Modul 3 - UCC · Modul 3 har en varighed af ca. 10 uger og et omfang på 15 ECTS point (European Credit Transfer System). En uges studieindsats (ca.40 timer) svarer til 1,5 ECTS point

Professionsbachelor i sygepleje

MODULBESKRIVELSE

Modul 3 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Hold: sept. 15

Forår 2016

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modulbeskrivelse 3 Side 2

Indholdsfortegnelse

Modul 3: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse ....................................................... 3

Teoretisk undervisning (15 ECTS-point) ...................................................................... 4

Sygeplejefaget .......................................................................................................... 4

Tema 1: Aktivitet, mobilitet og immobilitet ......................................................... 4

Tema 2: Rehabilitering .......................................................................................... 4

Tema 3: Ernæringspleje og måltidets betydning .................................................. 4

Tema 4: Udskillelse af affaldsstoffer ..................................................................... 4

Tema 5: Lidelse og smerte og forestående død ................................................... 5

Anatomi og fysiologi, herunder genetik ................................................................... 7

Ernæringslære og diætetik ....................................................................................... 7

Sygdomslære, herunder patologi ............................................................................. 8

Undervisnings- og arbejdsformer ............................................................................... 9

Bestemmelser for ekstern prøve i modul 3 .............................................................. 12

Modul 3 karakterbeskrivelse..................................................................................... 14


Modul 3: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende og rehabiliterende karakter. Modulet retter sig ligeledes mod anatomiske, fysiologiske og patofysiologiske forhold.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion, herunder

genetiske aspekter

At redegøre for fysiologiske/patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige

sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser

At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom, lidelse eller forestående død

At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger

At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte

patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil

At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand

At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give

eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

Centrale fagområder

ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 6 0 Anatomi og fysiologi, Herunder genetik 5 0 Sygdomslære, Herunder patologi 2 0 Ernæringslære & Diætetik 2 0


Indhold

Modul 3 har en varighed af ca. 10 uger og et omfang på 15 ECTS point (European Credit Transfer System). En uges studieindsats (ca.40 timer) svarer til 1,5 ECTS point. Modul 3 består udelukkende af teoretisk undervisning, hvor sygeplejefaget indgår sammen med naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag. I undervisningen lægger vi vægt på at skabe sammenhæng mellem de forskellige fag og at inddrage erfaringer og oplevelser fra klinikken.

Teoretisk undervisning (15 ECTS-point)

Sygeplejefaget Sygeplejefaget er opdelt i 5 temaer, der beskæftiger sig med udvalgte grundlæggende sygeplejeområder og sygepleje til patienter, der lever med somatisk sygdom, lidelse og eventuel forestående død. Udgangspunktet er at hjælpe patienten ud fra dennes helhedssituation og ressourcer på en sådan måde, at patientens værdighed og integritet bevares, lidelse lindres, sundhed og velvære fremmes, og komplikationer forebygges. Der arbejdes med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til udvalgte sygeplejeområder.

Tema 1: Aktivitet, mobilitet og immobilitet

Komplikationer ved immobilitet og inaktivitet

Samarbejdet med patienten i forhold til at forebygge komplikationer ved immobilitet og inaktivitet

Kliniske metoder til identificering og vurdering samt sygeplejefaglig intervention

Tema 2: Rehabilitering Rehabiliteringstiltag i patientforløb med henblik på at støtte patienten i at leve

med sygdom eller følger af sygdom

Målrettet indsats og samarbejde med patienten og pårørende om rehabilitering

Tema 3: Ernæringspleje og måltidets betydning Måltidets betydning socialt og kulturelt

Kliniske metoder til identificering og vurdering af patientens ernæringsstatus Samarbejdet med patienten om sufficient ernæring

Tema 4: Udskillelse af affaldsstoffer

Sygepleje til patienter i forhold til forebyggelse/behandling af obstipation og

inkontinens

Kliniske metoder til identificering og vurdering af patientens tilstand (i forhold til

obstipation/vandladning)


Tema 5: Lidelse og smerte Lidelse og forestående død

Patientens oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse

og eventuel forestående død

Sygepleje til patienter med smerte.

