig-

heden mere er tale om en fejlvurdering af patientens

parathed til forandring.

Motionsmanual • HVORDAN?18

TYPISKE SPØRGSMÅL/INDVENDINGER

“Jeg har ikke tid.”

Dette udsagn er nok den hyppigste indvending mod fysisk

aktivitet i hverdagen.

For de fleste af os er det nok også umiddelbart forstå-

eligt og aktuelt. Det gør det imidlertid ikke mindre fatalt.

Man kunne fristes til at affærdige det med et citat

fra den engelske premierminister Edward Stanley (1826-

1893, som allerede i 1800-tallet sagde:

“Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du afsætte tid til

sygdom senere!”

Hvis hverdagen er så skemalagt, at en halv til en hel

times egentlig motion ikke kan lade sig gøre, behøver det

dog ikke være nogen hindring for at få rørt sig tilstrække-

ligt.

Der er talrige muligheder for at indlægge fysisk aktivi-

tet i dagligdagen. Typisk i forbindelse med transport. Tag

cyklen til toget, gå, stå af et stoppested før vanligt, brug

trappen, gå en tur i pausen osv.

Hjemme kan man være mere aktiv med f.eks. havear-

bejde, vinduespudsning eller aktiv leg med børnene. Der er

mange muligehder for at forene det nyttige med det prak-

tiske. Køb en kondicykel og se nyhederne fra den. Det giver

maksimal udnyttelse af tiden og præcis den motionsinten-

sitet, man ønsker – i tørvejr!

Der er mange flere forslag i afsnittet om “Mere fysisk

aktivitet i hverdagen”. (Se side 36)

“Jeg var topidrætsmand, da jeg var ung, så det har jeg ikke

behov for.”

Man kan desværre ikke træne på forskud. Både kondition

og styrke svinder ret hurtigt efter ophør med aktiviteterne.

Tidligere tiders indsats har dog foruden at have givet stær-

ke knogler, også bibragt personen en større parathed til at

dyrke motion igen. Man har det populært sagt “i blodet”

og kan hurtigt igen mobilisere “sportsånden”. Men husk

tidligere tiders storhed nås ikke helt, og progressionen skal

være langsom.

“Motion og svedige bluser er bare ikke mig.”

“Jeg har aldrig dyrket motion før – jeg har andre interesser.”

Det er jo en ærlig sag, men der behøver nu ikke være så

meget sved involveret. De fleste tror, at det kræver

omklædning, timers svedig træning og udstyr at opnå

bedre sundhed.

Det er vigtigt at nævne, at der er dose-respons sam-

menhæng, og at selv en mindre indsats giver resultat. Det

vil sige, at alle ændringer i aktivitetsniveau giver ændret

sundhedsprofil, men det gælder altså også, hvis man ned-

sætter sin aktivitet.

Blot en halv til trekvart times rask gåtur daglig giver

en markant bedring – uden omklædning eller sved.

Det kan være tankevækkende og motiverende for

denne gruppe at vide, at kalorieforbruget og dermed

Patienten er måske kun i “Førovervejelses-stadiet”

eller “Overvejelses-stadiet” og endnu ikke klar til foran-

dring.

Flere af de typiske spørgsmål er allerede nævnt i

eksemplet med fru Thomsen, side 16. Listen er imidlertid

lang. Husk, at ligegyldigt hvor uforståelige de end fore-

kommer lægen, er spørgsmålene for patienten reelle.

Det kan enten være udtryk for modstand og evt. mang-

lende parathed til ændring eller regulære potentielt angst-

fremkaldende spørgsmål.

Fælles for motivering af alle grupper er:

• Klarlæg og opnå accept af behovet

• Forklar sammenhæng mellem aktivitet og sundhed

– både generelt og specifikt ud fra personens

diagnoser

• Spørg til tidligere motionserfaring

• Klarlæg holdningen til fysisk aktivitet

• Afdæk ambivalens

• Tag stilling til risikofaktorer

• Fastlæg aktivitetsform og -niveau sammen med

patienten

• Hjælp med at løse de praktiske problemer

Nogle grupper kræver lidt ekstra opmærksomhed, når vi

prøver at motivere til fysisk aktivitet.

Det er ældre, overvægtige, børn/unge og indvandrere.

Ældre

Når det drejer sig om ældre, er det netop alderen, der ofte

bruges som argument for ikke at deltage i motionsaktivi-

teter.

■ “Det hjælper ikke noget på sådan en gammel én som

mig”.

“Hvad skulle det gøre godt for?”

Det var netop disse indvendinger, som fru Thomsen

anvendte i det eksempel, der er beskrevet side 16.

Indvendingerne er imidlertid modbevist i talrige

undersøgelser. Det er aldrig for sent at komme i gang med

fysisk aktivitet.

Den aldersbetingede nedgang i kondition og muskel-

styrke er langt mere udtalt hos inaktive end hos aktive.

(Se figur 2). Da mange dagligdags aktiviteter, som f.eks.

trappegang eller blot det at rejse sig fra en stol, kræver

samme styrke uanset alderen, vil disse svage ældre efter-


populært sagt “mængden af sundhed” der opnås, er nøjag-

tig lige stor, hvad enten personen går, jogger eller løber en

given distance. Tidsforbruget vil dog selvfølgelig ikke være

det samme.

Hvis interesserne ligger et helt andet sted end motion,

kan man vel også med nogen ret argumentere for, at man

ved at gå en halv time om dagen sandsynligvis i sidste

ende får flere ekstra år til at dyrke sine virkelige interesser.

“Fordi jeg har en kronisk sygdom hjælper fysisk aktivitet ikke

på mig, og derfor kan jeg heller ikke tåle det.”

Patienter med en kronisk sygdom får stort set samme

procentvise bedring som raske ved at dyrke motion. Det

kan godt være deres faktiske niveau ligger lavere, men for-

bedring opnås også hos syge personer.

Det er få patienter, der ikke kan tåle en eller anden

form for fysisk aktivitet. Selv svært hjerteinsufficiente

patienter i NYHA gruppe 3-4 kan træne, når blot det

foregår under kyndig vejledning. Lægens opgave er at for-

sikre patienten om, at træningen kan foregå uden risiko

for helbredet, når blot vejledningen er korrekt.

“Det er ubehageligt – ja, det gør faktisk mere ondt, når jeg

prøver at motionere.”

Forskellige bevægeapparatlidelser kan ganske rigtigt give

lidt mere ømme muskler og led, når man begynder at

motionere. Dette ubehag bevirker så afholdenhed fra

fysisk aktivitet og dermed yderligere dekonditionering og

nedsat mobilitet – en ond cirkel.

Samme problematik kan opstå efter en skade, hvor

genoptræningen er langvarig eller krævende.

Her gælder ordsproget “Det skal gøre (lidt) ondt, før

det bliver godt.”

Lægen må prøve at informere patienten om denne

sammenhæng, og at der er håb forude, hvis blot man

holder ud. Passende niveau og langsom progression er

nøgleordene.

“Der er ingen faciliteter i mit område, og det er også alt for

dyrt.”

Mangel på halkapacitet og forskellige andre anlæg kan

selvfølgelig være et reelt problem, ligesom visse aktiviteter

kan være dyre at gå til. Men så må man finde nogle andre

muligheder – og dem er der nok af. Det kræver ikke nød-

vendigvis faciliteter eller udstyr at løbe, ordne haven selv,

bruge trappen i stedet for elevatoren osv. osv. Det er tillige

gratis.

Når det er sagt, er det dog stadig en oplagt opgave for

lokalsamfundet at prøve at skabe mange flere miljøer, som

frister til fysisk aktivitet. Det gælder både egentlige idræts-

faciliteter, men også stisystemer, grønne områder som

indbyder til aktivitet og et veludbygget net af cykelstier.

hånden udnytte deres fulde kapacitet blot for at rejse sig.

Det betyder, at overskuddet af energi eller styrke efter-

hånden bliver meget begrænset, reservekapaciteten er

væk. Den funktionelle kapacitet er begrænset.

Da vægten samtidig ofte stiger, kan en inaktiv

ældre hurtigt nærme sig den grænse, hvor kondition

og styrke ikke står mål med kravene til en almindelig

livsførelse.

Derfor vil en indsats for denne gruppe svage ældre vir-

kelig give resultat, idet de ved simpel styrketræning igen

kan gøres selvhjulpne i mange dagligdags gøremål.

Det gælder om at få de ældre, inaktive ud af den onde

cirkel, hvor deres modvilje eller angst for fysisk aktivitet

yderligere dekonditionerer dem.

Ofte forekommer de praktiske problemer også uover-

stigelige, og det kan være svært at komme ud af den lidt

ensomme men velkendte og trygge hverdag.

Den praktiserende læges opgave er at forklare sam-

menhængen mellem inaktivitet og den begrænsede funk-

tionelle kapacitet, berolige og skabe kontakt til passende

træningsregi.

Overvægtige

■ - Du bliver altså nødt til at gøre noget for mig. Jeg kan

ikke holde ud at være så tyk!

- Synes du, jeg skal tabe dig? Der er altså ting, vi ikke

kan klare, og det her er en af dem.

Jeg havde kendt Rikke igennem mange år – ellers tror

jeg ikke, det havde været en passende replik på hendes

desperate nødråb.

Men den tog brodden af desperationen og gav anled-

ning til en konstruktiv samtale.

- Nej, selvfølgelig ved jeg godt, at det er mig selv, der

skal gøre det. Det er bare så svært. De gange jeg har

prøvet, har jeg jo bare taget det hele på igen med det

samme.

- Ja, det er lidt ærgerligt, for du har jo formået at tabe

ret meget, når du har lagt kosten om. Men der er en

meget god forklaring på, hvorfor du ikke kan holde

vægttabet.

Jeg gentog tidligere forklaringer om, hvorfor det er

vigtigt at være fysisk aktiv, hvis man vil bibeholde et

svært tilkæmpet vægttab.

- Jeg har prøvet at motionere engang. Det var hårdt,

og jeg tabte mindre, end når jeg kun går på kur.

- Det er jo fordi, du får flere muskler. Men på lidt

længere sigt er det jo netop de muskler, der sørger for

at brænde det overflødige fedt af. Skiftede du ikke lidt

form, da du motionerede?

- Jo, jeg fik større lår!

- Hvad med maven?

- Jeg gik et par numre ned i livvidde.

Jeg forklarede lidt om den farlige “æbleform” og sun-

dere “pæreform” og fortalte, at der opnås betydelig

sundhed ved fysisk aktivitet, selvom vægttabet måske

ikke er helt så stort som ønsket.

- Er det ikke smartere at have faste lår pga. større

muskler, end det er at have en blød æbleform pga.

fedt på maven?

- Joh….


Funktionel kapacitet

Alder 60 100

Livslang aktivitet

Inaktiv

Start på fysisk aktivitet som midaldrende

Sygdom

Figur 2.

Hypotetisk model af reduktion i funktionel kapacitet med stigende alder i relation til fysisk aktivitets/inaktivitets niveau.

De fleste overvægtige er klar over, at de har et behov for

at røre sig noget mere. Det er sjældent dér, lægen støder

på modstand, når det drejer sig om at motivere en over-

vægtig til fysisk aktivitet. Men at acceptere motion som

en løsning støder på en massiv psykisk barriere. Det er ikke

rart at vise sig i sportstøj eller badedragt, hvis man er

svært overvægtig. Mange har stadig skolens gymnastik-

eller svømmeundervisning i erindringen. De ønsker ikke at

udsætte sig for denne ubehagelige oplevelse igen.

Der er også reelle, fysiske problemer, fordi det kan

være vanskeligt at dyrke nogen form for motion, hvis BMI

ligger over 40.

Lægens opgave er at overbevise patienten om, at det

ikke nødvendigvis behøver at være omklædningsmotion,

der er nødvendig. Blot et mere aktivt liv, f.eks. i forbindelse

med den daglige transport, kan være et første skridt. Når

bevægelse efterhånden bliver en mere naturlig del af hver-

dagen, kan egentlig motion forhåbentlig komme på tale.

Der er nu ved at være mange specielle tilbud om

motion til overvægtige.

Lægens første opgave er altså at hjælpe den overvæg-

tige over den svære barriere med overhovedet at komme

i gang med et fysisk aktivt liv. Måden og aktivitetens art

er mindre væsentlig, blot niveauet ikke er for højt. Denne

gruppe tåler ikke så mange skuffelser.

Ideelle motionsformer til overvægtige er f.eks. cykling

og svømning.

Det er vigtigt at understrege, at fysisk aktivitet som

middel til vægtreduktion altid skal kombineres med

kostomlægning.

Det er meget få, der er i stand til at yde den motions-

indsats, der skal til, hvis vægttabet udelukkende skal opnås

med motion.

Motionen er derimod helt uomgængelig med henblik

på at bibeholde et vægttab.

Fysisk aktivitet kan til en vis grad kompensere for

overvægtens skadelige virkninger. Det betyder, at der er

sundhedsfremmende effekt af motion, også selvom der

ikke opnås noget særligt vægttab. Det kan være en kær-

kommen opmuntring for den overvægtige at kende til

denne gevinst, når vægttabet er lidt skuffende.

Man må dog ikke af den grund negligere overvægt

som en selvstændig risikofaktor, som der også målrettet

bør sættes ind overfor.

Børn og unge

Den praktiserende læges chance for at påvirke unge til

mere fysisk aktivitet er begrænset. Dels ser vi sjældent de

unge mellem 13 og 17 år, dels er det tågesnak for en

15-årig at få at vide, at det er vigtigt at motionere for ikke

at få en hjerteblodprop som 60-årig. Den største mulighed

i denne aldersgruppe har vi, hvis den unge har et vægtpro-

blem. Behovet for fysisk aktivitet er indlysende, så opga-

ven er først og fremmest af pædagogisk- og psykologisk

art. De unge, overvægtige har i endnu højere grad end

voksne psykiske barrierer at overvinde i forbindelse med

beslutningen om at påbegynde motion.

Et tilbud om ændring i kost- og motionsvaner skal

følges af hyppige kontroller med henblik på støtte og

opmuntring.

Hvis gentagne forsøg mislykkes, kan man overveje at

foreslå et ophold på et julemærkehjem, hvor næsten alle

børnene opnår et betydeligt vægttab gennem ændrede

kost- og motionsvaner. Den kendte myte om, at de tager

det hele på igen, når opholdet er slut, har vist sig at være

forkert.

De unges fysiske aktivitetsniveau er først og fremmest

bestemt af faktorer, der ligger uden for den praktiserende

læges rækkevidde, nemlig kammeraterne og mulighederne

og traditionerne i lokalområdet. Her kan lægen selvfølgelig

også være en vigtig opinionsdanner, men det ligger lidt ud

over det sædvanlige arbejdsområde.

Hvis lægen har kendskab til aktiviteter, der egner sig

for unge, kan man lave opslag i venteværelset eller udleve-

re foldere til de unge, når lejlighed byder sig.

■ Nicolai havde efter undersøgelsen netop fået sit “god-

kendt-stempel”, som langt de fleste 5 måneders børn

jo heldigvis får. Han grinede af alt og strålede om kap

med de stolte forældre, som nu stod og modtag mine

lovprisninger af deres barn. De stod dér i al deres magt

og vælde – i ordets bogstaveligste forstand. Peter var

35 år, repræsentant med mange tusinde kilometer bag

rattet hvert år, røg 15 cigaretter om dagen, havde let

blodtryksforhøjelse, var 186 cm og vejede 110 kg, dvs.

