Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
M A S K I N O G P R O D U K T I O N
3 - Å R I G B A C H E L O R U D D A N N E L S E2 - Å R I G C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E
3 ½ - Å R I G D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E
VIL DU VÆRE EN VIGTIG BRIKI DEN INDUSTRIELLE OG
TEKNOLOGISKE UDVIKLING? VIL DU HAVE EN UDDANNELSE, HVOR DER ER BUD EFTER DIG
- IKKE KUN I FREMTIDEN, MEN OGSÅ NU?
Med en bacheloruddannelse i Maskin og Produktion bliver du i stand
til på kreativ vis at konstruere, fremstille og styre maskiner og
produktionssystemer.
Du lærer at løse industrielle problemstillinger og at bruge avancerede,
computerbaserede beregningsværktøjer og metoder. Du får tæt
kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du finder
løsninger på virksomhedernes udfordringer.
UDDANNELSEN GIVER DIG KOMPETENCER INDEN FOR:
• Konstruktion og produktdesign
• Materialer og fremstillingsprocesser
• Styring og automatisering
Studiet er meget mere alsidigt, end jeg troede, da jeg valgte
det. Det spænder mellem småt elektronisk udstyr og store
robotter, mellem gevindet på en skrue til vindmøllevinger
og tandhjul på adskillige meter i radius, samt mellem
udformningen af plastdel til en hel produktionslinje
til mange millioner. Det, der for alvor gør studiet
interessant, er, at man på en eller anden måde kommer
igennem alle disse emner i løbet af bacheloruddannelsen.
Jonas H. Sjølund,
civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
3
BACHELORUDDANNELSEN
På bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion får du
grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign,
materialer og fremstillingsprocesser, styring og automatisering
samt produktion og produktionssystemer. Alle projekterne
tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og
er tilrettelagt sådan, at du hele tiden udfordres til at tænke både
kreativt og systematisk og teoretisk og praktisk. Uddannelsen varer
3 år og afsluttes med et bachelorprojekt.
CIVILINGENIØRUDDANNELSEN
Civilingeniøruddannelsen er en 2-årig kandidatuddannelse, som du
bygger ovenpå din bacheloruddannelse.
Det er muligt at vælge mellem 4 forskellige civilingeniøruddannelser:
• Design af Mekaniske Systemer
• Elektro-mekanisk Systemdesign
• Materialeteknologi
• Virksomhedsteknologi
Samarbejdet med industrien i forbindelse med projektarbejdet
intensiveres i takt med, at din viden og erfaring vokser. Uddannelsen
afsluttes med et afgangsprojekt, som kan strække sig over et eller to
semestre. Mange afgangsprojekter udarbejdes i samarbejde med danske
eller internationale virksomheder.
DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
Hvis du vælger at læse til diplomingeniør, følger du bacheloruddannelsens
1. til 5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester, der er det afsluttende år
på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et
praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Til og med 5. semester
er det muligt at skifte mellem bachelor- og diplomingeniøruddannelsen.
Uddannelsen varer 3 ½ år.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
STUDIETSOPBYGNING
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
4
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
B A C H E L O R U D D A N N E L S E NI M A S K I N O G P R O D U K T I O N
3. SEMESTER
På 3. semester arbejder du med konstruktion og design af produkter.
I kurserne lærer du, hvordan ting fremstilles, hvilke materialer der
benyttes, hvilke maskiner der bruges, og hvordan du styrer produktionen.
Et projekteksempel er modellering af en plastsprøjtestøbning af fx en
legoklods.
4. SEMESTER
4. semester omhandler produktdesign og produktionssystemer. I
kurserne får du indblik i, hvordan du sikrer, at en maskine er stærk,
hurtig og præcis uden at blive for dyr. Denne viden kan du bruge i
projektet til fx at designe en bådkran.
5. SEMESTER
5. semester omhandler styring og regulering af maskiner og processer.
På dette semester lærer du at modellere, styre og teste et system. Et
projekteksempel er hydraulisk styring af en gravemaskine.
