A R K I T E K T U R K U L T U R B Y L I V D E S I G N A K T I V I T E T E R

Gråbrødre Torv- Fra munke til fadøl

O L D S C H O O L

Dnmark- Vesterbro-designere på vej

D E S I G N

Smukkere KBH- Ny byplan

U P D A T E

Top + Flop- Sidse Babett Knudsen

M I N M E N I N G

NR 12 · JULI / AUGUST 2006

GR

ATI

S

BILER ELLERGÅGADER?Hvem skal have gaderne –hjulene eller fødderne?

HELLE THORNINGSCHMIDTFra grillen i Ishøj tilRiddersalen.

BAD DIG IKØBENHAVNKBH er blevet en badeby,og der er mere på vej.

D E N S T O R E

F R A F O R S T Æ D E R N E

I V A N D E T

Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012)

skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune og

Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center

BÅDTUR TIL SYD- OG NORDHAVNENSøndag den 14/5, 11/6, 9/7, 6/8, 3/9 kl. 11-13 Mødested: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B

KOM TÆT PÅ DE NYE BYGGERIER I ØRESTAD NORDSøndag den 21/5, 18/6, 16/7, 13/8, 10/9 kl. 11-12 Mødested: Hjørnet af Njalsgade og Amager Fælledvej

OPLEV FORVANDLINGEN AF AMERIKA PLADSSøndag den 28/5, 25/6, 23/7, 20/8, 17/9 kl. 11-12 Mødested: Østerport stationsbygning

TUR TIL PORCELÆNSHAVEN OG FREDERIKSBERGS NYE PLADSERSøndag den 4/6, 2/7, 30/7, 27/8 kl. 11-12 Mødested: Hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej

Alle ture er gratis. Ingen tilmelding – bare mød op!

Læs mere på www.copenhagenx.dk

OPLEV HOVEDSTADENS NYE ARKITEKTUR MED COPENHAGEN XSOMMEREN IGENNEM TILBYDER COPENHAGEN X GRATIS GUIDEDE TURE OM SØNDAGEN

GUIDEDE

TURE

INDHOLD

DEN STORE BILER & GÅGADER 12Bilerne er så småt blevet skubbet ud af centrum. Fodgængerne er marcheret ind og har trans-

formeret byen, og de næste par år får de endnu mere plads.

SERIE JEG’ FRA FORSTADEN 22Betonørken, soveby, parcelhushelvede. Helle Thorning Schmidt fortsætter vores serie om at

vokse op i Københavns forstæder. Grillbar, Bilka og beton er en stor del af Ishøj.

VAND BAD DIG I KBH 30Copencabana, Amager Strandpark og Havnebad. København er på få år blevet en badeby, og

hvis bare vejret var lidt bedre, var der ikke længere grund til at tage til Sangria-gilde i Calella.

DESIGN MADE IN DNMARK 48De har kun et års tid på bagen, duoen bag designfirmaet Dnmark, men udlandet har allerede

fået øje på dem. Hvad går René og Jens og laver i lokalerne på Vesterbro?

KBHNYT 04DEBAT 09

TING OG LIV 20KØBENHAVNERE 26

BADE-GEAR 34TOP+FLOP 40

NY BYPLAN 45OLD SCHOOL 46

«

12

30

«22

Thrilleren om vejen til Operaen fortsætter, og det ene

spændende forslag efter det andet finder spalteplads i byens

aviser. Senest er foreslået en svævebane i 100 meters højde fra

Kgs. Nytorv, over Nyhavn og videre ud til Operaen og

Refshalehøen. Trafikgruppen Letbaner.dk med DTU i ryggen

foreslår en letbane fra Christianshavns Torv til Refshaleøen.

Med fire-fem stop ville den undervejs kunne sætte mennesker

af for blot en femtedel af det beløb et tilsvarende metroanlæg

med kun én station vil koste.

SVÆVE LETTIL OPERAEN

OPERAEN

TRANSPORT

Der bygges på livet løs i København, og stadig flere streger bliver slået af internatio-

nale stjernearkitekter. Sidst i juni blev den 62-årige hollænder Rem Koolhaas og hans

tegnestue OMA udvalgt til at tegne det nye byggeri på Bryghusgrunden. Byggeriet

er blevet grundigt debatteret over de sidste måneder da det skal opføres på en af

Københavns bedste grunde med havnen og Den Sorte Diamant som nabo. Planen er

at huset skal rumme Dansk Arkitektur Center, café og restaurant, boliger, domicil til

Fonden Realdania og kontorer til udlejning. Hertil kommer en legeplads og et stort P-

anlæg under jorden.

KOOLHAAS TILBRYGHUSGRUNDEN

HAVNEN

ARKITEKTUR

Carlsberg inviterer til åben dialog om den nye bydel mellem Valby og City/Vesterbro

der vil opstå når bryggeriet flytter produktionen til Fredericia i 2008. Bydelen skabes i

et 32 hektar stort område med en lang række fredede og bevaringsværdige bygninger

og haveanlæg. Den kommende bydel skal udvikles i harmoni med det kulturhistoriske

Valby og samtidig gøre København til en arkitektonisk attraktiv by, forlyder det fra

Carlsberg Ejendomme. Det er Carlsbergs plan at de første projekter skal begynde at

rejse sig af ølstøvet så snart de sidste ølkuske er reddet til Midtjylland.

Send dit forslag til: voresby@carlsberg.dk

VORESBYPLANLÆGGERE

VALBY

NY BYDEL

I Singapore kan man krydse havnen i ensvævebane der undervejs også har et stopmidt i en skyskraber.

¬ Koolhaas har blandt andet tegnet det nye hovedbibliotek i Seattle, USA.

¬ Bryggerigården fra 1847.

Paris åbner i år sin første sporvognslinie,eller letbane som de også kaldes i dag.

KBHnnyytt

«

ISLANDS BRYGGE

MUSIK

SMS parkeringNu er der for en gangsskyld kommet en nyttigmobiltelefonfeature medeasy:park. Via mobilen kanman betale sin parkerings-billet, og har man i sinshoppingekstase glemt altom biler og parkering,modtager man en sms etkvarter før parkeringenudløber og kan forlængeuden at skulle løbe tilbagetil metaldyret.

Ny hjemmesideDansk Arkitektur Centerhar fået en ny og bedrehjemmeside med alskensinformation om arkitektur iKøbenhavn og resten aflandet. www.dac.dk

Din egen bænkHvad er 13.000 kroner modat blive foreviget i messing?Nu er det muligt at spon-sorere en klassisk bænk tilKøbenhavn, og som tak forden generøse gave sætterkommunen et messingskiltmed velgørerens navn påbænken. Sponsoratet skalfornyes hver tredje år hvisman fortsat ønsker sit navnpå bænken.

