Ørestaden

Emne: Ørestaden

Sag: Bydele som historiske narrativer

Navne: Mette Hedegaard, Victoria Linde, Anna Rasmussen og Signe

Rindsig

Klasse: 1.F

Fag: Historie-Billedkunst

Lærer: Christian Kühn Feddersen og Kristoffer Horn Jensen

Indledning:

Ørestaden er den nye bydel i København. En bydel der kombinerer byliv med natur, og som

har tæt geografiske placering på Københavns centrum. Det er en by med meget

postmodernistisk arkitektur. Den er præget af bygninger med alle forskellige former og

farver. Da Ørestaden er et eksempel på en ny by, gør det dermed byen en del anderledes og

mere interessant at analysere med end andre byer. Byen og arkitekturen giver store

spørgsmålstegn på hvorfor det lige er blevet bygget her i København eller hvorfor denne

har byen denne arkitektur.

Problemformulering:

Hvilke samfundsidealer er Ørestaden udtryk for?

Underspørgsmål :

1 . Hvad var formålet med at opføre den nye bydel-Ørestaden?

2. Hvordan har samtiden påvirket udformningen af Ørestaden?

3. Hvordan afspejler typen af arbejdspladser i Ørestaden samfundsidealerne bag?

1. Hvad var formålet med at opføre den nye bydel-Ørestaden?

Initiativet til udviklingen af den nye bydel Ørestaden begyndte, da man gerne ville skabe en

ny moderne bydel som stod i kontrast til indre København, som symbol på økonomisk

fremgang Danmark. I denne sammenhæng udskrev Ørestadsselskabet, det nuværende land

og by, en international arkitektkonkurrence, som var startskuddet til udviklingen af

Ørestaden. Ørestaden skulle fungere som en integreret del af København med jernbanen

som transportmulighed, og derfor være grundlag for en moderne byudvikling af

København i fremtiden. Ligeledes skulle Ørestaden afspejle postmodernismen gennem

arkitekturen, med nye-moderne bygninger, for at gøre det attraktivt for internationale

virksomheder at bosætte sig. Derudover var en af grundtankerne for Ørestaden at skabe en

bydel , hvor det var muligt at arbejde, bo, at uddanne sig, indkøb, pasning og at nyde

naturen.

2. Hvordan har samtiden påvirket udformningen af Ørestaden?

Skabelsen af Ørestaden efter konceptet ny by, bærer stor præg af den postmodernistiske

arkitektur i bygningerne og skabelsen af byen. Den postmodernistiske arkitektur gjorde op

med modernismens funktionelle arkitektur, ved at bryde de normale former. Dette ses

tydeligt i byggeriet i Ørestaden, bl.a. i bygninger såsom 8-tallet og bjerget der bryder det

ellers klassiske kendte danske bybillede. Den postmodernistiske arkitektur appellere den

yngre del af befolkningen, der hermed vil medføre til at bydelen vil få et yngre

aldersgennemsnit end gamle byer såsom Gentofte eller indre København. Samtidig havde

Sovjetunionens fald i 1991 betydet en øget globalisering, som har været med til at skabe

store internationale arbejdspladser i det nytænkende kvarter. Høje skyskrabere og

innovative bygninger er blevet steder for store internationale firmaer, der ofte arbejder

med kommunikation.

3. Hvordan afspejler typen af arbejdspladser i Ørestaden samfundsidealerne bag?

Ørestaden kendes som sagt i høj grad ved de mange postmodernistiske

virksomhedsbyggerier, der rummer adskillige internationale firmaer såvel som store

danske virksomheder. Når bydelen er færdigbygget forventer man at den vil rumme ca.

80.000 arbejdspladser og have 20.000 beboere. De fleste af disse arbejdspladser vil være

akademiske og kræve en høj uddannelse med fokus på kommunikation og innovation såvel

som medie. Dette ses tydeligt på typen af firmaer som vælger at bosætte sig i Ørestaden.

