MMSE – Mini Mental Status ExaminationHenriette Hyldal Kaae, neuropsykolog.

Gry J.M. Madsen, neuropsykolog

MMSE

• MMSE er oprindeligt udviklet med henblik på at måle

kognitive færdigheder i bred forstand hos ældre samt at

registrere eventuelle ændringer i det kognitive

funktionsniveau over tid, men MMSE er ikke specielt

konstrueret til at identificere tegn på demens. Alligevel har

MMSE gennem årene opnået status som den formentlig

mest udbredte og hyppigst anvendte screeningstest for

demens både internationalt og nationalt.

MMSE

• Dansk version: Der foreligger ingen officiel dansk udgave

af MMSE, men der er op imod en halv snes forskellige

danske oversættelser med variationer i item-indhold,

administration og scoring.

• En detaljeret dansk vejledning i adminstration og scoring

af MMSE er publiceret i ’Demens – en vejledning til

praktiserende læger’ (2004).

MMSE – hvad kan den bruges til?

• Udpræget loft-effekt.

• Uanvendelig ved personer under 60 år eller præmorbidt meget velfungerende personer.

• En fordel at den benyttes i hele verden – et af de mest benyttede screeningsinstrumenter og giver derfor stort sammenligningsgrundlag.

• Kognitive domæner som sprog og abstraktion dækkes

nærmest ikke i prøven.

Beskrivelse.

Kognitivt domæne Delprøve Score

Orientering (tid, sted) 10

Episodisk hukommelse Umiddelbar og forsinket genkaldelse

af 3 ord

6

Koncentrationsevne Seriel subtraktion (100-7) 5

Sprogfunktionen Benævnelse, gentagelse 3

Praksis Foldning af papir 3

Læsefærdighed Skriftlig kommando 1

Skrivefærdighed Skriv en sætning efter eget valg 1

Visuelle og rumlige

færdigheder

Kopiering af figur 1

Administration og scoring.

• Inden man går i gang, siger man: ”Jeg vil nu give dig nogle

opgaver, som du skal prøve at besvare så godt du kan.

• Nogle opgaver er svære og nogle er lette”. Hvis patienten

ikke svarer på et spørgsmål, eller er mere end 10

sekunder om det, spørges: ”Kan du svare på

spørgsmålet?” Hvis patienten siger ”Nej”, går man videre

til næste spørgsmål. Man må ikke gentage spørgsmål,

rette eventuelle fejl eller hjælpe patienten med opgaver.

Scoring.

• Et rigtigt svar giver 1 point, et forkert giver 0 point. Dersom

patienten selv retter en fejl, gives der point.

• Administrationen af testen fremgår i vidt omfang af

testarket.

Orientering i tid

• Årstid accepteres med ±2 uger med skift 01/03, 01/06,

01/09 og 01/12.

• År (årstal)

• Måned

• Ugedag

• Dato - accepteres med ±1 (én).

• Max. 5 point i denne sektion.

Orientering i sted

• Land (Danmark)

• Landsdel (Nordjylland)

• By (Aalborg)

• Hospital/klinik ved hjemmebesøg spørges i stedet efter patientens

egen adresse (gade/vej, nr.)

• Etage (sal) ved scoringen tages hensyn til at etagenumre på sygehuse

kan være anderledes end i beboelsesejendomme

• Max. 5 point i denne sektion.

Indlæring

Indlæring

• Hvis patienten ikke kan gentage alle tre ord, gentages de,

men der gives kun point for første forsøg. Gentag om

nødvendigt ordene op til tre gange.

• Ved retestning anbefales det at udskifte de tre ord med

tilsvarende, det vil sige højfrekvente, let visualisérbare og

fonemisk distinkte navneord. Angiv hvilke alternative ord,

der i givet fald er anvendt ved retestning.

• Max. 3 point i denne sektion

Opmærksomhed.

Opmærksomhed og regning (Seriel subtraktion):

• Et svar scores som korrekt, hvis tallet er 7 lavere end det foregående

tal, uanset om det foregående tal var korrekt eller ej. Det er ikke tilladt

at hjælpe patienten i løbet af opgaven ved at gentage, at der skal

trækkes 7 fra eller ved at gentage patientens svar.

• Hvis patienten ikke kan eller vil regne, bedes han/hun tælle baglæns

fra 1001. Stands patienten efter 30 sekunder.

• Opgaven med at tælle baglæns indgår ikke scoringen, men fungerer

primært som afledning før genkaldelse af tre ord. Anvend kun seriel

subtraktion ved scoringen.

Hukommelse (fri genkaldelse).

Genkaldelse

• Der må ikke gives hjælpende cues i form af overbegreber,

forbogstaver eller andet.

• Giv point for hvert ord, der genkaldes, uanset

rækkefølgen.

• Max. 3 point i denne sektion.