BMI på 32 med overvægten siddende på maven. Han

slog græsplænen én gang om ugen – med en selvkø-

rende plæneklipper – men ellers fik han ikke rørt sig.

“Jeg bliver sgu så forpustet, hvis jeg prøver”. Jeg vidste

alle disse ting, fordi Peter flere gange havde prøvet at

ændre sine vaner uden held. Karen var hjemmegåen-

de, stor og rund – mere vidste jeg ikke, fordi hun

havde ingen intentioner om at ændre på noget – “jeg

elsker søde sager, og det vil jeg ikke undvære”.

- Er Nicolai begyndt at få lidt mos?

- Ja, han elsker det. Han kan allerede spise fint med

ske.

- Hvad gir’ du ham?

- Han er ikke så meget for kartofler eller grøntsags-

mos, men han elsker jordbærmos med sukker på.

Jeg tror, han er lige så glad for søde sager som mig.

- Du skal se ham i hovedet, når vi prøver at give ham

et lille stykke chokolade – ja, altså kun en ganske lille

bid. Han smører det ud i hele hovedet, sagde Peter og

grinede.

- Har I overvejet, om det ville være en god ide at

ændre jeres vaner af hensyn til Nicolai?

- ……?


Mindre børns primære incitament til at være fysisk aktive

kommer fra forældre og til dels kammeraterne.

Her har den praktiserende læge en meget vigtig opga-

ve med at identificere risikobørnene. Med vores kendskab

til familierne er det ikke svært. Børn fra familier med over-

vægt, type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme eller andre

inaktivitetsrelaterede sygdomme har erfaringsmæssigt

stor risiko for at føre forældrenes vaner videre.

Disse børn har ud over mulig overvægt ingen umiddel-

bare sygdomssymptomer. Det kræver derfor et stort pæda-

gogisk arbejde med brug af megen empati og fingerspids-

fornemmelse at rådgive disse forældre. De skal forstå, at

deres fuldstændige raske barn er i risiko for at udvikle syg-

domme senere hen, hvis ikke familiens vaner lægges om.

Det kræver et indgående kendskab til familien at slippe

godt fra den opgave, men den praktiserende læge er for-

mentlig den, der har de bedste muligheder for at løse den.

I realiteten bør vi allerede, når barnet er ganske lille,

forsøge at påvirke forældrene til at ændre vaner – selv når

vi står med et fuldstændigt rask barn foran os. De fleste

forældre vil nok også forstå budskabet, hvilket desværre

ikke er ensbetydende med, at livsstilen faktisk lægges om.

På grund af forældrenes store betydning for barnets

aktivitetsvaner bør vi trods trægheden fortsat forsøge at

påvirke familien til at blive mere fysisk aktiv.

Det er vigtigt at påpege, at det ikke primært er skolens

eller samfundets ansvar at børnene får gode motionsva-

ner. Dér ligger der selvfølgelig også en opgave med at stil-

le faciliteter til rådighed og give mulighed for forskellige

aktiviteter, men de grundlæggende vaner skal bringes med

hjemmefra.

Den daglige transport er et af de vigtigste områder,

hvor forældrene kan yde en indsats. Lær børnene at blive

selvtransporterende så hurtigt, som det er forsvarligt.

Helst på cykel eller ved at gå. Undlad i misforstået godhed

at køre børnene til skole.

Her er et af de områder, hvor lokalsamfundet har et

stort ansvar, nemlig at skabe sikre skoleveje for børnene.

Ligesom det er svært at lære børn at undlade at ryge,

hvis man selv er ryger, er det heller ikke let at overbevise

børn om motionens vigtighed, hvis man selv aldrig laver

anden motion end at løbe til bilen.

Det kræver, at hele familien lægger stilen om. Man kan

måske følges ad på cykel noget af vejen, eller gå med de

mindste til børnehaven, inden man selv skal af sted. Alle

fælles aktiviteter, der indebærer, at hele familien får rørt

sig noget mere, kan bruges. Mulighederne vil selvfølgelig

være meget individuelle, men udviklingen har vist, at vi bli-

ver nødt til kreativt at tænke mere aktivitet ind i hverdagen.

Der skal også stilles krav til børneinstitutionerne og

skolen om flere bevægelsesfremmende aktiviteter. Det er

f.eks. en kendsgerning, at skovbørnehavebørn har et dob-

belt så stort fysisk aktivitetsniveau som børn fra en almin-

delig børnehave.

Skoledagen bør indrettes med mulighed for at udfolde

sig fysisk. Forholdene bør være så attraktive, at frikvarte-

rerne naturligt afvikles ude og ikke i klasseværelset.

Disse overvejelser om det offentliges ansvar kan evt.

anspore lægen til at tage del i den lokalpolitiske debat

med henblik på at påvirke udviklingen. Det må dog ikke

svække den praktiserende læges indsats med at påpege

forældrenes store rolle i at give børnene gode motions-

vaner. Med vores kendskab til familierne vil vi have en klar

fornemmelse af, hvem der er i stand til selv at leve op til

dette ansvar og hvem, der kræver støtte.

Indvandrere

■ - Vil du sige til fru Gulcük, at hendes blodsukker og

andre blodprøver stadig ikke er gode nok.

Tolken oversatte min besked.

Fru Gulcük nikkede og smilede.

Der var faktisk ikke så meget at smile af. Fru Gulcük

havde type 2 diabetes, konstant forhøjet HbA1c og

dyslipidæmi og var overvægtig. På trods af mange

konsultationer hvor jeg havde fortalt de samme ting

igen og igen.

Det var tolken, der gjorde denne konsultation til en

aha-oplevelse for mig.

- Er du klar over, at fru Gulcük kommer fra den fattige

kurdiske del af Tyrkiet?

- Næh, men det ændrer jo ikke behandlingen af suk-

kersygen, sagde jeg lidt afmålt.


- Fru Gulcük ved faktisk slet ikke, hvad sukkersyge er.

Herefter fortalte tolken mig, hvad jeg var oppe imod.

I de fattige egne i Tyrkiet og såmænd også mange

andre steder er opfattelsen den, at sukkersyge skal

behandles med begrænset indtagelse af sukker, rige-

lige mængder surt og stærkt. Det vil neutralisere suk-

keret. Fedtstoffer anses ikke for farlige. Derfor bruges

store mængder af olivenolie, som udelukkende opfat-

tes som værende sundt. Overvægt er et statussymbol.

- Hvad så med fysisk aktivitet – hvorfor er det så

svært at få fru Gulcük til at bevæge sig lidt mere?

Tolken snakkede lidt med patienten.

- Hun siger, at hun i en stor del af sit liv har arbejdet

længe hver dag og gået flere kilometer efter vand to

gange om dagen – og nu har hun alligevel fået sukker-

syge, så det har jo ikke hjulpet.

Det gik op for mig, at vi havde bevæget os i to forskel-

lige verdner, både mht. sygdomsforståelse og kulturel

baggrund.

Hvis man som førstegenerations-indvandrer kommer fra

et fattigt bondesamfund og hos den praktiserende læge

bliver opfordret til at motionere for at passe bedre på sit

helbred, er der næppe noget at sige til, at budskabet ikke

rigtigt trænger igennem.

For disse fattige bønder er et begreb som “ansvar for

eget helbred” fuldkomment uforståeligt. Når man fejler

noget, går man til lægen, og så er det lægens ansvar at

behandle medicinsk eller kirurgisk, til man er rask igen.

Motion i profylaktisk øjemed er endnu mere uforståeligt.

Indvandrerens dagligdag før ankomsten til Danmark

har måske bestået af ti timers hårdt arbejde i marken

efterfulgt af timers arbejde i hjemmet bagefter. Derfor

opfattes det som et privilegium at have mulighed for at

føre en passiv tilværelse, og overvægt betragtes ofte som

et sundhedstegn eller statussymbol.

Det kræver en meget grundig forklaring og tålmodig-

hed at foreslå motion som behandlingsmiddel eller profyl-

aktisk tiltag. Det er næppe forskelligt fra forholdene her-

hjemme for et par generationer siden, hvor en “motions-

behandling” heller ikke ville have vundet genklang.

Men som alle andre er også indvandrergruppen meget

inhomogen. Det gælder derfor ligesom hos personer med

dansk baggrund om først og fremmest at finde ud af per-

sonens holdning til “ansvar for eget helbred” og forståel-

sen for fysisk aktivitets betydning for profylakse og

behandling.

Hvis man har opnået forståelse for vigtigheden af

fysisk aktivitet, melder der sig de samme problemer med

at finde en passende form, som hvis patienten var med

dansk baggrund.

Hos indvandrergruppen er problemet blot forstærket

pga. andre traditioner. Det er få, der har lært at cykle eller

svømme. Mange vil slet ikke vise sig i nogen form for

sportstøj – endsige badetøj. Det kræver derfor i høj grad

individuel rådgivning med brug af fantasien. Alle kan dog

lære at cykle på en kondicykel, og alle kan gå en tur.

Nogle steder er der startet initiativer for at aktivere

indvandrergrupperne i forskellige klubber.

Københavns Kommune har i samarbejde med Valby

kortlagt de idrætsaktiviteter, som kun er for kvinder, og

hvor der kun er kvindelige instruktører.

Listen kan ses på DGI, Storkøbenhavn’s hjemmeside.

Adressen kan findes i listen side 43.

Gruppen af unge indvandrere er ligeledes inhomogen –

dog ikke i samme omfang som de ældre. Men vi ved, at

deltagelse i skolens gymnastik- og svømmeundervisning

veksler meget – så også her kræver det en ekstra indsats

at klarlægge, hvor den unge står i forhold til forståelsen af

fysisk aktivitet som noget sundt og rart.

Vi ved, at antallet af unge med etnisk baggrund, der

dyrker en eller anden form for motionsaktivitet, er mindre

end den tilsvarende del af unge med dansk baggrund. Der

er dog efterhånden oprettet mange idrætsklubber for

etniske unge, og det er nok også de unge, der vil være let-

test at få aktiveret fremover.

I forbindelse med bevægeapparat- eller ryglidelser er

det erfaringsmæssigt lettest at finde forståelse for fysisk

aktivitets virkning. Men det kræver stadig lang tilvænning

at erstatte smertestillende medicin med “motionspillen”.

Praktisk rådgivning

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende motion til

voksne er identiske med retningslinjerne i både USA og

EU. Anbefalingerne bygger på undersøgelser fra 1970’erne

og 80’erne. Undersøgelserne viste, at fysisk aktivitet i friti-

den svarende til et ekstra kalorieforbrug på mellem 2.000

og 2.500 kcal pr. uge reducerede hjertesygelighed og hjer-

tedød.

Det kræver godt fire timers energisk motion om ugen

at forbrænde denne kaloriemængde, altså godt en halv

times daglig motion med ret høj intensitet.

Det svarer jo ikke helt til det “mantra”, der snart er

kendt af alle i Danmark, nemlig “en halv times rolig

motion daglig”.

“Du behøver ikke at svede” er også et af de kendte,

beroligende råd.

Hvis man læser anbefalingerne rigtigt, vil man se,

at indholdet faktisk ikke er helt så afslappende som efter-

hånden alment vedtaget.

Her er den rette ordlyd:

“Alle voksne bør have en halv time akkumuleret fysisk aktivi-

tet af moderat intensitet dagligt. Hvis man allerede er oppe

på dette, anbefales det, at man i tillæg til at lave moderate

aktiviteter også gør noget intensivt.”



Derudover er der en tilføjelse:

“To gange ugentlig må man desuden meget gerne supplere

med mere intensive aktiviteter, som gerne må indeholde

løb, spring og hop.”

Denne tilføjelse er nødvendig, fordi den halve time daglig

med moderat intensitet ikke på ugebasis giver mere end

1500-2000 ekstra forbrændte kcal (6.300-8.400 kJ).

Problemet er, at hvis man skal have den fulde effekt af

motionen med henblik på forhøjet blodtryk og/eller insu-

linresistens, skal man op på 2.500 kcal (10.500 kJ) ekstra

pr uge. Hvis man vil bruge fysisk aktivitet som middel

mod vægtstigning, skal man yde endnu mere, nemlig

omkring 2800-3000 kcal (11.800-12.600 kJ) ekstra. Hvis

man vil have den fulde effekt med henblik på reduktion af

hjertedød og på høje LDL værdier, skal man op over 3.000

kcal (12.600 kJ) ekstra pr. uge.

Det vil med andre ord sige, at hvis man vil opnå den

fulde effekt, skal der til den “halve time pr. dag” yderligere

lægges 30-60 minutters træning ved hård intensitet eller

60-120 minutter ved moderat til hård intensitet ekstra pr.

uge.

Det er også væsentligt at være opmærksom på, at den

halve time om dagen er udover, hvad de almindelige dag-

lige sysler hjemme og på arbejdet giver.

Det er altså ikke nok at sige “jeg bevæger mig alligevel

rundt en halv time på kontoret hver dag, så jeg er på den

sikre side”.

Det er selvfølgeligt vanskeligt at fastsætte generelle

regler, fordi aktivitetsniveauerne er så forskellige. Men som

et resultat af, at anbefalingerne faktisk er underkalkulerede,

er det vigtigt, at også den i forvejen “lidt aktive” person

yder mere. Der er ingen fare for overtræning på den bag-

grund!

Motionen kan være akkumuleret. Det er nyt i forhold

til tidligere tiders rådgivning. Det betyder, at man kan

sammenstykke sin daglige, halve times motion af f.eks.

3 gange 10 minutter. Det gør det jo noget nemmere at

indarbejde i hverdagen.

Endelig skal aktiviteten helst foregå hver dag. Det skyl-

des, at effekten på blodlipiderne er meget kortvarig, fra

timer til få dage.

Hvorfor nøjes man med at anbefale dette minimums

aktivitetsniveau?

Det skyldes, at det ville være umuligt at motivere de

mest inaktive til at dyrke 1 times moderat til hård motion

hver dag. Det er vanskeligt nok med den nuværende halve

time.

Vi ved også, at den største effekt opnås ved at ændre

status fra “inaktiv” til “let eller moderat aktiv”. Det ville

derfor være uklogt at skræmme den mest inaktive del af

befolkningen væk, når det netop er her, de største forbed-

ringer kan opnås.

Endelig er intentionen med de officielle anbefalinger

jo også , at de helt inaktive skal have en chance for at

“komme med på toget”. Det ideelle forløb er, at en inaktiv

i starten blot langsomt arbejder sig op til den halve time

om dagen ved moderat intensitet. Derefter skulle det

gerne falde naturligt at forsøge at nå et højere niveau,

enten ved at øge intensiteten eller ved at øge varigheden

af aktiviteterne.

Det er derfor vigtigt, at vi helhjertet støtter Sundheds-

styrelsens kampagne, som har fået så stor opmærksom-

hed og allerede har fået mange til at leve et mere fysisk

aktivt liv – også selvom vi ved, at “en halv time daglig”

nok er lidt i underkanten.

Enhver aktivitet er bedre end ingen aktivitet. Jo mere

man yder, jo større risikoreduktion opnår man.

Hvor stor en indsats, der så er nødvendig, er op til den

enkelte og afhængig af vedkommendes helbredstilstand.