Dette er nemlig virksomheder som DR-byen og Telia såvel som IT-universitetet. Det at man

i Ørestaden har valgt at placerer så mange internationale, globale og innovative firmaer

indikerer at man ønsker at føre Danmark mere frem i verden. Samtidig er det meget

moderne selskaber som kræver innovative og kreative medarbejdere. Sammen med det

postmoderne arkitektoniske udtryk betyder dette at Ørestaden vil stå i kontrast i forhold til

det ældre København og dette giver udtryk for et ønske om et nyere Danmark hvor

nytænkning og kreative arbejdsmetoder er en central del af måden at føre Danmark frem i

verden.

Metodeanalyse:

Når man arbejder tværfagligt er det vigtigt at overveje hvordan man bedst muligt besvarer

sin problemformulering fyldestgørende. Dette kræver at man vælger sine empirier med

omhu og samtidig tilpasser sin metode til empiri og problemformulering. For at komme

bedst muligt rundt om emnet har vi valgt at stille en række underspørgsmål. For at besvare

disse har vi valgt forskellige kilder til hvert spørgsmål og samtidig en række forskellige

metoder tilpasset empirien.

For at besvare første problemstilling: “Hvad var formålet med at opføre den nye bydel-

Ørestaden?”, tog vi udgangspunkt i den deduktive metode. Dette betød at vi først

undersøgte historiske begivenheder og generelle kendetegn for perioden i tiden, hvor

Ørestaden blev bygget og ligeledes infrastrukturen i Ørestaden og til sidst formålet med at

bygge Ørestaden. Vi besøgte Ørestaden og gjorde os observationer, for at se om vi kunne

drage sammenhænge udfra det vi havde undersøgt.

Vi brugte den primære kilde byoghavn.dk, da den giver et godt grundlag og

baggrundsviden for byudviklingen af Ørestaden. Dog er det vigtigt at være kildekritisk , da

den primære kilde er subjektiv og kilden har derfor en konstrueret narrativ. Derfor er der

risiko for at hjemmesiden har undladt at informere om ting, som ikke fungerer i Ørestaden,

for at få Ørestaden til at afspejle en moderne og velfungerende bydel.

Alligevel danner den et godt grundlag, og giver generelle oplysninger om baggrund og

infrastrukturen i Ørestaden, og er derfor et godt udgangspunkt for at besvare ens

problemstilling.

For at besvare det andet spørgsmål “Hvordan har samtiden påvirket udformningen af

Ørestaden?” har vi valgt at gå deduktivt til værks, i form af at vi undersøgte arkitekturens

kendetegn, i perioden Ørestaden var bygget i og hvordan Danmarks situation generelt var i

landet. Herefter tog vi ud og gjorde os nogle observationer i Ørestaden for at se om bydelen

stemte overens med de postmodernistiske arkitektoniske kendetegn og om det var muligt

at spore den øget globalisering, som vi havde læst om hjemmefra. På denne måde havde vi

et klart narrativ inden vi kom derud, så vi vidste hvad der var vigtigt at bide mærke i. Når

man har et emne er det nemlig altafgørende at vælge et narrativ, så man ved hvad der er

vigtigt og hvad der er ligegyldigt for ens emnevalg.

For at se om arkitekturen stemte overens med postmoderniteten, brugte vi den

arkitektoniske analyse. Den arkitektoniske analyse fokuserer nemlig både på selve

udformningen af en bygning, men ligeledes også på hvilken betydning, det kommer til at

have for omgivelserne. Arkitekturanalysen består af tre forskellige metoder, som er en

formanalytisk-, betydningsanalytisk- og socialanalytisk metode. Da det var en hel

oprettelse af en ny bydel, har vi valgt at anvende den socialanalytiske og

betydningsanalytiske metode inden vi tog af sted. Dermed havde vi en opfattelse inden vi

kom derhen, som vi gennem den formanalytiske metode, kunne supplere til og sætte i

kontekst til de to andre metoder. For at kunne anvende denne arkitektoniske analyse til

besvarelsen af spørgsmålet, har vi også kigget både internt og eksternt på perioden, da det

er vigtigt at vide hvordan lige denne periode var i Danmark, men ligeså vigtigt at undersøge

hvilke eksterne emner i omverdenen der har påvirket byggeriet.

For at besvare det tredje underspørgsmål: ”Hvordan afspejler typen af arbejdspladser i

Ørestaden samfundsidealerne bag?”, har vi brugt en række forskellige kilder.

Vi valgte at forholde os deduktivt til spørgsmålet. Dette vil sige at vi før vi besøgte

Ørestaden for at observere arkitekturen såvel som virksomhederne i denne bydel valgte at

skabe et billede af hvad vi kunne forvente.

Til dette brugte vi 2 forskellige primære kilder. Først og fremmest brugte vi den kvalitative

kilde- Ørestadens hjemmeside. Denne gav et overblik over hvilke virksomheder der er at

finde i Ørestaden. Derudover beskriver den disse virksomheder. Dog måtte vi forholde os

kritisk til de oplysninger og beskrivelser som kilden gav om virksomhederne, eftersom den

vil have tendenser til at fremstille selskaberne positivt. Ud over denne website gjorde vi

også brug af en række andre hjemmesider. Disse sekundærkilder gav os informationer om

de virksomheder som er lokaliseret i Ørestaden. Denne information var brugbar i vores

analyse af de samfundsidealer der ligger bag Ørestaden samt sammenhængen imellem

disse og typen af virksomheder og arbejdsstillinger i området.

Konklusion:

Ørestaden er skabt som en ny-by, hvis formål var at stå i kontrast til resten af KBH.

Samtidig var formålet med byen at skabe et område med boligmuligheder, arbejdspladser,

uddannelses og indkøbsmuligheder, offentlige institutioner såvel som både natur og byliv

tæt på. Men under dannelsen af Ørestaden blev der samtidig lagt meget vægt på det

postmodernistiske arkitektoniske udtryk. Dette, i samspil med typen af virksomheder der

befinder sig i Ørestaden, giver udtryk for et innovativt, moderne, teknologisk og

internationalt samfundsideal der helst ser Danmark som et land der går i front på det

globale plan.

Perspektivering:

Man kan altså konkludere at det arkitektoniske siger meget om det samfund og den tid det

er skabt i. Men gælder det kun arkitektur? Eller vil man kunne finde det samme gældende

indenfor andre emner? Kan man på samme måde se historiske tendenser i andre

kunstneriske fag? Et klassisk eksempel er kunsten i form af malerier. Deres tendenser er på

mange måder bestemt af den litterære periode de stammer fra. Men også musik, film, mode

og endnu andre former for kunst vil muligvis kunne fortælle os noget om det samfund det

er blevet skabt i.

Kilder:

http://www.byoghavn.dk/byudvikling/bydele/orestad.aspx

http://www.bygningskultur.dk/Menu/Aktuelt/Debatindlæg/Spektakel-

arkitekturen+forblænder+os

http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-plus/arkitekturhistorie-1/

postmodernismen-1/

http://www.orestad.dk/orestad-erhverv/orestad-status.aspx

http://historiskmetode.weebly.com/historiske-narrativer.html

http://historiskmetode.weebly.com/kildekritik.html

http://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html

http://www.byplanlab.dk/sites/default/files1/Faenomenologsheet281210.pdf

http://www.kryss.no/resources/12/files/92/Kobenhavnerlivsformerx.pdf

http://www.kbharkiv.dk/wiki/Københavns_kvarterer

http://www.dr.dk/Undervisning/verdensarv/Kandidaterne/artikler/frederiksstaden.htm

Bilag 1:

https://prezi.com/-dgtjtht_ajg/edit/#9_320318*

*Bilaget er vores kreative produkt.