Når vi sætter pris på miljøetMiljøøkonomi i praksis M

iljø-

Tem

a

Udgivet af:

Miljøstyrelsen Strandgade 291401 København K.

Redaktion: Anne Tortzen Fotos: ScanpixLayout: Lars Møller Nielsen, Studio 8Papir: Omslag: 200 gram Galerie Art Silk (50procent genbrugspapir). Indhold: 115 gramCyklus Print (100 procent genbrugspapir)Tryk: Schultz Grafisk

Oplag: 5.000, 1. oplag 2004

ISBN: 87-7614-192-6ISSN: 0905-247x

Milj

ø-Te

ma

Når vi sætter pris på miljøetMiljøøkonomi i praksis

Miljø-Tema nr. 27, 2004

Indhold

Forord 3

Hvorfor miljøøkonomi? 4

Miljø fra en samfundsmæssig vinkel 8

Husholdningsaffald 10

Prisen på trafikstøj 12

Pris på forurening 14

Dieselafgift 16

Omsættelige CO2 kvoter 18

Miljøøkonomigruppen 20

Få mere at vide 22

Hvad er en miljøgevinst værd?Hvordan “sætter man pris på” mil-jøet? Hvordan reducerer DanmarkCO2-udslippet omkostningseffek-tivt? Hvor meget falder støjramtegrunde i værdi? Kan det betale sigat restaurere et vandløb? Det ernogle af de spørgsmål, miljøøkono-mi beskæftiger sig med.

Miljøøkonomien vil fremover væreen naturlig del af miljøforvaltnin-gen. Alle nye miljøtiltag skal vurde-res efter økonomiske principper forat forbedre beslutningsgrundlaget.Det er helt nødvendigt, når der skalprioriteres, og når man skal havestørst miljøeffekt af miljøtiltag.

Formålet med dette temahæfte er atvise, hvordan de miljøøkonomisketankegange – som er kommet for atblive – anvendes på helt konkreteeksempler i den daglige forvaltning.

Hæftet giver således en kort ind-føring i, hvordan vi arbejder medmiljøøkonomi, og hvilke økonomi-ske virkemidler der er i spil. Des-uden præsenteres nogle aktuelleeksempler på, hvordan det miljø-økonomiske arbejde har dannetgrundlag for nye initiativer og poli-tiske beslutninger.

Miljøøkonomi prioriteres højt iMiljøministeriet, og vore økonomeri Miljøstyrelsen er centralt placeretpå linie med andre fagspecialister.Dialog og tæt samarbejde mellemmiljøfagfolk og økonomer er enforudsætning for gode miljøøkono-miske analyser på samme mådesom arbejdet med miljøøkonomer iandre institutioner.

God læselyst!

Ole Christiansen Direktør for Miljøstyrelsen

3

Forord

Hvert år bruger samfundet betyde-lige økonomiske ressourcer på atsikre renere luft, rent grundvand ogen varieret natur. Formålet medmiljøøkonomiske analyser er, atsamfundet anvender sine ressour-cer bedst muligt. Miljøøkonomiskeregnestykker bruges til at kvalificereMiljøministeriets arbejde og kanpege på, hvilke tiltag, der er mestøkonomisk effektive, når et bestemtmål skal nås. For eksempel, hvor-dan Danmark billigst reducerer sitCO2-udslip med 21 % i 2012, somvi har forpligtet os til. Til brug forsådanne regnestykker søger mil-jøøkonomien at sætte pris på for-skellige miljøindsatsers virkningerpå miljø og sundhed.

Giver overblikMiljøøkonomiske analyser brugestil at prioritere mellem forskelligemiljøtiltag, som f.eks. hvorvidtaffald skal brændes eller genanven-des ved at omdanne det til biogas

eller kompost. Miljøøkonomien kangive overblik over konsekvensernefor samfundet ved forskellige mil-jøinitiativer. Miljøøkonomiske reg-nestykker forsøger at inddrage allede relevante gevinster og omkost-ninger ved de enkelte initiativer.Dermed bliver der bedre grundlagfor at vurdere og prioritere de for-skellige indsatser i forhold til hinan-den.