Fart i DSBFra næste år bliver 135 nyeS-tog sat ind på de køben-havnske skinner. Togenekører med en topfart på120 km/t mod de nuvær-ende 100 km/t. Og på KøgeBugt-banen, Frederiks-sundsbanen og Ringbanenvil der køre tog hvert femteminut i dagtimerne. Fra 12.august næste år bliver dersom minimum ti-minuttersdrift fra alle stationer.

Gang i KBHDet skal være sjovere at boi København. Derfor søsatteRitt Bjerregaard og KlausBondam i juni en ny plander skal give byen mere liv.Blandt andet vil de tilladeflere koncerter på offent-lige pladser og indførelavere afgift på udendørshandel og servering.Københavns Kommune for-venter at tiltagene vil fåvirkning fra næste år.

KBHkkoorrtt>

Monument. Juvel. Ikon. Burj Dubai

skyskraberen vil sikkert blive kendt

under mange navne. Ét er sikkert: Det

bliver verdens højeste bygning, men

hvor høj den bliver er stadig usikkert. I

begyndelsen hed det sig at tårnet skul-

le rage ca. 590 meter i vejret, så 750

meter, og nu spekuleres der i at det

skal prikke til himlen i 900 meters

højde. Byggeriet gik i gang i sidste år,

og Dubai kan iklæde sig den gule sky-

skraberførertrøje i 2009.

VERDENSHØJESTE

DJSPÅ BRYGGEN

LIBESKINDSPLAN

Havnebad og grønne områder på Islands Brygge trækker mere

byliv til sig. DJ-gruppen POPCPH holder klub-aften hver lørdag

i hele juli og august med udendørs dansegulv mellem Langebro

og Havnebadet. Stilen er dirty electro og house med et twist af

pop, og bag pulten står både danske og udenlandske DJs. Det

canadiske elektrofænomen Tiga åbnede gildet den 2. juli. Find

det hele i, og uden for, café Aristo.

DUBAI

SKYSKRABERE

ØRESTAD

BYPLAN

KØBENHAVN

ALTANER

Den polsk-amerikanske arkitekt Daniel Libeskind,

manden bag helhedsplanen for Ground Zero i

New York, har præsenteret sin vision for hjertet af

Ørestad City, lige ved siden af Field’s. Planen

rummer åbne pladser, grønne områder, motor-

trafik under jorden og nem adgang til metroen via

et overdækket strøg. I midten rejser to tvistede

tårne sig, og formsproget er i det hele taget utra-

ditionelt. Det er stadig uvist om Libeskind selv

skal tegne nogle af bygningerne, men NCC

håber at kunne sætte projektet i gang inden for

de næste ti måneder.

De høje boligpriser gør turen til parcel-

huset svær, og derfor bliver især de små

københavnerlejligheder i stor stil udvidet

med en altan i stedet for drømmehaven.

Ansøgningen til kommunen tager den

udvalgte entreprenør sig som regel af, og

en pæn aluminumsaltan koster fra ca.

30.000 kroner og op til 130.000 – men så

melder ejendomsmæglerne også om

mange interesserede købere.

ALTANBOOM!

I den nordlige ende af Kalvebod Brygge vil Nykredit opføre en ny

bygning og anlægge en ny plads. Bygningen er døbt ‘Krystallen’ og

er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen. Pladsens udformning har

SLA Landskabsarkitekter stået for. Hvis Københavns Kommune god-

kender projektet, kan københavnerne se frem til en svævende byg-

ning i klar geometri og glas samt en plads med fontæner og vand-

spejl. Nykredit forventer at sætte gang i byggeriet i 2007.

Normalt er det ikke den store nyhed når et supermarked

åbner, men Egefeld Food Company fortjener en omtale.

Byens første rent økologiske supermarked åbnede den 16.

juni i Gl. Kongevej 113 med mere en 3.000 forskellige

basisvarer og specialiteter – alle i bedste økologiske kvalitet.

Butikken har også en mindre café med friskpresset frugtjuice,

kaffe og friskt øko–brød fra Rein van Hauen bageren.

Supermarkedet har åbent 10–20 i hverdagene og 10–17 hele

weekenden.

RedaktionspraktikantLasse Korsemann Horne

SkribenterMorten LykkegaardMorten Brink Iwersen

FotograferTy StangeMichael MedgyesiPia Riedel

TrykFranzen A/S

Oplag30.000

DistributionKBH er gratis og kan findes på 200 caféer, i butikker, biografer m.v.

Udgivelsen er støttet afFonden RealdaniaStatens Kunstfond

Abonnement12 blade: 400 kroner6 blade: 200 kronerKlik ind på www.kbhmagasin.dk eller ring 38 16 80 39 (kl. 9-13).

ISSN 1901-5038Artikler eller illustrationer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra KBH.

AnnoncerMediabørs Danmarktelefon 33 91 11 11Information på www.kbhmagasin.dk

CHEFREDAKTØR (ANSV.)ADM. DIREKTØRART DIRECTOR

Anders Ojgaard anders@kbhmagasin.dk

REDAKTØRDISTRIBUTIONSANSVARLIG

Kasper Foged Rasmussenkasper@kbhmagasin.dk

REDAKTØR

Ellen Otzenellen@kbhmagasin.dk

REDAKTØR

Jeppe Villadsenjeppe@kbhmagasin.dk

KBH ApSKronprinsessegade 241306 København K

telefon 33 32 88 94mail info@kbhmagasin.dkweb www.kbhmagasin.dk

AK, DE FLISER

KRYSTALPÅ SKY

CENTRUM

GADEBELÆGNING

VESTERBRO

ARKITEKTUR

FREDERIKSBERG

MAD

I sidste nummer af KBH kunne vi for-

tælle at beslutningen om en renove-

ring af Købmagergade igen var ble-

vet udsat, men at der skulle være nyt

i løbet af juni. Beslutningen er dog

endnu en gang blevet udsat, og vi

har tabt overblikket over hvor

mange gange det er sket. Kommun-

en fortæller at nyt møde er beram-

met til august, og vi kan blot love at

vi vedholdende vil forfølge sagaen

om det invaliderende københavnske

hovedstrøg med knækkede beton-

fliser blendet med asfaltklatter.

SUPER-ØKO

LEDER

44 år. Så længe siden er det at København som en af deførste byer i verden fik sig en gågade. Fødslen foregik dogikke uden smertefulde veer. “Vi er ikke italienere” og“handlen vil gå i stå” var nogle af de protester der lød frade forretningsdrivende i byen.

Siden har vi lært at det faktisk var lidt af en genistreg atreservere nogle gader til folk på gåben. Bylivet iKøbenhavn har fuldstændig ændret karakter, og vi er fak-tisk blevet lidt små-italienske. På 25 år er brugen afKøbenhavns centrum ikke mindre end femdoblet, ogomsætningen i butikkerne er fulgt med. De handlende kanklaske fingrene i kasseapparatet mens de storsmiler overde mange shoppere på spadseretur i byen.

