5
Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

Minihjelm lærervejledning - indskoling

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Ideer og inspiration til undervisningen

Citation preview

Page 1: Minihjelm lærervejledning - indskoling

Indhold:

Baggrund og mål

Forslag til aktiviteter

Involvering af forældre

Inddrag politiet

Mere om cykelhjelm

Minihjelm,lærervejledning0.-3. klasse

Page 2: Minihjelm lærervejledning - indskoling

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen i indskolingen?

Børn i indskolingen er de flittigste hjelmbrugere. En cykelhjelmstælling fra 2010 viser, at 85 % af de 6-9-årige bruger cykelhjelm. Men ved de egentlig, hvordan en cykel-hjelm virker, og hvordan den sidder rigtigt?

Derfor skal undervisningen have fokus på, at elever og deres forældre får en for-ståelse af, hvorfor det er vigtigt at fastholde hjelmbrugen. Derudover skal de lære, hvordan hjelmen skal sidde for at give den optimale beskyttelse.

At inddrage minihjelmen giver både elever og deres forældre en stærk sansemæssig oplevelse af, hvor stor forskel der er på at ramme asfalten med og uden cykelhjelm.

Mål

– At eleverne ved, hvordan hjelmen beskytter hovedet, hvis man styrter

– At eleverne kan placere og spænde sin hjelm rigtigt

Trinmål efter 3. klassetrin

– Eleven skal kunne give eksempler på, hvad der har betydning for egen sikkerhed i trafikken under mødet med andre trafikanter

– Eleven skal kunne fortælle om handlemuligheder i relation til egen sikkerhed

Kilde: Fælles Mål 2009, Færdselslære, faghæfte 20

Fakta om cykelhjelm– I 2010 blev mere end 3000 cyklister behandlet på skadestue som følge af hoved-

skader – heraf 1500 med hjerne- eller kranieskader

– Omkring halvdelen af dem ville være sluppet uden skader, hvis de havde brugt cykelhjelm

– Hvert år dør 30-40 cyklister i trafikken - halvdelen af dem pga. hovedskader

– Vi kan redde ca. 10 cyklister om året, hvis alle cykler med hjelm

– Den mest alvorlige cykelulykke er en krydsningsulykke, hvor cyklisten risikerer et sammenstød med andre og hårdere trafikanter

– 9 ud af 10 cykelulykker sker, når cyklisten kører alene og forulykker pga. uopmærksomhed, dårlige veje, påkørsel af kantsten, bagage der går i hjulet og kæden der ryger af eller andet

Kilde: Statens institut for folkesundhed/Rådet for Sikker Trafik

85% af de 6-9-årigebruger cykelhjelmpå vej til skole.

28% af de voksne over 25 år bruger cykelhjelm.

Kilde: ‘Brug af cykelhjelm i bytrafik 2010’, Rådet for Sikker Trafik

Page 3: Minihjelm lærervejledning - indskoling

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

Forslag til aktiviteter A: Lær din hjelm at kende

Færdselslære, 0.-3. klasse / Varighed: 15-20 min. / Materialer: Minihjelm, 1 æg, plasticpose, børnenes cykelhjelme, din cykelhjelm, bilag A: “Sæt hjelmen rigtigt!”

1. Lad eleverne fortælle om et cykelstyrt, som de selv, eller nogle de kender, har været ude for.

2. Tal med eleverne om, hvorfor cykelhjelm er sund fornuft– tag udgangspunkt i faktaboksen.

3. Vis eleverne, at en cykelhjelm skal sidde vandret på hovedet og være spændt, så hjelmen bliver holdt på plads. Husk: Der skal kun være plads til at få to fingre ind mellem rem og hage. Print bilag A: “Sæt hjelmen rigtigt!” til eleverne. Bilaget findes på www.sikkertrafik.dk/bilag1

4. Lad eleverne arbejde sammen parvis: Tjek din makkers hjelm. Sidder den rigtigt, og er den spændt godt nok?

5. Lad eleverne beskrive, hvad en cykelhjelm består af.

6. Demonstrer minihjelmen og sæt den i relation til elevernes cykelhjelme (samme materiale, vigtigheden af at hjelmen sidder rigtigt, og at hjelmen på synlig vis har en effekt på det, den skal beskytte).

7. Lad eleverne sætte ord på oplevelsen. Hvad har de lært?

B: Cykelhjelmstælling

Færdselslære, matematik, 0.-3. klasse / Varighed: 10-20 min. / Materialer: Bilag B: “Cykel- hjelmstælling”

Langt de fleste børn i denne alder bruger heldigvis cykelhjelm, men hvad med deres forældre?

Lav i fællesskab en cykelhjelmstælling i klassen – notér tallene på tavlen.

1. Hvor mange kører med cykelhjelm i klassen?

2. Hvor mange af klassens mødre kører med cykelhjelm?

3. Hvor mange af klassens fædre kører med cykelhjelm?

Print bilag B: “Cykelhjelmstælling” (www.sikkertrafik.dk/bilag1) og lad eleverne lave søjlediagrammer over resultaterne i resultatarket.

Snak om resultaterne

Hvem kører mest/mindst med cykelhjelm – og hvorfor mon? Kender børnene de voksnes argumenter for ikke at køre med cykelhjelm? Bed eleverne tage en snak med deres forældre – lad dem tage resultatarket med hjem.

