Miljø & Vandpleje 34

MILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 34 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : DEcEMBER 2009

TEMA: Vejen mod bedre vandløb

02 M&V : : TEMA: VEjEN MOD BEDRE VANDløB

SElVREPRODUcERENDE VANDLØb I 2018

I dette nummer af Miljø- og Vandpleje fremgår det tydeligt, at der er både rekreativ værdi og god økonomi i at vælge de rigtige løsninger. Og den so-cioøkonomiske rapport, der beskriver værdien af det rekreative fiskeri i Danmark, som Fødevare-ministeriet offentliggør først i 2010, vil uden tvivl pege i samme retning og understrege vigtigheden af et velfungerende vandmiljø, der kan danne basis for et bæredygtigt, rekreativt fiskeri – som netop er en af Danmarks Sportsfiskerforbunds mærkesager. Med andre ord kan det slet ikke betale sig ikke at genskabe naturlige vandløb, så de igen kan rumme sunde, selvreproducerende fiskebestande.

Vandplanerne er lige om hjørnet, og forhåbent-ligt kan de medvirke til at give de hårdt trængte vandløb det nødvendige løft. Hvis vi skal komme helt i mål, kræver det en velkoordineret indsats og en økonomisk prioritering fra såvel myndigheder som sportsfiskere. Danmarks Sportsfiskerforbund vil - sammen med medlemsforeningerne - tage sin del af slæbet og gå forrest i kampen. Hvis myndig-hederne gør det samme, går vandløbene, fiskebe-standene og fiskeriet med stang og snøre en spæn-dende fremtid i møde.

Tekst : :

Klaus Balleby,

Fiskebiolog, Dan-

marks Spor tsfi -

sker forbund

Danske vandløb skal være selvreproducerende i 2018. Så klar er Danmarks Sportsfiskerforbunds udmelding for vandløbenes fremtid. Umiddelbart en stor mundfuld, men de første skridt er allerede taget i den rigtige retning. Kommunerne er ved at komme i omdrejninger, og overalt i landet er ak-tive sportsfiskere dybt involverede i restaurerings-arbejdet i småbækkene. Fisketegnsmidlerne bliver også i endnu højere grad anvendt på projekter og forskning, der fremmer de vilde bestandes repro-duktion. På forbundets foranledning er der for eksempel ansat endnu en fiskeplejekonsulent, hvis primære område er vandløbsforbedringer, og der udbydes gratis kurser i vandløbsrestaurering til sportsfiskere.

Danmarks Sportsfiskeforbund kæmper des-uden en daglig kamp for at komme to af de helt store problemer i danske vandløb til livs – nem-lig de mange opstemninger og manglen på fysisk variation. Opstemningerne opstuver vandet langt opstrøms og nogle af de allerbedste gyde -og op-vækstområder forsvinder derved i mudder og slam. Samtidig forhindrer de fiskenes livsnødvendige vandring op og ned i vandløbssystemet. Heldigvis er myndighederne begyndt at være opmærksomme på opstemningernes store negative effekt på vand-løbene. Der er en tendens til, at myndighederne begynder at vælge den rigtige løsning og fuldstæn-digt fjerner opstemningerne til stor gavn for fisk og smådyr. At det nytter, er fjernelsen af Vilholt Møl-le i Gudenåens hovedløb, som du kan læse om på side 4, et skoleeksempel på. Så mere fra den skuffe i fremtiden, tak!

Manglen på fysisk variation i vandløbene kan en ændret vedligeholdelsespraksis lave meget om på, men der er i høj grad også brug for at tilføre vandløbene fysisk variation i form af stenmateria-ler i varierende størrelser. Derudover ligger der en stor udfordring i at få genskabt den naturlige dy-namik mellem å og ådal, da den er helt essentiel for et velfungerende vandmiljø.

02 M&V : : TEMA: VEjEN MOD BEDRE VANDløB TEMA: VEjEN MOD BEDRE VANDløB : : M&V 03

lEDER: SElVREPRODUcERENDE VANDløB

DANSK øRREDREKORD I GUDENåENGudenåen er genoplivet ved Vilholt Mølle. Spærringen er fuldstændig t

f jernet, og naturen har kvit teret med et rekordstor t antal ørreder.

STORE OPSTEMNINGER – STORE UDFORDRINGERUSA viser vejen, når det gælder optimale løsninger ved de helt store

opstemninger i vandløbene.

VARIEREDE VANDløB VINDERI to kunstige vandløb – et godt og et dår lig t – har man undersøg t ør-

redens reaktion på reduceret vandfør ing, som eksempelvis opstår

ved grundvandsindvinding.

VESTER NEBEl å GENOPSTåRMange års målret tet arbejde har skabt f r i passage forbi Ferup Sø og

Har teværket i Vester Nebel å. læs om en målret tet plan, som blev

en ubetinget succes.

BORGERNE VIl BETAlE FOR GOD NATURTo værdisætningsundersøgelser dokumenterer at vandløbsrestaurer-

ning ikke kun er for lyst f iskere.

GUlD I SølVBlANKE HAVøRREDER OG GOD NATUR38 mio. i omsætning, 28 årsværk og 2-3 mio. skat tekroner, det er

blot nogle af de interessante tal, som viser at Havørred Fyn er en

succes.

GENSlyNGNING KONTRA OPHøR AF VEDlIGEHOlDElSEPå baggrund af 19 års ørreddata og en habitatmodel sammenlignes

et genslynget stykke af Gels å med en reguleret, men ikke vedlige -

holdt, strekning.

SAND I VANDløB – ER SANDFANG EN løSNINGAr tiklen giver en grundig gennemgang af de problemer vandrende

sand forårsager.

DEN SANDFRI GyDEBANKEEt ny t projek t giver håb i sandplagede vandløb.

F ISKEPlEjE.DK – VIDEN OG RåDGIVNING OM FISKEBESTANDEEn internetbaseret håndbog i f iskepleje, der rummer alt f ra hardcore

f iskebiologi og genetik t i l g ydegrus og udsætningsplaner.

FRI PASSAGE I BOGENSE ByBæKI Bogense Bybæk på Fyn er der skabt f r i passage forbi en mølleop -

stemning samtidig med, at lodsejerens ønsker er ef terkommet.

02

04

12

16

22

28

32

36

40

46

50

54


Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da

det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

havde i 21 år fremhævet vigtigheden af at f jerne opstemningen ved Vilholt Mølle og genskabe

en del af Gudenåens unikke natur - men sagen gik i hårdknude og en løsning trak ud. Nu har

ørrederne vist, at Skov- & Naturstyrelsen valgte rigtigt, da man fjernede opstemningen i 2008.

Den havde i 142 år spærret for fiskenes vandringer og forvandlet Gudenåens hurtigt strøm-

mende gydestryg til en stillestående møllesø. Gudenåen er genoplivet på en del af hovedløbet

- men der er stadig problemer ved bl.a. Vestbirk og Tange.

dAnsk ørrEdrEkordI GUDENåEN

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev f jernet den 30. oktober 2008.


Gudenåen er Danmarks længste vandløb og får sit vand fra et område på størrelse med Fyn (13 % af Danmarks areal). Fiskebestanden er meget artsrig fra naturens hånd, bl.a. pga. de mange søer. Men pga. menneskelig påvirkning har kun ca. 20 % af Gudenåens ørredvandløb en god naturlig ørredbe-stand /1/, og den før så berømte stamme af Gude-nålaks er uddød.

Indtil for ca. 50 år siden var det danske sam-fund afhængigt af at skaffe energi fra vandmøller og vandkraft, og vandet måtte ikke løbe i havet uden at gøre gavn. For at udnytte vandets energi bedst muligt blev opstemningerne anlagt de steder, hvor faldet er kraftigst. Det er desværre også de strækninger, som bl.a. laksefiskene er afhængige af til gydning og opvækst af ynglen.

I dag er naturen og fiskebestandene meget på-virket af nogle enkelte opstemninger ved vandmøl-ler og vandkraftanlæg, som ud over at forringe mulighederne for fiskenes op- og nedstrøms van-dringer også har bundet ca. en tredjedel af Guden-åens samlede fald i opstuvningszonerne. Det har ødelagt gyde- og opvækstmulighederne for bl.a. laksefiskene på de bedste strækninger af Guden-åen/2/, /3/, /4/.

Der har været meget debat om Tange Sø, hvor laksen inden etableringen af Gudenåcentralens dæmning i 1920’erne havde sine vigtigste gydeom-råder i den nuværende sø og i nogle tilløb. Man valgte dengang at ignorere problemet med den kon-sekvens, at laksen uddøde, og bestanden af havør-reder næsten blev halveret. Det skete som følge af, at fiskene ikke kunne passere dæmningen, og at de lavvandede gydestryg blev omdannet til en 13 km lang sø. Ud over, at mange gydeområder forsvandt på bunden af søen, er søen svær at passere for van-drefiskene som f.eks. ørredungfisk (smolt), hvor de fleste forsvinder i søen på vandringerne mod havet /1/, /4/, /5/.

Nu har tiderne ændret sig med udvikling af an-dre energikilder og øget fokus på et godt vandmiljø frem for en i dag lille og ubetydelig energiproduk-tion fra vandkraft. Denne artikel handler om ef-fekten af et nyskabende miljøtiltag i Gudenåen ved Vilholt, hvor Skov & Naturstyrelsen i 2008 fjer-nede en opstemning til fordel for vandmiljøet.

Søørreden i MossøMossø er landets mest fiskeartsrige sø og har nogle fine små tilløb med gydemuligheder for ørred /1/. Munkene byggede i 1100-tallet en vandmølle ved Kloster Mølle nær Mossø, som helt frem til 1992 spærrede for fiskenes vandringer fra Mossø til Gu-denåen /6/. Der er også dårlige passagemuligheder i tilløbet Tåning Å ved Fuldbro Mølle, der afvander Skanderborg Søerne (modstrøms fisketrappe, som erfaringsmæssigt ikke virker ret godt). Mossø har dog altid haft en bestand af de sjældne søørreder,

den er blot ikke nær så stor, som den har været oprindelig.

I 1992 blev der etableret fiskepassager i Gu-denåen ved Kloster Mølle og Riværket nær Mossø (figur 1), og en del søørreder vandrede samme år op i Gudenåen for første gang i ca. 900 år /7/. Her fandt de straks de fine gydestryg nedstrøms Vilholt Mølle, og der har lige siden været meget mere ørre-dyngel end set tidligere /1/, /8/, /9/. Men ørrederne kunne ikke passere dæmningen ved Vilholt Mølle, som ligger ca. seks km fra Mossø.

Den 30. oktober 2008 blev en historisk dag for Gudenåen syd for Mossø. Efter 142 års brug af vandkraften ved Vilholt Mølle blev opstemnin-

F igur 1 // Det

undersøg te område

i Gudenåen før

udløbet i Mossø.

Tekst : :

jan Nielsen,

f iskeplejekonsulent,

DTU Aqua, Silkeborg

Rekordårgangen af ørredyngel f ra Voer vadsbro.

Foto: F inn Sivebæk


den 160 m lange undersøgte strækning, hvor der ikke plejede at være yngel. Omregnet var der ca.10 stk. i størrelsen 7-14 cm for hver eneste meter vand-løb (figur 1), svarende til ca. 68 stk. pr. 100 m2. Det er den højeste ørredtæthed, der nogensinde er re-gistreret i et stort dansk vandløb (ca. 15 m bredt) og ca. tre gange så mange som den højeste tæthed på strygene nedstrøms Vilholt Mølle, der hidtil har været anset for optimalt besat.

Vilholt-stryget – fordoblet ørredbestand siden 1992Siden 1984 er bestandstæthederne af ørredyngel fra gydning i Gudenåen undersøgt 11 gange på strygene nedstrøms Vilholt Mølle (figur 3).

Det kan overordnet konkluderes, at etablerin-gen af fiskepassager for søørreden i 1992 (ved Klo-ster Mølle og Riværket) omtrent fordoblede pro-duktionen af ørredyngel nedstrøms Vilholt Mølle. Et dæmningsbrud med sandvandring ned over gy-debankerne i vinteren 1993 ødelagde årets yngel-årgang, men det var et forbigående fænomen. Det var frygtet, at fjernelsen af dæmningen ved Vilholt Mølle midlertidigt ville have en negativ effekt på ørredens gydesucces, idet der på trods af fjernel-sen af en masse sand var en ret stor sandflugt ned forbi de naturlige gydebanker. Men i 2009 var der

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

1997 1999 2008 2009

Ber

egn

et a

nta

l ørr

eder

pr.

m v

and

løb

Ældre

Yngel

gen og møllesøen nemlig fjernet, så Gudenåen fik genskabt sit naturlige fald på op til 3-5 promille (3-5 m pr. km) /10/. Det er et særdeles kraftigt fald i et stort vandløb. Vandstanden faldt til det oprindelige niveau på 15-20 cm vand på store områder. Vandet begyndte straks at strømme hurtigt hen over de tid-ligere grus- og stenstryg opstrøms mølledæmnin-gen, der var dækket af sand og mudder. Strygene blev hurtigt skyllet rene for 20.000 m3 sand, der blev fjernet i et sandfang nedstrøms møllen.

Det perfekte gyde- og opvækstvand for ørreder og andre laksefisk var nu genopstået fra møllen og et par km opstrøms forbi Voervadsbro /11/,/12/,/ 13/, /14/, /15/. Spørgsmålet var så, om søørreden kunne genetablere sig på de gydepladser, der havde været dækket af sand og mudder i 142 år og havde været utilgængelige i 900 år.

Denne artikel fokuserer på, hvad der kom ud af søørredens første gydning i området i 900 år. Un-dersøgelsen er lavet af DTU Aqua i Silkeborg som beskrevet i /7/ med praktisk hjælp til feltarbejdet fra Skov- & Naturstyrelsen (Søhøjlandet), Horsens Kommune, Miljøcenter Århus og det projekteren-de rådgivningsfirma Orbicon.

Voervadsbro – fra elendighed til national ørredrekordSiden 1997 er produktionen af ørredyngel fra gyd-ning undersøgt fire gange på den samme strækning af Gudenåen ud for kanoteltpladsen ved Voervads-bro Kro. Inden fjernelsen af dæmningen ved Vil-holt Mølle var der langt færre ørreder end andre steder i Gudenåens hovedløb syd for Mossø, og der var stort set ikke ørredyngel på strækningen (også påvist ved tre andre fiskeundersøgelser om foråret 1983-1985 /1/).

Men i 2009 var der pludselig en enorm yngelår-gang fra søørredens gydning i vinteren 2008-2009 (figur 2). Der var ca. 1.650 stk. halvårsørreder på

F igur 2 // Beregnede ørredtætheder i Gudenåen ved Voer vadsbro

om ef teråret, hvor ynglen er ca. ½ år gammel. Strækningen er 160

m lang og har en gennemsnitsbredde på ca. 15 m.

For fat teren elektrof isker på det lav vandede

str yg ved Voer vadsbro sammen med Tony Byg -

balle (Horsens Kommune) og lars Bo chri -

stensen (Orbicon), sept. 2009.

Foto: F inn Sivebæk.

Opstemningen ved Vilholt Mølle, der lå som

en blodprop i Gudenåen i 142 år.


alligevel lidt mere ørredyngel end i det hidtidige re-kordår i 1999, nemlig ca. 3,5 ørreder pr. m (lidt over 20 ørreder pr. 100 m2 ).

En særlig grundig undersøgelse på en delstræk-ning i 2000 (hvor der dengang var 4,3 ørreder pr. m vandløb) bekræftede, at strækningen er enestå-ende efter danske forhold /15/. Det blev endnu en gang forudsagt, at man ville få en strækning af Gudenåen med overordentlig stor national betyd-ning, hvis opstemningen ved Vilholt blev fjernet. Undersøgelserne i 2009 viste, at alle forudsigelser holdt stik.

Mangedobling af ørredbestandenRestaureringen har med et slag genoplivet ca. to km af Gudenåen fra Vilholt Mølle og opstrøms forbi Voervadsbro. Her er der nu et unikt gyde- og opvækstområde for ørreder, hvor en lang række andre fiskearter, bæklampretter, smådyr og vand-planter også har fået bedre livsbetingelser.

Det kan via en grov beregning antages, at ør-redbestanden i området fra Vilholt til Voervads-bro allerede det første år blev øget med 10-20.000 halvårsfisk (årsyngel i september), hvilket er en mangedobling af ørredbestanden i området. Hertil kommer de evt. øgninger i fiskebestanden længere opstrøms, der ikke er undersøgt.

Halvårsfiskene var så store, at en del af dem formentlig vil vandre nedstrøms som etårsfisk til Mossø og de øvrige Silkeborg-søer i 2010 og de sidste i 2011. De kaldes for ”smolt” under deres nedstrøms vandringer, der foregår om foråret, in-den sommeren sætter ind. Mærkningsforsøg har vist, at de fleste bliver i søerne som søørreder, der må formodes at vende tilbage for at gyde i Guden-åen (de fleste fra 2012-13 og i årene frem). Det er kun ganske få smolt, der finder vej gennem søerne og når Randers Fjord /1/.

Smoltene fra den øvre del af Gudenåsystemet har (lige som kanosejlerne) fået meget nemmere ved at finde forbi Vilholt Mølle, når de skal ud i Mossø. Det betyder øget smoltoverlevelse, så man også af denne årsag kan forvente en væsentlig for-øget opgang af gydemodne søørreder i Gudenåen opstrøms Vilholt. Ud over at gyde på strygene i Gudenåens hovedløb vil en del af fiskene sandsyn-ligvis vandre op i åens tilløb. Det kan forhåbent-lig befolke mange af de strækninger, der i dag har unaturligt små ørredbestande pga. manglende gy-defisk.

Hvorfor gik det så godt?Ved fjernelsen af opstemningen ved Vilholt Møl-le fik Gudenåen genskabt sit store fald på op til 3-5 promille (gns. 1,6 promille fra Voervadsbro til Vilholt Mølle /22/). Det er en sjælden naturty-pe i store danske vandløb efter etableringen af de mange opstemninger gennem århundreder. Fiske-

undersøgelserne omkring Vilholt viser imidlertid, at sådanne strækninger med et godt fald, lavt og hurtigt strømmende vand samt gruset/stenet bund er særdeles værdifulde i store vandløb.

En afgørende forudsætning for succesen har været den naturligt lave vanddybde og den gode vandstrøm hen over den oprindelige grusbund med et rigt og varieret liv af vandplanter. Den spæde ør-redyngel kan ikke klare sig om foråret, hvis vand-dybden er over ca. 30 cm, og dette krav er opfyldt på det meste af stryget.

Opstemningen ved Vilholt Mølle blev bl.a. fjer-net for at opfylde miljømålene i EU s Vandram-medirektiv. Der blev genskabt fri passage og et vandløb med stort fald, varierede fysiske forhold samt gode gyde- og opvækstområder for fisk, bl.a. ørred. Desuden har de mange rentvandskrævende smådyr (døgnfluer, slørvinger, vårfluer m.m.) i om-

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

1984 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1999 2009

Ber

egn

et a

nta

l ørr

eder

pr.

m v

and

løb

Ældre

Yngel

F igur 3 // Beregnede ørredtætheder på str yget nedstrøms Vilholt

Mølle om ef teråret 1984 -2009. Strækningen er 440 m lang og har

en gennemsnitsbredde på 17,5 m. Søørreden fra Mossø kunne gyde

på strækningen fra 1992, og yngelårgangen var unormalt l i l le i 1994

pga. et dæmningsbrud ved Vilholt Mølle med stor sandtranspor t v in -

teren før.

Søørredhun fra Gudenåen ved Vilholt.


rådet fået langt bedre livsbetingelser. Det vurderes, at alle målene om en god miljøtilstand er opfyldt i lokalområdet.

Spærringene i GydenåenTræerne vokser ikke ind i himlen. Sørrederne fra Mossø skal kun svømme ca. seks kilometer op-strøms forbi Voervadsbro, før de får problemer med at passere forbi Vestbirk Vandkraftværk (figur 4).

Foruden at være et arbejdende museum med en meget høj kulturhistorisk værdi bruger kraftvær-ket det meste af Gudenåens vand til elproduktion. Produktionen er ikke ret stor, idet man kun kan forsyne ca. 500 husstande med strøm /19/.

Der er en række alvorlige problemer for bl.a. vandløbsfiskene omkring Vestbirk Vandkraftværk:

Undersøgelser af ørredsmoltens vandringer fra •den øvre del af Gudenåen har vist, at 70-90 % af smoltene forsvinder i Vestbirk-søerne på deres nedstrøms vandringer /1/, og det samme må an-tages at gælde for andre vandrende fiskearter. Mange af søørrederne og de andre opstrøms •vandrende fisk forventes at stoppe op eller for-sinkes ved turbinerne, idet bl.a. ørrederne van-drer efter hovedvandføringen/5/, /23/, /24/ . Herved finder en del af fiskene ikke forbi kraft-værket på deres gydevandringer og finder heller ikke det omløb, der ligger to km opstrøms ved spærredæmningen ved Bredvad Sø. En sikring af gode passageforhold vil blive til gavn for de ca. 100 km ørredvandløb, der ligger opstrøms kraftværket /25/. Gudenåens oprindelige løb nedstrøms Bredvad •Sø (uden om kraftværket) har et helt enestående forløb. Åen falder ca. tre meter på den ca. to km lange strækning, hvor den oprindelige sten- og grusbund aldrig har været rørt af menneskehånd på lange strækninger. Åbunden er stadig fyldt med mange store sten, hvilket er helt unikt. Gu-denåen har sandsynligvis set lige sådan ud mel-lem Silkeborg og Tange, inden der blev fjernet en del sten i 1850’erne (se boks 1). Man kan sand-synligvis ikke i dag finde et tilsvarende uberørt stort vandløb i Danmark - men strækningen lider som sagt under en unaturligt lille vandføring. Gudenåens oprindelige løb i Bredvad Sø falder •også tre meter på de to km fra Bredvad Møl-le til spærredæmningen i Bredvad Sø. Åløbet er sandsynligvis lige så unikt som nedstrøms Bredvad Sø -men det ligger gemt på bunden af søens sandbund.

Her lå opstemningen frem til 2008. Nu er Gudenåen genoplivet med sit unikke for løb.

F igur 4 // Området omkring Vestbirk

Vandkraf tværk


Der bør findes en miljømæssigt bedre løsning ved Vestbirk end det relativt lille omløb, der blev etab-leret i 1992, og som har vist sig at være utilstræk-keligt. En løsning af miljøproblemerne vil betyde, at det meste vand skal tilbageføres til Gudenåen, hvilket vil betyde en reduktion i elproduktionen. Men man bør finde en løsning, hvor værket kan bevares med mulighed for demonstrationsdrift og sikring af de kulturhistoriske værdier. Desuden skal man bl.a. sikre muligheden for en problemfri kanosejlads uden om det stenfyldte åløb, dvs. gen-nem søerne som hidtil.