I de senere år er et nyt fænomen dukket op: sivegaden.Sådan en har flisebelægning og ligner til forveksling engod, gammel gågade, men både biler og cykler må brugeden. I Strædet, der løber parallelt med Strøget, flettergående, cyklister og biler sig ind og ud mellem hinanden.Det kan være lidt kaotisk, men både cyklister og biler harlært at tage hensyn, så konceptet er ikke helt tosset.

I de næste år skal København have flere gå- og sive-gader. En ny plan er lagt på bordet, og i løbet af ganske fåår kan store dele af centrum have ændret karakter. Deførste protester er dog allerede begyndt at boble op mellemflisebelægningen. Frygten er at hele byen vil blive strøg-ificeret. Altså at de sidste rester af specialbutikker vil for-svinde, og at kun kædeforretninger, belgiske vafler ogtingeltangel vil være tilbage.

Skeptikerne kan dog sikkert godt sætte sig ned på den

lokale og få sig en kold med sidevogn uden at frygte atkomme ud til 4.000 nye McDonald’s. Middelalderbyen ertrods alt så stor at end ikke alle galaksens franchise-selska-ber vil kunne fylde den med de samme varer som også fåsi Belgien, Bhutan og Bogense. Tværtimod vil flere gå- ogsivegader kunne puste lidt mere liv i de stræder der i dager lidt halv-døde, og hvor det er svært at få en lille forret-ning til at løbe rundt. Stræderne mellem Strøget ogStrædet er ét eksempel på et område der kunne live op.Når først gadebelægningen er ændret, åbner der pludseligen café, så et par butikker, og vupkum – der er kommet livi gaden. På Baren Floss vil stamkunderne sikkert hoste øllenop hvis deres elskede Larsbjørnsstræde skulle blive til gå-eller sivegade. Det må godt være lidt undergrunds-agtigt iPisserenden. De behøver dog heller ikke at frygte. I Paris erRue St. Denis blevet til sivegade uden at der er kommetfærre ludere, lommetyve eller peepshows af den grund.

Flere gå- og sivegader vil betyde at der skal sløjfes nogleparkeringspladser for at få plads til folk i gaderne. Det pro-blem er dog også tænkt ind i den nye plan. Med de nyeunderjordiske P-anlæg med bil-elevator vil byen kunneopretholde adgang med bil uden at dyrene overtager helebyrummet. Løsningen er med held afprøvet i flere spanskeog italienske byer.

Når de nye gader skal anlægges, bør kommunen holdesig én ting for øje: at gaderne skal være smukke. Discount-løsninger med billige betonfliser fra polske overskudslagrevil lade de flotte facader fuldstændig i stikken. Tag på enstudierejse rundt i Europa og kom hjem og gør centrumsmuk! Pengene til en flot løsning skal kunne findes. Og fikslige Købmagergade samtidig, tak! God sommer.

OM SIVEGADER OG PEEPSHOWS

af Anders Ojgaard

år man i sommervarmen bevæger sine sandal-klædte fødder over brostenene på Nikolaj

Plads, ligger det ikke lige for at skænke julemand-en mange tanker. Men det ville måske alligevelvære oplagt: I begyndelsen af 1200-tallet blev SanktNikolaj Kirke opført på pladsen som ligger mellemden del af Strøget der hedder Østergade og dendaværende strand. Her lå dengang landingsplads-en Gamlebodehavn, og derfor blev kirken opkaldtefter de søfarendes beskytter, Sankt Nikolaus afMyra – den samme som gemmer sig bag julemand-en, Santa Claus.

Sømændenes tilstedeværelse satte også prægpå Nikolajgade som går fra Nikolaj Plads tilHolmens Kanal. Indtil 1894 hed den Skvaldergade –’Sladregade’ – efter søfolkenens ’skvalderbænke’ved havnen. Da et af gadens huse blev bygget om i1968, kom navnet ’Sqvaldergade’ pludselig til synepå husmuren efter at have været glemt i mere end70 år.

Tilbage i 1700-tallet husede området omkringNikolaj Plads massevis af bordeller og beværtning-

er. Og i mange år har området været kendt somMinefeltet fordi værtshusene lå lige så tæt somminerne i en krigszone. I midten af 1900-tallethavde kunstnere som Otto Gelsted, Jens AugustSchade og Svend Aage Tauscher deres gang påMinefeltets beværtninger. Svend Aage Tauscherendda i en sådan grad at han blev kendt som ’Taus,Minefeltets konge’, og efter hans død i 1982 blevder samlet ind blandt venner og caféer i Minefeltetog opført en buste af ham på Nikolaj Plads.

Det meste af Sankt Nikolaj Kirke blev ødelagtunder bybranden i 1795. Kun kirketårnet overlev-ede branden, og det fungerede derefter som udkig-stårn for brandvæsenet. I 1908 betalte brygger CarlJacobsen for et nyt spir til kirketårnet, og i 1915sørgede familien Rentzmann for at resten af kirkenblev genopbygget. I den forbindelse fik pladsen sitnuværende navn og udseende. Sankt Nikolaj Kirkeblev dog aldrig brugt som kirke igen. Indtil 1957holdt Københavns Hovedbibliotek til i bygningen, ogi dag bruger Kunsthallen Nikolaj det smukke kirke-rum til at vise moderne kunst.

N

NikolajPlads

af Katrine Kehlet Nørskov

<

KBHs NAVNE #09

KongensNytorv

DEBAT

Så vidt jeg har forstået, er planlægningen afØrestad gjort ud fra devisen om at ‘vand ska-ber liv'. Jeg husker stadig de første visions-billeder af det ambitiøse byprojekt, og her varkanalerne afbilledet med åkander i klart vandog med kajakroere der i bedste venedig-stilnød det moderne byliv. Aldeles lækkert så detud, og jeg var ovenud begejstret for ideen.

Desværre er realiteterne i dag ganske ander-ledes. Når man går en tur i Ørestad Nord ogØrestad City får man nemlig snarere indtrykketaf at ‘vand skaber død’. For det er absolut intetliv at spore, hverken ved eller i vandet. Kanalener en stor algesuppe, og der er absolut intet dra-gende ved det stillestående og iltfattige vandhvis breder udgøres af en stejl betonvæg. Det er

ganske simpelt dødt! Og hvordan kan det nuvære? Det skal jeg sige Jer, kære byudviklere!Det er fordi, Jeres kanal slet ikke er nogenkanal. Det I har bygget er ikke andet end enrække usammenhængende bassiner i beton.Stillestående vand i et isoleret betonkar erikke noget der får åkander til at gro, endsigekajakroere til padle rundt på vandet.

Jeg er virkelig skuffet! Jeg havde tillid til atprofessionelle landskabsarkitekter kunnegennemtænke den slags på forhånd. Hvorforlod I ikke kanalen bygge som en forlængetgren af havnebassinet? Så kunne det blive enrigtig kanal og endda med gennemløbende,friskt havvand. Og man ville f.eks. kunne padlehele vejen fra Sluseholmen, gennem Ørestadog komme ud igen ved Havnestad!Martin Schwartz Hansen

Sjovt som fest for mange mennesker betyderat smadre flasker hvor andre kører. Efter fre-dag og lørdag nat er cykelstier og veje i især Kfyldt med glasskår fra nogle som havde det sådejligt at de måtte markere det ved hamrederes flasker i asfalten.

