Moduludbudskatalog for Master of Public Governance...4 Moduludbud på MPG forår 2018 I dette katalog finder du moduludbuddet for foråret 2018 på Master of Public Governance (MPG)

1

Moduludbudskatalog for

Master of Public Governance

Forår 2018

København, oktober 2017

Med forbehold for ændringer

2

Indhold

Moduludbud på MPG forår 2018 ................................................................................................................................ 4

Afvikling af modulerne ............................................................................................................................................... 7

Ansøgningsprocedure .................................................................................................................................................. 7

Adgangskrav ............................................................................................................................................................... 8

Modulbeskrivelser af Obligatoriske ledelsesfaglige forløb på Master of Public Governance ................................ 9

Ledelsesfagligt grundforløb (LFG) ........................................................................................................................... 10

Personligt udviklingsforløb - 1. semester – PUF A ................................................................................................... 12

Personligt udviklingsforløb – 2. semester – PUF B .................................................................................................. 13

Modulbeskrivelser af Obligatoriske ledelsesfaglige moduler på Master of Public Governance .......................... 14

Offentlig styring: Idéer og praksis ............................................................................................................................ 15

Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv ................................................................................................................. 16

Ledelse af reform og forandring ............................................................................................................................... 17

Personligt lederskab og dialogisk coaching .............................................................................................................. 18

Strategisk ledelse i et governance perspektiv ............................................................................................................ 19

Kommunikation og ledelse ....................................................................................................................................... 20

Modulbeskrivelser af valgfrie moduler på Master of Public Governance ............................................................. 21

Konkurrencestaten som den nye velfærdsstat? ......................................................................................................... 22

Velfærdsteknologier på arbejde ................................................................................................................................ 23

Styring og motivation i den offentlige sektor ............................................................................................................ 24

Relationen mellem politikere og offentlige ledere .................................................................................................... 25

De politiske budgetter ............................................................................................................................................... 26

Offentlig entreprenørskab: oplevet velfærd og nye fællesskaber .............................................................................. 27

Økonomisk styring og organisering af den offentlige sektor .................................................................................... 28

Ledelse af fagprofessionelle på tværs af siloer ......................................................................................................... 29

Meningsskabelse, identitet og organisationer som brands under forandring ............................................................ 30

Opgaveskrivning og argumentation .......................................................................................................................... 31

Strategiimplementering i praksis – at oversætte strategier ........................................................................................ 32

Eksistens og ledelse .................................................................................................................................................. 33

Professionel dømmekraft og rationel styring i et filosofisk perspektiv ..................................................................... 34

Narrativ ledelse af tværgående samarbejder ............................................................................................................. 35

Strategisk pædagogisk lederskab i skolen ................................................................................................................. 36

Doing strategy differently ......................................................................................................................................... 38

Modulbeskrivelser af moduler på Hertie School of Governance, Berlin ............................................................... 39

Hertie School of Governance, Berlin ........................................................................................................................ 40

“Nudging” and experimental policy evaluations....................................................................................................... 41

Public value leadership: Creating value in society .................................................................................................... 42

Modulbeskrivelser af moduler på MBA, Copenhagen Business School ................................................................. 43

Master of Business Administration ........................................................................................................................... 44

3

Modulbeskrivelse af mastermodulet ......................................................................................................................... 45

Mastermodulet .......................................................................................................................................................... 46

Oversigt over valgfagsudbuddet på MPG ................................................................................................................. 47

MPG Valgfagsudbud................................................................................................................................................. 48

4

Moduludbud på MPG forår 2018

I dette katalog finder du moduludbuddet for foråret 2018 på Master of Public Governance (MPG) i København, der

udbydes i et samarbejde mellem Copenhagen Business School og Københavns Universitet.

Sammensæt selv din MPG

Moduludbuddet inddeles i fire kategorier: Obligatoriske ledelsesfaglige forløb, obligatoriske ledelsesfaglige moduler,

valgfrie moduler og mastermodulet. Hvis du ønsker at gennemføre en hel master, skal du gennemføre 60 ECTS

(European Credit Transfer System) fordelt som følger:

Obligatoriske ledelsesfaglige forløb - 10 ECTS

Obligatoriske ledelsesfaglige moduler – 20 ECTS

Valgfrie moduler – 18 ECTS

Mastermodulet – 12 ECTS

Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, dog skal følgende forudsætninger overholdes:

Ledelsesfagligt grundforløb skal gennemføres før Personligt udviklingsforløb påbegyndes. De to forløb kan

ikke følges i samme semester jf. MPG studieordning.

For at påbegynde mastermodulet skal du have gennemført 48 ECTS fordelt på de øvrige tre kategorier, det

vil sige, at det ikke er muligt at følge andre moduler samtidig med, at der skrives masterprojekt.

Et ECTS-point har en gennemsnitlig arbejdsbelastning på 30 timer, dvs. at et modul på 5 ECTS har en

arbejdsbelastning på ca. 150 timer, som inkluderer hjemmeforberedelse, tid til undervisning, gruppearbejde,

eksamen osv.

Obligatoriske ledelsesfaglige forløb

Ledelsesfagligt grundforløb (5 ECTS)

Personligt udviklingsforløb (5 ECTS)

Ledelsesfagligt grundforløb (LFG)

Ledelsesfagligt grundforløb løber over et semester og modulprisen er kr. 27.000. Endvidere vil der være udgifter til

materialer.

Personligt udviklingsforløb (PUF)

Man skal have afsluttet og bestået Ledelsesfagligt grundforløb, inden Personligt udviklingsforløb påbegyndes.

PUF løber over to semestre (A & B) og er sammenlagt på 5 ECTS. Det anbefales, at de to semestre tages i

umiddelbar forlængelse af hinanden.

Hvis du tilmelder dig PUF første semester (A), tilmelder du dig begge semestre på samme tid. Hvis du allerede har

gennemført PUF første semester (A), skal du kun tilmelde dig PUF andet semester (B) i ansøgningsskemaet. Læs

mere herom under beskrivelse af modulet.

Modulprisen for PUF er kr. 13.500 pr. forløb/semester, dvs. i alt kr. 27.000 for hele det Personlige udviklingsforløb.

Endvidere vil der være udgifter til materialer. Du vil blive faktureret pr. semester, det vil sige af to omgange.

5

Obligatoriske ledelsesfaglige moduler (OLM) Gruppe 1

Offentlig styring: Ideer og praksis (5 ECTS)

Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv (5 ECTS)

Gruppe 2

Ledelse af reform og forandring (5 ECTS)

Personligt lederskab og dialogisk coaching (5 ECTS)

Gruppe 3

Strategisk ledelse i et Governance perspektiv (5 ECTS)

Kommunikation og ledelse (5 ECTS)

De obligatoriske ledelsesfaglige moduler har til formål at give viden, færdigheder og kompetencer i forhold til

centrale ledelsesopgaver i en politisk og offentlig kontekst. Der er i alt seks obligatoriske ledelsesfaglige moduler,

som alle udbydes i foråret 2018. Modulprisen er kr. 17.000 plus udgifter til materialer.

For at få plads til alle moduler og eksamensafviklinger i kalenderen, har vi placeret de obligatoriske ledelsesfaglige

moduler i tre grupper. Man kan kun vælge ét obligatorisk ledelsesfagligt modul fra hver gruppe, da undervisningen

inden for hver gruppe overlapper med hinanden.

Valgfrie moduler på MPG Gruppe 1

Konkurrencestaten som den nye velfærdsstat?

Velfærdsteknologier på arbejde

Styring og motivation i den offentlige sektor

Relationen mellem politikere og offentlige ledere

Gruppe 2

De politiske budgetter

Offentlig entreprenørskab: oplevet velfærd og nye fællesskaber

Økonomisk styring og organisering af den offentlige sektor

Gruppe 3

Ledelse af fagprofessionelle på tværs af siloer

Meningsskabelse, identitet og organisationer som brands under forandring

Opgaveskrivning og argumentation

Gruppe 4

Professionel dømmekraft og rationel styring i et filosofisk perspektiv

Strategiimplementering i praksis – at oversætte strategier

Eksistens og ledelse

Gruppe 5

Narrativ ledelse af tværgående samarbejde

Strategisk pædagogisk lederskab i skolen

Engelske valgfag på CBS

Doing strategy differently

MBA

6

Moduler på Hertie School of Governance i Berlin

Public value leadership: Creating value in society

“Nudging” and experimental policy evaluations

De valgfrie moduler har til formål at give dig mulighed for at uddybe viden og færdigheder fra de øvrige elementer

af uddannelsen, således at særlige faglige og praktiske interesser kan blive tilgodeset.

MPG udbyder valgfrie moduler på både 3 ECTS og 6 ECTS. Du skal være opmærksom på, at de valgfrie moduler på 6

ECTS bliver afviklet over flere datoer end valgfrie moduler på 3 ECTS. De valgfrie moduler er inddelt i 5 grupper

(gruppe 1-5). Undervisningen på modulerne indenfor samme gruppe afvikles samtidig, hvorfor du kun kan vælge ét

valgfrit modul fra hver gruppe. Derudover udbydes der i dette semester også moduler på engelsk både i udlandet og

på CBS.

Der udbydes i alt 18 valgfrie moduler i foråret 2018. Modulprisen for et valgfrit modul på 3 ECTS er kr. 10.000, og for

et modul på 6 ECTS er prisen kr. 20.000 plus udgifter til materialer1. Under fagbeskrivelsen af hvert modul vil der

være angivet et tema for hvert fag. Temaerne er en del af MPG valgfagsstrategi (se side 48) og skal hjælpe dig til at

sammensætte din uddannelse på den bedst mulige måde.

Undervisning på engelsk

På et mindre antal moduler undervises der på engelsk. Hvorfor? Fordi vi har nogle dygtige forskere tilknyttet

uddannelsen, der kun underviser på engelsk, og som vi gerne vil give MPG studerende mulighed for at møde og

modtage undervisning af. Der er tale om meget kompetente forskere, som enten er fastansatte hos os, eller er i

København som gæsteprofessorer i en periode.

Valgfrie moduler i udlandet

MPG har et samarbejde med Hertie School of Governance i Berlin. Det betyder, at du som MPG studerende har

mulighed for at følge et modul på et udenlandsk universitet, der direkte kan meriteres som et valgfrit modul på

MPG uddannelsen. Der kan også være udvekslingsstuderende fra Hertie School of Governance på de

engelsksprogede valgfrie moduler på CBS. MPG sekretariatet står for den praktiske del i forhold til tilmelding og

betaling, men du skal selv sørge for overnatning og transport.

Følgende moduler udbydes i Berlin i foråret 2018: Public value leadership: Creating value in society og “Nudging” and experimental policy evaluations

Der er et begrænset antal pladser, der udbydes til MPG studerende. Pladserne fordeles ligesom øvrige MPG

moduler efter kriteriet: Tidspunkt for ansøgning (efter først til mølle princippet).

Du skal være opmærksom på, at datoerne for moduler på Hertie School of Governance ikke er koordinerede med

modulerne og eksamen på MPG uddannelsen i København. Der kan således være datosammenfald med andre

moduler og eksamensafvikling. Det er dit eget ansvar at sikre denne koordinering i forbindelse med din ansøgning.

Moduler på Aalborg Universitet

MPG uddannelsen udbydes også på Aalborg Universitet. Det er muligt at tage moduler i Aalborg, og det kan være en

god idé at undersøge deres udbud, hvis du ikke har fået opfyldt dine ønsker i København. Via AAUs hjemmeside

www.mpg.aau.dk kan du læse om udbuddet i Aalborg. Hvis du tager eller har taget et modul i Aalborg, er det vigtigt,

at MPG sekretariatet bliver informeret herom, da vi skal have registreret dine ECTS.

1 Du skal være opmærksom på, at der på særlige valgfrie moduler kan være en afvigelse fra den normale pris

http://www.mpg.aau.dk/

7

Har du et forslag til et valgfrit modul i fremtiden?

Hvis du har et forslag til et emne for et valgfrit modul på MPG, så hører vi meget gerne fra dig. Du kan blot sende en

mail med en overskrift på emnet og en kort begrundelse for, hvorfor du synes, modulet bør oprettes. Send mailen

til [email protected]. Vi vil herefter videresende dit forslag til studieledelsen, som vurderer, om det er en god idé, og om

det kan lade sig gøre. Der er ikke nogen fast deadline for, hvornår vi skal have dit forslag om et nyt emne for et

valgfrit modul.

Mastermodul Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et masterprojekt. For at du kan tilmelde dig dette modul, skal du have

bestået i alt 48 ECTS fordelt på Ledelsesfagligt grundforløb (5 ECTS), Personligt udviklingsforløb (5 ECTS), 4

Obligatoriske ledelsesfaglige moduler (i alt 20 ECTS) samt 3 – 6 Valgfrie moduler (i alt 18 ECTS). Du kan tilmelde dig

mastermodulet i ansøgningsskemaet. Beskrivelsen af mastermodulet findes på side 45.