Et tilsvarende projekt med sikring af de kul-turhistoriske værdier og de rekreative interesser er gennemført ved Harteværket i 2007 /20/. Her har man med en relativt lille investering bevaret Har-teværket uberørt, flerdoblet fiskebestanden i Vester Nebel Å og skabt et stort netværk af natur og vand med mulighed for oplevelse og fordybelse i Kolding Ådal. Læs mer om det på side 22.

Det kunne være spændende med et tilsvarende projekt omkring Vestbirk, hvor man inddrager de lokale beboere og kanosejlerne i at finde en god løsning. Det er f.eks. teknisk muligt at genskabe Gudenåens oprindelige løb fra Bredvad Mølle til spærredæmningen i Bredvad Sø (inkl. fri faunapas-sage) samtidig med, at man kan sejle i kano som hidtil (gennem en bevarelse af en del af Bredvad Sø ved den østlige bred).

Der kan også henvises til Gudenåen ved Tange, som har været kraftigt debatteret i de senere 15 år, og hvor der er udarbejdet en række løsningsforslag /21/.

Der er også opstemninger med fiskepassager (stryg) ved Silkeborg og Ry, som regulerer vand-standen i en række søer m.m., og hvor det er ure-alistisk at forestille sig en fjernelse. Det bør dog overvejes, om der fortsat skal være uændret el-produktion og drift af ålekiste ved Ry i stedet for at bruge vandet til fiskepassage. Endelig er der en mindre opstemning i Gudenåens hovedløb ved Hammer Mølle nær udspringet, hvor en bedre løs-ning end den nuværende fisketrappe bør overvejes.

Behov for landsdækkende debatNaturgenopretningen ved Vilholt har vist, at det er en god idé at fjerne opstemninger og genskabe de naturlige gydeområder i stedet for at bevare op-stemningerne og kun bygge fiskepassager. Tilsva-rende resultater er set i andre danske vandløb, bl.a. i Grejs Å ved Vejle /16/. Naturen kan hurtigt gen-skabe gode miljøforhold på de strækninger, som tidligere var påvirket af opstuvning og stillestå-ende vand opstrøms opstemningen. Det vil oven i købet ofte være billigere i anlægsudgifter end at grave nye vandløb (omløb) til erstatning for de vandløbsstrækninger, der i dag ligger på bunden af de opstemmede søer, og som bør udformes som

Boks 1 // En gudEnå fyldT MEd sTEn

Uddrag af Vandinspektør c. carlsens skr if t l ige

redegørelse fra 1861, hvor han beskrev en del

af Gudenåens hovedløb i sin ”Beretning om de

ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udfør-

te Reguler ingsarbeider”.

Par tiet mellem Silkeborg og Tange har også op -

r indeligt kunnet befares, alene ef ter Bor tr ydnin -

gen af en deel Steen, men kun med Vanskelig -

hed, og af l idet dybtgaaende Far tøier. Den natur-

l ige Dybde kan ved laveste Vandstand synke t i l

1-1½ fod (kommentar: 30 -45 cm) , især på saa -

danne Steder, hvor Aaen har udbredt sig over

stenet Terrain. Den største Dybde forefandtes

derhos oprindelig kun i en smal Rende, of te saa

smal, at en Pram neppe havde Plads t i l at passe -

re, og denne Rende bugtede sig under tiden fra

den ene Aabred t i l den anden. Aaen var især på

Strækningen mellem Sminge Sø og Tange opfyldt

med store Steen, som ti ldeels ragede frem over

Vandf laden. Paa nogle Steder have Stenene, før

nogen oprydning var foretagen, l igget saa tæt,

at de aldeles spærrede Passagen.

De Par tier af den omhandlede Aastrækning,

hvor Løbet er recti f iceret ved Udgravning, ere i

alt 49, hvis samlede Længde udg jør 15.341 Alen

(kommentar: svarer t i l 9 km) . Fremdeles er paa

forskjell ige Steder af Aaløbet optaget ikke min -

dre end 2 t i l 300 Steen af 4 t i l 6 Fods Diameter

(kommentar: 1,2 – 1,8 m) samt et betydeligt An -

tal af mindre Dimensioner”. carlsen beskriver

l igeledes, at der er f jernet forskell ige menne -

skeskabte forhindringer på 26 af de 49 par tier,

hvilket kan tolkes i retning af, at man har uddy -

bet mindst 23 str yg (ikke undersøg t nærmere).

”Strømningshastigheden er mellem Braarup og

Ans ikke langt fra det Maximum, hvoved en min -

dre Flod ophører at være hensigtsmæssig som

vandvej”. Det kan her t il bemærkes, at Brårup

ligger lige nedstrøms Kongensbro, og at stræk-

ningen med det store fald i dag er ret langsomt-

f lydende pga. opstemningsef fekten fra Tange -

værkets dæmning.

carlsen skr iver også om andre problemer for

pramfar ten, bl.a. f iskenes gydning:

”Ligeledes kunne Fiskene, hvad der neppe skul -

de formodes, men er bekræf tet af Er faringen,

frembringe Uregelmæssigheder i Aaleiet . Ørre -

derne kunne saaledes i meget kor t Tid danne

Forhøininger, de saakaldte Ørredbanker, over

hvilke Prammene ikke kunne f lyde”. carlsen

skr iver kun om ørreder, men en del af f iskene

har sandsynligvis været laks.


det oprindelige vandløb. Hertil kommer de meget betydelige samfundsmæssige interesser i at mange-doble fiskebestandene og genskabe de naturlige le-vesteder for mange andre dyr og planter.

Projektet ved Vilholt har uhyre stor lokal be-tydning men viser også vejen frem i tilsvarende sager. Det bør give stof til eftertanke hos de po-litikere og teknikere, der i de kommende år skal vælge løsningsforslag ved de mange andre opstem-ningsanlæg, som hindrer opfyldelsen af kravet om en god økologisk tilstand i EU’s Vandrammedirek-tiv. Man har alt for ofte set valg af løsningsforslag med rene passageløsninger, hvor man ikke genska-ber vandløbenes naturlige fald og forløb.

Flere undersøgelser fra bl.a. Skjern Å og Fyn har vist, at det betaler sig samfundsmæssigt at re-staurere vandløbene og forbedre fiskebestandene /17/, /18/. Hvis der ikke er væsentlige samfunds-mæssige interesser (som f.eks. unik kulturhistorie), der berettiger en bevarelse af opstemningerne, bør man undlade lappeløsninger. Man bør i stedet sik-re en bæredygtig løsning, hvor man skaber fri pas-

sage ved at fjerne opstemningerne og genskaber de naturlige gyde- og opvækstmuligheder for dyr og planter.

Tiden er kommet til at vælge, om man vil have kulturpåvirkede vandløb med en dårlig naturværdi eller vandløb med en høj naturværdi for alle de dyr og planter, der lever i vores vandløb, herunder en stor produktion af vildfisk. Problemstillingen er særligt aktuel i hovedløbet af vandløbene, der også er landevej for fiskenes vandringer til hele vandsy-stemet. Man kan populært kalde opstemningerne for blodpropper i vandløbene.

Det anbefales, at politikere og embedsmænd m.fl., som står overfor valg af løsningsforslag ved opstemninger i større vandløb, tager en studietur til Gudenåen ved Vilholt, og at man her ser på el-ler gennemsejler hele strækningen fra Voervadsbro til Vilholt. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter står gerne til rådighed med gode råd om, hvordan even-tuelle restaureringstiltag bør planlægges. Se mere herom på www.fiskepleje.dk/

Gudenåens oprindelige løb uden om Vestbirk Vandkraf tværk ligger uberør t hen, men har en unatur lig t l i l le vandfør ing.

Det betyder bl.a. også dårlige passagemuligheder for søørredens opstrøms vandringer t i l ca. 100 km ørredvandløb og

en stor dødelighed for de smolt, der passerer ind i søerne på de nedstrøms vandringer.

http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

http://www.fiskepleje.dk/


rEfErEncEr

(henvist t i l l inks, hvis der er blå)

/1/ Nielsen, j., 2004: F iskene i Gudenåens

vandløb 2004. Gudenåkomitéen, rap -

por t nr. 23, 106 sider.

/2/ Aarestrup, K., A. Koed & T.M. Olesen,

2006: Opstemninger – forarmelse af

vandløbene. F isk & Hav, nr. 60, s. 38 -

43.


2006: Opstrøms vandring og opstem-

ninger. F isk & Hav, nr. 60, s. 44 -53.


2006: Nedstrøms vandring og opstem-

ninger. F isk & Hav, nr. 60, s. 54 -62.

/5/ Poulsen, E.M., 1935: Nye undersøgel -

ser over Gudenaaens lakse - og Havør-

redbestand. Beretning t il Minister iet

for landbrug og F iskeri f ra Den Dan -

ske Biologiske Station Xl, København,

s. 9 -36.

/6/ Histor ien om Voer. ht tp://www.voerla -

degaard.dk/histor ien.htm

/7/ Nielsen, j., 1994: Vandløbsf iskenes

Verden – med biologen på arbejde.

Gads For lag, 202 sider.

/8/ Nielsen, j., 1994: laksef iskene og

kanosejladsen i Gudenåen opstrøms

Mossø. Rappor t f ra Vejle Amt, Teknik

og Mil jø, 37 sider.

/9/ Nielsen, j., 1999: Vurdering af be -

standene af laksef isk i Gudenåens

hovedløb 1999. Notat f ra Vejle Amt,

Teknik og Mil jø, 3 sider.

/10/ Skov - & Naturstyrelsen 2009: Diverse

links vedr. genopretning af Gudenåen

ved Vilholt Mølle.

/11/ Bangsgaard, l., 1995: Habitatvalg

hos ørredyngel (Salmo trut ta l.) på

kunstige og natur lige gydebanker.

Specialerappor t, Biologisk Institut,

Odense Universitet, 99 sider.

/12/ Bangsgaard, l. & F. Sivebæk, 1996:

Hvilke levesteder foretrækker ørre -

dyngel. Vand og jord 3 (1), s. 8 -11.

/13/ Nielsen, j., 1995: F iskenes krav t il

vandløbenes f ysiske forhold. Mil jø - &

Energiminister iet, Mil jøstyrelsen, Mil -

jøprojek t nr. 293, 129 sider.

/14/ Nielsen, j., 1998: Gudenåens hoved -

løb som gyde - og yngelopvækstområ -

de for laks og havørred. Gudenåkomi -

téen, rappor t nr. 19, 40 sider.

/15/ Søholm, M.K. & B.H. jensen, 2003:

ørredens (Salmo trut ta l.) krav t i l de

f ysiske forhold i store vandløb med

speciel vægt på yngelstadiet. Specia -

lerappor t, Biologisk Institut, Odense

Universitet (SDU), 170 sider.

/16/ Frandsen, S.B., 1998: F lere ørreder

i Grejs å. Vand & jord, 5 (4), s. 140 -

143.

/17/ Dubgaard, A., M.F. Kallesøe,

M.l.Petersen & j. ladenburg 2001:

Velfærdsøkonomiske beregninger ved -

rørende de f lersidede samfundsmæs-

sige costs og benef its ved det gen -

nemfør te naturgenopretningsprojek t i

Skjernå -dalen. Rappor t f ra Den Kgl.

Veter inær- og landbohøjskole, 33 si -

der.

/18/ Saabye, Stendrup & Par tners, 2008:

Nøgletalsanalyse. De overnat ten -

de havørredf iskeres økonomiske &

beskæf tigelsesmæssige betydning

2008. Evaluering af Havørred Fyn. Bi -

lagsrappor t WP3.

/19/ Vestbirk Vandkraf tværk (hjemmeside)

/20/ Genopretning af Vester Nebel å (hjem-

meside)

/21/ Mil jøminister iet og Fødevareministe -

r iet, 2002: Gudenåens passage ved

Tangeværket. Sammenfatning af skit -

seprojek t.

/22/ Regulativ for Gudenåen Mat trup å –

Mossø. Vejle Amtsråd, 1. november

1988.

/23/ Faunapassageudvalget, 2004: Sam-

lerappor t.

/24/ Faunapassageudvalget, 2004: Delrap -

por t 1, F iskenes krav t il passageløs -

ninger i vandløb med dambrug.

/25/ Udsætningsplan for Gudenå (1:3), del -

område 1, Gudenå fra udspringet t i l

Mossø. Danmarks F iskeriundersøgel -

ser (DTU Aqua) 2002.

/26/ carlsen, c., 1861: Beretning om de

ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tan -

ge udfør te Reguler ingsarbeider.

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/fiskene_i_gudenaaens_vandloeb.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pdf

http://www.voerladegaard.dk/historien.htm

http://www.voerladegaard.dk/historien.htm

http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/mere_infomation.aspx

http://www.skovognatur.dk/Naturprojekter/Projekter/Fjordlandet/Gudenaaen/SVNI/Vilholt_Moelle/Vilholt_moelle.htm


http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf

http://www.sns.dk/wilhjelm/endelig/pdffiler/Skjernaadalen.pdf

http://www.sns.dk/wilhjelm/endelig/pdffiler/Skjernaadalen.pdf

http://seatrout.dk/userfiles/pdf/Bilagsrapport_noegletalsanalyse_2008.pdf

http://www.vestbirk-vandkraft.dk/default.asp

http://www.kolding.dk/data/0044072.asp?sid=19732&uid=47957


http://www.sns.dk/udgivelser/2002/tange/tange_soetekst.pdf

http://www.sns.dk/udgivelser/2002/tange/tange_soetekst.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_ samlerapport.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_ samlerapport.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_delrapport_1.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_delrapport_1.pdf

http://gis.dfu.min.dk/website/udsfisk/pdf/1506A - Uds�tningsplan for GUDEN�EN,UDSPR T MOSS�(INCL SKANDERBORGS del 1 2002.pdf


Store opstemninger i store vandløb giver altid massive problemer i forhold til

f iskenes frie passage. Det er derfor meget vigtigt at fokusere på at få løst

passageproblemerne her. I Danmark har vi arbejdet med problemet i mange

år og har også opnået visse resultater – men der er endnu lang vej! Hvad bli -

ver der g jort i andre lande med samme problemer? I Europa venter man på

hvordan opstemninger kan forenes med Vandrammedirektivet, men i USA sker

der ting og sager!

sTorE opsTEMningEr – STORE UDFORDRINGER

Tekst : :

Niels jepsen,

senior forsker,

DTU Aqua

Hovedløbene er f iskenes landevej t i l hele vandsystemet. Og opstemningerne her er of te livstruende for vandref iskene.


For små midler er det muligt i specielt mindre dan-ske vandløb markant at forbedre forholdene og ofte opnå selvreproducerende bestande af laks og havørred – men kun i de tilfælde, hvor der er (fri) passage til havet! Desværre er der i de fleste af vore vigtigste vandløb stadig betydelige problemer med opstemninger, der spærrer for fiskenes frie van-dring. I åer som Villestrup, Kolding og nu også Varde, er der dog efter lang tids tovtrækkeri fun-det løsninger, så de største spærringer nu er fjer-nede. Erfaringen har vist, at store opstemninger, som Tangeværket og Holstebro vandkraftværk, er svære at fjerne, selvom det kan være endog meget svært at argumentere for samfundsnytten af disse. Man hører ofte argumentet om at sådanne projek-ter er store og alt for dyre at gennemføre. Det ser jo også voldsomt ud når man i avisen f.eks. kan læse, at det vil koste 125 millioner at løse passage-problemet ved Tangeværket i Gudenåen. Så for at perspektivere sagen kan det være nyttigt at kaste et blik rundt i verden og se, hvordan man løser pro-blemerne der!

Tvivlsomme europæiske fiskepassagerI Europa er der med Vandrammedirektivet kom-met et stort pres på diverse vandkraftværker for at få løst passageproblemerne, især efter at vandkva-litetsforbedring og udsætninger af laks og havørred har gjort problemet mere tydeligt for offentlighed og politikere. Til den anden side trækker så en fæl-les EU satsning på CO2-neutral energiudnyttelse, herunder vandkraft. Der er således lige nu hund-redvis af nye store og små vandkraftprojekter i planlægnings- eller udførelsesfasen i blandt andet Skotland, Frankrig, Polen, Finland og Slovenien.

Indenfor EU er det stadig mest ingeniører, der arbejder for at finde bedre tekniske løsninger, men biologer/fiskeforskere inddrages i stigende grad. Et godt eksempel er EIFAC arbejdsgruppen (Europe-an Inland Fisheries Advisory Council), der arbej-der for at koordinere indsatsen for bedre tekniske fiskepassager ved opstemninger. Før var der mest fokus på laks, men efterhånden har især ål, men også ørred, lampret, stavsild og andre fiskearters passageproblemer fået en del opmærksomhed. Der findes desværre ikke overbevisende dokumenta-tion for at én eneste af de europæiske fiskepassa-ger virker tilfredsstillende, og arbejdet i gruppen går meget langsomt pga. alt for få forskningsre-surser. Desuden er næsten al forskning betalt af vandkraft-interesser, og man kan derfor ofte stille spørgsmålstegn ved kvaliteten. I den sammenhæng kan man slå fast, at vi i Danmark er foran, når det gælder at undersøge og dokumentere proble-mer med fiskepassage. I de fleste andre EU-lande er man først nu begyndt at finde ud af, at der måske også kan være problemer for de nedstrøms vand-rende fisk!

USA viser vejenDer er altså generelt ikke megen hjælp at hente i EU, når det gælder fiskepassager. I USA er der derimod opbygget et helt forskningsmiljø omkring dette emne, og specielt i den mægtige Columbia River er der blevet brugt meget store beløb for at sikre fiskenes op- og nedstrøms passage forbi de 11 kæmpestore vandkraftværker, der ligger i ho-vedløbet. Columbia River var en af verdens mest lakserige floder med en årlig opgang af 5-10 mil-lioner laks, før de i alt 400 vandkraftanlæg, der nu er i systemet, blev bygget. Læs mere på www.ccrh.org/comm/river/dintro.htm

Den samlede elproduktion i Columbia River-sy-stemet er nu omkring 16.500 megawatt (svarende til 9-10 mio. husstande). Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der her har været brugt store summer (50-100 mio. USD/år) på at sikre fiskene fri pas-sage i floden. Og hvad er der så opnået? I starten byggede man både kammer- og modstrømstrapper i stor stil og mente, at problemet så var løst! Da opgangen af laks blev stadig mindre i takt med at antallet af dæmninger steg, byggede man utallige opdrætsanlæg, der årligt producerede mange mil-lioner smolt til udsætning, og så var problemet nok løst! Det viste sig så, at selvom en del af de udsatte fisk faktisk overlevede og vendte tilbage som voks-ne, gik bestanden af vilde fisk stadig ned. Derefter fulgte en periode med forsøg med såkaldte ”tek-niske løsninger”, der omfattede bedre ”guidning” af både op- og nedstøms vandrende fisk, smolt-opsamlingsinstallationer, ændring af vandindtag, nedstrøms transport af vilde smolt i tankbiler og pramme, øget afgivelse af frivand under smoltpe-rioden og bedre afskærmning af turbineindtag. Disse tiltag kostede mange penge og gav i kombi-nation også en forbedret fiskepassage, men stadig ikke god nok til at sikre laksebestande i de øvre dele af floden, der er omfattede af ”endangered

Vandkraf tværket og

Vandkraf tsøen i

Holstebro gør 2/3

af Storåens vand -

system utilgænge -

lig for åens vandre -

f isk. Foto: Klaus

Balleby.

http://www.ccrh.org/comm/river/dintro.htm

http://www.ccrh.org/comm/river/dintro.htm


species act” (den amerikanske lov om beskyttelse af truede dyrearter).

I takt med den stigende frustration over, at pro-blemerne ikke blev løst, er det politiske pres vok-set, og flere og flere steder tager man konsekven-sen og nedlægger vandkraftværk. I hele USA er der over 50.000 større dæmninger, men i de seneste år er der nedlagt langt flere end der bygges, og de sid-ste 10 år er der årligt fjernet 20 – 50 dæmninger.

Marmot Dam - et skoleeksempelEt aktuelt eksempel er Marmot Dam i Sandy River, en fin sideflod til Columbia River, der udspringer i sneen på vulkanen Mount Hood, som står som vartegn over Oregons største by, Portland. Sandy River munder ud i Columbia River nedstrøms den første spærring, og der er således fri passage til Stillehavet.

Marmot Dam blev opført I 1906, den var 14,3 meter høj og 50 meter bred. I 2002 blev det beslut-tet at fjerne dæmningen, men først i juli 2007 var

man klar til at fjerne betonen. I alt 750.000 kubik-meter sand havde samlet sig opstrøms og blev nu skyllet ud gennem systemet. Netop dette problem havde været diskuteret meget, og det var forbav-sende for alle eksperter, at floden faktisk rensede sig selv i løbet af få måneder! Fjernelsen af opstem-ningen blev billigere end forudset, de negative føl-ger udeblev og allerede nu – to år efter – er der gode tegn på, at laksene i Sandy er i fremgang, så det ligner en ren succeshistorie!

Læs mere om Sandy-projektet på www.agi-web.org/geotimes/mar08/article.html?id=feature_dams.html

Se video fra fjernelsen af Marmot Dam på www.youtube.com/watch?v=FNKlcMr90SA

Det næste store projekt er så frigivelsen af hele Klamath River, der ligger i det sydlige Oregon og nordlige Californien. Her skal adskillige rigtig sto-re opstemninger fjernes. Dette projekt er vedtaget i november 2008 og kommer til at koste 450 mio. USD. Til gengæld håber man så på, at floden igen

økonoMi, kulTurhisToriE og fri pAssAgE

I Danmark er man ef terhånden ved at indse, at man ikke kan have vandkraf t og gode f i -

skebestande i samme vandløb. Den samlede elproduktion fra vandkraf t er så li l le, at den

kan dækkes af nogle få vindmøller. Der for drejer diskussionen sig først og fremmest om

økonomien for vandkraf tanlæggets ejer, dernæst om hvordan man kan stoppe for dr if ten af

vandkraf tanlægget uden at ødelægge kulturhistor iske mindesmærker. Det har f.eks. kunnet

lade sig gøre ved Kolding å i 2008, hvor Har teværket nu fungerer som museum. ligeledes

er Karlsgårde -værket i Varde å -systemet ved at blive nedlag t. Vilholt Mølle ved Gudenåen

blev f jernet i 2008, og en række anlæg i Grejs å ved Vejle og ved Haraldskær Fabrik i Vejle

å er gået samme vej i 1990’erne. Det er v ig t ig t at v ide, at en erstatning for afgivelse af

ret t igheden t il elproduktion er skat tefr i for ejeren, idet der er tale om forhold, der kan eks -

proprieres væk.

Bor tsprængningen af Marmot Dam i Sandy River, der er en del af det mægtige columbia River

system i USA.

http://www.agiweb.org/geotimes/mar08/article.html?id=feature_dams.html



http://www.youtube.com/watch?v=FNKlcMr90SA


vil få lakseopgange på op til 500.000 fisk, som der var inden vandkraftværkerne blev bygget!

Et andet stort projekt bliver formentlig fjernel-sen af de fire ”Lower Snake River dams”. Snake River bidrager med halvdelen af vandet i Columbia River og vandkraftværkerne her blev først bygget i 60’erne. Da ideen om at fjerne disse fire opstem-ninger første gang blev luftet for ti år siden, var der ikke nogen, der for alvor troede, at det nogensinde ville blive vedtaget, men med skiftet til Obama-administrationen, bliver der nu talt alvorligt om det i Washington. Det er og bliver dog en politisk diskussion, der i høj grad involverer retssalene, og hvor der er lagt op til et langvarigt tovtrækkeri. Se bl.a.: http://crosscut.com/2009/05/29/animals-wildlife/19026/

Vandkraft og sunde fiskebestande uforeneligtDet er således klart, at ligesom man ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid, kan det ikke lade sig gøre at have vandkraft og sunde fiskebe-stande i samme vandløb. Det er ligeledes klart, at der kan være meget vigtige samfundsmæssige grunde til at udnytte vandkraft eller på anden må-de regulere vandløb. Derfor er det også op til de fagkyndige eksperter at sikre at beslutningstagerne ikke tror, at man bare kan skrive under på binden-de aftaler som habitats- og vandrammedirektivet og derefter ikke gøre den indsats der skal til for faktisk at opfylde disse aftaler.

EngElsk doMsTol:

spÆrringEr forurEnEr

En engelsk domstol har netop slået fast,

”at opførelse af spærringer i vandløb er

en forurenede aktivitet , hvilket i henhold

t i l EU -principper medfører, at bygherren

og dermed forureneren selv skal betale

for genopretning af de skader, ak tiviteten

forårsager og selv skal betale for de nød-

vendige afværgeforanstaltninger, der skal

følge af den skadelige aktivitet .”

Afgørelsen er truf fet på baggrund af, at

et vandkraf tselskab ønskede at bygge

en række nye vandkraf tværker i engel -

ske f loder. Til ladelsen fra myndighe -

derne blev givet, men engelske NGOer

indbrag te myndighedernes t il ladelse for

en domstol, som slog fast, at hvis vand -

kraf tværkerne ønskede at udny t te t il la -

delsen, skulle de selv betale for etable -

r ing af de nødvendige faunapassager ved

vandkraf tværkerne. I konsekvens heraf

har vandkraf tværkerne i første omgang

valg t at skr inlægge deres byggeplaner.

fEM kÆMpEsTorE dEMningEr fjErnEs

Det er netop i Frankrig beslut tet at f jer-

ne to kæmpestore dæmninger i f loderne

Sélunde og Sée, der ligger i Norman -

diet. Det betyder, at f iskene inden for

en overskuelig f remtid igen – ef ter mere

end 70 år – får mulighed for at svøm-

me fr i t i Sélunde og Sée. I Spanien er

det ligeledes beslut tet fuldstændig t at

f jerne opstemningerne ved tre kæmpe -

store vandkraf tværker – et i jalon f loden

(t i l løb t il Ebro), et i Serpis f loden (t i l løb

t il jucar) og et i Guadalentin f loden. Så

enkelte steder i Europa begynder poli t ik -

kerne at indse nødvendigheden – og vær-

dien i – at f jerne de store opstemninger

fuldstændig t.

laksebestanden i Sandy River er i f remgang

ef ter f jernelsen af Marmot Dam. På billedet

ses for fat teren med en sølvlaks og en str ibe

steelheads fra Sandy River.

http://crosscut.com/2009/05/29/animals-wildlife/19026/

http://crosscut.com/2009/05/29/animals-wildlife/19026/


Foto

: K

aa

re M

. E

be

rt

Dårlige fysiske forhold er med til at forringe levevilkårene for ørreder i mange

danske vandløb, og behovet for restaureringer er derfor stort. Det er dog ikke

den eneste trussel for fiskene i vores vandløb. Behovet for grundvandsindvin-

ding i Danmark medfører reduceret vandføring mange steder og i ekstreme

tilfælde sommerudtørring. Denne artikel beskriver, hvordan restaureringer,

der skaber gode fysiske forhold, kan være med til at begrænse de negative

konsekvenser af reduceret vandføring i vandløb.

VAriErEdE VANDløB VINDER

Tekst : :

jens K. Davids,

Mark W. Holm &

Martin Olsen,

Roskilde Univer-

sitet, Institut for

Miljø, Samfund og

Rumlig Forandring

Stig Pedersen,

DTU-Aqua

Esben Astrup

Kristensen,

Danmarks Miljøun-

dersøgelser, Afd.

for Ferskvandsøko -

logi, århus Univer-

sitet.


Danske vandløb har været udsat for massive på-virkninger gennem tiderne. En af de mest alvorlige direkte påvirkninger er udretning og ensartning, bl.a. i forbindelse med ønsket om større landbrugs-areal. Dette har medført forringede fysiske forhold i mange vandløb, da man ved kanalisering, opgrav-ning og grødeskæring har fjernet mange levesteder for vandløbsorganismerne. I de senere år er de fy-siske forhold nogle steder blevet forbedret ved re-staurering, men der findes dog stadig rigtig mange vandløb med dårlige og ensartede fysiske forhold /1/. Mange danske vandløb er desuden påvirket af grundvandsindvinding, der sænker vandstanden og vandføringen i vandløbene. Særlig slemt er det omkring storbyer som f.eks. København, Odense og Århus, hvor behovet for drikkevand langt over-stiger den bæredygtige tilgængelige drikkevands-ressource /2/. Dette har yderligere forringet vand-løbenes kvalitet og artsdiversitet /3/. Når der sker en reduktion af vandføringen i et vandløb, reduce-res vanddybde og strømhastighed også. Dette kan have stor betydning for vandløbets dyreliv, da der dermed er færre opholdssteder for bl.a. fisk og in-sekter.

Vand er essentielt for at opretholde og udvikle levestandarden i Danmark, og det er derfor nød-vendigt at opretholde og måske endda forøge ind-vindingen i takt med et stigende befolkningstal. Alt indvundet vand i Danmark kommer fra grundvan-det. Derfor er der ingen tvivl om, at livet i en lan række vandløb vil blive udsat for stigende stress som følge af reduceret vandføring i de kommende år. Ændringer i nedbørsmængden og nedbørsmøn-stret som følge af klimaændringer, vil kunne re-ducere vandføringen yderligere i sensommeren og

efteråret og forstærke denne påvirkning. Vi har derfor et behov for at forøge vores viden om, hvor-dan reduceret vandføring påvirker livet i vandlø-bene, samt undersøge hvordan de fysiske forhold i vandløb, der er påvirket af vandindvinding, kan være med til enten at forstærke eller formindske de negative påvirkninger af reduceret vandføring. Med andre ord: Kan restaureringer være med til at formindske de negative konsekvenser af reduceret vandføring i vandløb?

Forsøg i kunstige vandløbFor at undersøge sammenhængen mellem de fysi-ske forhold og reduceret vandføring nærmere ud-førte vi et forsøg med ørreder i kunstige vandløb, hvor vandføringen kunne reguleres og effekterne af reduceret vandføring derfor undersøges. Kunstige vandløb har mange fordele i videnskabelige under-søgelser frem for rigtige vandløb. I disse er det nem-lig muligt at skabe næsten naturlige forhold, men samtidig udelukke forstyrrende faktorer, der ikke ønskes undersøgt. Der blev i alt benyttet seks kun-stige vandløb, hver med en længde på 11 m og en bredde på 60 cm. Vandløbene stod hævet en me-ter over jorden således, at det var muligt at obser-vere ørrederne fra siden gennem plexiglas, der dog under forsøget var dækket til så fiskene ikke blev forstyrret udefra (Figur 1). Tre af renderne blev op-bygget med ensartede dårlige fysiske forhold sva-rende til dem, der kan findes i et udrettet vandløb. I disse render bestod bunden udelukkende af sand, og der var næsten ingen variation i dybde. De tre resterende render blev opbygget med gode fysiske forhold, dvs. med varierede bundforhold. Disse na-turlignende render blev opbygget af stryg, høl og

F igur 1 // De kunstige vandløb ved DMU’s forsøgsopstil l ing i lemming.


Figur 2 // Skitse af vandløb med var ierede og ensar tede f ysiske forhold (henholdsvis 1 og 2). 1a og 2a viser opbyg -

ningen af de kunstige vandløb, med indløb, udløb og strømretning. 1b viser placeringen af sten i skif tevis højre og

venstre side i de gode vandløb og 2b il lustrere dybden i de ensar tede vandløb. Det mørke område er det dybeste og

de lyse områder de laveste. 1c og 2c viser udformningen af bunden i længderetningen i de to t yper vandløb.

F igur 3 // ørred og mikrochip. chippen indføres i bughulen på ørreden og dens posit ion kan dermed følges.


run (overgangen mellem stryg og høl) og med sten i størrelsen 10-15 cm placeret skiftevis i højre og venstre side ned gennem renderne (Figur 2).

ørredens adfærd følges med mikrochipØrreders adfærd kan fortælle os meget om, hvor-dan de har det. For at følge ørredernes adfærd i de gode og de dårlige, kunstige vandløb blev der udsat ørreder med mikrochip, magen til dem man mærker hunde med. Disse mikrochip (også kaldet PIT-mærker. Se figur 3) gør det muligt at følge hver enkelt fisk, da hver mikrochip udsender et unikt signal. Dette signal kan opfanges vha. en detektor, og ørredernes habitatvalg og adfærd kan således undersøges uden, at man forstyrrer dem. Det var altså muligt at følge ørredernes position i de gode og de dårlige vandløb under både normal og redu-ceret vandføring.

Dårlige forhold øger svømmelængdenRegistreringen af ørredernes position gennem for-søget gjorde det muligt at udregne, hvor langt de enkelte fisk som minimum havde svømmet i løbet af forsøgsperioden. Ørrederne, der havde ensar-tede fysiske forhold, svømmede signifikant læn-gere ved både høj og lav vandføring end ørreder-ne, der havde varierede fysiske forhold. (Figur 4). Dette skyldes antageligt, at fiskene i denne type vandløb manglede standpladser. Ørreders valg af habitat afhænger især af faktorer som vanddyb-de, strømhastighed, substratsammensætning og forekomsten af skjul. For at minimere energiom-kostningerne vælger ørrederne standpladser med lav strømhastighed, men samtidig i nærheden af større strømhastigheder, hvor tilførslen af føde er størst. For ørrederne i renderne med de ensartede fysiske forhold var det ikke muligt at finde sådan-ne standpladser, hvilket medførte konstant søgen, og dermed svømmede de længere. På længere sigt vil konstant søgen nødvendigvis føre til et højere energiforbrug og dermed lavere vækst for fiskene.

I de kunstige vandløb med ensartede forhold svømmede fiskene en smule mindre ved reduceret vandføring, mens ørrederne med de gode fysiske forhold svømmede lige langt ved begge vandførin-ger (Figur 4). Visuelle observationer af fiskene un-der reduceret vandføring peger på, at ørrederne, der havde dårlige fysiske forhold, i denne periode primært opholdt sig i nogle få områder med en smule større vanddybde end i resten af vandløbet. Forholdene i resten af vandløbet var ved reduceret vandføring muligvis blevet så dårligt, at ørrederne ikke længere afsøgte det for egnede standpladser.

Dårlige forhold og reduceret vandføring giver stressede fiskResultaterne fra mikrochippene blev suppleret med visuelle observationer af ørrederne, da vi der-

F igur 4 // ørredernes gennemsnit lige t ilbagelag te svømmelængde

for hele perioden ved de to vandfør inger i vandløb med var ierede og

ensar tede bundforhold.

F igur 5 // ørredernes gennemsnit lige aktiv itetsniveau i vandløb

med var ierede og ensar tede bundforhold ved høj og lav vandfør ing.

Det gennemsnit lige aktiv itetsniveau er udregnet som den andel af

de samlede obser vationer (á 10 minut ters var ighed), hvor ørreder-

ne er bestemt t il at have aktiv adfærd.

0

50

100

150

200

250

300

350

Varieret Ensartet

Met

er

Høj vandføring

Lav vandføring

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Varieret vandløb Ensartet vandløb

Høj vandføring

Lav vandføring

ved kunne undersøge, om der var forskel i typer af adfærd mellem fiskene i de to typer vandløb. Fiskene i vandløbene med ensartede forhold ud-viste en signifikant højere grad af aktiv adfærd (svømmende, fødesøgende eller anden adfærd) end fiskene i vandløbene med varierede forhold (Figur 5). Endvidere var den aktive adfærd i vandløbene med ensartede fysiske forhold højest ved reduce-ret vandføring. Disse resultater viser, ligesom re-sultaterne for hvor langt ørrederne svømmede, at ørrederne, der havde ensartede fysiske forhold, var mere stressede end ørrederne, der havde vari-erede fysiske forhold. Kombinationen af en nedsat svømmelængde og en stigning i aktiv adfærd for ørrederne i de ensartede vandløb under reduceret vandføring er særligt interessant. Ørrederne var tydeligvis pressede, de stod tættere sammen og var mere urolige, alt sammen observationer, der anty-der, at ørrederne var stressede. Ørrederne i vand-løb med dårlige fysiske forhold havde også tendens til en mere aggressiv adfærd end artsfællerne i


vandløb med gode fysiske forhold. Ørreder er nor-malt meget territorielle, og hvis de har oprettet et territorium, vil de forsøge at jage enhver, der træn-ger ind på deres område, væk. Den længere svøm-melængde samt en tendens til et højere aggressi-vitetsniveau, som ørrederne med ensartede fysiske forhold udviste, indikerer, at disse ørreder var me-re stressede end ørrederne med de varierede fysiske forhold. Dette betyder, at der er mindre energi til rådighed til vækst. Dermed er ørrederne længere om at nå en størrelse, hvor de kan smoltificere eller blive kønsmodne som bækørred og vil derfor være udsat for en højere dødelighed end større artsfæl-ler. Ydermere er mindre fisk generelt mere udsatte for prædation end større fisk, så nedsat vækst og stress kan derfor have fatale konsekvenser for ør-rederne.

Variation skal redde vandløbeneGrundvandsindvinding reducerer vandføringen i mange danske vandløb. Denne undersøgelse pe-ger på, at ørreder i vandløb med dårlige fysiske forhold er mest påvirkelige overfor en reduktion i vandføring. Ørreder, der havde dårlige fysiske for-hold, viste flere tegn på stress, både når vandfø-ringen var normal, og når den blev reduceret end ørreder, der havde gode fysiske forhold. Reduktion i vandføring medførte, at ørrederne i vandløbene med dårlige fysiske forhold blev trængt sammen på mindre områder og opførte sig uroligt. Mangel på større sten og anden fysisk variation i vandløbene med dårlige fysiske forhold betød, at ørrederne søgte de dybeste steder, da dybde til en vis grad fungerer som skjul for ørreder. I vandløb med gode fysiske forhold kompenserede tilstedeværelsen af

store sten til en vis grad for den reducerede vand-føring, og ørrederne var ikke tvunget til at klumpe sig sammen i de dybeste partier.

Denne undersøgelse understreger betydningen af fysisk variation og skjul i vandløb, og at restau-rering af de fysiske forhold til en vis grad kan mod-virke negative konsekvenser af reduceret vandfø-ring. Undersøgelsen peger desuden på, at der bør nytænkes i forhold til måden, hvorpå tilladelser til vandindvinding gives. Der findes i dag meget be-grænset viden om de økologiske konsekvenser af reduceret vandføring i vandløb. Med fremtidens øgede behov for vand og klimamodellernes forud-sigelser om ændrede nedbørsforhold er det mere relevant end nogensinde at blive i stand til at sætte grænser for, hvor meget vandføringen kan reduce-res, før det får fatale konsekvenser for livet i vand-løbene.

REFERENcER

/1/ Hansen & Baatrup -Pedersen, 2006.

A new development: Stream resto -

ration, kapitel 11 i, Sand -jensen

et al. (red.) Running Waters.

/2/ Henriksen & Sonnenborg, 2003

(eds). Ferskvandets kredsløb. NO -

VA 2003 temarappor t, 230 pp

/3/ Søndergaard, M., Kronvang, B.,

Pejrup, M., Sand -jensen, K. (red.),

2006. Vand og vejr om 100 år.

Klimaforandringer og det danske

vandmil jø. Hovedland. 144 s.

Behovet for dr ikkevand er stor t omkring storbyerne, og det bevirker i nogle områder, at vandlø -

bene har en meget r inge vandfør ing om sommeren og i værste fald helt tørrer ud.


ørreder i vandløb med god f ysisk var iation er mindre stressede ved lav vandfør ing end ørreder i vandløb med r inge

f ysisk var iation. Foto: Kaare M. Eber t.


Vandet slippes fr i i de nye slyngninger. Foto: Kaare M. Eber t

Tekst : :

Hans-Martin

Olsen, biolog,

Kolding Kommune.

Da vandet i Vester Nebel å i sommeren 2008 blev ledt udenom Ferup Sø og

dermed Harteværket var det kulminationen på mange års målrettet arbejde

med at skabe fri passage i Vester Nebel å. Med projektet blev der skabt pas-

sage til mere end 40 km højt målsatte vandløb, og optrækkende havørreder

har øjeblikkeligt taget de ”nye” vandløb i brug. Der kan således konstateres

en 5 -10-dobling af ørredbestanden i vandløbene opstrøms det nye stryg. Pro -

jektet er blot ét blandt mange, der skal forbedre natur- og miljøforhold i hele

oplandet til Kolding Inderf jord.

VESTER NEBEl å gEnopsTår


Vester Nebel Å er det største tilløb til Kolding Å og gennemstrømmer både Kolding og Vejle Kommu-ner. Vandløbssystemets placering fremgår af figur 1. Vandløbene i Kolding Å’s vandsystem er karak-teriseret ved, at de generelt har et godt fald, og at de overvejende er uregulerede. Derfor er der gode fysiske forhold, og der er en rig forekomst af grus- og stenbund, der kan fungere som gode levesteder for fisk og smådyr samt som velegnet gydesubstrat for ørreder.

Etablering af HarteværketOpstemningen af Vester Nebel Å og Almind Å ved Ferup Sø blev etableret i 1918-1920 for at skaffe vand til elproduktion på Harteværket nær Kolding By. Det var et omfattende arbejde for de 350 bør-ster (arbejdere), men resultatet var et vandkraft-værk med 26 meters fald til turbinerne – det største i Danmark.

Vandkraftværket stod i de første år for op mod halvdelen af den nødvendige strømforsyning til Kolding By og oplandet. Med tiden er betydningen af strømproduktionen imidlertid faldet, og umid-delbart før omlægningen af Vester Nebel Å ved Ferup Sø udgjorde strømproduktionen på værket, hvad der svarer til strømforbruget i 450-500 hus-stande. Det er ikke mere end en moderne vindmøl-le kan producere.

Etableringen af Harteværket medførte, at fisk og smådyr ikke længere kunne trække op i Vester Nebel Å og Almind Å, og muligheden for ned-strøms passage gennem systemerne var ligeledes i praksis afskåret. Dermed blev Vester Nebel Å og Almind Å til isolerede enheder uden forbindelse til den øvrige del af åsystemet.

F igur // 1 øverst er v ist, hvad der var t i lgængelig t før, der blev fr i

passage forbi Har teværket. Nederst er v ist, hvad der er t i lgænge -

lig t ef ter passagen. De utilgængelige oplande er v ist med gult.

Før

Ef ter

Etablering af lille strygVejle Amt indså tidligt, at den manglende adgang til Vester Nebel Å og Kolding Å ikke var foreneligt med de miljømål, der var opstillet for vandløbene i regionplanen. Amtet indledte derfor en dialog med Harteværket, og det førte i 1993 til, at der blev etableret et lille stryg fra Ferup Sø til Vester Nebel Å. Stryget fik tildelt en fast vandmængde på 150

Arbejdet med etabler ing af Har teværket og de

t ilhørende vandsystemer blev udfør t af 350

børster. Foto: Kolding Stadsarkiv.


l/s. I forhold til tidligere, hvor der ingen adgang var til systemerne, var stryget naturligvis et frem-skridt. Men stryget førte kun en begrænset del af vandføringen i Vester Nebel Å, og så skulle fisk og smådyr stadig igennem Ferup-søerne for at passere op- og nedstrøms.

Problemer med faunapassageDer er i Danmark lavet talrige undersøgelser af op- og nedtræk af ørreder gennem søer i vandløb. Dis-se undersøgelser viser, at man godt kan forvente et vist optræk af eksempelvis havørreder på gydevan-dring. Antallet vil blandt andet afhænge af, hvor stor en del af vandføringen, der løber gennem stry-get, og hvordan stryget i øvrigt er konstrueret.

Derimod skal man ikke forvente, at nedtræk-kende smolt finder ud gennem søerne. Selv mindre søer kan betyde væsentlige forsinkelser i udtræk-ket, og det er veldokumenteret, at mange smolt når at afsmoltificere, inden de når gennem søen og derved ikke fuldfører udtrækket. Endvidere vil der være problemer med prædation fra fisk og fugle.

Smolten trækker typisk overfladenært og er min-dre mobil, hvorfor den er et let bytte for eksempel-vis gedde, sandart og skarv.

På baggrund af disse fakta er det let at forstå, hvorfor det lille stryg aldrig blev nogen succes. Etableringen af stryget ændrede således ikke på ør-redbestandens størrelse i Kolding Å-systemet.

På vej mod bedre faunapassageDet var selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Både Vej-le Amt og Kolding Sportsfiskerforening ønskede en bedre løsning, men det stod hurtigt klart, at det ikke kunne realiseres uden, at der skete afgørende ændringer af driften på Harteværket. Problemet var således ikke at udtænke et projekt. Den første og største udfordring var at finde frem til, hvordan man kunne ændre driften på Harteværket, så Ve-ster Nebel Å fik sin fulde vandføring tilbage.

