MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT

21. årgang Nr. 1 7t 1988

MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT__-----,

ud give s d l :

1\\,W INEli lSTO III SK SELSK, \ r,Ved For-tunen I DA2800 Ly"gby.

SelskabetF REGATTEN JYL Lr\N lJS VENNEHTe jhusmu vee tF r edcrrk sholms K alla ! 291220 Køben ha vn K.Sck rc \,r r : Mus.insp . K .S. N iel se n

Se lska be tOl l lCGS ,\~L:SE ET5 VENNE Ra dre sse : Orlog smusce t , se nc denfur ,

Redcknon:

Ov er ar krvar H. C. B j erg.Muveu msmspc kt a r Ole v on t('gud t

Ie ns va r sha vcndc)

Adr e sse:

OR L CGS,\:USEETQumtt Lyne tt eRe f shaleve j['132 Københav n K.Tlf . OJ 51, (, ) (,3GI n> nr. 5 18 ]f, [ 3

I\\AIII NEHISl"OII.[SK T IDSSKR IFTudkor r me r II g.mge århgr .t\r sabonnemcnt kr . 55 .-Enkelt e numre kr . 15. -

Ar t ikle r og a nmeldelser , der IN1Shc s op­t ag e t I tidsskrrfte r, sendes II I ove nnævn­t e a dr e sse.SIds te frist t o r Indleveri ng .d s to f erden I O. l må nc dc r nc januar, a pnt, lu llDg oktober .

Efte r t r yk e r kun nlladr med lytldq.; krl­dcangrvetsc.

Al le henvendeIve r ve d r . adresse for andrm­ger, fe jl ved blade tv tevc rmg o . tg , bCGCSr c t re t I I I pcs rv æscnot ,

Sats Dg t ryk: O I~ LCGSM USEET

ISSN 0106-5 122

2

INDHOLD :

Artik/er:

Fabrik meste r Did erik de Th ura h- et ikonog ra f isk stud ie .

Frank Allan Ra smussen

Brand en i Aa lborg og and re lo­kal e minde r fra FregattenJ ylland 's tilkn ytn in g t il egneog bye r.

Erik Mu nch

Island .Monopo lh andel, fi skeri o g fi ske­rii nspektion.

Eyjolfur Th or J o nsson

A nille/de/se:Er ich Graner: Die deut schenKri e gssch iffe 181 5-1945, (fo rt­sat og ud give t a f Die ter J cngo g Marti n Maas ) Bind 4.

Jørgen H . Barfod

A ndet:Or logs musee ts Modelbyggeriau g.

O le Ven tegod t

Fra Orl ogsm usee t s b iIle dar kiv .

Forside:Forsideill us tra ti o nen e r hentet fratobi ndsværKet: "Hi s to ir e Genera led e la Marine", der udko m i Parisi 1746.

3

14

19

28

30

3 2

FABRIKMESTER DIDERIK DE THURAH- et ikon ografisk studie.

Frank A I/an Rasmussen.

l . FLA o EH lSTOR IE OG I KON O­GR AFI.

P å Ri gsarki ve t befinde r de rs ig e n r Ig sa mling a f mate ­ri al e til be lysning a f den

Da nske Flådes His to ri e . En ki lde­fo nd , der både med hensyn tilkva nt itet og Kvalitet, e r på højdemed verdens f ineste.

På Orlogsmuse et beva res f låde nsmode lsam li ng, de r set sa mmen meddet ove nnæ vnte skr if tlige kilde ma­t e ri al e , gør den in t e re sse rede his to­r iker i s tand t il , på e n ganskee ne ståe nde vis , at dokumente re de nr ol le so m den da ns ke f låd e ha rsp ille t og spiller for la ndets his to­r ie so m he lhe d. Dette t urde væ rebekend t fo r de fleste .

En mere overset kildegr uppe udgørdet ikonog raf iske mater iale , de rfi ndes på musee t , o mfa ttende o lie ­male rie r , akvar e ller , tegning e r ogstik , v ise nde to rske tl tge søs lag,o r logsskibe , pers one r sa mt topo3ra­f i.

Men også på a nd re a f la nde t s mu ­se e r ob a rkive r kan ma n gøre væ r­difulde opdage lser . He r skal blo tnæ vne s Statens Museum for Kuns t,Na t ionalm usee t, Fr eder iksbcrg mu ­se e t , Kob enhavns Bymuse um , Kuns t­a kade miets sa mlinge r sa mt De tKongelige Bib liotek s kor t - oS bil­led sa m li ng (I).

De t er he nsigt e n med denne a r t i­kel , at g ive e t e ksempe l på, hvil­ke re su lta ter de r ka n nå s ved e tdeta ils t udie af e t enkel t bi llede.Reds ka bet e r Ikonogra fi e n, somko rt ka n be skr ives so m lære n ombilledets konkre te indhold og detssym bo lik (2).

St ikke t er f unde t i Det Ko ngeligeBib lioteks kor t- og billedsamling,og det har væ ret a nvendt somillus t rat io n i f le re værke r , de ls pågru nd af de ts sjæ ld enhe d; - de t e rikke ofte , man f inder inte r iø rbil le ­der f ra Hol men, de ls fordi de n se ­kundære hå ndk olo re red e udgave is ig selv sikkert har fr iste t en obande n bi lled red aktør (3) . I dennea r tikel v il b il ledet blive vu rdere tikk e blot ud f ra dets kun s tn er iskevæ rdi , men so m e n hi s tor isk be re t­n ing sa mmensat a f e t ko mplic e retnet af st reger og sy mbo le r .

2. A RB,oJ OSVÆ:<ELSET r A HOL­M EN.-- - - - - - - --- - - -

La d os indledningsvi s ge nne mg å bil­lede t s kon kre te indh ol d. Elle r medandre ord hvad e r det vi ser påbillede t?

En ma ndsperson s idde r i e n læne­stol ved e t bo rd , de r s tår c e nt ra lt

3

- --- - --- - - --- -

place re t i væ re lse t. Han e r i førten for t iden klass isk påklæd ningm ed l ang buk le t par yk , en bekvemhjemm ef r akke, knæbenk læder ogs pæ nde sko. På skr ive borde t seshan s sk r ive t øj sa mt bøger, og ha ner i fæ rd m ed at nedf ælde enmed dele lse i det op slå ede e kse m­pla r . Til venstre i billede t ses e nkak kelovn, e n e ks t ra s to l samt e nkna ge m ed overtøj best ående af ent re ka nte t ha t , t je nesteuniformsfr a k­ke . og de n regle me nterede kå rde .Unde r d isse ses en re ol , hvor i dere r pl acere t en ræ kke forske lligedre je s tål.

På bag vægg e n ses et spejl m elle mt o v induer . Det venstre e r å bne tog vise r e n udsi gt ove r e n t rav la rbej ds plads med håndvær kere og

4

to ski be under bygning stående påbed di ng. Til hø jre i væ relset sesfø rs t e n velforsynet bogreol, ogo ve npå denne ses t re t imeg la s.De rn æst se s et dr ejelad , hvo ri e to pspændt emne kunne bringes ti l atr o tere .via e t si mpelt udveksli ngs­sy stem, der b le v be tjent via et påg ulve t fas tgjort t ræd esys tern, hvor i­genne m også omd re jningshast ighedenbestemtes.

På reole ns ene s ide ses fo rske lligehåndvæ rktøj ophængt j e t parkrumpasse r e med stilleskrue, ets tregemå l, en saks og fo rskelliger idsenå le . På selve bordet ses op­spæ ndt e n f ilek lo e lle r skrue s tik,hvor e mne r kunne fas tgøres og for­arbe jdes med a ndre for me r fo rvæ rk t øj (4).

3. F ABR IKM ESTER DIDER IK DETHDRAH.------~-----

"Ki Sbenhavn AD 1752 D. de Thura "(5).

På de n ge nne mløbe nde f r ise langsvæggenes overka nt ka n læses de nla t inske in sk r ipt ion:

. _"=.-..:...: . -~..:.....--~~=.-

Thur ah fødtes i 1704 isen af s t iI t prov s t e n,biskop Laur itz Thur a .

Værelset e r holdt i den fo r tide n"mode rn e" rokokos ti l , hvis interiøre rvar lyse og luft ige. St o lene ogbord e t s be n se s fo r met l smu ktsvun gne kurve r . Pane ler ne e r pro fi ­le rede og på lo ft e t samt sp ej letses de karak teris ti ske rocail1er medde asymetrisk svungne fo r me r vi­sende s t ilise re de b lom ster, g ren e ogblade .

Ove r a rbe jds bo rde t ses f le re a f defør omta lte drej e s tål sammen m edendnu en kru mpa sser . Ved bæ nke nse s e n lyseholder, der med vin ­te ren s ko r t e lyse ti me r var e tuom gæn ge lig t redskab .

"Trans i t Glo r ia MundiMa io ra Peric ula proemi i s unu m es tnec e sseVari a t ic delect a t " .

Und er st ikranden ses t i l ve ns t re:" 0 . H. de La de C l-l. R .S.D . Sculp se"sam t st ikke ts dateri ng:

Vi ved nu med sikkerhe d, a t bil­le de t e r stukk e t i 1752 og at per­sonen på bill edet er ko m ma ndør­kapta jn og fabrik mester Diderik deThur -a h. La d os derfor, t il brug forden videre a na lyse g ive e n kortbiogra f isk sk it se.

Did e r ik deÅrhus somden sene re

5

- - - - -- -- - ----- -

Han var fø rst ved landeta ten, mene ft e r at de t va r lykke de s for ha mat pr æsen t er e et model ar be jd e ira v af o rlogsskibe t "A nne Sophie"

6

f or k ongen, blev han i 172 3 over­f ø r t t il see ta t en med ran g a f se­kon dlie u t en a nt , All e rede å ret e ft e rsendes han sam men rr ed tre a ndr eun ge søoff icerer t i l udla nde t forde r at s t ude re skibbygger ie t . Thur ahj e mkaldes i 1728 f r a Engla nd oga nsæt t es å ret ef te r ved skibbygge ­ri e t under den o mstr idt e, men dyt;­lige k onst r uk tør Knud Nie lsen Ben ­s trup ( 6).

