18
145 Kunst, kapitalisme, revolution og kommunisering Mikkel Bolt Hvis revolutionen skal finde sted, skal mennesket gå fra ti til elleve fingre. Pierre Guyotat Slutte sig til det, man erfarer som rigtigt. Og starte derfra. Le comité invisible Et af de afgørende kendetegn ved moderne kunst – og kunst bliver jo til kunst i vores forstand med moderniteten og kapitalismen, idet den løsrives fra religiøst institutionelle og feudale sammenhænge – har hele tiden været dens umiddelbart politiske dimension eller dens relation til revolutionen. Som André Breton og Leo Trotskij skriver i deres manifest “Pour un art révolutionnaire indépendant”: “Vi vur- derer, at kunstens højeste opgave […] er at deltage bevidst og aktivt i forberedel- sen af revolutionen” (Breton & Trotskij, 337). Fra den tyske romantik og frem er kunst af filosofien blevet udstyret med en autonom status, der har gjort kunst til en sfære, hvor der foregår en intens og unik kritisk og selvkritisk praksis, der ikke blot bearbejder og kommenterer sociale og politiske forhold, men også kunstens egne problemer og begrænsninger. Men kunstens autonomi er både en mulighed og en forbandelse. Takket være den er kunstneren på den ene side ikke underlagt eksternt formulerede regler eller forordninger, men autonomien har på den anden side også en indbygget begrænsning, da den betyder, at den kunstneriske praksis reelt har en begrænset social virkning. Som den tyske litteraturhistoriker Peter Bürger skriver, er kunst løsrevet fra dagliglivet og derfor uden håndgribelig effekt (Bürger, 17). Kunst er således kun i begrænset omfang politisk eller er kendetegnet ved en be- grænset politik; det er i hvert fald de kunstneriske avantgarders læsning af kunstens autonomi. Derfor blev deres projekt i 1910’erne og 1920’erne at integrere kunst og liv og problematisere og helst afvikle kunstens autonomi som led i en omfattende revolutionær transformation, hvor det moderne livs uddifferentiering blev omgjort, således at det (igen?), som Marx skriver, blev muligt “at gå på jagt om morgenen, Om overskridelsen af kunsten som betydning uden virkelighed

MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

  • Upload
    others

  • View
    11

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

1 4 5

Kunst,­kapitalisme,­revolution­og­

kommunisering­

M i k k e l ­ B o l t

Hvis revolutionen skal finde sted, skal mennesket gå fra ti til elleve fingre.­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ Pierre­Guyotat

Slutte sig til det, man erfarer som rigtigt. Og starte derfra.­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ Le­comité­invisible

Et­ af­de­ afgørende­kendetegn­ved­moderne­kunst­ –­ og­kunst­ bliver­ jo­ til­ kunst­ i­vores­ forstand­med­moderniteten­ og­ kapitalismen,­ idet­ den­ løsrives­ fra­ religiøst­institutionelle­og­feudale­sammenhænge­–­har­hele­tiden­været­dens­umiddelbart­politiske­dimension­eller­dens­relation­til­revolutionen.­Som­André­Breton­og­Leo­Trotskij­skriver­i­deres­manifest­“Pour­un­art­révolutionnaire­indépendant”:­“Vi­vur-derer,­at­kunstens­højeste­opgave­[…]­er­at­deltage­bevidst­og­aktivt­i­forberedel-sen­af­ revolutionen”­(Breton­&­Trotskij,­337).­Fra­den­ tyske­ romantik­og­ frem­er­kunst­af­filosofien­blevet­udstyret­med­en­autonom­status,­der­har­gjort­kunst­til­en­sfære,­hvor­der­foregår­en­intens­og­unik­kritisk­og­selvkritisk­praksis,­der­ikke­blot­bearbejder­og­kommenterer­sociale­og­politiske­forhold,­men­også­kunstens­egne­problemer­og­begrænsninger.­Men­kunstens­autonomi­er­både­en­mulighed­og­en­forbandelse.­Takket­være­den­er­kunstneren­på­den­ene­side­ikke­underlagt­eksternt­formulerede­regler­eller­forordninger,­men­autonomien­har­på­den­anden­side­også­en­indbygget­begrænsning,­da­den­betyder,­at­den­kunstneriske­praksis­reelt­har­en­begrænset­social­virkning.­Som­den­tyske­litteraturhistoriker­Peter­Bürger­skriver,­er­kunst­løsrevet­fra­dagliglivet­og­derfor­uden­håndgribelig­effekt­(Bürger,­17).­­­ Kunst­er­således­kun­i­begrænset­omfang­politisk­eller­er­kendetegnet­ved­en­be-grænset­politik;­det­er­i­hvert­fald­de­kunstneriske­avantgarders­læsning­af­kunstens­autonomi.­Derfor­blev­deres­projekt­i­1910’erne­og­1920’erne­at­integrere­kunst­og­liv­og­problematisere­og­helst­afvikle­kunstens­autonomi­som­led­i­en­omfattende­revolutionær­transformation,­hvor­det­moderne­livs­uddifferentiering­blev­omgjort,­således­at­det­(igen?),­som­Marx­skriver,­blev­muligt­“at­gå­på­jagt­om­morgenen,­

Om overskridelsen af kunsten som betydning uden virkelighed

Page 2: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 4 6

fiske­om­eftermiddagen,­beskæftige­mig­med­kvægavl­om­aftenen,­kritisere­oven­på­middagen,­netop­hvad­jeg­har­lyst­til,­uden­nogen­sinde­at­blive,­jæger,­fisker,­hyrde­eller­kritiker”­(Marx,­42).­Målet­for­avantgardens­romantiske­antikapitalisme­var­at­omgøre­uddifferentieringen­og­ophæve­den­udparcellering­af­forskellige­erfaringer­og­opdelingen­af­det­menneskelige­ liv­ i­ relativt­ adskilte­ sfærer,­ der­ kendetegner­livet­i­det­moderne­samfund.1­Men­det­vigtige­i­denne­sammenhæng­er,­at­avant-gardebevægelsernes­voldsomme­angreb­på­kunstinstitutionen­og­forsøgene­på­at­lade­kunst­og­liv­smelte­sammen­reelt­blot­var­en­anden­version­af­den­moderne­kunstideologi,­hvor­kunsten­er­udstyret­med­transformative,­endda­revolutionære­kræfter.­Avantgarderne­abonnerede­således­stadigvæk­på­forestillingen­om­kunst­som­værende­i­besiddelse­af­et­kritisk­potentiale;­det­var­netop­derfor,­det­var­nød-vendigt­at­bryde­ud­af­ institutionen­og­affirmere­den­oprindelige­romantiske­ idé­om­en­genfortryllet­verden.2­Kunst­var­en­subversiv­kraft,­nu­blot­for­så­vidt­som­den­ ikke­ længere­var­ forankret­ i­kunstinstitutionen.­For­at­være­ tro­mod­sig­selv­måtte­kunsten­ophæve­sig­selv­og­kunstinstitutionen­og­tage­del­i­en­altomfattende­omkalfatring­af­det­borgerligt­ kapitalistiske­ samfund.­Det­ var­derfor,­ at­mellem-krigstidens­avantgardegrupper­som­dada­og­surrealisterne­var­involveret­i­forsøg­på­at­udfordre­kunstinstitutionen;­alle­udfordringerne­fandt­sted­med­henblik­på­at­lade­den­kreativitet,­kunstneren­var­blevet­udstyret­med­som­led­i­konstitueringen­af­kunsten­som­autonom­sfære,­sive­ud­i­dagliglivet.­Det­var­derfor,­avantgarderne­latterliggjorde­kunstnerrollen­og­-identiteten­og­forsøgte­at­ophæve­den­til­fordel­for­en­aktivering­af­beskueren,­der­ellers­passivt­blot­stod­og­kontemplerede­kunst-nerens­efterladenskaber,­som­dermed­på­én­gang­pegede­på­et­andet­samfund­og­en­sammenhængende­tilværelse,­men­samtidig­bekræftede­det­etablerede­og­dets­opdeling­i­arbejde­og­kunst.­

Brudte­løfterDenne­dobbelthed­ved­kunsten­kortlagde­den­tyske­filosof­og­medlem­af­Frankfur-terskolen­Herbert­Marcuse­allerede­i­midten­af­1930’erne­i­“Über­den­affirmativen­Charakter­der­Kultur”.­På­den­ene­side­er­kunst­ifølge­Marcuse­i­besiddelse­af­eller­kan­give­form­til­en­utopisk­dimension,­den­kan­skabe­billeder­af­en­anden­verden,­selvom­den­er­et­produkt­af­denne­verden.­Den­indeholder­–­med­et­citat­af­Sten-dahl­som­flere­medlemmer­af­Institut­für­Sozialforschung­var­svært­glade­for­–­“une­promesse­de­bonheur”­(Marcuse,­210).­Kunst­er­således­et­udtryk­for­menneskets­optagethed­af­egen­fremtidig­lykke,­og­den­transcenderer­i­den­forstand­på­et­sym-bolsk­niveau­samfundet.­Den­er­en­art­fristed,­hvor­en­række­fundamentale­behov,­som­knægtes­i­det­kapitalistiske­samfund,­virtuelt­indfries.­Ofrene­for­det­borgerlige­samfunds­rationalisering,­som­ensretter­og­opdeler­det­menneskelige­ liv­og­mar-ginaliserer­menneskets­ spontane­kreativitet,­ kommer­ til­ orde­og­vækkes­ til­ live­ i­kunsten,­der­på­den­måde­ifølge­Marcuse­fungerer­som­et­helle­eller­en­losseplads­for­udgrænsede­erfaringer­og­udtryk.­Den­moderne­kunst­er­altså­i­besiddelse­af­et­subversivt­potentiale­ifølge­Marcuse.­ Men­i­overensstemmelse­med­den­kritiske­teoris­marxisme­anlægger­Marcuse­et­perspektiv­på­kunst,­som­betoner­dens­funktion­i­en­bredere­kontekst­i­rammen­