Det er sådanne forhold, vi hele tiden skal være op-

mærksomme på, når vi skal udskrive “motion på recept”,

hvad enten det drejer som om profylakse eller behandling.

Hvem skal rådgive?

Når vi i konsultationen overvejer at anbefale fysisk aktivi-

tet til en patient, vil den første visitation afgøre, om:

• det er et forløb, vi selv kan klare, om

• patienten skal sendes videre til f.eks. fysioterapeut

eller træningscenter, eller om

• det er en patient, der hører til i sygehusregi.

Denne afgørelse afhænger både af forhold hos lægen og

hos patienten. Se iøvrigt flowchart side 53.

Hvordan er lægens interesse for og fortrolighed med

genoptræning, de forskellige træningstyper og -mulig-

heder, der er i forbindelse med netop den sygdom, patien-

ten har?

Patientens samlede sygdomsbillede kan være så kom-

plekst, at det kræver større ekspertise og flere faggrupper,

end almen praksis kan tilbyde. Der kan være tale om et

specifikt genoptræningsproblem, måske efter en operation

eller en skade. I disse tilfælde vil den naturlige samar-

bejdspartner være den lokale fysioterapeut eller et rheu-

matologisk ambulatorium. Ved enkle træningsopgaver evt.

et velrenommeret træningscenter.

Almen praksis skulle imidlertid efterhånden gerne

blive i stand til selv at “udskrive motion på recept” til både

primær, sekundær og tertiær profylakse.

Mange af de sygdomme, hvor genoptræningen efter

det akutte forløb naturligt kræver sygehusbehandling i en

kortere eller længere periode, vil uden problemer kunne

overtages til fortsat træning i almen praksis. Det gælder

f.eks. AMI- og KOL-patienter.

Hensyn i forbindelse med rådgivningen

Hvad enten det drejer sig om primær profylakse eller

behandling, er der mange ting, som den praktiserende

læge skal tage hensyn til, før man kan komme frem til et

motionstilbud, der passer til netop denne patients behov

og evner.

For det første kan man stå over for en patient, der

aldrig har interesseret sig for fysisk aktivitet, aldrig har

deltaget i andet end tvangs-skolegymnastik og ikke kunne

drømme om at tage et par sportsshorts på.

Her vil opgaven være at påpege de muligheder, der er

for at opnå resultater uden at skulle anstrenge sig vold-

somt.

• “Det er faktisk ikke nødvendigt at svede, for at opnå

effekt”.

• “Der er størst effekt ved at gå fra inaktiv til let/mode-

rat aktiv”.

• “Jo mere, jo bedre, men enhver aktivitet har effekt!”

I den situation vil man kunne gøre brug af de forslag, der

er foreslået i listen “Mere fysisk aktivitet i hverdagen” på

side 36.

Hvis patienten er interesseret i at komme i gang med

at motionere, gælder det om at finde ud af, i hvilken ret-

ning interessen går. Er det ekstra aktivitet i hverdagen eller

egentlig motion/sport, der er aktuel. Har patienten sports-

erfaringer med sig fra tidligere? Er der noget, patienten har

lyst til at prøve, og er der mulighed for det?

Der kan desværre godt være diskrepans mellem det,

patienten kunne tænke sig, og så det patientens helbred

kan klare. Det hjælper ikke, at prøve at genoptage sin

gamle sport, redskabsgymnastik, hvis man f.eks. er opere-

ret med en hoftealloplastik.

Det modsatte kan imidlertid også være tilfældet,

nemlig at man må overbevise f.eks. en tidligere AMI pati-

ent om, at det faktisk er mere farligt at “tage den med ro

af hensyn til hjertet” ved blot at gå en stille tur en halv

time om dagen, end det er at være mere aktiv, måske med

en rask cykeltur – og at det ikke er farligt, at pulsen stiger.

Forskellige fysiske begrænsninger og operationsfølger

kan altså have indflydelse på, hvilke fysiske aktiviteter der

er mulige. Medicinske præparater kan også give anledning

til forholdsregler eller begrænsninger, f.eks. insulin og

betablokkere.

Træningsformen og individuelle hensyn

Overvægt giver også tit problemer med at finde en pas-

sende aktivitet. Der er imidlertid et stort antal aktiviteter,

som de fleste overvægtige vil kunne deltage i. Hvis først

den psykologiske barriere er overvundet, er det største

problem løst.

Der vil selvfølgelig være motionsformer, som en svær

overvægtig ikke kan deltage i. Det drejer sig mest om

discipliner, der kræver hurtighed, stor smidighed eller

springkraft, eller hvor pladsforholdene sætter en grænse,

som f.eks. kajakroning.

De fleste vil dog kunne deltage i gymnastik, cykling,

svømning, aerobic og mange former for boldspil, blot

niveauet er passende, evt. på hold oprettet netop for

overvægtige.

Det er først, når overvægten bevæger sig op i

niveauet “ekstrem overvægt” med BMI over 40, at det

for alvor kan blive et problem at aktivere patienten.

Belastningen på led, muskler og kredsløb sætter hurtigt

grænsen.

Træningens niveau

Hvis den passende motionsform er fundet, er det niveauet

og progressionstempoet, der skal fastlægges.

Et typisk forløb er en tidligere sportsaktiv mand på

35 år, som nu, efter børnene er blevet så store, at de

ikke kræver samme opvartning mere, beslutter sig for

at genoptage “løbekarrieren”. Han har som 18-25-årig

været på et atletikhold, hvor han foretrak de lange løbe-

distancer. Han begynder at løbe og forsøger at nå i nær-

heden af fordums præstationer i løbet af én måned.

Han ender typisk med at få achillessenetendinit eller

“løberknæ”. Han er ikke klar over, at hans restitutionstid

mellem træningspassene er meget længere, end da han

var 20 år.

Al træning foregår ved, at aktiviteten “ødelægger”

strukturerne lidt for derved at give stimuli til forstærket

genopbygning (= større styrke). Denne genopbygning sker

meget hurtigere hos den unge, som i dette tilfælde også

i forvejen har et højere dagligt aktivitetsniveau end den nu

mere stillesiddende 35-årige mand.

Progressionstempo

Der er en anden vigtig ting at være opmærksom på.

Muskelstyrken kan – også hos den 35-årige – forholdsvis

hurtigt trænes op. Der behøver ikke gå længere end

8-12 uger, før musklerne er veltrænede. På det tidspunkt

er sener, ledbånd og brusk knapt blevet “klar over”, at der

nu efter mange års passivitet pludselig er bud efter dem

med krav om øget træk- og trykstyrke. Resultatet er de

førnævnte tendinitter på muskel-seneovergangene,

på sene-knoglefæsterne og synovitter med ansamling.


Næsten alle vil kunne finde en form for motion, der vil

have sundhedsfremmende effekt, og som forhåbentlig

også er til umiddelbar glæde for patienten.

Der må godt være træningsømhed dagen efter, men den

skal gå væk igen i løbet af et par dage og må altså ikke

hæmme den almindelige funktion nævneværdigt i længre

tid. Hvis smerterne er så udtalte, at det kræver lang

opvarmning for overhovedet at kunne komme i gang

igen, skal intensiteten sættes ned og/eller restitutions-

perioden forlænges.


Disse “langsomme” væv er 6-9 måneder om at nå fuld

styrke til at modstå de øgede belastningskrav. Derfor er

det vigtigt at sige til personen, at selvom han kan mærke

fuld muskelstyrke efter forholdsvis kort tid, må han ikke

udnytte den fuldt ud før efter yderligere et antal måneder.

Denne sidste formaning er nok mere spekulativ end

realistisk – det er yderst få, der kan holde igen så længe.

Derfor må man nok nøjes med at koncentrere energien

om blot at få de første tre måneder til at forløbe med en

rolig progression.

Det er meget vigtigt, at lægen gør patienten opmærk-

som på dette desværre uundgåelige tab af ungdoms styrke.

Der er nu ikke grund til den store ærgrelse, idet det

faktisk er muligt at nå et meget højt niveau igen, blot man

er meget tålmodig og bygger formen op over lang tid,

altså typisk over 3-6 måneder. Men det kan erfaringsmæs-

sigt være svært at være så tålmodig, når man nu har taget

beslutningen om at nå fordums tinder.

Find et realistisk niveau og progressionstempo, som

hverken er kedeligt eller modsat giver skuffelser, fordi

ambitionerne er for høje.

Træningsformer

Når man skal planlægge et træningsprogram, er det nød-

vendigt at kende til de forskellige træningsformer.

I det efterfølgende er der en gennemgang af:

• Opvarmning

• Konditionstræning

• Styrketræning

• Koordinations- og balancetræning

• Cirkeltræning

• Udspænding

Træningsformerne er behandlet mere indgående i FA.

Opvarmning

I hvile er det kun 10-15% af blodvolumen, der går til

musklerne. Under hårdt muskelarbejde modtager musku-

laturen derimod 70-75% af hjertets minutvolumen.

Hvileminutvolumenet på 5-6 liter er samtidig forøget med

en faktor 3-5, alt efter hvor hårdt arbejdet er. Opvarm-

ningen har til formål at bane vejen for denne øgede blod-

tilstrømning gennem åbning af de små arterier, der leder

blodet til musklernes kapillærer.

Efterhånden som musklerne kommer i gang, stiger

legemstemperaturen. Det faciliterer de kemiske processer,

der er nødvendige for den kommende præstation og for-

bedrer koordinationen, altså samarbejdet mellem nerver

og muskler.

Opvarmningen må godt gå fra generel muskelaktivitet

over mod mere aktivitetsspecifikke bevægelser, f.eks. skal

håndboldspilleren koncentrere sig om skulderens muskler

og led til slut i opvarmningen.

Opvarmningen afsluttes evt. med udspændning af rele-

vante muskelgrupper, som derved har været i yderstillin-

gen under kontrollerede former, inden de under motions-

udøvelsen måske pludselig skal strækkes maksimalt.

Opvarmningen har til formål at undgå skader ved

både fysisk og psykisk at forberede kroppen på den kom-

mende aktivitet. 10 minutters opvarmningstid er tilstræk-

keligt, og aktiviteten skal starte senest 10 minutter efter

opvarmningens afslutning.

Konditionstræning

Det er denne form for træning, der bruges, når man godt

vil i “bedre form” og have et “bedre kondital”. Konditions-

træning er den mest anvendte form for træning.

Løb, cykling, svømning, boldspil, motionsgymnastik,

tennis og badminton er alle eksempler, som kan bruges til

at få bedre kondition.

Når konditionen øges, er kroppen i stand til at optage

mere ilt end før træningen. Den begrænsende faktor er

hjertets minutvolumen. For at øge det, skal man træne

med store muskelgrupper, således at hjertet bliver belastet

med et stort blodvolumen.

For at shunte så meget blod over til musklerne som muligt er det vigtigt, at

opvarmningen foregår ved brug af de store muskelgrupper.

Foruden øget pumpefunktion, øges blodvolumen,

musklernes kapillærantal og mængden af mitochondrielle,

oxidative enzymer, således at muskelcellens sukker- og

fedtstofskifte forbedres. Dvs. ved øget kondition øges også

den metaboliske fitness, se side 10, mens det modsatte

ikke nødvendigvis er tilfældet.

Det kræver nemlig en vis belastning at påvirke hjer-

tets minutvolumen og dermed konditallet. Det er ikke nok

at slentre i en halv times tid dagligt. Det vil give metabo-

lisk fitness, men ikke bedre kondition. En sådan let belast-

ning er karakteriseret ved, at man uden problemer kan

føre en samtale undervejs.

For at påvirke konditionen skal man helst op på en

belastning, der påvirker åndedrættet. Man skal blive for-

pustet og kun lige netop kunne sige enkelte ord eller

korte sætninger. Man kan kalde det: motionere til “snakke-

grænsen”.

På dette niveau opnår man en effekt på konditionen

og en meget lille risiko for overbelastning. Det gælder

også for hjertepatienter, som dog aldrig må ignorere en

opstået hjertesmerte. Den skal IKKE blot “ arbejdes væk”.

Den fulde effekt af konditionstræning får man ved

yderligere et par gange om ugen at motionere i en times

tid, periodevis i nærheden af maksimalniveauet.

Styrketræning

Ved styrketræning vedligeholder eller øger man muskler-

nes styrke, dvs. deres evne til kraftudfoldelse. Foruden øget

muskelkraft bevirker træningen også styrkelse af sener,

ledbånd og knogler og øger også samspillet mellem musk-

ler og nervesystem.

Princippet ved styrketræning er at udsætte musklerne

for en belastning, der er i nærheden af deres maksimale

styrke. Derved gives stimuli til yderligere muskelopbyg-

ning, således at musklen næste gang er i stand til at klare

yderligere belastning.

Hvis styrketræningen udføres med specialudstyr, f.eks.

i et træningscenter eller hos en fysioterapeut, er man i

stand til at dosere belastningen meget præcist.

Man anvender betegnelsen “Repetition Maximum”

(RM). Én RM er den vægtbelastning, man netop kan løfte

én gang. Tre RM er den vægt, der netop kan løftes 3 gange

osv.

Det vil sige, at én RM er en større belastning end tre

RM.

Den største styrkeudvikling opnås, når belastningen er

så høj, at der kun kan udføres ganske få gentagelser.

Man anvender dog sjældent den fulde belastning, men

derimod ofte f.eks. 10 gentagelser med en belastning på

15 RM. Det betyder, at man 10 gange løfter en vægt, man

i alt ville kunne have løftet 15 gange.

Man kan dog også godt udføre styrketræning blot vha.

belastningen fra ens egen kropsvægt. Havearbejde og for-

skellige håndværk vil også tit have muskelstyrkende ele-

menter i sig. Det gælder dog for disse former for styrke-

træning, at de er vanskelige at dosere.

Men over for patienten, der absolut ikke vil i et træ-

ningscenter, kan det være en ide at påpege, at armbøjnin-

ger, mavebøjninger, kropshævninger, elastik- og hånd-

vægtstræning bestemt også kan anvendes.

Motion-online

På den meget anbefalelsesværdige hjemmeside,

www.motion-online.dk, findes et simpelt styrketrænings-

program. Det udmærker sig ved at være ekstremt enkelt

og kompakt, samtidig med at det giver styrketræning til

næsten alle muskelgrupper. Det eneste udstyr, der kræves,

er et par håndvægte eller lignende, der kan øge belastnin-

gen. Se figur 3a (side 28).

Styrkeøvelsen begynder i hugsiddende stilling med

vægtene i hænderne. Man rejser sig nu op, flekterer i

albuerne og strækker derefter armene lodret op. I denne

stilling stiller man sig derefter på tæer. Bevægelsesforløbet

gøres nu i omvendt rækkefølge, således at man ender i

hugsiddende stilling igen. Når man i løbet af 1-2 måneder

har styrke til det, kan man fortsætte 2 gange om ugen

med f.eks. 3 x 12 gentagelser, husk pause mellem hver

serie. Som supplement til denne øvelse bør man også

træne bugmusklerne. Det gøres ved at lægge sig på ryg-

gen og simpelthen lave mavebøjninger i 3 serier, så mange

i hver serie som muligt. Se figur 3b (side 28).