På de tte t idspunkt sy nes det , so mom Thurah har lagt gru nde n ti l enlovende kar r iere indenfor seetaten.Han f unger er således i årene 1729­J O som k ro npr insens ve jlede r ikuns tdre jn ing og del t age r i en r æk­ke komm iss ioner ne dsa t for a t un­dersøge for holde ne på Hol men , isærmed h ensyn t i l sk ibbyg ge r ie t .

l 734 udnæv nes ha n t il ka pt a jn­løjtnan t og fabri kmeste r og ko m­m e r he rme d ti l a t s pille e n ikkeuvæsentl ig ro lle i forb inde lse medkom m issionen mod ko llegaenBe ns trup , de r a llerede i 173 1 va rble ve t udnævnt t i l over fabri k rnes­te r.

Thur a h blive r så led e s de la gt ig iden hård e skæ bne so m blive r Be n­s t rup t il de l, og so m føre r t ilden nes fængsli ng og senere a fs ke ­dige lse (7).

Da Th ura h e fte r 1733 selv sk ullelede skibbyggeri e t , viste de t sigdog sna rt , a t han ikke va r sinstilli ng voksen. Ha ns to linie skibeog br iga n t iner va r ri nge se jlski beog isæ r " Fyen" blev udsa t forvoldso m kri tik, og de t måtte sene ­re sæ lge s ti l Asiat isk Ko mpag ni,ub ruge lig t so m orl ogsski b. .

Efter ha ns s ids t e konstrukt ions s ta­be lafløbning i 1739 va r hans roll e

som kons truk tør og fa bri kmesterform e lt ud sp ille t , og a rbe jde t blevove rtage t a f de n f ra Fr ankr ig ind­ka ld t e Ba rb e sa m t den habile over­skibbyg mes te r Ander s Ture sen. de rfor øvr ig t va r e lev a f de n a fske d i­ged e Benstrup (g ).

Thurah beh ol de r dog s in . ti tel og e rfabrikmeste r a f na vn ind ti l 1758,hvo r ha n afske dige s og t ildel e s enre tr æte post som ko mma ndant ve dTol dboden , e t e m bed e som han be ­s t re d indt il s in dø d i 1788 (9).

4. BILLEDETS O P HA VSSITUATION.

Efte r den må deho ldne og pietist iskekong Chris t ia n VI's død i 1746,syne s de r at b læ se milde re . v indefor metropolen s ku lt urli v. Tonenbli ver lettere , og man kan hosa r is tokra t ie t sa mt i den mere vel­have nde del a f b yen s borge r- skabspore e n voks e nde o pti misme .

Rokokoen b ryde r for a lvo r ige nne msom de n f rem he rskende stilart, ogden f rans ke ind f lyde lse ha vde e n

7

balsamisk og re nsende e ffek t pådet kulturel t s tøvede Københ avn .

Smagen va r b levet skæ rpe t for ny­heder, og sidel øbende med de man­ge forsk lillige avislignende pub lika­tion er og "P ost- Rytt ere" , de r gavoplysninger i skrift lig fo rm omdøg ne ts forske llige aktua li t e te r ,dukk ede der e n anden genre op ,nem lig pro spe kte t e ller c ronikken(IO) .

Man hav de med andre or d fåe tlyst til at se de sk re vne begi ven­heder ill us t re ret . En r ække ku ns t­nere i hoveds tad en to rseg tc sålede sat t ilf r edss t ill e det købedygt ige pu­blikums t rang til at se sig se lvsa mt den ge nvakte hoveds tad a f bil­de t, og det b lev a lmin de ligt , at debøger a f me re populær art, de rsendt es på markede t , va r illustre ­re t med en r æk ke kobbe re ellers t ik, der viste s itua tio ne r fra b yenstor ve , g ader og huse (t l) .

Denne virks o mhed havde sit ud­gangspunkt i e n sa lon på ø sterga­de, h vis ind ehave r , mal e r inde n Jo­ha nne Fo sie, omkring s ig havd esamlet en gr uppe fr itænke ndekunstne r e og verde nsm ænd.

Bemærkel se svæ rdigt e r det, a t nog­le af de f littigs te gæs ter i sa lone nvar d e unge søløjt nan te r , de r ha vdefatte t interesse for de t liv, de rudspillede s ig her . Fa milien s over­hovede var or ganisten Jac ob Fosie ,der dog kunne ande t end trakte ­re o rglet. l s ine ledige stunderpra ktiserede han som grafiker ogva r desuden t egn e lær e r for marine­kade tterne (I 2).

En af de fli t t ige gæ ste r i salonenvar Diderik de Thura h, og det ermuligv is her , han har tru ff et e n a f

8

t idens dygtigste og mest pr oduk t iveill ust ratorer Peter Crarn e r , de r e ro pha vsmand til de t vis te s t ik (3).

St ikke t s kompos ition vidne r om , atde r her e r ta le om e t be st illings­a rbe jde , og det er i hel e si n op­bY3ning i tr åd med tide ns ånd ogønske r .

Rokokoe ns kunstnere og de res pu­blikum . va r optage t a t den , s pire ndera t ional ism e, oS man ønskede sag­lighed og kla r besked, hv ilke t ti ­den s ri ge littera tur om me ka nik ogm ær ke lige ma skiner bære r vidneds­by rd om (14).

5. BILLEDET OG TOP OGRAFIE N.

Stikke t er a ngive lig t ud ført i 1752,og se lvom man ik ke kende r fo r­lægge ts da teri ng, kan d er ikke he r­ske tv ivl o m, a t tegn ingen e r ud­fø r t i perioden umiddelbart fø r,altså mell em 1750 og date r ingstids­pun kte t .

På de tte tid spunkt e r Thurah i s inbeds te a lder, ne top fyldt 48 år, ogha n ha r a lts å ønske t at fo rev igesig se lv i s it a rbejdsvæ re lse om­givet a f sine bøger o g sin el sked edr ej ebænk. Han s roll e ha r kunstne­ren va lgt a t markere ved h jælp a fe t i t ide n o ft e anvendt virkem id­del, de t å ben stående vind ue udmod d en s to re ve rde n ( 15) .

Dette und erstreger Thurahs profes­s ion som Cab r ikmes te r ve d Hol men,og de hek t iske akti vi teter , derudsp illes for øjnen e a f t ilsku eren,er medvi rkende t il, a t give indtr ykaf ha ns betydn ing som per son.

De sude n g ive r de t t ilskueren rnuhg­he d for e t kik ind i e n ve rden .

som vel de færreste i datide ns Kø­ben havn havde adgang ti l.

I forgrunden se s e n række hån d­væ rkere samt t ømmer, der ligge rs pre d t på området mere ellerm indre fo ra rbe jdet gr ad. Der sesogså e n a f de for t ide n typisk ekraner, som anvendtes t i l at f ly tterundt på de mange uhå ndt er ligeem ner .

I bill e de t s baggrund ses to skibepå bedd ing . Der er ta le o m rr un­dre orlogsfa r t øje r , e n f rega t og engale j. Ta ger man he ns yn t i l bille­dets datering, så kan man via byg­gelister ne s e, at der fakti sk i den­ne periode b lev bygget to gale je r ,neml ig " Freder ichsstad'' og "Frede­rikshe ld", og skibet ti l venstre ku n­ne i princi ppe t væ re e nten frega t­ten "Storrnarn'' e lle r "Isla nd" , de rbegge blev bygget i 1751 (] 6).

Nu e r problemet blot , at begge des ids t næ vnte fartø jer blev bygget påNyho lm , hv or imod gale jerne blevbygget på Gam melholm. De tte re j-

ser a ltså e t problem med hensynt il e n fortol kning af, hvor vi fak­tisk befi nder os , e ller rettere;Hvor befinde r fabrikmeste rens ko n­tor s ig?

En granskni ng af det fore liggendemater ia le t yder sam let på , at Thu­rah s kontor har bef undet s ig påNyholm . I 1741 bliver han så ats ige hje mløs, ide t han an modes omat fra flytte s in bo lig 03 kontor påGam melholm, fordi d isse skal a n­vendes ti l a nde t fo rmål. Det bliverdog h ur t igt kla rt , at denne ordningikke i læ ngden e r he ns igtsmæss ig,og da de n nye spante lof t sby gnings tå r fæ rd ig i 1743, indre tte des derher i den nordre e nde ko ntor samtarbejdsværelse ti l fabr ikmeste ren,og man må således antage, atThurah ha r flyttet s ine a kt ivi t e t e rhert il (I 7).

I den ne de j a f bygninge n va r de rsam tidig indrettet tegnestue r samtlokal er fo r Skibbygningssk o le n. De s­ude n var e kvipa ge mesteren sa mt e nde l af væ rft e t s øvrige embedsmændins tallere t he r .

Hvis denne antage lse e r korre kt , såmå det li lle hus t il højre i bi lledetvæ re den i 1737 opfø rte srned le ,hv ilket ste mme r god t ov e rens medden røg, de r kvalmer op af sk o r­s tene ne fr a s medle ns esse.

Der e r dog helt kla r t t a le o m enkuns tne r isk ti lsn ige lse, idet man fraThu ra hs vindue r umuligt ha r kunnese sk ibe ne på stablen ligge vendtmed stævnen e mod spante loftsbyg­ningen . Her har Cramer a ltså valgta t vende perspek tivet ethu ndrede­ogfirs grader af hensyn ti l be skue­ren, således at billedets infor ma­tionsvæ rdi højnes, omend det a ltsåe r histor isk ukorrekt . At han har

9

valg t at vise to fo rske ll ige sk ibs t y­per, neml ig en f regat og e n gale j,hvo raf den sidstnævnte med s ikker­hed ikke ha r væ ret stabe lsat påNyho lm, må ligeledes a nt a ge s atvære e n de l af hans kuns t ne r iskef r ihed. Ha n ønsker s impe lthe n atg ive beskueren et bredt in dt ryk afa kt iv iteterne på Holm e n og ha r ve li dette sy nspunk t været enig medThurah (I 8).

6 . BILLEDETS SYMBO LINDHOL D.

Nu ha r vi set på bi lledets ko nkreteindhold og fået et eksempel på, atman i samtide n ik ke alt id fo rholdts ig så stramt t il vi rke lighede n, somvi måske vill e kræve i dag. Lad oshere f t e r ve nde os mod de "skjulte"meddele lser, so m ma n ka n f inde iselve bi llede t og de n t ilhørendete ks t .

Det er t idli ge re o mtalt, a t Thura hgjo rde e n rask ka r r ie re ind enf orsøe t a ten og dette på trod s af , a than i kke havde noge n praktisk e r­fari ng i sø mand ss kab (19) .

Thurahs fo rb inde lser va r af de bed­s t e . Ha n va r de n m ægt ise gre vDanneskiol d- Sa msøe s yndling, oghan stod kongeh use t nær . Dettesupple re t med han s pe r-sonlige bag­g rund som sen a f biskoppen, gavham en medfødt naturlig stolthedog selvbevidsthed .

På det t idspunk t , hvor bil ledet erblevet til , e r denne ka rr ie re imid­le rt id blev et afbrudt, og der ergået hele tretten å r , s iden ha nssidste ko nstruktion løb af s t ablen.

I denne periode ha r han være tude n egent tig beskæftigelse som fa­brik meste r . Skibbygger iet va r nu,

10

som tidl igere omtalt, ove r t a get .afden indkaldte konst ruktør Barb e ogAnd ers Turesen , de r begge a rbe jde ­de und e r ove ropsyn af de n i l 739ned satte kons t ruk t ionskom miss ion.

Thura h be nytter altså denne le jl ig­hed t il a t for tæ lle de n indsig t sfu l­de beskue r sin mening o m densk æbne , der e r blev et ham til de l.

En forstørrelse a f Thu rahs skr i­vebord samt den opslåe de boS vi­ser, at man fakti sk er i s tand t ila t læse, hvad de t e r, Thurah e r if ærd med at skr ive . Umiddelbartskulle man jo t ro, a t ha n vargang med at udfærdige e n ordretil no g le af s ine hå ndværke re e llerkoncipe re et bre v til HolmensChef, men det er han ik ke . Te k­sten lyder :

"E ft e r døden do mmen Ebr , 9:27"

Der e r a lt så tale o m e t bibe lc i t a t ,hente t f ra Apostlen Paulus brev ti lHebræerne, kapite l 9, ver s 27 de ri sin helhed lyder :

"0 g så vist som det e r menneske­nes lod e l i

gang a t dø og derefter dømmes,"

Hva d var de t Thura h vi lle fortællebesk ueren , og hvordan skal v i nufo rh olde os ti l ha ns impl ic itte bud ­sk ab?

I de nne sammen hæ ng vil det værehensig t smæssig t at inddrage de nt e ks t , som Thurah har valgt at la­de ne dfælde unde r bil ledets stik­rand. En tekst, so m forøvrigt a l­d rig t id lige re har væ re t gengivet.He r står:

"Langt mindre end farenbelcnningen e rHan totger de t roe fastes MdyeMe n Verden forsv inder j Hvad Ver ­den har k ie rJeg derfor f rav e nder mit cve.Og blo t e e t nbdvendigt vil traGtea t faaAt ie g ved Domme-dags kommeFo r Dommeren kand med æ re be­staaeSom lon ner af Na a de de f romme"

Af denne t eks t fremg år hens igtenmere t ydeligt, og det grun dlæggen ­de tema er det sa mme. Thura h gi­ver he r ige nne m på en raff ine re tmåde udtryk for sin ha r me overden skæbne , der er blevet ham tildel i denne ve rde n. Ha n føle r , a tman ikke har forstået at belø nnehans indsa ts , og at had og m isun ­delse e r de n trorasres (l æs Thu­rahs) lod .

Den bibel stæ rke biskop søn venders ig med a ndre ord t il Den Hell igeSkrift og henter der trøst i den sord o m, a t de n vi rke lige be lønningfø rs t ska l ;j i ves hin sid es denne ver-

C;'I N,·! ,'d fl <·,L'wZ./r'I./ ),ti l r, l J h' ..11;/1 ...1<'

( -II· {(' </ _'.<-"/ ' tJ,' l n n l ..• J ..l<JJ Æ.,~mrn<·,7[:, ·~ j"'rJll<'l.:r<-·1l 1.:0.1/1.1 m,-d :rr.' ri!/ t.l..l?

( (,,'.fII /"nrur u/r 1;;~lJ.· d,' jI-"' ;1/fl! e .~ /) ,/..- !ht,,·.ll '

J:.u.nJI-I~,n.fr<' cnd,I'~'-<"f l felC'rllll'~"<"f1 er0 f<.l ' / k';!/Jt!r J .. ;, .....·4<.l-/t...' ( '1(.Yl./<·

CIl'll ]!er,.u;l / :' rfj'lil J..'I".."l(;..ld} ::,...L.'ll /z..1~ kli,.C~" th.:,.;:...;. /nl:"enJer md ..·Ue' ~

v • { j ...· I •• ;. • •flh,I.'.~1 . ,t f :-5 '2

1 I

den , når man s t å r a ns igt ti l a nsigtmed se lves te Gud . Ha n vil v ide a tvæ rdsætte Thurahs indsa ts, o m ikkesom fa br ikrne s te r , så dog so m sint ro t je ne r.

He rme d giv e r de n la t inske insk r ip­t ion lang s væ gsenes overkan t ogsåmening, den lyde r nemli g i over­sættelse:

"Jo rde ns he rl ighed forgårFar ene e r stør re end belønni ngenfor andring fr yd e r"

Man må be tv ivle, at see ta te ns ar­kitek t har lad et e n såda n sentensfo rfat te og opsæ tte, sna re re e rdette e ndnu e t a f Thur ahs sned igepåh it . En tek s t, som han har ladetkunstne ren indfø je netop t il le jl ig­heden.

De t e r med a ndre ord e n bitter ogres igneret mand, som vi ser påbillede t . En kons tater ing, de r står ien skæ rende kon t ra s t t il b illedetsumiddel ba re bud skab. De he kt iskeaktivi teter , de r ud spi llede sig uden­for Thur a hs vindue sk ylde s ikkehans ordre, og de to sk ibe på bed ­d ingen s t a mme r ikke fr a ha ns håndog ridse bor d.

Hvor pa redoksa lt de t e nd måtte ly­de, så var de t e neste minde , der i1752 va r t i lbage fra ha ns t id somakt iv f ab ri kmes te r , det ski b, somer under . byg ning og hvis spa nterses rej se s ig i g uld på blå bu nd ihan s ade lsvåbe n fra 1740 (20 ).

7. AFSLUTN ING:

Hvis sam t iden va lgte at ig no rereThu rah, s å må man også s ige , a te ft e rt ide n har givet ham en ubl idmedfart . Her e r dommen, hvor

12

ve rd s lig den end m åtte lyde , hårdo lj uba r mhje r t ig.

Måske har Thura h a llerede ane tdette og ha r via s it be st ill ingsar­be jde ønsket a t g ive s it besyv m edog fo rkla re s in skæ bne?

De sidste mange å r a f sin leve t idlevede han i skygge n a f S In yngrebr od er, den na vn kundige a rki t e kt oggene ra lbyg mes te r Laur ids de Thura .Ha ns økonomi var mild t sagt då r­l ig , o g han undgik ku n med nød ognæ ppe en krigsret og de ydmyge l­se r , de tte må tte inde bæ re for dena mbitiøse mand . De s ids t e å r a r­bej de de han med ove rsættelser ogsk r iver ie r , hovedsagti g af re fig ic sa rt , 03 dø de i 1788.

Ind le dningsvi s o mta ltes ikonogra f ie n,og de t ha r også væ re t denne a r t i -

-,

Diderik de Thur ah 30 år sene r evom k om mandan t pol To ldb od en.Det kgl . l'lIb l.

ke ls sigte a t gø re o pmærk som påden ne vigt ige h isto r iske hj æl pedi s­cip lin. Herudov e r e r det mit fo r ­f æn ge lige håb , at det på de fo ra n­s tå e nde s ider er lykke de s at VIse ,at man ad de nne vej fa kt is k kan

a ft v inge de nne spec iell e for m forhistor is k k ilde ma t e ri a le ny e op­lysn inge r og I de tte spec ie lle ti l­fælde afslø re de t s mærkvæ rdi gedobbe lt hed.

NO TE R:

7. lb id . ,

10. Se f. e ks . Bibl io t heca Dan ica , Bd. IV.

I l. Et op lagt eksem pel he rp å e r Th ur a hsb ro de r La ur id s d e Th urahs pra gtv æ rk:

4 . Det kan und re, at de r b la ndt dem ange u tens ili er I Thur a hs a r bejdsvære lsei kke se s egent l ige t c gn c rc dske bcr ,

om denIV. p .

16. H. G . Ga rde : El tc r rc uun gc rdanske o~ nor ...k r- Søe rnag t . Bd .5')5ff.

Ha fn ia Hoder rua, d e r udko m I 1748.

12. Wer tbac hs Kunstn c rle ksrko n, Bd . I,Kb h. 19117. , P 32 6ff. J . Fosie ha r o~s5

ud fø rt re do r mgen af dokke ns Indv ie lsee f te r F . L. No rden s t e go'ng -

19. C. F. Brieka r Da nsk Biogra f isk Le ksi­ko n, Kbh. 19 04 , p . 368 [.

20 . Fre derik Hjo rt : Be re t n ing om Slæg­t en Tbu ra , Otte r up 19 25, p . 55 samt7311.

14. fubhothc ce F ianit-a Bd . II. p. 7f fsamt C hr . Elling.. p. I 10 f.

15. Be m æ rk . at he le VIndu e sr a m m en a fkunstne r is ke he nsyn e r fjer ne t . Eft ere ngelsk Ior b rlledc kalde t "Sa sh wmdow''.

l S. Span rc lo ltsbyg r unge n b lev o pførtpe ri ode n 1742-43, men er s ide n b lev eto m by g get fle re gange. Ar ki t e kje n va rm uh gvr s den be r øm t e P h ili p de Lan ge ,d e r i pe ri oden 17 37- 66 var a ns at SOrT!

søe ra t c ns a rkit ek t.,

l J . C. F . Br ica: Da nsk Blo;,; ra f lsk Le ks i­kon, Kbh . 1887. Bd . IV, p . 105 sa mtC h r. Elling: Kul t umundc r , Kbh . 19//. 4 . , p .14 3f f.w c il bac h Bd . I. , p. 2 30.

17. J. H. Sc hult z : Den d a nske Mar ine . Bd .II , Kbh. 193 2. p. 17 1.R. \\' . Ba ue r: Besk r ive lse .:.lf OrI o gsvæ r f­ter , man us Ma r mens bib lio te k, 186 2. ,p. 170 .Chr . Ell ing : Hol m ens by g ningsh is ro rre16:-; 0- 19 30, Kbh. 193 2, p . 76ff. .