Page 3: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

Mik

ke

l B

ol

t |

Ku

ns

t, k

ap

ita

lis

me

, re

vo

lu

tio

n o

g k

om

mu

nis

er

ing

1 4 7

af­etableringen­af­det­moderne­samfund,­hvor­rationalisering­og­uddifferentiering­er­ kodeordene.­ Inden­ for­ denne­ ramme­ er­ kunst­ det­ sted,­ hvor­ den­ anarkistiske­fantasi,­der­hastigt­udraderes­af­en­accelereret­rationaliseringsproces,­overvintrer,­men­også­forhindres­i­at­få­social­breddevirkning,­netop­fordi­den­er­spærret­inde­i­kunsten.­I­modsætning­til­den­tyske­kulturvidenskabelige­tradition,­som­tenderer­til­at­analysere­kunst­og­kultur­i­en­form­for­socialt­vakuum,­hvor­kunst­er­en­sfære­for­ sig,­og­vel­at­mærke­en­ophøjet­ sfære,­ så­ interesserer­Marcuse­ sig­nemlig­ for­kunstens­samfundsmæssighed­og­analyserer,­som­de­andre­medlemmer­af­Frank-furterskolen­også­gjorde­det,­kunst­som­et­sprog,­hvori­sociale­processer­kommer­til­udtryk­i­kodet­form.­Det­betyder­ikke,­at­Marcuse­blot­ser­kunst­som­en­afspejling­af­sociale­forhold,­men­at­han­lige­nøjagtig­betoner­kunstens­dobbelthed,­det­forhold­at­den­er­relativt­autonom­og­både­protesterer­mod­det­kapitalistiske­samfund­og­dets­fremmedgørende­abstraktioner­og­samtidig­bekræfter­dette­samfund,­idet­den­fun-gerer­som­en­ventil,­hvorigennem­samfundet­kan­slippe­af­med­overskydende­energi­og­lade­udgrænsede­begær­komme­til­udtryk­som­formålsløse­luksusvarer­uden­fare­for­reelle­ændringer,­som­betydning­uden­virkelighed.­I­det­moderne­kapitalistiske­samfund­er­kunsten­altså­ifølge­Marcuse­karakteriseret­ved­en­historisk­specifik­dob-belthed:­Den­er­både­en­institutionelt­afgrænset­‘fri’­sfære­og­produktionen­af­luksus-varer.­Disse­to­aspekter­er­uforenelige,­og­de­kunstværker,­der­virker,­afviser­ethvert­forsøg­på­forsoning­af­autonomi­og­marked­og­forbliver­splittede.­Denne­dobbelthed­benævner­Marcuse­“kunstens­affirmative­karakter”,­på­den­ene­side­eksponerer­kun-sten­“glemte­sandheder”,­på­den­anden­side­fremvises­disse­sandheder­i­det­æstetiske­skins­medium­i­en­sfære­adskilt­fra­dagliglivet.­Paradokset­er­således,­at­kunst­stabili-serer­de­selvsamme­forhold,­som­den­kritiserer.­Dens­autonomi­sætter­sig­igennem­som­en­neutralisering.3­Der­bliver­skabt­“et­rige­af­tilsyneladende­enhed­og­frihed­i­hvilket­tilværelsens­antagonistiske­forhold­stabiliseres­og­pacificeres.­Kulturen­be-jaer­og­skjuler­de­nye­samfundsmæssige­livsbetingelser”­(193).­­ Kunstneren­har­en­større­udtryks-­og­ytringsfrihed­end­almindelige­mennesker­i­et­borgerligt­kapitalistisk­samfund,­skriver­Marcuse.­“Det,­der­i­den­virkelige­verden­er­utopi,­fantasi­og­oprør,­er­tilladt­i­kunsten”,­men­kun­så­længe­det­forbliver­adskilt­fra­ dagliglivet­ og­ optræder­ under­ etiketten­ ‘kunst’­ (210).­ Den­ affirmative­ kultur­opretholder­ganske­vist­billedet­af­en­anden­verden,­men­den­forankrer­løftet­om­lykke­og­frihed­i­en­adskilt­sfære,­der­er­løsrevet­fra­dagliglivet­og­politisk­praksis­og­kompenserer­på­den­måde­æstetisk­for­den­faktisk­eksisterende­ufrihed,­udbytning­og­fremmedgørelse.­Som­Marcuse­kritisk­konkluderer”:­“Kunstens­skønhed­er­[…]­forenelig­med­den­dårlige­nutid”­(213).­Ikke­desto­mindre­fastholder­Marcuse,­at­kunst­protesterer­mod­den­dårlige­nutid,­at­dens­løfte­om­lykke­er­et­tegn­på­fravæ-ret­af­lykke­i­det­bestående,­den­moderne­kunst­er­ikke­blot­falsk­bevidsthed­eller­ideologi,­som­visse­dogmatiske­marxister­fastholder.­Moderne­kunst­kan­være­en­immanent­kritik­af­den­borgerlige­ideologi,­den­selv­er­udtryk­for,­en­kritik­der­kan­medvirke­til­en­revolutionær­forandring,­fremfører­Marcuse.­Den­kan­ifølge­Marcu-se­være­“den­store­afvisning”,­“den­totale­negations­metasprog”,­frigørelsen­af­men-neskets­sanser­hinsides­kapitalismens­fremmedgørende­og­afhængighedsskabende­strukturer.­Men­for­Marcuse­er­der­ikke­tvivl­om,­at­det­kun­er­for­så­vidt,­at­den­moderne­kunst­i­trods­og­mod­alle­odds­evner­denne­kritik­af­det­kapitalistiske­sam-

Page 4: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 4 8

fund­og­peger­ud­over­det,­at­den­er­af­betydning,­ellers­er­den­blot­en­bekræftelse­af­den­allerede­etablerede­orden,­og­så­er­vi­ilde­stedt.­Marcuses­begreb­om­kunstens­affirmative­ karakter­ viser­ således­ eksemplarisk,­ hvorledes­ kunsten­ udstyres­ med­muligheden­for­at­udgøre­en­art­æstetisk­systemkritik,­der­peger­ud­over­den­etab-lerede­virkelighed,­men­også­risikerer­at­bekræfte­den­allerede­etablerede­smag­og­den­kapitalistisk­definerede­verden,­hvor­kunst­bliver­rum­for­erfaringer,­der­er­ud-grænset­af­andre­dele­af­det­menneskelige­liv.­Derfor­er­det­både­svært­nødvendigt­at­opretholde­kunstens­autonomi­i­dårlige­tider­og­kæmpe­imod­dens­respektable­inkorporering­i­det­endimensionelle­samfunds­kultur,­men­det­er­samtidig­slet­ikke­nok,­når­det­kommer­til­stykket.­Autonomien­gør­jo­den­negative­bevidsthed­stump,­og­kun­en­overskridelse­af­den­kan­virkeliggøre­kunstens­oprindelige­drøm­om­et­ikke-fremmedgjort,­ sammenhængende­ liv.­Kunst­og­revolution­er­med­andre­ord­snævert­forbundne.­

Kulturindustri­version­2.0Marcuses­forestilling­om­det­store­brud­og­avantgardebevægelsernes­revolutionære­tilsidesættelse­af­kunstinstitutionen­synes­imidlertid­i­høj­grad­at­være­forsvundet.­Hvis­kunsten­nogensinde­har­været­i­stand­til­at­skabe­en­revolution­eller­medvirke­til­en­sådan,­så­ser­det­ud­som­om,­det­er­ganske­længe­siden.­I­dag­fungerer­kunst­i­ stedet­mestendels­ som­en­ integreret­del­af­en­udvidet­oplevelsesøkonomi,­hvor­kunst­er­uskelnelig­fra­andre­former­for­kulturturisme­og­storbybranding.­Kunstens­autonomi­er­således­under­intenst­pres.­Det­er­derfor,­at­Marcuse­og­Frankfurter-skolens­tekster­om­kunst­i­dag­har­et­næsten­melankolsk­skær.­Politisk­har­kontra-revolutionen­de­bedste­kort­på­hånden,­og­inden­for­kunsten­er­presset­fra­kulturin-dustrien­stærkere­end­nogensinde,­om­end­det­ikke­betyder,­at­kunstens­autonomi­helt­er­ophævet.­Men­det­er­vitterligt­svært­at­opretholde­forestillingen­om,­at­der­er­en­afgørende­forskel­på­kunsten,­og­hvad­Theodor­Adorno­og­Max­Horkheimer­i­1940’erne­kaldte­kulturindustrien­(jf.­Adorno­&­Horkheimer).­ Et­af­de­signifikante­eksempler­på­denne­udvikling­hen­imod,­hvad­vi­kan­kalde­kulturindustri­version­2.0,­har­uden­tvivl­været­fremkomsten­af­forestillingen­om­kunst­og­kultur­som­en­ny­vigtig­økonomisk­ressource.­Med­henvisning­til­bl.a.­den­amerikanske­urbanitetsteoretiker­Richard­Floridas­idé­om­den­kreative­klasse­blev­kunstens­og­kulturens­rolle­i­skabelsen­af­værdi­i­byen­og­økonomisk­udvikling­ge-nerelt­ synliggjort­og­hypostaseret,­og­der­blev­åbnet­ for­en­ sammensmeltning­af­byudvikling­og­kulturindustri­(jf.­Harvey,­Deutsche­og­Peck).­Knopskydningen­af­museer­og­kulturinstitutioner­verden­rundt­er­blot­et­af­eksemplerne­på­den­gen-nemslagskraft,­som­forestillingen­om­den­kreative­by­har­haft.­Under­etiketten­‘den­kreative­by’­bidrager­kunst­og­kultur­på­den­måde­til­intens­ejendomsspekulation­og­forvandles­undervejs­selv­til­biopolitisk­kulturproduktion,­hvor­alle­aspekter­af­livet­aktiveres­og­sættes­i­arbejde,­som­når­livsstile­bliver­varer,­og­forestillingsev-nen­kobles­direkte­til­erhvervslivet­med­henblik­på­profitmaksimering.­Som­Florida­karakteristisk­for­denne­oplevelsesøkonomiske­lingo­skriver­i­sin­bog:­“Menneskelig­kreativitet­er­den­ultimative­økonomiske­ressource”­(Florida,­15).­En­sådan­retorik­falder­fint­i­hak­med­en­bredere­igangværende­udvikling,­i­hvilken­immaterielt­og­