Specielt for utrænede er det vigtigt at starte med lave belastninger og flere

gentagelser. Dette gælder i særdeleshed for patienter med muskel- eller

ledproblemer, som i modsat fald vil have stor risiko for overbelastning.

Som ved al anden styrketræning gælder det om at

starte med lav belastning, indtil man dels lærer teknikken

ordentligt, dels opnår større styrke.

For at opnå det bedste resultat uden belastningsska-

der, skal man huske på, at rækkefølgen er: Kvalitet i øvel-

sen før kvantitet.

Dette meget simple styrketræningsprogram kan

anvendes til alle raske personer uden specielle træningsbe-

hov. Hvis der derimod er et specifik genoptræningsbehov

efter længere tids sygdom, operationer eller skader, eller

der er tale om generelt svækkede, syge personer, skal der

mere kyndig vejledning til.

Styrketræning til alle disse særlige grupper bør hen-

vises til fysioterapeuter eller velkvalificerede træningsin-

struktører.

Koordinations- og balancetræning

Koordinationen af vores bevægelser sker i et tæt sam-

arbejde mellem vore sanser – herunder propriocepto-

rerne – og musklerne. Det kræver et velfungerende sam-

arbejde mellem hele nervesystemet og musklerne.

For at et bevægemønster skal foregå hensigtsmæssigt

og flydende, kræver det en nøje styring af den rækkefølge,

i hvilken de forskellige muskler skal aktiveres. Hele den

kæde af processer, der skaber den flydende bevægelse,

skal være velfungerende, før det lykkes. Det betyder,

at både syn, hørelse og balance skal være i orden,

men også de enkelte led og muskler skal have god

funktionsevne, for at koordinationen af bevægelsen

skal lykkes. Koordination er altså en overordentlig sam-

mensat egenskab, og derfor er der også vide muligheder

for at træne den, idet al motion og bevægelse kræver

koordination. I den henseende er der stor lighed med

balancetræning.

Balancen er også afhængig af et intakt sanseapparat

og samtidig tæt forbundet til koordinationsevnen. For at

kunne holde balancen indgår sanseindtryk fra fodsålens

følesans, proprioceptorer i muskler/sener, vestibularappa-

ratet og synet. Altså igen en meget sammensat funktion

og dermed også medvirkende til nærmest al form for

bevægelse og træning.

Både balance og koordination kan trænes uanset

udgangspunkt og alder.

Balancen trænes vha. simple øvelser med stigende

sværhedsgrad, f.eks. fra bredstående stilling til étbensstand

med lukkede øjne. Træningen af balancen kan foretages i

mange situationer i hverdagen. Man kan f.eks. træne i at

stå på ét ben, når man står ved køkkenbordet eller andre

steder, hvor man har mulighed for støtte om nødvendigt.

Der er omtalt balanceøvelser i afsnittet om monitore-

ring/opfølgning, se side 33.

Koordination trænes ved alle former for bevægelse,

men hvis man tillige vil træne den meget vigtige reak-

tionsevne, kan man med fordel vælge forskellige former

for boldspil. For at kunne kaste eller gribe en bold sam-

tidig med at man er i bevægelse, kræves både balance,

koordination og reaktionsevne.

Cirkeltræning

Cirkeltræning er et træningsprincip, som kan kombinere

konditionstræning med styrketræning. Princippet er, at

man arbejder med enkelte øvelser og dermed få muskel-

grupper ved en høj intensitet, men i kort tid. Efter f.eks.

30 sekunders træning, holdes der 15 sekunders pause,

hvorefter man igen træner i 30 sekunder men med en

anden øvelse og dermed anden muskelgruppe. Ved at

skifte på denne måde mellem f.eks. 5 forskellige øvelser

opnår man at styrke mange muskelgrupper, samtidig med

at kredsløbspåvirkningen er så høj, at der også er en effekt

på konditionen. Det gælder blot om, at pauserne ikke

bliver alt for lange, idet pulsen ikke må falde ned i hvile-

niveau igen. Fordelen ved denne træningstype er, at

muskeltrætheden fordeles mellem forskellige muskler,

samtidig med at den konditionsgivende kredsløbspåvirk-

ning opretholdes.

Pausens varighed kan med fordel være det halve af

arbejdsperioden. Man kan veksle mellem øvelser, der giver

styrke, som f.eks. armstrækninger og konditionsgivende

aktivitet som f.eks. løb.


Figur 3a

Figur 3b

Kilde: motion-online.dk

Udspænding

Udspænding før og efter motionsaktiviteter er et meget

omdiskuteret emne, som man nok skal prøve at finde sin

egen holdning til. Med andre ord, hvis man især efter

aktiviteten har det godt med at strække musklerne, skal

man selvfølgelig fortsætte med det. Andre foretrækker

at “varme/træne ned”, dvs. jogge lidt rundt i langsomt

tempo, mens man både fysisk og psykisk indstiller sig på,

at aktiviteten er overstået.

Der er derimod enighed om, at det er en god ide at

indlægge lette strækøvelser i opvarmningsprogrammet,

inden man starter på motionsaktiviteterne. Det betyder,

at når det “går løs”, og musklen pludselig strækkes til sit

yderste, har den allerede været i yderstilingen, men under

kontrollerede former.

Strækøvelserne har altså ikke til formål at øge det

eksisterende bevægeudslag. Derfor skal man blot kunne

mærke en stramhed i musklen og holde den i 10-20

sekunder for ikke at overstrække musklen.

Egentlig udspænding med henblik på at forøge bevæ-

geligheden af for stramme muskler kræver instruktion og

langt større indsats.

Motionsprogrammer

Motionsrecepten

Der er til Motionsmanualen udarbejdet et skema (se

Motionsrecepten side 30), som sætter lægen og patien-

ten i stand til at fastlægge et generelt program med

fysisk aktivitet.

Programmet kan bruges både til profylakse og til

behandling.

Til raske personer bruges udelukkende dette skema.

Når det drejer sig om en rask person, er det lægens opga-

ve at hjælpe med til at fastlægge det rette niveau for de

fysiske udfoldelser. Hvis der er tale om en tidligere inaktiv

person, som nu vil i gang, skal man altså tilrettelægge et

program, som indebærer en ugentlig ekstra kaloriefor-

brænding på 1500-2000 kcal. Det svarer til de officielle

anbefalinger.

Efterhånden kan der så “skrues op” for ambitionerne

og antal forbrændte kcal, når konditionen og styrken er til

det. Det kan typisk ske i løbet af 2-3 måneder.

Forbrændte kalorier måler indsatsen

Det er overordentligt vigtigt at forklare personen, at udreg-

ningen af den ekstra kalorieforbrænding ikke primært

bruges til at planlægge et vægttab.

Kalorier i denne sammenhæng har en lidt anden

betydning end sædvanligt. Antallet af forbrændte kalorier

pr. uge bruges til at måle hvor stor en indsats, man har

ydet for at forbedre sundheden. Det er selvfølgelig ikke

kalorieforbrændingen i sig selv, der bevirker den øgede

sundhed. Motionens virkning formidles gennem påvirkning

af stofskiftehormonerne, som i denne sammenhæng pri-

mært er insulin og adrenalin.

Mængden af forbrændte kalorier hænger selvfølgelig

også sammen med vægtreduktion, men det er kun rele-

vant at beskæftige sig med, hvis der er tale om et vægt-

problem.

Borgs skala

Ved tilrettelæggelse af et program er det som nævnt

ikke kun antallet af kalorier, der skal tages hensyn til.

Der kan være visse restriktioner til træningstype og

-intensitet, der skal overholdes.

Træningsintensiteten efter et AMI skal f.eks. stige

langsomt. Til at afgøre en belastnings sværhedsgrad

benyttes Borgs skala for oplevet anstrengelse. (Se figur

4a). Den går fra 6, som er total hvile til 20, som er maksi-

mal anstrengelse. BORG har også udviklet en skala, der

kan anvendes, når man vil angive en lokal smerte eller

udmattelsesgrad, f.eks. smerter i benene hos en claudi-

catiopatient. (Se figur 4b). Den lokale Borg skala går fra 0,

som er ingen smerte til 10, som er mak-simal smerte.

Begge skalaer er beskrevet mere detaljeret i FA.

Hvordan udfyldes Motionsrecepten?

Motionsrecepten findes både i en papirudgave, og i en

netudgave, der kan downloades fra hjemmesiden

www.plo.dk og udprintes til patienten

Papirudgaven af Motionsrecepten er gengivet på

side 30, hvorfra lægen frit kan kopiere den til patienten.

I denne udgave er valgt nogle få, hyppigt udførte aktivi-

teter. Aktivitetsniveauet er opdelt i tre grupper, let, middel

og høj. Ud for hver aktivitet er angivet kalorieforbruget i

henholdsvis 10 og 30 minutter.

Ud for den relevante aktivitet noteres det antal minut-

ter, personen i løbet af en uge vil udføre den pågældende

aktivitet. Herefter foretages en manuel udregning af kalo-

rieforbruget. F.eks. vil en halv times rolig gang 2 x ugent-

ligt noteres som :


Det ideelle program skal helst indeholde lidt fra alle træ-

ningstyperne. De fleste motionister dyrker udelukkende

konditionstræning, så det ville være ønskeligt, at flere fik

styrkemomenter ind nogle gange i løbet af ugen.

Det er efterhånden blevet klart, at for nogle grupper er

styrketræning helt vital. Det gælder næsten alle, der er

under genoptræning efter operation eller længerevarende

sygdom, og så gælder det hele gruppen af ældre.

Styrketræning kan hos de ældre f.eks. betyde forskellen

mellem selv at kunne rejse sig fra en stol og at have behov

for hjælp.

30 Motionsmanual • HVORDAN?

MOTIONSRECEPTEN

Din praktiserende læge:

Sikrede:

Mit mål for ugentligt ekstra energiforbrug: kcal

Aktivitet Planlagt tid Energiforbrug i kcal Planlagt Udført pr. ugeminutter energiforbrugpr. uge pr. 10 min. pr. 30 min. i kcal pr. uge Minutter Energiforbrug

Bowling/billard 30 90

Gang, rolig 30 90

Golf 35 105

Gang med hund 40 120

Husligt arbejde, moderat indsats 40 120

Kondicykling, meget let 40 120

Gymnastik, let 50 150

Alm. havearbejde 50 150

Lege med børn 50 150

Svømning, rolig 50 150

Dans, sports- og folke- 60 180

Cykling, rolig 60 180

Græsslåning, uden motor 65 195

Cykling, moderat 70 210

Gymnastik, moderat 70 210

Jogging/gang i kombination 75 225

Svømning 75 225

Fodbold 80 240

Motionsløb 80 240

Jogging 90 270

Tennis, single 100 300

Svømning, hurtig 125 375

Cykling, hurtig 125 375

Løb, 8 min./km, 7,5 km/timen 100 300

Løb, 5 min./km, 12 km/timen 170 510

I alt

Dato og underskrift:

LE

TM

IDD

EL

HØ

JT


Figur 4a og 4b. Borgs skala

Skala for numerisk vurdering af oplevet anstrengelse og smerte.

Figur 4a

Anstrengelse (helkrop)

6

7 Meget, meget let

8

9 Meget let

10

11 Ret let

12

13 Noget anstrengende

14

15 Anstrengende

16

17 Meget anstrengende

18

19

20 Meget, meget anstrengende

Figur 4b

Anstrengelse – smerte (lokal)

0 Ingen

0,5 Meget, meget svage

1 Meget svage

2 Svage

3 Moderate

4 Lidt stærke

5 Stærke

6

7 Meget stærke

8

9

10 Meget, meget stærke (maksimale)

Gang, rolig: 60 minutter

i kolonnen “Planlagt tid”, og udregningen foretages ved,

at man anvender kalorieforbruget for 30 minutter:

2 x 90 kcal = 180 kcal

Det beregnede kalorieforbrug på 180 kcal noteres i kolon-

nen “Planlagt energiforbrug”.

På denne måde kan man sammensætte aktiviteterne,

således at det ønskede ekstra kalorieforbrug opnås.

På netudgaven af Motionsrecepten er der en lang

række aktiviteter i hver gruppe. Netudgaven vil selv udreg-

ne og sammentælle kalorieforbruget pr. uge, når det plan-

lagte antal minutter er noteret.

I kolonnen “Udført” kan personen notere i ugens løb

og kontrollere, om det faktiske aktivitetsniveau svarer til

det planlagte.

De angivne antal kalorier i skemaet er selvfølgelig et

kompromis, som tilgodeser mange forskellige variable.

Først og fremmest spiller personens vægt ind. Det er klart,

at en 90 kg tung mand forbrænder flere kalorier end en

kvinde på 52 kg.

Værdierne i skemaet er angivet for en mand på 75 kg.

Vægten er ikke taget med som en variabel, fordi de

undersøgelser, der ligger til grund for anbefalingerne, ikke

har set på vægtfordelingen.

De forhold, hvorunder den pågældende aktivitet

udføres, svinger også meget. Tænk på en cykeltur i hen-

holdsvis med- og modvind. Energiforbruget vil være

flere gange øget i modvind. “Blandet havearbejde” kan

selvfølgelig også udføres på mange niveauer. Disse for-

hold må man have med i tankerne, når man udfylder

skemaet. Der vil altid være en variationsmulighed på

10-20%.

Eksempel på Motionsrecepten

Fru Hansen er 55 år, bor i lejlighed, moderat overvægtig,

men ellers uden sygdomme. Hun har job på et kontor

4 timer om dagen, og hun kører med bussen 5 km hver

vej. Sammen med manden går hun til folkedans på den

lokale skole én gang om ugen, 1,5 time hver gang.

De kører i bil derhen, ca. 1,5 km hver vej. Hun ønsker at

leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig

motion.

Fru Hansen og lægen bliver enige om følgende æn-

dringer i hendes livsstil:

I stedet for at tage bussen, cykler hun frem og tilbage

til arbejde, i alt 10 gange 5 km på én uge. Fru Hansen er jo

utrænet, og der er lidt bakker, så vi regner med at hun bru-

ger ca. 30 minutter til distancen. I skemaet noteres under

MIDDEL-NIVEAU, Cykling, rolig : 300 minutter, svarende til

10 x 30 minutters cykeltur. Derefter beregnes antal kalorier

vha. værdien for “Energiforbrug per 30 min”: 10 x 180 kcal

= 1800 kcal. Dette tal føres ud i kolonnen “Planlagt energi-

forbrug per uge”.

Hun går til folkedans i fritiden i 1,5 time om ugen.

Det indføres i skemaet under MIDDEL-NIVEAU, Dans,

sports-/folke-: 90 minutter. Kalorieberegningen: 3 x 180

kcal = 540 kcal, som også føres ud under ”Planlagt”.

Endelig beslutter hun sig for at overtale manden til at

gå frem og tilbage til dansen.

Det giver yderligere et kalorietilskud, idet de bruger

ca. en halv time hver vej. Det indføres i skemaet under LET-

NIVEAU, Gang, rolig: 60 minutter. Det svarer til 2 x 90 kcal

= 180 kcal. Når dette tal føres ud til højre, og de alle læg-

ges sammen forneden, bliver det til et fritids-kaloriefor-

brug på 2520 kcal om ugen, hvoraf de 1980 kcal skyldes

ændringer i fritidsvanerne (cykling og gang).

Hun lever på denne måde fint op til Sundhedsstyrelsens

anbefalinger.