Afvikling af modulerne Der undervises både hele og halve dage på MPG, dog altid i mindst 4 timer ad gangen. Som udgangspunkt ligger

undervisningen på hverdage og starter kl. 9.00 og slutter 17.00. Halve dage kan være enten fra kl. 9.00-13.00 eller

13.00-17.00.

Ledelsesfagligt grundforløb (LFG) afvikles først i semestret sammen med de Obligatoriske ledelsesfaglige moduler.

De valgfrie moduler afvikles i perioden marts til medio maj. Personligt udviklingsforløb (PUF) afvikles løbende

henover semestret.

Vær opmærksom på, at der er særlige undervisningstidspunkter for LFG, da dette modul har længere dage, og at de

valgfrie moduler, der afvikles som blokundervisning (undervisning flere dage i træk), kan have særlige

undervisningstidspunkter.

MPG forbeholder sig ret til at aflyse eller ændre planlagte aktiviteter/datoer i forbindelse med sygdom eller lign.

herunder force majeure. MPG kan ikke holdes økonomisk ansvarlig for eventuelt forudbestilt/-betalt befordring.

Såfremt tilslutningen til et modul ikke er stor nok, forbeholder MPG sig retten til ikke at oprette disse. Dette gør sig

gældende for alle moduler på nær mastermodulet.

Ansøgningsprocedure Du søger om optagelse ved at bruge ”Ansøgningsskema for foråret 2018”. Det findes i to versioner – ét for

igangværende studerende og ét for nye studerende. Igangværende studerende skal downloade ansøgningsskemaet

fra CBS Learn i mappen ”Information fra sekretariatet”, og nye studerende skal downloade ansøgningsskemaet fra

hjemmesiden www.cbs.dk/mpg. Det er meget vigtigt, at du benytter det rigtige ansøgningsskema, da det har

betydning for registreringen og optagelsesproceduren. Husk, at du i ansøgningsskemaet specifikt skal angive, hvilke

moduler du ønsker at følge i foråret 2018.

I tilfælde af et større antal kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgerne ud fra kriteriet tidspunkt

for ansøgning (først til mølle princip). Der kan være større søgning på visse moduler. Det er derfor vigtigt også at

angive 2. prioriteter, da der derved er større sandsynlighed for, at du bliver optaget på et modul, som du kan følge i

det kommende semester.

mailto:[email protected]

http://www.cbs.dk/mpg

8

Ansøgningsfristen er 1. november 2017. Vi forventer at give svar om optagelse medio december 2017.

De specifikke tidspunkter og endelige datoer for de moduler, hvor der oprettes flere hold, vil fremgå af

semesterguiden, der uploades på CBS Learn medio december 2017.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til MPG sekretariatet på tlf. 38 15 36 33 eller [email protected].

Adgangskrav

Adgangen til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren:

1) Har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse (fx inden for statskundskab, jura eller

økonomi) eller professionsbacheloruddannelse/mellemlang videregående uddannelse (fx inden for

pædagogik, undervisning, sygepleje eller socialrådgivning) eller en diplomuddannelse gennemført som et

forløb.

2) Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med ledelsesmæssige opgaver. Der lægges

vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

3) Har sproglige færdigheder i engelsk svarende til gymnasialt B-niveau.

mailto:[email protected]

9

Modulbeskrivelser af Obligatoriske ledelsesfaglige forløb på Master of Public Governance

10

Ledelsesfagligt grundforløb (LFG) 5 ECTS/48 konfrontationstimer

Sigtet med det introducerende LFG er at sætte scenen for hele masteruddannelsen både indholdsmæssigt og

procesmæssigt samtidig med, at der i sig selv er tale om et afsluttet forløb. LFG har en særlig form, hvor aktiv

deltagelse i de fem undervisningsdage lægger op til et stadigt højere refleksivt niveau hos den enkelte studerende.

Formålene med det ledelsesfaglige grundforløb er, at deltagerne:

Får overblik over og indblik i det særlige ved ledelsesopgaven i en offentlig politisk kontekst.

Reflekterer systematisk over konkrete ledelsesmæssige udfordringer og gennem feedback herpå får indblik i

både egne styrker og udviklingsmuligheder, samt i hvordan deltagerens organisation kan videreudvikles.

Skaber en personlig og organisatorisk udviklingsplan, som kan guide dem igennem MPG forløbet. En del af

planen består i overvejelser over hvilke moduler, der vil være mest interessante og relevante for den enkelte

deltager.

Når frem til en forståelse for, hvilken investering forløbet kræver af deltageren.

Får etableret et trygt og givende læringsmiljø, der gør commitment og investering mulig og ønskværdig.

Danner netværk med andre offentlige ledere.

Der anvendes en vekselvirkning mellem (a) systematisk refleksivt arbejde individuelt, i par og i grupper, (b)

praksisorienterede øvelser, der både træner ledelse i offentlig politisk kontekst og det personlige og relationelle i

ledelsesopgaven, samt (c) forelæsninger. LFG lægger i høj grad op til deltagerens aktive deltagelse i forløbet og

progression i deltagerens refleksivitet. Undervisningen varetages af universitetsundervisere og erhvervspsykologiske

konsulenter.

Der er et pensum på 400 sider og en række mindre hjemmeopgaver både inden LFG starter og mellem

undervisningsgangene. Ved fravær på mere end én dag skal deltageren besvare yderligere én større

hjemmeopgave.

Fagansvarlig: Jacob Alsted, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Eksamen: Skriftlig opgave (personlig udviklingsplan). Mundtlig eksamen (20 min. inkl. votering). Bedømmes efter 7-

trins skala.

Pris: Kr. 27.000 + udgifter til materialer.

*Internat er to dages sammenhængende undervisning med overnatning. **Eksternat er en dags undervisning

Ledelsesfagligt grundforløb

Periode Afvikling Struktur Eksamen

Hold XA: 22/1-23/1*, 5/2, 19/2, 5/3**. Hold XB: 22/1-23/1*, 6/2, 19/2, 5/3**. Hold XC: 25/1-26/1*, 5/2, 20/2, 6/3**.

Udvalgte hverdage

Bemærk: Det forventes, at man er til stede under al afvikling af undervisningen.

2 dages internat*: d. 22.-23. jan. el. 25.-26. jan.

1 dages eksternat**: d. 5. el. 6. feb.

1 dags eksternat: d. 19. el. 20. feb.

1 dags eksternat: d. 5. el. 6. marts.

Hvilke dage, man kommer til at have undervisning, afhænger af, hvilket hold man optages på.

Aflevering af eksamensopgave d. 21. marts 2018 Eksamen afholdes d. 9., 10., 11. og 12. april 2018

11

Personligt udviklingsforløb (PUF) 5 ECTS (løber over to semestre)

Generelt for PUF gælder at:

PUF ligger i faglig og logisk forlængelse af LFG og derfor skal LFG afsluttes, før man påbegynder PUF. PUF løber over

to semestre, men er ét integreret forløb såvel i undervisningen som i læringsgrupper, udviklingsportefølje osv. Når

du tilmelder dig første semester af PUF (A), er du derfor automatisk tilmeldt begge semestre (A & B).

Har du allerede gennemført første semester af PUF (A)?

Læs under PUF B på side 13.

Strukturen af PUF: Fokusering, eksperimenter og refleksion

Gennem tre faser – fokuseringsfase, eksperimentalfase og refleksionsfase – arbejdes med forskellige temaer, der

knytter sig til lederskabet: Personlig udvikling, dialog, magt, konflikter, innovation, forandring osv. Tilgangen er

dobbelt. Dels er der et blik på ledelse som praksis: Her kan den studerende finde inspiration til arbejdet med sin

personlige lederudvikling gennem oplæg, redskaber og øvelser. Dels er der et blik på ledelse som teoretisk disciplin.

Her introduceres til forskellige teoretiske positioner. Positioner som både styrker den studerendes refleksion over

eget udviklingsfokus og egen praksis i bredere forstand, men som også skal udvide den studerendes fremtidige

handlemuligheder.

Undervisningsform

PUF løber over to semestre (A & B) med samlet eksamen efter andet semester. Omdrejningspunktet er

tilrettelæggelse, gennemførsel, monitorering, evaluering og afrapportering af et personligt lederudviklingsprojekt i

egen organisation. Undervisningen er derudover bygget op om følgende:

Gennemførelse af Neo-PIR personlighedstest samt udviklingssamtale med en underviser.

Obligatorisk deltagelse i en udviklingsgruppe er gennemgående for begge semestre. Udviklingsgrupperne

vil under hele forløbet fungere som en base for refleksion, gensidig støtte og coaching, samt ledelsesfaglig

udveksling og diskussion.

Underviserteam leverer oplæg, facilitering, supervision og vejledning.

Feedback på iagttagelser og handlinger i eget lederudviklingsprojekt.

Fagansvarlig: Frank Meier, chefkonsulent på CBS Management Programmes og ekstern lektor, Institut for

Organisation, Copenhagen Business School.

Pris: Modulprisen er kr. 13.500 pr. forløb/semester, dvs. i alt kr. 27.000 for hele det personlige udviklingsforløb.

Endvidere vil der være udgifter til materialer.

12

Personligt udviklingsforløb - 1. semester – PUF A

Man kan ikke påbegynde PUF, før LFG er bestået. Når du tilmelder dig PUF, er du automatisk tilmeldt begge

semestre, PUF A & PUF B.

Lederudviklingsprojekt fokuseres, og eksperimenter indledes

Første semester af PUF inkluderer en fokuseringsfase, hvor deltageren analyserer sig selv og sin ledelsesmæssige

situation og formulerer et personligt udviklingsfokus. Deltageren støttes af en personlighedstest, en individuel

udviklingssamtale med en underviser og en undervisningsgang om personlig lederudvikling. Anden og tredje gang er

samlet til et internat, hvor første dag handler om dialog og coaching, hvor de studerende også coacher hinanden i

den enkeltes ledelsesudviklingsprojekt.

Internatets anden dag indleder eksperimentalfasen, hvor deltageren i perioden efter internatet gennemfører et eller

flere eksperimenter med at handle anderledes og afprøver nye handlinger, tanker eller tilgange til sine væsentligste

ledelsesudfordringer. Dette støttes gennem dagens undervisning om magt, konflikt og følelser, ligesom der vil være

indlagt kompakte vejledningssessioner i internatet. Endelig vil der være instruktion i mini-etnografien. Beskrivelsen

af fokuseringsfasen og eksperimentalfasen forventes hver især at udgøre 1/3 af den endelige opgave.

Der tages løbende notater i en udviklingsportefølje.



Eksamen: Eksamen afholdes først efter 2. semester af PUF (PUF B).


Personligt udviklingsforløb - PUF A

(første semester af to)

*Eksternat er endags undervisning. Eksternater og internater afholdes på eksterne konferencesteder i Storkøbenhavn. ** Internat er to dages sammenhængende undervisning med overnatning.

Personligt udviklingsforløb 1. semester

PUF A


Hold XA: 16/4*, 17/5-18/5**. Hold XB: 16/4*, 17/5-18/5**. Hold XC: 17/4*, 24/5-25/5**.

Udvalgte hverdage Bemærk: Det forventes, at man er til stede under al afvikling af undervisningen.

1 dags eksternat*: d.

16. eller 17. april

2 dages internat**:

d. 17.-18. maj eller

24.-25. maj.


Eksamen afholdes først efter andet semester.

13

Personligt udviklingsforløb – 2. semester – PUF B

OBS!

Har man gennemført første semester af PUF tidligere end efterår 2013 skal man være opmærksom på, at modulet

har gennemgået en mærkbar reform og i dag er et langt mere intensivt forløb med moderniseret pensum og mere

forpligtende gruppedannelse. Vi vil imidlertid sørge for, at deltagere med ’ældre’ PUF forløb vejledes til et givende

fagligt forløb som får tilpasset pensum mv. Har man en sådan tidligere afviklet PUF, skal man alene deltage i PUFs 2.

semester samt bestå eksamen for at have bestået hele PUF.

Eksperimenter afsluttes – og refleksionsfasen gennemføres

Mellem de to semestre gennemføres som nævnt en mini-etnografi i en medstuderendes ledelsespraksis – og

resume heraf vedlægges eksamensopgaven. Andet semester indledes i øvrigt med en undervisningsgang om

lederen som forandringsagent og meningsskabelse i organisationer under forandringer. Den femte

undervisningsdag handler om forsvar, motivation og kommunikation og afslutter eksperimentalfasen.

I den sidste fase – refleksionsfasen – reflekterer den studerende over forløbet, status på og udbytte af

lederudviklingsforløbet, sammenskriver opgaven og går til mundlig eksamen sammen med sin udviklingsgruppe.

Den sjette og sidste undervisningsgang handler om energi, eksistens og arbejdsmiljø og understøtter refleksionen.

Der tages løbende notater i samme udviklingsportefølje.



Eksamen: Skriftlig opgave på max. 15 sider. Mundtlig eksamen under deltagelse af hele udviklingsgruppen. Man skal

derfor forvente at bruge ca. 3 timer på selve eksamensdagen. Bedømmes efter 7-trins skala.


Personligt udviklingsforløb – PUF B

(andet semester af to)

*Eksternat er endags undervisning. Eksternater afholdes på eksterne konferencesteder i Storkøbenhavn.

Personligt udviklingsforløb 2. semester PUF B


Hold XA: 22/1, 5/2, 26/2*.

Hold XB: 26/1, 5/2, 26/2*.

Hold XC: 23/1, 6/2, 27/2*.

Udvalgte hverdage Bemærk: Det forventes, at man er til stede under al afvikling af undervisningen.


22., 23. el. 26. januar.


5. eller 6. februar.


26. eller 27. februar.


Aflevering af eksamensopgave d. 21. marts 2018.

Eksamen afholdes d. 9., 10., 11. og 12. april 2018.

14

Modulbeskrivelser af Obligatoriske ledelsesfaglige moduler på Master of Public Governance

15

Offentlig styring: Idéer og praksis 5 ECTS/32 konfrontationstimer

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul Offentlig styring sætter fokus på forskellige styreformer fra klassisk

hierarkisk og regelbaseret styring til nyere styringstænkning som f.eks. styring via netværk, system- og proceskrav,

evalueringsrutiner samt styring af videns-strømme. Formålet med modulet er at sætte deltageren i stand til kritisk

at reflektere over styringsideer og styreformer, samt udvikle sin evne til konstruktivt at oversætte og tilpasse disse,

så de giver mening i egen organisation eller anden specifik kontekst. Klassisk styringstænkning i den offentlige

sektor fokuserer på hierarki, regler, inputbaseret ressourcefordeling og implementering af politiske beslutninger

gennem flere organisatoriske lag fra top til bund i et nationalstatsligt perspektiv. Gennem de sidste 25 år er klassisk

styringstænkning blevet udvidet med andre typer af styringsforestillinger og en bred vifte af konkrete styreformer.

Rummet for styring er udvidet både vertikalt og horisontalt. Styring sker i et komplekst og dynamisk samspil mellem

mange niveauer internationalt, nationalt og lokalt. Styring sker gennem netværk, herunder gennem ændrede

former for samspil og arbejdsdeling mellem den offentlige og den private sektor. Styring sker via strukturforandring,

system- og proceskrav, evalueringsrutiner, konkurrence og styring af videns-strømme. Styring sker i og af

organisationsfelter, i og af organisationer og har implikationer for den enkelte leder og medarbejder. Styringsideer

udvikles internationalt og rejser ind i Danmark, hvor de tilpasses og videreudvikles til konkrete styreformer. Tænk

f.eks. på mål- og resultatstyring i form af kontraktstyring, kvalitetsstyring, evaluering, brugerstyring, akkreditering,

benchmarking, indikatorstyring, rating, balanced score card, LEAN, evidensbaseret politik og praksisudvikling,

branding osv. Det obligatoriske ledelsesfaglige modul Offentlig styring: Ideer og praksis konfronterer deltagerne

med denne udvikling og ser på, hvordan styringen implementeres i en krisekontekst præget af effektiviserings- og

sparekrav.

Modulet sætter deltagerne i stand til kritisk at reflektere over styringsideer samt at vurdere, hvorvidt og hvordan

disse ideer konstruktivt kan oversættes til styringspraksis, der giver mening i konkrete kontekster.

Fagansvarlig: Hanne Foss Hansen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Eksamen: Projektrapport på 10-15 sider. Mundtlig eksamen (30. min. inkl. votering)


Gruppe 1 Offentlig styring: Ideer og praksis

Datoer Afvikling Struktur Eksamen

21/2, 28/2,

7/3, 14/3 2018

Onsdage 4 hele dage fra kl. 9.00-17.00 Aflevering af eksamensopgave d. 5. april 2018 Eksamen afholdes d. 16., 17., 18. april 2018

16

Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv 5 ECTS/32 konfrontationstimer Hvad er strategisk HRM i offentlige virksomheder, og hvordan påvirker det lederens rolle og handlerum? Det

strategiske HR-arbejde handler om at bidrage til den offentlige virksomheds succes gennem fokuseret udvikling af

menneskelige ressourcer, processer og organisationer i relation til den overordnede strategisk målsætning, der er

for organisationen. Den enkelte leder skal kunne gennem sit arbejde med mennesker og processer være i stand til at

levere på organisationens kerneydelser. Den moderne offentlige leder skal kende sin kerneydelse og vide, hvad der

skal til for at levere værdi. I modulet sætter vi fokus på:

Strategisk forståelse for og indsigt i organisationens kerneydelse.

Lederens rolle som personale- og strategisk leder.

Medarbejdernes evne til at lede sig selv strategisk i forhold til kerneydelsen.

Modulet bevæger sig mellem tre emner: Strategisk HRM, ledelse og det moderne arbejdsliv. Lederen vil blive

introduceret til centrale begreber indenfor strategisk HRM som organisatorisk kapabilitet og tænke udefra-og-ind til

ledelse af selvledende medarbejdere. Ved at inddrage og arbejde med lederens egen organisation i relation til disse

tre emner vil vi give lederen en reflekteret og kritisk forståelse for sin egen lederrolle i en offentlig

virksomhedskontekst. Igennem dette arbejde vil lederen få bedre forståelse for sin egen situation og organisation,

så der kan blive skabt konkrete ideer til og viden om, hvordan lederen kan transformere sin egen ledelsespraksis til

gavn for organisationens resultater.

Fagansvarlig: Michael Pedersen, lektor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.



Gruppe 1 Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv


31/1, 7/2, 21/2

og 28/2 2018

Onsdage 4 hele dage fra 9.00-17.00 Aflevering af eksamensopgave d. 5. april 2018 Eksamen afholdes d. 16., 17., 18. april 2018

17

Ledelse af reform og forandring 5 ECTS / 32 konfrontationstimer

Formålet med dette modul er at give deltagerne en grundlæggende forståelse af reform og forandring som vilkår for

offentlig ledelse i dag. På modulet diskuterer vi aktuelle reformtiltag i staten og analyser af, hvordan reformer

skaber forandringer i offentlige organisationer. Konkret opnår deltagerne en større indsigt i, hvordan de som ledere

kan skabe offentlig værdi og de får en bedre forståelse af både reform- og forandringsprocesser.

Modulet vil starte med, at vi diskuterer globale og danske reformbevægelser i den offentlige sektor. Vi diskuterer,

hvilke reformideer der kendetegner den aktuelle modernisering af velfærdsstaten, samt de implikationer, der er af

de aktuelle reformer. Den første gang vil præsentere teorier om især reformer.

På den anden undervisningsgang diskuterer vi, hvilke former for ledelse, der er mulige som konsekvens af disse

reformer, og vi tager specifikt udgangspunkt i, at offentlig ledelse går ud på at skabe offentlig værdi gennem

innovation, legitimitet og handlekraft.

Dernæst præsenteres centrale forandringsteorier for at give deltagerne en grundlæggende forståelse af forandring i

organisationer, herunder både de episodiske og kontinuerlige forandringsteorier. Vi diskuterer endvidere, hvordan

der kan være modstand mod forandring, og hvilken ledelse, der er mulig i sådanne situationer.

På alle undervisningsdage arbejder vi med danske cases, som tager udgangspunkt i danske lederes daglige

udfordringer. Litteraturen indeholder danske tekster samt nogle mere grundlæggende tekster på engelsk med

teorier om reform, forandring og ledelse. Teksterne vil blive forklaret og diskuteret undervejs. Modulet afsluttes

med et projekt, hvor deltagerne har mulighed for at inddrage egne erfaringer med forandringer og reformer i deres

analyser af centrale udfordringer samt opdage nye handlemuligheder som ledere.

Modulet vil grundlæggende give deltagerne følgende kompetencer:

Viden om den nyeste internationale forskning om aktuelle reformer og forandringer i den offentlige

sektor.

En grundlæggende forståelse af centrale ledelses- og forandringsteorier, der kan anvendes i praksis.

Indsigt i hvordan forandringsprocesser kan gennemføres på nye refleksive måder og hvordan

modstand med forandring håndteres.

Fagansvarlig: Susanne Boch Waldorff, lektor, Institut for Organisation, Copenhagen Business School.

Eksamen: Projektrapport på 10-15 sider. Mundtlig eksamen (30. min. inkl. votering).


Gruppe 2 Ledelse af reform og forandring


22/2, 1/3, 8/3,

15/3

Torsdage 4 hele dage fra 9.00-17.00 Aflevering af eksamensopgave d. 5. april 2018 Eksamen afholdes d. 19., 20., og 23. april 2018

18

Personligt lederskab og dialogisk coaching

5 ECTS/32 konfrontationstimer

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul Personligt lederskab og dialogisk coaching sætter fokus på de

samfundsmæssige forandringer, som har ført til, at personligt lederskab og coaching er kommet på dagsordenen

både i den offentlige og private sektor. Coaching præsenteres som en særlig samtaleform, der skal inspirere til

kvalificering af professionelle hverdagsdialoger, der sikrer, at fokuspersonen/-gruppen udvikler sig på basis af egne

perspektiver og ressourcer. Der præsenteres en særlig form for tredje generations coaching, der tilstræber øjeblikke

af symmetri mellem dialogparterne. Der tages udgangspunkt i dialogisk lederskab, og der inddrages centrale

begreber, teorier og tilgange inden for læring, identitet og dialogfilosofi, som kan anvendes for at udvikle

deltagernes personlige ledelsesstil og dialogkompetence. Formålet er at skabe forståelse for personspecifikke

andele i lederskab, samt at udforske personligt lederskab og relationel og transformativ ledelse som et centralt

element i samskabelsesprocesser. Konkret arbejdes der desuden med protreptik som særlig ledelseskunst og med

lederdyder.

Centrale områder, der behandles er:

Dialogisk, relationel og transformativ ledelse.

Livslang læring, selvet og identitet.

Indføring i coaching, tredje generations coaching og protreptik.

Gruppebaseret arbejde med coaching, transformative dialoger og protreptik

Udvikling af lederdyder.

Modulet skal være med til at udvikle følgende kompetencer:

Faglige kompetencer: Forståelse for de særlige ledelsesudfordringer og deres håndtering i dagligdagen; erhvervelse

af viden omkring kommunikation, selvledelse, tredje generations coachingens filosofi og forskellige teoretiske

grundlag.

Omverdens kompetencer: At være i stand til at relatere teorier til forskellige ledelseskontekster og udfordringer,

hvor coaching og protreptik som transformativ dialogpraksis kan være relevant.

Anvendelseskompetencer: At være i stand til at overføre teorier og anvende tredje generations coachingens

forståelsesramme og diverse tilgange i praksis på et basalt niveau.

Personlige kompetencer: At udvikle en forståelse for sin egen lederrolle i forhold til coaching, transformative

dialoger, protreptik og værdiorienteret ledelse.

Fagansvarlig: Reinhard Stelter, professor, Coaching Psychology Unit, Institut for Idræt og Ernæring, KU.

Eksamen: Synopsis på maks. 5 sider. Mundtlig eksamen (30. min. inkl. votering). Der vil være mulighed for

gruppeeksamen.


Gruppe 2 Personligt lederskab og dialogisk coaching


1/2, 5/2*,

22/2, 1/3, 8/3,

15/3 2018.

Hverdage 4 hele dage kl. 9.00-16.00, og 2 halve dage kl. 9.00- 12.00.

Aflevering af eksamensopgave d. 5. april 2018 Eksamen afholdes d. 19., 20., 23. april 2018

* Der er dato sammenfald med LFG og PUF B på den 5. februar 2018.

19

Strategisk ledelse i et governance perspektiv 5 ECTS/32 konfrontationstimer Målbeskrivelse

Deltagerne skal være i stand til, på baggrund af forskellige tilgange til offentlige organisationer og strategi, kritisk at

reflektere over:

(a) Det rette strategimix

(b) I forhold til organisationens ydre omverden

(c) I forhold til den indre kontekst i organisationen.

Baseret på grundlæggende tilgange til arbejdet med strategier i offentlige organisationer skal den studerende

arbejde med (sammensætningen af) strategier i forhold til organisationens omverden og internt i organisationen

(strategimix). Modulet giver en teoretisk forståelse af forskellige strategiske perspektiver med henblik på at styrke

den studerendes iagttagelseskraft og refleksionsevne og lægger vægt på, at den studerende skal kunne veksle

mellem flere strategier, dvs. opnå en strategisk fleksibilitet. Samtidig hermed skal den studerende introduceres til

forskellige værktøjer og øvelser for at fremme den strategiske handlekraft.

