Åbne Døre-tjener verdens forfulgte kristne

Nr. 3 - Marts 2012

Kristus er livetSide 2-3

En ferie der gav meningSide 8

Magt eller frihedSide 10

Afghanere vender om og følger nu JesusSide 12

side 4-7

Vejen til Bdetadu Kan de vende tilbage?

Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over. Åbne Døres målsætning er:

• Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors International Grundlægger: Broder Andreas International leder: Jeff Taylor

Åbne Døre Danmark Postadr.: Postboks 1062, 7500 Holstebro Tlf.: 9740 7781 Fax 9740 7783 E-mail: denmark@opendoors.org Hjemmeside: www.forfulgt.dk www.åbnedøresunge.dk Reg. 1199 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Oplag: 9200

Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Open Doors Sverige Generalsekreterare: Telefon: 019-31 05 00 Box 48 701 40 Örebro E-mail: sweden@opendoors.org www.open-doors.se Kontonummer: 1220 01 20427 Svensk bankgironummer: 5951-8464

Open Doors Finland The account number for Open Doors in Finland is 800007-10032254

Åbne Døre Norge Postadr.: Barstølveien 50 F, 4636 Kristiansand Telefon: 3800 8090 Fax: 3800 8091

Forside: Enken, Limota Pradhan

Næste blad udkommer ca. 1.4. 2012

”... at Kristus nu som altid må blive for-herliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø. Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.”

Fil 1, 20-21

Kristus er livetLimota Pradhan, Nikadama Nayak, Dilip Kumar Pradhan, Piku Digal, Panima Digal er navnene på nogle få af de mange tusinde kristne, som mistede alt - fordi de valgte at følge Jesus.

Deres hjem blev brændt ned til grunden under de voldsomme forføl-gelser i Orissa i 2007/2008, og alt gik tabt. Der var nogle, som fandt et billede eller resterne af en bibel, som kunne reddes. Det værste tab var ikke det materielle, men venner, børn, ægtefæller eller forældre, som blev dræbt.

De, der slap væk, overlevede ved at flygte ud i junglen. Der skjulte de sig, men sulten meldte sig efter ganske få dage, og de fleste måtte prøve at flygte videre i ly af natten. De, der blev opdaget, blev slået, sparket, ydmyget og dræbt.

Mange af vores kristne brødre og søstre i Orissa i Indien bekender det samme som Paulus siger i Fil 1, 20-21 ”... at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø. Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.”

Den kærlighed, nåde, tilgivelse, frelse og fred, de har fundet i Kristus, bærer dem igennem den værste sorg og de størst tænkelige tab. De kæmper dog fortsat med store traumer, depression, fattigdom, hjem-løshed og fare og beder os om hjælp.

De har brug for, at du og jeg husker dem i forbøn. De har brug for vores besøg og opmuntring. De har brug for at se, høre og føle, at når et lem lider, lider hele legemet... i praksis. Min udfordring til dig er, at i det du læser bladet, beder du for dem du læser om, og på samme gang spør-ger Gud, om du måske er svaret på deres bønner.

3

SH, Redaktør

Vejen til Bdetadu Kan de vende tilbage?

5

Det siges, at tiden læger alle sår, men i Kandhamal, i delstaten Orissa i Indien, virker det

som om, at tiden har stået stille for mange. Lægedom og genoprettelse er på vej, dog i snegletempo. Det er nu godt fire år siden de gruopvækkende overfald på de kristne begyndte under julehøjtiden i 2007 og tre og et halvt år siden det massive anti-kristne folkemord i august 2008, men det virker ikke til, at meget har forandret sig.

Forfølgelsen af kristne fortsætter og er synlig i form af diskriminering og kan læses i ansigterne af de ofre, som nu er vidner til det største, syste-matiske og anti-kristne overgreb i Indiens nyere historie.