Litteratur Tema 1: Aktivitet, mobilitet og immobilitet Beyer, N. & Poulsen, I. (reds.) 2010. Inaktivitet & immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard, Danmark, 2. udgave. Gamst, L., Moutafi, M.B., & Jensen, H.I. 2015. Patienter på intensivt afsnit er glade for sengecykling. Sygeplejersken (7) 2015. Side 70-76 Hansen, B.K. & Schmidt R.D. 2011. ’Mobilitet og immobilitet’ i Suhr, L. & Winther, B. (reds.) Basisbog i sygepleje- krop og velvære. Munksgaard Danmark, København, 2. udgave. s. 311-331. (Kan erstattes af tilsvarende kapitel i anden sygeplejefaglig grundbog).

Tema 2: Rehabilitering Fische, B. 2008. ’Min rehabilitering – den lange vej tilbage’ i Jensen, L., Stokholm, G. & Petersen, L. Rehabilitering: teori & praksis, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave. S. 29-39 Forchhammer, H. 2013. ’At være pårørende’ i Dahl, B. & Døssind, A. & Ølsgaard, G. (reds.) Livet med kronisk sygdom – et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv. Gads Forlag, Danmark, 1. udgave. Kap. 2. s. 45-59 Handberg, C. & Søndergård, H. 2013. ’Rehabilitering’ i Dahl, B., Døssing, A., Ølsgaard, G. Livet med kronisk sygdom - et samfunds og sundhedsvidenskabeligt perspektiv. Gads Forlag, 1. udgave, s.133-151 Jensen, L., Petersen, L. & Stokholm, G. 2008. ’Forståelsesmodeller i rehabilitering’ i Jensen, L., Stokholm, G. & Petersen, L. Rehabilitering: teori & praksis. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, s. 75-93 Møller, M.L. 2008. ’ICF – et redskab i rehabiliteringsprocessen?’ i Jensen, L., Stokholm, G. & Petersen, L. Rehabilitering: teori & praksis. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, s. 235-251

Storgaard, I.B. & Bangshaab, J. 2012. ’Rammer og vilkår for rehabilitering’ i Schrøder (reds). Sociologi og rehabilitering. Munksgaard, København, s. 251-269 Tema 3: Ernæringspleje og måltidets betydning Abraham, E., Gejel, I. & Hall, E.O.C. 2009. ’Mellemmåltid til underernæringstruede

patienter’ Klinisk sygepleje (23) 1, s. 47-56.

Ankersen, L. & Lomborg, K. 2010. ’Appetitløshed i hverdagslivet med uhelbredelig

kræftsygdom’ Klinisk sygepleje (24) 1, s. 16-28


Beck, M., Jensen, GS. & Martinsen, B. 2015. ´Måltidets æstetik´ i Halschou-Jensen (reds.),

Ernæring – Hånden på hjertet. Munksgaard, København, s. 251-259

Jensen, GS. & Martinsen, B. 2015. ´Måltidets sociale og kulturelle dimension´ i Halschou-

Jensen (reds.), Ernæring – Hånden på hjertet. Munksgaard, København, s. 233-240

Jensen, GS. & Martinsen, B. 2015. ´Måltidet som pleje og behandling´ i Halschou-Jensen

(reds.), Ernæring – Hånden på hjertet. Munksgaard, København, s. 241-249

Lauridsen, AM. 2015, ´Religion, mad og kultur´ i Halschou-Jensen (reds.), Ernæring –

Hånden på hjertet. Munksgaard, København, s. 147 - 156

Martinsen, B. 2012. ’Måltider og spiseproblemer’ i Martinsen, B., Norlyk, A. & Dreyer, P.

