September 2012

< Timeløn i Mexico Timeløn i Kina

Note:Gennemsnitlig timeløn for fremstillings­industri givet ved løn og supplerede ydelser.

Data på timeløn på tværs af lande kan variere fra kilde til kilde afhængig af den metode, som er anvendt.

Kilde: IMD, 2012

Mexico – et attraktivt Marked og genvej til USaAF CHEFKONSULENT SIDSEL DYRHOLM HOLST, SDY@DI.DK. RESEARCH AF KATHRINE KLITSKOV

Mexico er hastigt på vej ind i verdensøkonomiens elite med stabile makro-økonomiske forhold og fokus på vækst og grøn omlægning af økonomien. Omkostningerne ved produktion er i flere tilfælde lavere end i Kina, og den strategiske placering i Mellemamerika giver via frihandelsområdet NAFTA direkte adgang til et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, USA.

I kølvandet på den økonomiske afmatning i Kina er Mexico blevet stadig mere interessant som produktions- og investeringsland – også for danske virksomheder. For på trods af Kinas stadig overlegne position målt på vækstrater og uddannelsesniveau, er der flere faktorer, der tæller i Mexicos favør.

Mexico er et konkurrencedygtigt alternativ til kina

Timeløn, USD pr. time.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

20112010200920082007

Mexico – et attraktivt Marked og genvej til USa di indSigt SepteMber 12 Side 2

Ikke alene har den gennemsnitlige timeløn inden for fremstillingsindu-strien siden 2009 været lavere i Mexico end i Kina, men også produktivi-teten ligger på et klart højere niveau. Dog kan timeløn og produktivitet variere væsentligt fra region til region i de to lande.

Lave arbejdsomkostninger og højere produktivitet.

< Arbejdsproduktivitet i Mexico Arbejdsproduktivitet i Kina

Kilde: IMD, 2012

USD

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

201120102009200820072006200520042003200220012000

Mexico har højere produktivitet end kinaarbejdskraftproduktivitet opgjort ved købekraftjusteret BnP. pr. person pr. arbejdstime

Blandt OECD landene har Mexico også de laveste arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, hvilket betyder, at landet også er billigere at producere i end mange østeuropæiske lande som eksempelvis Polen, Ungarn og Tjekkiet.

Det tager kun ni dage at starte en virksomhed i Mexico, hvilket er under gennemsnittet blandt både OECD og Eurozone landene og samtidig be-tydeligt hurtigere end i Kina. Desuden arbejder en mexicaner i gennem-snit omkring 250 timer mere årligt end sin kinesiske kollega, taler bedre engelsk og arbejdsmotivationen vurderes også generelt at være højere.

Verdensbanken placerer Mexico på en 53. plads i Ease of Doing Business indekset, en placering betydeligt højere end BRIK-landene, hvor Kina rangerer højest på en 91. plads. Indekset beregnes på tværs af forskellige indikatorer, der har betydning for, hvor nemt det er rent lovgivningsmæs-sigt at starte og drive virksomhed i det pågældende land.

Et springbræt til to trEdjEdElE af vErdEns bnpSiden 1990 er Mexico gradvist blevet en af de mest åbne økonomier i ver-den. Mexico har i alt 12 frihandelsaftaler, der omfatter 44 lande svarende til 59 pct. af verdens BNP. Mexico er desuden medlem af OECD og WTO.

Verdensbanken rangerer Mexico højere end BRIK

12 frihandelsaftaler med 44 lande

Mexico – et attraktivt Marked og genvej til USa di indSigt SepteMber 12 Side 3

Næsten 80 pct. af Mexicos eksport går til USA via NAFTA (North American Free Trade Agreement, der omfatter USA, Canada og Mexico). Mexicanerne vil gerne mindske afhængigheden af det amerikanske marked, hvilket naturligt baner vejen for øget handel med andre lande, herunder EU. Frihandelsaftalen med EU trådte i kraft i 2000 og dækker både varer og tjenester.

Mexicos strategiske placering mellem Nord- og Sydamerika letter leveringstider og omkostninger betydeligt og muliggør hurtig tilpasning mellem efterspørgsel, indkøb, produktion og leverancer til både det nord-amerikanske og sydamerikanske marked. Landets placering åbner op for dør-til-dør leverancer på under en uge til det nordamerikanske marked, i sammenligning med Kina, hvor det kan tage op mod seks uger.

Der er indrettet omkring 3.000 eksportzoner i Mexico, de såkaldte Maquiladoras, hvor der arbejder over en million mexicanere. Det er klassiske frihandelszoner med gunstige skattevilkår, lave lønninger og reduceret told. Frihandelszonerne har eksisteret siden 1960’erne, men tog til i antal i forbindelse med etableringen af NAFTA i 1994.

MExico på vEj frEMI slutningen af 2005 kategoriserede Goldman Sachs Mexico som et af de såkaldte Next-11 lande, der sammen med BRIK-landene forventes at blive blandt de største økonomier i det 21. århundrede. Next-11 landene omfatter: Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Sydkorea, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet og Vietnam. Mexico vurderes

Den strategiske placering giver mange fordele

3.000 eksportzoner

Mexico er Next-11 land

let adgang til verdensmarkedetMexicos frihandelsaftaler, delvise aftaler samt aftaler under forhandling

< Frihandelsaftaler Delvise handelsaftaler Handelsaftaler under forhandling Ingen handelsaftaler Mexico

Kilde: Congressional Research Service 2012, Mexico’s Free Trade Agreements. Figur tilvirket af DI

Mexico – et attraktivt Marked og genvej til USa di indSigt SepteMber 12 Side 4

som værende et af de mest fremtrædende og interessante lande i denne gruppe for udenlandske investorer.