Baggrunden for den anti-kristne vold i 2008 Indien er det største demokrati i verden. Men af den 1,1 milliard store befolkning er kun omkring 25 millioner (2,3 %) kristne. Majoriteten er hinduer, og Indiens muslimske befolkning er den næst-største i verden (13,4 %). Siden delingen af landet,

for over 70 år siden, er spændingen mellem hinduer og muslimer stadig høj. Kristne har følt den stigende intolerance, vrede og forfølgelse, som direkte resultat af den fundamentalistiske Hindutva ideologi, der fremføres af de ekstremi-stiske højrefløjs hindu-nationalistiske partier.

Selvom Indiens grundlov sikrer religionsfrihed, har otte stater foreslået antikonverterings love, udviklet primært for at forhindre dalitter og andre minoritetsgrupper i at blive kristne. Hindu ekstre-misterne retfærdiggør volden mod de kristne ved at hævde, at de har loven på deres side. I dag har fem delstater vedtaget antikonverterings love.

Staten Orissa indførte som den første stat en anti-konverterings lov i 1967. Samtidig har de kristne i Orissa oplevet et vedvarende pres og volde-lige udbrud mod dem. Swami Laxmanananda Saraswati grundlagde et religiøst hindu center i 1969. Centerets formål skulle være at dæmme op for de kristnes missionsindsats og gøre minori-tetsgrupper til hinduer. Med de seneste års vækst af hinduekstremisme er vreden mod de kristne i området steget.

I december 2007 opmuntrede Saraswati til angreb mod de kristne, hvilket førte til, at mindst fire kristne blev dræbt, og 730 huse og 95 kirker blev brændt ned til grunden.

I august 2008 blev Saraswati myrdet. Hindu ledere var hurtige til at udpege de kristne i Orissa, som de ansvarlige for mordet. På trods af, at en maoistisk gruppe tog hele ansvaret for mordet på Saraswati. De anklagede samtidig de ekstremistiske hinduer for bevidst at føre folk bag lyset.

Et kommunistisk parti skrev i en rapport om den anti-kristne vold, som brød ud i Kandhamal, at dødstallene og de materielle skader sansynligvis var meget højere, end hvad myndighederne oplyste. Partiet anklager regeringen for at skjule beviser for det egentlige dødstal. De hævder også at adskillige angreb, hærværk og drab fandt sted lige for øjnene af politiet, som forblev passive vidner.

Selvom om forfølgelsen og volden mod de kristne var koncentreret til en del af Orissa i begyndelsen, bredte den sig til resten af staten.

Fra august til december i 2008, en periode på 120 dage, blev mere end 600 byer plyndret i Kandhamal alene. 5.600 hjem blev brændt ned til grunden. 54.000 mennesker mistede deres hjem, og 38 mennesker blev myrdet. Flere menneskeret-tighedsorganisationer mener, at antallet af dræbte kristne er langt over 100.

At vende tilbage Ordet, ”Bdetadu” betyder, ”at opfordre folk til at vende tilbage”, på sproget Kui, som tales i Kandhamal. Selv i dag, tre og et halvt år senere, kæmper de kristne fortsat for at vende tilbage til

deres hjem og tilbage til et normalt og fredeligt liv, men de møder massiv modstand fra de stærkt højreorienterede hindu-grupper. De har indført konvertering til hinduismen som krav for at få adgang til at bosætte sig i landsbyerne. Der er fortsat ca. 3.000 kristne, der ikke har kunnet vende tilbage til deres hjem og jord af samme årsag.

På trods af myndighedernes forsikringer om, at alt er normaliseret og fredeligt, er situationen for de kristne stort set uændret. Bare et enkelt besøg i de berørte landsbyer gør det klart, at virkligheden er en helt anden, end den myndighederne prøver at overbevise verden om. De kristne kæmper fortsat for at finde en levevej. Børn er fortsat bange for at gå ud for at lege, og kvinder lever fortsat med den konstante frygt for chikane, voldtægt og overgreb.Der er fortsat en meget klar skillelinje mellem hinduer og kristne.