Cykelhjelmstælling

5

10

15

20

25

5

10

15

20

25

DrengeMødre

Piger

Fædre

Eksempel

5

10

15

20

25

Mødre Fædre

Tæl cykelhjelme og lav søjlediagrammer!1: Hvor mange i klassen kører med cykelhjelm?2: Hvor mange af klassens forældre kører med cykelhjelm?

1

2

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

Sæt hjelmen rigtigt!Din cykelhjelm skal være rar at have på og passe til dit hoved. Du skal måske prøve nogle forskellige modeller, inden du finder den hjelm, der passer til dig.

Hjelmen skal sidde nærmest vandret på hovedet. Der skal være omkring to cm fra øjenbrynet til hjelmens forkant.

Remmene må ikke stramme, men heller ikke sidde løst. Der skal kun være plads til at få to fingre ind mellem rem og hage.

Det kan være farligt at klatre i træer eller legestativer med cyklehjelm på, fordi den kan sætte sig

fast. Brug derfor kun hjelm, når du cykler.

De to remme i hver side skal samles med sidespændet lige under øreflippen, og ikke nede ved hagen. Du skal have en ny cykel-hjelm, når den gamle er for lille til at dække hovedet ordentligt.

Hvis hjelmen har fået et kraftigt slag, skal den skiftes ud - også selv om du måske ikke kan se, at den er gået i stykker.

Page 4: Minihjelm lærervejledning - indskoling

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

C: Din drømmehjelm

Færdselslære, billedkunst, 0.-3. klasse / Varighed: 15 min. / Materialer: Bilag C: “Farv din hjelm!”, farveblyanter, tusser

Print bilag C: “Farv din hjelm!”, og lad eleverne designe deres egen drømmehjelm – her er alt tilladt. Hent bilaget her: www.sikkertrafik.dk/bilag1

Hæng tegningerne op klassen.

Involvering af forældrene 1. Informer forældrene

Informer forældrene om klassens arbejde med cykelhjelm og opfordr dem til at spørge deres børn om: ”Hvad er en minihjelm?” Har I lavet cykelhjelmstælling i klassen, er det oplagt, at du fortæller forældrene om resultatet og om den debat, I havde efterfølgende.

Mind forældrene om, at de, gennem deres ansvar som rollemodeller, spiller en vigtig rolle for deres børns trafiksikkerhed. Henvis dem evt. til www.sikkertrafik.dk/paacykel, hvor de kan finde mere om sikkerhed på cykel.

2. Demonstrer minihjelmen på et forældremøde

Sæt 10 minutter af på et forældremøde til at tale om børnenes trafiksikkerhed – herunder brugen af cykelhjelm. Et oplagt tidspunkt vil være i 2.-3. klasse, hvor eleverne skal arbejde med Den lille cyklistprøve.

Begynd evt. med at lade forældrene diskutere deres ansvar i forhold til børnenes trafiksikkerhed – herunder deres hjelmbrug:

1. Hvem har ansvaret for, at børnene er sikre cyklister?

2. Hvilken betydning har de voksnes adfærd for børnene?

3. Hvad vil vi som forældre gøre?

Understreg derefter cykelhjelmens betydning ved dels at bringe udsagn fra fakta-boksen på banen og dels at demonstrere minihjelmen. Det kan også være over-raskende for voksne at se, hvor effektfuldt hjelmen beskytter det skrøbelige æg – og dermed hjernen.

Afrund evt. med at vise filmklippet ”Children see. Children do”, der på humoristisk vis minder os alle om, at børn gør, hvad de ser, de voksne gør. Find klippet her: www.sikkertrafik.dk/filmogslides

Farv din hjelm!Lav en hjelm lige efter dit hovede. Få din lærer til at printe flere hjelme, hvis du har mange gode idéer.

Page 5: Minihjelm lærervejledning - indskoling

Inddrag politietPolitiet vil gerne, i det omfang det er muligt, deltage i din færdselsundervisning.

Inviter politiet med til et forældremøde eller i forbindelse med Den lille cyklistprøve. Måske kan politiet demonstrere minihjelmen på forældremødet. Politiet har et godt kendskab til minihjelmen, og vil kunne bidrage til hjelmsnakken med beretninger fra det virkelige liv.

Politiet kan også fortælle om sikkerhed på cykel – både børnenes egen sikkerhed (cykelhjelm, cyklens lovpligtige sikkerhedsudstyr) og om sikker adfærd på cykel (orientering i farlige kryds, vigepligt osv.).

Få evt. hjælp af din færdselskontaktlærer til at få kontakt med politiet.

Mere om cykelhjelm Du kan finde mere om cykelhjelm i følgende materialer:

Med Albert og Rose i trafikken (0.kl.)

Der er sket en ulykke (1. kl.)

På cykeltur med klassen (2. klasse)

Den lille cyklistprøve (3.klasse)

Se materialerne på www.sikkertrafik.dk/indskoling

Se endnu mere her:

Find cykelfakta på www.sikkertrafik.dk/paacykel

Alle Børn Cykler – Dansk Cyklistforbunds kampagne www.abc-abc.dk

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

bliver ikke tykkere med alderen, så det er vigtigt også at køre med cykelhjelm som voksen.

Hjerne-skallen