I dag er Mexico verdens 14. største økonomi og spås af Goldman Sachs at være blandt de fem største i 2050. Prognoser fra IMF viser årlige vækst-rater frem mod 2017 på knap fire pct. samt en stabil inflation omkring tre pct.

Stabil og høj vækst

Pct.

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

171615141312111009080706050403020100

Stabil økonomisk vækst i sigteÅrlig vækst i Mexicos BNP. Prognose fra 2011 – 2017

<Kilde: IMF, World Economic Outlook, April 2012

Den stabile udvikling skaber gode betingelser for handel og investeringer. Økonomien har høj prioritet hos den nyvalgte præsident, Enrique Peña Nieto fra partiet PRI (Institutional Revolutionary Party). Strukturelle reformer er nødvendige og skal styrke væksten samt skabe jobs og mulig-heder for mexicanerne. I mexicansk sammenhæng er PRI et midterparti – den nuværende præsident kommer fra det mere højreorienterede parti PAN.

Der er 112 mio. indbyggere i Mexico, hvoraf 22 mio. har et økonomisk råderum på størrelse med eller større end en dansk gennemsnitsfamilie. Middelklassen er voksende, og det stigende velstandsniveau ventes at stimulere landets privatforbrug og løfte økonomien yderligere.

voksEndE dansk intErEssE for MExicoInteressen for Mexico blandt danske virksomheder er voksende. De di-rekte danske investeringer i Mexico er steget årligt siden 2007. Niveauet i 2010 på knap fire mia. kr. er næsten det dobbelte af niveauet før krisen.

Stigende velstand

Mexico – et attraktivt Marked og genvej til USa di indSigt SepteMber 12 Side 5

Stor vækst i dansk vareeksport til MexicoSammenligning af dansk hhv. EU15-landenes vækst i vareeksporten til Mexico

< EU15­lande Danmark

Kilde: Eurostat

Indeks 2000 = 100

0

50

100

150

200

250

300

201120102009200820072006200520042003200220012000

På samme måde har vareeksporten oplevet et markant løft siden 2007 og er årligt steget med 16 pct. i gennemsnit sammenlignet med kun seks pct. for det gennemsnitlige EU15-land.

Mexico står til at blive det andet land i verden efter Storbritannien der vedtager en langsigtet klimalov – Danmark står til at blive det tredje. Mexicos ambition er blandt andet at halvere CO2-udledningen frem mod 2050. Særligt den forestående omlægning af energiforsyningen åbner mu-ligheder for danske virksomheder. I 2024 skal 24 pct. af energien komme fra vedvarende energikilder. Med en andel på kun 3,4 pct. i 2008 rummer ambitionen et oplagt potentiale for danske leverandører. Desuden er den mexicanske vindindustri den hurtigst voksende i verden. Den mexican-ske regering er sammen med Danmark og Sydkorea partner i Global Green Growth Forum, (3GF), som er et globalt offentlig-privat partner-skab med formålet at accelerere grøn vækst.

MExico Er udfordrEt på uddannElsE og sikkErhEdSom det ofte er karakteristisk for vækstmarkeder, har Mexico også for-hold, der skal udvikles og forbedres. Udenlandske virksomheder i Mexico rådes til at tage højde for den skrøbelige sikkerhedssituation, som er en konsekvens af organiseret kriminalitet og narkokarteller. Langt de fleste udenlandske virksomheder er dog sjældent direkte berørt af sik-kerhedsproblemerne.

Stort grønt potentiale

Skrøbelig sikkerhedssituation

Mexico – et attraktivt Marked og genvej til USa di indSigt SepteMber 12 Side 6

Derudover kæmper Mexico med et lavt uddannelsesniveau, hvilket kan illustreres ved, at de mexicanske skoleelever opnåede den laveste score blandt OECD-landene i de seneste PISA-undersøgelser. Men elevernes præstationer er forbedret løbende gennem de sidste mange år, og der investeres årligt 5,8 pct. af BNP i uddannelse, hvilket er tæt på OECD gennemsnittet på 5,9 pct. Mexico rangerer desuden sjette bedst i OECD med over 900 årlige undervisningstimer for elever i alderen 7 – 14 år. I Danmark er det tilsvarende timetal omkring 800.

Endelig bør danske virksomheder, der overvejer at etablere sig i Mexico, være opmærksomme på, at arbejdskulturen er markant anderledes end den danske. Trods øget globalisering og hastige og fremtrædende ændringer i samfundet og økonomien, så ændrer kulturen sig sjældent særlig markant over tid. Dette gælder for alle lande og alle kulturer. En ny undersøgelse fra Human House omkring samarbejdet mellem skan-dinaviske virksomheder og deres mexicanske datterselskaber viser, at skandinaviske virksomheder, der overvejer eller er i gang med at etablere sig i Mexico, bør forberede sig godt og gøre sig klart på forhånd hvordan de bedst tackler og imødekommer den mexicanske arbejdskultur. Et af de forhold, som undersøgelsen fremhæver, er at selvom de skandinavi-ske ledere foretrækker at uddelegere ansvar og opgaver, så er kontrol og opfølgning vigtigt, og det forventes af de fleste mexicanske medarbejdere – også på ledelsesniveau.

Uddannelsesniveauet er i langsom bedring

Vær forberedt på kulturforskelle

Pct.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

at uddelegere ansvar

at have tæt teamwork

at følge op

at give instruktioner

I ledelse er det vigtigt ...

< Skandinaviske ledere Mexicanske ledere

Kilde: Human House 2012. Figur tilvirket af DI

kulturforskelle på arbejdspladsenPrioriteringsforskelle hos hhv. mexicanske og skandinaviske ledere

1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK> DI

Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen for-venter, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand.

Vær med i debatten på opinion.di.dk

SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER