Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_5

INSTITUT FOR ÆSTETIK OGKOMMUNIKATION

Niels Brügger, Centerleder, lektor i medievidenskabForskerkurset Medier & Virkelighed, 11. april 2012

1

Overordnet målat udarbejde en historisk afhandling, der beskriver og analyserer dr.dk's udvikling fra 1996 til 2006

Hvad kan det bruges til? — dr.dks forhistorie 1994

Et analyseeksempel: dr.dks forhistorie marts-december 1994

Forskningsspørgsmål: Hvilke drivkræfter ligger bag skabelsen af dr.dk



2

1.Hvordan omsat i mit konkrete dr.dk-projekt?

2.Koble ideen om elementerne og deres relationer med mit hovedspørgsmål: Hvilke drivkræfter ligger bag skabelsen af netstedet dr.dk?




3

Sender

Medium

Text Receiver

Context, macro

Context, micro

De medievidenskabelige genstande artikulerer sig i de tilgængelige kilder som en række elementer, hvorimellem der kan gøre sig forskellige relationer gældende, og helheden af elementer og relationer udgør en strategisk situation på et givet tidspunkt.




4

Sender

Medium

Text Receiver

Context, macro

Context, micro

Sender

Medium

Text Receiver

Context, macro

Context, microThe configuration of elements, actors and driving forces as well as their relations constitute and are constituted by a network which can be considered a strategic situation. And the aim of the website analysis is to map and explain this strategic situation to determine the forces that drive the creation and development of the website in question.




5

Både elementer og relationer skal være udtrykt i kilder

At vise det, der ikke umiddelbart kan ses (analysens emne) gennem det, der faktisk kan ses (kilder).




6

Statistik og brugeranalyser

Betænkninger EBU

Internetaviser

Kultur og webkulturNordvisionen Mediepolitik

Politik

Public service, (begrebs)diskussion uden for DR

Eksterne samarbejder

Konkurrenter

Andre landes PSB online

Lokaliteter

Diverse afdelinger

Organisation

Personer

Teknik

Økonomi

Strategier og planer

Video

DAB

Økonomi

Bestyrelsen

Direktionen

Computerbrug i DR

Forlaget Radio Danmark

Reklame og sponsorering Tekst-tv

Mobilmedier TV

Radio

Tv-Åben

Diverse begreber: public service, multimedialitet

Strategier og planer

OrganisationLokaliteter

Struktur

Design, layout

Delnetsteder

Navigation


Computernetværk (BBS, internet, web)



7

Pressemeddelelse,udsendt dec. 1995

DRs bestyrelsesformand Finn Aaberg åbner DR Online 5. januar 1996 ved et arrangement i TV-byen.

Den oprindelige billedtekst lyder: "Efter at have forbundet DR og Internettet surfede bestyrelsesformand Finn Aaberg rundt på DR Online og fandt bl.a. bestyrelsens egen side"

DRåben, 12. januar 1996, p. 7




8

DR Online, 10. januar 1996 (The Internet archive, arkiveret 9. feb. 1997)

DR Online, november 1995 (fotokopi)

Hvad var gået forud?

Vi skal næsten to år tilbage




9

Radioprogrammerne skal downloades. Et radioprogram på en halv times tid fylder 15MB, dvs. omkring 10 almindelige disketter!, samt vil tage meget, meget lang tid over et modem; det er stadig billigere på dette tidspunkt at sende radioprogrammerne som casettebånd med posten.

"Selvom en dansk 'cyberstation'skulle dukke op, skal man altså næppe regne med at kunne sætte sig ved sin computer derhjemme, drikke en kop te og tænde for den interaktive 'on line' 'cyber'-radio. Foreløbig."

Artikel i Emil: ”Internet radio”, april 1994, Kenneth Hansen, stud.mag. i dansk og informatik, KU

De første impulser — uden for DR

De første impulser kommer ikke (alene ) fra DR selv. De kommer fra personer dels uden for DR, dels på kanten af og i DR.




10

Mimer Media: ”Danmarks Radio på Internettet. Projektbeskrivelse”, 28. december 1994 (4 sider + bilag)

Preambel på første side: "I forlængelse af udviklingen indenfor computermedieret kommunikation kan DR mere aktivt tage del i struktureringen af fremtidens computermedierede offentlighed. I denne projektbeskrivelse skitseres en række forslag til mulige initiativer.", 1




11

Det starter med et emailbehov, i personkredsen omkring Harddisken. Casper Maarbjerg har åbenbart domænenavnet dr.dk samt en emailadresse herpå. Han skriver i email til DKUUG (Danish Unix User Group) med forespørgsel om priser mm. for oprettelse af webserver:

"Der er nu efterhånden ved at være nogle stykker her som ved hvad email er, og efter at radioprogrammet 'Harddisken' (P1 søndag 16-18) har haft en alias hos mig siden marts, pegende på en privat postboks hos Uni-C, har de konstateret at de får meget mere email end snailmail :-) De er nu ved at være modne til at etablere en www-server og prøver i øjeblikket at rejse nogle midler til dette.".

Harddisken har altså siden marts 1994 haft en emailadresse.