Kriterier for at opfylde modulets målbeskrivelse

Eksamen bygger på følgende tre læringsmål:

Forståelse (viden): Forståelsen af teorier om strategisk arbejde i offentlige organisationer og centrale

begreber herom.

Refleksion (færdighed): Evnen til at skifte mellem teoretiske afbildninger og dermed kunne medreflektere

hvordan ethvert tilvalg af strategisk perspektiv samtidig er et fravalg af den iagttagelses-, og handlekraft,

der følger med et alternativt perspektiv.

Transformation (kompetence): Evnen til at omsætte forståelsen af hvert perspektiv til konkret analyse

(iagttagelseskraft) og forslag til handling (handlekraft).

OBS! Dele af undervisningen vil muligvis foregå på engelsk, da den ene gennemgående underviser, Alan Irwin,

underviser på engelsk. Alan Irwin er bosiddende i Danmark, forstår dansk og taler udmærket dansk.

Fagansvarlig: Niels Thyge Thygesen, lektor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.

Eksamen: Projektrapport på 10-15 sider. Mundtlig eksamen (30. min. inkl. votering).


Gruppe 3 Strategisk Ledelse i et governance perspektiv


23/2, 2/3, 9/3

og 16/3 2018

Fredage 4 hele dage fra 9.00-17.00 Aflevering af eksamensopgave d. 5. april 2018 Eksamen afholdes d. 24., 25., 26. april 2018

20

Kommunikation og ledelse 5 ECTS/32 konfrontationstimer

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul Kommunikation og ledelse sætter fokus på lederen som strategisk

kommunikatør i forhold til et bredt spektrum af interessenter f.eks. medarbejdere, borgere, politikere, medier og

virksomheder, der hver stiller forskellige krav til formen og indholdet i kommunikationen.

Formålet er at sætte deltageren i stand til at bruge kommunikation kompetent og strategisk i en

ledelsessammenhæng samt at reflektere over implikationerne af konkrete kommunikationsinitiativer og forholde

sig kritisk/analytisk til kommunikation som strategisk praksis. Teoretisk giver modulet deltageren en forståelse for

kommunikationens voksende betydning og funktion i den offentlige sektor og det kommunikativt differentierede

samfund. Modulet introducerer forskellige perspektiver på strategisk brug af kommunikation på såvel et

politisk/samfundsmæssigt, et organisatorisk og et individuelt niveau.

Fagansvarlige: Mads Mordhorst, lektor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School og

Ursula Plesner, lektor, Institut for Organisation, Copenhagen Business School.



Gruppe 3 Kommunikation og ledelse


Hold XA: 2/2,

9/2, 23/2 og

9/3.

Hold XB: 2/2,

9/2, 23/2 og

2/3*

Fredage 4 hele dage fra 9.00-17.00 Aflevering af eksamensopgave d. 5. april 2018 Eksamen afholdes: 24., 25. og 26. april 2018

* Bemærk, at disse datoer kun bliver aktuelle, hvis der er ansøgere nok til 2 hold.

21

Modulbeskrivelser af valgfrie moduler på Master of Public Governance

22

Konkurrencestaten som den nye velfærdsstat? Tema: Governance og Public Management, 3 ETCS/20 konfrontationstimer

Politikere, embedsfolk og forskere hævder ofte, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at reformer på alle

centrale velfærdsområder derfor er nødvendige. Sådanne krav er foranlediget af den intensiverede globale

konkurrence, som fordrer forbedring af landets konkurrenceevne og væsentlige forandringer af velfærdsstaten, hvis

denne skal overleve. Konkurrencestaten er dermed blevet et centralt begreb i forståelsen af aktuelle

samfundsforandringer. Dette kursus vil tage begrebet under analytisk behandling: Hvad er konkurrencestaten for en

størrelse? Hvilke præmisser bygger den på? Hvilke konsekvenser har konkurrencestatsforståelsen for fremtidens

Danmark? Er det velfærdsstatens redning eller ophør? Findes der overhovedet alternativer til konkurrencestatens

politik? Velfærdsstatens omstillingsprocesser henimod en konkurrencestat beskrives i form af seks forbundne

temaer:

1. Hvorfor har vi en velfærdsstat?

Hvad er den offentlige sektors formål og funktion – i går, i dag og i fremtiden? Hvorfor vokser diskussionen om

konkurrencestaten frem og hvad er diskussionen et svar på? Er konkurrencestatsbegrebet et deskriptivt, analytisk

og/eller normativt begreb? Er konkurrencestaten en overgang til en markedsstat, hvor det private marked vil levere

en større del af velfærdsydelserne? Overgangen til konkurrencestaten rummer både økonomiske, politiske og

demokratiske udfordringer og ikke mindst med konsekvenser for den offentlige sektor og ledelsen heraf.

2. Globaliseringen som udfordring

Globaliseringen omkalfatrer verden, hævder vi ofte. Virksomhederne agerer internationalt, og arbejdsmarkedet må

løbende tilpasses. Konkurrencestaten hævdes at være svar på denne intensiverede internationalisering. Men

stemmer forestillinger og argumenter om globalisering med den globalisering, der faktisk finder sted? Hvad er reelt

kernen i udfordringen fra globalisering?

Desuden behandles:

3. Sammenhængskraften som velfærdsstatens forudsætning

4. Organisationssamfundet og ny organisatorisk dynamik

5. Politikinstrumenter

6. Ledelseskrise i konkurrencestaten?

Vi reflekterer løbende over de seks temaer i lyset af følgende tværgående ledetråde:

•Hvad ligger der i begreberne velfærdsstat og konkurrencestat?

•Hvad sker der med forholdet mellem privat og offentlig i disse år og hvad er konsekvenserne?

•Hvordan betinger forskellige forklaringsmodeller synet på handlemuligheder i forhold til at forme fremtiden?

Findes der alternativer til konkurrencestaten?

Fagansvarlig: Lars Bo Kaspersen, Professor, Department of Business and Politics, Copenhagen Business School

Eksamen: Synopsis på 3-5 sider. Mundtlig eksamen (30 min inkl. votering).

Pris: Kr. 10.000 + udgifter til materialer

Gruppe Datoer Afvikling Struktur Eksamen

1 19/3, 3/4, 30/4, 7/5, 14/5 2018

Mandage og

tirsdage

5 halve dage fra kl. 13-17 Aflevering d. 30. maj 2018

Mundtlig d. 7., 8. og 11. juni 2018

23

Velfærdsteknologier på arbejde Tema: Organisering, 3 ETCS/20 konfrontationstimer

Nutidens velfærdssamfund gør sig i stigende grad afhængig af teknologier. Teknologier indføres i både administration og udførsel for at lette arbejdsprocesser og samspil mellem medarbejdere og brugere. Ofte er der ikke formuleret egentlige teknologipolitikker for brugen af teknologier. Teknologierne indføres ad hoc for at løse enkeltudfordringer, men uden at der foretages en samlet ledelsesmæssig prioritering. Dette modul spørger til ledelse af teknologier samt til den praksis, der opstår omkring brugen af teknologier. Modulet har til formål at vise, hvordan velfærdsteknologier ikke blot repræsenterer neutrale værktøjer for den ledelse, der af indlysende grunde gerne vil effektivisere. Teknologier er værdisættende. Teknologier er også en vis forstand politiske. Dels er de værdisættende, fordi de er specialiserede og koncentrerede om afgrænsede dele af institutionernes virke og derfor etablerer små arenaer for faglige kampe. Dels er de politiske, fordi de indgår som en integreret del af den indsats, de er sat til at regulere. Teknologier er ikke uskyldige. De kræver en egen ledelsesmæssig opmærksomhed. Ofte vil teknologier ændre den faglige praksis, som de er indsat for at understøtte og næsten aldrig i præcis den retning, som ledelsen har forestillet sig på forhånd. På modulet tager vi udgangspunkt i en række konkrete cases, hvor offentlige organisationer har indført nye teknologier, som ikke bare skaber mulighed for mere velfærd for færre penge, men også transformerer, hvad vi overhovedet skal forstå ved velfærd, og hvordan velfærd leveres. Teknologier kan være alt fra skemaer, evalueringer, målinger, branding-tiltag, robotter, intelligente senge, fodlænker eller kunstperformances, digitaliseringer eller brugerdrevne innovationer, lærende bymiljøer og nye former for kollektivitet. Konkret opnår deltagerne en større indsigt i ledelse af og med teknologier. Hvad bør man som ledere overveje? Hvilke etiske, faglige og styringsmæssige implikationer er der knyttet til en brug af velfærdsteknologier? Teknologier skaber mulighed for nye velfærdsløsninger, men transformerer også samtidig, hvad vi overhovedet skal forstå ved velfærd, og hvordan velfærd leveres. På alle undervisningsdagene arbejder vi med danske cases. Der vil blive præsenteret cases inden for forskellige fagområder. Hver case vil blive analyseret med begreber og forståelsesmåder hentet fra en distinkt position. Modulet vil således trække på en lang række forskellige teorier om teknologier. Litteraturen er primært bogen: Når teknologier holder mere, end de lover. Kritiske perspektiver på ledelse af velfærd, der er udkommet i 2017. Bogen består af en række analyser af afgrænsede velfærdsteknologier inden for sundhed, ældrepleje, politi, folkeskole og uddannelse. På modulet lægges der desuden op til at deltagerne supplerer med cases fra egne områder. Bogens tre redaktører, Anders La Cour, Holger Højlund og Susanne Boch Waldorff vil sammen med Christa Amhøj være gennemgående undervisere. Fagansvarlig: Holger Højlund, lektor, Department of Management, Politics and Philosophy, Copenhagen Business School Eksamen: Synopsis på 3-5 sider. Mundtlig eksamen (30. min. inkl. votering). Pris: Kr. 10.000 + udgifter til materialer


1 19/3, 3/4,

30/4, 7/5 2018

Mandage og

tirsdage

19/3 kl. 13-17

3/4 kl. 9-17

30/4 kl. 9-13

7/5 kl. 13-17

Aflevering d. 30. maj 2018


24

Styring og motivation i den offentlige sektor Tema: Governance og Public Management, 6 ECTS/32 konfrontationstimer

Medarbejderne har stor betydning for de resultater, der skabes i den offentlige sektor, men medarbejderne gør det

ikke alene. Den organisatoriske og styringsmæssige sammenhæng de befinder sig i spiller også ind. Der findes en

vedvarende kritik af styringen af den offentlige sektor for ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at

virke demotiverende. Forskningsmæssigt ved vi at styring der opfattes som kontrollerende og dirigerende udhuler

de ansattes indre motivation og den vej rundt også den offentlige sektors performance. Men styring af den

offentlige sektor er nødvendig, fordi det ellers er uklart, hvilke målsætninger de offentlige organisationer skal opnå,

og hvordan der skal prioriteres mellem disse. Det peger på at der er et behov for at gentænke samspillet mellem

styring og motivation forud for, at styringen iværksættes. Her spiller lederne i den offentlige sektor en central rolle.

Formålet med undervisningen er derfor at sætte fokus på den rolle de offentlige ledere spiller for medarbejdernes

motivation og performance. Undervisningen er i høj grad casebaseret og fælles for casene er at der er fokus på

samspillet mellem styring, motivation og performance i den offentlige sektor.

I undervisningen diskuteres en række centrale påstande:

1. Den første påstand er, at politikernes forståelse af de ansattes motivation og borgernes handlingskapacitet

har betydning for, hvilke styreformer der vælges. I forlængelse heraf har den faktiske motivation og

handlingskapacitet også betydning for performance i den offentlige sektor.

2. Den anden påstand er, at der findes en særlig altruistisk motivationsform, som er forbundet med at levere

offentlig service – public service motivation (PSM). Hvis de offentligt ansatte lægger ekstra energi i

arbejdet, fordi de ønsker at gøre noget godt for andre og samfundet, rummer det et potentiale for at øge

den offentlige sektors performance.

3. Den tredje påstand er at der er en sammenhæng mellem motivation og styring. Den styring, de offentligt

ansatte møder, når de arbejder med at levere velfærdsydelser, kan påvirke deres motivation og dermed

også den energi, de lægger i deres arbejde. Motivationen kan udhules, hvis styringen opfattes som

kontrollerende, hvorimod der er mulighed for, at den forstærkes, hvis man indfører styringstiltag, der

opfattes som understøttende for arbejdet.

4. Den fjerde påstand er, at ledelse spiller en central rolle for hvordan styringen opfattes. Performance

management har effekter, der varierer fra positive til negative alt efter hvilken ledelsesmæssig autonomi.

Forskningen finder også en sammenhæng mellem ledelsesstilen og medarbejdernes motivation.

5. Den femte påstand er, at lykken ikke nødvendigvis er gjort, hvis de offentligt ansatte arbejder for at gøre

noget godt for samfundet. Det er således langt fra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for andre i

en række situationer, og offentligt ansatte der synes, at de har den legitime ret til at definere, hvad der er

godt for andre og samfundet kan udgøre et styringsproblem.