Page 5: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

Mik

ke

l B

ol

t |

Ku

ns

t, k

ap

ita

lis

me

, re

vo

lu

tio

n o

g k

om

mu

nis

er

ing

1 4 9

affektivt­arbejde­spiller­en­mere­central­rolle­i­den­kapitalistisk­organiserede­pro-duktion,­og­hvor­der­er­sket­en­omstrukturering­af­arbejdspladsen­hen­imod­at­ud-gøre­en­mere­fleksibel­og­dynamisk­arbejdsenhed­(jf.­Hardt­&­Negri),­hvor­termer­som­kreativitet,­autonomi­og­netværk­spiller­en­central­rolle.­Som­de­franske­socio-loger­Luc­Boltanski­og­Ève­Chiapello­beskriver­i­deres­Le nouvel esprit du capitalisme,­er­efterkrigstidens­fordistiske­organiseringsprincipper­i­den­vestlige­verden­blevet­erstattet­af­en­netværksbaseret­organisering,­der­er­baseret­på­de­ansattes­initiativer­og­relative­selvstyring­og­har­til­formål­at­producere­stemninger,­følelser­og­atmo-sfærer,­snarere­end­traditionelle­produkter,­men­hvis­underside­er­prekaritet,­stress­og­en­eksplosion­i­brugen­af­antidepressiva.­Den­individuelle­friheds­præmis­er­ar-bejdsløshedens­strukturelle­vold,­den­individualistiske­mikro-økonomi­fungerer­på­baggrund­af­en­armé­af­overflødige,­som­alle­risikerer­at­blive­indrulleret­i.­­ Ifølge­Boltanski­og­Chiapello­er­der­tale­om­et­historisk­forløb,­hvor­en­neoliberal­managementindustri­har­tilegnet­sig­brudstykker­af­1960’ernes­kunstneriske­pro-test­mod­det­daværende­fordistiske­disciplinsamfund­og­implementeret­disse­frag-menter­ i­en­ny­runde­af­kapitalistisk­akkumulation.­ I­denne­udvikling­har­kunst-verdenen­ spillet­ en­vigtig­ rolle­både­ som­ inspiration­ for­nye­arbejdsprocesser­og­som­ny­profitabel­sektor.­Som­den­italienske­autonomia-filosof­Paolo­Virno­skriver:­“Inden­for­kulturindustrien,­selv­i­den­mest­arkaiske­form­beskrevet­af­Benjamin­og­Adorno,­kan­man­ane­de­tidlige­tegn­på­en­produktionsmåde,­som­senere­i­den­post-fordistiske­æra­bliver­generel­og­får­status­af­kanon”­(Virno,­34).­Konsekvenserne­af­dette­forløb­har­været,­at­kunst­og­økonomi­er­smeltet­stadigt­mere­sammen,­og­at­kunstneren­i­mange­sammenhænge­har­forvandlet­sig­til­en­art­kulturel­entrepre-nør,­der­er­i­stand­til­at­skabe­profit.­Den­engelske­billedkunstner­Damien­Hirst­er­selvfølgelig­det­mest­oplagte,­omend­også­ekstreme­eksempel­på­denne­udvikling,­hvor­kunst­ender­med­at­være­intet­andet­end­en­finansiel­transaktion,­og­kunstne-ren­kynisk­overidentificerer­sig­med­kapitalismen.­Hinsides­den­vulgære­Hirst­og­hans­endimensionelle­diamantdødningehoved,­For the Love of God,­spiller­forestil-lingen­om­kunstens­revolutionære­kræfter­ikke­nogen­stor­rolle­i­kunsten,­hverken­i­billedkunsten,­på­scenen­eller­i­litteraturen.­Når­revolutionen­endelig­optræder­som­reference­eller­tema­i­kunsten,­er­det­næsten­altid­som­en­historisk­henvisning,­ikke­som­en­fremtidig­mulighed.­Hos­billedkunstnere­som­Josephine­Meckseper­og­film-skabere­som­Philippe­Garrel­isoleres­det­revolutionære­som­cool­og­i­øjenfaldende­fragmenter,­der­er­løsrevet­fra­enhver­nutidig­praksis.­I­sådanne­sammenhænge­bli-ver­tidligere­revolutionære­begivenheder­forvandlet­til­løsrevne­og­tomme­former,­som­kan­appliceres­på­alt­fra­kunst­og­kulturelle­artefakter­til­mode­med­henblik­på­salg.­Revolutionen­tematiseres­eller­æstetiseres,­og­kunsten­tømmes­fuldstæn-digt­for­kritisk­indhold.­Der­er­ganske­vist­kunstnere,­der­kaster­sig­ud­i­samtidens­politiske­begivenheder­og­forsøger­at­bruge­kunsten­som­rum­for­urimelige­og­kon-sensusnedbrydende­gestus,­men­sjældent­vellykket:­Das­Beckwerk­har­eksempelvis­svært­ved­at­løsrive­sig­fra­sin­krops­historie­og­risikerer­dermed­at­ende­langt­fra­den­æstetiske­systemkritik.­­ I­dag­fremstår­hverken­billedet­eller­ordet­som­specielt­antagonistiske­i­forhold­til­den­herskende­orden,­ingen­af­dem­evner­tilsyneladende­systemkritik­for­ikke­at­tale­om­en­mere­omfattende­subversion.­Den­relationelle­æstetiks­meget­begræn-

Page 6: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 5 0

sede­satsninger­er­et­sigende­udtryk­for­situationen.­Her­er­avantgardernes­begær­efter­en­anden­verden­blevet­erstattet­med­produktionen­af­“sociale­mellemrum”­(Bourriaud,­13).­De­relationelle­værker­gør­det­ifølge­den­franske­kurator­Nicolas­Bourriaud­muligt­for­beskueren­at­koncipere­andre­måder­at­interagere­og­samar-bejde­på.­Mødet­med­kunsten­tager­nu­form­af­en­genbrugsbutik­(Christine­Hills­Volksboutique),­en­bænk,­der­kommer­røg­ud­af,­når­man­sætter­sig­på­den,­(Jeppe­Heins­Smooking Bench)­eller­et­måltid­på­et­galleri­ (Rirkrit­Tiravanijas­Untitled).­Den­store­afbrydelse­er­helt­oplagt­ikke­ærindet­her.­Der­sker­en­drastisk­nedska-lering­af­kunstens­revolutionære­prætentioner,­når­ferniseringen­på­et­New­York-galleri­eller­en­rygende­bænk­på­et­museum­bliver­kunstværket.­

Mikropolitiske­sammenføjningerDer­ er­ heldigvis­ stadigvæk­ andre­mindre­ tandløse­muligheder­ til­ stede,­ når­ det­handler­om­kunstens­politiske­potentiale­og­spørgsmålet­om­kunst­og­revolution.­Den­østrigske­kunstteoretiker­og­filosof­Gerald­Raunig­forsøger­i­sin­bog­Kunst und Revolution­fra­2005­at­udstikke­en­vej­ud­af­denne­misere­hinsides­relationel­æste-tik­ og­ deslige.­Med­ støtte­ i­ et­ åbent,­ poststrukturalistisk­ revolutionsbegreb,­ som­Raunig­henter­hos­forfatterparrene­Gilles­Deleuze­og­Félix­Guattari­samt­Michael­Hardt­og­Antonio­Negri,­foreslår­han­at­tænke­forholdet­mellem­kunst­og­revolution­som­midlertidige­overlapninger­uden­ syntese.­Som­modsætning­ til­ avantgardens­forsøg­på­at­lade­kunst­og­dagligliv­smelte­sammen­i­en­samfundsomvæltning­til-byder­Raunig­en­forståelse­af­kunst­og­revolution­som­“midlertidige­overlapninger,­mikropolitiske­forsøg­på­transversal­sammenkædning­mellem­kunstmaskiner­og­re-volutionære­maskiner,­hvor­begge­lapper­over­hinanden,­ikke­for­at­opsluge­hinan-den,­men­for­i­stedet­at­indgå­i­en­tidsligt­begrænset­konkret­udveksling”­(Raunig,­15-16).­Under­inddragelse­af­begivenheder­som­den­sovjetrussiske­forfatter­Sergej­Tretjakovs­aktiviteter­i­en­kolkhoz­i­1928,­hvor­han­bl.a.­indsamlede­penge­til­køb­af­traktorer­og­redigerede­kollektivbrugets­vægavis­og­den­ny-brechtske­østrigske­teatergruppe­VolxTheaterKarawanes­antiracistiske­og­globaliseringskritiske­teater-kampagner,­analyserer­Raunig,­hvorledes­kunstnerisk­praksis­og­politisk­aktivisme­momentant­interagerer­og­skaber­et­kortvarigt­brud,­hvad­han­altså­kalder­en­spe-cifik­sammenføjning­af­kunst­og­revolution.­­ I­ forlængelse­ af­ Deleuze­ og­Negri­ definerer­ han­ revolution­ som­ en­maskinel­montage­ af­ tre­ sammenhængende­ komponenter,­ nemlig­ opstand,­ modstand­ og­konstituerende­magt.­Det­væsentlige­i­den­definition­er­distanceringen­fra­en­klas-sisk­marxistisk-leninistisk­forståelse­af­revolution­som­erobringen­af­statsmagten,­hvor­en­kadre­af­beslutsomme­tager­magten­og­igangsætter­en­overgangsfase,­før­det­nye­samfund­bliver­en­realitet.­I­stedet­for­at­forstå­revolution­som­et­spørgsmål­om­at­tilegne­sig­statsmagten­og­etablere­et­proletariatets­diktatur­handler­det­om­at­tænke­uden om­staten­til­fordel­for­revolutionen­som­en­“ufuldendt­og­ufuldende-lig­molekulær­proces,­[…]­som­dukker­frem­før­staten”­(23).­Arbejdet­og­modstan-den­er­nemlig,­som­Deleuze­og­Negri­betoner,­oprindelige­og­kommer­før­kapitalen­og­magten.4­Denne­‘oprindelige’­modstand­risikerer­at­blive­opslugt­af­den­allerede­konstituerede­magt­og­kapitalismen,­men­er­faktisk­hele­tiden­i­færd­med­at­skabe­

Page 7: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

Mik

ke

l B

ol

t |

Ku

ns

t, k

ap

ita

lis

me

, re

vo

lu

tio

n o

g k

om

mu

nis

er

ing

1 5 1

et­nyt­samfund,­nye­flugtlinjer­og­er­i­færd­med­at­blive-noget-andet,­som­Raunigs­inspirationskilde,­Deleuze­skriver.­­ VolxTheaterKarawane­ står­ for­ Raunig­ som­mønstereksemplet­ på­ den­mulige­sammenføjning­mellem­revolution­og­kunstmaskine,­her­kobles­samfunds-,­institu-tions-­og­selvkritik­sammen,­uden­at­kunst­og­politik­forsøges­ophævet.­Der­er­sna-rere­tale­om­en­bevægelse­på­grænsen­mellem­de­to­diskurser.­Raunigs­fremstilling­hører­uden­tvivl­til­noget­af­den­mest­interessante­politiske­kunstteori­aktuelt,­men­forestillingen­om­de­kortvarige­og­processuelle­ sammenføjninger­mellem­revolu-tion­og­kunstmaskine­tenderer­til­at­gøre­idéen­om­revolution­meget­luftig.­Raunigs­helt­eksplicitte­sammentænkning­af­kunst­og­revolution­gør­det­muligt­at­udstille­det­reelt­afpolitiserende­i­den­såkaldt­“politiske­kunst­og­litteratur”,­der­cirkulerer­i­samtidskunsten­og­den­litterære­institution.­Det­er­godt.­Men­Raunigs­betoning­af­det­midlertidige­risikerer­at­ende­med­at­se­ud­som­noget,­der­har­ganske­lidt­med­revolution­at­gøre.­Hvis­vi­skal­trække­det­hårdt­op,­kan­vi­måske­gå­så­langt­som­til­at­sige,­at­vi­her­har­at­gøre­med­en­politiseret­udgave­af­Bourriauds­relationelle­æstetik,­hvor­mikropolitiske­overlap­ skal­gøre­det­ud­ for­afviklingen­af­ kapitalis-men,­dens­statsform,­pengeøkonomi­og­lønarbejde.­Det­er­i­hvert­fald­svært­at­se,­hvordan­Raunigs­kunstmaskiner­reelt­skal­kunne­udgøre­et­dialektisk­alternativ­til­noget­ som­helst,­hvis­de­hele­ tiden­bare­hopper­videre,­klipper­og­afbryder,­ som­Deleuze­og­Guattari­skriver­(Deleuze­&­Guattari,­7).­At­bevæge­sig­på­grænsen­er­meget­godt,­men­der­sker­ikke­nogen­reel­kritik­af­kunsten­som­betydning­uden­vir-kelighed.­Der­er­en­stor­risiko­for,­at­den­Deleuze-inspirerede­betoning­af­det­mid-lertidige­ender­med­at­fungere­som­bekræftelse­af­status­quo­nu­blot­peppet­op­med­kortvarige­afbrydelser­og­lidt­mere­skizofreni,­altså­endnu­en­omgang­pseudorevo-lution.­Og­det­er­jo­netop­sådan,­kapitalismen­er:­En­konstant­innovationsbevægel-se,­hvor­tidligere­etablerede­fællesskaber­og­livssammenhænge­afvikles­og­erstat-tes­med­nye,­alle­medieret­af­varen.­Hvordan­en­revolutionær­proces,­der­afvikler­staten­og­pengeøkonomien­og­skaber­nye­subjekter,­faktisk­finder­sted,­fastholdes­og­praktiseres,­skriver­Raunig­ikke­meget­om.­Det­er,­som­om­Raunig­reelt­standser­sin­analyse­hver­gang,­kunstmaskinen­er­lige­ved­at­forvandle­sig­til­en­revolutionær­maskine,­og­det­er­ellers­præcis­den­overgang,­det­er­interessant­at­få­kortlagt­og­blive­ved­med­at­opsøge.­At­ende­i­kunsten­–­home safe?­–­kan­ikke­være­målet.­At­forsøge­at­opholde­sig­i­overgangen­mellem­kunst­og­politik­tenderer­til­en­bevæ-gelse­på­stedet­snarere­end­en­revolutionær­ageren.­Men­det­er­vel­i­overskridelsen­af­såvel­kunsten­som­det­politiske,­at­det­revolutionære­perspektiv­manifesterer­sig?