Slæg te n

f indes I De t konge lig e Biblio­og b il led sam ling og e r r e g i­P .B. C. we ste rga ar d : Danske

I kob be r sti k, Inog ral i o g t ræ­u nete r n r. : 120 7 2. Orig inal ensX 17 cm.

l . De r ligge r således m ere e nd e n sto rud fo rd r in g i a t få uda rbe jdet en sa mle tove r s ig t o ve r d en m a ri nc tu s to rr ske IKono ­gr af i, der f inde s I dansk e m us ee r og pri­vate samlinger .

3. H. C. Bje rg og J ohn Err chsen : Da nsk eOrl cgsski be 1690- 1U,0, Kbh . 1980 .• p . 39 .Pohtike ns Da nma r kshis to rie , Bd. IX, p.200.Cb r, E ll ing : Kul t u rrnindc r , Kbh . 191, 4 p.1'J. 3 f f.Fr . H jort : Bere t run g om Slæ gten Thur a ,O tterup 1925, p. 56 .

2 . O m ikonog raf i so rn h isto risk hjælpe ­d isc ipli n se Po v l Ell e r s fr e rnra gc nd c pu ­b likation : His torrsk IKon og r a fi , Kbh . 196 4.

6. Topeec- Je nsen ou, E. Mcrquard : O ffi ­c e r e r i De n Da nsk- No rs ke See tat 1660 ­181 4 , Køben hav n 19 35. Bd .11 p. 61 1f .

5. St ikketteks Kort­s t re ret iport r æ tt e rsnit, Kbh.må l e r 13

9. F r . Hjor t : Be re tru ng o mThure , Otterup 192 5. p . 54ff.

S. Ib td.,

13

BRANDEN I AALBORGog andre lokale minder fra Fregatten Jylland's tilknytning til egne

og byer.

Erik Munch.

I kke al en e å rene som a kt ivorlogsm and bragte FregattenJ yll and nære re la t io ne r t il

mange a f landet s egne og bye r .Også e fter, a t Fre ga tten Jy ll andvar ud gået a f Flådens t al, ble v de rmed togter og o pho ld rundt i lan­de t s ka bt rela ti on er. Manbe havne ­byer blev besøgt på den å re la ngerejse ti l den e nde lige og s ikre fo r­a nkri ng og restaurering i Eb eltoft .

Der er rundt i l and et m ange m in­der f ra fr e ga tte ns t ogter og be søg.Disse m inder e r i arkive r , mu seer,uoff ici elle sa mlinge r og i ma ngeprivate hjem. Minderne e r såledeslet ti lgænge lige for e n del s ve d­kom mend e. Men en ande n del erikke så tilgæn gelige og mege t e rde r utvivl som t, som e r nærm es tukend t. Diss e no ter e ft e r e n rund­t ur i Danmark kan be t ra gtes so met ydm ygt bidr ag t il at få merea f det ikke så kendte og slet ikk ekend te f rem.

K LOKK E, KR UDT OG K OF FARDI­FL AG.

Nogl e vi l mås ke men e, at ge nstan­dene med tilknytn ing - evt. fo rmo­det tilkny tning - t il f regat ten e rdet mes t inspir e ren de at opspor e.Men s t ik og malerier ka n også væ ­re oply sende . De man ge s t ik fr afo r rige å rh undrede ikke mindstvisende s i tu a t ioner fr a sl ag et 9.maj 1864 - o g de man ge mal erier,

14

udført hel t op t il nu tiden, doku­menterer ikke blo t de s temninge r,kunstne ren vil fo rmi d le - sk ibe t imange forskell ige situa t ioner , menilluminerer også det forhold, atskibet har væ ret og stad ig e r o m­fattet med megen sym pat i i såvel,hvad nogle vil ka lde kulturbæ rendelag so m i a lm indeligt fol keligekr edse .

Det va r da også de t he lt a lmi nd e­lige på rundrej sen , a t f rega ttensnavn kald te posi ti v re spon s f rem.Sa mt id ig a fsl ør e des ret så uve ntet,at ma nge samtidig me d posit iv re ­a ktion, var stort set uv iden de omden aktuelle, gu ns tige udvikling ir e staure r ingsa rbejde t. Ud tr yk forbeklage lse a f sk ibe ts situa t ion vis­te , at der e r g rund til a t for tæl leme re om den ra ske udvikling i re­staure r ingen, og at de r såled es e re n sag, som der e r god men ing ia t s tøtte.

Fr ed eriksha vn Museum på her regår­den Bangsbo uds tiJler i den o mfa t­t ende sø fa rtssa mling e n sk ibsklokkef ra Fr e ga tten J yll and. Denne e r in­d ri ng fra e t re paration sb esøg påsk ibsvæ rf te t blev t il op i t re div er ­ne a nve ndt so m f rokostk lo kke påvæ rftet.

Men hvilke ve je ha r e n krudtbe­hold er i ko bbe r haft til Nibe? Be ­hold eren stod i juli i fj or på de tret n ye mu seum midt i e n udst il­ling a f marinebill ed er. Flere af de

Klokken i Fre de r iksha vn . Foto for­fa r tere n.

for nyl ig t udf ørte mal erier varmed ke ndte mo t ive r a f fre ga tten.Der e r i Nibe -eg nen man ge mari ­t im t inter esserede og en a f de me jer kru d t beho lde ren fr a Fr ega tte nJ ylla nd.

Blandt de tog ter , hvor Irega t tenhavde f lest gæ ster , va r r undturen i191 0 for Da nsk Arbe jde t il s tø rrehavnebyer. De n da unge la ndsf ore ­ning f ik et go dt skub fr e mad ge n­nem fr ega ttens a nve ndelse so m ud­still ingss kib. De t va r e n per iode iFrega tten J yll ands li v, hvor detkun ne syne s na t urli g t a t a nvendekoffa rdiflag. Me n, ak. En indsendersk rev i Fr ed e ri ci a Avi s, a t detgjorde ond t for e n, de r havde a f­t jen t værne plig ten i "J yll and", atse frega tten li gge s t ill e i havne nude n at he jse fl age t kl , 8 mo rg en ,so m om den s ka m mede sig ved påsine gam le dage at hej se koffard i­f lage t , hvor før orlogsfl age t ble vhe js t med fu ld ho nnør . Togtet forDansk Arbejde ha vde en omfa tte n­de pressedækning, der også beskæf­t igede sig med frega ttens historie

og skæbne. Vet eraner inviteredesombord. Et bla nd t mange e ksemplerpå, a t opte gne lse r og ande t mate­ri a le i lokalhis tor iske a rkive r obhos pri va t e ha r int e resse .

Vi går således efte r ge nstande ,ma le r ie r og s t ik sa mt fotos, o pteg­nel se r og omtaler. Na t url igvis e rski bsmodeller også i vort søge lys.

MED ALJE OG MØlSTED I DR AG­ØR.

Med f in , c e nt ra l place ri ng hæn ge r iDrag ør Museum i kul og kr idt, 120X 160 cm. Chr-, Me lsteds motivFregatten J yll and under Madeira.Me n der hænger også et pa r gengt­velser a f s laget ved He lgola ndsa mt den Hæd e r smedaiJl e , de r på25 å rsdage n for hans de ltage lse is laget blev t ilde lt s tyrmand Mathi­as Wilhel m Wiil, Dr agør.

Kort fra Dragør Museu m og påsa mme bi lle t ka n man op leve de tlille og ret nye Mølsteds Museum.Mari nemale ren C. Møls ted f ik lova t komme på togt med Frega ttenJ ylland. De t fø r t e til mange bill e­der me d frega tten og ble v ve l dens to re in spiration ti l e n lan g karri­e re , so m e ft e rhå nden ra kte lan gtt ilbage i da nsk sø krigshis tori e . Me­get ses på de t li lle mu se um , deri ­bland t en udga ve af hans store bil ­lede a f Sue nso n på broen på " Niel sJ ue l" m idt i s lage t ved Hel ge tand.

Vi har næv nt, hvad vi gå r e fte r .Hvor ska l vi søge ? Hvorled es ergeo gra fie n i de t t e? Det vil værelogisk førs t at br uge tid i se fa r t s­bye rne med deres mi ljøe r. Hvorkom man dsk a bet fra? Hvor lagdeski bet ind? Hvor ha vde de t sta tio­ner?

15

Mode llern c og mode lbyggerne harvor opm ær ksomhed. Men nå r vi nunævne r , h vad vi :;år e fte r, og hvorvi søge r, bør det også næ vne s,hvem vi søber . Ud over modelfol­ke t e r de r mang e andre indsigts­fu lde i søm andsfo re ninge r ogblandt spec ie lt inter esse rede . Af-

Der e r so m næv nt mange modellerr undt om - foruden de t s to re a ntalophængt so m ki rke ski be. Der ha rværet og er mange modelbyggere .So m man bør omt a le posit ivt . De;jør de res for a t skabe int eresse ogsy mpa t i for vo r fregat. Målene påe n de l mode lle r synes a t røbe fæ l­les fo r læg - a lt så ins t rukt ive teg­ninger forude n vor t skib i 1:1.

I fø rste runde så vi på nog le ' øs t­danske stede r samt Vestfy n ogSydfyn med øe rn e , Syd- og Sønde r­jylland samt det nordligs te af Nør­re jyll and. I Skagen va r de r spæn­dende stik bl.a. , i Aa lborg uven te ­de op t egne lse r , i Assens er indrings ­platter og skot la mpe r f ra sk ibe t, iSønde r borg bl.a . s ti k, i Marstal enmode l såve l på be rø mte Jens Han­sens Søf ar t smuseum so m i e n bode­ga. Der va r også en mode l j

Ærøskøbing, på Ka lvøen nord forAa benr aa - a ltså j C lip pe r-m useet- og mange a ndre s tede r .

Århus- og Djurslandsomr åd e rn e harvi udsat t il sene re , da de ligge r sånær Ebelto ft og dermed Den selv­e je nde Inst it ut ion F rega tten J yll and.Lise lede s gø res m ere ud af Sjæl­land i e n sene re ru nde.

,I

fI

.' ,~. ' . ;

MODELB YG GERE OGA RK IV ER O VERA L T.

LOKALE

Frega tten J yllan d ved kaj i Nø rre Sundby nogle år fø r brande n i 19 19.Ori gina l t ilhører Lokal his tori sk Ar kiv for Aa lborg Kommune .

16

Frega tten i Fe s bor g 1910. Nega tivpå g las plade i Byhi s tori sk Arkiv .