Fagansvarlig: Lene Holm Pedersen, professor, Department of Business and Politics, Copenhagen Business School. Eksamen: Synopsis på 3-5 sider. Mundtlig eksamen (30 min inkl. votering). Pris: Kr. 20.000 + udgifter til materialer.


1 19/3, 3/4, 30/4, 7/5, 14/5 2018

Mandage og tirsdage

19/3 kl. 9-17 3/4 kl. 9-17 30/4 kl. 9-17 7/5 kl. 13-17 14/5 kl. 13-17



25

Relationen mellem politikere og offentlige ledere Tema: Governance og Public Management, 3 ECTS/20 konfrontationstimer I de senere år er relationen mellem politikere og embedsmænd blevet genstand for debat både i den brede offentlighed og i embedsværkets egne professionelle rækker. Ofte handler denne diskussion om relationen mellem politikere og topembedsmænd og hvordan disse relationer ikke blot har betydning for topembedsmændenes ledelsesrum, men også for ledelsesrummet længere ude i de offentlige organisationer både på det kommunale og det statslige niveau. Dette modul har til formål at sætte fokus på netop denne lidt oversete problematik. Modulet har som overordnet formål at bibringe de studerende en større teoretisk, analytisk og refleksiv forståelse af de særlige rammevilkår for offentlig ledelse, som konstitueres i krydsfeltet mellem politik og administration ved:

For det første at formidle et indblik i, hvordan relationen mellem politikere og embedsmænd har

udviklet sig i den danske offentlige sektor på både det kommunale og det statslige niveau

For det andet at stille en vifte af teoretiske værktøjer til rådighed til at begrebsliggøre og analysere,

hvorledes forskellige relationer mellem politikere og (top)embedsmænd sætter forskellige

rammebetingelser og skaber forskellige udfordringer og muligheder for ledere på forskellige niveauer i

den offentlige sektor

For det tredje at skabe en større forståelse af de specifikke politisk-administrative logikker i egen

organisation – herunder konkret få afklaret, hvilke regler og normer der gælder for administrativ

bistand til politikere på såvel statsligt som kommunalt niveau, samt hvordan disse regler og normer

fortolkes i egen organisation

Det vil således være en central målsætning for modulet at etablere en tæt kobling mellem teori og den konkrete ledelsespraksis, som de studerende oplever i relation til håndteringen af det politiske niveau i egen organisatorisk kontekst. Ambitionen er at udfordre den enkelte studerende på vedkommendes eget lederskab i relation til det politiske system – herunder hvordan man som embedsmand personligt og i praksis kan og bør håndtere fx anstrengende relationer til det politiske niveau.

Undervisningen vil foregå som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviserene og inviterede gæster og sessioner hvor de studerende skal arbejde med givne eller egne cases. Modulet henvender sig til ledere som har en interesse i at få indblik i og reflektere over, hvordan den politiske ledelse og relationen mellem den politiske ledelse og embedsmænd sætter rammer for deres eget ledelsesrum.

Fagansvarlig: Jacob Vase, Ekstern Lektor, CBS og Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Eksamen: Synopsis på 3-5 sider. Mundtlig eksamen (30 min inkl. votering). Pris: Kr. 10.000 + udgifter til materialer.


1

3/4, 30/4, 14/5 Tirsdag, mandag, mandag

3/4 kl. 9-17 30/4 kl. 9-13 14/5 kl. 9-17



26

De politiske budgetter Tema: Governance og Public Management, 6 ECTS /32 konfrontationstimer

Budgetlægning er en af de mest centrale politiske processer i både stat, regioner og kommuner. Offentlige ledere

bliver ofte inddraget i budgetprocessen, og det færdige budget og forvaltningen af budgettet er vigtige vilkår for

deres arbejde. Det kan i den sammenhæng være nyttigt at have en analytisk forståelse af de aktører, interesser og

strategier, der kommer til udtryk i budgetlægningen og betydningen af forskellige måder at tilrettelægge

budgetproces og udgiftsstyring i offentlige organisationer.

Modulet tilbyder kendskab til politologiske teorier om budgetlægning og udgiftsstyring i offentlige organisationer og

til forskellige budgetlægningsmetoder. Vi vil anskue budgetprocessen som et konfliktfyldt og strategisk spil mellem

’udgiftsadvokater’ og ’udgiftsvogtere’ men også som en årligt tilbagevendende rutine med sine regler, procedurer

og normer. Vi vil desuden diskutere betydningen af de overordnede rammer for offentlig udgiftsstyring, herunder

Budgetloven og samspillet mellem staten og de regionale og kommunale interesseorganisationer.

Modulet tilbyder endvidere en organisationsteoretisk forståelse af udgiftsstyring, herunder besparelser,

effektiviseringer og omprioriteringer. I denne del af kurset diskuterer vi bl.a., hvordan ressourcer fordeles mellem

fagområder og enheder, og hvordan der kan etableres koblinger mellem langsigtede strategiske mål, faglige

resultatmål og økonomisk tildeling. Det diskuteres også, hvordan resultatstyring virker, og hvad økonomisk pres

betyder for udbredelsen af nye organisations- og styringsmodeller.

Modulet har således til formål at give deltagerne redskaber til at reflektere over deres rolle og muligheder i

organisationens budgetproces og den løbende udgiftsstyring. Der inddrages cases og eksempler fra både stat,

regioner og kommuner, og undervisningen vil omfatte gæsteforelæsninger ved andre forskere og ikke mindst

praktikere fra stat, regioner og kommuner. Hvis det kan arrangeres, vil undervisningen desuden omfatte et besøg i

Finansministeriet.

Fagansvarlige: Eva Moll Ghin, post.doc., Institut for Statskundskab, KU og Kurt Houlberg, Professor MsO i

kommunaløkonomi, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.




2 20/3, 4/4, 1/5

og 8/5 2018

3 tirsdage og én

onsdag

Fire hele dage kl. 9-17 Aflevering: 30. maj 2018

Mundtlig eksamen: 12., 13. og 14.

juni 2018

27

Offentlig entreprenørskab: oplevet velfærd og nye

fællesskaber Tema: Organisering, 3 ECTS/20 konfrontationstimer

Mange offentlige organisationer er optaget af det, de kalder velfærd 3.0. Det betyder, at de ikke længere vil iagttage

sig selv som en organisation med en lukket grænse til omverdenen, men som del af det (g)lokale samfund. Således

er det ikke fikserede organisationsstrukturer, der udelukkende definerer kerneopgaven, men borgerne og

samfundet der er med til at mobilisere ressourcer på kvalitativt bedre måder. Det betyder, at velfærdsopgaven ikke

længere – hvis nogensinde – er en fikseret serviceydelse, der skal designes i forvaltningen og efterfølgende rettes

mod borgeren. Velfærdsopgaven skal skabes sammen med borgere, frivillige, foreninger, private virksomheder,

skoler og daginstitutioner. Det betyder også, at ’organisationen’ bliver et mere fælles anliggende og det betyder, at

strukturerne konstant er til forhandling og i bevægelse. Velfærd bliver en opgave vi gør sammen i hvert eneste

skridt.

Formålet med modulet er at zoome nærmere ind på, hvad det betyder for ledelse, at en af ledelsesopgaverne i dag

bliver at få både ledere, medarbejdere og borgere til at arbejde med vores velfærdsopgaver som åbne

entreprenørskabsprocesser, hvor velfærd skabes gennem mere rodet og komplekse forgreninger. Hvordan leder

man overhovedet strategisk med lokal kapacitetsopbygning på kryds og på tværs af roller, siloer og

organisationsgrænser?

Vi skal se og arbejde med, hvordan metoder, greb og begreber fra kunst, kultur og urban natur bliver centrale

ledelsesteknologier da de ved at skabe en mærkbar velfærd kan skabe/performe nye værdifulde og skabende

møder med borgerne. Kort sagt kan disse metoder skabe en bevægelse mellem det der er (det aktuelle) og det, der

endnu ikke er sat ord på, men som er ved at blive til (det potentielle). Vi skal arbejde med konkrete eksempler fra

praksis og retter særligt fokus mod, hvordan offentlig entreprenørskab og nye skabende fællesskaber udfordrer

vores forestillinger om lederskab, strategi, relationer og organisationsudvikling. Eksemplerne hentes fra projekter

om Urban natur som medie til samskabelse, Fællesskabsagenter og om Strategisk ledelse af mærkbar velfærd.

Modulet er særligt informeret af processuelle tilgange til forståelse af lederskab som en slags ’art of the weak’,

strategi som emergerende processer i praksis, samskabelse som skabelse af fornyede fællesskaber og

organisationsforandring som en serie af formskiftende og selv-generative begivenheder.

Fagansvarlig: Christa Breum Amhøj, Postdoc, Centerleder Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Institut for

Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School




2 20/3, 4/4, 1/5,

8/5 og 15/5

2018

4 tirsdage og én

onsdag

Fem halve dage kl. 9-13 Aflevering: 30. maj 2018


juni 2018

28

Økonomisk styring og organisering af den offentlige sektor

Tema: Governance og Public Management, 6 ECTS/32 konfrontationstimer

I dette modul diskuteres der en række af de nyere styringstiltag, der i de senere år er implementeret i den offentlige

sektor i bestræbelserne på at ændre den offentlige sektor til at bliver drevet af markedskræfter og incitamenter.

Den øgede indsigt i rationalet bag disse tiltag øger forståelsen af, hvordan man som leder i den offentlige sektor kan

navigere i DJØF’ernes verden.

Modulet diskuterer med udgangspunkt i et tværdisciplinært perspektiv både de grundlæggende økonomiske ideer,

som ligger bag New Public Management, men også en række af de problemer der kan opstå, når de økonomiske

incitamenter, der bliver implementeret igennem resultatløn, taktstyring, effektmålinger, etc., møder de offentlige

ansattes faglige identitet og motivation.

Forståelsen af disse problemer giver lederne i den offentlige sektor en bedre forståelse af, hvordan man som leder

kan reducere konflikten mellem de offentlige ansatte og de ydre styringstiltag. Modulet vil i sine analyser trække

både på økonomiske, sociologiske og psykologiske teorier.

Fagansvarlig: Ivar Fris, lektor, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School og Allan

Hansen, Professor mso, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School.




2 4/4, 1/5, 8/5, 15/5 2018

3 tirsdage og én

onsdag

Fire hele dage kl. 9-17 Aflevering: 30. maj 2018


juni 2018

29

Ledelse af fagprofessionelle på tværs af siloer Tema: Personligt lederskab, 3 ETCS/20 konfrontationstimer

Med de mange nye management og demokratireformer i den offentlige sektor ændres der grundlæggende på

vilkårene for ledelse af fagprofessionelle. ”Den fremmeste blandt ligemænd” var tidligere idealet for den

fagprofessionelle leder, og derfor har fagprofessionelle haft tradition for at blive ledet af én af deres egne

medlemmer af professionen. De faglige normer og værdier var bærende for ledelsen og ofte i opposition til andre

ledelsesværdier som demokrati, effektivitet osv. I dag har det ændret sig markant og fagprofessionel ledelse

bevæger sig i nye retninger. Hvor der både kræves legitimitet, transparens og meningsskabelse ud af

organisationen, ind i organisationen og op ad.

Formålet med faget er at diskutere både legitimitet og forståelse af fagprofessionel ledelse, såvel i ledelsen af

monofaglige fagprofessionelle som i ledelse af forskellige fagprofessionelle.

Fagets første undervisningsdag handler om, hvordan man kan forstå professionsrollen og professioners rolle i

organisationer, og hvordan forståelsen af professioners praksis i organisationer har udviklet sig. Vi præsenterer

både klassiske og helt nye professionsteorier. Anden dag handler om ledelse af fagprofessionelle, og hvilke

ledelsesroller og relationer der både har fordele og ulemper i den daglige ledelsespraksis med de fagprofessionelle.

Den sidste dag og fagets tredje del, har et fokus på ledelse af forandring, hvordan ledelse af fagprofessionelle ofte

handler om forandrings-og innovationsledelse, og hvordan man kan lede med fagprofessionelle.

Formålet med faget er at give en forståelse for de fagprofessionelles særlige rolle i den offentlige sektor, hvorfor de

kan være svære at håndtere ledelsesmæssigt og hvilke forskellige muligheder der er for at få fagprofessionelle som

medspillere frem for modspillere i ændringsprocesser.

Fagansvarlig: Karina Sehested, PhD, seniorforsker, Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet.