Det skal ikke være gratis med vilje at for-søge hærværk mod andre trafikanters ejen-dom – heller ikke cyklisternes. Havde manstrøet partisansøm ud hvor bilerne færdes,havde reaktionen været en helt anden – derville blive gjort noget. Hvornår vågner ordens-magten og politikerne op med viljen til at gørenoget for byens mest miljøvenlige trafikanter?Det er ikke sjovt mere og har aldrig været det.Philip, 1264 K

SEND DIT INDLÆG TILdebat@kbhmagasin.dk

Kgs Nytorv er en af Københavns størstepladser og et knudepunkt for turister og folkpå tur i København. Historiske bygninger somD'angleterre, Det Kongelige Teater, Kunst-akademiet, Charlottenborg og Magasin liggerher. Ved at føre trafikken under jorden vilpladsen blive en af Københavns vigtigste, hvorden i dag blot er en stor rundkørsel.Handlende fra strøget vil uforstyrret kunne gådirekte ned i Nyhavn. Fortovsservering vilvære absolut mulig. Selve udstillingspladsenpå Kgs Nytorv vil også kunne benyttes mereeffektivt, og jeg kunne blive ved. Tror man ikkepå perspektiverne, kan man jo overveje hvadSkt. Hans Torv ville være hvis det var en rund-kørsel.

SEND DIN IDÉ TILdebat@kbhmagasin.dk

IDÉBANKEN

B I LT R A F I K PÅ KO N G E N S N Y TO R V U N D E R J O R D E N MÅNEDENS IDÉ af Søren Falk

DEN VA N(D )SKA B TE B Y GL ASSKÅR I GL ÆDEN

KBH sender to billetter til Empire Bio til månedens bedste, sjoveste, vildeste eller mest underlige idé.

¬ Da Kongens Nytorv stod færdigrenoveretsidste år, var der ikke ændret på det faktumat pladsen er en isoleret ø med vejbaner tilalle sider. Og det på trods af at flere af de ind-komne forslag til renoveringen sløjfede nogleaf vejbanerne. Det var en fejl, mener måned-ens idémager der har et forslag til hvordanpladsen kan komme til sin ret uden at bilerneskal væk.

10

ästra Hamnen er Malmøs IslandsBrygge. Her kan “malmöianerne” badei sundet, sidde på café langs promena-

den og gå ture i de små stræder der sættes irelief af Turning Torsoes gevaldige højde ogØresundsbroens bue.

Malmøs nye bydel ligger på første parket udtil Øresunds kyst hvor 5-6 etager høje bolig-blokke ligger som en beskyttende vindmuromkring Västra Hamns indre kerne af lavereto-tre etagers huse. Bydelen er en blanding afbrede promenader, kurvede stræder og småhyggelige pladser og gårdhaver. Det er fortsaten ret ny tanke at et nyt kvarter ikke bankes opmed snorlige gader og store karréer, men istedet vokser op mere snoet, kroget og varie-ret ligesom centrum i vores gamle byer.

BUD PÅ FREMTIDENS BOLIGTidligere var Västra Hamnen et industri-område, men i begyndelsen af halvfemserne lådet øde hen. I 1997 blev det besluttet athavneområdet skulle huse den EuropæiskeBomesse 01 – Bo01 – for at puste liv i områd-

et igen. Hvert land skulle bidrage med etmiljørigtigt og arkitektonisk interessant husder samtidig skulle være et bud på fremtidensbolig. Nu står de første 1.400 boliger færdige,og det er visionen at udbygge området med10.000 boliger og 30.000 arbejds- og studie-pladser frem mod år 2010.

Den skarpøjede københavner vil uden nogen-sinde at have været i Sverige allerede havefået øje på Västra Hamnens vartegn, TheTurning Torso. Den er Nordeuropas højestebygning på 190 meter og består af ni kubermed i alt 54 etager. De sidste lejligheder blevfærdige her i april.

Skulle den nysgerrige københavner forvildesig ud til Västra Hamn, kan det gøres via enhistorisk sporvogn der om sommeren lejlig-hedsvis bumler frem og tilbage mellem byen ogdet tidligere havnekvarter. Bliver Københavnlidt trang i sommerferien, så tag til Øresunds-regionens næstfedeste sted: Malmø.

M A L M ØU P D A T EVÄSTRA HAMNEN af Lasse Korsemann Horne

Varieret arkitektur, strand-promenader, grønne områder ogudsigt over Øresund. Det erVästra Hamnen i Malmø.

VÄSTRAHAMNFAKTAAllerede i 1970 begyndte området at døud da industrien forsvandt.

Turning Torso er tegnet af den spanskearkitekt, Santiago Calatrava. Hans arbejdeer udstillet på Dansk Arkitektur Centerfrem til 10. september.

V¬ Västra Hamn eren blandning afgyder, stræder ogpladser, og lige iområdets udkantlaver TurningTorsos 190 metersjov med skalaen.

¬ Malmøs nye havnefront byder på café- og restaurantliv om aftenen.

Foto: Anders O

jgaard

Foto: Oskar Falck

»

11

STEDET

mperiet slår igen – i hvert fald når det regner, forså er der double-up på is i Isimperiet. På hjørnet

af Enghavevej og Ny Carlsbergsvej ligger den lille,hyggelige isbutik der ryddede avisernes forsidesidste sommer da den åbnede. Et nyt koncept havdeset dagens lys: Regnvejrsrabat. Risky business iDanmark, vil man nok tænke.

“Tja ... man tjener ikke så meget på det, men derer gang i butikken, og det betyder alt når man stårherinde hele sommeren,” siger indehaver UlrikSvenningsen.

“Og folk i lokalområdet er vilde med rabatten. Desidder måske og ser fjernsyn, tordenskyllet brager

Vesterbro Isimperiet, og vi sælger jo den bedste is,man kan få – Hansens is lavet på øko–fløde. Vi laverselv vores guf og pisker flødeskum af rigtig fløde,”siger Ulrik.

“Men vores vigtigste feature er at kunderne får engod, personlig betjening. Og det gør de, for det ermig der står her det meste af sommen,” grinerUlrik.

ind over København, og så styrter de hernede for atfå Vesterbros bedste is”.

Isimperiet blev til som et skoleprojekt påDanmarks Design Skole. Ulrik Svenningsen og TrineElmkvist var trætte af fiktive eksamener.

“Når vi nu alligevel skulle lægge energi i et eksa-mensprojekt hvorfor så ikke realisere det? Vi harselv designet og lavet alt i butikken lige fra mosaik-gulvet til uniformerne,” siger Trine stolt.

For to år siden var det ikke muligt at købe en rig-tig vaffelis på Vesterbro hvilket Ulrik og Trine ikkekunne leve med som iselskere.