Ve lkommen ska l lyde fra Minde rsbyt il Da nm a rk s de n pr æg t ige sv a ne ,på He lgoland sda ge n du va nd t d i tr y,e ndnu kan du bære vor fa ne,du favned heltene hi n da g i maj ­de d åd , I øved e , v i g le m mer ej.

50 å r e fter sang man på fregatte nlig e fø r a nkom st t il Fr ede ri cia . Imotorbåd en "Sven d" va r fregattense jle t i mø de af bes ty re lserne fo rloka le Dan sk Arbe jde , håndværke r­fore ningen, de to han de lsfo reninge r ,byrådet, p ressen m.fL . Efter præ ­senta t ione rn e sa mle de s man midt­skibs og sa ng t il me lod ien "Men sNordhavet bruser" 6 ve rs, hvoraf viher kun gengiver dette:

påso mH er

efter kom frega tteni Aa lborg e ft e r pe r iodenfo r ra diotel e gr a fi s ter .

Ni årvæ rftsko le

Fre ga ttens 19 1O- tog t for Dansk Ar­be jde gav s ærl ig t mange o mt a le r iforb inde lse med besøg I 16 bye rved h jæ lp af mange s læbe bå de .116. 9 17 gi k gennem tæ lleappara ­t e rn e . He r t il ska l lægges so lda ter ,ve t e ra ner og s ko le børn , så de tsa mle de be søg a n ta ges a t ha ve væ ­re t på 150.000. Ku n i en by svig­t ed e besøge t - de t va r i Købe n­havn .

Ta vsheden i m edierne om de n uhe l­d ige bra nd e r i s tæ rk ko nt ras t tilde mange omtaler, nå r fregattenhavd e anknytning t il posi rive be g i­ven he de r - som vetera ne r på be ­søg , udmærkelse r t il vete ra ne r 0 6 ­hvad ve l også e r posi t iv t efter etlangt og god t liv - be gra vel se n a fe gnens kendte veteran.

En såda n pr ofe ss ion el gav os h is to­r ie n om, da f rega tten væ ltede iden n ye t ørd ok i Aa lbo rg . Og ko mi bra nd for d i va g t mande ns ovn væ l­tede me d. De t va r i a pr il 19 19.Skibet vælt e de t i l s ty rbo rd ogbra nde n va r i agte rka hy t ten. Avi­serne synes at ha ve være t t avseom dette uhe ld i byens nye t ørd ok .

hand linger e r g jor t om t il e ksempe lkirkeskibe ne . Mang e har pri va tesamlinger . Me n de profe ssionelle ­på museer og i lokal h is tor iske sam­linger - e r selv fø lgelig de sæ rlig tvigtige fo r os .

POESI OG DR A M ATI K.

Inden disse få no te rs a fs lutning,ska l der bruges lid t pla ds ti l a tbelyse spæ ndvidde n i m inderne. IFre de r iksha vn e r indred e de i arki­vet, a t have set e n sang f ra fr e ­ga tte ns s t a be la flø bning i 1860. Manser fre m t il e n kopi.

17

Ind tra f de n brand, so m a rkiv lederHen nin g Bender har dokumenteretfra e t no t a t, vi geng iver he r:

II I a pri l indt ra f de r i den nye tør­dok e t besynderl ig t uhe ld , der dogikke afs t edkom a lvorlige følger.Den gam le vete ran , frega tten "J yl­lan d", de r i en år række ha vde li g­get i Nørre Sundby, hvor den bl. a ,havde fungeret so m sko le fo r r a­diote legra f ist e r , skulde, forindenden afleve redes ti l s in nye ej e r ,godsejer Schou, Pa lsgård . tages idok f a r bundbeh andl ing. Da dokkenvar omt rent hal vt . t ømt fo r va nd,skete de r det uhe ld, a t fr egattenvæltede og lagde sig over på styr­bord side . Vagtsmande n og ha ns fa­m ilie reddedes ud a f skibe t , hvorde hav de beboel se i ka hy tten ag­t er, mens a lt lø st indbo rovsedeove r i den læ side , såsom klaver,nog le ba lli e r med va ske tøj , e t dæ k­ke t bo rd , samt en bræn dende kak ­ke lovn, ligesom de gam le kanone rpå d ække t tog ro vs . Ilden f ra ka k­ke lovnen antændt e nogle pa ne le r,hvorfor Aa lborg bra ndvæsen st raksble v a la rmere t 03 hur t ig t kom ti ls tede og fik ilden s lukke t i løbe taf gans ke kor t ti d. Vent ile rne idokpo r ten var imi dl er ti d st raks ble ­vet å bnede, og det ind t rængendevand bragte e ft e rhånden fregattenpå ret køl ige n. En foretagen dyk-

18

kerunde rseg e tse viste, a t å rsage nt il uhe ldet va r , a t s trå kølen ha vdevæ re t så or m ædt , at den va r gan­ske s va mpe t og porøs, og de r t il såglat a f slimede alge r a t de n, datrykket blev fo r s to rt , g led ud tilside n på klodserne. For sva r lige ek­s tra afs ti vninger a nbragtes he re f­ter."

DE R E R l R e STA URER INGSAR­BEJDET OGS A BRUG FOR OP L YS­NINGER.

Det e r for a lle krysta lkla r t , a tDen selvejende Inst itu t ion Fr egattenJ ylland samle r penge ind.

Me n man bruger også oplysninger ,De r indsamles dokumen ta rma t e ri a lef ra arkiver og muse e r. Til støttefo r re stau re r ingen . Man er inte res­sere t i a t vide meget om mi nderneru ndt o m, så man ha r en t ils træk ­kelig både dyb og bred baggr undfor beds t mu ligt a t fo r tæ lle skibe tshis tori e og de r med o m en e poke imarinen s histori e.

Skriv derfor , hve m der ha r nog e teller blot ved noget a f sæ rl ig ka ­rakter. Skriv til De n se lve jende In­s t it ut ion Fr ega tten J ylland, Stra nd­veje n 8 , 8400 Ebe ltoft.

ISLANDMonopolhandel, fiskeri og fiskeriinspektion.

Eyjolfur Thor Jonsson .

Fa rva nde ne o mk ri ng Is la nd erbla ndt de f iskeriges t e i ve r­den, og i de æ lds te is lan dske

årbøge r fo rtæ lles der o m fremmedesk ibe i d isse fa r vande .

l å ret 141 2 omt a les r. ek s. uden­la nd ske fi ske sk ibe ve d de islandskeky ster (Logmennsann. ls l.a nn. bIs.290). I det sy nende og attende å r­hund rede va r det fø rs t og fr em­mest spa nie rne og ho llænderne, somse jlede ti l de isl a nd ske fi skebank er.I det nittende år hundr edes beg yn­dels e kom så franskmændene oge nglænd e rne med deres f iske rbå de .og sener e f iskede også tyske sk ib eved la nde t . I begynde lsen a f vortå rhundrede dre v næsten a lle nat io­ner f ra Nord- og Ve steuropa fi skerii have t omkri ng Is la nd .

Alle d isse uden lan dske fiskerehjembr agte som sagt en rig f angs tfra ha ve t ved Isl an d. Hva d så medislændi ngenes egen ande l i f iske ri ­et? De res del tage lse var r et ube ty ­deli g. Lan dets fa ttige beboeremang lede næsten a lt; de ha vdehve rken ski be e ller andre re dska­ber , og he lt op ti l mi dte n a f de t19. å rhu ndre de va r islæ ndingene se nes te deltagelse i f isker ie t et me­get be grænset h åndlinefislce r i medåbne både ve d kysterne . Is lændi n­ge ne må tte f inde s ig i a t se deude nla ndske f iskere tage den fisk ,som ikke kom helt ind til kys ter­ne. Is lændinge nes både var fo r småtil a t holde søen , og ga rn ha vde

man he ller ikke råd ti l at køb e .Hve rr skulle også væ re in te resse re ti at sæ lge islæn dinge ne garn el l era nde t , som ku nne gøre de m i s t an dti l a t o ptage ko nku rr encen med def remmed e f iske ri na t ion er?

Det va r do g ikke k un f or at fiske,a t udlændinge kom ti l la nde t. Fr agarnmel t id ha vde også udenlandskekøbmænd sej le t de rti l oS drevethandel med landets indbygge re .Hande le n og udlændingenes fiske r iva r ilde set a f de danske k onger ,Dette var e t indgreb i "kon gerne shø jhedsr e t ove r have t". Isla nd meddet ornkri ngfiggende ha v mentes atvæ re kong ens e je. De fr ække ud­lændinge sk ulle d r ives væ k. Herva r både mag t og penge på spi l,og noge t måtte gøres. Monopol­handelen trådte i kr aft .

I næs t en to hund rede å r nåede mo­nopolh andel en a t vi rke d ræbe nde påa l initi a ti v bla nd t landets beboere .De ns ophæve lse i å re t 1786 va r etstor t og betydningsfu ld t skr id t påvejen mod Islands suverænitet . Fr i­hed med eget ansvar e r en fund a ­menta l forudsætning fo r a t indivi ­der og na t ion er kan kla re s ig .

tvionop o lhandelen.

Det sy ttende og a ttende å rh undredevar de s to re hendetskornpagnier st id. Kompagnierne fik monopol påat drive hande l vid t omkr ing i ve r-

19

ll _ " ,

'.

I"

-,

, II .. ,

,, . - " .. . " . I . . , _

,. -

· ,rl

lsfa ndsko r t fr a 1752 u I Nid s Horr ebow. De t " onf;elip,e Btbho rc k.

den , og se lvfø lgel ig sa ts e de de påat få så sto re mtæg te r som mu ­ligt. Ha nde lsko mpagnie rne va r t i­de ns fo ret ru kne økono miske fo rm ;et e uropæ isk Lænorn en men ikkenoget spe c ifi k t dansk. Ost indi skehande lskompag nier fan dt e s f.eks. inæsten a lle Eur op a s se fa r ts tande.Først bør næ vnes de t portugis iske ,som blev da nnet a llerede i 1502.Det e ngelske bl e v sti fte t i 1600 ogbestod ind t il 181 4. De t ho llandsk eblev oprett et i 1602 og opløs tes i179 5, efte r a t det i L600 -talle thavd e være t århundr e de t s størs teI or r- emingsfore ragende,

I Da nm ark eksistered enæ vn te pe r iode ialt

20

i den oven­o mkring 20

dan ske handelskc rupa qn ie r-. De ope­re rede ove r det mes te a f Jordklo­den , og de han dled e sc tv røtgc ttgmed v idt Io r skel ligc va rer og un de rmege t Iorskc thgc bc ti ns c lsc r . Def le s te ha vde de re s hov e dsæde i Kø­benhavn , hvor derc v skibe ladedeog lossede .