(reds) Patientperspektivet. En kilde til viden. Munksgaard, København, s. 139-158. (PDF)

Tema 4: Udskillelse af affaldsstoffer Friedrichsen, M. & Erichsen, E. 2004. ‘The lived experience of constipation in cancer patients in palliative hospital-based home care’ Int J Palliat Nurs (10) 7, s. 321-325.(Pdf) Halborg, J. 2011. ’Udskillelse af urin’ i Suhr, L. & Winther, B. (reds) Basisbog i sygepleje – krop og velvære. Munksgaard Danmark, København, 2. udgave, s. 253-283 (kan erstattes af tilsvarende kapitel i Sygeplejebogen fra Gads Forlag). Kjærgaard, K.B. 2011. ’Udskillelse af affaldsstoffer – defækation’ i Suhr, L. & Winther, B. (reds) Basisbog i sygepleje – krop og velvære. Munksgaard Danmark, København, 2. udgave, s. 285-310. (Kan erstattes af tilsvarende kapitel i anden sygeplejefaglig grundbog). Relevante kliniske retningslinjer på http://www.kliniskeretningslinjer.dk På læseplanen for Tema 4 fremgår studieaktiviteter relateret til temaet, hvor der arbejdes med yderligere praksis, udviklings- og forskningsbaseret litteratur

Tema 5: Lidelse og smerte og forestående død Eriksson K., 1994. Det lidende menneske. Forlag Munksgaard. København. 1. udgave, 5.

oplag, 2008. Forord side 7-12, Kap. 3, 7 og 11

Frølich S., 2013. Kroniske smerter. I: Hundborg s & Lynggaard J (red.) Sygeplejens

fundament. 2.udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck og Dansk Sygeplejeråd. København.

Kap. 35, s. 450-459

Glasdam, S. og Nielsen, K. T., 2014. Talen om alder, ældre og døende, ældre mennesker. Psykologisk set.(31), 95, s. 23-27 Graubæk A., 2012. Sundhed, sygdom og reaktioner på at blive syg I: Hjortsø M.

(red.)Sygeplejebogen 1. 4.udg. 1.oplag. Gads Forlag. København. Kap. 7, s. 117-139.

Ilkjær, I., 2012. Døden som sociologisk, socialt og biologisk fænomen I: Hjortsø M. (red.)Sygeplejebogen 1. 4.udg. 1.oplag. Gads Forlag. København. Kap. 15, s. 269-285.

http://www.kliniskeretningslinjer.dk/


Jørgensen B. B., 2012. Fænomener i sygepleje I: Hjortsø M. (red.)Sygeplejebogen 1. 4.udg. 1.oplag. Gads Forlag. København. Kap. 10, s. 173-180. Raunkiær M. 2010. Forestillinger og erfaringer om døden på plejehjem. Klinisk Sygepleje

(24) 1, 51-61

Raunkiær M. 2012. Forestillinger om døden blandt ældre med anden etnisk minoritetsbaggrund i eget hjem og på plejehjem. Klinisk Sygepleje (26) 3, 61-73 Rydahl-Hansen S., 2006. Den totale smerte. Klinisk sygepleje; 20, (2): 15-23

Tei Hanghøj R.M. 2013. Akutte smerter. I: Hundborg & Lynggaard (red.) Sygeplejens

fundament. 2.udg., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck og Dansk Sygeplejeråd. København.

Kap. 34, s.439-449

Anatomi og fysiologi, herunder genetik Undervisningen i anatomi og fysiologi modul 3 har til hensigt at give de studerende en anatomisk og fysiologisk forståelse af den regulering, som kroppen er underlagt ved hjælp af nervesystemet og det endokrine system. Tillige er fokus rettet mod, at de studerende opnår et indgående anatomisk og fysiologisk kendskab til huden og forplantningsorganerne. Endvidere opnås en forståelse for de fysiologiske forandringer, som kroppens organsystemer underlægges ved aldring. Undervisningen i genetik sigter mod, at de studerende tilegner sig en basal viden om arvematerialets betydning for sundhed og sygdom, de diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder og perspektiver, som vores viden om generne forsyner os med, samt genetikkens bioetiske problemstillinger.

Litteratur Nielsen, O. F., Bojsen-Møller M., J. 2012, Anatomi og fysiologi – Hånden på Hjertet, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave. Mikkelsen, T.R. 2005, Menneskets genetik: En grundbog for sygeplejestuderende, Nucleus, Århus, 1. udgave.