Sprogfunktionen (benævnelse)

Benævnelse

• Hvis man ikke har en blyant eller et armbåndsur ved

hånden, kan tilsvarende dagligdags genstande (f.eks.

briller, nøgler eller kop) anvendes.

• Notér i givet fald, hvilke alternative genstande, der

eventuelt er anvendt.

• Max. 2 point i denne sektion

Sprogfunktionen (gentagelse).

Gentagelse

• Kun ordret gentagelse giver point.

• Max. 1 point.

Sprogfunktionen (forståelse)

Forståelse

• Anvend et separat papirark til denne opgave. Giv hele

instruktionen før arket udleveres til patienten.

• Instruktionen gives kun én gang.

• Undersøgeren angiver, om papiret skal lægges på gulvet

eller alternativt i patientens skød.

• Giv point for hvert korrekt udført trin uanset udfaldet af de

to øvrige trin.

Forståelse (administration og scoring)

• Tag med højre hånd: kun anvendelse af højre hånd giver point. Hvis

patienten ikke er i stand til at anvende højre hånd, bør undersøgeren

bede ham/hende anvende venstre.

• Fold på midten med begge hænder: papiret behøver ikke at være

foldet præcist på midten. Patienten skal bruge begge hænder

• Læg på gulvet (i skødet): kun den valgte opfordring giver point.

• Hvis patienten slet ikke tager arket, scores 0 point for hele denne

sektion.

• Max. 3 point i denne sektion.

Læsning.

Læsning

• Fremvis testarkets bagside, hvor ordene ’LUK ØJNENE’

er trykt med fede typer.

• Max. 1 point.

Skrivning.

Skrivning

• Bed patienten skrive en hel sætning på et separat stykke papir eller

bagpå testarket. I givet fald bør testarket foldes, så den skriftlige

opfordring ’LUK ØJNENE’ på bagsiden ikke er synlig p.g.a. risikoen

for, at patienten blot kopierer opfordringen.

• Hvis patienten ikke kan komme i gang, siges f.eks.: ’Skriv noget om

vejret’.

• Kun sætninger med udsagnsled og grundled giver point. Ved

scoringen ses bort fra fejl i grammatik, stavning og tegnsætning.

• Max. 1 point

Konstruktion.

Tegning

• Fremvis de overlappende femkanter på testarkets bagside. Patienten

kan tegne enten på testarkets bagside eller på et separat stykke papir

(sammen med den skrevne sætning).

• Der gives point, hvis patienten tegner to femkantede figurer, der

skærer hinanden, så der dannes en firesidet figur.

• De overlappende femkanter skal være synlige for patienten, mens

han/hun tegner.

• Ved scoringen ses bort fra evt. rysten og rotation af tegningen.

• Max. 1 point.

Normer.

• Der foreligger amerikanske normer for MMSE baseret på

testning af mere end 18.000 tilfældigt udvalgte ikke-

patienter (Crum 1993).

• Som det gælder for de fleste kognitive screeningstests

påvirkes MMSE-scoren af den undersøgtes alder og

uddannelse, med uddannelse som den mest afgørende

demografiske faktor. Korrelationen mellem MMSE og alder

er i det nævnte sample således -0,38, og korrelationen

mellem MMSE og skolegang er 0,50 (Spearman

koefficienter; p<0,001 i begge tilfælde).

Cut-off score.

• Det dokumenteres endvidere, at anvendelse af en fast cut-

off score (f.eks. 23/24 eller 24/25) nødvendigvis vil

medføre systematisk overdiagnosticering af kognitive

problemer hos personer med lav uddannelse og/eller høj

alder samt systematisk underdiagnosticering af kognitive

problemer hos personer med høj uddannelse og/eller

yngre personer.

Administration og scoring

• Et uløst problem i relation til administration og scoring af

MMSE er dog fortsat, at opgaven vedrørende

regnefærdighed (seriel subtraktion) under visse

omstændigheder kan erstattes af en alternativ opgave

(stavning bagfra), selvom de to delprøver ikke har samme

sværhedsgrad eller på anden vis er ækvivalente

(korrelationen mellem de to opgaver er kun 0,37).

• Vi anbefaler ikke, at stavning bagfra kan give point. Den er

dog udmærket som afledning inden genkaldelse, hvis 100-

7 ikke magtes.

Litteratur:

• Videncenter for demens: www.videnscenterfordemens.dk

• Der er udviklet en ABC-demens for læger, som man kan tilgå på hjemmesiden. Derudover er der diagnosekriterier for demens.

• Palle Møller Pedersen, Anders Gade, Christian Gerlach, Randi Starrfelt (2011) Klinisk neuropsykologi

• Per Soelberg Sørensen, Flemming Gjerris og Olaf B. Paulson (2015) Klinisk neurologi og neurokirurgi.