I over 10 år har Åbne Døre været aktivt enga-geret i den indiske delstat Orissa og har tjent de kristne i Kandhamal siden 2007, da de voldsomme forfølgelser brød ud mod de kristne. Arbejdet fortsætter, og behovet er stort. Igennem vores mange projekter, seminarer og kurser ønsker vi, at opmuntre, udruste og motivere ofrene for volden til at vende tilbage til deres liv og kald. Vi ønsker at hjælpe så mange som muligt til at genopbygge en levevej, enten i landbruget eller igennem andre bæredygtige projekter. Vi tilbyder traume- og krisehjælp for de hårdest ramte ofre. Vi giver juri-disk bistand, som mange af dem også har brug for. De ofre, som mistede alt, hjælper vi med

7

nødhjælp. 3291 familier får ca. 50 kg ris, 10 kg dahl (linser), 2 kg sukker, 3 ltr madolie, 1 kg te mm.

Limota Pradhan - forfølgelsen fortsætter... ”Jeg hedder Limota Pradhan, min mand Saul Pradhan led martyrdøden i 2011. Gud velsignede os med to døtre. Min ældste datter går i 9. klasse og min anden datter i 5. klasse. Det gik godt for min lille familie. Vi havde en kærlig familie, og vi klarede os med alt, hvad der var nødvendigt, men pludselig opslugte en sort sky al vores glæde og lys.

Den 10. januar 2011, da min mand kom tilbage fra det daglige arbejde ude på marken, ville han have noget at spise, da han var sulten efter en lang dags arbejde. Da han satte sig ned for at spise, omkring 18 tiden, kom to af vores hindu venner forbi, Beju og Mardang, fra nabolandsbyen, fordi de havde brug for min mands hjælp, sagde de.

Selvom de ikke var kristne, har vi haft gode relati-oner til dem, og de plejede at komme til vores hus som vores brødre. Så da de bad om min mands hjælp til en vigtig opgave, gik min mand med dem uden at spise noget.

Jeg havde sat noget ris frem til ham og ventede i en halv time, men han kom ikke tilbage. Så jeg gik over til vores nabos hus og begyndte at lede efter ham. Jeg ledte efter ham til langt ud på natten, men jeg kunne ikke finde ham. Jeg begyndte at græde, og landsbyboere samledes for at få at vide, hvad der var sket. Jeg fortalte dem, at min mand ikke var kommet tilbage.

Tidligt næste morgen gik jeg til Bejus hus og spurgte efter min mand, men han sagde, at min mand var gået hjem samme aften. Den 11. januar kom alle naboerne og hjalp mig, og vi gik ud i junglen for at lede efter ham. Til sidst fandt vi hans døde krop liggende ved siden af floden. Hans ben, hænder og hals var brækket. Jeg brød sammen i gråd og sorg. Jeg havde ikke mere styrke og håb tilbage. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan jeg skulle klare mig alene med mine to børn. Jeg var helt modløs, men Gud er så stor, og Han gjorde et mirakel i mit og mine børns liv.

Gud sendte Åbne Døre til at hjælpe og støtte mig. De gav mig en ”Petty-shop” (en primitiv kiosk) som levebrød. Guds omsorg for mine børn og mig er helt fantastisk. Hjælpen gav mig et fornyet håb, og vi blev lyttet til, opmuntret igennem bøn, sjæle-sorg og rådgivning. Mine to døtre og jeg kan klare os, og vi vil overleve ved hjælp af indtægterne fra den lille kiosk. Jeg priser Gud for al Hans omsorg og Hans planer og formål med mit liv. Både jeg og landsbyboerne nyder godt af kiosken.

Så de er også taknemmelige, for nu er ingen nødt til at gå de ti kilometer, der før var til nærmeste butik for at købe små ting som sukker, te, mel, ris og sæbe. Ved Guds nåde går det rigtig godt for min lille butik. Jeg er virkelig taknemmelig til Gud og for jeres hjælp. Vil I huske at bede for mig og mine to døtre, så at Gud fortsat må velsigne og bevare os?”