6. SEMESTER
På dette semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor
du kan fordybe dig i et eller flere fagområder. Et
projekteksempel er programmering af en robot, så den
kan spille wii-tennis eller være en fleksibel hjælp i en
produktion.
DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
I MASKINTEKNIK
Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik følger
bacheloruddannelsens 1.-5. semester. Uddannelsens
6.-7. semester, der er det afsluttende år på diplom-
ingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af
kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt.
Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde
med deres praktikvirksomhed. Eksempler på afgangsprojekter er:
• Redesign af rendegraver
• Berøringsfri sæbedispenser
Bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion dækker over en bred vifte
af fagdiscipliner: fysik, matematik, materialer, mekanik, elektroteknik,
produktion, styring og regulering. Du trænes i at løse industrielle
problemstillinger og lærer at anvende avancerede, computerbaserede
beregningsværktøjer og eksperimentelle metoder. Uddannelsen giver
dig en solid faglig viden kombineret med sociale kompetencer og gode
samarbejdsevner, og efter endt bacheloruddannelse har du alle de
grundlæggende færdigheder, der kræves af en moderne maskin- og
produktionsingeniør.
1. SEMESTER
Du vil formentlig opleve, at studiestarten er noget hektisk – ny bolig,
nye omgivelser og mange nye mennesker. Det tages der hånd om i
opstartsprojektet. Efter 4 uger har du fået mange nye venner, og I kan
sammen udforske Aalborgs mange tilbud. På første semester lærer
du at arbejde i et team og at planlægge et
projekt. I projektet kan du fx designe
en stødzone til AAUs Formel
SAE racerbil. I kurserne
får du bl.a. viden om,
hvordan forskellige
materialer påvirkes
af temperatur og
tryk, samt om
matematik og
fysik.
2. SEMESTER
På 2. semester
lærer du, udover
den nødvendige
m a t e m a t i k o g
fysik, grundlæggende
ingeniørdiscipliner som
materialestyrke og stivhed.
Derudover lærer du at bruge
et professionelt 3D-program i
projektet, hvilket du kan bruge til fx designe
en hybridraketmotor eller en cykel til et barn med spastisk lammelse.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
5
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
Jeg valgte at læse 3. semester på min kandidatuddannelse på Delft University
of Technology i Holland. Her havde jeg muligheden for at vælge en række
kurser, som ikke er tilgængelige på AAU, ligesom jeg oplevede et anderledes
studiemiljø. Gennem mit ophold på TU Delft fik jeg opbygget gode venskaber
blandt mine medstuderende og har fået et stort udbytte både fagligt,
kulturelt og personligt. Studieopholdet i udlandet har givet min uddannelse
en international dimension, og har givet mig de nødvendige værktøjer til en
karriere i en globaliseret verden.
Søren Randrup Henrichsen,
civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer, ph.d. studerende
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
6
C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI D E S I G N A F M E K A N I S K E S Y S T E M E R
( E N G E L S K S P R O G E T )
2. SEMESTER
På 2. semester skal du løse en reel produktudviklingsopgave, hvor
alle discipliner inddrages. Du skal designe en dynamisk belastet,
vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk
system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid,
pris, kundekrav og selvfølgelig vægt. I projektet kan du fx arbejde med
design og dimensionering af sikkerhedszonen i en Le Mans racer eller
med dynamisk simulering af hjulophæng til universitetets formula SAE
racer. Hjulophænget modelleres i en computermodel, så de dynamiske
belastninger kan beregnes, og køredynamikken vurderes. Analyserne
bruges til at designe hjulophænget, så racerbilen kører bedst muligt, og
sådan, at de dele, der indgår i hjulophænget, kan holde til påvirkningerne
under et racerløb.
3. SEMESTER
Projektet på 3. semester tager udgangspunkt i en konkret industriel
udfordring. Med kompositter, keramer, metaller og grundigt kendskab
til opførslen af materialer under belastning skal du gennemføre et
industrielt udviklingsarbejde. Du kan også vælge at tilbringe semestret
på et universitet i udlandet eller tage på virksomhedsophold i en dansk
eller udenlandsk virksomhed.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal
du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er
det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder
spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder
meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt
udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også
være en forlængelse af projektet på 3. semester.