Ernæringslære og diætetik Undervisningen i ernæring og diætetik fokuserer på menneskets normale behov for energigivende næringsstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler og på specielle behov under aldring og sygdom. Da ernæringstilstanden har stor betydning for sundhed og sygdom, arbejdes med metoder til identificering og vurdering af en patients ernæringstilstand samt beregning af dennes behov for næring. Fokus vil tillige være rettet mod konsekvenserne af fejlernæring, overordnede retningslinjer/anbefalinger, madordninger samt hygiejniske forholdsregler i forbindelse med servering af mad.

Litteratur Halschou-Jensen, K. 2015, Ernæring - hånden på hjertet, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave.


Hessov, I. & Jeppesen, P.B. 2011, Legemets reaktion på faste, i Hessov, I. & Jeppesen, P.B. (red.), Klinisk ernæring, Munksgaard Danmark, København, 5. udgave. Hessov, I. & Jeppesen, P.B. 2011, Legemets reaktion på traume og sygdom, i Hessov, I. & Jeppesen, P.B. (red.), Klinisk ernæring, Munksgaard Danmark, København, 5. udgave. Ovesen, L. & Nadelmann Pedersen, A. 2009, Anbefalinger for den danske institutionskost, Sundhedsstyrelsen, København, 4. udgave.

Sygdomslære, herunder patologi Sygdomslære er læren om de forskellige sygdomme, der kan ramme mennesket. Faget inddeles traditionelt i to dele: Den basale sygdomslære og den specielle sygdomslære. På modul 3 beskæftiger vi os med den basale sygdomslære med udgangspunkt i cellernes homøostase. Faget lægger op til den specielle sygdomslære, som modul 5, 8 og 10 beskæftiger sig med. I basal sygdomslære beskrives patofysiologiske grundprocesser, der er fælles for alle sygdomme. I basal sygdomslære beskrives derfor syge celler samt sygt væv og syge organer. Endvidere opbygges en forståelse for, hvordan de sygelige forandringer er opstået. Emner Intro til faget Cellekrise, degeneration og nekrose Inflammation og heling Forstyrrelser i væskebalancen Forstyrrelser i blodcirkulationen Tumorer Undersøgelsesmetoder

Litteratur Guldager, S. 2014. Basal Sygdomslære, Munksgaard Danmark, København, 2. udgave. Viborg, A.L. & Torup, A.W. 2013. Sygdomslære – Hånden på Hjertet, Munksgaard Danmark, København, 2. udgave. (Denne bog skal ikke anskaffes, da udvalgte dele af bogen udleveres som pdf).


Undervisnings- og arbejdsformer På Sygeplejerskeuddannelsen i UCC forventer vi høj grad af studieaktivitet, og du kan i nedenstående model se en grafisk fremstilling af de mange forskellige læringsrum, du vil møde. Modellen kan give et overblik over de forskellige krav og forventninger til din studieaktivitet og arbejdsindsats på modulet. Af modellen fremgår forskellige aktiviteter, der nogle gange er initieret af underviserne og andre gange af studerende. Din studieindsats pr. uge skal svare til gennemsnitlig 40 timer.

Studieaktivitetsmodel

Vi forventer, du som studerende er aktiv og engageret, og at du sammen med de andre studerende og underviserne kan være med til at skabe et inspirerende og dynamisk rum for læring. Den teoretiske undervisning på modulet foregår primært som klasseundervisning. I enkelte lektioner deles en klasse af praktiske eller pædagogiske grunde i to klynger. Vi tilstræber varieret undervisning, der kan tilgodese forskellige læringsforudsætninger, erfaringer og behov.


Der vil i undervisningen være en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg af undervisere og studerende, gruppearbejde, individuelle øvelser/opgaver, øvelser i Klinisk Learning Lab, faglige dialoger og diskussioner. Erfaringer fra praksis trækkes ind i undervisningen, da det giver mulighed for at koble teoretisk/abstrakt viden til konkrete oplevelser/ sygeplejesituationer. Du vil blive bedt om at evaluere udvalgte moduler på uddannelsen med henblik på at kvalificere undervisningen. Vi håber på din hjælp til dette.