Miljøøkonomi handler også om,hvordan man kan anvende marke-dets kræfter på miljøområdet. Detkan f.eks. ske ved at bruge økono-miske virkemidler som afgifter,kvoter og tilskud til at begrænseforureningen og regulere brugen afnaturressourcer.

Pris på miljøetUdover at opgøre omkostningerforsøger miljøøkonomiske analyserat sætte pris på miljøet ved atberegne værdien af forskellige

Hvorfor miljøøkonomi?

4

miljøforbedringer eller -forringel-ser. De værdier, der indgår i detregnestykke, handles som regel ikkeog har derfor ingen traditionel pris.Det kan f.eks. være mindsket parti-kelforurening i byerne, rent drikke-vand, biologisk mangfoldighed ellerherlighedsværdi af et naturområde.Men der findes metoder til at sættekroner og ører på, så det blivermuligt at belyse, hvilke samfund-søkonomiske fordele og omkostnin-ger, der er ved forskellige miljøiniti-ativer.

Bedre beslutninger om miljøDe miljøøkonomiske analyser gørdet muligt at foretage en bevidstprioritering, ud fra en økonomisktilgang, af miljøindsatsen i forholdtil andre politiske hensyn. Ognuancerer dermed politikernesgrundlag for at tage beslutningerpå miljøområdet

5

6

Men miljøøkonomiske beregningerhar også deres begrænsninger. Foreksempel er det ikke altid muligt atgøre alle miljøeffekter op i mæng-der som f.eks. tons eller stk. Og sel-ve værdisætningen – det at sættekroner og ører på miljøeffekterne –kan være en stor faglig udfordring.

Det kan f.eks. være vanskeligt atafgøre præcist, hvor højt befolknin-gen værdsætter miljøgoder somrenere luft eller snoede vandløb.Værdisætning af miljø- og sund-hedseffekter er et område i hastigvækst, og der er behov for meremetodeudvikling og praktisk erfa-ring, så vi bliver bedre.

7

Når vi sætter værdi på miljøet

I cost-benefit analyser og analyser af omkostningseffektivitet søges alt

pris- eller værdisat, som om det kan handles på et marked. Det gælder

også miljø- og sundhedseffekterne som CO2 emissioner og rent vand,

Da det ofte er vanskeligt at finde prisen på disse, er der udviklet en ræk-

ke forskellige værdi- og prissætningsmetoder. Fx kan “prisen” på trafik-

støj fastsættes, ved at se på hvordan ejendomspriserne varierer med

støjbelastning (husprismetoden). “Prisen” på rent drikkevand kan fast-

sættes ved at spørge folk om deres betalingsvilje for at undgå forurening

af grundvandet (betalingsviljemetoden). CO2 kan prissættes udfra hvad

det alternativt koster at reducere emissionen fx ved køb af CO2 kvoter

(alternativomkostningsmetoden). I miljøøkonomiske analyser anvendes

endvidere rejseomkostnings- og afværgeomkostningsmetoden.

Miljøøkonomiske analyser brugestil at klarlægge konsekvenserne forhele samfundet af de miljøtiltag,det offentlige sætter i gang. De

miljøøkonomiske regnestykker ervelegnede som beslutningsgrund-lag, når der skal indføres nye regu-leringer på miljøområdet, eller nårvalget står mellem flere løsninger.

En budgetøkonomisk analyseberegner de direkte økonomiskevirkninger af et konkret tiltag. Detvil sige, at man opgør omkostningerog indtægter for hver enkelt af departer, som berøres, f.eks. stat,kommuner, virksomheder og hus-holdninger. En miljøøkonomiskanalyse derimod ser på virkninger-ne for hele samfundet under ét, ogdet omfatter også værdien af miljø-og sundhedseffekterne.

Man plejer at skelne mellem totyper af miljøøkonomiske analyser,nemlig cost-benefit analyser oganalyser af omkostningseffektivitet.

Miljø fra en samfundsmæssig vinkel

8

Cost-benefit analyser

I en cost-benefit analyse opgøres alle

konsekvenser for samfundet i form af

fordele (benefits) og omkostninger

(costs) ved et miljøtiltag i kroner og

ører – også miljø- og sundhedseffek-

terne. Cost-benefit analyser kan bruges

til at prioritere forskellige miljøtiltag i

forhold til hinanden eller mellem for-

skellige politikområder. Analysen bidra-

ger med viden om, hvor ressourcerne

anvendes mest effektivt. Analysen af

husholdningernes organiske affald er

et eksempel på en cost-benefit analyse,

se side 12.

9

Analyse af omkostnings-effektivitet

Formålet med en analyse af omkost-

ningseffektivitet (cost-effectiveness) er

at vurdere, hvordan man opnår et mil-

jømål billigst muligt. Analysen kan ska-

be overblik over konsekvenserne af for-

skellige veje til det samme mål. Denne

type beregning anvendes også, hvis et

allerede fastsat miljømål skal opnås på

billigste måde. I en analyse af omkost-

ningseffektivitet opgøres omkostnin-

gerne ved et konkret miljøtiltag i kro-

ner og ører, mens miljøeffekten op-

gøres i fysiske enheder som f.eks. antal

reduceret tons CO2. Øvrige miljø-

mæssige sideeffekter forsøges pris-

eller værdisat. Analysen viser prisen for

at opnå et konkret miljømål. De øko-

nomiske beregninger i Regeringens

Klimastrategi fra 2003 er et eksempel

på en analyse af omkostningseffektivi-

tet, se side 20.

Et eksempel på en cost-benefit-analyse er Miljøstyrelsens beregnin-ger af, hvad der bedst kan betalesig for samfundet: At brænde hus-holdningernes organiske affald(f.eks. kartoffelskræller og madre-ster) på forbrændingsanlæg, derproducerer el og varme, eller atgenanvende det ved at omdannedet til enten biogas eller kompost?

I analysen undersøgte man både dedirekte økonomiske konsekvenserog de samfundsøkonomiske konse-kvenser af at øge genanvendelsen aforganisk affald. Formålet var atgive et bud på, om det nu også eren god idé samfundsøkonomisk atbruge ressourcer på at sortere ogomdanne affaldet – ud fra en øko-nomisk og miljømæssig betragt-ning. Samtidig var der fokus på,hvor der fås “mest miljø for penge-ne” i håndteringen af denne typeaffald.

Billigst for samfundet Analysen viste, at ud fra en sam-fundsøkonomisk betragtning er for-brænding den billigste løsning.Med andre ord: Samfundsøkono-misk kan det ikke betale sig at gen-anvende organisk husholdnings-affald. Det skyldes især, at genan-vendelse kræver separat indsamlingaf husholdningsaffaldet – og det eren dyr løsning. Desuden har det

Husholdningsaffald

10

Metoden

Datagrundlaget for den samfundsøkonomiske analyse stammer fra en

lang række tekniske undersøgelser og fuldskalaforsøg suppleret med

miljømæssige vurderinger af håndteringen af det organiske affald, som

Miljøstyrelsen satte i gang i 1999-2001.

I den samfundsøkonomiske analyse blev det beregnet, hvad de tre for-

skellige måder at håndtere affaldet på ville medføre af omkostninger og

miljøeffekter for hele samfundet. Her indgik så vidt muligt værdien af

miljøeffekter. Det blev derved muligt at vurdere, om værdien af miljø-

effekterne opvejede de øgede omkostninger ved genanvendelse.

vist sig, at de miljø- og energimæs-sige fordele ved at omdanne affal-det til biogas frem for at brændedet, er relativt begrænsede.

BeslutningsgrundlagAnalysen blev brugt til at kvalifice-re beslutningerne på affaldsområ-det. Beregningerne blev lavet på ettidspunkt, da både Danmark ogEU overvejede at stille krav omtvungen indsamling af organiskaffald fra husholdninger til gen-anvendelse. På baggrund af analy-sen blev det besluttet ikke at ind-føre en obligatorisk separat ind-samling af madaffald mv. fra dan-ske husholdninger for at genanven-de det.

Netop på affaldsområdet er derbehov for at udbygge den miljø-økonomiske tilgang, fordi den kanindgå som et vigtigt element i prio-riteringen af indsatsen.

11

Et andet eksempel på en samfunds-økonomisk analyse er miljø-økonomigruppens analyse af, hvadtrafikstøj koster samfundet.

Analysen blev lavet i forbindelsemed den strategi for begrænsningaf vejstøj, som Regeringen offent-liggjorde i efteråret 2003. Strategi-en belyser muligheden for at redu-cere antallet af boliger, der erstærkt belastet af støj over 65 deci-Bel (dB).

Det er et faktum, at trafikstøj harkonsekvenser for menneskers sund-hed og velfærd. Men hvad kosterstøjen egentlig? Og hvad er en be-grænsning af støjen fra vejene værd– samfundsøkonomisk set? Gener-ne fra støj blev værdisat via støjensbetydning for huspriser og sund-hedseffekterne blev skønnet via talfra et omfattende studie udført forEU-kommissionen.

Støjen påvirker huspriserneTrafikstøjens pris kan beregnes vedat se på, hvordan støjen påvirker

Prisen på trafikstøj

12

Fakta om støj fra vejene

Trafikstøjen er værst i nærheden af sto-

re veje med tæt trafik og mange last-

biler. Her er eksempler på støjbelast-

ning i en afstand på 10 meter fra vejen:

• Motorvej med 50.000 biler i døgnet,

heraf 15 % tunge køretøjer:

Støjniveau ca. 81 dB

• Bygade med 6.000 biler i døgnet,

heraf 10 % tunge køretøjer:

Støjniveau ca. 65 dB

• Boligvej med 1.000 biler i døgnet,

heraf 5 % tunge køretøjer:

Støjniveau ca. 55 dB

huspriserne.Ved at undersøge defaktiske huspriser, får man et målfor, hvor meget folk er villige til atbetale for at undgå støj.

Analysen viser, at huse, som erbelastet af støj fra vejene, sælges forvæsentligt lavere priser end tilsva-rende huse, der ikke er belastet af

støj. Prisen falder med 1,2 % pr. dBved støj fra almindelige veje, menstrafikstøj fra motorveje betyder etfald på 1,6 % pr. dB. Det svarer til,at et hus til 2 mio. kr. falder med24.000 kr. pr. dB over 55 dB, hvisdet ligger ud til en “almindelig” vejog 32.000 kr. pr. dB, hvis det liggerud til en motorvej.

13

Miljøøkonomiske analyser brugesogså til at regne på og følge effek-ten af økonomiske virkemidler påmiljøområdet. Økonomiske virke-midler er en af flere veje til at nå demiljøpolitiske mål. Eksempler erafgifter og omsættelige kvoter.Vedafgifter sker reguleringen ved, atder sættes en pris på forureningen.Ved kvoter fastlægges et maksimaltniveau for forureningen, og prisenreguleres via udbud og efterspørg-sel på et marked for kvoterne.

Pris på forureningIdéen med miljøafgifter er, at manforsøger at indregne omkostninger-ne ved forurening i priserne. Enmiljøafgift virker ved, at virksom-hederne f.eks. skal betale formængden af uønskede stoffer, derudledes. Forureningen – i form afdet uønskede stof – får derved enpris, som producenten må regnemed i produktionsomkostningerne.Dermed er det ikke længere gratis

at forurene. Formålet er at tilskyn-de virksomhederne og forbrugernetil at ændre adfærd, så forurenin-gen mindskes.

Billigst muligtFordelen ved miljøafgifter og andreøkonomiske virkemidler er først ogfremmest, at forureningen begræn-ses så billigt som muligt.Ved atvirksomhederne får et valg mellemat begrænse/rense for forureningeneller betale en afgift, kan de virk-

Pris på forurening

14

Økonomiske virkemidler

Paletten af økonomiske virkemidler

omfatter:

• miljøafgifter

• omsættelige kvoter

• tilskud

• frivillige aftaler

• gebyrer

• miljøansvar

somheder, der har høje renseom-kostninger vælge at betale afgiften.Virksomheder med lave rense-omkostninger vil derimod vælge atrense mere for at undgå afgiften.Miljøafgifter adskiller sig derved fraf.eks. et lovkrav om, at alle virk-somheder skal opfylde et bestemtmiljøkrav, uanset hvor dyrt det erfor den enkelte virksomhed.

Økonomiske virkemidler kan op-muntre virksomhederne til at an-vende renere og forbedrede tekno-logier. Dermed kan de være en vig-tig drivkraft for udvikling af nyeteknologier. Det er dog ikke allemiljøproblemer, der kan løses medøkonomiske virkemidler. De erf.eks. ikke egnede, når det gælderreguleringen af meget farlige stof-fer, hvor man ønsker at forbydebrugen helt eller delvis. Eller vedlokale forureninger, hvor det erafgørende, at en bestemt grænse-værdi ikke overskrides.

15

De grønne afgifter

De såkaldte grønne afgifter – afgifter på miljø-, energi- og transport-

området – udgør ca. 65 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 10 % af de samle-

de skatter og afgifter i Danmark eller ca. 5 % af BNP. De grønne afgifter

indrettes, så de tager hensyn til konkurrenceevne, fordelingseffekter og

provenu. Derfor har afgifterne varierende miljøeffekt. Eksempler på afgif-

ter med god miljøvirkning er svovlafgiften, afgift på klorerede

opløsningsmidler og afgiften på nikkel-cadmium batterier.

Miljøøkonomiske analyser kanbruges til at vurdere, hvilke økono-miske virkemidler på miljøområdet,der vil være mest effektive. Ana-lyser af afgiftsdifferentiering pådiesel er et eksempel på en sådanberegning.

Partikeludslip fra dieseldrevnekøretøjer er et af de væsentligstemiljøproblemer fra transport-sektoren. Her kan indførelse af

mere miljøvenlig diesel spille envigtig rolle. Allerede i begyndelsenaf ’90erne indførte Danmark diffe-rentiering mellem afgiften på hen-holdsvis svovlfattig og svovlholdigdiesel for at fremme anvendelsen afmiljøvenlige dieselkvaliteter.

Lavere svovlindhold givermindre partikeludslipI de senere år har flere undersøgel-ser peget på, at dieselbiler er denstørste synder, når det gælder dehelt små partikler, som er megetsundhedsskadelige. Samtidig harEU gennemført omfattende måle-programmer, som har givet bedreviden om sammenhængen mellemdieselkvalitet og partikeludslip. Påden baggrund fik Miljøstyrelsenforetaget en analyse, der skullebelyse de tekniske, økonomiske ogmiljømæssige konsekvenser af enændring af dieselkvaliteten i Danmark.

Dieselafgift

16

Miljøafgifter i Danmark

Miljøafgifter er det økonomiske virkemiddel, der anvendes mest i

Danmark. Der findes flere forskellige typer:

• Afgift på forurening: F.eks. spildevandsafgiften og afgift på CO2-

udledninger

• Afgift på energi: F.eks. benzinafgiften og afgift på elektricitet

• Afgift på transport: F.eks. grøn ejerafgift på biler og passagerafgift

• Afgift på naturressourcer: F.eks. afgift på råstofindvinding og lednings-

ført vand.

Analysen viste, at svovlindholdet idieselen har stor indflydelse påudslippet af partikler. Derfor villeman opnå en væsentlig miljøeffektved at nedbringe svovlindholdet iautodiesel fra de daværende 0,05%til 0,005%.

Samtidig viste analysen, at de dan-ske raffinaderier i løbet af ganskekort tid ville kunne omstille sig tilat producere den svovlfattige dieseltil hele det danske marked.

Differentiering med storeffektPå baggrund af informationer omden øgede produktionspris forsvovlfattig dieselolie foreslog Miljø-styrelsen, at der blev indført enafgiftsdifferentiering på mellem 6og 9 øre/l.Ved behandlingen iFolketinget vedtog man at lempeafgiften for svovlfattig diesel med 9øre/l og at forhøje afgiften på svovl-holdig diesel med 9 øre/l, så at man

i alt opnåede en afgiftsforskel på 18øre/l.

Afgiftsdifferentieringen viste sig atvære meget effektiv og havde enstor miljøeffekt. De differentierededieselafgifter blev indført fra juni1999, og fra samme tidspunkt blevsvovlindholdet i al autodiesel iDanmark reduceret til max.0,005% svovl. I realiteten svarer dettil, at EU’s krav om max. 0,005%,som egentlig først træder i kraft i2005, blev opfyldt fem et halvt årfør det blev obligatorisk.

17

Omsættelige eller salgbare kvoter eret andet økonomisk virkemiddel,som for alvor er ved at vinde ind-pas. På klimaområdet er omsætte-lige kvoter et helt centralt instru-ment. Ifølge EU-kommissionensCO2-kvotedirektiv fra juli 2003 skalder skabes et marked for handelmed CO2-kvoter i EU fra 1. januar2005. I Danmark har Miljø-styrelsen og Energistyrelsen i sam-arbejde ansvaret for at opstille ram-merne for dette marked.

Stort behov for analyserDer er stort behov for miljøøkono-miske analyser på klimaområdet.Særligt i forbindelse med indførel-sen af EU's CO2-kvotedirektiv. Herhar Miljøstyrelsen flere væsentligeopgaver.

Styrelsen laver økonomiske analy-ser af fordelingen af kvoterne ud påsektorer og virksomheder. Bereg-ningerne skal sikre, at kvotesyste-

met bliver designet hensigtsmæs-sigt, så det f.eks. tager hensyn tilerhvervenes konkurrenceevne, eksi-sterende afgifter mv. I forbindelsemed den danske kvotefordelings-plan er Miljøstyrelsen i samarbejdemed Energistyrelsen, Skatte-ministeriet og Finansministeriet ved

Omsættelige CO2 kvoter

18

Samarbejde over grænserne

Kyoto-aftalen åbner mulighed for at

gennemføre fælles klimaprojekter – de

såkaldte joint implementation projekt-

er (JI) – typisk mellem industrialisere-

de lande og Østeuropæiske lande. Og

Clean Development Mechanism pro-

jekter (CDM) mellem industrilande og

udviklingslande. Der er afsat 330 mio.

kr. til JI og CDM projekter i 2003 og

2004. Miljøstyrelsen har ansvaret for

at investere i CO2-reducerende projekt-

er i Østeuropa og forhandle kontrakt-

erne på plads.

at analysere effekterne af kvotefor-delinger til de berørte sektorer ogvirksomheder.

Desuden foretager Miljøstyrelsenøkonomiske analyser af kvotepriser.Kvoteregulering er et relativt nytreguleringsinstrument, og EU erved at fastlægge rammerne for,hvordan markedet skal fungere. Forat sikre Danmark indflydelse på deinternationale forhandlinger ogdesign af kvotemarkedet, under-søger Miljøstyrelsen, hvordankvotepriserne forventes at udviklesig under forskellige rammebeting-elser.

Endelig har Miljøstyrelsen til opga-ve at lave økonomiske analyser afandre virkemidler end kvoter, f.eks.afgifter og tekniske tiltag til at redu-cere CO2. Beregningerne gældersærligt for de sektorer, der ikke eromfattet af kvoterne – for eksempellandbruget og transportsektoren.

19

Miljøministeriets miljøøkonomi-gruppe er placeret i Miljøstyrelsen,men dækker hele ministerietsarbejdsområde, dvs. Miljøstyrelsen,Skov- & Naturstyrelsen, Kort- &Matrikelstyrelsen samt Miljømini-steriets departement.

Miljøøkonomigruppen har til opgave at:

• Gennemføre samfundsøkonomi-ske analyser af tiltag i Miljømini-steriet. Det kan eksempelvis værecost-benefit analyser eller analyseraf omkostningseffektiviteten vedvandmiljøplaner, vejstøjstrategi ogEU's vandrammedirektiv. Demiljøøkonomiske vurderingerudarbejdes i tæt samarbejde medrelevante fagfolk.

• Rådgive og vejlede Miljøministeri-et. Miljøøkonomigruppen er enserviceenhed, der giver råd og vej-

ledning om miljøøkonomiske pro-blemstillinger inden for Miljø-ministeriets fagområder. Det kanf.eks. være input til EU-arbejde ogdirektivforhandlinger.

• Udvikle miljøøkonomiske metoderi samarbejde med danske instituti-oner og internationale arbejds-grupper under OECD og EU-kommissionen.

• Arbejde med økonomiske virke-midler, der anvendes til at regule-re forurening og brug af ressour-cer. Eksempler er miljøafgifter ogomsættelige kvoter.

Desuden svarer gruppen påspørgsmål fra Folketinget og betje-ner i øvrigt miljøministeren vedmiljøøkonomiske spørgsmål.

Miljøøkonomigruppen

20

En af tre Miljøøkonomigruppen indgår i etsamspil med to andre enhederunder ministeriet, der beskæftigersig med miljøøkonomi, nemligInstitut for Miljøvurdering (IMV)og Danmarks Miljøundersøgelser(DMU). De tre enheder anvendersamme værktøjer, men har forskel-lige roller: IMV er et helt uafhæn-gigt institut, DMU er en sektor-forskningsinstitution, som isærfokuserer på forskning og metode-udvikling, mens miljøøkonomi-gruppen skal sikre, at miljøøkono-mien indgår i ministeriets dagligearbejde og forvaltning, især i for-

arbejder til beslutninger om miljø-tiltag.

Både IMV og DMU er uafhængigeaf det politisk-administrativesystem. IMV vælger selv sine opga-ver. DMU udfører både selvvalgteopgaver og udfører eksternt finan-sierede konsulentopgaver. Miljø-økonomigruppens arbejde er inte-greret i styrelsernes arbejde og ind-går i et tæt samspil med de fagligeeksperter på natur, klima, vand mv.i ministeriet, når der skal tages nyeinitiativer og udformes ny lovgiv-ning eller forhandles EU-direktiver.

21

På Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk under Tværgående ind-sats ligger alle de miljøøkonomiskeanalyser og rapporter, Miljøstyrel-sen har udgivet. Her kan du ogsåfinde de analyser, der er nævnt ipjecen, i deres fulde længde. Andreanalyser er placeret under de enkel-te fagområder på hjemmesiden.

Analyse af madaffald• Skal husholdningernes madaffald

brændes eller genanvendes? Sam-fundsøkonomisk analyse af øgetgenanvendelse af organisk dag-renovation. Miljøprojekt nr. 814,Miljøstyrelsen 2003.

Analyse af trafikstøj• Hvad koster støj? – værdisætning

af vejstøj ved brug af huspris-metoden. Miljøprojekt nr. 795,Miljøstyrelsen 2003

Partikeludslip fra dieseldrevne køretøjer• Muligheder for miljøforbedringer

af dieselkøretøjer. Arbejdsrapportnr. 1, Miljøstyrelsen 1998

CO2-udledninger og omsættelige kvoter• En omkostningseffektiv klima-

strategi. Finansministeriet,Miljøministeriet, Skatteministeriet,Udenrigsministeriet, Økonomi- &Erhvervsministeriet, 2003 – herun-der en række baggrundsrapporter.

Få mere at vide

22

Økonomiske virkemidler• Grøn markedsøkonomi

– Mere miljø for pengene.Regeringen 2003

• Grøn markedsøkonomi – mere miljø for pengene:Baggrund og status. Arbejdsrapportfra Miljøstyrelsen, 17/2003

• Økonomiske virkemidler på natur- og miljøområdet. Miljø-projekt nr. 887, Miljøstyrelsen 2004.

MiljøøkonomigruppenChristina Van Breugel: cb@mst.dkLisbeth Strandmark: lis@mst.dkJørgen Schou: js@mst.dkCamilla K. Damgaard: ckd@mst.dkRobert Heidemann: rh@mst.dk

23

Miljø-Tem

a nr. 2 7, 2004 •N

år vi sætter pris på m

iljøet – miljøøkonom

i i praksis

Når vi sætter pris på miljøet – miljøøkonomi i praksis

Hvad er en miljøgevinst værd? Hvordan “sætter man prispå” miljøet? Hvordan reducerer Danmark CO2-udslippetomkostningseffektivt? Hvor meget falder støjramte grunde iværdi? Kan det betale sig at restaurere et vandløb? Det ernogle af de spørgsmål, miljøøkonomi beskæftiger sig med.

I hæftet her finder du konkrete eksempler på, hvordan miljø-økonomiske analyser har dannet grundlag for nye initiativer og politiske beslutninger.

ISSN: 0905-247xISBN: 87-7614-192-6

Kan bestilles i:Frontliniens Netboghandel på www.frontlinien.dkeller via:MiljøministerietFrontlinienRentemestervej 82400 København NVTlf: 70 12 02 11E-mail: frontlinien@frontlinien.dk

Strandgade 29 • 1401 København K • Telefon 32 66 01 00 • www.mst.dk