MØDET TIRSDAG DEN 21. OKTOBER 2003 · mellem Rådet og Parlamentet, dels ved at godtage Parlamentets holdninger, dels ved hjælp af kompromisforslag, så de centrale spørgsmål,

2-001

MØDET TIRSDAG DEN 21. OKTOBER 2003 ___________________________

2-002

FORSÆDE: Gerhard SCHMID Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.02)

2-003

Afgørelse om uopsættelig forhandling

2-004

Formanden. - Vi kommer nu til afgørelsen om uopsættelighed. Forslag til Rådets afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Serbien og Montenegro (ændring af Rådets afgørelse 2002/882/EF om yderligere makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien) (KOM(2003) 506 - C5-0428/2003 - 2003/0190(CNS)). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi har allerede vedtaget en betænkning af hr. Belder om dette emne.

2-005

Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, Europa-Parlamentet vedtog i juni 2003 med stort flertal en betænkning af hr. Belder, hvor vi krævede, at der ikke måtte eller ville komme flere ad hoc-beslutninger fra Europa-Parlamentets side om uopsættelig makrofinansiel bistand. I Gruppen De Grønne kan vi kun undre os over, at vi nu til morgen ved en betænkning af samme hr. Belder gør nøjagtigt det modsatte.

2-006

Berenguer Fuster (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg går ind for uopsættelig forhandling. Anmodningen om uopsættelig forhandling blev vedtaget næsten enstemmigt i går af medlemmerne af Udvalget om Industripolitik, og der er - uanset den igangværende debat om retsgrundlaget - grunde nok til at vedtage denne makrofinansielle bistand uopsætteligt. Situationen har som bekendt ændret sig meget siden mordet på den daværende premierminister Zoran Djindjic i marts i år, og den økonomiske situation kræver, at Europa-Parlamentet reagerer hurtigt.

2-007

Formanden. - Er der nogen indvendinger imod afgørelsen om uopsættelig forhandling?

2-008

Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg forstod ikke helt, om hr. Turmes var for eller imod afstemningen om uopsættelighed. Det var ikke helt klart.

2-009

Formanden. - Hr. Turmes, vil De være venlig at præcisere det.

2-010

Turmes (Verts/ALE). - (DE) Så tidligt på morgenen er tungen ikke helt kommet på gled endnu. Vi er imod.

2-011

Formanden. - Vi kommer nu til afstemningen om anmodningen om uopsættelighed. (Parlamentet vedtog uopsættelig forhandling)

2-012

Jernbanepakke II

2-013

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende fire indstillinger ved andenbehandling: - A5-0327/2003 fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner (8011/3/2003 - C5-0295/2003 - 2002/0025(COD)) (Ordfører: Jarzembowski); - A5-0325/2003 fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (Jernbanesikkerhedsdirektivet) (8557/2/2003 - C5-0297/2003 - 2002/0022(COD)) (Ordfører: Sterckx); - A5-0321/2003 fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (8556/2/2003 - C5-0298/2003 - 2002/0023(COD)) (Ordfører: Ainardi); - A5-0323/2003 fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur ("Agenturforordningen") (8558/2/2003 - C5-0296/2003 - 2002/0024(COD)) (Ordfører: Savary).

2-014

Jarzembowski (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, det er tidlig morgen, og det glæder os, at vi politikere for en gangs skyld får lov til at drøfte transportpolitiske anliggender om morgenen og ikke kl. 21 eller 22 om aftenen.

6 21/10/2003

(Bifald) Vi håber imidlertid, at der også er et par journalister til stede, for aftenerne er altid så lange, og derfor er det nogle gange lidt vanskeligt at overholde starttidspunktet. Men godt, lad os begynde. Det drejer sig om at skabe bedre rammebetingelser for jernbanerne i EU. Med de tre direktiver og den ene forordning ønsker vi at opnå, at rammebetingelserne bliver forbedret, så jernbanerne i Fællesskabet igen kan transportere mere gods og flere personer på skinnerne. Som ordfører for direktivet om udvikling af Fællesskabets jernbaner kan jeg allerførst med stor tilfredshed konstatere, at Rådet har overtaget Europa-Parlamentets holdning og i modsætning til Kommissionens forslag ønsker at fastholde den 15. marts 2003 som dato for etableringen af et særligt transeuropæisk net for den grænseoverskridende jernbanegodstransport. Dette første skridt til åbning af jernbanenettene i de 15 EU-stater, som faktisk udgør 90 % af de vigtigste jernbanekorridorer, har givet jernbanerne chancen for siden marts i år at benytte det europæiske jernbanenet til den grænseoverskridende godstransport optimalt ud fra kundernes behov, uden diskriminering på grundlag af national oprindelse. For det andet er Parlamentet enig med Rådet, hvad angår åbningen af de resterende strækninger på jernbanenettet for den grænseoverskridende godstransport pr. 1. januar 2006. Det er imidlertid ikke noget stort fremskridt, for vi har jo, som jeg netop nævnte, allerede næsten åbnet 90 % for den grænseoverskridende godstransport pr. 15. marts i år. Derfor kræver Parlamentet fortsat, at jernbanenettene pr. 1. januar 2006 også åbnes for de nationale fragttjenester, så vi pr. 1. januar 2006 vil have åbnet for alle fragttjenester, grænseoverskridende såvel som nationale. Dermed kan vi også virkelig gennemføre målsætningen fra Kommissionens hvidbog - og her vil jeg gerne sige tak, fru kommissær, fordi vi altid har ligget på samme linje - nemlig at puste nyt liv i jernbanetrafikken i EU inden 2010 og flytte så meget fragt som muligt over på jernbanen. Men målsætningen er jo mere omfattende, det handler jo ikke kun om gods i henhold til hvidbogen. Det handler om at nå et afbalanceret forhold mellem trafikmidlerne inden 2010. Derfor mener Parlamentet, at nettene også skal åbnes for passagertrafik. For når man ser på, hvordan personbiltrafikken på motorvejene og luftfarten er steget i de senere år, så vil grænserne for motorvejenes og luftfartens infrastruktur snart være nået. Derfor ønsker Parlamentet, at jernbanenettene bliver åbnet for persontrafik pr. 1. januar 2008. For kun hvis vi har åbnet nettene i 2008, vil vi overhovedet kunne opnå, at der inden 2010 også kan flyttes persontrafik fra vejene til jernbanerne og fra luftfarten til jernbanerne. Det er bekymrende at se, hvordan low cost air carriers tager kunder fra de europæiske jernbaner. Jeg håber, fru kommissær, at De i løbet af de kommende dage vil sige noget om Charleroi, lufthavnen i Belgien, for det går

ikke an, at jernbanerne lider enorme tab i personfjerntrafikken, fordi lavprisflyselskaberne tager kunderne fra dem og overfylder luftrummet. Vores mål er altså, at der i 2010 atter findes et afbalanceret forhold, også inden for persontrafikken. Mine damer og herrer, der er nogle, som hele tiden peger på, at Kommissionen har lovet at komme med en tredje jernbanepakke inden årets udgang, også for persontrafikken. Det er meget prisværdigt, fru kommissær, men det hjælper os ikke spor. For som De ved, vil vi, hvis Kommissionen fremlægger en tredje jernbanepakke i december i år, ikke have nogen mulighed for at nå bare førstebehandlingen af denne pakke inden udløbet af denne valgperiode. Selv hvis vi skulle nå førstebehandlingen, fru kommissær, ville valget til Europa-Parlamentet, udnævnelsen af en ny Kommission og den nye lovgivningsprocedure betyde, at en lovgivningsprocedure om personbefordring kunne tage et til to år, så vi ikke ville kunne vedtage en tredje jernbanepakke før 2005. Jeg tror imidlertid, at jernbaneselskaberne har brug for nu og her at have retssikkerhed for, om de kan udnytte chancerne i hele nettet inden for personbefordringen. Vi ønsker, at jernbaneselskaberne skal kunne indstille sig på kundernes behov i god tid, så vi i 2010 virkelig kan opnå nogle substantielle forskydninger fra landevejen og luften til fjerntransport ad jernbane. Endelig har udvalget foreslået, at man lader den hidtidige mulighed for at ansøge om spor udgå og i alle stater foruden jernbaneselskaberne også giver ladningsafsendere, speditører og lignende mulighed for at søge om spor til deres brug. Vi mener, at man bør gøre alt for at opnå en optimal udnyttelse af jernbaneinfrastrukturen. Vi ved, at vi i dag har ledig kapacitet selv på Brenner-strækningen, og der er ingen mening i at blive ved med at skælde ud over lastvognstrafikken, hvis der stadig er ledig kapacitet selv på jernbanestrækningen over Alperne. Vi må altså inddrage markedsaktørerne bedre i ansøgning om og udnyttelsen af sporene, så vi kan få så meget fragt som muligt over på skinnerne. Lad mig nu som ordfører for min gruppe sige noget om to andre betænkninger, for det ville jo være fjollet, hvis jeg satte mig nu og rejste mig igen om et øjeblik. Først vil jeg gerne på min gruppes vegne takke de andre ordførere for grupperne hjerteligt. Både under førstebehandlingen og nu under andenbehandlingen har vi haft et rigtig godt samarbejde. Fru Ainardi, hr. Sterckx, hr. Savary, vi var ganske vist uenige på enkelte punkter, men vi har altid opfattet jernbanepakken som en helhed, vi har altid opfattet Parlamentets holdning som en helhed, og derfor har ordførernes indbyrdes samarbejde også været særdeles godt. Derfor er jeg meget taknemmelig for, at vi forsøger at holde en fælles linje.

21/10/2003 7

De ved, at Rådet allerede har forsøgt at finde kompromismuligheder, så vi hurtigt kunne få afsluttet lovgivningsproceduren. Rådet forsøger sammen med ordførerne at mindske antallet af uafklarede punkter mellem Rådet og Parlamentet, dels ved at godtage Parlamentets holdninger, dels ved hjælp af kompromisforslag, så de centrale spørgsmål, vi vil have tilbage i forligsproceduren, vil være væsentligt mindre end 60-70 punkter. Jeg håber, at vi i morgen vil få fornuftige udtalelser fra Rådet om, hvorvidt det vil følge den linje, som vi diskuterede i sidste uge. Vi er interesseret i at mindske antallet af uafklarede punkter, så vi virkelig kun skal forsøge at løse de store problemer i forligsproceduren. Min gruppe vil altså omhyggeligt undersøge de ændringsforslag, der er blevet stillet til jernbanedirektiverne, og stemme tilsvarende på torsdag. Lad mig komme med to bemærkninger til Sterckx-betænkningen. Hr. Sterckx har jo gjort sig stor umage, og det er jeg ham meget taknemmelig for, for i forbindelse med de europæiske normer for jernbanesikkerhed at arbejde for, at vi får et højt sikkerhedsniveau, og at der ikke kan indføres nye nationale sikkerhedsbestemmelser ad bagdøren, som i grunden skal bruges til igen vilkårligt at begrænse den grænseoverskridende trafik. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi sammen med Kommissionen finder en mekanisme, som kan sørge for, at der ikke indføres angiveligt nye nødvendige sikkerhedsbestemmelser for at diskriminere andre jernbaneforetagender. Vi mener også, det er vigtigt, at togpersonalet og det øvrige sikkerhedspersonale er kvalificeret og uddannet. Her har vi stadig et problem, fru kommissær. Et direktiv alene for uddannelsen af lokomotivførerne ville muligvis ikke være nok. Vi skal også sørge for at uddanne det øvrige sikkerhedspersonale, så det er tilstrækkeligt kvalificeret, og jeg støtter hr. Sterckx på det sidste punkt, som jeg vil nævne, og hvor jeg tror, vi er enige. Personalets beviser må ikke miste deres gyldighed, når en medarbejder skifter fra et jernbaneselskab til et andet. Vi har brug for et erhvervsmæssigt indre marked også for lokomotivførere. Vi har brug for konkurrence generelt inden for jernbanerne. Om Savary-betænkningen vil jeg gerne sige, at hr. Savary meget omhyggeligt har overtaget de nye budgetbestemmelser, og jeg tror også, at Rådet vil ligge på linje hermed, så alle agenturer får ens budgetbestemmelser, og vi ikke har forskellige bestemmelser på kryds og tværs af agenturerne, som ingen kan hitte rede i længere. Det vigtigste punkt i forbindelse med Savary-betænkningen - her støtter vi fuldt ud ordføreren - er den skævvridning, som Rådet har foreslået, når det gælder sammensætningen af bestyrelsen. Kommissionens forslag i den nu foreslåede form siger jo, at bestyrelsen skal bestå af seks repræsentanter for Rådet, fire repræsentanter for Kommissionen og seks ikke-stemmeberettigede repræsentanter for industrien, altså de berørte jernbaneforetagender, inklusive passagererne. Rådet foreslår nu, at alle medlemsstater skal være repræsenteret. Det ville betyde, at der i udvalget skulle

sidde seks repræsentanter for de berørte, fire kommissionsembedsmænd og fra maj næste år 25 rådsrepræsentanter. Et sådant vanvid kan man kun finde på i Rådet, og vi støtter derfor ordføreren i at få dette stoppet i forligsproceduren. (Bifald)

2-015

Formanden. - Mange tak, hr. Jarzembowski. Jeg vil lige kommentere Deres bemærkning om, at De undrer Dem over, at transportpolitikerne for en gangs skyld er på om formiddagen. Jeg svarer Dem med et citat fra Goethes Faust: "Wer immer strebend sich bemüht, den können wir erlösen" (Den som stedse gør sig umage, ham kan vi udfri).

2-016

Sterckx (ELDR), ordfører. - (NL) Hr. formand, det er klart, at sikkerhed er væsentlig. Jernbanesikkerheden er i øjeblikket for det meste stor, og det skal den absolut også blive ved med at være, mindst lige så stor som nu. Jeg takker derfor mange kolleger for deres værdifulde bidrag til debatten om sikkerhed og ligeledes alle de folk fra jernbanerne, som er fremkommet med mange forslag, har forbedret teksterne, gjort opmærksom på vanskeligheder osv. Hvis der oprettes et europæisk marked for jernbanerne, skal der selvfølgelig også være et europæisk sikkerhedssystem. Det skaber vi med dette direktiv, nemlig et europæisk sikkerhedsmål, en metode til at nå dette mål, en sikkerhedsinstans i hver medlemsstat, som anvender en fælles metode til at udstede licenser til alle involverede parter. Efter Rådets fælles holdning har vi ført en række samtaler, og derefter fulgte Kommissionens forligsprocedure med repræsentanter for Rådet. Det lykkedes os at løse en hel del problemer, for der var temmelig store forskelle mellem den fælles holdning og vores førstebehandling. Det har jeg stillet en række kompromisændringsforslag om, og jeg beder mine kolleger om at støtte disse, bl.a. kompromisændringsforslag om kørekort for togførere, idet vi således finder en løsning gennem et nyt forslag fra Kommissionen, og også om interoperabilitet. Jeg vil også understrege, at den aftale, som arbejdsmarkedets parter (fagforeningerne og de europæiske jernbanevirksomheder) har opnået, er meget vigtig. Jeg vil gerne bede Kommissionen om hurtigst muligt at gennemføre denne aftale, således at vi også viser, at vi lægger stor vægt på de sociale rammer for de reformer, som vi ønsker inden for jernbanerne. Jeg synes, det er et vigtigt punkt, fru kommissær, og at vi derfor skal fremhæve det. Det andet punkt, vi opnåede enighed om, vedrører kommunikationen og overskridelsen af sproggrænser, hvilket jeg har lagt temmelig stor vægt på. Hvis fru Ainardi er enig, flytter vi dette punkt over til direktivet om interoperabilitet. På den måde er problemet også løst. Men der er to vigtige punkter, som vi ikke er enige

8 21/10/2003

med Rådet om. For det første hvor hurtigt det nye sikkerhedssystem skal indføres. Europa-Parlamentet vil have det hurtigere, og det skal vi efter min mening holde fast ved. For det andet skal der indføres så få nye nationale sikkerhedsregler som muligt, når vi stræber efter et europæisk sikkerhedssystem, hvilket hr. Jarzembowski også har peget på. Derfor er artikel 8 vigtig, nemlig Kommissionens rolle som tilsynsførende for systemet. Vi i Parlamentet skal på det punkt holde fast ved vores standpunkt. Vi har allerede opnået enighed med Rådet om en række punkter, men der er stadig et punkt tilbage, og det bliver en vanskelig forhandling. I øvrigt får vi se, om Rådet i morgen også kan støtte de punkter, som vi var nået til enighed om. Jeg tror, at en aftale er mulig, og det må vi stræbe efter. Nu vil jeg tale om de andre betænkninger og om hele pakken. Vi skal beholde de fire direktiver som én pakke. Vi skal indlede forligsproceduren med disse fire direktiver samtidig. Generelt er Europa-Parlamentet i meget højere grad tilhænger af et åbent europæisk jernbanemarked og af europæiske jernbanevirksomheder end Rådet. Rådet går slet ikke så vidt som Kommissionen og Parlamentet endnu. Vi må under forligsproceduren forhandle ihærdigt for at få Rådet et godt stykke i vores retning. Jernbanernes faldende markedsandel taler for sig selv. De belgiske jernbaner har atter mistet næsten 6 % af fragtmarkedet i første halvdel af 2003. Det er en meget beklagelig udvikling. Der er en lille stigning inden for personbefordring, men inden for fragttransport går det igen dårligt. Jeg tror, at transporten ad indre vandveje og nærskibstransporten står parat til at overtage markedsandelen, i hvert fald i Belgien. Det er derfor vigtigt, at jernbanerne forsvarer sig meget bedre, og at de sørger for, at de er til stede på markedet. Jernbanerne skal gøres mere effektive, og de skal gøres meget mere dynamiske, end de er nu. Der er en række lande, hvor det allerede er tilfældet, men der er andre lande, hvor det absolut ikke er tilfældet. Jernbanevirksomheder skal ikke kun fokusere på sig selv. De skal fokusere på deres kunder, deres brugere, og de skal fokusere på deres service og sørge for, at de betjener deres kunder så godt som muligt, således at disse vedbliver at være deres kunder eller vender tilbage til dem som kunder. Jeg tror, det er vigtigt. Jeg møder næsten hver uge en virksomhed, som siger, at de gerne ville bruge jernbanerne til forskellige ting, men at det ikke lykkes. De er dårlige, for langsomme, for dyre og upålidelige. Jeg synes, det er meget beklagelige meldinger, og det må vi gøre noget ved. Det er den allervigtigste hensigt med denne direktivpakke. Jeg vil gerne tilføje, at det, vi her foreslår, ikke er vild kapitalisme på jernbanerne. Det er bestemt ikke hensigten med de direktiver, som nu foreligger. Det er ikke nogen asocial eller antisocial pakke. Min anmodning om at godkende aftalen mellem arbejdsmarkedets parter er for øvrigt socialt inspireret. Denne pakke giver jernbanerne mulighed for på ny at indtage transportmarkedet. Jeg bruger helt bevidst et militært udtryk, for hvis jernbanerne ikke tilbageerobrer

deres andel af transportmarkedet, går vi et meget alvorligt socialt blodbad i møde.

2-017

Ainardi (GUE/NGL), ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, vi er ved at lægge sidste hånd på et parlamentarisk og institutionelt arbejde angående jernbaner, som udgør en væsentlig udfordring for Unionen og er af stor betydning for fremtiden. Betænkningen om interoperabilitet har til formål at sikre kohærens mellem direktiverne om højhastighedstog og om konventionelle tog og indeholder desuden forslag om yderligere harmonisering. Det er sådan, EU kan bidrage til at gøre jernbanetrafikken mere velfungerende og sikre, at togene kan køre uhindret på hele det europæiske net. Dette arbejde er indledt, fordi man konstaterede en vedvarende tilbagegang inden for Europas jernbanetransport. De forslag, der er stillet i min betænkning, har følgelig til formål at fremme udviklingen inden for jernbanerne. Jernbanerne er et varigt og sikkert transportmiddel, der også sikrer en ligestilling af de forskellige områder. Det er et transportmiddel, der fortjener og har brug for en målrettet indsats fra de offentlige myndigheders side på EU-plan såvel som i de enkelte medlemsstater. Der er mange forskellige og alvorlige årsager til denne tilbagegang. Og flere af disse ligger uden for denne betænknings sagsområde. Det er bl.a. tilfældet for den manglende indregning af miljøomkostningerne i forbindelse med vejtransporten, som er jernbanernes vigtigste konkurrent. Tilbagegangen er også forbundet med finansieringsproblemer. Jeg fastholder i denne henseende den holdning, jeg har givet udtryk for i mine tidligere indlæg, og kan kun gentage, at dette aspekt på ingen måde har fundet en tilfredsstillende løsning. Det vil alligevel på et eller andet tidspunkt blive nødvendigt at tilvejebringe midler, der står i et realistisk forhold til de mål, man har opstillet. Jeg vil nu beskæftige mig med indstillingen ved andenbehandlingen af min betænkning. Selv om der er generel tilslutning til den fælles holdning, genfremsættes de forslag, det kompetente parlamentsudvalg fremsatte under førstebehandlingen, hvilket i øvrigt er et fremskridt. Der er først og fremmest tale om forslaget om at udstyre togene med registreringsapparater. Med vor tids satellitkontrol vil disse apparater virkelig kunne sikre en mere flydende trafik gennem onlineovervågning og følgelig øget sikkerhed. Dette forslag, som blev stillet af ansatte inden for jernbanerne, da vi indledte førstebehandlingen, og som Rådet nu har accepteret, er i mine øjne et glimrende eksempel på, hvordan vi kan forbedre det parlamentariske arbejde, hvis vi tager os tid til drøftelser med og høringer af de vigtigste involverede parter. Jeg ønsker ligeledes at henlede mine kollegers opmærksomhed på ændringsforlaget om at erstatte udtrykket et "minimum" med "et højt niveau", hvad angår sikkerhed. Det var vigtigt at fjerne enhver tvetydighed angående risikoen for en harmonisering

21/10/2003 9

nedefter, for med forskellige sikkerhedsniveauer i de forskellige medlemsstater kunne man foranlediges til at tro, at harmoniseringen skulle give mulighed for at sænke sikkerhedskravene og således lette adgangen for de nytilkomne. Man bør tværtimod sikre, at alle brugere inden for jernbanetransporten overholder alle de normer, der er nødvendige for at forbedre sikkerheden. Jeg vil nu gå over til de øvrige betænkninger i jernbanepakken. Jeg tilslutter mig den holdning, min kollega, hr. Savary, har givet udtryk for vedrørende et europæisk jernbaneagentur. Forslagene om at lade aktørerne - alle aktørerne - være repræsenteret i agenturets bestyrelse forekommer mig at være en forudsætning for at nå videre. Jeg er en varm tilhænger af, at sektorens lønmodtagere og deres organisationer får mulighed for at komme til orde ved fastlæggelsen af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI). Jeg tilslutter mig flere af hr. Sterckx' forslag vedrørende sikkerhed. Jeg mener dog, at det er nødvendigt, at vi ikke blot at tager hensyn til de forskellige nationale forhold og kompetencer, men også tager os tid. Inden for disse uhyre komplekse net, der er formet op gennem tiderne, kan effektive ændringer kun gennemføres under hensyntagen til den menneskelige faktor. Jeg skal ligeledes understrege et andet aspekt, nemlig de nationale normer. Man bør give medlemsstaterne ret til og mulighed for at forbedre sikkerhedskravene og -systemerne, ellers risikerer man at bringe alle ned til den laveste fællesnævner i stedet for at sikre større sikkerhed for alle jernbanenet. Endelig må jeg lade Parlamentets ordfører vide, at jeg ikke mener, at vi skal ændre vores mål og bl.a. indføje et mål om at åbne sektoren for den frie konkurrence. Der er mange forskellige holdninger til en sådan åbning. Vi er ikke enige i den sag. Det er ærgerligt at inddrage dette spørgsmål i et direktiv, hvis primære formål er at harmonisere og forbedre sikkerhedsniveauet. Hvad angår hr. Jarzembowskis betænkning, deler jeg ikke hans ønske om liberalisering. Vi er først lige begyndt at gennemføre det foregående direktiv, og det er følgelig nødvendigt først at evaluere konsekvenserne heraf. Vi bør anvende forsigtighedsprincippet på et område med så stor social og økonomisk betydning. Ingen har noget ønske om, at Europas jernbanenet bringes ud i samme vanskeligheder, for ikke at sige katastrofer, som visse andre net. Ubetinget liberalisering er udtryk for en ideologisk forudindtagethed. Det er farligt og kan få katastrofale følger for jernbanerne, beskæftigelsen, det sociale område og økonomien. Når vi af denne grund afviser forslagene om at fremskynde åbningen for international såvel som national transport - idet Rådet desværre har accepteret disse forslag - kan vi heller ikke acceptere, at Parlamentet, hvis betænkningen vedtages, overbyder ved at foreslå en liberalisering af passagertransporten. Dette forslag er blevet forkastet enstemmigt, eller næsten, af sektorens vigtigste aktører. Dette forslag om liberalisering er især overraskende, fordi fragtsektorens korridorforsøg hidtil kun har givet

resultater inden for rammerne af forskellige former for samarbejde. Europa bør lære af sine erfaringer. Det har desuden behov for en stor offentlig jernbanetjeneste. Det er i vores øjne det, der et målet for fremtiden. Jeg tilslutter mig desuden hr. Jarzembowskis tanke om, at jernbanepakken udgør en helhed, og vi er alle enige om at fremme jernbanerne, men jeg mener ikke, at denne prioritering nødvendigvis er ensbetydende med en liberalisering.

2-018

Savary (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, lad mig først give udtryk for min tilfredshed med, at vi er nået så langt med denne anden jernbanepakke, og mere generelt med det virkeligt usædvanlige arbejde, der er blevet udført i denne valgperiode til fordel for jernbanetransporten, for vi er alle her i Parlamentet til trods for forskellige tilhørsforhold fast besluttede på at få jernbanesektoren op at køre igen og give samtlige aktører tillid til og forståelse for, at Europa udgør en mulighed og ikke et handicap for de nationale jernbaneselskaber. Det er helt klart den primære målsætning. Den anden målsætning er at reagere på de tilkendegivelser, vi får fra offentligheden. Vi dømmes i dag på vores ansvarsbevidsthed i bl.a. kampen mod lastbilernes dominans, der i transitlande som mit eget kan blive uudholdelig og forårsage ikke ubetydelige politiske spændinger, som ved Mont Blanc eller til en vis grad i Pyrenæerne. Denne anden jernbanepakke har flere dimensioner. Den har først og fremmest en stærk teknisk dimension, som især kommer til udtryk i fru Ainardis betænkning, som vi støtter, og som jeg personligt støtter uforbeholdent, i særdeleshed hendes personlige forslag om installering af sorte bokse. Der er også en udpræget teknisk dimension i Sterckx-betænkningen, som også er yderst vigtig, fordi den omhandler de europæiske sikkerhedsnormer. Der er således ikke tale om en åbning uden sikkerhedsnet, åbningen sker ikke uden forberedelse, det er en åbning i sikkerhedens tegn, idet sikkerheden bør være vores fremmeste mål og princip. Jeg har i denne forbindelse en mere nuanceret holdning til forholdet mellem de nationale sikkerhedsnormer og de europæiske sikkerhedsnormer. Jeg mener ikke, at man kan ofre sikkerheden på frihedens alter. Inden for jernbanedriften er sikkerheden til stadighed den altoverskyggende faktor i personalets arbejde. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at man bør sikre, at det ikke er muligt at påberåbe sig disse normer for at forhindre andre tog i at bruge et bestemt net, og personligt håber jeg også her ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning, at der kan komme en aftale i stand. Endelig har disse sager for første gang en meget omfattende social dimension, som jeg har store forhåbninger til. Jeg hører til dem, der mener og har givet udtryk for, at Europas jernbanetransportsektor

10 21/10/2003

halter meget langt bagefter Europas vejtransportsektor, og at dette skyldes, at de ansatte inden for jernbanerne endnu ikke har forstået, at de også kunne drage fordel af integrationen i EU. Der er dog sket betydelige fremskridt. For det første er der sket fremskridt - som jeg skylder alle mine kolleger, Kommissionens forstående holdning og vedvarende støtte såvel som Rådet - i form af dette agentur, hvor arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget for første gang. Jeg tror ikke, vi vil fortryde det. Jeg tror, at dette agentur kan blive jernbanernes fælles hus. Det er grunden til, at vi har ønsket at inddrage alle brugere, jernbaneselskaber, infrastrukturforvaltere og repræsentanter for de ansatte. Personligt håber jeg, at Parlamentet vil vedtage ændringsforslag 4 og 5 og især indføjelsen af fagforeningerne i artikel 3, det vil sige i arbejdsgrupperne. Jeg mener, at det er et meget vigtigt fremskridt. I Sterckx-betænkningen såvel som Ainardi-betænkningen bekræftes princippet om, at arbejdsmarkedsdialogen bør have forrang for en lovgivningsmæssig indsats fra Unionens side. I det omfang arbejdsgivere og arbejdstagere kan nå frem til en aftale inden for en given frist, undlader man at lovgive og lovgiver først efterfølgende. Og set i det perspektiv må den seneste udvikling vedrørende førercertifikatet betragtes som en milepæl. Der er for første gang nogensinde indgået en aftale mellem de 32 jernbaneselskaber og forskellige fagforeningsrepræsentanter, der vil munde ud i en tekst. Denne tekst vil være vejledende for Kommissionen og naturligvis have betydeligt større legitimitet, end hvis aftalen ikke havde eksisteret. Alt dette håber jeg indvarsler en fælles overenskomst for alle ansatte inden for Europas jernbaner. Jeg er overbevist om, at den kan skabe afsæt for et fælles EU-jernbanenet og føre til en hurtig integration. Endelig er der "liberaliseringsdimensionen", som jeg har et betydeligt mere nuanceret forhold til end min kollega, hr. Jarzembowski. Jeg er ikke sikker på, at det er ubetinget nyttigt til stadighed at ændre dagsordenen. Hvorfor? Fordi jeg ikke er sikker på, at en liberalisering er den eneste forudsætning for etableringen af et virkeligt europæisk jernbanenet. Jeg er endda sikker på det modsatte, fordi jeg mener, at der, selv om det er vigtigt at sikre fri bevægelighed for togene inden for samtlige medlemsstater, er mange andre betingelser, der skal være opfyldt, før jernbanerne kan genvinde fordums storhed og tage konkurrencen op med vejtrafikken. Jeg er heller ikke sikker på, at det ikke var for tidligt at tage passagerspørgsmålet op, i særdeleshed fordi vi gør det i blinde. Jeg mener ikke, det giver nogen mening at fastsætte en dato, når vi ikke ved, hvilke problemstillinger der er forbundet med sagen, især på det økonomiske område. Jeg beklager, at vil bevæger os i retning af en yderst farlig forligssituation, for jo nærmere vi komme valget, jo større mulighed har Rådet for at reducere visse standpunkter. Jeg beklager, men vi

kommer til at følges ad, Georg, fordi vi alle har besluttet, at der var tale om en jernbanepakke. Afslutningsvis kan jeg meddele kommissæren, at vi tillægger det budgetmæssige aspekt stor betydning. Og jeg er bange for, at direktivet om eurovignetter ikke lever op til hvidbogens ambitioner, fordi forslaget skal iværksættes via den nationale skattelovgivning, hvilket sandsynligvis vil føre til meget forskellige former for opkrævning og anvendelse af disse midler. Jeg ville have foretrukket, at EU fik et system som det schweiziske.

2-019

De Palacio, Kommissionen. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, arbejdet med den anden jernbanepakke er skredet meget positivt frem, og det første positive skridt er, at denne debat finder sted om formiddagen i fuld åbenhed, men også i fuldt dagslys, og ikke som sædvanlig som en af de sidste. For en gangs skyld er det ikke et aftenmøde, men derimod det bedste tidspunkt for Parlamentets arbejde, og det er tilfredsstillende. Det giver, hr. formand, en idé om den betydning vi alle sammen lægger i det, vi diskuterer, og den betydning, som Parlamentet lægger i det. Derfor vil jeg allerførst takke Parlamentet oprigtigt for det arbejde, som vi i alle disse år - som mange af Dem har nævnt - har udført sammen i et forsøg på at reaktivere jernbanetransporten i EU. Jeg vil især takke de fire ordførere for det fremragende arbejde, som de har udført. Jeg hører til dem, der ville have foretrukket, at vi havde kunnet blive færdige ved andenbehandlingen, men det ender med forligsprocedure, og jeg håber, at afstemningen om ændringsforslagene i morgen vil føre til, at de småting, der er tilbage at diskutere med Rådet, bliver afklaret tilstrækkeligt, hvilket de næsten allerede er. Jeg tror, at vi ender med et positivt resultat for jernbanesektoren og dermed for det europæiske samfund, for i hele denne periode har vi fundet løsninger på størstedelen af de problemer, der opstod, vi har afklaret holdninger og fundet ud af, hvordan vi kunne skabe ligevægt og indgå aftaler. Jeg vil først svare hr. Savary ved at sige, at Kommissionen1 ikke har noget imod størstedelen af de ændringsforslag, som han stiller vedrørende det europæiske jernbaneagentur. Vi modsætter os kun fem af de 32 ændringsforslag, og det er især af hensyn til juridisk klarhed eller for at undgå komplikationer eller for meget bureaukrati i agenturets arbejde. Jeg vil fremhæve, at Kommissionen støtter ændringsforslagene om bestyrelsens sammensætning - som ordføreren nævnte for et øjeblik siden - og om arbejdsgruppernes sammensætning, hvor jeg faktisk tror, at vi kan opnå en god ligevægt. Jeg fortsætter med fru Ainardi, som jeg vil lykønske med et meget teknisk kompliceret arbejde, hvor vi har

1 Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

21/10/2003 11

samarbejdet glimrende, og jeg vil sige, at Kommissionen også kan støtte de to ændringsforslag, som hr. Sterckx stillede i sidste øjeblik. Hvad angår direktivet om jernbanesikkerhed, hvor ordføreren for betænkningen er hr. Sterckx, er antallet af ændringsforslag temmelig stort, og det viser Parlamentets iver efter at gå hurtigere frem på dette område, og det er vi naturligvis enige i. Nogle af de stillede ændringsforslag omfatter imidlertid bestemmelser, der findes i direktiverne om interoperabilitet, eller som vil indgå i vores forslag om togførerbeviser, der forventes færdigt ved årets udgang. Andre går ud på systematisk at nedsætte fristerne for udarbejdelse af de europæiske tekster om jernbanesikkerhed, som allerede er blevet nedsat voldsomt af Rådet, og på det punkt mener jeg, at det ikke drejer sig om at lave et vilkårligt arbejde, men om at lave et realistisk arbejde. Rådet har allerede nedsat de frister i forhold til de oprindelige forslag, og jeg mener, at der er opnået en ligevægt, og at vi ikke kan overbebyrde det fremtidige agentur urimeligt, hvis vi ønsker, at det skal være en succes fra begyndelsen. Spørgsmålet om nationale sikkerhedsforskrifter og kontrollen af dem på fællesskabsplan skal også nævnes. Det er de vigtigste ændringsforslag, især med henblik på debatten i Rådet. Jeg synes, at ordføreren har opnået en god ligevægt, og derfor støtter vi ændringsforslagene til artikel 8. Jeg vil derfor igen takke hr. Sterckx for hans arbejde. Hr. Jarzembowskis betænkning består af to dele, nemlig en om godstransport og en om personbefordring. Hvad angår godstransport, støtter vi fuldt ud Parlamentets forslag i bevidstheden om, at der under alle omstændigheder til sidst skal opnås en aftale med Rådet om tidsfrister og autoriserede ansøgere, men vi håber, at vi kan opnå et forholdsvis positivt resultat. Hvad angår personbefordring, kender jeg fuldt ud Parlamentets holdning, som var helt åbenbar under førstebehandlingen. Det viderebragte jeg til Rådet i sin tid, og jeg tillagde det al den betydning, som det havde ved Parlamentets første afstemning under førstebehandlingen. Denne holdning er blevet fastholdt under afstemningen i Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, og det er Kommissionen fuldt ud klar over. Jeg vil endnu en gang gentage over for Parlamentet, at vi er enige i baggrunden for forslagene, men at Kommissionen har en forpligtelse over for Parlamentet og Rådet til at stille forslaget om at åbne passagerbefordringen for konkurrence, og det vil vi gøre inden årets udgang. Teksterne er praktisk talt færdige - vi er ved at afslutte de sidste interne drøftelser, for teksterne er mere komplicerede, end man umiddelbart skulle tro - og inden årets udgang - om halvanden måned - vil De have modtaget teksterne. Det er rigtigt - som jeg har hørt hr. Jarzembowski sige - at selv om Kommissionen stiller forslaget, vil vi ikke

kunne diskutere det i denne valgperiode. Vi kan indlede drøftelserne, men jeg ved ikke, om vi kan afslutte førstebehandlingen. Jeg vil sige til Dem, at Kommissionen vil forelægge denne tekst, og vi håber, at Parlamentet vil indlede sit arbejde, og at det eller dets efterfølger vil fuldføre det, for vi er helt enige i, at det er vigtigt at indføre konkurrence inden for personbefordring. Desuden må vi på det tidspunkt, hvor det transeuropæiske net bliver etableret, holde op med at tænke på jernbanetransport ud fra nationale kriterier og i stedet tænke på den ud fra europæiske kriterier. Det geografiske referenceområde er Europa, ikke det ene eller det andet land, men det europæiske net. Derfor skal de forskellige virksomheder, der allerede eksisterer i de forskellige lande i Europa, have adgang til det europæiske net, og når de får adgang til det, skal de konkurrere med hinanden. Det er det logiske resultat af de skridt, vi har taget. I det øjeblik vi vedtager en europæisk jernbanelov, vil de forskellige operatører, der allerede findes i Europa, konkurrere med hinanden. I det øjeblik hvor kriteriet er Europa - og ikke et konkret land - får vi automatisk konkurrence. Det er ikke et ideologisk spørgsmål, men et faktum. Det er ganske enkelt en logisk følge af de foranstaltninger, vi vedtager. Det er en af fordelene ved europæisk integration. Jeg skal også sige, at jeg mener, at den konkurrence vil tilskynde jernbanevirksomhederne til en meget tiltrængt modernisering. Jeg er enig med Dem alle sammen i, at der er et centralt element, som skal fastholdes, og det er sikkerhedskriteriet. Sikkerheden som mål og motto inden for jernbanetransport er noget, der skal fastholdes i forbindelse med de andre ændringer, som vi gennemfører. Endelig, hr. Jarzembowski, vil jeg lykønske Dem med Deres arbejde og Deres indsats, og jeg er enig i Deres holdning, som er langt de flestes holdning her i Parlamentet, men jeg kan ikke støtte ændringsforslagene. Det eneste, jeg kan sige, er, at vi vil forelægge teksten om åbning af passagerbefordringen for konkurrence inden årets udgang. Til sidst, hr. formand, vil jeg igen takke ordførerne. Hr. Jarzembowski, hr. Sterckx, fru Ainardi og hr. Savary har udført et fremragende arbejde. Også tak til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og Parlamentet. Der resterer nogle punkter til forligsproceduren med Rådet - hvoraf nogle kan være problematiske - men lad os håbe, at vi kan finde løsninger, og at vi dermed kan afslutte denne anden jernbanepakke, der sammen med den første - som vi har afsluttet i denne valgperiode - vil betyde, at denne valgperiode virkelig har ført den europæiske jernbanegodstransport ind i det 21. århundrede, hvilket er meget ambitiøst og helt nødvendigt for at få en afbalanceret og bæredygtig transport i Europa.

2-020

12 21/10/2003

Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, der er meget på spil, når det gælder omstruktureringen af de europæiske jernbaner. Vi skal sørge for, at det 21. århundrede i Europa igen bliver et jernbanetrafikkens århundrede, ellers bliver vi kvalt i vejtrafikken med alle konsekvenserne for menneskene, miljøet og økonomien. Jernbanen vil naturligvis ikke som i det 19. århundrede kunne blive trafikmidlet med stort T, men den kan blive et vigtigt led i kæden af trafikmidler - i luften, på vejen, på vandet og på skinnerne. En forudsætning for, at det kan ske, er, at jernbanen virkelig kan løse disse opgaver. Den skal være fuldt integreret inden for sine egne strukturer, og intermodalitet - dette smukke ord - skal også fyldes med indhold, så forbindelsen mellem de enkelte trafikmidler kan fungere i praksis. Det haster, og derfor var Europa-Parlamentet ikke tilfreds med den oprindelige tidsplan, og vi er fortsat ikke helt tilfredse. Men vi kan se bevægelse, og vi håber, at der er mere, der vil bevæge sig, og gerne hurtigt. Derfor slår vi nu som før på vores oprindelige forslag. Særligt i forbindelse med Ainardi-betænkningen slår vi fortsat på det og må forlange, at interoperabiliteten i hele nettet bliver gennemført. Den kan kun slå fuldt og helt igennem, hvis den virkelig bliver bindende i alle dele af jernbanenettet, og den gensidige trafik ikke igen bliver besværliggjort af usammenhængende løsninger. Når de tekniske specifikationer bliver udarbejdet og vedtaget, skal der tages højde for de økonomiske udgifter, og det skal sikres, at de nødvendige sikkerhedsnormer er til stede, og at der også tages hensyn til økologiske og sociale forhold. Effektivitet og sikkerhed for hele det transeuropæiske højhastighedsbanesystem afhænger bl.a. af, at der findes en velfungerende kommunikation, især mellem dem, der skal udføre driften, og dem, der skal overvåge driften. Derfor har vi brug for en kode eller en ordliste for driftskommunikationen. Alt det må vi ikke organisere på minimumsniveauer og minimumssikkerhedsniveauer, vi skal sikre et så højt niveau som muligt. Lad mig på given foranledning som østriger også komme med en kommentar til et andet emne, som er aktuelt i disse dage. I disse dage er forligsproceduren om økopointene i forbindelse med Caveri-betænkningen blevet indledt. Blevet indledt vil sige, at denne forligsprocedure endnu ikke er kommet rigtigt i gang. Derfor vil jeg gerne rette en indtrængende appel til især Rådet og formanden for Rådet, hr. minister Lunardi, om at sørge for, at de mest berørte lande kan blive enige om en holdning, hvormed de også kunne sende et signal til Europa-Parlamentet om, at nu sker der noget! Vi har brug for, at der sker noget, og hvis det er tilfældet, så kan vi også i forbindelse med dette emne bruge de Goethe-ord, som formand Schmid citerede før, i en let ændret form. Den, som altid gør sig umage, vil i sidste ende også få succes.

2-021

Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, kære fru kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne lykønske ordførerne hjerteligt med deres vellykkede arbejde og med det udstrakte samarbejde med alle øvrige medlemmer af Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme. Jeg vil koncentrere mig om hr. Jarzembowskis betænkning og beskrive betingelserne for, at liberaliseringen virkelig kan blive til en succes. Med hensyn til godstransporten er der ingen uoverensstemmelser, her er vi enige. Vi har brug for en liberalisering eller en markedsåbning inden for godstrafikken, fordi jernbanens andel af godstrafikken i de sidste år, ja, årtier, permanent er faldet, og det skyldes ikke liberaliseringen, for den er først kommet langt senere. Liberaliseringen er tværtimod et nødvendigt, om end ikke altid tilstrækkeligt, svar på denne udvikling. På landevejen er der sket netop det, som vi nu ønsker for jernbanen, nemlig en liberalisering. Grænser som barrierer findes stort set ikke længere inden for EU, hverken tekniske normer eller forskellige sikkerhedsbetingelser. Men landevejene er ikke med til at betale for de eksterne udgifter, og det har naturligvis givet landevejen en fordel, og der har også været massive offentlige investeringer. Vejens førerposition i forhold til jernbanen er ikke resultatet af, at det private principielt er bedre end det offentlige, for vejens succes har også krævet offentlige investeringer. Hvad persontrafikken angår, er jeg kommissæren meget taknemmelig, og jeg håber, at hendes argumentation i sin pragmatik og logik også har overbevist hr. Jarzembowski, for han er jo ikke helt uimodtagelig for logiske argumenter, som kommissæren i dag gjorde brug af i rigt mål. Lad os være ærlige. Det er ikke afgørende, om ordningen kommer i 2005 eller ej, det afgørende er, at den kommer inden for de nærmeste år. Det er vi enige om. På min gruppes vegne - vi vil stemme for Jarzembowski-betænkningen - vil jeg imidlertid gerne sige klart og tydeligt, at hvis man vil opnå en liberalisering af godstrafikken inden for den nærmeste tid, så må man være mere fleksibel med hensyn til persontrafikken. Godstransporten må have forrang ud fra de overvejelser, jeg nævnte før, og under bestemte betingelser. Hvis liberaliseringen af jernbanetrafikken skal blive en succes, er det bl.a. også nødvendigt med en harmonisering af de tekniske bestemmelser og sikkerhedsbestemmelserne. Det er der allerede sagt meget om, og det støtter vi fuldt ud. De hindringer, som fortsat findes for det europæiske marked, skal fjernes hurtigt. Det er en fælles opgave, som påhviler politikerne i Europa, men især også arbejdsmarkedets parter. Nu kommer jeg til den anden forudsætning. Det er i dag blevet moderne at gennemføre reformer i modstrid med de berørtes interesser, det vil sige arbejdstagerne. Jeg synes, det er bedre, hvis vi kan vinde arbejdstagerne, især inden for jernbanesektoren, for reformer og forandringer. Enigheden om lokomotivførerbeviset, som blev vedtaget for få dage siden, er et rigtig godt tegn.

21/10/2003 13

Hvis vi overdrager ansvaret til parterne, arbejdsgiverne og arbejdstagerne inden for jernbanesektoren - naturligvis altid med henvisning til, at hvis de ikke påtager sig ansvaret, så må der komme en politisk afgørelse - så er jeg overbevist om, at arbejdsmarkedets parter også vil finde frem til en god løsning, som det f.eks. skete med lokomotivførerbeviset. Jeg håber, dette virkelig er starten på et konstruktivt arbejde hos arbejdsmarkedets parter inden for jernbanesektoren. For det tredje fungerer liberaliseringen kun, hvis der bliver investeret mere i infrastrukturen. Situationen på elektricitetsmarkedet, f.eks. situationen i Storbritannien, er allerede blevet nævnt. Hvis vi liberaliserer uden at arbejde for, at der er tilstrækkeligt incitament til at investere, så kan der opstå netsammenbrud og usikkerhedsfaktorer. Målet med konkurrencen er jo snarere en tendens til faldende takster og dermed også faldende indtægter for infrastrukturoperatørerne samt en bedre eller stærkere udnyttelse af infrastrukturen. Hvis det ikke bliver udlignet eller fulgt op af offentlige investeringer, så kan der opstå store problemer. Jeg er lidt ked af, at der ikke allerede nu efter et godt forslag eller flere forslag fra Kommissionen er kommet en klar udtalelse fra Rådet, hvad investeringerne i de transeuropæiske net angår, især de ekstra incitamenter, det vil sige de 30 %, som Kommissionen stræber efter for de grænseoverskridende projekter. Vi må animere alle medlemsstater til at investere mere i jernbanenettet, naturligvis især i de grænseoverskridende projekter. Hvordan skal vi forene Europa, hvis der ikke investeres nok på dette felt? Jeg håber, at vi i det mindste vil få en sådan udtalelse på decembertopmødet. Og endnu en gang tak til Kommissionen for det store og gode forarbejde. Det sidste punkt, som jeg også betragter som en forudsætning for, at liberaliseringen kan lykkes, er, at konkurrenceforvridningerne fjernes. Jeg har allerede nævnt, at landevejstransporten har fået forrang, bl.a. fordi brugerne ikke betaler de eksterne omkostninger, altså miljøudgifterne, hverken de særlige belastninger for vejene på grund af køretøjernes vægt eller miljøudgifterne. Kommissæren har foreslået et direktiv om omkostninger for landevejstransport, som jeg ikke er helt tilfreds med, fordi det efter min mening giver for få muligheder for at fjerne ubalancen. Men det forskrækker mig at læse, hvad der er sket eller sker i Rådet, hvor lidt tilslutning eller støtte Kommissionen har i denne sag. Jeg håber, at Parlamentet vil give Kommissionen større støtte på dette område, og dermed vil jeg gerne igen takke ordførerne for deres arbejde. Hr. Jarzembowski har præsteret et fremragende stykke arbejde. Hvis han nu også kan springe over sin egen skygge og koncentrere sig om godstrafikken og især bakke fuldt op om sin kære kollega, kommissæren, så vil vi også få en god beslutning.

2-022

Vermeer (ELDR). - (NL) Hr. formand, jeg vil takke ordførerne, mine kolleger, som har gjort et meget stort stykke arbejde for at fremlægge en sammenhængende pakke, for det er det i sidste instans blevet. Siden sidste uge har jeg med egne øjne set, at erhvervsudøvelse inden for jernbanerne faktisk er mulig. Jeg besøgte en privat virksomhed i Rotterdam, som nu transporterer halvdelen af alle sine containere med jernbanen. Det vil sige en markedsandel på 50 % i forhold til de gamle, rodfæstede monopolister. Den forholdsvis store tilbagegang for en transportform er altså bragt til ophør bl.a. gennem private erhvervsdrivendes opkomst. Vi må derfor opmuntre flere private aktører til at investere i anvendelsen af jernbanerne for på den måde at sikre dem en fremtid som alternativ transportform. Jeg beundrer og støtter Jarzembowskis indsats for at stå distancen fuldt ud med jernbanen og også for at ville liberalisere personbefordringen inden 2008. Jeg håber, at Rådet overtager dette. Desuden vil jeg advare mod, at vi dermed hindrer en række lande i at liberalisere godstransporten. Jeg sigter navnlig til lande som Frankrig og Belgien, hvor organisationer investerer i udlandet, men ikke tillader, at udlændinge udvikler aktiviteter på deres egne skinner. Jeg håber, at det vil høre fortiden til i januar 2006, og jeg tror også, det vil være tilfældet. Sikkerhed og interoperabilitet har i høj grad med hinanden at gøre og er også det vigtigste motiv til, at jernbanerne kan være en god, hurtig og konkurrerende transportform i forhold til transport ad landevej. Men så skal der også ændres meget. Jeg har set, at der syv gange kobles et nyt lokomotiv på, når et tog fra Nederlandene kører gennem to lande og tre Bundesländer til Sydtyskland. Det er fuldstændig vanvittigt, at det skal være et alternativ til transport ad landevej. Jeg er derfor glad for, at der her foreligger et godt forslag, som kan bidrage til at bringe den slags tilstande til ophør. Derefter kan vi jo sørge for, at vi får én europæisk uddannelse og ét genkendeligt system, som er tilgængeligt, og som ligeledes fremmer gennemrejse. Dermed øges jernbanegodstrafikkens virkelige hastighed, dens sikkerhed og dens pålidelighed. Jeg vil derfor anbefale, at der lægges stor vægt på, at køreplanerne kobles sammen internationalt. Så vil der for dem, som anmoder om det, blive gjort plads til at køre på jernbanerne. Men så skal de også kobles sammen. Sådanne ting skal ikke reguleres i de enkelte Bundesländer og lande. Det skal gribes an på højere plan og samlet, og jeg synes, det er overordentlig vigtigt, at dette forslag foreligger. Jeg tror, at vi gennem sikkerhed og interoperabilitet har en meget stor chance for at gøre jernbanetransporten til en attraktiv transportform ved siden af vejtransporten og også ved siden af transporten ad vandveje. Jeg tror, vi hermed tager et skridt, som er af væsentlig betydning for godstransporten gennem hele Europa.

2-023

Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, transporten med jernbane blev engang startet af private virksomheder, som forventede at opnå fortjeneste på

14 21/10/2003

den. Deres jernbaner udgjorde ikke noget sammenhængende net og var for det meste ikke tilgængelige for tog fra andre virksomheder med andre slags tog. Mange af disse virksomheder gik konkurs eller udmærkede sig ved en kvalitativt dårlig og ofte afbrudt service. Da dette system blev en fiasko, kom der statsvirksomheder, som forsøgte så vidt muligt at udvikle en enhedsmodel for deres land. Jernbanetransport blev en af statens centrale opgaver. Nu er vi kommet til en fase hvor der på den ene side stræbes efter en omfattende europæisk enhedsmodel, men hvor det på den anden side også bliver mere udbredt at vende tilbage til modellen fra det 19. århundrede med særskilte private virksomheder. Det vil sandsynligvis i praksis vise sig, at disse to mål dårligt kan forenes og konstant vil føre til spændinger. Tilhængerne af denne model nævner transportvirksomheder, der er vokset kraftigt på et frit marked, såsom flyselskaber og lastvognsfirmaer, som eksempel for jernbanerne, som betragtes som gammeldags. De mener, at fri konkurrence fører til vækst og tiltrækker en større kundekreds, som indtil nu ikke har brugt jernbanerne. Andre frygter, at liberalisering blot vil føre til en adskillelse mellem indbringende og tabgivende aktiviteter og til besparelser på infrastruktur, tjenesteydelser og personale, med ringere sikkerhed og højere takster til følge. I stedet for at skabe muligheder for nye private virksomheder, ville der være flere grunde til at samle grænseoverskridende langdistancetransport og koordinere de nuværende nationale virksomheder eller samle dem i én særskilt europæisk virksomhed. Foranstaltninger for at indskrænke miljøbelastende lufttransport og vejtransport kunne være et godt supplement hertil. De fire betænkninger, som behandles i dag, er et produkt af denne betydelige meningsforskel. De har til fælles, at de også i fremtiden ser en vigtig rolle for jernbanetransporten, og det er et fremskridt i forhold til den tid, hvor jernbanen blev henvist til museet for kuriositeter fra det 19. århundrede. Men meningerne er stærkt delte, hvad angår måden, hvorpå det skal opnås. Jarzembowski-betænkningen passer i en endeløs række af forsøg på at liberalisere mere og hurtigere, ikke blot grænseoverskridende godstransport, men endog national personbefordring. Selv om jeg ikke er tilhænger af, at Rådet skal have stor magt, håber jeg, at Rådet også denne gang vil indskrænke og bremse disse forsøg, hvis flertallet i Parlamentet støtter ordføreren. I Sterckx-betænkningen lægges hovedvægten i noget mindre grad på et frit marked, men tankegangen er temmelig centralistisk, således at der er utilstrækkelige muligheder for nationale og regionale foranstaltninger. Betænkningerne af Ainardi og Savary sigter mod kvalitet for samfundet, brugerne og personalet, og derfor støtter jeg disse.

2-024

Nogueira Román (Verts/ALE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, jernbanenettet er ligesom den øvrige kommunikationsinfrastruktur og massemedierne afgørende for opbygningen af EU som en politisk enhed uden grænser, på samme måde som de har været det for opbygningen af de moderne stater i løbet af de sidste to århundreder. De har i den grad betydning for økonomisk fremskridt og udvikling, at en udvidelse af højhastighedsnettet i dag må ses som en helt uomgængelig forudsætning, de produktive aktiviteter skal tilføres nødvendig dynamik og ny vitalitet. Jernbanepakken er derfor - til forskel fra den opfattelse, som vores gode kollega, hr. Jarzembowski fremfører i sin betænkning, og som min gruppe forkaster, men i overensstemmelse med hr. Sterckx' betænkning om sikkerhed, fru Ainardis om interoperabilitet og hr. Savarys om det europæiske jernbaneagentur, som vi støtter - ikke blot et nyt redskab, så de private selskaber hurtigst muligt kan gøre forretninger, men derimod et redskab i EU's politiske, økonomiske og sociale opbygningsproces. For mig som galicer og for de mennesker, der tilhører nationer, der er beliggende langt fra Europas geografiske midte, bør Europa-Parlamentets beslutninger i denne sag naturligvis indebære, at vi også får del i højhastighedsforbindelserne med hele Europa. Det må også være formålet med den infrastrukturinvesteringsplan, som Kommissionen har under udarbejdelse, og hvor der særlig bør lægges vægt på, at jernbanerne ikke blot er den mest miljøvenlige, men også den mest velfærdsfremmende transportform.

2-025

Van Dam (EDD). - (NL) Hr. formand, disse forslag sigter mod at give jernbanesektoren en impuls, for at denne kan blive et attraktivt og levedygtigt alternativ til andre transportformer. At dømme efter reaktionerne på hvidbogen er der bred opbakning til dette. Spørgsmålet er blot, hvordan det skal ske. Inden for sektoren er der behov for en kraftig mentalitetsforandring. Det kan denne pakke absolut medvirke til, såfremt den udvikles og gennemføres ordentligt. Et vigtigt element er adgangen til markedet. Hvem får brugerrettigheder og til hvad? For at kunne klare konkurrencen med vejtransporten er det nødvendigt, at transportvirksomheder og speditører får samme frihed. Altså direkte adgang til jernbanenettet for dem, der er interesseret i godstransport. Jeg tvivler på, at det er hensigtsmæssigt på kort sigt også at lade dette gælde for personbefordring. Hvis vi giver erhvervsdrivende disse muligheder, er det vigtigt, at vi opstiller klare regler for anvendelsen og sikkerheden. Efter vores mening har hr. Sterckx peget på de rigtige områder. Vi kan derfor gå med til de fleste af hans forslag. Det gælder også for en række forslag i fru Ainardis betænkning. Hvad angår agenturets funktion, har jernbanernes udvikling i de seneste årtier ikke givet os, hvad vi havde håbet. Agenturet skal derfor tilskynde

21/10/2003 15

til en kursændring. Det skal vi tage hensyn til ved deltagelsen af de forskellige involverede. Hr. formand, alt i alt foreligger der her en fortræffelig pakke, som forhåbentlig kan bidrage til, at der skabes nogle udviklingsmuligheder for sektoren.

2-026

Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, i dag drøftes betænkningerne under fællesnævneren jernbanepakken, hvor adskillige aspekter af jernbaneproblematikken tages op såsom jernbanesikkerhed i EU, udviklingen af højhastighedsnet, udstedelse af bevillinger til jernbanevirksomheder, opkrævning af afgifter og tildelingen af jernbaneinfrastruktur. Denne globale behandling giver mig lejlighed til i forbindelse med drøftelsen af det transeuropæiske jernbanesystem at gøre Parlamentet opmærksom på den vedvarende blokering af spørgsmålet om Ijzeren Rijn. Netop Ijzeren Rijn kan kaldes et eksempel på et europæisk transportnet, som er nyttigt for en åben økonomi. Ijzeren Rijn i Ruhrområdet i det tyske bagland gør jo havnen i Antwerpen tilgængelig, men også havnene i Gent, Zeebrugge og Oostende. Ijzeren Rijn eksisterer og har allerede tidligere bevist sin nytte, men er gået af brug i de seneste årtier, fordi udgifterne til de miljøtekniske tilpasninger såsom anlæg af tunneller i visse områder er alt for høje til at gøre strækningen rentabel. Dette er imidlertid et falsk argument, som den nederlandske regering dækker sig bag for fortsat at blokere sagen. Flandern mærker imidlertid i dag, at det er nødvendigt atter at aktivere denne jernbane i betragtning af de tiltagende trafikproblemer på grund af den kraftigt stigende containertrafik i Flandern, Nederlandene og Tyskland. Tyskland, nærmere bestemt delstaten Rheinland-Westfalen, har i årevis støttet Flandern i dette økonomisk nødvendige krav. Desværre fører Nederlandene imidlertid på dette område en obstruktionspolitik, som er baseret på landets egne planer om at give havnen i Rotterdam en moderne forbindelse med Ruhrområdet gennem den uhyre kostbare og miljøbelastende Betuwe-forbindelse, som der imidlertid ikke er noget som helst europæisk land, der har økonomisk fordel af. I årevis har situationen derfor været kørt fast på denne måde, hvilket ingen har gavn af, og hvilket kun har ført til stor økonomisk skade for de flamske havne og for containertrafikken. Nu hvor Europa formelt erkender betydningen af tværnationale jernbaner, vil jeg derfor som flamlænder og som indbygger i Antwerpen her udtrykke håb om, at man i det for Flandern overordentlig vigtige spørgsmål om Ijzeren Rijn på europæisk plan forsøger at skabe et gennembrud, som giver en tilfredsstillende løsning for alle parter.

2-027

Formanden. - Hr. Sterckx med en bemærkning til forretningsordenen. Hvilken artikel i forretningsordenen vil De sige noget om?

2-028

Sterckx (ELDR). - (NL) Hr. formand, jeg har en personlig bemærkning. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at hr. Dillens gruppe, hans forgængere, da jeg foreslog ...

2-029

Formanden. - Hr. Sterckx, personlige bemærkninger kan De komme med ved afslutningen af debatten, ikke under debatten. Her er vores forretningsorden helt klar.

2-030

Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen, jeg vil gerne rose de fire ordførere for det arbejde, de har gjort, og ønske dem held og lykke fremover, for der er ingen tvivl om, at der følger en forligsprocedure med Rådet. Jeg vil først og fremmest koncentrere mig om spørgsmålet om liberalisering af jernbanerne og komme med nogle politiske kommentarer, da jeg tror, at vi midt i alle drøftelserne om konkrete ændringsforslag og tekniske bestemmelser er ved at miste indholdet. Mine damer og herrer, søfarten har været liberaliseret i mange, mange år. Vejtransporten i Europa har været liberaliseret i temmelig mange år. Det samme gælder for lufttransporten. Jeg synes, det er paradoksalt. Der er ingen begrundelse for, at specielt jernbanen skal være så bundet, og hvorfor der ikke skulle være et fælles net og fri konkurrence på europæisk plan. Det kunne jeg ærligt talt godt tænke mig at få forklaret på et tidspunkt af en troværdig person, som ikke ligger under for bestemte gruppers eller selskabers interesser, men som kan forklare det ud fra en almindelig, logisk tankegang. Vi er nødt til hele tiden at huske på, at vi ikke kan tale om et forenet europæisk marked, hvis vi ikke har et forenet transportnet. Og det kan vi ikke få uden en liberalisering af jernbanenettet. Især i betragtning af at alle politiske kræfter i Europa, i hvert fald i teorien, ønsker at fremme jernbanetransporten, fordi den er et miljøvenligt transportmiddel. Derfor er det absolut nødvendigt, at vi ikke er bange for at tage nogle skridt i retning af en liberalisering, og jeg kan sige helt ærligt, at hvis det var mig, der skulle bestemme, hvad der skal ske på jernbanemarkedet, ville jeg liberalisere det allerede i morgen. Det var det første, jeg ville gøre i morgen, og jeg ville naturligvis træffe alle de nødvendige foranstaltninger med hensyn til sikkerhedsregler, så vi får en liberalisering på højt niveau uden risiko for passagererne, som det også er tilfældet med lufttransporten, men for øvrigt synes jeg, det er meningsløst at fortsætte debatten, som hele tiden skyder spørgsmålet ud i fremtiden og minder om en meget defensiv kamp, som efter min opfattelse bare skal tjene konkrete interesser. Men under alle omstændigheder skal vi jo ikke arbejde på grundlag af mine personlige ønsker, men på grundlag af en politisk konsensus.

16 21/10/2003

Parlamentet har i årevis været fortaler for liberalisering af jernbanerne, så det vil gøre klogt i at fastholde ændringsforslagene fra førstebehandlingen, og jeg håber, at vi sammen med det italienske formandskab i den forligsprocedure, der følger, vil nå frem til det bedst mulige resultat i december. Jeg håber også, at kommissæren vil hjælpe os med den erklæring, hun kom med, og som kan bruges som sidste udvej, så vi meget snart kan foretage en liberalisering af passagerdelen af jernbanemarkedet. Derudover er sikkerheden noget, som hele tiden optager Parlamentet og naturligvis også vores parti. Derfor taler vi i Sterckx-betænkningen om sorte bokse, som man også har på skibe og i fly. Derfor taler vi om et europæisk førerbevis for lokomotivførere, og derfor rejser vi i Ainardi-betænkningen spørgsmålet om finansieringen af interoperabiliteten, fordi vi ønsker interoperabilitet på højt niveau og ikke på laveste niveau, som Rådet vil have det. I denne ånd vil vi arbejde videre i håbet om, at vi ved afslutningen af det italienske formandskab i udgangen af december er nået frem til det bedst mulige resultat med liberaliseringen af jernbanemarkedet for øje, ikke fordi vi betragter det som et mål i sig selv, men fordi vi tror, det er den bedste måde, hvorpå vi kan tjene den europæiske økonomi, den europæiske forbruger, men også arbejdstagerne, da der vil blive skabt flere arbejdspladser.

2-031

Simpson (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke alle ordførerne for deres arbejde med en kompliceret, men vigtig del af transportområdet, nemlig vores jernbaner og deres fremtid. Jeg vil starte med transportspørgsmålet og det, der er blevet sagt herom. Inden for jernbanegodstransporten sidder jernbaneindustrien nu på "det sidste værtshus". Hvis ikke vi alle lægger os i selen for at udvikle jernbanegodstransporten i hele Europa - bl.a. ved at udnytte nationale net, fremme interoperabiliteten og ændre industriens tænke- og virkemåde - vil der i år 2020 ikke længere være nogen nævneværdig jernbanegodstransport tilbage at forsvare. Den vil være afløst af vejtransport med alle de deraf følgende konsekvenser. Jeg vil derfor starte denne formiddag med en venlig advarsel til jernbaneindustrien om, at hvis ikke den tager sig sammen, og hvis ikke vi samarbejder om jernbanegodstransporten, så vil den forsvinde inden for de næste 20 år eller deromkring. Selvfølgelig skal en sådan indsats bygge på samarbejde med fagforeningerne og arbejdsmarkedets parter. Et tema som min gruppe vedholdende har forsøgt at fremme gennem mange år. I den henseende glæder jeg mig over nogle af de nyligt indgåede aftaler mellem ETF og CER, i særdeleshed i spørgsmålet om førerbeviser, samt over Kommissionens tilsagn om at fremsætte et forslag herom sidst på året.

For så vidt angår passagerer vil jeg mane til forsigtighed. Jeg bemærker, at min kollega hr. Hatzidakis siger "vær dristig". Men problemet med det er, at et land, der for nogle år siden var dristig med sine jernbaner, var Det Forenede Kongerige. Resultatet af denne "dristighed" var en sjusket privatisering, der skabte totalt kaos inden for jernbaneindustrien og fik den nuværende regering til at bruge langt flere penge på jernbanerne end planlagt. Og det har ikke forbedret serviceniveauet. Det betyder ikke, at vi alle trækker os tilbage i vores skaller og siger, at den nationaliserede jernbane er alfa og omega. Det er helt klart ikke tilfældet. Men vi skal sikre os, at ingen begår de samme fejl som Det Forenede Kongerige. En liberalisering af passagersiden skal foregå trinvis. Med hensyn til dette punkt har vores ordførere udarbejdet et afbalanceret kompromis, som alle kan leve med. Vi skal alle huske på, at leveringen af en jernbane ikke blot handler om profit, men også om sikkerhed. Men det handler også om service- og sikkerhedsniveauer for de mennesker, der skal transporteres fra et sted til et andet. I sidste ende bør mennesker komme før profit, men det er desværre ikke altid tilfældet. Jeg vil nu kort fokusere på hr. Sterckx' betænkning, som jeg fulgte for min gruppe. Jeg vil gerne takke ham for hans arbejde samt i særdeleshed for hans bestræbelser på at finde frem til et kompromis, som vi alle kan acceptere. Han skal også roses, fordi slaget med Rådet - så sandelig alle ordførernes slag med Rådet - har gjort dette arbejde særligt vanskeligt. Jeg vil blot sige, at alle går ind for sikkerhed. Ingen politiker vil rejse sig op i Parlamentet og sige, at han ikke finder sikkerheden vigtig. Det er politisk selvmord. Det handler om at finde den rigtige balance mellem, hvad der er praktisk gennemførligt, og hvad vi kan gøre, samtidig med at vi sikrer os de bedst mulige sikkerhedsniveauer. På det seneste har vi desværre haft nogle tilfælde, hvor jernbanesikkerheden ikke har været tilstrækkelig god. Jeg vil atter takke ordførerne og slutte med at sige til jernbaneindustrien, at det er et afgørende tidspunkt for alle europæiske jernbaner. For jernbanetransporten er det sidste chance. Jeg håber, at vi ikke forpasser den.

2-032

Formanden. - Hr. Simpson, jeg vil gerne lykønske Dem med Deres anden europæiske retsakt i dag.

2-033

Pohjamo (ELDR). - (FI) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, også jeg vil gerne takke ordførerne for jernbanepakken. De har udført et fremragende arbejde om denne vigtige sag. Ordførerne har behandlet emnet omhyggeligt, lyttet til forskellige eksperter og udvalgsmedlemmer, forhandlet og søgt levedygtige kompromiser, samtidig med at de har styret mod hovedmålet, som er at forbedre jernbanernes konkurrenceevne, sikkerhed og kompatibilitet. Forslaget

21/10/2003 17

om et jernbaneagentur giver yderligere støtte til hele denne målsætning. Nu er det vigtigt, at Rådet ikke bremser gennemførelsen af reformerne. Vi har smølet alt for længe med at udvikle jernbanerne. Det er på høje tid, at der bliver etableret et konkurrencedygtigt alternativ med hensyn til jernbanetransport. Der er blevet fremsat mange argumenter for at gennemføre jernbanepakken. Ved at udvikle jernbanerne kan vi lette overbelastningen på vejene og tilskynde til en miljøvenlig transport. Et fungerende jernbanesystem og prisbillige og konkurrencedygtige tjenesteydelser er vigtige både for belastede områder og for eksportindustrien i mere fjerntliggende regioner. Når vi åbner for konkurrencen inden for gods- og passagertransport, vil det være et incitament for udviklingen af jernbanetransport. Til det formål skal der skabes en levedygtig pakke med en klar tidsplan for åbning af konkurrencen inden for passagertrafikken. Vi skal være i stand til at gøre fremskridt inden for teknisk konkurrenceevne og sikkerhedsstandarder såvel som andre bestemmelser, så togene kan rulle hurtigt og sikkert gennem Europa og tilbyde et konkurrencedygtigt alternativ, når det gælder transport af både gods og passagerer. Hr. Sterckx' målsætning om et højt sikkerhedsniveau inden for jernbanetransporten vil helt sikkert få støtte fra alle. Medlemsstaternes rolle i forbindelse med vedtagelsen af nationale regler vil også være vigtig. De bør ikke sinke den langsigtede udviklingsproces, og medlemsstaterne bør have Kommissionens godkendelse af nye nationale regler. Af hensyn til sikkerheden er det også vigtigt, at tog bliver udstyret med en såkaldt sort boks, og at de indsamlede data og behandlingen af dem bliver standardiseret. Hovedopgaven for jernbaneagenturet bliver at fremme bedste praksis og lette samarbejdet mellem aktørerne i jernbanesektoren. De forskellige aktører i jernbanesektoren skal involveres i agenturets arbejde, men ikke alle medlemsstater kan blive repræsenteret i bestyrelsen. Agenturets arbejde skal ikke desto mindre tage højde for de forskellige vilkår, der findes i medlemsstaterne.

2-034

Caudron (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, jeg vil på egne vegne såvel som på vegne af Europa-Parlamentets GUE/NGL-Gruppe eller venstrefløj klart redegøre for de principper, der bør ligge til grund for behandlingen af den europæiske jernbanepakke. Det første princip er, at jernbanetransport er en offentlig tjeneste. I det omfang jernbanetransporten stadig er en offentlig tjeneste, skal den forblive det, og den skal igen gøres til en offentlig tjeneste, i de tilfælde hvor den liberale logik har betydet en alvorlig reduktion heraf.