JOB OG KARRIERE
Som civilingeniør i Design af Mekaniske Systemer bliver du typisk ansat
i en industri-, forsknings- eller rådgivningsvirksomhed, hvor du deltager
i den tekniske udvikling og forskning, samt forestår teknisk ledelse af
udviklingsprojekter. Du kommer på den måde til at tage ansvar for
teknologiske fremskridt.
Drømmer du om at arbejde med udvikling og design af konkurrencedygtige
industriprodukter?
Civilingeniører i Design af Mekaniske Systemer er involveret i
udviklingen og fremstillingen af en stor del af de produkter, vi anvender
i vores hverdag. Enten gennem direkte deltagelse i selve design- og
udviklingsprocessen eller gennem udvikling af produktionsudstyret der
anvendes under fremstillingen af produktet.
Den øgede globale konkurrence stiller stadigt større krav til produkternes
effektivitet og funktionalitet, og der er derfor hårdt brug for ingeniører,
der kan udvikle avancerede og konkurrencedygtige mekaniske systemer,
maskiner og andre produkter. Som civilingeniør i Design af Mekaniske
Systemer er du klædt godt på til at klare disse udfordringer.
Uddannelsen giver dig kompetencer inden for:
• Materialers opførsel under mekanisk belastning
• Numerisk modellering og optimering
• Kompositmaterialer og kompositkonstruktioners mekanik
• Konstruktion af mekaniske systemer
1. SEMESTER
På 1. semester lærer du, hvordan en belastning forplanter sig i en
konstruktion, og hvordan du analytisk, numerisk og eksperimentelt kan
bestemme spændingernes fordeling i konstruktionen. Du får styr på alle
de grundlæggende fagdiscipliner og får perspektiveret indholdet fra de
tidligere semestre. Projektet har et fast tema: Analyse af et simpelt
konstruktionselements opførsel under statisk belastning.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
Jeg blev færdig som civilingeniør i Design af
Mekaniske Systemer fra Aalborg Universitet i
2008. Siden da har jeg været ansat som erhvervs
ph.d. hos Liftra i Aalborg, der udvikler specialiseret
løfte-og transportudstyr til vindmølleindustrien.
En stor del af projekterne hos Liftra omhandler
udvikling af prototyper, hvilket forudsætter gode kreative
og tekniske færdigheder. Et typisk projekt hos Liftra starter med en
konceptgenereringsfase og ender med et sæt produktionstegninger
eller med test af en prototype. I mit daglige arbejde anvender
jeg min uddannelse fra Aalborg Universitet i forbindelse med
strukturelle beregninger og mekanisk design.
Rasmus Mørk,
civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer, erhvervs ph.d.
UNICORNRACEENGINEERING.DK
C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI E L E K T R O - M E K A N I S K S Y S T E M D E S I G N
( E N G E L S K S P R O G E T )
JOB OG KARRIERE
Som civilingeniør i Elektro-mekanisk Systemdesign åbnes der op
for en meget bred vifte af jobmuligheder. Det kan være i energi- og
vindmølleindustrien, hvor du deltager i den tekniske udvikling og
forskning eller forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Mindre
virksomheder har ofte brug for ingeniører med
en bred faglig profil, og her vil du typisk
fungere som projektleder eller
central projektmedarbejder. Der
er også mulighed for at fungere
som ekspert inden for et af
uddannelsens fagområder.
Her vil du typisk have
brugt 3. og 4. semester
på at specialisere dig.
På civilingeniøruddannelsen i Elektro-mekanisk Systemdesign handler
det om at tilføre intelligens til mekaniske systemer. Dansk industri er i
dag helt afhængig af sin evne til at lave intelligente systemer, hvor der
tidligt i designfasen er taget højde for både det mekaniske, det elektriske
og det styringstekniske. Det kræver ingeniører, som har en meget stor
faglig bredde, som de er i stand til at udnytte kreativt i problembaseret
projektarbejde.