KommuniseringEn­intens­interesse­for­en­sådan­stillen­spørgsmål­til­kunst­og­politik­finder­man­til­gengæld­i­en­række­kunstinstitutionelt­meget­marginale­projekter,­der­på­forskel-lig­vis­viderefører­surrealismens­og­Situationistisk­Internationales­kritik­af­daglig-livet.­Le­comité­invisible­og­miljøet­omkring­det­nu­nedlagte­tidsskrift­Tiqqun­byg-ger­ videre­på­den­ radikale­del­ af­ avantgardens­dagliglivskritik­ i­ retning­af,­hvad­de­kalder­kommunisering,­der­er­den­umiddelbare­destruktion­af­de­kapitalistiske­­produktionsrelationer­og­en­afvisning­af­skuespilsamfundets­ identiteter­ inklusive­

Page 8: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 5 2

arbejder,­kunstner­eller­forfatter.5­Her­forsøges­kunsten­overskredet­af­en­revolutio-nær­aktivitet,­hvor­teori­og­praksis­er­forenet.­­ Allerede­surrealisterne­havde­sidst­i­1920’erne­en­relativt­udviklet­kritik­af­kun-sten­og­det­politiske­som­autonome­områder,­der­forvandler­det­menneskelige­be-gær­til­abstraktioner.­Hos­Breton­og­de­andre­surrealister­var­der­endnu­tale­om­en­intuitiv­og­etisk­forestilling­om­et­afgørende­brud­med­det­moderne­kapitalistiske­samfund­og­dets­opdeling­af­livet,­men­der­var­ikke­desto­mindre­en­revolutionær­stræben,­som­blev­formuleret­gennem­en­kritik­af­såvel­eksistensens­materielle­som­moralske­og­intellektuelle­sider.­Breton­langede­eksempelvis­ud­efter­de­på­det­tids-punkt­ i­både­øst­og­vest­dominerende­ idéer­om­produktivisme­–­mennesket­ skal­producere­sig­en­ny­fremtid­–­og­krævede­en­afskaffelse­af­pengene.­Som­der­står­i­Manifeste du surréalisme­fra­1924:­“Gid­der­måtte­komme­en­tid,­da­poesien­de-kreterer­pengenes­tid­forbi­og­alene­bryder­himlens­brød­for­jorden”­(Breton,­30).­Breton­og­surrealisterne­afviste­intuitivt­kapitalismens­opdeling­af­livet­i­arbejde­og­dagligliv,­kunst­og­videnskab.6­Med­udgangspunkt­i­kunsten­fornemmede­de­nød-vendigheden­af­at­gøre­oprør­mod­kapitalens­reelle­dominans,­den­næsten­totale­tilegnelse­af­den­menneskelige­bevidsthed­med­henblik­på­at­ få­penge­ til­at­avle­penge,­som­Marx­skriver­i­første­bind­af­Das Kapital.­Situationisterne­førte­denne­kritik­videre­og­gav­den­en­mere­klar­antikapitalistisk­form­i­rammen­af,­hvad­de­kaldte­kritikken­af­dagliglivet.7­Med­denne­bliver­det­muligt­for­situationisterne­at­opretholde­og­intensivere­mellemkrigstidsavantgardernes­tilsidesættelse­af­kunst-institutionen­og­ønske­om­at­sætte­kreativiteten­fri­i­dagliglivet­og­kombinere­det­med­den­revolutionære­traditions­kritik­af­det­moderne­kapitalistiske­samfund­og­dets­stat­og­arbejde.­Med­baggrund­i­surrealisternes­intuitive­forsøg­på­at­synlig-gøre­et­andet­dagligliv­viste­situationisterne,­at­revolutionen­slet­ikke­har­noget­at­gøre­med­en­gruppe­bevæbnede­mænd,­der­møder­op­foran­parlamentet­og­tilegner­sig­statsmagten­og­annoncerer,­at­nu­skal­der­ske­noget­nyt.­Revolutionen­er­ikke­en­sådan­adskilt­politisk­begivenhed,­hvor­nogen­ tager­magten­og­ lægger­planer­for,­hvordan­vi­når­frem­til­et­andet­samfund.­Den­russiske­revolution­havde­tyde-ligt­vist,­at­det­ikke­var­nogen­farbar­vej.­Situationisterne­afviste­derfor­adskillelsen­mellem­midler­og­mål­og­præsenterede­en­ forestilling­om­revolutionen­ som­den­umiddelbare­forvandling­af­hele­livet.­“Et­eneste­arbejde­er­tilbage:­At­rekonstruere­samfundet­på­et­andet­grundlag”­(Internationale­situationniste,­23).­For­situationi-sterne­måtte­revolutionen­være­en­afsked­med­alle­de­adskilte­sfærer­og­identiteter­og­en­ophævelse­af­lønarbejdet­og­de­varegjorte­måder,­vi­lever­på.8­­ Det­er­denne­idé­om­kritikken­af­dagliglivet,­hvor­varens­mediering­af­de­måder,­vi­spiser­på,­vi­tilegner­os­viden­på,­vi­bevæger­os­på,­og­vi­forholder­os­til­hinan-den­på,­afvises,­ som­Le­comité­ invisible­gør­ til­ sin.­Derved­ indskriver­de­ sig­ i­ en­længere­romantisk­antikapitalistisk­tradition,­der­strækker­sig­fra­Charles­Fourier­over­Marx­til­Georg­Lukács­og­videre,­som­anklager­kapitalismen­som­civilisation­for­seksuel­fattigdom,­individualisme,­flokmentalitet,­fremmedgørelse­fra­naturen,­destruktion­af­enhver­fællesskabsfølelse­og­mediering­af­alle­sociale­relationer­gen-nem­pengeformen­og­teknik.­Le­comité­ invisibles­analyse­er­stort­set­den­samme­hver­gang,­om­end­antallet­af­referencer­er­blevet­betydeligt­mindre­gennem­årene,­fra­de­meget­spekulative­og­teoretiske­tekster­i­Tiqqun­ til­den­henvisningsløse­og­

Page 9: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

Mik

ke

l B

ol

t |

Ku

ns

t, k

ap

ita

lis

me

, re

vo

lu

tio

n o

g k

om

mu

nis

er

ing

1 5 3

‘lettere’­L’insurrection qui vient.­Men­analysen­er­den­samme:­Vi­lever­i­en­politisk-økonomisk­splittet­verden,­som­forsøges­forenet­på­billedniveau.­Som­der­står­i­L’in-surrection qui vient:­

Der­er­ikke­nogen­social­løsning­på­den­nuværende­situation.­Først­og­fremmest­fordi­den­

flydende­masse­af­miljøer,­institutioner­og­individuelle­bobler,­som­man­ironisk­benæv-

ner­‘samfund’,­er­uden­konsistens,­og­dernæst­fordi­der­ikke­længere­er­noget­sprog­for­de­

fælles­erfaringer.­(Le­comité­invisible,­9)­

Skuespillet­skaber­fremmedgørelse,­adskiller­mennesker­og­tømmer­dem­for­ ind-hold.­Det­tomme­menneske,­som­er­resultatet­af­denne­proces,­benævnes­i­Tiqqun­Bloom­efter­protagonisten­i­James­Joyces­roman­Ulysses.9­Det­spektakulære­vare-samfunds­Bloom­er­beskuer­til­eget­liv­og­uden­agens­til­at­gøre­noget­eller­forandre­samfundet,­som­desuden­heller­ikke­hænger­sammen,­men­er­ved­at­gå­helt­fra­hin-anden.­Depression,­stress­og­ensomhed­er­dette­samfunds­kendetegn.

‘I­AM­WHAT­I­AM’.­Det­er­marketingsindustriens­seneste­tilbud­til­verden.­[…]­Årtiers­

idéer­for­at­nå­dertil,­til­en­ren­tautologi.­JEG=JEG.­Han­løber­på­et­løbebånd­foran­spej-

let­i­sit­motionscenter.­Hun­kører­hjem­fra­arbejde­i­sin­Smart­car.­Vil­de­møde­hinanden?­

‘JEG­ER­HVAD­JEG­ER’.­Min­krop­tilhører­mig.­Jeg­er­mig,­og­du­er­dig,­og det går dårligt.­

[…]­Diffus­skizofreni.­Eskalerende­depression.­Atomisering­ i­paranoide­partikler.­ […]­

Desto­mere­jeg­vil­være­Mig,­desto­mere­har­jeg­fornemmelsen­af­et­tomrum.­[…]­Det­

overalt­ tilstedeværende­påbud­om­at­ ‘være­nogen’­nærer­den­patologiske­tilstand,­som­

gør­dette­samfund­nødvendigt.­Påbuddet­om­at­være­stærk­producerer­den­skrøbelighed­

ved­hjælp­af­hvilken­den­håndhæves,­og­det­i­en­sådan­grad­at­alt­synes­at­have­en­tera-

peutisk­dimension,­selv­det­at­arbejde­eller­at­elske.­(Le­comité­invisible,­13-14)­