Det andet princip kan formuleres som følger: I en tætbefolket verdensdel som Europa med mange store byer og land- og bjergområder, der affolkes, er jernbanetransporten et uerstatteligt redskab til fysisk planlægning. Den kan i sig selv bremse den dobbelte tendens, som ingen kan nægte konsekvenserne af. Denne dobbelte tendens til ukontrolleret tilflytning til byerne og affolkning af landområderne indebærer, at vores territorium ikke udnyttes hensigtsmæssigt. Det tredje princip kan formuleres som følger: Jernbanetransport er det eneste effektive svar på de umiddelbart uforenelige behov i forbindelse med den stærkt stigende efterspørgsel efter transport af personer og varer og miljøbeskyttelse og forbedring af livskvaliteten. Sammensætningen af og hensynet til disse tre principper forklarer, at jeg eller vi tager afstand fra enhver forpligtelse til privatisering på jernbaneområdet og enhver beslutning eller mekanisme, der har til formål udelukkende at regulere via markedet. De lande, der har valgt denne løsning, klarer sig ikke blot dårligere - jeg siger dårligere - med hensyn til nedlæggelse af linjer, de har også de største sikkerhedsproblemer. De er givet klar over, hvilke lande jeg tænker på, og det er følgelig unødvendigt at nævne dem. Det er med udgangspunkt i disse tre principper, vi modsætter os hr. Jarzembowskis, om jeg så må sige, uhæmmende trang til at liberalisere. Det er også grunden til, at vi ikke har kunnet acceptere den tilpasning af nettene, som foreslås i hr. Sterckx' betænkning. Vi fortrækker nemlig en harmonisering, der ikke indebærer en så omfattende liberalisering. Det er derfor, vi har støttet hr. Savarys betænkning om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur med repræsentanter for lønmodtagerorganisationer i bestyrelsen. Det er også derfor, vi har stemt for fru Ainardis forslag om inddragelse af de sociale og miljømæssige aspekter og krav om et højt sikkerhedsniveau. Vi må på baggrund af Rådets afgørelser efter førstebehandlingen og de seneste afstemninger i Transportudvalget også tage afstand fra liberaliseringen af godstransporten i 2006 og passagerbefordring i 2007. Vi vil tage endelig stilling til Sterckx-betænkningen, når resultatet af afstemningen om ændringsforslagene i plenarforsamlingen foreligger. Vi vil fortsat stemme for Gilles Savarys og Sylviane Ainardis betænkninger og forslag, som er forenelige med vores principper på dette område.

2-035

Dhaene (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, de nationale stater oplevede en opblomstring i det 19. århundrede, og det skyldtes bl.a. jernbanerne. I det 21. århundrede skal vi omsider igen sætte Europa på skinner. Derfor er denne pakke så vigtig. Men i tiden mellem førstebehandlingen og denne forhandling har kendsgerningerne vist, at det endnu er

18 21/10/2003

for tidligt at støtte hr. Jarzembowskis højhastighedsnet. Betænkningerne af Sterckx, Ainardi og Savary imødekommer i højere grad behovene i dag. Hr. Jarzembowski er utålmodig og opfordrer allerede nu til en fremskyndet liberalisering af personbefordringen. Vi ser allerede nu i nogle lande, hvilken skade dette kan forvolde for den regionale grænseoverskridende personbefordring med jernbane. Der annulleres f.eks. internationale konventionelle tog. Servicen forringes altså i de tilfælde. Det kan da ikke være rigtigt, at netop den grænseoverskridende togtrafik, som ikke finder sted med højhastighedstog, bliver meget dyrere eller endda forsvinder i et forenet Europa. Det har jeg allerede gjort Kommissionen opmærksom på i en forespørgsel i Parlamentet, og i dens svar deler den min opfattelse. Den kalder dette "en anomali på det indre marked". Prøv at forklare vælgerne det! Et andet presserende problem er, at internationale tog forsvinder, eller at antallet af dem ændres, hvilket således ikke kortlægges. Jeg håber, at det europæiske agentur foretager en klar evaluering af dette, og at vi optager dette aspekt i forhandlingen om de transeuropæiske net. Vi stemmer imod en for tidlig liberalisering uden rammer for ledsageforanstaltninger. Hr. Simpson har gjort opmærksom på, hvilke følger det kan få. Vi foreslår, at vi venter på de forslag, som Kommissionen i slutningen af året stiller om liberaliseringen. Det vil være det rette tidspunkt til at føre denne forhandling, hr. Jarzembowski, og jeg håber, at vi kan afslutte førstebehandlingen her, således at dette arbejde ikke går tabt. Men lad os først koncentrere os om godstransporten, for denne stadig tiltagende strøm skal hurtigst muligt sættes på skinner!

2-036

Esclopé (EDD). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, den gennemgribende reform af jernbanesektoren er velmenende. Det oprindelige mål var at genskabe ligevægt mellem jernbanetransporten og den mere succesrige landevejstransport, som er billigere og mere praktisk, fordi den er lettere tilgængelig, men som også er mere forurenende. Jeg ville personligt have foretrukket en konkret iværksættelse af kombineret transport. Tilhængerne af en liberalisering har udnyttet, at Kommissionens oprindelige forslag gik ud på at liberalisere den nationale og internationale godstransport. Europa-Parlamentet bød derefter over og udtalte sig således allerede under andenbehandlingen til fordel for en åbning for konkurrence inden for passagerbefordring. Efter Rådets afvisning står vi nu under andenbehandlingen over for et forsøg på at tvinge det igennem. Det er uacceptabelt, især fordi ingen af de konsekvensanalyser, der er foretaget i forbindelse med den første pakke, viser, at overdreven liberalisering skulle have nogen gavnlig virkning.

Er man bange for resultatet? Jeg kan som medlem af EDD-Gruppen ikke tilslutte mig ændringsforslag 2 og 7, som går for langt med liberaliseringen. En sådan åbning vil især ramme Frankrig, hvor jernbanerne tegner sig for 20 % af den internationale passagertransport, som svinger mellem 2 og 7 % i mange andre lande. Affolkningen af de mindst givtige geografiske områder er uundgåelig. Hvad vil der ske med livet i vores landområder, som kun er af begrænset interesse for de private selskaber, som skal give overskud? Selve tanken om jernbanetransport forudsætter en stærk offentlig tjeneste, der bidrager til den sociale samhørighed og en harmonisk national og regional udvikling. Desuden skal det afslutningsvis bemærkes, at alle, der har iværksat en dårligt kontrolleret liberalisering, desværre har haft et stigende antal ulykker, hvilket er et tydeligt tegn på utilstrækkelig investeringsaktivitet og endog i visse tilfælde har ført til fornyet nationalisering.

2-037

FORSÆDE: Charlotte CEDERSCHIÖLD Næstformand

2-038

Souchet (NI). - (FR) Fru kommissær, ærede kolleger, vi skal her ved andenbehandlingen tage stilling til en tidsplan for åbning for fri konkurrence inden for godstransport. Rådets har i sin fælles holdning fastsat datoerne til den 1. januar 2006 for åbningen af jernbanenettene for international godstransport og til den 1. januar 2008 for national godstransport. Den fælles holdning opstiller ingen tidsfrist for jernbanepersonbefordring. Rådet har valgt en løsning kendetegnet ved forsigtighed og behovet for at gå frem i etaper. Vores ordfører foreslår derimod en gennemgribende ændring af denne tidsplan med en åbning af nettet for al godstransport og grænseoverskridende passagerbefordring den 1. januar 2006, og for alle tjenester på hele nettet den 1. januar 2008. Er dette sammenfald hensigtsmæssigt? Hvad angår godstransport, er det faktisk nødvendigt snarest at råde bod på den manglende udvikling, der kendetegner situationen i mange lande med dårlig service, afskrækkende priser, forældede procedurer, gentagne strejker og følgelig overskridelse af frister. I denne forbindelse ville udsigten til en forsvarligt tilrettelagt åbning kunne udgøre en sund tilskyndelse til at få de nødvendige nationale reformer gennemført og samtidig sikre høje sikkerhedskrav og opretholdelse af den nuværende kvalitet inden for passagerbefordringen. Vi må dog også skelne klart mellem godstransport og passagerbefordring. Den funktion som egnsplanlægningsværktøj, som jernbanepassagerbefordringen opfylder, og den funktion som offentlig tjeneste, den er tildelt i flere medlemsstater, bør ikke sættes over styr gennem en forhastet åbning. Der er allerede tendens til, at visse jernbaneselskaber overlader public service-funktionerne til de lokale myndigheder, idet de undlader at vedligeholde materiel og net på visse interregionale forbindelser og kun koncentrerer sig om de mest

21/10/2003 19

rentable linjer. Vi bør sikre os, at en forhastet åbning ikke forværrer denne situation i stedet for at forbedre den og fremmer denne udvikling i stedet for at rette op på den og således skaber områder uden jernbanedrift og øger de regionale skævheder, hvilket hverken er i befolkningens eller medlemsstaternes interesse. Vi foretrækker derfor Rådets forsigtige tilgang frem for den forhastede løsning, Parlamentets ordfører har foreslået. Vi støtter derfor Rådets fælles holdning, hvoraf det fremgår, at adgangen til personbefordring vil blive behandlet som led i den tredje jernbanepakke på grundlag af de konklusioner, vi vil kunne drage ved evalueringen af processens første etape, især med hensyn til sikkerhed, markedsandele og transportmængde, virksomhedernes tilstand og personalets arbejdsvilkår.

2-039

Nicholson (PPE-DE). - (EN) Fru formand, først vil jeg gerne lykønske alle ordførerne med deres meget store arbejdsindsats i et meget langt tidsrum. Dette arbejde har været meget vigtigt, fordi vedligeholdelse, sikkerhed og udvikling er elementer af det europæiske jernbanesystem, der skal opmuntres og ikke modvirkes. Liberaliseringen er uundgåelig. Den er en nødvendighed. Trafikken skal bort fra vejene. Det vil kun være godt for fremtiden, hvis trafikken kan overføres fra vejene til jernbanerne. Udviklingen af højhastighedstog skal hilses velkommen, ikke standses. Der hvor jeg kommer fra - og her vil jeg et kort øjeblik tillade mig at være snæversynet - er det et held, at vi overhovedet har jernbaneforbindelser tilbage. Vi har jernbaneforbindelsen mellem Belfast og Dublin, men vi har næsten ingen jernbaneforbindelser tilbage i Nordirland. TGV er ikke nogen mulighed for os. Vi må være glade for blot at råde over almindelige jernbaneforbindelser. Man forsøger tilmed at lukke den vigtige forbindelse mellem Belfast og havnebyen Larne. Det forstår jeg ganske enkelt ikke. I en tid, hvor vi hælder i retning af jernbaner, er der mennesker i min region, der forsøger at nedlægge jernbaner! Denne jernbanelinje har fået lov til at forfalde. Sikkerheden er tvivlsom, og det rullende materiel er en skandale. Det er ikke nogen løsning, at man blot forsøger at overføre mere trafik og gods til vejene. Det er en del af problemet. Skønt Nordirland er et meget lille sted sammenlignet med andre europæiske områder, har vi også brug for og kræver jernbaner i Nordirland.

2-040

Izquierdo Collado (PSE). - (ES) Fru formand, fru kommissær, jeg vil allerførst tilslutte mig den almindelige enighed - eller snarere den fuldstændige - om at lykønske vores ordførere, som har udført et glimrende arbejde, og beviset er, at de, selv i sidste øjeblik, fremmer Rådets holdning ved at kræve fremskyndelse på visse områder og synspunkter, der er mere i overensstemmelse med det, vi kræver. Men jeg vil indlede med at sige, at vi kun kan vise, hvor stor

betydning det spørgsmål, vi diskuterer i dag, har, hvis vi tager fire variabler i betragtning. Den første er den alvorlige situation, som den europæiske transport befinder sig i for øjeblikket, og de fremtidsudsigter, som alle undersøgelser peger på. Derfor er dette ikke en afmålt, men en påkrævet og presserende lovgivningsproces. For det andet den europæiske variabel, som kommissæren forelagde. Det er umuligt at rationalisere den europæiske transport uden at tage den europæiske variabel i betragtning. Ingen stat kan, uanset hvor meget tradition den har, forsøge at løse sine transportproblemer uden at tage hensyn til denne glimrende og samtidig også yderst vigtige variabel. Vi har brug for den europæiske variabel, som omfatter alle transportproblemer på europæisk plan. For det tredje kan vi ikke lave en isoleret analyse. Vi skal også kunne forstå situationen for alle andre transportmidler, da de hver især skal bidrage med en del af løsningen, og togdriften er i en kritisk situation i forhold til de øvrige transportformer, som vi ønsker at afhjælpe. Og endelig er det vigtige ikke de enkelte transportformer, men interoperabiliteten mellem dem alle sammen. Jeg håber, at jernbanen vil få en ny start i kraft af disse betænkninger og forslag, for hidtil har det været sådan i Europa, at direktiverne har fungeret, men det har togene ikke. Vi er nødt til at erkende, at missionen i dag er at redde jernbanen, og derfor er ethvert andet perspektiv forkert. Jernbanen er ved at bukke under - som hr. Simpson gjorde det klart - og det, som Parlamentet ønsker, er at styrke og genoplive den. Hvordan? Nødvendigvis gennem en liberalisering, for monopolernes tid er forbi. Monopol er at vente på stationen på, at godset ankommer, mens behørigt reguleret og socialt ansvarlig liberalisering er at hente dette gods, der er helt nødvendigt, hos virksomheder og lokale myndigheder. Derfor mener jeg, at fristerne ene og alene bør afhænge af sikkerheden, da ingen andre grunde har tilstrækkelig vægt til at forsinke liberaliseringen af togdriften. Men sikkerheden er afgørende, og af hensyn til den bør vi acceptere en forsinkelse, men ingen må bruge den som undskyldning for kunstigt at forsinke idriftsættelsen af de forskellige afsnit. Fru kommissær, i disse betænkninger klarlægges og forelægges betydningen af finansieringen. Togdriften skal finansieres, men der findes ikke egnede budgetposter til formålet. Parlamentet stillede et forslag om oprettelse af en europæisk transportfond, som burde videreudvikles ved de næste finansielle overslag. Det er rigtigt, at sikkerhed er den afgørende faktor i togdrift. Jeg vil også minde Dem om, fru kommissær, at vi også er meget opmærksomme på sikkerheden på vejene, og at vi gerne så, at De forelagde et initiativ om det europæiske agentur for vejsikkerhed hurtigt muligt.

20 21/10/2003

2-041

Calò (ELDR). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, Jarzembowski-betænkningen understreger, hvor vigtigt det er at fremskynde udviklingen af netværkene for jernbanegods, særligt med hensyn til grænseoverskridende aspekter. I denne forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på den uholdbare situation for den italienske jernbanelinje mellem Savona og den franske grænse, en strækning, som forbinder det vestlige Ligurien med Côte d'Azur. Den ensporede strækning - jeg gentager ensporede - er en flaskehals for gods og passagertogtrafikken, som forårsager stor skade på områdets økonomi, som er afhængig af turisme, olivendyrkning samt produktion af blomster og frugt og grøntsager. Det ene spor forøger også sikkerhedsrisikoen, og manglerne i jernbanesystemet påvirker således også vejtrafikken, med alvorlige trafikpropproblemer og forurening til følge i et område, som satser stærkt på turisme. Der har været tale om at etablere et ekstra spor siden 1950'erne, hvor jeg var en lille dreng. Situationen har ikke ændret sig siden da, og væksten i trafikmængden gør den endnu mere kritisk, nærmest uholdbar, som følge af de bestandige forsinkelser, der hober sig op, og som også påvirker den tilstødende franske del af strækningen. For forholdsvis nylig har man flyttet nogle dele af jernbanelinjen længere ind i landet - stadig ensporet - som løber langs med kysten og derfor er udsat for kysterosion. Det har forværret situationen, fordi det har skabt flere flaskehalse. Jeg vil slutte med at udtrykke håb om, at der som en del af revitaliseringen af de internationale netværk i EU hurtigt vil blive fundet en løsning inden 1. januar 2006, den dato der er fastsat for åbning af jernbanenettene for alle typer af jernbanegodstjenester.

2-042

Vachetta (GUE/NGL). - (FR) fru formand, jeg vil ikke gå ind i diskussionen mellem Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilken rytme jernbanetransportens liberalisering skal ske i, for begge parter har samme mål, nemlig at gøre de europæiske jernbaner til en vare, som kan sikre størst mulig profit til de altædende kapitalistiske virksomheder, herunder Vivendi-datterselskabet Connex, BASF og Ikea. I stedet for at lære af erfaringerne fra liberaliseringen i England, Tyskland og andre steder foreslås det blot i hr. Jarzembowskis og hr. Sterckx' betænkninger, at man fremskynder og generaliserer liberaliseringen. Således vil jungleloven vinde indpas på markedet for international og national godstransport såvel som passagerbefordring. Den foreslåede standardisering vil blot ske efter laveste fællesnævner på de strenge sikkerhedskravs bekostning og fremme social dumping som inden for landevejstransporten. Denne ultraliberale holdning bør derfor forkastes. Hvis vi går ind på den, vil vi endegyldigt vende ryggen til muligheden for at skabe en europæisk offentlig tjeneste inden for jernbanetransporten. Som parlamentsmedlem vil jeg

ikke vente til de første meldinger om katastrofer tikker ind, før jeg stiller mig på EU's brugeres og de ansattes side for at forhindre disse tiltag.

2-043

Bouwman (Verts/ALE). - (NL) Fru formand, fru kommissær, kære ordførere, tak for det arbejde, der er gjort. Jeg vil især tale om udviklingen af jernbanetransporten og ikke så meget om sikkerhed, interoperabilitet og lignende. Disse betænkninger forekommer mig i første instans fortræffelige. Det er naturligvis overordentlig tydeligt, at udviklingen af jernbanerne er vigtig for miljø og sikkerhed. Den første jernbanepakke sigtede mod at gøre godstransporten tilgængelig, især den internationale, og den fastsatte en bestemt dato. Det har vi kæmpet hårdt for, og vi aftalte egentlig dengang, at vi skulle holde fingrene fra personbefordring med jernbane, indtil der kom et særskilt dokument om den. Parlamentet går efter min opfattelse to skridt for langt. For det første ved uden videre at tale om den interne liberalisering i de enkelte lande og for det andet fordi der navnlig tales om liberalisering af personbefordringen. Hvis dette er et pressionsmiddel for forhandlinger, kan jeg godt forstå det. Men jeg synes, vi øjeblikkeligt skal opgive det og vente, indtil Kommissionen kommer med et forslag efter en grundig evaluering af situationen i en række lande, især i England (nemlig privatisering), i Nederlandene og i andre lande. Der er der store problemer som følge af opsplitningen af virksomheder. Som erhvervsingeniør har jeg kendskab til, hvordan virksomheder skal organiseres, og jeg mener, at vi f.eks. skal have kontrol med vedligeholdelse af materiale og andre ting. Det skal vi vende tilbage til. Først en evaluering og derefter en forhandling om, hvordan vi skal gå videre med den form for liberalisering. Jeg støtter helhjertet Rådets holdning hertil.

2-044

Booth (EDD). - (EN) Fru formand, det aktuelle forslag handler om at liberalisere jernbanegodstransporten og øge konkurrencen i de medlemsstater, der endnu ikke har liberaliseret deres markeder. I princippet kan nogen se dette som en positiv udvikling, da det kan give Det Forenede Kongerige nye markedsmuligheder i andre medlemsstater. Selv min begrænsede erfaring har imidlertid lært mig at være kynisk. Mens det britiske marked i høj grad er åbent i henhold til principperne for det indre marked, er det samme desværre ikke tilfældet for mange af de øvrige medlemsstater. Frankrig, Belgien og Luxembourg er slet ikke indstillet på at gennemføre en liberalisering af godstransporten. Med sikkerhedsdirektivet introduceres et europæisk jernbaneagentur, så alle nationale sikkerhedsforskrifter fremover kun kan introduceres efter forudgående konsultation og underretning af Kommissionen, så Kommissionen får mulighed for at undersøge udkast til nationale forskrifter og stille spørgsmål til dem. Dermed udelukkes muligheden for at indføre en hastelovgivning i medlemsstaterne, hvis det er nødvendigt af hensyn til den nationale jernbanesikkerhed. Efter min mening er

21/10/2003 21

det endnu et eksempel på den overbeskyttende superstat, hvor man angiveligt ved bedst i Bruxelles. Prøv at sælge det til fiskerne og landbrugerne!

2-045

Pex (PPE-DE). - (NL) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, jeg vil gerne benytte lejligheden til at give ordførerne en kompliment for alt det gode arbejde, de har gjort. Jernbanepakken bidrager til liberaliseringen og moderniseringen af jernbanetransporten i Europa, selv om arbejdet endnu ikke er fuldendt. Nye europæiske regler giver nye rammer for jernbanesektoren, som imidlertid selv bør udvikle økonomisk styrke til at medvirke til løsningen af trafik- og transportproblemerne i Europa. Hvis den ikke gør det, vil andre transportformer overtage arbejdet. Jernbanerne kan lære meget af dem. Allerførst vil jeg udtale mig om hr. Jarzembowskis betænkning om udviklingen af jernbanerne. I den forbindelse vil jeg endnu en gang takke ham personligt for hans arbejde som ordfører. Han fortjener ros for sin indsats for fuldstændigt at liberalisere godstransporten fra 2006. I betragtning af denne transports forholdsvis internationale karakter er en hurtig åbning af dette marked en logisk udvikling. Hvad angår den europæiske jernbanesektor, findes der til trods for bestræbelser som led i den fælles transportpolitik stadig ikke et virkeligt indre marked. Jernbanedirektivet har ikke ført til en fuldstændig åbning af markedet. Jernbanerne kan i mange tilfælde stadig ikke konkurrere med transport ad landevej, ad vandveje og i luften. Ændringen af direktivet om udviklingen af jernbanerne i Fællesskabet ville i mine øjne medvirke til en positiv udvikling på dette område. Desuden skal der frem for alt også ske en mentalitetsændring i selve sektoren. Denne jernbanepakke giver muligheder for et virkeligt europæisk jernbanemarked. Således er tildelingen af rettigheder til såkaldte authorised applicants (til speditører og transportvirksomheder) til at udnytte jernbanerne et skridt i den rigtige retning mod en mere effektiv anvendelse af infrastrukturen. De seneste meldinger om et kommende samarbejde mellem tyske, franske og italienske operatører om konstruktion af højhastighedstog er et signal om, at der kommer fart på det europæiske samarbejde. Nu mangler vi bare samarbejde om elektricitet. Den fart, der i dag er på jernbanepakken, er imidlertid ikke betingelsesløs. Det Europæiske Råd skelner på dette område stærkere mellem liberalisering af godstransport og liberalisering af personbefordring end Europa-Parlamentet. Jeg synes, at liberalisering af godstransporten i øjeblikket er vigtigere end liberalisering af personbefordringen. Liberalisering af godstransport må ikke blive offer for en strid herom mellem Parlamentet og Rådet. Det er meget vigtigt, at vi har en afsluttet jernbanepakke inden årets udgang.

Jeg værdsætter også hr. Sterckx' betænkning. At opretholde et højt sikkerhedsniveau og samtidig forhindre beskyttelse af misbrug på vores eget marked er en god kombination af prioriteter. Jeg er ligeledes enig i fru Ainardis og hr. Savarys betænkning.

2-046

De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand, debatten er meget centreret om opfattelsen af Europa som et kontinent. Hidtil har vi ignoreret det faktum, at nogle dele af Europa ikke er forbundet af en landbro eller en jernbanetunnel. Jeg kommer fra en af disse øer - Irland - der ikke har en tunnelforbindelse eller en landbro til resten af Europa. En stor del af debatten om at åbne jernbaneforbindelser med videre, går derfor til en vis grad hen over hovedet på os. Når det så er sagt, så har vi en befolkning på fire millioner mennesker, og vi eksporterer 90 % af vores produktion. Vi har brug for gode interne forbindelser mellem vores største bycentre, og vi har brug for gode forbindelser til vores vigtigste havne, så vores varer kan afskibes hurtigt og effektivt. Jeg er derfor meget interesseret i den idé, som Kommissionen fremlagde for nylig - og måske vil kommissæren lytte til det, jeg har at sige - om "motorveje til søs". Det er ganske interessant for de af os, der bor på øen Irland med henblik på at få vores varer transporteret og solgt. Det andet punkt, jeg vil komme ind på, er, at jernbaner internt - både på det europæiske kontinent og i Irland - er vigtige som offentlige tjenester. Det er ikke muligt at sikre en fri og hurtig strøm af varer og personer overalt på kontinentet, eller på Irland for den sags skyld, hvis ikke vi har en hurtig, effektiv, sikker og bekvem jernbanetransport ikke bare til og fra vores vigtigste bycentre men også for at skabe samhørighed i egne af kontinentet med underudvikling. De største finansmænd, der kunne være interesseret i at håndplukke de centrale pendlertogruter, er f.eks. ikke interesseret i at tilbyde jernbanetransport i Irlands vestlige korridor. Men det er vigtigt, hvis vi skal sikre en fysisk og funktionel udvikling, hvor befolkningen ikke kun koncentreres på østkysten. Der er sådanne aspekter, der skal tages fat på. Derfor går jeg ind for tanken om et europæisk jernbaneagentur, der præsenteres i hr. Savarys betænkning, fordi der er mange andre aspekter i denne jernbanedebat, som der skal tages fat på, både for så vidt angår Europas kommercielle liv, men også dets fysiske og funktionelle liv samt udviklingen af samhørighed. Det er trods alt et af målene med Lissabon-processen.

2-047

Laguiller (GUE/NGL). - (FR) Fru formand, hvis Parlamentet vedtager Jarzembowski-betænkningen vil det sammen med Rådet gøre sig skyldigt i videreførelsen af en politik, der tager sigte på at afvikle public service-

22 21/10/2003

aspektet inden for en så vigtig sektor som jernbanetransporten. I de fleste europæiske lande er en stor del af jernbanerne blevet anlagt ved hjælp af offentlige midler, det vil sige skatteydernes penge. Nu, hvor disse infrastrukturer eksisterer, kaster en mængde private virksomheder sig over sektoren for at tjene på den. Bortset fra det faktum, at der er tale om svindel, eftersom offentlige midler ulovligt overføres til private virksomheder, udgør det også en fare for fremtiden. Erfaringerne fra England viser, at de private virksomheder for at sikre større profit reducerer personalet og sparer på infrastrukturer og vedligeholdelse med alvorlige følger for passagerernes sikkerhed. Dette fører bl.a. til lukning af stationer og nedlæggelse af mindre rentable linjer, selv om de er uundværlige for beboerne i det pågældende område, der følgelig ikke har andet valg end landevejstrafikken. Vi gentager, at vi på alle måder er imod privatisering og fri konkurrence inden for jernbanetransport. Den offentlige transport skal forblive en offentlig tjeneste, der har til formål at betjene befolkningen bedst muligt.

2-048

Turmes (Verts/ALE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, krisen i jernbanetrafikken løses ikke med liberalisering, men kun ved, at konkurrenceforvridningen til ulempe for jernbanetrafikken bliver fjernet. Vi har hårdt brug for, at den sociale dumping bringes til ophør. Det er en politisk skandale, at det italienske formandskab ikke sætter Markov-betænkningen på dagsordenen. Det er en skandale, at vi fortsat ikke har nogen internalisering af de eksterne omkostninger for vejtrafikken og lufttrafikken, og vi har brug for en internalisering efter schweizisk forbillede. I øvrigt er det ikke kun inden for godstransporten, der er problemer. Er De klar over, at selv en privatdrevet persontrafik som Thalys mellem Paris og Bruxelles ikke giver overskud? Det betyder, at alle europæiske personstrækninger i dag giver underskud, og det ville en liberalisering ikke ændre på. Vi har altså brug for mindre ideologi og tværtimod mere konkret politik, investeringer i infrastrukturen, økonomisk kompensation for den dumping, der er rettet mod jernbanetrafikken, efter den model vi har for de vedvarende energiformer, som vi jo også giver kompensation for deres tab, fordi de andre energiformer ikke betaler deres miljøomkostninger, og for det tredje stop for den sociale dumping.

2-049

Piscarreta (PPE-DE). - (PT) Fru formand, i denne forhandling under ét om jernbanepakke II har Europa-Parlamentet igen udtalt sin støtte til liberaliseringen af jernbanerne for at fremme øget konkurrence inden for den kriseramte sektor. Min opfattelse er her, at en hurtig liberalisering af jernbanerne i alle medlemsstaterne vil være til gavn for denne transportform som et troværdigt alternativ, der kan imødegå den eksplosive vækst i luft- og vejtransporten og de meget negative følger heraf for miljø og landskab.

Som jeg ser det, giver en sådan liberalisering kun mening i dens bredeste betydning, altså større konkurrence såvel inden for gods- som persontransport og såvel inden for den nationale som den internationale trafik. Med denne liberalisering vil ethvert jernbaneselskab i EU få adgang på lige vilkår til enhver medlemsstats jernbaneinfrastruktur med henblik på kommerciel udnyttelse. Som jeg dog allerede har haft lejlighed til at understrege, er det nødvendigt at imødegå en temmelig udbredt fordom og slå fast, at en liberalisering af jernbanetransporten ikke er til hinder for et højere sikkerhedsniveau. Denne jernbanepakke skærper netop sikkerhedsbestemmelserne, navnlig gennem en harmonisering af køre- og hviletider for lokomotivførere og andet togpersonale, der udfører sikkerhedsopgaver. Når nu teknologien muliggør det allerhøjeste sikkerhedsniveau, er der ingen gyldig grund til, at lovgivningen skulle halte bagefter og kræve mindre beskyttelse for passagererne. Eksempelvis går jeg varmt ind for, at der som en yderligere sikkerhedsforanstaltning installeres en sort boks i togene. Eftersom den har betydet klare fordele i luft- og vejtrafikken, i lastbiler og busser, kan jeg ikke få øje på nogen som helst begrundelse for ikke at anvende denne teknik i jernbanerne. Når jeg således insisterer på, at sikkerheden skal prioriteres, giver jeg også udtryk for min støtte til, at der oprettet et europæisk jernbaneagentur, der kan sikre en højere grad af interoperabilitet og sikkerhed i de forskellige transeuropæiske net. Jeg kan ikke afslutte dette indlæg uden alvorlig kritik af EU's nye plan for prioriterede områder, det såkaldte quick start-program. For at stimulere den økonomiske vækst i EU gennem store infrastrukturprojekter har Kommissionen fremlagt en liste med 13 initiativer, hvoraf de syv også angår jernbanetransport. Jeg finder det beklageligt, at de ikke medtager den iberiske TGV-forbindelse mellem Lissabon og Madrid, men kun tilgodeser jernbanenettet i EU's centrale dele.

2-050

Dehousse (PSE). - (FR) Fru formand, fru kommissær, selv om det udgør et brud med traditionerne inden for Europas jernbanedrift, er vi gået ind på tanken om at opsplitte anvendelsen af jernbanerne mellem de virksomheder, der varetager driften af jernbanenettet, og de virksomheder, der varetager jernbanetransporten. Vi er gået ind på tanken, fordi det ikke er udelukket, at denne opdeling vil bidrage til at øge godstransporten - selv om der ikke foreligger beviser herfor - men især fordi denne opdeling vil gøre det muligt at foretage en mere præcis sammenligning af jernbanetransporten og landevejstransporten, idet sidstnævnte altid har haft den opsplitning, som Fællesskabet nu vil indføre for jernbanerne. Det er de samme overvejelser, der ligger til grund for vores modstand mod højrefløjens vedvarede forsøg på at

21/10/2003 23

foregribe mulighederne inden for passagerbefordring, foregribe Kommissionens forslag, og nu foregribe Ministerrådets ønsker og især foregribe den kommissionsevaluering af forsøgene, som Parlamentet fik indføjet i direktivforslaget under førstebehandlingen. Det vedvarende pres, højrefløjen således udøver for at fremskynde liberaliseringen, er et bevis på, at vi har haft ret, når vi til stadighed har hævdet, at mange kun betragter liberaliseringen som et forstadium til en privatisering. Vi har stemt imod denne tendens, idet vi har afvist hr. Jarzembowskis betænkning, og vi vil fortsat gøre det. Vi har til trods for den omfattende og varierede indsats fra hr. Sterckx' side ligeledes stemt imod hans betænkning om sikkerhed. For til trods for de mange og vigtige forbedringer, der er foretaget, og som min kollega, hr. Savary, har påpeget, bekræfter hr. Sterckx' betænkning det princip, som Ministerrådet har accepteret, nemlig princippet om, at rentabiliteten får forrang for sikkerheden. At EU bidrager - lidt, meget eller ubetinget, alt efter omstændighederne - til at lade sikkerheden være underordnet rentabiliteten, selv om man har erfaring for, at liberaliseringer pr. definition øger risikoen, er meget symptomatisk for den liberale glidebane, det europæiske system har bevæget sig ind på. Det er i særdeleshed farligt at acceptere dette princip, fordi det, i det øjeblik det er nedfældet i jernbanebestemmelserne, vil brede sig som en kræftsygdom til de øvrige transportformer. Af denne grund og flere andre vil mine kolleger og jeg fortsat stemme imod hr. Sterckx' betænkning.

2-051

Cocilovo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, jeg behøver ikke understrege vigtigheden af afstemningen om denne anden jernbanepakke og især vigtigheden af at sikre, at denne pakke også snart bliver vedtaget af Rådet. Vi ved alle, at vi må arbejde for at sikre, at der sker det nødvendige skift i efterspørgsel efter og belastning af visse transportmidler, især vejene og luften, for at undgå trafikpropper og problemer som følge af overdreven brug og dermed overbelastning. Det er til en vis grad et spørgsmål om at gå fra hensigter til kendsgerninger og specifikke forslag, som kan garantere konkurrencedygtige priser, sikkerhed, pålidelighed og især den infrastruktur og de investeringer, som er nødvendige for at optimere alternativerne, begyndende med jernbanerne. Selv om det er nødvendigt, må jeg ærligt indrømme, at jeg aldrig har troet, at åbningen af markedet og liberaliseringsprocesserne i sig selv ville være hele svaret, en slags genvej til et mirakel. De skal være underlagt visse betingelser. Hvis vi fjerner ideologiske påskud og manglende fleksibilitet, må vi anerkende, at de kan bidrage til at lette disse processer. Under visse betingelser, naturligvis. Der er ikke tvivl om, at det er helt nødvendigt at tage højde for alle sikkerhedsaspekter og alle professionelle og sociale aspekter i forbindelse med åbningen af markederne og konkurrencen, netop for at undgå, at konkurrencen kommer til at ske på bekostning af disse faktorer og garantier. På samme

måde er det nødvendigt at øge udbuddet af forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen interesse, igen for at forhindre, at konkurrencen vil koncentrere investeringer og ledelsesinteresser alene på stærke markedsområder, hvor efterspørgslen er stor, idet man negligerer de situationer, hvor disse tjenester er afgørende for at opmuntre og fremme udviklingsprocesserne, med andre ord at leve op til de centrale behov for både gods- og passagertransporttjenester. Under disse betingelser skal der være faste frister for liberaliseringen, men de må ikke være for korte, for det er kun under disse betingelser, det er muligt at garantere, at private ressourcer bliver tilført til investeringsprojekter i infrastrukturen. Ellers risikerer de at blive forsinket af de kroniske vanskeligheder, som vi som bekendt har med at rejse de nødvendige offentlige midler til at fuldføre disse processer. Vi må sikre gensidighedsprincippet i denne forbindelse, som anført i de fremsatte ændringsforslag, for vi tror, at vi på den måde kan undgå en skævvridning af markedet, som man allerede har set i andre liberaliseringsprocesser. Jeg håber, der kan findes passende løsninger, som tager højde for disse principper og valg, også i vores forhandlinger med Rådet.

2-052

Grosch (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, når vi taler om jernbanen, taler vi nødvendigvis altid om forholdet mellem tjenesteydelse og liberalisering. Her beklager jeg endnu en gang, at det aldrig er lykkedes os at tale generelt om dette emne i Parlamentet i stedet for altid at trække diskussionen med fra projekt til projekt fra en transportmåde til den næste. For hvis vi havde taget denne diskussion, så tror jeg også, vi kunne have fjernet visse fordomme, som dukker op under hver eneste debat. Liberalisering betyder efter min opfattelse, at den kun kan finde sted - og her er vejtransport et godt eksempel - hvis vi kombinerer det med flankerende, regulerende initiativer. Det handler om sikkerhed, arbejdsbetingelser, adgang til erhvervet og bl.a. også den tekniske interoperabilitet. Det er vores opgave at gennemføre dette, og det, der foreligger i dag, er efter min opfattelse et vigtigt skridt til ikke bare at tale om liberalisering af jernbanen, men også om de foranstaltninger, som giver et svar på de omtalte spørgsmål. Er liberalisering nødvendigvis ensbetydende med social dumping? Efter min mening nej. Skal det nødvendigvis være ensbetydende med tab af arbejdspladser? Nej igen. Og er liberalisering ensbetydende med ringere sikkerhed? Under ingen omstændigheder, og det er også Sterckx-betænkningen et godt eksempel på. England er ikke noget godt eksempel for os, og ingen her i Parlamentet ønsker at følge dette eksempel. Det, vi fremlægger her, handler netop om det, der ikke blev gjort i England, nemlig en korrekt forberedelse af liberaliseringen. Og jeg vil gerne sige til mine kolleger fra Belgien og Frankrig, at der allerede nu nedlægges arbejdspladser i Belgien. Markedsandelene f.eks. i mit land, i Belgien, går tabt, de private tilslutninger er på 10 år faldet til en

24 21/10/2003

tredjedel. Det betyder også, at sektoren ikke har bevist sin effektivitet, og derfor nedlægges der flere og flere arbejdspladser. Det giver altså efter min mening ikke noget korrekt og objektivt billede af situationen at advare imod, at der bliver nedlagt arbejdspladser i fremtiden, hvis man samtidig glemmer, at de allerede er blevet nedlagt, selv om instrumentet var på offentlige hænder. Vi må også i vores lande tage fat om nældens rod og se i øjnene, at vores regeringer har underfinansieret jernbanerne, og at vi overhovedet ikke har givet dem mulighed for at organisere transporten over store områder. Vi må også konstatere, at de personaleudgifter, der belaster disse institutioner, er alt for høje, og at landene og regeringerne også på dette område må gribe ind på forhånd. Jeg ønsker ikke at drive fetichisme med datoerne, men jeg vil også gerne pege på, at det ville være skidt for banen og også for landene, hvis vi ikke fastsatte nogen datoer her i Parlamentet, fordi vi er overbevist om, at transportområdet i morgen hedder Europa, og det må ikke falde til jorden på grund af enkeltinitiativer og enkeltregler i de små lande. (Bifald)

2-053

Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer, først vil jeg gerne takke ordførerne for det arbejde, de har præsteret, samt hele udvalget. Harmonisering og liberalisering af jernbanetrafikken i EU er et vigtigt skridt for at flytte mere transport fra vejen over på jernbanen og for at sikre sammenknytningen af alle trafikmidler. Med henblik på udvidelsen er det helt nødvendigt, at de TEN-projekter, som vedrører Østrigs østlige del, virkelig bliver gennemført inden for den planlagte tidsramme. Infrastrukturen er nødvendig for at bevare livskvaliteten for de mennesker, som bor i disse regioner, og for at sikre en fortsat positiv holdning til udvidelsen i befolkningen. Det drejer sig om normale projekter, det vil sige om jernbane, Donau-udvidelse og vej. I aktuel anledning vil jeg gerne sige, at vi ved alle, at enhver medlemsstat har sine specielle problemer og hensyn. Derfor vil jeg endnu en gang opfordre alle forhandlingsparter i diskussionen om økopointene til at finde et kompromis, som alle de berørte kan acceptere.

2-054

De Palacio, Kommissionen. - (ES) Fru formand, jeg vil takke alle medlemmerne af Parlamentet for deres indlæg. De har bidraget med forskellige synspunkter, men generelt er de enige om en ting, nemlig at dette er vores sidste mulighed for virkelig at skabe ny fremdrift i jernbanesektoren. Det er sidste chance for at gøre jernbanen til en konkurrencedygtig transportform i det 21. århundrede, som et alternativ til vejene til transport af først og fremmest gods - hvor vi lægger sidste hånd på værket i dag med denne anden jernbanepakke - men også til befordring af passagerer.

I den forbindelse er vi helt enige i, at der vil dukke en række aktører op, når jernbanen er fuldt integreret i området, når der findes et europæisk jernbanenet, og den geografiske integration er en realitet. Det vil føre til en konkurrence, som vil forbedre servicen, priserne og kvaliteten og dermed konkurrenceevnen. For det andet er det nødvendigt at have midler til at gennemføre de teknologiske ændringer, der skal ske i de kommende år, og garantere gennemførelsen af et transeuropæisk net, der overskrider de eksisterende grænser. På det punkt, mine damer og herrer, vil jeg påpege, at denne faktor prioriteres i de nye forslag til forordningsændringer om de eksisterende transeuropæiske net, men som De ved, foreslår jeg i mine forslag med henblik på de nye finansielle overslag fra 2007, at midlerne til disse net forøges otte til ni gange. Jeg foreslår, at der afsættes over 4 milliarder euro om året til dette formål, og at jernbanesektoren, gennemførelsen af det transeuropæiske banenet og dermed interoperabilitet skal prioriteres. For det tredje er spørgsmålet om den menneskelige faktor væsentligt, og på det punkt bidrager vi ikke blot med den tredje jernbanepakke om passagerbefordring, men også med hele spørgsmålet om kvalifikationer som tidligere nævnt. Og endelig er vi alle klar over, at sikkerheden er helt afgørende i jernbanesektoren, ligesom i alle andre transportsektorer, men jernbanesektoren har en meget lang tradition, som skal opretholdes, som skal udvikles, og som skal udvides til det europæiske net med kriterier, som alle er enige om. Fru formand, mine damer og herrer, med denne anden jernbanepakke vil Parlamentet bidrage til - bidrager Parlamentet til - sammen med den første at gennemføre den revolution, som vores jernbane har brug for, hvis vi ønsker, at den ikke bliver et levn fra fortiden, men et system i fremtiden til glæde for samfundet og almenvellet.

2-055

Formanden. - Tak, fru kommissær de Palacio.

2-056

Sterckx (ELDR). - (NL) Fru formand, jeg ville have sagt dette for lidt siden under forhandlingen lige efter, at hr. Dillen indtrængende havde anbefalet en Ijzeren Rijn-jernbaneforbindelse mellem havnen i Antwerpen og Ruhrområdet. Jeg ville gøre opmærksom på, at jeg havde stillet et ændringsforslag om at prioritere Ijzeren Rijn, da vi for omkring halvandet år siden diskuterede et forslag fra Kommissionen om en udvidelse af projekterne vedrørende de transeuropæiske transportnet. Dette forslag opnåede i sidste instans ikke flertal og er nu erstattet af et nyt. Jeg ville blot udtrykkeligt gøre opmærksom på, at hr. Dillens forgængere dengang hverken stemte for eller imod.

2-057

21/10/2003 25

Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted på torsdag kl. 11.00. (Mødet udsat kl. 11.15 og genoptaget kl. 11.35)

2-058

FORSÆDE: David W. MARTIN Næstformand

2-059

Afstemning

2-060

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen. Betænkning (A5-0339/2003) af Gargani for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastholdelsesanordninger for passagerer på tohjulede motordrevne køretøjer (kodificeret udgave) (KOM(2003) 145 - C5-0146/2003 - 2003/0058(COD)) (Parlamentet vedtog teksten)

*** Betænkning (A5-0340/2003) af Gargani for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om støtteben på tohjulede motordrevne køretøjer (kodificeret udgave) (KOM(2003) 147 - C5-0147/2003 - 2003/0059(COD)) (Parlamentet vedtog teksten)

*** Betænkning (A5-0338/2003) af Gargani for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (kodificeret udgave) (KOM(2003) 252 - C5-0231/2003 - 2003/0094(COD)) (Parlamentet vedtog teksten)

*** Betænkning (A5-0337/2003) af Gargani for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (KOM(2003) 241 - C5-0230/2003 - 2003/0099(COD)) (Parlamentet vedtog teksten)

***

Betænkning (A5-0320/2003) af Lulling for Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service (KOM(2003) 242 - C5-0222/2003 - 2003/0095(COD)) Før afstemningen

2-061

Lulling (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, når kollegerne er så opmærksomme, skyldes det sikkert, at de ved, at denne betænkning bl.a. handler om Eurostat, men dog ikke om de såkaldte sorte kasser, men helt reelt om et forordningsforslag, som forpligter medlemsstaterne til at fremsende kvartalsdata dels om finansielle transaktioner og dels om fordringer og tilgodehavender for alle statslige enheder til Eurostat. Forslaget regulerer udarbejdelse, parametre samt tidsplan for fremsendelsen af de kvartårlige data om hver enkelt medlemsstats finansudgifter. Det er data, som er afgørende for stabilitets- og vækstpagten som grundlag for euroens stabilitet. I den nuværende situation for visse statsbudgetter og med vedvarende underskud, som overstiger 3 %-grænsen, er disse data af endnu større værdi for tydeligt at kunne måle og modvirke situationen. Det kan franskmændene, tyskerne og andre nok tale med om. Min betænkning indeholder et ændringsforslag, som ændrer Kommissionens forslag på to punkter. For det første udskydes fristen for at fremsende de kvartårlige data for delsektorerne forbundsstat, centralstat og socialforsikring fra den 30. juni til den 31. december i år. Det er logisk, for den 30. juni ligger jo allerede bag os. For det andet vil Kommissionen få mulighed for undtagelsesvis at forlænge den førnævnte frist for indsendelse af oplysninger med højst to år. Denne forlængelse har flere medlemsstater bedt om i Rådet, især også tiltrædelseslandene, som endnu har svært ved at levere pålidelige data inden for fristen. Dette rokker ikke ved det udstukne mål om fuldstændig fremsendelse af alle data inden den 30. juni 2005. Jeg foreslår, at vi vedtager dette forslag, så vi kan spare os andenbehandlingen af dette forordningsforslag. Ellers ville denne vigtige forordning, som der har været behov for længe, heller ikke kunne træde i kraft rettidigt, medmindre nogle her fortsat var interesseret i tågede data for at sløre deres økonomiske situation. Desuden bliver italienerne glade, hvis de kan sætte det på deres liste over forordninger, som de har fået igennem. (Bifald)

2-062

Formanden. - Tak for den meget klare fremstilling, fru Lulling, vi ved nu, hvad vi stemmer om. (Parlamentet vedtog teksten)

***

26 21/10/2003

Betænkning (A5-0324/2003) af Florenz for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (KOM(2003) 219 - C5-0191/2003 - 2003/0084(COD)) (Parlamentet vedtog teksten)

*** Betænkning (A5-0322/2003) af Purvis for Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/79/EØF og 92/80/EØF med henblik på at bemyndige Frankrig til at forlænge gyldighedsperioden for anvendelsen af en reduceret punktafgift på tobaksvarer, der overgår til forbrug på Korsika (KOM(2003) 186 - C5-0197/2003 - 2003/0075(CNS)) (Parlamentet vedtog teksten)

*** Indstilling ved andenbehandling (A5-0343/2003) fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus) (08243/01/2003 - C5-0292/2003 - 2002/0164(COD)) (Ordfører: Redondo Jiménez). (Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

*** Indstilling ved andenbehandling (A5-0336/2003) fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2004-2008) (8644/1/2003 - C5-0294/2003 - 2002/0165(COD)) (Ordfører: de Sarnez) (Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

*** Indstilling ved andenbehandling (A5-0314/2003) fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et flerårigt program (2004-2006) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa

(eLearning-programmet) (8642/1/2003 - C5-0293/2003 - 2002/0303(COD)) (Ordfører: Mauro) (Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

*** Betænkning (A5-0335/2003) af Maaten for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af badevand (KOM(2002) 581 - C5-0508/2002 - 2002/0254(COD)) (Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmæssig beslutning)

***

(Mødet udsat kl. 12.00 og genoptaget kl. 12.30)

2-063

FORSÆDE: David W. MARTIN Næstformand

2-064

Afstemning (fortsættelse)

2-065

Formanden. - Vi fortsætter med afstemningen. Betænkning (A5-0290/2003) af Sacconi for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om en overvågningsmekanisme for emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og om gennemførelse af Kyoto-protokollen (KOM(2003) 51 - C5-0031/2003 - 2003/0029(COD)) (Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmæssig beslutning)

*** Betænkning (A5-0296/2003) af Lange for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (KOM(2002) 765 - C5-0636/2002 - 2002/0304(COD)) (Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmæssig beslutning)

***

Formanden. - Hermed er afstemningen afsluttet.

Stemmeforklaringer

21/10/2003 27

2-066

Betænkning af Lulling (A5-0320/2003)

2-067

Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne forordning har til formål at forpligte medlemsstaterne til at indberette kvartalsdata for såvel finansielle transaktioner som finansielle aktiver og passiver for den offentlige forvaltning. Den vigtigste ændring sigter på at udskyde fristen for den første dataindberetning til den 31. december 2003, fordi vedtagelsen af dette forslag er forsinket. Den sikrer også en udskydelse på to år for de forvaltninger, hvis "nationale statistiske system kræver større tilpasninger". Denne forordning er imidlertid selvklart udtryk for tankegangen i de retningslinjer, som Økofin-Rådet formulerede den 18. januar 1999, hvis formål er at indsamle statistiske oplysninger for bedst muligt at overvåge og samordne medlemsstaternes økonomiske politik, hvortil ud over Den Økonomiske og Monetære Union også hører hele spørgsmålet vedrørende stabilitetspagten. At få adgang til mere statistisk information er ikke galt i sig selv. Det kan den måde, som den indsamles eller bruges på, måske være.

2-068

Betænkning af Purvis (A5-0322/2003)

2-069

De La Perriere (NI), skriftlig. - (FR) Hr. Purvis' betænkning udmærker sig ved at sikre en nænsom afvikling af en fuldstændig ubegrundet særordning for Korsika. Den franske regering kan ikke både føre en nådesløs kamp mod rygning og opretholde et privilegium på Korsika, som fremmer tobaksrygning, især blandt de unge. Tobakshandlerne på fastlandet har heller ikke stor forståelse for denne skizofrene holdning, eftersom de i dag selv har vanskeligt ved at overleve. Den franske regering har for at redde 53 arbejdspladser gjort sig medskyldig i de alvorlige sundhedsproblemer, tobak medfører for vores medborgere. Den gør sig skyldig i manglende bistand til dem, den har til opgave at beskytte. Det er begrundelsen for, at jeg stemmer for hr. Purvis' betænkning.

2-070

Marchiani (UEN), skriftlig. - (FR) Kommissionens forslag, der indgår som led i et nyt initiativ fra den franske regering til fordel for den lokale økonomiske udvikling, og som tillader, at Frankrig forlænger anvendelsen af en reduceret tobaksafgift på Korsika, betyder på ingen måde, at dette franske departement tildeles et privilegium. Dette departement er i

modsætning til naboøerne desværre ikke længere klassificeret som mål 1-region. Denne særordning, der skal opveje de ekstraomkostninger, der er forbundet med produktionen af cigaretter på øen, afspejler i virkeligheden et påtrængende behov for at opretholde en sektor med mange arbejdspladser. På Korsika varetages detailhandelen med tobaksvarer nemlig af omkring 350 detailhandlere med et tilsvarende antal ansatte. Uden videre at hæve beskatningen på Korsika, så den kommer på linje med beskatningen på fastlandet, ville tvinge halvdelen af øens detailhandlere til ganske enkelt at lukke deres forretning. Det er grunden til, at jeg ikke kan følge ordføreren. Han tilgodeser kun det indre marked, lader hånt om de problemer, Korsika som øsamfund står over for, og foreslår en beskatningsordning, der på ingen måde er tilpasset situationen.

2-071

Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Generelt støtter jeg de undtagelsesforanstaltninger, der er stemt om, til gavn for de meget afsides beliggende regioner. Disse foranstaltninger retfærdiggøres af bestræbelser på at give disse øer en udgangsposition, så de bedre kan sammenlignes med fastlandet ved at kompensere dem for de uundgåeligt højere udgifter til transport over lange afstande til midten af det land, de hører under. I dette tilfælde drejer det sig ikke om en sådan undtagelsesforanstaltning. Hvad der er nødvendigt for at beskytte Azorerne og Martinique, gælder i meget mindre grad for Korsika, som ligger meget nærmere. På denne ø produceres der cigaretter, og de gøres billige for de lokale forbrugere eller turister. Afgiften på 32 % er næsten halvdelen af den afgift, der opkræves i Frankrig, og den er også lavere end det minimumsniveau på 57 %, der er fastsat for EU som helhed. Denne undtagelse er en rest fra styret i 1811 under kejser Napoleon I, der kom fra denne ø. At bibeholde denne undtagelse indtil slutningen af 2009 er ikke i folkesundhedens interesse. Jeg under Korsikas indbyggere, som taler et andet sprog end fransk, gerne større selvstændighed og endda ret til løsrivelse, men jeg vil ikke købe deres velvilje ved at holde et usundt nydelsesmiddel kunstigt billigt.

2-072

Ribeiro e Castro (UEN), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt imod denne betænkning, selv om jeg forstår formålet med at forlænge gyldighedsperioden for anvendelsen af en reduceret punktafgift på tobaksvarer, der overgår til forbrug på Korsika. Jeg har gjort det udelukkende af proceduremæssige årsager, fordi jeg mener, at Kommissionens oprindelige forslag burde være taget i betragtning først, da det jo afspejler behørigt gennemførte forhandlinger med lokale erhvervsfolk og repræsentanter for vedkommende sektor. Jeg mener, at der her ligesom i andre lignende tilfælde bør tages hensyn til tobaksindustriens særlige forhold i den givne region - i dette tilfælde Korsika - uden at det indebærer, at de almene principper tabes af syne.

28 21/10/2003

Ordførerens forslag om gradvist at fjerne undtagelsesordningen for at nå det samme resultat i 2010 vil, selv om det teoretisk og ud fra et effektivitetssynspunkt kunne synes rimeligt, kollidere med ønsket om at give den lokale industri tid, fordi den er mindre konkurrencedygtig som følge af bevisligt højere produktionsomkostninger, og fordi det også vil have direkte betydning for opretholdelsen af et anseligt antal arbejdspladser.

2-073

Betænkning af Redondo Jiménez (A5-0343/2003)

2-074

Savary (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg vil først give udtryk for min tilfredshed med, at det efter en langvarig indsats nu endelig er fornuften, der har sejret, og at vi har reddet budgetposten til forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande. Det ville efter min opfattelse have været meget uheldigt - og givet utilgiveligt - hvis Europa-Parlamentet efter sommerens skovbrande, især i Portugal, ikke havde udvist solidaritet over for alle Europas skovbrug, som er underlagt denne brandrisiko. Jeg vil derfor takke samtlige kolleger. Det var desværre nødvendigt at gennemgå disse lidelser og vedtage en beslutning, hvori samtlige parlamentsmedlemmer støtter repræsentanterne for de sydeuropæiske lande, inden det lykkedes at redde denne budgetpost. Jeg håber, at vi efter 2006 vil få en endnu mere generøs politik. For selv om de 9 millioner euro ikke er at foragte, især fordi disse bevillinger er underudnyttede, er de sandsynligvis ikke tilstrækkeligt omfattende til at finansiere den kolossale indsats, der er nødvendig for at forebygge skovbrande i skovene omkring Middelhavet og i den sydlige del af Europa.

2-075

Andersson, Färm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries og Theorin (PSE), skriftlig. - (SV) Vi valgte at stemme for kompromisændringsforslag 22-23 i betænkningen om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus). Vi stiller os yderst tvivlende til at øge andelen af fællesskabspolitik på skovområdet. Vi mener, at forudsætningerne inden for EU er så forskellige, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvilken merværdi en sådan fællesskabspolitik ville have. Endvidere ville vi helst ikke have, at brandforebyggende foranstaltninger overhovedet blev omtalt i denne forordning, eftersom sådanne foranstaltninger ikke hører hjemme i dette miljøovervågningsprogram. Desuden risikerer det at stjæle mange ressourcer fra andre områder af overvågningen. Brandforebyggelse er i stedet en del af EU's forordning om udvikling af landdistrikterne, hvilket det også fremover bør være.

2-076

Arvidsson, Cederschiöld, Grönfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE), skriftlig. - (SV) EU har ingen beføjelser med hensyn til skovpolitik. På trods heraf medfører det program, som er vedtaget af Europa-Parlamentet, at overvågning af skovpleje, den biologiske mangfoldighed og skovbrande centraliseres.

Vi Moderate accepterer ikke, at EU gives beføjelser med hensyn til skovpolitik ad bagvejen. Skovene i Europa er ikke sammenlignelige. Sverige og Finland står i dag for 40 % af EU's skovproduktion. I Sverige og Finland er skovindustrien den økonomisk vigtigste industri og kan ikke være et europæisk anliggende. Vi har i disse lande en lang tradition for at pleje vores skove på en økonomisk og økologisk bæredygtig måde. Vores skove udviser ikke samme biologiske mangfoldighed som skovene i det sydlige Europa. Det skyldes naturens vilkår, eftersom klimaet er koldere. Vi mener ikke, at der er nogen grund til at centralisere skovplejen. Derimod kan vi støtte brandforebyggende aktiviteter. Skov er, til forskel fra luft og vand, ikke grænseoverskridende. Vi Moderate vil blive ved med at værne om de svenske skove.

2-077

Eriksson, Frahm, Krarup, Herman Schmid, Seppänen og Sjöstedt (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Vi har stemt imod den nuværende betænkning. Vi mener ikke, at der er behov for at udarbejde en skovpolitik på EU-niveau. Spørgsmål om skovbrande og finansieringen af bekæmpelsen heraf behandles bedst på nationalt niveau eller i direkte samarbejde mellem de berørte medlemslande.

2-078

Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Desværre har det kompromis, der er vedtaget om forebyggelse af skovbrande og finansieringen af Forest Focus-programmet, ikke levet op til ordførerens oprindelige forslag, som vi støttede. Efter afstemningen i plenarforsamlingen har dette kompromis spoleret betænkningens helhed, der indeholdt mere dybtgående og omfattende ændringer, hvad angår overvågning og gennemførelse af foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande. Vi er klar over, at det vedtagne kompromis skal sikre et positivt resultat i forhandlingerne med Kommissionen og Rådet, men sagen er jo, at programmets finansiering nu er amputeret med seks millioner euro i forhold til det oprindelige forslag om at øge den med 15 millioner. Det er også sørgeligt, at finansieringen af forebyggelsesforanstaltningerne ikke modsvarer det nødvendige og ikke har noget klart mandat. På baggrund af de katastrofale skovbrande i sommer og behovet for at sikre den nødvendige finansiering af bevarelsen af EU's skove forstår man ikke de forbehold, som man møder hos Rådet og visse landes medlemmer i Europa-Parlamentet. Det nuværende kompromis ligger langt fra den holdning, som Europa-Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning den 4. september 2003 om konsekvenserne af den ekstremt varme sommer.

2-079

21/10/2003 29

Mathieu (EDD), skriftlig. - (FR) Skovbrandene hærgede de tørre regioner i Spanien, Portugal og Sydfrankrig, som fik ekstremt lidt regn i sommer. Andre regioner såsom Vogeserne blev også ramt af hedebølgen. Jeg går følgelig ind for, at forebyggelse af skovbrande indføjes i Forest Focus, selv om jeg mener, at det bedste brandbekæmpelsesmiddel er forordningen om bæredygtig udvikling. Et helt afsnit i denne forordning omhandler skovbrug med en årlig tildeling på 450 millioner euro. Sammenlignet hermed forekommer Forest Focus-budgettet meget beskedent: I fortsættelse af det kompromis, der blev nået i Coreper, blev der kun tildelt 61 millioner euro til finansiering af aktionerne i de 15 medlemsstater over fire år! Denne strøteknik vil være meget lidt effektiv, hvad angår brandforebyggelse. I særdeleshed fordi der til denne brandforebyggelse føjer sig foranstaltninger til fremme af indsamling, behandling og validering af data og forbedring af kendskabet til skovene. Forest Focus bør efter min opfattelse supplere forordningen om bæredygtig udvikling ved at bidrage til indsamling af data om skovene og ikke erstatte eller konkurrere med den. Følgelig er spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt at indføje nye sagsområder i en forordning, der allerede er underfinansieret og overbelastet. Er det at fokusere på vores skove?

2-080

Queiró (UEN), skriftlig. - (PT) Det centrale spørgsmål i debatten var følgende: Hører forebyggelse af skovbrande hjemme i forordningen om udvikling af landdistrikterne, eller skal det genindføres i Forest Focus-programmet? Forebyggelse af skovbrande blev faktisk en del af forordningen om udvikling af landdistrikterne i 1999 (i kapitlet om skovbrug). UEN-Gruppen har med rette støttet ordførerens ønske om at lade bekæmpelse og forebyggelse af skovbrande indgå i Forest Focus-programmet og øge budgettet hertil betydeligt. Selv om visse medlemsstater, især i det nordlige Europa, hvor de klimatiske forhold løser en god del af problemet med skovbrande, har udtalt sig imod genindførelsen, er sommerens frygtelige skovbrande mere end grund nok til, at vi bør stemme for de øgede bevillinger og for "brandbeføjelser". Jeg har derfor stemt for betænkningen, som jeg mener er et tilfredsstillende kompromis, hvilket også de mange ændringsforslag, som er blevet stillet og vedtaget, har medvirket til.

2-081

Ribeiro e Castro (UEN), skriftlig. - (PT) Afstemningen i dag er kulminationen på en lang arbejdsproces i Parlamentet, der tog sin begyndelse ved førstebehandlingen, der blev afsluttet i februar. Jeg vil gerne igen lykønske (og takke) Encarnación Redondo Jiménez for hendes fremragende og vedholdende indsats. Jeg glæder mig over de store fremskridt, der er

opnået i Rådets og Kommissionens holdninger, så vi i dag står med et tilfredsstillende kompromis på grundlag af ændringsforslag, som også UEN-Gruppen har tilsluttet sig, og som vil afspejle sig i forordningens endelige tekst. Jeg minder om de punkter, som vi har prioriteret i forbindelse med udformningen af Forest Focus-programmet, nemlig, at budgetrammen skal være mere rummelig, at der skal tages større hensyn til subsidiaritetsprincippet, og ikke mindst at budgetposten om forebyggelse af skovbrande skal inkluderes. Det ville således være ganske uforståeligt, hvis Forest Focus-programmet efter mange års positive indsats i kraft af den tidligere forordning nu skulle negligere forebyggelse af skovbrande. Ja, det ville være fuldstændig uacceptabelt på baggrund af den utvetydige lektie, som sommerens mange katastrofer igen har givet. Jeg så gerne, at vi var gået videre, men alt taget i betragtning og for at undgå, at den forsinkelse og uvished, som en forligsprocedure indebærer, skulle optage hele 2003, glæder jeg mig over, at Rådet og Kommissionen har imødekommet Parlamentets stadige anmodninger på de vigtigste områder.

2-082

Sacrédeus (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Jeg har stemt nej til betænkningen, eftersom EU i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet reelt ikke har eller skal have en egen skovpolitik. Målet med betænkningen er derfor i første omgang at afsætte EU-midler (67 millioner euro eller ca. 600 millioner kroner) til Portugal og Spanien på grund af de skovbrande, som disse lande ofte rammes af. Dette er i sandhed et legitimt mål, men det er næppe et europæisk anliggende at bistå økonomisk ved skovbrande generelt set.

2-083

Stirbois (NI), skriftlig. - (FR) Hr. Redondo Jiménez' betænkning indeholder en korrekt beskrivelse af situationen i vores skove, men desværre ingen konkrete forslag til beskyttelse eller overvågning heraf. Jeg har som repræsentant for regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur (PACA) været oprørt over de skovbrande, der i sommer ødelagde over 60.000 ha i Frankrig, hovedsagelig i departementeterne Var og Haute-Corse. Det har vist sig, at langt størstedelen af disse brande var af kriminel oprindelse. Det er derfor vigtigt at skærpe sanktionerne over for brandstiftere og eventuelle personer bag sådanne handlinger. Kriminaliseringen af disse ulovlige handlinger svarer til de ønsker, der er kommet til udtryk hos samtlige aktører, som også er nået frem til, at det er nødvendigt at styrke den forebyggende indsats og beskytte skovene, som er en del af den nationale arv, som vi bør forvalte i fællesskab. Vi mener desuden, at det er nødvendigt at betragte menneskets aktiviteter i skovene som en

30 21/10/2003

forsyningspligtydelse, og at der følgelig bør ydes økonomisk støtte hertil, eftersom sådanne aktiviteter ikke er rentable. Det er desuden vigtigt at give ejerne af skovområder skattemæssig og økonomisk tilskyndelse til at gennemføre vedligeholdelse og udtynding. Private skov-brandmænd kunne forestå dette arbejde. Det er en virkelig miljøpolitik. Jeg vil slutte med et spørgsmål: Vil Frankrig i lighed med Portugal kunne modtage støtte fra EU's nye Solidaritetsfond?

2-084

Betænkning af de Sarnez (A5-0336/2003)

2-085

Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, vi befinder os i fremtiden, og De, hr. formand, er blevet æresformand for det store pensionistparti, som har over 30 % af stemmerne i Europa. De kommer hen til mig, som æresformand, tager mig under armen og siger: Kære hr. Fatuzzo, De skal ikke bare stemme for fru De Sarnez' betænkning om Erasmus Mundus masters om kulturel udveksling mellem unge mennesker, De skal også foreslå, at der oprettes en Fatuzzus Mundus senior masters - jeg gentager Fatuzzus Mundus senior masters - så der kan ske interkulturel udveksling mellem pensionister, som virkelig ville elske det. Vil det blive ved at være en drøm?

2-086

Bastos (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Efter forhandlinger med Rådet og Kommissionen har ordføreren stillet ændringsforslag i sin indstilling ved andenbehandlingen for at sikre, at Erasmus Mundus-programmet udformes i overensstemmelse med de tilstræbte mål. Dette program er et meget betydningsfuldt udvekslings- og samarbejdsinstrument inden for de videregående uddannelser. Vi støtter derfor alle de foranstaltninger, der kan gøre dets gennemførelse mest muligt effektiv. Erasmus Mundus masteruddannelserne bør være ensbetydende med kvalitet. De bør derfor udvælges på grundlag af kvaliteten af den tilbudte undervisning og modtagelsen af de studerende. Et af programmets vigtigste målsætninger er at fremme den sproglige mangfoldighed. I løbet af masteruddannelsen skal de studerende have mulighed for at bruge sproget i mindst to af de lande, hvor de uddannelsesinstitutioner, som deltager i disse kurser, er beliggende. Den finansielle ramme for programmets gennemførelse er af afgørende betydning for dets succes. Rådet har foreslået et budget på 180 millioner euro, men dette beløb er utilstrækkeligt. Derfor bør anmodningen om en bevilling på 230 millioner euro støttes.

2-087

Darras (PSE), skriftlig. - (FR) Et program, der omfatter 250 europæiske masteruddannelser med et kvalitetsmærke (Erasmus Mundus-masteruddannelser) og støtte fra EU, tildeling af stipendier til 4.200

postgraduate-studerende fra tredjelande og tildeling af yderligere 1.000 stipendier til lærere fra tredjelande til ophold i Europa, udgør en stor udfordring, som kræver et tilsvarende budget. Selv om det budget, der er afsat til dette nye instrument, selvsagt ikke på nogen måde må lægge pres på de eksisterende programmers budgetter, står det dog klart, at den bevillingsramme, som oprindeligt blev opstillet af Kommissionen (200 millioner euro) og Rådet (180 millioner euro), er alt for beskeden til at sikre en tilfredsstillede gennemførelse af dette nye program for udveksling og samarbejde inden for de videregående uddannelser. Der står dog også meget på spil, for der er nemlig ikke kun tale om at forbedre forbindelserne mellem de europæiske universiteter, men også om at skabe et mere konkurrencedygtigt udbud af videregående uddannelser ved at gøre dem mere attraktive for studerende og lærere fra resten af verden. Den sproglige udfordring er allestedsnærværende. Det bør således understreges, hvor vigtig EU's sproglige mangfoldighed er, og hvor vigtigt det er, at de studerende fra tredjelande har lært mindst to EU-sprog.

2-088

Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Trods Europa-Parlamentets enighed med Kommissionen på dette område ønsker det at forhøje midlerne til 230 millioner euro i forhold til Rådets forslag om kun 180 millioner. Det bør bemærkes, at dette program går længere end det normale Erasmus-program, eftersom det dækker både Europa og resten af verden og både masteruddannelser og postgraduate-kurser. Som bekendt er den underliggende logik, at de videregående uddannelser i Europa skal integreres i et uddannelsesmarked, hvor særlig postgraduate-kurserne spiller en vigtig rolle. Som erfaringerne med andre programmer - navnlig det traditionelle Erasmus - allerede har vist, forholder det sig dog sådan, at de studerende med færre midler udsættes for dobbelt forskelsbehandling og udelukkes fra disse programmer, der ikke dækker alle udgifter. Problemerne med at få øget bevillingerne til programmets finansiering viser, at formålet ikke er at bekæmpe forskelsbehandling, og at de vilkår, som vi vender os imod, bliver fastholdt. Det er derfor vigtigere at vide, hvem disse programmer henvender sig til, end hvor det retter sig hen. De midler, der går til stipendier og den såkaldte "kvalitet af modtagelsen af de studerende", ligger langt under det behov, som fordres, hvis de studerendes og lærernes sociale rekruttering skal udvides i en Erasmus-sammenhæng. Det beklager vi.

2-089

Ribeiro e Castro (UEN), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at øget kvalitet af de videregående uddannelser og fremme af den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande bør prioriteres i et mere solidarisk EU, der også seriøst kerer sig om resten af verden. I denne sammenhæng finder jeg det afgørende, både at der oprettes vidennetværk og partnerskaber, der overskrider EU's grænser, og at der indføres eksamensbeviser på

21/10/2003 31

tværs af flere videregående uddannelsesinstitutioner i forskellige medlemsstater. Det er af stor betydning, at der indføres en Erasmus Mundus-mastergrad, hvor der skal gælde ensartede krav om kvalitet og niveau, med EU's segl og støtte, og hvor betydningen af EU's sproglige mangfoldighed skal afspejles i, at de studerende fra tredjelande skal kende mindst to af EU's sprog. Særlig støtte fortjener forslaget om at øge den finansielle bevilling til programmet, så det kan nå sine mål. Programmet skaber faktisk "en ny vision for de videregående uddannelser i Europa" ved at gøre det muligt for de udenlandske studerende at tilrettelægge studierne i henhold til en slags "Europa Rundt"-koncept, og der må i forbindelse med revisionen af de nuværende udvekslingsprogrammer tages hensyn til denne nye dimension for de videregående uddannelser i Europa.

2-090

Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Det er et positivt signal om åbenhed, vi sender til de studerende og lærerne i den resterende del af verden, når vi i dag vedtager et nyt instrument til udveksling og samarbejde inden for de videregående uddannelser. Erasmus Mundus-programmet giver en ny tilgang til de videregående uddannelser i Europa, idet det giver udenlandske studerende mulighed for at tage "Europa rundt" på to eller tre forskellige universiteter eller højere læreanstalter. Med titlen, Erasmus Mundus-masteruddannelse, vil den uddannelse, EU tilbyder, let kunne genkendes i alle lande. De studerende vil således være sikret en uddannelse og en modtagelse af høj kvalitet. Vi bør gøre vores videregående uddannelser attraktive. De studerende og lærerne fra tredjelande bør tilskyndes til at forbedre deres sproglige færdigheder før og under opholdet. Vi håber inderligt, at Rådet vil tilslutte sig forslaget om et budget på 230 millioner euro for dette program, således at det modsvarer de mål, der stilles herfor. Knap 4.000 studerende fra tredjelande og knap 1.000 lærere forventes at gøre brug af programmet inden 2008. I min betænkning om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier i EU, henviste jeg til Bologna-erklæringen fra juni 1999, hvori det hedder, at "enhver civilisations livskraft og effektivitet kan måles på, i hvor høj grad andre lande tiltrækkes af dens kultur".

2-091

Betænkning af Mauro (A5-0314/2003)

2-092

Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Jeg var i Paris, hr. formand. En aften i Moulin Rouge, en kabaret, dans, topløse danserinder, smykket med fjer. Fantastisk! Der, midt blandt disse hundrede dansere, viste den eneste mandlige

danser sig. Jeg så på ham. Det var hr. Mauro, som dansede så yndefyldt som Fred Astaire og sang så smukt som Frank Sinatra. Så, på et tidspunkt, standsede musikken, og hr. Mauro, danser på Moulin Rouge, vendte sig mod mig og sagde: e-twinning af universiteter, det er det, jeg vil opnå med mit papir. Kunne jeg stemme imod denne betænkning, hr. formand, efter hr. Mauros bedrift?