Men hun vil alligevel langsomt tage på i vægt, hvis ikke

hun samtidig ændrer kostvaner. Det er nødvendigt med et

fritids-kalorieforbrug på knap 3000 kcal om ugen, hvis man

blot skal holde den aldersbetingede, langsomme vægtstig-

ning i ave.

Når fru Hansen forhåbentlig er blevet glad for sin nye

livsstil og kommer til lægen efter nogle måneder, vil det

være naturligt at spørge, om hun kunne være interesseret i

yderligere at forbedre sin sundhedsprofil ved at øge aktivi-

teten en smule mere. Hvis hun f.eks. kunne lokke manden

med på en gåtur lørdag og søndag, blot en halv time begge

dage i et noget raskere tempo end deres gåtur til skolen,

ville det give 2 x 180 kcal (svarende til 60 minutters rask

gang), altså i alt 360 kcal yderligere, jvf skemaet, MIDDEL-

NIVEAU, Gang, rask.

Nu mangler der kun 120 kcal for at være oppe på de

3000 kcal. Det kunne f.eks. klares med blot 30 minutters

bowling om ugen med en lille ekstra gevinst, hvis hun også

cyklede derhen, jvf. skemaet, LET-NIVEAU, Bowling.

Det vil betyde, at fru Hansens fritids-kalorieforbrug er

af en sådan størrelsesorden, at man ved uændret kost kan

love hende stationær vægt. Den fysisk aktivitet vil også

give bedre appetitregulering. Det er årsagen til, at folk, der

begynder at motionere meget lettere forbedrer kostvaner.

Så nu er der ikke langt til, at fru Hansen også kan se frem

til en vægtreduktion.

Hvis fru Hansen hver dag udfylder kolonnen “Udført”

med det antal kcal, det reelt er blevet til i løbet af dagen,

kan hun selv kontrollere, om hun lever op til ambitionerne.

Det kan også være en hjælp for lægen at se ugeskemaerne,

hvis der skal yderligere rådgivning til.

Specialprogrammer

Hvis patienten har en sygdom inden for de 5 sygdoms-

grupper, bruges Motionsrecepten som udgangspunkt.

Patientens sygdom kan imidlertid betinge nogle begræns-

ninger eller korrektioner.

Disse ændringer er opført på skemaerne med Special-

programmer. Der er 5 Specialprogrammer, svarende til de

5 sygdomsgrupper, nævnt i kapitel 1.

Et program til en type 2 diabetes patient vil altså blive

sammensat ud fra Motionsrecepten, suppleret og korrige-

ret med fra Specialprogram 1, Metaboliske sygdomme.

Skemaer til specialprogrammerne for de 5 sygdoms-

grupper findes side 49ff samt på netudgaven.

Disse anbefalinger har dog deres begrænsninger.

Der foreligger ganske vist dokumentation for, at fysisk

aktivitet har en gavnlig effekt på mange faktorer hos de

fleste patienter. Det fremgår også klart af FA. Der er dog

fortsat en række uafklarede spørgsmål, som får betydning

for rekommandationerne i den daglige, kliniske praksis.

Bland de vigtigste af spørgsmålene kan nævnes:

• Hvilket træningsprogram er det mest optimale for

en patient med en specifik diagnose?

• Er forskellige træningsprogrammer (træningstype,

intensitet og hyppighed) lige effektive?

• Hvordan er sammenhængen mellem dosis og respons?

Motionsmanualens rekommandationer, som i vid udstræk-

ning følger FA's, er derfor kun et udtryk for den aktuelle

noget mangelfulde viden. Når de uafklarede spørgsmål

efterhånden bliver belyst, vil rekommandationerne blive

mere nuancerede og fyldestgørende.

Eksempel på specialprogram

Hvis vi igen ser på fru Hansen fra eksemplet på side 31,

kan vi se på, hvorledes skemaerne kan bruges, hvis hun

har fået artrose i et hofteled.

Det første program, der er lagt før fru Hansen udvikle-

de artrose, er baseret på Motionsrecepten.

Hendes træning består hovedsageligt af konditions-

givende aktiviteter med enkelte momenter, der er styrke-

givende.

Ved at se i Specialprogrammet for sygdomsgruppe 3,

“Bevægeapparat sygdomme”, som artrose hører til, kan

man se, at der under “konditionstræning” ikke er anført

noget. Det vil sige, at hun kan fortsætte med sine nuvæ-

rende konditionsgivende aktiviteter. Punktet “Forsigtighed/

kontraindikationer” viser dog, at hun skal være opmærk-

som på, at hendes folkedans muligvis kan give “ledbelast-

ning med aksial kompression og vrid”. Det vil kunne give

“tiltagende ledsmerter efter træning” og kunne medføre


Sundhedsstyrelsen anbefaler 1⁄2 times moderat aktivitet

om dagen svarende til 1.500 - 2.000 kcal pr. uge

Hvis du vil opnå den fulde effekt Skal du øge dit

af fysisk aktivitet i forebyggelse ugentlige energi for-

og behandling af: brug i fritiden med

Forhøjet blodtryk, Type 2 diabetes 2.500 kcal

Vægtstigning 2.800 - 3.000 kcal

Hjertedød, forhøjet LDL-kolesterol Mere end 3.000 kcal

(det skadelige kolesterol)

MEN enhver aktivitet er bedre end ingen aktivitet.

OG den største effekt opnås ved at ændre status fra inaktiv

til moderat aktiv.

behov for pause og måske ændring af belastningsmønste-

ret fremover.

Under punktet “Styrketræning” fremgår imidlertid, at

det er den primære træningsform for artrosepatienter.

Derfor skal fru Hansen have omlagt eller suppleret sit pro-

gram med styrkegivende aktiviteter.

Monitorering/opfølgning

Både for lægen og for patienten vil der være behov for at

kunne følge effekten af den fysiske aktivitet, hvad enten

det drejer sig om type 2 diabetes eller behandling af et

fysisk funktionstab. For personer, der er raske, vil monito-

reringsbehovet ofte være mindre vigtigt for lægen, og de

fleste vil nok overlade det til motionisten selv.

Konditest

Raske personer, der dyrker motion og ønsker at kunne

monitorere kondition eller styrke, vil ofte være tilknyttet

idrætsklubber eller træningscentre, og der vil naturligt

være trænere dér, som kan være behjælpelige f.eks. med

konditionsmåling.

Motionister, der træner målrettet, vil sjældent have

behov for vejledning af lægen i denne sammenhæng. De

er fuldt ud orienterede om pulsure, maksimal iltoptagelse

og diverse test.

Skulle der imidlertid være behov for vejledning med

henblik på en simpel konditionstest, kan Coopers test

anbefales. Trods forskellige begrænsninger er den anvende-

lig, og den er let at udføre uden udstyr. Det kræver et

sted, hvor man kan løbe i 12 minutter, helst en bane af

2-400 meters længde.

Den bygger på, at der er en sammenhæng mellem den

strækning, man kan løbe, og den maksimale iltoptagelse.

Man kan selv udregne sit kondital. Løb så langt du kan

presse dig til på 12 minutter, og mål den tilbagelagte

distance. Indsæt derefter distancen i meter i nedenstående

formel:

8,05 + 0,0159 x distancen = dit kondital

En anden mulighed er at klikke ind på hjemmesiden

www.motion-online.dk. Her kan man indtaste sin vægt

og den tilbagelagte strækning, hvorefter iltoptagelsen

og konditallet beregnes automatisk.

Monitorering af effekten af motion bliver meget

relevant for lægen, når vi ser på hele rækken af metabo-

liske sygdomme, eller når der er tale om en genoptræ-

ning.

Lægen kan tit få værdifulde oplysninger ved at aftale

ganske enkle monitoreringsmetoder med patienten. Lad

patienten tage tid på den daglige tur til indkøbscentret.

Hvor mange trapper kan klares uden pause? Hvor tunge

byrder kan løftes i hverdagen? Hvor lang er gangdistancen

uden pause? Der er talrige andre muligheder. Lad patien-

ten skrive resultaterne ned og hold så øje med ændringer,

som kan være tegn på begyndende sygdom og/eller ned-

sat fysisk aktivitet.

Funktionstest

Som nævnt i starten af dette kapitel er det meget vigtigt

at holde øje med de ældres funktionsniveau. Det kan være

en lang og besværlig proces at komme tilbage til en til-

stand, hvor man er selvhjulpen, hvis man først har mistet

muskelstyrke, balanceevnen og muligheden for at bibehol-

de sine sociale kontakter. Ensomheden bliver ofte i sig selv

til en barriere, som afholder den ældre fra at genoptage sit

sociale liv.

Der er flere simple funktionstest, som kan udføres i

klinikken uden ret mange hjælpemidler.

REJSE SÆTTE SIG-testen

Se figur 5.

Formålet med testen er at vurdere styrken i underkroppen.

Stolen placeres op ad væggen, så den ikke flytter sig.


De ældres generelle fysiske formåen falder med alderen,

og det er derfor meget vigtig at følge deres funktionsni-

veau, fordi selv små forringelser kan være med til at

immobilisere og hindre det sædvanlige sociale liv, ofte

med ensomhed til følge.

Figur 5

REJSE SÆTTE SIG-testen.

Kilde: Rikh & Jones: Senior fitness test, FADL’s forlag, primo 2004.

Deltageren sidder midt på stolen med strakt ryg, fød-

derne fladt på gulvet og holder armene mod brystet, kryd-

sede ved håndleddene.

På kommandoen “start” begynder tidtagningen til 30

sekunder, og deltageren rejser sig til fuldt oprejst stilling

og sætter sig ned igen, så mange gange det er muligt i de

30 sekunder. Deltageren må ikke gøre det hurtigere, end at

han stadig føler sig sikker.

Vær opmærksom på balanceproblemer. Stop ved

smerter.

Antallet af “oprejsninger” sammenlignes med refe-

renceværdierne, se skemaet herover, og bruges til at

monitorere personens egen udvikling. Altså om delta-

gerens præstation er faldende.

GÅ FREM OG TILBAGE-testen

Se figur 6.

Formålet med testen er at vurdere adræthed og dynamisk

balance.

Stolen placeres op ad væggen. I nøjagtig 2,45 meters

afstand fra stolens forkant anbringes en kegle eller lig-

nende.

Deltageren sidder midt på stolen med strakt ryg, fød-

derne fladt på gulvet og hænderne på lårene. Den ene fod

placeres lidt foran den anden.

På kommandoen “start” rejser deltageren sig fra sto-

len, går så hurtigt som muligt – men stadigt sikkert –

rundt om keglen og tilbage igen og sætter sig.

Uret startes præcist på kommandoen “start”, også selv

om personen ikke er kommet i gang. Stop uret nøjagtig,

når personen igen sidder på stolen. Gennemfør testen 2

gange og brug den hurtigste tid, mål med 1/10 sekunds

nøjagtighed (stopur).

Stå mellem stolen og keglen med henblik på at hjæl-

pe, hvis deltageren skulle få balanceproblemer.

Sammenlign med referenceværdierne.

BALANCETEST OG -ØVELSE

Se figur 7.

1. Kan personen gå på en linje, der er ca. 1,5 meter lang?

Fødderne skal sættes lige foran hinanden.

2. Deltageren skal stå med den ene fod lige foran den

anden. Hvis det er svært, kan personen sætte foden

lidt skråt til siden. Stå stille så længe, det er muligt,

dog højst i 30 sekunder. Skift ben.

3. Deltageren skal stå på ét ben. Det andet skal være

bøjet let uden at røre standbenet. Stå så længe som

muligt, dog højst i et minut.

Testene kan regelmæssigt foretages af klinikpersonalet,

inden patienten kommer ind til konsultationen. Det vil give

et godt grundlag for at tale om evt. yderligere træning.


Referenceværdier for Rejse sætte sig-test: Antal gange

Alder 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89

Kvinder: 12-17 11-16 10-15 10-15 9-14 8-13

Mænd: 14-19 12-18 12-17 11-17 10-15 8-14

Referenceværdier for Gå frem og tilbage-test: Sekunder

Alder 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94

Kvinder: 4,4-6,0 4,8-6,4 4,9-7,1 5,2-7,4 5,7-8,7 6,2-9,6 7,3-11,6

Mænd: 3,8-56 4,3-5,9 4,4-6,2 4,6-7,2 5,2-7,6 5,5-8,9 6,2-10,0

Referenceværdierne stammer fra ældre hjemmeboende, som klarer sig selv og har en gangfunktion

(uden permanent afhængighed af ganghjælpemidler).


2,45 m

Figur 6

GÅ FREM OG TILBAGE-testen.


SYGDOMSGRUPPE 1

Metaboliske sygdomme

Lægen skal måle alle de sædvanlige parametre, når det

drejer sig om de metaboliske sygdomme. Fastelipid-status,

faste-blodsukker, vægt, blodtryk efter samme retningslin-

jer som sædvanligt.

Målingerne kan bruges til at motivere patienten til at

fortsætte eller intensivere motionsaktiviteterne.

SYGDOMSGRUPPE 2

Arteriosklerotiske sygdomme

Når det drejer sig om claudicatio intermittens monitore-

res gangdistancen, som patienten er i stand til at tilbage-

lægge uden pause.

Ved iskæmisk hjertesygdom må man vurdere kondi-

tionen og funktionsniveauet ud fra patientens oplysninger

om, hvor stor belastning, der er mulig, f.eks. cykle- eller

gangdistance. Hos disse patienter vil der ofte være brug

for mere struktureret træning og monitorering, f.eks. hos

fysioterapeut med regelmæssig konditionsmåling.

Apoplexipatienter monitoreres ved at bedømme deres

fysiske funktionsniveau. Afhængig af sværhedsgraden af

sequelae kan lægen enten vha. simple test (se side 33ff)

og spørgsmål til patientens daglige liv selv vurdere, om til-

standen er acceptabel. Ofte vil der være behov for vurde-

ring hos fysioterapeut eller rheumatologisk ambulatorium.

SYGDOMSGRUPPE 3

Bevægeapparat sygdomme

Her gælder det om at danne sig et billede af patientens

daglige funktionsniveau vha. spørgsmål og simple test.

Det drejer sig både om at vurdere muskelstyrke, kondition,

balance, koordination og smerteniveau.

Hvis lægen ikke selv er i stand til denne vurdering, vil

fysioterapeuten specifikt kunne vurdere enkeltfunktioner

og bevægemønstre. Til en mindre specifik vurdering af

funktionsniveauet, kan lægen anvende nogle simple tests,

som er beskrevet på side 33ff.

Ved osteoporose kan man evt. foretage BMD målinger.

SYGDOMSGRUPPE 4

Psykiske sygdomme

Opfølgningen af disse patienter består i en vurdering af

patientens psykiske velbefindende og relationerne til

sociale kontakter. Vurdering af kondition og styrke giver

indtryk af indsatsens størrelse.

SYGDOMSGRUPPE 5

Lungesygdomme

Ved KOL monitoreres gangdistancen jævnligt, mens effek-

ten af fysisk aktivitet på astma vurderes ved antallet af

astmaanfald, specielt anstrengelsesudløste tilfælde.

Konditionsmåling kan også komme på tale.