Inspirationen­fra­filosoffen­Giorgio­Agamben,­som­sidst­ i­1990’erne­var­en­del­af­miljøet­omkring­Tiqqun,­er­ tydelig:­Den­spektakulære­varekapitalisme­er­en­kon-stant­produktion­af­udskiftelige­varegjorte­identiteter,­som­begrænser­eller­direkte­annullerer­menneskets­potentiale­ til­ at­ være­noget­ andet­ eller­ slet­ ikke­ være­de-fineret­ved­tilhørsforhold­og­prædikater­overhovedet.­Skuespillet­har­bemægtiget­sig­ ikke­ blot­menneskets­ produktive,­men­ også­ kommunikative­ evner­ og­ har­ på­den­måde­effektueret­en­hidtil­uset­grad­af­ fremmedgørelse.­Le­comité­ invisibles­diagnose­er­således­en­opdateret­udgave­af­situationisternes­marxistiske­analyse­af­skuespilsamfundet,­men­der­trækkes­altså­også­på­Agamben,­Heidegger­og­Benja-min,­Marcuse,­den­tidlige­Lyotard,­den­italienske­arbejderisme-filosof­Mario­Tronti­og­ultraleftister­som­Giorgio­Cesarano.­Le­comité­invisible­indskriver­sig­derudover­tydeligt­i­en­mørk­kunstpolitisk­tradition,­der­inkluderer­skikkelser­som­Baudelaire,­Alfred­Jarry,­surrealisterne­og­situationisterne,­der­alle­er­karakteriseret­af­en­sær-lig­ sort,­ endda­ satanisk­humor,­der­konsekvent­afviser­optimisme­ som­en­kynisk­refleks­af­borgerskabet.10­­ Le­ comité­ invisible­ fremmaner­ således­billedet­ af­ en­ tyndslidt­ socialitet­ og­ et­hult­menneske,­ som­ står­ helt­ afskrællet­ og­ nøgent­ omgivet­ af­ stadig­ flere­ varer.­Og­ forsøgene­ på­ at­ fylde­ hullet­ intensiverer­ blot­ fremmedgørelsen.­ Den­ sociale­­

Page 10: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 5 4

isolation­forøges­derfor­hele­tiden,­når­Bloom­tager­tilflugt­i­den­uendelige­række­af­­forhåndenværende­ identiteter:­ bøsse,­ kunstner,­ racist,­ far,­ ekskluderet­ eller­ kri-sten.­Bloom-mæssighedens­smerte­og­fraværet­af­fællesskab­forsøges­desperat­lin-dret­med­intens­og­kortvarig­overidentifikation­med­de­faldbudte­vareidentiteter,­som­hver­gang­viser­sig­at­nødvendiggøre­et­nyt­identitetsfix.­I­en­særegen­venstre-heideggeriansk­sammentænkning­af­Guy­Debord­og­Heidegger­ved­hjælp­af­Agam-ben­opererer­Le­comité­invisible­således­med­en­forestilling­om,­at­Bloom­er­resul-tatet­af­forvitringen­af­en­form­for­oprindelig­fællesskabsfølelse.­Derfor­er­Bloom­hjemløs,­kastet­ud­i­ørkenen,­forvist­til­konstant­at­bekræfte­og­forgæves­overvinde­sin­individualitet,­destineret­til­at­reparere­sin­atomiserede­monade-tilværelse­med­mere­af­det­samme:­Varegjorte­‘forskelle’­som­enhver­Bloom­før­eller­siden­køber.­­ Modsætningen­til­dette­atomiserede­ikke-liv­er­ikke­skabelsen­af­et­nyt­fælles-skab.­I­forlængelse­af­en­særlig­fællesskabsforestilling,­som­man­blandt­andet­finder­hos­Georges­Bataille,­Maurice­Blanchot­og­Agamben,­skriver­Le­comité­invisible­om­en­form­for­værkløst­fællesskab,­Det­Imaginære­Parti,­et­fællesskab­man­ikke­skal­slutte­sig­til,­ikke­kan­applaudere,­som­altid­allerede­findes,­men­som­udhules­og­benægtes­i­skuespillets­glinsende­fitnesskroppe,­der­ser­sig­selv­producere­sig­selv­i­spejlet­i­motionscentret.­Hvis­man­skal­henvise­til­tidligere­sådanne­anti-program-projekter,­der­forsøger­at­kombinere­radikal­kritik­af­eksisterende­‘falske’­fællesska-ber­med­en­holistisk­satsning,­der­ikke­kan­tage­form­af­et­værk­eller­en­politisk­eller­religiøs­essens,­kan­man­pege­på­det­mystiske­nietzscheanske­fællesskab,­Acéphale,­som­Georges­Bataille­stod­bag­sidst­i­1930’erne­(jf.­Bolt­2010a).­Hvor­Acéphale­–­så­vidt­vi­ved­fra­de­få­overleverede­vidnesbyrd­og­sporadiske­dokumenter,­vi­har­–­mødtes­under­et­tordenramt­egetræ­i­en­skov­uden­for­Paris,­nægtede­at­give­hånd­til­antisemitter­og­planlagde­en­menneskeofring,­der­har­Le­comité­invisible­bl.a.­holdt­prædikener­på­Place­de­ la­Sorbonne,­hvor­de­forsøgte­at­ lægge­sig­ud­med­de­ forbipasserende:­ “De­mest­ skarpsindige­af­ jer­ vil­ fordømme­en­håndfuld­kor-rupte­lederes­herredømme­og­tyranni,­og­de­blinker­med­det­ene­øje.­Men­faktisk­er­jeres­underkastelse­hele­sandheden­om­herredømmets­verden.­Det­er­ikke­jer­og­‘systemet’,­dets­diktatur,­dets­fattige­og­dets­selvmord.­Der­er­ikke­andet­end­jer­i­systemet,­underkastede,­blinde­og­ skyldige”­ (Tiqqun­1999,­147).­Derudover­ skal­

Repræsentant­for­Parti­Imaginaire­prædiker­på­Place­de­la­Sorbonne­i­Paris,­1999­­

Page 11: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

Mik

ke

l B

ol

t |

Ku

ns

t, k

ap

ita

lis

me

, re

vo

lu

tio

n o

g k

om

mu

nis

er

ing

1 5 5

gruppen­i­sine­tidlige­år­have­praktiseret­forskellige­klassiske­avantgardistiske­ak-tioner­som­at­læsse­flere­kilo­lort­af­foran­den­ejendom,­hvor­dame-­og­modebladet­20 Ans­har­kontor­eller­skrive­anti-Badiou-slogans­over­for­Alain­Badious­lejlighed­i­Paris.­Tiqqun-gruppen­indgik­også­i­den­mere­militante­og­kompromisløse­del­af­de­sene­1990’eres­alterglobaliseringsbevægelse,­som­afviste­forhandling­med­staten­og­i­forbindelse­med­de­store­antitopmødeprotester­i­bl.a.­Seattle,­Prag­og­Genova­ødelagde­multinationale­firmaers­butikker­og­kontorer.11­De­mere­burleske­aktioner­vendt­mod­forskellige­parisiske­konkurrenter­og/eller­hadeobjekter­og­de­militante­aktioner­på­gaden­synes­dog­efter­9/11­og­den­efterfølgende­ ‘krig­mod­terror’­at­være­blevet­erstattet­af­et­liv­på­landet­uden­mobiltelefoner,­tv­og­anden­moderne­teknologi.­Kriminaliseringen­af­alterglobaliseringsbevægelsen­og­ fremkomsten­af­et­ nyt­ fjendebillede­ i­ form­af­ islamisk­ terrorisme,­ som­det­ var­ nødvendigt­ at­ di-stancere­sig­fra­uden­at­bakke­op­om­det­kapitalistiske­demokrati­og­dets­eksklusi-onsstrukturer,­nødvendiggjorde­nye­greb.­Fouriersk­eksodus­og­luddisme­blev­nu­gruppens­praksis­hinsides­Paris­og­antitopmødeprotester­i­et­forsøg­på­at­afvise­alle­allerede­artikulerede­politiske­klassifikationer­og­skabe­et­rum,­hvor­det­værkløse­og­ikke-aktivitet­bliver­sted­for­potentialitet.­De­halvobskure­aktiviteter­blev­nu­næ-sten­helt­usynlige,­anonymiteten­skal­være­vejen­ud­af­skuespillets­neutraliserende­synlighed.­At­være­uset­er­nemlig­ifølge­Le­comité­invisible­at­undslippe­magten­og­langsomt­undergrave­den,­glide­ud­af­dens­identifikationslogik­og­blive­opak.­Det­betyder­ikke­en­eksistens­i­marginen­af­samfundet,­det­er­nemlig­ikke­muligt­ifølge­Le­comité­invisible,­det­er­nødvendigt­at­afvise­staten­og­alle­de­politiske,­sociale­og­økonomiske­institutioner,­som­opretholder­varen­og­lønarbejdet.­Bevægelsen­ind­i­usynligheden­konciperes­på­den­måde­af­Le­comité­invisible­som­en­yderligere­eska-lering­af­kampen­mod­skuespillets­underkastelse.­Det­er­ ikke­muligt­at­ leve­med­staten­nogen­steder,­og­det­er­illusorisk­at­forestille­sig,­at­tingene­en­dag­bliver­an-derledes­uden­kamp.­Pointen­er­selvfølgelig,­at­den­allerede­er­i­gang,­at­skuespillet­hele­tiden­bliver­udfordret,­ubønhørlig,­med­alle­midler­og­fra­alle­sider.­I­Tiqqun­blev­denne­tilstand­beskrevet­som­en­krig­og­en­generaliseret­undtagelsestilstand.­Som­der­står­i­teksten­“Thesès­sur­le­Parti­Imaginaire”:­

Ved­at­applicere­sit­fundamentale­aksiom,­ifølge­hvilket­det,­der­ikke­ses,­ikke­eksisterer­

–­esse est percipi­–­kan­Skuespillet­opretholde­den­uhyrlige­og­planetære­illusion­om­en­

skrøbelig­civil­fred,­hvis­perfektionering­fordrer,­at­man­lader­den­udbrede­sin­gigantiske­

kampagne­for­pacificering­af­samfundene­og­neutraliseringen­af­deres­modsætninger­til­

alle­domæner.­Men­dets­forventelige­nederlag­er­logisk­indskrevet­i­det­simple­faktum,­at­

denne­pacificeringskampagne­stadig er en krig­–­uden­tvivl­den­mest­skrækindjagende­og­

ødelæggende,­der­nogensinde­har­været,­da­den­føres­i­fredens­navn.­(Tiqqun­2010,­81)­

Samfundet­er­så­tyndslidt­og­usammenhængende,­at­alle­midler­tages­i­brug­for­at­undgå­det­totale­kollaps.­Men­Det­Imaginære­Parti­og­Den­Usynlige­Komité­er­alle-rede­i­færd­med­at­undergrave­skuespillet­og­“koordinerer­i­stilhed­sabotage­i­stor­stil”­(Tiqqun­2000,­134).­Denne­omfatter­alle­mulige­former­for­‘asocial­adfærd’­som­‘umoti-verede’­voldelige­udbrud,­strejker,­butikstyveri,­depression,­riots,­hacking­og­terror.­Alle­er­de­ifølge­Le­comité­invisible­i­virkeligheden­udtryk­for­modstand­mod­skuespillet.­