2-093

Bastos (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det fortjener bifald, at Rådets fælles holdning om eLearning-programmet har lagt vægt på de samme prioriteringer, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen. Rådets forslag om programmets samlede budget (33 millioner euro) er imidlertid ikke tilfredsstillende. En utilstrækkelig finansiering bliver til skade for programmets gennemførelse og vil betyde, at det ikke kan sættes i gang i tide. Nu foreslås et beløb på 44 millioner euro som minimumsbevilling, hvilket er rimeligt og passende ud fra de mål, der ønskes nået. Hovedformålet er at tilskynde til integrering af de nye informations- og telekommunikationsteknologier inden for de europæiske undervisnings- og uddannelsessystemer for dermed at fremme: - større interkulturel dialog, - bevidsthed om andre sprog, - udvikling af livslang læring, - udveksling af bedste praksis. Jeg har stemt for, fordi dette program udgør den nødvendige impuls i retning mod det vidensamfund, som vi gerne vil nå.

2-094

Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL), skriftlig. - (FR) Vi ønsker selvfølgelig, at undervisnings- og uddannelsessystemerne integrerer informations- og kommunikationsteknologierne eller kort sagt alt det, der er omfattet af det europæiske eLearning-program. Men samtidig med at de europæiske institutioner gør en masse ud af programmer, som beskrives som det fremmeste af udviklingen overalt i Europa, sakker selv den mest grundlæggende undervisning af børnene i folkeskolen uhjælpeligt bagud. I Frankrig, for blot at tage et eksempel, stiger analfabetismen, idet evnen til at tale korrekt og udføre enkle regnestykker er faldende. Årsagen er ganske enkelt, at der på grund af utilstrækkelige bevillinger mangler lærere, undervisningsassistenter og forskelligt ikke-undervisende personale. Regeringerne foretrækker at fodre arbejdsgiverne med subsidier og skære i de sociale budgetter, herunder bevillingerne til den offentlige undervisningssektor. Selv om der måske kommer lidt mere ny teknologi i klasseværelset, går det tilbage for folkeskolen på grund af manglende midler. Helt konkret har en hel generation af børn og unge fra arbejderklassen ikke haft adgang til et mindstemål af undervisning, endsige en uddannelse, der er navnet værdigt og står i rimeligt forhold til den velfærd, der kendetegner Europa. For på dette som på

32 21/10/2003

alle andre områder er det arbejderklassen, der betaler prisen for regeringernes negative sociale valg, der udelukkende begunstiger de velstillede og privilegerede samfundsklasser.

2-095

Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen bekræfter ønsket om at videreføre og forstærke den politik, hvis formål er at destrukturere in situ-undervisningen og produktionen af undervisningsmidler (der nu gøres til en del af multimedieindustrien), idet de erfaringer og den politik, som de lande kan tilbyde, hvor privatiseringen af skolerne og kommercialiseringen af undervisningen er drevet længst, skal tjene som "eksempel". Det drejer sig om lande, hvor de virksomheder, der leverer den slags produkter og tjenester, er mest erfarne og allerede har opnået en betydelig økonomisk vægt og kulturel indflydelse. På flere punkter ytrer betænkningen sin støtte til foranstaltninger, der har destruktureret de formelle undervisningsformer og særlig in situ-undervisningen. Disse foranstaltninger og underfinansieringen af undervisningsinstitutionerne medvirker til at ødelægge den offentlig undervisning og berede vejen til privat udbud af uformelle undervisningsformer, herunder fjernundervisning, hvis værdi som ordentlig skoleundervisning er særdeles ringe, og vil også gøre det enklere at ad hoc-ansætte arbejdskraft fra et "uddannelsessystem" af denne uformelle type. Det står fortsat ikke klart, hvordan Kommissionens rådgivende udvalg skal sammensættes, men der bliver givetvis nok af "eksperter" til at omgå regeringernes myndighed og repræsentativitet. De forskellige programmer - eLearning, Leonardo, Socrates osv. - i aktiv forening kommer til at indskrænke den enkelte medlemsstats og de enkelte uddannelsesinstitutions manøvremuligheder og myndighed og gør det egentlige uddannelsesmål til noget sekundært eller til blot et middel, der skal tjene andre formål.

2-096

Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Mario Mauro for forslaget til lovgivningsmæssig beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et flerårigt program (2004-2006) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (eLearning-programmet), som jeg støtter, ikke mindst fordi det er meget vigtigt at tilskynde til integrering af de nye informations- og telekommunikationsteknologier inden for de europæiske undervisnings- og uddannelsessystemer og dermed forbedre deres kvalitet og adgangen til dem. Jeg vil også gerne fremhæve, at jeg finder Europa-Parlamentets bestræbelser for at øge de flerårige programmers samlede budget fuldt berettigede, da det er den eneste måde, hvorpå programmernes målsætninger og ambitioner kan indfries.

2-097

Ribeiro e Castro (UEN), skriftlig. - (PT) Ligesom ordføreren mener jeg, at social samhørighed og interkulturel dialog er blandt EU's mål, og at fremme og konkretisering heraf vil gøre det muligt at overvinde "it-kløften", der især skyldes ringe incitament til livslang læring, hurtige teknologiske fremskridt og de økonomiske (og sågar fysiske) vanskeligheder, som mange borgere har. Selv om jeg ikke undervurderer betydningen af at tilføre undervisningen en europæisk dimension, hvilket begrunder et mere struktureret samarbejde mellem Fællesskabets programmer og instrumenter og medlemsstaternes indsats, vil jeg gerne fremhæve, at dette samarbejde ikke må indebære indblanding i medlemsstaternes beføjelser, hvad angår undervisningsprogrammerne og disses indhold, da dialogen mellem kulturer ellers risikerer at blive erstattet af kun én tankegang. Faktisk forbedring af produkter og tjenester samt sikkerhed for effektiv formidling og udveksling af bedste praksis begrunder min støtte til ordførerens forslag om flere midler til det flerårige program, der kan muliggøre en reel integrering af de nye informations- og telekommunikationsteknologier inden for de europæiske undervisnings- og uddannelsessystemer. Jeg bifalder støtten til oprettelse af virtuelle universitetscampusser i Europa, foranstaltninger, der snarere end politiske erklæringer og juridisk-institutionelle konstruktioner bag om ryggen på folk og stater vil bidrage til en gradvis opbygning af en ægte, mangfoldig europæisk bevidsthed. Jeg har naturligvis stemt for.

2-098

Betænkning af Maaten (A5-0335/2003)

2-099

Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Jeg var på ferie, badede ved kysten. På stranden så jeg hr. Maaten, solbrændt, en glimrende svømmer og surfer, men stadig medlem af Europa-Parlamentet og politiker. På et tidspunkt holdt han faktisk et møde og holdt en tale for pensionerede svømmere, som var strømmet til for at høre ham. Han talte om dette direktiv, han sagde, at han ønskede rent vand, og alle lyttede til ham. Men jeg så, at han kiggede ud mod havet, hvor der var nogle smukke badepiger, yppige som livredderne i Baywatch, og han fulgte dem hele tiden med øjnene. Så var det, jeg kom i tvivl. Talte han for renere og mere gennemsigtigt vand, for at han bedre ville være i stand til at se de skønheder, der svømmer i dette vand? Mistanken blev ved at nage mig, men jeg måtte stadig stemme for forslaget.

2-100

Andersson, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries og Theorin (PSE), skriftlig. - (SV) Vi valgte at stemme ja til ændringsforslag 76 og 19 samt nej til bl.a. ændringsforslag 5 og 7.

21/10/2003 33

Vi mener nemlig, at definitionen af badevand skal være enkel og tydelig og give så lidt plads til fortolkning som muligt. Det er meget utilfredsstillende for retssikkerheden, at direktivet ikke indeholder en enkel og tydelig definition. Endvidere mener vi ikke, at et uhåndterligt antal badeområder skal omfattes af direktivet. Desuden modsætter vi os en udvidelse af direktivets anvendelse til andre vandaktiviteter end badning. Det ville stille urimelige krav til kommunerne, som så også skal tage prøver på grund af forskellige sportsgrene, som også kan have en meget længere sæson end den egentlige badesæson. Endelig vil vi gerne have, at direktivet omtaler kortvarige kontamineringer, dog med en tydelig definition af, hvad kortvarige kontamineringer er, samt med en begrænsning af det tilladte tidsrum for sådanne kontamineringer. Da resultatet af afstemningen ikke blev, hvad vi havde ønsket på disse vigtige punkter, valgte vi at stemme imod direktivforslaget ved den endelige afstemning.

2-101

Eriksson, Krarup, Herman Schmid, Seppänen og Sjöstedt (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Vandkvaliteten er et vigtigt miljøspørgsmål, og derfor var det vigtigt og godt, at EU vedtog et rammedirektiv om vand 2000/60/EF. I rammedirektivet fastlægges de generelle rammer for beskyttelse af alle typer vand (vand i floder og søer samt kyst- og grundvand). Det er derimod ikke vigtigt, at EU har et direktiv, som regulerer kvaliteten af badevandet. Dette er et eksempel på, at EU regulerer unødvendige detaljer, som overhovedet ikke har grænseoverskridende karakter. Vi understreger i stedet det kommunale og nationale selvstyre på området.

2-102

Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har valgt hverken at stemme for eller imod forslaget til direktiv om kvaliteten af badevand. Efter min opfattelse er der ikke et reelt behov for et sådant direktiv, og i alt fald ikke med en sådan detaljerigdom. Det er europæisk bureaukrati i fuldt flor! Har vi ikke et subsidiaritetsprincip, og kan vi ikke med henvisning hertil overlade ansvaret for kvaliteten af badevandet til de nationale eller regionale myndigheder?

2-103

Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Her i Parlamentet har mange den opfattelse, at EU skal beskæftige sig mindre med beskyttelse af sundheden på arbejdspladsen eller med miljøforurening. Det fremgik tidligere ved afstemningerne om mine forslag om sundhedsfarlige stoffer såsom asbest og opløsningsmidler i maling. EU's indblanding begrænser sig til pres for at formindske udgifterne til sundhedsvæsenet og for at gennemføre stabilitetspagten, som skal støtte euroens værdi. Kun da jeg kraftigt opfordrede til drastiske foranstaltninger for at bekæmpe udbredelsen af den nye sygdom SARS, opstod der kortvarigt støtte til en mere aktiv politik. I

dag drejer det sig om kvaliteten af badevand. Ved første øjekast er det mere noget, som kun angår kommuner og provinser. Nu hvor mange mennesker bader og svømmer i søer og have langt væk, er der imidlertid en god grund til at indføre internationalt gældende sikkerhedsstandarder. Det er bemærkelsesværdigt, at Den Liberale Gruppe foreslår at forkaste den liberale ordførers betænkning herom, og dermed naturligvis også det direktiv, som skal beskytte miljøets kvalitet og menneskers sundhed mod kemisk og mikrobiologisk forurening. I tilfælde af, at det ikke lykkes, holdes der oven i købet ændringsforslag i baghånden, der sigter mod at sænke standarderne for forurening. Jeg har anbefalet min gruppe at stemme for, efter at disse forsøg på udvanding er forkastet.

2-104

Piscarreta (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som synonym med kvalitetsturisme kunne Portugal fremvise 169 strande med blåt flag i 2003. Alene i Algarve var det 47, herunder en strandbred i en flod. Disse resultater vidner om den kvalitet og det engagement, der kendetegner de lokale myndigheders forvaltning af kysterne, herunder med hensyn til kloakering, vandforsyning og forureningsbekæmpelse. Ud over tekniske og videnskabelige fremskridt i overvågningen af badevandet er der også andre nye forhold, som vi ikke bør overse, nemlig de nye rekreative aktiviteter for feriegæsterne, som turismen har ført med sig. Ud over badende er der nu også surfing, vindsurfing, sejlsport og mange andre aktiviteter, som i Algarve bliver stadig mere populære blandt de unge. Selv om disse nye aktiviteter foregår længere fra kysten, mener jeg, at de bør omfattes af det nye direktiv. Jeg foreslår derfor at udvide begrebet "badende" fra blot svømmere til udøvere af vandsport generelt. Til slut vil jeg på baggrund af mine erfaringer som borgmester gerne henlede opmærksomheden på endnu et forhold. Sundhed og vandkvalitet er så væsentlige ting, at de retfærdiggør oplysning af offentligheden. Det er imidlertid en opgave for EU, medlemsstaterne, regionerne og kommunerne i fællesskab. De lokale myndigheder bør ikke alene afholde udgifterne til rent badevand, herunder de økonomiske tab ved områder, der i en periode ikke når det krævede kvalitetsniveau.

2-105

Ribeiro e Castro (UEN), skriftlig. - (PT) Selv om jeg har stemt imod i den endelige afstemning, er jeg enig i mange af de ændringsforslag, der er stillet til denne betænkning om Kommissionens ajourføring af et direktiv om badevand, der går helt tilbage til 1976. Jeg støtter særlig oplysning af offentligheden gennem et enkelt og ensartet skiltningssystem i form af symboler, som myndigheder og turistinformationskontorer skal stå for, herunder om udledning af byspildevand omkring badevandsområdet. Jeg beklager imidlertid, at ordføreren, hvad angår de sprog, som oplysningerne skal formidles på, ikke har fulgt ganske op på det princip, som han har formuleret på dette punkt, idet jeg finder det

34 21/10/2003

afgørende, at oplysningerne skal gives på flere sprog og ikke blot på engelsk og fransk. Jeg har også stemt for ændringsforslag 19 om kortvarig kontaminering. Beskyttelse af badende er naturligvis et overordentlig vigtigt spørgsmål ikke blot for folkesundheden, men også for kvaliteten af den europæiske turisme. Da jeg imidlertid er af den opfattelse, at teksten er for indgribende og ikke i fornødent omfang respekterer subsidiaritetsprincippet, har jeg ikke kunnet støtte den i den endelige afstemning.

2-106

Sacrédeus (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Det er pilfingret at skærpe EU-bestemmelserne for badevand og desuden udvide dem til vandsportsaktiviteter. I stedet burde det være kommunernes og medlemsstaternes eget ansvarsområde i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, eftersom spildevand kun i meget få tilfælde giver anledning til problemer over de nationale grænser. Hvordan skal disse dårligt gennemtænkte, centralistiske og dyre EU-bestemmelser fungere rent praktisk og finansieres i et land som Sverige med 95.000 søer og hundredvis af kilometer kyst? Jeg har sammen med PPE-DE stemt nej ved den endelige afstemning og støttet ændringsforslag 59 om at forkaste Kommissionens forslag i sin helhed. Med henblik på at begrænse direktivets administrative og økonomiske konsekvenser for de svenske kommuner har jeg underskrevet det nedstemte ændringsforslag 76: for at definere noget som badevand, skal det dreje sig om vand, der har "mere end 100 badende pr. døgn i mindst 20 dage om året", og "som er anvist af de rette myndigheder som badevand".

2-107

Betænkning af Sacconi (A5-0290/2003)

2-108

Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) I morges fløj jeg til Strasbourg med maskinen kl. 7 fra Milano Malpensa. Lidt søvnig fandt jeg ud af, at jeg sad i en bil sammen med hr. Napolitano og hr. Fiori, som også fløj fra Milano, og jeg blundede lidt og havde et drømmesyn. Hvad var det, jeg så, hr. formand? Vi befandt os i Europa i 2050. Der var smukke blomster overalt, alverdens farver, så meget grønt, venlige mennesker med venlige hjerter, ikke flere krige, alle levede lykkeligt blandt blomsterne. Jeg standsede en tilfældig person, det var tilfældigvis hr. Sacconi, ordfører for denne betænkning, og han sagde til mig: Se, på trods af alt det, der er blevet gjort tidligere, er drivhuseffekten taget til, den er blevet større og større. Hele jorden er blevet et drivhus fuldt af blomster, af den type som folk bruger, når de vil dyrke blomster, og på den måde er alle mennesker blevet bedre mennesker.

Derfor har jeg stemt for denne betænkning, men jeg er i tvivl, hr. formand. Ville det monstro ikke være bedre at lade drivhuseffekten tage til og lade tingene gå deres naturlige gang, selv med menneskehedens hjælp?

2-109

Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag har til formål at indføre en overvågningsmekanisme for drivhusgasemissioner med henblik på gennemførelse af Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer. Blandt de mangfoldige punkter bør følgende fremhæves: - foranstaltninger, der objektivt og rationelt tilskynder til emissionsreduktioner af drivhusgasser, er tiltrængte og positive, men det er vigtigt at betone, at reduktionsmålet ikke må mystificeres eller gøres til en god forretning; - Kommissionen giver udtryk for, at den gennem en EU-forvaltningsordning for de forurenende emissioner vil søge at opstille de nødvendige betingelser for at oprette et marked for emissionsrettigheder. Kommissionen ønsker nok en gang at indtage en central rolle i overvågningen af de forpligtelser, som de enkelte lande har påtaget sig i forhold til Kyoto-protokollen, et ønske, som Europa-Parlamentet nok en gang bremser for at fastholde staternes prærogativer på dette område og i sammenhæng med deres internationale forpligtelser. Afslutningsvis skal det konstateres, at en løsning på de alvorlige luftforureningsproblemer kun lader sig finde, hvis der udnyttes andre energikilder, f.eks. de vedvarende.

2-110

Krivine og Vachetta (GUE/NGL), skriftlig. - (FR) Vi risikerer, at den fornyede debat om overvågningsmekanismer for emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og om gennemførelse af Kyoto-protokollen blot bliver endnu en række fromme ønsker, hvis vi ikke indtager en offensiv og forpligtende holdning til spørgsmålet. Vi har stemt for de ændringsforslag, som tog sigte på i højere grad at gøre de omhandlede mekanismer obligatoriske og gøre dem mere stringente. Halve forholdsregler gør det ikke set i lyset af de aktuelle klimatiske forhold, hvilket sommerens hedebølge så tragisk har påvist. Ud over det rent lovgivningsmæssige aspekt er det imidlertid vores pligt at overveje alternative udviklings- og produktionsmodeller. Vi kan ikke lade markedskræfterne og de hertil hørende love og produktionsfremmende kriterier råde. Vi bør tværtimod gøre disse spørgsmål til genstand for et virkeligt valg, som afspejler holdningen i samfundet, og vi bør således overveje en anden transportpolitik i Europa og fortrænge vejtransporten, som producerer store mængder drivhusgas. Vi bør via offentlige politikker, som omfatter hele kontinentet, udvikle den kollektive transport via jernbane og indre vandveje. Vi bør kræve, at man går et skridt videre i økologisk henseende, både når det gælder produktionsprocessen, og når det gælder forbrugsmønstre. Endelig bør valget af

21/10/2003 35

energikilder ændres. Først og fremmest bør anvendelsen af kernekraft bringes til ophør, og der bør sættes fokus på energibesparelser, ligesom der bør søges ikke-forurenende og vedvarende energiløsninger.

2-111

Ribeiro e Castro (UEN), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, der indskriver sig i Det Europæiske Fællesskabs strategi for at opfylde de krav, som FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen opstiller. Jeg erindrer om, at det i Kyoto blev aftalt, at EU i perioden 2008-2012 skal reducere sine drivhusgasemissioner med 8 % i forhold til niveauet i 1990. At indføre en overvågningsmekanisme, som her foreslået, er en grundlæggende betingelse for at nå de mål om bæredygtighed, som EU har sat sig først i København og igen i Lissabon, og synes i øvrigt også at være den mest realistiske og potentielt mest effektive måde at gøre det på. Det forholder sig nemlig sådan, at kun fuldstændige, betimelige, gennemsigtige og sammenlignelige indberetninger fra de enkelte medlemsstater - hvilket fordrer sideløbende indførelse af nationale opgørelsesordninger - vil kunne sikre, at Kyoto-forpligtelserne overholdes. Det er derfor godt, at der stilles forslag om at ændre analysemetoder og samarbejdsprocedurer, om en mere præcis (og troværdig) dataindgivelseshyppighed og om, at der kun skal forelægges data af interesse på fællesskabsplan. Jeg bifalder afslutningsvis, at Kommissionen hvert år inden den 15. april skal udarbejde en fællesskabsopgørelse over drivhusgasser og forelægge den for UNFCCC's sekretariat.

2-112

Betænkning af Lange (A5-0296/2003)

2-113

Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg var nødt til at stemme for denne vigtige betænkning af hr. Lange om nedbringelse af emissionen af forurenende luftarter. Den er fremragende, jeg måtte stemme for den, men jeg har set, at efter hændelsen i Parlamentet med hr. Schulz, lader rådsformanden hr. Berlusconi ikke nogen lejlighed gå fra sig til at lytte til alle de medlemmer, der taler i Parlamentet. Efter at have lyttet til og set hr. Lange, erklærede hr. Berlusconi, at han havde lavet en film, hvor han så ham som hovedperson. Hr. Lange var imidlertid mere heldig end hr. Schulz, for filmen var en genindspilning af Borte med blæsten, på grund af ligheden mellem hr. Lange og Clark Gable. Åh, hvor jeg misundte og stadig misunder hr. Lange, som fik lov at være med i denne film, en genindspilning af Borte med blæsten, som den nye romantiske Clark Gable! Hvordan kunne jeg stemme imod den, hr. formand?

2-114

Ribeiro e Castro (UEN), skriftlig. - (PT) Ønskerne om en bæredygtig udvikling og det udbredte krav om anvendelse af et kriterium om "miljøkobling" for alle økonomiske aktiviteter i EU forudsætter nødvendigvis,

at der lægges øget vægt på at reducere luftforureningen, således som her foreslået. Jeg har altid advokeret for, at EU's politik for godstransport bør fremme jernbane- samt flod- og nærskibstransport i stedet for transport ad vejene. I denne sammenhæng må der også fastsættes strengere emissionsniveauer for forurenende luftarter og partikler, navnlig for pramme og lokomotiver, hvilket vil gøre denne transportform endnu mere fordelagtig og attraktiv. Til slut finder jeg det ligesom ordføreren absolut nødvendigt, at der ikke kun er strengere grænseværdier, men også realistiske prøvningsmetoder, hvis luftkvalitetsmålene skal nås. Dette forudsætter dog naturligvis, at der vedtages klare regler for operatørernes indsamlings- og analysemetoder. Kun på den måde kan vi undgå konkurrenceforvridning og fremme gennemførelsen af et indre marked baseret på ægte bæredygtig udvikling. Jeg har stemt for betænkningen.

2-115

Formanden. - Jeg er sikker på, at hr. Lange vil blive begejstret over at erfare, at han ligner Clark Gable. Stemmeforklaringerne er afsluttet.2 (Mødet udsat kl. 12.50 og genoptaget kl. 15.00)

2-116

FORSÆDE: Joan COLOM I NAVAL Næstformand3

2-117

Budgetproceduren 2004

2-118

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger: - A5-0349/2003 af Mulder for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 - Sektion III - Kommissionen (C5-0300/2003 - 2003/2001(BUD)) og - A5-0350/2003 af Gill for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 - Sektion I - Europa-Parlamentet; Sektion II - Rådet; Sektion IV - Domstolen; Sektion V - Revisionsretten; Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg; Sektion VII - Regionsudvalget; Sektion VIII (A) - Den Europæiske Ombudsmand; Sektion VIII (B) - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C5-0300/3002 - 2003/2002(BUD)).

2-119

Mulder (ELDR), ordfører. - (NL) Tak, hr. formand. Jeg kan meddele Dem, at det resultat, vi nu har opnået med budgettet efter afstemningen i Budgetudvalget, i høj

2 Dagsorden - Frist for ændringsforslag: se protokollen. 3 Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen.

36 21/10/2003

grad ligner de budgetretningslinjer, som vi vedtog i begyndelsen af året. Hvad har indtil nu været hovedpunkterne for Parlamentet? Vi vil gøre integreringen af de nye lande i EU til en succes. Udvidelsen skal blive en succes, og derfor har vi lige fra begyndelsen sagt, at de 25 lande skal figurere i ét budget. For det andet har vi sagt, at vi vil gøre noget for at fremme den økonomiske vækst, ikke blot i de nye medlemsstater, men også i de gamle medlemsstater. Det kommer jeg tilbage til senere. Vi har taget et vigtigt initiativ inden for udviklingen af de små og mellemstore virksomheder i de nye medlemsstater og ligeledes i de gamle medlemsstater. For det tredje skal vi gøre de nye medlemsstaters integrering i de gamle så let som muligt. Dette budget for 2004 har en række særlige kendetegn, hvilket allerede er nævnt nogle gange i tidligere forhandlinger. Vi vil nu forelægge et budget for 25 lande, men vi ved alle sammen, at vi først har et EU med 25 medlemsstater fra 1. maj næste år. Derfor vil vi i december stemme om et budget for 15 lande, med et teknisk bilag for de 10 nye lande. I løbet af næste år skal vi stemme om et tillægsbudget for disse 10 nye lande. Noget andet, der er karakteristisk for budgettet for 2004, er aktivitetsbaseret budgettering. Vi har opdaget nogle ufuldkommenheder i dette. Vi håber, at disse kan rettes i løbet af i år. For Parlamentet er det først og fremmest vigtigt, at vi kan undersøge, hvorvidt programmerne gennemføres, og hvilken slags evalueringsteknik der er til rådighed. Vi har generelt stemt for et sparsommeligt budget. Betalingsbevillingerne er forhøjet, også andre betalingsbevillinger, men generelt tror jeg, at vi kan være tilfredse med dette resultat, også på et tidspunkt, hvor hele Europa er ved at spare. Jeg vil gerne lige sige noget om de forskellige udgiftsområder i budgettet. Jeg begynder med landbrugsbudgettet, udgiftsområde 1. Vi venter naturligvis på ændringsskrivelsen, som snart kommer. Vi håber, at Parlamentets initiativer, som endnu en gang er bekræftet i dette budget, og som også blev nævnt i tidligere beslutningsforslag, nemlig forsøgsprojekter eller forberedende aktioner vedrørende miljøindikatorerne, dyresygdomsfonden, udviklingen af bedre vacciner og udviklingen af en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter, også vil komme til udtryk i Kommissionens ændringsskrivelse, som snart offentliggøres. Til den tid vil vi uden tvivl også høre, hvilken indflydelse den dyrere euro har haft på landbrugspolitikken. Desuden har vi i Budgetudvalget stemt for en række andre punkter. Vi vil have mere forskning i dyrevelfærd, og vi vil bl.a. have flere alternativer til tobaksdyrkningen i Europa. Hvad angår udgiftsområde 2, strukturforanstaltninger, har vi forhøjet betalingsbevillingerne i forhold til det, som Rådet anså for rimeligt. Det har vi gjort af to grunde. For det første tror medlemsstaterne selv, at de kan anvende meget mere, end Kommissionen hvert år foreslår. Vi ville gøre medlemsstaterne en tjeneste. For det andet er vi bekymrede over den langsommelige

gennemførelse af strukturpolitikken. Vi tror, vi kan forbedre det ved at forhøje betalingsbevillingerne. De vil nok spørge, om det er passende at forhøje betalingsbevillingerne i denne tid. Hvis vi ser på, hvor meget betalingsbevillingerne blev forhøjet i de foregående år, synes jeg, at dette er en meget beskeden forhøjelse. Hvad angår udgiftsområde 3, interne politikker, synes vi, at det vigtigste initiativ er at fremme de små og mellemstore virksomheder i de nye medlemsstater. Det kan gøres med forholdsvis få penge. Med et beløb på 33 millioner mere end i Rådets budget og med en multiplikatoreffekt på mellem 20 og 30, som er forbundet dermed, kan vi give de små og mellemstore virksomheder i Østeuropa mange flere garantier, således at disse virksomheder kan udvikle sig. Samtidig vil vi knytte et træningsprogram for bankbestyrere til det. I udgiftsområdet om interne politikker kommer der en forhøjelse i forhold til Rådets forslag til foranstaltninger, som skal træffes i forbindelse med den stadig tiltagende forurening af havet. Vi har Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, som absolut skal gøre sit arbejde, men vi synes, at vi skal begrænse de bevillinger, som Kommissionen har foreslået, fordi der endnu ikke er noget retsgrundlag for dem. Vi håber, at dette kommer i løbet af året. Vi har i år også lagt stor vægt på agenturerne. Der kommer stadig flere agenturer. Der er endnu flere nye undervejs. Vi vil have en bedre parlamentarisk kontrol med disse agenturer. Denne kontrol med deres arbejdsprogram vil være parlamentsudvalgenes og også selve Parlamentets opgave. Vi vil også have, at der lægges større vægt på agenturernes personale, ligesom vi også interesserer os for Kommissionens eget personale. Dette er ikke vanskelige krav til agenturerne. Vi håber, at vi kan finde en løsning herpå inden andenbehandlingen. Der skal nævnes nogle andre punkter i forbindelse med udgiftsområde 3. Vi synes, at Rådet hurtigst muligt skal træffe en beslutning om agenturernes hjemsted. Det skaber stor usikkerhed, så længe dette ikke er sket. Vi synes, at svig på momsområdet skal undersøges yderligere. EU Info Points er et område, som Parlamentet er meget bekymret over. På grund af den nye finansforordning er der en chance for, at nogle af disse informationssteder går konkurs og må lukke dørene, selv om næsten alle i Parlamentet er overbevist om, at de spiller en meget nyttig rolle. Endelig kender alle til Eurostats vanskeligheder. Vi har placeret 25 % af pengene til Eurostat i reserven i afventning af den endelige rapport, som vi forventer hen imod slutningen af oktober. Der har også fundet en del diskussion sted om udgiftsområde 4, foranstaltninger udadtil, EU's eksterne politik. I alt dette er situationen i Irak fremherskende. Vi synes, der skal ske noget i Irak. Vi har optaget en formålsbestemt reserve på 30 millioner i budgettet, og vi

21/10/2003 37

er klar over, at Kommissionen har stillet et forslag til et beløb af 200 millioner, hvoraf 40 millioner højst sandsynligt vil blive betalt af budgettet for 2003 og 160 millioner af budgettet for 2004, måske med anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet. Desuden har Budgetudvalget vedtaget et ændringsforslag, som sigter mod at stille 500 millioner til rådighed for Irak. Det vil vi stemme om på torsdag. Den fremherskende opfattelse er, at uanset hvilket program der kommer for Irak, må det ikke ske på bekostning af de eksisterende programmer i udgiftsområde 4, Afghanistan, bekæmpelsen af fattigdommen osv. Vi er endvidere af den opfattelse, at al hjælp til Irak skal ydes i FN-regi. Jeg vil lige sige noget om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. 5 millioner af det beløb, som Rådet har afsat, er placeret i reserven. Vi vil have en ordentlig dialog med Rådet om den aftale om information, som vi indgik for ikke ret længe siden. Vi er klar over, at Rådet måske ønsker mere på dette område. Vi vil i Parlamentet lægge den vægt på det, som det fortjener, men vi synes først og fremmest, at aftaler, der indgås med Rådet, skal gennemføres loyalt. Vi har vores tvivl i øjeblikket. Jeg vil gerne drøfte et sidste punkt i forbindelse med budgettet, nemlig administrationsudgifterne. Kommissionen har anmodet om ekstra personale, og Rådet har kun imødekommet denne anmodning for halvdelens vedkommende. Parlamentet har en anden opfattelse. Vi synes først og fremmest, at Kommissionen i princippet godt kan bruge noget ekstra personale. Men inden vi siger definitivt ja, knytter vi en række betingelser til det. Disse betingelser er beskrevet i budgetforslagene og i Parlamentets eget beslutningsforslag. Jeg nævner nogle af dem: antallet af ledige stillinger i Kommissionen skal være under 4 %, de nye stillinger må kun bruges til de nye nationaliteter, kommissærerne skal overholde den adfærdskodeks, som de blev enige om i begyndelsen af deres mandat, især hvad angår såkaldt parachutage, indslusning af nationale embedsmænd, og sidst, men ikke mindst, synes vi, at Kommissionen skal prioritere gennemførelsen af budgettet. Det lader imidlertid sommetider noget tilbage at ønske, især når det gælder forsøgsprojekterne og de forberedende foranstaltninger. Det vil vi nøje overvåge. Til sidst vil jeg også denne gang takke mine kolleger, Rådet og Kommissionen for det behagelige samarbejde, som jeg indtil nu har haft med dem. Jeg har så vidt muligt forsøgt at opnå enighed, således som det sømmer sig for en ordfører, og jeg håber, at dette samarbejde vil fortsætte i fremtiden. (Bifald)

2-120

Gill (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne starte, hvor hr. Mulder sluttede med at takke alle kollegerne. Jeg vil rette en særlig tak til alle skyggeordførerne og til personalet for deres støtte og

bidrag. Jeg vil i særdeleshed takke formanden hr. Wynn for hans støtte. Dette budget gælder for et historisk år, 2004, hvor EU ikke blot udvides til 25 medlemsstater, men hvor der også afholdes valg til Europa-Parlamentet. Mit vigtigste mål med dette budget har været at udruste alle de øvrige institutioner til at leve op til udfordringerne ved udvidelsen og sikre en tilfredsstillende funktion, efter tiltrædelsen har fundet sted. Jeg må imidlertid indrømme, at jeg er noget skuffet over endnu ikke at have set klare tegn på de stordriftsfordele, jeg havde håbet på som følge af udvidelsen. Jeg tror, at udvidelsen i nogle tilfælde har været brugt som en undskyldning for nogle institutioner til at oprette stillinger, der ikke har den store berettigelse. Det er derfor en skam, at Rådet ikke lagde tilstrækkelig vægt på at sikre større effektivitet. Som jeg tidligere har sagt, har Rådet været ganske generøst over for alle institutionerne i sit budgetforslag, og følgelig har Parlamentet været nødt til at rette op på denne holdning. Jeg er glad for at kunne sige, at mine ændringsforslag, der blev vedtaget, vil føre til operationelle forbedringer og større effektivitet. Et af mine mål med dette budget var at forbedre gennemsigtigheden og skabe større ansvarlighed. Jeg vil derfor opfordre alle institutioner til at vedtage foranstaltninger, der kan medvirke til at nå disse mål. For at gøre det må vi sørge for, at deres politikker, procedurer og systemer revideres regelmæssigt, specielt for så vidt angår godtgørelse af rejseudgifter og dagpenge. Det er åbenbart en årligt tilbagevendende begivenhed, at en eller flere af EU's institutioner anklages for forseelser eller manglende kontrol, når det gælder økonomisk forvaltning. Det er derfor vigtigt, at alle institutioner sørger for at have indført procedurer for bedste praksis samt forsvarlig økonomisk forvaltning. Det er afgørende, at der vedtages klarere regler for godtgørelse og træffes passende forholdsregler i tilfælde af forseelser. Det er en tvingende nødvendighed af hensyn til alle de øvrige institutioners troværdighed, og alle institutionerne skal handle nu. Vi skal også til stadighed revidere vores politikker og systemforvaltning for at sikre, at der ikke er basis for svig, og jeg beklager, at vi ikke har gennemført de ønskede fremskridt vedrørende den aktivitetsbaserede budgetplanlægning, som Kommissionen vedtog. Jeg mener, at alle de øvrige institutioner skal følge trop for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed. Jeg vil blot komme med et enkelt eksempel fra Parlamentet. Jeg bruger en del tid på at fremme dette internt, og jeg besøgte den svenske Rigsdag for at se nærmere på svenskernes system, hvor der er gjort store fremskridt. Jeg har også set på nogle af de mindre emner såsom biltjenesten for medlemmerne. Vi har set på talrige forslag fra administrationen, og nogle af disse

38 21/10/2003

ville have været meget omkostningseffektive. Alligevel har disse forslag haft en meget kort levetid, fordi visse partier ikke kunne acceptere dem. Det er på grund af denne manglende gennemsigtighed og ansvarlighed, at vi står i en situation, hvor et flertal i Budgetudvalget var helt imod en pilotordning for en biltjeneste for medlemmerne. I stedet foreslås en tjeneste, hvor medlemmerne får refunderet yderligere 50 euro om ugen til taxiudgifter. Det er det rene nonsens, fordi vi allerede får et tilstrækkeligt stort beløb i dagpenge til dækning af sådanne udgifter. Jeg kan imidlertid forstå, at dette forslag vil blive videreført, trods enorme betænkeligheder fra min og mange andre medlemmers side, fordi Præsidiet har godkendt det. Midlerne kommer fra en underudnyttet budgetpost. Sådanne eksempler på en stykvis beslutningstagning giver ikke et særligt godt indtryk af Parlamentet, og det er meget skadeligt for dets offentlige status. Hvis vi havde mere gennemsigtighed og ansvarlighed, kunne vi undgå sådanne beslutninger. Hr. formand, da jeg talte i marts, udtrykte jeg forbehold over for at medtage finansiering af politiske partier på Parlamentets budget. Jeg var bange for, at vi ville kunne beskyldes for at hyppe vores egne kartofler og varetage egne politiske interesser. Disse bekymringer var åbenbart rimelige, for finansieringen af politiske partier er nu kommet med på budgettet, og det foreslåede beløb er allerede blevet hævet fra 4,2 til 8,4 millioner euro som følge af hr. Watsons ændringsforslag. Nu er der fremsat ønsker om at overføre beløbet fra reserven til den pågældende budgetpost, inden vi har et klart regelsæt vedrørende omrokering af disse midler og en klar adfærdskodeks. Misforstå mig ikke. Vi ønsker alle, at de europæiske politiske partier skal have de nødvendige midler til at fungere og være uafhængige af Parlamentet og de politiske grupper. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at minde kollegerne om, at princippet bag statutten for politiske partier var en forbedring af gennemsigtigheden, noget som nogle af Parlamentets politiske grupper åbenbart har glemt. De har fremsat ændringsforslag, der underminerer denne gennemsigtighed, og de foreslår, at pengene tildeles betingelsesløst. Jeg vil opfordre Dem til at trække forslagene tilbage, så vi i stedet kan indføre et klart regelsæt og gøre statutten operationel. Et andet kontroversielt emne - som vi tidligere har diskuteret her i Parlamentet - er spørgsmålet om en sygeforsikringsordning for tidligere medlemmer. Jeg har en klar holdning hertil. Jeg har tidligere sagt, at det efter min mening ikke er god brug af skatteydernes penge, og jeg håber, at den igangværende undersøgelse vil føre til samme konklusion. Nu vil jeg blot sige et par ord om nogle af de øvrige ændringsforslag, der er blevet fremsat, startende med WTO. Jeg er meget bekymret over en yderligere udvidelse af Parlamentets budget af rent administrative

årsager til ikke-parlamentarikere fra andre dele af verden. Med dette ændringsforslag foreslår man at udvide finansieringen fra Parlamentets budget til andre deltagere i WTO. Denne budgetpost findes allerede på Kommissionens budget, og skønt jeg erkender, at der er administrative problemer med at skaffe visse beløb fra Parlamentets og Kommissionens budgetter, synes jeg ikke, at der er nogen grund til at flytte den. Jeg finder det rigtigt at bevare posten på Kommissionens budget. Vi skal blot se på fejl og mangler i budgettet. Til syvende og sidst vil det være noget besværligt for Parlamentet at vedtage det hele, da det også vil have interne følger for antallet af ansatte med videre. For så vidt angår ændringsforslaget fra EPP om at hensætte Rådets lønninger, finder jeg det meget beklageligt, at vi sidder med dette forslag. Jeg vil minde medlemmerne om, at vi har en "gentlemanaftale" om, at vi ikke blander os i hinandens budgetter. Jeg forstår ikke motivet eller formålet med forslaget, og jeg har ikke hørt argumenter eller logiske begrundelser for det. Jeg finder det ikke specielt nyttigt, at man på dette sene tidspunkt foreslår noget sådant, og jeg vil gerne vide mere om begrundelsen for at henlægge disse penge. Endelig vil jeg til fru Buitenwegs ændringsforslag om cykler i lyset af det, jeg sagde om biler, sige, at jeg fuldt ud støtter dette forslag og synes, at vi alle skal springe på cyklerne nu. Afslutningsvis vil jeg sige, at et af vores primære mål har været at komme tættere på borgerne. Jeg må sige, at jeg er meget frustreret over tempoet i udviklingen af vores informations- og kommunikationspolitik. Og jeg er endnu mere frustreret over Kommissionens indsats, der, så vidt jeg har forstået, kan resultere i en lukning af mange EU Info Points. I min region i West Midlands har menigmand ingen idé om, hvad vi laver her i Parlamentet. Vi skal gøre mere for at gøre borgerne opmærksomme på vores arbejde, for at øge deres interesse i det og for at øge deres deltagelse. (Bifald)

2-121

Schreyer, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, næste år ved denne tid vil det for første gang være det Parlament, som vil være valgt af 25 stater i Europa, der skal drøfte budgettet for det udvidede EU. Debatten vil blive ført på 20 sprog. Parlamentet vil til den tid have 732 medlemmer, og det vil være det sidste budget, som vil være forberedt af Prodi-Kommissionen, som så vil have 30 medlemmer. Drøftelsen af budgettet 2005 kunne falde sammen med debatterne om den næste finansielle planlægning for perioden efter 2006. Parallelt hermed vil medlemsstaterne sandsynligvis være i gang med at ratificere den nye forfatning i henhold til deres gældende interne procedurer. Det budgetforslag, der ligger foran Dem i dag, afspejler denne udfordring. Budgetforslaget er opstillet dels for de første fire måneder af 2004 for et EU med 15 medlemsstater, dels for perioden fra 1. maj for et EU

21/10/2003 39

med 25 medlemsstater. Desuden fremstår det i den nye form med aktivitetsbaseret budgetlægning, som giver os mulighed for at se de nøjagtige udgifter til de forskellige fællesskabspolitikker. Budgettet 2004 skal efter det foreliggende forslag fra Parlamentet give mulighed for økonomiske forpligtelser på ca. 112,3 milliarder euro. Rådet havde sat beløbet til 111,9 millarder euro, og Kommissionen foreslog 112,2 milliarder euro. Her er forskellene altså ikke så store. 12 milliarder af dette beløb skal gå til de 10 nye medlemsstater. 79 % af de planlagte forpligtelsesbevillinger i budgettet 2004 går til områderne landbrugspolitik inklusive støtte til landdistrikterne, til strukturfondene og Samhørighedsfonden. Sammenlignet med i år er der dermed planlagt en vækst på 13 % til disse områder. Eftersom strukturfondenes størrelse for EU med 15 medlemmer er fastsat i den finansielle planlægning og i tiltrædelsestraktaterne for de nye medlemslande, er der ingen uoverensstemmelser på struktur- og samhørighedsfondsområdet mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Men hvad angår støtten til landdistrikterne, vil De på torsdag skulle stemme om, om De foreslår, at beløbet i den finansielle planlægning skal overskrides. Jeg mener ligesom ordføreren, at den interinstitutionelle aftale bør overholdes. For landbrugsudgifterne vil Kommissionen i slutningen af denne måned som sædvanlig fremlægge en ændringsskrivelse, som medtager de seneste markedsudviklinger. Jeg vil ikke foregribe resultatet, da det endnu mangler at blive bekræftet af Kommissionen, men jeg kan allerede nu fortælle, at vi optager de fleste af ordførerens, hr. Mulders, forslag, som i mellemtiden er blevet drøftet intensivt, i ændringsskrivelsen. Det er forslag om at afsætte ekstra midler til finansiering af en undersøgelse af, om og hvordan landmænd i hele Europa i det mindste delvist kunne forsikres mod tab som følge af smitsomme dyresygdomme, som afsætter midler til udarbejdelse af miljøindikatorer, som jo spiller en stadig større rolle i forbindelse med landbrugsreformen, samt til muligheden for at indføre europæiske kvalitetslabels. Der skabes mulighed for at styrke forskningen i markørvacciner mod smitsomme dyresygdomme inden for de midler, der er afsat i det foreløbige budgetforslag. Hr. Mulder, De har overbevist Kommissionen om Deres forslag. Jeg har tillid til, at det også vil lykkes Dem at overbevise Rådet. I hvert fald vil jeg også fra min side appellere til Rådet om ikke at afvise disse forslag af principielle grunde, fordi der her er tale om obligatoriske udgifter. Det ville hverken være indholdsmæssigt berettiget eller i tråd med den hidtil gode samarbejdsånd. Naturligvis er jeg på Kommissionens vegne meget glad for, at Parlamentet atter har optaget de ekstra 272 stillinger i ansættelsesplanen, som Kommissionen havde bedt om til arbejdet i forbindelse med udvidelsen, mens Rådet jo tidligere havde strøget dem. Her går min særlige tak foruden til ordføreren også til fru Gill og til formanden for Budgetudvalget. De vil i første omgang sætte disse stillinger i reserven. Det er jeg naturligvis mindre glad for, men jeg kan forsikre Dem, at jeg vil

gøre alt for at opfylde betingelserne, så stillingerne kan frigives under andenbehandlingen. Med hensyn til forvaltningsudgifterne i budgettet vil jeg omtale to andre punkter, nemlig for det første tilskud til politiske partier, som fru Gill også var inde på. Det vil være udgifter, som for første gang vil være forankret i EU's budget, efter at retsgrundlaget heldigvis langt om længe kunne vedtages. Jeg mener, der er fundet en god og gennemsigtig ordning, men jeg er naturligvis kritisk over for, at Parlamentet siger, at beløbet som helhed ikke skal modregnes i Parlamentets 20 %-andel af forvaltningsudgifterne. Kommissionen er naturligvis indstillet på forhandlinger for at finde en løsning, som er acceptabel for alle. Det andet punkt er den nye finansforordning. Dette vellykkede produkt af det fælles reformarbejde fører mange ændringer med sig. Et synligt udtryk for forandringen er den nye opdeling af budgettet efter politiske områder, og det hænger sammen med en anden ændring, nemlig at støtte, altså tilskud fra EU-budgettet til institutioner, f.eks. til instituttet i Firenze, for blot at nævne en enkelt, kræver et retsgrundlag. Det er altså ikke længere nok, at beløbene forankres i budgettet, der skal være et retsgrundlag, som tillader disse tilskud, og de er desuden underlagt de nye betingelser i finansforordningen, som især fokuserer på gennemsigtighed i beslutningerne. Parlamentet har gjort sig store anstrengelser for at drøfte Kommissionens forslag til de såkaldte A-30-poster, som blev fremlagt i maj. Hos Rådet er fremskridtet derimod absolut ikke tilfredsstillende, og jeg vil gerne endnu en gang opfordre Rådet til at arbejde for det, så vi på næste trilog kan vurdere, hvornår disse love vil være vedtaget. Jeg beder om, at Rådet investerer samme entusiasme i gennemførelsen af finansforordningen, som det gjorde i revisionen af finansforordningen. Ligesom sidste år vil Kommissionen i første halvdel af november skriftligt meddele Parlamentet, hvordan man vurderer gennemførligheden af de initiativer, De har foreslået, især med henblik på de nye pilotprojekter og de forberedende foranstaltninger. Jeg vil sørge for, at der under denne vurdering bliver taget behørig højde for den betydning, som De - Parlamentet - tillægger disse initiativer. Mine damer og herrer, også på et andet meget vigtigt punkt for budgettet for det udvidede EU er udgangspunktet godt, nemlig at vi i november får en fælles beslutning fra budgetmyndigheden med hensyn til tilpasning af de forskellige støtteprogrammer, de såkaldte interne politikker, til udvidelsen. Det drejer sig om en lang række vigtige programmer - forskningsrammeprogram, ungdomsprogram eller miljøstøtteprogram, for blot at nævne nogle få. Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse over for hr. Böge og hr. Colom i Naval for det tilpasningsarbejde, de har udført med alle de forskellige fagudvalg, og det glæder mig naturligvis også, at vi er enige om så mange

40 21/10/2003

forslag. Jeg kan virkelig også i forbindelse med dette punkt sige, at når samarbejdet er så godt, er det en stor fornøjelse i fællesskab at forberede budgettet for det udvidede EU. Hvad angår den eksterne støtte, skal vi med budgettet for 2004 håndtere en ny udfordring. Vi bør og vil stille europæisk støtte til rådighed for den irakiske befolkning. I år har vi givet 100 millioner euro i humanitær hjælp. Nu gælder det deltagelse i genopbygningsarbejdet. Vi har haft det oppe i udvalgene, i trilogen, og Rådet (almindelige anliggender) har drøftet det. Ud over den humanitære støtte foreslår Kommissionen en støtte på yderligere 200 millioner euro indtil udgangen af næste år. For at vi overhovedet skal kunne gennemføre denne hjælp, skal sikkerhedsbetingelserne forbedres, og gennemførelsen af projekterne skal ske i FN-regi. Her i Parlamentet er der forskellige holdninger til, hvor stor støtten til Irak skal være. Vores forslag fra Kommissionens side er nøje afvejet, og jeg vil gerne minde om, at Deres afstemning på torsdag finder sted dagen før donorkonferencen i Madrid. Derfor beder jeg på Kommissionens vegne, men især på vegne af min kollega hr. Patten om, at man giver Kommissionen et klart mandat, så EU kan tale med én stemme. Mine damer og herrer, til slut et par tal om størrelsen af det almindelige budget til næste år. Kommissionen havde foreslået et udgiftsvolumen på 100,6 milliarder euro, Rådet foreslår 100,1 milliarder euro, og De, Parlamentet, vil formentlig foreslå 103,5 milliarder. EU's offentlige udgifter kommer således til at ligge mellem 0,09 og 1,01 %. En så lille forskel i forslagene har vi ikke haft i de senere år, og jeg er sikker på, at vi vil kunne overvinde denne lille forskel under budgetproceduren. (Bifald)

2-122

Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, jeg vil forelægge min gruppes holdning til Mulder-betænkningen om forslag til det almindelige budget for regnskabsåret 2004. Jeg vil lykønske ordføreren med hans indsats for at opnå enighed, hvilket altid er vanskeligt under førstebehandlingen, hvor alle vil have inddraget deres egne prioriteter. Ordføreren har imidlertid gjort det godt og stiller i dag et forslag, som langt størstedelen af medlemmerne går ind for. Min gruppe er tilfreds med det forslag, der stilles i dag. Vi mener, at det i alt væsentligt er på linje med vores strategiske holdning. Hvad angår forhøjelsen af betalingsbevillingerne, mener jeg, at førstebehandlingen resulterer i en moderat tilgang. Vi tager højde for medlemsstaternes pligt til at overholde stabilitetspagten og kravet om at absorbere de tidligere betalinger. Samtidig imødekommer vi

anmodningerne fra de nye medlemsstaters observatører, som ønsker at forhøje de betalinger, der er indført i overensstemmelse med de tal, der blev skabt enighed om i København. Disse beskedne forhøjelser af betalingsbevillingerne bør imidlertid være en tærskel for Parlamentet. Senere nedsættelser fra Rådets side, fra nu af og frem til andenbehandlingen og forligsproceduren, er i princippet ikke genstand for fremtidige forhandlinger for PPE-DE-Gruppen. I Mulder-betænkningen fastholder vi imidlertid nogle ændringsforslag, som afspejler vores gruppes holdning. For det første målet for de kommende finansielle overslag i 2006. Vi accepterer, at den nuværende Kommission indleder en intern debat om dem, men vi mener, at det er for tidligt, at denne diskussion munder ud i beslutninger på området. Det hører ind under det nye Parlament og den nye Kommission, som træder til i 2004. Den opfattelse ønsker vi fremgår af beslutningen. Hvad angår debatten om posterne i det tidligere kapitel A-30, er min gruppe meget bekymret over den forsinkelse i vedtagelsen af de nye retsgrundlag, som kan opstå på grund af manglende intern enighed i Rådet. Vi må have en holdning fra Rådet til forligsforhandlingen den 24. november. En forsinkelse af den aftale kan få meget negative følger for de organisationer, der i øjeblikket modtager tilskud fra Unionen. Vi må have et pressionsmiddel over for Rådet, og derfor fastholder vi vores ændringsforslag om grundlønninger til Rådets personale, nemlig 1 million euro i reserve. Ordføreren, Neena Gill, er bekendt med dette. Derfor ønsker vi også, at henvisningen i beslutningen bliver mere klar og mere krævende. Under udgiftsområde 4, foranstaltninger udadtil, er alle grupperne nået frem til en meget tilfredsstillende aftale for at beskytte Europa-Parlamentets prioriteter, hvad angår de geografiske områder. Kommissionens foreløbige forslag var mangelfuldt og rejste to problemer samtidig: For det første fordrejede det selve budgettets struktur ved at skabe en margen, der var urealistisk. Man kan ikke træffe beslutninger om bevillinger til Unionens foranstaltninger udadtil udelukkende ud fra regnskabsmæssige kriterier eller kriterier om budgetgennemførelse. De bevillinger, vi stemmer for, er politiske signaler, som Unionen sender til tredjelandene. For det andet gennemførte Rådet sin førstebehandling på grundlag af tallene i det foreløbige forslag og nedsatte dem om muligt endnu mere, hvorved det udsendte forkerte politiske signaler og ignorerede Europa-Parlamentets traditionelle prioriteter. Men Parlamentet er suverænt og ansvarligt, og det forstår at kombinere de politiske prioriteter med de ønskede gennemførelsesniveauer. Den margen, som vi skal stemme om på torsdag, er en reel margen, ikke en virtuel margen. Endelig er jeg sikker på, at ændringsforslaget vil omhandle det følgende spørgsmål, og at andre medlemmer vil tale mere og bedre om det efter mig, men jeg vil blot stille Dem et spørgsmål: Kan Unionen efter FN's resolution deltage i donorkonferencen med et

21/10/2003 41

beløb, der er så lavt som det, Kommissionen foreslår, og Rådet accepterer? Hvor ville Unionens politiske initiativ være henne, hvis det eneste forslag, der er blevet stillet, forkastes?

2-123

Walter (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, jeg vil gerne takke de to ordførere hjerteligt for årets arbejde. Jeg tror, det er lykkedes at få noget med i dette budget, som både konsoliderer det eksisterende og gør det klart, hvor vores centrale punkter ligger, men som også helt klart viser, at vi ud over at bevare det gammelkendte også besidder fleksibilitet, når det gælder fremtidens opgaver, og ønsker at vise denne fleksibilitet. Jeg nævner som eksempel, at vi vil bruge flere midler til at forebygge kriser i stedet for at reparere problemer. Vi vil bekæmpe momssvindelen i Europa, så EU's indtægtsside bliver forbedret, og vi ikke skal kræve penge af skatteyderne, som normalt skulle betales af ærlige folk. Her foregår der meget svindel, og det vil vi bekæmpe. Der er enighed om, at vi vil gøre noget ved det. Vi forbereder EU på de demografiske ændringer og de deraf følgende udfordringer. Det har vi i hvert fald sat os for som tema, og vi ønsker et mere intensivt samarbejde mod den organiserede kriminalitet. Dette budget indeholder et signal om, at vi vil styrke og støtte Eurojust og Europol. Små og mellemstore virksomheder vil også fremover præge billedet i EU. Erhvervsstrukturen lever af dem, og vi vil støtte dem, så også de kan nyde og udnytte det indre markeds fordele. Vi vil køre dette budget så sparsommeligt som overhovedet muligt. Det betyder, at vores gruppe på de forskellige områder har passet på, at der virkelig kun forlanges det af medlemsstaterne, som jo i øjeblikket også befinder sig i en vanskelig budgetpolitisk situation, som er uomgængeligt og nødvendigt. Det vil vi føre igennem på de forskellige udgiftsområder. For os er det nemlig klart, at den flerårige finansramme, som vi har fastsat efter forhandlinger med Rådet, ikke bare er noget tilfældigt, men et fast orienteringspunkt, og den angiver den ramme, som vi ønsker at bevæge os inden for. Derfor vil vi i udgiftsområde 1B ikke plædere for og heller ikke stemme for, at vi bryder loftet. Alle her i Parlamentet, som vil gøre det, skal vide, at denne beslutning ganske vist er en beslutning under førstebehandlingen - man kan sige, den tæller ikke, det er først til sidst, det tæller - men den er et signal om, om vi vil holde lofterne på dette område eller ej. Vi vil i hvert fald ikke støtte en overskridelse af lofterne. Også på andre områder vil vi passe nøje på, at vi bruger de penge, vi har til rådighed, målrettet, og holder hvad vi har lovet. I forbindelse med udvidelsen vil vi stille det nødvendige personale til rådighed. Vi vil tilpasse de flerårige programmer, så der indholdsmæssigt ikke går

noget tabt. I forbindelse med strukturfondene vil vi passe på, at der er tilstrækkeligt med betalingsmidler til kandidatlandene. Man skal imidlertid sige klart til kandidatlandene, at det ikke betyder, at de til næste år eller i hele den forhandlede periode vil have en eneste euro mere i lommen, men det giver mulighed for at gennemføre nogle ting tidligere. Vi vil kræve højere betalinger i forbindelse med strukturfondene, fordi vi ikke mener, man skal acceptere eksisterende betalingsrestancer. Vi må sørge for, at det, der er blevet annonceret og lovet, rent faktisk bliver overholdt, og at vi gør, hvad vi kan for at bidrage til at støtte regionerne. Vi vil altså søge om yderligere midler, fordi det også er i overensstemmelse med rådsmedlemmernes krav, de enkelte medlemsstaters krav, hvis man spørger dem hver for sig. Når hele Rådet er samlet, har det altid et problem med at stille nok midler til rådighed. Vi vil altså kræve ekstra midler, men det holder sig helt klart inden for rammerne af, hvad der er nødvendigt, som De selv sagde. Fru kommissær Schreyer sagde, at der aldrig har været så lille forskel mellem det, som De foreslår, og det, som vi foreslår. Det største problem er udgiftsområde 4. Vi har, som hr. Polledo sagde, sørget for, at vores traditionelle områder overholdes. Der er imidlertid også fremsat et ændringsforslag for støtten til Irak. Her kræver man 500 millioner! 500 millioner, selv om vi fra forskellige offentliggørelser, særligt fra Kommissionens side, ved, at disse 500 millioner overhovedet ikke vil kunne forvaltes ordentligt i Irak til næste år. Der er ingen forvaltningsstrukturer og ingen mennesker, som kan gennemføre det ordentligt lokalt. Der er ingen projekter til det. Alligevel er disse 500 millioner blevet foreslået, i Budgetudvalget er det sågar blevet vedtaget med flertal. Jeg siger til dem, der har stillet dette forslag, at efter at vi med engagementet i krigen i Irak allerede har oplevet EU som et spaltet EU, spalter de med dette forslag Parlamentet. De er ikke interesseret i en fælles løsning, de vil bruge de 500 millioner som en advarsel, så vi kunne bruge det beløb nu, og så vil de lade sig hylde for det. Men pengene skal bruges ordentligt, for vi skal jo afkræve vores skatteydere dem, og disse skatteydere ved godt, at det også skal finansieres ud fra det finansielle overslags ramme, og denne ramme for det finansielle overslag har ikke disse penge. De argumenterer for at opsige det finansielle overslag. Det vil vi under ingen omstændigheder være med til. Vi går ind for, at der stilles tilstrækkeligt med midler til rådighed, og her er Kommissionens forslag et godt og seriøst forslag, som vi støtter fuldt og helt. Vi vil presse på for at få et FN-mandat til gennemførelsen af disse midler. Vi vil støtte kommissær Chris Patten i hans linje, vi vil sørge for, at der i forbindelse med debatten om, hvordan pengene skal bruges, især gives hjælp til selvhjælp, for Irak skal have hjælp, men vi har tidligere også måttet hjælpe andre. Afghanistan har ikke fået mere, men mindre. Irak er et potentielt rigt land. At sende flere penge til Irak end til Afghanistan ville være skammeligt og et udtryk for ringeagt for de andre regioner i verden, som vi har støttet tidligere. Vi vil i hvert fald ikke støtte dette forslag med en eneste stemme.

42 21/10/2003

(Bifald)

2-124

Virrankoski (ELDR). - (FI) Hr. formand, først vil jeg gerne takke ordførerne for budgettet, Neena Gill og Jan Mulder, for deres fremragende og konstruktive arbejde. Min gruppe, Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe, er stolt over, at Jan Mulder, et af vores medlemmer, er hovedordfører. Det vil vi især gerne takke Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater for, som vi nåede til politisk enighed om denne sag med ved starten af denne parlamentsperiode. Jeg vil også gerne udtale min dybe respekt for formanden for Budgetudvalget, Terence Wynn, og budgetkommissæren, Michaele Schreyer, for deres venlige og kompetente samarbejde. Næste års budget er et historisk budget, fordi det for første gang skal gælde for et EU med 25 medlemslande. Formelt er det bindende for 15 medlemsstater, men politisk er det aftalt, at budgettet i år skal gælde for et EU med 25 medlemsstater. For det andet er budgettet opstillet som et aktivitetsbaseret budget. Det er noget, som ELDR-Gruppen har krævet gennem lang tid. På denne måde kan vi med større præcision følge de udgifter, der er knyttet til de forskellige politikområder, se, hvordan forvaltningsudgifter hænger sammen med operationelle udgifter, så vel som effektivitet generelt. Det er en stor reform, som samtidig understreger vigtigheden af personlig ansvarlighed, og den vil skabe basis for senere aktivitetsbaseret forvaltning i Kommissionen. Forslaget i kølvandet på Budgetudvalgets debat indeholder mange vigtige fokusområder. Jeg vil gerne nævne nogle få af dem. Med hensyn til landbruget har udvalget givet eksportstøtten til levende kvæg sin egen separate budgetpost. Det betyder, at vi bedre vil kunne følge denne kontroversielle aktivitet. Jeg tror, at den budgetpost, hvorunder der øremærkes bevillinger til udvikling af vacciner, er særligt vigtig. Indtil nu har EU arbejdet ud fra det princip, at dyr ikke skulle vaccineres mod f.eks. mund- og klovsyge, fordi man på den måde ikke kan afgøre, om immuniteten skyldes den infektion, som spreder sygdommen, eller vaccinen. Det er imidlertid klart, at der skal bruges vaccine for at opnå en varig beskyttelse mod dyresygdomme. Bevillingerne til udvikling af landdistrikter overskred loftet. Vores gruppe kan ikke støtte dette ændringsforslag fra PSE-Gruppen, og det er ikke i overensstemmelse med god forvaltning. Det er desuden tvivlsomt, om disse midler kunne anvendes, fordi der allerede er tilsvarende regler om finansspørgsmålet i kraft. Vi mener, det er nødvendigt, at bevillingerne til strukturfondene bliver øget for at forebygge, at de uindfriede forpligtelser løber ud af kontrol, som de har gjort indtil nu. Det største problem med budgetforslaget er genopbygningen af Irak. Vores gruppe kan ikke støtte forslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti

(Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater om at bruge 500 millioner euro til hjælp til genopbygningen af Irak. I stedet er vi villige til at støtte en ekstra finansiering på ca. 200 millioner euro oven i de 100 millioner euro, der er givet som humanitær hjælp. Vi mener imidlertid, at hovedparten heraf - omkring 100 millioner euro - bør finansieres via fleksibilitetsinstrumentet, idet Parlamentets prioriteringer ellers ville komme i vanskeligheder. Der pågår en diskussion i Parlamentet om støtte, som er øremærket til organisationer og organer. Det går ELDR-Gruppen stærkt ind for at afskaffe, eftersom det er i modstrid med den gældende finansforordning. I sidste ende er der tale om en form for protektionisme. Efter vores mening er Europa-Parlamentet ikke et udvalg eller et agentur, som tager sig af ansøgninger om hjælp eller bevillinger. Derfor bør vi afskaffe dette system. Med disse bemærkninger støtter vi Mulder- og Gill-betænkningerne.

2-125

Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand, fru kommissær, jeg har på min gruppes vegne omhyggeligt fulgt det arbejde, budgetordførerne, hr. Mulder og fru Gill, har udført Jeg vil gerne takke dem for deres flid og den gennemsigtige måde, de har arbejdet på, selv om vores konklusioner for næste års budget ikke er helt ens. Vores gruppe ville have foretrukket, at hr. Mulder havde mødt os på halvvejen i budgettets udgiftsområde 4, så vores forslag om bevillinger til Palæstina og Østtimor kunne have været vedtaget. De alvorlige problemer i Mellemøsten har fået for lidt opmærksomhed i debatten om næste års budget. Det er ikke alle i vores gruppe, som bryder sig om fru Gills forslag om at tage en bevilling fra budgettet for at give støtte til europæiske politiske partier ved at bruge Parlamentets midler. Mange i vores gruppe mener, at støtte til europæiske partier kun vil begrænse demokratiet, ikke udvide det. På den måde vil de store partier i de store lande kunne kue de små partier i de små lande. Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på, at Rådet slettede den passus i reglerne for partiernes virksomhed, som sagde, at et europæisk parti ikke kunne give midler til nationale partier i nationale valg. Det kan det nu, og det betyder, at europæiske skatteyderpenge vil blive brugt på national valgpropaganda. På den anden side støtter vi de idéer, som fru Gill har fremsat på udvalgets vegne om nødvendigheden af at gøre Europa-Parlamentets arbejde mere effektivt. For eksempel skal overskridelsen af bevillingerne til Parlamentets bilservice i år undersøges omhyggeligt, og til næste år kan vi ikke indføre et nyt system for refusion af taxiudgifter uden en beslutning i plenarforsamlingen. Vi må også gøre en alvorlig indsats for at få vedtaget statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, så vi kan komme af med et system, hvor man kan forlange rejseudgifter refunderet uden at have en klar grund.

21/10/2003 43

Vores gruppe kritiserer især den bevilling på 500 millioner euro på næste års budget til genopbygning af Irak, som gik gennem udvalget med stemmerne fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Det er ikke solidarisk hjælp til Irak, men til USA. Højrefløjen i Europa ser ud til at have kastet sig i støvet for USA. Den ønsker at deltage i udgifterne til USA's oliekrig på en måde, som langt overstiger behovet for hjælp, som er fastsat til 200 millioner euro, som foreslået af Kommissionen. På denne måde vil højrefløjen bruge EU-borgernes skattemidler til at støtte USA's ulovlige krig, USA's illegale besættelse og den marionetregering, som USA har etableret i Irak. Vores gruppe er indstillet på at diskutere Kommissionens forslag om at støtte Irak, men vi afviser PPE-DE-Gruppens politiske gestus til præsident Bush og hans krigskoalition. Andre repræsentanter for vores gruppe vil behandle problemerne i forbindelse med strukturfondene i deres taler.

2-126

Buitenweg (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, også jeg vil på min gruppes vegne begynde med at henvende mig til ordførerne. Jeg vil give Neena Gill en kompliment, fordi det i budgettet og i beslutningsforslaget er lykkedes hende at fremhæve nødvendigheden af at få valuta for pengene. Jeg ved, hvor vigtigt det er for hende, og jeg deler hendes holdning til det. Også Jan Mulder, som jo ikke ville være min naturlige forbundsfælle i Nederlandene, vil jeg takke mange gange for det smidige samarbejde, vi har haft, og den åbenhed, han har udvist, hvad angår vores forslag. Nu synes jeg selvfølgelig, at han har udvist åbenhed og frem for alt fornuft, fordi en hel del af vores forslag faktisk er vedtaget. Det takker jeg ham for. Jeg vil imidlertid i mit indlæg koncentrere mig om en række problematiske områder, for de findes også. Vi stemmer om budgettet på torsdag. Det drejer sig altså helt konkret om, hvad vi vil bruge skattepenge på, og hvad vi ikke vil bruge skattepenge på. Men PPE-DE-Gruppen vil tilsyneladende først og fremmest føre en symbolsk politik, for jeg kan faktisk ikke fortolke deres forslag om 500 millioner til Irak anderledes. Kommissionen har undersøgt, hvor mange penge EU effektivt kan afsætte til Irak. Det var 160 millioner euro for næste år, bortset fra den humanitære bistand. Naturligvis ser det nærigt ud i forhold til USA's milliarder. Men Bushs check dækker også de militære styrker på stedet og investeringer til virksomheder. Kommissionen har ved bedømmelsen af absorberingsevnen set på sikkerhedssituationen i Irak. Her kommer PPE-DE-Gruppens ønskedrømme ind i billedet. For mere end en tredobling af det beløb, som Kommissionen foreslår, må først og fremmest være et signal om, at USA har alt under kontrol, og at det egentlig går fint i Irak. Men foreløbig er det især også et signal om, at PPE-DE-Gruppen ikke rigtig bekymrer sig om at anvende skattepengene omhyggeligt.

Denne gavmildhed står i skarp kontrast til PPE-DE-Gruppens planer for Afghanistan. For det er et land, som er fattigere end Irak, og det har betydeligt ringere udviklingsmuligheder. Her stiller PPE-DE-Gruppen pludselig alle mulige nye krav til anvendelsen af pengene, som er fuldstændig uigennemførlige. Det ved De også. Afghanerne får hele 35 millioner euro mindre, hvis det ikke lykkes Kommissionen at begrænse narkohandelen og tilvejebringe en omstilling til dyrkning af andre planter. Det er interessant, at PPE-DE-Gruppen, som gennemgående nærer en lidt naturlig mistillid til Kommissionen, nu pludselig er overbevist om, at det kan lykkes Kommissionen at gøre det, som ikke er lykkedes USA med krigen mod narko i andre lande. Også her er der altså især tale om symbolsk politik, men denne har dog potentielt farlige konsekvenser. De Grønne bebrejdes også sommetider, at de fører symbolsk politik. Jeg sigter f.eks. til vores ændringsforslag om ved finansiering af strukturfondene udtrykkeligt at sige, at der ikke må anvendes europæiske penge til projekter, som er i strid med europæiske direktiver såsom habitatdirektivet eller fugledirektivet. Det er overflødigt, mente Budgetudvalget næsten enstemmigt, for det er logisk, at man ikke bruger skattepenge på at overtræde love. Det ville jeg også finde logisk, hvis det ikke forholdt sig sådan, at jeg kan give Dem en hel liste over projekter, hvor også en dommer i nogle tilfælde har vurderet, at de krænker de europæiske direktiver. Jeg nævner et par af disse projekter, som får penge fra strukturfondene, nemlig dæmningen over Odelouca-floden i Algarve i Portugal, Alqueva-dæmningen i Portugal, Rügen-broprojektet i Tyskland, Ebro-bassinet i Spanien og Boyne-flodmundingen i det nordøstlige Irland. I de sidste fem år er der konstateret 529 overtrædelser af den europæiske miljølovgivning. Lad os i hvert fald sørge for, at dette ikke sker med europæiske skattepenge! Ordføreren, fru Gill, støttede for lidt siden mit ændringsforslag om et par cykler, således at parlamentsmedlemmer billigt og bæredygtigt kan tilbagelægge korte afstande. Det førte til stor munterhed, hvilket til dels er forståeligt. Men De forpligtes selvfølgelig ikke til at cykle. Ligesom jeg ville nægte at rage de 50 euro om ugen, som kommer oven i vores rigelige diæt, til mig til taxikørsel, således behøver De ikke at cykle. Men giv dog den mulighed til dem, som gerne vil cykle! Hr. formand, jeg sagde i går i Budgetudvalget, at jeg til gengæld for Parlamentets støtte til dette ændringsforslag gerne vil give formanden for Budgetudvalget en prøvetur bag på cyklen. Jeg gentager hermed dette løfte offentligt.

2-127

Turchi (UEN). - (IT) Hr. formand, allerførst vil jeg gerne takke ordførerne, Kommissionen, hr. Wynn og sekretariatets personale, som altid under fremragende ledelse af hr. de Feo.

44 21/10/2003

Dette budget, mine damer og herrer, som markerer afslutningen på EU med 15 medlemmer, er historisk, fordi det bringer os frem til et EU med 25 medlemmer. Det kan desuden ses som et førvalgkampsbudget. De løsninger, vi har fundet, passer til alt og alle. Det, der bekymrer mig, er, hvad der skal ske bagefter. Det, der bekymrer mig, er optagelsen af 10 nye lande. Hvordan vil vi klare os bagefter? Det må vi begynde at overveje i dag, vi må gå i gang med at revidere det finansielle overslag, i gang med at indføre nye ressourcer, i gang med grundigt at revidere hele vores procedure, for der vil nødvendigvis opstå nogle komplikationer, når vi bliver 25, som skal diskutere, i stedet for 15. Vi må begynde i dag, nu, og ikke først når vi befinder os i en nødsituation eller hastesituation. Det vil jeg gerne understrege, for vi kan risikere alvorlige problemer, uanset den politiske opstilling. Der er tre ting, jeg gerne vil fokusere på. For det første Irak. Der er en vældig diskussion om ændringsforslaget, men jeg forstår ikke opstandelsen. Vi har givet over 1 milliard euro til Palæstina, vi har givet over 1 milliard euro til Balkan, og vi har også givet en masse penge, 1 milliard euro, til Afghanistan. Jeg synes ikke, det er så uhyrligt at bevilge 200 millioner og så dagen efter bede om at forhøje dette tal til 500 millioner euro, medmindre vi ønsker at behandle internationale kriser forskelligt i overensstemmelse med vores politiske vurderinger, hvilket ikke ville påvirke os politisk, men det ville påvirke de pågældende mennesker. For det andet vil jeg gerne fokusere på investeringerne i TEN, som er vigtige, og som vi skal forsøge at støtte, fordi det er ensbetydende med udvikling og arbejdspladser. Jeg vil derfor gerne takke for Deres støtte til dette ændringsforslag, men jeg vil gerne bede om endnu flere ressourcer for at forsøge at gøre TEN til et politisk instrument over hele Europa og ikke blot en teknisk beslutning. For det tredje er et af de fremsatte ændringsforslag særdeles vigtigt, og jeg vil gerne bede alle de politiske grupper lægge mærke til det. Det er en ændring vedrørende centret for handicappede embedsmænd, Les Castors-centret. Vi vil stemme for ændringsforslaget, og jeg vil gerne bede Dem alle være opmærksomme på denne sag. Vi vil være stolte af det, og det vil tjene os til ære, både nu og i fremtiden.