Efter adskillige års forhandlinger med deltagel-se af Vejle Amt, Skov- og Naturstyrelsen, Kolding Kommune og Tre-For (ejeren af Harteværket) fandt man frem til, at Harteværket skulle fortsætte i en selvejende fondsdannelse. Fondens opgave er at ud-vikle Harteværket til et arbejdende museum. Det hidtidige formål med at sikre en rentabel drift på Harteværket, baseret på elproduktion, bortfaldt. Herved blev der åbnet mulighed for at føre hele Ve-ster Nebel Å udenom Ferup Sø. Til gengæld blev det aftalt, at man fortsat har den fulde vandføring fra Almind Å til rådighed til drift af Harteværket. Der-med blev den tilgængelige vandmængde for Harte-værket reduceret til ca. 1/3 i forhold til tidligere.

F ly foto af Vester Nebel å udenom Ferup Sø.

filM oM VEsTEr nEBEl å

Der er lavet en f ilm om projek tet ved Fe -

rup Sø. F ilmen er t i lgængelig på internet-

tet og kan ses her: www.kolding.dk/da -

ta/0058657.asp?sid=19732&uid=47957




Etablering af ny faunapassageI november 2007 blev det første spadestik til et omfattende anlægsarbejde taget.

Der blev etableret et godt 1000 meter langt nyt forløb af Vester Nebel Å vest og sydvest om Ferup Sø. Det består af 325 meter stryg opstrøms den tidligere Troldhedebane og 660 meter grus- og stenstryg nedstrøms den tidligere Troldhedebane. Stryget er ført under den tidligere Troldhedebane i en 30 meter lang stålrørstunnel. Projektet er udfor-met, så det sikrer fri faunapassage, samtidig med at de kulturhistoriske interesser bevares. Stryget er etableret med skiftevis stenstrækninger med 10 ‰ fald og grusstrækninger med 3-4 ‰ fald.

Langs den vestlige kant af Ferup Sø er der etab-leret en 40 meter lang overfaldskant, der fremtidigt skal sikre vandstanden i søen. Hvis man af en el-ler anden grund en gang i fremtiden skulle opgive fortsat drift af Harteværket er kanten indrettet så-ledes, at der meget simpelt kan skabes passage op til Almind Å.

Der blev i forbindelse med projektet flyttet rundt på 35.000 m³ jord og anvendt mere end 2.500 m³ sten- og grusmaterialer til stryget. Alt i alt kostede

anlægsarbejderne ca. 4,2 mio. kr. og finansierin-gen skete med bidrag fra Skov- og Naturstyrelsen, det tidligere Vejle Amt, Kolding Kommune og Kol-ding Sportsfiskerforening.

Efter godt et halvt år blev anlægsarbejderne af-sluttet, og en solbeskinnet eftermiddag i juli 2008 blev vandet atter ledt udenom Ferup Sø. Dette blev overværet af flere hundrede mennesker, der var mødt op for at fejre det nye stryg.

Skov- og Naturstyrelsen erhvervede før anlægs-arbejdet arealerne, hvor stryget er etableret, og der er planer om at gøre området ved det nye stryg til et formidlingsmæssigt knudepunkt i Kolding Ådal. Der er således ved at blive etableret nye stier, shel-ter og bålplads, og Kolding Kommune vil i 2010 gøre fiskeriet i Ferup Sø frit for alle.

Projektet er lykkedesI vinteren 2008-09 travede en lokal ildsjæl de me-re end 40 kilometer vandløb igennem, der ligger opstrøms Ferup Sø. Han gennemgik vandløbene systematisk og registrerede alle gydegravninger, der havde fundet sted samme vinter. Optællingen viste, at der var foretaget 386 gydegravninger,

Vandløb St. nr. Yngel 2008(antal /100 m²)

Yngel 2009(antal /100 m²)

Ændring, yngeltæthed

(%)Vester Nebel Å, hovedløb I omløbs-stryg Ikke etableret 91

” 36 0 22 -

” 37 7 43 614

” 38 3 49 1633

” 39 6 37 617

” 40 11 96 873

” 41 5 176 3520

” 42 23 194 843

” 43 12 99 825

Borlev Bæk 47 39 165 423

” 48 1 144 -

” 49 24 1 -

Bølling Bæk 50 9 36 400

” 51 23 43 187

” 52 5 38 760

Tilløb, Bølling Bæk 53 90 203 226

” 54 34 101 297

” 55 0 4 -

Jordrup Skovbæk 57 5 0 -

Tilløb til Vester Nebel Å 65 29 249 859

Tilløb til Vester Nebel Å 66a 27 178 659

Tabel 1 // Oversig t over tætheder af ørredyngel i vandløbene opstrøms Ferup Sø før og ef ter

etabler ing af faunapassagen. Vandløbet jordrup Skovbæk var udtørret i sommeren 2009.


som på baggrund af gydegravningernes størrelse vurderedes at være lavet af havørreder. Det skøn-nes på den baggrund, at mere end 300 havørreder har været oppe for at gyde på de hidtil utilgæn-gelige strækninger allerede den første vinter efter faunapassagens etablering /1/.

Kolding og Vejle Kommuner har på baggrund af disse resultater foretaget elfiskeri på en række lokaliteter i vandløbene opstrøms Ferup Sø. Un-dersøgelserne er foretaget i efteråret 2009. Loka-

liteterne er de samme som blev undersøgt af DTU Aqua i 2008 i forbindelse med revision af udsæt-ningsplanen for Kolding Å’s vandsystem.

Af tabel 1 fremgår, at der generelt er sket en markant forøgelse af tæthederne af ørredyngel i forhold til tidligere. Den gennemsnitlige forøgelse er således ca. 850 %. Denne forøgelse er en direkte effekt af en succesfuld gydning for de optrækkende havørreder og svarer meget godt til den effekt, man tidligere har set ved lignende tiltag.

Det nye str yg ved Hvilested Dambrug i Vester Nebel å .


Flere projekter i Vester Nebel åI Vester Nebel Å, nedstrøms Ferup Sø, findes to dambrug, Pælebro Dambrug og Hvilested Dam-brug. Kolding Kommune er i samarbejde med ejeren af Pælebro Dambrug i færd med at finde en løsning, hvor dambrugsdriften stoppes og op-stemningen fjernes. Arbejdet med fjernelsen af det hidtidige dambrug forventes iværksat i november 2009. På Hvilested Dambrug er der netop etableret et stryg til afløsning af det tidligere stemmeværk. Vandindtaget er optimeret, så strømmen nu løber langs vandindtaget i stedet for direkte imod det, og der er reduceret på den vandmængde, der indtages til dambruget. Det skulle gerne medføre væsent-lig bedre muligheder for op- og nedstrøms passage ved Hvilested Dambrug.

Samlet set må det forventes, at projekterne ved dambrugene vil betyde endnu flere optrækkende havørreder i systemet og ikke mindst bedre mulig-heder for nedtrækkende smolt.

Del af en helhedProjektet ved Ferup Sø er ét af mange projekter i oplandet til Kolding Inderfjord. Kolding Kommu-ne arbejder således med en helhedsplan for Kolding Ådal, hvor der arbejdes med helhedsløsninger for både overfladevand, grundvand og natur (se boks 1). Helhedsplanen er blevet til i et tæt samarbejde mellem kommunen, Skov- og Naturstyrelsen, den lokale landboforening og øvrige interessenter via Kolding Grønne Råd. At det ikke bare er tom tale ses af, at der indtil videre er igangsat og gennem-ført projekter for omkring 30 mio. kr. (se boks 2), hvoraf langt den største del er eksternt finansieret.

Således er der som led i den Særlige Vand- og Natur Indsats (miljømilliarden) bevilget 17,5 mio. kr. fra Skov- og Naturstyrelsen til Kolding Ådals-projektet. Gennemførelsen af disse delprojekter sker ved, at Kolding Kommune som konsulent for Skov- og Naturstyrelsen forestår gennemførelsen af projekterne og dialogen med lodsejerne.

Arbejdsformen har vist sig særdeles god. Vi mø-der lodsejerne med det lokalkendskab, vi har som kommune, og samtidig kommunikerer vi med det lokale statsskovdistrikt, der så forestår kommuni-kationen med den centrale Skov- og Naturstyrelse.

Alle projekter er dialogbaserede. Vi ser således dialogen med lodsejerne som den vigtigste forud-sætning for at få gennemført projekter til glæde for alle parter. Men også det tætte samarbejde med in-teressenterne nævnt ovenfor er vigtigt. Ikke mindst har det været vigtigt med et tæt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, da de som ovenfor nævnt står for en stor del af finansieringen.

Kolding Kommune har på baggrund af de gode erfaringer fra helhedsplanen for Kolding Ådal på-begyndt arbejdet med at få beskrevet en tilsvaren-de helhedsplan for oplandet til Hejls Nor.

REFERENcER

/1/ Storgård, K., og Kolding Kommune,

2009: Undersøgelse af havørredop -

gangen i Vester Nebel å i v interen

2008 -2009 ef ter etabler ingen af det

store omløbsstr yg ved Ferup Sø. 27

sider. Rappor ten kan downloades

på www.kolding.dk/data/0062407.

asp?sid=19732&uid=47957

Boks 2 // projEkTEr i kolding ådAl

•Bevill ing fra mil jømill iarden t il Kolding

ådal projek tet

· Kolding å med vådområder og Vester

· Nebel å, herunder passage ved dam

brug – 6,5 mio. kr.

· åkær å med vådområder – 10 mio. kr.

· Borgerinddragelse og formidling

– 1 mio. kr.

•Omlægning Vester Nebel Å, inkl. area -

lerhver velser – 8,3 mio. kr.

•Bjørneklo - indsatsognaturplejeKolding

ådal– ca. 500.000 kr. pr. år i 2008 og

2009

•SeestMølleåfaunapassage–370.000kr.

•DalbyMøllefaunapassage–2,6mio.kr.

•Ansættelseafnatur vejlederforKolding

ådal og Har teværket

•”Åben Ådal” – græsningsprojek t langs

Vester Nebel å og Truds å

– 1,13 mio. kr

Boks 1 // oplEVElsEr og

fordyBElsE i kolding ådAl

Kolding ådal og inder f jord er et stor t

netværk af vand og natur med mulighed

for oplevelser og fordybelse. I Kolding

ådal projek tet arbejdes der for at...

•Forbedre naturen ved naturgenopret -

ning

•Øge formidlingenaf natur,mil jø og kul -

tur

•Forbedre mulighederne for naturople -

velser, adgang og sundhed

•Gennem lokal forankring og medejer -

skab skabe forståelse for besky t telse

af natur og mil jø samt understøt te hen -

sig tsmæssig adfærd

•Sammentænke forskellige besky t tel -

ses - og beny t telsesinteresser inden for

over f ladevand, grundvand, natur og fr i -

luf tsliv.

Du kan læse meget mere om Kolding ådal

projek tet på www.koldingaadal.dk



http://www.koldingaadal.dk


Foto

: K

aa

re M

. E

be

rt

BORGERNE VIl BETAlE for god nATur

Er der økonomisk opbakning til de mange genopretningsprojekter blandt den

almene borger, eller er vandløbsgenopretning kun for lystfiskere? Heldigvis

for vores vandløb og fiskene viser resultaterne fra to værdisætningsundersø-

gelser, at den almene borger, som ikke fisker, er villig til at betale for at få

genoprettet både bynære såvel som mindre bynære vandløb. Resultaterne vi -

ser også, at betalingsviljen for eksempelvis genetableringen af bynære vand-

løb kan være betinget af, at vandløbene får et helt natur ligt forløb. Borgerne

vil således ikke betale for at få en kanaliseret å med flisekanter.

Tekst : :

jacob ladenburg,

ph.d., Senior for-

sker, AKF, Anvendt

Kommunal Forsk-

ning. Foto: Kaare

M. Eber t


Set med en lystfiskers øjne kan det være svært at finde argumenter for, hvorfor de danske søer og vandløb ikke skal restaureres og føres tilbage til en mere naturlig tilstand. Men hvordan ser den al-mene borger på disse projekter? Hvis han/hun ikke fisker, kan det måske være svært at finde tilsvaren-de gode argumenter for at investere private såvel som kommunale/statslige midler i at gennemføre gen opret nings projekter – pengene kan jo sagtens bruges på andre tiltag, der vil gavne borgeren…

I denne artikel er det hensigten at stille lidt skarpere på, om vandløbsgenopretning kun er for lyst fiskere, eller om vandløbsgenopretning også gi-ver den almene borger glæde og i så fald, hvilke og hvor stærke præferencer borgerne har for vand-løbsgenopretningen.

Vandløb som et godeVandløb indgår i dag som et (mere eller mindre) naturligt element i mange bynære, rekreative om-råder, hvor der færdes forskellige typer brugere. I den forstand er vandløb med til at sætte rammen for de rekreative oplevelser, borgeren har. Men vandløb er også i skarp konkurrence med andre ele men ter i de rekreative områder, såsom søer, græsarealer, boldbaner, gamle træer, bænke, grill- og bål pladser mv. Som nævnt er der jo nok ikke den store tvivl om, hvilken prioritering en lystfisker vil give et fiskbart vandløb eller genopretningen af et vandløb i forhold til de andre rekreative elementer. Men hvad med den generelle borger? Hvilken nytte får han/hun af, at et vandløb bliver gen oprettet, når han/hun ikke bruger det til at fiske i? Er vand ikke bare vand?

Overordnet set giver vandløb borgeren nytte, hvis borgeren først og fremmest sætter pris på, at der løber vand igennem den lokale park eller midt-by. Det vil sige, at borgeren har en positiv nytte/glæde af at kunne se og høre vandet og fornemme vandløbets rolle i det omkringliggende landskab. Hvis denne glæde også afhænger af åens fysiske egenskaber og vandets kvalitet, vil borgeren alt an-det lige foretrække naturlige, snoede vandløb frem for lige kanaler. Eller sagt med andre ord, så vil borgeren ligesom lystfiskeren have præferencer for, at der bliver genoprettet vandløb.

I dag er det for mange vandløb kommunerne, der fører tilsyn, og som derfor har det overordnede ansvar for vandløbenes kvalitet. Ud fra en kom-munal planlægningssynsvinkel er det interessante spørgsmål, hvor meget denne nytte er udtrykt i kroner og øre. Kan gevinsterne for borgerne ved eksempelvis at genoprette et vandløb stå mål med de faktiske omkostninger til at gennemføre et vandløbsgenopret nings projekt?

I de to nedenstående afsnit vil to værdisæt-ningsstudier (se boks 1), der har fokus på gen-opretning af bynære vandløb, blive præsenteret og diskuteret i forhold til værdien af den bynære vandløbsgenopret ning.

Frilægning af lygte åLygte Å er et rørlagt vandløb, der har sit forløb igennem det nordvestlige København, så i dag er der ikke mange af de besøgende i Lersøparken, som får gavn af vandløbet, se figur 1.

Men, som beskrevet tidligere, er det jo ikke et udtryk for, at det ikke samfundsøkonomisk vil

F igur 1 // Det overordnede vandkredsløb i Københavns Kommune.


kunne være en gevinst at genoprette vandløbet, også selv om man nok ikke vil tillade fiskeri. For at få belyst disse potentielle gevinster gennemførte Fødevareøkonomisk Institut en værdisætningsun-dersøgelse for Kø ben havns Kommune i året 2005-2006 /1, 2/.

Set i forhold til meget af den vandløbsgenopret-ning, der i dag gennemføres rundt omkring i lan-det, og som har indflydelse på åens reproduktions-evne, fokuserer værdisætningsstudiet for Lygte Å interessant nok ikke blot på selve genopretningen (hvorvidt åen skal genetableres eller ej), men også på, hvilke fysiske egenskaber åen skal have. Mere konkret blev respondenterne bedt om at vælge mel-lem for skel lige, fysiske udformninger af åen, va-rierende i forhold til åens vandmængde, om den

var slynget eller ej, og om der skulle være naturlige græskanter eller flisekanter.

I 2005 blev der i alt sendt 1200 spørgeskemaer ud til tilfældigt udvalgte personer med bopæl i by-delene Bispebjerg, Ydre Nørrebro og Ydre Øster-bro. 58 % af modtagerne returnerede spørgeske-maet.

Overordnet set viser undersøgelsens resultater, at beboerne vurderer frilægningen af åen som en posi tiv, rekreativ gevinst, også selv om det ikke vil-le være tilladt at fiske i åen. Desuden er præferen-cerne for at få genetableret åen afhængige af åens endelige udformning. Mere konkret viser resulta-ter ne, at de borgere, der har svaret på undersøgel-sen, kun er villige til at betale for genetableringen af åen, hvis den har en naturlig fremtoning. Det vil sige, at åen skal have et snoet forløb med græs- eller sten kanter, og hvor der er vandføring året rundt. Hvis åen ”blot” er et kanaliseret vandløb med flisekanter, og som udtørrer om sommeren, er borgerne i gennemsnit ligeglade med, hvorvidt åen genoprettes eller forbliver rørlagt. Dette er inter-essant, da det ret entydigt peger på, at beboerne ikke er interesseret i en kedelig kanal med flisesider gennem Lersøparken.

Udtrykt i kroner og øre ville borgerne betale 103 kr. pr. år for at sikre, at der altid løber vand i åen, frem for at den tørrer ud om sommeren. De vil også betale 163 kr. for et snoet forløb frem for lige forløb og 150 kr. for græs- eller stenkanter frem for

lyst f iskerne værdsætter god natur. Men det gør borgerne rent fak tisk også, og de vil t i lmed gerne betale ekstra for

at få den. Foto: Klaus Balleby.


betonkanter. Samlet set giver det en gennemsnitlig betalingsvilje på omkring 375 kr. pr. husstand pr. år for en frilægning af Lygte Å med snoet forløb og græs- eller stenkanter og konstant vandføring.

Derudover viser undersøgelsens resultater også, at folk, som besøger Lersøparken ofte, har stærkere præ ferencer for at genetablere Lygte Å i forhold til folk, som besøger parken mindre hyppigt. Disse re-sultater er vigtige, da de indikerer, at vandløb i hyp-pigt besøgte bynære rekreative områder alt andet lige vil have en større værdi at genoprette i forhold til tilsvarende vandløb i mindre besøgte områder.

Genopretning af Odense åResultaterne fra Lygte Å-undersøgelsen er til dels gengivet i en større værdiundersøgelse af borger-nes præferencer for at genoprette Odense Å gen-nemført af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Univer si tet. Undersøgelsen blev igangsat 2008 og inkluderede et udsnit af de borgere, som boede in-den for 100 km fra Odense Å. Af dem, der valgte at svare, var de 17 % lystfiskere. Det vil sige, at en stor del af respondenterne ikke er fiskere. Det er vigtigt at holde sig for øje, når resultaterne præsen-teres nedenfor. I alt fik man svar fra 382 respon-denter. Gennemsnitligt viste undersøgelsen, at re-spondenterne havde de stærkeste præferencer for at forbedre vandkvaliteten i åen i åens nedre del, dvs. i relativ nærhed til Odense by, og at de var villige til at betale mellem ca. 400-800 kr./år. for at få genoprettet åen i de nedre dele af vandløbet, så vandkvaliteten er så god, at den har en naturlig fiskebestand, og man kan svømme og bade i den. Betalingsviljen for de øvre dele af vandløbet er væ-sentlig mindre. En anden interessant ting ved den undersøgelse er, at man også spurgte til, hvor vig-tig det var at have adgang til åen. Det viste sig at være en meget vigtig egenskab ved Odense Å. Re-spondenterne var således villige til i gennemsnit at ville betale næsten 300 kr./år for at have adgang til åen via et stisystem /3/.

Vandløb for lystfiskere og borgereEr vandløbsgenopretning kun for lystfiskere, el-ler kan kommunale såvel som nationale politikere finde bredere økonomisk opbakning blandt den al-mene borger? Indeværende artikel peger i retnin-gen af, at det sidste faktisk er tilfældet. Baseret på resultaterne fra to værdisætningsstudier har den almene borger nytte af at genetablere vandløb eller genoprette eksisterende vand. Studierne viser dog, at denne almene borgergevinst nok må forventes at være størst ved genopretning af vandløb i by-nære områder. Samlet set er resultaterne positive for både vandløb og lystfiskere, da de indikerer, at det samfundsøkonomisk vil være en gevinst at genoprette mange af vores vandløb, hvis omkost-ningerne kan holdes på et relativt lavt niveau.

REFERENcER

/1/ Nielsen, R.c.F., ladenburg, j., Olsen

S.B. & Dubgaard A., 2006. Fr ilæg-

ning af lyg te å – En øko no misk vær-

disætning udfør t ved anvendelse af

choice Experiments -metoden. Rap -

por t nr. 183, Føde vare økonomisk In -

st i tut, den Kongelige Veter inær- og

landbohøjskole.

/2/ ladenburg, j. & Olsen, S.B., 2007.

Hvad er grønne områder værd?

Vækst, 128(2), 34 -35.

/3/ Katar ia, M., Hasler, B., christensen,

T., Mar tinsen, l., Nissen, c., levin,

G., Dubgaard, A., laden burg, j., Ba -

teman, I. & Hime, S., 2009. Scena -

r io realism and welfare estimates in

choice Experiments evidence from

a study on implementation of the

European Water Framework Direc -

t ive in Denmark. Paper presented

at the EAERE 17th Annual conferen -

ce, Session: Stated Preferences 5,

24 - 27 june 2009, Amsterdam, the

Netherlands.

/4/ Dubgaard, A. & ladenburg, j., 2007.

Værdisætning af Mil jøgoder. I: An -

dersen, P. et al. (red.): Mil jøvurde -

r ing på økonomisk Vis. DjøF. 327-

354.

Boks 1 //VÆrdisÆTning Af MiljøgodEr

Den rekreative værdi af grønne områder

kan udledes ved brug af forskellige vær-

disætningsmetoder. Kor t for talt er der

udviklet en række metoder t i l at sætte

pr is på de mil jøgoder, som omgiver os,

men som man ikke har en markedsbase -

ret økonomisk pr is på. En af disse me -

toder er ”valghandlings eksperi men ter”.

I ”valghandlingseksperimenter” bliver

svarpersonerne præsenteret for to eller

f lere alterna t i ver, der beskriver mil jøgo -

det. Hver t alternativ er karakter iseret

ved et antal relevante egenskaber for go -

det, herunder en pr is. Ud fra folks valg

af alternativ kan man udlede, hvor meget

folk v il betale for mil jøgodet og dets spe -

cif ikke egenskaber, for mere information

se Dubgaard og ladenburg /4/. Valg hand -

lingseksperimenter blev brug t i begge

studier præsenteret i denne ar t ikel.


Populært sagt er offentlige bevillinger en følelses-mæssig konkurrence, hvor f.eks. fisk, gydegrus og fisketrapper ofte taber til vuggestuer, skoler og æl-drepleje. Hvilken politiker stiller sig op på torvet og siger, at han hellere vil give penge til ørredyngel og gravemaskiner nede i engen end til en børne-haveplads til Susanne og Terkels dreng på fire år eller en plejehjemsplads til Vibekes syge far på 85 år? Vejen til de offentlige kasser går igennem po-litikernes hjerte og i den konkurrence taber vand-løbsgenopretning til sager, som vejer følelsesmæs-sigt tungere.