Limota Pradhan

I august 2011 rejste jeg, sammen med 5 venner, på

en tur til Mellemamerika, og kufferterne var tungere

end nogensinde før. Med os havde vi først og frem-

mest mange kilo bibler, men omtrent ligeså mange

”kilo” forventninger til denne ferie, hvor det ikke kun

skulle handle om liggestole og swimmingpools. Ofte

har jeg gjort mig den erfaring, at ferier desværre også

bliver ferier fra Guds ord og bøn pga. nye omgivelser,

store oplevelser mm. På denne rejse ønskede vi, at

holde ferie sammen med Gud og andre kristne. Vi blev

meget velsignede og fik lov at møde kristne brødre

og søstre i et land og en kultur langt fra Danmark. De

kristne var utrolig imødekommende, åbne og kærlige,

og de var meget levende i deres tro på Jesus Kristus.

De blev en stor inspiration for mig.

En sætning fra mødet med de kristne står klar i min

erindring: ”Gracios a Dios” (Tak til Gud). Det var en

bemærkning, der stod centralt i flere forskellige sam-

taler. Adskillige lovsange, bønner eller prædikener vi

hørte, startede og sluttede med ”Tak til Gud”. Mange

samtaler om troen og livet indeholdt også helt natur-

ligt en tak til Gud, og det var tydeligt, at denne tak

kom dybt fra hjertet hos vore kristne brødre og søstre.

For mig var det en reminder og en opmuntring til

også at takke Gud for alt – stort som småt. På mange

områder er vi meget privilegerede og velsignet i

Vesten, i modsætning til de kristne vi mødte. Men vi

kan også lære meget af deres taknemmelighed til

Gud og deres indstilling til livet som en gave fra Ham.

Takken var ikke blot en sætning eller et slogan, men

en oprigtig levemåde for disse mennesker. Samtidig

fornemmede jeg også et håb i takken – et håb om at

Gud, som vi har så meget at takke for, også i fremtiden

vil velsigne os rigt. De daglige bekymringer vi kan

gøre os, er ofte ikke så store i forhold til Guds velsig-

nelser, og alt hvad vi har at takke Ham for.

Gennem samværet med de kristne i bøn, lovsang og

vidnesbyrd fik takken, bønnen og tilliden til Gud større

plads for os alle seks. Herhjemme i den danske hver-

dag forsøger jeg at leve videre på denne gejst, som

jeg blev smittet af på vores sommerferie. En ferie der

gav, og stadig giver stor mening, og som var en stor

opmuntring for mig som kristen.

En ferie der gav mening af Anne Mette

Åbne D

øre - Rejser

Du kan også rejse og tjene din familie!

For yderligere oplysninger kontakt vores rejsekoordinator:tlf. 9740 7781 eller ingelisebk@od.org

… sådan stod der i én af evalueringerne af Åbne Døres Unges CAMP P 2012.

”Livsbekræftende og spændende lejr. Fedt koncept med rollespillet. Fantastisk! Fedt fællesskab. Stort udbytte. Jeg har fået lyst og vilje til at bede på en helt ny måde. Det har åbnet mine øjne for, hvor privilegerede vi er …”

Hvad var det bedste ved Camp P? ”Bøn. Fællesskabet. Lovsang. Ruths vidnesbyrd i kælderen, at mødes med andre som brænder for Gud, at snakke med en forfulgt kristen, tiden i fængslet, indtryk fra videoer og rollespillet, at gøre en forskel, sam-menhold på tværs af kirkelige baggrunde, at få uddybet min nød for mine brødre og søstre i den forfulgte kirke, lovsangsaften, bønnenatten, gruppesnakken. At mærke i sig selv et glimt af de udfordringer de forfulgte står i og opdage, hvordan vi alle er skrøbelige og totalt afhængige af Gud. Fedt at opleve de forfulgtes hver-dag lidt på egen krop. Wauv, hvor var det gennemført. Tiden i flyet var helt vildt god og sjov. Input, fællesskabet med hinanden, de forfulgte og Gud, at snakke med mange nye mennesker, brunch, Jesus, undervisning om forfølgelse, undergrunds-gudstjenesten, omsorgen, så fedt at I har tænkt ”ud af boksen” med, hvordan man laver kristen lejr. Frit vidnesbyrd, vidnesbyrd om de forfulgte, at Helligånden var der, god variation i programmet, stort fokus på bøn, caféen, rollespillet, glæden fra frivillige og deltagere, søde mennesker, masser af bøn, det hele var super godt …”

BØN er det ord, der er blevet nævnt flest gange, som det bedste på Camp P. Derefter ordene fællesskab og lovsang. Og vi tror, at Gud synes helt det samme, som de 80 seje unge mennesker, der gjorde vores Camp P 2012 til noget helt specielt! Og vi tror, at vores forfulgte brødre og søstre har mærket vores bøn og vores fokus på dem. Tak til jer alle!

www.åbnedøresunge.dk - Find os også på Facebook, hvor du bl.a. kan se endnu flere billeder fra Camp P.