2-128

Van Dam (EDD). - (NL) Tak, hr. formand. Allerførst har jeg nogle bemærkninger om udgiftsområde 4, den centrale genstand for diskussion. Kommissionens forslag om at flytte støtten til Tyrkiet fra udgiftsområde 4 til udgiftsområde 7, førtiltrædelsesstøtten, er absolut overilet. Landet er jo ikke et kandidatland med konkret udsigt til tiltrædelse. Så er der støtten til Iraks genopbygning. Vi synes, det er pinligt, at især medlemmer på venstrefløjen ikke vil gå længere end til 200 millioner euro. Det er meget sølle sammenlignet med de halvanden milliarder euro, som Japan bevilger, og de 22 milliarder, som USA afsætter

oven i de udgifter, som de allerede har haft til befrielsen af landet. Ændringsforslaget af hr. Wurtz og andre er intet mindre end et slag i ansigtet på enhver iraker, som i årevis har lidt under Saddam Husseins tyranni, blodhunden, som Arafat og mange palæstinensere åbent har glædet sig over, selv efter at omfanget af hans rædselsgerninger blev kendt. For øvrigt har Arafat sluset i hundredvis af millioner over til hemmelige konti. Så længe disse penge gavner terrorisme, kan vi ikke forklare vores vælgere, at EU fortsat er hovedsponsor for Den Palæstinensiske Myndighed. Hvad angår Gill-betænkningen, er vi enige i ændringsforslag 1 af hr. Walter. Han peger med rette på nødvendigheden af at tilpasse støtten til flersprogetheden til det virkelige behov både her og i de andre institutioner. Deklareringskulturen omkring rejse- og mødeudgifter i Regionsudvalget bekymrer os stadig meget. Den interne revisor bør have tilstrækkelig assistance for at kunne udføre sin opgave effektivt. Endelig beder vi Rådet om fuldstændigt at imødekomme Revisionsrettens anmodninger. Forhindring af nye tilfælde af svig kræver ikke blot en ordentlig finansiel forvaltning, men også en stærk ekstern kontrol.

2-129

Dell'Alba (NI). - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer - jeg kan ikke tiltale Rådet, eftersom det kun er repræsenteret af udmærkede embedsmænd, men jeg håber, at Rådets manglende tilstedeværelse er et godt tegn, som betyder, at Rådet er enig i de ting, som Parlamentet skal til at vedtage, og at vi får en ukontroversiel og derfor meget let andenbehandling. Jeg vil også gerne takke de to ordførere for deres arbejde og udtrykke min anerkendelse af alle dem, der har deltaget i denne kollektive anstrengelse. Hr. Mulder fortjener tak for især at have påpeget, at denne årlige øvelse er i fare for at blive reduceret til en politisk fiktion, en række gode hensigter og gode forslag. Vi er blevet reduceret til en dyr ngo, som har lov til at ændre og kommentere budgettet og komme med anbefalinger, som ikke bliver gennemført. Man behøver blot at se på de milliarder af euro, som vi returnerer til medlemsstaterne hvert år. Desværre behøver man bare at se på summen af uindfriede forpligtelser. Jeg har noteret kommissær Schreyers løfte om straks at give os et praktisk svar, så regnskabsåret 2004 også kan blive historisk i denne henseende, så der med andre ord endelig kan komme en vis lighed mellem det, som budgetmyndigheden beslutter, og det, som rent faktisk bliver gennemført med hensyn til 2004-budgettet. Af de mange positive og negative ting, man kunne fremhæve, vil jeg fokusere på spørgsmålet om ændringsforslaget om Irak. Hr. Walter har fortalt os, at hans gruppe og han selv ikke vil støtte dette ændringsforslag. Desuden har vi læst i aviserne, at den tyske regering ikke engang vil være repræsenteret i Madrid, ligesom den heller ikke var det på Det Europæiske Råds møde. Det er ved at blive en vane. Jeg

21/10/2003 45

ved ikke, om det vil blive repræsenteret af Frankrig dér også. Der er imidlertid ingen tvivl om, at vi nu, set i lyset af Sikkerhedsrådets resolution og den nye fase, der begynder, har det problem, at Europas svar stadig er det samme som før Sikkerhedsrådets resolution, som indvarsler en ny fase, hvor alle politiske grupperinger, eller i hvert fald mange af dem, også de fjendtligtsindede, har modereret deres holdninger. Jeg mener ikke, vi kan stå passive og sende kommissær Schreyer til konferencen med dette lille og helt ærligt latterlige beløb, til hvad jeg anser for at være et vigtigt forslag, som, selv om det vil vælte det finansielle overslag, i det mindste er et forsøg på at opnå enhed og en fælles politik, hvilket kræver støtte fra budgettet. Derfor vil vi støtte dette ændringsforslag. Til sidst vil jeg gerne understrege med hensyn til Gill-betænkningen, hvad ordføreren sagde om behovet for at give borgerne bedre informationer, hvilket vi er helt enige i. Jeg takker ordføreren, fordi hun har accepteret dette ændringsforslag, som har til formål at styrke onlineinformationspolitikken og sørge for, at alle vores debatter bliver transmitteret til borgerne via internet fra næste år.

2-130

Dover (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne kommentere to ændringsforslag, der blev stillet af PPE-DE-Gruppen, men som blev forkastet i udvalget, og som vi har stillet på ny på plenarmødet. Det første er allerede blevet kommenteret flere gang i dag, og det handler om bidrag til europæiske politiske partier. Her blev de fleste af de punkter, som vores gruppe ønskede, medtaget i den endelige version af punktet, bortset fra et forbehold med hensyn til hele beløbet. Vi vil gerne have dette forbehold ophævet. Vi vil påpege, at der ikke er hold i påstandene om, at der ikke er nogen adfærdskodeks, men at der vil være foranstaltninger, der skal sikre en adskillelse af de forskellige former for udgifter - af informationsudgifter og politiske udgifter - og en adfærdskodeks vedrørende brug af bevillinger opført under dette udgiftsområde. Vi ser gerne, at dette forbehold ophæves. Det er tydeligt, at der ikke vil være nogen udgifter før juni næste år, det vil sige efter valgene. Og vi bør stole på, at medlemmerne af Europa-Parlamentets politiske partier handler i god tro. Det andet punkt er den meget lille budgetpost på 37.000 euro vedrørende oprettelsen af en A7-stilling på Kommissionens kontor i Washington. Her i eftermiddag har vi atter hørt adskillige talere, der ikke går specielt meget ind for gode forhold mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske regering. Denne beskedne investering vil give et særdeles klækkeligt udbytte i form af et dobbeltrettet samarbejde og en gensidig forståelse, og jeg vil opfordre til, at afgørelsen i udvalget med et flertal på en enkelt stemme erstattes af en mere overbevisende afstemning i plenarforsamlingen.

Det tredje punkt er ikke omtvistet. Jeg opfordrer, som skyggeordfører for Gill-betænkningen, PPE-DE-Gruppen til at støtte ændringsforslaget fra hr. Walter på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe. Det handler om behovet for atter at se nærmere på forhandlingsreferatet. For det første vil jeg sige, at jeg sætter stor pris på det meget hurtige og præcise arbejde, som Parlamentets personale udfører i forbindelse med udarbejdelsen af ordrette referater af indlæggene her i mødesalen. De oversættes til hovedsprogene i løbet af nogle få dage, men det er urealistisk at forvente, at der udarbejdes komplette ordrette oversættelser til alle de sprog, der anvendes i et udvidet EU. Vi skal have mere valuta for pengene og udnytte de knappe tolke- og oversættelsesressourcer bedst muligt. I ændringsforslaget slås der til lyd for individuelle anmodninger efter behov, og det må bestemt være vejen frem. EU skal bruge den nyeste tilgængelige teknologi til at opfylde sådanne behov. Jeg er klar over, at der skal være et godkendelses- og overvågningssystem, men det vil vise det reelle behov og give den nødvendige fleksibilitet. På denne måde kan vi opfylde EU-borgernes ønsker i stedet for at producere tonsvis af dokumenter, der medfører skovrydning, og som tilmed risikerer ikke at blive læst. Mine sidste to punkter handler også om sprog. Det første punkt vedrører kontrolleret fuldstændig flersprogethed. I ændringsforslag 4 opfordrer vi Præsidiet til at vedtage konkrete foranstaltninger og til, at Budgetudvalget vurderer betænkningen på baggrund af et arbejdsdokument udarbejdet af ordføreren. Det er en meget vigtig sag. Det vil involvere sprogcentret i Luxembourg samt større fokus på distancearbejde. Mit sidste punkt handler om at tage hensyn til den udvidede flersprogethed i det nye Parlament. Vi skal sikre os, at der indføres tilfredsstillende konkrete foranstaltninger for at hjælpe de kommende EU-lande, så det bliver lettere for dem at finde sig til rette, end det var for os for nogle få år siden.

2-131

Wynn, Terence (PSE). - (EN) Hr. formand, i lyset af nogle af de sager, der er blevet diskuteret under denne debat, må jeg til stadighed minde mig selv om, at dette er førstebehandlingen. Et af problemerne er, at denne debat primært koncentreres om det, der allerede har været til afstemning i udvalget, og hvad vi måske stemmer på plenarmødet på torsdag. Slutresultatet bliver måske det samme, men det kunne også blive forskelligt inden for visse områder såsom kategori 1(b), hvor vi i udvalget stemte for et tal over marginen på 83 millioner euro for de ugunstigt stillede områder. Min ven og kollega hr. Walter har pointeret, at der måske sker ændringer i netop hans gruppe, således at der ikke er et kvalificeret flertal, hvilket vil løse problemet. Men hvis gruppen sikrede et kvalificeret flertal, skal vi ikke glemme, at det er førstebehandlingen, og at spørgsmålet kan besvares, når tiden er inde.

46 21/10/2003

Der er sagt meget om det ene spørgsmål, der dominerer kategori 4, nemlig hvad man skal stille op med finansieringen af Irak. Uanset om vi vedtager eller forkaster ændringsforslaget om 500 millioner euro, skal vi ikke glemme - som jeg hele tiden siger - at det fortsat er førstebehandlingen. For så vidt angår Irak, er det også værd at nævne, at Rådet for første gang har inviteret hr. Brok og mig til donorkonference i Madrid, hvilket er et meget generøst og kærkomment tilbud. Desværre kan ingen af os rejse derned, men i stedet rejser baronesse Nicholson fra Udvalget om Udenrigsanliggender og fru Jensen fra Budgetudvalget, så vi i det mindste bliver repræsenteret. Som formand er det min opgave at respektere udvalgets holdning, ikke at gå imod den. Jeg erkender, at jeg er udvalgets tjener, og jeg forsøger at afspejle resultatet af vores afstemning. Men efter afstemningen i plenarforsamlingen er det jo så også mit job at afspejle denne holdning. Med hensyn til de 500 millioner euro er jeg noget forvirret. Jeg kender resultatet af afstemningen, men jeg ved også, hvad der blev sagt. Da kommissær Patten f.eks. talte til Udvalget om Udenrigsanliggender og Budgetudvalget - fru Schreyer havde meldt afbud, da hun deltog i et andet møde på samme tid - gjorde han det klart, at Kommissionen på basis af en behovsvurdering ikke skønnede, at man kunne bruge mere end 200 millioner euro. På sidste uges topmøde i Bruxelles, som jeg fulgte med stor interesse, var der ikke én af medlemsstaterne, der bad om mere end 200 millioner euro. Da kommissær Patten stillede sine forslag, lagde han vægt på, at det var dette tal, han ville tage med til donorkonferencen i Madrid. I formiddags hørte jeg også - om det er sandt, ved jeg ikke - at den amerikanske Kongres havde forkastet præsident Bushs støttebeløb til Irak. De har skåret det ned til det halve, og siger, at halvdelen af beløbet kan ydes som bistand, mens den anden halvdel skal ydes som lån. Disse oplysninger skal naturligvis kontrolleres, men det var, hvad jeg fik at vide i formiddags. Hvis ikke vi stemmer for de 500 millioner euro, og 200 millioner euro er det endelige beløb, som Kommissionen vælger, har kommissær Patten også sagt, at hvis disse midler anvendes hurtigt og effektivt, så vil Kommissionen vende tilbage med et tillægs- og ændringsbudget. Jeg vil spørge fru Schreyer, om hun kan bekræfte det. Det er væsentligt at vide - inden afstemningen på torsdag - om, hvis Parlamentet accepterer de 200 millioner euro, og de derefter hurtigt bruges, Kommissionen så vil vende tilbage med flere penge næste år baseret på behov. Vi skal ikke glemme, at hvis de 500 millioner euro forkastes, så er vores holdning 30 millioner euro. Så vil vi naturligvis være nødt til at se på forslaget om de 200 millioner euro, og forhåbentlig vil vi, hvis de 500 millioner euro forkastes, ikke lægge os endeligt fast på

de 30 millioner euro. Jeg håber, at alle de politiske grupper går ind for maksimumsbeløbet på 200 millioner euro, skønt det er fordelt på to år. Lad os ikke glemme, at der fortsat skal træffes en aftale ved fælles beslutningstagning, og at Rådet også skal erklære sig indforstået med beløbet. Derefter kommer den hårde forhandling under forligsproceduren om, hvor pengene skal komme fra. Hvis vi er så naive at tro, at de alle sammen vil komme fra fleksibilitet, så bliver det nogle lange nætter under forligsproceduren, når sagen skal forhandles på plads.

2-132

Jensen (ELDR). - Hr. formand, det er jo, som flere har nævnt det, i år første gang, at vi arbejder med et budget, som er opbygget som et aktivitetsbaseret budget, hvor tanken er, at budgettet langt bedre skal afspejle de politiske prioriteter, og at det så skulle blive nemmere at overskue, hvor vi lægger pengene. Men jeg synes, vi mangler at mærke denne forbedring fuldt ud i år, for vi har jo stadigvæk budgettet delt op i udgiftsområder, som det er fremgået af debatten i dag, og vi skal stadigvæk holde os inden for de fastsatte grænser for disse udgiftsområder, og det betyder, at budgetarbejdet stadigvæk er en meget teknisk øvelse, hvor man nemt taber de politiske valg af syne, og det håber jeg bliver bedre i fremtiden, sådan som De, fru kommissær, også har antydet det. Bl.a. er det jo vigtigt, at vi ser agenturernes - de decentrale agenturers - budgetter i sammenhæng med de politiske prioriteter. Det er jo rigtigt, at vi i EU får flere og flere decentrale agenturer, som hver især skal løse opgaver, som har en høj politisk prioritet, såsom fødevaresikkerhed eller godkendelse af medicin. Vi skal holde øje med, at etableringen af de decentrale agenturer ikke fører til for store omkostninger for EU, men vi skal jo også sikre, at de har de økonomiske rammer, så opgaverne faktisk kan løses, og derfor er det vigtigt, at vi får det aktivitetsbaserede budget. Jeg er i øvrigt meget enig med Jan Mulders krav om, at vi får større gennemskuelighed og mulighed for, at Parlamentet kan kontrollere agenturernes budgetter. Jeg har et par enkelte punkter mere. Jeg vil på budgettet for i år gerne fremhæve, at vi i forbindelse med udvidelsen har fået afsat flere penge til garantier for lån. Det kan styrke Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Udviklingsbanks arbejde med at udvikle banksektoren i de nye medlemsstater, og jeg tror, at vi for meget få midler får en meget stor spredningseffekt og kan få meget økonomisk vækst, sådan som vi har hørt om det under høringerne i budgetudvalget om de to bankers arbejde. Sidst, men ikke mindst, håber jeg, at vi kan finde en løsning på problemet med informationskontorerne, de såkaldte "Info Points" og "Carrefourcentre", der har fået nedskåret deres tilskud fra næste år på grund af problemer med finansforordningen. Jeg håber, vi kan

21/10/2003 47

finde en løsning, og at Kommissionen vil støtte, at vi finder en løsning.

2-133

Boudjenah (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, budgettet for 2004 bliver det første budget for det udvidede EU. Det er en god anledning til at byde de 10 nye medlemslande velkommen, selv om intet er ændret ved de drastiske tiltrædelsesvilkår, som har påført befolkningerne i disse lande en chokbehandling. Jeg vil imidlertid i dette indlæg koncentrere mig om et enkelt spørgsmål, nemlig om budgettet modsvarer de udfordringer, Unionen i dag står over for, når det drejer sig om at sikre en mere retfærdig og mere solidarisk verden? Man kan have sine tvivl og nære en vis ængstelse, hvad dette angår. Jeg tænker især på Palæstina. Hvilke ambitioner har man fra europæisk side, når det gælder de forringede levevilkår i de besatte palæstinensiske områder, når det gælder de omfattende ødelæggelser af de grundlæggene infrastrukturer, især infrastrukturer, som er finansieret af Europa? Min gruppe har stillet et ændringsforslag med anmodning om, at Kommissionen foretager en vurdering af den palæstinensiske befolknings stigende behov, og at der indføjes en særlig budgetpost til genopbygning og rehabilitering af de områder, der forvaltes af Den Palæstinensiske Myndighed. Det vil efter min opfattelse være et stærkt politisk signal som modvægt til Sharons politik, som først og fremmest har til formål at fratage kravene om en palæstinensisk stat enhver legitimitet. Uden en palæstinensisk stat vil det imidlertid ikke være muligt at skabe fred. Min gruppe glæder sig ligeledes over, at Udvalget om Udvikling og Samarbejde har stillet et ændringsforslag, som tager sigte på at sikre bistanden til det vestsaharanske folk og overvåge, at den ikke afbrydes. Bistanden til Irak bliver et af de vigtige punkter på budgettet. Bevillingerne til genopbygning af landet er endnu en mulighed for at sende et stærkt politisk signal, Men er det grundlæggende spørgsmål bistandens størrelse, om det drejer sig om 200 eller 500 millioner euro? Ikke efter min opfattelse. Det er påtrængende nødvendigt at bringe besættelsen af landet til ophør. Den politiske bistand, som skal sikre, at det irakiske folk hurtigst muligt genvinder suverænitet og handlefrihed, er en forudsætning for, at det irakiske folk selv kan opgøre behovene og tilrettelægge de foranstaltninger, der skal træffes for at opfylde behovene. Vi bør imidlertid ikke lade os føre bag lyset og være blinde for den mindre synlige side af den amerikanske bistand, som under alle omstændigheder beløber sig til milliarder. Bush-regeringen ønsker først og fremmest at bane vejen for amerikanske virksomheder. De er, som det kom frem under et møde for nylig, allerede kørt i stilling til at gøre forretninger i Irak. De regner med fuldt ud at udnytte den lovgivning, som nu giver udenlandske virksomheder tilladelse til at erhverve 100 % af aktierne i virksomheder inden for de forskellige sektorer i det irakiske samfund. Er det på den måde, landets uendeligt

store behov opfyldes? Jeg tænker i den forbindelse på alle de kollektive tjenester, fra vandforsyning til elektricitetsforsyning, undervisning, sociale tjenester og sundhedsvæsenet. Jeg tror ikke, det er måden at løse opgaverne på. Det er således ikke acceptabelt, at midlerne skal administreres af den amerikanske centralbank. Kommissæren talte om, at sikkerheden måtte forbedres i Irak. Så længe man lader hånt om det irakiske folks suverænitet, får man imidlertid ikke løst nogen af problemerne. Sikkerhedsrådets vedtagelse af den seneste resolution 1511 vidner i den forbindelse om et fransk-tysk tilbagetog, som er betegnende for europæernes frygtsomhed, når vi konfronteres med amerikanernes pres. Unionen ville imidlertid vinde ved i højere grad at slå til lyd for at sætte varetagelsen af det irakiske folks interesser i fokus, således at folket hurtigst muligt genfinder sin værdighed. Og i budgetmæssig henseende bør vi slå til lyd for en multilateral fond med øremærkede midler, hvor FN omsider ville spille en naturlig rolle. I den forbindelse må man lytte til irakerne. Det irakiske folk bør hurtigst muligt inddrages i genopbygningen af landet, i demokratiseringen af landet. Europa ville vinde ved at være både medspiller og medkontrahent.

2-134

Hudghton (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne yde min tribut til det enorme arbejde, der indtil videre er lagt i budgettet af ordførere, koordinatorer samt ikke mindst formanden for udvalget. Jeg glæder mig meget over udvalgets hidtidige resultater. På en af de mindre budgetposter foreslog de øgede bevillinger til venskabsbyer. Jeg vil opfordre Kommissionen til at gøre en ende på den årlige batalje om dette emne og acceptere, at det er en relativt lille, men meget dybtfølt og værdsat budgetpost, som mange lokale organisationer er afhængige af. Hvad angår landbrug og udvikling af landdistrikter, støtter jeg tanken om at hæve støtten til ugunstigt stillede områder, hvor landbrugsproduktionen står over for meget alvorlige og konkrete økonomiske udfordringer. Jeg vil gerne i almindelighed opfordre til tiltag, der kan fremme udviklingen af landdistrikter for at få en mere hensigtsmæssig målretning af de tilgængelige ressourcer i landbrugsområder fra EU-bevillinger, samtidig med at man sikrer incitamenter til fremme af husdyrhold og dyrkning af afgrøder på mest naturlige vis. Med hensyn til fiskeriet er jeg meget skuffet over, at Rådet syntes så uvilligt til at sikre en tilstrækkelig finansiering af dets eget reformprogram for den fælles fiskeripolitik. Jeg er navnlig skuffet over, at Parlamentets forslag om at sikre yderligere 150 millioner til afhjælpning af nogle af de alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser af den aktuelle krise i hvidfiskafhængige områder, er blevet blokeret af nogle medlemsstater - i særdeleshed den britiske regering.

48 21/10/2003

Jeg er enig med de personer, der har kommenteret det idiotiske forslag om at tildele os selv yderligere godtgørelser til taxikørsel uden for budgetprocessen. Jeg kan ikke forestille mig, at denne idé vil hjælpe på institutionens omdømme eller bidrage til en aktivitetsbaseret opstilling af budgettet.

2-135

Hyland (UEN). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne se på et bestemt aspekt af forslaget til det almindelige budget for 2004 for så vidt som det vedrører arbejdet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som jeg er medlem af. Jeg vil også gerne rose hr. Mulder for hans arbejde. Hvad angår landbrugsudgifterne, er jeg helt enig i, at der skal lægges større vægt på miljø, fødevaresikkerhed, sporbarhed, dyrevelfærd og forbrugeroplysning. Alle disse aspekter vil rykke endnu mere i forgrunden i de kommende år gennem den nyligt reformerede fælles landbrugspolitik. Forbrugerne forventer, at EU-landbruget lever op til disse multifunktionelle aspekter, og landbrugerne er villige til at gøre det. Vi ved, at der er ekstra omkostninger vis-a-vis vores handelspartnere, men det er en pris, som de europæiske skatteborgere er villige til at betale for at få sjælero. Det er det, vi mener, når vi henviser til den europæiske model for landbrug og udvikling af landdistrikter. Det er værd at forsvare, specielt i WTO. Dyrevelfærd er et område, der ligger alle i denne sektor på sinde. Jeg vil bede de kolleger, der ønsker at afskaffe eksportrestitutioner til levende kvæg, om at overveje de handelsmæssige følger af deres forslag. Det rigtige forum for dette spørgsmål er WTO, hvor EU skal sikre lige konkurrencevilkår. En "ensidig handelsnedrustning" er uacceptabel. Vi kan ikke standse støtten til vores landbrugere, mens amerikanerne og andre fortsætter deres eksportfremmeordninger. Jeg er lige så interesseret i dyrevelfærd som alle andre - i særdeleshed alle landbrugere og alle dem, der er involveret i eksport af levende dyr. Det er i producenternes og eksportørernes økonomiske interesse, at dyrene når frem i bedst mulige stand. Der vil altid være en efterspørgsel efter eksport af levende kvæg. Hvis vi i Europa ikke udnytter markedsmulighederne i Mellemøsten og andre steder, vil vores konkurrenter fra Australien og New Zealand transportere deres dyr den halve verden rundt for at opfylde denne særlige efterspørgsel.

2-136

Bernié (EDD). - (FR) Hr. formand, da jeg kun har kort tid til rådighed, vil jeg koncentrere mit indlæg om tre forhold, nemlig støtten til tobaksdyrkning, administrationsudgifterne i Generaldirektoratet for Miljø og Natura 2000. Budgetforslaget foregriber efter min opfattelse reformen af den fælles markedsordning for tobak, som er planlagt gennemført i 2005. Hvad angår den samlede reform - der tales i øjeblikket om fuldstændig afkobling af støtten og ikke blot om en justering af den nuværende ordning - skulle den først iværksættes i 2005.

Tobaksdyrkning er fortsat et særligt erhverv. Sektoren omfatter 110.000 familier og sikrer beskæftigelse for 400.000 sæsonarbejdere. Hvis man reducerer eller ophæver støtten til tobakssektoren, vil det betyde, at det net af små familiedrevne virksomheder, som præger Europa, forsvinder, og man vil give udstrakt adgang for amerikanske producenter til det europæiske marked. Det er ikke ønskeligt, hverken for miljøet og den fysiske planlægning eller for borgernes sundhed. De ophører ikke med at ryge af den grund. Hvad angår administrationsudgifterne i Generaldirektorat 11, kan vi konstatere, at de stiger eksponentielt, fra 58 millioner euro i 2002 til 83 millioner i 2004. De er således steget med mere end 43 % på to år, hvilket er uhørt! Alt dette for at øge antallet af tjenestemænd, som har til opgave at påpege krænkelser af miljølovgivningen. Når disse krænkelser udgør 45 % af de igangværende sager, skyldes det, at fællesskabsretten er tung, uhensigtsmæssig og vanskelig at gennemføre. Som det også er tilfældet, når det gælder Natura 2000, er fællesskabsretten ude af trit med befolkningens ønsker, hvilket Frankrig også påpegede under mødet i Rådet (miljø) i juni 2003. Når dette er sagt, må man imidlertid spørge, om det er nødvendigt at oprette en tjeneste for faglig bistand med tilhørende bevillinger på 3 millioner euro? Det løser ikke problemerne med gennemførelsen og heller ikke finansieringen efter 2006. Efter vores opfattelse vil en sådan tjeneste blot skabe øget forvirring for borgeren, som i forvejen har vanskeligt ved at orientere sig, når der er så mange roller, der fordeles på fællesskabsplan, på nationalt og på regionalt plan. Er det ikke netop Kommissionens ønske herved at bevare grebet om gennemførelsen af habitatdirektivet, som slet ikke henhører under Kommissionens kompetence? Vi kan med henvisning til alle disse spørgsmål ikke stemme for det foreliggende budget.

2-137

FORSÆDE: Catherine LALUMIÈRE Næstformand

2-138

Martinez (NI). - (FR) Fru formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær, EU's budget for 2004 indeholder afgjort ændringer og fornyelser. Det er, som det er blevet nævnt, et budget for 25 medlemsstater, og der anvendes en ny nomenklatur, som beror på aktiviteter, målsætninger og mål. Det er ikke ubetinget nogen fordel, hvad angår læseligheden, når der eksempelvis anføres 215 aktiviteter i stedet for en skelnen mellem administrationsudgifter og aktionsudgifter. Snart introducerer man i øvrigt endnu en nyhed, idet man ophæver den hidtidige skelnen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter, og snart kommer budgetlægningen for EUF. Kan vi i øvrigt, når vi når dertil, fortsat her i Europa-Parlamentet afvikle

21/10/2003 49

drøftelserne på to timer og ligeledes afvikle afstemningen om 100 milliarder euro på to timer? Der er således et demokratisk underskud, når det gælder budgetlægningen. Vi behøver blot at se ud over den tomme mødesal! Der er også andre budgetunderskud. Først og fremmest er der et underskud, når det gælder prognosernes troværdighed. Tallene for de uindfriede forpligtelser taler deres tydelige sprog: 6-8 milliarder euro af bevillingerne er uudnyttet hvert år. Det er et problem, ikke mindst når man i øvrigt mangler midler til biavlerne, til fåreavlerne, til fiskerne osv. Der er også ud fra en retfærdighedsbetragtning tale om underskud, eftersom vi alle ved, at der hvert år er tabere og vindere i det europæiske budgetspil, og rollefordelingen i så henseende er altid den samme! Hr. Aznars Spanien, som belærer alverden om ligevægt på budgettet, honoreres hver år med 8 milliarder euro. Uden dem var der i øvrigt ikke ligevægt på det spanske budget. Samtidig er der andre lande, og det er flertallet, som betaler. Det drejer sig eksempelvis om Tyskland og Frankrig. I Frankrig mister vi således 2-4 milliarder euro hvert år, hvilket svarer til en højhastighedsjernbanelinje hvert år! Det er et problem! Der er også tale om underskud, når det gælder hierarkiet af budgetmæssige prioriteringer. Det er udmærket, at man afsætter 200 millioner euro til genopbygningen af Irak. Det er også udmærket at afsætte 200 millioner til Afghanistan og 240 millioner til førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet! Men er prioriteringen korrekt, når man samlet set i Europa i 2004 kun kan finde 600 millioner euro til at bygge, hvad der svarer til en halv snes kilometer højhastighedsjernbane? Skal vi bruge 640 millioner euro i Afghanistan, Tyrkiet og Irak (som vi ikke havde behøvet at ødelægge ...), når vi savner midler til at bygge højhastighedslinjer eller til andre væsentlige transportmidler? Der er tale om pervertering af solidariteten, hvilket afslører et fjerde underskud, nemlig et underskud med hensyn til kohærensen. Vi har et Europa, som i Lissabon erklærede, at det ville være verdens førende vidensamfund (allerede Nikita Krustsjov ønskede så tidligt som i 1960 at overgå USA på dette felt!). Vi har Erasmus Mundus, som ønsker at være et globalt universitet. Vi har de store europæiske anlægsarbejder helt i Perikles-stil, vi har et Europa med en universel udenrigspolitik, Shiva med tusind arme, Cotonou eller Mercosur, i Asien, i Sydafrika, Alt undtagen våben-initiativet, fattige og sågar rige. Men dette Europa med planetære ambitioner har et provinsielt budget på 100 milliarder euro, altså 1 % af BNP, og det stiger ikke engang. Hvor finder vi sandheden om Europa i dette modsætningsforhold mellem de planetære ambitioner og dette latterlige budget? Svaret finder vi i budgettet. År efter år hører vi fra europæisk side mange højstemte taler, som imidlertid langtfra udmøntes i en praksis, som modsvarer behovet.

2-139

Elles (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg skal love for, at de to ordførere har givet os udfordringer, men jeg vil

specielt koncentrere mig om tre emner, nemlig udvidelsen, reformen af Kommissionen og sidst, men ikke mindst, Irak. Jeg og min gruppe accepterer fuldt ud, at det vigtigste mål med dette budget, som hr. Mulder sagde, er udvidelsen. Lige fra begyndelsen ønskede vi at sikre, at der er et komplet budget til rådighed for de nye medlemsstater, og at forpligtelserne vil blive gennemført på effektiv vis. Vi er imidlertid opmærksomme på, at der fortsat vil være mange problemer vedrørende den daglige drift af et EU med 25 medlemsstater, i særdeleshed for så vidt angår oversættelse og tolkning. Det fører mig frem til reformen. I min gruppe mener vi, at der med hensyn til reformen af Kommissionen, skal være sikre tegn på, at der er sket ændringer siden 1999. Vi har derfor opført bevillinger i reserven til oprettelse af de 272 nye stillinger. En af vores vigtigste betingelser er, at der gennemføres en vurdering af de gennemførte ændringer og af den indsats, der fortsat er nødvendig. Eurostat-affæren og spørgsmålene vedrørende angivere og OLAF's holdning viser, at Kommissionen er langsom til at løse problemerne. Vi ser gerne sidstnævnte spørgsmål rejst som en særskilt drøftelse på baggrund af et mundtligt spørgsmål under mødeperioden i november i Strasbourg. Som andre talere har fremhævet under eftermiddagens debat, synes vores gruppe også, at Irak er det vigtigste spørgsmål på budgettet for 2004. Jeg takker dem, der har haft mod til at tale for vores ændringsforslag. Der er tre grunde hertil. For det første er det for os et vigtigt politisk signal til omverdenen om, at Europa ønsker at spille en betydningsfuld rolle i det humanitære arbejde og genopbygningsindsatsen i Irak. Skønt Irak er forskellig fra Afghanistan, har vi givet 1 milliard euro til Afghanistan over en femårig periode, og hvis vi tager Kommissionens forslag med i beregningerne, har vi givet 200 millioner euro til Irak i en ikke nærmere angivet periode. Jeg læste imidlertid i The Guardian - der sikkert er en af hr. Wynns foretrukne aviser - at den japanske regering har givet tilsagn om at bidrage med 5 milliarder amerikanske dollars til genopbygningen af Irak i modsætning til vores 200 millioner euro. For det andet, i lyset af sidste uges enstemmige afgørelse i FN samt The Guardian's afsløring af, at USA er gået med til at lade et fælles FN-udviklingsprogram/verdensbankagentur administrere midlerne, er det nu lettere for os europæere at tænke på at bevilge flere penge til genopbygningen af Irak. Man bør erkende, hr. Walter, at visse lande vil være mindre entusiastiske på grund af deres holdning til krigen, men jeg forstår, at rollerne er byttet om, og at de fremsynede medlemmer af Europa-Parlamentet - og ikke mindst dem, der støtter USA i nødens stund - vil støtte ændringsforslaget fra PPE-DE-Gruppen. Endelig mener vi, at dette specielle ændringsforslag ikke er uforeneligt med finansieringen af andre områder, og at det ikke vil påvirke den eksisterende finansiering, hvilket også nævnes i ændringsforslaget. Hr. Wynn, De

50 21/10/2003

sagde, at Kommissionens forslag ikke er baseret på analyser men på tilgængelighed. Vi mener, at der vil være behov for midlerne i 2004. De nævnte også, at der er tale om en førstebehandling. Vi skulle faktisk være i stand til at stemme for vores ændringsforslag inden for grænserne af det finansielle overslag, og bliver vores ændringsforslag ikke vedtaget, vil vi som gruppe selvfølgelig forbeholde os retten til at overveje, om Kommissionens forslag er det rette. Derfor ønsker vi i dette budget at forberede EU på en udvidelse, og vi ønsker at få gennemført reformerne af institutionerne, men først og fremmest ønsker vi et EU, der spiller en rolle i verden. Derfor beder vi om Parlamentets støtte til vores ændringsforslag, der øremærker 500 millioner euro til Irak.

2-140

Colom i Naval (PSE). - (ES) Fru formand, dette er det sidste budget, som dette Parlament vedtager, og dermed er det måske også det sidste budget, som mange af os skal stemme om. Derfor synes jeg, at det er tidspunktet for at lave en opgørelse over vores budgetarbejde gennem valgperioden, og jeg må tilstå, at min vurdering ikke er entydig. Vi ville gerne udelukkende holde os til de positive aspekter som forbedringerne i budgetproceduren, forbedringerne i Budgetudvalgets funktion og den første revision af de finansielle overslag siden 1993. Men vi må ikke glemme, at det europæiske budget er blevet mindre i forhold til BNP, at det er helt utilstrækkeligt til Unionens mål, og at der paradoksalt nok hvert år er bevillinger tilovers på grund af dårlig gennemførelse. Jeg mener, at både Kommissionen og Parlamentet har pligt til at give udtryk for deres holdning til de fremtidige finansielle overslag, så den kommende Kommission og det kommende Parlament kan tage udgangspunkt i den under deres overvejelser. Til trods for dets beskedne størrelse synes Unionens budget at være altomfattende, og jeg takker hovedordføreren for hans indsats for at inddrage vores forskellige anmodninger. Og vi kan konstatere, at det omfatter fra beskyttelse af hasselnøddedyrkning til et pilotprojekt om at hjælpe ofre for terrorisme. Jeg vil understrege, at forordningerne om de fælles markedsordninger og strukturfondene skal overholdes, og budgetforhandlingen er ikke tidspunktet for at ændre dem. Hvis der er et topemne, et mål, mine damer og herrer, i dette budget for 2004, drejer det sig efter min mening om at forberede Unionen på udvidelsen, på integrationen af 10 nye stater, og med de erfaringer, som jeg har fået ved selv - for nogle år siden - at have været et kandidatlands observatør, forventer jeg, at integrationen bliver en succes. Jeg vil tilføje, at det især sker takket være Parlamentets udholdenhed og ambitioner, eftersom Rådets første reaktion var mere karakteristisk for besatte bogholdere end for politikere, der var bevidste om den historiske udfordring, som vi står over for: den største og

vanskeligste udvidelse i hele det europæiske projekts historie. Rådet forsøgte at holde sammen på det hele og afviste i mange måneder en revision af overslagene, og det har også nægtet at inddrage de 25 fra den 1. januar. Det ville efter min mening have været en politisk gestus, der var værd at overveje. Og alligevel har nogle i en sjældent set demonstration af politisk letsindighed og demagogi forsøgt at kaste skygge over det centrale mål for dette budget ved at stille et urimeligt ændringsforslag om at tilføje 500 millioner euro til de bevillinger, der allerede er afsat til Irak. Mine damer og herrer, vi har vedtaget, og på torsdag vil Parlamentet vedtage 100 millioner euro i humanitær bistand til Irak. Europa-Kommissionen anmoder om og kan kun retfærdiggøre 160 millioner for 2004 til et fællesskabsbidrag til genopbygning af Irak. Jeg kan garantere Dem for, at mange af de millioner af europæiske borgere, der modsatte sig den ulovlige krig, som ikke fik FN's støtte, ikke engang forstår, hvorfor EU skal give noget andet end humanitær bistand i Irak. Jeg kan forsikre Dem for, at det vil blive yderst vanskeligt for mig at forklare det for mine borgere, og jeg kan kun forstå det ændringsforslag som et ønske om at rense den dårlige samvittighed over at have støttet en ulovlig krig. Mine damer og herrer, det har ingen berettigelse. Det eneste, der kan forsvares, er - nu, hvor der er en resolution fra FN - at bidrage med det, som Kommissionen så fornuftigt foreslår os. Og desuden vil jeg spørge Dem - og jeg ved, at min kollega hr. Salafranca skal tale om lidt - hvor PPE-DE-Gruppen vil tage bevillingerne fra. Fra Latinamerika? Fra Asien? Fra Afrika? Fra Middelhavsområdet? Hvor vil De tage dem fra? For De ved udmærket, at der ikke er bevillinger nogen steder, heller ikke selv om fleksibilitetsinstrumentet udnyttes til det yderste. Jeg anmoder Dem derfor om at være ansvarlige og bevidste og tage ændringsforslaget tilbage for ikke at gøre os til grin og for, at EU har et budget, der gør det i stand til at gennemføre udvidelsen og skabe fred. (Bifald)

2-141

Van Hecke (ELDR). - (NL) Fru formand, umiddelbart før donorkonferencen om Irak vil jeg som budgetordfører for Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik gerne tilslutte mig Kommissionens realistiske forslag om foruden de allerede lovede 100 millioner euro til humanitær bistand også at afsætte 200 millioner euro til genopbygningen af Irak. Den, som anbefaler flere europæiske penge til genopbygningen, må også gå til medlemsstaterne for at bede om og anbefale hjælp. Det overrasker mig for øvrigt, at lande, som i sin tid var meget begejstrede tilhængere af en militær intervention i Irak, i dag kun vil afsætte meget begrænsede eller endda slet ingen midler til genopbygningen. Det er absolut

21/10/2003 51

kynisk at måtte konstatere, at visse donorer vil yde lån til Irak, som om den irakiske befolknings gældsbyrde ikke er høj nok i forvejen. De betingelser, som EU stiller for et finansielt bidrag til genopbygningen, er ufravigelige betingelser. FN's centrale rolle skal forstærkes. De europæiske penge må derfor kun overføres til en ny trustfond, som FN og Verdensbanken skal oprette. For det andet må hjælpen ikke udelukkende anvendes til omfattende byggeprojekter, som er skræddersyede til virksomheder, som har gode forbindelser med Det Hvide Hus. For det tredje anbefaler jeg også, at 35 % af de årlige bevillinger anvendes til elementært sundhedsvæsen og grundlæggende skolegang. Hvorom alting er, så vil Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik ikke have, at midler til genopbygning af Irak ydes på bekostning af andre af Unionens forpligtelser, f.eks. over for Afghanistan, Mellemøsten og Latinamerika. At undlade at overholde de indgåede aftaler ville alvorligt skade vores udenrigspolitiks troværdighed og pålidelighed, og det er for mig meget vigtigere end de politiske bagtropsaktioner her i Parlamentet.

2-142

Patakis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, budgettet for 2004 er et udtryk for EU's befolkningsfjendtlige, enerådige politik. Endnu en gang fremlægges et budget, som styrker storkapitalen og EU's imperialistiske ekspansionspolitik. Når budgettets midler skæres ned til under 1 % af Fællesskabets BNP i et år, hvor det vel at mærke skal finansiere ikke 15, men 25 lande med de øgede konvergensbehov, det skaber, giver et tydeligt billede af forsøget på at fremme planerne om omstrukturering, privatisering og liberalisering af markederne og ligegyldigheden over for de behov, som arbejdstagerne, de fattige og de små og mellemstore befolkningslag i byen og på landet har, for det er dem, der skal betale gildet i forbindelse med krisen. De overordnede retningslinjer i EU's budget for 2004 består i en nedskæring af udgifterne til strukturfondene og en indskrænkning af finansieringen af den fælles landbrugspolitik, for at man kan finansiere den repressive og aggressive fælles europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik under påskud af at bekæmpe terrorisme og imødegå indvandring samt oprette og finansiere repressive mekanismer, en europæisk hær, politi, grænsevagter, et centralt registreringssystem osv. Med aftalerne finansieres Israels mord på palæstinenserne, og USA's invasion af Irak finansieres og legaliseres. Den sparsommelighed, som arbejdstagerne og arbejderklassen er blevet pålagt for at tjene monopolernes interesser, fortsætter i ånden fra Lissabon med intensiveret udnyttelse, krænkelse af arbejdstagernes arbejdsrelaterede og sikringsmæssige rettigheder, øget arbejdsløshed, ødelæggelse af miljøet og yderligere kommercialisering af sundhed, uddannelse og social velfærd. De pompøse erklæringer om økonomisk og social konvergens modsiges kategorisk af dette budget, som ikke fremviser nogen som helst

omfordeling af indtægten til de mindre udviklede områder og arbejderklassen, der lider under arbejdsløshed, underbeskæftigelse og fattigdom. Tværtimod! Den eneste konvergens, der sker, er nedad, så fattigdom og nød spredes til endnu bredere befolkningslag. Nedskæringen af de sociale midler til landbruget som led i WTO's filosofi og efter aftale med USA indgår i den landbrugsfjendtlige tankegang, som ligger bag den delvise reform af den fælles landbrugspolitik. Samtidig gennemtvinges omstruktureringer, og der presses på for at få alternative afgrøder i landbruget, f.eks. inden for tobaksdyrkningen, men også andre middelhavsprodukter, som EU har underskud af, samtidig med at man under pres fra amerikanerne og deres multinationale selskaber fremmer genetisk modificerede organismer. Budgettet finansierer tilintetgørelsen af små og mellemstore landmænd. KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet vil stemme imod dette budget, fordi det i stedet for at løse problemerne vil skabe nye problemer for arbejdstagerne, landmændene og de små virksomheder i randområderne, og i stedet for at bidrage til fred i verden fremmer det krigen og det imperialistiske overherredømme.

2-143

Ortuondo Larrea (Verts/ALE). - (ES) Fru formand, fru kommissær, jeg vil gøre Parlamentet, som den budgetmyndighed, det er, opmærksomt på to budgetposter for finansiel støtte, der er forskellige fra dem, der er blevet nævnt på det sidste. Den ene er budgetposten for finansiel støtte til projekter af fælles interesse i det transeuropæiske transportnet. Maastricht-traktaten pålagde Fællesskabet at bidrage til oprettelse og udvikling af transeuropæiske infrastrukturnet for transport, telekommunikation og energi. Disse net ligger i forlængelse af det overordnede mål for den økonomiske og sociale samhørighed. I den forbindelse forelagde Kommissionen den 9. oktober sit nye forslag med en erklæring om projekter af europæisk interesse for Rådet. Det er et meget ambitiøst forslag, men det har ikke de nødvendige ressourcer. Derfor foreslår jeg i et ændringsforslag, at der skal gives prioritet til projekter for søtransport, transport ad indre vandveje, jernbaner og grænseoverskridende forbindelser, men især til projekter, hvor medlemsstaterne allerede har bevilget betydelige ressourcer. Dette sidste kan ses i Van Miert-rapporten, som blev forelagt den 30. juni 2003, for der er blevet foreslået mange andre projekter siden Det Europæiske Råd i Essen i 1994, og i dag, ni år senere, er der endnu ikke taget fat på dem. Derfor foreslår jeg, at Kommissionen kan kræve, at støtten til en aktion annulleres eller endog betales tilbage, hvis aktionen ikke er afsluttet inden for 10 år efter godkendelsen. Kommissionen skulle dog have beføjelse til ikke at håndhæve fristen, hvis det drejede sig om et overordentligt stort projekt eller om en uforudset forsinkelse.

52 21/10/2003

For det andet vil turisme snart være den vigtigste tjenesteydelse i EU. Verdensturismeorganisationen forventer en fordobling af antallet af indrejsende turister, så tallet når op på ca. 720 millioner årligt i 2020, og de 9 millioner, der er beskæftiget med turisme, vil stige med 2-3,5 millioner og nå op på 12,5 millioner beskæftigede. Derfor foreslog vi, at der på europæisk plan blev tildelt ressourcer til at fremme, følge og evaluere en økologisk og socialt bæredygtig turismepolitik, hvilket imidlertid blev forkastet. Jeg har tiltro til, at forfatningstraktaten i fremtiden vil omfatte denne aktivitet som et fællesskabsmål, for den påvirker os alle sammen, tjenesteudbydere og brugere.

2-144

Ferber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, kære kolleger, jeg vil kun plukke et par punkter ud af budgettet for 2004. Jeg vil gerne spørge Kommissionen, om den virkelig mener, at det er fornuftigt at fjerne de økonomiske midler fra Euro-infocentrene, Carrefours eller bypartnerskaberne med starten af det nye år. Mener Kommissionen virkelig, at dens image hos borgerne i Europa er så godt, at den kan tillade sig at give afkald på de få, som stadig gør en indsats for Europa? Det spekulerer jeg virkelig over. Vi forsøger jo hele tiden, også som parlamentsmedlemmer, at fremme disse ting, at motivere, og fra Kommissionen gør man intet, for at der straks kan blive fundet en tilslutningsordning til finansiering af disse institutioner. Her synes jeg, Kommissionen hurtigst muligt bør gøre noget, så vi kan stille penge til rådighed på områder som Euro-infocentre - jeg siger det lige igen - Carrefours-netværket og bypartnerskaberne. Hvis De ikke længere har de folk ved Deres side, så vil De meget hurtigt være alene, og det vil ikke være noget rart liv for Kommissionen! Der er et andet emne, jeg gerne vil tage op, nemlig agenturer. PPE-DE-Gruppen satte 10 % i reserven, og det blev gudskelov også vedtaget. Det drejer sig om, at der skal være mulighed for kontrol i agenturerne. Vi har oplevet det før på mange andre områder. Vi vil sørge for, at der fremover er tilstrækkelig sikkerhed for, at der finder en fyldestgørende kontrol sted i agenturerne. Det har jeg også en politisk kommentar til. Jeg er hidtil gået ud fra, at området for interne politikker, udgiftsområde 3, er til for at finansiere politik. Vi har nu over 10 agenturer på dette område, og jeg får mindre og mindre lyst til at finansiere mere og mere forvaltning med de budgetposter, som egentlig er tiltænkt politiske aktiviteter. Det er politik, der skal finansieres, ikke forvaltning. Det bør fremgå klart. Hvad Irak angår, har James Elles sagt det meste. Jeg vil kun tilføje, at de personer, som allerede i dag kræver et tillægsbudget af kollegerne, bør venligst være så ærlige at stemme for vores forslag, så vi har tilstrækkeligt med midler til rådighed for hele året 2004 og ikke må komme igen om et halvt år og bede om flere midler. Jeg synes, det hører med til et sandt og klart budget, at det ved årets begyndelse står fast, hvor mange penge der er til rådighed.

Sidste punkt - her henvender jeg mig til Rådet. Sidste år i november brugte vi i fællesskab mange kræfter på forhandlingerne mellem første- og andenbehandlingen for at intensivere Europa-Parlamentets indflydelse på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg er noget skuffet over, at vi nu er blevet lovet af tre rådsformandskaber, at hvis vi giver 10 millioner euro til politimissionen, så vil denne beslutning langt om længe også blive realiseret. Altså, enten beslutter vi noget sammen, som gælder, eller også lader vi være at forhandle. Det vil jeg gerne sige helt klart. Hvis Rådet tror, at det kan fravriste os noget her med løfter om noget, som allerede er blevet lovet, så er det for ringe. Alligevel vil jeg gerne pege på, at vores gruppe altid har krævet midler til denne politimission. Jeg ville også takke ordførerne. Det har jeg desværre ikke tid til. Jeg gør det alligevel. Tak!

2-145

Dührkop Dührkop (PSE). - (ES) Fru formand, med den nye finansforordnings ikrafttræden krævede støtten i den tidligere del A og noget af støtten i den tidligere del B, som ikke havde basisretsakter, at disse blev vedtaget, for at den kunne blive gennemført. Derfor forelagde Kommissionen syv basisretsakter, som nu er under behandling i fem udvalg i Parlamentet. Det oprindelige mål var, at de var vedtaget, så handlingsprogrammerne kunne træde i kraft fra 2004. Som Budgetudvalgets ordfører for udtalelsen om de syv forslag kan jeg kun beklage Kommissionens sene forelæggelse af dem, for det medfører, at de forskellige involverede udvalg også er bagud med deres arbejde, og det gør det svært for os at respektere udvidet samarbejde mellem udvalg, som finder anvendelse på denne procedure. Det må ikke få os til at glemme, at nogle af forslagene indebærer særlige vanskeligheder, som det f.eks. er tilfældet med øremærkede tildelinger. Hvis vi samtidig tager i betragtning, at de forskellige kompetente arbejdsgrupper i Rådet også er meget forsinkede, og at der vil være vanskeligheder med at opnå enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet - fire af forslagene følger den fælles beslutningsprocedure - må vi være realistiske og erkende, at udsigten ikke er særligt opmuntrende, og at det derfor kan blive vanskeligt at opfylde den aftale, som Parlamentet og Rådet indgik på samrådsmødet den 16. juli om, at disse retsgrundlag skulle vedtages inden udgangen af 2003. Derfor anmoder Budgetudvalget gennem Mulder-betænkningen Europa-Kommissionen, fru kommissær, om at træffe forholdsregler til iværksættelse af særlige overgangsforanstaltninger, som gør det muligt at yde tilskud i 2004, således som der er skabt grundlag for det i forelæggelsen af forslagene. Uanset det endelige resultat har Budgetudvalget derfor i basisretsakterne for spørgsmålet om øremærkede

21/10/2003 53

tildelinger ved førstebehandlingen fastholdt øremærkningen for de pågældende budgetposter for 2004-budgettet i lighed med tidligere regnskabsår. Det betyder, at de forskellige foreninger kan modtage støtte i 2004 på de samme betingelser som hidtil. Men især mener ordføreren, at hvis vi har en overgangsperiode, vil vi have bedre betingelser for at forberede forhandlingerne til forligsproceduren med Rådet og andenbehandlingen, fordi vi ikke igen vil være slaver af tidsplanen. I modsat fald ville alt ske på bekostning af ikke bare den punktlighed og ansvarsbevidsthed, som bør være grundlaget for Parlamentets arbejde, fordi vi lovgiver, men især på bekostning af handlingsprogrammerne og de begunstigede.

2-146

Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Fru formand, jeg vil fremkomme med nogle bemærkninger om udgiftsområde 4. Jeg har altid fastholdt, at opgaverne med genopbygning, rehabilitering, fredsstiftelse og demokratisering af Irak ikke bør være USA's ansvar alene, men at de påhviler eller bør påhvile det internationale demokratiske samfund. Og Parlamentet, hr. Colom i Naval, vil demokratisk beslutte, hvilket beløb det ønsker at bevilge til den prioritet, som Budgetudvalget allerede har gjort det. Vores politiske gruppe mener, at det bidrag skal være så ambitiøst som muligt, men uden at det sker på bekostning af andre geografiske områder. Det fremgår af den beslutning, som Parlamentet har vedtaget, fru formand. Hr. Elles har allerede temmelig nøje forklaret, hvordan den prioritet kan finansieres, uden at det sker på bekostning af andre geografiske områder. Og jeg vil minde om, at planen om at begrænse de andre politikker ikke hidrører fra Parlamentet, som har forøget foranstaltningerne udadtil, men var den niche, som Kommissionen skabte netop for at finansiere denne Irak-prioritet. Jeg vil, fru formand, blot tydeligt fastholde et krav og gøre Kommissionen opmærksom på, at Parlamentet ønsker at udøve sine budgetbeføjelser fuldt ud, og jeg vil navnlig henvise til en beslutning, som Budgetudvalget har truffet, om en regional solidaritetsfond mellem Europa og Latinamerika. Det Europæiske Råd har draget nogle meget klare konklusioner om situationen i Bolivia. Parlamentet vil i morgen afholde en forhandling og vedtage en beslutning, og derfor vil jeg, fru kommissær, minde Dem om, at Parlamentet ønsker at udøve sit ansvar som en del af budgetmyndigheden og optræde som et parlament, der debatterer, forkaster, godkender og berigtiger, og at det ikke - som hr. Dell'Alba sagde - ønsker at være en ngo, ej heller en bogholder, men derimod ønsker fuldt ud at udøve sit ansvar på de områder, som traktaterne giver det beføjelse til.

2-147

Kuckelkorn (PSE). - (DE) Fru formand, kære kolleger, som fast ordfører for agenturernes budget vil jeg kort kommentere de generelle linjer for agenturerne, som jeg er blevet enig med hovedordføreren om. I dette års budgetprocedure for agenturerne har vi på nær en lille ændring fulgt Kommissionens forslag og har som regel anvendt Kommissionens foreløbige budgetforslag for at tage højde for merbehovet hos agenturerne som følge af udvidelsen. Her kan vi konstatere, at nogle agenturer har klaret sig godt i denne forbindelse, mens andre agenturer med genanvendelsen af det foreløbige budgetforslag ikke har fået de nødvendige tildelinger for at kunne løse de opgaver, der er pålagt dem. Alligevel må vi holde fast i det princip, at det er budgettet, der bestemmer aktiviteterne, og ikke omvendt. Det må ikke ske, at en bestyrelse eller agenturers ledelse går ud over deres budgetter uden at have fået Kommissionens eller budgetmyndighedens tilslutning til det. Med hensyn til agenturernes liste over stillinger og forslaget herom fra hr. Mulder vil jeg gerne pege på, at Europa-Parlamentet som del af budgetmyndigheden skal kontrollere agenturernes personalepolitik bedre. Her må følgende principper gælde. For det første skal agenturet, når det rekrutterer personale, normalt anvende de sædvanlige procedurer i EU. Ved rekruttering af fagfolk, som man kun får i højere lønningsgrupper, skal der i det enkelte tilfælde indhentes godkendelse fra budgetmyndigheden. Og for det tredje må agenturerne ikke gøre folk til tjenestemænd uden budgetmyndighedens samtykke. Det skulle i sidste ende betyde, at man får nogenlunde styr på væksten i personalet og udgifterne. Kære kolleger, fru kommissær, medlemsstaterne har allerede sagt, at de vil etablere endnu flere agenturer, så det allerede i dag kan forudses, at rammerne for udgiftsområde 3 vil blive sprængt. Jeg beder Dem, fru kommissær, om sammen med Deres kommissionskolleger at overveje, om det ikke ville være fornuftigt at oprette et særskilt udgiftsområde for agenturerne, så kontrollen af agenturerne kan blive bedre og mere gennemsigtig, og så Parlamentets medbestemmelse kan håndhæves.

2-148

Podestà (PPE-DE). - (IT) Fru formand, allerførst vil også jeg gerne takke hr. Mulder for hans afbalancerede og engagerede arbejde, hvormed han har opnået stor enighed i Budgetudvalget. 2004-budgettet er i høj grad en fortsættelse af strukturen fra 2003. Det centrale mål for næste år er at skaffe tilstrækkelige midler og tilstrækkeligt velstrukturerede systemer til at kunne tage ikke blot udvidelsens udfordring op, men også de nye ansvarsområder, som et udvidet EU vil skulle påtage sig på verdensscenen. Jeg vil nøjes med at fremhæve nogle få punkter, for mange ting er allerede blevet sagt. Jeg vil især gerne nævne den støtte, som Parlamentet giver til genopbygningsindsatsen i Irak, især efter den nylige

54 21/10/2003

afstemning i FN, bekræftelsen af engagementet i Afghanistan og bekræftelsen af, at løbende programmer skal støttes og opretholdes, uanset de aktuelle vanskeligheder, og princippet om, at hjælpen til udviklingslande skal målrettes præcist, især med hensyn til prioriterede mål som bekæmpelsen af fattigdom. Jeg mener derfor, det er vigtigt at sikre, at Tacis, LRRD og Meda-programmerne bevares, og jeg ser et behov for et nyt instrument til at ajourføre subsidiaritetsprincippet og gennemføre det i praksis. Endelig vil jeg gerne nævne beskyttelse og hjælp til børn, især de børn, som er ofre for krige og naturkatastrofer. Endelig vil jeg også gerne takke Kommissionen, som endnu en gang har været særdeles åben i sit samarbejde med Budgetudvalget, og jeg håber, at vi alle vil have succes i denne udfordring til næste år.

2-149

Haug (PSE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, rådsformandskab, kære kolleger, at vedtage et budget handler om at omsætte den politik, man vil gennemføre, til tal, at forvandle sine egne politiske prioriteringer til en ordentlig, stabil talstruktur. Det har min gruppe, De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, også i år deltaget i med succes. I foråret 2000 blev det aftalt at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomiske område, med kvalificeret fuld beskæftigelse og et større socialt sammenhold. Disse Lissabon-mål er vores ledestjerne, som vi ikke må tabe af syne, heller ikke i det store virvar om de mange små poster på budgettet. Til disse mindre poster hører udgifter til vores handlingsplaner eEurope 2002 og det deraf følgende eEurope 2005. Det skal også være med til at forhindre, at regioner og mennesker bliver hægtet af den rivende udvikling af vores informationssamfund. Til det formål er det også vigtigt, at vi har nok midler til rådighed til straks at kunne integrere de nye informations- og kommunikationsteknologier effektivt i de europæiske uddannelsessystemer. Det flerårige program eLearning arbejder ikke kun med det sociale sammenhold og med at slå bro over den digitale kløft, det forbedrer også mulighederne for livslang læring og forstørrer den europæiske uddannelsesdimension, og det har vi brug for. Vi har brug for innovative og mobile mennesker. De skal i sidste ende være i stand til at omsætte de nye teknologier til innovative produktionsprocesser. Innovationer skaber nye arbejdspladser, og de skabes oftest i små og mellemstore virksomheder. Støtten til de små og mellemstore virksomheder skal intensiveres yderligere. Vi ved, at små og mellemstore virksomheder beskæftiger over halvdelen af alle erhvervsaktive i EU. I disse virksomheder frembringes godt halvdelen af den samlede omsætning i EU. De er innovative og vækstorienterede. Alt sammen grund nok for en socialdemokrat til igen og igen at fremhæve, hvor vigtigt det er at støtte SMV'erne, hvad enten det handler om at gennemføre aktionslinjerne fra chartret, om hjælp til SMV'erne til at udnytte de nye teknologier eller om forbedring af de finansielle muligheder. Her skal de

meget små virksomheder have særlig opmærksomhed, selv om Kommissionen stiller sig lidt på tværs på det punkt. De udgør nemlig flertallet af vores virksomheder. Vores SMV'er beskæftiger i gennemsnit fem personer. Der må med øjeblikkelig virkning gøres større anstrengelser for at nå målene fra Lissabon, meget større, især da vi fra maj næste år ikke længere kun er 15 medlemsstater, men 25.

2-150

Naranjo Escobar (PPE-DE). - (ES) Fru formand, fru kommissær, ærede repræsentanter for Rådet, kære kolleger, jeg vil indlede med at lykønske hovedordføreren, hr. Mulder, og ordføreren, fru Gill, med det glimrende arbejde, som de har udført. Jeg er overbevist om, at budgettet for 2004 vil bidrage til, at Unionens mest omfattende udvidelse bliver en succes, og til trods for det, som vi har hørt i eftermiddag, bevarer jeg håbet - for det er det sidste, vi mister - om, at vi på budgetområdet vil forsone de dybe uenigheder, som vi har haft om interventionen i Irak. Men jeg vil sige noget om et andet vigtigt emne, nemlig indvandring. Den er holdt op med at være et nationalt problem og er i stedet blevet et europæisk problem, også hvad angår de mest dramatiske aspekter. Det er absolut nødvendigt at tilføre denne politiske prioritet flere ressourcer. Vi skal forbedre kontrollen ved grænserne, effektivt bekæmpe den ulovlige indvandring, der næsten dagligt efterlader ofre ved vores kyster, og det er nødvendigt, at hjem- og transitlandene håndterer migrationsstrømmene effektivt og med respekt for menneskerettighederne. Derfor støtter vi ubetinget forøgelsen af ressourcer til programmer som Argo, og vi bifalder det nye program for finansiel og teknisk bistand til tredjelande på dette område. Fru formand, jeg synes også, at det er meget passende i denne debat at fremhæve - som andre kolleger har gjort det - at budgettet for 2004 omfatter en budgetpost til indføring af europæiske solidaritetsforanstaltninger i bistanden til ofre for terroraktioner. Med dette pilotprojekt anerkender man specifikt denne gruppe europæiske borgere, og man sender et politisk budskab om, at Unionen lytter til dem og viser solidaritet set ud fra et budgetmæssigt synspunkt. Endelig, fru formand, er forslaget til budget for 2004 på linje med Rådets sædvanlige nøjsomhed og udgiftskontrol. Vi er enige i, at denne budgetpolitik bør bidrage til en sund og stabil vækst. Kun hvis vi er stringente, hvis vi går ind for kvalitet i udgifterne og fremme af små og mellemstore virksomheder, kan vi mindske afstanden til vores mest direkte konkurrent, som er USA.

2-151

Guy-Quint (PSE). - (FR) Fru formand, fru kommissær, hr. repræsentant for Rådet, kære kolleger, indledningsvis vil jeg gerne takke ordførerne, Neena Gill og Jan Mulder, for den metode, de har anvendt, og den indsats

21/10/2003 55

af høj kvalitet, de har ydet i forbindelse med den nye budgetramme. De har gjort det muligt for os at vedtage et budget for 25 lande, som omfatter de traditionelle budgetprioriteringer og de emner, som til stadighed optager Europa-Parlamentet, især hvad angår vores traditionelle og centrale politikker, men også hvad angår den bekymring, vi i flere år har givet udtryk for, når det gælder de mindste virksomheder, information til borgerne, retspolitikken og politikkerne vedrørende sikkerhed og solidaritet. Når dette er sagt, skal det tilføjes, at det budgetforslag, Rådet forelagde, frembød problemer, som giver anledning til bekymring for fremtiden. Det gælder ikke mindst det historisk lave niveau, hvad angår betalingsbevillingerne. Mindre end 1 % af BNP, hvilket sætter os mere end 17 år tilbage. Rådet, som enøjet fokuserer på de nationale økonomier og disses sundhed, optræder som EU's bogholder, men afgjort ikke som leder og endnu mindre som en instans med visioner for EU's videre udvikling. Misforholdet mellem aftalerne under den fælles beslutningsprocedure og de beløb, der er opført i budgettet, misforholdet mellem på den ene side projekter med henblik på igangsætning af et økonomisk opsving og det projekt, der tager sigte på at skabe et vidensamfund for samtlige 25 lande, og på den anden side de budgetmæssige realiteter bringer EU i miskredit. Hvad er der sket med ånden fra Lissabon? EU's budget lever hverken op til vores ambitioner eller vores forhåbninger. Der er i år to udgiftsområder, som ikke holder sig inden for de finansielle overslag. For det første er der tale om en overskridelse med 83 millioner euro, hvad angår udvikling af landdistrikter, hvilket anskueliggør de behov, der gør sig gældende i forbindelse med den nye tilgang til den fælles landbrugspolitik. Jeg foreslår imidlertid, at man af hensyn til budgetdisciplinen giver afkald på dette overskud, og at vi sikrer en bedre forberedelse af regnskabsåret 2005. Hvad angår foranstaltninger udadtil, er problemet af en helt anden art. Kommissionen stiller fornuftige forslag, der er plads til inden for budgettet, hvad angår genopbygningen af Irak. Hvad nytter det så at stille forslag om 500 millioner euro. Det vil blot give vores uenighed ny næring, hvilket koster os dyrt i troværdighed på den internationale scene. Vi europæere burde alle hurtigt finde sammen om en realistisk og besindig holdning i gensidig respekt. Endelig ønsker jeg at erindre om, at Europa-Parlamentet lægger stor vægt på informationspolitikken i forhold til borgerne. Den alvorlige sag mellem Kommissionen og de europæiske informationsstrukturer svækker denne politik og sætter fokus på Kommissionens vanskeligheder ved at respektere Europa-Parlamentets prioriterede områder. Der må ikke sættes spørgsmålstegn ved den nye finansforordning. Den sikrer øget åbenhed,

når det gælder forbindelserne til organer, som modtager støtte fra EU. Når dette er sagt, vil gennemførelsesbestemmelserne bringe 300 informationsorganer i fare. Der må derfor selvsagt findes en løsning som sikrer, at deres arbejde videreføres. Den alvorlige sag giver imidlertid anledning til en grundlæggende bemærkning. Hvorfor har Kommissionen ikke advaret os i tide? Som ethvert andet forvaltningsorgan har den pligt til at underrette de politiske repræsentanter. Det er ikke sket, til trods for at det er en del af den tillidspagt, der blev indgået i forbindelse med iværksættelsen af den administrative reform. Vi stemte for at vise Dem tillid, og vi gav Dem midlerne hertil. Til gengæld forventede vi effektiv gennemførelse af vores politiske valg og ikke mindst af budgettet, sådan som det blev stillet i udsigt. Det er en afgørende forudsætning for, at vi fremover reelt kan udvikle politikker, som tager sigte på vækst og solidaritet, og som er fremadrettede i et udvidet EU, som ønsker at tilgodese alle borgere.

2-152

Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand, først vil jeg gerne takke de to ordførere, fru Gill og hr. Mulder, for deres fortrinlige arbejde. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet både i og uden for Europa-Parlamentet. Dernæst vil jeg sige, at vores udvalg ønsker at bevare alle sine ændringsforslag i den nuværende fase - i særdeleshed forslagene vedrørende Eurostat. Jeg er også positiv over for PPE-DE-Gruppens forslag om en mundtlig forespørgsel til Kommissionen under mødeperioden i Strasbourg i november om den rystende informationsstrøm i Eurostat, problemerne med angivere, revisionerne, der lå urørte i Eurostat, samt den manglende politiske ansvarlighed i Kommissionen. Vi vil også gerne sikre os, at vores ændringsforslag vedrørende Regionsudvalget bevares i lyset af, hvad vi netop har læst i OLAF's beretning i læsesalen for fortrolige sager. I beretningen står der, at undersøgelsen afslørede systematisk og åbenlys inkompetence i Regionsudvalget for så vidt angår trykkerikontrakter. Med hensyn til finansinspektøren, synes det mest truende aspekt for Regionsudvalget at være den endemiske kultur med manglende professionalisme og improvisation, hvor man foretrækker manglende gennemsigtighed frem for åbenhed - f.eks. ved indberetningen af fakta til OLAF. Regionsudvalget skal besvare nogle vigtige spørgsmål. Hvis vi havde kendt til disse fakta, da de relevante ændringsforslag blev fremsat, ville mit udvalg have gjort dem stærkere og have afsat et betydeligt ekstrabeløb på reserven i stedet for blot at skære i Regionsudvalgets budget. Vi er også meget opsatte på at få vedtaget ændringsforslaget fra hr. Bösch om eksport af levende dyr, og jeg ved, at vores ordførere arbejder aktivt herpå. Jeg vil slutte, som jeg startede, med at takke ordførerne.

56 21/10/2003

2-153

Casaca (PSE). - (PT) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, allerførst vil jeg selvfølgelig gerne takke ordførerne, Neena Gill og Jan Mulder. Dernæst vil jeg gerne konstatere, at vi jo her har det sidste budget, som vi skal stemme om i denne lovgivningsperiode, og at vores opmærksomhed mere og mere retter sig mod den flerårige finansielle ramme, der skal styre vores budgetpolitik på mellemlang og lang sigt, en ramme, hvis grundlag Kommissionen debatterer, og som også Parlamentet skal udtale sig om. Den rapport, som Romano Prodi har bestilt om denne sag, giver anledning til nogle forbehold fra vores side, ikke mindst på det afgørende punkt om den økonomiske og sociale samhørighed. En forbundsstats budget - som jo er det, vi stadig mere ønsker, at vores skal være - må have omfordeling som sit grundlæggende kendemærke. I et demokratisk, politisk sammenhængende og socialt ansvarligt Europa må en sådan omfordeling ske med det store mål om økonomisk og social samhørighed i sigte. På samme måde, i øvrigt, som det foregår i de medlemsstater, der har en mere føderal struktur, som f.eks. Tyskland. Sapir-rapporten har som udgangspunkt, at der skulle være en modsætning mellem samhørighed og vækst, hvilket vi finder ideologisk begrundet og forkert. God samhørighedspolitik er nødvendigvis god vækstpolitik, ligesom dårlig samhørighedspolitik også nødvendigvis er dårlig vækstpolitik. Det, der giver anledning til bekymring, sådan som Fællesskabets budget fungerer nu, er lige præcis, at omfordelingen via budgettet undertiden sker på den måde, at den tilgodeser de mere centralt beliggende regioner og lande og sågar store eller multinationale virksomheder. Det er f.eks. tilfældet, når der gives støtte til afsætning af overskudslagre eller eksportrestitutioner, der er områder, som der må ses grundigere på. Disse mekanismer og forvridninger bør den næste finansielle ramme tage fat på, men aldrig den økonomiske og sociale samhørighed, der må forblive det store, ledende politiske princip for Fællesskabets budget.

2-154

Pronk (PPE-DE). - (NL) Fru formand, jeg vil også takke ordførerne mange gange, og hvad angår socialpolitikken, vil jeg gerne sige, at der jo stadig er nogle problemer tilbage. Jeg er glad for, at hr. Mulders program for de små og mellemstore virksomheder i Central- og Østeuropa også kan bruges til sikkerhed og sundhed. Jeg håber, at han vil bekræfte det, for ellers er programmets værdi mindre, end jeg havde troet. Jeg tror heldigvis ikke, at det er tilfældet. Det var min første bemærkning. Min anden bemærkning vedrører disse berømte 500 millioner. Jeg har her 10 euro, og måske kan jeg give dem til Den Socialdemokratiske Gruppe. Så kan den tilbyde dem på konferencen i Madrid. Det er lige så meget i drikkepenge som disse 200 millioner, som de i øjeblikket vil give. Det er selvfølgelig for dårligt, at man til et land, som er i så store vanskeligheder, som i princippet kunne være et af verdens rigeste lande, og som måske engang bliver det, siger: "Nej, vi giver 200 millioner" - selv om Kommissionen altid giver penge

tilbage i slutningen af året - "mere kan ikke lade sig gøre, og enhver, som beder om mere, opfører sig uansvarligt." Det ser ud, som om vi beskæftiger os med bogholderi og ikke rigtig med løsning af problemer. Vi kan faktisk også betale 10 euro. Så handler vi stadig mere ansvarligt, og så går det måske alt sammen alligevel godt. Jeg synes imidlertid, at vi dermed svigter vores pligt, og at vi handler som bogholdere og ikke som politikere. Men vi er samlet her i denne sal som politikere, og derfor skal vi også tale om de virkelige problemer. Det kan selvfølgelig være, at der er en anden grund, men så skal man også turde nævne den. Jeg vil meget gerne høre den.