Københ a vn s kulle gøre s t il e n løf­t e s tang for hel e rige t , med e n r igbø rs 03 e n m ægtig hande lsflådemed fo rbinde lser ti l he le ve rdenen .En kongelig okt ro j danned e rammenfor ha ndelsk ompagnie r ne s _ beguns t i­gelser og de re s fo rplig te lse r . Pr is­udvik ling e n på de va re r, som dedan ske s t a ts de je ha vde a t sælge obde Va re r , som de ha vde be ho v for

ning. Genne m disse be gun stingelserskulle vedkom me nde bye r styrkes.De t va r især Købe nha vn , som Ch r i­s t ian IV og ha ns e fterfø lge re påt ro ne n havde lyst t il at centra li­se re . Kongerne ønskede at gøre r i­gets ho vedstad så roægt ig so m mu ­ligt . Ha ndele n skulle sk ab e vels tandog r igdom og gøre Københa vn is ta nd t il a t t age kon kur r encen opme d de store han de lsbyer i udl an ­det. Mot toet var : dans k ha ndel pådanske hæ nde r . Kø benhav n skull ebl iv e hovedp la ds for handel en inde nfor ri ge t s grænser og e t cen t rumfor ha ndel e n med udla nde t .

a t kø be, set sammenhæng medstatsmag tens krav om pr isbestem­mejse r, medfø rte fo r Is lan ds ved­kommende e n ko n junkturbet ingetskiften mellem ko mpag ni- , stats­og privatbese jl ing. St atsmagtensholdni ng til h andel skompa gnie rnebyggede fø rs t og fr emmest på detove ro rdnede må l at s ty rke s tatenover for udlandet , 03 også. at styr­ke sarr.fundets økono mi, sa mt a tøge beskæfti ge lse og skat teevne .

Det va r Ch r ist ian IV, som udstedtede førs t e l ove om monopolha nde le n.De n 20. apri l 1602 gav kongen by­e rne Kø be nhavn, rv',a lmø og He l­s ing ør e t tolv år ig t mono po l på a lha nde l med den is lan dske befolk-

Hen sigtenhandelen

med a t indføre monopol­va r bl .a. a t fo r træ nge

>~-.... _..J..::..J.l ..

Model a f fis ke hukkerten RØ DEFJORD, som blev bygGet i 1770-e rne tilstorf iske r i omkring b lond. Ska la 1:48. Hand el s- og Sørar tsmusee r på Kron­borg ,

21

udenlandske købmænd f ra I.eks.Bre men , Lybeck og Ha mborg frade re s t raditione lle ha nde l med is­lændi naene. Chris ti an IV va r over­bevidst om, a t di sse udenlan dskekøbm ænd tj en te t ykt på de re s ha n­del med islændingen e. Kongen ogs ta tsmagten ha r sikkert ogs å ibeg yndel sen men t, at monopolhan ­delen kunne blive t il gavn fo r Is­la nd . De købmænd, som fik lov tilat dri ve denne ha nde l, sku lle re t­t e sig e f t er love og regle r , somkongen ha vde underskre ve t. De rhed de t bl.a ., at købm ænde ne skul­le sø rge for at br inge "gode ,uf orfal sked e købmandsvare r" t ilIsla nd. De sk ulle t i lmed sørge for,at de r til enhver t id i landet va rnok af dis se gode varer. Pr isensk ulle væ re r ime lig og "kris t el ig",og køb mæ nde ne skulle vise is læ n­dinge ne ve nlighed og høfl ighed.

Isla ndskøb mænden e.

Den 16. dec. 1619 underskrev kongChr. IV privilegierne fo r de t før steIsla nd ske Kompagni. De tte kom pag ­ni fi k så forl ænget s it monopo l i1634 og i 1649. Kompagnie t vardet æ lds te af de ' norda tla nt iskehand e lskompas nie r og blev opretteta f en gruppe købmænd, som i fo r ­vejen (fra mon opolets sta rt i 1602)ha vde handlet i lande t .

Statsmagten og Islandskøbm ænden ehavde gang på gang svært ved a te nes o m han de lstakste rne , og de rops tod ret t i t ue nig he d om, hvorstor den afgift skulle væ re, somkøbm ænde ne m å tte be ta le fo r de re sr e t t il Is landshandelen . Det va rne to p disse prob lemer, so m med før ­te, a t de t fø rste Islandske Kom ­pa gn l gav op og for melt ble voph æ ve t den 7. mar ts 1662.

22

I perioden 1662 til 1682 havde firekæbenhavnske kø bm ænd monopol påa l handel i landet. De re ft er ble vhandele n udbudt for seksårige pe ri ­ode r a d ga ngen fre m ti l å re t 17 32.Island blev opde lt i godt tyve han­de lsdis tr'ik ter , de r hve rt for sighavde sin havn e lle r sin handel s­plads, som købmændene forpligtedes ig til a t be sej le hvert år . Beb o­e rne i hve rt enkelt område ha vdekun tillade lse til a t ha nd le m edden købma nd, som deres om rådehørte under. Ove rt ræ de lser ' a f de n­ne lov b lev s traffet på det hårde ­ste. l ivsva rig t rældo m i je rn påBre merholm va r e n kend t Ob ikkeual rninde fig straf. De t blev efte r­hånden sådan, at intet sted udenfo r la nde ts grænser var me re kendtog fr ygte t af den islandske befolk­ning end "de t skrækkelige s tedBREME RHOLM". Befolkningen varpr isgive t monopol køb mænde ne , somikke efterlevede dere s kontrakt e rmed sta ts mag ten. Tit g ik der Leks,å r, uden at de sendt e e t e nesteskib til landet , og f øJgern e blev enalvorl ig kr ise med død og hungers­nød.

I å re t 1733 blev de t a ndet Is land­ske Kom pag ni opre tte t og ove rtogrnonopolhandeleri . Den I . jan uar1742 s ikre de Hør kr æmmerl a ve t s igmonopol hande len, og sa mme år denl J . ju li under skre v C hris ti an IVkom pagnie ts ok tro j. De t te kom pagniblev ikke, som det fø rste IslandskeKom pagni havde væ ret, nogen øko ­nomisk succes. De t e r tilmed enken dsgerning, at hve rk en fø r e llersene re e r nogen ha nde l blev e t såbe rygte t blandt befolkningen , somde n handel , Hørkræmmerla vet dre vi landet. Kompagniet overtrådt ealle lo ve ob regl e r. Sålede s for­sømte kompa gnie t hl,a. a t se jlet il d e havne, det va r for plig te t t il,

....I

Bør sen (Handelens b ygn ing) blev bygget 1619- 11.0. Den er l igesom Rundetårno~ Rosenbor g bla nd t de fest lige bygningsvæ rker fra Chris t ian IV's l id. rcoo­bc rs ti k Ir a 17 .55. Det kon gehge Bib l io tek .

o g f lere gange ble v bestyrelsen an­klaget fo r a t ti lføre Isl and ubr uge ­ltge var er , for ikke at tale ompri se r ne, som va r hel t "ukri s t el ige".En under søg e lse blev sa t i gang.Alle a nklag e r mod Herkr ærnme r la­vet viste s ig at væ re ri gt i se obkom pag nie t målte a fs ige sig ha n­del sretten . Det ske te den 12. au­gu st 1757, 03 nu blev besejlingenindt il vide re fo rtsat for konge nsre gn ing. Den 15. a ugus t 1763 fikAlm inde lig t Han de lskompagni mono­po l på hande le n Ior e n pe riode aftyve å r. St ige nde ko rn pr ise r bragtekompagnie t i vanske lig he de r ogåre t 1774 måtte de t giv e op, ogbese jl in gen fo rtsa tte igen i sta tsligregi, indt il de n med kongelig a n­nonc e de n 18. a ugus t 1786 blev g i­vet fri .

Forho lde t me llem købmænde ne ogislændi nge ne havde lige f ra star tenvæ re t v ans ke flg t. Købmæn de ne kla ­sede o ve r , at de varer, de fi k ila nde t , var dår li ge ; 03 is lænding eneklagede, so m fø r næ vn t , over d år li­ge va rer, va remangel og hø je pri ­se r . Ydre forho ld ska l og så i denneforbinde lse nævnes. Køb mæn denesskibe kunne ikke uden r isiko og fa ­re k rydse At la nten. Kr Ige , somDa nmark fø rte med a ndre lan de,ko m Leks, til a t berøre besejl in­gen. Den 15. f ebr ua r 1651 f ik is­landsk Kompagni be vi lli ng t i l atud rede e t or logssk ib, som skullehindre fremmed e ski be l ulovl igsejlads . Skibet skulle kr-ydse havetmellem Island og Fæ røerne og vær­ne monopolhande len såve l imodkongens unde r såter , so m mocl ud -

23

---- - - _~-

lænd inge . Sa mme og fø lsende årble v ko rnpagnle t s sk ibe ko nvojeretaf or logsskibe t HVIDE BJ ØRN .

Kr ig mellem Eng ta nd og Dan ma rk1653 med før te et forbud mod , a tf remmede skibe søgte islan dskhavn, oS sa mme år 2. jul i ble v todans ke or logs sk ibe: G~A ULV ogFO RGY LD TE BJ ØRN se ndt af stedfor a t konvojere Islandsk Kom­pag nis sk ibe, som var på vej t ilIsla nd . De t skete også , at Islan ds­fare ne d irekte deltog i søs lag .He nrik Bjelk e , so m de ngang va r vi ­cead miral, f ik 14. se pt e mbe r 1657ins t rukser om at a ngribe fje nden,som de nne ga ng var den svenskeflåde , og i dette angreb skullebl .a. " t vende Isla ndsfar er e" deltage .t året 1709 startede e n kr ig mel­lem Sverige og Danmark, der ko mtil at va re omk ring 11 å r t il 1720,og i hele de n per iode var de t fa r­ligt fo r da nske sk ibe at sej le t ilIsl a nd. Krigen skab te va nske lighe­der fo r købmænde ne og krise foris lændingene , Leks . ko m der ik keet eneste af køb mæ ndene s skibe t ilIsl a nd i åre t 171 2.