Mere fysisk aktivitet i hverdagen

Når lægen trods alle gode intentioner og pædagogiske fif

finder ud af, at han står over for en patient, som har en

holdning til planlagt motion og især sport, der kan udtryk-

kes med Jesper Kleins ord “Det er kun sportsmænd og

idioter, der springer over, hvor gærdet er højest” – ja, så

hjælper det jo ikke så meget med skemaer og beregninger.


Figur 7

BALANCETEST OG -ØVELSE

Reproduceret med tilladelse af Nina Beyer

1. 2. 3.

Man må så erkende, at man trods motiverende samtale og

andre virkemidler er nødsaget til at rådgive patienten på

det niveau, han ønsker.

Mange mener, det er så indlysende, at det er sundt at

røre sig, at det ikke er noget, man behøver at bruge så

lang tid og ressourcer på at forklare eller analysere. De er

godt klar over, at de “hellere må se at få rørt sig lidt

mere”. Det bliver så sjældent til noget alligevel eller even-

tuelt kun i kort tid.

Det eneste, man kan gøre i den situation, er at håbe

på, at man kan foreslå en aktivitet i hverdagen, som fore-

kommer meningsfyldt og ikke kun er “pjat”.

Mulighederne er nærmest uendelige. Det er kun fanta-

sien, der sætter grænsen.

I håbet om at sætte nogle tanker i gang kan man jo

foreslå og perspektivere nogle dagligdags aktiviteter, hvor

man ved små ændringer kan opnå ret stor gevinst. Det føl-

gende eksempel har jeg fundet i Sundhedsstyrelsens pjece

“Brug hovedet – brug kroppen! “, som ikke mindst er skre-

vet for netop den personkreds, som jeg her omtaler.

Det overordnede princip er at “tænke mere fysisk akti-

vitet ind i hverdagen”.

Eksempler på øget kalorieforbrug

Hvis man, i stedet for at køre børnene i bil til og fra insti-

tutionen, bruger 20 minutter på at cykle eller gå, vil man

forbruge 12 gange så mange kalorier.

Gå til og fra bussen i stedet for selv at køre bil og for-

brug 6 gange så mange kalorier.

Hvis man går en tur med hunden i stedet for at lukke

den ud i haven, forbruger man 55 gange så meget energi.

Frem for at sidde foran tv kan man ved at gå eller lege

med børnene i 45 minutter forbruge 10 gange så mange

kalorier.

Hvis man praktiserer de skitserede ændringer på én

dag , vil man forbrænde ca. 500 kcal ekstra. Hvis man så

praktiserer det en hel uge, ja, så er man langt over de offi-

cielle anbefalinger uden at have været nødt til at skifte til

sportstøj, endsige tænke på sport.

Der er også gode ideer at hente hos Dansk Skoleidræt.

Netadresse kan findes side 43.

I boksen på denne side er der en række forslag til,

hvordan man kan tænke mere fysisk aktivitet ind i hver-

dagen.


Mere fysisk aktivitet i hverdagen

• Brug bilen mindre, når du skal rundt i nærmiljøet

• Tag cyklen til arbejde eller til toget

• Stå af bussen et eller to stoppesteder før, parkér

bilen lidt fra bestemmelsesstedet

• Skyd ikke genvej – tag en lille omvej – på cykel

eller til fods

• Brug de sidste fem minutter af frokostpausen til

at få lidt frisk luft til fods

• Lav lidt gymnastik på arbejdet, 3 minutter hver time

– det løsner musklerne

• Gør skolevejen sikker – lad bilen stå

• Hvis du kører dit barn i bil til skole – parkér væk fra

skolen og gå det sidste stykke

• Gør børnene selvhjulpne – lær dem gode

cykelvaner

• Skoletasken skal bæres på ryggen – af børnene

• Gå en tur med børnene og hunden

• Elevator og rullende trappe hjælper de

handicappede, men “handicapper” langsomt de

raske – brug trappen

• Der er motion i skidtet – gør rent sammen

• Udnyt tiden – se “Nyhederne” fra en kondicykel

• Hold aktiv ferie

Henvisningsmuligheder

Når vi i samarbejde med patienten er nået så langt, at vi

har fået fastlagt et program med det rette niveau for akti-

viteten, står vi tit i et dilemma, nemlig: hvor skal vi sende

personen hen?

Der er selvfølgelig stor forskel på, om det drejer sig om

en person, der blot skal til at motionere mere af profylak-

tiske hensyn, eller om der er tale om egentlig genoptræ-

ning eller sygdomsbehandling vha. fysisk aktivitet.

Ved egentlig genoptræning af forskellige funktioner vil

lægens muligheder for at følge og korrigere træningen

som regel være utilstrækkelige, og en henvisning til fysio-

terapeut eller erfaren træningsinstruktør vil være det

naturlige. Det program, man sammen med patienten har

udarbejdet, kan vedlægges henvisningen som et oplæg til

fysioterapeuten. Det vil være et godt grundlag for samar-

bejdet mellem patient, læge og fysioterapeut.

Der er en række af meget forskellige aktører, både pro-

fessionelle og frivillige, som vi har mulighed for at henvise

til eller søge råd hos.

Patientens behov er selvfølgelig afgørende for, hvilket

tilbud der er relevant. Fysioterapeuten er nok det mest op-

lagte bud på en samarbejdspartner, men der er efterhånden

også mange motionscentre, der kan klare nogle af disse

opgaver – f.eks. vil de fleste på forsvarlig vis kunne rådgive

i forbindelse med profylaktiske rygtræningsprogrammer.

Mange af centrene har også fysioterapeut tilknyttet. Hvor

vi med stor sikkerhed blot kan henvise til en fysioterapeut,

kræver det dog nøjere kendskab til det enkelte trænings-

centers kvalifikationer, før vi kan henvise dertil.

Fysioterapeut

Fysioterapeutens uddannelse og daglige erfaring med gen-

optræning af vidt forskellige patientgrupper gør dem til

oplagte samarbejdspartnere for den praktiserende læge,

når det drejer sig om fysisk aktivitet.

Når lægen konstaterer et behov for øget fysisk aktivi-

tet hos en person, er det lægens opgave, ud fra hans medi-

cinske viden at fastlægge mængde og art af den fysiske

aktivitet. Målet i fremtiden må være, at flere og flere

læger bliver i stand til selv at foretage denne vurdering,

således at han kan give fysioterapeuten et kvalificeret

oplæg og være en kompetent samarbejdspartner – også

når det gælder denne rådgivning. Motionsmanualen og FA

vil forhåbentlig kunne medvirke til denne udvikling.

Når lægen vælger at henvise til en fysioterapeut, er

det fysioterapeutens opgave at planlægge og rådgive om

træningsforløbet.

Fysioterapeuten vil starte med at afklare patientens aktu-

elle niveau, formåen, motivation og fastlægge realistiske

mål. Derefter vil der blive lagt et specifikt træningspro-

gram, som dels tager hensyn til lægens specifikke ordi-

nation, hvis en sådan foreligger, dels anvender FA som

reference.

Træningsforløbet vil typisk forløbe over 2-3 måneder,

så der er tid til at opnå den ønskede virkning, f.eks. bedre

kondition og/eller styrke.

Undervejs skulle patienten gerne få større og større

motivation til at fortsætte på egen hånd bagefter, og for-

løbet afsluttes ideelt med en anvisning af et relevant

lokalt motionstilbud eller blot øget aktivitet i hverdagen.

Fysioterapeutens kerneområde er den terapeutiske

træning, som kan deles i fire hovedgrupper:

1. Almen styrke- og/eller konditionsfremmende træning

f.eks. i forbindelse med metabolisk træning

2. Opnåelse af specifikke motoriske færdigheder

f.eks. i forbindelse med apopleksipatienter

3. Smertereducerende træning

f.eks. i forbindelse med sygdomme i bevægeapparatet

4. Funktionsfremmende træning

f.eks. i forbindelse med KOL-patienter

Med den hastigt stigende viden og interesse omkring

motion som “medicin” hos både læger og fysioterapeuter

er der grundlag for et godt samarbejde, hvad enten det

drejer sig om sygdomsbehandling eller profylakse.

Mange fysioterapeutiske klinikker har da også allerede

oprettet forskellige træningsforløb, der er specielt rettet

mod specifikke sygdomsgrupper, og mange er også gået

aktivt ind i processen omkring “motion på recept” med FA

som referencestandard.

I denne sammenhæng kan det være hensigtsmæssigt

at minde om, at der i 2001 er kommet en tilføjelse til

fysioterapeuternes overenskomst. Den betyder, at fysio-

terapeuten kan foretage en undersøgelse af patientens

fysiske tilstand, kortlægge aktivitetsvaner og rådgive om

hensigtsmæssigt aktivitetsniveau. Der gives 40% tilskud

til denne ydelse, hvis den er lægeordineret.

37Motionsmanual • HVORHEN?

Hvorhen?

Hvis lægen føler sig rustet til det, er der ikke noget i vejen

for, at han vha. det udarbejdede program selv kan styre

forløbet. Her kan der være hjælp at hente i FA, hvis der

kræves mere detaljeret planlægning.

38

Motionscentre

Motionscentre har tidligere haft et lidt blakket ry. Det var

noget med bodybuilding, anabole steroider, “hjernedøde”

muskelbundter, der pumpede jern og ikke noget for almin-

delige mennesker.

Det image er ændret meget i de senere år. De mere

tvivlsomme steder eksisterer vel nok stadig, men det store

flertal af motionscentre er nu seriøst arbejdende møde-

steder for mange forskellige typer af motionister.

Centrene opererer med to niveauer af uddannelse af

instruktørerne. Første trin er en uddannelse til fitness-

instruktør, som varer 3-6 måneder. Andet trin er en såkaldt

“personlig-træner” uddannelse. Fitnessinstruktør uddan-

nelsen er imidlertid ikke beskyttet eller officielt anerkendt,

og enhver kan derfor i princippet kalde sig det. I de store

fitnesscentre vil man dog nok udelukkende kunne møde

veluddannede instruktører, men der er altså grund til at

være opmærksom på kvaliteten af vejledning.

Den uddannede instruktør har kurser i fysiologi, bevæ-

geapparat, aerob og anaerob træning, typiske skader/syg-

domme og førstehjælp. De rekrutteres blandt idrætsstude-

rende, fysioterapeuter og sygeplejersker.

Et af de store centre, Fitness dk, har oprettet specielle

hold i samarbejde med patientforeninger med sagkyndig

hjælp fra speciallæger.

Der er f. eks i samarbejde med Hjerteforeningen

oprettet “hjertehold”, som instrueres af trænere, der er

superviseret af en kardiologisk sygeplejerske.

I samarbejde med Gigtforeningen er der “gigthold”

ledet af en sygeplejerske med særlig kendskab til gigtsyg-

domme.

Ligeledes har Fitness dk oprettet “seniorhold”, “diabe-

teshold”, og endelig er der hold for overvægtige – både

voksne og børn.

Disse hold for overvægtige bliver trænet og kostun-

dervist i særlige lokaler, hvor de ikke skal dele omklæd-

ningsrum eller træningsfaciliteter med andre. Dermed er

en stor forhindring for at deltage fjernet. Når først de

overvægtige er kommet i gang, betyder det mindre, men i

starten er det meget væsentligt udelukkende at være

blandt “lidelsesfæller”.

Mange fitnesscentre har lignende tilbud, så man er

nødt til at undersøge, hvad det lokale center kan byde på.

Kommunale motionstilbud

Kommunerne kan ifølge Serviceloven (§ 65) give tilskud til

initiativer med forebyggende eller aktiverende sigte.

I praksis er disse initiativer oftest rettet mod den

ældre del af befolkningen. Det er dog op til den enkelte

kommune, om den vil give disse tilbud, og hvem tilbudde-

ne skal henvende sig til.

Ofte findes tilbuddene på plejecentre eller ældrecen-

tre, hvor der i forvejen er et kommunalt træningscenter til

personer med nedsat funktionsevne.

På ældrecentrene udøves forskellige former for fysisk

aktivitet på mange niveauer og ofte med kompetent

instruktion, evt. fysioterapeut. Andre aktiviteter har mindre

vægt på den fysiske udfoldelse, men er væsentlige, fordi

der er et stort islæt af socialt samvær, som betyder meget

for netværksdannelsen. Ældrecentrene yder på denne

måde en stor indsats for de ensomme ældre.

Kommunen kan også vælge at give tilskud til motions-

aktiviteter, som andre organiserer, f.eks. aktiviteter under

Gigtforeningen.

Endelig har kommunen mulighed for at øremærke en

del af folkeoplysningsmidlerne til bestemte aktiviteter,

såsom ældreidræt.

Kommunens Ældreforvaltning/Social- og sundhedsfor-

valtning bør kunne informere om aktiviteterne.

Kommunen er forpligtet til at informere borgerne om

tilbuddene i forbindelse med de forebyggende hjemme-

besøg hos ældre.

Da instruktørerne er en blandet skare, er det nødvendigt

at have lidt kendskab til det lokale motionscenter.

Motionsmanual • HVORHEN?

Firmaidræt

Det kan også være en ide at gøre en patient opmærksom

på, at der måske på hans arbejde findes tilbud om

motionsaktiviteter. Firmaidrætten har haft en stor frem-

gang i de senere år og kan tilbyde en bred vifte af forskelli-

ge aktiviteter. Mange større firmaer kan også tilbyde vel-

udrustede motionscentre i firmaets egne lokaler eller gun-

stige tilbud i lokale fitnesscentre.

Firmaidrætten er velorganiseret, og det er muligt via

hjemmesiden at finde ud af, hvilke tilbud der er i ens eget

amt. Hjemmesiden har adressen: www.dfif.dk.

Handicapidræt

Handicapidrætten er på samme måde meget velorganise-

ret og har en række forskellige motionsaktiviteter på alle

niveauer.

Den landsdækkende hjemmeside har adressen:

www.dhif.dk

Højskole

Mange højskoler og aftenskoler kan tilbyde motionsaktivi-

teter på forskellige niveauer. Her kræver det lokalkendskab

for at få et overblik over tilbuddene.

Andre tilbud

Vi kan også stå med en person, som ikke har noget speci-

fikt genoptræningsbehov, men som gerne vil motionere

under organiserede former. Ønsket kan spænde helt fra

egentlig idræt til foreninger, der som det primære formål

har at motionere med det sociale aspekt i højsædet.

Det er vanskeligt at få et overblik over alle de tilbud,

der er i lokalområdet. Danmark er i sandhed et forenings-

land. Det vil man opdage, hvis man forsøger at få en kom-

plet oversigt over de motions-/idrætsaktiviteter, der er i

ens eget opland.

Hvis lægen selv er idrætsaktiv, kan det være en god

ide at forhøre sig i sin egen sportsklub. Der kan være lede-

re, der er i besiddelse af samlede oversigter over klubberne

i kommunen. Kommunens kultur- og fritidskonsulenter har

sandsynligvis også overblik over de forskellige foreninger,

fordi foreningerne skal søge om tilskud dér. Det kan også

gælde for specielle grupper som f.eks. ældre eller handicap-

pede.

Det kan være en god ide at tage kontakt til fysiotera-

peuterne, som tit har et godt kendskab til de lokale

motionsmuligheder.

Der er også mange landsdækkende organisationer, der

i motionssammenhæng kan være interessante. Det spæn-

der vidt fra foreninger, der næsten udelukkende har

motionsformål, til foreninger hvor den fysiske aktivitet

mest er et led i f.eks. en naturoplevelse.