2-155

Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, jeg kan desværre ikke løse problemet med strukturfondene med 10 euro. Men under alle omstændigheder må jeg sige, for at starte med dette spørgsmål, at vi i Udvalget om Regionalpolitik og Transport mener, at Budgetudvalget har bevæget sig i den rigtige retning, hvad angår kategori II, budgettet for strukturfondene, ved i bund og grund at genopføre de beløb, som indgik i det foreløbige budgetforslag, og visse steder gå endnu højere. Det var også vores egen holdning, da vi lavede vores udtalelse om budgettet, og derfor behøver jeg ikke komme nærmere ind på dette. Hvad angår transport, glæder jeg mig over, at de beløb, som var afsat til transportsikkerhed i det foreløbige forslag, er genopført - og for os er transportsikkerhed et spørgsmål af højeste prioritet - men jeg vil gerne sige, at vi ikke er enige i Budgetudvalgets ændringsforslag 553, som omhandler Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Her mener jeg, at man i forsøget på at foretage en horisontal nedskæring af personalet vanskeliggør denne tjenestes opstart, og den er nødt til at kunne fungere effektivt og hurtigt på europæisk plan, så vi får en tjeneste, der kan fungere som kontakt vedrørende disse spørgsmål til USA's Federal Aviation Administration (FAA). Jeg mener, at Budgetudvalget er gået længere end nødvendigt i dette spørgsmål. Til sidst en kommentar til de transeuropæiske net. Vi glæder os over, at beløbene i det foreløbige budgetforslag er blevet forhøjet med 5 millioner i forpligtelsesbevillinger og 52 millioner i betalingsbevillinger. Vi håber, at disse beløb vil blive udnyttet. Vi vil også gerne tro på, at medlemsstaterne vil holde de løfter, de har givet, bl.a. for nylig på det sidste Europæiske Råd i Bruxelles, om at give spørgsmålet om de europæiske net absolut prioritet.

2-156

Goodwill (PPE-DE). - (EN) Fru formand, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik stillede en række ændringsforslag til budgettet. Vores alvorligste bekymring angik de bevilgede ressourcer til de forskellige agenturer og institutioner, der udfører lovfæstede pligter på vores vegne eller leverer data og statistiske oplysninger. Vi kan f.eks. ikke kræve, at Det

21/10/2003 57

Europæiske Miljøagentur skal forsyne os med miljøindikatorer, så vi kan kæde reformerne af den fælles landbrugspolitik sammen med opfyldelsen af miljømål, hvis ikke det har et fyldestgørende budget. I fjor stemte Parlamentet for at bevilge ressourcer til at forsøge at afhjælpe de fortsatte sundhedsmæssige problemer i Republikken Belarus, der er et direkte resultat af ulykken i Tjernobyl i april 1986. Strålingen påvirker 23 % af Belarus. I Gomel Oblast, der er kontamineret, bor der to millioner mennesker inklusive 500.000 børn. Sygdomsfrekvensen er steget voldsomt. Der er f.eks. sket en femdobling i antallet af børn, der lider af kræft i skjoldbruskkirtlen. De fleste af disse børn var ikke engang født, da ulykken fandt sted. Jeg besøgte Belarus i juli. Jeg besøgte hospitaler, hvor man forsøgte at behandle ofrene for problemet. Jeg så udstyr, der blev forældet for 20 år siden - sovjetisk røntgenudstyr, der var gået i stykker, og som det var umuligt at skaffe reservedele til. Og selv hvis man kunne skaffe reservedele, ville regeringen ikke have råd til at reparere udstyret. De har ikke adgang til de iridiumkilder, der er nødvendige for driften af dette udstyr. Hvad har så været EU's udgiftsmæssige prioriteter i de seneste 12 måneder? Vi har brugt 180 millioner euro på den latterlige pilgrimsfærd til Strasbourg. Vi har spildt 60 millioner euro på Regionsudvalget - en snakkebutik, som ingen lytter til. Fem millioner euro er blevet stjålet af korrumperede Eurostat-tjenestemænd. Hvor meget har vi brugt på at løse de sundhedsmæssige problemer i Belarus? Ikke en rød reje. Man fortæller os, at Kommissionen agter at iværksætte en undersøgelse. Der er ikke godt nok. Vi er nødt til at tage fat på problemerne i et land, vi kommer til at grænse op til i juli måned næste år.

2-157

Maat (PPE-DE). - (NL) Fru formand, også jeg vil begynde med at give ordføreren, hr. Mulder, en kompliment for den måde, hvorpå også vi fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har kunnet samarbejde med ham. Ikke på alle punkter er vi tilfredse, men vi er kommet et langt stykke. Vi har et klart budskab til Rådet. Den foreløbige reform af landbrugspolitikken har meget vidtrækkende følger for de europæiske landdistrikter. Nu hvor denne reform er en kendsgerning, ser det ud, som om Rådet, at dømme efter budgetforslaget, ikke forstår, hvad den nævnte reform egentlig betyder for landmænd og folk fra landet i EU. Der anmodes om, at landdistrikterne og landbruget arbejder mere markedsorienteret, og at en mere omfattende politik for landdistrikter fører til mere dynamik i landdistrikterne. Hvis de europæiske landdistrikter skal overleve denne reform, er det vigtigt at anvende de disponible penge mere målrettet. F.eks. giver alene den gennemsnitlige europæiske malkekvægavler jo afkald på omkring 6.000 euro i indkomst om året. I Nederlandene er det det dobbelte, nemlig 12.000 euro. Også udvidelsen af EU vil få følger.

En ny, længere ydre grænse gør risiciene for epidemiske dyresygdomme såsom mund- og klovsyge, svinepest og fjerkræpest større. Når dertil kommer, at kravene til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø i EU for producenten er verdens højeste, bør der virkelig gøres alt for at udforme budgettet for 2004 således, at der tages hensyn til både forbrugerne og landmændene. I betragtning af EU's høje ambitionsniveau ville et lille forbrugertillæg på en række produkter, f.eks. mælk og kød, for øvrigt udmærket kunne forsvares. Som ordfører for landbrugsbudgettet har jeg på vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stillet nogle ændringsforslag ved denne førstebehandling. Allerførst kunne vi godt tænke os, at der afsættes flere penge til Leader-programmet. Det gælder også for Sapard-programmet, som er overordentlig vigtigt for vores nye medlemsstater. Vi ville også sætte pris på, at der for Leader East-programmet oprettes en ny budgetpost. Desuden vil vi have 23 millioner euro ekstra til kontrol og forebyggelse. Også til medlemsstaternes betalinger til kampagner vil vi gerne have 6 millioner euro ekstra, især for at give den markedsorienterede politik mere indhold. Desuden beder vi om 1 million ekstra til EU's kampagner. Hvad angår indsamling af oplysninger med henblik på den ændrede landbrugspolitik, ønsker vi, at der afsættes 3 millioner ekstra. Især på dyresygdomsområdet vil vi gerne have, at der afsættes 12 millioner euro ekstra til veterinære foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende dyrevelfærd og folkesundhed. Også til nødfonden for dyresygdomme vil vi gerne have, at der afsættes 18 millioner euro ekstra.

2-158

Grönfeldt Bergman (PPE-DE). - (SV) Fru formand, da den seneste budgetforhandling blev afholdt i plenarforsamlingen ved udgangen af september, udtrykte jeg min bekymring for rapporterne om uregelmæssighederne i Eurostat. Kommissionen har siden præsenteret nogle rapporter vedrørende aktiviteterne, men det er dog beklageligt, at disse ikke forklarer, hvad der er sket, og hvem der bærer ansvaret. Det er i den sammenhæng væsentligt at understrege den vigtige rolle, som Eurostat spiller for Den Monetære Union. Den Europæiske Centralbank er afhængig af pålidelig statistik for at kunne træffe sine pengepolitiske beslutninger. Det er derfor af yderste vigtighed, at uregelmæssighederne snarest udredes, og at der skabes procedurer for korrekt håndtering for at sikre, at Eurostats aktiviteter koncentrerer sig om at producere statistik. Jeg mener også, at det er på tide, at vi begynder at føre en mere almen debat om, hvordan EU's budget faktisk anvendes. Jeg ville gerne fremhæve nogle af de anbefalinger, som blev fremlagt i den såkaldte Sapir-rapport. I den konstateres meget rigtigt, at EU's budget er forældet. Udgifter, indtægter og procedurer er uforenelige med nuværende og kommende situationer. I rapporten foreslås bl.a., at omkostningerne til landbrugs- og regionalpolitik skal reduceres kraftigt, og at der skal

58 21/10/2003

afsættes midler på budgettet til områder, hvor de kan skabe forudsætninger for beskæftigelse og vækst. Alle synes at være enige om de små og mellemstore virksomheders betydning for den økonomiske vækst. Så bør man også handle i deres interesse. I det fremtidige, udvidede EU er det en nødvendighed at skære drastisk ned på landbrugsstøtten, reformere strukturfondene og skabe plads for vækst igennem privat initiativ. Både spørgsmålet om Eurostat og om, hvordan EU's budget skal se ud i fremtiden, handler om troværdighed. Hvis borgerne skal kunne udvise tillid til EU, er det grundlæggende, at deres penge hverken anvendes svigagtigt eller sløses bort, men derimod anvendes på fornuftig vis og til gavn for borgerne og udviklingen i EU.

2-159

Perry (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg vil også takke hr. Mulder for hans indsats som budgetordfører i år. Jeg støtter budgetforslagene for 2004, men med en vis modvilje, og jeg vil helt sikkert støtte nogle af ændringsforslagene. Jeg vil specielt anbefale ændringsforslagene fra Kulturudvalget og bede Parlamentet om at tænke på organisationer som f.eks. ungdomsparlamenterne og ungdomsorkestret, der gør en stor indsats for de unge, men som har brug for en hurtig og effektiv tilførsel af midler, hvilket ikke altid sker. Jeg er særligt glad for kommentarerne fra fru Dührkop Dührkop, og Kommissionen skal få retsgrundlaget i orden, så disse midler næste år kan udbetales prompte og rettidigt. Jeg er vist nok den sidste taler fra Parlamentet, inden ordføreren og Kommissionen, og jeg vil blot fremføre tre grundlæggende punkter. EU-budgettets niveau på lige godt 1 % af Europas BNP er rimeligt. Da jeg startede mit politiske liv, sagde en ældre herre til mig: "Husk altid på, at når du rækker hånden op for at stemme for udgifter, stikker du i virkeligheden hånden i min lomme." En øre pr. krone er acceptabelt, og en eurocent pr. euro er acceptabelt, men ikke mere. For det andet skal Kommissionen få orden i sine regnskaber. Alt det gode arbejde fra EU-programmerne ødelægges fuldkommen af disse konstante regnskabsproblemer. Er der ikke en enkelt kommissær, der er villig til at påtage sig ansvaret herfor og gøre det rette? Så længe der ikke er nogen, der gør det, står EU som taber. Endelig skal vi have reel demokratisk kontrol. I fjor afsatte budgetmyndigheden f.eks. tre millioner euro til Euronews. Så sent som i går hørte jeg, at der til dato ikke er overført så meget som én eurocent af disse penge til Euronews, der er en af de bedste måder, hvorpå EU-borgerne kan høre om EU-anliggender. Jeg er bange for, at Kommissionen er fløjtende ligeglad med, om Euronews går fallit. Hvad værre er, så ignorerer den budgetmyndigheden, som den bør gøre sit yderste for at respektere.

2-160

Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, vi har nu hørt forskellige talere fra udvalgene, og jeg vil gerne spørge, hvorfor ikke alle udvalg bliver hørt. Der er f.eks. ikke

nogen taler fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi på listen. Jeg mener, det hører med til en normal procedure, at en taler fra hvert udvalg får lejlighed til at fremlægge sit udvalgs udtalelse i denne debat.

2-161

Formanden. - Hr. Rübig, jeg har noteret mig Deres bemærkning, men De ved, at alle talere, som har haft ordet, har fået mulighed for at udtale sig, fordi de forlods havde skrevet sig på talerlisten, eller deres gruppe havde foranlediget dem skrevet på talerlisten.

2-162

Mulder (ELDR), ordfører. - (NL) Fru formand, jeg vil gerne takke alle dem, der har deltaget i denne forhandling, og jeg takker Dem alle for de opmuntrende ord og sommetider også for de misbilligende ord. Det hører med til en almindelig forhandling. Det er nok tydeligt for Dem, at jeg ikke kan svare alle. Jeg vil nævne de vigtigste punkter. Jeg er i hvert fald glad for fru Schreyers kommentar. Hun siger, at det budget, som der nu skal stemmes om, sammenlignet med tidligere år er et af de budgetter, som udviser den mindste stigning i forhold til Rådets og Kommissionens forslag. Jeg værdsætter i høj grad hendes bemærkninger om Kommissionens godkendelse af initiativer vedrørende landbruget. Jeg synes, det er udmærket. Jeg gentager, at jeg håber, at også Rådet vil overtage dette, men for en sikkerheds skyld har Parlamentet ændret alle forberedende aktioner og alle forsøgsprojekter både i udgiftsområde 1 og i udgiftsområde 3, i tilfælde af at Rådet skulle forkaste foranstaltningerne i udgiftsområde 1. Jeg kan kun anbefale, at vi forsøger at finansiere det med penge fra udgiftsområde 1. Der er margenen større end i udgiftsområde 3. Hr. Garriga og fru Dührkop har givet udtryk for bekymring over forløbet af proceduren for fælles beslutningstagning om posterne i A-30 osv. Jeg deler denne bekymring. Jeg håber ikke, at vi ved årets udgang kommer til at befinde os i en situation, hvori vi har store vanskeligheder med fortsat at finansiere disse projekter. Jeg tror, det for EU's omdømme i al almindelighed og af hensyn til alt, hvad vi finansierer, er meget vigtigt, at disse programmer fortsætter. Jeg synes heller ikke, at vi i hast skal vedtage lovgivning. Det forekommer mig, at Kommissionen ville gøre klogt i hurtigst muligt at tænke over muligheden for en overgangsperiode, således at vi i hvert fald kan fortsætte med finansieringen af de projekter, som vi tidligere har finansieret. Hvad angår den problematik, som adskillige talere har nævnt, ønsker jeg som ordfører at holde fast ved opretholdelsen af de finansielle overslag, som der er enighed om. Jeg kan kun udtale håb om, at vi ikke overskrider disse finansielle overslag, når vi stemmer, i hvert fald hvad angår udgiftsområde 1B. Jeg er selvfølgelig enig med Terry Wynn, som siger, at dette kun er førstebehandlingen. Men alligevel synes jeg, at vi også under førstebehandlingen så vidt muligt skal holde os til dette princip.

21/10/2003 59

Hr. Dover, som ikke længere er til stede, har udtalt sine tvivl om nødvendigheden af de mange sprog i EU. Det er et tilbagevendende tema i mange taler. Jeg synes, vi simpelthen skal holde os til traktaten. Terry Wynn har efter min mening fortræffeligt forklaret problematikken, både hvad angår udgiftsområde 1B, som jeg allerede har nævnt, og om Irak-spørgsmålet. Jeg synes, vi simpelthen skal afvente resultatet af afstemningen og på grundlag af det skal beslutte, hvad vi videre skal gøre. Hr. Ferber og mange andre har talt om betydningen af informationssteder. Det har jeg ligeledes selv talt om. Også hvad det angår, synes jeg, at Kommissionen hurtigt skal stille forslag, således at vi ikke anretter uoprettelig skade for disse informationssteder, for de værdsættes i høj grad af den europæiske offentlighed. Selv med en ny finansforordning er det nødvendigt, at vi træffer foranstaltninger, for at vi kan fortsætte med det. Hvad angår hr. Kuckelkorn, har jeg indtil nu kunnet glæde mig over et godt samarbejde om agenturerne. Jeg håber, at det vil fortsætte sådan i fremtiden. Der er to punkter vedrørende disse agenturer, som der sandsynligvis skal træffes beslutning om på torsdag, nemlig om der skal placeres 10 % i reserven, og om der skal tales om agenturernes personale. Jeg håber, at jeg kan udforme alt dette i nært samarbejde med ham og med agenturerne, således at vi kan løse hele denne problematik inden andenbehandlingen. Det er ikke meningen, at der skabes unødige vanskeligheder, men det er nødvendigt, at et parlament udøver sine demokratiske beføjelser ordentligt. Bartho Pronk er ikke længere til stede i salen, men jeg kan bekræfte, at garantifondene for de små og mellemstore virksomheder også vil kunne anvendes for de små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger sig med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Det er der intet, der forhindrer. Til sidst hr. Goodwill, som undrede sig over, at vi giver Det Europæiske Miljøagentur i København ekstra opgaver uden at stille nye midler til rådighed til det. I nært samråd med agenturet har det vist sig at være muligt, at dette udfører disse ekstra opgaver inden for rammerne af det budgetforslag, som vi har drøftet. Når de selv siger det, er det da ikke min opgave at give dem ekstra penge til det. Derfor er jeg nået frem til denne holdning. Jeg håber på et fortsat godt samarbejde med Dem alle, og jeg ønsker endnu en gang at takke alle, som har bidraget til denne forhandling.

2-163

Schreyer, Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, først endnu en gang mange tak til hr. Mulder for de venlige ord. Jeg finder det sandsynligt, at vi kan fortsætte vores fremragende samarbejde også i budgetprocedurens næste skridt. Hr. Perry, en kort kommentar til Deres bemærkning om regnskabsføringen. Vi har en regnskabsføring, som er regulær. Revisionsretten bekræfter år efter år, at regnskabet giver et korrekt billede af indtægter og

udgifter og formueforhold ved årets udgang. Vi moderniserer den, men denne regnskabsføring er regulær. Til spørgsmålet om EU Info Points - fordi flere talere har nævnt det - kan jeg endnu en gang sige, at det er ikke et spørgsmål om retsgrundlag. Det er ikke samme problematik som for A-30-posterne, hvor det forekommer nødvendigt med et retsgrundlag, det er midler, hvor Kommissionen har en fortrinsret, nemlig informationsmidlerne. Der er her forskellige aspekter, som så vidt jeg ved også er blevet diskuteret i udvalget. Jeg må gøre Dem opmærksom på, at der findes flere tusinde EU Info Points, som arbejder uden kreditter fra Kommissionens budget, det bør vi ikke glemme. Det andet spørgsmål vil en gruppe af kommissærer tage sig af for derefter at forberede det næste møde i den interinstitutionelle gruppe om informationspolitikken. Angående spørgsmålet om A-30-posterne og de grundlæggende retsakter vil jeg gerne vende tilbage til forskellige talere og naturligvis især til fru Dührkop Dührkop, som gør et kæmpe arbejde for at vise udvalgene, hvor vigtigt det er med dette retsgrundlag. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at man fra Rådets side ikke lægger tilstrækkelig vægt på dette spørgsmål. Vi skal også have tidshorisonten for øje. Hvis der blev vedtaget en overgangsløsning nu, og Rådet siger: "Det er jo fint, så behøver vi slet ikke bevæge os", så ville vi i løbet af meget kort tid stå i den situation, at Parlamentet ville holde sit sidste møde før det næste valg til Europa-Parlamentet, før der var skabt et nyt retsgrundlag. Jeg mener også, det er en helt forkert attitude, der til dels hersker i Rådet, at man siger, at tilskuddene er i Parlamentets interesse. Det er naturligvis også i medlemsstaternes interesse at sikre tilskuddene f.eks. til institutioner som instituttet i Firenze eller Brügge, for blot at nævne to. Det er i fælles europæisk interesse, og derfor er det også i fælles interesse at vedtage disse retsgrundlag så hurtigt som muligt. Lad mig til slut endnu en gang komme ind på det meget vigtige spørgsmål om hjælpen til Irak. Vi havde denne vanskelige situation med strid i EU om spørgsmålet om den militære intervention. Vi er jo enige om, at vi ikke kun vil hjælpe menneskene i Irak med humanitær hjælp, som vi har gjort i år, men at vi som medlemmer af EU også vil deltage i genopbygningen. Vi befinder os imidlertid i øjeblikket samtidig i en situation, hvor vi handler under lutter uafklarede forhold. Hvem kan sige, hvordan situationen ser ud om f.eks. et halvt år? Vi har den situation, at også FN for nogle uger siden trak sine medarbejdere ud af Irak. Enhver hjælp, som vi beslutter her, skal gennemføres af nogen på stedet. Det handler også om at gøre noget realistisk. Hr. Elles, for Afghanistan var det et tilsagn for fem år. Her handler det om i dette øjeblik at komme med et tilsagn til udgangen af året. Jeg opfordrer Dem til endnu en gang at tage det med i betragtning. Lad os antage, at ændringsforslaget på 500 millioner euro blev vedtaget, hvilket tilsagn

60 21/10/2003

skulle Kommissionen så komme med i Madrid, når vi samtidig har Rådets udtalelse om 200 millioner euro. Hvis De ikke vil tage det fra udgiftsområde 4, ville det hurtigt skulle komme fra en højere fleksibilitetsreserve, og det kan kun besluttes i fællesskab. Det betyder, at Kommissionen ikke ville kunne komme med nogen faste tilsagn i Madrid. Jeg beder derfor om, at man overvejer det endnu en gang. Til spørgsmålet fra formanden for Budgetudvalget, Terence Wynn, som stillede mig et konkret spørgsmål om et tillægsbudget. Hr. Wynn, det er ikke usandsynligt, at der måske til næste år kommer endnu en donorkonference, netop i betragtning af medlemsstaternes tøven. Jeg vil derfor bede Dem overveje, om ikke der var mulighed for, at Parlamentet nu under førstebehandlingen vedtog et forslag, en deklaration om budgettet 2004, hvor Kommissionen opfordres til i midten af næste år at fremlægge en rapport om implementeringen og evalueringen af denne hjælp. Hvis der så foreligger en anden sikkerhedssituation, og flere politiske spørgsmål skulle være løst, og kan man faktisk gennemføre hjælpen lokalt, vil man kunne overveje, om man vil træffe en anden beslutning om størrelsen. På nuværende tidspunkt beder jeg Dem indtrængende om at give Kommissionen et klart mandat til donorkonferencen og gøre det helt klart, at i spørgsmålet om hjælp taler Europa-Parlamentet og EU nu med én stemme.

2-164

Formanden. - Tak, fru kommissær. Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted på torsdag. (Mødet udsat kl. 17.55 og genoptaget kl. 18.00)

Skriftlig erklæring (artikel 120)

2-165

Sanders-ten Holte (ELDR), skriftlig. - (NL) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, støtte til Irak? 160 millioner, 200, selv 500 millioner er nævnt, som om det var ingenting. Hvad det i sidste instans end bliver, vil jeg meget udtrykkeligt gøre opmærksom på, at pengene til udviklingsbistand ikke må bruges hertil! Bekæmpelse af fattigdom er det europæiske udviklingssamarbejdes vigtigste mål, og det skal pengene derfor bruges til. Efter min opfattelse er reserven og fleksibilitetsinstrumentet de oplagte kilder til det europæiske bidrag til Irak. Som ordfører er jeg kraftigt gået ind for en tilpasning af kontoplanen for budgetposterne til udviklingssamarbejde med Asien og Latinamerika. Flertallet af de mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen på en dollar, bor stadig i disse to områder. Disse budgetposter skal falde ind under udviklingssamarbejde og ikke under eksterne forbindelser. Det drejer sig her om aktivitetsbaseret budgettering og ikke om Kommissionens interne struktur som grundlag for inddelingen af budgettet. Et andet punkt er knowhow i EU-delegationerne. Hvis niveauet kan højnes gennem træning og ekstra investeringer, når vi ikke blot måltallet på 35 % til den

sociale infrastruktur i udviklingslande, men så kan vi også sikre, at mindst 20 % af dem kan anvendes til grundlæggende skolegang og sundhedsvæsen.

2-166

FORSÆDE: Alonso José PUERTA Næstformand

2-167

Spørgetid (Kommissionen)

2-168

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B5-0279/2003). Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

2-169

Formanden. - Spørgsmål nr. 34 af Mathieu J.H. Grosch (H-0528/03):

Om: Indførelse af motorvejsafgift i Tyskland I Deres svar af 2.10.2003 (P-2694/03) bekræfter Kommissionen oplysninger om forskelsbehandling af virksomheder fra andre medlemsstater i forhold til Tyskland. I mellemtiden har den tyske regering udsat indførelsen af vejskat på ubestemt tid. På baggrund af denne oplysning vil jeg gerne spørge Kommissionen, om arbejdsgruppen i sin nuværende form (repræsentanter fra Kommissionen, den tyske regering, transportsektoren og Toll Collect) vil fortsætte sit arbejde, således at der, hvis der fastsættes en ny dato for indførelse af vejskatten, kan fremlægges en fyldestgørende rapport om problemerne ved anvendelsen af dette system og med kommentarer til en eventuel krænkelse af traktaten. Hvis arbejdsgruppen ikke længere må opfylde sit mandat, vil Kommissionen så ud fra situationen, som den er nu, anlægge traktatbrudssag mod Tyskland, således at den tyske regering hhv. motorvejsselskabet forpligtes til at dokumentere, at den forskelsbehandling, der i dag finder sted, på ingen måde længere forefindes?

2-170

De Palacio, Kommissionen. - (ES) Hr. formand, jeg vil påpege, at Tyskland meddelte Kommissionen, at det havde til hensigt at indføre et vejafgiftssystem baseret på den afstand, som godskøretøjer tilbagelægger, hvor gennemsnitsprisen var fastsat til 12,6 eurocent pr. kilometer. Den 6. marts meddelte Tyskland Kommissionen, at det havde til hensigt at indføre et system for godtgørelse af vejafgifter - i hvert fald delvis godtgørelse eller kompensation - baseret på de punktafgifter, som kompensationen ville kunne give anledning til, op til et beløb på 15 eurocent i gennemsnit. Kommissionen skal vurdere, om den anmeldte foranstaltning er forenelig med fællesmarkedet og i overensstemmelse med den fællesskabslovgivning, der finder anvendelse. På grund af tvivlen omkring denne foranstaltning besluttede Kommissionen den 23. juli 2003 at indlede en formel undersøgelse i henhold til proceduren i artikel 88, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, for at Tyskland og andre interesserede parter kunne fremsætte deres

21/10/2003 61

bemærkninger. Den 27. august 2003 blev teksten offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og Kommissionens endelige beslutning forventes ved årets udgang. Kommissionen mener, at vejafgiftssystemet kunne være diskriminerende, hvis visse tekniske problemer ikke løses, før det indføres. Derfor nedsatte Kommissionen og den tyske regering en arbejdsgruppe, som skulle undersøge de tekniske problemer, som indføringen af vejafgiftssystemet rejste, og denne gruppe fungerer fint. Jeg vil også påpege, at Kommissionen har bedt den tyske regering om at sikre, at indførelsen af vejafgiften generer trafikkens frie bevægelighed i Europa mindst muligt, og at Kommissionen, hvis der opstår problemer efter indførelsen, vil træffe passende foranstaltninger. Men jeg vil sige, at Kommissionen i alt fald har optrådt for at forsvare traktaterne, og at vi fra slutningen af august eller begyndelsen af september har etableret nogle samarbejdskanaler med den tyske regering, som fungerer mere end tilfredsstillende.

2-171

Grosch (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær, jeg understregede også i de forskellige spørgsmål, at Kommissionen handlede korrekt i denne sag. Min bekymring går blot på, at vejafgiften er blevet udsat på ubestemt tid, og at den arbejdsgruppe, som De allerede har nedsat, også har hjulpet os med at påvise, at der har været mangler, og at det også har ført til forskelsbehandling af forskellige medlemslande. Jeg spørger derfor, om arbejdsgruppen vil kunne fortsætte arbejdet i denne overgangsperiode. Hvis det ikke er tilfældet, vil Kommissionen så indlede en traktatbrudssag? Jeg mener, at det er oplagt, at der i princippet ikke sættes spørgsmålstegn ved vejafgiftssystemet, men at bl.a. det kontroludstyr, som vil blive anvendt til at opkræve denne vejafgift for Tyskland, er et system, som for det første har vist sig at have tekniske mangler, og for det andet ikke vil være til rådighed for alle virksomheder. Det rækker i mine øjne til at fortsætte undersøgelsen, det vil sige overvågningen.

2-172

De Palacio, Kommissionen. - (ES) Jeg vil sige, at der endnu ikke har fundet nogen forskelsbehandlings sted, bl.a. fordi vejafgiften ikke er indført. Men jeg vil påpege, at det er de tyske myndigheder selv, der har besluttet at udskyde indførelsen af vejafgiften, fordi virksomhederne i det konsortium, som de havde aftalt konstruktionen af udstyret og idriftsættelsen af systemet med, ikke har overholdt deres forpligtelser, og fordi der er fundet fejl. Den tyske transportminister, hr. Stolpe, har gentagne gange forsikret mig for - og kendsgerningerne giver ham ret - at man ikke vil sætte dette system i drift, før det fungerer normalt, uden problemer og uden forskelsbehandling. Så det er det, jeg henholder mig til.

2-173

Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær de Palacio, mine damer og herrer, vi ved, at transport er

et ømtåleligt emne. Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide, hvordan det forholder sig med undersøgelsen af retsgrundlagene, det vil sige de eksisterende retsgrundlag ifølge EU's acquis og de planlagte retsgrundlag, f.eks. direktivet om brugsafgifter for benyttelse af infrastrukturer, vignetter, vejafgift, road pricing, økopoint - ja faktisk hele molevitten. Det er efter min opfattelse meget vigtigt for strategien og dens gennemførelse i medlemsstaterne, at vi argumenterer kort og præcist, og at vi forsøger at forene de nuværende og fremtidige foranstaltninger.

2-174

De Palacio, Kommissionen. - (ES) Hr. Rübig, der findes faktisk et direktiv kaldet eurovignetdirektivet, hvori der fastsættes kriterier for indføring af kompensationer for benyttelse af visse infrastrukturer, det vil sige vejafgifter. Sagen er, at vi ikke mener, at det direktiv er tilstrækkeligt klart og fyldestgørende, og det omfatter f.eks. ikke muligheden for tværgående finansiering af alternative infrastrukturer, noget der er afgørende, hvis vi skal kunne skabe passende infrastrukturer i EU. Derfor har vi stillet et forslag om et retsgrundlag, retsgrundlaget for transport, der vedtages med flertalsafgørelse og ikke kræver enstemmighed. Det er rigtigt, at det nuværende eurovignetdirektiv har et andet retsgrundlag, som er retsgrundlaget for skatter, og derfor drejer det sig om en afgift, mens det i vores forslag drejer sig om en kompensation, en betaling for udgifter opstået på grund af benyttelse af en infrastruktur. Og vi kan bibeholde det retsgrundlag, som er retsgrundlaget for transport, fordi der er tale om en betaling for benyttelse af en infrastruktur, så længe de penge, der opkræves ad denne vej, ikke sættes ind på statens konti, for hvis pengene går til offentlige konti, til de administrative budgetter, hvad enten det drejer sig om staten, en selvstyrende region eller et amt, ville retsgrundlaget automatisk blive retsgrundlaget for skatter, som kræver enstemmighed. Derfor, hr. Rübig, finder jeg det afgørende, at vi fastholder det, der foreslås i dette forslag: at knytte disse indtægter sammen med benyttelsen af infrastrukturen, med vedligeholdelse af infrastrukturerne og med transportsektoren, og ikke at knytte dem sammen med de offentlige indtægter til forvaltningerne, for jeg vil understrege, at i så fald ville vi få et andet retsgrundlag og være nødt til at vedtage det med enstemmighed, og jeg ved ikke, om det ville være den bedste strategi, hvis vi virkelig ønsker en ændring af eurovignetdirektivet.

2-175

Formanden. - Spørgsmål nr. 35 af Ozan Ceyhun (H-0573/03):

Om: Transit for EU-borgere gennem Republikken Bulgarien I forlængelse af tidligere forespørgsler til Kommissionen vedrørende transit gennem Bulgarien og oplysninger til Kommissionen om relevante hændelser fra september 2001 har jeg i perioden fra den 6.-8. september foretaget en

62 21/10/2003

undersøgelse på stedet på transitruten gennem Bulgarien og Serbien-Montenegro. I den forbindelse har jeg kunnet konstatere, at de klager, jeg har modtaget, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Af transitrejsende har jeg erfaret, at udlændinge ofte opfordres til at betale € 5 til toldbetjente. Såfremt denne opfordring ikke efterkommes, truer disse med at lade de pågældende køretøjer vente i lang tid ved grænsen. Jeg kunne ved selvsyn konstatere, at told- og politibetjente i forbindelse med meningsløse kontrolforanstaltninger vilkårligt og uden grund opkrævede bøder og gebyrer på mellem € 70-200 pr. køretøj. Denne adfærd er i kras modstrid med de regler og procedurer, som EU forventer, at tiltrædelseslande følger. Jeg anmoder derfor om en opklaring af disse forhold og oplysning om de foranstaltninger, Kommissionen agter at træffe.

2-176

Verheugen, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hr. Ceyhun, Kommissionen er bekendt med de hændelser, som De beskriver i Deres spørgsmål. Det er hændelser, som, jeg beklager at måtte sige det, vi ikke kun kender fra Bulgarien, men også fra mange andre lande i verden, og jeg tror, at De lige så vel som jeg ved, hvorfor disse episoder opstår. Ikke desto mindre må vi huske på, at den adfærd, der er udvist af politi- og toldbetjente, således som det er beskrevet i Deres spørgsmål, er ulovlig. Det er også en kriminel handling ifølge bulgarsk ret, som skal straffes. Kommissionen har haft regelmæssige og meget intensive samtaler med den bulgarske regering om disse problemer og presset på for foranstaltninger, så de bliver løst. Jeg bliver dog nødt til at nævne, at Kommissionen på ingen måde har mulighed for at indlede undersøgelser i enkeltstående tilfælde, og det falder under alle omstændigheder ind under de nationale myndigheders kompetenceområde. Efter min opfattelse er problemet med korruption ved passage af grænser eller ved transit et spørgsmål, som både skal betragtes ud fra kriteriet om lov og orden og ud fra kriteriet om at bekæmpe korruption. Kommissionen har prioriteret begge aspekter særlig højt i samarbejdet med Bulgarien. Jeg vil gerne sige, at hele det bulgarske strafferetsplejesystem efter min mening skal reformeres fra grunden af, og denne opfattelse deles af den bulgarske regering. Det var vanskeligt at opnå det, og det er ikke opnået fuldt ud endnu, fordi det kræver en forfatningsændring, som har været blokeret i mange år. Under et besøg i Bulgarien i sommer intervenerede jeg på en meget ukonventionel måde for at prøve at overvinde denne blokade. Forsøget lykkedes, og forfatningsændringen er nu blevet vedtaget, så alle forhindringerne for den nødvendige justitsreform nu er fjernet. Kommissionen er fortsat i dialog med de bulgarske myndigheder omkring omfattende støtte til den. Desuden har den bulgarske regering i samarbejde med Kommissionen udarbejdet en handlingsplan til bekæmpelse af korruption, som nu vil blive gennemført gradvist. Den omfatter en gennemgribende reform af told- og politiforvaltningen og øgede kontrolforanstaltninger. Den bulgarske regering har forpligtet sig til at sikre, at alle borgere får adgang til en effektiv klageprocedure.

De foranstaltninger, som blev iværksat sidste år, har i mellemtiden ført til 218 tjenestemandssager mod toldbetjente og 212 sager mod politibetjente. Indtil nu er 40 toldbetjente og 47 politibetjente blevet afskediget. Kommissionen vil fortsat følge den videre udvikling på dette område og fuldt ud gøre brug af de instrumenter, som vi har til rådighed, for at sikre, at Bulgarien overholder internationale standarder og for at hjælpe Bulgarien med at gøre det.

2-177

Ceyhun (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Verheugen, jeg vil gerne nævne, at de bulgarske myndigheder i mellemtiden har givet mig en undskyldning, da jeg selv gjorde denne erfaring med mit tyske pas. Jeg vil nu gerne lægge dette spørgsmål til side, da jeg tror, at De fortsat vil arbejde på dette område, og at problemet om overhovedet muligt vil blive løst i 2007.

2-178

Formanden. - Spørgsmål nr. 36 af Minerva Melpomeni Malliori (H-0619/03):

Om: Ulovligt salg af medicin uden recept over internettet Udviklingen i e-handelen har sat skub i reklame for og salg af medicin uden lægerecept via internettet, hvilket ofte medfører livsfare for de personer, der indtager medicinen, jf. eksemplet med en 24-årig mand i England. Det er velkendt, at godkendelse, reklame og salg af lægemiddelprodukter reguleres gennem en restriktiv lovgivning, men at denne lovgivning alligevel omgås på grund af internettets verdensomspændende karakter. Råder Kommissionen over oplysninger vedrørende omfanget af det lovlige elektroniske salg af lægemidler i Den Europæiske Union? Råder den over oplysninger om, hvor meget medicin der indkøbes via internettet, med eller uden elektronisk receptudstedelse i og uden for EU? Agter Kommissionen i samarbejde med medicinalindustrien, den europæiske lægemiddelorganisation, Verdenssundhedsorganisationen og FDA (kontoret for kontrol med fødevarer og medicin) at undersøge fænomenet og foreslå foranstaltninger for at afværge sundhedsrisici og vildledning af borgerne? Agter Kommissionen at iværksætte en europæisk kampagne til bevidstgørelse og oplysning af forbrugerne om de farer, der er forbundet med salg af lægemidler via internettet?

2-179

Liikanen, Kommissionen. - (FR) Fællesskabsretten regulerer nøje godkendelse og markedsføring af lægemidler og klassificering af disse. Det samme gælder reklame for lægemidler. Udlevering af lægemidler til privatpersoner, altså distribution til offentligheden via apotekerne, er ikke reguleret på fællesskabsplan via lægemiddellovgivningen. Salget af lægemidler til privatpersoner via internettet henhører således ikke under den europæiske lægemiddellovgivning. Dette salg henhører under nationale foranstaltninger, som har hjemmel i traktatens "principper", altså artikel 28-30 om frie varebevægelser. Kommissionen råder derfor ikke over konkrete oplysninger om omfanget af det lovlige elektroniske salg af lægemidler i EU. Kommissionen råder heller ikke over oplysninger om, hvor meget medicin der indkøbes via internettet i eller uden for EU med eller uden elektronisk receptudstedelse.

21/10/2003 63

Spørgsmålet kunne også undersøges i lyset af direktivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg. I henhold til dette direktiv åbnes der mulighed for, at medlemsstaterne for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau kan vedtage eller bevare strengere bestemmelser, forudsat at disse er forenelige med traktaten. I påkommende tilfælde kan der være tale om bestemmelser om forbud af hensyn til almenvellet mod fjernsalg af visse varer eller tjenesteydelser, navnlig lægemidler, på den pågældende medlemsstats område under overholdelse af traktaten. Spørgsmålet om, hvorvidt de nationale bestemmelser er forenelige med traktatens, altså med artikel 28-30, behandles i øjeblikket i forbindelse med sagen om DocMorris NV og Jacques Waterval, der er indbragt for EF-Domstolen. Det drejer sig først og fremmest om at vurdere, hvorvidt sådanne nationale bestemmelser findes at overholde proportionalitetsprincippet og findes berettigede til beskyttelse af sundheden og menneskeliv. Salg af lægemidler via internettet rejser spørgsmål om beskyttelse af sundheden, og det rejser juridiske spørgsmål. Forbedring af de oplysninger, der stilles til rådighed for patienterne, er netop et af nøgleelementerne i Kommissionens seneste meddelelse med titlen "En stærkere europæisk lægemiddelindustri til gavn for patienterne". Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge, om der kan etableres en realistisk og praktisk ramme for oplysninger til patienterne om receptpligtige lægemidler. Kommissionen har endvidere til hensigt at etablere en europæisk sundhedsportal, som kunne behandle disse spørgsmål. Der er imidlertid grund til at bemærke, at oplysninger til forbrugerne om de risici, der er forbundet med køb via internettet og kontrol med sådanne aktiviteter primært henhører under medlemsstaternes kompetence. Kommissionens handlemuligheder er således begrænset til et meget snævert felt.

2-180

Malliori (PSE). - (EL) Hr. kommissær, jeg beklager, at vi ikke har mere konkrete oplysninger, så vi kan se, hvor omfattende og alvorligt problemet er. Jeg vil derfor tillade mig at nævne, at omsætningen fra e-handel med medicin er på over 5 milliarder euro, men vi ved ikke, hvem der sælger lægemidlerne. Undersøgelser har vist, at det er personer, der er indblandet i kriminelle aktiviteter. Vi ved heller ikke, hvor lægemidlerne stammer fra, fordi de ofte ikke kommer fra steder som USA og Canada, men fra lande som Indien og Brasilien, og det medfører, at lægemidlernes sammensætning og indhold er særdeles skadeligt og slet ikke stemmer overens med deklarationen, ligesom der findes en kreds af falske, fiktive lægeudtalelser, som betyder, at den, der indtager medicinen, bringes i livsfare. Det er også blevet konstateret i Storbritannien. Desværre købte over 600 briter alene i 2003 medicin via internettet. Er vi virkelig nødt til at tillade denne form for reklame, især når den henvender sig til mindreårige? De lægemidler, som der sælges flest af via internettet, er lægemidler mod

overvægt. Derfor vedrører de de meget unge. Jeg mener, at vi uanset national lovgivning er nødt til også at træffe foranstaltninger på fællesskabsniveau.

2-181

Formanden. - Kommissæren har noteret sig medlemmets erklæring, som ikke er et spørgsmål. Vi vil indlede anden del af denne spørgetid, hvor to kommissærer vil besvare spørgsmål, først hr. Byrne.

Anden del

Spørgsmål til David Byrne

Spørgsmål nr. 37 af Bart Staes (H-0560/03):

Om: Tilsættelse af vand (og proteiner) til (kyllinge)kød Den 1. juli 2003 sagde kommissæren for forbrugerbeskyttelse i Parlamentet, at "jeg har anmodet mine tjenestegrene om at overveje muligheden for at opstille standarder for forarbejdet kød, der begrænser den mængde vand, der må tilsættes sådanne produkter, og i særdeleshed anvendelsen af dyreproteiner til pumpning. Jeg har til hensigt at analysere det arbejde, mine tjenestegrene har udført, for derefter at lægge mig fast på det videre forløb." Kommissionen bedes nu godt fire måneder efter denne parlamentariske drøftelse meddele, hvor langt den er nået i denne sag, og give oplysning om de konkrete initiativer, den allerede har taget for at beskytte og sensibilisere forbrugeren i dette spørgsmål om bedrageri med kød?

2-182

Byrne, Kommissionen. - (EN) For det første vil jeg takke hr. Staes for spørgsmålet om tilsætning af vand og protein til kyllingekød. Spørgsmålet blev sidst debatteret på mødet den 1. juli 2003, så nu er der mulighed for at informere parlamentsmedlemmerne om den aktuelle status. Jeg vil gerne starte med at sige et par ord om baggrunden for dette spørgsmål. Som De ved, har de irske og britiske myndigheder afsløret bedragerisk adfærd, hvor vægten på kyllingekød øges kunstigt ved at tilsætte vand og protein sammen med øvrige ingredienser. Processen bruges for at få vandindholdet helt op på 40-50 %. Det er grunden til, at jeg har bedt mine tjenestemænd om at gøre, hvad de kan for at rette op på denne uheldige situation. I overensstemmelse med forslaget fra de britiske myndigheder har mine tjenestegrene arbejdet på et direktiv for at få det til at fremgå af etiketten, når der er tilsat vand til sådanne produkter. Et udkast er blevet diskuteret med eksperter fra medlemsstaterne og de berørte parter. Det indeholder et krav om, at selve navnet på produktet skal indeholde teksten "med tilsat vand" samt procentindholdet af tilsat vand. Jeg mener imidlertid fortsat, at mærkning af produkter med tilsat vand kun er den næstbedste løsning, hvis vandet kun er blevet tilsat for kunstigt at øge vægten og dermed vildlede forbrugeren. Det er en ussel praksis at tilsætte vand til fødevarer for at snyde forbrugeren. Jeg

64 21/10/2003

har derfor atter bedt mine tjenestemænd om at undersøge muligheden for at forbyde denne praksis i henhold til den gældende fællesskabsret, og de arbejder i øjeblikket på sagen.

2-183

Staes (Verts/ALE). - (NL) Tak for Deres svar, hr. kommissær. Jeg vil gerne stille et par tillægsspørgsmål. Indtil nu har der været tale om, at denne praksis fra Nederlandene blev anvendt i Irland og i Det Forenede Kongerige. Er der i mellemtiden nogen indsigt i, om denne praksis også har fundet sted i andre medlemsstater? De bebudede under forhandlingen den 1. juli, at der ville blive samarbejdet mere mellem medlemsstaterne og Kommissionen for at skærpe kontrollen med svindlere. Hvilke skridt har De i mellemtiden taget med henblik herpå? En række andre spørgsmål, som jeg ville stille Dem, har De i mellemtiden besvaret. Men De havde den 1. juli også bebudet, at De ville opstille standarder for kødprodukter. Hvad angår tilsætningen af vand, har De svaret. Men hvordan forholder det sig med indholdet af andre proteiner, "kyllingekød", som indeholder proteiner fra oksekød eller svinekød? Hvordan er situationen på det område? Kan De oplyse, om der er nogen udsigt til muligheden for totalt at forbyde denne praksis? Jeg synes jo, at den sidste del af Deres svar er fuldstændig berettiget. Egentlig er denne praksis fuldstændig uacceptabel, og der bør derfor indføres et totalt forbud mod disse metoder. Har De nogen idé om, hvornår et sådant forbud eventuelt kunne indføres, og om det kunne blive indført?

2-184

Byrne, Kommissionen. - (EN) Undersøgelsesfunktionen varetages sammen med medlemsstaterne. Jeg kan oplyse Dem om, at denne praksis åbenbart fortsætter, hvilket giver anledning til fortsat bekymring i medlemsstaterne og i Kommissionen. Der er truffet en række foranstaltninger i denne henseende, ikke kun på det undersøgelsesmæssige plan. Jeg har også bedt mine tjenestemænd om at udføre en grundig juridisk analyse af den aktuelle lovgivning vedrørende sådanne situationer. Jeg har bedt om en konkret analyse af Rådets direktiv 71/18/EØF, og holdningen er den, at det ifølge denne retsakt er forbudt at tilsætte vand og hydrolyseret protein med henblik på at binde vandet. Det er i øjeblikket genstand for en juridisk analyse. Når denne analyse er ovre, agter jeg at udarbejde en meddelelse fra Kommissionen til fremlægning for medlemsstaterne. Det er endnu for tidligt at komme med yderligere oplysninger om den igangværende undersøgelse og analyse af den nuværende retsstilling og lovgivning, men jeg håber på at kunne gøre det i den nærmeste fremtid samt på at kunne præsentere en meddelelse, der vil kunne diskuteres i Parlamentet, når tiden er inde.

2-185

Kauppi (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg vil gerne spørge kommissæren, om det i forbindelse med undersøgelsen om udviklingen af regler om kødprodukter også er muligt at undersøge de restriktioner, som har at gøre med mekanisk separation af kød og ben. F.eks. lyder denne restriktion, som forbyder mekanisk separation af kød og ben, helt skør, hvad fjerkræ angår. Jeg kan forstå, at det er nødvendigt for oksekød for at forhindre spredning af BSE. Jeg har imidlertid hørt, at Kommissionen planlægger et sådant forbud også for fjerkræ. Det ville medføre store omkostninger for produktionen af slagtekyllinger, og det kan ikke opfattes som et rationelt skridt, at mekanisk separation af fjerkrækød og -ben også skal forbydes helt. Kan De sige os, om den meddelelse, som Kommissionen er i færd med at udstede, også vil behandle reglerne for kødprodukter mere bredt set?

2-186

Byrne, Kommissionen. - (EN) Føromtalte meddelelse er specielt rettet mod at løse det problem, som hr. Staes nævnte i sit spørgsmål, det vil sige vandretention i kødprodukter - specielt i fjerkræ - samt inklusion af hydrolyseret protein for at binde vandet i produktet. Det er formålet med den pågældende meddelelse. For så vidt angår det andet emne, De bragte på bane, kan jeg kun sige, at vi i øjeblikket overvejer alle emner af relevans for fødevaresikkerheden. Jeg kan ikke i øjeblikket svare på, om Deres emne er at finde blandt disse, men det er noget, jeg kan undersøge. Hvis De skriver til mig om emnet, kan jeg give Dem et mere uddybende svar.

2-187

Whitehead (PSE). - (EN) Jeg vil bede kommissæren om at fortælle os to ting. For det første, om han overvejer at indføre særlige grænser for den procentuelle mængde vand, der kan tilsættes? Så vidt jeg forstår, taler vi nu om en øvre grænse på omkring 20 % i stedet for de 40-50 %, der nogle gange er tale om. For det andet, er han så klar over, at ophavsmændene til denne fidus har udtalt til det britiske fjernsyn, at de har skudsikre måder at skjule det faktum på, at protein af anden oprindelse end den bekendtgjorte kan tilsættes produktet? Vil han bede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) eller et lignende organ om at undersøge, hvordan denne praksis er fortsat på denne måde? Der er tale om, at forbrugerne føres bag lyset, og det er en offentlig sundhedsskandale.

2-188

Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg må sige til hr. Whitehead, at jeg ikke bryder mig om, at man tilsætter vand til et produkt for at pumpe det op og forøge vægten, så forbrugerne vildledes til at tro, at de køber mere protein, end de i virkeligheden gør. Der er klart tale om vildledning af forbrugerne. Jeg har således ingen ambitioner om at indføre en øvre grænse for tilsætning af vand, da der også ved 20 % er tale om vildledning af forbrugerne.

21/10/2003 65

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt protein kan skjules eller ej, er det også noget, der undersøges i øjeblikket. Men lige nu koncentrerer jeg mig om, hvorvidt Kommissionen kan stille et forslag, der bygger på et eksisterende retsgrundlag. Med andre ord om der i henhold til den nuværende lovgivning kan udstedes et forbud mod sådanne aktiviteter. Det er min primære fokus i øjeblikket. De andre emner, som De med rette påpeger, er også vigtige, og vi vil se på dem, når tiden er inde.

2-189

Formanden. - Spørgsmål nr. 38 af Frédérique Ries (H-0568/03):

Om: Paphylster til dækning af advarsel om sundhedsfare på cigaretpakker I løbet af de seneste måneder har en ny mode holdt sit indtog på diskoteker, boghandler og nightshops i Belgien. Det drejer sig om et hylster af pap til cigaretpakker, der dækker advarslen om sundhedsfare, selv de advarsler, der fra og med 30. september 2003 skal dække 30 % af cigaretpakkens forside og mindst 40 % af bagsiden, sådan som det er fastsat i direktiv 2001/37/EF4. Formålet for dem, der har udtænkt dette produkt er klar, nemlig at skjule advarslerne om sundhedsfare med farvede hylstre og på længere sigt reklame. Er Kommissionen underrettet herom? Ved den desuden, at det drejer sig om et marked i fuld ekspansion, der berører 12 ud af 15 medlemsstater? Påtænker Kommissionen sammen med medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at sætte en stopper for en handel, der klart er i strid med ånden i direktiv 2001/37/EF? Eller kan den i det mindste love at undersøge, hvilke retlige foranstaltninger der eventuelt kan træffes?

2-190

Byrne, Kommissionen. - (EN) Fællesskabet fører en sammenhængende og omfattende politik til bekæmpelse af tobaksrygning gennem lovgivning om bl.a. emballering og etikettering af tobaksprodukter. Skønt EU har indført en solid tobakslovgivning, er der hver dag udfordringer lige fra retstvister til forkert gennemførelse af bestemmelserne i denne lovgivning. Det ærede medlem spørger, om de paphylstre, som cigaretpakkerne kommes i for at skjule advarslen om sundhedsfare, er i strid med "ånden i direktivet". Dette spørgsmål skal behandles som led i gennemførelsen af direktivet om tobaksvarer. I henhold til artikel 5 i dette direktiv skal indholdet af tjære, nikotin og kulilte trykkes på cigaretpakken sammen med generelle og supplerende sundhedsadvarsler, der dækker mindst 30 % af pakkens forside og 40 % af bagsiden med henblik på at oplyse forbrugeren om farerne ved tobaksrygning. Et af de primære formål med tobaksvaredirektivet er at advare forbrugerne om sundhedsfarerne ved tobaksrygning ved hjælp af klare og synlige advarsler. Ifølge direktivet må disse tekster således på ingen måde skjules, tildækkes eller brydes af andre påskrifter eller billeder eller ved åbning af pakken.

4 EFT L 194 af 18.7.2001, s. 26.

Hvis cigaretpakningen og paphylstret sælges særskilt, kan man hævde, at det ikke er i direkte strid med bestemmelserne i direktivet, der vedrører salg af tobaksvarer og ikke salg af pap. Hvis forbrugeren frivilligt køber paphylstret, er det et individuelt valg, som vedkommende træffer - utvivlsomt efter at have set teksterne og sandsynligvis for at undgå at se på dem. I denne henseende er direktivets formål med at oplyse forbrugerne om tobaksrygningens indvirkning på sundheden opfyldt. Men i tilfælde, hvor paphylstret markedsføres direkte eller indirekte af cigaretproducenterne og f.eks. udleveres gratis i tobaksforretninger eller eventuelt tilbydes eller sælges særskilt, kan det påvirke salget af tobaksvarer, der falder inden for direktivets anvendelsesområde, og dermed true nyttevirkningen heraf. Det kan derfor, som det ærede medlem antyder, være i strid med ånden i direktivet. Kommissionen er f.eks. opmærksom på, at paphylstrene i nogle tilfælde sælges i statsautoriserede tobaksforretninger, og at tobaksforretningerne modtager reklamer for disse produkter fra de samme distributionsselskaber, som leverer tobaksvarerne. Det er op til medlemsstaterne at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv. Kommissionen opfordrer de ansvarlige nationale myndigheder til at være påpasselige med denne opgave. Fællesskabet har et vigtigt juridisk instrument, der skal gennemføres på korrekt vis. Kommissionen vil analysere alle praktiske spørgsmål vedrørende direktivets gennemførelse og rapportere tilbage til Parlamentet inden udgangen af 2004.

2-191

Ries (ELDR). - (FR) Har jeg forstået kommissæren ret, er der to aspekter, som er afgørende. Det drejer sig for det første om, hvorvidt den omhandlede emballage eventuelt bevidst tilbydes uden beregning i salgsøjeblikket. Der er efter min opfattelse tale om vitale spørgsmål, og det er afgørende, at de kommer frem - og jeg taler ikke kun på egne vegne, men også på vegne af de mange medlemmer, som har ført denne kamp side om side med kommissæren i forbindelse med udarbejdelsen af det omtalte direktiv, som er både målrettet og særdeles vigtigt! Det er således vores holdning, at det bør siges, at vi finder det vanskeligt at acceptere denne form for retlig fatalisme. Vi er ikke naive, ganske vist er vi ikke alle jurister, men vi er ikke naive, og vi er fuldt ud klar over, at det ikke er så nemt at finde de retlige løsninger - men vi håber, de eksisterer. Det er trods alt også meget vanskeligt at acceptere, at disse små genstande, som nogle måske betragter som legetøj, men som er helt uacceptable, og som klart er i strid med ånden i EU-direktivet, i øjeblikket sælges i styktal på omkring 50.000 pr. dag, og det drejer sig blot om et enkelt mærke, hr. kommissær! Der er således tale om en genstand, som er kommet på mode mere eller mindre overalt, i alle medlemsstaterne. Jeg nævner i mit spørgsmål 12 medlemstater, men det er

66 21/10/2003

ganske afgjort et problem, man møder i alle medlemslandene og i kandidatlandene. Der er således tale om en regulær juridisk opgave, der skal løses. Vi må finde en løsning, ikke mindst set i lyset af at Kommissionen foreslår, at man går et skridt videre og inkluderer fotos. Vi støtter Kommissionen i denne kamp. Fotos vil forværre denne nye mode og yderligere fremme salget og ønsket om at omgå direktivet. Hvad gør vi i den situation? Det drejer sig for det andet om, hvorvidt producenterne selv leverer denne emballage sammen med cigaretterne? I de fleste tilfælde kan spørgsmålet besvares benægtende, men i visse tilfælde er det producenter af lightere, der udbyder de omhandlede hylstre, så vi skal ikke så langt.

2-192

Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg er helt enig i implikationen i Deres spørgsmål, og sidste del spørgsmålet går på, om tobaksindustrien eller specialbutikkerne er involveret. Som jeg sagde tidligere, synes der at være tegn på, at regeringsstøttede tobaksforretninger kan være involveret i disse øvelser. Det omfang, i hvilket disse produkter kan sælges eller foræres bort i forbindelse med salg af tobaksvarer, er et spørgsmål, der skal behandles og løses, specielt i forbindelse med gennemførelsen af den lovgivning, der falder ind under medlemsstaternes beføjelser. Hvis der var tale om to helt adskilte og forskellige transaktioner, hvor der et sted blev købt cigaretter, mens der et andet sted i en anden butik blev købt et sådant hylster, og hvor det enkelte individ kan gøre, som det passer vedkommende med sin cigaretpakke, så mener jeg, at det vil være vanskeligt at lovgive imod. Men som tidligere nævnt vil den person, der køber cigaretpakken, være klar over, at disse oplysninger findes på pakken. De omtalte billeder kan også være inkluderet, hvis den pågældende medlemsstat vælger at trykke dem på cigaretpakken, skønt det ikke er påkrævet at gøre det, og i den udstrækning er oplysningerne tilstillet forbrugeren på den måde, der er tilsigtet i lovgivningen. Så i denne henseende er loven ikke blevet omgået. Men der er forskellige hensyn at tage. Man skal dels sikre den rette gennemførelse af lovgivningen og dels sikre, at man ikke krænker den enkeltes frihed til at gøre, hvad vedkommende ønsker med sin egen ejendom, selv om vi måske ikke bifalder det.

2-193

Formanden. - Spørgsmål nr. 39 af Patricia McKenna (H-0569/03):

Om: Beskyttelse af dyr under transport Kommissionen er uden tvivl klar over, at Europa-Parlamentet i 2001 stemte for, at der skulle indføres en maksimal grænse på 8 timer eller 500 km for transport af dyr til slagtning eller yderligere opfedning. Kommissionens Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel kom til den konklusion at "trivslen er tilbøjelig til at blive dårligere, efterhånden som rejsen bliver længere … derfor bør transporten være så kort som muligt". På baggrund af ovenstående vil Kommissionen

da nu støtte en sådan grænse, hvis Parlamentet igen anmoder om en maksimal grænse, når det vedtager sin udtalelse om den foreslåede forordning, selv om Kommissionen ikke har indføjet en maksimal grænse for transporten i denne?

2-194

Byrne, Kommissionen. - (EN) Den 16. juli vedtog Kommissionen sit forslag om beskyttelse af dyr under transport. Det er ensbetydende med en gennemgribende revision af EU-reglerne om dyretransport. Kommissionen er klar over, at Parlamentet og nogle medlemsstater ønskede en begrænsning i transporterne til otte timer eller 500 kilometer. Det skulle imidlertid krystalklart fremgå af de relevante videnskabelige udtalelser, at Den Videnskabelige Komité ikke anbefalede specifikke tidsgrænser for dyretransporter som et middel til at forbedre deres velfærd. I Kommissionens forslag tages der fuldt ud hensyn til udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité samt høringsrækken med aktørerne. Kommissionen besluttede, at man bedst implementerer resultaterne af denne proces ved at foreslå transporttider, der er sammenfaldende med de køre- og hviletidsbestemmelser, der gælder for chauffører. Følgelig kan en af mine vigtigste målsætninger - en effektiv håndhævelse af de forbedrede dyrebeskyttelsesregler - opfyldes på en langt mere direkte måde. Fartskriverne kan bruges til at kontrollere, om reglerne overholdes. Jeg ser frem til at høre Parlamentets holdning til vores forslag, samt til hurtige fremskridt i Rådet. Det ville være upassende at spekulere i et bestemt scenario i lyset af de respektive roller, som vores institutioner har i henhold til traktaten.

2-195

McKenna (Verts/ALE). - (EN) Jeg er faktisk noget skuffet, fordi der synes at være en stor forskel i reglerne for de lastbilchauffører, der transporterer dyrene hele vejen til Mellemøsten, og de forhold, som dyrene opbevares under. Kommissionens Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel konkluderede, at dyrenes trivsel falder, i takt med at transporttiden forlænges. Som De nævnte, hr. kommissær, gik Parlamentet ind for en maksimal transporttid på otte timer. Med en køretid på ni timer, en hviletid på 12 timer samt endnu ni timers kørsel og 12 timers hvile kan man fortsætte i det uendelige. Man får en situation, hvor dyr kan transporteres jorden rundt og tilbage igen. Transporten kan fortsætte, indtil dyrene er døde. Det er helt unødvendigt. Det er helt klart, at vi forventes at kæmpe for at skabe incitamenter til, at dyrene slagtes så tæt på deres hjemsted som muligt. Vi skal gøre en ende på de overdrevent lange transporter - i særdeleshed hvor dyrene transporteres til så fjerntliggende områder som Mellemøsten. Jeg håber, at Kommissionen atter vil se på, hvad den foreslår, og at den vil indføre en maksimal

21/10/2003 67

transporttid frem for en situation, hvor dyrene fortsat kan transporteres over meget lange distancer med indlagte hvileperioder. Det er ikke nok til at sikre dyrenes trivsel, hvilket videnskabsmændene faktisk har påpeget. Jeg håber, at Kommissionen vil tage det til sig. På lang sigt skal vi tage hensyn til dyrenes trivsel og skabe incitamenter til at reducere behovet for transporter over store afstande. Det gør man ikke, hr. kommissær, ved at skabe en situation, hvor sådanne transporter kan fortsætte.

2-196

Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg tager det ærede medlems kommentarer til efterretning, og jeg noterer mig også, at hun er skyggeordfører for dyretransportlovgivningen. Jeg er også klar over, at Parlamentet endnu ikke har udpeget hovedordføreren, men at det utvivlsomt vil ske meget snart. Derefter vil en betænkning blive gjort tilgængelig på den sædvanlige måde. Sagen vil blive fremlagt til debat i Parlamentet, og eventuelle ændringsforslag vil blive behandlet af Kommissionen på den sædvanlige måde. Derefter vil vi kunne gennemføre en indgående debat om de spørgsmål, der dukker op. Indtil da har jeg taget det ærede medlems kommentarer til efterretning.

2-197

Purvis (PPE-DE). - (EN) I overvejelserne vedrørende denne lovgivning vil jeg bede Dem om at huske på, at en vis fleksibilitet bestemt er ønskelig. Hvis man f.eks. har haft en præcis køretid på ni timer eller otte timer med efterfølgende hvileperioder, er man måske næsten fremme ved den endelige destination. I sådanne tilfælde er det klart bedre med en eller to timers ekstra køretid frem for en tolvtimers hvileperiode efterfulgt af yderligere en eller to timers kørsel. Jeg vil indtrængende anmode dem om at overveje en vis fleksibilitet i anvendelsen af enhver lovgivning vedrørende dyretransport.

2-198

Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg tager hr. Purvis' pointe ad notam. Det er et synspunkt, som han tidligere har fremsat over for mig. Det er et af en række spørgsmål, som formandskabet overvejer i sit svar på denne lovgivning. Under den sædvanlige procedure, der gælder for vedtagelsen af retsforskrifter, vil disse og andre spørgsmål formentlig udgøre en del af Parlamentets og Rådets overvejelser i form af ændringsforslag, der har til formål at skabe den mest hensigtsmæssige vej fremad. Det er ikke min opgave på nuværende tidspunkt at stille yderligere forslag men snarere at reagere på eventuelle ændringsforslag fra Parlamentet eller Ministerrådet. Endelig har jeg taget Deres pointe ad notam, og vi vil utvivlsomt komme til at diskutere det på et senere tidspunkt.

2-199

Lucas (Verts/ALE). - (EN) Jeg har også problemer med hensyn til forslaget om dyretransport. I øjeblikket har Det Forenede Kongerige en undtagelse fra EU-lovgivningen, så det er forbudt at eksportere heste og ponyer fra Det Forenede Kongerige til kontinentet til slagtning. Som De ved, har Det Forenede Kongerige en del halvvilde flokke af ponyer i New Forest og Dartmoor. Så vidt jeg har forstået, vil det nyligt offentliggjorte forslag om dyretransport tvinge Det Forenede Kongerige til at fjerne denne undtagelse, så hundreder hvis ikke tusinder af heste og ponyer kan eksporteres til slagtning i Frankrig, Belgien og Italien. Jeg finder forslaget yderst chokerende i lyset af, at Storbritannien er en nation af hesteelskere, samt i lyset af de særlige kulturelle værdier, som det britiske folk tillægger heste og ponyer. Vil Kommissionen kunne støtte det ændringsforslag, som jeg planlægger at stille i Miljøudvalget, og som vil gøre det muligt for Det Forenede Kongerige at forbyde eksporten af heste og ponyer fra Det Forenede Kongerige med henblik på slagtning eller yderligere opfedning?

2-200

Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg er vidende om de spørgsmål, De rejser. Der er imidlertid nogle faktuelle fejl i Deres fremstilling. I øjeblikket findes der ikke nogen undtagelse. Den tidligere undtagelse blev fjernet i 1995. Det vil derfor være forkert at antyde, at det aktuelle forslag til en retsakt, der er under behandling, vil gøre noget for at ændre situationen fra status quo ante. Når det så er sagt, diskuterede jeg tidligere på dagen dette spørgsmål med Deres kollega hr. Parish. Jeg er klar over, at man i Det Forenede Kongerige er bekymret over spørgsmålet. Jeg har udtrykt mine synspunkter herom, og jeg er modtagelig over for de fremsatte synspunkter. Jeg kan forstå, at disse synspunkter vil få nogen offentlig presseomtale i Det Forenede Kongerige i morgen. Jeg har bedt mine tjenestemænd om at se nærmere på dette særlige punkt for at forsøge at finde frem til et resultat, som De vil kunne synes om, samtidig med at vi undgår at krænke reglerne vedrørende det indre markeds funktion. Spørgsmålet er således under overvejelse.

2-201

Formanden. - Spørgsmål nr. 40 af Yvonne Sandberg-Fries (H-0574/03):

Om: Udformning af en fælles alkoholpolitik I juni 2001 besluttede sundhedsministrene i EU at opfordre Kommissionen til at udarbejde en fællesskabsstrategi med henblik på at begrænse de skadelige virkninger af alkohol. Man kan i dag konstatere et regelmæssigt alkoholforbrug og et stigende intensivt forbrug af alkohol blandt unge i nogle medlemsstater. Sammenhængen mellem tidlig debut og et højt alkoholforbrug, narkotikamisbrug og kriminalitet er en kendsgerning. Også i flere af tiltrædelseslandene er der betydelige alkoholrelaterede problemer. Hvor langt er Kommissionen nået med sit arbejde med forelæggelse af en overordnet fællesskabsstrategi med henblik på at begrænse

68 21/10/2003

alkoholrelaterede skader og opstilling af en tidsplan for foranstaltningerne?

2-202

Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg deler fuldt ud det ærede medlems bekymring over dette spørgsmål. Alkohol er en af de mest afgørende faktorer for folkesundheden i Fællesskabet. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at Kommissionen i sit fortsatte arbejde med en fællesskabsstrategi for folkesundheden vil fokusere på at mindske alkoholrelaterede skader. Under det svenske formandskab vedtog Fællesskabet i juni 2001 to vigtige dokumenter om alkoholpolitik. Rådets konklusioner af 5. juni 2001 om en fællesskabsstrategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader, som det ærede medlem henviser til, og Rådets henstilling om børns og unges alkoholforbrug (2001/458/EF). Konferencen i Stockholm i februar 2001 om unges alkoholforbrug var et vigtigt skridt i udarbejdelsen af disse dokumenter. Det skal understreges, at alkohol ud over at være et vigtigt sundhedspolitisk spørgsmål også er et kontroversielt og politisk følsomt område både på fællesskabsniveau og i medlemsstaterne. En fællesskabsstrategi skal planlægges nøje i samarbejde med medlemsstaterne. Den skal ydermere være veldokumenteret. Derfor er vi nødt til at vurdere de forskellige foranstaltninger og de forskellige forhold i medlemsstaterne. Med vedtagelsen af det nye folkesundhedsprogram har Kommissionen fået et effektivt instrument til at udarbejde en strategi. For det første skal der i henhold til sundhedsoplysningsdelen i det nye program foreligge en færdig rapport om alkohol inden udgangen af 2004. Denne rapport skal omhandle alkohols økonomiske og sociale omkostninger, herunder spørgsmål om reklamer for alkohol og beskyttelse af børn og unge. For det andet vil vi, forhåbentlig fra begyndelsen af næste år, etablere et netværk af ekspertorganisationer med henblik på at støtte gennemførelsen af Rådets henstilling om børns og unges alkoholforbrug og videreudvikle en fællesskabsstrategi om alkohol som anført i Rådets konklusioner, som det ærede medlem henviser til. Kommissionen har for nylig etableret en arbejdsgruppe om alkohol og sundhed, hvor repræsentanter fra medlemsstaterne drøfter forskellige aspekter af alkoholpolitik i Fællesskabet, og specifikt hvordan medlemsstaterne gennemfører Rådets henstilling om børns og unges alkoholforbrug. Arbejdsgruppen giver desuden mulighed for at overvåge situationen i de nye medlemsstater. En rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af Rådets henstilling om børns og unges alkoholforbrug skal foreligge inden udgangen af 2005. I denne rapport

vurderes de foreslåede foranstaltningers effektivitet og behovet for ændringer eller yderligere tiltag. Kommissionen undersøger desuden sammen med WHO i Europa og medlemsstaterne, hvorvidt det er muligt at holde en konference om alkohol og sundhed i 2005 som en opfølgning på konferencen i Stockholm i 2001. Resultatet af denne konference og rapporten om gennemførelsen af Rådets henstilling om børns og unges alkoholforbrug giver os mulighed for at definere en strategi, som afspejler forholdene i hele EU. Selv om vi gør fremskridt på fællesskabsniveau, bør vi ikke glemme, at medlemsstaterne spiller en central rolle på dette område. En fælles tilgang til håndtering af alkoholrelaterede problemer kræver fælles handling af alle de involverede parter, herunder familier, skoler, arbejdsgivere, erhvervsliv, annoncører og nationale lovgivere. Effektiv håndhævelse af gældende national lovgivning om alt fra spirituskørsel til aldersgrænser kan gøre en betydelig forskel.

2-203

Sandberg-Fries (PSE). - (SV) Hr. formand, jeg takker kommissæren for svaret. Jeg tolker det således, at dette arbejde nu vil gå ind i en mere intensiv fase, og at det vil resultere i en hel del konkrete foranstaltninger. Hidtil har vi desværre oplevet, at Kommissionen snarere har vedtaget foranstaltninger for at øge end for at mindske forbruget. Det seneste eksempel kom så sent som i mandags. I en såkaldt begrundet udtalelse kræver Kommissionen, at Sverige skal ophæve sit forbud mod privat import af alkoholholdige drikkevarer gennem uafhængige mellemhandlere, det vil sige uden at ordregiveren er nødsaget til at gå via det statslige detailhandelsmonopol. Med dette ville mulighederne for alderskontrol på det nærmeste ophøre, og muligheden for at pålægge den rette alkoholafgift ville blive væsentligt mindre. På det grundlag vil jeg gerne stille yderligere et spørgsmål til kommissæren. Hvis vi skal formulere en strategi angående dette vigtige folkesundhedsproblem, ville det så ikke være hensigtsmæssigt, om de forskellige dele af Kommissionen arbejdede hen imod det samme mål?