De t, jeg her har sk revet om mono­po lhandele n. viser kla rt , at dennehandels fo r m må have vi rket mege tnegativt på ud viklingen i lan de t .De n lagde bl. a. hindr inger i ve jenfo r de t pr ivate in iti a t iv blan dtlan de t s be boere . Som e t e ksem pe lud af mange kan nævnes, at nogleisl æn dinge i å ret 1774 købt e e tdæksfartø j på 35 læst e r, det fø rstea f " den slags i islændin gen e s e je .Dette sk ib blev så sendt på f iske­ri, men mo nopolhav erne erklæredestraks fo re tagendet fo r ulovligt oggjo rde a lt , hva d de kunn e for atskabe vanskelighede r fo r e je rneme d de t re sul t a t , at driften t ils idst må tte indst illes.

24

Isla ndske e mbedsmæ nd så kla rt deskaoe llge fø lge r a f monopolhande­len, og de prøvede isen og isen atfå den afskaffet. Konf erens råd JonEiriksson sk rev f. eks. (vlslan ds Op ­kcmst'', Sorø 1760): "Indbyggern emå se på, at f remmede na ti on erfange r fisken bo rt fr a dem, nården ikke kommer hel t ind til ky s­te rne , da ingen båd tø r vove siglænge re bo r t, end den inden aftenkan ko mme hjem ige n. Holl ænderneligge r "dag og nat og opfiske r a llem ul ige fiske so r te r . Isl ændi ngenesbåde er i alm indelighed a lt fo rsmå og ikice byggede ti l at kun netage la st e lle r til at holde søen,og endnu m indre er indb yggerneindøvede I at bruge garn ti l f iske­fan gs t" .

Han delen s f r igivelse 1786 var e tsk r id t på ve je n mod na t ionens fri ­hed . Det private ini ti ativ f ik f r ierespi l og begyndte på dive rse områ ­der at gøre sig gæ ldende, menisæ r inden for fiskeri e t. Mo nop o t­hande le ns mørke nat og marer idtvar overstået, og lyse re "t ider ven ­tede den isla ndske befolkning .

Fiskeri og f iske r iinspektion.

Han del ens fr ig ivelse førte til , a ta lle dans ke bo rgere fik lov til atfis ke ved Isl an d. Sa mt td tg tog ud­viklingen i landet e n posi ti v kurs.Fiskeriet foregik d03 fortsat mestf ra åb ne både , men efterhånden f iki slændingene mere sødYbti ge og e f­fek t ive fiske rbåde . Det ske t e dogfø rst isen i året 1802, a t enislæ nding kom bes idde lse a f etdæksfa rtøj , som blev udrustet t ilfiske ri . De t var s tarten , men s ide ns t e g antallet af dæksbåde jævnt,og i året IS 71 var tallet nået oppå 63 dæksbåde . Omkring å r 1900

ISLANDS F AL;<. De t Ie rste eger ulige Inspe kt ionsskib ved Isla nd . Tcgnmg a fH. Sc hes le r- Pedcrsen. Fr a boge n "Høst fra hav e t".

blev der ind købt c a . 100 s to ref iskekuttere, og l idt se ne re kom såf le re og flere maskindrevne tra w­lere ti l, og islæ ndi ngen es tra wle r­fi sk e r i ble v e n re ali t e t , de r skabteba s is fo r et økonomi sk opsving. Si­den ha r is lændingene fulg t god tmed i ud viklingen inden for f iske r i,og ha r t il hve r ti d erhverve t s igde me st mode r ne fiske rbå de og fi ­skeredskaber , man ove rhove de t harkunn e t skaffe.

Fre m med fisker ie t va r fra m id ten a f1sao talJ et do mi ne re t af frans k­mænd , eng lændere , nordmænd oghollænde re. Da nskerne f iskede og såi s tør re og s tø r re måles tok vedIs la nd . Deres ha vf iske ri , for tr insv ise ft er hav kal ble v i 1835 ge nop te­3et e f t e r en Ian s pa use, og modsl ut ningen a f de t 19. å rhund rededrev da nske fiskere ved Island etbe t ydeligt håndline- og ba kkef iskerie ft er to rsk, he lle f lynde r og ku ller;og inde på fj ordene var rø dspæ t­t efi sk er ie t me d snurr e vod 06 unde r­t ide n me d garn i ful d gang.

Da nskerne ko .n på deres fi skeek­sped itione r I e n hå rd konkurre ncemed fre mmede na ti one r , som ogsåf iskede ved Is la nd. D e da nske myn­d ig hed e r føl t e s ig de rf or tv unge tt il a t skæ rpe kon t roll en med deisla nd ske fa rvande, som e ndnu va ret da nsk søt e r r i to ri um. Udlæ ndin­gene s fi sker i havde førhen være tusys te ma t isk, men beh ovet fo r f i­skeri inspekt ion blev mere og mereføl e lig t . Ef t er de n da nsk e f lådesran 1807 ha vde dan ske rne ikke in­spek t ionsskibe a t sende til Isla nd ,og de t va r fø rs t i s ids t e ha lvde la f 1800 ta lle t , at dansk f iske r iin­spe k t ion genop tages. De r blev dogi begyndelsen ikke ud ført noge n re­ge lmæssig inspektion, se lvom derjævn lig t va r mindst e t orl ogss kibved lande t, b la ndt dem va r ba rk ­skibet SAGA og br igge rne ØR NENog ST. THO MAS. 1 1865 s ta rtedeså en fast, å r lig ha vinspek t ion ve dla nde t. De n ble v før s t va re t age t a fsk r ue skonnerterne F YLLA og DIA­NA. Senere blev in spe ktionen fo rø­ge t me d INGO LF. og omkr ing 189 5

25

yde r ligere med de de nga ng mod ernekr ydse re HE KLA og HEJM DA L.Marinens skibe , både sko le skibe 03opmå ling sskibe. d eltog og så i ko n­trollen , når de sej lede i de is land­ske fa rvande .

De t fø rs t e e ge nt li ge inspekt ionsskibb lev ISLANDS F AL K, so en over togins pektionen i 1906. Fra dette å rvar der in spe k t ion å ret rundt . IS­Lf\N DS FALi<' opho ld t s ig pe r ma ­nen t ve d lande t , un d tage n nå r de ni ko rte pe rioder ble v af løs t af eta nde t insp ektion ss kib. På gru nd afve rc e nskrige n 09 14- 18) re duce red esinspek t ion en. Der va r Leks . inge nins pe k t io n i 1915, men de nne ble vgenoptaget i 1916 a f ISLANDSFALK. De tte sk ib blev af løst a fFY LLA , og fra 1929 før t e HVID­BJØRN EN kontro llen med f iske r iet,og be sk yttede de rige isla ndske

f iskepla dse r mod f r- emmed e natio­ne r s indtrzangen. HVIDBJØR Ne Nva r på 900 tons og specie l t . ko n­s truere t t i l se jlads l a rk t iske fa r­vande . De n ble v under anden ver ­denskr-ig sænke t a f s in besæt ning(den 29 .au gu st 1943), men hævet a ft yske r ne og se ne re brug t af dem.

Is la nd f ik t illi ge efter før s t everde ns kr ig s in e ge n fiskeri inspek­ti on . Da Is la nd blev re pub lik de n17. juni 1944 var fi skerigrænsenved landet 3 sømi l , men e r i dag200 sø mil . La nde t s se lvstæ ndighe dbev irkede, a t e n stor de l fisk ba rehavområ de r ikke me re var danske ." La nd helg isgæ sla Is la nds" e r na vne tpå de n is la nds ke institu ti on, somf iske rikon tr a lle n hø re r un de r ."La ndhel gi sgæsfa n'' har de m es tmoder ne og bedst udrusted e kort­trol ski be "vardskib" t il r åd ighed.

r---~_. _-~_ _

HVIDBJØRNEN. Hvid bje rne l inde s ikke p~ ls tand , men de nne "hvidb jar-n"skulle skr æmme ubudne gæ ste r . Te gni ng a l H. Scbester - Ped erse n. Fra bogen"Høst fra heve t".

26

Krydseren HEKLA, opka ldt efte r et af Islands kend te ste Ijæ lde , kunne lige­som HEJ ;".iDAL jage "fjenden" med 17 knobs oasu gbcd. Foto Orlogsrnusee r.

Disse skibe har fa e t na vn e ft e r deoldnordi ske gucier : ODIN, THOR,TYR o.s ,v . De vil lige som gude r­ne ol ive huske t længe for de res

Lit te r a tur :

Dansk e hande lskompagn ier 161 6-1 84 3.Oktroj e r og in t e rn e ledel sesr egler . OleFe ldb æ k. Københ av n 1986. Udg ive t afSe lska bet for udgive lse af k ilder t ildansk histo rie .

1807- 14.St udier ti l Kæben ha vns og Danmar ks h i­s to rie af ~~arcus Ru bin. København. P .G .Ph il ipsens Io rtag , Th ie les bogtrykker i1892.

Høst fra ha vet .F. Holm- Pe te rsen og Kaj l und . Ska nd i­na visk bogfor -lag. Ejna r Munksgaard 1960.

oedrifte r , og ikke m indst for de resmodi ge indsa ts i tor skekr ige ne modEngland.

;<ong Freder i k d en T redj es sernag r.H. D. Lin d. De t dansk- norske søværns hi ­s tor ie 1648- 1670. Odense . I den Mil o'skebogh ande l. Milo'skc bog trykkeri 1896 .

Einok una rve rs lun Da na il Is lan di 1602­1787.Efl ir Jon J . Ad ils, hasko lake nnara . Re y­k javik 19 19.

Grldendals bog Oal SKIBE.Oversat og bearbejdet af G. Honnens deLic htenberg . Gyldendal 1959.

Flåde n i nor datl a nt e n.Dansk inspe kt ions tjenes te i 400 å r .Inspc k t ionssk ibseskadren 5.jun i 1987 .

27

ANMELDELSEEr ich Grener s Die deutschenKr iegsschiff e 181 5-1 945, (fortsa t obudgive t af Dieter J ung oG MartinMaas ) Bind 4, Hilfsschi f fe I, Ber ­nard & Graefe Verla s Kob le nz,1986 .