“Det skulle der gøres noget ved! Og nu har

The Empire Strikes Back

Is imperietEnghavevej 56, Kbh V

A f L a s s e K o r s e m a n n H o r n e � f o t o : Ty S t a n g e

I

G Å G A D E R E L L E R B I L E R ?»

13

Det har betydet at måden vi bruger byen påhar ændret sig:

“Tidligere var gaderne fulde af menneskerder var der fordi de var nødt til det. De gikmed varer, solgte ting eller købte ind. I dag bli-ver byen brugt på en helt anden rekreativmåde til fritid, afslapning og underholdning.”

“Hvor folk tidligere flygtede fra den over-fyldte by ud til skoven når det var søndag, kanvi nu se det modsatte fænomen: Folk tager fraden død-kedsommelige forstad ind til byen forat opleve noget i weekenden. Byen er blevetsom en park hvor folk tager hen for at have detrart i selsskab med andre mennesker,” sigerJan Gehl.

PENGE I GÅGADERNår folk de senere år er myldret ud på gader,pladser og parker, skyldes det ikke så megetinspirationen fra Sydeuropa, som den massivesatsning byen har lavet på at gøre byrummenemere indbydende og tilgængelige for de bløde-re trafikanter. Der er en klar – og dokumente-ret – sammenhæng mellem de forhold manbyder fodgængerne, og hvor mange der fær-des og opholder sig i byens rum. Man så det da

ærsgo. Træd bare ud i den. Du vidstedet måske ikke, men det er din by. Deter den blevet over de sidste små 50 år

hvor fodgængerne har erobret det københavn-ske byrum.

Sådan føles det måske ikke lige når bilernesuser om ørerne, og du igen er ved at få enløbsk taxa i nakken. Men fodgængerne har årfor år ædt sig ind på bilernes domæner.

Det startede da Strøget blev lavet til gågadei 1962. Siden er 18 torve blevet ryddet for par-kering og overladt til café- og andet udeliv.Omfanget af gangbare og bilfrie gader er ble-vet seksdoblet i samme periode.

Og den invitation har fodgængerne ikke sid-det overhørig. På en sommergåtur gennemKøbenhavn møder man i dag fem gange såmange mennesker som for 25 år siden. Faktisksker hele 80 procent af færdslen rundt iKøbenhavns bymidte til fods.

FLUGTEN FRA FORSTÆDERNEKøbenhavnerne har generobret deres by,mener arkitekt Jan Gehl der siden 60erne harforsket i byens rum og byens liv.

“København er en by der meget tidligt sattespørgsmålstegn ved om bilerne skal dominereoveralt i byen. Ved en lang, gradvis proces erbilerne blevet trængt tilbage, og der er skabten anden balance mellem fodgængere, cyklis-ter og biler end i efterkrigsårene hvor bilernebogtavelig talt kastede cyklisterne ud i rende-stenen og fodgængerne op langs husmurene,"siger Gehl der er professor ved Center forByrumsforskning.

V

“Bilerne kastede cyklisterne ud i rendestenen og fodgængerneop langs husmurene

Bompenge, kørselsafgifter og bilfrie zoner. Bilerne går stadigt trangere tider i møde iKøbenhavns centrum — og fodgængerne rykker gladeligt ind i deres sted.

A f J e p p e V i l l a d s e n

14

man i Paris for nogle år siden valgte at udvide-de de 12 meter brede fortove langs Champs-Élysées til det dobbelte. Resultatet blev atlangt flere mennesker promenerer på boule-varden.

Det samme er sket i København hvor fxSankt Hans Torv og Havneparken på IslandsBrygge er blevet rene menneskemagneterefter de er blevet lavet til rekreative områder.De har desuden virket som dynamoer for liv ogleben i deres lokalområder. Eller tænk bare påGammeltorv/Nytorv der engang var helt domi-neret af biler, men i dag er blandt byens mestpopulære opholdssteder.

Og mens kritikerne ofte har hævdet at detgår ud over detailhandelen når bilerne blivertrængt ud af byen med restriktioner og ned-lagte parkeringspladser, har virkeligheden vistdet modsatte. Der er penge i gågader. Folk ermyldret til, og omsætningen er steget støt igågadebutikkerne i takt med at pladser oggader er blevet gjort bilfri.

BOMMEN PÅ VEJ NEDSå langt så godt, kunne man sige, men der ernye tiltag på vej. Teknik- og miljøborgmesterKlaus Bondam er klar til at slå bommen ned.Allerede fra 2008 skal bilister betale bom-penge for at køre ind og ud af byen, mener hansammen med et flertal i Borgerrepræsen-tationen. Op til 25 kroner skal det koste at pas-sere bygrænsen.

“Der er to store fordele ved bompenge. Fordet første regulerer det adfærden markant, såder kører færre ind og ud af byen, og for detandet skaber det et meget stort finansierings-grundlag til en række større investeringer iinfrastruktur i hele hovedstadsregionen – jegtror endda på at der vil komme så mangepenge ind at vi også kan bruge dem på andreting,” siger Klaus Bondam og tilføjer:

“Jeg er meget glad for i hele diskussionenom kørselsafgifter at mærke fra mange sider –også fra de borgerlige selv om de ikke siger detså højt endnu – at det mere er en diskussionom hvornår og hvad end om for eller imod.”

Byer som Stockholm og London har indførtbompenge de seneste par år, og det har væreteffektivt. I London har en afgift på 87 kronerfor at få lov til at køre ind i det indre af byenmindsket trafikken med 30 procent i antalkørte kilometer. I Stockholm var trafikken efteren måned med bompenge faldet med ca. 22procent.

Den danske regering har dog indtil videresagt nej til kørselsafgifter. Den har i stedetnedsat et udvalg der skal kigge på en omlæg-ning af alle bilafgifter.

Bom-politikken ligger i fin forlængelse af

Han peger på at bil-begrænsningerne nødven-digvis må blive ledsaget af bedre tilbud omoffentlig transport. På det punkt har mangestorbyer for længst overhalet København, byersom Portland og Seattle i USA og Adelaide ogPerth i Australien – ja selv Ikast – lokker medgratis offentlig transport i centrum af byengodt forbundet med p-huse i byens periferi.

årtiers trafikstrategi der har sigtet på gradvistat besværliggøre forholdene for bilisterne,mener Jan Gehl.

“I København har vi i mange år haft en poli-tik hvor det år for år er blevet lidt sværere oglidt dyrere at være bilist i Indre By. Det betyd-er man tænker sig om en ekstra gang før mantager bilen ind til byen.”

Gågader og sivegader i KøbenhavnFire udvalgte år

1962

1968

1973

2000

G Å G A D E R E L L E R B I L E R ?»

Sive- og gågader giver nye muligheder forudnyttelse af byrummet – her i cafégadenStrædet.