2-204

Byrne, Kommissionen. - (EN) Kommissionen har ingen ambitioner om at øge alkoholforbruget i EU eller i medlemsstaterne og forsøger heller ikke via sine politikker at opnå dette. Som jeg har antydet over for Dem, har de foranstaltninger, som træffes af mit generaldirektorat og af andre i Kommissionen, til formål især at mindske omfanget af drikkegilder blandt unge. Dette fænomen findes i en række medlemsstater, ikke i alle medlemsstater. Det er imidlertid et problem, som medlemsstaterne selv skal løse. Det er et spørgsmål, som hører under medlemsstatskompetencen, og det ville være forkert at forsøge at tilskynde eller begrænse alkoholforbruget via EU's politikker. Vi kan kun agere inden for rammerne af vores kompetencer på EU-niveau.

21/10/2003 69

Dette spørgsmål er den enkelte medlemsstats primære ansvar, og nogle medlemsstater har større problemer end andre. De medlemsstater, der har et stort problem, bør sikre, at der på nationalt plan fastsættes en politik, der har til formål at løse dette problem.

2-205

Formanden. - Selv om vi allerede har overskredet de 30 minutters spørgetid, vil vi med kommissærens tilladelse stille ham det sidste spørgsmål. Spørgsmål nr. 41 af Caroline Lucas (H-0595/03):

Om: Gåseleverpostej - gradvis afskaffelse af tvangsfodring Kommissionens Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel offentliggjorde i 1998 en rapport, hvori det konkluderedes, at tvangsfodring som praktiseret var skadelig for dyrs trivsel. Er Kommissionen enig i, at den fortsatte tilladelse af en så grusom praksis i Den Europæiske Union er en skændsel, især på et tidspunkt, hvor vi forsøger at overbevise resten af verden om, at vi har gode velfærdsstandarder i vore husdyrproduktionssystemer, og hvornår kan vi forvente et kommissionsforslag om gradvis afskaffelse af tvangsfodring?

2-206

Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg takker det ærede medlem, fordi hun rejser dette vigtige spørgsmål og giver mig mulighed for at forklare Kommissionens holdning til sagen. Det ærede medlem henviser i sit spørgsmål til rapporten fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel vedrørende dyrevelfærd i forbindelse med fremstilling af foie gras fra ænder og gæs. Denne rapport blev vedtaget i december 1998 og dækker en lang række spørgsmål, herunder foie gras-fremstillings oprindelse og udbredelse, opdræt og tvangsfodring, gæs og ænders adfærd, konsekvenserne af tvangsfodring, især velfærdsindikatorer, samfundsøkonomiske aspekter af at forbedre dyrevelfærd i foie gras-industrien samt forskning. Forskerne behandlede ikke spørgsmålet om tvangsfodring særskilt, men vurderede det sammen med en lang række andre faktorer i forbindelse med fremstilling af foie gras. Ikke desto mindre anerkendte Den Videnskabelige Komité, at tvangsfodring af fugle, som det praktiseres i øjeblikket, er skadelig for fuglenes velfærd og kom derfor med en række henstillinger. Hovedformålet med henstillingerne er at forbedre fremstillingsmetoderne, så unødige lidelser mindskes. Ifølge forskerne er formålene i prioriteret rækkefølge at mindske mortaliteten og morbiditeten, at mindske omfanget af smerter og ængstelse i forløbet samt at give dyrene mulighed for normal adfærdsaktivitet. Rapporten understreger, at det er meget vigtigt for foie gras-fremstillings videre udvikling at indføre alternative teknikker, der ikke kræver intensiv tvangsfodring. Mine tjenestegrene har gjort foie gras-industrien opmærksom på denne rapport. Efterfølgende har

industrien iværksat undersøgelser og forskning for at fremme fremstillingsteknikker, der er mere velfærdsvenlige. Derudover vil jeg gerne gøre det ærede medlem opmærksom på de to henstillinger inden for rammerne af den europæiske konvention om beskyttelse af slagtedyr. De vedrører specifikt beskyttelsen af ænder og gæs, der holdes til fremstilling af foie gras. Jeg er glad for at kunne sige, at Kommissionen deltog aktivt i vedtagelsen af henstillingerne. Disse henstillinger giver mulighed for velfærdsovervejelser i forbindelse med opdræt af ænder og gæs og især i forbindelse med udfasningen af små, individuelle bure til ænder. Henstillingerne afspejler nødvendigheden af at reducere den mest intensive form for opdræt, som anbefalet i førnævnte rapport fra Den Videnskabelige Komité. Fællesskabet, medlemsstaterne og de fleste af de tiltrædende lande er parter i denne konvention og forventes som sådan at overholde henstillingerne. Parterne i konventionen skal således indberette status for gennemførelsen af disse særlige henstillinger til Europarådet efter 1. januar 2005. Kommissionen vil nøje følge gennemførelsen af disse henstillinger, som indebærer en betydelig forbedring af dyrevelfærden.

2-207

Lucas (Verts/ALE). - (EN) Hr. kommissær, tak for Deres svar. Som De sikkert ved, giver dette spørgsmål anledning til stor bekymring for mange mennesker i hele EU, som ønsker en hurtig behandling af problemet. Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på Rådets direktiv 98/58/EF - det generelle direktiv om velfærd for dyr, der holdes til landbrugsformål - ifølge hvilket "intet dyr må gives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det unødig lidelse eller skade". I lyset af at netop det er den direkte konsekvens af mekanisk tvangsfodring af ænder og gæs, vil Kommissionen så venligst oplyse, hvorvidt den er tilfreds med gennemførelsen af direktiv 98/58/EF i især Frankrig og Belgien? Direktiv 98/58/EF giver desuden mulighed for via fællesskabsforanstaltninger at sikre en ensartet gennemførelse af Europarådets henstillinger. I lyset af at Tyskland og Danmark sammen med Polen allerede har forbudt tvangsfodring, vil Kommissionen så træde i karakter og foreslå et direkte forbud mod foie gras for at harmonisere EU-lovgivningen på dette område?

2-208

Byrne, Kommissionen. - (EN) Den videnskabelige rådgivning, som jeg modtager i forbindelse med dette spørgsmål, fokuserer på den måde, hvorpå tvangsfodringen finder sted, det vil sige omstændighederne omkring tvangsfodring. F.eks. om fuglene opdrættes i bur og andre omstændigheder og forhold, under hvilke fuglene opdrættes.

70 21/10/2003

Det er vigtigt at understrege, at vores videnskabelige rådgivere ikke har fastslået, at tvangsfodring i sig selv, til forskel fra de forhold under hvilke dyrene opdrættes, er i strid med dyrevelfærdsregler. Det er det ekspertråd, jeg har fået i forbindelse med dette spørgsmål, og det råd giver jeg videre til Dem til Deres egen vurdering. På den baggrund vurderer jeg, at der er tale om en passende gennemførelse af direktiv 98/58/EF.

2-209

McKenna (Verts/ALE). - (EN) Jeg mener, at kommissæren tager fejl, når han siger, at tvangsfodring i sig selv ikke forårsager unødige lidelser eller skader og ikke er i strid med direktivet om velfærd for dyr, der holdes til landbrugsformål, som fru Lucas nævnte. Hvis man propper en tragt ned i halsen på en gås og tvangsfodrer den med majs, er det umuligt ikke at forårsage lidelser eller skader. Det er grotesk at antyde, at det ikke er tilfældet. For det andet har den israelske Højesteret faktisk fundet, at tvangsfodring er ulovlig - og det i et land, som havde en forholdsvis stor produktion af foie gras gennem tvangsfodring. Også andre lande har besluttet at forbyde det. EU bør gøre det samme. De benægter realiteterne, hvis De siger, at tvangsfodring ikke forårsager unødige lidelser eller skader. Som fru Lucas sagde, er der på baggrund af direktivet kun et at gøre, nemlig at indføre et forbud mod denne form for fodring af dyr.

2-210

Byrne, Kommissionen. - (EN) Den vurdering jeg fik i forbindelse med dette spørgsmål, gik på, at de traditionelle metoder til fodring af ænder og gæs til fremstilling af foie gras ikke er i strid med dyrevelfærdshensyn. Den egentlige årsag til bekymring, og fokus for den videnskabelige vurdering af denne sag, vedrører intensivt opdræt, intensiv fremstilling og intensiv tvangsfodring af fuglene som sådan. Det forbud, De nævner, er ikke et velfærdsspørgsmål, men snarere et etisk spørgsmål, hvilket er en anden sag. Det, vi vurderer her, er spørgsmålet om dyrevelfærd og behandlingen af dyr og fugle under disse omstændigheder. Jeg tager deres bemærkninger til efterretning. Dette spørgsmål vil blive drøftet igen på et senere tidspunkt.

2-211

Formanden. - Mange tak for Deres samarbejde med Parlamentet i eftermiddag, hr. Byrne. I henhold til forretningsordenen vil spørgsmål nr. 42, 43 og 44 blive besvaret skriftligt. Vi fortsætter med spørgsmål til hr. Bolkestein.

Spørgsmål til Fritz Bolkestein

2-212

Formanden. - Spørgsmål nr. 45 af Alexandros Alavanos (H-0559/03):

Om: Ophævelse af den midlertidige beslutning om overførsel af personoplysninger til USA

I deres rapport til EU-Kommissionen oplyser kommissionsmedlemmerne Bolkestein og Patten, at USA ikke har givet tilstrækkelige garantier, hvad angår beskyttelsen af de personoplysninger, de amerikanske myndigheder kræver udleveret, om passagerer, som rejser til USA med de europæiske luftfartselskaber. Til trods herfor er den midlertidige beslutning (5. marts 2003), som tillader de europæiske luftfartselskaber at udlevere ovennævnte personoplysninger vedrørende deres passagerer til de amerikanske myndigheder, fortsat gældende. Hvornår har Kommissionen til hensigt at ophæve den midlertidige beslutning af 5. marts 2003, eftersom den er en åbenlys krænkelse af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af personoplysninger om borgerne?

2-213

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Kommissionen vil gerne starte med at udrydde den misforståelse, der tilsyneladende er baggrunden for spørgsmålet. I øjeblikket foreligger der ingen beslutning eller aftale. Der er således ikke noget at ophæve. USA har en lov, der kræver, at luftfartsselskaber, der flyver til eller fra USA, skal give adgang til deres passagerers personoplysninger. De fleste luftfartsselskaber overholder dette. Det er forståeligt, eftersom det kan få negative konsekvenser for disse luftfartsselskaber og deres passagerer, hvis de ikke giver de amerikanske myndigheder adgang til disse oplysninger. Den fælles erklæring fra februar omfattede et amerikansk løfte om at arbejde sammen med Kommissionen med henblik på at nå frem til en beslutning om et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i USA. Det ærede medlem har ret, Kommissionen mener ikke, at de amerikanske foranstaltninger kan betragtes som tilstrækkelig beskyttelse. Det i sig selv er endnu ikke en grund til at afbryde forløbet. I stedet forsøger Kommissionen ihærdigt at overtale USA til at forbedre foranstaltningerne, så der kan træffes en beslutning om et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau med henblik på at skabe passende juridiske rammer for overførsel af passageroplysninger. Som jeg fortalte Parlamentets relevante udvalg 9. september 2003, arbejder Kommissionen med en frist, der hedder julen 2003.

2-214

Alavanos (GUE/NGL). - (EL) Jeg er bange for, at kommissærens "understandable" er værre end en aftale. Vi har altså at gøre med en accept og et skjult samtykke fra Kommissionen, nærmere bestemt fra kommissær Bolkestein, til at krænke EU-lovgivning, og helt konkret direktiverne om beskyttelse af personoplysninger. Mit spørgsmål til kommissæren er derfor, om De har taget højde for det beslutningsforslag om imødegåelse af denne situation, som Europa-Parlamentets plenarforsamling vedtog for et par uger siden, hvor Europa-Parlamentet også giver udtryk for sin bekymring og tilkendegiver, at det muligvis vil tage retslige skridt på grund af Kommissionens holdning i denne sag, som er frygtelig følsom, og hvor Kommissionen begår

21/10/2003 71

ulovligheder, samtidig med at EU-institutionerne forsøger at lære borgerne at være lovlydige.

2-215

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Som svar på det supplerende spørgsmål skal jeg måske igen forklare, at Kommissionen i øjeblikket forhandler med den amerikanske regering. I begyndelsen af sidste uge var jeg i Washington, og under mit besøg drøftede jeg sagen med Tom Ridge, som er minister for indenrigssikkerhed. Han er med andre ord manden med ansvaret for at sikre, at USA er et sikkert og ufarligt land. USA's lovgivning kræver, at de personlige oplysninger på alle passagerer, der rejser til USA, skal fremsendes til de amerikanske myndigheder før passagerernes ankomst. Til forskel fra Kommissionens opfattelse er det luftfartsselskaberne og, hvor det er nødvendigt, edb-reservationssystemerne, der fremsender disse oplysninger. Det er ikke helt i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og det er ikke så godt. EU-lovgivningen er fastlagt i databeskyttelsesdirektivet, som i øvrigt endnu ikke er gennemført i alle medlemsstater. Under alle omstændigheder er det et direktiv, og det bør håndhæves af medlemsstaterne og ikke af Kommissionen. Som jeg sagde før, er det ikke så godt. Vi er nødt til at vurdere, hvorvidt USA leverer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau. Som jeg fortalte Parlamentets relevante udvalg i begyndelsen af september, kan jeg endnu ikke konkludere, at der er tale om tilstrækkelig databeskyttelse på den anden side af Atlanterhavet. Derfor fortsætter denne juridisk uholdbare situation. Det er som sagt ikke så godt. Det ærede medlem sagde, at der var en hemmelig aftale. Der er intet, der holdes hemmeligt overhovedet. Situationen er af tvivlsom juridisk karakter, men Kommissionen ligger i forhandlinger med den amerikanske regering for at afhjælpe situationen. Under mit seneste besøg i Washington kom vi lidt nærmere en fælles løsning, men der er stadig langt imellem os. Jeg sagde til Parlamentet, at jeg havde indtil jul til at finde en løsning. Hvad der vil ske, ved jeg ikke. Forhåbentlig bliver vi enige om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau snarest, fordi vi fortsætter forhandlingerne. Hvis det ikke er tilfældet, vil jeg fortælle Parlamentet, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau og foreslå, at vi påbegynder bilaterale forhandlinger med USA. Det vil nødvendigvis svare til en undtagelse fra databeskyttelsesdirektivet. Der findes desuden et andet juridisk instrument i form af forordningen vedrørende edb-reservationssystemer. Det er en forordning, og håndhævelsen af forordningen er Kommissionens ansvar. Min kollega fru de Palacio er mere specifikt ansvarlig for dette. Ifølge forordningens artikel 6 og 11 kan Kommissionen være forpligtet til at

stoppe datastrømmen, hvis datastrømmen ikke er i overensstemmelse med forordningen. Jeg vil imidlertid gøre det ærede medlem opmærksom på, at hvis datastrømmen stoppes, kan det som sagt få alvorlige konsekvenser for de involverede luftfartsselskaber. Det kan betyde, at alle passagerer skal stå i kø i tre eller fire timer i Washington, New York eller andre destinationer for at opfylde de amerikanske myndigheders oplysningskrav, eller at luftfartsselskaberne får en bøde på et vist antal dollars pr. passager eller endda får fjernet deres landingstilladelse. Det er ikke uvæsentlige konsekvenser, og lad mig minde det ærede medlem om disse mulige konsekvenser ved et stop for datastrømmen. Når det er sagt, forstår jeg Parlamentets bekymring. Jeg er også bekymret, eftersom jeg er interesseret i at overholde lovgivningen. Men det arbejder vi på. I sidste uge var jeg som sagt i Washington. Vi fortsætter arbejdet, og jeg vil rapportere til Parlamentet, så snart jeg har noget mere håndgribeligt om, hvor langt vores amerikanske partnere er indstillet på at gå.

2-216

Formanden. - Spørgsmål nr. 46 af Karin Riis-Jørgensen (H-0561/03):

Om: Ommærkning af parallelimporterede lægemidler I henhold til national retspraksis i visse medlemsstater er det ikke lovligt at omdøbe parallelimporterede medicinalvarer til det navn, som varemærkeindehaveren bruger i importstaten, hvis den pågældende medicinalvare kunne være solgt i importstaten under samme navn, som den var markedsført under i eksportstaten. Dette uanset om parallelimportøren godtgør, at manglende omdøbning medfører, at han afskæres fra ca. 25 % af markedet som følge af regler om substitution af medicinalvarer og lægernes ordinationspraksis. Er det efter Kommissionens opfattelse foreneligt med traktatens bestemmelser om varers fri bevægelighed og EF-Domstolens praksis vedrørende parallelimport af medicinalvarer, såfremt nationale domstole begrunder ulovligheden eksempelvis med, at den manglende adgang udelukkende er en kommerciel hindring, der må søges overvundet ved (i princippet ubegrænset) markedsføring over for receptudskrivende læger (på trods af at parallelimportøren ikke har adgang til Drug Master File eller tilsvarende videnskabelige/tekniske oplysninger, og uanset at prisen på lægemidlet er reguleret af regler om udlevering af medicin)?

2-217

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Som svar på fru Riis-Jørgensens spørgsmål vil jeg gerne understrege, at parallelimport af lægemidler er en lovlig handelsform i det indre marked i henhold til traktatens artikel 28. Parallelimport er desuden underlagt undtagelser vedrørende beskyttelse af menneskers liv og sundhed og beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret i henhold til traktatens artikel 30. EF-Domstolen har fundet, at en undtagelse fra bestemmelserne om varers frie bevægelighed begrundet med en beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret kun kan tillades, hvis formålet er at beskytte

72 21/10/2003

de rettigheder, der udgør denne ejendomsrets særlige genstand. Hvad angår varemærker specifikt, er formålet at garantere indehaveren, at han har eksklusive rettigheder til at anvende det pågældende varemærke med henblik på at markedsføre et produkt for første gang. Tilsvarende kan medlemsstaternes lovgivning vedrørende beskyttelse af industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder ikke bruges til at modsætte sig import af et produkt, der allerede er blevet lovligt markedsført i en anden medlemsstat af indehaveren af rettigheden eller med dennes samtykke. I visse situationer er parallelimportører tvunget til at ommærke parallelimporterede lægemidler for at få hurtig adgang til den importerende medlemsstats marked, især hvor indehaverens anvendelse af forskellige varemærker bidrager til en kunstig opdeling af markederne medlemsstaterne imellem. Der kan også være tale om en opdeling af markederne, hvis importøren kun kan sælge produktet i dele af hans eget marked. EF-Domstolen har fundet, at omemballering og ommærkning ikke er nødvendig, hvis parallelimportøren blot ønsker at sikre sig en kommerciel fordel. Ifølge EF-Domstolens praksis er der grundlag for ommærkning, hvis det objektivt set er nødvendigt. Under alle omstændigheder skal det vurderes på baggrund af omstændigheder som dem, der nævnes i spørgsmålet - de aktuelle omstændigheder på tidspunktet for markedsføringen af det parallelimporterede lægemiddel i den importerende medlemsstat. Det er op til de nationale domstole i hver enkelt sag at afgøre, hvorvidt det objektivt set er nødvendigt, at parallelimportøren anvender det varemærke, som anvendes i den importerende medlemsstat, så de importerede produkter kan få hurtigere adgang til markedet. Hvad angår de nationale foranstaltninger, som blev nævnt i spørgsmålet, bør Kommissionen have flere oplysninger om disse særlige omstændigheder, så de kan vurderes i forhold til EF-Domstolens praksis.

2-218

Riis-Jørgensen (ELDR). - (EN) Hvis jeg har forstået Dem korrekt, så betyder det, at hvis jeg kan få fat på flere oplysninger om denne specifikke sag, kan jeg få Dem til at løse problemet eller henvise sagen til en national domstol. Det er de to mulige løsninger.

2-219

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Hvis fru Riis-Jørgensen har mere specifikke detaljer vedrørende en konkret sag, som hun er blevet gjort opmærksom på, vil Kommissionen meget gerne informeres herom og efterfølgende følge op på det i henhold til fast retspraksis med passende tiltag. Kommissionen ville være fru Riis-Jørgensen meget taknemmelig, hvis hun kunne tilvejebringe sådanne oplysninger.

2-220

Formanden. - Spørgsmål nr. 47 af Alexander de Roo (H-0563/03):

Om: Offentlige kontrakter om miljøundersøgelser af omledningen af Ebro Kommissionen undersøger i øjeblikket, om den spanske nationale plan for vandressourcerne er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Kommissionen er gjort bekendt med, at den spanske regering har oprettet det statslige selskab Infraestructuras del Trasvase, Sociedad Anónima, (Trasagua)5 med henblik på at udforme og forestå omledningen af Ebro, og Kommissionen er ligeledes gjort bekendt med, at Trasagua i august 2002 udbød kontrakter om miljøundersøgelser af omledningen af Ebro6 for et samlet beløb på 1.705.524,00 euro uden at offentliggøre dem i Den Europæiske Unions Tidende7. Kommissionen svarede i den forbindelse, at den var i færd med at undersøge sagen, og efter en rimelig tidssfrist anmodes den nu om at besvare følgende spørgsmål: Mener Kommissionen, at Trasagua er et offentligretligt organ, jf. direktiverne om offentlige kontrakter, eftersom selskabet er oprettet, finansieret og under kontrol af den spanske regering, og dermed omfattet af direktiv 92/50/EØF8 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler? Mener Kommissionen, at Trasagua burde have offentliggjort de pågældende kontrakter i Den Europæiske Unions Tidende? Mener Kommissionen, at Spanien har overtrådt fællesskabsretten ved ikke at offentliggøre disse kontrakter?

2-221

Bolkestein, Kommissionen. - (NL) Kommissionen har undersøgt de klager, som den har modtaget i forbindelse med de offentlige kontrakter, som selskabet Trasagua har indgået, og den er kommet til den konklusion, at denne udbyder må betragtes som et offentligretligt organ i henhold til EU-direktiverne om samordning af procedurerne ved indgåelse af offentlige kontrakter. Kommissionen mener derfor, at bestemmelserne i direktiverne om offentlige kontrakter skal anvendes for dette organ, hvis det indgår en kontrakt, som falder ind under disse direktivers anvendelsesområde, og at den af det ærede parlamentsmedlem nævnte kontrakt om miljøundersøgelser skulle være offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. I et brev af 19. juni 2003 stilet til mig erkender hr. Martinez Fernandez, statssekretær for kyst og farvande i det spanske miljøministerium, at Kommissionens analyse er rigtig. Og i samme brev forpligter han sig også til, at selskabet Trasagua fremover fuldt ud anvender de relevante bestemmelser i EU-direktiver, når det indgår kontrakter.

5 Det statslige selskab Infraestructuras del Trasvase, Sociedad

Anónima (Trasagua) godkendtes på Ministerrådet den 7. december 2001.

6 Ordret: "teknisk bestand til udarbejdelse af miljøundersøgelser af den i henhold til artikel 13 i lov 10/2001 af 5. juli om den nationale plan om vandressourcerne godkendte omledning." Se avisen La Verdad fra 3.8.2002. 7 BOE 260, 30.10.2002. 8 EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1.

21/10/2003 73

Kommissionen ønsker at gøre det ærede parlamentsmedlem opmærksom på, at Trasagua-sagen skal placeres inden for en bredere kontekst, nemlig foreneligheden af de spanske bestemmelser om virkeliggørelse af EU-begrebet offentligretlig institution. Direktiverne om offentlige kontrakter gennemføres i henhold til den spanske lov, som jo udelukker private institutioner fra sit anvendelsesområde, selv når disse svarer til begrebet offentligretlig institution i henhold til EU-direktiverne. I den forbindelse har Kommissionen allerede adskillige gange truffet foranstaltninger i henhold til artikel 226 på grund af manglende opfyldelse af forpligtelser. F.eks. har Domstolen for nylig dømt Spanien på grund af forkert anvendelse af direktivet om arbejde i forbindelse med bygningen af et fængsel. En anden sag vedrører det mere almindelige problem med forkert gennemførelse af direktivernes anvendelsesområde, hvad angår de personer, der omfattes af direktiverne om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Denne sag er endnu ikke indbragt for Domstolen. Desuden har Kommissionen den 11. juli i år besluttet at gribe ind på grund af samme forsømmelighed, hvad angår direktiv 92/50/EØF om offentlige tjenesteydelsesaftaler.

2-222

De Roo (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, jeg vil takke kommissær Bolkestein for hans klare reaktion. Jeg er også glad for det svar, han har givet, nemlig at Kommissionen har erklæret, at Spanien har udvist forsømmelse, fordi direktivet om offentlige indkøb ikke er overholdt korrekt. Det er meget vigtigt, fordi dette ikke er det første og heller ikke det eneste problem i forbindelse med den spanske vandplan, Plan Hydrologíca Nacional. Det drejer sig nemlig om en meget stor plan, som der anvendes temmelig mange offentlige penge på, også offentlige penge fra Kommissionen, som der er anmodet om, men som - heldigvis - endnu ikke er tilkendt. Jeg vil gerne opmuntre kommissæren til at fortsætte lige så strengt, som han har opereret i dette konkrete tilfælde, for det er efter min mening vigtigt, at Spanien indser, at det skal overholde den europæiske lovgivning på alle områder, ikke kun hvad angår vurderingen af indvirkningen på miljøet, men også hvad angår offentlige kontrakter, især i dette konkrete tilfælde.

2-223

Formanden. - Det er ikke et spørgsmål. Kommissæren har noteret sig Deres holdning. Spørgsmål nr. 48 af Othmar Karas (H-0577/03):

Om: Parlamentets krav til Kommissionens kommende direktivforslag om krav til bankers kapitalgrundlag Basel-komitéen vil inden årets udgang træffe en afgørelse om de nye "Basel II" egenkapitalbestemmelser. Uafhængigt af udfaldet af forhandlingerne i Basel-komitéen bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål, hvilke af Europa-Parlamentets 8 krav agter Kommissionen at indarbejde i direktivforslaget, og hvornår vil direktivforslaget blive forelagt? De krav, som fremsættes i initiativbetænkningen, er:

1. årlig justering af grænsen på 1 millioner EUR for privatkreditter i forhold til inflationen, 2. afskaffelse af granularitetskriteriet på 0,2 %, 3. hensyntagen til den særlige finansielle situation i forbindelse med virksomhedsetableringer og -overtagelser, 4. integrering af resultaterne fra konsekvensanalysen for SMV'er, 5. overvågning af udviklingen i udgifter og administrative byrder som følge af Basel II frem for alt for mindre banker, 6. integrering af tinglig sikkerhed også i forbindelse med standardmetoden og lavere risikovægtning af realkreditobligationer, 7. gennemsigtighed i forbindelse med ratingkriterier og 8. positiv vægtning af forskningsaktiviteter og investeringsudgifter i forbindelse med fastsættelse af rating.

2-224

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Kommissionen vil gerne takke hr. Karas for hans vigtige og detaljerede spørgsmål. Kommissionens tjenestegrene er i færd med at udarbejde et forslag til et direktiv om kapitalkrav til banker og investeringsselskaber. Som Parlamentet sikkert ved, har Basel-komitéen annonceret en mindre forsinkelse i tidsplanen for at nå til enighed om den nye Basel-aftale. Aftalen skal nu være på plads senest midt i 2004. Kommissionens forslag bør foreligge kort tid herefter. En gennemførelse af direktivet senest ved udgangen af 2006 er fortsat en udfordrende, men ikke umulig opgave. Kommissionens tjenestegrene følger fortsat tidsplanen for udarbejdelsen af et forslag til EU-direktiv. Dette udkast er stort set i overensstemmelse med Basel-komitéens arbejde, men adskiller sig, hvor det er nødvendigt og passende, så der tages højde for de særlige forhold i EU-sammenhæng, hvilket støttes af Europa-Parlamentet. Hvad angår hr. Karas' fjerde spørgsmål, så lad mig bekræfte, at resultaterne fra konsekvensanalysen af de nye rammer for EU's økonomi - især vedrørende SMV - snart er klar, så de kan indarbejdes i EU-lovgivningen. De tekniske detaljer i forslaget til direktivet mangler stadig at blive vurderet og hørt af Kommissionen, men som svar på hr. Karas' spørgsmål kan jeg allerede nu oplyse Dem om følgende elementer. For det første hvad angår spørgsmålet om privatlån, bør forslaget til direktiv give mulighed for generel anvendelse af udvalgsprocedurerne med henblik på at foretage de nødvendige ændringer i lyset af markedsudviklingen, herunder inflationsjusteringer. Hvad angår det andet spørgsmål, refererer det tredje høringsdokument - det såkaldte CP3 af 1. juli 2003 - fra Kommissionens tjenestegrene ikke længere til et specifikt granularitetskriterium for at skelne mellem privatlån og virksomhedslån. Med hensyn til spørgsmål 3, 7 og 8 om bankernes interne ratingsystemer udspecificerer forslagene ikke, hvordan bankerne bør udvikle deres egne ratingsystemer, og hvilke risici de bør tage højde for. Som det er tilfældet i øjeblikket, skal bankerne kun tage højde for de relevante foreliggende oplysninger, når de vurderer deres låntageres kreditværdighed, herunder investeringer og forskningsaktiviteter, som en låntager

74 21/10/2003

har gennemført eller påtænker at gennemføre. Det er ikke noget nyt og bør forventes af alle banker. Uafhængigt heraf har Kommissionens tjenestegrene påbegyndt et projekt for at undersøge, hvordan man kan fremme anvendelsen af ratingsystemer, der omfatter teknologirisikovurderinger - det vil sige teknologiratings - så potentielle investorer kan vurdere de konkrete risici og fordele, der er forbundet med investeringer i teknologibaserede SMV'er. Hvis en bank ønsker at benytte sit interne ratingsystem til forskriftsmæssige formål, skal tilsynsmyndigheden dog fremover kontrollere troværdigheden af den pågældende banks ratingsystem. Det forbedrer system- og ratingkvaliteten, hvilket er i alle parters interesse. I forbindelse med spørgsmål 5 er det vigtigt for Kommissionen, at de nye regler er hensigtsmæssige for alle typer institutioner uanset størrelse, især mindre banker. Arbejdet i Basel og Bruxelles afspejler i flere henseender dette, f.eks. ved at give mulighed for delvis anvendelse af metodologier for at undgå unødvendige byrder for mindre kreditinstitutter. Endelig hvad angår spørgsmål 6, er der allerede tale om anerkendelse af en mere omfattende definition af tinglig sikkerhed, når det drejer sig om betydelige forbedringer vedrørende lån til SMV'er. På nuværende tidspunkt er både Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder af den opfattelse, at yderligere anerkendelse af tinglig sikkerhed og standardmetoden ikke kan berettiges af tilsynsmæssige årsager. Kommissionens tjenestegrene ønsker en løsning for de omfattede obligationer, som på passende vis afspejler risiciene ved disse instrumenter. Jeg undskylder de mange detaljer, hr. formand, men spørgsmålene var detaljerede, og jeg ønskede at give tilsvarende detaljerede svar.

2-225

Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Bolkestein, jeg vil gerne takke Dem for Deres udførlige svar. Jeg slår fast, at Kommissionen - hvis jeg forstod Dem korrekt - vil tage hensyn til alle de punkter og krav i direktivforslaget, som jeg anførte i mit spørgsmål - undtagen tinglig sikkerhed, hvor meningsdannelsesprocessen endnu ikke er afsluttet. Jeg vil derfor gerne spørge Dem, hvilke konsekvenser forskydningen af tidsplanen vil have for beslutningstagningen i Basel-komitéen? De siger, at De vil fremlægge Deres direktivforslag umiddelbart derefter, i så fald vil det sandsynligvis være i efteråret 2004, og der vil da være forholdsvis kort tid til debatter i Parlamentet og med Rådet og meget kort tid til virksomhedernes forberedelsesfase, inden det træder i kraft ved udgangen af 2006. Hvilke konsekvenser har den nye enighed i Basel-komitéen og den kendsgerning, at tidsplanen er blevet forsinket næsten et år på grund af Basel-komitéens tøven?

2-226

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Som hr. Karas ved, ønsker Kommissionen at holde sig til den oprindelige tidsplan. Det er korrekt, at forskellige holdninger på den anden side af Atlanten med hensyn til forventet tab og uventet tab har medført en mindre forsinkelse på et par måneder. Det betyder, at Kommissionen ikke kan færdiggøre sit forslag, før i midten af 2004. Det bliver en svær opgave at få alt klart til gennemførelse inden udgangen af 2006. Kommission vil gøre sit bedste for at følge med udviklingen i Basel. Kommissionen er ikke medlem af Basel-komitéen. Den er observatør, og udviklingen i denne sag afhænger således af Basel-komitéen. Kommissionen gør dog sit bedste for at få alt klart til tiden. Hr. Karas' primære spørgsmål går på, hvorvidt Kommissionen vil tage højde for de spørgsmål, han har rejst, og naturligvis vil Kommissionen det. Hr. Karas kan være helt sikker på, at der tages højde for hans vurderinger og spørgsmål.

2-227

Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Bolkestein, mine damer og herrer, Parlamentet har naturligvis for længst afsluttet undersøgelsen, og vores konklusion er, at vi har hårdt brug for et uddannelsesprogram. Det havde vi allerede taget højde for i Budgetudvalget og afsat 6 millioner euro på budgettet til uddannelse relateret til Basel II. Derudover har vi et pilotprojekt - som vi forhåbentlig vil vedtage under afstemningen på torsdag - på 91 millioner euro til dannelse af reserver, fordi kreditværdighed i sidste ende jo også kræver dannelse af reserver. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det stadigvæk ville være muligt for os at få indføjet i Kommissionens undersøgelse, hvordan vi bedst kan udforme uddannelsesprogrammet, og hvordan vi kan optimere forberedelserne til indførelsen af Basel II i pilotprojektet sammen med Den Europæiske Investeringsbank og andre europæiske banker.

2-228

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Kommissionen er af den opfattelse, at uddannelsesprogrammer er vigtige, og er derfor meget opmærksom på, hvad Parlamentet vedtager og har af ønsker på dette område. Hvorvidt uddannelsesprogrammerne som sådan vil være en del af det forslag, der skal være færdigt til sommer næste år, ved jeg ikke. Uddannelsesprogrammerne og direktivet er trods alt to forskellige ting. Kommissionen er imidlertid mere end villig til at samarbejde og deler gerne sine erfaringer inden for gennemførelse af uddannelsesaktiviteter med hr. Rübig. Hvis han blot sender et brev til mig herom, så skal jeg sørge for, at sagen håndteres på behørig vis.

2-229

Formanden. - Med Deres tilladelse, hr. kommissær, stiller vi Dem et sidste spørgsmål. Spørgsmål nr. 49 af Antonios Trakatellis (H-0579/03):

21/10/2003 75

Om: Anvendelse af fællesskabsretten: Ordningen for offentlige kontrakter og tildeling af projekter for offentlige arbejder i Grækenland Ordningen med offentlige kontrakter og tildeling af projekter samt ordningen for udførelse af bygge- og anlægsarbejder i Grækenland er gentagne gange blevet betegnet som mangelfulde, og de uregelmæssigheder, der konstateres, fører til forsinkelser i udførelsen af projekterne, byggesjusk og klager til Kommissionen over overtrædelser af fællesskabsretten (Thessalonikis metro, vandkraftværket ved Ilarionas m.m.) samt tab af fællesskabsmidler. For kontrakterne om tildeling af projekter findes der i Grækenland ingen lovgivningsramme, der vil kunne fungere som et supplement til fællesskabsbestemmelserne. I stedet for bliver kontrakterne indgået efter hoc-regler, der vedtages særskilt for hver enkelt af disse kontrakter, hvilket ofte resulterer i klager til Kommissionen. I hvor høj grad er den i Grækenland benyttede praksis i forbindelse med tildeling af offentlige projekter forenelig med fællesskabsretten? Passer de oplysninger, der er blevet offentliggjort om, at Kommissionen skal have krævet udsættelse af udbetalinger i forbindelse med tildeling af projekter for offentlige arbejder i Grækenland samt revision af den ramme, der er bestemmende for de offentlige kontrakter og tildeling af projekter, på grund af overtrædelse af fællesskabsretten? Er der klaget over kontrakterne, og hvis ja, hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe med henblik på overholdelse af fællesskabsretten?

2-230

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Kommissionen vil gerne minde om, at direktivet om offentlige kontrakter, som gælder for offentlige arbejder, blev gennemført i græsk lovgivning i midten af 1990'erne og udgør et passende grundlag for tildeling af kontrakter for offentlige projekter i Grækenland. Selv om de relevante EU-regler tilsyneladende er korrekt gennemført, undersøger Kommissionen konkrete sager med potentielle uregelmæssigheder i tildelingen af offentlige projekter og koncessionskontrakter, som den er blevet gjort opmærksom på, og vurderer fra sag til sag, hvorvidt der er tale om en overtrædelse af fællesskabslovgivningen. Hvad angår det specifikke spørgsmål om visse undersøgelser af offentlige projekter, kan Kommissionen bekræfte, at der i forbindelse med en regelmæssig, planlagt kontrol på stedet af Egnatia-projektet, som samfinansieres af EU, især via det transeuropæiske net og strukturfondene, er identificeret visse spørgsmål, som viser, at praksis i Grækenland for tildeling af forskningskontrakter muligvis ikke er forenelig med reglerne om offentlige kontrakter og således kræver yderligere forklaring. Kommissionen er i tæt kontakt med de græske myndigheder med henblik på at vurdere disse spørgsmål. Indtil der foreligger et resultat af vurderingen af de græske reglers forenelighed med reglerne om offentlige kontrakter og under anvendelse af forsigtighedsprincippet, er visse af betalingerne blevet tilbageholdt, mere specifikt betalingerne vedrørende det transeuropæiske net.

Hvis de kompetente græske myndigheder ikke kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation for de nationale reglers eller metoders forenelighed med fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter, vil Kommissionen være nødsaget til at indlede en overtrædelsesprocedure, hvilket betyder, at alle relevante EU-midler tilbageholdes. Med hensyn til det sidste spørgsmål har Kommissionen i øjeblikket ingen undersøgelser i gang vedrørende offentlige koncessionskontrakter, og der er til dato heller ikke indgivet nogen klager over dette specifikke emne.

2-231

Trakatellis (PPE-DE). - (EL) Mange tak til kommissæren for hans grundige svar på mit spørgsmål. Jeg vil gerne spørge, om der ud over Egnatia-vejen er andre projekter, som på nuværende tidspunkt underkastes kontrol.

2-232

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) I øjeblikket kan jeg ikke besvare det sidste spørgsmål. Bortset fra Egnatia-sagen kender jeg ikke til andre tilfælde. Det betyder dog ikke, at Kommissionen ikke undersøger andre sager - jeg er bare ikke informeret herom.

2-233

Formanden. - Mange tak, hr. kommissær, for Deres glimrende samarbejde ud over den fastsatte tid. Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 50-103 blive besvaret skriftligt.9 Spørgetiden er afsluttet. (Mødet udsat kl. 19.40 og genoptaget kl. 21.00)

2-243

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA Næstformand

2-244

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer

2-245

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0346/2003) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF, 90/232/EØF og direktiv 2000/26/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (KOM(2002) 244 - C5-0269/2002 - 2002/0124(COD)).

2-246

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg takker for at få lov til at få ordet i forbindelse med dette vigtige emne. Jeg vil gerne starte med på det varmeste at takke hr. Rothley, ordføreren for denne vigtige betænkning, for hans fremragende arbejde. Lad mig også understrege, at spørgsmålet om ansvarsforsikring for motorkøretøjer er et rigtig godt eksempel på det

9 Se bilag "Spørgetiden".

76 21/10/2003

effektive samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen. Som de ærede medlemmer ved, resulterede Europa-Parlamentets beslutning fra oktober 1995 - det er præcis otte år siden - i det fjerde direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer. En anden beslutning, denne gang fra juli 2001, anbefalede vedtagelsen af et femte direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer, som i store træk er på linje med det nuværende forslag fra Kommissionen. Jeg vil gerne takke Parlamentet, og især hr. Rothley, for deres holdning til dette spørgsmål. Forslaget til et femte direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer har til formål at indføre nye regler, som vil påvirke millioner af EU-borgere, herunder brugere af køretøjer, potentielle ofre for ulykker og selvfølgelig forsikringsgiverne. Det vil gøre det nemmere for brugerne at tegne forsikring og forbedre beskyttelsen af ofrene. Som De ved, er formålet med dette forslag ikke kun at opdatere og modernisere de nuværende regler, men også at styrke det fælles marked for forsikringer i forbindelse med ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Visse aspekter af de direktiver, der blev vedtaget i 1970'erne og 1980'erne skal opdateres, især aspektet vedrørende et mindstebeløb for forsikringsdækning. Der er desuden behov for at udfylde huller og finde løsninger på de reelle problemer, som borgerne har. Proceduren i det fjerde direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer vedrørende en effektiv og hurtig afvikling af skader, der finder sted uden for den medlemsstat, hvor offeret er bosat, bør desuden udvides til at omfatte alle trafikulykker. Jeg glæder mig til at høre de ærede medlemmers kommentarer. Efterfølgende vil jeg så i detaljer kommentere Parlamentets ændringsforslag.

2-247

Rothley (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Bolkestein, mange tak for Deres venlige ord, som jeg kun kan bekræfte. Inden for forsikringsret og beskyttelse af ofre for ulykker er der virkelig et glimrende samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet, og det takker jeg for. Med det femte direktiv viderefører vi konsekvent beskyttelsen af ofre for ulykker i forlængelse af det fjerde direktiv. Det ville måske være klogt, hr. Bolkestein, om De ikke gik ind på de enkelte ændringsforslag i debatten, da vi under alle omstændigheder vil skulle diskutere dem med Rådet. Jeg vil gerne komme med et par bemærkninger for at præcisere indholdet. Jeg vil starte med spørgsmålet om værneting. På det punkt afrunder det femte direktiv det fjerde på glimrende vis. Med det fjerde direktiv gjorde vi det muligt at regulere ulykker, som er sket i et andet land, i hjemlandet. Efter vedtagelsen af det fjerde direktiv havde vi, den 22. december 2000, forordningen om domstolenes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område. Ifølge denne kan skadelidtes bopæl også komme i betragtning som værneting ved ansvarsforsikringer, hvis der anlægges sag direkte. Det blev gjort muligt med det fjerde direktiv ved ulykker i et andet land, og med det femte gælder det for alle ulykker. Det vil sige, at det ikke kun vil være muligt at have en udenretslig afgørelse i ens eget hjemland vedrørende et krav opstået i et andet land, men det vil også være muligt at indlede et retsligt opgør i ens eget hjemland. Vi kan ikke gøre mere for ofre for ulykker. Hvad indholder dette femte direktiv ellers? Sagsomkostningerne, det vil sige dem, der anses for nødvendige og rimelige, vil blive godtgjort. Når sagsomkostninger - f.eks. konsultering af en advokat - anses for nødvendige og rimelige, så er der et krav, som skal erstattes. Vi må forhøje mindstebeløbene. På det område har vi lidt af et kludetæppe i EU, og alle er enige om, at der efter 20 år er behov for nye regler. Nu drejer det sig om beløbets størrelse, og det skaber naturligvis problemer. Det er - og det ved jeg kun alt for godt - ikke helt let at forhøje mindstebeløbet, fordi det naturligvis også medfører en præmiestigning. Det kompromis, som vi har fundet - 5 millioner euro ved personskade og 2 millioner euro ved tingsskade - er et kompromis, som jeg tror, forsikringsmarkederne kan leve med. For øvrigt er der et aspekt ved mindstebeløbene, som man ikke må glemme, nemlig at de ofre for ulykker, som er værst ramt, skal beskyttes tilstrækkeligt. Jeg vender mig stærkt mod den forestilling, at en 20-årig, som er blevet dobbeltsidig lammet efter en ulykke, bliver afhængig af socialhjælp efter 20 år, og skadevolderen, som jo hæfter ubegrænset, er også økonomisk ruineret i mellemtiden. Så dette kompromis er egentlig fornuftigt. Vi skaber regler for et køretøjs påhængsvogne. Der er henvist hertil i et tidligere direktiv, men der er helt forskellige regler i EU. Ofte kender man påhængsvognens registreringsnummer, men ikke det trækkende køretøjs registreringsnummer, og så er det ofte meget vanskeligt at regulere en skade. Jeg vil gerne nævne yderligere to punkter, hr. kommissær Bolkestein, som vi ikke godkendte i Deres forslag. For det første at lade skadebehandlingsrepræsentanten overtage ordningerne for bureauerne for grønne kort. Vi bør ikke foretage denne sammenblanding, som er overflødig. Det skader et fungerende system som bureauet for grønne kort. Vi så også bort fra reglerne til beskyttelse af de svage trafikanter, det vil sige at lave ansvarsforsikringsregler. Det er et meget specifikt problem, og vi bør arbejde sammen - Kommissionen og Parlamentet - med henblik på at tage fat på dette ansvarsspørgsmål i et andet direktiv. Samlet set - og jeg er dermed tilbage, hvor jeg begyndte - har samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen været så glimrende, fordi vi har haft en europæisk dialog på europæisk plan om alle disse spørgsmål mellem forsikringsselskaber, bilsammenslutninger, Parlamentet

21/10/2003 77

og foreninger for ulykkesofre - jeg henviser her til den europæiske konference om trafikpolitiske anliggender i Trier. Netop fordi vi arbejdede så ekstremt hårdt på dette område og diskuterede så intenst, kan vi også finde frem til løsninger i fællesskab, som vil hjælpe ofre for ulykker. Jeg er overbevist om, at vi hurtigt vil opnå et resultat i de kommende diskussioner med Rådet. Alt i alt bringer det os videre, og frem for alt tilskynder det os til at føre en europæisk dialog, for når vi har en sådan dialog, er det lettere at finde løsninger.

2-248

Gargani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg tager ordet som formand for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked for at udtrykke anerkendelse af næstformandens, hr. Rothleys, arbejde. Hr. Rothley har med stor vedholdenhed og intelligens udarbejdet dette direktivforslag, og det vil jeg gerne rose ham for. Vi er især taknemmelige, fordi dette direktiv er opstået som et resultat af artikel 192, som jeg holder meget af, og det er et indirekte lovgivningsinitiativ, som giver Parlamentet en førende rolle, og som også bekræfter Parlamentets og dets medlemmers initiativret. I en så følsom branche fører dette til et mere effektivt EU-borgerskab, fordi det, som hr. Rothley sagde, gør det lettere at tegne en korttidspolice for et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat og at få en korttidsforsikring for et køretøj, som er indkøbt uden for ejerens bopælsstat. Det vil dermed blive enklere at købe en bil i et hvilket som helt land i EU, hvor man kan få de bedste betingelser. Jeg tror, det vil være interessant for en hel del europæiske borgere, på grund af det indre marked for forsikringer, som hr. Bolkestein talte om, og som hermed etableres, og det vil være en værdifuld og nyttig udvikling for EU som helhed. Den mest følsomme del af betænkningen - det er allerede blevet fremhævet, men jeg vil gerne gentage det - vedrører de højere dækningsgrader, som medlemsstaterne fastsætter. Kommissionen har fastsat et beløb på 1 million euro pr. offer i tilfælde af personskade og 500.000 euro pr. skade for skade på ejendom. Vi mener, at 5 millioner euro pr. ulykke for personskade og 2 millioner euro for tingsskade ville være mere passende og fleksibelt og ville udgøre et kompromis. Jeg må formelt rose hr. Rothley for kompromiset, for han har taget højde for de forskellige situationer, der findes på forsikringsmarkedet, igen med henblik på at opnå et indre marked for forsikringer. Han har også behandlet spørgsmålet om retsomkostninger. Det var imidlertid ikke passende i denne fase at udvide forsikringsdækningen til skader hos fodgængere og cyklister som følge af ulykker, som de har været involveret i, for det er et endnu mere følsomt område, og jeg tror, det kræver en særskilt regulering. Når nu Parlamentet og Kommissionen har arbejdet så godt og konstruktivt sammen, som hr. Bolkestein sagde, så håber jeg, at Rådet og Kommissionen vil tage vores ændringsforslag til sig, og at et så vigtigt direktiv som

dette vil kunne bringe EU's borgere tættere på hinanden i et fælles borgerskab. Jeg håber inderligt, at dette vil ske, for det foreliggende kompromis er udtryk for en fin balance, som jeg håber Kommissionen vil tage højde for.

2-249

Manders (ELDR). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, tak for Deres redegørelse og tak til hr. Rothley, som med dette forslag atter har ydet et bidrag til en yderligere fuldendelse af det indre marked. Vi ved, at det går langsomt, men sikkert, selv om det varer 20 år, førend det fjerde direktiv følges op af et femte. I sidste instans kommer det. Det har jeg tillid til, og De, hr. kommissær, er godt på vej til at opnå det, og jeg håber, at vi til sidst vil nå frem til denne optimalisering. Forsikringsretten er også indviklet i dette tilfælde. Jeg er selv advokat med speciale i personskaderet, og jeg har selv tidligere været udsat for personskade. Det har måske foranlediget, at jeg har haft mulighed for at kunne arbejde her. Det er overordentlig vigtigt, at man kan tage denne ret med til bopælslandet, fordi man som skadet part ofte har temmelig mange problemer med de forskellige retssystemer. Hvad det angår, er jeg derfor meget tilfreds med det forslag, som nu foreligger. Jeg tror også, at forsikringsselskaberne er særdeles glade for en yderligere harmonisering, for det giver også større tydelighed for forsikringsselskaberne. Vi begyndte tidligere med systemet med det grønne kort, og dette er igen en yderligere fortsættelse af det inden for EU. De minimumsbeløb, som Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked foreslog, fandt jeg selv temmelig høje, fordi det sjældent eller aldrig forekommer i praksis. Jeg er derfor egentlig mere tilfreds med de kompromisforslag, som hr. Rothley har stillet, for de er mere afpasset efter markedet, således som det i virkeligheden er. Beløbene må heller ikke være for høje, for jeg mener, at det så bliver vanskeligt at gennemtvinge dem. Og ingen har gavn af lovgivning, som ikke kan gennemtvinges. Jeg gentager derfor, at dette forslag er tættere på virkeligheden end de overordentligt høje beløb, der oprindeligt blev formuleret. På den anden side er Kommissionens forslag temmelig lave, og jeg synes, at det, som hr. Rothley har foreslået, er udmærket. Vi liberale kan helhjertet støtte dette forslag. Jeg vil nævne en anden ting. Jeg havde i et ændringsforslag anmodet om større harmonisering i forbindelse med personskade, hvad angår graden af invaliditet eller af skadens værdi. Jeg har forstået på hr. Rothley, at der allerede er ved at blive udarbejdet en opfølgningsbetænkning derom. Jeg tror, vi dermed bidrager til fuldendelsen af det indre marked, og det er jeg taknemmelig for. Jeg vil helhjertet støtte det.

2-250

Fitzsimons (UEN). - (EN) Hr. formand, hr. kommissær, det er desværre et faktum, og vi er nødt til at indse, at der kører alt for mange bilister rundt på vejene uden tilstrækkelig forsikring. Personskader og tingsskader sker alt for ofte trods de forskellige nationale sikkerhedsråds mange bestræbelser på at begrænse antallet af disse tragiske ulykker.

78 21/10/2003

Jeg vil gerne rose ordføreren for hans arbejde på dette tekniske område og er helt enig i, at et passende niveau for forsikringsdækning også bør omfatte sagsomkostninger. Disse omkostninger er afgørende, og det er hensigtsmæssigt, at de også betragtes som en skade, der dækkes af ansvarsforsikringen. Der opstår en uoverskuelig interessekonflikt, når den pågældendes egen forsikringsgiver eller modpartens forsikringsgiver står for afviklingen. Jeg støtter Kommissionens forslag om, at størrelsen af mindstebeløbet for dækning af personskader, som skyldes en ulykke, bør være ubegrænset. Skadelidte med de mest alvorlige kvæstelser (dobbeltsidig lammelse osv.) vil ikke opnå en fyldestgørende dækning med et maksimumsbeløb på 1 million euro. Jeg er enig i, at det giver mening ikke kun at begrænse dækningen til 10 millioner euro for de mest alvorlige skader, men at begrænse dækningen til dette beløb pr. ulykke. Det er sandsynligvis yderst sjældent, at to eller flere personer pådrager sig sådanne meget alvorlige kvæstelser ved samme ulykke. Hr. Rothley skal endnu en gang roses for hans viden og kompetence. Det et stort plus, at ulykker i forskellige lande nu kan behandles i den medlemsstat, hvor den skadelidte bor, og jeg lykønsker ordføreren igen.

2-251

Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Bolkestein, mine damer og herrer, vi er alle enige om, at direktivet er vigtigt, fordi det er vigtigt for europæiske bilister og ofre for ulykker. Hvorfor er det vigtigt? Fordi det for det første medfører en ajourføring og forbedring af ofrenes retsbeskyttelse. For det andet skaber det et mere velfungerende indre marked for ansvarsforsikring for motorkøretøjer. For det tredje er minimumsforsikringsbeløbene for person- og tingsskade forhøjet. Fordi det for det fjerde derved vil blive lettere at opfylde forsikringspligten for importerede køretøjer, indtil de når deres bestemmelsessted, og for det femte fordi Garantifonden i det land, hvor ulykken sker, hæfter ved alle ulykker forårsaget af køretøjer uden nummerplader eller med falske nummerplader. Jeg havde tre hovedpunkter under debatten. Det første var mindstebeløbet for dækning for person- og tingsskade, som der blev taget højde for i ændringsforslaget, og samtidig fik vi en overgangsperiode på fem år, hvilket er nøjagtig det, som jeg havde i tankerne. Mit andet punkt vedrørte sletningen af indføjelsen i Kommissionens forslag i artikel 4, stk. 2, fordi jeg, ligesom mange andre i Parlamentet, mener, at et direktiv om forsikringsret ikke bør behandle spørgsmål, som henhører under national civilret. Mit tredje hovedpunkt vedrørte unødvendigt bureaukrati og unødvendige merudgifter, hvilket betyder, at vi slog til lyd for, at forsikringstageren ved et kontraktforholds ophør kan anmode om at få fremsendt en bekræftelse af

skader, som køretøjet har været involveret i, og at den ikke fremsendes automatisk. Denne ændring er gennemført med hr. Harbours ændringsforslag. Jeg kan derfor kun hilse dette direktiv velkommen.

2-252

Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil ligesom mine kolleger gerne takke hr. Rothley ikke kun for denne betænkning, men også, som kommissæren nævnte, for hans mangeårige kamp for at forbedre forsikringsforholdene som helhed for bilister i EU. Jeg mener, at han fortjener stor ros for dette, og samme ros skal lyde til Parlamentet. Siden jeg blev medlem af Parlamentet i 1999, har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med hr. Rothley på dette område, som jeg har fundet særligt interessant. Jeg har bidraget til betænkningen fra 2001 og er glad for at kunne sige, at flere af idéerne fra den betænkning nu er indarbejdet i dette yderst velkomne femte forslag fra Kommissionen. Hr. Rothley og andre har især talt om at forbedre bilisters mulighed for at få erstatning i forbindelse med ulykker, der sker uden for deres eget land. Jeg vil gerne kommentere et par andre punkter. Mange af os har haft sager om problemer med kompetenceområder, som opstår, når mennesker flytter midlertidigt til et andet land - specielt studerende, mennesker, der får arbejde i et andet land, eller borgere, der ønsker et længere ophold i et andet land. De har problemer med at få deres forsikring forlænget, så den gælder under det midlertidige ophold, eller med at få deres forsikring forlænget i op til 12 måneder. Jeg mener, at det er en meget væsentlig fordel. For det andet er vi i vores udvalg bekymret for det indre marked og en forenkling af den ordning, der giver borgerne mulighed for at købe en bil fra et andet land og få deres gældende forsikring forlænget i 30 dage, så de kan nå at transportere bilen hjem og få den omregistreret. Det er netop en vigtig forenkling. Den understreger, at borgerne med det indre marked forventer at kunne opretholde disse rettigheder på tværs af grænserne uden besvær - det er hvad, dette forslag egentlig handler om. Tilsvarende er det en væsentlig fordel, hvis man gør køb af forsikringer nemmere og mere konkurrencepræget ved at give borgerne mulighed for at få deres forsikringsoplysninger udleveret, uanset hvor de tidligere har haft forsikring, så de kan bruge "rene" forsikringspapirer til at opnå vigtige pris- og dækningsfordele på deres forsikringer. Sammenfattende talte hr. Karas om visse af vores forbedringer, og jeg er enig med ham på visse områder, hvor jeg mener, at vi i for høj grad påvirker medlemsstaternes rettigheder. Et område, som jeg har fået øjnene op for i de sidste par dage, er bestemmelsen om, at erstatningskrav forældes efter fire år. I mit eget land, Det Forenede Kongerige, går det på tværs af de

21/10/2003 79

nationale bestemmelser. Der er stærke argumenter for at tage dette op igen, og det er noget, jeg vil tale med ordføreren om. Vi må drøfte, om vi skal støtte den bestemmelse i den endelige betænkning eller bede Kommissionen og Rådet om at kigge på dette, inden den endelige betænkning foreligger. Samlet set er dette et fremragende stykke arbejde. Det har vores fulde støtte, og jeg vil gerne takke både Kommissionen og ordføreren for deres arbejde med at udvikle denne væsentlige fordel for alle EU-borgere.

2-253

Bartolozzi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, det indre marked for forsikringer skal gennemføres, og de hindringer, der stadig findes i branchen, skal fjernes. Det er ikke noget tilfælde, at Parlamentet har opfordret Kommissionen til at stille forslag om at ajourføre reglerne for motorkøretøjsforsikring, så EU-borgernes ret til at bo, rejse og arbejde i alle EU's medlemsstater uden problemer bliver en realitet. Forslaget til det femte direktiv om motorkøretøjsforsikring vil helt sikkert modernisere og forbedre de europæiske regler inden for denne sektor. Frem for alt vil det blive lettere at tegne en korttidspolice, som dækker et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat, og at få korttidsforsikring for et køretøj, som er indkøbt uden for ejerens bopælsstat. Det bliver således lettere for forbrugerne at købe en bil i et hvilket som helst land i EU, hvor de kan få de bedste betingelser, og det vil stimulere konkurrencen hen over grænserne. Derudover har direktivet til formål at ajourføre grænserne for den minimumsdækning, forsikringstagerne bør have. Det vil give køretøjsejerne mulighed for at skifte forsikring hurtigere. Et andet mål er at forbedre beskyttelsen for fodgængere, som bliver involveret i ulykker. Endelig giver direktivet borgerne mulighed for at få en udtalelse fra deres aktuelle forsikringsselskab om de ulykker, de har været involveret i, så de kan forhandle om en ny aftale med et andet forsikringsselskab. Det er vigtigt at undgå at sætte minimumsdækningen til et niveau, som er for højt og går ud over det, der fornuftigvis er brug for. Hvis dette var tilfældet, ville omkostningerne uundgåeligt blive givet videre til forbrugerne gennem store stigninger i forsikringspræmierne. Det ville ramme særligt hårdt i visse lande, inklusive Italien, hvor stigende præmier allerede nu er årsag til en ophedet debat. For slet ikke at nævne de nye lande, der bliver medlem af EU, hvor borgerne og forsikringsselskaberne ville skulle leve op til udgifter, der er helt ude af proportion med deres økonomiske niveau. Min vurdering af forslaget er derfor positiv, men vi skal være forsigtige og ikke gå for langt og skabe resultater, som er kontraproduktive for netop de borgere, som vi ønsker at beskytte og hjælpe.

2-254

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er dejligt at se Parlamentets enstemmige eller næsten enstemmige støtte til hr. Rothleys forslag til betænkning. Det siges ofte, at afstanden mellem EU og borgerne i medlemsstaterne er for stor. Dette er et spørgsmål, som er til EU-borgernes direkte fordel, og det viser, at afstanden ikke er så stor, som det nogle gange påstås. Det er en anden årsag til, at Kommissionen er meget tilfreds med denne betænkning. De forskellige talere har desuden takket Kommissionen. Hvis Kommissionen har bidraget til denne betænkning, er det sket ud fra den overbevisning, at det er måden at gøre det på. Derfor skal der lyde en tak til alle. Hr. Rothley har sagt, at det ikke er nødvendigt at besvare og forklare Kommissionens holdning til hvert enkelt ændringsforslag, eftersom forhandlingen fortsætter. Ikke desto mindre har jeg visse kommentarer, og med Deres samtykke vil jeg sende disse bemærkninger til Parlamentets tjenestegrene, så alle kan se dem.10 Endelig er der ikke stillet konkrete spørgsmål til Kommissionen, så på nuværende tidspunkt er der ikke meget at svare på. Kommissionen er meget tilfreds med forløbet og agter at fortsætte det fremragende samarbejde med Parlamentet, som har præget denne sag fra begyndelsen.

2-255

Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

2-256

Kvinders rettigheder

2-257

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0334/2003) af Smet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om krænkelser af kvinders rettigheder og EU's internationale forbindelser (2002/2286(INI)).

2-258

Smet (PPE-DE), ordfører. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, kære kolleger, jeg tror, at krænkelsen af kvinders rettigheder på verdensplan er tilstrækkelig kendt. Når den eksisterer, skyldes det, at den for en stor del beror på en række værdier såsom tradition, social samhørighed eller mandlige familiemedlemmers ære. Skamfering af kvinders kønsorganer betragtes som bevaring af denne tradition. Et mord eller en skamfering på grund af ære betragtes som et middel til at bevare den sociale fred, og offentlig stening og afstraffelse af kvinder tillades for at opretholde den sociale orden. Det internationale samfund viser heldigvis stadig mere sin utilfredshed med denne situation. Eksempler herpå er reaktionen på steningen af Amina Lawal, den ganske vist for sene reaktion på Taleban-styret og de vedvarende spørgsmål om fotojournalisten Zahra 10 Kommissionens reaktion på Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

80 21/10/2003

Kazemis død i Iran. Samtidig anerkendes aktioner for kvinders rettigheder. Tildelingen af nobelprisen til Shirin Ebadi, kvinde- og børnerettighedsaktivisten i Iran, er ligeledes et yderst vigtigt signal ligesom Senegals præsident Wades tale i eftermiddag her i mødesalen. Wade henviste udtrykkeligt til sin bekæmpelse af skamfering af kvinders kønsorganer. Vi skal stille os selv spørgsmålet, om Europa gennem de forskellige kanaler, som Unionen råder over, virkelig fører en struktureret politik vedrørende grove krænkelser af kvinders rettigheder. I hvert fald er der en begyndelse til en politik. F.eks. er der i Cotonou-aftalen med AVS-landene udtrykkeligt tale om skamfering af kønsorganer. Også den udtrykkelige henvisning i budgettet til, at det retfærdiggør suspendering af støtten fra EU, hvis man ikke træffer foranstaltninger for at forhindre alvorlig vold mod kvinder, herunder stening, offentlig afstraffelse, skamfering af kønsorganer, brænding og voldtægt. Men EU's politik er for lidt struktureret. Derfor anmoder Europa-Parlamentet om, at der indføres en vis systematik. Hvilke elementer kunne en sådan systematik indeholde? En række elementer er sanktioner. F.eks. er optagelse i handels- og samarbejdsaftaler af en særlig klausul, hvori det udtrykkeligt siges, at grov og gentagen krænkelse af kvinders rettigheder kan ende med en suspendering af samarbejdet, et sådant sanktionselement. For det andet skal disse sanktioner og suspenderinger foretages, hvis regeringer systematisk forsømmer at træffe foranstaltninger på det lovgivende, administrative og retlige område. Men der kan naturligvis også være positive ting, f.eks. systematisk optagelse i programmer for udviklingshjælp af projekter, som sigter på at bekæmpe vold mod kvinder, eller en kraftig opfordring til og hensyntagen til den kendsgerning, at partnerlande ratificerer traktaten om forbud mod alle former for diskriminering af kvinder og tillægsprotokollen. Et eksempel kunne være den diskussion, eller den forhandling, som er i gang med Iran. Vi ser med stor interesse frem til den tekst, som i sidste ende vil foreligge. Vi er af den opfattelse, at der i denne tekst udtrykkeligt skal henvises til bekæmpelsen af vold mod kvinder, at kvinders rettigheder udtrykkeligt skal nævnes, og at der også skal henvises til ratificering af CEDAW. En anden mulighed er, at Kommissionen sørger for personale, som er uddannet til at undersøge kønsaspektet i aftalerne med tredjelande. Også de lokale kvindeorganisationer i udviklingslandene skal inddrages. EU's medlemsstater, og også Europa, kan forlange en lovgivning mod skamfering af kønsorganer. Og ved tilkendelsen af flygtningestatus skal der tages hensyn til den kendsgerning, at nogle kvinder flygter fra vold i deres land. EU forkynder vidt og bredt, at menneskerettighederne skal beskyttes, inklusive kvinders rettigheder. Mere end nogen anden region forventes det også af EU, at det på

dette punkt i en vis forstand er verdens samvittighed. Jeg vil gerne spørge Kommissionen, hvorvidt den er rede til at gribe politikken meget mere strukturelt an, hvad dette problem angår. Jeg har fået et godt svar på en række af de spørgsmål, jeg har stillet, men det er alt sammen ad hoc-foranstaltninger. Der er egentlig kun lidt struktur i den politik, der i øjeblikket føres.

2-259

Patten, Kommissionen. - (EN) Jeg vil gerne begynde med at rose fru Smet, en tidligere kollega, ja faktisk en af to tidligere kolleger, som har deltaget i denne forhandling. Vi var en ganske fortræffelig årgang. Jeg vil gerne takke fru Smet for arbejdet som ordfører for denne betænkning. Hendes politiske engagement i forbindelse med kvinders rettigheder er velkendt både i Kommissionen og i Rådet. Denne initiativbetænkning rejser en lang række emner. Den giver et meget værdifuldt bidrag i forbindelse med at placere kvinder tættere på centrum af EU's udenrigspolitik. Krænkelsen af kvinders rettigheder i internationale forbindelser er et yderst alvorligt emne. Det er et emne, som både Kommissionen og EU tillægger stor betydning. Alene i år har vi iværksat tre store kønsinitiativer i forbindelse med det, vi kalder handlingsprogrammet for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde. For det første er vi begyndt at udarbejde en præcis vejledning, der fastlægger væsentlige principper og retningslinjer for integration af kønsaspektet i udviklingspraksis, og den målrettes mod Kommissionens tjenestemænd. For det andet har vi offentliggjort et udbud med henblik på oprettelsen af et meget stort træningsprogram for medarbejderne, både i vores hovedkvarter i Bruxelles og i delegationerne, herunder også medarbejderne i modtagerlandene. For det tredje har vi indkaldt forslag til støtte af ikke-statslige organisationers projekter. Kommissionen har desuden aktivt bidraget til EU's bestræbelser for at fremme kvinders menneskerettigheder i internationale fora, f.eks. FN's Menneskerettighedskommission, FN's Generalforsamlings 3. Komité samt OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder. Vi var f.eks. medsponsor for resolutionen om afskaffelse af vold mod kvinder i den sidste Menneskerettighedskommission. Som Parlamentet ved, blev den fremlagt af Canada, og vi fremsatte en erklæring om kvinders menneskerettigheder, som bl.a. fremhævede det voksende problem med handel med mennesker og fordelene ved integration af kønsaspektet. Men det, som jeg gerne vil fremhæve i dag, er, at vi er overbevist om, at kvinders rettigheder er en integreret del af menneskerettighederne i det hele taget. Derfor vil jeg gerne give udtryk for Kommissionens forbehold i forbindelse med visse anbefalinger i betænkningen. Det spørgsmål, der bekymrer os mest, er opfordringen til Rådet og Kommissionen om "i fremtidige handels- og

21/10/2003 81

udviklingsaftaler uanset og som supplement til klausulen om respekt for menneskerettigheder at indføje en særlig klausul om sanktioner og i sidste instans suspendering af aftalen i tilfælde af alvorlige og gentagne krænkelser af kvinders rettigheder". Jeg er sikker på, de fleste medlemmer er enige med mig i, at kvinders rettigheder, hvad angår emner som ligestilling, ikke-diskrimination og vold, behandles bedst inden for de generelle rammer for menneskerettigheder. Som det fremgår af det ærede parlamentsmedlems betænkning, understreger erklæringen fra verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i 1993 klart, at "kvinders og unge pigers menneskerettigheder er en umistelig, integreret og udelelig del af de universelle menneskerettigheder". Det er desuden vigtigt at gøre sig klart, at vold mod kvinder på nationalt plan er en integreret del af menneskerettighedsbestemmelserne, der handler om tortur og dødsstraf, som er vores prioriteter med hensyn til menneskerettigheder. Det er værd at notere sig, at en særskilt klausul om kvinders rettigheder desuden ville indebære et krav om at indføje forskellige andre menneskerettighedsemner som individuelle klausuler i efterfølgende handels- og samarbejdsaftaler. Det vil f.eks. sige en klausul om børns rettigheder eller en klausul om rettighederne for oprindelige folk og minoriteter. Menneskerettighedsklausulen er et dynamisk instrument, som vi kan bruge til at fremme menneskerettighederne på en positiv måde. Succesen kan ikke måles på, hvor ofte den resulterer i straffende foranstaltninger eller suspendering af aftaler, men snarere ved strukturerede udvekslinger om menneskerettighederne, som kan munde ud i mere realistiske målsætninger i forbindelse med menneskerettighedsklausulen. Ved at adskille kvinders rettigheder fra det overordnede menneskerettighedsprogram ville Parlamentet ikke nødvendigvis, uanset hvor beundringsværdig hensigten er, tjene menneskerettighedssagen. En sådan adskillelse kunne rent faktisk medvirke til mindre indflydelse på den politiske dagsorden. Lad mig komme med et eksempel. Jeg vil gerne henvise til de aktuelle forhandlinger med Iran om en handels- og samarbejdsaftale. Centralt i menneskerettighedsdialogen med Iran - og jeg tror, jeg kan sige, at jeg spillede en fremtrædende rolle i at få den startet - er diskriminationen af kvinder og Irans manglende ratificering af konventionen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder. Det ser ud til, at det i visse kulturelle miljøer er en fordel for kvinders rettigheder, at disse sættes på dagsordenen under dække af menneskerettighederne. Jeg understreger ikke dette ud fra en udelukkende teoretisk synsvinkel, udelukkende som følge af en intellektuel eller akademisk undersøgelse. Jeg har senest drøftet disse spørgsmål i Syrien med en jurist på

kvinderettighedsområdet som led i vores drøftelser for at få en associeringsaftale med Syrien. Jeg har drøftet disse emner i Iran med f.eks. kvindelige medlemmer af det iranske parlament. Så jeg kan forsikre Parlamentet om, at selv om jeg er uenig med det, der foreslås, så er det emner, der ligger mig meget på sinde. Et andet vigtigt menneskerettighedsinstrument med hensyn til kvinders rettigheder er det europæiske initiativ for menneskerettigheder og demokrati. Instrumentet inddrager aktivt lokale kvindeorganisationer i tredjelande. Selv om ligestilling mellem kønnene er et horisontalt spørgsmål i dette europæiske initiativ, er mange specifikke kønsrelaterede projekter også blevet støttet. I Egypten, Jordan, Libanon, på Vestbredden og i Gaza finansierer vi f.eks. i øjeblikket et projekt, som giver juridisk hjælp og bekæmper analfabetisme, som rådgiver kvinder, der er ofre for vold, og som omfatter oplysningskampagner og forskning. Jeg håber, Parlamentet vil tage hensyn til vores argumenter om, at det ikke er nødvendigt at have en særskilt klausul i handels- og samarbejdsaftaler, da det er et område og et emne, der behandles udførligt i vores program vedrørende menneskerettigheder. Jeg håber også, at Parlamentet ud fra det, jeg har sagt, ikke vil konkludere, at vi ikke prioriterer de emner, der korrekt tages op, så højt, f.eks. skamfering af kønsorganer, som jeg ikke har omtalt i denne forhandling. Det er mit håb, at Parlamentet ikke tror, at vi ikke giver disse emner højeste prioritet. Det er min erfaring som tidligere udviklingsminister, at et af de afgørende emner, måske det vigtigste emne i bæredygtig udviklingspolitik, er integration af kønsaspektet og anstændig behandling af kvinder. Det lærte jeg første gang for godt 20 år siden i Pakistan, og jeg lærer stadig.