Dette indså man i Fyns Amt tilbage i starten af 1990’erne og etablerede Havørred Fyn-projektet, som taler både til politikernes hjerte og tegnebog. I dag er Havørred Fyn et verdenskendt brand hos lystfiskere og alene i evalueringen i 2008 intervie-wede vi 12 forskellige nationaliteter (ud af i alt 52 interviews!), som kom for at fiske på Fyn /1/.

Havørred Fyn-projektet – en introduktionMan har koncentreret sig om at udvikle og mar-kedsføre havørredfiskeriet langs Fyns mere end 1000 km kyst af flere grunde:

Havørreden er en attraktiv fisk at fange, lige-•som laksen.Kysterne har plads til mange lystfiskere.•Man kan fiske året rundt, men fiskeriet er især •godt september-november og marts-maj, dvs. udenfor den almindelige turismesæson.Man kan altid finde en læ-kyst på Fyn, dvs. fi-•skerne bliver på Fyn.Naturen er robust langs kysterne og tåler flere •fiskere end de sårbare vandløb.Det er mere effektivt at markedsføre én slags •fiskeri (fokus) end flere slags fiskeri.

Havørred Fyn skal være bæredygtigt, dvs. fisketu-rismen skal være til at leve af og leve med.

F igur 1 // Bæredyg tig tur ismeudvikling

Derfor arbejder man med tre hovedindsatsom-råder:

Opdræt af ørreder, som sikrer fynske ørreder i •fynske vandløb.Udvikling af lystfiskervenlige faciliteter og mar-•kedsføring af Fyn overfor fisketurister.Fjernelse af spærringer i vandløb, etablering af •fiskepassager og re-etablering af vandløb.

Havørreder er attraktive fisk at fange for lyst-fiskere fra det meste af verden, men lystfiskerne kommer kun (igen), hvis der er noget at fange. Et vigtigt led i projektet er derfor at sætte fisk ud i vandløbene, som kan vokse og trække ud i havet for at æde og måske blive fanget af fisketurister el-ler lokale lystfiskere. På sigt skal havørredbestan-den kunne overleve uden fiskeudsætninger.

GUlD I SølVBlANKEhAVørrEdEr

OG GOD NATUREvalueringen af Havørred Fyn-projektet i 2008 dokumenterer, at projektet år-

ligt skaber min. 38 mio. kr. i omsætning, 28 årsværk og 2-3 mio. skattekroner

til kommunerne. Et eventyr fra H. c. Andersens ø? Nej, den er god nok. I ar tik-

len ser vi på mulige synergier mellem fisketurisme, vandløbsgenopretning og

fiskeudsætninger samt vigtigheden af at dokumentere sine indsatser.

Tekst : :

Peter Saabye Si -

monsen, turisme-

rådgiver, Saabye,

Stendrup & Par t-

ners.

økonomiskbæredygtighed

Socio-kulturelbæredygtighed

Miljømæssigbæredygtighed

Turismensbæredygtighed


Næste led i projektet er at gøre vandløbene sunde, så havørrederne kan gyde i dem og der-ved sikre fiskestammens egen overlevelse. Mange vandløb har spærringer, f.eks. opstemninger ved gamle vandmøller og rør, som ørrederne ikke kan komme forbi, når de skal i havet eller tilbage til gydepladserne. De skal fjernes, og den indsats har Havørred Fyn haft særlig fokus på.

Det betaler sig at restaurere vandløb. Her er

det Tange å på Fyn. Foto: Terkel christensen.

Projekter som disse koster penge. Ved at udvik-le fiskeriet og markedsføre det overfor lystfiskere tiltrækker Havørred Fyn turister, der lægger penge hos bl.a. feriehusudlejere, købmænd, fiskegrejsfor-handlere. Endvidere betaler turismevirksomheder og medarbejdere skat, som kommunerne kan in-vestere i projekter. Dette giver en cirkel med tre indsatser, som forstærker hinanden.

F igur 2 // Havørred Fyn står på tre ben.

Fynsk skønhed værdsættes af de mange f isketur ister som besøger Fyn. Foto: Terkel christensen.

Fynske fisk ifynske vande(udsætninger)

Erhvervs- ogturistfremme

Miljø- ogvandløbsforbedringer


Nøgletal på turismenHavørred Fyn blev evalueret i 1998 /2/ og igen i 2008, hvor de turismemæssige effekter er belyst i tre rapporter /3/:

Interviewundersøgelse med havørredfiskende •turister langs de fynske kyster.Interviews med interessenter, bl.a. borgmestre, •campingpladser, fiskeguider.Regional-økonomiske analyse.•

På www.seatrout.dk kan du finde rapporterne. Her gengiver vi hovedresultaterne og de kolde tal, som din kommunalbestyrelse gerne vil se.

De 10 fynske kommuner bidrager årligt med ca. 3,5 mio.kr. til markedsføring, fiskeudsætning og vandløbsgenopretning, heraf udgør markedsfø-ringsbidraget til Havørred Fyn 0,5 mio. kr.

Tabellen viser at;Kommunernes årlige markedsføringsinveste-•ring på 0,5 mio. er en fornuftig forretning, da kommunerne får 2-3 mio. kr. igen fra fisketu-risterne. En havørredfiskende turist bruger 597 kr. pr. •døgn i gennemsnit. Til sammenligning bruger en gennemsnitlig turist i Danmark ca. 400 kr. pr. dag /4/. Det skyldes, at hver havørredfisken-de turist bruger 209 kr. pr. døgn alene på selve fiskeriet, især fiskegrej.

Mange ved desuden ikke, at turismesektoren, især hoteller, er den mest arbejdsintensive sektor, dvs. en mio. kr. i turismesektoren skaber flere jobs end en mio. kr. i andre sektorer. Ved din borgme-ster det?

Udover effekterne, nævnt i tabellen, bør det også fremhæves, at fisketurismeprojektet stimule-rer kommunernes bosætningspolitik, jobskabelse i landdistrikterne og off-season turisme /5/.

Det er værd at nævne, at effektmåling i sig selv ikke er svært. Det svære er at overbevise politiker-ne om, at dine tal er indsamlet og bearbejdet habilt og troværdigt. Overvej derfor om du er den rette til at lave analysen, eller om f.eks. universitetet eller en rådgiver er det rigtige valg.

Nøgletal på vandløbsindsatsen

Fyn har en sund fiskebestand og fortæller det til fisketuristerne, som går op i at vide noget om den natur, de bevæger sig i. Alle, der arbejder med fi-sketurisme, bør derfor nøgternt fortælle om ind-satserne i forhold til fiskeudsætninger, naturgen-opretning osv.

På Fyn var der oprindeligt 219 spærringer i de tidligere amtsvandløb og ca. 1000 potentielle spærringer i de mindre vandløb. Status på indsat-sen fremgår af tabel 2. /7/

På 10 år er der brugt ca. 40 mio. kr. på at fjerne 53 spærringer, hvortil kommer 135 spærringer, der blev fjernet fra 1990 til 1998. Mange store spær-ringer er fjernet, især i Odense Å.

Samlet har Havørred Fyn projektet investeret ca. 8 mio. kr. og kommunerne ca. 10 mio. kr. Lidt forenklet er disse 18 mio. kr. finansieret via skat-teindtægter, som kommunerne har fra turismeer-hvervets indtægter fra fisketurister. Det regnestyk-ke er interessant for alle politikere.

Det handler også om natur. Foto: Terkel chri -

stensen

Havørredfiskernes samlede antal overnatninger Min. 64.400

Fisketuristens gennemsnitlige forbrug på ferien 4.790 kr.

Forbrug pr. fisketurist pr. dag 597 kr.

Samlet omsætning (overnattende turister) Min. 38 mio. kr.

Kommunernes skatteindtægt 2-3 mio. kr.

Statens skatte- og afgiftsindtægt 6-7 mio. kr.

Beskæftigelseseffekt 28,3 årsværk *

Tabel 1 // Nøgletal på Havørred Fyn 2008. Erhver vsmæssige ef fek ter.

(* Den samlede beskæftigelseseffekt er optalt som årsværk. Et fuldtidsjob = et årsværk. To halvdagsjob = et årsværk. I praksis betyder det, at antallet af beskæftigede er langt større end antallet af årsværk).

F igur 3 // øvr ige ef fek ter af f isketur ismen

Citat af redaktør på tysk fiskemagasin

»På Fyn fisker vi på en bæredygtig be-stand. Det betyder meget for tyskere, at økologien er i orden.«

Bosætningspolitik

landdistriktsudvikling

Off season

http://www.seatrout.dk


Periode Antal spærringer fjernet i tidl. amtsvandløb

Økonomi Donorer

1990-1998 135 ? ?

1999-2006 27 22 mio. kr. Fyns Amt 13,2 mio. kr. Havørred Fyn 6 mio. kr. Andre 2,8 mio. kr.

2007-2008 26 2,5 mio. kr. Havørred Fyn 1,5 mio. kr. Kommunerne 0,7 mio. kr.

2007-2008 1 Munkemose, Odense

15 mio. kr. Skov & naturstyrelsen 7 mio. kr. Odense Kommune 7 mio. kr. Havørred Fyn 300.000 kr. Fyns Fiske Fond 32.000 kr. Sv SaabyeKomiteen 20.000

I alt 189 39,5 mio. kr

Tabel 2 // F jernelse af spærringer i f ynske vandløb.

REFERENcER/1/ Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havørred Fyn

1999 -2008. Bilagsrappor t WP2. lyst f isker tur i -

sterne t il f redshed med Havørred Fyn. Havørred

Fyn, 2008.

/2/ jeppesen, T., Andersen, B.: Evaluering af Havørre -

deldorado Fyns Amt 1990 -1998. Den Fynske Fond

for Erhver vsøkonomisk Forskning på Fyn, 1998.

/3/ Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havørred Fyn

1999 -2008. Bilagsrappor t WP1. Interessenternes

t il f redshed med Havørred Fyn. Havørred Fyn, 2008.

Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havørred Fyn



Fyn, 2008.

Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havørred Fyn

1999 -2008. Bilagsrappor t WP3. Nøgletalsanaly -

se. De overnat tende havørredf iskeres økonomi -

ske og beskæf tigelsesmæssige betydning for Fyn

2008. Havørred Fyn, 2008.

/4/ VisitDenmark: Tur ismens økonomiske betydning

for Danmark 2006. VisitDenmark, 2009.

/5/ Hjalager, A: Sea Trout Funen. case study of the NIce

study on Innovation Systems in Tourism. 2007.

/6/ Saabye Simonsen, P: Evaluering af Havørred Fyn



Fyn, 2008.

/7/ Bangsgaard, l: Havørred Fyn. Vandløbsrestaure -

r ing – status for indsatsen i per ioden 1999 -2008.

Havørred Fyn, 2009.

/8/ Norling, I.: Spor tsf iskets betydelse og sam-

hällsny t te, Sahlgrenska universitetssjukhuset,

Göteborg 2003.

Toivonen, A -l. m.f l.: Economic value of recre -

ational f isheries in the Nordic countr ies. Tema-

nord F isheries, 2000:604.

Franzén, F.: Fr i t idsf iskets sociala och ekonomiska

värden. Vad betyder torskens nedgång för Västky -

stens fr i t idsf iskare. För Göte Borgströms fond for

f iskeriforskning, 2007.

European Anglers Alliance: Social and Economic

Value of Recreational F ishing. Nor thern and cen -

tral Europe. European Anglers Alliance, 2001.

Saabye Simonsen, P.: Værd at Vide om f isketur is -

me i Danmark. Danmarks Turistråd, 1999.

Saabye Simonsen, P: Aktiv fer ie all iancen. Desk re -

search. Danmarks Turistråd, 2002.

Perspektivering og anbefalingerHavørred Fyn er unikt i Danmark og udlandet. I ud-landet arbejdes der målrettet på fisketurisme kombi-neret med naturgenoprettelse, f.eks. i Skotland, Ca-nada, Sverige, hvor man ligeledes arbejder på at do-kumentere effekten af det, man gør /8/. Der kan du også hente inspiration. Arbejdet betyder dog også, at konkurrencen forøges om turisternes gunst.

Inden du går i gang med at udvikle fisketuris-men, er der nogle ting du bør overveje:

Hvordan sikrer du en bundsolid politisk opbak-•ning, gerne tværkommunalt.Hvordan sikrer du, at de lokale lystfiskere og •borgere bakker din idé op.Hvordan får du turismeerhvervet, detailhand-•len og andre kommercielle interessenter til at engagere sig.

Tåler dine fiskebestande et hårdere fisketryk •end det tryk, bestandene er udsat for nu.Tænk i værdiskabelse: Hvem får noget ud af det •vi laver, og hvordan, hvornår sker det. Hav fokus på seriøs dokumentation og effekt-•beregning; Hvor meget kommer der ud af det, du laver. Kommuniker nytteværdien og effekterne af •projektet på en interessant og forståelig måde.Tal med fagfolk, som har prøvet det før. •

Når det er sagt, så er der stadig værdier og effekter vi ikke kender, som med fordel kan afdækkes i dit projekt, bl.a. jobskabelses-effekt ved vandløbsgen-opretning. De værdier kan også være vigtige, hvis man vil vinde konkurrencen om politikernes penge.

God fornøjelse!


Genslyngning af vandløb har gennem de seneste 25 år været brugt som virke-

middel til at skabe bedre fysiske forhold og dermed bedre levevilkår for fisk

i vandløbene. Genslyngning er uden tvivl en effektiv metode til at genskabe

vandløbets naturlige forløb, men det er også meget dyrt. Det er derfor urea-

listisk, at samtlige kanaliserede vandløb, der trænger til forbedringer, kan

genslynges. I denne artikel sammenlignes genslyngning med ophør af ved-

ligehold igennem forekomsten og kvaliteten af levesteder for ørreder i den

sønderjyske Gelså.

Der er næppe megen tvivl om, at de fysiske for-hold i tusindvis af kilometer danske vandløb træn-ger til forbedringer, hvilket dette temanummer fint bekræfter. Det seneste århundredes massive påvirkninger af vandløbene gennem kanalisering, opgravninger og hårdhændet vedligeholdelse har efterladt forringede levevilkår for flora og fauna. Forbedringer i vandløbenes fysiske forhold og samspillet med ådale eller randzoner er derfor af-gørende for, om målsætningerne i de kommende Vand- og Naturplaner kan opfyldes. Men hvordan sikrer vi os, at vi benytter de mest velegnede restau-reringsmetoder og dermed får mest miljø for pen-gene? Genslyngninger er ofte brugt og er uden tvivl en effektiv metode til at bringe vandløbet tilbage til en oprindelig planform og skabe mere sammen-

hæng mellem vandløb og de omkringliggende are-aler, men det er også meget dyrt. Genslyngning af samtlige kanaliserede vandløbsstrækninger i Dan-mark er derfor urealistisk. Ophør af vedligehold er et meget billigere alternativ til genslyngning, ja faktisk tjener man penge ved ikke at vedligeholde (Tabel 1). Men får man også forbedret levevilkå-rene for fiskene i vandløbene?

Vandløbsrestaurering er ikke et nyt fænomen i Danmark. Lige siden den ”nye” vandløbslov blev vedtaget i 1982 og åbnede muligheden for restaure-ringer, er der udført tusindvis af små og store pro-jekter i danske vandløb. På trods af dette, er der kun i begrænset omfang udført opfølgninger og vurde-ringer af, om de enkelte restaureringer har opfyldt deres formål. Ofte er det nødvendigt at monitere

Til venstre ses den genslyngede (aktiv t restaurerede) strækning af Gels å ved Bev tof t i maj

2008. Til højre den kanaliserede strækning uden vedligehold (passiv t restaurerede) opstrøms

Bev tof t i maj 2008.

gEnslyngning KONTRA OPHøR

Af VEdligEholdElsE

Tekst : :

Esben Astrup Kristen-

sen og Hans Thodsen,

Danmarks Miljøunder-

søgelser, Afdeling for

Ferskvandsøkologi,

århus Universitet


effekterne i en lang årrække efter restaureringen, før man kan konkludere, om det har været en suc-ces, da både de fysiske forhold og plante- og dyreliv tager tid om at tilpasse sig de nye forhold /1/. Dette gør sig særligt gældende, hvis man benytter passive restaureringsmetoder uden brug af gravemaskiner, hvor vandløbet ved egen kraft forbedrer de fysiske forhold. Der findes dog få eksempler på langvarig effektmonitering, og disse datasæt er meget værdi-fulde, og resultaterne herfra kan bruges til at øge vores viden omkring restaureringsprojekter og til at sammenligne forskellige restaureringstyper. I denne artikel udnytter vi et sådant unikt datasæt fra Gelsåen i Sønderjylland til en sammenligning af de fysiske forhold og ørredbestand på en aktiv restaureret strækning (genslyngning) og en passiv restaureret strækning (ophør af vedligehold).

Kanal kontra slyngninger i GelsåGelså, der er en del af Ribe Å systemet, blev i 1952 kanaliseret ved landsbyen Bevtoft. Der var brug for bedre afvanding af de ånære arealer, så de kun-ne indgå i en effektiv landbrugsproduktion. Der varede dog ikke mere end cirka 35 år, før beho-vet for landbrugsjord havde ændret sig, og i 1989 var der ikke meget, der forhindrede en genslyng-ning af omkring 1300 meter af åen ved Bevtoft. Genslyngningen var en af de første i Danmark og havde overordnet to formål: Et rekreativt sigte dre-vet af et ønske om en smuk og slynget ådal samt et miljømæssigt sigte, hvor forbedringer i levevilkå-rene for flora og fauna var centralt /2/. I forhold til det sidste formål var der nemlig på dette tidspunkt ikke overensstemmelse mellem åens målsætning og den faktiske tilstand, altså meget lig den problem-stilling vi står overfor mange andre steder i dagens Danmark. Projektet kostede 1.5 millioner kr. (i 1989) og de 1300 meter kanaliserede vandløb blev til cirka 1800 meter slynget vandløb. I forbindelse med genslyngningen blev der udlagt en del gyde-grus (Tabel 2 og Figur 1).

Et år efter genslyngningen ved Bevtoft beslutte-de vandløbsmyndighederne at ophøre med vedlige-hold i åen. Ikke kun på den genslyngede strækning men hele åen og dermed også på stadig kanaliserede strækninger af åen. Der ligger en sådan strækning lige opstrøms for Bevtoft, så beslutningen om at op-høre al vedligehold betød, at det var muligt at sam-menligne de to typer af restaureringer: Den aktive (genslyngning) med den passive (ophør af vedlige-hold). Den kanaliserede strækning ligger umiddel-bart opstrøms den genslyngede strækning hvilket gør sammenligningen let, da der ikke er forskelle i de klimatiske forhold, vandføring, geologi osv.

Monitering over 19 årRestaureringen ved Bevtoft er unik, da der er fore-taget monitering gennem en 19 år lang periode.

Før genslyngningen blev der indsamlet fisk og små-dyr. Fiskene blev indsamlet ved at tælle samtlige fisk, der var tilbage i det afsnørede kanaliserede åløb, inden de blev dækket til. Efter genslyngnin-gen er der blevet indsamlet fysiske og biologiske data i 1990, 1991, 1993, 1995, 1997 og 2008. Det samme indsamlingsdesign er blevet brugt i alle åre-ne, og der er indsamlet data fra fem faste stationer på den genslyngede (aktive restaurering) og fra to faste stationer på den kanaliserede uden vedlige-

Type Pris

Genslyngning af små vandløb 125.000-250.000 kr./km.

Genslyngning af mellemstore vandløb 250.000-500.000 kr./km.

Genslyngning af store vandløb 500.000-1.000.000 kr./km.

Ophør af vedligehold (passiv restaurering) Der spares ca. 10.000 kr./km. per år

Tabel 1 // Gennemsnit lige pr iser for genslyngning af forskellige ty -

per af vandløb samt pr is for vedligehold (grødeskæring). Pr iserne

er kun for selve anlægsarbejdet og inkluderer ikke udgif ter t i l køb

af arealer, projek ter ing o.a.

Før genslyngningen Efter genslyngningen

Længde (m) 1340 1800

Hældning (‰) 0,65 0,8

Vandløbsbredde (m) 9-12 6-8

Bundbredde (m) 5-6,5 1,7-5,5

Antal mæanderbuer 0 16

Antal gydebanker Få 18 (3500 m2)

Tabel 2 // Fysiske data fra før og ef ter genslyngningen af Gelsåen

ved Bev tof t.

F igur 1 // Kor t der v iser det opr indelige for løb, det kanaliserede

for løb og det genslyngede for løb af Gelsåen ved Bev tof t.


hold (passive restaurering, Figur 2). Der er primært blevet udført el-befiskninger om foråret (april-maj) så fiskedata indeholder ikke oplysninger om ørre-dyngel, men kun ørreder ældre end 1 år.

Passiv restaurering et godt alternativDer er ingen tvivl om, at genslyngningen ved Bev-toft har opfyldt det ene af de opstillede formål. Den genslyngede å er blevet et attraktivt udflugtsmål og beboerne i byen er meget tilfredse. Men har miljøet

i åen fået det bedre? Ørrederne i Gelsåen var hurtige til at genetablere sig på den genslyngede strækning efter den store forstyrrelse, som gravemaskinerne skabte (Figur 3). Der var dog stadig flest ørreder før genslyngningen, men dette skyldes formodent-ligt, at indsamlingen før restaureringen var en total indsamling af alle fisk og ikke en beregning ud fra el-befiskninger. Generelt var tætheden af ørreder meget ens på den aktivt og den passivt restaurerede strækning med en lille overvægt til den passive side (Figur 3). Der er altså ikke noget der tyder på, at genslyngningen har betydet flere ørreder end ophør af vedligehold, nærmest tværtimod.

Ét er, hvor mange ørreder der findes på en vand-løbsstrækning, noget andet er, hvor god kvaliteten af levestederne er. Antallet af ørreder er bestemt af mange faktorer, og bl.a. lystfiskeri og andre former for fjernelse af fisk påvirker tætheden. En vurde-ring af levestedernes kvalitet er derfor en brugbar måde at opgøre en vandløbsstræknings potentiale som ørredvand og kan gøres vha. en såkaldt habi-tatmodel (Se Boks 1 for forklaring). Opstilling af en habitatmodel for de to vandløbsstrækninger i Gelsåen gav et klart billede af bedre habitatforhold for ørreder ældre end 1 år på den passivt restaure-rede strækning (Figur 4). Der er simpelthen flere gode levesteder for ørreder af denne aldersgruppe på denne strækning, primært pga. flere vandplan-ter og dermed mere skjul for ørrederne. Sammen

F igur 3 // Forårstætheder af ørreder på den aktiv t restaurerede og

den passiv t restaurerede strækning af Gelsåen ved Bev tof t samt

på den kanaliserede strækning før genslyngning.