Foto: Anders O

jgaard

15

området – og det er mange. Og så gælder detom at få opstillet nogle scenarier som hængersammen økonomisk, trafikmæssigt og sikker-hedsmæssigt og præsentere dem for politiker-ne,” siger kontorchef i Vej & Park, Niels Tørsløv.

Han understreger at kommunen læggervægt på at alle interesser bliver hørt i proces-sen. Efter planen ligger der en politisk afgørel-se om Middelalderbyens fremtid ved udgangenaf 2007.

BEDRE PARKERINGMed i planerne er også en stribe nye P-anlægspredt over den indre del af brokvartererne.

Der bliver tale om fuldautomatiske P-anlæghvor man blot triller bilen ind i ‘startboksen’,

vis man synes at city rimer smukt påsivegader, er der grund til at glædesig. Der er nemlig blevet givet politisk

grønt lys for at udarbejde en ny helhedsplanfor Middelalderbyen der skal lægge op til atlave flere gå- eller sivegader i Københavnshistoriske centrum.

Endnu står det åbent hvilke gader det kom-mer til at dreje sig om. Det er heller ikkeafgjort i hvilket omfang det skal være rigtigegågader eller forskellige ‘sivegade-løsninger’,hvor man blander biler, cykler og fodgængere,som i Strædet, eller i form af hastigheds-begrænsninger på fx 15 km/t.

“Vi går til det med et åbent sind og lytter tilalt hvad der er at lytte til af interesser på

Flere gågader til Middelalderbyen

¬ Flere gader i centrum bliver måske snarttil gå- og sivegader. Her er detKronprinsensgade set mod Købmagergade.

Tilhører fremtiden fodgængerne i Indre By? En ny stor plan for flere gå-, stille- og sivegader i City er på vej.

A f J e p p e V i l l a d s e n

H

Hvad synes du om gågaderne i Kbh?De er da okay. En gågade er klart federe end enbilgade, især når man køber ind.

Har vi nok gå- og sivegader i byen?Tja, vi kunne godt have flere. Især de småensrettede gader kunne med fordel laves om tilgågader. Der er alligevel ingen der kan kommefrem og tilbage i dem.

Hvad synes du om gågaderne i KBH?De er et behageligt indslag i byen, det er barelidt træls med den elendige belægning (iKøbmagergade). Det er godt med gågader nårman er på barsel, så kan man gå rundt ogshoppe lidt med barnevognen.

Har vi nok gå- og sivegader i byen?Vi kunne godt have nogle flere – men som rengågade. Jeg gider ikke alle de cykler når deter meningen vi skal gå. Man kunne også gørehele Indre By bilfri – det ville være fedt.

Maria Jaantun, 22 år, studerer jura

Mikkel Bruun,30 år, på barsel

16

stiger ud, og så overlader resten til automatik-ken. Et elevatorsystem sørger for at placerebilen på en ledig hylde og at finde den fremigen næste gang man skal ud at køre. På denmåde udnyttes den begrænsede plads optimalt.

De nye P-anlæg skal sikre at de lokale fårplads til bilen og mindske trængslen i gaderne.I de indre brokvarterer vil der blive nedlagt1.000 P-pladser i gaderne i takt med at de nyep-anlæg åbner. Det er planen at bruge den fri-gjorte plads til rekreative miljøer.

“Det åbner for en masse muligheder attænke bilerne væk fra overfladen. Fx at lavenogle bedre boliggader for beboerne der hvorfolk bor tæt, at skabe nogle bedre handels-miljøer, eller at skabe nogle smukkere ogbedre byrum i forbindelse med kanalerne ogbyens pladser,” siger Niels Tørsløv.

BILFRI BY EN ILLUSIONDer er også nye P-anlæg på vej i Indre By.Kommunen arbejder i øjeblikket med mulig-heden for at anlægge tre store P-anlæg i detindre København med plads til 2.000 P-plads-er. Det skulle gøre det muligt at blive en stordel af gadeparkeringen i bykernen kvit.

“Der skal ske en radikal omfordeling såledesat Middelalderbyen i meget stor udstrækningbliver forbeholdt gående og cyklister,” sigerteknik- og miljøborgmester Klaus Bondam derdog samtidig understreger at tiden er løbet fradrømmene om den bilfrie by.

“Det er en illusion at tro at vi kan få bilernehelt ud af byen. En af kvaliteterne i voresbykerne er jo at der bor mange mennesker, sådet er klart at de også skal kunne komme til ogfra med deres biler, og der er også et storterhvervsliv som skal kunne være der.”

“Min vision ligner nok det man i gamle dageville kalde en fredeliggørelse af Indre By, mennu er vi mere optaget af at skabe byliv, dvs. detliv der udspiller sig på gader, parker og plads-er,” siger Klaus Bondam.

G Å G A D E R E L L E R B I L E R ?»

Hvad synes du om gågaderne i Kbh?De er hyggelige, for der er plads til alle, bådecyklister og fodgængere.

Har vi nok gå- og sivegader i byen?Egentlig synes jeg det er passende som det ernu. Ellers lukker man jo hele Indre By af.København er ikke stor nok til at spærre enkeltebydele af. Men det ville være dejligt med fx bilfriesøndage.

Hvad synes du om gågaderne i Kbh?Godt, lad os få nogle flere, men ikke sådanneupscale gågader som Strøget. LavLatinerkvarteret om til gågader for alle. Bilerud af byen, hundelortene op i hunden. Jegsiger: Lad os få en bilfri Indre By!

Har vi nok gå- og sivegader i byen?Nej, flere siger jeg jo. Ville det ikke være engod idé, om alle der kører ind og ud af byenskulle abonnere på et månedskort til DSB istedet for at betale bompenge? Hvad villeman mon så vælge?

Ann-ChristineStrandby, 29 år, sygeplejeske

Asger Gad, 30 år, studerer miljø-planlægning

¬ Teglgårdstræde (øverst) ogVestergade om få år?

¬ Frederiksholms Kanal uden parkerede biler og med adgang til vandet.

Tekst og foto: Lasse Korsemann Horne

17

i er ikke italienere,” lød protesterne daStrøget skulle laves til gågade.I Skandinavien kan man ikke sidde

udendørs. Handlen vil gå i stå. Danskerne vilaldrig forlade deres huse og biler. Sådan sagdeman. Men man blev hurtigt klogere.

Historien om Strøget som gågade starter i1962. Det var på toppen af højkonjunkturen,og den buldrende økonomi kunne aflæsesdirekte i form af brølende biltrafik i gadebilled-et. Frem til midten af 50erne var bilernes virk-ning begrænset, men i 1955 blev bilimportengivet fri, og konsekvenserne kunne hurtigtmærkes i de smalle gader i Indre By – ikkemindst på Strøget hvis snoede løb måned formåned blev mere tiloset og ufremkommeligt.

Men så valgte en fremsynet byplanborgmes-ter at lukke det trafikerede handelsstrøg forbiler. Den 17. november 1962 blev Strøgetindviet som landets første gade kun for gåen-de. Godt tusind bilfri meter mellem Rådhus-pladsen og Kongens Nytorv.