Page 12: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 5 6

Det­ er­præcist­ i­ det­ omfang,­ katastrofen­er­ sandheden­ i­ denne­ tilstand­af­højspændte­

glimt,­at­menneskene­i­det­Imaginære­Parti­med­alle­midler­arbejder­for­dens­komme.­

[…]­De­er­[…]­i­stand­til­frit­at­vælge­scenen­for­deres­operationer­og­handler­dér,­hvor­

minimale­kræfter­kan­gøre­stor­skade.­Det­mest­foruroligende­er,­at­de­ved­det­hele­uden­

at­vide,­at­de­ved­det.­Således­hælder­en­anonym­arbejder­på­en­aftapningsfabrik­‘bare­

sådan’­noget­cyanid­i­en­håndfuld­dåser,­en­ung­mand­dræber­en­turist­af­hensyn­til­‘bjer-

gets­renhed’­og­underskriver­sin­forbrydelse­‘FRALSEREN’­[sic],­en­anden­blæser­‘tilsy-

neladende­uden­grund’­hjernen­ud­på­sin­småborgerlige­far­på­hans­fødselsdag,­en­tredje­

åbner­ild­mod­en­flok­af­sine­dygtige­skolekammerater,­en­sidste­kaster­‘umotiveret’­sten­

efter­bilerne­oppe­fra­broen­over­motorvejen,­når­han­ikke­brænder­dem­af­i­parkerings-

kældrene.­(Tiqqun­2010,­91-92)

­Der­er­en­tydelig­messiansk­dimension­over­Le­comité­invisibles­analyser,­de­omsig-gribende­ødelæggelser­er­redningen.­Som­hos­Agamben­har­vi­en­variant­af­forestil-lingen­om,­at­truslen­og­frelsen­er­intimt­forbundne,­at­den­voldelige­negation­føl-ges­af­nåde,­men­en­ubærlig­sådan.­Skuespillets­misere­er­svanger­med­forløsning.­Som­der­står­i­den­første­linje­i­L’insurrection qui vient:­“Uanset­fra­hvilken­vinkel­man­ser­den,­er­nutiden­uden­udvej.­Det­er­ ikke­det­ringeste­af­dens­fortrin”­(Le­comité­invisible,­7).­Kapitalismen­er­i­en­dyb­krise,­såvel­økonomisk­som­økologisk­og­socialt,­en­krise­den­ikke­kan­komme­ud­af,­og­det­giver­derfor­ikke­mening­at­vente:­Krigen­er­allerede­i­gang.­ Le­comité­invisible­nøjes­således­ikke­med­at­hudflette­den­spektakulære­vareka-pitalisme,­den­overvejer­også,­hvad­der­skal­gøres.­Betoningen­af­praksis­er­blevet­tydeligere­fra­de­tidligere­mere­metafysiske­spådomskunster­i­Tiqqun­til­L’insurrec-tion qui vient,­hvor­afskeden­med­den­kapitalistiske­by­og­dens­teknologi­præsente-res­som­et­revolutionært­greb.­

“Dernier­avertissement­au­Parti­­Imaginaire­concernant­l’espace­­public”,­1999.­Plakat­opklæbet­­på­offentlige­bygninger­i­Paris.

Page 13: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

Mik

ke

l B

ol

t |

Ku

ns

t, k

ap

ita

lis

me

, re

vo

lu

tio

n o

g k

om

mu

nis

er

ing

1 5 7

Der­er­ikke­noget­at­vente­på­–­en­lysning,­revolutionen,­den­nukleare­apokalypse­eller­

en­social­bevægelse.­At­vente­længere­er­vanvid.­Katastrofen­er­ikke­det,­der­på­vej,­det­er­

det,­som­er­her.­Vi­placerer­os­straks­og­allerede­i­civilisationens­sammenbrudsbevægelse.­

Det­er­dét,­man­skal­gøre.­(Le­comité­invisible,­83)­

Mens­Marx’­Feuerbach-teser­ligger­ligefor,­er­vi­langt­fra­Žižeks­nylige­mantra­om,­at­de­revolutionære­skal­tænke­og­for­guds­skyld­ikke­handle­(Žižek,­6).12­Over­for­en­sådan­position­pointerer­Le­comité­invisible,­at­det­er­muligt­og­nødvendigt­at­handle.­Selvom­skuespillet­dækker­det­hele,­er­det­muligt­at­intervenere­og­afbryde­underkastelsen.­Som­der­står­i­Appel,­skal­der­etableres­steder,­hvor­dem,­der­de-serterer,­kan­søge­beskyttelse­og­etablere­udvekslingsfrie­relationer­hinsides­skue-spillet.­Sådanne­steder,­som­Le­comité­invisible­kalder­kommuner,­eksisterer­ikke­allerede­og­skal­ikke­skabes,­de­etableres­i­det,­der­allerede­findes.­De­er­mutationer­af­det­forefindende.­Kommunen­er­ikke­et­nyt­værk,­man­kan­samles­omkring,­det­er­et­sted,­hvor­der­finder­en­radikal­selvopløsning­sted,­hvor­skuespillets­identiteter­som­muslim,­kunstner,­kvinde­og­rocker­ikke­længere­betyder­noget,­hvor­den­do-minerende­eksistentielle­liberalismes­personlige­valg­afvikles­i­en­desubjektivering,­hvor­alle­identiteter­brækkes­op,­og­de­falske­begær­presses­ud­af­kroppen.­Det­er­et­sted,­hvor­der­udvikles­nye­former­for­subjektivitet,­hvor­det­er­muligt­at­tilfreds-stille­de­begær,­som­den­nuværende­situation­altid­ forbyder­og­ fortrænger.­Kom-munen­er­således­en­art­sammenføjning­af­de­kommunistiske­gestus,­der­allerede­afviser­kapitalismen­nu­og­er­ved­at­skabe­en­anden­verden.­“En­kommune­opstår­hver­gang,­nogle­stykker,­som­er­blevet­frigjort­fra­individualitetens­spændetrøje,­giver­sig­til­kun­at­regne­med­sig­selv­og­stiller­op­til­kamp­mod­denne­virkelighed”­(Le­comité­invisible,­90).­­ Kampen­mod­ den­ fuldendte­ adskillelse­ kan­ ikke­ finde­ sted­ gennem­ allerede­etablerede­miljøer,­det­være­sig­militante­og­kulturelle­miljøer,­eller­inden­for­ram-merne­af­politiske­organisationer.­Disse­er­ reelt­ ifølge­Le­comité­ invisible­blot­en­uendelig­udsættelse­af­kampen.­ I­kunstverdenen­strander­de­revolutionære­ener-gier,­der­anbringer­man­de­endnu­ikke­kvalte­intensiteter.­“Det­litterære­miljø­fin-des­ for­at­kvæle­det­ skrevnes­virkelighed”­(Le­comité­ invisible,­88).­De­militante­miljøer­og­de­såkaldt­revolutionære­politiske­organisationer­udsætter­konstant­den­revolutionære­aktivitet­til­fordel­for­diskussioner­af­fortidens­nederlag­eller­måder­at­holde­organisationen­i­live­på;­når­de­endelig­gør­noget,­ender­de­med­at­kom-me­(velfærds)staten­til­undsætning,­og­de­glemmer­således,­at­staten­og­kapitalen­hænger­uløseligt­sammen­og­begge­skal­ophæves.­Le­comité­invisible­definerer­sig­derfor,­som­situationisterne­også­gjorde­det,­som­antipolitiske,­de­afviser­de­eksi-sterende­politiske­ former,­da­disse­netop­er­med­til­at­opretholde­den­adskillelse­mellem­politik,­ kunst­ og­dagligdag,­ skuespillet­ er­ baseret­ på.­Bloom­ved­et­ eller­andet­sted­godt,­at­de­eksisterende­former­er­rådne,­det­er­da­også­derfor,­han­ikke­gider­engagere­sig­i­dem.­I­stedet­for­at­lade­sig­indrullere­i­disse­miljøer­er­opgaven­ifølge­Le­comité­invisible,­at­alle­Bloomer­tilegner­sig­magten­lokalt­og­skaber­kom-muner­her og nu.­Revolutionen­skal­netop­ikke­udsættes­til­engang­i­fremtiden,­som­de­militante­organisationer,­Lenin­og­Slavoj­Žižek­siger.­

Page 14: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 5 8

Enhver­kommune­skal­udgøre­sit­eget­grundlag.­Den­vil­opløse­spørgsmålet­om­behov.­

Den­vil,­samtidig­med­at­den­smadrer­enhver­økonomisk­afhængighed,­smadre­enhver­

politisk­underkastelse­[…].­Der­findes­alle­mulige­forskellige­kommuner,­som­ikke­venter­

på­tallene,­ressourcerne­eller­‘det­rigtige­øjeblik’­–­som­aldrig­indfinder­sig­–­før­de­orga-

niserer­sig.­(Le­comité­invisible,­90-91)

For­La­comité­invisible­er­revolutionen­en­kommuniseringsproces,­som­allerede­er­i­gang­som­en­destruktiv­praksis­i­skuespillet.­Som­en­proces­hvor­tingene­gøres­fæl-les,­bruges­og­trækkes­ud­af­kapitalens­kredsløb.­“At­kommunisere­noget­betyder­at­frigøre­dets­brug­og­på­baggrund­af­denne­frigørelse­udvikle­forfinede,­intensive-rede­og­mere­komplekse­forhold”­(Appel,­66).­Det­handler­således­ikke­om­først­at­tage­magten­og­derefter­skabe­kommunisme.­Le­comité­invisible­afviser­på­det­kraf-tigste­en­sådan­forestilling­om­et­program,­der­skal­realiseres,­eller­et­mål,­som­lig-ger­langt­ude­i­fremtiden.­Kommunismen­kan­ikke­udsættes.­Hic Rhodus, Hic Salta! som­Marx­skriver­(Marx­1976,­244).­I­forlængelse­af­ultraleftister­som­Jean­Barrot­understreger­Le­comité­invisible,­at­kommunismen­er­en­bevægelse,­som­allerede­eksisterer,­at­kommunen­både­er­middel­og­mål.13­Som­i­Pariserkommunen,­hvor­de­sociale­eksperimenter­var­i­fuld­gang­med­det­samme­og­ikke­blev­udsat­til­efter­krigen­mod­Thiers­og­den­franske­regering­(jf.­Bolt­2008).­Der­er­derfor­ikke­nogen­forestilling­om­en­post-revolutionær­tilstand­eller­glade­morgener,­hvor­arbejderne­er­kommet­hjem­og­er­blevet­sig­selv.­Arbejderen­skal­som­danskeren­og­alle­de­an-dre­identiteter­sprænges­i­luften.­Kun­ved­at­tømme­hovedet­for­billeder­af,­hvordan­et­bedre­liv­kan­se­ud,­kan­fremtiden­blive­mulig.­Hvis­der­er­håb­i­dette­scenarium,­er­det­således­en­form­for­tomt­nihilistisk­håb­uden­noget­bestemt­indhold.­­ Det­ er­perspektivet­ for­ Le­ comité­ invisible:­At­ affirmere­nihilismen,­finde­det­punkt­hvor­passivitet­bliver­aktivitet,­hvor­der­sker­et­brud,­og­vi­bliver­en­art­kol-lektiv­ revolutionær­ subjektivitet­hinsides­ adskillelsen­mellem­kunst­og­økonomi,­politik­og­hverdagsliv,­teori­og­praksis.­Det­er­på­den­måde,­Le­comité­invisible­fort-sætter­den­situationistiske­avantgardes­kritik­af­dagliglivet­og­forsøger­at­destruere­kunsten­som­en­adskilt­sfære,­som­betydning­uden­virkelighed.­Her­er­det­ikke­godt­nok,­at­kunsten­muligvis­indeholder­et­løfte­om­lykke,­nu­skal­det­indfries.­Adskil-lelsen­skal­fuckes up,­Bloom­smadrer­motionscyklen,­vælter­ud­i­det­fri,­finder­en­guitar,­giver­den­gas,­og­kommunen­manifesterer­sig­som­et­Fouriersk­punkband:­“Don’t­know­what­I­want.­But­I­know­how­to­get­it.”­