Elektro-mekanisk Systemdesign bygger videre på din bacheloruddannelse.
Dine kreative og tekniske færdigheder vil blive styrket med fokus på
styring/regulering og optimering af industrielle produkter og systemer.
Som civilingeniør i Elektro-mekanisk Systemdesign har du kompetencer
inden for følgende områder:
• Modeldannelse, simulering og regulering af komplekse sammensatte
produkter og systemer
• Optimering af eksisterende produkter og systemer
• Konstruktion af nye og innovative produkter og systemer
1. SEMESTER
Hvordan styrer man et hydraulisk system, så det bevæger sig hurtigt
og præcist? Og hvad betyder det for styringen, hvis den mekaniske
konstruktion ikke er konstrueret med henblik på at undgå vibrationer?
Dette er fx problemstillingerne på 1. semester, hvor fokus er rettet
mod styre- og reguleringsteorien, og på hvordan man designer og
implementerer en reguleringsalgoritme til en servomekanisme.
2. SEMESTER
Hvordan virker en elektrisk motor? Og hvordan kan man regulere
omdrejningstallet på denne? På 2. semester koncentrerer projektet sig
om et transmissionssystem, hvori der indgår en elektrisk motor - fx til
fremdriften af elektriske køretøjer.
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt
fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i
udlandet.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal
du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er
det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder
spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder
meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt
udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også
være en forlængelse af projektet på 3. semester.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
Elektro-mekanisk Systemdesign er binde-
leddet mellem den klassiske maskin-
ingeniøruddannelse og andre nærtliggende
fagområder såsom matematisk at beskrive et
systems bevægende opførsel og at designe en
automatisk styring til det. Uddannelsen har lært mig
at favne bredt og at kæde sammen, sådan at jeg har fået en god
faglig forståelse for, hvordan et avanceret produkt kan designes
fra start til slut. Jeg kan derfor indgå i flere led i produktudvikling
eller produktanalyse end en klassisk maskiningeniør og samtidig
tale med om alle deres begreber. Det er en fornøjelse at kunne
forstå og sammenkoble matematiske beskrivelser af produkter
med automatisk styring af dem. Det giver et overblik og mulighed
for at være bindeled mellem flere gode fagområder.
Tobias Skouboe, civilingeniør,
Elektro-mekanisk Systemdesign
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
8
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI M A T E R I A L E T E K N O L O G I
( E N G E L S K S P R O G E T )
2. SEMESTER
På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter.
I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel
og om polymerer og deres sammensætning. I projektarbejdet integreres
kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med undersøgelse af et
kompositmateriales egenskaber.
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt
fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i
udlandet.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal
du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er
det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder
spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder
meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt
udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også
være en forlængelse af projektet på 3. semester.
JOB OG KARRIERE
Som civilingeniør i Materialeteknologi kan du varetage funktioner som
udviklings -og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions-
eller udviklingschef, hvor et indgående kendskab til materialers
egenskaber, fremstillings- og bearbejdningsmetoder udgør en central del
af dit ansvarsområde. Du kan finde ansættelse i danske og internationale
industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende
ingeniørvirksomheder, certificeringsselskaber og
hos forskningsinstitutioner.
I vores højteknologiske samfund er der stort behov
for avanceret materialeviden, fordi det i høj
grad er materialerne, der er afgørende for et
produkts ydeevne. Vil du gøre en forskel
og udvikle fremtidens materialer til
eksempelvis rumfart, boring efter
olie eller medicinsk anvendelse,
så er civilingeniøruddannelsen i
Materialeteknologi noget for dig.
På civilingeniøruddannelsen i
Materialeteknologi opnår du
et dybtgående kendskab til
forskellige ingeniørmaterialer
såsom plast, kompositmaterialer,
keramiske mater ia ler og
legeringer (fx bronze, messing og
stål). Samtidig opnår du en solid
kompetenceprofil inden for områder,
der omhandler materialeopførsel.