“Det var første gang i Danmark at fodgæng-erne fik skubbet bilerne ud af en større gade,og i europæisk sammenhæng meget tidligt.Det var en pionergerning,” siger arkitekt JanGehl, forskningschef på Center for Byrums-forskning.

I et sådant omfang at Danmark i dag har uof-ficiel verdensrekord i gågader.

SLYNGENDE STRØGIndvendingerne er med andre ord blevet gjortgodt og grundigt til skamme. Antallet af cafélatte-drikkende gæster ved de udendørs

Og fodfolket tog imod gaden med begejstredetramp. Så meget at den hurtigt kom til atdanne skole. Allerede i månederne efter fulgteRanders, Aalborg og Holstebro trop, og de føl-gende år fik så godt som hver eneste danskeprovinsby sit eget mini-Strøget med blomster-kummer og flagrende plastflag fra gavl til gavl.

VaffelslangenDet er verdens længste gågade. Det er verdens største udendørs shopping-mall, mener amerikanerne.Det er turisternes og jydernes første stop. Det er københavnernes yndlingsaversion. Det er Danmarks hovedgade. Strøget.

V“

B I L E R N E U N D E R J O R D E N

Kommunen har besluttet atetablere 4.000 P-pladser, for-trinsvis i automatiske, under-jordiske P-anlæg. De bliverplaceret i ca. 40 nye P-anlægi de indre brokvarterer. Derer også underjordiske P-anlæg på vej i indre by.

Spadestikket til de førsteanlæg bliver taget i 2008, ogde sidste anlæg vil stå færdigi 2014. Det samlede budgeter på over en milliard kroner.

¬ Firmaet Nordicom er blandt dem der har bud på hvordan parkeringen kankomme ned under jorden på diskret vis. Bilerne parkerer på en plade dervia et sindrigt elevatorsystem sænker dem på plads i båse fordelt i op til nietagers dybde under jorden.Til venstre er det Nytorv og til højre Dyrkøb ved Domkirken.

A f J e p p e V i l l a d s e n

caféborde langs Strøget og de tilhørendepladser kan sagtens sende tankerne syd påmod Italien, og gaden kan stadig prale af atvære landets mest intense konsumkorridor.

Men er alt så Rosenborg-rød københavner-idyl?

Ikke hvis man spørger Carsten Thau, profes-sor på Arkitektskolens Institut for Bygnings-kultur. Strøget forspilder et enormt potentiale,mener han.

“Som udgangspunkt er Strøget et ret privi-legeret hovedstrøg, blandt andet fordi detslynger sig. Der er en variation indbygget i for-løbet til forskel fra flere andre berømte strøg iEuropa, fx Friedrichstraße i Berlin der er heltlige og næsten virker uendelig. Det gør Strøgetganske prægtigt."

“På turen fra Rådhuspladsen ned tilKongens Nytorv får man forskellige belønnin-ger undervejs i form af Nytorv, Amagertorvosv., og nogle af dem har endda meget flotteudblik til store monumenter som Højbro Pladsog Christiansborg,” siger Carsten Thau.

MALL I HISTORISKE RAMMERStrøget er imidlertid blevet offer for sin egensucces. Skyhøje ejendomspriser er skyld i atudbuddet af butikker er blevet stadigt merestandardiseret og præget af store danske oginternationale butikskæder.

“I dag er der en fremmarch af kædebutikkersom man også finder i andre europæiske lande– specielt oppe i nærheden af Rådhuspladsener der en del ‘Piccadilly-slum’. Alt for mange

Samtidig ligner Strøget til forvekslinghovedparten af landets øvrige gågader. Ellermåske er det omvendt. De lider af de sammeskavanker: de alt for mange kædebutikker, detsamme fravær af originale indslag, de sammehusfacader med pæne overetager og ‘knusteunderkæber’, og samme triste betonindstøbteperlegrus som flisebelægning.

Men problemet er ikke gågaderne selv, menat der ikke er nok af dem, mener CarstenThau.

“Gågadernes triste fællespræg hænger sam-men med at trafikken martrer de fleste andredele af byerne. Privatbilismen har pressetbyerne så meget at man har fredet bestemtezoner som så i et vist omfang lider under denekstreme fredning. Hvis andre gader varattraktive at opholde sig i, og bilosen ikke stodop i førstesals højde, ville folk jo benytte langtstørre dele af bykernen.”

ejendomme er blevet opkøbt af store kapital-koncentrationer som Lego, og de skruer hus-lejen så højt op at mere ydmyge butikker harsvært ved at betale huslejen. Dermed får viden koncentration på tøj og gaveartikler ogden slags der medfører en langsom udvask-ning af attraktionen ved Indre By.”

“Samtidig er de stigende grundpriser medtil at give de tilstødende gader det hvide snit.Man finder ikke værksteder som i Rom, ellertrykkerier man kan kigge ind i – alt det der eri mange andre europæiske storbyer. Strøget ogde omkringliggende gader minder mere om enkæmpe mall i historiske kulisser,” sigerCarsten Thau.

I EN TÅGE AF VAFLERDet er også derfor mange københavnere vælg-er at gå uden om Strøget. Det er hverkensærligt hipt eller hurtigt at henlægge sine ind-køb til Strøgets menneskemylder.

“Jeg kan sådan set kun svare for mig selv,men der er for få forretninger der interesserermig, og selvfølgelig også den der atmosfære afbelgiske vafler som efterhånden hænger overstore dele af Indre By. Der er en mærkeligstemning på caféerne: Folk på gennemtrækder opsøger et eller andet der aldrig rigtig ind-finder sig,” siger Carsten Thau.

Det får nogle til at tale om en ‘turistificering’af byen: Den henvender sig mere til turisterend til lokalbeboere og er blevet en zone forkælen shopping og fritidspræget underhold-ning mere end et sted hvor folk bor og arbejder.

STRØGETFAKTAStrøget består af gaderne Frederiksberg-gade, Nygade, Vimmelskaftet,Amagertorv og Østergade.

På gode dage bliver vinduerne i de ca.275 forretninger passeret af 100.000fodgængere.

G Å G A D E R E L L E R B I L E R ?»

Strøget i 1962, kort tid før den blev til gågade. Det er Illum til højre og Amagertorv i baggrunden.

SNIGPREMIERETORSDAG DEN 3. AUGUST KL. 19.00

Den prisbelønnede dokumentarfilm om Timothy Treadwell’s liv blandt Alaskas bjørne indledes af Katrine Lundgreen fra WSPA, som vil fortælle om de mange trusler verdensotte bjørnearter udsættes for hver eneste dag.

Da Timothy Treadwell gennemførte sin første rejse til Alaska i sommeren 1989, så han grizzlybjørne nær sin lejr. Den oplevelse var så stærk, at Treadwell valgte at vie sit liv til at bevare bjørnene og deres levested. Herefter dokumenterede Treadwell sine oplevelser og observationer gennem dagbøger, fotografier og film. I oktober 2003 fandt man de jordiske rester af Treadwell og kæresten Amie Huguenard i nærheden af deres lejrplads i nationalparken Katmai. De var blevet lemlæstet og delvist ædt af en grizzlybjørn...