Medunderviser: Anne Reff Pedersen, Professor, Institut for Organisation, Copenhagen Business School




3 21/3, 22/3 og 23/3 2018

Onsdag, torsdag, fredag

21/3 kl. 9-17 22/3 kl. 9-17 23/3 kl. 9-13

Aflevering: 30. maj 2018

Mundtlig eksamen: 15., 18., og 19. juni 2018

30

Meningsskabelse, identitet og organisationer som brands under forandring

Tema: Organisering, 6 ECTS/32 konfrontationstimer

Behovet for ændring og fornyelse er blevet et permanent vilkår for offentlige organisationer, fordi de både skal

fastholde og udvikle deres relevans og distinktion i relation til deres eksterne stakeholders samtidig med, at de skal

gøre en meningsfuld forskel for ledelse og medarbejdere. Modulet omhandler det at lede organisatorisk fornyelse i

spændet imellem den mellemmenneskelige meningsskabelse (sense-making) og organisationens identitet, der

retter sig både indad og udad. I mellemmenneskelig meningsskabelse skabes præmisserne for den fornyelse, der til

enhver tid er mulig, fordi det er her der skabes interesse og tilslutning til en mulig ny fremtid.

Mulighederne for mere vidtgående fornyelse realiseres ved at organisationens identitet bringes i spil, fordi den

reflekterer hvordan organisationen definerer sig selv i relation til medarbejdere, interessenter, kunder eller brugere.

Herved har organisationen mulighed for at udvikle sig til et ”organisatorisk brand”. Det er i dynamikken mellem

lokal meningsskabelse og udformning af fornyet organisatorisk identitet at selve fornyelsen sker. Fornyelsen kan

både understøtte og udfordre organisationens strategi for fremtiden, ligesom den kan indeholde et fornyet syn på

ressourcer og kompetencer fra fortiden. Modulet tager udgangspunkt i et proces-syn på organisationer, og tager

afsæt i den enkelte leders handlemuligheder.

Indhold: Modulet opbygges som en gradvis mere kompleks analyse af fornyelsesprocesser i organisationer, der starter med

mellemmenneskelig meningsskabelse (mikro-niveau) og går videre med inddragelse af kultur og identitet på

organisationsniveau, som tilsammen skaber afsæt for fornyelsesprocesser. Behovet for fornyelse indrammer

modulet, som indeholder både specifikke teoretiske rammeværk for meningsskabelse og organisationen som brand

med afsæt i organisatorisk identitet. Modulet præsenterer eksempler på konkrete fornyelsesprocesser fra

forskellige organisationer, der har fået strategisk betydning. Undervejs diskuteres spørgsmål om, hvordan man kan

genfortolke organisationens historiske ressourcer til brug for fornyelse og hvilke ledelsesmæssige dilemmaer, der

særligt knytter sig til fornyelse i offentlige organisationer.

Modulet forudsætter lyst til at inddrage og dele egne erfaringer og anvende modulets analyserammer på egen

organisation.

Fagansvarlig: Majken Schultz, Professor, Institut for Organisation, Copenhagen Business School




3 2/5, 3/5, 14/5 og 15/5 2018*

Onsdag, torsdag, mandag og tirsdag

4 hele dage kl. 9-17

Aflevering: 30. maj 2018

Mundtlig eksamen: 15. og 18. juni 2018

*Bemærk datosammenfald med øvrige valgfagsgrupper

31

Opgaveskrivning og argumentation

Tema: Metode, 6 ECTS/32 konfrontationstimer

Opgaveskrivning kan være udfordrende. Det er et arbejde, der helt enkelt handler om at sætte ord sammen med

ord for at danne sætninger og afsnit og samtidig aktualisere, hvad man har indoptaget om problemformulering,

teori, metode og analyse. Opgaveskrivning er som håndværk altså på én gang en enkel aktivitet og anvendt

videnskabsteori. Derfor er det heller ikke overraskende, at skrivning er udfordrende, for når vi skriver opgaver, så

øver og realiserer vi akademisk faglighed.

Hvis du er en rutineret i at skrive samfundsvidenskabelige tekster (eller har været det), så har du næppe behov for

dette modul. Men hvis du ikke er vant til at producere tekst regelmæssigt, finder samfundsvidenskabelige tekster

svære at afkode og synes det er uklart, hvornår det du skriver fungerer (eller ikke), så er dette modul for dig.

I dette modul forholder vi os til samfundsvidenskabelig vidensproduktion og analyse som et håndværk, der handler

om at producere tekst og læse tekst. Vi vil forholde os til samfundsvidenskabelige tekster ved at:

øve skrivning og diskutere hinandens tekster;

forholde os til, hvordan tekster kan blive både præcise og klare;

undersøge hvad der gør nogle sætninger og tekster lækre at læse;

lære teknikker, som vi kan bruge til tydeligt at adskille de forskellige stemmer, vi bringer til at tale i vores

tekster;

øve os i at skelne mellem begreber og billeder og undersøge, hvad de hver især bidrager med;

diskutere hvilke funktioner forskellige afsnit – som fx metode-afsnit, teori-afsnit og indledning – har i en

opgave eller en tidsskriftsartikel;

analysere videnskabelige tekster (artikler) for at forstå, hvordan velfungerende tekster kan opbygges og for

at kunne vurdere og udfordre disse tekster;

undersøge hvordan argumenter opbygges for bedre at kunne forstå, hvordan konkrete

samfundsvidenskabelige analyser sammenkæder påstand, belæg og hjemmel.

Fagansvarlig: Christian Frankel, lektor, Institut for Organisation, Copenhagen Business School.




3

22/3, 23/3, 2/5

og 9/5 2018

Torsdag, fredag

og to ondsage

Fire hele dage kl. 9-17 Aflevering d. 30. maj 2018

Mundtlig eksamen: 15., 18. og 19. juni

2018

32

Strategiimplementering i praksis – at oversætte

strategier

Tema: Organisering, 3 ETCS/20 konfrontationstimer Den offentlige sektor står overfor meget store udfordringer, og de fleste dele af den offentlige sektor og de fleste offentlige ledere har fået ansvar for implementering af politikker, nye organisationsformer, nye produktionsformer og tiltag i det hele taget. En af de store udfordringer, hvilket igen og igen bekræftes af vores studerende, er hvordan der reelt skal implementeres i praksis? Det er ikke tilstrækkeligt, at foretage analyserne og udvikle designs mv., den offentlige sektor skal blive bedre til at implementere. Strategiimplementering er et ord, som ingen rigtig ved, hvad betyder. Det skyldes, at begrebet dækker over en hel række aktiviteter, der i forvejen foregår i organisationer, men ved at kalde aktiviteterne for implementering knyttes aktiviteterne an til et strategidokument. Implementering er dog mere end projektledelse og formulering af KPI’er. Det handler om, hvordan strategier (visioner, missioner, mål og ambitioner) bliver oversat i organisationer. Modulets formål er, at de studerende får:

Forståelse af forskellige teoretiske perspektiver på implementering af strategier, der er forankret i

forskning på området.

Viden om konkrete metoder til at implementere strategier.

Mulighed for at reflektere over egen implementeringspraksis.

Præsenteret kritiske tilgange, der kan forbedre succes for effektiv implementering i egen praksis.

Fagansvarlig: Søren Obed Madsen, adjunkt, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School. Eksamen: Synopsis på 3-5 sider. Mundtlig eksamen (30 min inkl. votering). Pris: Kr. 10.000 + udgifter til materialer


4 5/4, 6/4 og 4/5 2018

Torsdag, fredag og fredag

5/4 kl. 9-15.30 6/4 kl. 9-15.30 4/5 kl. 9-16

Aflevering: 30. Maj 2018 Mundlig eksamen: 20., 21. og 22. juni 2018

33

Eksistens og ledelse Tema: Personligt lederskab, 6 ECTS/32 konfrontationstimer

Det valgfrie modul Eksistens og ledelse indeholder refleksioner over de selvteknologier som findes vedr. den

personlige håndtering af forskellen mellem arbejdsliv og privatliv, perspektiveret til både den semireligiøse,

psykologiske og filosofiske litteratur som findes på området. Modulet stiller spørgsmålstegn ved, om der

overhovedet længere er forskel på arbejdsliv og privatliv, og hvad det betyder for den måde, hvorpå man skal lede

andres liv. For hvordan beslutter man, når ledelsesspørgsmålet kommer til at handle om medarbejderens privatliv?

Feltet mellem privat- og arbejdsrolle er fuld af kompleksitet og uafklarede relationer. Så længe eksistentielle

problemstillinger ikke direkte vedrører arbejdslivet, kan arbejdspladsen tillade sig at ignorere dem som netop

private. Men når problemstillinger omkring fyring, sygdom, død, social deroute osv. kommer til at påvirke

arbejdslivet, ophører de med at være private, og bliver på godt og ondt relevante for ledelsen at forholde sig til. Det

kan føre til et dilemma for lederen, som ikke i første omgang er vant til at håndtere eksistentielle spørgsmål som en

del af ledelsesrollen.

Modulet viser, hvordan ledere kan forholde sig etisk i disse eksistentielle situationer. Den anvendte analysestrategi

på modulet er tosidig: På den ene side ser vi på intimteknologier, såsom coaching og tilbud om terapi, yoga,

åndedrætsøvelser, teambuilding og andre tiltag, hvis hensigt er at ”nå helt ind under huden på medarbejderen”.

Intimteknologier er imidlertid ikke uskyldige. Vi ser derfor også på den anden side, nemlig på kritikken af den måde,

hvorpå privatliv og arbejdsliv blandes sammen i et nutidigt arbejdsliv. Kan man overhovedet længere være i fred for

sit arbejde? Er fritid, og frirum, forsvundet som begreb fra vores moderne liv? Søren Kierkegaards begreber for

eksistens og ansvar byder sig her til som en mulig balancering imellem ansvar og ikke-ansvar, eksistentielle følelsers

gyldighed og faren for ligegyldighed.

Modulet ser på de forskellige teknologier, der er udviklet omkring medarbejdere, selvstyrende teams, patienter og

klienter. Modulets udgangspunkt er, at magten naturligvis ikke forsvinder med indførelsen af forskellige

samtaleteknikker, der skal forestille at være lige samtaler mellem medarbejder og leder, men at det faktisk er muligt

at være ordentlig som menneske og som leder. Modulet giver redskaber til at tackle disse svære situationer for

medarbejdere og ledere.

Fagansvarlig: Camilla Sløk, lektor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Eksamen: Synopsis på 3-5 sider. Mundtlig eksamen (30 min inkl. votering). Pris: Kr. 20.000 + udgifter til materialer.


4

5/4, 6/4, 3/5,

4/5, 16/5 2018

Torsdag, fredag,

torsdag, fredag,

onsdag.

5/4 kl. 9-17

6/4 kl. 13-17

3/5 kl. 9-17

4/5 kl. 13-17

16/5 kl. 9-17



34

Professionel dømmekraft og rationel styring i et filosofisk perspektiv

Tema: Personligt lederskab, 3 ECTS/20 konfrontationstimer

En velfungerende organisation kræver, at ledere og medarbejdere tager fornuftige beslutninger. Men hvornår er en

beslutning rationel, og hvordan skaber man en organisation, der opfordrer til og anerkender rationelle valg? Er ens

idé om det rationelle for snæver, ignoreres en central del af den ekspertise, som medarbejdere og ledere besidder.

Det moderne paradigme i offentlig styring medfører ofte, at autoriteten i organisationen fjernes fra individet og

lægges over på generiske modeller for mål, effektivitet, og best practice, som individet i organisation påkræves at

efterleve. Disse modeller for organisatorisk rationalitet ignorerer imidlertid en vigtig kilde til rationelle beslutninger:

den individuelle dømmekraft, som øvede fagfolk besidder. Modulets mål er, at deltagerne skal opnå praktiske

færdigheder, der tillader dem at identificere styrker og svagheder ved de typiske moderne styringsredskaber.

Navnlig skal deltagerne kunne identificere de muligheder og udfordringer, som følger af at anerkende den

individuelle dømmekraft på et organisatorisk niveau.

Det filosofiske perspektiv vil blive benyttet til at afklare, hvad dømmekraften er, og hvorfor den er så afgørende for

at forstå menneskets potentiale for rationalitet og innovation. Modulets strategi er at kombinere undervisernes

filosofiske viden om dømmekraftens logik samt deres idéhistoriske indsigt i organisationsteoriens rationalitets

forståelse med deltagernes viden om de konkrete begrænsninger og udfordringer, de møder i deres respektive

organisationer. I fælleskab vil vi analysere potentialet og farerne ved at udfordre det dominerende procedurale syn

på ledelse. Modulets eksamen vil bestå af et selvvalgt casestudy, hvor deltageren skal fremlægge konsekvenserne af

at introducere en øget organisatorisk anerkendelse af dømmekraften. Derudover skal deltagerne præsentere en

argumentationsstrategi for, hvordan denne forandring kan forsvares overfor de politiske eller ledelsesmæssige

kræfter, som kunne tænkes at stå i vejen.

Modulet har således 4 formål:

1. At introducere den individuelle dømmekraft som et ligeværdigt alternativ til den explicitte procedurale styring,

samt at forklare farerne, der opstår, når organisationer ignorerer den som kilde til rationelle valg.

2. At forklare idehistorisk, hvorfor moderne organisationsteori er blind over for dømmekraften som systematisk

organisatorisk redskab til rationelle beslutninger.