Uddannelsen giver dig en videnskabelig
forståelse for de problemstillinger, som
produktionsvirksomheder og lignende møder
i forbindelse med fremstilling og anvendelse af
materialer, og du bliver i stand til at omsætte denne
viden i professionel praksis. Projektarbejdet udføres som
regel i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder.
På civilingeniøruddannelsen i Materialeteknologi lærer du at:
• Udvælge de rigtige materialer til det rigtige produkt
• Udvikle materialer
• Undersøge materialer
1. SEMESTER
1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at
følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse. I
projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx vælge
at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter eller
metallurgiske konsekvenser af svejsning.
For vores vedkommende vil vi kunne
bruge de færdiguddannede kandidater i
en række specialistfunktioner. Sagen er, at
materialeteknologi er fundament for så meget
andet, uanset om du arbejder med vindmøller eller
personal care produkter. Derfor er det nyttigt med en uddannelse,
der netop fokuserer på dette område.
Administrerende direktør Mikael Staal Axelsen,
Fibertex Personal Care, Aalborg
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
9
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI V I R K S O M H E D S T E K N O L O G I
( E N G E L S K S P R O G E T )
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejder du dit
kandidatspeciale. I specialet skal du
løse et industrielt problem gennem
selvstændigt arbejde. Her er det muligt
at specialisere sig inden for netop
det område, du finder spændende.
Grupperne er små (1-3 personer), og
situationen minder meget om den, du
møder i industrien. Specialet har karakter af
industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling
eller egentlig forskning. Det kan også være en
forlængelse af projektet på 3. semester.
JOB OG KARRIERE
Som civilingeniør i Virksomhedsteknologi bliver du typisk ansat i en
virksomhed, hvor du deltager i den produktionstekniske udvikling og
forskning samt forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Du
kommer på den måde til at bidrage til teknologiske fremskridt. Gennem
uddannelsen omhandler dine projekter virkelige problemstillinger
fra brancher som bilindustrien, landbrug, medicinalindustrien,
fødevareforarbejdning, energiproduktion, sportudstyr og legetøj,
og du har derfor kompetencer til at varetage en meget bred vifte af
ansvarsområder.
Drømmer du om at designe, udvikle og realisere nye produkter,
procesteknologier og produktionssystemer, der kan styrke produktions-
virksomheders konkurrenceevne? Så er en civilingeniøruddannelse i
Virksomhedsteknologi noget for dig!
Uddannelsen er multidisciplinær og gør brug af viden inden for mekanik,
matematik, fysik og kemi. Du kommer omkring områder som udvikling
og optimering af produkter og produktionsudstyr, og du får mulighed for
at specialisere dig inden for områder som fx:
• Produkt- og procesudvikling
• Materiale- og procesteknologi
• Styring og robotteknologi
Derudover lærer du metoder og værktøjer, der hjælper dig med at få
overblik over komplekse problemstillinger i forhold til en produktion
eller et produkts livscyklus. Et område, som du kan komme til at arbejde
med på Virksomhedsteknolog, er robotteknologi. Her kan du fx arbejde
med robotten Lille Hjælper, som er en autonom robot , som selv kan
navigere rundt uden menneskelig indgriben. Andre områder er udvikling
af fremtidens processer, fx intelligent styring af pladeformgivning eller
optimering af laserskæring og svejsning.
1. SEMESTER
På 1. semester udvælges et produktionsafsnit i en fremstillingsvirksomhed
med henblik på en analyse af proces- og produktionstekniske
forhold. Analysen kan baseres på kendte kvalitetsproblemer og/
eller mål om produktivitetsforbedringer. På baggrund af analysen
kortlægges væsentlige årsags-/virkningssammenhænge i forhold
til udstyr, tolerancer, fleksibilitet, arbejdsmiljø, organisation og
økonomi, og du skal som studerende udarbejde forslag til kvalitets- og
produktivitetsforbedringer.
2. SEMESTER
På 2. semester tager dit projekt udgangspunkt i et konkret
produktionsproblem, som analyseres med henblik på en effektivisering,
optimering eller anvendelse af ny teknologi. Analysen skal give et
detaljeret billede af de teknologiske og informationsteknologiske forhold.