9

Nice - Nicere - Camp P :-)

NordkoreaBed for

Magt eller frihed?Den nordkoreanske befolknings skæbne er i høj grad knyttet til Kim Jong-Uns. Kim Jong-Uns far var den mest magtfulde person i landet. Hans afdøde bedste-far er stadig den evige præsident. Mere end nogen før ham, vil Kim Jong-Un blive nødt til at kæmpe for at overleve. Hans valg er dog begrænset. Enten under-trykker han befolkningen yderligere ved at øge de allerede massive restriktioner, eller også fører han sit land igennem de nødvendige reformer. Det er et umu-ligt dilemma, men med store konsekvenser for den nordkoreanske kirke.

Få sønner kan sige, at deres far gav dem et land i arv. Men det land Jong-Un har arvet står overfor ekstreme udfordringer. Kolera, dysenteri og tuberkulose slår børn og voksne ihjel rundt omkring i landet. Byer og landsbyer er mørklagt om natten på grund af strømafbrydelser, og mange priviligerede borgere fra hovedstaden Pyongyang forlader deres lejligheder, for at modstå den bitre kulde om natten, fordi der ikke er opvarmning.

Kinas reaktion på Kim Jong-Ils død understreger betydningen af støtten fra udlandet. Den kinesiske ledelse besluttede den 20. december (en dag efter, Kim Jong-Ils bortgang blev annonceret) at støtte Nordkorea med 50.000 ton mad og 25.000 tons råolie.

Tilsyneladende følte Kina, at det var nødvendigt at give Kim Jong-Un denne støtte. Økonomisk hjælp er en af de få instrumenter Kina besidder, til at støtte og påvirke Nordkorea. Det er overraskende, at Kina ikke vil eller kan motivere de nordkoreanske ledere til at indføre den ”kinesiske model” som styreform. Nordkoreas system fungerer ikke. Det har det aldrig gjort, for hvis det havde, ville Nordkorea aldrig have accepteret udenlandsk bistand. Gradvise økonomiske reformer, sammen med voksende frihed på alle områ-der, er afgørende for Nordkoreas overlevelse. Uden dem vil Nordkorea aldrig være i stand til at genstarte den økonomiske motor og holde den kørende. Men økonomiske reformer sammen med mere frihed kol-liderer med Nordkoreas ideologi. Det ser ud til, at Kim Jong-Un vælger magtens vej.

Det forventes, at store udrensninger er på vej igen. Desuden er det sandsynligt, at grænsekontrollen fort-sat vil være meget streng, tilfældige husransagelser fortsætter, og den frie bevægelighed fra et område til et andet er stadig stærkt begrænset. Dette kommer til at få store konsekvenser for alle borgere, herunder den isolerede, nordkoreanske forfulgte kirke.

Bed for de kristne i Nordkorea og for landets nye leder, at han må vælge frihedens og ikke magtens vej.

Brevskrivningsvejledning• Bed før du begynder• Inddrag gerne et eller to bibelvers• Nævn ikke Åbne Døre• Brug gerne farverige postkort• Skriv en kort og opmuntrende hilsen på engelsk• Regn med, at det postkort du skriver bliver censureret• Skriv gerne dit navn, hvilket land du bor i, men ikke hele adressen• Send kortet/brevet i et lukket kuvert til Åbne Døres kontor, hvis ikke andet er angivet

Sendes til:c/o Åbne Døre, Postboks 1062, 7500 Holstebro

11

Du kan få vores skrivekampagne: ”Du kan sende en hilsen” via kontoret: Tlf.: 9740 7781 - E-mail: denmark@opendoors.org

Du kan skrive en hilsenVerdensranglistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger Nogle problemerNogle begrænsninger

Alvorlig forfølgelse

Den 9. marts 2010 blev Tohar Haydarov (27) idømt ti års fæng-sel efter falske anklager om besiddelse og fremstilling af narkotika.