Læsegrupper Alle studerende skal have mulighed for at være del af en læsegruppe med det formål at støtte hinanden i studiet, diskutere tekster/fag, udveksle noter, repetere til prøverne med mere. Læsegrupperne etableres ved modulets start. Der er på skemaet afsat tid til at mødes i læsegrupperne tre gange på modul 3 (uden tilstedeværelse af underviser), men I kan i grupperne aftale yderligere møder efter behov.

Søgning af litteratur via biblioteket På modul 3 får du en udbygget introduktion til de sygeplejefaglige databaser via bibliotekets hjemmeside, herunder hvordan du søger, finder og udvælger sygeplejefaglig litteratur om et givent område.

Sygeplejerskeuddannelsens Studiecafé For at understøtte læringen og det faglige miljø på Sygeplejerskeuddannelsen, vil der hvert modul blive tilbudt aktiviteter af forskellig karakter i Sygeplejerskeuddannelsens Studiecafé. Aktiviteterne kan f.eks. involvere emner i sygepleje integreret med relevant anatomi & fysiologi, sygdomslære og farmakologi, studieteknik, lægemiddelregning, dissektioner af svineorganer, besøg på udstillinger m.m. Aktiviteterne kan være modulspecifikke eller være rettet mod flere moduler samtidig. Inden modulstart vil du modtage Studiecaféens program på din UCC mail og en notifikation på sms.

Portfolio Portfolio anvendes som studieredskab i både den teoretiske og den kliniske undervisning. Dette studieredskab kan understøtte din læring og opfyldelse af modulets læringsudbytte samt dokumentation heraf. I dette modul skal godkendelse af teoretisk undervisning dokumenteres i portfolio (ekstern prøve på modul 3). Studieadministrationen afstemmer og attesterer for gennemførelsen af modulet. Originalen arkiveres i skolens arkiv, og studieadministrationen sender en kopi til dig via UCC-mail, hvorefter du bedes opbevare kopien i din personlige portfolio.


Gruppearbejde med vejledning I ugen før ekstern prøve arbejder du som studerende i en læsegruppe med de 3 eksamenscases, der anvendes til eksterne prøve. Grupperne tilbydes vejledning af såvel en sygeplejefaglig som en naturvidenskabelig underviser. Der kan maximalt dannes 8 grupper. I forbindelse med introduktion til modulet aftaler I som studerende indbyrdes gruppernes sammensætning og indgiver dette til underviser. Der tilbydes i alt tre lektioners vejledning, hvor den første er en fælles introduktion til gruppearbejdet. Herefter bearbejder og analyserer I i grupperne de udleverede cases, eventuelt med afsæt i en eller flere læringsmetoder fra portfolio. I grupperne er der mulighed for 1 lektions vejledning ved en sygeplejefaglig underviser og 1 lektions vejledning ved en naturvidenskabelig underviser pr. gruppe. Tidspunkter for vejledning aftales med underviserne. Casene vil samlet give mulighed for at arbejde med alle fire fagområder på modul 3. Casene lægges på portalen dagen før, gruppearbejdet begynder.


Bestemmelser for ekstern prøve i modul 3 I modul 3 bedømmes de 15 ECTS point indenfor følgende fire fagområder: Sygepleje, Anatomi & Fysiologi, Sygdomslære samt Ernæringslære & Diætetik. Prøven er en mundtlig, individuel eksamination, der varetages af en naturvidenskabelig og en sygeplejefaglig eksaminator samt en ekstern censor.

Hensigt Hensigten med den eksterne prøve er, at den studerende viser viden fra modul 3 om det at være patient med en somatisk sygdom. Der skal redegøres for teoretisk viden på baggrund af analyse af udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til den tildelte patientcase. Den studerende skal opnå følgende læringsudbytte:

At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger og

komme med forslag til interventioner

At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand

At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom, lidelse eller forestående død

At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes anatomi og fysiologi,

herunder eventuelt genetiske aspekter

At redegøre for fysiologiske/patofysiologiske (Basal Sygdomslære) eller

ernæringsmæssige aspekter samt udlede sundhedsrelevante konsekvenser for

patienten

Tilrettelæggelse og bedømmelse Eksaminationen afvikles på modul 3-1 i uge 15 og på modul 3-2 i uge 26 - se skema. Den enkelte studerende vil mellem kl. 8.30-9.00 dagen før sin eksaminationsdag på WISEflow få tildelt en af de tre cases fra gruppearbejdet i ugen op til eksterne prøve – udtrukket af WISEflow. Under casen er der indskrevet et eksamensspørgsmål til hvert af de tre fag, der prøves. Efter tildeling af case har den enkelte studerende forberedelsestid til selve eksaminationstidspunktet dagen efter. Alle studerende skal med udgangspunkt i casen eksamineres i fagene:

Sygepleje

Anatomi & Fysiologi – herunder Genetik

Og

Enten Ernæringslære & Diætetik eller Basal Sygdomslære

Det fremgår af den enkelte case, om der eksamineres i faget Ernæringslære & Diætetik eller Basal Sygdomslære.


På eksaminationsdagen afvikles prøven med et mundtligt oplæg og efterfølgende eksamination. Den studerende indleder med et oplæg af max. 10 min. varighed. I oplægget skal den studerende med udgangspunkt i patienten fra den udtrukne case vise faglig viden ved at anvende viden fra 3 fagområder til at redegøre for og analysere udvalgte symptomer og sygeplejefaglige problemstillinger hos patienten. I sygeplejefaget skal der inddrages viden fra 1-2 af de 5 temaer, der er arbejdet med på modulet. Efterfølgende har de 2 eksaminatorer 10 min. til uddybende spørgsmål i forhold til de fagområder, der prøves. Censor har mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Den samlede eksaminationstid er 20 min. Herefter er afsat 10 min. til votering og tilbagemelding til den studerende. Der bedømmes efter 7-trinsskalaen. I den samlede eksamination tilstræbes en vægtning af de 3 fagområder svarende til områdernes ECTS points. Sygeplejefaget vægter ca. 40 %, Anatomi & Fysiologi vægter ca. 40 %, mens fagene Ernæringslære & Diætetik eller Basal Sygdomslære vægter ca. 20 %. Alle 3 fagområder skal bestås, for at den studerende kan bestå.

Indstilling til prøve Påbegyndelsen af et modul er samtidig tilmelding til modulets prøve. Prøven kan ikke afmeldes. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende er forhindret grundet dokumenteret sygdom og/eller barsel. Med dokumenteret sygdom menes lægelig dokumentation for sygdommen, som indsendes til Studiesekretariatet samme dag.

Regler for omprøve og sygeeksamen Er den studerende ikke bestået eller har været sygemeldt, er hun/han fortsat tilmeldt prøven, som afholdes hurtigst muligt. Dato for omprøver/sygeprøver vil blive oplyst fra studiesekretariatet. Denne prøve kan heller ikke afmeldes. Den studerende tildeles dagen før eksamen (tilfældigt via WISEflow) en af de samme 3 cases som ved første prøveforsøg og dermed en af de tre cases, der blev tilbudt vejledning i. Hvis modulet derimod tages helt om, vil den studerende følge det nye hold. Se også skolens hjemmeside www.ucc.dk/sygeplejerske


Karakterbeskrivelse Karakterbeskrivelsen skal ses i relation til ”Bestemmelser for ekstern prøve i modul 3”, hvor det fremgår, at den studerende eksamineres i fagene Sygepleje, Anatomi/Fysiologi og enten Ernæringslære eller Sygdomslære. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation. Karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for og analysere udvalgte områder inden for sygepleje til patient med somatisk sygdom, lidelse eller forestående død på udtømmende vis og med ingen eller få uvæsentlige mangler. Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for relevant anatomisk og fysiologisk viden i relation til den konkrete patient fra casen, herunder udvalgte organers samspil og funktion på udtømmende vis og med ingen eller få uvæsentlige mangler. I forhold til Ernæringslære og Sygdomslære kan karakteren gives, hvis den studerende enten: Kan forklare udvalgt relevant patologi og/eller forklare udvalgte symptomer på udtømmende vis og med ingen eller få uvæsentlige mangler. eller Kan redegøre for og analysere udvalgte ernæringsmæssige forholds betydning for en patient med somatisk sygdom på udtømmende vis og med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation. Karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for og analysere udvalgte områder inden for sygepleje til patient med somatisk sygdom, lidelse eller forestående død på omfattende vis og kun med mindre væsentlige mangler. Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for relevant anatomisk og fysiologisk viden i relation til den konkrete patient fra casen, herunder udvalgte organers samspil og funktion på omfattende vis og kun med mindre væsentlige mangler. I forhold til Ernæringslære og Sygdomslære kan karakteren gives, hvis den studerende enten: Kan forklare udvalgt relevant patologi og/eller forklare udvalgte symptomer på omfattende vis og kun med mindre væsentlige mangler. eller Kan redegøre for og analysere udvalgte ernæringsmæssige forholds betydning for en patient med somatisk sygdom på omfattende vis og kun med mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation. Karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for og analysere udvalgte områder inden for sygepleje til patient med somatisk sygdom, lidelse eller forestående død med en del mangler. Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for relevant anatomisk og fysiologisk viden i relation til den konkrete patient fra casen, herunder udvalgte organers samspil og funktion med en del mangler. I forhold til Ernæringslære og Sygdomslære kan karakteren gives, hvis den studerende enten: Kan forklare udvalgt relevant patologi og/eller forklare udvalgte symptomer med en del mangler. eller