Af det imponerende vær k af

•er lch Graner er nu ud-send t 4. Bind. Bind I har

a lle rede været a nmeldt i Marinehi­s tor isk Tidsskr if t 1983 nr . I side28- 29 og bind 2 og 3 i 1985 nr. 3s ide 21-22. Værket, der til syne la­dende ko m me r m ed et bind omå re t , f or tj en er en a nme ldelse og såaf bind 4, da også de t be hand lere n del skibe , de r har di rekte in ter­esse for Danmark . Værket e r pla n­lag t ti l ia lt 7 bin d, og mede nsbindene I - J har o mha ndle t deegentlige kr igssk ibe fra sla gskibeti l u både, vil bin d 4 o ~ 5 omhan d­le hjæl pesk ibe . mens bind 6 vi l be ­han dle l andgangsb åde og sk ibe forhær og lu ftvåben og e ndel ig v ilbi nd 7 b l. a . besk æfti ge s i;; medfo rpos t både 03 kystforsvarsski be .

l bind 4 fin de s en hel del nor skeog nogl e få dan ske skibe . Af dedan ske ka n næ vne s INGOLF, ders tå r under be tegne lse n " Te nde r­und Begl e it sc hi ff e". Vi få r her allemålene på INGOLF 03 i led sage­teksten fortæ lles, at sk ibe t blevo pbragt de n 29. aU3u s t 1943 kl.10. 45 i Korsør a f M 41 3. Den I .nove mber 194 3 ble v de t o mdøb t t ilSLEIPN ER cg l; jorde t jen este un de rMarinegruppe Nord in d t il det ve dluft angr e b i 1945 ud brændt e ogs æ nkedes i Heikendorfe r Buch t. De tb le v s ide n hæ vet og over taget a fe nglæ nderne i 1946.

28

Et a nde t dan sk sk ib der behandl e s,e r bo rn hol me rdamperen HAi\'iMc.RS­HUS, o m hvi lke t de t no t e res, atdet b le v be s teg la gt af ma ri nen de n16. ma r t s 1944 , hvore ft e r de t i ju­li 1944 æ ndredes t il Scbootbegle it­sc hiff BUE A unde r Ad mira l d . Se e­befeh lsstelle n. De t b le v t ilbage g i­vet i 1945 og i janua r 1964 blevde t ti l Ubådstende r HENRI K GER ­NER. Det tj ene stegjorde ti l 31/121975 og s iden se nd t t il o phug ning iapr il 1977 hos H.J . Ha nsen, Oden­se .

Ove ns tående vise r eksempelv is medhvilken g rundighed , man e r gået t ilværks 0& hvor me ge t man kan fåud af de o plys n inger , de r a ngivesfo r hvert sk ib . Både a f INGO LF oga f HAM ME RSH US er der iøv rig tsidetegninger-,

Vide re o mta le s t ankskibe t BODILf ra A/S Tankskibsre der ie t i Frede­r ici a, PE TROLEA fra Det Da nskePetroleums A/S I Nyborg samtTHO RA fra F.S. Kier sgaard i Kø­benha vn fo ruden nog le t yske skibe ,der ef t er k r ig en ble v danske.

De tte bind , de r i den s t ørs te ud­s tr æ kning behand ler bes ta g la g tehande l sski be e lle r c iv ile skibe i de thel e t a get, o mfa tte r na tu r tigvis e tme get stort a ntal sk ibe, de r re tte­li!i hørte h je mme i Norge . menblev be st eg te g r af tyske rne.

I fo rbindel se med den norske hi s t o­r ie kan ie vri g t anfør e s trosskibe tALTMA RK. Her vises både e n sto rs ide t eg n ing og en dæ ks te gn ing a fALTMAR i< på s ide 165. De t varALTMA RK, der ha vde fu ngeret so mdepotskib for ADM I:<' AL GRAFSPEE, der hu serede i At lanten ogo pbrag t e mange br itiske sk ibe. Dereddede besætni ngs med lem me r fr a

-;

--:--~ -

Bornholmerdamper en HAMMERSHUS før den blev bestegtag r af den tyskema n ne den 16. mart s 19 411 . Fo to He nde ts- og Se far t smu se c t på Kronb org.

Denne episode er desud en baggrun­den fo r . at de no rske mods t an ds­fo lk t og be t eg ne lsen J øss inge r .

de en ge lske ha ndelsskibe blev sa tom bor d på A LTMA RK, og med di s­se fa nger o mbo rd og jaget af en­gel ske Il y , søgte de t ind i de nno rske Jøss ing f jo rd. Enge lske fl y­vere, der havde fu lgt A L TMAR K ,fik t ilk aldt den brit iske jag e rCOSS AC K, so m f ulg te det t yskeskib ind fj ord e n og uskadelig-

g jorde de t de n 18.hvo refter COSSA C Kde o mkr ing 300søf olk .

februa r 1940,stak a f med

bri t iske fa ngn e

Jørgen H. Barfod

29

ORLOGSMUSEETSMODELBYGGERLAUG

Lørdag den 7. november 1987mød te en flok m odelbygge­re , 2 1 i ta lle t, på Or logs­

muse e t for at se museets sa mli n­ge r 0& hinan dens modell er og forat udveks le sy ns punkter og erf a­ri nger .

De t var et hyg ge list møde, somdet i re gle n bliver , nå r menneskermed e n fælle s intere sse tr æffe s , såenden på de t he le blev, a t forsam­l i ngen st i f tede OR LOGSMUSEETSMODE LBYGGE~LAUG, en foreni nghvor i medlemmerne forhåbentl ig vilfå glæ de af den eksper t ise, de rf ind es på m useet , og hvor musee thåbe r a t f å f ornøjelse af a t haveen kre ds af lande ts bedr e mode l­bygge re kn ytte t næ r mere t il si g .

Der var enighed om, a t der i ngengrund va r til at gøre kredsen forsnæver - a lle mode lbyggere og an­dre med in t e re sse for m odel lerska l k unne op tages - m en det e rnaturligvi s også kla rt , a t hove d in­teressen f or OR LO GSM USEETS M0­DEL BYGGc.RLA UG er og m å væreorlogsskibe.

Me n og så o rl ogsskibe e r jo man geting, og åer var på møde t e n klarfornemme lse af t o hovedretninge rinden for modelbyggeriet, ne mligæ ld re t ide rs se jlsk ibe og nyere ti ­ders s tå l- og pans e rsk ibe. Om de t­te forh old med t iden vil før e ti !en naturlig opde ling af ta uge r i t osektioner, må vise s ig - p å mødet

JO

den 7. nove mbe r fo rnemmede mani hvert fa ld ingen probl e mer meda t være i s t ue sa mme n!

Museets in tere sse i e n nær tilknyt ­nin g t il lande t s bedre mode lbygger ee r åbenba r. Vi ha r ikke se lv e nmode lb ygge r e lle r e n mode lkons er­vator fa s t t ilk nytte t, og de r e rdesvæ r re he lle r ikke ud sig t til, a tvi får e n i en overskuelig fremt id.Ska l mu seets sam linger vo kse ogho lde s il jo ur , kan det fak t isk kunske genne m gav e r e ll e r dep one r in­ger , og vi har da også den glæde,at de r for ti den er tre modelb yg ­ge re , de r er igang med a t by ggemodeller t i l muse e t . En virksom­hed , vi na t url igvis håber vil fo rt­sætte.

Med de tte sa g t sk a l det også un­derstre ge s, a t der med e t med­l ernsskab i OR LOGS MUS EE TS M O­DE LB YGGERL AUG ikke på nogenmåde følge r nogen fo rpligte lse t ilat a r be jde for musee t. Det e r a b­so lut mening e n, a t lauge t i fø rsterække ska l være et sted, hvor m o­delbyggerne ka n møde s fo r a t ud­veks le e r t ur tnge r o g idee r , og hvorde ka n ud nytte den viden, de r nue ngang e r på museet.

Om la uge t s Ire nu idi ge prakt iskearbe jde e r de t ve l tid ligt a t s igenoget de f ini t iv t , m en vi forestilleros et pa r årl ige møder på museetund e r så hys;geJi ge form er , som vie r i s t a nd t il a t ska be dem, gern e

Vor æ ldste model, et linie skib fra sidste ha lvdel af 1600- t alJe t . Skibe t ha rt ormen tfrg væ ret op hængt som kirkesk ib , da det stadig ha r en svæ r øs ken ilasten. Herfor tale r også, at modelle n er bygge t a ldeles for smal, givetvis.ried den hens igt c t få de n til at tage si~ bed re ud , når den blev betrag­tet nede fr a. Rigrung og se jl, de r e r meget de t aill er e t uo te r t , fo rmodes atvæ re origme te, hvilket gør modellen un ik. Orlogsmusec t.

med fre mvisning af med lemmern e sa rbejde r og gerne med et ikke forked eli gt fore dr ag inden for et em­ne med r imelig relev ans . En dvidereud sende lsen a f et ny hedsbla d , må­ske b lot at par A4-sid e r t il a t be­gynde med, hv or t il ikke a lene re ­dak t io n og m useum bør bid ra ge,men også medlemm e rn e se lv . Lægher t il , a t mu se e ts s tab e r til rå­d igh ed med råd og dåd, og atmed lemme rn e - når v i i e n f or hå -

ben tl ig ik ke fo r f jern f remt id ge n­åbner Søkv æsthuse t vi l havegra ti s a dga ng ti l sa mli ngerne , såmå der v is t a lt i a lt siges a t væ­re va luta for kont ingentet!

Intere sse rede , de r må t te ønsk e a tvid e mer e , kan r inge e nten ti l fo r­manden, Peter Be is hei rn (Ol 62 5229), e Ile r t i l unde rtesnede (Ol 5463 6 3).

Ole Ven tegodt

3 1

FRA ORLOGSMUSEETS BILLEDARKIV... .

Det va r - iføl ge vo re optegne lse r - de n t ysk e kr ydse r Ste r ti n, der gan­ske ri g t igt se s passere Kn ippe lsbro på vej til ophug ning ef ter 1. Ve r de ns­krig . Enke lt e læse re ha r fo re s låe t Stu ttgar t . og da. man fak t isk ikke kana fgøre det ud fr a bilJede t , har vi be t ragtet begge løsninger som r igt ige.Vinder blev Pe ter l omholt Ma ac k, Gr um s t rupvej 5. 2900 HeJl e rup.

Denne bang ska l v i l id t længere tilbage i t ide n, v i v il gerne ha ve ide n­t ifi ceret det s kib, denne f lo t t e ga lionsf igur var bestemt ti l. Altså , hvil­ket skib, hvor og hvornår bY~5et?

Vi ska l ha ve løsn ingen se nes t den 5. april 1988.