Herover findes en liste over denne slags foreninger.

Den må på ingen måde regnes for udtømmende – der er

utvivlsomt mange flere.

Egentlige idrætsforeninger er ikke medtaget i listen.

De er er så mangfoldige, at det ikke i øjeblikket er muligt

at få en samlet oversigt. Der er tanker fremme om en net-

baseret database, som ville være et meget anvendeligt

redskab i søgningen efter den rette aktivitet til den per-

son, man står overfor.

Hillerødprojektet

I mindre målestok er tanken om en netbaseret database

dog allerede ført ud i livet gennem et pilotprojekt, der har

kortlagt al ældreidræt/motion i Hillerød Kommune.

39Motionsmanual • HVORHEN?

Foreninger, hvor fysisk udfoldelse indgår som en del af aktiviteterne

Astma-Allergi Forbundet www.astma-allergi.dk 43 43 42 99

Danmarks Lungeforening www.lunge.dk 38 74 55 44

Dansk Cyklistforbund www.dcf.dk 33 32 31 21

Dansk Motions Forbund www.ivv.org/denmark

Dansk Vandrelaug www.dvl.dk 33 12 11 65

Diabetesforeningen www.diabetesforeningen.dk 66 12 90 06

Folkeligt Oplysnings Forbund www.fof.dk 33 14 20 26

Friluftsrådet www.friluftsraadet.dk 33 79 00 79

Gigtforeningen www.gigtforeningen.dk 39 77 80 00

Hjerteforeningen www.hjerteforeningen.dk 33 93 17 88

Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk 35 25 75 00

Osteoporoseforeningen www.osteoporoseforeningen.dk 86 13 91 11

Skov- og naturstyrelsen www.skovognatur.dk 39 47 20 00

Trimguiden www.trimguiden.dk 79 40 40 90

Vandreforeningen Fodslaw www.fodslaw.dk 86 61 35 88

Ældresagen www.aeldresagen.dk 33 96 86 86

Tanken var primært at give den praktiserende læge et

arbejdsredskab til det daglige arbejde i klinikken. Ideen har

imidlertid givet talrige henvendelser fra mange andre in-

stanser, typisk kommuner, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Derfor er det nu tanken, at projektet skal gøres tilgæn-

geligt for andre end praktiserende læger.

Hillerød Kommune planlægger, at oversigten bliver

lagt på kommunens hjemmeside på adressen: www.hille-

rod.dk.

Det overordnede mål har været at sætte den praktise-

rende læge og patienten i stand til sammen at finde netop

den aktivitet, som er attraktiv i et passende belastningsni-

veau.

Hillerødprojektet er opbygget således, at den første

side fungerer som visitationsoversigt. Se side 45.

Lægen og patienten finder vha. visitationssiden sam-

men den eller de ønskede aktiviteter.

I kataloget er der en lomme med oplysninger for hver

aktivitet, og den ældre får derefter udleveret de relevante

oplysningssider.

Den enkelte oplysningsside (se side 47) gengiver på

forsiden alle nødvendige, praktiske oplysninger, mens bag-

siden (se side 48) er reserveret til en kort beskrivelse af

aktiviteten i prosaform. Det er foreningen selv, der står for

teksten på bagsiden.

Hvis nogle blandt læserne vil vide mere om selve den

praktiske proces med indsamling af data og det videre

arbejde, er de velkomne til at kontakte Leif Skive

[email protected].

Motionsmanual • HVORHEN?40

41Motionsmanual • HVORNÅR IKKE?

Symptomer og advarselstegn

Patienterne vil tit være bange for, om de vil være i stand

til at dyrke motion uden fare for liv og lemmer. Ofte kan

lægen også komme i tvivl om, hvorvidt patientens hel-

bredstilstand er god nok til den belastning, som hjerte og

kredsløb udsættes for ved motion.

Når spørgsmålet drejer sig om fare for pludselig død,

er det primært den kardiovaskulære tilstand, man skal

fokusere på. De specifikke diagnoser, man skal være

opmærksom på, er anført i det specielle skema vedr.

Sygdomsgruppe 2, Arteriosklerotiske sygdomme.

På samme måde er der på de respektive skemaer

anført forholdsregler for de andre sygdomsgrupper.

Tidligere tiders meget restriktive holdning til, at pati-

enter med kroniske sygdomme dyrkede motion, er ænd-

ret radikalt. Motion indgår nu i stigende grad som led i

behandlingen og profylakse. Det indebærer, at vejlednin-

gen til patienterne skal individualiseres, fordi både syg-

dommens sværhedsgrad og patienternes udgangspunkt

er meget forskellige.

Banale febrile tilstande kan blive alvorlige, idet den

fysiske aktivitet risikerer at fremkalde en disseminering af

mikroorganismerne med risiko for endo- eller pericardit.

Lettere forkølelser uden feber regnes dog for ufarligt, men

hvis almentilstanden og/eller respirationen er påvirket

f.eks. med hoste, bør patienten holde sig i ro.

Patienten kan påbegynde træning igen, når almentil-

standen er i bedring, og feberen er væk. Det skal dog ske

med langsom progression, idet muskelvævet er meget

svækket efter en febril tilstand, og risikoen for overbelast-

ningsskader i rekonvalescensen er stor.

Ved ustabile, kroniske sygdomme, f.eks. ustabil angina

pectoris, skal der ligeledes udvises stor forsigtighed.

Det er vigtigt at informere patienterne om, hvilke sympto-

mer, der skal føre til ophør med aktiviteten.

De alvorlige advarselstegn, som primært hidrører fra

hjerte-karsystemet er:

• Brystsmerter

• Nærsynkope

• Vedvarende hjertebanken/forpustethed

• Svimmelhed

• Hovedpine

• Næseblødning

• Usædvanlig træthed

• Bevidsthedspåvirkning

• Initiativløshed

• Synsforstyrrelser

Patienterne skal også informeres om, at den udbredte

opfattelse af, at “smerter skal løbes væk”, er forkert og

direkte farlig. Pludselig opståede smerter skal føre til øje-

blikkelig ophør med aktiviteten.

Langsom progression i den fysiske aktivitet er meget

vigtig for alle. Specielt gælder det dog for personer, der

ikke tidligere eller ikke i mange år har dyrket nogen form

for motion.

Det er også vigtigt for de ældre, idet de meget lettere

får overbelastningsskader end unge. Derfor skal træning af

ældre altid foregå med langsom stigningstakt, både når

det drejer sig om konditions- og styrketræning.

Hvornår ikke?

Generelt må man ikke motionere, hvis man har uafklare-

de eller akutte sygdomme.

Motionsmanual • NYTTIG INFORMATION42

Litteratur

“Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og

behandling”

Klarlund Pedersen, B., Saltin, B.

Sundhedsstyrelsen, 2003

“Fysisk aktivitet og sundhed”


“Sund hele livet

– de nationale mål og strategier for folkesundheden

2002-10”

Regeringen, 2002

“Børn og motion – rapport fra en konference”

Forum for Motion

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002

“Børn og unge i bevægelse – perspektiver og ideer.

En antologi”

Kulturministeriet, 2003

“Børn og bevægelse”

Andersen, L.B., Froberg, K.

Lægens Bord, 2003

“Idrætsdeltagelse og idrætsforbrug i Danmark”

Larsen, K.

Forlaget Klim, 2003

“Når idræt gør ondt – skader, smerter, stress”

Roessler, K. K.

Forlaget Klim, 2002

“Idrættens enhed og mangfoldighed”

Eichberg, H., Vestergaard Madsen, B.

Forlaget Klim, 2002

“Folkets sundhed eller lykke”

Hansen, J.

Odense Universitets Forlag, 2000

“Unges livsstil og dagligdag” (MULD-undersøgelsen)

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2003

“Evidens om fysisk aktivitet og træning for ældre”

Socialministeriet, 2002

“Den motiverende samtale”

Dansk selskab for almen medicin, 1999

“Aldring og bevægelse i idræt”

Krogh Christensen, M.

Klim, 2002

“Den danske fedmeepidemi”

Ernæringsrådet, 2002

“Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt

Forslag til løsninger og perspektiver”


“Textbook of Sports Medicine”

Kjær, M., Krogsgaard, M., Magnusson, P., Engebretsen, L.,

Roos, H., Takala, T. og Woo, Savio L-Y.

Blackwell Science Ltd, 2003

“Idretts-skader”

Bahr, R., og Mæhlum, S.

Norsk Idrettsmedisinsk Forening, 2002

“Skeletmuskulaturen”

Temanummer.

Ugeskrift for Læger, 2000; 162, 10. april 2000, NR. 15

“Metabolisk syndrom og motion”

Temanummer.

Ugeskrift for Læger, 2002; 164, 15. april 2002, NR. 16

Nyttig information

43Motionsmanual • NYTTIG INFORMATION

Relevante hjemmesider

Astma-Allergi Forbundet

www.astma-allergi.dk

Danmarks Idræts-Forbund

www.dif.dk

Danmarks Lungeforening

www.lunge.dk

Dansk Arbejder Idrætsforbund

www.dai-sport.dk

Dansk Firmaidrætsforbund

www.dfif.dk

Dansk Handicap Idræts-Forbund

www.dhif.dk

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab

www.sportsmedicin.dk

Dansk Selskab for Fysisk Aktivitet og Sundhed

www.dasfas.dk

Dansk Skoleidræt

www.skoleidraet.dk

Danske Fysioterapeuter

www.fysio.dk

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

www.dgi.dk

DGI, Motion for kvinder

www.dgi.dk/storkoebenhavn

Diabetesforeningen

www.diabetesforeningen.dk

Forum for Motion

www.forum-for-motion.dk

Friluftskortet, Skov- og Naturstyrelsen

www.friluftskortet.dk

Friluftsrådet

www.friluftsraadet.dk

Gigtforeningen

www.gigtforeningen.dk

GO-motion

www.go-motion.dk

Hjerteforeningen

www.hjerteforeningen.dk

Julemærket

www.julemaerket.dk

Kræftens Bekæmpelse

www.cancer.dk

Landsforeningen for Senior Idræt

www.senior-idraet.dk

Motion-online

www.motion-online.dk

Motion på arbejdspladsen

www.job-motion.dk

Osteoporoseforeningen

www.osteoporoseforeningen.dk

Skov- og Naturstyrelsen

www.skovognatur.dk

SportNetDoc

www.sportnetdoc.dk

Sportspladsen

www.sportspladsen.dk

Styrelsen for social service, Socialministeriet

www.servicestyrelsen.dk

Sund hele livet

www.folkesundhed.dk

Sundhed.dk

www.sundhed.dk

Sundhedsstyrelsen

www.sst.dk

Svensk Idrottsmedicinsk Förening

www.svenskidrottsmedicin.org

Ældre Sagen

www.aeldresagen.dk

Forkortelser


P.L.O. Praktiserende Lægers Organisation

DSAM Dansk selskab for almen medicin

FA Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling

LDL Low Density Lipoprotein

HDL High Density Lipoprotein

GLUT4 Glucosetransportør i muskelceller

VEGF Vascular endothelial growth factor

BMD Bone Mineral Density

KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

BALA Behov / Accept Løsning / Accept

AMI Akut myokardieinfarct

BMI Body Mass Index

RM Repetition maximum

FFA Free Fatty Acids

Hillerødprojektet

Visitationsoversigt


Aktivitet Niveau Belastning Køn Ark nr.

Aerobic Øvede Moderat → høj kvinder og mænd 15

Badminton Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 8

Billard Alle niveauer Lav kvinder og mænd 1

Bordtennis Alle niveauer Lav → moderat kvinder og mænd 21

Bowling Alle niveauer Lav kvinder og mænd 12

Moderat → høj kvinder og mænd 13, 37

Bueskydning Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 5

Bowls Alle niveauer Lav kvinder og mænd 10

Cykling Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 6

Dans Øvede Moderat → høj kvinder og mænd 20

Alle niveauer Lav → moderat kvinder og mænd 29

Fitness Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 28

Fodbold Alle niveauer Lav → høj mænd 32, 35

Folkedans Alle niveauer Lav → moderat kvinder og mænd 3

Fægtning Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 33

Golf Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 27

Gymnastik Se separat skema side 46

Jogging Alle niveauer Lav → moderat kvinder og mænd 24

Lav → høj kvinder og mænd 36

Kajak Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 30

Petanque Alle niveauer Lav kvinder og mænd 2

Powerwalking Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 36

Ridning Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 34

Sejlads Alle niveauer kvinder og mænd 26

Skydning Alle niveauer Lav kvinder og mænd 31

Svømning Begyndere Lav → middel kvinder og mænd 41

Let øvede Lav → middel kvinder og mænd 40

Tennis Alle niveauer Lav → høj kvinder og mænd 9, 39

Vandgymnastik Alle niveauer Middel → høj kvinder og mænd 42

Vandreture Alle niveauer Lav kvinder og mænd 11

Moderat → høj kvinder og mænd 11, 18

Vandskræk Alle niveauer Lav kvinder og mænd 44

Xxxl-motion Alle niveauer Middel kvinder og mænd 43

Kørestolsbruger 1, 2, 5, 12, 21

Handicapidræt 38

Hillerødprojektet

Visitationsoversigt


Aktivitet Niveau Belastning Køn Ark nr.

Gymnastik Begyndere Lav kvinder og mænd 4, 19, 25

Moderat kvinder og mænd 25

Let øvede Moderat kvinder 16

mænd 17

Høj kvinder 16

mænd 17

Øvede Moderat mænd 17

Høj mænd 17

Alle niveauer Lav kvinder 22

kvinder og mænd 7, 14, 22, 23

Moderat kvinder 22

kvinder og mænd 7, 14, 23

Høj kvinder og mænd 7, 23

Hillerødprojektet

Oplysningside


Aktivitet nr.: 4

GYMNASTIK

Forening Grønnegadecentret

Adresse Grønnegade 15, 3400 Hillerød

Kontaktperson Birte Rødsgaard, 48 26 34 74

Aktivitetsniveau/Belastning Begynderniveau. Lav belastning

Deltagere Alle, der selv kan komme til centret, inklusive personer med lettere psykiske handicap

Ikke egnet for rollator- og kørestolsbrugere

Køn Både kvinde og mænd

Aktivitetsform Holdgymnastik efter bånd fra Hjerteforeningen

Ledet af instruktør

Motionsredskaber til individuel brug, når der ikke er gymnastik

Hyppighed Sæson: September til medio december og januar til medio juni

Mandag og torsdag kl. 12.00 – 12.30

Kun én gang ugentligt pr. person. Dog evt. yderligere individuel træning

Faciliteter Bad

Café

Socialt samvær Formaliseret samvær til jul og ved afslutning

I øvrigt individuelt efter aktiviteterne med kaffe og lignende

Adgangsforhold Kørestolsadgang, ingen trapper

Bus 702; til døren i tidsrummet 10.00 – 15.00, kører 1 gang i timen

Bus 701 og 702; 200 meters gang til centret, kører hvert 10. min.

Pris Gratis


Hillerødprojektet

Beskrivelse

GYMNASTIK

Gymnastikken, jeg står for i Grønnegadecentret, er lagt an på, at vi får aktiveret så mange muskler som muligt.

Det tager som regel ikke lang tid, før nye brugere kan deltage på lige fod med os andre på holdet, da alle er meget

hjælpsomme, så man hurtigt finder sig til rette. Hver især ved, hvilke øvelser man skal undlade at udføre.