3. At give praktiske redskaber til at identificere de steder, hvor en organisation bliver hæmmet af at ignorere

dømmekraften som kilde til rationelle valg

4. At diagnosticere de udfordringer, som forhindrer introduktionen af en organisatorisk styringsform, der giver plads

til udnyttelsen af den professionelle dømmekraft.

Fagansvarlig: Morten Sørensen Thaning, Lektor, Department of Management, Politics and Philosophy, Copenhagen

Business School.




4

5/4, 6/4, 3/5, 4/5 og 16/5 2018

Torsdage, fredage og én onsdag

5 halve dage kl. 9-13 Aflevering: 30. Maj 2018 Mundlig eksamen: 20., 21. og 22. juni 2018

35

Narrativ ledelse af tværgående samarbejder

Tema: Personligt lederskab, 6 ECTS /32 konfrontationstimer

Overalt i den offentlige sektor jagter vi den merværdi, der kan opstå, når vi kan skabe bedre samarbejde mellem

funktioner, professioner og sektorer. Helhed, sammenhæng og synergi er besnærende kodeord.

Når vi bryder op i organisatoriske grænser, så ripper vi imidlertid også op i institutionelle spændingsfelter, som blev

holdt i ave af disse grænsedragninger. Hvad der før var latente spændinger, kan eksplodere i hovedet på os som

åbenlyse konflikter. Mange ledere har oplevet dette.

Konflikter viser sig i sammenstød mellem konkurrerende fortællinger, som alle forsøger at give deres version af,

hvordan det igangværende opbrud i grænser skal fortolkes. Ledelse er her at skabe tilpas meningsfulde forbindelser

mellem de konkurrerende fortællinger, så kollektiv handling bliver mulig.

På dette modul får du begreber og redskaber til at forstå spændingsfelter i det tværgående samarbejde, til at

analysere stridende fortællinger og til at præge den narrative praksis på en klog måde. Teoretisk benytter modulet

sig af institutionel teori, psykodynamisk organisationspsykologi og narrativ teori.

Modulet gennemføres som fem dages internat på Askov Højskole, som gennem historien har været et mødested på

tværs af befolkningsgrupper, fag og sektorer. Her vil vi kombinere det bedste fra universitet og højskole:

morgensamling, foredrag, case-øvelser, grupperefleksion og intenst samvær. Du får en daglig skrivetime, så du

forlader skolen med et udkast til den synopsis du skal aflevere forud for den mundtlige eksamen.

Fagansvarlig: Klaus Majgaard, ekstern lektor, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business

School og forstander på Askov Højskole




28/5-1/6 Mandag-Fredag 5 dages ophold på Askov Højskole

Aflevering: 6. juni 2018 Mundlig eksamen: 11. og 12. juni 2018

36

Strategisk pædagogisk lederskab i skolen 15 ECTS/170 konfrontationstimer fordelt over 13 måneder Forløbet bygger på en filosofi om, at den, der vil gøre en forskel, skal forstå sine omgivelser, skal vide, hvad der skaber resultater i skolen og skal forstå sig selv. Forløbet indledes med disse tre temaer, der tilsammen udgør grundforudsætningerne for et vellykket og effektivt strategisk pædagogisk lederskab:

Skolen i organisatorisk perspektiv, hvor der fokuseres på, hvordan man gennem forskellige synsvinkler kan

analysere og forstå sine omgivelser – både de nære i form af skolens medarbejdere og elever og de øvrige

aktører på lidt mere afstand fra skolens dagligdag.

Viden om elevers læring, hvor der er fokus på de centrale elementer i skolens praksis, hvor der er evidens

for gode resultater på elevernes læring samt ledelsens forskellige muligheder for at påvirke elevernes

læring i skolen gennem udvikling af skolens organisation, arbejdsformer og kultur.

Det personlige lederskab, hvor der er fokus på at forstå sig selv i lederrollen – betydningen af personlige

værdier, motivation, sociale kompetencer, håndtering af magt og autoritetsrelationer samt evne til at

reflektere over og udvikle sit personlige lederskab.

Faget fortsætter derefter med skoleudvikling og forandringsledelse, hvor deltagerne arbejder med en udviklingsplan til at øge elevers læring i deltagernes egne skoler. I denne del af forløbet vil der ud over anvendelse af indsigter og færdigheder fra de tre første temaer også blive arbejdet med forskellige tilgange til strategisk ledelse af forandringsprocesser. Undervisningsformerne omfatter en blanding af korte forelæsninger, cases, øvelser, gruppediskussioner, netværksaktiviteter, coaching og arbejde med strategiske ledelsesudfordringer i egen praksis under vejledning af kursuslederne og i tæt samspil med erfarne erhvervspsykologer. Hertil kommer et antal gæsteforelæsninger. Forløbet tilrettelægges, så deltagerne introduceres både til den nyeste forskningsbaserede viden på området og til konkrete eksempler og erfaringer fra danske skoler. Opbygningen og dyrkning af netværk indgår som en naturlig del af forløbet. Deltagerne inddeles fra starten i et antal netværksgrupper, som forudsættes at løse opgaver sammen og yde gensidig sparring under hele forløbet. Foruden de egentlige undervisningsdage må derfor påregnes mindst to netværksmøder. Undervisningen foregår for hovedpartens vedkommende på tre-dages internater på kursussteder placeret på Sjælland, Fyn og i Trekantsområdet. Enkelte dage samt eksamen finder sted på CBS. Eksamen baseres på tre obligatoriske opgaver, som skal afleveres undervejs i forløbet samt en afsluttende mundtlig prøve med udgangspunkt i opgaver og pensum. Læringsmål Ambitionen er, at deltagerne får inspiration, viden og værktøjer til at:

Lede en strategisk pædagogisk udviklingsproces, der kontinuerligt skaber bedre undervisning og øget

læring for eleverne.

Formulere deres egen vision for eleverne i deres skole og sætte konkrete mål for, hvad de ønsker at opnå i

forhold til elevernes læring på både kortere og længere sigt.

Analysere egen organisation og beslutningssituation fra forskellige synsvinkler samt skabe overblik til at

arbejde systematisk med styrker og svagheder i organisationen.

Forstå sin rolle i og deltage i samspillet med den samlede forvaltning på skoleområdet.

37

Udarbejde og gennemføre en konkret plan for, hvordan de vil udvikle deres organisations kompetencer,

funktionalitet og kultur, der er tilpasset til den konkrete situation og de særlige forhold og behov, som gør

sig gældende på skolen.

Udvikle, kvalitetssikre og evaluere undervisning, læring og trivsel på skolen.

Få de forskellige aktører i og uden for skolen engageret til at være aktive deltagere i skolens udvikling.

Reflektere over og udvikle deres personlige lederskab og derigennem mere mod på rollen som strategisk

pædagogisk leder.

Fagansvarlig: Professor Poul Erik Mouritzen og adjungeret professor Jørgen Søndergaard, Copenhagen Business School. Eksamen: Porteføljeeksamen baseret på tre obligatoriske opgaver og pensum. Mundtlig eksamen (30 min inkl. votering). Pris: Kr. 55.000 + udgifter til materialer og internatophold.

OBS! Du skal være opmærksom på, at datoerne for modulet ikke er koordinerede med afviklingen af

moduler/eksamen på MPG-uddannelsen i København. Det er din egen opgave at sikre denne koordinering i

forbindelse med din ansøgning.

Datoer Sted Struktur Eksamen

12. december 2017 25. - 27. januar 2018 1.- 3. marts 2018 11. - 13. april 2018 24. - 26. maj 2018 30. august – 1. september 2018 24. – 26. oktober 2018 6. – 7. december 2018 Januar 2019

CBS Kolding Odense CBS Kolding Nyborg CBS CBS CBS

12.00 – 18.00 Hele dage med start kl. 08.30 eller 10.00.

Mundtlig eksamen: Januar 2019

38

Doing strategy differently Tema: Governance og Public Management, 3 ECTS /20 konfrontationstimer The course will introduce students to what it means to be strategic in public and private sector organizations. Using examples from art, literature and philosophy, students will be encouraged to think about strategy as a process of self-presentation rather than a more technical process of knowledge and risk management; strategy shapes organization. The elements to this shape consist of networks, hierarchies and binaries, all of which go to make up a sense of organizational self. The means by which this shaping occurs is one of critique. Strategists are those entrusted to look upon an organization from a critical distance in order to get a sense of the consistency and integrity of the organizational form. As such strategy is understood as an artful practice of judgment and leadership, not a science of decision-making. Typically strategic practice takes three related forms. First, planning: Here strategists measure, analyze, review and implement, all the while basing decisions on evidence that can be warranted through verifiable methods. The upshot is an over-riding sense of detail and focus on what will deliver competitive and efficient outcomes, coupled to a need for strict execution. Second, vision: Here, rather than attempt to measure and control events, strategists imagine alternatives, visionary representations and statements that instill in others a sense of collective, forward looking momentum. Third, will power: Here strategy gives up on knowledge and control, and on vision, and simply becomes the assertion of a specific set of interests. These can be clearly and persistently stated and pursued with direct brute force, or they can be looser, less committed and pursued with an agile mobility. It is against these three forms of strategic practice that this course takes its cue. It introduces students to all three forms, going through texts and examples, before then proposing another form: the development of judgment. This, the course will suggest, is an artful form of shaping an organization that attends to the sense of self (what the Greeks called ethos) of the organization. By covering work in art, philosophy and literature, the course introduces students to the different forms judgment might take. Discursive in nature, students will be encouraged to think and talk through what it means to judge, as opposed to decide and what sort of organizational shapes might then emerge. Questions considered throughout the course include:

• What is a strategist? • What is it to plan? • Is strategy nothing more than the pursuit of self-interest? • What do some mission statements work and not others? • How has strategic practice evolved in relation to technology? • Are their common organizational forms? • What is it for an organization to have a strategic sense of its own character? • Why is judgment different from decision making? • How has judgment been understood historically? • What is the role of the humanities and aesthetics in understanding strategy and leadership?

Students will be able to understand and reflect on the resonance of humanities and aesthetics in business and management. Students will be able to identify structure and apply lessons from philosophy, history and literature and the arts to their own leadership practice. Students will be able to analyze the demands of forming organizational strategy as a practice of judgment and integrate this into their own practice. Students will be able to understand how strategy and leadership relate to the continual presentation of an organizational ‘self’. Academic coordinator: Robin Holt, Professor, Department of Management, Politics and Philosophy, Copenhagen Business School Exam: Synopsis, 3-5 pages. Price: Kr. 10.000 + expenses for course materials

Period Structure Exam

Doing strategy differently

3, 4 and 5 May 2018

Block seminar: Thursday, Friday,

Saturday

Hand in of exam assignment: 30

May 2018 at 12 AM

39

Modulbeskrivelser af moduler på Hertie School of Governance, Berlin

40

Hertie School of Governance, Berlin MPG har et samarbejde med Hertie School of Governance i Berlin. Det betyder, at du som MPG deltager har

mulighed for at følge et modul på et udenlandsk universitet, der kan indgå som et valgfrit modul på MPG

uddannelsen. Du søger om optagelse på moduler i Berlin via ”Ansøgningsskema for efteråret 2017”. CBS står for den

officielle del af udvekslingsaftalen og den praktiske del i forhold til tilmelding. Du skal selv sørge for overnatning og

transport.

The Hertie School of Governance (HSoG) was founded in 2003 as one of the first German professional schools for

public policy. It is a project of the Hertie Foundation, located in Frankfurt/Main. In February 2005, the HSoGwas

awarded state recognition as an institution of higher learning by the Berlin Ministry of Science, Research, and

Culture (Senatsverwaltung für Wissenschaft, Forschung und Kultur). The Hertie School of Governance prepares

exceptionally talented students and professionals for leadership roles in today's rapidly changing world.

Globalization, the changing role of states, and many other factors are redefining the issues of modern governance at

a tremendous pace. As a result, any meaningful understanding of contemporary leadership demands new

approaches. Thanks to its innovative teaching and research programmes, the HSoGis uniquely positioned to address

the complexities of a transnational world.

The HSoG's central location in the middle of Berlin means that you are only a short walk away from an extraordinary

range of attractions, many of them tailored to suit the tastes of the hundreds of thousands of students who study at

the numerous universities in Berlin.

See more at www.hertie-school.org

The following courses are open for MPG students Spring 2018:



http://www.hertie-school.org/

41


3 ECTS/20 lessons – at Hertie School of Governance Recognising that human behaviour systematically deviates from the notion of a rational, selfish homo oeconomicus

opens the door for alternative behavioural approaches to policy making: ‘Nudging’. Nudges – small interventions

that build on behavioural science rather than economic incentives – have quickly entered the toolbox of modern

policy makers and public managers. Most visibly this is reflected in the emergence of different ‘Nudge Units’,

institutions that design and test policies using Randomized Control Trials (RCTs).