2-260

Bastos (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, med henvisning til kultur og traditioner er kvinder fortsat ofre for vold i mange dele af verden. Kvindelig omskæring er ligesom stening og seksuel udnyttelse stadig almindelig praksis. Det er uacceptabelt af to grunde, nemlig dels fordi det krænker menneskerettighederne, og dels fordi det er et direkte angreb på demokratiet. EU må derfor tage alle de redskaber i anvendelse, som vi har til rådighed, for at bekæmpe disse onder. Unionens udenrigspolitik er et af dem, således som det fremhæves i Miet Smets fremragende betænkning, der også er meget modig, hvad jeg gerne vil benytte lejligheden til at takke hende for. EU inkluderer rigtig nok i alle aftaler med tredjelande en bestemmelse om respekt for menneskerettighederne og demokrati, men effekten heraf for bekæmpelse af vold mod kvinder er endnu begrænset. Der er derfor behov for større fasthed og klarhed i formuleringen af de forpligtelser, som tredjelandene må påtage sig, hvad angår kvindernes rettigheder. I fremtidige handels- og samarbejdsaftaler må der anvendes en dobbeltstrategi. Positive aktioner bør

82 21/10/2003

iværksættes over for de lande, der vedtager foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder, så de præmieres ved, at der indføres incitamenter og gunstigere handelsaftaler. Negative foranstaltninger bør derimod ramme de lande, der viser overbærenhed over for grove krænkelser af kvindernes rettigheder, så de risikerer, at de aftaler, som de nyder fordel af, suspenderes. I det sidste tilfælde skal det dog nøje vurderes, om sådanne sanktioner kan få negative følger for befolkningen. Endelig bør det sikres, at udviklingsbistandsprogrammerne omfatter projekter, der særlig angår kvindernes rettigheder og bekæmpelse af vold. Den ændrede holdning til denne adfærd må nemlig søges virkeliggjort i alliance med de kvinder, der har været eller er ofre for disse former for vold og ønsker at bekæmpe dem.

2-261

Valenciano Martínez-Orozco (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil allerførst rose betænkningen af fru Smet, som jeg tror omfatter en stor del af de krav og fordringer, som kvinde- og menneskerettighedsorganisationerne stiller. Det er rigtigt, at vi har gjort store fremskridt, hvis man ser på erklæringerne, på ordene. Det er let at høre politiske ledere sige, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og at de som sådan skal beskyttes og forsvares. Det eneste problem er, at når erklæringerne skal føres ud i livet, sker der intet. Kvinders menneskerettigheder er altid relative. De er relative i forhold til traditioner, kulturer og familier. Vi møder altid en vis relativitet, når vi skal indføre en konkret beskyttelse af kvinder, der lider under meget alvorlige forfølgelser, som vi alle sammen kender til, som er blevet beskrevet, hvis oplysninger er tilgængelige for enhver, og som er hårrejsende. FN's Flygtningehøjkommissær har allerede vedtaget nogle retningslinjer, som skal overtale regeringerne til at træffe beslutninger om asylansøgninger på en måde, der garanterer en passende opmærksomhed på kvinder i beslutningsprocedurer om flygtningestatus og sikrer, at ansøgninger på grund af køn anerkendes som sådan. Det, vi i den sidste ende taler om, er virkelig at beskytte kvinders menneskerettigheder på internationalt plan, og vi har instrumenterne. Af en eller anden grund er det meget lettere at opnå flygtningestatus, når man bliver forfulgt af politiske grunde, end når man bliver forfulgt på grund af sit køn. Kvinder, der er i fare for at få skamferet deres kønsdele, ved ikke, at de kan få international beskyttelse, fordi vi ikke siger det, fordi vi aldrig tager det skridt, der er nødvendigt for virkelig at benytte de instrumenter til retlig beskyttelse, som vi råder over for at beskytte kvinder.

I fru Smets betænkning peges der på mange idéer, som jeg tror vil være meget nyttige, når der skal samarbejdes med tredjelande om beskyttelse af kvinders rettigheder, men det er rigtigt, at vi mangler et af instrumenterne, som netop er muligheden for, at kvinder kan søge beskyttelse inden for vores grænser, inden for rammerne af vores retlige beskyttelse, noget som derimod er til rådighed i andre situationer, der helt tydeligt kan sammenlignes med de situationer, som kvinderne befinder sig i. Andelen af forfulgte kvinder, som indrømmes flygtningestatus, er latterligt lille. Det er de sager, der virkelig skal studeres for at finde ud af, at vores erklæringer bør føre til konkrete handlinger, for jeg vil understrege, at det i skrivelser, erklæringer, forfatninger og ligeledes i mange dokumenter fra Parlamentet og Kommissionen anerkendes, at det er absolut nødvendigt at beskytte de kvinder, der lider under disse forfølgelser. Og når jeg taler om disse forfølgelser, taler jeg om alvorlige overgreb, ikke om hvad som helst. Jeg taler om stening, skamfering af kønsdele, brænding, syrekastning, æresforbrydelser, tvangsægteskaber, slaveri og seksuel udnyttelse. Hvis alle disse ting set ud fra et folkeretligt synspunkt ikke er grunde til at beskytte kvinderne, hvilke grunde er der så? Hvorfor tager vi ikke et skridt fremad og ledsager vores erklæringer med konkrete handlinger? Hvorfor siger vi ikke til kvinderne, at de ikke skal være bekymrede, at de har et sted, hvor de kan søge tilflugt, når de er i fare for voldsomme overgreb? Fordi vi er rede til at anerkende, at de overgreb udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, men alligevel er vi ikke rede til at tilbyde den løsning, som vi tilbyder i andre lignende situationer. Og det er vi ikke rede til af den enkle grund, at de er - at vi er - kvinder uden magt. (Bifald)

2-262

Dybkjær (ELDR). - Hr. formand, jeg vil gerne takke fru Smet for hendes meget seje, vedholdende arbejde for kvinders rettigheder. Det er faktisk beundringsværdigt. Så vil jeg også gerne takke kommissær Chris Patten for hans tale, om end jeg bliver nødt til at sige, at jeg har følt mig langt mere enig i en lang række andre taler, end jeg sådan set er i denne tale. Her i Parlamentet drøfter vi meget ofte EU's forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik, og kommissæren er en frontløber på disse områder, og vi siger også i denne sammenhæng, at EU ikke kun skal være en økonomisk magtfaktor i verden, altså en blød magtfaktor, men også en hård, med andre ord også have et militært beredskab - om ikke blive en supermagt, så i hvert fald en militær magtfaktor. Jeg er ikke uenig i, at vi skal have en fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, men alle og enhver ved, og specielt kommissæren ved, at det tager nogen tid, inden det sker. Det er ikke i morgen, vi får den militære

21/10/2003 83

kapacitet og udenrigs- og sikkerhedsmæssige enighed i EU, som vi alle godt kunne ønske. Vi er derimod allerede en økonomisk magtfaktor. Vi er en stærk faktor på det økonomiske område, og det synes jeg, at vi skal bruge meget mere intensivt, end vi gør. Vi kunne jo godt hjælpe den undertrykte halvdel af befolkningen, altså kvinderne, som virkelig lider under en lang række overgreb på forskellige fronter. Dels kulturelle traditioner, besluttet af mænd, dels vold, fordi mænd ikke får deres vilje, dels handel, fordi mænd vil tjene på kvinderne osv. osv. Vi kunne godt gå ind og gøre noget mere på disse områder. Fru Smet har selv nævnt Taleban-styret, hvor man i øvrigt bare fratog kvinderne de mest basale rettigheder som f.eks. uddannelsesmæssige rettigheder, men også alle mulige andre rettigheder. Her kan EU gøre noget, men gør vi tilstrækkeligt? Kommissæren siger, at vi gør en hel del, men gør vi nok, og gør vi det systematisk nok? Jeg synes, at noget af det, vi måske kunne gøre i anledning af denne betænkning, må være at diskutere videre, om vi ikke kan gøre tingene mere systematisk, om der ikke er mulighed for, at vi kan få nogle rapporter fra Kommissionen om, hvad det egentlig er, der sker i forbindelse med visse samarbejdsaftaler, og om den overhovedet på noget tidspunkt foretager sig noget som helst konkret, når der sker overtrædelser af elementære, ikke blot kvinderettigheder men menneskerettigheder.

2-263

Eriksson (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, jeg vil også gerne takke fru Smet for et yderst gedigent stykke arbejde. Det, der er hyggeligt i vores udvalg, nemlig Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder, er, at vi ofte kan enes fra højre til venstre. Jeg tilslutter mig meget af det, som tidligere talere har sagt. Jeg vil dog pointere for fru Dybkjær, at det ikke er alle tilstedeværende her i salen, der deler den opfattelse, at EU bør blive en meget stærk militærmagt, men det skal vi ikke diskutere her og nu. Det var interessant at høre Dem, kommissær Patten, sige, at De allerede for 20 år siden indså nødvendigheden af at fremme kvinders rettigheder som universelle menneskerettigheder. Problemet er, at ikke alle i Deres stilling - eller i lavere stillinger for den sags skyld - er kommet til den erkendelse. Det er bl.a. derfor, vi står her i dag og drøfter en betænkning som denne. Fru Smet behandler også den interne kritik i vores medlemslande, som indirekte skinner igennem. Fru Valenciano Martínez-Orozco talte meget om asylproceduren. Jeg ville også kunne tale i timevis om, hvordan frem for alt afvisninger af asylansøgere - når de har fået afslag på deres ansøgninger og skal sparkes ud af vores medlemslande - strider mod alt, hvad der hedder værdig behandling af mennesker. Jeg ville gerne høre mere om det, som fru Smet behandler i punkt 17 angående kvinders deltagelse i aftaleindgåelsen. Vi har for nylig haft erfaring hermed i vores udvalg, både vedrørende afghanske og irakiske

kvinder. De har næsten ikke deltaget overhovedet på trods af, at vi alle har sagt, at det er meget vigtigt. Jeg ville også vældig gerne høre hr. Pattens kommentar til punkt 19 om, at Kommissionen bør tage disse spørgsmål op i alle relevante internationale sammenhænge, bl.a. G8-møder og WTO-runder.

2-264

Sörensen (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil først og fremmest lykønske fru Smet med denne modige initiativbetænkning. Ikke alle i de forskellige stater er glade for Deres betænkning. Mange af os er muligvis ikke klar over, at det inden for rammerne af internationale forbindelser, og især når det gælder udviklingssamarbejde, for ikke så længe siden var det direkte tabu at tale om menneskerettigheder. Vi har åbenbart før i tiden altid været så rare ved hinanden, at der ved forhandlingerne ikke engang blev sagt, hvad man virkelig mente om situationen i visse lande. Hvad vi har foran os, er derfor faktisk en radikal kursændring. Jeg håber, at vi for fremtiden vil have et afsnit om kvinders rettigheder, når vi forhandler med visse lande. Menneskerettigheder er kvinders rettigheder, hører vi ofte. At kvinders rettigheder er et nødvendigt element i udviklingssamarbejdet, bør være krystalklart. Kvinder spiller i alle kulturer overalt i verden en specifik og afgørende rolle inden for samfundets sociale, økonomiske og kulturelle opbygning og fremgang. Det er min erfaring, at det i bekæmpelsen af menneskehandel, og især kampen på ofrenes vegne, bliver tydeligt, at en stærk kvindepolitik er nødvendig. Hvorfor er denne betænkning nødvendig, og hvorfor må den ikke blive til et hyklerisk dokument? Jeg tænker øjeblikkeligt på kvinders situation i forskellige fremtidige medlemsstater, hvor der stadig handles med kvinder som med et skab. Hvis vi kigger lidt længere væk, ser vi Balkan, hvor et land som Albanien, hvor Kanoun, folkelovgivningen, i dag stadig er i brug i visse dele af landet. I denne tekst, i Kanoun, i Dukagjins love, står der, at en kvinde ikke er mere end en sæk, som er fremstillet til at kunne bruges i nogen tid. Man kan sammenligne det med en brugsgenstand med en tidsfrist. Og så taler man om kvinders rettigheder anno 2003! Eller man kan tænke på den politisk ansvarlige i Ghana, som fortalte mig, at kvinder indbringer mere end tomater. Hvorfor skulle vi så ikke handle med dem? Måske ville det være en udmærket idé simpelthen at sende denne betænkning til en hel masse ambassader, konsulater og de folk, som arbejder internationalt, således at de bliver opmærksomme på indholdet og begynder at tænke over den kendsgerning, at et afsnit om kvinders rettigheder er et afsnit om menneskerettigheder og derfor tvingende nødvendigt!

2-265

Claeys (NI). - (NL) Også jeg vil gerne lykønske fru Smet, ordføreren for denne betænkning, selv om det skyldes, at det er lykkedes hende at udarbejde en betænkning om skamfering af kvinders kønsdele, om offentlig korporlig afstraffelse, om stening, æresforbrydelser og tvangsægteskaber uden bare en gang at skrive ordene "islam" eller "muslim". De må

84 21/10/2003

tilgive mig min sarkasme, kære kolleger, men jeg kan kun beklage, at man åbenbart ikke anser det for at være politisk korrekt at kalde tingene ved deres rette navn og trænge ind til sagens kerne, selv om det drejer sig om et meget komplekst problem, nemlig om den fundamentale underkendelse af kvinders rettigheder i en stor del af verden. Betænkningen er til tider bemærkelsesværdig på grund af dens eufemistiske sprogbrug, hvilket jeg også kun kan beklage. Man taler f.eks. om en kulturarv, der medfører, at mænd befinder sig i en privilegeret stilling, eller om traditionelle opfattelser og stereotyper, som kvinder påduttes. Men ingen steder gives der alle detaljer. Man må spørge sig selv, hvem der egentlig har gavn af en sådan malplaceret usikkerhed. Den kulturrelativisme, som i dag er så dominerende i Europa, forhindrer en rigtig prognose for problemerne og udgør derfor snarere en hindring for enhver fundamental løsning. Ikke hver muslim underkender kvinders rettigheder, ligesom ikke hver muslim er en fundamentalist. Men realiteten viser, at undertrykkelsen af kvinden desværre er blevet normen i islamiske stater og lande, hvor muslimer udgør flertallet. Situationens alvor er måske nok forskellig fra land til land eller fra egn til egn, men kvindens stilling i den islamiske verden er overvejende tilbagestående og har derfor som sådan intet at gøre med eksistensen af fundamentalistiske såkaldte mindretal. Jeg er klar over, at det ikke er nogen opmuntrende tanke, men tværtimod en grund til med så meget desto større overbevisning at træffe de foranstaltninger, som nævnes i betænkningen. Når dette er sagt, kan jeg i store træk støtte fru Smets betænkning. Ved indgåelsen af konventioner med tredjelande er det ikke nok at sørge for klausuler om sanktioner, hvilket med rette er sagt. Disse sanktioner skal også virkelig iværksættes, hvis der konstateres krænkelser af kvinders rettigheder, og hvis de lokale myndigheder tillader, tolererer eller endog pålægger dette. Det nævnes meget berettiget i betænkningen, at de europæiske medlemsstater skal sikre, at alle former for vold mod kvinder skal erkendes og straffes i deres eget retssystem. Også på vores eget område finder der skamfering af kønsorganer sted, og i den forbindelse er der en afledet form af problemet, som vi bør være opmærksomme på, og det er de operative indgreb for at genoprette jomfruhinden. Efterspørgslen efter sådanne indgreb stiger stærkt, og jeg kan forudsige, at der vil komme diskussioner om, hvorvidt socialsikringen snart også skal finansiere bibeholdelsen af sådanne tilbagestående skikke. Det er beklageligt, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder åbenbart har besluttet at gå i en stor bue uden om problematikken om hovedtørklæder. Netop disse er et symbol på islams undertrykkelse af kvinden. Man skal blot tage med metroen i byer som Bruxelles, Paris eller London for at konstatere, hvor udbredt brugen af hovedtørklæder er blevet i forhold til omkring 10 år siden. Radikaliseringen af islam er ikke bare noget, der finder sted i Pakistan eller i Egypten, men også i vores egne storbyer. Europa skal derfor udsende et kraftigt signal om, at vores normer og værdier såsom ligestilling

mellem mænd og kvinder ikke kan og ikke må gøres til genstand for diskussion. De, der ikke vil bøje sig for det, skal ikke længere være velkomne her!

2-266

Mann, Thomas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, år efter år bliver hundredtusindvis af kvinder ofre for ekstrem vold: seksuel udnyttelse, voldtægt, offentlig afstraffelse, brænding og stening. Tiden var inde til et initiativ, som beskæftiger sig med disse alvorlige overgreb. Fru Smet har fremlagt en meget god betænkning, som også omfatter forskellige former for lidelser: psykiske, fysiske og seksuelle lidelser. Jeg støtter hendes krav om, at der for fremtiden skal være klausuler, som stopper EU-støtten, hvis kvinders rettigheder krænkes vedvarende og systematisk. De bør integreres i handels- og udviklingsaftaler med tredjelande, eller bilateralt eller multilateralt inden for rammerne af WTO. Hvis der ikke bliver taget positive skridt for at forhindre vold mod kvinder, skal det medføre sanktioner, og at disse aftaler bliver indefrosset. Den internationale ligegyldighed over for dette emne er pinlig. Det gælder for lande som Afghanistan, hvor Taleban-styret i årevis degraderede kvinderne til andenrangsborgere, og også for Iran, hvor der sker grove overgreb mod kvinder. Men, hr. Claeys, der er også ikke-muslimske lande blandt dem. For at få flere oplysninger herom, bør Kommissionen etablere kontakter til institutioner og ngo'er på nationalt, regionalt og lokalt plan. Andre vigtige skridt er internationale konferencer og samtaler og - hr. kommissær Patten - en årlig meddelelse fra Kommissionen om tilbageskridt og fremskridt. Vi må gøre politikerne og offentligheden i de berørte lande mere bevidste herom og mere vagtsomme. Disse former for vold må også forfølges mere konsekvent i EU. Vi har haft løsninger i årevis, men de er ikke blevet gennemført endnu. Det har de foregående talere også nævnt. Retspraksis skal ændres på dette område i vores medlemsstater, skamfering af kønsdele skal forbydes, og handel med kvinder skal bekæmpes mere beslutsomt i samarbejde med Europol og Eurojust. At kvinder kan udnytte alle ressourcer, så de kan gøre brug af deres grundlæggende rettigheder uden nogen form for forskelsbehandling, har dog førsteprioritet. (Bifald)

2-267

Zrihen (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, tak, fordi De endnu en gang giver os anledning til at tale om kvinderne. Lad os i en situation, hvor en kvinde, som kæmper for personlige rettigheder, især kvinders rettigheder, har modtaget Nobels fredspris, i en situation, hvor man indgående drøfter, hvorledes vi sikrer en mere sammenhængende udvikling af verden, og hvordan vi løser de konflikter, der eksisterer, endnu en gang benytte lejligheden - om end det bliver en sen

21/10/2003 85

aftentime - til at erindre om kvindernes helt særlige situation. Hvert år udsættes tusindvis, ja, millioner af kvinder for vold under alle mulige former. Hvor mange fortielser gemmer der sig ikke bag statistikkerne, hvor mange aspekter kastes der slør over og gemmer der sig bag bestemmelsen om ikke-indblanding eller argumentet om den kulturelle arv? I EU understreger vi, at menneskerettighederne bør sættes over enhver skik eller social filosofi. Men når vi taler om internationale forbindelser, og det er emnet for den foreliggende betænkning, er det ofte to modsatrettede opfattelser af verden, der brydes. Skal vi blot konstatere, at sådan forholder det sig, og ikke lytte til kvindernes krav, det være sig dem, de rejser i deres hjemlande, eller deres stræben efter beskyttelse i henhold til den internationale ret, vi støtter? Hvilket råderum har vi, når det drejer sig om at forsikre, at vi fordømmer denne praksis, og at vi ikke lader os føre bag lyset? De instrumenter, der opregnes i betænkningen, vidner om kvinders pragmatisme generelt og fru Smets i særdeleshed. Jeg vil komplimentere hende for det arbejde, der er gjort. Vi bør endnu en gang slå fast, at vold mod kvinder i sig selv er tilstrækkelig begrundelse, sui generis, for at indrømme asylret og indrømme flygtningestatus. Over for denne diskriminerende magtanvendelse bør man anvende det magtmiddel, der hedder økonomiske sanktioner. I modsat fald opererer vi med en prioritering, hvor kvinders liv har langt mindre værdi end samarbejdsaftaler eller lidet glorværdige traditioner. Vi bør ikke fortsat lade os spise af med ord og dokumenter. Lad os forsøge at blive lige så pragmatiske, som kvinder generelt formår at være.

2-268

Bordes (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, den foreliggende tekst er udtryk for mange gode hensigter, når det gælder vold mod kvinder. Det er afgjort oprørende, når kvinder i det 21. århundrede gøres til genstand for stening, lemlæstelse eller brænding, eller når de bliver ofre for tvangsægteskaber, for seksuelt slaveri, menneskehandel eller såkaldte æresforbrydelser. Betænkningen indeholder imidlertid kun gode hensigter, og bilagene om den halve snes lande, hvor omtalte praksis er udbredt, taler for sig selv. Respekten for kvinders rettigheder indgår ganske vist i forskellige politiske og kommercielle aftaler, men dels har der manglet opfølgning i de berørte lande, dels har EU ikke suspenderet sine aftaler med de pågældende lande. Handelsretlige hensyn vejer tungere end kvinders rettigheder. I virkeligheden opretholdes den omhandlede barbariske praksis med de efter sigende civiliserede landes, i alt fald stiltiende, billigelse. Hvis EU ønsker at indtage en førerposition, når det gælder kvinders rettigheder, og ønsker at fremstå som troværdigt over for andre lande, bør man i øvrigt straks vise, at man formår at få alle medlemsstaterne til at anerkende den for en

kvinde helt grundlæggende ret til at råde over sin egen krop, herunder retten til svangerskabsafbrydelse.

2-269

Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over muligheden for her i aften at drøfte krænkelsen af kvinders rettigheder i EU's internationale forbindelser. Historisk set har selve begrebet internationale forbindelser udelukket kvinder. Som beskrevet af professor Cynthia Enlow, en af de fremtrædende forfattere vedrørende forbindelser mellem kønnene og internationale forbindelser, er værdien af kvinders erfaringer med hensyn til krig, ægteskab, handel, prostitution, fabriksarbejde eller arbejde i hjemmet blevet ignoreret af verdens ledere og på internationalt plan. Det har på sin side ført til, at klassiske internationale forbindelser er en af de former for politisk analyse, der i størst omfang ignorerer kønsaspektet. Kvinder over hele verden tjener stadig mindre end mænd, selv her i EU, hvor kløften mellem kønnenes lønninger stadig gør sig gældende i alle sektorer, har dårligere adgang til sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og er ofte nægtet fuldt ud at gøre brug af politiske og økonomiske rettigheder. Vold mod kvinder stammer ofte fra denne diskrimination, om end kvinder ikke ses som ligestillede med mænd. Kønsbestemt vold legitimiseres således, og kvinder nægtes deres menneskerettigheder. Kvinder bør være berettiget til retten til at leve, retten til ikke at udsættes for tortur, retten til ligestilling med hensyn til beskyttelse i internationale eller interne væbnede konflikter, retten til frihed og sikkerhed som person, retten til retslig ligestilling, retten til ligestilling i familien, retten til det bedste fysiske og mentale helbred og retten til lige og gunstige arbejdsforhold. Selv i EU's medlemsstater ser vi stadig, at vold mod kvinder behandles urimeligt. Hvis jeg f.eks. tager Italien - som i øjeblikket har formandskabet for EU - så omstødte den italienske Højesteret i februar 1999 ved en appelsag en kendelse, der havde fundet en mandlig kørelærer skyldig i voldtægt af hans 18-årige elev. Højesteret bemærkede, at offeret bar jeans på tidspunktet for forbrydelsen, og anførte, at jeans ikke, end ikke delvis, kan tages af, uden den person, der bærer dem, tager aktiv del heri. Retten bestemte, at offeret havde indvilget i seksuelt samvær og konkluderede, at voldtægten ikke var bevist. Med den form for adfærd er understregningen af kvinders rettigheder som en integreret del af menneskerettighederne af vital betydning. Som min spanske kollega sagde, så anses de i øjeblikket udelukkende som en sidebemærkning til snarere end en integreret del af menneskerettighederne. Hensynet til kønsaspektet skal der tages højde for gennem integration af kønsaspektet. Vi bør bifalde Kommissionens initiativer. Men der kan altid gøres mere.

86 21/10/2003

Initiativet om at indføje en klausul i 2003-budgettet, som anfører, at manglende foranstaltninger til hindring og bekæmpelse af grov vold mod kvinder, f.eks. stening, offentlig afstraffelse, skamfering af kønsorganer, brænding og voldtægt medfører suspendering af EU-støtten, skal overvejes. I et bestemt område i Kenya var tilfældene med skamfering af kønsorganerne helt oppe på 97 %. Traditionen med enker, der går i arv, fortsætter, og det vrimler med tilfælde af voldtægt og misbrug i hjemmet. I Pakistan vurderede Menneskerettighedskommissionen, at der i år 2000 blev voldtaget en kvinde hver anden time, og at hundredvis af kvinder var ofre for æresdrab, vold i hjemmet, brændinger og drab. Når man begynder at undersøge vold mod kvinder og EU's rolle i internationale forbindelser, kan vi udøve pres for at være med til at forhindre, at disse grusomheder finder sted. Vi har en mulighed for at få internationale forbindelser til at leve op til deres ansvar og anerkende kvinder. I EU har vi ansvaret for at støtte kvinders rettigheder over hele verden.

2-270

De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg tror, man kan sige, at meget af det, der skal siges, allerede er blevet sagt i denne forhandling, men jeg tror, det er vigtigt, at så mange som muligt deltager i denne forhandling. Især synes jeg, at mænd bør deltage i forhandlingen, for dette er et emne, der vedrører ikke kun kvinderne i vores samfund, men hele samfundet. Det tjener ingen af os til ære, at så mange millioner af vores borgere i verden stadig nægtes basale menneskerettigheder. Jeg støtter især betragtning 13 i Smet-betænkningen, som opfordrer til, at der gives flygtningestatus til de kvinder, der trues af den form for vold, der allerede er beskrevet. Det er et sørgeligt faktum, at truslen om skamfering af kønsorganerne eller stening eller æresdrab ikke er grundlag for tildeling af flygtningestatus i mit eget land - og jeg tror, det samme gælder i andre europæiske lande. Det skal ændres, hvis vi mener det alvorligt med at gøre det klart, at vi går ind for menneskerettigheder for alle. EU's programmer vedrørende udviklingsbistand bør omfatte programmer, der søger at sikre, at kvinder kan deltage i samfundet i fuldt omfang. Jeg er nødt til at sige, at jeg er uenig med kommissær Patten med hensyn til handelsaftalerne. Vi er meget heldige, at vi har en person af kommissær Pattens kaliber til at udføre denne opgave, og det er tydeligt, at han er engageret i kvinders rettigheder og menneskerettighederne generelt. Men jeg er bange for, at resultaterne indtil videre ikke har vist betydelige fremskridt med at gøre en ende på den praksis, der er så fremherskende i udviklingslandene. Jeg er af den opfattelse, at vi skal begynde at skrue bissen på med hensyn til at indføre sanktioner eller suspendere aftaler, hvis vi skal gøre fremskridt på dette område. Dem, vi indgår aftaler med, skal forstå, at vi mener det alvorligt. Jeg taler ikke om at suspendere aftaler for et

godt ord. Men hvor der er vedholdende krænkelser af menneskerettighederne med hensyn til kvinders rettigheder og børns rettigheder, skal vi vise, at vi tager vores forpligtelser alvorligt.

2-271


2-272

Strukturfondene

2-273

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0286/2003) af Pittella for Budgetudvalget om strukturfondene: udviklingen i uindfriede forpligtelser og behovene for 2004 (2002/2272(INI)).

2-274

Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kommissær Barnier, mine damer og herrer, denne betænkning tegner et øjebliksbillede af et problem, identificerer en risiko og skitserer nogle løsninger. Problemet er de uindfriede forpligtelser, forskellen mellem forpligtelser og betalinger er stadig for stor, både for strukturfondene og for andre områder. Uindfriede forpligtelser er et sammensat fænomen. Nogle er fysiologiske, mens andre er patologiske, og det er de sidste, der skal gøres noget ved. Risikoen er ikke blot, at strukturfondene går tabt for de regioner, de er afsat til, en større risiko er, at EU's samhørighedspolitik mister sin troværdighed. Vi er overbevist om, at EU, og i endnu højere grad det udvidede EU, har behov for en effektiv, konsolideret og moderne samhørighedspolitik. De løsninger, vi har skitseret, og som det ser ud til, at vi er enige med hr. Barnier om, som altid har været åben for dialog og debat, kan deles op i to grupper. Der er kortsigtede og langsigtede løsninger. Til de førstnævnte hører især justering af niveauet for de betalinger, der anføres i budgettet. Denne ressourcetildeling skal naturligvis gå hånd i hånd med et mere effektivt arbejdsfællesskab mellem Kommissionen og regeringerne, mellem regeringer og regioner og mellem regioner og underliggende og lokale enheder. Desuden skal arbejdet med at overvåge de nye medlemsstater intensiveres, hvilket Kommissionen allerede er i gang med. Med hensyn til løsninger på mellemlang sigt bør Kommissionen snarest fremlægge sine retningslinjer for reguleringen af den næste programperiode, så kommende mål og gennemførelsesarrangementer kan blive fastlagt i en klar og letforståelig form. Til det formål tror vi, følgende metode vil være nødvendig. For det første at understrege Kommissionens nøglerolle, som bør koncentreres om at definere udviklingsprioriteter, om at sikre operationernes overensstemmelse med disse prioriteter og om at overvåge effektiviteten af implementeringssystemerne, mens ansvaret for gennemførelse og forvaltning bør overdrages til medlemsstaterne. For det andet at være ligefrem, klar og

21/10/2003 87

præcis, og i forbindelse med dette forenklingsmål vil det derfor være afgørende at kombinere fondene og overdrage forvaltningen af denne ene fond til en enkelt afdeling i Kommissionen. For det tredje at sørge for, at programmerne bliver vedtaget i et partnerskab mellem Kommissionen og de pågældende medlemsstater. For det fjerde at give overvågningsudvalget en større rolle, således at overvågningsudvalget kan overtage beslutninger om programmet og ændringer i programmet. Og endelig at opretholde incitamenterne til en effektiv gennemførelse af operationerne, såsom n+2-reglen om automatisk frigørelse og reserven til belønning af positive præstationer. Jeg vil gerne afslutte med at omtale spørgsmålet om automatisk frigørelse. Den 31. december er nær, og der er en ny frist. Vi mener, at reglen bør opretholdes for de næste par år, eftersom der ikke er tvivl om, at den har haft en stor afskrækkende effekt. Det er imidlertid sandt, som kommissær Barnier har påpeget, at regioner og nationale regeringer i mange tilfælde har vedtaget en række foranstaltninger for at sikre 100 % forbrug og undgå at miste midlerne. Vi opfordrer kommissær Barnier til at udøve en meget streng kontrol med dette spørgsmål, og vi opfordrer ham til i mellemtiden at forhindre, at ressourcer, som er frigivet gennem såkaldte biprojekter, bliver brugt på noget som helst andet end de regionale og nationale programmer. Jeg vil slutte med et eksempel. Hvis den italienske regering, for nu at tale om mit eget land, modtager midler til at gennemføre transportinfrastrukturarbejde i det sydlige Italien og derefter, efter at have frigjort ressourcer gennem biprojekter, viderefører denne besparelse til infrastrukturarbejde i det nordlige Italien, så bør vi gribe ind for at forhindre, at det kan ske. Jeg håber, Parlamentet bredt vil støtte denne betænkning, for det ville give dens løsningsmodeller større politisk troværdighed. (Bifald)

2-275

Barnier, Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil indledningsvis gerne give udtryk for min anerkendelse af den indsats, hr. Pittella har ydet. Hr. Pittella har - som hans natur byder - personligt stået i spidsen for det særdeles saglige og grundige arbejde, der er udført, på uafhængig og stringent vis og uden eftergivenhed. Jeg vil også gerne takke Dem, hr. Pittella, for den dialog, der har været ført ikke blot med kommissæren med ansvar for regionalpolitikken, men også med mine medarbejdere. Dialogen har været kendetegnet ved høj kvalitet og, som nævnt, uden eftergivenhed. Vi har hver især spillet en vigtig rolle. Den betænkning, De præsenterede for et øjeblik siden, er resultatet af den dialog, der blev ført både i Budgetudvalget og i Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme. Jeg har, som De så venligt

bemærkede, altid med glæde taget imod invitationerne til at deltage i udvalgenes møder. Det glædede mig, at De ved præsentationen af betænkningen anlagde et dobbelt perspektiv, såvel et bagudrettet - jeg skal kort komme ind på det mellemværende, vi skylder at få klaret - som et fremadrettet. De lagde i øvrigt med Deres ord og tanker om den fremtidige regionalpolitik næsten endnu større vægt på behovet for at tage ved lære både af den fjerne og den nære fortid. Mine damer og herrer, jeg erindrer om, at vi her ved udgangen af 2003 befinder os ved en korsvej. Vi skal for det første afslutte den foregående periode, 1994-1999, under anvendelse af et sæt metoder og administrative forskrifter, vi skal for det andet på så korrekt vis som muligt forvalte den nuværende periode, 2000-2006, under anvendelse af et andet sæt metoder og andre administrative forskrifter, og for det tredje skal vi forberede den kommende periode på grundlag af de forslag, Kommissionen vil stille ved årets udgang i den tredje samhørighedsrapport, og under anvendelse af et tredje sæt metoder og administrative forskrifter. Set i dette perspektiv kan jeg love, at de forslag og henstillinger, De fremfører, hr. Pittella, vil være særdeles nyttige for samhørighedsrapporten og forberedelsen af den kommende periode. I den betænkning, De fremlægger, understreger De to vigtige spørgsmål. For det første spørger De, hvorfor man i indeværende år kan konstatere en underudnyttelse af betalingerne under strukturfondene, og hvilke betalingsbevillinger der må påregnes for 2004? For det andet spørger De, hvilket De gentog for et øjeblik siden, hvilke konsekvenser der må påregnes af n+2-reglen, og hvilke foranstaltninger med forenklende sigte der skal iværksættes i forbindelse med samhørighedspolitikken efter 2006? Mine damer og herrer, i forlængelse af mine tidligere indlæg, dels her i Europa-Parlamentet i september i forbindelse med forhandlingen om budgettet for 2004 og dels i maj i Budgetudvalget, vil jeg gerne give nogle svar på de to hovedspørgsmål, og jeg vil tage udgangspunkt i tre aspekter. For det første må vi spørge, hvordan situationen er i dag. Gennemførelsen af budgettet for 2003 er forløbet korrekt, selv om der har været uforudsete begivenheder. Hvad angår den indeværende programmeringsperiode, begynder forenklingsbestræbelserne at bære frugt. Betalingerne har kunnet gennemføres hurtigere end tidligere. 12 milliarder euro ved udgangen af august måned, mod kun 9,6 milliarder i august 2002, hvilket betegner et reelt fremskridt fra et år til det næste. Til gengæld - og det lægger jeg ikke skjul på, for jeg plejer at sige, hvad jeg mener, og hvad jeg kan konstatere - går afslutningen af perioden 1994-1999, som er den første periode, langsomt, også for langsomt, og vi står med overskydende bevillinger. Medlemsstaterne har indsendt materialet i sidste øjeblik, i januar eller februar, ja, ofte endog i marts, og fristen udløb den 31. marts. Gennemgangen af de mange sager, det drejer sig om flere tusinde sager, tager desværre længere tid end først

88 21/10/2003

antaget. Afslutningen af programmerne for perioden 1994-1999 er imidlertid afgørende for de såkaldte uindfriede forpligtelser (RAL). For det andet må vi set i lyset af denne situation spørge, hvad vi så bør gøre. Hr. Pittella, mine damer og herrer, det er fortsat min målsætning af begrænse de uindfriede forpligtelser mest muligt inden udgangen af 2003, og vi vil fortsat reducere dem fra to sider. Jeg har i øvrigt tilsendt Dem, hr. Pittella, og Budgetudvalget forskellige oplysninger, som viser, i hvilket omfang de uindfriede forpligtelser reduceres ved på den ene side at annullere forpligtelser, som ikke vil give anledning til betalinger - frigørelsen af bevillinger er allerede under forberedelse - og ved på den anden side at sikre reel og konkret gennemførelse af betalingerne. Vil det være tilstrækkeligt til at sikre, at alle disponible bevillinger i henhold til 2003-budgettet anvendes? Nej, det tror jeg ikke. Det er baggrunden for, at Kommissionen inden for den nærmeste fremtid vil fremlægge et ændringsbudget for at annullere en del af bevillingerne. Hvad angår betalingsbevillingerne for 2004, skal jeg ikke komme nærmere ind på det, jeg sagde her i Europa-Parlamentet i september, men blot erindre om, at vi anlægger en forsigtig vurdering set i lyset af de foregående års erfaringer. Såfremt betalingsbevillingerne viser sig at være utilstrækkelige, som følge af at gennemførelsen for perioden 2000-2006 sker hurtigere end antaget og som følge af arven fra perioden 1994-1999, vil Kommissionen naturligvis drage konsekvenserne heraf. Jeg har i øvrigt bemærket, at De lægger særlig vægt på at sikre korrekt gennemførelse af bevillingerne i de nye medlemsstater, når det gælder perioden 2004-2006, hvilket jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Jeg vil i denne forbindelse gerne påpege, at god gennemførelse forudsætter god programmering, som igen forudsætter, at budgetmyndigheden efterkommer vores ønske om menneskelige ressourcer. Hr. Pittella, jeg lægger som De stor vægt på at sikre korrekt programmering og god udnyttelse af bevillingerne i de nye medlemsstater i perioden 2004-2006, som er en ganske kort periode på kun to og et halvt år. Jeg havde for nogle dage siden et møde med finansministrene fra de 10 lande samt Bulgarien og Rumænien. Jeg mødtes igen med dem i går i Rom sammen med ministrene for de nuværende medlemsstater. Jeg vil tilføje en vigtig bemærkning, som vidner om, at jeg fuldt ud deler Deres synspunkt i denne henseende. Efter min opfattelse beror de pågældende landes tiltrædelse, og dermed en vellykket udvidelse, i øjeblikket på bestemmelser, love og administrative forskrifter som fortsat er noget restriktive. For den offentlige mening beror en vellykket gennemførelse af tiltrædelsen i de første år på, at samhørighedspolitikken lykkes, at vi sammen med myndighederne i de pågældende lande er i stand til at udnytte de penge, der er til rådighed, hvilket slet ikke er nogen ubetydelig opgave, eftersom vi taler om 22 milliarder euro under samhørighedspolitikken.

For det tredje må vi spørge, hvad vi kan gøre i fællesskab, kollektivt. Umiddelbart må vi videreføre og endog forbedre den indbyrdes informationsudveksling. Hr. Pittella, jeg ser afgjort positivt på Deres forslag om overvågning, selv som der er enkeltheder, vi bør diskutere. Jeg vil i øvrigt fortsat vise åbenhed. De vil derfor også jævnligt modtage oplysninger, og der vil flere gange om året ske en ajourføring af oplysningerne om udviklingen, hvad angår tre parametre: dels overslag vedrørende anvendelsen af n+2-reglen, som jeg ønsker at bevare for den kommende periode, dels de af medlemsstaterne udarbejdede overslag vedrørende gennemførelsen, og endelig status vedrørende afslutning af programmerne for perioden 1994-1999. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at dette samarbejde er særdeles vigtigt for mig og for Kommissionen som helhed. Vi forbereder os, som jeg nævnte for et øjeblik siden, på at fremlægge den tredje rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed for Dem, og det er set i dette perspektiv klart - som De også gentagne gange har erindret om - at korrekt gennemførelse af strukturfondene og fællesskabsinitiativerne er en af forudsætningerne for, at denne ambitiøse politik, som vi ønsker at bevare og forny, også er troværdig. Jeg vil i den forbindelse tillade mig at bruge Deres skelnen, hr. Pittella, mellem uindfriede forpligtelser af patologisk art og af fysiologisk art. Jeg lægger som De stor vægt på troværdigheden, som i vid udstrækning beror på vores evne til at udnytte de disponible midler, til at vise, at vi har brug for dem, og til at godtgøre, at de anvendes effektivt. Jeg vil gå et skridt videre i mit svar, end De gjorde i Deres bemærkninger, som jeg i øvrigt efter al sandsynlighed i meget vid udstrækning vil gøre brug af i de forslag til forordninger, der skal udarbejdes. Vores tanker om den fremtidige samhørighedspolitik er således, at den i højere grad bør være koncentreret om målsætningerne om konvergens og konkurrenceevne, når det gælder mål 1 og Samhørighedsfonden, og fuldt og helt koncentreret om de mål, der blev udstukket i Lissabon og Göteborg, når det gælder mål 2 og 3. Med andre ord en generelt kvalitativ og decentral målsætning, når det gælder øvrige regioner, som ikke har det største udviklingsefterslæb. Hr. Pittella, jeg vil gentage Deres tanke, som jeg fuldt ud deler, om, at Kommissionen i næste periode bør kunne koncentrere sig om den strategiske målsætning, og om, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør have et større ansvar for forvaltningen. En sådan ansvarliggørelse forudsætter, at det finansielle ansvar i højere grad deles, men De tilføjede også nogle bemærkninger og forslag, som vi vil undersøge i de sidste uger inden offentliggørelsen af den tredje samhørighedsrapport.

2-276

Pohjamo (ELDR), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil

21/10/2003 89

gerne takke ordføreren, hr. Pittella, for det grundlæggende vigtige arbejde, han har præsteret omkring dette presserende emne. Det glædede mig at se, at betænkningens linje ligger tæt op ad den linje, Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turismes anlægger med hensyn til problemet med uindfriede forpligtelser i strukturfondene. Mange af de emner, der var med i vores udvalgs udtalelse, er også medtaget i betænkningen. Ordføreren har taget behørig højde for faktorer, som har indflydelse på systemet, behandlet problematiske emner kritisk og foreslår løsninger med hensyn til forsinkelserne. Efter min mening er de vigtigste af disse forenklingen og præciseringen af systemet. Betalingerne fra strukturfondene er vokset til et alarmerende niveau. Den vigtigste procedure til at kontrollere denne tendens i den nuværende termin er n+2-reglen. Ordføreren har fundet en tilstrækkeligt streng og afbalanceret holdning til anvendelsen af denne regel. Anvendelsen af n+2-reglen skal nu for første gang stå sin prøve, når betalinger, som er udbedt til udgangen af året, skal meddeles Kommissionen, og det samlede beløb vil komme frem. Kommissionens overvågningssystem og den måde, den rapporterer til Parlamentet på, skal forbedres. Et problem er den uhensigtsmæssige form, som medlemsstaternes skøn over betalingskravene har. I et system, som arbejder decentralt, har medlemsstaterne et vigtigt ansvar for at kontrollere, at systemet som helhed fungerer. Inden for regionalpolitikken er det på tide, at vi skifter fra debatten om betalingerne til en debat om initiativernes kvalitet og effektivitet. Det vil vi have det nødvendige grundlag for at gøre, når vi får de oplysninger, der er baseret på midtvejsevalueringerne. Frem for alt skal der være en debat om kvalitet og resultater fra overvågningsudvalgene på regionalt niveau. Flere rapporter og mindre bureaukrati skal være de ledende principper for en bedre regionalpolitik.

2-277

Glase (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg ville egentlig sige noget om den meningsløse procedure, som vi gennemgår på dette sene tidspunkt, men så fik jeg øje på alle de unge mennesker, som har lyttet så koncentreret og opmærksomt, og som vist er forsvundet igen i mellemtiden. Jeg håber, at nogen har forklaret dem..., (Afbrydelse) ... hvorfor der er så få parlamentsmedlemmer til stede i salen. Det fører mig tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening at være her på dette sene tidspunkt. De få parlamentsmedlemmer, som er til stede, kender hinandens holdninger. Vi har udvekslet vores synspunkter i lange diskussioner på meget intensive forberedende møder. Det er nedværdigende for ordføreren, som har lagt så megen energi i arbejdet, at lade ham tale for en næsten tom sal kort før midnat. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter hans

betænkning. Jeg takker hr. Pittella for det gode samarbejde. Da problemerne er blevet vendt, vil jeg blot gøre opmærksom på et par punkter. Det er uacceptabelt, når nationale ministre glæder sig, når midler fra Bruxelles ikke bliver brugt. De kan meget vel glæde sig, når nogle millioner euro bliver sendt retur til dem og kan benyttes til en række andre formål, men hvis det sker, så forfejler strukturfondene, som blev oprettet til gavn for de mest trængende regioner i EU, deres formål. Når vi analyserer den måde, som midlerne forvaltes på, må vi kritisk konstatere, at der dukker velkendte problemer op igen. Selv om national medfinansiering skaber store problemer for nogle medlemsstater, så har vi gode grunde til at ville holde fast ved dette princip. Vi bør på den anden side opgive alt for komplicerede og omfattende og nogle gange unødvendige krav i proceduren som sådan. Forenkling og klarhed kan også føre til streng og nødvendig overvågning og endog gøre det lettere. Det er op til Kommissionen og medlemsstaterne. De alt for lange programmeringsprocedurer gør tidsforsinkelser nærmest uundgåelige. Den nuværende pengestrøm er foruroligende, men sikkert ingen overraskelse for de involverede aktører. Det bliver ikke lettere, når EU får 10 nye medlemmer. Derfor er der behov for at forenkle samordningen mellem aktørerne, så EU-midlerne kan anvendes fornuftigt og målrettet. (Bifald)

2-278

Santos (PSE). - (PT) Hr. formand, trods kommissær Michel Barniers almindeligt anerkendte dygtighed er et af de mest ejendommelige fænomener ved EU unægtelig, at der fortsat konstateres en bemærkelsesværdig dårlig gennemførelsesgrad for strukturfondene målt ved gennemførelsesgraden for betalingsbevillingerne. Det bliver endnu mærkeligere, når en af strukturpolitikkens målsætninger er bæredygtig udvikling inden for EU selv. Rigtig nok betyder en fortsat høj og stigende mængde uindfriede forpligtelser ikke nødvendigvis, at alle samhørighedspolitikkens slutmål måske slet ikke kan nås. De skal nås, og det skal de hurtigt, for at i det mindste en god del af de uindfriede forpligtelser ikke skal gå tabt i institutionernes bureaukrati eller politisk og administrativ uformåen hos medlemsstaternes regeringer. At de skyldige kan og bør findes på begge disse to beslutningsniveauer følger i øvrigt logisk af, hvor forskelligt gennemførelsen fordeler sig over medlemsstaterne og de forskellige strukturfonde. En mere effektiv regionalpolitik og forvaltning af strukturfondene afhænger således af, om man træffer de rette beslutninger på nationalt plan, men også af forordningerne og af, om formålsløse bureaukratiske krav bliver fjernet. Betænkningen anerkender i øvrigt, at Kommissionen har gennemført forenklinger, men mener, at disse foranstaltninger er utilstrækkelige, hvorfor den foreslår, at de revideres. Samhørighedspolitikken er jo kommet

90 21/10/2003

på dagsordenen, og en revurdering af den er blevet uomgængelig efter offentliggørelsen af Sapir-rapporten. Uden at tage forskud på en politisk diskussion er det værd at pointere, at den hurtigste og letteste måde at gøre en politik overflødig på er først at gøre den uforståelig og uigennemførlig ved at tilføre den en passende dosis bureaukrati og regulering. Det er derfor overordentlig vigtigt, at Kommissionens strategiske rolle koncentreres om at fastlægge udviklingsprioriteringerne, mens hovedparten af ansvaret for gennemførelsen og forvaltningen af aktionerne må overlades til medlemsstaterne. Jeg bifalder derfor Giovanni Pittellas betænkning, anerkender dens relevans og støtter dens forslag.

2-279

Markov (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Barnier, mine damer og herrer, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme beskæftiger sig regelmæssigt med overvågningen af, hvordan den europæiske regional- og strukturpolitik bliver gennemført i politisk og budgetmæssig henseende. I alle de år jeg har fulgt denne proces, har der altid været et altoverskyggende problem, nemlig den tøvende og forsinkede gennemførelse af de forskellige europæiske programmer, som der er sat konkrete tal på i de uindfriede forpligtelser. Det har hr. Pittella belyst præcist i sin meget gode betænkning. Hr. kommissær Barnier, De sagde, at De forventer en bedre situation for 2003. Det forholder sig faktisk således, at en række punkter er blevet forbedret, men jeg beder Dem notere Dem, at de uindfriede forpligtelser i mål 1 og mål 2 er steget i år pr. 20. september. Pengestrømmen i forbindelse med Interreg er overvældende. Pengestrømmen ved mål 2 er utilstrækkelig. Vi har de samme problemer igen og igen. Da Kommissionen vedtog Berlin-aftalen for perioden 2000-2006, lavede den en række ændringer inden for programmering, forvaltning og gennemførelse af en række forskellige programmer. Jeg tror, at man allerede i dag kan se, hvor utilstrækkelige disse ændringer var. Den økonomiske og sociale samhørighed, en af hjørnestenene i EU's politik, er allerede spændt til det yderste i et EU med 15 medlemsstater, for slet ikke at tale om, hvad der vil ske i et EU med 25 medlemsstater. Hvis vi ønsker at tage denne udfordring op og bevare solidaritetsprincippet, så må de eksisterende regler ændres grundlæggende. For det første befinder økonomierne i de fleste medlemsstater sig i en krise. Medlemsstaternes budgetdisciplin, som krævet i stabilitets- og vækstpagten, har procykliske effekter. Regeringerne er begrænset i deres muligheder for at finansiere nationale udviklingsprogrammer. Hullerne bliver tydelige, når vi taler om samfinansiering, hvorfor mængden af europæiske midler, som ikke anvendes, stiger. Kan vi drage den konklusion heraf, at medlemsstaterne ikke længere har brug for pengene? Nej, det kan vi ikke.

Altså må stabilitetspagten være mere fleksibel både med hensyn til investeringer og samfinansiering. Selv om jeg for det andet var og fortsat er fortaler for n+2-reglen for den nuværende programmeringsperiode, slår jeg til lyd for, at den bliver håndteret mere fleksibelt, f.eks. at den udskydes til n+3 i undtagelsestilfælde, eller at midler frigives til lande og regioner, som kan garantere, at de vil blive anvendt rettidigt og på behørig vis. Finansministrene bør ikke kunne glæde sig over økonomiske indsprøjtninger i milliardstørrelse til deres nationale økonomier, fordi EU-midler ikke er blevet anvendt inden for fristen. For det tredje anser jeg det nøjagtigt som ordføreren for nødvendigt at forenkle forskrifterne for så vidt angår gennemførelsen og overdragelsen af ansvaret for overvågningen af midlerne og deres anvendelse på en passende og fleksibel måde. For det fjerde vil jeg gerne give udtryk for min forventning til, hvad Kommissionens midtvejsevaluering indeholder, navnlig med hensyn til en detaljeret analyse fordelt på lande, regioner og programmer, som bidrager til problemet med de uindfriede forpligtelser. I betragtning af de forestående valg til Europa-Parlamentet i 2004 må vi bevise over for offentligheden, at vi kan anvende skatteindtægterne på behørig vis, effektivt og målrettet. Hvis vi ikke kan det, så vil vi også have mistet en del af vores egen eksistensberettigelse.

2-280

Van Dam (EDD). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, problemet med den stadig voksende ophobning af beløb, der ikke er udbetalt, inden for rammerne af politikken vedrørende strukturfondene er tilsyneladende i mellemtiden blevet permanent. Ophobningen beløber sig til hele 92 milliarder euro og nærmer sig således omfanget af EU's samlede årsbudget. N+2-reglen er den første nødvendige foranstaltning, der skal træffes for at mindske denne ophobning. Men det gælder selvfølgelig i sidste instans om, at politikken vedrørende strukturfondene skal svare bedre til målsætningerne. I lyset af den kommende udvidelse bliver dette problem endnu mere presserende. Kommissionen har stillet en række forslag, som skal løse problemerne med at gennemføre politikken og gøre den mere effektiv. Den allervigtigste forudsætning forekommer at være, at endeløse beslutningstagningsprocedurer gøres mindre indviklede og kortere. Også tydeligere regler og en bedre samordning vil få en positiv effekt. Men der er stadig en række fundamentale problemer, som vi ikke har gjort noget ved. Jeg nævner den kendsgerning, at en vigtig del af støtten alligevel ender i forholdsvis rige regioner. Det er situationen i Italien et meget tydeligt bevis på. Den sydlige del af landet bliver ved at være ludfattig, og den nordlige del er stenrig. Og det selv om Italiens BNP som helhed ligger omkring EU's gennemsnit.

21/10/2003 91

Det centrale planlægningsbureau i Nederlandene fremlagde i 2002 en undersøgelse af de mulige årsager til, at politikken vedrørende strukturfondene er ineffektiv. Kort sammenfattet når forskerne frem til den konklusion, at politikken vedrørende strukturfondene først kan blive effektiv, når følgende fire betingelser er opfyldt: For det første en god institutionel kvalitet. For det andet en lav inflation. For det tredje en gennemsigtig og pålidelig regeringspolitik. Og for det fjerde en lav korruptionsrate. Det er trist at sige det, men påfaldende nok scorer de fire største modtagere af penge fra strukturfondene meget dårligt ud fra ovennævnte kriterier. Forbedringen af den institutionelle kvalitet skal altså have højeste prioritet i disse lande. Det gælder også for EU's fremtidige medlemsstater. Ellers vil vi fortsat kæmpe forgæves, og så risikerer vi, at der igen vil blive ophobet endnu flere penge fra maj 2004. Der skal i den europæiske politik skabes større kohærens, som sigter mod at fremme den økonomiske vækst i fattige regioner og formindske forskellene i velfærd. Vi foreslår derfor, at politikken vedrørende strukturfondene koncentreres om mål 1, hvor kun de fattigste regioner kommer i betragtning. Andre former for strukturpolitik, især de, som de forholdsvis rige regioner har gavn af, viser sig for ofte at forstyrre arbejdsmobiliteten eller at føre til konkurrenceforvridning. Det sker også for ofte, at nationale eller regionale myndigheder ansøger om europæisk støtte til de mindst effektive projekter. Den såkaldte cirkulering eller overførsel af europæiske penge mellem de rige medlemsstater skal bringes til ophør. Kommissionen har med sine forslag taget initiativ til forbedring. Men vi har behov for en grundig revision, således at de fattigste regioner virkelig kan få det bedre. Det er en ekstra fordel, at større kohærens og større tydelighed i politikken muliggør en mere effektiv kontrol med udgifterne. Endelig vil medlemsstaterne også kunne forelægge et pålideligt overslag inden udarbejdelsen af budgettet. For ophobningen af betalingsbevillinger opstår især på grund af forpligtelsesbevillingernes store omfang. Hvis man ikke længere ønsker denne ophobning, må man gribe problemet an ved roden!

2-281

Piscarreta (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, i dag er der ingen, der vover at betvivle, at strukturfondene har været og stadig er et afgørende redskab til at mindske udviklingskløften mellem regionerne. Det gør mig derfor umådelig ondt at se, at de uindfriede forpligtelser når op på 91,6 milliarder euro, altså det samme som hele EU's årlige budget. Ved udløbet af fristen for programmeringsperioden 1994-99 udestod der stadig ca. 300 programmer, for hvilke der endnu ikke var modtaget endelige betalingsanmodninger vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) alene. Som forholdene er, er det tal, som vi burde skamme os

over. Det eneste, der trøster mig, er, at Portugal hører til de medlemsstater, der anvender fondene bedst. Der er nemlig sådan, at Portugal inden for fællesskabsstøtteramme II (EFSR II), hvor alle data først lige er blevet tilgængelige, viser en eksemplarisk gennemførelsesgrad: 99,6 % under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), 98,3 % under Den Europæiske Socialfond (ESF), 100 % under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og 90 % under det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (IFOP). Set under ét fremviser Portugal således en gennemførelsesgrad på 94,2 %, klart over sine europæiske partnere. EFSR III, der omfatter perioden 2000-2006, er ligeledes stadig meget problematisk for EU, men endnu en gang ser de portugisiske tal gode ud ifølge midtvejsevalueringsrapporterne. Årsagerne til den dårlige gennemførelsesgrad er velkendte: langvarige og komplicerede programmeringsprocedurer, upålidelige overslag over betalingsanmodninger og forskellige programmeringsperioders overlapning. Over for de store uindfriede beløb har Rådet foreslået løsninger, der efter min opfattelse er alt for defensive. Jeg er overbevist om, disse foranstaltninger ikke vil få den effekt, som man forventer, og at nogle af dem faktisk vil virke mod deres hensigt. Kommissionens indsats bør være koncentreret om at fastlægge udviklingsprioriteringer, sørge for, at aktionerne er i overensstemmelse med disse prioriteringer og kontrollere gennemførelsen, mens ansvaret for gennemførelsen og forvaltningen af aktionerne helt bør overlades til medlemsstaterne. Den dårlige gennemførelse af strukturfondene skader også EU's image alvorligt i borgernes øjne. Som portugiser fra Algarve håber jeg endelig, at den kommende EFSR IV for 2007-2013 stadig vil medtage Algarve blandt de regioner, der anses for berettigede til støtte fra strukturfondene - også inden for et udvidet EU. I modsat fald finder jeg det velbegrundet at fordre en retfærdig løsning, der muliggør, at de regioner, der ikke mere er støtteberettigede efter det udvidede EU's statistiske fattigdomskriterier, kan ydes støtte til deres konvergensindsats.

2-282

Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand, også jeg er ked af, at underudnyttelsen af betalingsbevillingerne andrager de ca. 22 milliarder euro. Bekymringen vokser, når vi ved, at de uindfriede betalinger for perioden 2000-2006 når op på mere end 76 milliarder euro, hvor der så er risiko for frigørelse efter n+2-reglen, hvilket er beklageligt på grund af den betydelige arbejdsløshed og fattigdom, der findes i visse medlemsstater, f.eks. Portugal, og de manglende sociale faciliteter og infrastruktur, der er så væsentlige for den sociale integration. Da økonomisk og social samhørighed er en central målsætning for EU, og da strukturfondene netop derfor er et uundværligt redskab til at fremme den faktiske konvergens, ligesom de har en omfordelingsfunktion

92 21/10/2003

inden for Fællesskabets budget, bringer deres ikke-udnyttelse ikke blot denne målsætning i fare, men bidrager også til at skærpe de eksisterende regionale forskelle. Årsagerne til denne situation skal derfor imødegås, både ved at de bureaukratiske problemerne bliver løst gennem forenkling og decentralisering, og ikke mindst ved at de budgetstramninger slækkes, som stabilitetspagten pålægger. Denne pagt bør revideres, eftersom strukturfondene bliver endnu vigtigere i forbindelse med EU's udvidelse. Den økonomiske og sociale samhørighedspolitik fordrer således, at disse procedurer revideres, så vi effektivt kan udnytte alle de til rådighed stående midler.

2-283

Barnier, Kommissionen. - (FR) Tilgiv, at jeg trækker veksler på Deres opmærksomhed. Jeg finder, at denne forhandling er vigtig, og at mange bemærkninger fortjener ikke blot vores opmærksomhed, men også kommentarer og svar fra vores side. Hr. Pohjamo og hr. van Dam påpegede - som også hr. Pittella - hvor vigtigt det er at sikre, at den nye n+2-regel anvendes på behørig vis i programmet for 2000-2006. Vi bemærkede ved udgangen af 2002, at den ikke havde givet anledning til væsentlige frigørelser. Sandhedens time vil melde sig ved udgangen af 2003, eftersom mange regionalprogrammer er indgået i 2001. Personligt finder jeg denne regel nyttig. Det drejer sig om god forvaltning. Jeg mener også, i lighed med hr. Pohjamo, at det centrale element i høj grad er forbedringen af medlemsstaternes overslag. De understregede dette forhold. Fru Glase omtalte procedurerne, som findes at være for komplicerede. Jeg vil gerne yde mit i så henseende, men jeg må også sige, hvilket kunne være en kommentar til hr. Markov, at jeg skylder at anvende disse procedurer, eftersom de er fastsat ved forordninger, som De er bekendt med, og om hvilke der blev truffet afgørelse i forbindelse med topmødet i Berlin for perioden 2000-2006. Jeg søger at udnytte alle muligheder for fleksibilitet inden for rammerne af disse forordninger, og jeg har da også fundet nogle, hvilket De blev orienteret om sidste år, da jeg samlede ministrene for at foreslå dem at udnytte disse muligheder. Der ses allerede nu en vis effekt af disse forenklingsforanstaltninger. Jeg kan imidlertid ikke agere, som om Berlin-bestemmelserne ikke eksisterede. Jeg anerkender, at de er komplicerede. Jeg mener, de kan forenkles. For ikke at skulle opleve en gentagelse i den kommende periode - fru Glase talte om, at planlægningen var for langvarig - ville en løsning være at reducere planlægningstiden. Det synspunkt tilslutter jeg mig fuldt ud. Da jeg blev udnævnt som kommissær i slutningen af 1999, fik jeg til opgave at gennemføre denne nye periode. Hvad har jeg så gjort i de næsten to år, det drejer sig om? Jeg har gennemført samråd og planlægning sammen med regionerne og medlemsstaterne. I de to første år af programmeringsperioden anvendte vi ikke penge, vi

søsatte ikke projekter. De to første år, 2000 og 2001, gik med at forhandle programmerne på plads. Når jeg har fremskyndet drøftelserne om den kommende periode, når Kommissionen ved udgangen af 2003 fremlægger sine forslag til retningslinjer og nye samhørighedspolitikker og i 2004 fremlægger sine udkast til forordninger, er det for at fremskynde hele processen. Såfremt regeringerne, Rådet og Europa-Parlamentet snarest afgiver udtalelse om den fremtidige Agenda og de finansielle overslag samt de omhandlede politikker, vil vi kunne anvende det sidste år i perioden 2000-2006, altså 2006, til samråd og behøver ikke at vente hermed til starten af den kommende periode. Det er mit håb - jeg vil endnu en gang udtale mig forsigtigt - og jeg arbejder på, hr. Pittella, mine damer og herrer, at sikre, at vi har et klart billede af omfanget af de disponible midler, af de nye samhørighedspolitikker og af de nye forordninger så tidligt, at vi kan bruge hele 2006 til samråd om de kommende programmer og dermed kan påbegynde programmerne og projekterne fra starten af den nye periode og ikke to år efter dens start. Det er mit mål. Hr. dos Santos og hr. Markov omtalte de uindfriede forpligtelser. Henvendt til hr. dos Santos vil jeg sige, at jeg ikke har søgt at benægte de tal, hr. Pittella fremfører. Jeg kender dem udmærket, og jeg har forsøgt på upartisk vis at forklare tallene, for der findes forklaringer. Samtidig har jeg og mine medarbejdere bestræbt os på gradvis at reducere de uindfriede forpligtelser. Som eksempel kan nævnes EFRU, hvor de uindfriede forpligtelser for perioden 1994-1999 udgjorde 7 milliarder ved udgangen af 2002. Tallet vil sandsynligvis være 3,8 milliarder ved udgangen af 2003. Det er således lykkedes at reducere de uindfriede forpligtelser næsten til det halve. Hr. Markov, jeg undrede mig over en af Deres bemærkninger, som vedrørte en opblødning af n+2-reglen. De talte om mulighederne for en n+3-regel. Bevæger vi os i den retning, risikerer vi tværtimod at forværre problemerne med udnyttelsen og øge de uindfriede forpligtelser. Ja, hr. van Dam, jeg arbejder på en forenkling for næste periode. Jeg ønsker at begrænse antallet af instrumenter, jeg ønsker at begrænse antallet af programmeringsbeslutninger. Jeg vil givetvis stille forslag om ophævelse af områdeinddelingen under mål 2. Jeg vil samle de prioriterede områder og samtidig koncentrere indsatsen om projekterne og udvide rammerne for fleksibilitet og omfordeling i periodens løb. Det er de forenklingsinitiativer, vi arbejder med. Hr. van Dam, jeg deler heller ikke Deres opfattelse af resultaterne af strukturfondspolitikken. Efter min mening kan man ikke umiddelbart sætte adresse på den dårlige forvaltning, sådan som De gjorde. Jeg ser eksempler på dårlig forvaltning i lande, som længe har været medlemmer af EU, ikke kun i de nye lande i Syd. Jeg tror ikke, man kan udpege dette eller hint land. Jeg

21/10/2003 93

ser i øvrigt i de pågældende lande en generel vilje til at forbedre forvaltningen og kontrollen og modernisere administrationen, om end det undertiden går langsomt. De har anmodet om, at politikken fremover koncentreres om mål 1, om de fattigste regioner eller de regioner, som udviklingsmæssigt er de mest tilbagestående. Det er, hvad vi foreslår, men jeg ønsker ikke af den grund at fjerne al europæisk indsats i de øvrige regioner. I EU's nuværende medlemsstater, undertiden også i de udviklede regioner, er der reelle problemer i forbindelse med udflytning af industrivirksomheder, omstruktureringer, fattigdom, ekstrem fattigdom i byerne og affolkning af visse landdistrikter. Efter min opfattelse kan Europa, kan EU ikke lade hånt om disse problemer i de nuværende 15 medlemsstater. Lader EU hånt om disse problemer, valgte EU eksempelvis at koncentrere hele budgetindsatsen om de nye lande og nogle regioner i Syd, burde det ikke undre, at borgerne lader hånt om EU. Med reformen af strukturfondene for den kommende periode tilstræber jeg en politik, som er koncentreret om og tjener de overordnede solidaritetsmålsætninger og Lissabon- og Göteborg-målene, og som gør regionerne til partnere, snarere end tilskuere, når det gælder disse målsætninger. Hr. van Dam, jeg vil under alle omstændigheder klart sige, at jeg personligt ser positivt på en virkelig reform, undertiden endog en radikal reform, men jeg vil aldrig gå ind for en renationalisering af samhørighedspolitikken. Hr. Piscarreta nævnte, som også hr. Pittella, tankerne om at gå skridtet videre, når det gælder tilliden til medlemsstaterne med hensyn til forvaltningen. Ja, jeg er klar til at gå meget langt, når det gælder decentralisering af forvaltningen, men det forudsætter selvsagt, at der forinden etableres en bedre fordeling af det finansielle ansvar. Så længe Europa-Kommissionen næsten bærer det fulde ansvar over for Dem, som budgetmyndighed, og over for Revisionsretten, er jeg nødt til at efterprøve og kontrollere, jeg er nødt til at sikre mig, at kontrolsystemerne er korrekte og operationelle. Sandsynligvis vil vi, i den ånd, der kendetegner den nye europæiske forfatning, kunne bevæge os i retning af bedre deling af ansvaret og dermed i retning af øget decentralisering. Det var det svar, jeg i korthed ønskede at give, samtidig med at jeg over for hr. Pittella og alle tilstedeværende ønsker at tilkendegive, at jeg fortsat gerne i Europa-Parlamentets udvalg og her i plenarforsamlingen besvarer de spørgsmål, De måtte have, og fortsætter dialogen. Vi har brug herfor, og de forslag, der stilles i Pittella-betænkningen vil for en stor dels vedkommende kunne genfindes i de forslag, Kommissionen stiller i den tredje samhørighedsrapport, især når det gælder forvaltningen af den kommende samhørighedsperiode.

2-284


2-285

Sødestoffer i levnedsmidler

2-286

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling (A5-0345/2003) fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rådets fælles holdning fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler (9714/1/2003 - C5-0299/2003 - 2002/0152(COD)) (Ordfører: Ferreira).

2-287

Ferreira (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, ærede repræsentanter for Rådet, kære kolleger, jeg vil indledningsvis gerne takke mine kolleger og Miljøudvalgets sekretariat samt de ansvarlige funktionærer i det generaldirektorat, hvorunder sagen henhører, for det særdeles gode samarbejde. Den foreliggende tekst, som i morgen sættes under afstemning, er således resultatet af et reelt partnerskab og samarbejde med de forskellige politiske grupper og med repræsentanterne for Kommissionen og Rådet. Vi kan stille os tilfredse med denne betænkning, som sætter fokus på vores fælles bestræbelser for at beskytte forbrugerne. Ved på markant vis at begrænse mængden af cyclamat i drikkevarer på baggrund af Den Videnskabelige Komités vurdering imødekommer vi de europæiske borgeres krav med hensyn til forbrugerbeskyttelse. Det ligger ligeledes i forlængelse af vores målsætninger, at Kommissionen forpligter sig til snarest at foretage en reevaluering af samtlige sødestoffer. Vi ved, der er behov for konsekvente statistiske oplysninger, og at vi jævnligt må tage vores holdninger op til ny vurdering set i lyset af de nye data. Jeg har forståelse for, at vores kolleger i Gruppen De Grønne ønsker, at der lægges særlig vægt på aspartam. Men vi bør i denne forbindelse tage hensyn til de vurderinger, der for nylig er foretaget i såvel Frankrig som Det Forenede Kongerige, og overveje, om det måske er unødvendigt at behandle aspartam anderledes end andre stoffer, eftersom der i et bredere perspektiv under alle omstændigheder vil blive foretaget en reevaluering. Vi må imidlertid konstatere, at der også er svagheder, og den omstændighed, at det ikke har været muligt at nå til enighed om definitionen af finere bagværk, vidner om, at arbejdet ikke helt er afsluttet, og at der fortsat er behov for fremtidig lovgivning om mærkning. Dette aspekt i betænkningen vidner også om, hvilken betydning vi tillægger sødestoffer i levnedsmidler. De er uundværlige til behandling af visse sygdomme, og jeg har i den forbindelse modtaget mange breve fra personer, som lider af diabetes og andre sygdomme, og som over for mig har givet udtryk for tilfredshed med, at de nu får mulighed for en mere varieret kost takket være et øget antal produkter, som sødes med sødestoffer. Der

94 21/10/2003

er i øvrigt en risiko for, at europæerne i stigende grad vil anvende disse produkter, når man ser de mange foruroligende rapporter om det stadigt stigende antal personer, der lider af fedme. Dette alvorlige problem, når det gælder folkesundheden, løses ikke med sødestoffer, men ved forebyggelse af sygdommen. Der er endvidere visse undersøgelser, som har vist, at sødestoffernes sødeevne medførte et ernæringsmønster, som forøgede indtagelsen af sukker eller sukkerprodukter. Vi er os fuldt ud bevidste, at mangfoldigheden af stadig mere sukkerholdige og stadig mere forskelligartede produkter til børn ikke er uden betydning for dette folkesundhedsmæssige problem. Jeg mener ikke, jeg med denne bemærkning bevæger mig væk fra det emne, vi behandler i aften, for sukkerholdige produkter, hvad enten de indeholder sødestoffer eller ej, er indbyrdes afhængige. Jeg ved, at kommissæren er særdeles opmærksom på dette problem i forbindelse med folkesundheden. Han skal vide, at det er en sag, vi prioriterer højt. Afslutningsvis vil jeg sige, at man kan anlægge det synspunkt, at sødestofferne er nyttige, og at det er baggrunden for, at vi med denne lovgivning tillader markedsføringen af to nye produkter. Vi må imidlertid nu sikre, at de kun bliver uundværlige for et stadig mere begrænset antal europæiske borgere.