Beklædningen skal være behagelig og til at røre sig i. Det er bedst at benytte sportssko med fjedrende sål, da vi ved

hop og løb ellers belaster ankler, knæ og hofter unødigt.

Vi disponerer over lokalet 1⁄2 time før og 1⁄2 time efter gymnastikken, hvor vi så har lejlighed til at benytte

motionsredskaberne, som nye brugere vil blive instrueret i at anvende.

Der er mulighed for at spille bordtennis, og der findes sjippetove, hulahopringe og balancebræt.

Hvis du kan tænke dig at være med til denne form for gymnastik, kan du kontakte mig på telefon 48 26 34 74.

Hvis du er lidt i tvivl, om det er noget for dig, er du velkommen til at deltage et par gange, så du kan afgøre, om du

vil fortsætte.

Vi håber, du bliver en af vore glade, trofaste motionister.

Birte Rødsgaard


Konditionstræning Styrketræning Forsigtighedsregler/

Kontraindikationer

Alle Ofte samtidig iskæmisk hjertesygdom

(se Sygd.grp. 2) og/eller hypertensio

arterialis (se denne)

Type 2 diabetes Følger det generelle program. Lav til moderat belastning Hypoglykæmi – især ved behandling

2500 kcal/uge med mange repetitioner. med sulfonylurinstof og insulin

Evt som cirkeltræning. – (se FA.)

Måle BS hyppigt

Ved BS > 17 eller < 7 : pause

med aktivitet

Ved aktiv proliferativ retinopati:

tilbageholdenhed med meget intensiv

træning

Neuropati og fodsår:

Undgå løbe/gåbånd, lange gå- eller

joggingture, egen kropsbærende aktivitet

Autonom neuroparti (hviletachycardi,

ortostatisme, dårlig termoregulation):

risiko for stum iskæmi og pludselig død.

Dyslipidæmi Følger generelle program med

stor træningsmængde:

>3000 kcal/uge

Moderat til høj intensitet

Hypertensio arterialis Følger generelle program Styrketræning udføres med lette Træningspause ved

2500 kcal/uge vægte og lav kontraktionshastighed BT systolisk > 180 og /eller

Mild til moderat, Borg 12-13 BT diastolisk > 105

Høj intensitet giver ikke bedre effekt. Forsigtighed med meget intensiv,

Rask gang, cykling, jogging, svømning. dynamisk træning eller styrketræning

med meget tunge løft. Gælder også ved

patienter med venstresidig hypertrofi.

Adipositas Følger generelle program med stor Let til moderat belastning Forsigtighed ved aktiviteter med

træningsmængde: 2800-3000 kcal/uge stor ledbelastning.

Let til moderat intensitet.

Svømning, rask gang, cykling,

vandgymnastik.

Evt. blot ”Mere aktivitet i hverdagen”.

SPECIALSKEMA 1

Supplement/begrænsning af Motionsrecepten

– forsigtighedsregler og kontraindikationer

Sygdomsgruppe 1: Metaboliske sygdomme



Kontraindikationer

Iskæmisk Let til moderat intensitet Moderat intensitet. Højst Borg 14

hjertesygdom Træne til lige under iskæmisk grænse Evt. som cirkeltræning Hjertesmerter skal IKKE arbejdes/

F.eks. cykeltræning Undgå Valsalva-manøvrer trænes væk – pause til smerteophør.

10 min. ved Borg 12-13 under styrketræningen

efterfulgt af Absolutte kontraindikationer:

3 min. ved Borg 10 – gentaget 4 gange, AMI

3 gange om ugen Ustabil angina

Alternativt rask gang eller svømning. Uafklarede arytmier

Første 12 uger superviseret. Hviledyspnoe

Peri-, myo- og endocardit

Symptomgivende aortastenose

Samtidig hypertensio arterialis med

systolisk BT > 180 og/eller

diastolisk BT > 105

Feber

Svær ikke-kardial sygdom

Claudicatio Gangtræning er vigtigste

intermittens træningsform.

Træning ud over lokal smertegrænse

(Borg-lokal: 3-4).

Derefter pause til smerten er væk,

efterfulgt af ny gangperiode.

Træningsperiode: 1⁄2 time

>3 gange ugentligt

Livslang træning

Superviseret de første 6 måneder.

Evt. cykeltræning efter samme

principper

Apoplexia cerebri Let til moderat intensitet, gradvist Styrketræning ofte nødvendig ved Afhængig af sværhedsgrad og sequalae

stigende til Borg 14-15, 30 min. genoptræning af specifikke funktioner er der behov for hjælpemidler og

3 x ugentligt Træning af proprioreceptionen, f.eks. afpasning af intensiteten.

Afhængig af sværhedsgrad og vha. vippebræt eller boldspil, afhængig Kropsstøttende hjælpemidler kan være

evt. sequelae: cykling, gang/ af sygdommens sværhedsgrad og nødvendige.

løbetræning, evt. løbebånd. sequelae Supervision ofte nødvendig.

Supervisering ofte nødvendig,

især initialt.

Træning af proprioreceptionen, f.eks.

vha. vippebræt eller boldspil, afhængig

af sygdommens sværhedsgrad og

sequelae

SPECIALSKEMA 2



Sygdomsgruppe 2: Arteriosklerotiske sygdommme


SPECIALSKEMA 3



Sygdomsgruppe 3: Bevægeapparat sygdomme


Kontraindikationer

Artrose Følger det generelle program, Primær træningsform Tiltagende ledsmerter efter træning skal

individualiseret afhængig af ledaffektion Progressiv træning af alle muskler medføre pause og revision af træning

omkring afficerede led Forsigtighed ved stor ledbelastning med

Individualiseret program afhængig af aksial kompression og vrid

ledaffektion

Evt. elastiktræning eller med kroppen Absolut kontraindikation:

som belastning. Akut ledinflammation

Evt. cirkeltræning

Rheumatoid artrit Følger det generelle program, Progressiv træning med moderat Kun lav ledbelastning ved ledplastik

inividualiseret afhængig af ledaffektion belastning af alle led op til 6-10 Tiltagende ledsmerter efter træning

Undgå stor ledbelastning, f.eks. ved at repetitioner, gentaget 2-3 gange, skal medføre pause og revision af

lave vandgymnastik og ikke 3 gange ugentligt træningsprogram

kropsbærende aktiviteter Evt. cirkeltræning

Cykling, svømning Absolut kontraindikation:

Supervision ofte nødvendig initialt Ved meget stærk sygdomsaktivitet

afventes effekt af medicinsk behandling

Pericardit og pleurit

Rygsmerter Akutte rygsmerter: Rygsmerter > 6 uger: Relative kontraindikationer:

Såvidt muligt opretholde uændret F.eks. cirkeltræning med særlig vægt Infektiøs spondylitis

fysisk aktivitet. på rygøvelser 2-3 gange ugentligt. Discit

Rygsmerter > 6 uger: Supervision de første 2-3 måneder Andre infektiøse tilstande i columna

Følger det generelle program Rygskole mhp. senere hjemmetræning Svær spinalstenose

Absolutte kontraindikationer:

Cauda equina-syndrom

Medullært tværsnitssyndrom

Ustabil spondylolistese

Akut diskusprolaps

Columna fraktur inkl. osteoporotiske

frakturer

Osteoporose Følger det generelle program Træning med hovedvægt på Vælg aktiviteter med lille faldrisiko

Gang, cykel, svømning benmuskulatur Undgå belastet fleksion og rotation

Kombineret med balancetræning, af columna

evt. som TaiChi Forsigtighed med stor axial kompression

og stød

Muskelsvækkelse/Fald Følger det generelle program Primære træningsform – som artrose


SPECIALSKEMA 4

Supplement/begrænsning af det Motionsrecepten


Sygdomsgruppe 4: Psykiske sygdomme


Kontraindikationer

Depression Langsom progression fra Borg 12-13 Langsom progression

Angst til 15-16, 30 min. daglig 2-3 gange ugentligt

Skizofreni Gerne små hold eller forening/klub Gerne små hold eller forening/klub

Løb, cykling, svømning Evt. som cirkeltræning

SPECIALSKEMA 5

Supplement/begrænsning af det Motionsrecepten


Sygdomsgruppe 5: Lungesygdomme


Kontraindikationer

Astma bronchiale Evt. inhalation af beta-2 stimulatorer, Træningspause ved akut eksacerbation

10-20 min. inden træning og infektion

Altid 15 min. opvarmning ved lav

intensitet

Svømning, boldspil, løb, dans, cykling

Individualiseret, progredierende træning

startende ved lav intensitet op til

Borg 15-16, 3 gange ugentligt

Evt. cirkeltræning

Kronisk obstruktiv Gang, cykling Træningspause ved infektion

lungesygdom Individualiseret, progredierende

udholdenhedstræning op til Borg 16-17

Supervision i starten


Alment praktiserende læge

Samarbejde

Patient

Primær profylakse Behandling/sekundær& tertiær profylakse

Ønske om IKKE organiseret

fysisk aktivitet

Ønske om organiseret

fysisk aktivitet

Praksispatient og sygehuspatient,

færdigbehandlet

eller udskrevet med træningsplan

Mere fysisk aktivitet

i hverdagen

(side 35)

Sammensæt et program

vha. “Motionsrecepten”

(side 30)

Sportsklub/forening

Motionscenter

(side 38)

Kommunalt tilbud

(side 38)

Træning vejledt af

egen læge, evt.

Motionsmanualen

og FA

Fysioterapeut

(side 37)

Motionscenter

(side 38)

Kommunalt tilbud

(side 38)

Forening med fysiske

udfoldelser som en del

af aktiviteterne

(side 39)

Sygehusambulatorium

Samarbejde

= Henvisning/tilbagemelding

= Henvisning under forudsætning af kendskab til aktiviteten

FA = Fysisk Aktivitet – en håndbog om forebyggelse og behandling

Flowchart

Samarbejdet mellem patient og læge

A

Adipositas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 10

Advarselstegn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Aerob fitness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

AMI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Anbefalinger, Sundhedsstyrelsens . . . . . . . . . . . 23, 29

Angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 13

Anstrengelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Antiinflammatorisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Apoplexia cerebri . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 11 ff, 35

Appetitregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Arteriosklerose . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 10, 12, 17, 34

Artrose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 13

Astma bronchiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 14, 35

B

BALA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Balancetest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34, 35

Balancetræning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Bevidsthed, påvirket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Bevægeapparat sygdomme . . . . . . . . . . . . . 7, 13, 35

Billard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Blodlipider. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Blodsukker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11, 12, 24, 34

Blodvolumen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26, 27

BMD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

BMD-måling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

BMI. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Borgs skala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29, 31,

Bowling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Brystsmerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8, 19, 21

Børnehave. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

C

Cirkeltræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Claudicatio intermittens . . . . . . . . . . . . . 7, 11 ff, 34

Coopers test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Cykling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

D

Depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Dopamin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Dyslipidæmi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 10-11

E

Endorfin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Endothelcellefunktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Ensomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8, 10, 33

Etnisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-23

F

Fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 13

Familiesammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17, 22

Faste-blodsukker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Fedme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,11

Fedtforbrænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Fedtstofskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Firmaidræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Fitness,

aerob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

instruktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

metabolisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 27

Forandringshjulet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Foreninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Forældreansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Frakturincidens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Frie fede syrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11

Funktionel kapacitet . . . . . . . . . . . . . . 20, 33, 34, 35

Funktionstest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Fysioterapeut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28, 35, 37

G

Gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Gangdistance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Genoptræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Gigthold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Glucoseoptagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

GLUT 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Gymnastik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Gå frem og tilbage-test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

H

Handicapidræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Handicappede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

HDL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 11

Helbredsattest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Hensyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 ff

Henvisningsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Hillerødprojektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 ff

Hjertebanken, vedvarende . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Hjertedød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15, 23, 24

Hjertehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Hjerte-karsygdomme . . . . . . . . . . . . . . 8, 10, 12, 23

Hjerte-lungefunktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Hovedpine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Husligt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30


Register

Hverdags-aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35-36

Hvilepuls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Hvilestofskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Hyperinsulinæmi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Hypertensio arterialis . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 10, 11

Højskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

I

Idrætsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9, 18, 22-23

Indvendinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Initiatitivløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Insulinresistens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 11, 24

Iskæmisk hjertesygdom . . . . . . . . . . . . . . 7, 11 ff, 34

Isolation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8, 10

J

Jogging . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Julemærkehjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

K

Kalorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Knoglestatus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Kondicykling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Kondital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Konditest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33, 35

Kondition . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 14, 19, 27, 34, 35

Konditionstræning . . . . . . . . . . . . . . . 13, 26, 28, 29

Kostomlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Kronisk obstruktiv lungesygdom . . . . . . . . 7, 14, 17, 35

Kropsbevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

L

Lavindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

LDL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 11, 24

Lege med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Lipidprofil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Livsstilsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Lungesygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 14, 35

Løb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Løsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

M

Mavemuskler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Metabolisk fitness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 27

Metabolisk syndrom . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 17

Metaboliske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . 7, 10, 34

Minutvolumen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 26, 27

Mobilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 13, 16

Modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Monitorering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 ff

Motion på recept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 ff

Motion-online . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27, 33

Motionscentre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15, 38

Motionsrecepten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29-32

Motionstilbud, kommunale . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Motivation, af forældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Motiverende samtale, den . . . . . . . . . . . . . . . . 16 ff

Muskelstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13, 19, 35

Muskelsvækkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 13

Mættet fedt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

N

Noradrenalin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Nydanskere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Nærsynkope . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Næseblødning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

O

Opvarmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Osteoporose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 13

Overbelastning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27, 41

Overvægtige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8, 19-21, 22

P

Passivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Psykiske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 13, 35

Pæreform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

R

Reaktionsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Rehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Rejse sætte sig-test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Repetition Maximum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Rheumatoid artrit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 13

Risikobørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Risikogrupper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

RM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Rollemodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Rygsmerter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 12

Rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23-24

S

Seniorhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Serotnin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Serviceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Shear stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Skizofreni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7, 13

Skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Smerte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31, 41

Snakke-grænsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Sociale kontakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 35

Specialprogrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Styrketræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13, 20, 29

Styrketræningsprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Sukkerstofskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27


Sund hele livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Svimmelhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Svømning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21, 30

Symptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Synovitter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Synsforstyrrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

T

Tangentielt stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Tendinitter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Tennis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Triglycerid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10, 11

Type 2 diabetes . . . . . . . . . . . . . . 7, 8, 10-11, 18, 22

Træningsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25, 26 ff

Træningsinstruktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28, 37

Træningsintensitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Træningsniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Træthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

U

Udspænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26, 29

Unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8, 19, 21

V

VEGF. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Visitation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

WHO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Vægt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Vægtbærende aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Vægtstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Vægtreduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11, 21, 29

Æ

Æbleform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11, 20

Ældre . . . . . . . . . . . . . . . . . 8, 13, 16, 18, 19-20, 41

Ældrecentre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38


Documents

Motionsmanualen - dgihusetvejle.dk · som fx forhøjet blodtryk, diabetes 2, fedme og depres-sion. Det er meget væsentligt, ... en fraktur. Den manglende fysiske aktivitet giver