Tohar er en kristen med mus-limsk baggrund og er nu medlem af en ikke-registreret baptistkirke i Gulistan. Ifølge medlemmer af hans kirke bad hans slægtninge i januar det lokale politi om at hjælpe dem med at tvinge Tohar til at vende tilbage til islam. Politiet lagde et stort psykisk og fysisk pres på Tohar i håb om, at han ville fornægte troen på Jesus, men han stod fast og næg-tede at gøre det.

Den 18. januar blev han anholdt, efter at narkotika uventet blev fundet i hans lommer og i hans lejlighed, og han blev efterføl-gende anklaget for produktion og lagring af narkotika. Tre dage

senere fik Tohar en kort domstolshøring. Kirkens medlemmer har oplyst, at han næsten ikke kunne gå og viste tyde-lige tegn på at have lidt fysisk overlast.

På et retsmøde den 4. marts fik medlemmer af kirken ikke lov til at afgive forklaring på Tohar’s vegne, og hans advokat blev nægtet adgang til retssalen. Tohars far (72) deltog i høringen for at støtte sin søn. Den næste dag blev han fundet død i familiens garage. Politiet konkluderede, at han døde ved et uheld, da de mente, at han faldt over et elektrisk varmele-geme. Fem dage senere blev Tohar dømt for fremstilling og besiddelse af narkotika og idømt ti års fængsel.

Hans trossøskende insisterer på, at sagen er fabrikeret, og at politiet plantede narkotika på ham. Flere bekendte har leveret skriftlige erklæringer til politiet, der hævder hans uskyld.

Tohar er siden blevet overført til en arbejdslejr i Qarshi, 400 km fra hans hjemby. Han forbereder sig på at anke sagen til højesteret.

Usbekistan - Tohar Haydarov

NytOm forfulgte kristne

World Watch Listens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger

Nogle problemer

Nogle begrænsningerAlvorlig forfølgelse

Den stærkeste negative indfly-delse på nye kristne er den gen-nemgribende sociale kontrol, som udøves af familien og dens netværk.

Det afghanske samfund er domineret af den ”udvidede familie”, og der gives kun lidt plads til individualitet. Når et medlem af familien forlader is-lam for at følge Jesus, bliver det opfattet som en stor skam for familienavnet. Familiens ære er ødelagt, og det er nødvendigt at genoprette den.

Familien vil danne en samlet gruppe, som vil presse det sorte får ind i folden igen. Beretningen her under giver et billede på, hvad en troende kan komme til at gennemgå, når han møder sin familie igen. En stor procentdel af de afghanske troende må igennem dette på den ene eller anden måde.

”Jeg havde mange tanker, da jeg rejste hjem til min fars hus. Da han tidligere havde hørt, at jeg var blevet en efterfølger af Jesus, bankede han mig. Da jeg nu trådte ind, var det umid-delbart tydeligt, at han ikke ønskede at se mig. Da jeg hilste

med et ”Salam” og kyssede hans hånd (sådan som det er vores skik), reagerede han, som om han ikke ønskede, at jeg kom tæt på ham. Han forlod værelset hurtigt. Selvom han var gået, var mødet med min mor, søstre og brødre anspændt. De dan-nede front imod mig. Min bror konfronterede mig ligefrem ved at spørge mig, om jeg var en forræder og opsummerede alverdens dårlige ting om de utro.

Min bror sagde, at alle utro vil gå til helvede, hvor ilden brænder. Kun muslimer kom-mer i himmelen. Alle kristne er syndere. Det gav mig stødet til at spørge ham, om han var blevet Gud. Han og alle de andre i rummet stirrede på mig i chok. Hvorfor sige så ugudelige ting? Jeg svarede, at man må være Gud for at vide med så stor sikkerhed, hvem der går til helvede, og hvem der går til paradis. Jeg tilføjede, at Gud har så meget kærlighed, at Han giver liv til alle.