De første impulser— på kanten af og i DR

Email, Casper Maarbjerg, DR TV, 5. juli 1994




12

Brev fra Hanne Møller, Harddisken til Hanne Rasmussen, ”Overvejelser og ønsker angående Harddisken og den ny teknologi.”, 14. juli 1994 (3 sider)

Emailbehovet gøres der en del ud af, der står bl.a.:

"Harddisken har siden starten haft et ugentligt indslag med overskriften 'Nyt fra nettet', hvor vi omtaler stort og småt hentet fra de globale computernet. Researchen har fungeret sådan, at en freelance-medarbejder, Peter Hesseldahl, har benyttet sin private internet adgang til at koble sig på nettet.

Via den samme private internet opkobling har vi desuden haft en elektronisk postadresse, som vi har opfordret lytterne til at skrive til os på.

Der kommer i øjeblikket 3-5 breve om ugen elektronisk, hvilket overstiger antallet af almindelige breve til os. Oprettelsen af vores elektroniske postadresse er sket ad kringlede veje.

En tekniker i TV-byen, Casper Maarbjerg, har oprettet en primitiv server på eget initiativ. Serveren hedder 'dr.dk'. Casper Maarbjerg henvendte sig til Harddisken, da han havde fået en række elektroniske breve stilet til Harddisken, idet lytterne havde antaget, at vi havde en e-post adresse. Vi fik en aftale med Maarbjerg om at oprette en officiel adresse på hans server, men da Harddiskredaktionen ikke selv havde internet adgang, blev posten automatisk videresendt til Peter Hesseldahls e-post adresse", 1-2.

Ny teknik er et hovedemne for Harddisken, hvorfor de har brug for at have adgang til det, de taler om og kunne afprøve det.

Harddisken rykker...Hvad kan det bruges til? — dr.dks forhistorie 1994



13

Nogle måneder senere, et andet stedi huset... — en noget anden historie...

Der refereres indledningsvis til direktionens oplæg til DR 1995-2005, og de punkter der ifølge dette skal arbejdes med. I forlængelse heraf hævdes det, at "et af midlerne til efterlevelse af disse punkter er at give DR TV's medarbejdere bedre muligheder for en hurtig og dækkende research og dermed for forøgelse af udsendelsernes kvantitet og kvalitet. Anvendelse af computernetværk på en økonomisk forsvarlig måde vil være et udslagsgivende supplement til de traditionelle informationskilder som aviser, tidsskrifter og personkontakt. Formålet med projekt INTERNET er at igangsætte og understøtte brug af computernetværk i DR TV.", 1

Brev fra Carl Otto Dethlefsen og C.P. Christensen til TV-ledelsen: "Information om projekt INTERNET”, 10. oktober 1994 (5 sider)

Der refereres i indledningen til, at TV-U har taget initiativ til en koordineret indsats omkring DRs brug af internet som elektronisk informationskilde. Opgaven hævdes at være initieret af bl.a. TV-AS. Den er siden blevet til et fællesinitiativ for TV-U, TV-IT og TV-ARC. Dette nævnes at være blevet nævnt på TV-ledelsens møde d. 6. sept.




14

Anders Kjærulff Christensen: "Forslag til homepage for Danmarks Radio”, 7. december 1994 (4 sider)

Første DR-dokument, hvor www diskuteres indgående.

"En overbygning på internet er World-Wide-Web (WWW), et netværk, hvor man kan overføre billeder og lyd fra hele verden. Flere store udenlandske medier befinder sig på WWW, blandt andet The Economist, The Times og MTV”.

"De har hver deres HOMEPAGE, en slags opslagsværk i deres medie, hvor kunderne kan bladre i artikler, se billeder, diskutere verdensproblemer og komme med forslag til indhold og form. For at kunne kommunikere med og se på disse HOMEPAGES kræver det at man er i besiddelse af en computer, et modem og en Internetforbindelse af høj kvalitet.”

"En anden måde at lave computerkommunikation på, er ved at oprette et såkaldt BBS, Bulletin Board System, en elektronisk opslagstavle, der kan kaldes op via modem og som IKKE kræver Internet-forbindelse""Når DR i løbet af 95 får oprettet en World Wide Web server på Internet, vil der således være mulighed for at give lyttere og seere med MODEMS og INTERNET-adgang ekstra service i forhold til hvad de får i dag. Dialog og kommunikation mellem lytter/seer og DR vil også kunne blive mærkbart bedre."

Harddisken igen...Hvad kan det bruges til? — dr.dks forhistorie 1994



15

Der er to primære drivkræfter på banen:• Harddisken• Projekt Internet (TV-U, TV-IT, TV-ARC)

De er begge to drivkræfter, men har hver især meget forskelligt ’drive’

Harddisken har et behov, der skal opfyldes, mens DR-TV-folkene overtager en række visioner, der skal udfyldes.

Sammenfattende, periodenmarts-november 1994

Radio/R-ARC er funderet i praktiske erfaringer med de mange nye ting, og har masser af konkrete bud på indhold/navigation.

(senere ’eksterne del’)

TV/TV-ARC er research- og visionsfunderet.

(senere ’interne del’)




16

Projekt Internet

Harddisken

TV tekniker

Medilovgivning (public service)

Rivaliserende broadcaster (TV2)

Kenneth Hansen

Strategipapiret DR 1995-2005

TV ledelse

TV-U, TV-IT, TV-ARC

Mediatorprojektet

Radio ledelse

Lyttere

WWW

BBS

Internet start-up firma



17

Documents

Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_5