F igur 2 // Placering af stationer (gule markeringer) på den aktiv t restaurerede og den passiv t restaurerede strækning.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

1989 1990 1991 1997 2008

An

tal ø

rred

er/1

00 k

vad

ratm

eter

Før restaureringen

Aktiv

Passiv


med resultaterne fra el-befiskningerne giver det et samlet billede af, at den passivt restaureret stræk-ning ikke kun havde flest ørreder, men også havde de bedste levesteder.

Er der så nogle gevinster ved at genslynge og bruge en masse penge på gravemaskiner? Ja, for man skal huske, at denne undersøgelse kun har be-skæftiget sig med ørrederne samt forholdene nede i vandløbet. Der er andre organismer i vandløbe-ne, og et vandløbs biodiversitet er tæt knyttet til de omgivende arealer og især vandplanterne – og til en vis grad også smådyrene – påvirkes af, hvor god forbindelse der er mellem land og vand. På den genslyngede strækning har man hævet vandløbs-bunden, mens der stadig er høje og stejle brinker på den passivt restaurerede strækning. Dermed er der bedre forbindelse mellem land og vand på den aktivt restaurerede strækning og arter, der le-ver i denne overgangszonen, får meget bedre vil-kår. Passive restaureringer kan derfor ikke erstatte gravemaskinerne, disse er stadig nødvendige for at genskabe naturlige ådale, men de kan være et al-ternativ. Kombineret med mindre aktive indgreb, f.eks. udjævning af brinkerne og udlæggelse af kor-ridor på hver side af vandløbet, hvor vandløbet frit kan brede sig, kunne det være en god, holdbar og billigere løsning, der kunne bruges som alternativ til genslyngning af kanaliserede vandløbsstræknin-ger.

F igur 4 // Gennemsnit lig forekomst af fem forskellige af kvali tets -

klasser for levesteder for ørreder (>1 år) på den aktiv t restaurerede

og den passiv t restaurerede strækning af Gelsåen ved Bev tof t.

REFERENcER

/1/ Madsen, S. & Debois, P., 2006.

Vandløbsrestaurer ing i Danmark

– 24 eksempler. Storstrøms Amt,

Teknik- og Mil jø for valtningen.

/2/ Fr iberg, N., Kronvang, B., Hansen,

H.O. & Svendsen, l.M., 1998.

long- term, habitat-specif ic re -

sponse of a macroinver tebrate

community to r iver restoration.

Aquatic conser vation: Marine and

Freshwater Ecoystems 8, 87-99.

Boks 1 // hABiTATModEllEring

Habitatmodeller ing består af tre elemen -

ter: Først skal man vide, hvilke forhold ør-

rederne foretrækker. Det te gøres ved at

måle dybde, vandhastighed, bundforhold

og dækning af vandplanter, der hvor ør-

rederne foretrækker at opholde sig. Dis -

se oplysninger bruges t il at f remstil le så -

kaldte præferencekur ver. Dernæst opmå -

ler man den vandløbsstrækning, hvor man

gerne vil opstil le modellen. Denne opmå-

ling er en detal jeret registrer ing af dybde,

vandhastighed, bundforhold og dækning

af vandplanter i kvadrater af t ypisk 1x1

meter. Man får der ved en registrer ing af

de f ysiske forhold på hele strækningen.

Til sidst indsættes oplysningerne fra præ -

ferencekur verne og feltopmålingerne i en

model, der udregner en habitatskvali tet

for hver kvadrat af strækningen. Den sam-

lede fordeling af forskellige habitatklas -

ser (dår lig, mellem, god) kan der ved be -

regnes.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Meget lav Lav Medium Høj Meget høj

%

Aktiv

Passiv


sAnd i VAndløB – ER SANDFANG EN løSNING?Sand i vandløbene har stor betydning både for gydningen og tilgængeligheden

af passende habitater hos ørred og laks samt for vandløbets invertebrater.

Sand forekommer naturligt i danske vandløb, men omfanget af sandtransport

er øget betydeligt som følge af menneskets påvirkning af vandløbene og de

vandløbsnære arealer. Den bedste løsning på stor erosion og sandtransport

vil altid være at søge at standse erosionen ved kilden. Anlæggelse af sand-

fang til beskyttelse af udvalgte strækninger må betragtes som en nødløsning,

der kun undtagelsesvis anvendes. Virkningen af sandfang er ofte en forøget

erosion nedstrøms dette, og længden af den strækning nedstrøms der be-

skyttes mod sand er afhængig af hvor kraftigt vandløbet eroderer i bund og

brinker.

Tekst : :

Stig Pedersen,

biolog, DTU-Aqua,

Silkeborg.

Kvælersand. Sand i unatur lig t store mængder, lægger sig som et kvælende lag på vandløbsbunden og for trænger alt l iv.

Foto: Kaare M. Eber t.


Fint materiale, der transporteres og aflejres i vand-løb vil påvirke både vandløbets fysiske udformning og dets kemi. Når materialet aflejres, udgør det den fysiske vandløbsbund. Når denne består af fint ma-teriale, der fortløbende aflejres, bliver vandløbsbun-den løs og ustabil. Det aflejrede sediment ændrer også vandløbenes dybde, der mindskes i områder, hvor der foregår en netto-aflejring af sediment.

Aflejret finkornet materiale påvirker også le-veforholdene i bunden. Hvis hulrummene mellem mere groft materiale fyldes, bliver gennemstrøm-ningen af friskt vand i bunden nedsat, og dermed nedsættes den tilgængelige mængde ilt.

I de danske vandløb er det naturligt, at der sker en erosion og transport af materiale, men omfan-get af erosionen er forøget ved menneskelig påvirk-ning af både vandløb og omgivende arealer.

Regulerede vandløb i ubalanceDe danske vandløb har igennem tiderne og især de sidste 100 år gennemgået store forandringer. Hvor vandløbene tidligere bugtede sig uberørt i landska-bet, er ca. 98 % af de danske vandløb på et tids-punkt blevet reguleret (rettet ud) og ofte /1/.

Denne fysiske behandling af vandløbene er foretaget med henblik på at sikre en hurtig afvan-ding fra landbrugsarealerne. For at fastholde vand-løbenes evne til effektivt at aflede vand, har det generelt været nødvendigt at vedligeholde vand-løbene hyppigt. Vedligeholdelsen har ofte været hårdhændet med maskinel oprensning og hyppig grødeslåning.

Ud over selve vandløbene er omgivelserne om-kring vandløbet ofte ændret. Dræning og grøft-ning af de ånære arealer betyder, at der blandt andet sker en hurtigere og dermed mere punktvis kraftig afstrømning. De senere årtiers forøgelse af befæstede arealer virker i samme retning. Erosion og transport af materiale øges meget kraftigt ved stor afstrømning.

Når vandløbet rettes ud, ændres løbet, så det løber gennem jordbund, hvor bundmaterialet ikke i samme omfang som den oprindelige vandløbs-bund er modstandsdygtigt overfor erosion. Det be-tyder at vandet vil vaske finkornede partikler væk og dermed erodere vandløbsbunden og brinkerne.

Ved udretningen er der i de fleste tilfælde og-så stejlt skrånende brinker ned til vandløbet, der ligger langt under det omgivende terræn. De høje skråninger er ekstra udsat for erosion, især ved sto-re afstrømninger.

Alt i alt betyder ovenstående, at størstedelen af de danske vandløb i dag befinder sig i en ubalance, hvor den naturlige hydraulik er påvirket af men-nesket.

Dette har øget omfanget af sandvandring i vandløbene og udgør et grundlæggende og omfat-tende problem i de danske vandløb /2-4/. Mæng-den, der bliver transporteret, kan være overordent-lig stor. Således blev det i 1981 beregnet, at den årlige sandtransport i den nedre del af Karup Å udgjorde ca. 14.000 tons, svarende til gennemsnit-ligt 38 tons pr dag (Pers.comm. Rolf Christiansen, Viborg Kommune).

cirka 98 % af de danske vandløb er på et t idspunkt blevet ret tet ud.

Foto: Kaare M. Eber t.


Problemet er også internationalt anerkendt som et stort problem, om end der kan være tale om for-skellige kornstørrelser af det aflejrede sediment.

I USA, hvor man har haft mere fokus på disse problemstillinger end tilfældet har været herhjem-me, anføres finkornet sediment af nogle som væ-rende den største kilde til vandløbsforurening /5/.

Naturlige vandløbI et naturligt slynget vandløb vil vandet erodere brinkerne, og meget af det eroderede sediment bli-ver aflejret nedstrøms i de næste sving – en proces, der skaber naturlige slyngninger på vandløbene. Mængden af sediment, der transporteres, vil være mindre end i det regulerede vandløb.

Sedimentsammensætning og oprindelseVandløbet transporterer et bredt spektrum af mate-rialestørrelser enten som partikler i selve vandfasen eller som partikler, der flyttes hen over bunden.

Grænsen for, hvornår materiale transporteres op-slemmet i vandet eller langs bunden, varierer med strømhastigheden og partikelstørrelsen / densitet. Jo kraftigere strømhastighed, jo større partikler kan transporteres i selve vandfasen.

Med de strømhastigheder, der generelt forekom-mer i danske vandløb, er det de fleste steder sand, der dækker hovedparten af vandløbsbunden.

Sedimentet i de danske vandløb kommer fra:

1 Erosion fra brinker og vandløbsbund.

2 Udvaskning fra omgivende arealer (dyrkede marker), evt. ved vinderosion.

3 Udvaskning gennem drænledninger.4 Udvaskning fra byområder og vejanlæg.

Den vigtigste kilde til unaturligt høj sediment-belastning af de danske vandløb er erosion fra brinkerne /6, 7/, mens udvaskning gennem dræn-rør lokalt kan være betydelig.

Erosionen fra vandløbsbrinkerne er vist at være større i sandede områder, sammenlignet med om-råder med lerjord, og større jo stejlere brinken er. Erosionen fra brinkerne forøges også, når brinker-ne trædes ned, og når der dyrkes (køres) for tæt ved bredden.

Fra dyrket mark kan materiale blive udvasket ved kraftig nedbør og ved vinderosion. Erosion ved udvaskning fra dyrket mark vil afhænge af jordbe-handlingen (f.eks. pløjeretning i forhold til marker-nes hældning) og hældningsforholdene i området.

Udvaskningen fra byområder og vejanlæg kan være betydelig, og betydningen af befæstede area-ler er meget stor, da afstrømningen herfra foregår hurtigt. Dermed forøges vandmængden i vandlø-bene hurtigt og i tilknytning hertil vandløbenes eroderende kraft meget betydeligt.

Geografisk variationDer er stor geografisk forskel på omfanget af mate-rialetransporten i vandløbene. I områder, hvor un-dergrunden har et stort indhold af sten- og grus-materiale, er vandløbene normalt kun påvirket i begrænset omfang, hvorimod vandløb, der løber på hedesletter med et stort indhold af sand i under-grunden, er påvirkede i betydeligt omfang.

Generelt har sandvandringen et stort omfang i Nordjylland og vandløbene vest for den jyske høj-deryg, men også på både Fyn og Sjælland kan der forekomme en betydelig sandvandring.

Mere nedbør øger erosionMed stadigt stigende nedbørsmængder gennem de senere år, hvor nedbøren i stigende omfang kom-mer i kraftige byger, vil hyppigheden af kraftige afstrømningshændelser også øges. En meget væ-sentlig faktor for erosionen og transporten af par-tikler i vandløbene er vandføringen, idet materia-letransporten forøges kraftigt ved stigende vand-føring. Udsigterne for fremtiden, hvor der de fleste steder i Danmark forventes endnu mere regn i takt med ændringer af klimaet, peger i retning af endnu større erosions- og sedimentationsproblemer.

Betydning for fiskeneI mange vandløb er der så meget sand, at leveste-derne forringes for både fisk og smådyr. Fiskebe-standene, og især laksefisk som ørred og laks, kan være påvirket i et omfang så de i mange vandløb

Sedimentet kan inddeles i størrelses -

f rak tioner (diameter) ef ter den såkaldte

Wentwor th skala:

ler < 0,004 mm

Silt 0,004 – 0,0625 mm

Sand 0,0625 – 2 mm

Granulat 2 – 64 mm

Sten 64 -256 mm

Kampesten 256 -

Fraktionen granulat betegnes herhjemme

of test grus.

Fo

to:

Ka

are

M.

Eb

ert


ikke kan opretholde selvreproducerende bestande.I nogle områder har vandløbsmyndighederne

vurderet, at op til 80 % af vandløbene ikke op-fylder målsætningen pga. dårlige eller forringede fysiske forhold. Her er sandvandringen ofte den væsentligste årsag til manglende opfyldelse af mål-sætningen.

DTU-Aqua undersøger hvert år ca. 1.000 loka-liteter i forskellige vandløb, fordelt over hele Dan-mark.

Tilsanding af gydeområder er i mange tilfælde den primære årsag til, at ørredbestandene ikke er selvreproducerende, og den største fremgang i ør-redbestande er konstateret i de vandløb, hvor der er fjernet spærringer, og hvor omfanget af sand-vandring er lille.

I Danmark er der gennemsnitligt den største vandføring i vinterhalvåret, og da transporten af materiale i vandløbet øges betydeligt, når vand-føringen stiger, betyder det, at sandvandringen er størst i de måneder, hvor blandt andet laks- og ør-redæg er begravet i gydebankerne.

Stor sandvandring betyder tilsanding af de gy-debanker, hvor laksefiskene har nedgravet deres befrugtede æg.

Hvis der indlejres sand i gydebanker med ør-red- og lakseæg nedsættes overlevelsen, og i nogle tilfælde overlever slet ingen æg. Årsagen til dette er mangel på ilt, som kvæler æg og larver. Med en given andel af sand i sedimentet, overlever æggene ned til en vis dybde, mens æg, der ligger dybere nede

i sedimentet, ikke overlever overhovedet /4, 8, 9/. I vandløb med stor sandvandring vil det, hvis

æggene overhovedet overlever, kun være de æg, der er begravet få cm nede i vandløbsbunden, som har en reel chance for at overleve.

Fiskelarverne, der befinder sig i gruset, kan og-så blive fysisk forhindret i at vandre op igennem gydegruset og op til vandfasen, når de har opbrugt deres blommesæk og skal op fra hulrummene i gruset.

Mange arter af fisk er ikke kun påvirket af sandvandring i æg og larvestadiet. Når forholdene i vandløbet bliver mere homogene bliver antallet af tilgængelige territorier, hvor ørrederne i vand-løbet ikke kan se hinanden, også mindre. Antallet af fisk, der kan eksistere inden for et givet areal, er dermed direkte bestemt af vandløbsbundens fysi-ske struktur /10/.

Hvor bunden består af ensartet fint sediment, er strømforholdene mere homogene end i vandløb med en naturligt varieret bundstruktur. Det bety-der, at udbuddet af habitater vil være mere snævert i et vandløb med stort indhold af sand i bunden. De naturligt forekommende høller kan være fyldt op med fint sand. I mange mindre vandløb er der ofte mangel på dybe partier, hvor de større fisk kan skjule sig. For ældre (større) ørred er kombina-tionen af tilstrækkeligt lav strømhastighed (helst i nærheden af hurtigere strømmende vand), til-strækkelig dybde og tilstedeværelsen af skjul vigtig for, om fiskene kan trives og overleve.

F iskene i vandløbene – og i særdeleshed ørreden – lider under den forarmelse af f ysisk var ia -

t ion, som sandet medfører. Foto: Kaare M. Eber t.


Imødegåelse af problemetDen eneste holdbare løsning på langt sigt er at for-hindre unaturligt kraftig erosion i vandløbet og omgivelserne til vandløbet. I den henseende er de vigtigste elementer at:

Bevare eller genskabe vandløb, der har et na-•turligt mæandrerende forløb, hvor faldet på vandløbet ikke er unaturligt kraftigt;Sikre at brinkerne er stabile og ikke har for •stejlt anlæg, og at de er dækket af vegetation hele året;Sikre at materiale, der eroderes eller udvaskes •i omgivelserne, hindres i at nå frem til vand-løbet;Sikre at vandløbet ikke udsættes for unatur-•ligt store afstrømningshændelser – bedst ved at nedbør efter kraftig regn forsinkes i terrænet omkring vandløbet (våde enge mv.) og alterna-tivt ved, at der er tilstrækkeligt med forsinkel-sesbassiner i tilknytning til befæstede arealer.

Sandfang – sådan virker deHvis sedimentet først er havnet i vandløbet, kan en løsning bestå i at fange og opsamle dette i sand-fang, der graves i selve vandløbet. Etableringen af sandfang har mange steder været en populær måde at beskytte både naturligt og udlagt gydegrus på.

Sandfang virker ved, at strømhastigheden ned-sættes så meget, at vandet ikke længere transporte-rer materiale opslemmet i vandfasen og som et depot for det materiale, der transporteres langs bunden. I

praksis er det kun materiale med en vis kornstørrel-se, der kan tilbageholdes i sandfang, idet meget fint materiale, der transporteres i vandfasen, kun vil ud-fældes i meget store sandfang eller i egentlige søer.

Dimensioneringen af sandfang i et vandløb be-stemmes af den mængde sand/sediment, som vand-løbet transporterer, og hvilken kornstørrelse sedi-ment, man ønsker at fjerne. Den præcise dimension af et sandfang, der kan tilbageholde bestemte stør-relser materiale kan beregnes, men som en grov tommelfingerregel for dimensioneringen regner man med, at vandløbet i sandfanget udvides til ca. 3 gange bredden i en længde af ca. 10 gange vand-løbsbredden.

For og imod sandfangHvis der anlægges sandfang skal man være op-mærksom på, at de skal tømmes inden de er helt fyldt (ellers virker de ikke og begynder at ”lække” sand igen). De kan blive fyldt meget hurtigt i perio-der med stor vandføring – oftest i vinterhalvåret. Det vil være nødvendigt at blive ved med at tømme dem, indtil problemet med menneskeskabt tilførsel af ekstra sand til vandløbet bliver løst.

I praksis har det vist sig, at sandfangene ikke bliver tømt ofte nok. Ved stor vandføring bliver de hurtigt fyldt, og det kan være svært at tilret-telægge tømning i rette tid. Erfaringer fra et an-tal sandfang, hvor DTU Aqua har fulgt forholdene gennem en periode, viste også, at sandfangene ofte blev tømt for sjældent.

Sandfang skal kun beny t tes som en nødløsning t il at f jerne sandet. Det bedste er at stoppe

sandet ved kilden. Foto: Kaare M. Eber t.


Sandfangene skal også være store nok til at sik-re, at opslemmet materiale faktisk udfældes, når der er stor afstrømning. Også dette har i praksis vist sig at være et problem flere steder.

Nedstrøms sandfangene vil vandløbets evne til at erodere og transportere sediment være forøget /11-13/. Det betyder, at vandløbet, afhængig af hvor modstandsdygtig bund og brinker er overfor erosi-on, vil erodere kraftigere end ellers, indtil der igen er balance mellem vandløbets kræfter og den mængde materiale, der transporteres. Derfor bør anlæggelse kombineres med sikring af brinkerne mod forøget erosion nedstrøms for sandfanget. Også det øvre indløb i sandfanget bør sikres mod erosion.

Korrekt anlagt og udformet kan sandfang lokalt betyde, at værdifulde og højt målsatte vandløbs-strækninger, som for eksempel gyde og opvækst-områder for yngel, kan bevares i en kvalitativt høj tilstand.

Endvidere kan sandfang sikre nedstrøms belig-gende strækninger mod kraftigt indgribende ved-ligeholdelsestiltag som gentagen oprensning med maskine.

Andre alternativerHvis først sandet er endt i vandløbet, er der i prin-cippet to strategier for at forbedre forholdene. En-ten at det transporteres videre nedstrøms eller at fjerne det fra vandløbet.

Videre transport nedstrøms sørger naturen nogle gange for: ved meget høj vandføring kan strækninger med grus, hvor der er indlejret sand blive skyllet mere eller mindre rene. Dette er dog en uforudsigelig proces, der kræver, at der ikke opstrøms mobiliseres lige så meget sand, som der skylles ud.

Nogle steder har man i efterårsmånederne ”luf-tet” gydebankerne, så de ikke ved starten af gyde-sæsonen er fyldt med sand.

Ved hjælp af strømkoncentratorer, der lokalt øger strømhastigheden, kan det lade sig gøre at friholde begrænsede områder for tildækning med sand /5, 14/. Det er dog ikke givet, at man kan fri-holde gruset i hele dets dybde, og også her trans-porteres sandet videre nedstrøms.

I Danmark er der på forsøgsbasis udviklet en metode til at beskytte nyanlagte gydebanker, ved at bygge rør ind under gydebanken. Ideen er, at det sand, der transporteres langs bunden, føres forbi gydebanken uden at påvirke denne (se www.gyde-banker.dk/ – se også artiklen på side 46).

I USA, hvor man i længere tid har erkendt, at finkornet materiale i vandløb er et problem, er der udviklet flere metoder til at fjerne i hvert fald det sand, der transporteres langs bunden af vandlø-bene, og også metoder til aktivt at rense udvalgte strækninger. Se www.streamsidesystems.com.

REFERENcER

/1/ Brookes, A., Channelized Rivers. Perspectives

for Environmental Management. 1990: john Wi -

ley & Sons.

/2/ Schult z, K.E., Sandvandring i vandløbene.

Stads - og Havneingeniøren, 1980. 9: p. 327-

330.

/3/ Sivebæk, F. and A.R. jensen, Laksef iskene og

f iskeriet i vadehavsområdet - Supplerende un -

dersøgelser. Samarbejdsprojekt mellem Dan-

marks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt og Søn -

derjy l lands Amt. DFU - rappor t nr. 40b -97. 1997.

/4/ Henriksen, P.W. and N. B., Sedimentindlejr ing i

gydebanker og overlevelse af ørredens æg/yn -

gel Gudenå, Holtum Å, Vejle Å og Bygholm Å .

Projekt udfør t for Vejle Amt af Limno Consult.

2004.

/5/ Waters, T.F., Sediment in streams. Sources, bi -

ological ef fects, and control. Vol. Monograph

7, 255 pp. 1995: American F isheries Society,

Monograph 7, 255 pp. 251 pp.

/6/ Bar tholdy, j., B. Hasholt, and M. Pejrup, Sedi -

ment transpor t in the drainage area of Ribe Å .

Geograf isk Tidsskrif t, 1991. 91: p. 1-10.

/7/ Rebsdor f, A., et al., Ånære arealers samspil

med vandløb, in Miljøprojekt, 275. 1994. p.

140.

/8/ Nielsen, B., Sandfangs betydning for sediment-

indlejr ing, i l t forhold og overlevelse af ørredyn -

gel (Salmo trut ta L.) i gydegravninger, in Spe -

cialerappor t , Biologisk Institut. 2003, Special -

erappor t, Odense Universitet (SDU). p. 87.

/9/ Soulsby, c., et al., Fine sediment inf luence on

salmonid spawning habitat in a lowland agri -

cultural stream: a preliminary assessment. The

Science of The Total Environment, 2001. 265:

p. 295 -307.

/10/ Kalleberg, H., Observations in a stream tank of

terr i toriali t y and competit ion in juvenile salmon

and trout (Salmo salar L . and S. trut ta L.). Rep.

Inst. Fresw. Res. Drot t ingholm, 1958. 39: p.

55 -98.

/11/ Donnelly, T.W., Impoundment of Rivers - Sedi -

ment Regime and Its Ef fect on Benthos. Aquatic

conser vation -Marine and Freshwater Ecosys -

tems, 1993. 3(4): p. 331-342.

/12/ Grant, G.E., j.c. Schmidt, and S.l. lewis, A Ge -

ological Framework for Interpreting Downstream

Ef fects of Dams on Rivers. A Unique River Water

Science and Application 7, 2003.

/13/ Kondolf, G.M., Hungry water: Ef fects of dams

and gravel mining on river channels. Environ -

mental Management, 1997. 21(4): p. 533 -551.

/14/ Bar tholdy, j., et al., Sandvandring i Hjor tvad Å ,

Rappor t t i l Ribe Amt,. 2002, Geograf isk Insti -

tut, Københavns Universitet.

http://www.gydebanker.dk/

http://www.gydebanker.dk/

http://www.streamsidesystems.com


Den hyppigste årsag til mislykket gydning er uden tvivl sand. I en lang række vandløb – især de regu-lerede og dem, som løber langt under terræn eller i områder med sandet jord – har kvælersandet været en uoverstigelig hindring i forsøget på at genskabe vilde bestande. Et nyt og spændende projekt fra Nordjylland kan måske bidrage til, at fiskene i selv de mest sandplagede vandløb fremover får en god chance for at forplante sig med succes.

Ti meter langt sugerørHenning Larsen, sportsfisker og dygtig åmand i Frederikshavn Kommune, var i flere år frustreret over, at udlægning af gydegrus i de lokale vandløb

kun havde en kortvarig effekt. Gydegruset sandede simpelthen til, og arbejdet viste sig forgæves. I ste-det for at give op udtænkte Henning en smart løs-ning: Inden gydegruset lægges ud i vandløbet, pla-ceres et langt ”pvc-sugerør” på bunden. Røret pla-ceres sådan, at det begynder lidt før det sted, hvor gruset skal udlægges, og det udmunder lidt efter den kunstigt anlagte gydebanke. Røret skal suge sandet væk fra bunden og lede det ud nedstrøms den kunstige gydebanke. Det, der i princippet lød simpelt, skulle dog i praksis vise sig, at være lidt mere kompliceret. Ved de første forsøg sandede gy-degruset nemlig alligevel til, fordi rørets sugeevne i kombination med gydegrusets stuvende effekt ikke

Tekst : :

jan Nielsen,

f iskeplejekonsulent,

DTU Aqua, og Kaare

Manniche Eber t,

f iskebiolog,

Danmarks Spor ts-

f isker forbund.

DEN SANDFRI gydEBAnkE Sand i gydebanken kvæler alt liv og er én af de væsentligste årsager til, at

laksefiskenes gydning mislykkes. Et spændende projekt fra Nordjylland giver

håb i alle de mange vandløb, hvor kvælersand er et problem.

Henning larsen ved rørgydebanken, der blev anlag t i Voerå i 2008.


formåede at lede det vandrende sand ind gennem røret. Efter flere forsøg er det nu lykkedes Hen-ning at komme frem til en prototype, der øjensyn-ligt virker under normale forhold. Sandet aflejres ikke i det udlagte grus, men bliver via røret sendt nedstrøms. Læs om gydebankens udformning her: www.gydebanker.dk

Stort potentialeI september 2009 undersøgte vi fiskebestanden på en af rør-gydebankerne og umiddelbart nedstrøms. Den udlagte gydebanke befinder sig i Voerå-syste-met, hvor rørene blev placeret i en eksisterende gy-debanke i 2008. Befiskningerne viste ørredtæthe-der på cirka 200 ørreder per 100 m2 – en meget fin tæthed i et næsten fem meter bredt vandløb. Der bliver ikke udsat ørreder på strækningen. Til sam-menligning fandt DTU Aqua i 2004 18 ørreder per 100 m2 på en station cirka en km nedstrøms, som havde fået bonitetskarakteren 4 og dermed havde potentiale til meget mere. Men den voldsomme sandtransport på strækningen havde spoleret mu-ligheden for at opnå høje tætheder dér. Gydeban-ken havde med andre ord bevist sit værd i dette konkrete tilfælde.

Følgende regnestykke viser, at rørgydebankerne virkelig kan gøre en forskel i et åsystem som Voerå. Etablering af eksempelvis ti lige så velfungerende gydebanker på en i alt fem km lang strækning i Voerå vil kunne bidrage med en havørredopgang på 1000-2000 vilde havørreder. Og hvorfor nøjes med ti gydebanker og 2000 havørreder – der er jo plads til mange flere…?

Kritisk vurdering nødvendigMen inden man lader sig rive med og foreslår etab-lering af rørgydebanker overalt, er det dog vigtigt at forholde sig kritisk til ideen. Følgende problem-stillinger bør overvejes:

Sandvandring bør altid som udgangspunkt lø-1. ses ved kilden. Alt andet er symptombehand-ling.Udformningen af rørgydebanken med stenvolde 2. for og bag, der holder på gydegruset, ser una-turlig ud. Styrtet i rørgydebankens nedstrøms ende bør i stedet udnyttes til at skabe en læn-gere og mere stabil gydebanke med mere gyde-areal.Hvis gydebanker er for små, vil de kræve på-3. fyldning af grus, når ørrederne har flyttet rundt på det ved gydning. Det gælder alle gydeban-ker, også rørgydebanken.Hvor produktiv vil en rørgydebanke være i en 4. sandørken? Kan ynglen i det hele taget overleve andre steder end på selve gydebanken. Hvis det ikke er tilfældet, kan det vise sig, at gydebanken ikke giver det forventede input til bestanden.

Rørgydebanke eller sandfang på 80 meterAd 1. I det konkrete tilfælde fra Voer Å havde Fre-derikshavn Kommune opsporet og bremset kilder til sandvandringen og sikret, at bræmmer, heg-ning, drikkesteder med videre levede op til lovens krav. Det havde dog ikke løst problemet, og derfor overvejede kommunen at etablere et cirka 80 me-ter langt og 10 meter bredt sandfang for at sikre de allerede udlagte gydebanker. De valgte dog det væsentligt mindre indgreb – at etablere rørgyde-banken.

Hvad er mest naturligt?Ad 2. Det er nødvendigt at etablere en tærskel foran gydegruset for at sikre, at vandhastigheden sænkes så meget at sandet transporteres ind gennem røret. Højden af volden afhænger helt af vandhastighe-den på strækningen, men indtil videre tyder det på, at det er nødvendigt at lave en tærskel på cirka 40 cm’s højde. Derfor kan metoden måske kun anven-des i vandløb, hvor en opstuvning af den størrelse er mulig. Den nødvendige stuvningshøjde bør dog undersøges nærmere, da mange sandplagede vand-løb i Vestjylland ikke har så stort et fald, at det vil være muligt at stuve så meget op.

Forsøgsgydebankerne i Nordjylland er designet med en stenvold i gydebankens nedstrøms ende, så gydegruset ikke skyller væk. Der er lige frem et lille styrt (hydraulisk spring) hen over denne sten-vold. Det ville være bedre at udnytte styrtet/faldet til at forlænge gydebanken, så styrtet afvikles som et forlænget gydestryg i stedet for et trappetrin. Et styrt på 10 cm kan udnyttes til en gydebanke på ca. 30 m ! Hvis vandløbet slynger sig så meget, at det ikke er muligt at lave så lang en gydebanke, kan man måske lave en ny gydebanke lidt læn-

DEN SANDFRI gydEBAnkE

Stenvolden nederst på gydebanken kan eventuelt erstat tes med

gydegrus for at udny t te faldet t i l en længere gydebanke og give

banken et mere natur lig t udseende. Et styr t på 10 cm kan udny t-

tes t il en gydebanke på ca. 30 m!


gere nedstrøms, som stuver op til den første gyde-banke. På denne måde vil alt fald kunne udnyttes til gyde- og opvækstareal.

Hvis projektet anskues ud fra kriterier som ”na-turlig” eller ”unaturlig”, er det vigtigt at inddrage et andet aspekt end det rent æstetiske. Alternativet i de sandplagede vandløb er jo, at de lokale sports-fiskere skal opfiske moderfisk og herefter udvælge de individer, som skal parres med hinanden – det kaldes tvangsægteskab, hvis noget lignende fore-går blandt Homo sapiens. Herefter skal fiskenes afkom opholde sig mindst seks måneder i en kun-stig dam, før de kan udsættes. Det er dokumente-ret, at det ophold skader ynglens muligheder for at klare sig ude i den vilde natur. Vi vil derfor ikke tøve med at kalde rørgydebanken for et klart frem-skridt og absolut mere naturligt end avlsarbejde. Det vil også være nemt at fjerne røret igen den dag, hvor man har fået styr på sandtransporten.

lang banke – mindre vedligeholdelseAd 3. Hvis banken laves relativt lang – mindst 10-15 meter – og gruslaget bliver tykt nok (30-40 cm), skal der næppe suppleres med gydegrus hyppigere

end hvert 5.- 10. år. Jo mere grus, der udlægges med det samme, jo mindre behov for supplering.

Overlever ynglen i en ørken?Ad 4. Det er meget vigtigt, at projektet udføres på vandløbsstrækninger, der byder på de rette forhold. Det vil sige, at der skal være lavvande-de partier under 20-30 cm og gode skjulesteder i umiddelbar nærhed. Derfor skal etablering af gy-debanker – også de ”normale” – altid kobles sam-men med en vurdering af opvækstforholdene. Hvis de er mangelfulde, bør der rettes op på det. Selv i sandplagede vandløb er det muligt at skabe god fy-siske variation; primært ved hjælp af nænsom eller ingen vedligeholdelse, sekundært ved udlægning af stenmaterialer.

Vi mener, at dette forhold bør undersøges og har derfor iværksat en undersøgelse af rørgyde-bankens produktionspotentiale i et mindre nord-jysk vandløb. Yngeltætheden blev i oktober 2009 undersøgt på to stationer mellem 150 og 300 meter nedstrøms rørgydebanken, på selve gydebanken og 150 meter opstrøms. Når der bliver konstate-ret gydning på lokaliteten vil vi gentage befisknin-

Vandindtaget t i l g ydebanken. Bemærk de to pvc - rør på bunden af åen. Det har ef ter følgende været nødvendig t at ju -

stere på rørene.


gerne på de samme stationer det efterfølgende år i oktober og derved få et indtryk af gydebankernes potentiale i sandfyldte vandløb.

Stadig på forsøgsstadietDet er vigtigt at pointere, at den sandfri gydebanke endnu kun er på projektstadiet. Vi mangler nemlig stadig at kunne dokumentere effekten på yngeltæt-heden, og Henning (opfinderen), bliver til stadig-hed nødt til at justere på rør og stenvolde for at opnå det optimale sug i rørene. Vi vurderer dog, at der bør arbejdes videre med ideen, for alternativet – avlsarbejde – bør ikke være den eneste mulighed i de mange vandløb, hvor kvælersandet dræber æg-gene i gydebankerne.

Rørgydebankerne bør selvfølgelig ikke blive en sovepude for myndighederne; der skal stadig ar-bejdes seriøst med at stoppe problemet ved kilden. Men der kan gå mange år, før de har genslynget vandløbene, stoppet drænene og løftet de ned-gravede vandløb op til overfladen. Indtil da kan Hennings idé blive årsagen til, at de vilde bestande overlever og er klar til at indtage de perfekte vand-løb, når den tid kommer.

Noget for dig?Hvis du kunne tænke dig at arbejde videre med ideen i dit vandløb, så søg inspiration på www.gy-debanke.dk. Du bør også kontakte Henning for at høre om hans erfaringer. Vi vil samtidig bede dig om, at kontakte én af forfatterne til denne artikel eller biolog Stig Pedersen fra DTU Aqua i Silke-borg, der vil gå ind i arbejdet med at undersøge rørgydebankerne systematisk. Vi vil nemlig ind-samle erfaringer fra de forskellige projekter, så vi forhåbentligt på et tidspunkt vil kunne give en fyl-destgørende vurdering af den sandfri gydebankes svagheder og styrker.

Afslutningen på gydebankens nedstrøms ende (med rør og stenvold).

http://www.gydebanke.dk

http://www.gydebanke.dk


F ISKEPlEjE.DK – viden og rådgivning om fiskebestande

Fiskepleje.dk samler den nyeste viden om fiskepleje og rummer således alt

fra hardcore fiskebiologi og genetik til gydegrus og udsætningsplaner. Sitet

giver dig det nødvendige grundlag, hvis du vil i gang med at genskabe og be-

vare naturlige fiskebestande i vandløb og søer.

Tekst : :

Fiskeplejekonsulent

Finn Sivebæk, DTU

Aqua

Den danske f iskepleje fokuserer på tre indsatsområder: Forbedre levestederne for f isk, udsætte

f isk og for valte f iskeriet.

Tilmeld nyhedsbrev.

Viderebring ar t ikler

gratis i foreningsblade

og på web -sites.

Vejledning og ansøgnings -

skemaer for udsætning af

f isk i vandløb og søer.

Klik her.

http://www.fiskepleje.dk/raadgivning/vejledninger.aspx


Fiskepleje.dk informerer stort set om alt relevant for dem, der ønsker at genskabe og bevare naturli-ge fiskebestande i vandløb og søer. Det er forskere og andre, som leverer information til dette meget populære web-site. Den nyeste viden bliver derved formidlet til både lyst- og fritidsfiskere, fiskeop-drættere, ansatte ved miljømyndighederne samt personer og organisationer med interesse for fisk og miljø.

En af årsagerne til, at web-sitet er blevet så po-pulært, er, at man kan finde oplysninger om stort set alt det, man skal vide for at kunne arbejde med fiskepleje. Foreninger har herved mulighed for at få information om, hvordan de kan deltage og bi-drage til, at der bliver udført optimal fiskepleje i deres fiskevand. Altså information om hvad man skal gøre lige fra idé til det færdige projekt. Ef-ter i mange år at have fokuseret på udsætninger af fisk, har man også indset, at man skal arbejde med at forbedre levestederne – da det oftest er den pri-mære begrænsende faktor for større fiskebestande især i vandløb. Optimal fiskepleje er for de fleste former for fiskeri en forudsætning for, at man har et godt fiskeri.

Fisketegnet giver mulighed for, at der er res-sourcer til at forske i, hvordan man genskaber og opretholder store og stærke fiskebestande i vand-løb og søer. Det har været en styrke, at forskning kan være målrettet til at give viden om de forhold, der begrænser bestandene. Derved har vi nu doku-mentation for, hvordan man bør gøre, for at vi på sigt kan bevare og i mange tilfælde øge bestandene hos de fiskearter, som blandt andet har lystfisker-nes store interesse.

Fiskeplejens rådgivning tager derfor primært udgangspunkt i den forskning, der løbende bliver leveret af forskere ved Danmarks Tekniske Uni-versitet, Institut for Akvatiske Ressourcer. Der er forskning, som har fokus på en bæredygtig forvalt-ning og pleje af fiskebestande i vandløb og søer. Web-sitet www.fiskepleje.dk bidrager væsentligt til, at resultaterne fra forskningen bliver formidlet ud til rådgivere, myndigheder, erhverv og borgere samt de mange hundredetusinde mennesker, som årligt driver fiskeri i Danmark.

Naturligvis ønsker lystfiskerne, at man i frem-tiden har mulighed for at fiske på store og stærke bestande. I den sammenhæng vil det naturligvis være en stor styrke, at man som lystfisker også har kendskab til, hvordan man udfører fiskepleje, så bestanden har det godt. Derfor opfordrer DTU

Aqua til, at foreningerne gør en indsats for at ud-brede kendskabet til vores web-site, som har sam-let den nyeste viden om fiskepleje.

Større og selvreproducerende bestande opnår man ene og alene ved at fokusere på tre områder: forbedre levesteder for fisk, udsætte fisk og for-valte fiskeriet. Alle tre indsatsområder er omdrej-ningspunktet på web-sitet www.fiskepleje.dk.

For at information på fiskepleje.dk kommer ud til så mange som muligt, bliver der jævnligt ud-sendt nyhedsbreve til de mange, som har tilmeldt sig det gratis nyhedsbrev på fiskepleje.dk.

Alle foreninger med interesse for fisk er meget velkomne til at viderebringe artiklerne fra fiske-pleje.dk i deres foreningsblad og lignende. Derved kan vi få udbredt kendskabet til en fiskepleje, som gavner bestandene og dermed fiskeriet.

Konkrete eksempler er: Sådan udlægger man gydegrus og skjulesten •Sådan genskaber man større fiskebestande •Udsætning af fisk og krebs i vandløb og søer •Fredningstider og mindstemål •Registrering af fangster langs kyster og i fjorde •Populationsgenetik i fiskebestande •Hvad gør du, hvis du fanger en mærket fisk?•Gratis kurser i vandløbsrestaurering og i elek-•trofiskeri Søg penge til at genskabe levesteder for fisk•

FISKEPlEjE.DK – viden og rådgivning om fiskebestande

fiskEplEjEkonsulEnTErnE

ønsker du rådgivning om f iskepleje her-

under vandpleje, opdræt og udsætning af

f isk kan du kontakte de to f iskeplejekon -

sulenter F inn Sivebæk og jan Nielsen på

DTU Aqua.

F inn Sivebæk jan Nielsen

http://www.fiskepleje.dk

http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx


Download udsætningsplaner

for alle danske vandløb.

Klik her.

Rappor ter og bøger om hvor-

dan man genskaber større

f iskebestande. Klik her.

http://gis.dfu.min.dk/website/udsfisk/viewer.htm



korT oM fiskEplEjE.dk

F iskepleje.dk er en internetbaseret hånd -

bog i f iskepleje, der beskriver, hvordan

man bevarer og genskaber natur lige f i -

skebestande i vandløb, søer og kystnære

områder.

Det er forskere ved Danmarks Tekniske

Universitet, Institut for Akvatiske Res -

sourcer, der leverer lang t de f leste af de

forskningsresultater, som danner grund -

lag for den viden og de informationer, du

f inder på F iskepleje.dk.

Informationen på f iskepleje.dk skal inspi -

rere foreningerne t il at være aktive om-

kr ing f iskepleje, da selv en beskeden ind -

sats kan bidrage t il at øge f iskebestan -

dene i lyst f iskernes lokale område.

Tilmeld dig nyhedsbrevet om f iskepleje.

Klik her.

læs om f iskens spændende

biologi og den nyeste forsk-

ning. Klik her.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx

http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi.aspx


fri pAssAgE I BOGENSE ByBæK

Tekst : :

Bent Nielsen,

biolog ved Nordfyns

Kommune

Peter B. Adamsen,

chefkonsulent ved

Rambøll Danmark

A/S

Faunapassagerne i danske vandløb er frem til i dag primært blevet etable-

ret ved indgåelse af kompromisser omkring vandfordeling, især i forbindelse

med tidligere mølleopstemninger. Kompromisser, der sjældent har været til

glæde for faunapassagens egentlige formål – nemlig at skabe fri passage

både op - og nedstrøms i vandløbet. Specielt nedtrækkende smolt har haft

problemer med »blindgyder og døde åstrækninger«. I Bogense Bybæk ved Ne-

der Mølle på Fyn er der etableret en faunapassage, der tilgodeser faunaens

fuldstændige frie bevægelse i både op - og nedstrøms retning. Der er skabt

en ny vandløbsstrækning med variable faldforhold, samtidig med at lodseje -

rens ønsker er efterkommet. læs her om de tekniske overvejelser bag pro -

jektet.


Nordfyns Kommune foretog i efteråret 2008 en række fysiske forbedringer af strækningen i Bo-gense Bybæk nedstrøms for Neder Mølle og hav-de et ønske om at få åbnet for et særdeles veleg-net gyde- og opvækstområde opstrøms for Neder Mølle. Lodsejer havde ønske om oprensning af den tilgroede mølledam ved Neder Mølle, og det syntes derfor som det rigtige tidspunkt at igang-sætte et projekt på netop denne strækning. Nord-fyns Kommune og lodsejer fik således udarbejdet et skitseforslag til en faunapassage, som udeluk-kede risikoen for smolttab. Rambøll udarbejdede som rådgiver et projektforslag, der adskilte sig fra skitseforslaget ved at indeholde forslag til et nyt og mere synligt forløb af Bogense Bybæk på engen vest for mølledammen.

Det primære formål for projektet var at skabe en passage for op- og nedtrækkende vandløbsfau-na og fisk og at øge den naturmæssige og rekrea-tive værdi i forbindelse hermed.

Ved at etablere et nyt forløb opstod der bedre mulighed for at skabe samspil mellem vandløb og de ånære arealer. Samtidig blev forløbet nu syn-ligt for offentligheden, blindgyder blev undgået, og man kunne imødekomme lodsejers ønske om at bibeholde mølledammen. Løsningen gav samti-dig reducerede entreprenørudgifter, da anlægsar-bejder med et nyt stryg gennem mølledammen

Odensevej

Harritslevvej

Møllebygning

Erosionssikring mod Møllebygning

Afløb fra Mølledamkote 5.5

2480

2500

2520

2540

25602580

2600

2620

2640

2660 2680

2700

2720

2740

2760

2780

2800

2820 2840

2860

2880

2900

2920

2940

2960

2980

3000

3020

3040

3060

30803084

3012

Erosionssikring mod Møllebygning

B

A

2479

Odensevej

Harritslevvej

Møllebygning

Boring 2

Boring 1

De l s t ræk n i n g

4

Delsrtækn

ing

4

Delstrækning 3

Delstrækning 3

Delstrækning

2

Delstrækning2

Delst rækning1

De l s t ræk n i ng 1

Vadested

Oprenset Mølledam

5.7

5.8

5.8

5.5

4.8

4.3

3.9

Kote 6.0

Kote 6.0

Kote 4.5

Ny terræn kurveKote 3.5

2009-07-03 13:43:23 Q:\2008\08727101\Cad\Infra\Tegn\T2.100.dwg

CJMTegning nr.

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk.

Projektnr. Mål

FaxTlf.

www.ramboll.dk

Rev.

+45 65 42 59 99+45 65 42 58 00

DK-5100 Odense CEnglandsgade 25

Nordfyns KommuneEtablering af faunapassage i Bogense Bybæk v. Neder Mølle

8727101

Situationsplan, projekt2.100

2.100

1:500

2009-06-22 Peba/Cjm Jkb Peba

Signaturer:

Projektområde

Areal for udplaning af materiale fra Mølledammen

Vandflade af oprenset Mølledam

Bogense Bybæk

Matrikelgrænser

N

Areal for byggeplads

Nyt Å-forløb

Nyt dige

Note:Koter er i DVR90.Ubenævnte mål er i meter.

Vedr. snit se tegn.nr. 9.100

Opfyldning af eksisterende Å-forløb

BoringGeoteknisk boring

F igur 1 // Ny t for løb af Bogense Bybæk – projek t forslag mod Odensevej og vest om mølledam.

BogEnsE ByBÆk og nEdEr MøllE

Bogense Bybæk er et natur lig t vandløb med udløb i Kat tegat

gennem det gamle havnebassin i Bogense. Vandløbet har et

topograf isk opland på 19,16 km2 og består af t i l løbet Bogense

Vestre Enges landkanal, med et oplandsareal på 10,90 km2,

og hovedløbet Bogense Bybæk, med et oplandsareal på 8,26

km2. Til løbet f ra landkanalen sker helt nedstrøms, umiddelbar t

inden udløbet i havnen. Hovedløbet er i følge regulativet 5.800

meter lang t og har sit udspring ved F jederløkke.

Vandløbet har et samlet fald på 17,1 meter, svarende t il en

gennemsnit lig bundhældning på 2,9‰. Ved Neder Mølle ud -

g jorde den t idligere mølleopstemning en fuldstændig spærring

for vandløbets fauna med en et samlet vandspejlsfald på ca.

f ire m.

Neder Mølle og mølledammen er en middelalder lig mølle, der er

nævnt allerede i 1517. Møllen er etableret omkring den gamle

kystlinje, som på den t id gik længere inde i landet, end t il fæl -

det er i dag. Placeringen g jorde det mulig t at skaf fe t i lstræk-

kelig t fald og vand t il mølledr if ten ved at bygge en dæmning

langs mølledammens nordlige og vestlige side, mens den na -

tur lige kystlinje -skråning udg jorde mølledammens østlige af -

grænsning.

Mølleanlægget har stor kulturhistor isk interesse og udgør i

sammenhæng med Over Mølle ved Harr itslev Gård og købsta -

den Bogense en sammenhængende helhed, som går t i lbage t il

kronens ejendom i højmiddelalderen.


ville være noget mere omkostningstungt end et nyt stryg udenom mølledammen.

Projektforslaget er udformet således, at det op-fylder de opsatte dimensioneringskriterier – se fak-taboks side 58.

Udformning af faunapassagenDet nye forløb af Bogense Bybæk på engen mod vest deler området op i vandløb og mølledam hver for sig. Se figur 1. Dette opfylder forudsætningen om optimale betingelser for den op- og nedtræk-kende vandløbsfauna i Bogense Bybæk. Samtidig forbedres muligheden for en mølledam med god vandkvalitet, da adskillelsen medfører, at der ik-ke længere sker konstant tilførsel af næringsrigt vandløbsvand til mølledammen.

Den nye faunapassage er anlagt som et stryg med varierende hældninger med tre indlagte min-dre hvilebassiner, hvor det eksisterende fald på ca. fire m udlignes gennem fire delpassager med vari-erende vandspejlsfald. Der er ikke udlignet noget fald over de indlagte hvilebassiner.

Der er i faktabokse sidst i artiklen givet en me-re uddybende teknisk beskrivelse af de enkelte del-strækninger.

Bogense Bybæk havde i den sydligste del af pro-jektområdet et kanaliseret forløb ind til en tilgroet mølledam og en askeskov mellem Bybækken og Odensevej. Se figur 2.

I den sydligste del af projektområdet er vandlø-bet ført gennem en askeskov, hvor der er skabt et slynget forløb med varierende faldforhold. Vand-løbet er lagt forholdsvist højt i terræn, således der kan forekomme oversvømmelser af askeskoven ved ekstreme afstrømninger, hvilket vil give en reduce-ret udvaskning af næringsstoffer til det nære hav-miljø. Se figur 5.

Strækningen gennem askeskoven er ført over mod Odensevej og gennemskærer det gamle dige til mølledammen i et såkaldt trippel-profil. På den-ne delstrækning udlignes et større fald på en kor-tere strækning.

Ved at anlægge et »trippel-profil« (større bund-bredde) er der blevet åbnet mere op, og gennemskæ-ringen synes ikke så markant. Denne del af den nye faunapassage er placeret meget tæt ved Odensevej og en mindre vige-/rasteplads. Adgangen til selve projektområdet vil i fremtiden være begrænset, men ved at etablere den nye faunapassage tæt ved rastepladsen giver man offentligheden gode mulig-heder for at se passagen. På rastepladsen vil der blive opsat en informationstavle om projektet.

Af figur 3 og 4 ses det udførte trippel-profil. Bunden af den slyngede strømrende er opbygget af gydegrus i størrelsen 32-64 mm, der giver mulig-hed for etablering af thalweg. I 90% af tiden vil vandet i Bogense Bybæk løbe i den slyngede strøm-rende, mens stryget vil være vandførende i hele profilets bundbredde på fire m de resterende 10%. Strømhastigheden vil ikke forøges, når stryget bli-ver vandførende i hele bredden. Opbygningen gi-ver et æstetisk bedre udtryk, end hvis profilet var etableret på almindelig vis.

Vest for den eksisterende tilgroede mølledam var der et stort engareal, der af lodsejeren blev be-nyttet til afgræsning af heste. Engen ligger meget synlig i forhold til den meget trafikerede Odensevej. Der blev derfor på denne forholdsvise lange stræk-ning af den nye faunapassage valgt et stryg med et relativt lille fald og tæt ved eksisterende terræn for at skabe øget synlighed af faunapassagen. Stryget er anlagt med et slynget forløb gennem den laveste del af engen, således der opnås mulighed for, at en-gen kan oversvømmes i begrænsede perioder ved

F igur 2 // øverst: Tilgroet mølledam. Nederst: Det nyetablerede

str yg udenom en oprenset mølledam. Indløb t il mølledam sker i

stenfaskine via drænrør.


ekstreme afstrømninger i Bogense Bybæk. Dette giver ligeledes mulighed for at reducere udvasknin-gen af næringsstoffer til det nære havmiljø.

For at undgå oversvømmelser af de omkringlig-gende veje blev der foretaget mindre terrænhæv-

ninger langs veje. Engarealet afgræsses også efter projektet af lodsejers heste.

Udover at etablere en faunapassage og et vari-eret naturlandskab havde lodsejer et ønske om, at der igen blev skabt en møllesø.

F igur 4 // “Tr ippel -prof il” på delstrækning 3 med størst terrænforskel – foto tv. v iser normal vandfør ing. Foto th. v iser

median maks. Vandfør ing.

F igur 3 // Pr incipsnit af tr ippel -prof il

4,254,08

4,0m

5,0m

6,0m

7,0m

a=1,5

Tværsnit - station 2840, 1:100

4.0

0.6

5,50

5,0m

6,0m

7,0m

5,79

3.8

0.8 200-500 mm lagstenstørrelse 32-64 mm200 mm lag

(75% 15-32 mm)(25% 32-64 mm)

Princip indtag til mølledam - station 3030, 1:100

6,505,70

"Afproppet" dræn - sikring

5,50Vandspejl mølledam

8.4

Signaturer:TerrænoverfladeProjektoverfladeVandspejl

Gydegrus og sten til foring af strømrende

Intakte aflejring af sand og ler

Note:Sten i strømrende er gydegrus.

Stenene placeres efter endt arbejde med strømrenden.Strømsten i str. 100-200mm.

Strømrende, 1m bred

Anlæg 1:1,5

Anlæg 1:1,5

2009-04-24 10:19:25 Q:\2008\08727101\Cad\Infra\Tegn\T2300.dwg

LFMTegning nr.


Projektnr. Mål

FaxTlf.

www.ramboll.dk

Rev.

+45 65 42 59 99+45 65 42 58 00


nordfyns kommuneFaunapassage ved Nedermølle - Bogense Bybæk

08727101

Tværsnit - princip for trippelprofil Bilag 7

1:100

2009-04-14 Peba/Lfm Peba Peba

F igur 5 // Det nye for løb gennem askeskoven.


For at undgå at mølledammen kom til at virke som blindgyde for den nedtrækkende havørred-smolt, blev der etableret en fuldstændig adskil-lelse mellem Bogense Bybæk og den oprensede mølledam. Dette blev gjort ved at anlægge to stk. »anti«-dræn langs overgangen mellem den eksi-sterende Bogense Bybæk og den nye faunapassage (askeskoven). I figur 6 er der vist en principskitse af indløbet.

Indløbet til mølledammen er etableret ved et ”lukket” indløb og med et langsgående Ø145 mm drænrør med et tilhørende Ø145 mm drænrør vin-kelret ind i mølledammen.

Drænet er placeret i en grus-/stenfaskine ved starten af det nye stryg. Denne udformning sikrer, at nedtrækkende smolt ikke tilgår mølledammen. Placeringen langs den første strækning af det nye stryg gør endvidere, at vandhastigheden øges, og risiko for tilsanding af drænrøret reduceres til et minimum.

Projektets perspektiverDer har fra starten været klart fokus på, at der skulle etableres en faunapassage, der i første række ville tilgodese faunaens frie bevægelse og i anden række projektets øvrige interesser – eksempelvis mølledam.

F igur 6 // Indløb t il mølledam i 2 niveauer med »anti« - dræn.

4,254,08

4,0m

5,0m

6,0m

7,0m

a=1,5

Tværsnit - station 2840, 1:100

4.0

0.6

5,50

5,0m

6,0m

7,0m

5,79

3.8

0.8 200-500 mm lagstenstørrelse 32-64 mm200 mm lag

(75% 15-32 mm)(25% 32-64 mm)

Princip indtag til mølledam - station 3030, 1:100

6,505,70

"Afproppet" dræn - sikring

5,50Vandspejl mølledam

8.4

Signaturer:TerrænoverfladeProjektoverfladeVandspejl

Gydegrus og sten til foring af strømrende

Intakte aflejring af sand og ler

Note:Sten i strømrende er gydegrus.

Stenene placeres efter endt arbejde med strømrenden.Strømsten i str. 100-200mm.

Strømrende, 1m bred

Anlæg 1:1,5

Anlæg 1:1,5

2009-04-24 10:19:25 Q:\2008\08727101\Cad\Infra\Tegn\T2300.dwg

LFMTegning nr.


Projektnr. Mål

FaxTlf.

www.ramboll.dk

Rev.

+45 65 42 59 99+45 65 42 58 00


nordfyns kommuneFaunapassage ved Nedermølle - Bogense Bybæk

08727101

Tværsnit - princip for trippelprofil Bilag 7

1:100

2009-04-14 Peba/Lfm Peba Peba

diMEnsionEringskriTEriEr

•Str yget udformesmed var ierende fald,

gerne med strækninger på 7-8‰, dog

maksimalt 15‰

•I et v ilkår lig t snit i str yget skal det t i l -

stræbes, at middelvandhastigheden i

”den over vejende del af t iden” er min -

dre end 1 m/s

•I et v ilkår lig t snit i str yget skal det t i l -

stræbes, at største vanddybde ved ”den

normale sommer vandfør ing” er mindst

10 cm.

•Str ygetudformesmedsåstorvar iation

og ”natur lig vandløbsform” som mulig t,

samt med en tydelig markeret og om

mulig t snoet strømrende.

•Str yget sikrer steder med strømlæ og

skjul for f isk samt indlæggelse af hvile -

bassin.

•Overgangemellemeksisterendeognye

prof iler skal være jævne og glidende.

•Anlægget skal være stabil t og kunne

modstå erosion.

•Str yget stensikres t il niveau for »den

maksimale 10 års hændelse«


Netop dette projekt havde potentialet til at ska-be en naturmæssig helhed i projektområdet – at det rent faktisk lykkedes, skal ses som et resultat af, at bygherre og rådgiver i samspil med lodsejer hele ti-den har tilstræbt at udnytte potentialet med afsæt i forudsætningen om optimale betingelser for den vandrende fauna. Med andre ord – vandspejlsfal-det er udnyttet, ikke afviklet.

Det er derfor egentlig misvisende at kalde pro-jektområdet for en faunapassage. Faldforholdene i vandløbet er variable i lighed med dem, der fin-

des op- og nedstrøms herfor. Projektet er derfor et stykke ny natur, som på naturlig vis forbinder to vandløbsstrækninger, der har været isoleret fra hinanden i over 500 år.

En god og tidlig dialog med lodsejer omkring hensigten med faunapassagen og en visualisering af mulighederne for lodsejer ved ikke kun at skabe en fiskepassage, men i høj grad også ny natur er projektets perspektiv i forhold til kommende løs-ninger i Nordfyns Kommune og forhåbentligt også andre kommuner.

TEknisk BEskriVElsE Af dElsTrÆkning 1 , 2 og 4

delstrækning 1

Delstrækning 1 udgøres af den eksisterende Bogense

Bybæk fra station 2.479 og op t il station 2.519 umid -

delbar t nedstrøms for møllebygningen. Der er over en

40 m lang strækning udlignet et vandspejlsfald på ca.

0,4 m, svarende t il en bundhældning på 10‰. Del -

strækningen er opbygget med en ca. 0,8 m bred strøm -

rende, og bunden i strømrenden er opbygget pr imær t

af gydegrus, suppleret med 15 -20 cm store sten, der

er forankret i str ygbunden og fungerer som strømlæ

for faunaen.

delstrækning 2

Delstrækning 2 for løber henover en afgræsset eng mod

vest og er anlag t med en relativ t l i l le hældning og med

en dybde under terræn svarende t il det eksisterende

udtr yk nedstrøms for møllebygningen. Delstrækningen

er anlag t, så det følger den natur lige lavning i terrænet

længst mod vest mod Odensevej. Det te er g jor t for at

styrke det æstetiske udtr yk ved indfaldsvejen t il selve

Bogense.

Der er over en ca. 225 m lang strækning udlignet et

vandspejlsfald på ca. 0,75 m, svarende t il en bund -

hældning på ca. 3‰, og delstrækningen er opbygget

med en ca. 1 m bred bund, og anlæg 1:1,5 t il siderne

ind t il terræn er truf fet. Bunden er opbygget af sten og

grus, som er udlag t med en var iation, der skaber gode

gyde - og opvækst forhold for laksef isk. Bunden er op -

bygget pr imær t af gydegrus, suppleret med 15 -20 cm

store sten, der er forankret i str ygbunden og fungerer

som strømlæ for faunaen.

Delstrækning 2 er opbygget med natur lig t str yg -høl

sekvenser og med en mæandrerende thalweg. Det te

betyder, at vandløbet ikke er fuldstændig t ”fastlåst”

ved stensikr ing af siderne. Der er i begrænset omfang

stensikret i stødsider for ikke at skabe for store be -

vægelser, inden der er opnået bevoksning på skrånin -

gerne. Det te giver mulighed for, at vandløbet hur t ige -

re kan få et natur lig t dynamisk for løb. Da vandløbet

er anlag t relativ t tæt ved terræn, kan der forekomme

oversvømmelse af den nederste del af engen ved eks -

tremhændelser, eksempelvis ved 10 års maksimum.

delstrækning 4

Delstrækning 4 for løber gennem en eksisterende aske -

skov, hvor der i mindst mulig t omfang er foretaget

fældning af træer. Delstrækningen fremstår således

i dag med væsentlig t skyggeef fekt f ra de bevarede

asketræer. Der er over en ca. 139 m lang strækning

udlignet et vandspejlsfald på ca. 1,0 m, svarende t il

en bundhældning på ca. 7‰.

Delstrækningen er opbygget med en ca. 0,8 m bund -

bredde, og anlæg 1:1,5 t il siderne ind t il terræn træf-

fes og ligger tæt ved terræn, således der kan fore -

komme oversvømmelser af askeskoven. Bunden er

opbygget af gydegrus, suppleret med 15 -20 cm store

sten, der er forankret i str ygbunden og fungerer som

strømlæ for faunaen i vandløbet.

F igur 7 // Delstrækning 2 ligger højt i terræn med mulighed for oversvømmelser.


AnlÆgsTAl for projEkTET

•Der er udlignet og udny t tet et samlet

vandspejlsfald på ca. 4 m ved etable -

r ing af et ca. 550 m lang t str yg med del -

strækninger med var ierende fald.

•Der er etableret 3 hvilebassiner af va -

r ierende længde. Bassinerne er anlag t

mellem str ygets delstrækninger.

•Dererudgravetca.1.800m3 råjord i for-

bindelse med anlæggelse af den nye fau -

napassage.

•Der er opgravet ca. 2.500 m3 sediment

fra mølledammen, og den færdige vand -

over f lade i mølledammen udgør ca.

2.300 m2

•Dererudlag tca.200m3 stenfor ingsma-

ter ialer i størrelsen 64 -125 mm. Der er

udlag t ca. 125 m3 gydegrus i størrelsen

32-64 mm, mens der er beny t tet ca. 25

m3 strømsten i størrelsen 100 -200 mm.

•Der er ikke bor tkør t jord fra projek tom -

rådet. Den opgravede jord er anvendt

t i l mindre terrænhævninger af hensyn

t il besky t telse mod oversvømmelser af

Odensevej og Harr i tslev vej.

•Entreprenørarbejdeterudfør tafMTHøj -

gaard A/S.

•Den samlede anlægssum har været ca.

kr. 700.000 ekskl. moms eller ca. kr.

1.270 pr. løbende meter ny t vandløb.

Projek tet har opnået t i lskud fra Ministe -

r iet for Fødevareerhver v og fra Havørred

Fyn.

TEknisk BEskriVElsE Af TrippElprofil , dElsTrÆkning 3

hovedstryg – ”1 . profi l”

Alle vandfør inger i Bogense Bybæk kan af ledes gennem str yget.

Den største vandførende bredde udgøres af hovedstr yget, som

er den ”kasse” det slyngede tracé løber i. Se f igur 3 og 4.

Str yget er anlag t med en bundbredde på 4 meter, et anlæg på

1:1,5 og et fald på 19‰. Str yget har en længde på 65 meter.

Str yget er designet, så det er strømførende i hele bundbredden

(4 m) ved vandfør inger over 10 procents - f rak tilen. Det te betyder,

at str yget er tør t udenfor strømrenden i 90 procent af t iden.

slynget strømrende – ”2. profi l”

I stryget er anlagt en slynget strømrende, som afleder den samlede

vandføring i 90 procent af tiden. Strømrenden er anlagt med et tra -

pezformet tværprofil med en gennemsnitlig bundbredde på 0,6 me-

ter og en gennemsnitsdybde på 20 cm.

Strømrendens for løb bug ter sig f ra side t il side i bunden af ho -

vedstr yget, hvor ved den samlede strømningslængde bliver væ -

sentlig t længere end længden af hovedstr yget. Strømrenden er

anlag t med slyngningsgrad på ca. 1,4, således at den samlede

længde er ca. 90 meter. Faldet gennem strømrenden, og dermed

vandspejlsfaldet i 90 procent af t iden, bliver således reduceret

t i l 14‰. Ved at reducere vandspejlsfaldet opnås lavere strøm -

ningshastigheder end ved at beny t te faldet af hovedstr yget. Det

slyngede for løb giver desuden mulighed for at skabe væsentlig

større strømningsvariationer i selve strømrenden, således at

der både optræder områder med hur t ig tstrømmende og lang -

somtstrømmende vand indenfor kor te afstande.

Strømrendens br inker er stensikret i hele højden, dvs. gennem-

snit lig t 20 cm. lag tykkelsen er mellem 15 og 20 cm, og strøm-

rendens anlæg er 1:1,5. Udenfor strømrenden i str ygets bredde

af 4 m er der foretaget en banketsikr ing med for ingssten i stør-

relsen 64 -125 mm.

Mæandrende thalweg – ”3. profi l”

I natur lig t slyngede vandløb optræder der t ypisk et mæandrende

strømningsfor løb nede i selve vandløbet, som med et vandløbs -

mor fologisk udtr yk kaldes for thalweg. I thalwegen optræder de

største strømningshastigheder og turbulensintensiteter og der-

med også de maksimale kompetencer for f ly tning af sediment.

Bunden af den slyngende strømrende er der for anlag t med va -

r ierende dybder og en indre dybere 20 cm bred rende mellem

stødsider. Hermed skabes forhold som sikrer, at der opstår en

thalweg i str ygets strømrende. Det vig t igste element er var iatio -

nen i vandløbets planform, som er sikret med slyngningsgraden

på ca. 1,4. Hermed tvinges strømningen af centr i fugalkraf ten t il

at følge slyngenes for løb, således at områder med højere strøm-

ningshastighed optræder langs ydersiden af svingene, og områ -

der med lavere strømningshastighed optræder langs indersiden

af svingene. For at forstærke for lægningen af thalwegen er der

udlag t 15 -20 cm store sten på indersiden (stødsiden) i den op -

strøms del af svingene. Det te skaber øget turbulens og tv inger

strømningen t il at kr ydse strømrendens center linje.


Fo

to:

Ka

are

M.

Eb

ert


MILJØ- & VANDPLEJEM&V ::Danmarks Sportsfisker forbunds mil -jømagasin med fokus på fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk to gange årligt. Abonner gratis på Miljø - og Vand-pleje ved at sende en mail til kb@sports-f isker forbundet.dk Redaktør:Klaus Ballebykb@sportsfisker forbundet.dk

Ansvarshavende redaktør:Ole Wislerow@sportsfisker forbundet.dk

Layout og dtp:jørn Rasmussen Udgiver:Danmarks Sportsfisker forbundSkyttevej 4 - Vingsted - 7182 BredstenWeb: www.sportsfiskeren.dkEmail: post@sportsfisker forbundet.dk

NATUR- OG MILJØPOLITISK UDVALG

Jørgen H. Poulsen (formand) jhp@sportsfisker forbundet.dk

Steen Lindkvist Nielsensln@sportsfisker forbundet.dk

Jens K. Thygesenjkt@sportsfisker forbundet.dk

Kaare Manniche Ebertkme@sportsfisker forbundet.dk

Klaus ballebykb@sportsfisker forbundet.dk

MILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 34 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : DEcEMBER 2009

Documents

Miljø & Vandpleje 34