Min bror var ikke overbevist. Hvordan vidste jeg, hvad Gud sagde? Jeg spurgte ham, om han havde læst Guds ord, men

så begyndte han at diskutere og sige, at de kristne har ændret Bibelen. Så jeg gik videre og spurgte, om han havde læst Ko-ranen. Da han indrømmede, at han ikke havde læst den, var jeg i stand til at citere fra Koranen mhp. at diskutere synd og Guds nåde. Min bror insisterede på, at alle muslimer var uden synd. Så jeg spurgte ham og alle de andre i rummet en efter en, om de aldrig selv havde syndet. Ingen kunne sige, at de ikke havde syndet.

Min bror pegede så på en kalashnikov, to pistoler og et par håndjern i rummet. Han ville skræmme mig. Men det kom han ikke langt med, hvad han også øjeblikkeligt indså. Min bror kunne ikke benægte, at Gud havde forandret mit liv. Han har set forandringerne – hvordan jeg talte og opførte mig før og efter, jeg modtog Kristus.

Mine søstre fortalte mig, at jeg var nødt til at se konsekven-serne af mine valg i øjnene. ”Du har valgt at gøre dette, så du bliver nødt til at ”hænge i dine egne ben” – idet de citerede et Dari ordsprog.”

Afghanere vender om og følger nu JesusAfghanistan(2)

13

Nord Korea har bekendtgjort amnesti til fanger, for at mindes den afdøde leder Kim Il-Sung og Kim Jong-Il. 2012 er århun-dredet for den første Kim, som døde i 1994 og 70-året for hans søn, som døde i december. Fra den 1. februar vil et ukendt antal fanger blive sat fri.

Disse almene amnestier plejede at blive tildelt to gange om året indtil 2005. Herefter var det kun lejlighedsvis, at nogle blev løs-ladt, før de havde udstået deres straf. Det er kun de fanger, som menes ”genopdragede”, der har mulighed for at blive udvalgt. Det betyder, at de har været i en genopdragelseslejr i nogle år og har udført deres arbejde godt tillige med den obligatoriske ideologi-undervisning.

Mennesker i politiske arbejds-lejre vil aldrig blive frigivet, fordi de er stemplet som ”uhelbre-delige”. Disse lejre er fyldt med politisk aktive mennesker, flygtninge som er mistænkt for at have været i kontakt med sydkoreanere, samt ideologiske opponenter som kristne.

De frigivne fanger er meget heldige at komme ud af kon-centrationslejrene i live. Denne særlige amnesti kan dog betyde dårlige nyheder for andre. Nord-korea er dybt afhængig af pro-duktionenen fra disse lejre. Man har brug for billig og udskiftelig arbejdskraft. Det ville ikke være første gang, politiet beordres til at øge antallet af arrestanter, så

de tomme pladser i barakkerne snart kan blive fyldt igen.

Kristne, som har været i disse rædselsvækkende omgivelser, beskriver genopdragelseslejre-ne som et absolut helvede. ”Jeg var i en lille lejr”, sagde en ung kristen. ”Ikke pga. mine kristne aktiviteter, men fordi jeg blev arresteret i Kina. Hver eneste dag døde nogle, og jeg var tvunget til at bære dem udenfor lejren og begrave dem. Jeg ved, at det ikke er rigtigt, men jeg hader stadig disse vagter. Et andet af mine familiemedlem-mer er nu i en politisk lejr. Jeg tør ikke tænke på, hvad der sker med hende. Det gør for ondt.”

En anden kristen tilbragte ad-skillige år i den mest berygtede lejr, Yodok, som han beskriver som ”en levende massegrav”. ”Hele systemet gjorde mig desperat. Jeg så mennesker dø af sult og sygdom. Jeg så hen-rettelser. Men en dag skulle vi

samles i en stor hal, og det blev bekendtgjort, at man til ære for en af ledernes fødselsdage ville sætte nogle få fanger fri pga. god opførsel. I det øjeblik tog jeg beslutningen om, at jeg ville være en mønsterfange, og at jeg ville overvinde dette.