Noter1 Allerede­i­Das älteste Systemprogramm des deutschen Idealismus­fra­1796-1797­formulerer­G.W.F.­

Hegel,­F.­Hölderlin­og­F.W.J.­Schelling­et­sådant­projekt,­hvor­kunsten­som­en­ny­mytologi­skal­

forene­adskilte­samfundssfærer­som­en­art­søskende.­Som­reaktion­på­borgerskabets­afvikling­af­

den­ene­feudale­institution­efter­den­anden,­fik­kunsten­således­til­funktion­at­fungere­som­eller­

skabe­en­ny­universalistisk­overbygning.­I­kunsten­var­det­muligt­at­realisere­det­fællesskab,­som­

det­frie­marked­ikke­muliggjorde.­Jf.­Lypp­og­Bowie.

2 For­ analyser­ af­ avantgarderne­ som­del­ af­ en­ bredere­ romantisk­ antikapitalisme,­ se­ Löwy­og­

Sayre­samt­Schulte-Sasse.

3 Som­Theodor­Wiesengrund­Adorno­formulerer­det­i­Ästhetische Theorie:­“Neutralisering­er­den­

Page 15: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

Mik

ke

l B

ol

t |

Ku

ns

t, k

ap

ita

lis

me

, re

vo

lu

tio

n o

g k

om

mu

nis

er

ing

1 5 9

sociale­pris­for­æstetisk­autonomi”­(Adorno,­339).

4 Deleuze­ overtager­ forestillingen­ om­ modstandens­ ‘oprindelighed’­ fra­ Foucault­ (jf.­ Deleuze,­

104).­Det­var­Mario­Tronti,­som­udviklede­den­for­den­italienske­arbejderisme­og­Negri­så­vig-

tige­idé­om­arbejdernes­modstand,­der­er­‘primær’­i­forhold­til­kapitalens­strategi­(jf.­Tronti).­

5 L’insurrection qui vient­ er­ den­ seneste­ udgivelse­ fra­ et­ neosituationistisk­ miljø,­ der­ har­ væ-

ret­ aktivt­ i­ Paris­ siden­ slutningen­ af­ 1990’erne.­Det­ første­ nummer­ af­ det­ A4-store­ tidsskrift­

Tiqqun­udkom­i­1999,­og­det­andet­og­sidste­nummer­året­efter.­Tekster­fra­tidsskriftet­er­ble-

vet­genoptrykt­som­små­bøger­løbende.­Gennem­hele­perioden­frem­til­i­dag­er­der­udkommet­

små­pamfletter­og­opråb,­blandt­andet­Appel­ fra­2003.­ I­2001­blev­der­ lavet­en­Guy­Debord-

inspireret­ video,­Et la guerre est à peine commence…,­med­ en­melankolsk­ hudfletning­ af­ den­

nuværende­misere.­ I­ 2003­ samarbejdede­gruppen­med­den­New­York-baserede­ kunstgruppe­

Bernadette­Corporation­ om­produktionen­ af­ videoen­Get Rid of Yourself!,­ som­har­ været­ ud-

stillet­ på­ en­ række­ udstillinger­ og­ turneret­ til­ filmfestivaler.­ Videoen­ handler­ om­ altergloba-

liseringsbevægelsen,­ den­ store­ demonstration­ i­ Genova­ i­ 2001,­ hvor­ italiensk­ politi­ skød­ og­

dræbte­ Carlo­ Giuliani­ og­ gennemtævede­ hundrede­ af­ demonstranter,­ og­ (u)muligheden­ for­

militant­kritik­ i­dag.­ I­2007­udkom­bogen­L’insurrection qui vient­ signeret­af­Le­comité­ invisi-

ble.­Det­er­ ikke­ligetil­at­klarlægge­den­faktiske­personkonstellation,­der­har­været­og­er­med­

i­projektet.­ I­det­ første­nummer­af­Tiqqun­optræder­der­en­redaktionsgruppe,­men­ingen­tek-

ster­er­signeret,­og­i­det­næste­nummer­er­alle­navne­væk.­Alle­de­følgende­tekster­og­produk-

ter­har­enten­været­helt­anonyme­–­ som­eksempelvis­Appel,­der­hverken­havde­ forfatter,­ for-

lag­eller­trykkested­–­eller­signeret­kollektivt­som­Le­comité­invisible­eller­Tiqqun.­De­fleste­af­

gruppens­efterladenskaber­er­tilgængelige­online­på:­http://www.bloom0101.org/page1.html­­

­ Den­11.­november­2008­stormede­det­franske­antiterrorkorps­en­gård­i­landsbyen­Tarnac­

og­arresterede­beboerne,­en­gruppe­unge­mellem­22­og­34­år­som­havde­købt­gården­og­star-

tet­en­gårdbutik.­Aktionen­fandt­sted­under­stor­mediebevågenhed,­og­de­unge­blev­efterføl-

gende­anklaget­for­sabotage­og­terrorvirksomhed.­Helt­konkret­gik­anklagen­på,­at­de­ni­skulle­

have­ saboteret­ TGV-tog­ ved­ at­ smide­ hesteskoformede­ jernstænger­ på­ togenes­ strømkabler,­

hvad­der­skulle­have­resulteret­ i­ forsinkelser­af­160­tog.­Blandt­de­anklagede­var­Julien­Cou-

pat,­ som­ ifølge­den­ franske­anklagemyndighed­er­hovedmanden­bag­aktionen,­og­ som­ ifølge­­

Still­med­Chloë­Sevigny­fra­­Get Rid of Yourself,­2003.

Page 16: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 6 0

anklagemyndigheden­har­skrevet­L’insurrection qui vient,­som­anklagemyndigheden­kalder­en­

manual­i­terrorisme.­Coupat­var­med­i­redaktionen­af­Tiqqun.­For­en­præsentation­af­hele­forløbet­

omkring­arrestationen,­se­Gay.

6 Som­det­er­velkendt,­forsøgte­Breton­og­surrealisterne­at­slippe­ud­af­det­rent­litterære­felt­ved­

at­etablere­et­samarbejde­med­det­franske­kommunistparti,­som­imidlertid­aldrig­reelt­lykkedes,­

både­fordi­kommunistpartiet­så­det­som­sin­primære­opgave­at­forsvare­den­stadig­mindre­re-

volutionære­udvikling­i­Sovjetunionen,­og­fordi­Breton­med­god­grund­aldrig­accepterede­kom-

munistpartiets­‘økonomisme’:­Revolutionen­kan­ikke­kun­bestå­i­en­materiel­og­økonomisk­ud-

bedring­af­den­faktisk­eksisterende­ulighed,­det­drejer­sig­også­om­en­hel­række­andre­områder­

ikke­mindst­om­at­smadre­rationaliteten­(jf.­Bolt­2004).

7 Se­Gombin­for­en­god­præsentation­af­situationisternes­kritik­af­dagliglivet.­

8 Selvom­situationisterne­afviser­forestillingen­om,­at­kommunismen­kan­være­arbejdernes­sty-

ring­af­produktionsmidlerne,­så­opererer­de­stadigvæk­med­en­idé­om­en­ubesmittet­proletarisk­

essens,­som­kan­bringes­frem­i­lyset­i­rådsformen­(jf.­Bolt­2006).

9 I­Théorie du Bloom­præsenteres­Bloom­således:­“Det­sidste­menneske,­manden­på­gaden,­mas-

semennesket,­menneskemassen,­det­ er­ således,­ at­MAN­ først­og­ fremmest­har­ repræsenteret­

Bloom­for­os:­Som­det­ triste­produkt­af­multitudernes­periode,­som­den­ industrielle­æras­og­

fortryllelsens­ophævelses­katastrofiske­søn.­Men­også­i­disse­betegnelser­kan­man­fornemme­en­

skælven.­Man­ryster­ved­det­almindelige­menneskes­uendelige­mystik.­Enhver­fornemmer­en­

ren­potentialitet­bag­Blooms­kvaliteter,­en­ren­potentialitet­det­ikke­er­meningen,­vi­skal­kende­

noget­til”­(Tiqqun­2000,­16-17).­

10 Baudelaire­betegner­latter­som­satanisk:­“Latteren­er­satanisk,­den­er­altså­dybt­menneskelig.­

Den­er­i­mennesket­en­konsekvens­af­forestillingen­om­sin­egen­overlegenhed;­og­eftersom­lat-

teren­er­menneskelig­i­sin­natur,­er­den­også­dybt­selvmodsigende­i­sit­væsen;­følgelig­er­den­på­

én­gang­udtryk­for­en­uendelig­storhed­og­en­uendelig­elendighed”­(Baudelaire,­50).­

11 For­en­præsentation­af­alterglobaliseringsbevægelsen­og­dens­forskellige­dele­samt­dens­forvit-

ring­efter­9/11,­se­Bolt­2009.­

12 Som­der­står­i­den­elvte­Feuerbach-tese:­“Filosofferne­har­kun­fortolket­verden­forskelligt,­men­

hvad­det­kommer­an­på­er­at­forandre­den”­(Marx­1974,­16).