2-288

Byrne, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne begynde med at takke Parlamentet for samarbejdet om dette forslag. Jeg vil især takke ordføreren, fru Ferreira, for hendes arbejde. Der er fire ændringsforslag til den fælles holdning. Det første ændringsforslag vil slette komitologien med hensyn til at beslutte, om et stof skal betragtes som et sødestof. Kommissionen udarbejdede dette forslag, fordi en sådan beslutning er teknisk og allerede kan tages ved brug af komitologi for alle andre tilsætningsstoffer i overensstemmelse med gældende lovgivning. Kommissionen ville have bifaldet et formelt værktøj, som kunne bringe visse stoffer ind under lovgivningen om tilsætningsstoffer. Det er af betydning for forbrugerbeskyttelse. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har afvist dette, men Deres ordfører understregede, at Kommissionens forslag burde overvejes igen, når rammelovgivningen vedrørende tilsætningsstoffer overvejes ændret. Desuden har udvalget erklæret sig enig i at gå med til komitologiproceduren for at beslutte, om et sødestof anvendes i overensstemmelse med god fremstillingspraksis, som Rådet har foreslået. Som kompromis kan Kommissionen acceptere dette ændringsforslag og vil, som foreslået af Deres ordfører, genfremsætte sin anmodning i forbindelse med

ændringen af rammelovgivningen vedrørende tilsætningsstoffer. Det andet ændringsforslag kræver, at Kommissionen fremlægger en rapport om reevaluering af tilsætningsstoffer generelt og navnlig af de to nye sødestoffer. Et lignende ændringsforslag er allerede accepteret i forbindelse med ændringen af et andet direktiv vedrørende tilsætningsstoffer. Kommissionen accepterer derfor for at være konsekvent dette ændringsforslag. Det tredje ændringsforslag vedrører gennemførelsen af direktivet. Det introducerer en klausul om tømning af lagre for produkter, der ikke længere er i overensstemmelse med direktivet. Der fastsættes en frist på 24 måneder efter ikrafttrædelse af direktivet. Kommissionen kan acceptere en sådan klausul og bifalder tidsbegrænsningen. Tidsbegrænsningen skaber juridisk sikkerhed og letter håndhævelsen af en sådan klausul. Det fjerde og sidste ændringsforslag opfordrer til reevaluering af godkendelsen af to sødestoffer - aspartam og stevia. Kommissionen kan af de følgende grunde ikke godkende dette ændringsforslag. På Kommissionens anmodning er aspartam blevet revurderet af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i samarbejde med de britiske og franske fødevaremyndigheder. I den forbindelse har forskerne gennemgået al videnskabelig litteratur, der er offentliggjort siden den sidste udtalelse om aspartam, hvilket vil sige omkring 150 artikler. Den deraf følgende udtalelse, der blev godkendt så sent som december sidste år, bekræftede igen til fulde sikkerheden ved aspartam, samt at indtagelsen af dette sødestof stadig er et godt stykke under den acceptable daglige indtagelse. Med hensyn til mærkning skal tilstedeværelsen af aspartam i en fødevare anføres, som det er tilfældet med ethvert andet tilsætningsstof. Desuden skal mærkningen af en fødevare, der indeholder aspartam, have en særlig advarsel for at beskytte forbrugere, der ikke kan tåle dette sødestof på grund af en specifik stofskiftesygdom. Kommissionen anser det derfor ikke for forsvarligt at gå videre med en yderligere reevaluering af dette sødestof eller at ændre dets mærkningsregler. Tilbage er så stevia og sødestoffet udvundet af denne plante, som også er blevet grundigt undersøgt af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Komitéen har store betænkeligheder med hensyn til sikkerheden i forbindelse med stevia og finder det ikke acceptabelt til brug i fødevarer. Kommissionen har derfor aldrig foreslået godkendelse af dette sødestof. Ingen nye videnskabelige data, der retfærdiggør en reevaluering af stevia, er blevet fremlagt for Kommissionen. Det vil altså sige, at Kommissionen accepterer ændringsforslag 1, 2 og 3, men kan ikke acceptere ændringsforslag 4.

2-289

21/10/2003 95

Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, lad mig begynde med at takke fru Ferreira mange gange for det gode samarbejde. Vi har gennemgået denne sag, og det er gået fortræffeligt. Der er opnået et afbalanceret kompromis med Rådet, og dette kompromis bliver vedtaget i morgen, hvis alt går vel. Det vil jeg derfor takke mange gange for. Jeg vil fremsætte tre bemærkninger om behandlingen af dette forslag til retsakt, som egentlig er lille. Det er bemærkninger, som vi også skal tage hensyn til i fremtiden. Det irriterer mig, at vi her sommetider er tilbøjelige til at fordreje ting, der er videnskabeligt bevist, på grund af politiske udtalelser og politiske fornemmelser. Det gør Parlamentet, og det irriterer mig. Men, og det siger jeg også til kommissæren, for jeg har også haft et sammenstød med Deres tjenestemænd om det, heller ikke Kommissionen går helt fri på dette punkt. Det var jo lidt opportunistisk. Jeg synes, at vi som Parlament skal beskæftige os med det, som den uafhængige videnskab har udtalt, og ikke, hvad vi finder politisk belejligt. Det var min første bemærkning. Den anden bemærkning er måske heller ikke så venlig, og den er rettet mod de tyske og de østrigske bagere og de italienske konditorer. De har gjort diskussionen meget vanskelig for os, fordi de troede, at vi ville overse deres produkter. I torsdags i sidste uge ringede jeg til dem og spurgte, om de havde læst det originale kommissionsdokument. Hvis de havde læst det, ville de have set, at der allerede var en særskilt kategori for energibesparende produkter. De har gjort livet meget svært for os på det punkt. En hel del diskussioner ville i sidste instans have været overflødige. Til sidst har jeg en bemærkning om ændringsforslag 4 af hr. Lannoye. I dette ændringsforslag anmodes der bl.a. om en betænkning om en ny vurdering af licensen til aspartam. Jeg synes, det er fuldstændig overflødigt, fordi alt vedrørende dette emne er behandlet tilstrækkeligt i kompromisændringsforslag 2. Desuden blev dette sødestof meget udførligt evalueret i december, som kommissæren også sagde for lidt siden. Det betyder derfor, at vi bør holde os til disse resultater. Jeg forstår ikke, at Parlamentet tager et andet sødestofs sikkerhed op, stevia, som kommissæren også kom ind på for lidt siden. Der er videnskabelige beviser for det modsatte af, hvad der hævdes i ændringsforslaget. Også på det punkt opfordrer jeg Dem til at holde Dem til uafhængig videnskabelig forskning i fremtiden og i mindre grad lade Dem lede af dagens politiske emner, fordi jeg tror, at vi på den måde når frem til den bedste lovgivning. Jeg takker endnu en gang ordføreren.

2-290

Whitehead (PSE). - (EN) Hr. formand, det glæder mig, at denne forhandling har udviklet sig, som den har. Jeg synes, det viser, at sødestoffer i det mindste i denne forhandling har fået tingene til at glide lettere ned!

Ordføreren har styret denne forhandling upåklageligt gennem de vanskeligheder, vi ofte møder med disse forholdsvis tynde argumenter. Problemet er meget ofte, at de bliver til det, der lovgivningsmæssigt svarer til en venusfluefanger. Man kredser om dem, og pludselig suges man ind og er i store vanskeligheder. Jeg er af den opfattelse, at de tre ændringsforslag, Kommissionen har accepteret, er de rigtige. Jeg finder det ganske tilfredsstillende, at vi har tid til gennemgang, at vi har undgået de problemer, som vi havde mistanke om i med hensyn til komitologi, og at vi, som fru Oomen-Ruijten sagde, har været i stand til at støtte og ikke unødvendigt udfordre udtalelsen fra de videnskabelige komitéer. Det er derfor, jeg mener, at hr. Lannoyes ændringsforslag var et ændringsforslag for langt i den retning. Det er ikke vores opgave altid efter en videnskabelig vurdering at sige, at det ikke er godt nok, og at der omgående skal foretages yderligere vurdering. Hvis vi gør det, så nedvurderer vi de videnskabelige komitéers arbejde, skaber en atmosfære af mistanke og ender med et utilfredsstillende forslag. Så jeg glæder mig over, at vi har bevæget os i denne retning. Det glæder mig også, at vi har reduceret den dosis af cyclamater, der kan anvendes, som følge af alle vores bekymringer om udnyttelsen af børn og om, hvorledes de nu indtager en lang række sødede produkter. Til sidst vil jeg gerne sige især til Kommissionen, at hvis vi under alle omstændigheder kunne behandle disse små, men vigtige, forhandlinger alvorligt, men uden det hysteri, vi sommetider oplever på den ene eller anden side, så ville Parlamentet være et rarere og mere forstandigt sted at være.

2-291

Ries (ELDR). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil også gerne på vegne af Den Liberale Gruppe lykønske ordføreren, fru Ferreira, med et fremragende stykke arbejde og et fremragende samarbejde i forbindelse med behandlingen af denne sag. Det drejer sig om et emne, som afgjort er teknisk og ikke i særlig grad appellerer til borgerne, til trods for at det i allerhøjeste grad burde interessere forbrugerne, i alt fald det stadigt stigende antal forbrugere, der er gået til kamp mod sukkeret og tæller kalorier, men også er gået til kamp mod caries især hos børn. Det drejer sig i virkeligheden om øget velvære, når vi i morgen tillader markedsføringen overalt i EU af to nye sødestoffer, nemlig sucralose og aspartam-acesulfamsalt. To sødestoffer, som frembyder mindst tre fælles træk: De udgør ikke noget sikkerhedsproblem (det er gentagne gange bekræftet, at de er uskadelige, som det også allerede har været nævnt i forhandlingen), de er nemmere at anvende (de opløses hurtigere, og de er mere bestandige over for højere temperaturer), og endelig har de en langt højere sødeevne end traditionelt sukker.

96 21/10/2003

De pågældende stoffer kan således være nyttige i forbindelse med den daglige ernæring, især for diabetikere og personer, som lider af fedme. Hvad angår cyclamat, har en dansk undersøgelse påvist, at overforbrug af stoffet kan være skadeligt for de mest sårbare personer, gravide og børn under tre år. Det er derfor positivt, at den maksimalt tilladte dosis cyclamat er reduceret. Hvad angår de tre ændringsforslag, der blev vedtaget i udvalget, er der, selv om vi har måttet dæmpe ambitionerne, grund til at glæde sig over det kompromis, der er nået de tre institutioner imellem, og som gør det muligt for os at undgå forligsproceduren. Den Liberale Gruppe vil, som det var tilfældet under førstebehandlingen, afgjort ikke stemme for ændringsforslag 4, som er stillet af Gruppen De Grønne, og som kræver en reevaluering af den tilladelse, der er udstedt for aspartam. Vi har tillid til de udtalelser, der afgives af Den Europæiske Videnskabelige Komité, som er et i enhver henseende uafhængigt organ, ligesom vi har tillid til de udtalelser, der gentagne gange er afgivet af flere nationale myndigheder, som bekræfter, at det pågældende sødestof er uskadeligt. Der er imidlertid flere vidnesbyrd om problemer som følge af overforbrug af aspartam, hvorfor vi fortsat finder det påkrævet at være årvågne. Ordføreren anførte, hvordan det kan ske. Jeg kan også med tilfredshed konstatere, at der i den fælles holdning stilles krav om obligatorisk mærkning af aspartam-acesulfamsalt, hvilket ligger i forlængelse af de synspunkter, som i det mindste en del af os gav udtryk for under førstebehandlingen. Afslutningsvis vil jeg gerne sige, som også påpeget af fru Ferreira, at debatten også har nogle ret så frustrerende aspekter. Der gives således ingenlunde noget svar på det vitale spørgsmål, ja, jeg vil tillade mig at sige højest prioriterede spørgsmål, om, hvor interessante de omhandlede kunstige sukkertyper er. Er de virkelig interessante for alle, udgør de virkelig ikke nogen sundhedsrisiko, og jeg taler i den forbindelse om risiko i bred forstand og på lang sigt? Kan de virkelig anvendes i kampen mod fedme, eller nærer de tværtimod lysten til sukker, uanset om den er ægte eller kunstig? Alle disse spørgsmål besvares kun delvis. Jeg vil dog som konklusion anføre, at Den Liberale Gruppe som nævnt overordnet set er tilfreds med de resultater, der er nået med hensyn til de spørgsmål, der her var rejst.

2-292

Fiebiger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, dagens debat om andenbehandlingen af direktivet om sødestoffer er et eksempel på en udvikling, som jeg ser på med voksende foruroligelse og stor bekymring. Kommissionen begrunder ændringen med tilpasningen til den seneste tekniske og videnskabelige udvikling. Også jeg går ind for videnskabeligt fremskridt, men ikke alt, som ser ud til at være en forbedring, er rent faktisk i forbrugernes interesse.

Jeg spørger mig selv, hvad slutresultatet bliver, når fødevareindustrien producerer fødevarer ved i stor udstrækning at forædle vegetabilske og animalske råstoffer og anvende tusindvis af syntetiske aromastoffer, og er i stand til at udnytte disse processer næsten til det yderste. Vores daglige fødevareforbrug er blevet overtaget af farmaceuter, kemikere og genteknikere. Jeg hverken kan eller vil finde mig i denne situation, men det er helt klart, at der er nogle, der tjener penge på det, og det er netop af den grund og af hensyn til folkesundheden, at det er en absolut nødvendighed, at fødevaredirektiver bør hvile på et videnskabeligt grundlag. Men risikovurderingen bliver gjort stadig mere kompleks og vanskelig som følge af den voksende forarbejdningsdybde og de mange procedurer og tilsætningsstoffer, der benyttes, mens lovgivningen samtidig bliver hurtigere forældet. Jeg vil gerne komme med to bemærkninger til indholdet af den henstilling, som Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget. Jeg støtter ændringsforslag 1a om, at alle sødestoffer skal evalueres på ny så hurtigt som muligt, før direktivet træder i kraft. Grunden hertil er, at jeg tror, at advarslen fra kritiske videnskabsfolk, som sætter aspartam i forbindelse med tumorer, efter min mening ikke bare kan afvises, selv om den officielle Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har afblæst alarmen. Jeg har stor tillid til de valg, som videnskabsfolk foretager, men er dog af den opfattelse, at det specifikke ved grænseværdier skal behandles med omhu og på et metodisk grundlag. Jeg støtter ændringsforslag 3, fordi fastsættelsen af en konkret frist for salg af lagerbeholdninger af produkter, som ikke længere er tilladte, kan forhindre disse produkter i at blive langet hurtigt over disken.

2-293

Schörling (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil først sige, at jeg virkelig sætter pris på fru Ferreiras arbejde. Jeg støtter også hendes forslag, bl.a. når det drejer sig om, at vi ikke kan acceptere, at Kommissionen alene skal bestemme, hvilke stoffer der er sødestoffer. Det kan heller ikke være rimeligt, at et stof, som har været vurderet som farligt og ikke skal godkendes, skal kunne sælges til lageret er opbrugt. Her må sundheden komme i første række. Verts/ALE-Gruppen mener, at ændringsforslag 2 (artikel 1a (ny)) er alt for generelt, og at det fokuserer for meget på de nye sødestoffer. Vi ønsker i vores ændringsforslag 4, at Kommissionen fremlægger en rapport om en ny vurdering af godkendelsen af sødestoffet aspartam. Der foreligger omfattende kritik fra uafhængige eksperter, som sætter spørgsmålstegn ved, at Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) har givet grønt lys for aspartam. Kritikken siger, at Den Videnskabelige Komité har forbigået kritiske og uafhængige

21/10/2003 97

undersøgelser, og at komitéen måske har ladet sig påvirke af levnedsmiddelindustrien eller aspartamproducenterne. Vi kan ikke se bort fra, at der er oplysninger, som burde få os til at reagere, hvis vi ønsker, at forsigtighedsprincippet skal gælde og værne om menneskers sundhed. Der findes en nyligt udarbejdet rapport fra Spanien, som viser, at aspartamformaldehyd akkumuleres i cellerne, noget som kan forstyrre dna'et og give f.eks. leverskader eller hjerneskader, specielt hos udsatte personer. For at anvende fru Oomen-Ruijtens ord: De politiske vinde blæser fra både højre og venstre her til aften. Det kan dog ikke forhindre os i Verts/ALE-Gruppen i at kræve, at man gransker argumenterne endnu en gang, og at man anvender forsigtighedsprincippet, når forskerne er uenige og fremlægger forskellige standpunkter. Derfor opfordrer jeg virkelig kollegerne til at stemme ja til ændringsforslag 4 i morgen.

2-294

Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg tilslutter mig de generelle lykønskninger til fru Ferreira, der har opnået et fornuftigt og velkomment kompromis vedrørende revisionen af direktivet. Jeg støtter bestemt de afsluttende justeringer af teksten i de tre ændringsforslag, som hun har stillet. Men jeg må sige til fru Schörling, at jeg ikke kan gå ind for hr. Lannoyes fjerde ændringsforslag. Det er urealistisk, og det er et, han har forsøgt ved førstebehandlingen. Da jeg kritiserede det på det tidspunkt, var hans svar, at "det viser, at viden kan udvikle sig, og at denne udvikling nogle gange gør, at man må sætte spørgsmålstegn ved tidligere udstedte tilladelser". Mange lovgivende organer i hele verden har vurderet aspartam, og ingen er fremkommet med beviser, der tyder på, at viden har udviklet sig på en sådan måde, at man kan sætte spørgsmålstegn ved tidligere tilladelser. Så skal vi fortsætte med at revurdere beviserne, indtil vi får det resultat, hr. Lannoye ønsker? Hvor er den megen kritik af udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité? Har kompetente organer i nogen medlemsstat modsagt den? Har Verdenssundhedsorganisationen modsagt den? Hvem skal vi tro - en lang række nationale lovgivende organer, der er juridisk ansvarlige for at undersøge beviser objektivt på grundlag af videnskab eller f.eks. den internetkampagne, vi har været vidne til i denne uge, og som antyder, at den tragiske færgeulykke ved Staten Island i New York på nogen måde skyldes aspartam? Rædselsberetninger af den slags undergraver blot offentlighedens tillid til de organer, der er oprettet for at beskytte vores fødevarer og vores helbred. Med så stor enighed blandt lovgivende organer synes det spildt at aflede den overbebyrdede Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet fra meningsfyldt arbejde til en endeløs række af revurderinger. Der er sikkerhedsovervejelser med hensyn til brugen af aspartam. Ifølge retningslinjerne fra det britiske organ

for fødevarestandarder er der en lille gruppe mennesker, som det ikke er sikkert for at indtage aspartam. De lider af den arvelige sygdom PKU, hvilket betyder, at de ikke kan omsætte aminosyren fenylalanin. Eftersom aspartam også var kilde til det, mærkes alle fødevareprodukter, der indeholder aspartam, som kommissæren fortalte. Det er den rigtige måde at håndtere det spørgsmål på. Det er på tide, at vi genskaber det rette perspektiv og holder op med at undergrave vores lovgivende organers arbejde. Det er på tide at lytte til videnskabsfolkene og ikke til panikmagerne. Jeg anbefaler fru Ferreiras betænkning, som den er, med kommissærens forslag. Jeg håber, at det er acceptabelt for Parlamentet.

2-295


2-296

Den tyske pantordning

2-297

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (O-0066/2003 - B5-0281/2003) af Gargani, Rothley, Lehne og Manders for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om den tyske pantordning.

2-298

Lehne (PPE-DE), medforfatter af den mundtlige forespørgsel. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, i starten var det kun folk i Tyskland, som måtte lide under det såkaldte dåsepant, som mere korrekt burde have heddet tvangspant. Nu bliver folk i hele Europa sat på en hård prøve som følge af det amatøragtige tiltag, der er blevet vedtaget i Tyskland. Derfor har Det Europæisk Folkeparti støttet forslaget fra Den Liberale Gruppe om at sætte denne mundtlige forespørgsel på Parlamentets dagsorden. Kommissær Bolkestein har på tv med rette udtalt, at de af os, der bor i Tyskland, for øjeblikket befinder os i en tilstand af kaos på grund af denne dåsepantordning. Der findes for øjeblikket fem forskellige systemer, som opererer i hele Tyskland og administrerer dette pant, men de dækker kun hen ved 10 % af det samlede tyske marked. Derudover findes der de såkaldte individuelle ordninger, som gælder regionalt eller er begrænset til bestemte supermarkedskæder, men da de ikke udgør en samlet helhed, smadrer de dåsepantordningen fuldstændigt. Et sådant resultat kunne man kun forvente. Jeg vil ikke sige noget om forskelsbehandlingen af bestemte tyske firmaer i Tyskland, da det desværre ikke er et paneuropæisk emne, men skal behandles af Forbundsdagen i Berlin. Jeg vil blot sige noget om den forskelsbehandling, som finder sted i Europa. Artikel 28 forpligter enhver medlemsstat til at sikre fri bevægelighed for varer, og denne artikel bliver helt klart overtrådt. Kommissionen har modtaget massevis af klager, særligt fra små og mellemstore virksomheder, og navnlig fra virksomheder

98 21/10/2003

med hjemsted i Benelux-landene, Italien, Frankrig og Østrig. Ud over disse klager har der været en del ravage i Tyskland. Man anslår, at tyske forbrugere har mistet hen ved 500 millioner euro, fordi de har skullet betale pant et eller andet sted, og ikke har haft mulighed for senere at indløse deres pantmærker samme sted og således få pantbeløbet tilbage. Det kan man som forbruger nemt opleve i praksis. Man behøver blot at købe noget at drikke på en tankstation og så køre videre. Hvis man aldrig kommer tilbage til tankstationen igen, så vil man aldrig kunne aflevere den dåse eller den flaske, som man købte der, og man vil heller aldrig få det pant tilbage, som man har betalt. På den måde har forbrugerne mistet 500 millioner euro i løbet af få måneder. I Tyskland anslås alene det formodede antal mistede arbejdspladser som følge af denne inkompetence til 10.000. Jeg bør måske tilføje, at jeg ikke har fundet på disse tal, eller fået dem fra en eller anden organisation. De stammer fra det tyske økonomiministerium, som er en del af den forbundsregering, der må påtage sig ansvaret for denne misere. Det anslås, at dette pjat vil koste yderligere 15.000 arbejdspladser i EU. På den baggrund bifalder vi Kommissionens afgørelse om at indlede en traktatbrudssag mod Forbundsrepublikken Tyskland i dag. Det er for øvrigt indlysende, at de berømte telefonsamtaler mellem Bruxelles og Berlin har været virkningsløse, og at forbundskanslerens opringning til hr. Prodi åbenbart også har været nyttesløs. Det skyldes måske, at vi sætter denne mundtlige forespørgsel på Parlamentets dagsorden i aften, og denne aftens drøftelser har måske sat skub i Kommissionens tænkeproces og bragt dem tættere på kommissær Bolkesteins forslag. Det skal hilses meget velkommen. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg personligt principielt er skeptisk over for idéen om et dåsepant. Hvis der foreligger en politisk beslutning på nationalt plan om at indføre et dåsepant, så vil Europa skulle acceptere det, men det pågældende land må så se at få styr på det. Der findes jo eksempler på, hvordan man gør det rigtigt. I Skandinavien er der også dåsepantordninger, men det er ensartede ordninger med en standardiseret returneringmulighed, som ikke fører til forskelsbehandling. For at sige det rent ud, kan den tyske forbundsregering vælge enten at indføre en sådan ordning ved at træffe de nødvendige foranstaltninger ved bekendtgørelser eller lovgivning i Tyskland eller slet og ret at afskaffe dåsepantet. Det er de to alternativer, regeringen har. Hvis den ikke gør det, risikerer den ikke kun at blive slæbt for EF-Domstolen i en traktatbrudssag indledt af Kommissionen, den risikerer efter EF-Domstolens seneste retspraksis også, at implicerede parter, det vil sige virksomhedsejere, producenter, ja sågar forbrugere, anlægger sag mod den ved tyske domstole, som så kan anmode EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse med mulige erstatningskrav i størrelsesordenen flere

millioner, hvis ikke milliarder til følge, som den tyske finansminister så ville hæfte for. Det vil jeg anse for overordentlig problematisk, hvorfor jeg kun kan anbefale den tyske forbundsregering, at den følger Kommissionens retningslinjer, og enten skaber en ordning, som er forenelig med det indre marked, eller afskaffer dåsepantet. Her til morgen bad jeg offentligt Kommissionen om at hjælpe de tyske forbrugere, producenter og importører. Jeg er glad for, at den nu har gjort det. Formålet med denne forespørgsel er frem for alt at støtte Kommissionen i dens bestræbelser på endelig at få orden i det kaos, som dette har forårsaget i Tyskland.

2-299

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen er helt opmærksom på de ovennævnte spørgsmål. Den har analyseret sagen, og jeg kan meddele Parlamentet, som hr. Lehne allerede har omtalt, at Kommissionen i formiddags besluttede at sende den tyske regering en åbningsskrivelse, fordi Kommissionen mener, at den har krænket traktatens artikel 28 samt artikel 7 i direktiv 94/62/EF. Lad mig understrege, at Kommissionen ikke drager etableringen af en pantordning som sådan i tvivl, men snarere de forhold, hvorunder det sker. Begrundelserne herfor er følgende: For det første findes der ingen nationale retursystemer. I øjeblikket har de to ordninger, der anses for at være nationale, nemlig Lekkerland-Tobaccoland og VFV, en markedsandel på højst 12 % af de drikkevarer, der er underlagt pantordningen. Desuden dækker de først og fremmest små kiosker og kantiner med et salgsområde på under 200 m2. I henhold til relevant lovgivning har disse mindre udsalg en juridisk forpligtelse til at tage de tomme flasker og dåser af "samme art, form og størrelse" tilbage, men kun af de samme mærker, som de selv sælger. For det andet udgør de såkaldte individuelle løsninger - Insellösungen på tysk - et fortsat problem i forbindelse med intra-EU-handel. De er et direkte resultat af den pågældende tyske lovgivning, som fastsætter, at større detailhandleres forpligtelse til at tage tom emballage tilbage kun gælder for emballage af samme art, form og størrelse som den, de sælger. I dag findes der en række individuelle løsninger, og de skaber alvorlige problemer. Denne bestemmelse i tysk lovgivning fører til, at store detailkæder tvinger europæiske producenter til at ændre emballagen til deres produkter, og EF-Domstolen afgør, at når producenter i EU er forpligtede til at ændre deres emballage for at markedsføre deres produkter, så udgør det i sig selv en hindring for intra-EU-handelen. Der løber ekstra omkostninger på, og importen af produkter bliver vanskeligere. For det tredje er ordningerne ikke alle fuldstændig indbyrdes kompatible. Faktisk er der på den ene side, hvad angår det stigende antal individuelle løsninger, ingen juridisk forpligtelse til at tage emballage tilbage, som tilhører nogen af de andre indsamlingsordninger, selv om der kun er en lille forskel i forhold til den, de

21/10/2003 99

sælger. Med hensyn til den indbyrdes kompatibilitet mellem VFV og Lekkerland-Tobaccoland ser der desuden ud til at være en række tekniske spørgsmål, som endnu ikke er løst. Det er f.eks. stadig ikke klart, hvordan en finansiel refundering af pant mellem de forskellige ordninger vil fungere. For det fjerde forekommer der stadig fjernelse fra hylderne, og engangsprodukter, der ikke er en individuel løsning, findes ikke på hylderne i visse forretninger. Vi har beviser på, at adskillige store detailkæder i Tyskland har fjernet produkter fra hylderne. Importører fra andre europæiske lande er især påvirket af dette, da de sælger deres drikkevarer næsten udelukkende i engangsemballage hovedsagelig på grund af leverancer over store afstande. I forbindelse med en række eksisterende individuelle løsninger skader det måske ikke visse veletablerede importørers beskyttede aftaler, men det opvejer ikke de store tab, der påføres på grund af det betydelige fald i import fra andre medlemsstater som følge af denne fragmentering af det tyske marked, når det gælder disse produkter. Derfor har Kommissionen nu besluttet at sende en åbningsskrivelse, hvori den rejser disse og visse andre spørgsmål, og den har bedt den tyske regering besvare spørgsmålene og retfærdiggøre de foretagne foranstaltninger.

2-300

Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, lad mig begynde med at takke kommissær Bolkestein mange gange for den fundamentale kritik, som han meget omhyggeligt fremsætter af den tyske ordning, og for den måde, hvorpå også andre medlemsstater kan tage ved lære af dette, hvis de ikke først tænker, førend de begynder. Jeg har en fornemmelse af, at hr. Trittin, som jeg så kort i fjernsynet i aften, stadig ikke har lært det. Han handler vilkårligt og tænker ikke over, hvilke europæiske konsekvenser det kunne have. Kommissæren har givet en klar analyse af det, og jeg synes, vi alle sammen skal være glade for, at problemet nu ser ud til at blive løst. Vi har allerede siden april stillet spørgsmål om dette emne. Vi stillede spørgsmål herom under forhandlingen om emballageaffald den 1. juli, og, hr. Bolkestein, dengang svarede kommissær Wallström på Deres vegne, at en undersøgelse ville blive iværksat. Spørgsmålet er egentlig, hvorfor det skal vare så længe, fra den 1. juli til den 21. oktober, at indlede en formel overtrædelsesprocedure. Erhvervslivet, som alvorligt skades af denne tyske foranstaltning, spørger nu sig selv, hvor længe det egentlig vil vare, førend problemet er løst. Ikke kun de tyske forbrugere har problemer, men også alle de udenlandske turister, som via de tyske motorveje tager på ferie et eller andet sted i Tyskland eller endnu længere væk, generes af ordningen. Der er betalt temmelig mange penge i pant, som endnu ikke er refunderet. Også disse forbrugere spørger nu, hvornår problemet bliver løst.

For det andet ser jeg, når jeg betragter min egen region, Brabant og Limburg, at især i områder med meget grænseoverskridende trafik har de mindre selvstændige erhvervsdrivende, som sælger læskedrikke, vand eller øl, ofte i engangsemballage, haft et tab i omsætningen på mere end 30-40 %. Kommissæren siger, at det strengt taget er muligt, at disse virksomheder også under de nuværende procedurer kan kræve erstatning. Det er udmærket, men disse små selvstændige erhvervsdrivende spekulerer på, hvor længe de endnu kan klare sig, når en stor del af deres marked er lukket. Det nederlandske marked, østrigerne, belgierne og franskmændene er for en stor del afhængige af det tyske marked. Hvis dette er lukket for længe, er det meget uheldigt, og så skaber vi problemer for os selv. Derfor opfordrer jeg kommissæren til at gøre alt for at fremskynde tingene, således at ordningen virkelig trækkes tilbage. Hr. Trittin gav ikke rigtig udtryk for, at han agter at gøre dette, men jeg vil bede Dem om at gøre alt, hvad De kan. Hvilke tidsfrister skal man regne med? Jeg takker Dem i øvrigt for de bestræbelser, De har gjort Dem. Jeg må sige, at Deres fyldestgørende svar er udmærket for det indre marked i Europa, som vi alle er tilhængere af, dette indre marked, som ikke blot er godt for forbrugerne, men som også erhvervslivet kan og skal have stor fordel af.

2-301

Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg mener, at debatten i aften har et element af tysk indenrigspolitik i sig. Det vil sige, at der er en konfrontation mellem politiske partier, og de tyske politikere har en stor del af skylden for, at vi har denne diskussion i aften. Det er værd at bemærke, at den tyske kristelig-demokratiske regering i 1991, hvor Klaus Töpfer var minister, indførte en lovbestemmelse om emballerede varer, som tog form i 1998 under miljøminister Angela Merkel fra CDU, og i 2001 mislykkedes et forsøg på at forbedre bestemmelsen, fordi CDU's flertal i det tyske Forbundsråd blokerede for det, hvilket betød, at man ikke kunne skabe et hensigtsmæssigt system til tilbagelevering af emballage. Under alle omstændigheder mener jeg, at den tyske regering har taget tyren ved hornene og forsøger at løse et problem, der i dag påvirker hele EU. Det spørgsmål, som jeg ville stille kommissæren, er, i hvilket omfang Kommissionen og EU's institutioner forsømmer deres pligter, når de ikke foreslår eller vedtager nogle bestemmelser på fællesskabsplan, der forhindrer denne ophobning af fast affald, som i øjeblikket gør tilrettelæggelsen af arbejdet - f.eks. i byerne - meget vanskelig med nogle enorme omkostninger for de lokale myndigheder for at levere de ressourcer. Jeg kan f.eks. som en anekdote fortælle Dem, at på min ø, der er en lille ø med 300 vulkaner, begyndte vi at bruge en vulkan, og nu er den næsten fuld, og på den måde vil vi om kort tid ikke have nogen vulkaner, men affaldsdynger. Jeg får det indtryk, hr. formand, at vi nu, og uanset at jeg synes, at det er korrekt, at

100 21/10/2003

Kommissionen forsøger at harmonisere foranstaltningerne, må huske på artikel 174 og 176 i traktaten om Den Europæiske Union - der er gældende - som på den ene side giver staterne beføjelse til at vedtage foranstaltninger til bedre miljøbeskyttelse, men på den anden side tilskynder fællesskabsinstitutionerne til at vedtage foranstaltninger af generel karakter, således at et problem så alvorligt som det, vi har i dag med ophobning af fast affald, kan løses ad den eneste rationelle vej, som er fællesskabsvejen. Derfor opfordrer jeg kommissæren til at analysere muligheden for at få en fællesskabsbestemmelse, der harmoniserer situationen, og jeg mener, at vi ikke bør begrænse os til at benytte et internt politisk problem til at påføre en regering i EU vanskeligheder.

2-302

Manders (ELDR). - (NL) Hr. formand, jeg vil lykønske kommissæren med de nyheder, som vi har hørt i fjernsynet, og som han netop har reageret på. Jeg håber, at dette liberale initiativ, som for øvrigt fik enstemmig støtte i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, har bidraget til Deres beslutning. I betragtning af tidsplanen har det tilsyneladende hjulpet. Vi er i princippet ikke imod en pantordning. Jeg vil, hvad det angår, også gerne tilslutte mig hr. Medina Ortega. Hvis vi vil have en pantordning, er det inden for et indre marked måske nyttigt, hvis vi også indfører en harmoniseret EU-ordning. Så ved alle virksomheder og også alle forbrugere inden for et samlet Europa, hvad de har at rette sig efter. Vi er imod en restriktiv pantordning og de boner, vi får i Tyskland, hører ikke hjemme i en seriøs lovgivning! De hører hjemme på en markedsplads, hvor de gælder til et par ture i karrusellen, men ikke til ture gennem Tyskland! Hvad det angår, er vi derfor glade for, at De bebuder, at De vil gribe ind. Jeg vil gerne spørge, om De kan oplyse, om det er muligt at tvinge de tyske myndigheder, eller i hvert fald indtrængende at anmode dem om at suspendere den nuværende ordning med øjeblikkelig virkning. Det bør i hvert fald ske, indtil der er indført en ordning for hele Europa, eller i hvert fald en ordning, som passer inden for den nuværende ordning, således at artikel 28 ikke krænkes. Det var min første bemærkning. For det andet kunne De måske bekræfte, om det er rigtigt - som hr. Lehne hævdede - at de ramte virksomheder, som har lidt enorm skade, men måske også forbrugerne, kan få erstatning f.eks. af den tyske regering. Jeg håber, at de tyske forbrugere med den foranstaltning, som De har bebudet, på meget kort sigt igen kan vælge frit mellem europæiske produkter såsom Badoit-vand, San Pellegrino eller en Bavaria-øl. Hvis det kan lade sig gøre, håber jeg, at det europæiske marked efter de 10 måneder, hvor vi har været udelukket fra disse gode europæiske produkter, igen vil være åbent, og at dette kan bidrage til fuldendelsen af det indre marked.

2-303

Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, Parlamentet gjorde det rimelig klart, da vi debatterede den sjette miljøhandlingsplan, at vi går ind for genbrug af emballage af miljøpolitiske grunde. Vores erfaringer i Tyskland viser, at denne ordning har bevist sin økologiske styringsfunktion, idet færre dåser skæmmer miljøet. Så når De på den ene side siger, at De ikke er imod dåser, så er jeg enig med Dem, men jeg kan ikke helt forstå, hvorfor De på den anden side benytter to forskellige målestokke. Jeg er ikke mere tilfreds med disse individuelle løsninger, end De er. Vi havde alle foretrukket en standardiseret ordning. Men De vil vide, at det i dette tilfælde ikke er politikerne, som er ansvarlige for det, da der er blevet udøvet et massivt pres fra industriens side, navnlig fra de handlendes side. Nu ser vi også individuelle løsninger i Spanien og Portugal. Jeg vil gerne spørge Dem, hr. kommissær, hvorfor De tillader individuelle løsninger i to medlemsstater, men ikke i en anden. Når De siger, at De ikke er imod dåsepant, og at miljøhandlingsplanen har vist, at De går ind for genbrug, så spørger jeg virkelig mig selv, hvorfor vi i EU, således som der netop er blevet henvist til, ikke foretager en harmonisering, idet vi kommer med en erklæring om vores ønske om at forbedre miljøet og også fremme genbrugstanken, fordi det for det første virkelig spiller en økologisk rolle, og for det andet fordi genbrug - som vi ved - sikrer arbejdspladser. Hvorfor gør vi så ikke genbrugsemballage obligatorisk i hele EU for at undgå affald? Så ville Deres argumenter hænge sammen. Hvis vi ikke gør det, så vil mange få det indtryk, at vi virkelig benytter to forskellige målestokke, når individuelle løsninger bliver tilladt i nogle medlemsstater, men ikke i Tyskland. Det vil jeg gerne have et svar på fra Dem. De må naturligvis ikke vække det indtryk, at det her først og fremmest handler om at føre et felttog mod Tysklands miljøpolitiske afgørelser. Kommissionen må tværtimod selv demonstrere, at den ønsker miljøintegration. Hvis De, hr. kommissær, går ind for det indre marked, så er det Deres pligt lige såvel som alle andres at have en integrerende indgangsvinkel til miljøpolitikken. At undgå affald, vil sige at støtte genbrug, for det er det, som vi har vedtaget i miljøhandlingsplanen og ved mange lejligheder i Parlamentet.

2-304

Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, vi støtter alle genanvendelse, selv om det skal planlægges fornuftigt, så det ikke forårsager større miljøskade, end det sparer. Vi støtter også affaldshierarkiet, hvor det bedste er at forebygge, det næstbedste er at genbruge og genvinde og derefter kommer energiudnyttelse. Med hensyn til genvinding bifalder vi offentlige uddannelsesordninger og frivillige ordninger. Vi har ingen problemer med den tyske regering, hvis den vælger den vej, eller hvis den vælger den skandinaviske nationale vej. Men den har valgt at følge en tvungen rute uden hensyn til kunder eller til andre EU-lande. Det er ikke kun et tysk

21/10/2003 101

indenlandsk problem, det er et østrigsk problem, et belgisk, nederlandsk, fransk, luxembourgsk, italiensk, svensk og britisk problem. Denne beslutning har indvirkning på alle disse lande. Markeder og arbejdspladser er mistet, og forbrugerne er taberne, uanset om det er som følge af importblokaden, eller fordi de ikke kan få deres pant tilbage. Der er stort set ingen gevinst for miljøet i denne ordning. Manglende overholdelse af direktiver om det indre marked truer EU's økonomiske succes, og jeg støtter i høj grad hr. Bolkensteins initiativ og håber, at dette hurtigt fører til tysk overholdelse.

2-305

Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, kommissærer, lad mig begynde med at lykønske den tyske regering med dens ambitioner. Det er overordentlig vigtigt, at der er regeringer, som er fremadstræbende på miljøområdet, og som ikke er bange for at træffe kontroversielle foranstaltninger. Alle kan fremsætte velbegrundet kritik af den tyske pantordning. Denne kritik deler jeg, og det vil jeg komme nærmere ind på om lidt. Men inden jeg gør det, vil jeg gerne fremhæve, hvor vigtigt det er, at der træffes modige beslutninger. Politiske beslutninger, som forbrugerne klart kan tilslutte sig. Hvad angår emballagedirektivet, har vi i månedsvis snakket frem og tilbage om, hvorvidt målsætningen skal være 55 % eller 60 %, og om ordningen skal indføres i 2008 eller i 2007. Det er derfor forfriskende, når en regering har mod til at være toneangivende og vove pelsen. Selvfølgelig er der forskellige ting, der kan kritiseres, og som kan forbedres, hvad angår den måde, hvorpå de er indført, men jeg vil også gøre opmærksom på, at de, der har stillet dette spørgsmål, græder krokodilletårer. Ved revisionen af emballagedirektivet var der ændringsforslag om at løse problemerne med det indre marked. Det blev foreslået kun at tillade pantordninger, hvis det kunne bevises, at det var en fordel for miljøet. Der skulle altså være en god miljømæssig grund til at krænke det indre marked. Dette ændringsforslag blev ikke vedtaget, fordi De Liberale og PPE-DE-Gruppen stemte imod. Den tyske pantordning er ikke en attraktiv løsning. Det er de fleste tyskere enige om. Det er meget besværligt at aflevere dåsen samme sted, som den er købt. Der er mindre enighed, når vi ser på indvirkningen på beskæftigelsen og markedet. Den tyske ordning fører til en tydelig forskydning fra dåser til anden emballage, hvilket igen ikke er fair over for de pågældende industrier. Det kunne efter min mening være berettiget, hvis det ville tjene et miljømæssigt formål, men det er ikke tilfældet. Tabet af arbejdspladser uden for Tyskland udgør nu en uforholdsmæssig stor byrde for en lang række erhvervsgrene.

Kommissionen har vist sig at være en fleksibel og forstående partner, men tålmodigheden kan og vil engang briste. Tiden er nu inde til aktion i Berlin og dermed også fra Kommissionens side. Det skete i formiddags, hvilket jeg takker for! Men der er også behov for en politisk løsning. Med emballagedirektivet har Domstolen vakt opsigt ved at udelukke forbrænding af affald fra genvinding. Også den tyske pantordning kan resultere i en juridisk konflikt, og det er aldrig ønskværdigt politisk set. Det ville være svært at forklare forbrugerne, som slæber rundt med deres dåser, eller arbejdstagere, som mister deres job. Ved en politisk fiasko må Kommissionen, Parlamentet og Rådet selv finde en løsning, som skal være strukturel. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til selv at tage initiativet og sørge for en tydelig lovgivning. Først da kan vi sikre, at der øjeblikkeligt kan gribes ind over for overtrædelser af loven. Problemerne med den tyske pantordning står ikke alene. Der har tidligere været store problemer. Pant er ofte blevet brugt som skjult protektionisme til gavn for et lands egne producenter, og det kan overhovedet ikke retfærdiggøres. Hr. kommissær, jeg vil gerne stille Dem nogle flere spørgsmål. Hvilke muligheder ser De for at løse disse problemer en gang for alle? Er Kommissionen rede til at medvirke til at ændre emballagedirektivet gennem en fast-track-procedure, således at disse problemer kan løses?

2-306

De Roo (Verts/ALE). - (NL) Engangsdåser er ikke gode for miljøet. Genbrugsplastikflasker belaster miljøet to til tre gange så lidt. Pant er derfor set ud fra et miljømæssigt synspunkt en god måde at reducere mængden af henkastet affald på. Pant på engangsdåser findes i øjeblikket i hele Sverige, hele Danmark og hele Tyskland. Hverken Kommissionen, De Liberale eller De Kristelige Demokrater modsætter sig princippet om pantordninger. Det er en fordel. Hr. Lehne deler desværre ikke denne opfattelse. Pantordningen findes også i dele, jeg gentager dele, af Spanien og Portugal. Kommissionen indklager ikke Spanien og Portugal for Domstolen. Heller ikke i Nederlandene kan man aflevere alle returflasker i alle supermarkeder. Kommissionen er sat under pres af kampagner foretaget af virksomheder og en del af Europa-Parlamentet. Dermed beviser Kommissionen endnu en gang, at den betragter det indre marked som vigtigere end miljøet. Også i USA findes der i 10 stater og i omkring 15 store byer såkaldte isolerede ø-løsninger i form af lokale og regionale pantordninger. Den kendsgerning, at Tyskland nu har en uheldig ordning, idet man ikke kan aflevere sine dåser overalt, er en konsekvens af boykotaktioner fra store dele af erhvervslivet, som modsætter sig princippet om pantordninger. Ironisk nok stammer de historisk set alle fra en lov fra 1991, som blev foreslået af den kristelig-demokratiske miljøminister, Klaus Töpfer. Den nuværende minister fra De Grønne, hr. Trittin, gennemfører simpelthen denne lov nu. Tyskland vil i

102 21/10/2003

sidste instans gøre det lettere at få pant tilbage flere steder. Pantordningen vil derefter være helt almindelig. Kommissionen bør egentlig foreslå pantordninger for hele Europa. Lad bare børn og narkomaner tjene et par eurocent på deres forældres og medborgeres dovenskab. Det er bedre end i Nederlandene, hvor 80 millioner euro bortødsles til en meningsløs reklamekampagne, der kaldes Nederland schoon, hold Nederlandene ren.

2-307

Bolkestein, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg ved, det er sent, men jeg vil gerne svare kort på nogle af de stillede spørgsmål. Fru Oomen-Ruijten spurgte mig, hvorfor det har taget så lang tid at indlede en overtrædelsesprocedure mod Tyskland. Svaret er, at Kommissionen ønskede at give den tyske regering lejlighed til at forklare sine handlinger og afhjælpe situationen. Der har været megen korrespondance frem og tilbage, og minister Trittin har besøgt Bruxelles. Det er sket for at give den tyske regering lejlighed til at ændre på den utilfredsstillende situation. Fru Oomen-Ruijten spurgte desuden, hvor længe det vil tage at løse problemet. Det afhænger af den tyske regering. I øjeblikket kan Kommissionen ikke gøre mere, end den allerede har gjort. Hr. Medina Ortega spurgte, hvorfor der ikke kan skabes en europæisk løsning. Efter min opfattelse betyder nærhedsprincippet i dette tilfælde, da det ikke rigtig er en grænseoverskridende situation, at det er op til medlemsstaterne at træffe den fornødne foranstaltning. Hr. Manders spurgte, om det ville være muligt for den tyske regering at suspendere de gældende regler. Det er præcis, hvad Kommissionen har bedt den tyske regering om at gøre. Indtil videre har den tyske regering ikke ønsket at gøre det, og derfor har Kommissionen nu besluttet at indlede overtrædelsesprocedure. Hr. Manders spurgte endvidere, om det ville være muligt for virksomheder at sagsøge den tyske regering for at få erstatning for deres tab. Det afhænger af lovgivningen i den pågældende medlemsstat - i dette tilfælde tysk lovgivning. Det er ikke min opgave som kommissær at udtale mig om tysk lovgivning, og vi må derfor vente og se, hvad der sker med de virksomheder, der har lidt tab. Fru Breyer spurgte, hvorfor jeg angreb de individuelle løsninger - Insellösungen. Disse har medført en opdeling af det tyske marked, og det er helt klart i modsætning til hensigten med det indre marked. Hun omtalte også Spanien og Portugal i den forbindelse. Vi har ikke haft klager over Spanien og Portugal, Hvad angår Tyskland, fik vi 50 klager fra 10 medlemsstater. Fru Corbey sagde, at Kommissionen burde sørge for, at den tyske lovgivning er gennemsigtig. Resultatet af Kommissionens overtrædelsesprocedure bør sandelig være, at tysk lovgivning bliver klarere. I øjeblikket er lovgivningen og især den måde, hvorpå den er gennemført, alt andet end klar.

Til slut ønskede fru Corbey en definitiv løsning på dette problem. Som jeg sagde tidligere, så afhænger det af reaktionerne fra den tyske regering. Kommissionen ønsker mere end noget andet, at der kommer en endelig løsning på dette problem.

2-308

Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00. (Mødet hævet kl. 00.16)11

2-309

Bilag - Kommissionens holdning

2-235

Betænkning af Jarzembowski (A5-0327/2003) Kommissionen kan acceptere følgende ændringsforslag: 1, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 11 og 12. Kommissionen kan ikke acceptere følgende ændringsforslag: 2, 7, 8 og 13.

*** Betænkning af Sterckx (A5-0325/2003) Kommissionen kan acceptere følgende ændringsforslag, såfremt de omformuleres: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 12, 24, 25, 39, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49 og 50. Kommissionen kan acceptere følgende ændringsforslag i alt fald principielt (20 og 21) eller delvis (11, 17 og 18). Kommissionen kan ikke acceptere følgende ændringsforslag: 8, 9, 10, 13, 14, 15, 16, 19, 22, 23, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38 og 40.

*** Betænkning af Savary (A5-0323/2003) Kommissionen kan acceptere følgende ændringsforslag, såfremt de omformuleres: 1, 2, 4, 5, 7, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31 og 32. Kommissionen kan ikke acceptere følgende ændringsforslag: 3, 6, 8, 9 og 12.

*** Betænkning af Ainardi (A5-0321/2003) Kommissionen kan acceptere de 10 ændringsforslag, der er stillet af Europa-Parlamentet.

2-310

Betænkning af Rothley (A5-0346/2003) 11 Dagsorden for næste møde: se protokollen.

21/10/2003 103

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 5 og 20 samt i princippet ændringsforslag 7, 14, 18 og 21 med visse omformuleringer. Efter Kommissionens opfattelse vil dette forbedre teksten i forslaget. Men Kommissionen kan ikke acceptere nogen af de øvrige foreslåede ændringer af nedennævnte grunde. Den første gruppe ændringsforslag krænker sager med relation til civil, politimæssig eller retlig lovgivning. Selv om Kommissionen forstår den bekymring, der ligger bag, går de ud over motorkøretøjsforsikringsdirektivernes specifikke område. Det er tilfældet med ændringsforslag 4 og 19 om harmonisering af bestemmelsens frist med hensyn til at rejse krav direkte samt med ændringsforslag 8 og 24, der har til formål at oprette et centralt kontor i hver medlemsstat, som kan indsamle politiets ulykkesrapporter. Ændringsforslag 3, 13, 25, 27 og 28 - som omhandler mindstebeløbet for forsikringsdækning - anfører et globalt beløb pr. ulykke for personskader, hvilket Kommissionen finder for lidt til at dække ulykker med flere kvæstede personer. Beløbene synes imidlertid for store i tilfælde, hvor der kun er en eller nogle få kvæstede personer ved en ulykke. Derfor anfører Kommissionens forslag ikke globale beløb pr. ulykke med hensyn til personskader og indfører nye mindstebeløb, som i betydelig grad øger beskyttelsen af kvæstede personer ved ulykker uden at tilsidesætte markedssituationen og det aktuelle beskyttelsesniveau i medlemsstaterne. Selv om overgangsfrister ikke kan udelukkes i denne sag, ville det være forhastet på dette tidspunkt i forhandlingen at anføre overgangsfrister, som den pågældende medlemsstat ikke formelt har anmodet om i Rådet. Hvad angår ændringsforslag 2, 12 og 22, som har til formål at sikre, at sagsomkostningerne dækkes af obligatorisk forsikring, varierer ordningen med betaling af sagsomkostninger ved retssager meget i de forskellige medlemsstater. Mens advokater i nogle lande må modtage en procentdel af erstatningen, som retten tilkender den kvæstede, er denne ordning med procentdele forbudt i andre lande. Obligatorisk dækning af sagsomkostninger via forsikringen kan opfordre til misbrug af retssystemet i stedet for udenretslige forlig ved ulykker og kan indvirke på stigningen i forsikringsomkostninger i en række medlemsstater. Denne forsikringsdækning ville endvidere overlappe den frivillige forsikring, der reguleres i direktiv 87/344/EØF om retshjælpsforsikring. Kommissionen kan heller ikke acceptere ændringsforslag 1, 6, 9 og 23, da den reelle effekt af disse ændringsforslag ikke er klar. Påhængskøretøjer er allerede uafhængig af deres vægt udtrykkeligt dækket af forsikringsdirektiverne inden for definitionen af køretøjer og er derfor underlagt obligatorisk forsikring. Eventuelle problemer i forbindelse med identifikationen eller registreringen af køretøjer kan ikke løses inden for rammerne af et forsikringsdirektiv.

Ændringsforslag 11 og 26, der har til formål at fastholde den nuværende undtagelse med hensyn til visse særlige køretøjer i forsikringsdirektiverne - som kun gælder i nogle få medlemsstater - er ikke acceptable, medmindre de ledsages af en garanti for, at alle kvæstede ved ulykker forårsaget af disse kørekøjer modtager behørig erstatning. Ændringsforslagene beror på fremvisning af et forsikringsbevis ved grænsen, men efter udfasningen af grænsekontrollen som følge af Schengen-konventionen er der ikke længere grundlag for en sådan garanti. Ændringsforslag 10, 16 og 17 kan heller ikke opretholdes. Ændringsforslag 10 tillader under alle omstændigheder forsikringskontrol af køretøjer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat. Det kan indvirke negativt på den frie bevægelighed for køretøjer. Ændringsforslag 16 om køretøjers midlertidige ophold uden for den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende, underlægger forsikringsdækningens varighed den nationale lovgivning vedrørende registreringen af køretøjerne. Forslaget skal sikre, at forsikringen opretholdes i den aftalte periode, uden i øvrigt at anfægte forpligtelsen til at registrere køretøjet, som er baseret på national skattelovgivning og forbliver uberørt. Ændringsforslag 17 fastlægger en valgfri undtagelse fra kriteriet om lokalisering af risici, der kan føre til administrativ forvirring med hensyn til de myndigheder, der har ansvaret for at kontrollere forpligtelsen til at forsikre et køretøj. Ændringsforslag 15 har til formål at slette bestemmelsen i Kommissionens forslag til forbedring af fodgængeres beskyttelse. Det er beklageligt, hvis Parlamentet ikke støtter Kommissionen i en sag, som vedrører de mest sårbare trafikanter.

2-236

Bilag - Højtideligt møde

2-237

FORSÆDE: Patrick COX Formand

(Højtideligt møde åbnet kl. 12.04)

2-238

Formanden. - Hr. præsident, kære kolleger, det er mig en stor glæde i dag at byde velkommen til Hans Excellence dr. Wade, præsident for Republikken Senegal. (Bifald) Glæden er så meget desto større, fordi det er første gang, en afrikansk præsident tager ordet her i plenarforsamlingen i denne valgperiode, og endda siden 1999, hvis man ikke medregner Machraklandene og Maghreblandene. Hr. præsident, De har i løbet af Deres lange politiske karriere vundet almindelig anerkendelse overalt i Afrika såvel som i verden som helhed, og De er som

104 21/10/2003

karismatisk stifter af Senegals parlamentariske opposition blevet et forbillede for alle fortalere for demokrati overalt i Afrika. De har i alle disse år på intet tidspunkt mistet troen på det parlamentariske system, og Deres vilje til at gennemføre de demokratiske principper er ikke blevet svækket. Ved således at fremstå som et eksempel har De været en inspirationskilde for alle, der tror på demokratiet og den almindelige stemmeret. Deres valg til embedet som statschef er et tegn på en ny demokratisk udvikling i Afrika. De har som præsident for Republikken Senegal utrætteligt arbejdet for demokrati og fred i Afrika. De var en af grundlæggerne af det nye partnerskab for udvikling i Afrika. De har gjort Deres yderste for at løse konflikterne i mange afrikanske lande, fra Madagaskar til Côte d'Ivoire, hvilket De har vundet stor respekt for i international sammenhæng. Deres engagement til fordel for regional integration og etablering af stadig tættere økonomiske og politiske forbindelser mellem de afrikanske lande via Den Afrikanske Union med det formål at forbedre livskvaliteten for alle mænd og kvinder i Afrika står som et spejlbillede af de visioner, der førte til oprettelsen af EU. Europa-Parlamentet, der forsøger målrettet at fremme og forsvare demokratiet i hele verden, er beæret over at tage imod en statsmand af Deres klasse, hvis lange politiske karriere til stadighed har været kendetegnet ved en dyb respekt for de demokratiske principper og retsstatsprincipperne. Det er mig således en stor glæde, hr. præsident, at bede Dem tale for Europa-Parlamentet. (Bifald)

2-239

Tale af Abdoulaye Wade, præsident for Republikken Senegal

2-240

Abdoulaye WADE, præsident for Republikken Senegal. - (FR) Hr. formand, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet, mine damer og herrer, jeg vil indlede min tale med at takke Dem for at have indbudt mig til at tale for Deres ærværdige Parlament. Jeg er klar over betydningen heraf, og Senegal og Afrika har forstået, at denne ære er møntet på deres kontinent, som så ofte tilsidesættes, og på hvis vegne, jeg i dag er blevet anmodet om at tage ordet. Men jeg vil også takke Dem for tidligere mere end en gang at have bidraget til at forsvare min frihed, når den blev berøvet mig. Jeg måtte i løbet af mine 25 år i oppositionen til tider stå op imod magthavere, der var lidet respektfulde over for demokratiet og menneskerettighederne og forhørte mig, arresterede mig eller smed mig i fængsel efter forgodtbefindende. Parlamentet i Strasbourg har ofte vedtaget fordømmende beslutninger med krav om, at jeg blev løsladt. Denne ret enestående oplevelse betød, at jeg som Senegals statschef fik vedtaget en række bestemmelser, hvoraf flere blev indføjet i forfatningen, om beskyttelse

af religiøse mindretal - der forpligter staten selv til at beskytte dem - kvinders rettigheder, der f.eks. giver kvinder adgang til jorden, fordi det var et problematisk spørgsmål, lige adgang til beskæftigelse for mænd og kvinder og mange andre bestemmelser såsom strafferetlige sanktioner for omskæring af kvinder. (Bifald) Jeg skal i forbindelse med denne korte opremsning af tiltag, der helt klart er revolutionerende, fordi ingen forfatning nogensinde har omfattet sådanne bestemmelser, påpege, at jeg ligeledes har fået indføjet retten til at demonstrere i forfatningen. Eftersom vores demonstrationer under min lange ørkenvandring blev bekæmpet med tåregas, har jeg ladet indføje i forfatningen, at alle samfundsgrupper, alle, der har noget på hjerte, har ret til at gå på gaden og demonstrere med bannere, ... (Bifald) ... hvis de overholder den gældende lovgivning. Jeg skal desuden påpege, at Liberale Internationale skal holde møde i Dakar, og at oppositionen selvfølgelig har arrangeret en demonstration i den anledning. Så De må ikke blive overrasket, hvis De er blandt deltagerne i dette arrangement. Jeg vil, mine damer og herrer, holde en ret kort tale, fordi jeg har til hensigt at efterlade et dokument, der indeholder alle nødvendige detaljer. Jeg skal således foretage en hurtig gennemgang af samarbejdet mellem EU og Senegal, problematikken omkring verdenshandelen, samarbejdet mellem EU og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD), forbindelserne mellem EU og Den Afrikanske Union samt fred og sikkerhed. Jeg kan indledningsvis angående samarbejdet med Senegal sige, at det er forbilledligt. EU er den største bidragyder til Senegal. EU er aktiv inden for alle landets økonomiske sektorer - sundhed, transport, landbrug og decentralisering - og støtter alle vores bestræbelser på at skabe en bæredygtig vækst. Jeg tror, at jeg har gjort mig forståelig. Jeg vil blot tilføje, at dette samarbejde med EU og visse lande, såsom Frankrig, samt den internationale bistand gjorde det muligt for os at nå op på en årlig vækst på 5,6 % i 2001, som desværre blev undermineret af de katastrofale følger af regn uden for regntiden, der ramte den nordlige del af landet. Vi klarede dog situationen, og i 2002 fordobledes mængden af private investeringer. Jeg har nemlig ført en liberal politik - idet teorier som bekendt skal efterprøves i praksis - for at vise, at udviklingen bør være orienteret mod en massiv efterspørgsel efter privat kapital, der kan sikre vores udvikling. Jeg er klar over, at der er mange, der ikke er enige med mig, og det kommer jeg tilbage til om et øjeblik. Men gud ske lov har denne liberale og målrettede politik båret frugt. Således nåede sidste års

21/10/2003 105

majsproduktion kun op på 100.000 ton. Jeg fastsatte følgelig målet til 1 million ton, og alle sagde, at det var umuligt og et vanvittigt projekt. Jeg kan oplyse, at i talende stund har vi nået halvdelen, nemlig 500.000 ton majs, hvilket aldrig er set før i Senegals historie ... (Bifald) ... for ikke at tale om den bemærkelsesværdige stigning, der er konstateret for andre produkter, herunder sesam. Angående forbindelserne med de industrialiserede lande vil jeg sige, at vores store problem som bekendt er subsidierne. Jeg vil fatte mig i korthed, eftersom jeg allerede har udtalt mig om dette emne i Le Monde. Vi ønsker free trade but fair trade. (Bifald) Vi går ind for fri samhandel. Vi ved, at udviklingen af den internationale økonomi - og her taler jeg ikke kun om Afrika eller Europa - forudsætter udvikling af verdenshandelen, den internationale produktion, samhandelen mm. Det er et faktum, men forudsat at alle overholder spillereglerne. Det er desværre ikke tilfældet for de industrialiserede lande, herunder de europæiske lande, på grund af subsidierne, som udgør 1 milliard dollars om dagen. Jeg hører ikke til dem, der kræver disse subsidier fjernet. Jeg er realistisk nok til at vide, at Europas eller USA's ansvarlige politikere ikke fra den ene dag til den anden vil kunne sige til deres landmænd, at de har indgået internationale forpligtelser, og ophæve subsidierne. Det tror jeg ikke er muligt. USA tegner sig for knap 20 % af verdens bomuldsproduktion og 39 % af verdenseksporten. I 2001 tabte eksportørerne i de afrikanske lande syd for Sahara 302 millioner dollars, heraf to tredjedele eller 191 millioner i de vestafrikanske lande Benin, Burkina Faso, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Côte d'Ivoire, Mali og Togo. Disse beløb kan måske forekomme Dem ubetydelige, men de er enorme for os. Følgelig mener jeg, at man ganske enkelt bør overveje at udbetale en finansiel kompensation, indtil det er muligt at ophæve disse subsidier, eftersom alle hævder, at de ønsker at ophæve dem. Under et besøg i Dakar sagde præsident Bush til mig, at han gik ind for en ophævelse af disse subsidier, og at han ville ophæve dem, hvis europæerne ophævede dem. Jeg svarede, at det det var ganske udmærket, men at vi i mellemtiden havde store vanskeligheder. Således må finansiel kompensation være løsningen, indtil subsidierne er væk. Hvad angår WTO, vovede jeg i den artikel, jeg nævnte tidligere, inden WTO-mødet at hævde, at det var bedre ikke at indgå en bindende aftale, som ingen troede på, og i stedet tage sig tid til at drøfte tingene ærligt. Og jeg må ærligt sige, at jeg ikke tror på WTO. Jeg mener, at tingene sker på et så generelt og globalt grundlag, at det er urealistisk at tro, at man kan finde fælles referencepunkter for alle.

(Bifald) Det er grunden til, at jeg mener, at det ville være mere interessant at etablere direkte parløb mellem kontinenter eller dele af kontinenter, såsom parløbene mellem EU og AVS-landene eller EU og Afrika. Jeg tror på denne metode, som vi sammen tog i anvendelse for mange år siden og derefter forlod for at bevæge os i retning af mere multilaterale eller globale forhandlinger. Det står i dag klart at, de multilaterale forhandlinger befinder sig i en blindgyde, og at vi nødvendigvis må vende tilbage til metoden EU-AVS eller EU-Afrika. Det er ikke, fordi jeg tror, denne metode vil føre til særligt bemærkelsesværdige resultater. Det er slet ikke derfor, men jeg tror på den. Jeg tror på en aftale som den, vi undertegnede i Cotonou den 23. januar 2000, og som foreskriver en styrkelse af den politiske dialog, som er en forudsætning for en politik for økonomisk samarbejde, fremme af en tilgang, hvor den private sektor og civilsamfundet inddrages, prioritering af fattigdomsbekæmpelse, rationalisering af samarbejdsinstrumenterne og etablering af en ny økonomisk og handelsmæssig samarbejdsramme gennem indgåelse af nye aftaler, der kan sikre en gradvis og harmonisk indføjelse af alle disse bestemmelser i verdenshandelsordningen. Jeg tror på denne form for aftaler. Hvad angår resultaterne, er de det, vi har opnået. Jeg kan kort sige, at f.eks. aftalen mellem Vestafrika og EU imødeser beløb på omkring 435 millioner euro, hvilket jeg finder meget utilstrækkeligt. Ikke desto mindre sondrer jeg altid mellem bl.a. principperne og pengene. Det er en holdning, jeg altid har forsvaret inden for G8, og som går ud på, at det vigtigste er engagementet, den politiske vilje til at gå ind i en situation. Hvordan man håndterer den, er et andet problem. Nogen vil mene, at der er brug for 10 milliarder euro, andre 5 milliarder euro osv. Men vi må ikke fordømme mekanismerne og aftalerne, blot fordi vi finder de forskellige bidrag utilstrækkelige. Det vil jeg komme nærmere ind på om et øjeblik. Afrika har nu fundet fælles fodslag takket være NEPAD, som er det nye partnerskab for Afrikas udvikling. NEPAD er en sammensmeltning af MAP, der blev udarbejdet af mine brødre, Thabo Mbeki, Olusegun Obasango og Abdelaziz Bouteflika, og OMEGA-planen, der blev foreslået af Senegal. Hvilket bidrag har MAP ydet? MAP henleder på ny opmærksomheden på, at Afrika ikke er et fattigt men et forarmet kontinent - forarmet af tre århundreders slaveri, forarmet af kolonialismen og forarmet af en international mekanisme, som i dag indebærer en forringelse af bytteforholdet - og opfordrer til fornyet afrikansk bevidsthed. OMEGA-planen, som jeg har udarbejdet, er i det væsentligste en økonomisk plan eller en opstilling, der viser, at det er nødvendigt at prioritere infrastrukturerne, som i Europa, USA og Rusland - i den sovjetiske æra. Planen viser, at uden infrastrukturer er det end ikke muligt at udvikle landbruget, fordi det er

106 21/10/2003

umuligt at etablere en forbindelse mellem produktionscentrene og forbrugs- eller eksportcentrene. NEPAD tager udgangspunkt i princippet om en omfattende udvikling i Afrika, der kan udligne forskellen mellem os og de industrialiserede lande, og vi tror på, at det er muligt. Problemet er hvordan. NEPAD er baseret på tre grundlæggende optioner, som jeg kalder de langsigtede parametre. Det første af disse parametre er selvsagt en forsvarlig offentlig og privat styring, som er en forudsætning for selve den offentlige forvaltning og muligheden for at tiltrække kapital. Det andet parameter er regionen. I stedet for at hvile på staterne tager NEPAD udgangspunkt i det regionale rum, som er større og har et større marked og følgelig stordriftsfordele. Endelig retter NEPAD sig som det tredje parameter mod den private sektor. I den forbindelse må jeg sige, at uanset hvor store de forskellige former for bistand og samarbejde er, vil de aldrig være tilstrækkeligt omfattende. Hvis man derimod giver den private sektor gode investeringsbetingelser i Afrika, vil dens aktiviteter få samme betydning for udviklingen som i de industrialiserede lande såsom Frankrig, USA, Canada og Japan. NEPAD omfatter ud over disse tre grundlæggende optioner otte sektorer, nemlig infrastrukturer, uddannelse og faglig uddannelse, sundhed, landbrug, nye informations- og kommunikationsteknologier, miljø, energi og endelig adgang til de industrialiserede landes markeder. Hver enkelt af disse sektorer er prioriteret, og vi har udarbejdet alle projekter på regionalt, tværregionalt eller kontinentalt plan. Tilbage står spørgsmålet om finansiering. Jeg skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at Japan - hvilket senere blev bekræftet på den tredje internationale konference om Afrikas udvikling (TICAD III) - i maj måned, da jeg var i landet på gennemrejse, tilbød Afrika at eftergive gæld for 3 milliarder dollars, forærede 1,06 millioner dollars til infrastrukturer, omkring 600 millioner dollars til uddannelse og sundhed og knap 400 millioner dollars til støtte til japanske virksomheder, der ønsker at investere i Afrika. Jeg skal ikke komme nærmere ind på sundheds- eller undervisningssektorerne, men blot sige, at jeg er overbevist om, at en af nøglesektorerne i forbindelse med udvikling er undervisning og faglig uddannelse. De asiatiske lande såsom Japan og Taiwan er et udmærket eksempel herpå, idet de afsætter knap 70 % af deres budget til uddannelse og faglig uddannelse. Malaysia bruger 35 % hertil. Senegal har siden regeringsskiftet forhøjet uddannelsesbudgettet, som i dag ligger på knap 35 %. Jeg drømmer om at nå op i nærheden af de 50 %, inden jeg går af som præsident for Senegal. (Bifald) Et af de spørgsmål, NEPAD lægger stor vægt på, er den digitale solidaritet. Jeg var indbudt til det forberedende møde til den internationale konference om informationssamfundet, der skal afholdes i Genève, og

jeg foreslog begrebet digital solidaritet. Jeg vil opfordre Europa-Parlamentet til at støtte dette forslag. I øvrigt blev dette begreb efter flere arbejdsmøder og på anbefaling af en række eksperter godkendt og indføjet i udkastet til konferencens sluterklæring. Konferencen vil blive afholdt i december i Genève. Hvad drejer det sig om? Det er et forsøg på at afdække mulighederne for at hjælpe dem, der ikke er tilsluttet informationssamfundet, fordi det grundlæggende udstyr - telefon, internettet, websteder - ikke er tilgængeligt, op på et it-niveau, som jeg har defineret på grundlag af en række ekspertgodkendte kvantitative kriterier. Hvad er der nærmere bestemt tale om? Der er tale om - på et frivilligt grundlag, for det bliver ikke en afgift - at betale mellem 2 og 5 dollars ved køb af en computer og 4 eller 5 dollars ved oprettelsen af et websted. De indsamlede midler skønnes at blive betragtelige - nogle hundrede millioner dollars eller flere milliarder dollars - og vil kunne anvendes til at købe udstyr i Nord til installering i Syd. Alle vil vinde noget, det vil være en virkelig win-win-situation, hvor de vestlige virksomheder leverer udstyret og vi modtager det. Jeg skal til slut påpege, at vores aktion i Afrika også forudsætter fred og sikkerhed, uden hvilke intet er muligt. Der er i dag desværre stadig mange konfliktpunkter, og når et forsvinder, dukker der nye op. Men vi må forsøge at holde dem under kontrol. Det lykkedes i Guinea-Bissau, Liberia og Côte d'Ivoire, hvor situationen fortsat er spændt, og i Sierra Leone. Desværre gør vi os fortsat bekymringer angående Guinea-Conakry og Mauretanien, eller kort sagt de lande, hvor der snart skal være valg. Jeg vil i få ord drage nogle konklusioner. Det er i øvrigt ikke særlig klogt at drage konklusioner, det er bedre at tage problemer op. Men i dette tilfælde vil jeg nu afslutningsvis delagtiggøre Dem i min overbevisning angående muligheden for at løse vores problemer. Til trods for alle de programmer til støtte, annullering eller omlægning af gæld, vi har iværksat - vi har gjort alt, hvad der er muligt - til trods for alle disse bestræbelser, har man på stedet til tider en fornemmelse af at være tilbage i det 19. århundrede. Beviset er, at alle i dag er enige om, hvor vigtigt det er at bekæmpe fattigdom. Men har denne fattigdom altid været der, eller er den blevet fremkaldt? Jeg mener personligt, at der er tale om en relativ og ikke absolut fattigdom. Den er opstået som følge af ændringer i forholdet mellem udviklingslandene og de industrialiserede lande. De absolutte behov, der gør sig gældende i Afrika i dag, er ikke de samme som i det 15., 16., 17., 18. og 19. århundrede. Det er således hele spørgsmålet om de elementære behovs indbyrdes afhængighed, der i dag kommer til udtryk i de internationale forbindelser. Vi bør følgelig iagttage og efterforske nye løsninger, men ikke af den grund forkaste det, vi allerede har, og som altid vil kunne forbedres. I alle disse forhold mener jeg, at man bør henvende sig til den private sektor. Det er den private sektor, der har båret udviklingen i Europa, USA og Japan. Jeg stiller store forhåbninger til den. Man skal

21/10/2003 107

ikke lade lande ligge hen uden nogen form for regulering, men gennem national lovgivning, som gælder for alle, skabe en gunstig styring, skabe sikkerhed, profitability, som man siger på engelsk, og fri overførsel af udbyttet. Personligt tror jeg på en liberal forvaltning, ikke ultraliberal, men liberal, hvilket adskiller mig fra visse andre liberale, som måske er enige med mig angående visse principper om politisk liberalisme, forsvar for menneskerettighederne osv. ... (Bifald) … men ikke går ind for statslig indgriben. Jeg er af den opfattelse, at statslig indgriben er uundværlig for at udbedre mangler og i særdeleshed intervenere inden for sektorer, hvor privat kapital under alle omstændigheder ikke gør sig gældende. (Bifald) Det er mit budskab til Europa-Parlamentet. Jeg har måske sat tingene lidt på spidsen, fordi man har ladet mig forstå, at mange mennesker i EU ikke deler min opfattelse angående liberalismen. Jeg har her fået lejlighed til at redegøre for mine synspunkter og således indlede en debat om en meget vigtig problemstilling, nemlig hvilken strategi man skal vælge for et lands eller et helt kontinents udvikling. (Stående bifald)

2-241

Formanden. - Hr. præsident, De er ikke blot præsident, De er også en vis afrikaner. (Bifald) Og så har De oven i købet overholdt den af Europa-Parlamentet fastsatte taletid. (Latter) Jeg takker Dem oprigtigt, hr. præsident, for det stærke og klare politiske budskab, De har formidlet. (Højtideligt møde hævet kl. 12.33)

Documents

MØDET TIRSDAG DEN 21. OKTOBER 2003 · mellem Rådet og Parlamentet, dels ved at godtage Parlamentets holdninger, dels ved hjælp af kompromisforslag, så de centrale spørgsmål,