Jeg vidste, at jeg var nødt til at forblive mindst 3-4 år i Yodok før jeg kunne komme i betragtning mht. løsladelse. Jeg besluttede ikke at begå nogen fejl.” Han begik ingen fejl og blev tilkendt amnesti.

En tredje fange beskriver sit ophold i en arbejdslejr som at gennemleve Guds 10 plager hver dag. Til spørgsmålet om hvad der var det værste i lejren, tav hun. Så sagde hun: ”Det kan jeg ikke sige. Hver dag var som tortur. Mennesker døde, og deres legemer blev brændt. Vagterne spredte asken over vejen. Vi gik på den vej hver dag, og hver dag tænkte jeg: ’En dag vil de gå hen over mig.’”

Mere end 1% af den samlede nord-koreanske befolkning vågner hver dag op i et fængsel eller en arbejdslejr. Der er en håndfuld mega-lejre, som rum-mer mere end 1000 fængsler og sandsynligvis dusinvis af mindre lejre. Fangerne nægtes tilstræk-kelige madrationer og lægelig pleje. De er ofre for tortur, vilkårlige drab samt brutale og farlige arbejdsbetingelser. De fleste fanger arbejder 18 timer om dagen.

Nordkorea annoncerer fangers løsladelseNordkorea (1)

NytPå hjemmefronten

Møbelpolstrerfirmaet

ØnskemøblerAlt i ombetrækning udføres

Tlf. 9742 0589E-mail: upholste@post.tele.dk

Lindholm AutoThistedvej 121 9400 Nørresundbyv. Morten Warncke Olesen

TLF. 98 17 04 00Salg og reparation af alle bilmærker

w w w. l h a u t o . d k

Værkstedet

”Det lille værksted med den store service”

v/ Max EriksenEngvej 8, Gludsted, 7361 Ejstrupholm

Tlf.: 7577 5670, Bil: 5050 1535

Rep. af alle bilmærker.

Åbne Døresgeneralforsamling

Tirsdag d. 13/3 kl. 15-17

Sognegården, Fælleshåbvej 2, 7080 Børkop

Dagsorden ifølge vedtægterne

Tilmelding nødvendig til landskontoret

MØDER i marts

Jóhan Petúr Johannesen er ambassadør på Færøerne”Jeg har været ambassadør i et års tid, og jeg oplever, at det er en fin opgave for mig.

Jeg deler bønneemner på vores bedemø-der, og jeg har holdt et ungdomsmøde i min kirke med fokus på den forfulgte kirke.

Jeg synes ikke, det er svært at være ambas-sadør. Jeg finder det vigtigt at have et bedende hjerte, og ellers forsøger jeg at være åben og gribe de chancer, som jeg får for at dele de forfulgte kristnes sag.”

Kunne du tænke dig at blive en ambassadør for den forfulgte kirke, eller vil du vide lidt mere om denne meget vigtige opgave, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan kontakte SB på tlf.: 9740 7781 eller på mail: sonjab@od.org

Længes du efter sol, sommer og sand mellem tæerne?… så er det måske nu, du skal begynde at planlægge din sommerferie.

Tag med Åbne Døre på sommerturné til stævner og bibelcampings i Danmark. Vi har brug for frivillige som vil tage med sammen med vores ungdomssekretær.

Vi betaler stævneafgifter m.m. Vi tager af sted fra midten af uge 28 til midt i uge 30. Du behøver ikke at være med i hele perioden. Turneen er målrettet unge med ”hap-penings”, konkurrencer, samtaler i standen og rundt på pladsen m.m.

Du kan få mere at vide ved at kontakte kontoret på tlf. nr. 97 40 77 81. Spørg efter Sonja

Åbne Døre på sommerturné

15

Bliv ambassadør for den forfulgte kirke

– i din menighed!”Husk på dem, der er i fangenskab, som

om I var deres medfanger...” Hebr 13, 3.

Spørgsmål og tilmeldingVil du gerne melde dig til denne opgave, eller har du yderlige spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte SBpå tlf.: 9740 7781 eller på mail: sonjab@od.org