13 I­ forlængelse­af­maj­ ’68­og­1970’ernes­wildcat­strejker­udviklede­ultraleftistiske­grupper­som­

Mouvement­Communiste­med­Barrot­og­La­Guerre­Sociale­med­Domenique­Blaue­en­teori­om­

revolutionen­som­kommunisering,­det­forhold­at­kommunismen­skal­være­til­stede­i­revolutio-

nen­og­ikke­først­indfinde­sig­som­en­senere­fase.­Inden­for­de­seneste­5-6­år­er­der­sket­en­aktua-

lisering­af­begrebet­i­tidsskrifter­som­Théorie Communiste og Meeting.­Hvor­Le­comité­invisible­

supplerer­referencerne­til­Debord­og­Marx­med­henvisninger­til­Heidegger­og­Agamben­og­i­høj­

grad­fokuserer­på­reproduktion­og­forbrug,­der­er­Théorie Communiste og Meeting­mere­klassisk­

marxistiske­i­deres­greb­og­fokuserer­fortrinsvis­på­de­kampe,­der­finder­sted­på­arbejdspladsen.­

Således­kritiseres­Le­ comité­ invisible­ i­Meeting­ karakteristisk­ for­at­mangle­ forestillingen­om­

klassekamp­i­deres­analyser.­Ifølge­Meeting­er­Le­comité­invisibles­kommune­“den­glade­glemsel­

og­ikke­den­ubehagelige­afskaffelse­af­klassesamfundet”­(Meeting:­44).­

LitteraturAdorno,­ Theodor­W.­ &­Max­ Horkheimer­ (1995):­ “Kulturindustri.­ Oplysning­ som­massebedrag”­

[“Kulturindustrie.­Aufklärung­als­Massenbetrug”],­in:­Oplysningens dialektik. Filosofiske fragmenter

[Dialektik der Aufklärung. Philosophische Fragmente,­1944],­oversat­af­Per­Øhrgaard,­København:­

Page 17: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

Mik

ke

l B

ol

t |

Ku

ns

t, k

ap

ita

lis

me

, re

vo

lu

tio

n o

g k

om

mu

nis

er

ing

1 6 1

Gyldendal,­pp.­179-238.

Adorno,­Theodor­W.­(1998):­Ästhetische Theorie­[1972],­Frankfurt:­Suhrkamp.

Appel.

Barrot,­Jean­(1972):­“Capitalisme­et­communisme”,­in:­Communisme et question russe,­Paris:­Éditi-

ons­de­la­Tête­de­Feuilles,­pp.­180-231.­

Baudelaure,­Charles­(1994):­“Om­latterens­væsen­og­i­almindelighed­om­det­komiske­i­den­bildende­

kunst”­[“De­l’essence­du­rire­et­généralement­du­comique­dans­les­arts­plastique,­1855],­oversat­af­

Kirsten­Jørgensen,­in:­Passage­nr.­17,­pp.­43-63.

Beckwerk­(2009):­Suverænen,­København:­Gyldendal.

Bolt,­Mikkel­(2004):­“The­Situationist­International,­Surrealism­and­the­Difficult­Fusion­of­Art­and­

Politics”,­in:­Oxford Art Journal,­vol.­27,­nr.­3,­pp.­365-387

Bolt,­ Mikkel­ (2006):­ “Den­ spektakulära­ varuekonomin.­ Om­ situationisternas­ kapitalismkritik”,­

oversat­til­svensk­af­Christian­Nilsson,­in:­Ord & Bild­nr.­5,­pp.­60-68.

Bolt,­Mikkel­(2008):­“Alt­skal­væk!­Kommunarderes­nedrivning­af­Vendôme-søjlen”,­in:­Kontur­nr.­18,­

pp.­19-28.

Bolt,­Mikkel­(2009):­“En­anden­verden­er­mulig.­Antiglobaliseringsbevægelsen­og­andre­antisyste-

miske­satsninger­i­retrospektiv”,­in:­Lettre Internationale­nr.­19,­pp.­154-181.

Bolt,­Mikkel­ (2010a):­ “Fraværet­ af­ et­ projekt.­ Bataille,­ Acéphale­ og­ det­ umulige­ fællesskab”,­ in:­­

Mikkel­Bolt­&­Jacob­Lund­(red.):­Fællesskabsfølelser. Kunst, politik, filosofi,­Århus:­Klim,­pp.­15-38.

Bolt,­Mikkel­(2010b):­“Adskilligt­om­samtidskunsten,­dens­modsætninger­og­vanskeligheder”,­ in:­

Øjeblikket­nr.­51,­pp.­27-32.

Boltanski,­Luc­&­Ève­Chiapello­(1999):­Le nouvel esprit du capitalisme,­Paris:­Gallimard.

Bourriaud,­ Nicolas­ (2005):­ Relationel æstetik [Esthetique relationelle,­ 1998],­ oversat­ af­ Morten­

Salling,­København:­Det­Kongelige­Danske­Kunstakademi.

Bowie,­Andrew­(2003):­Aesthetics and Subjectivity: From Kant to Nietzsche,­Manchester:­Manchester­

University­Press.

Breton,­André­(1972):­“Det­første­surrealistiske­manifest”­[“Manifeste­du­surréalisme”,­1924],­in:­De

surrealistiske manifester,­København:­Gyldendal,­pp.­13-60.

Breton,­ André­&­ Leo­Trotskij­ (1980):­ “Pour­ un­ art­ révolutionnaire­ indépendant”,­ in:­ José­ Pierre­

(red.):­Tracts surréalistes et déclarations collectives. Tome I (1922/1939),­Paris:­Le­terrain­vague,­pp.­

335-339.

Bürger,­Peter­(1974):­Theorie der Avantgarde,­Frankfurt:­Suhrkamp.

Deleuze,­Gilles­(2004):­Foucault­[1986],­oversat­af­Karsten­Gam­Nielsen­&­Kim­Su­Rasmussen,­Kø-

benhavn:­Det­lille­Forlag.

Gilles,­Deleuze­&­Félix­Guattari­(1972): L’anti-œdipe,­Paris:­Les­Éditions­de­Minuit.

Deutsche,­Rosalyn­(2005):­“Krystof­Wodiczkos­ ‘Hjemløs­projektion’­og­den­urbane­genoplivnings­

sted”­[“Krystof­Wodiczko’s­‘Homeless­Projection’­and­the­Site­of­Urban­Revitalization”,­1986],­over-

sat­af­Erik­Granly­Jensen,­in:­Mikkel­Bolt­&­Karin­Hindsbo­(red.):­City Rumble. Kunst, intervention

og kritisk offentlighed,­København:­Overgaden­–­Institut­for­samtidskunst­&­Forlaget­politisk­revy,­

pp.­60-115.­

Erslev­Andersen,­ Jørn­ (2009):­ “Virkeligheder.­Manier.­ Realiteter”,­ in:­Mikkel­ Bolt­&­ Jacob­ Lund­

(red.): Fællesskabsfølelser. Kunst, politik, filosofi,­Århus:­Klim,­pp.­113-127.­

Florida,­Richard­(2005):­Den kreative klasse og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hver-

dagsliv [The Rise of the Creative Class: And How it’s Transforming Work, Leisure and Everyday Life,­

2001],­oversat­af­Joachim­Wrang,­Århus:­Klim.­

Page 18: MikkelBolt Kunst,kapitalisme, revolutionog kommunisering

pa

ss

ag

e |

64

| v

int

er

20

10

1 6 2

Gay,­Marcel­(2009):­Le coup de Tarnac. Les 9 de Tarnac, ‘l’affaire Julien Coupat’, l’utra-gauche, les sa-

botages SNCF, la piste allemande, les réseaux antinucléaires, les lois d’exception,­Paris:­Éditions­Florent­

Massot.

Gombin,­Richard­(1971):­Les origines du capitalisme,­Paris:­Seuil.

Hardt,­Michael­&­Antonio­Negri­(2003):­Imperiet­[Empire,­2000],­oversat­af­Karsten­Wind­Meyhoff,­

København:­Informations­Forlag.

Harvey,­David­(2002):­“The­Art­of­Rent:­Globalization,­Monopoly­and­Cultural­Production”,­in:­Leo­

Panitch­&­Colin­Leys­(red.):­Socialist Register 2002: A World of Contradictions,­London:­Merlin­Press,­

pp.­93-110.­

Hegel,­George­Wilhelm­Friedrich,­Friedrich­Hölderlin­&­Friedrich­Wilhelm­Joseph­Schelling­(1979):­

“Das­ älteste­ Systemprogramm­des­ deutschen­ Idealismus”­ [1796-1797],­ in:­G.W.F.­Hegel:­Werke.­

Band­I,­Frankfurt:­Suhrkamp,­pp.­234-237.

Internationale­situationniste­(1962):­“Communication­prioritaire”,­in:­Internationale situationniste

nr.­7,­pp.­20-24.­

Le­comité­invisible­(2005): L’insurrection qui vient,­Paris:­La­Fabrique.

Löwy,­Michael­&­Robert­Sayre­(1992):­Révolte et mélancolie. Le romantisme à contre-courant de la

modernité,­Paris:­Payot.

Lypp,­Bernhard­(1972): âsthetischer Absolutismus und politischer Vernunft. Zum Widerstreit von Re-

flexion und Sittlichkeit im deutschen Idealismus,­Frankfurt:­Suhrkamp.

Marcuse,­Herbert­(1979):­“Über­den­affirmativen­Character­der­Kultur”­[1937],­ in:­Herbert­Mar-

cuse:­Schriften III. Aufsätze aus der Zeitschrift für Sozialforschung 1931-1941,­Frankfurt:­Suhrkamp,­

pp.­186-226.

Marx,­Karl­(1974):­Den tyske ideologi [Die deutsche Ideologie,­1845-1846],­oversat­af­Henriette­Møl-

ler,­København:­Rhodos.

Marx,­Karl­(1976):­Louis Bonapartes attende Brumaire­[Der achtzehnte Brumaire des Louis Bonaparte,­

1852],­oversat­af­G.­Jasper,­in:­Karl­Marx­&­Friedrich­Engels:­Udvalgte skrifter I,­København:­Forlaget­

Tiden,­pp.­236-336.

Meeting­(2005):­“Un­autre­emploi­de­l’argent”,­in:­Meeting­nr.­2,­pp.­41-47.

Peck,­ Jamie­ (2005):­ “Struggling­with­ the­Creative­Class”,­ in:­ International Journal of Urban and

Regional Research vol.­29,­nr.­4,­pp.­740-770.

Raunig,­Gerald­(2005):­Kunst und Revolution. Künstlerischer Aktivismus im langen 20. Jahrhundert,­

Wien:­Verlag­Turia­+­Kant.­

Schulte-Sasse,­Jochen­(1987):­“Imagination­and­Modernity:­Or­the­Taming­of­the­Human­Mind”,­in:­

Cultural Critique­nr.­5,­pp.­23-48.

Tiqqun­(1999): Tiqqun. Organe conscient du Parti Imaginaire: Exercices de Métaphysique Critique nr.­1.

Tiqqun­(2000):­Théorie du Bloom,­Paris:­La­Fabrique.­

Tiqqun­(2001):­Tiqqun. Organe de liaison au sein du Parti Imaginaire: Zone d’opacité Offensive­nr.­2.

Tiqqun­(2010):­“Teser­om­det­Imaginære­Parti”­[“Thèses­sur­le­Parti­Imaginaire”,­1999],­oversat­af­

Torsten­Andreasen,­in:­Mikkel­Bolt,­Jakob­Jakobsen­&­Morten­Visby­(red.):­Billed Politik. At se er at

dræbe,­København:­Nebula.

Tronti,­Mario­(1966):­Operai e capitale,­Torino:­Einaudi.

Virno,­Paolo­(2001):­Grammatica della moltitudine. Per una analisi delle forme di vita contemporanee,­

Soveria­Mannelli.

Žižek,­Slavoj­(2008):­Violence,­London:­Profile­Books.