Kan redegøre for og analysere udvalgte ernæringsmæssige forholds betydning for en patient med somatisk sygdom med en del mangler. Karakteren 4 gives for jævne præstation. Karakteren kan gives, hvis den studerende kan redegøre for og analysere udvalgte områder inden for sygepleje til patient med somatisk sygdom, lidelse eller forestående død på jævn vis med adskillige væsentlige mangler. Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for relevant anatomisk og fysiologisk viden i relation til den konkrete patient fra casen, herunder udvalgte organers samspil og funktion på jævn vis med adskillige væsentlige mangler. I forhold til Ernæringslære og Sygdomslære kan karakteren gives, hvis den studerende enten: Kan forklare udvalgt relevant patologi og/eller forklare udvalgte symptomer på jævn vis med adskillige væsentlige mangler. eller Kan redegøre for og analysere udvalgte ernæringsmæssige forholds betydning for en patient med somatisk sygdom på jævn vis med adskillige væsentlige mangler.

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation. Karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for og analysere udvalgte områder inden for sygepleje til patient med somatisk sygdom, lidelse eller forestående død på minimalt acceptabel vis. Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende kan redegøre for relevant anatomisk og fysiologisk viden i relation til den konkrete patient fra casen, herunder udvalgte organers samspil og funktion på minimalt acceptabel vis. I forhold til Ernæringslære og Sygdomslære kan karakteren gives, hvis den studerende enten: Kan forklare udvalgt relevant patologi og/eller forklare udvalgte symptomer på minimalt acceptabel vis. eller Kan redegøre for og analysere udvalgte ernæringsmæssige forholds betydning for en patient med somatisk sygdom på minimalt acceptabel vis. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation. Karakteren gives, hvis den studerende ikke på tilstrækkelig vis kan redegøre for og analysere udvalgte områder inden for sygepleje til patient med somatisk sygdom, lidelse eller forestående død. Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende ikke på tilstrækkelig vis kan redegøre for relevant anatomisk og fysiologisk viden i relation til den konkrete patient fra casen, herunder udvalgte organers samspil og funktion. Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende viser tilsvarende mangelfuld og utilstrækkelig viden i forhold til enten Ernæringslære eller Sygdomslære. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Karakteren kan gives, hvis den studerende på helt uacceptabel vis redegør for og analyserer udvalgte områder inden for sygepleje til patient med somatisk sygdom, lidelse eller forestående død. Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende på helt uacceptabel vis redegør for relevant anatomisk og fysiologisk viden i relation til den konkrete patient fra casen, herunder udvalgte organers samspil og funktion.


Endvidere kan karakteren gives, hvis den studerende viser tilsvarende mangelfuld og helt uacceptabel viden i forhold til enten Ernæringslære eller Sygdomslære.

Documents

Modul 3 - UCC · Modul 3 har en varighed af ca. 10 uger og et omfang på 15 ECTS point (European Credit Transfer System). En uges studieindsats (ca.40 timer) svarer til 1,5 ECTS point