This course will introduce students to Nudging and provides an overview of successful nudges in the public and the

private sector. Participants will improve their understanding of the behavioural economics and psychology behind

nudging and learn how minor changes in the choice architecture can influence decisions. Critical normative

perspectives on nudging are also covered.

The second main topic is the application of experimental policy evaluation methods (RCTs) which are closely related

to the rise of nudging. The course will familiarize participants with major Dos and Don'ts in drafting RCTs.

Participants gain experience with an increasingly crucial pillar of evidence-based policy making and will be able to

distinguish informative from misguiding evidence.

Academic coordinator: Professor Dr. Christian Traxler, Hertie School of Governance.

Exam: Special conditions. Partly integrated in the lectures including a set of different course assignments.

Location: Hertie School of Governance, Berlin, Germany.

Price: DKK 10.000 + expenses for transportation, accommodation, meals and materials.

OBS! Du skal være opmærksom på, at datoerne for moduler på Hertie School of Governance ikke er koordinerede

med afviklingen af moduler/eksamen på MPG-uddannelsen i København. Der kan være sammenfald med

undervisning og eksamen i de øvrige valgfagsgrupper. Det er din egen opgave at sikre denne koordinering i


Period Structure

“Nudging” and experimental policy

evaluations

1, 2 and 3 March 2018 Block seminar: Thursday, Friday, Saturday

42


3 ECTS/20 lessons – at Hertie School of Governance

These days’ leaders are increasingly challenged to provide not just a value proposition in financial-economic terms.

It is also about an extended idea of value creation. This holds true both for the public and private sector.

In this course, the notion of public value is used to analyze, understand and manage performance in its broadest

sense. It is about a public value proposition. The course will enable students to understand public value from a

philosophical, sociological as well as psychological perspective. It is demonstrated how public value leadership

applies to different functions, such as strategy, entrepreneurship, marketing, HR and change management. Use

cases include governmental bodies, NGOs and business organisations.

A key learning objective is to understand the Public Value Scorecard as an instrument to systematically manage

public value. Public value starts within the individual. Next to managerial and interdisciplinary viewpoints, students

will be exposed to their individual drive for purpose and meaning in the workplace. They will be provided with a

self-assessment of their individual competencies and public value awareness. Sessions will include the following

case studies, self-assessments as well as the following topics:

Why Public Value matters

Scientific underpinnings

Theory 2: The Public Value Scorecard

The future of Public Value management

Academic coordinator: Professor Dr. Timo Meynhardt, Leipzig Graduate School of Management

Exam: Special conditions. Partly integrated in the lectures including a set of different course assignments.

Location: Hertie School of Governance, Berlin, Germany.

Price: DKK 10.000 + expenses for transportation, accommodation, meals and materials.

OBS! Du skal være opmærksom på, at datoerne for moduler på Hertie School of Governance ikke er koordinerede

med afviklingen af moduler/eksamen på MPG-uddannelsen i København. Der kan være sammenfald med

undervisning og eksamen i de øvrige valgfagsgrupper. Det er din egen opgave at sikre denne koordinering i


Period Structure

Puclic value leadership

14, 15, and 16 June 2018 Block seminar: Thursday, Friday, Saturday

43

Modulbeskrivelser af moduler på MBA, Copenhagen Business School

44

Master of Business Administration

MPG har igen i foråret 2018 etableret et samarbejde med Master of Business Administration på CBS om udveksling

af valgfrie moduler. Det betyder, at du som MPG deltager har mulighed for at følge et modul sammen med

studerende fra MBA. Modulet kan indgå som et 3 ECTS valgfrit modul på MPG uddannelsen.

Executive Master of Business Administration (EMBA) og Global Executive Master of Business Administration

(GEMBA) er to af de tre MBA uddannelser CBS tilbyder og det er valgfrie moduler på disse to MBA uddannelser du

har mulighed for at søge.

Datoerne for afvikling af valgfrie moduler på MBA er 3-5. maj 2018.

Følgende moduler bliver udbudt på MBA:

Negotiations, ved professor Ray Fells, The University of Western Australia and CBS

Strategic Use of Big Data, ved professor Torsten Ringberg, Department of Marketing, CBS and Per Østergaard Jacobsen, External Lecturer & Project Leader, Department of Operation Management, CBS

Managing Strategic Capital, ved professor Dana Minbaeva, Department of Strategic Management and Globalization, CBS

Du søger om optagelse på modulerne ved MBA via ”Ansøgningsskema for foråret 2018” der opdateres sammen

med at modulerne offentliggøres. Der er begrænset antal pladser og de tildeles efter tidspunkt for ansøgning.

EMBA EMBA is a globally-focused programme that brings together senior executives and faculty from around the world.

You’ll develop and refine a strategic mindset and gain an understanding of the newest management tools used by

business leaders in today’s fast-paced world.

GEMBA GEMBA is a multi-dimensional journey, designed to gradually expand your existing skillset and challenge you both

professionally and personally. You’ll be exposed to a rigorous, case study-based approach that takes in simulations,

debate, experiential learning, discussions with business leaders, and projects relevant to your own company.

You will work alongside ambitious classmates from a range of backgrounds who will become your trusted senior

network and will inspire you throughout your Global Executive MBA journey. Classes take place over 11 one-week

modules in Europe, America, Asia and Africa.

Du kan læse mere om MBA uddannelserne på www.cbs.dk/mba

45

Modulbeskrivelse af mastermodulet

46

Mastermodulet 12 ECTS

MPG uddannelsen afsluttes med mastermodulet. Mastermodulets sigte er at udvikle deltagernes kompetencer til at beskrive, bearbejde, analysere og afrapportere komplekse problemstillinger på højt fagligt niveau. Formålet med masterprojektet er, at deltageren, på grundlag af egen udviklingsplan og de tidligere gennemførte uddannelsesmoduler, demonstrerer kompetencer i at:

Udarbejde en problemformulering,

Indsamle relevante data og gennemføre en analyse

Afrapportere resultaterne af projektarbejdet. Masterprojektet skal demonstrere, at den studerende kan reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen organisation. Masterprojektet skrives individuelt eller i grupper af to personer (max 50 sider ved individuel besvarelse, max 80 sider ved gruppebesvarelse). Der udarbejdes et fremmedsproget resumé på 2 sider. Afhandlingen afleveres som en elektronisk version i pdf-format. Skriveprocessen understøttes af et intensivt forløb, der udgør en ramme for deltagernes løbende tekstproduktion. Efter informationsmødet skal deltageren uploade en foreløbig projektbeskrivelse samt vejlederønsker på Learn. Det nærmere indhold i forløbet vil fremgå af undervisningsplanen.

Masterafhandlingsforløbet afsluttes med en individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Hvis man skriver projekt sammen to personer, har man mulighed for at gå til gruppeeksamen. Den mundtlige prøve varer 40 minutter inkl. votering, og 60 min. inkl. votering hvis gruppeeksamen. Prøven består i, at deltageren først fremlægger projektets hovedresultater og derefter starter en mundtlig dialog mellem deltager, vejleder og censor. Kriterier for målopfyldelse:

1. Deltagerne kan opstille en problemformulering, der omfatter konkret analyse af en selvvalgt

ledelsesmæssig kontekst.

2. Deltagerne demonstrerer overblik over kontekst, relevante teorier, relevante metodikker og

analysestrategier til behandling af projektets problemformulering.

3. Deltagerne demonstrerer kompetence i at analysere, beskrive, diskutere og evaluere den valgte

organisatoriske kontekst for projektet.

4. Deltagerne dokumenterer og analyserer egen ledelsesmæssig udvikling i relation til den konkrete

udformning af masterprojektet.

Fagansvarlig: Gunnar Gjelstrup, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Sof Thrane, professor,

Institut for produktion og Erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School

Eksamen: Masterprojektet afleveres d. 23. maj 2018. Mundtlig eksamen afholdes 6.-11. juni 2018.

Pris: kr. 24.000 + udgifter til materialer.

Periode Afvikling

Mastermodul

1. december 2017 Introworkshop* kl. 9-13.30

5. december 2017 kl. 12 Upload af foreløbig projektbeskrivelse og vejlederønsker på LEARN

12. januar 2018 1. Workshop kl. 9.00-15.30**

2. februar 2018 2. Workshop kl. 9.00-15.30**

23. februar 2018 3. Workshop kl. 9.00-11.30**

23. maj 2018 Aflevering af masterprojekt senest kl. 12.00

6.-11. juni 2018 Mundtlig eksamen

23. juni 2018 Dimission kl. 10.00-12.00

*Denne introworkshop er for dem, som er parate til at skrive masterprojekt i foråret 2018, dvs. dem der har opnået 48 ECTS fordelt på de øvrige moduler. ** Workshopsne er frivillige.

47

Oversigt over valgfagsudbuddet på MPG

48

MPG Valgfagsudbud Herunder finder du en oversigt over valgfri moduler, der bliver udbudt på MPG i løbet af de næste to år. Vores håb er, at oversigten vil gøre det nemmere for dig som studerende at sammensætte din uddannelse på den bedst mulige måde.

Sådan læses skemaet

For at gøre det nemt for dig at finde rundt i oversigten har vi inddelt vores valgfrie moduler i tema-grupper. Under hvert tema vil du finde de tilhørende valgfire moduler og her kan du se, hvilket semester de udbydes i. Krydserne under semester indikerer, hvornår det valgfrie modul udbydes. Eksempelvis udbydes modulet Styring og motivation i den offentlige sektor i foråret 2018 og foråret 2019. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i forhold til udbuddet af valgfri moduler.

Relation mellem politikere og offentlige ledere 3Ekstern lektor Jacob Vase, KU

Lektor Heidi Salomonsen, KUx x

Styring og motivation i den offentlige sektor 6 Professor, Lene Holm Pedersen, CBS x x

De politiske budgetter 6 Postdoc Eva Moll Sørensen, KU x x

Konkurrencestaten som den nye velfærdsstat? 3 Professor Lars Bo Kaspersen, CBS x x

Økonomisk styring og organisering af den offentlige sektor 6Lektor Ivar Friis, CBS

Professor MSO Allan Hansen, CBSx x

Ledelse af partnerskab mellem offentlig og privat 3 Profesoor Carsten Greve, CBS x x

Politisk ledelse i kommunerne 3 Professor Eva Sørensen, RUC x x

Doing strategy diffrently (in English) 3 Professor Robin Holt, CBS x

E19Governance og Public Management ECTS Underviser F18 E18 F19

Velfærdsteknologier 3 Lektor Holger Højlund, CBS x x

Strategiimplementering i praksis - at oversætte strategier 3 Adjunkt Søren Obed Madsen, CBS x x

Styring i digitaliserede organisationer 3 Lektor Mikkel Flyverbom x x

Offentlig entreprenørskab: oplevet velfærd og nye

fællesskaber3 Postdoc Christa Breum Amhøj, CBS x x

Mødet mellem borger og profssionel i moderne

dilemmaprægede velfærdsorganisationer3 Professor Nanna Mik-Meyer, CBS x x

Polyfoni og politisk kommunikation 6 Professor Niels Åkerstrøm, CBS x x

Meningsskabelse, identitet og organisationer som brands

under forandring6 Professor Majken Schultz x x

F18 E18 F19 E19Organisering ECTS Underviser

Samfundsvidenskabelige metode 6Lektor Lise Justensen, CBS

Lektor Morten Knudsen, CBSx x

Opgaveskrivning og argumentation 6 Lektor Christian Frankel, CBS x x

F18 E18 F19 E19Metode ECTS Underviser

49

Ledelse af fagprofessionelle på tværs af siloer 3 Seniorforsker Karina Sehested, KU x x

Eksistens og ledelse 6 Lektor Camilla Sløk, CBS x x

Till idsbaseret ledelse 3 Lektor Steen Vallentin, CBS x x

Ledelse som offentlig værdigskabelse 6Professor Lene Holm Pedersen, CBS

Lektor Susanne Boch Waldorff, CBSx x

Narrativ ledelse af tværgående samarbejde 6 Claus Majgaard x

Professionel dømmekraft og rationel styring i et fi losofisk

perspektiv3 Lektor Morten Sørensen Thanning , CBS x x

Organisationspsykologi og konflikthåndtering 6 Adjunkt Elisabeth Naima Mikkelsen, CBS x x

F19 E19Personligt lederskab ECTS Underviser F18 E18

Kulturledelse 3 Lektor Trine Bille, CBS x x

Sikkerhed og ledelse 6 Lektor Merete Watt Boolsen, KU x

Today we are all diplomats - Whole-of-government

diplomacy (in English)3 Professor Martin Marcussen, KU x

F18 E18 F19 F19Policy ECTS Underviser

Documents

Moduludbudskatalog for Master of Public Governance...4 Moduludbud på MPG forår 2018 I dette katalog finder du moduludbuddet for foråret 2018 på Master of Public Governance (MPG)