Der fokuseres typisk på planlægning og vurdering af rutiner og procedurer
og tilhørende styresystemer i forbindelse med produktudvikling.
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet.
På Virksomhedsteknologi har jeg arbejdet med
så forskellige områder som sprøjtestøbning
af træpolymerkompositter, analyse og
udvikling af fejlrapporteringsprocedurer på en
produktionsvirksomhed, udvikling af en bevægelig
robot og brugen af spritnye teknologier inden for
robotstyring. Dette er Virksomhedsteknologis styrke: Selvom
jeg har fokuseret på robotstyring og automation i mit speciale,
har jeg fået en bred viden om forskellige produktionsprocesser
og planlægning. Derfor kan jeg bidrage på forskellige niveauer
i en produktionsvirksomhed uden at være bundet af en enkelt
specialisering inden for dette område.
Mikkel Rath Pedersen,
civilingeniør, Virksomhedsteknologi, ph.d. studerende
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
1 0
P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K
Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en
arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.
Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor
du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de
problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret
en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du
synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert
semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at
du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.
TEAMWORK
De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.
Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling
at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end
du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet
en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine
medstuderende at kende og føler dig hjemme på
universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra
indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal
overbevise dine medstuderende om, at din
idé er den rigtige, eller når I skal indgå et
kompromis. Men gennem disse erfaringer
får du oparbejdet en vigtig kompetence i
teamwork, som både du og din kommende
arbejdsplads vil få stor glæde af.
SAMARBEJDE MED
ERHVERVSLIVET
Aalborg Universitet har tradition for, at
de studerende samarbejder med private
virksomheder og offentlige institutioner
i forbindelse med projektskrivningen.
Du får dermed mulighed for at høste
erhvervserfaringer og arbejde med
problemer fra den ’virkelige verden’, allerede
inden du har færdiggjort dit studium.
Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et
tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter
ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder.
DIN UNDERVISER FORSKER
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det
betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som
de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede
undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet
er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler
fra tidsskrifter.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T
1 1
AT L Æ S E I A A L B O R G
10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på
byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af
kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du vir-
kelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens
mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks
mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.
Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en på-
stand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på,
at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg,
en café med højt til loftet og med et væld af koncerter
med store navne er Studenterhuset det perfekte sted,
når studierne skal glemmes for en stund.
GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET
Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store uni-
versitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejlig-
heder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg
(Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) admini-
strerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg.
De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune har
desuden en ”Tag-over-hovedet”- garanti. Det betyder, at hvis du ikke
selv, som ny studerende, kan finde en bolig til studiestart, så sørger
Aalborg Kommune for en bolig til dig.
KONTAKT AKU-AALBORG
aku-aalborg.dk
Kayerødsgade 39, 4. sal
9000 Aalborg
Tlf. 99 31 42 98
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K
M A S K I N O G P R O D U K T I O NSES.AAU.DK
ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN
I MASKIN OG PRODUKTION
• Bestået adgangsgivende eksamen
(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
• Fysik B og Kemi C eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og Kemi C
ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
I MASKINTEKNIK
• Bestået adgangsgivende eksamen
(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
• Matematik A
• Fysik B og Kemi C eller
Fysik B og Bioteknologi A eller
Geovidenskab A og kemi C
ADGANGSKRAV TIL CIVILINGENIØRUDDANNELSERNE
• Engelsk B
• Relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse som fx maskin
og produktion eller industri og produktion
ADGANGSKURSUS
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det
rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.
På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en
adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en
studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de
specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til
din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi,
dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores
Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren.
KONTAKT
Studiets egne vejledere
Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,
studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.
Den centrale Studievejledning
Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne
på Aalborg Universitet, og besvarer spørgsmål om blandt andet SU,
studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.
Tlf. 99 40 94 40
O P T A G E L S E
SES.AAU.DK STUDIEGUIDE.AAU.DK
Vi l du v ide mere?