Rådhusarkaden · Vesterbrogade 1 · København VBioBooking: www.biobooking.dk · Tlf. 70 13 12 11

20

KBHTTIINNGG&&LLIIVV

Sunde gøjer?House of Prince har lanceret en nyKing's uden tilsætningsstoffer i tobak-ken. Den nye King's kommer i to vari-anter: King's Green 9 mg og King'sOrange 6 mg. Tobakken er den sammesom i de øvrige King’s med filter, mencigaretterne er uden tilsætnings- ogsmagsstoffer. For god ordens skyld måvi hellere nævne at cigaretter udentilsætningsstoffer ikke er mindre sund-hedsskadelige eller vanedannende endnormale smøger.

Pris: 31,50

SportmobilNokias nye skud, Nokia 5500 Sport, ertil de sporty i byen. Den har blandtandet 'tekst-til-tale' indbygget hvilketbetyder at du kan holde blikket foku-seret på løbeunderlaget og få telefonentil at læse sms-beskederne højt. Hvisdu skifter til sportstilstand kan telefo-nen holde styr på din træning. Den harnemlig skridttæller som registrererhvor langt du har gået, og hvor mangekalorier du har skudt af. Nokia 5500Sport har rustfrit stål cover og vand- ogstøvafvisende skjold og gummigreb.

Pris: ca. 2.800 kr.Kan købes i løbet af sommeren

Hest med lysVrinsk – øf øf! Savner du gården der-hjemme, tilbyder Mooois’ “Animal-series” førstehjælp med en heste– ogharelampe samt et svinebord i fuldlegemsstørrelse. Kitchy, men funkymøblering du vil elske ved første

øjekast og hade for evigt. På markedetsidst på sommeren.

Pris endnu ukendtFås hos Møller & Rothe, Østerbro

Fodløs cognacBor cognacglasset ned i parkens grøn-ne græs! Det er vist ikke helt det der erhensigten med Rikke Hagens smukkedesign, men ikke desto mindre er deten højaktuel mulighed i disse sommer-tider. Og hvorfor ikke afslutte en picnic-seance med en velfortjent cognac og

måske en god Cohiba cigar? Glassetsform er både funktionel og kæler for dedyre dråbers bouquet.

Pris: to glas, 300,-Fås hos Normann, Østerbrogade 40, Kbh Ø

Japansk!København har efterhånden et vel-voksent udbud af pizza, sharwarmaog anden hurtig-mad. Er man træt afat udbombe maven med slige sager,er Masu Masu nu kommet til und-sætning. Den er byens første japan-ske diner, og her kan man få sig ethurtigt måltid sushi, men også etpænt udvalg af det varme, japanskekøkken som man ikke ser så mangeandre steder. Menuen er inspireret afen dansk-japansk kok, og stedet erstartet af to unge fyre. De sælgerogså mad ud af huset og holderåbent alle dage 11-21. Søndag er derdog ikke sushi på menuen da manden dag ikke kan få frisk fisk påmarkedet!

Læderstræde 17 (Strædet), Kbh K

21

X GuideCopenhagen X har genoptrykt enudvidet version af den populære by-guide til ny arkitektur i hovedstaden. Iord og billeder gives der en kortpræsentation af nye, væsentlige byg-gerier som er indtegnet på et bykortder kan foldes ud og bruges når manfår lyst til at gå på opdagelse i hoved-stadens nye arkitektur.

Pris: 50,-Fås hos Arnold Busck m.fl.

Løse pigerHos Benetton mener man at det skalvære løst denne sommer. Pigetøjet,altså. Som et af de få lande i Europa,har Danmark ikke længere Benetton tilmænd. Butikken på Amagertorvdroppede for noget tid siden herre-afdelingen da de danske mænd fortsatkøber for lidt tøj.

Top til 499, jeans til 799 og sko til 729 kr. Fås hos Benetton, Amagertorv, Kbh K

Back-in-boxIndtil den dag hvor pap emmer afsamme elegance som glas, er det engod idé at gemme sin ellers udmærk-ede papvin lidt bort. Det stockholmskedesignhus POM har derfor udtænktdenne smukke camouflage til pap-kartonen. Stilet og funktionelt.

Pris: 398,-Expression, Læderstræde 14, Kbh K

BelugaSamson og Sally må have tjent sominspiration til dette hvalfisklignendemøbel designet af "Ontwerbers.nu".Men i modsætning til virkelighedenshvaler er chaiselongen lavet af etplastikstel betrukket med læder somgør det let at flytte rundt på møblet.Beluga findes også i en udendørsudgave i plastik der kan modstå regn ogsol.

Pris: 9.000,- Fås hos IC Interieur og Living Room

Nike + iPodMan kan ikke leve foruden et hightechpedometer. Via en chip sender dineNikesko et trådløst signal om skridt oghastighed til din iPod. Efter løbeturenkan du overføre resultaterne til dincomputer, så du kan reflektere lidt over

dine løbeevner og sammenligne demmed resten af verdens befolkning vianettet.

Pris endnu ukendtI butikkerne sidst på sommeren

22

THORNING SCHMIDTFAKTAFødt 1966 i Rødovre, opvokset i Ishøj. Gift med britiske StephenKinnock med hvem hun har to døtre på seks og ni år. Har læst statskundskab og er uddannet cand.scient.pol fraKøbenhavns Universitet. Desuden MA i Europæiske studier fraEuropakollegiet i Brügge.

Meldte sig ind i Socialdemokratiet 1993. MEP 1999-2004, valgt tilfolketinget februar 2005. Socialdemokraternes formand siden april2005.

23

afløst af en socialdemokratisk farve. Inde bagdøren smiler Nelson Mandela fra en plakat, ogrummet er møbleret med danske klassikere.

Thorning-Schmidt er også klassisk i dag,med blomster i øreflipperne og på kjolen og ethjerte om halsen.

ANTIMOBNINGHelle Thorning har i adskillige interviewsbedyret hvor god en barndom hun har haft iden socialdemokratiske mønsterby Ishøj selv-om området i dag forbindes med ghettoer ogsociale problemer. For Thorning-Schmidt var

eg syntes jo Helle var den der var bedst tilat fortælle om at vokse op i Ishøj”.

Det er Helle Thorning Schmidts presserådgi-ver Lars Kaspersen der taler. Ordene falder lidtoverraskende, for som sådan var der ingen for-ventning om at Kaspersen skulle være stand-in for Thorning. Det er muligvis ironi, menfotografen og jeg smiler høfligt og fortsættervidere ind i et hjørnekontor hvor vi trykkerhånd med en mindst lige så høflig HelleThorning Schmidt.

Vi er passeret igennem Christiansborgslange tyste gange, og de mørkeblå vægge er

ISHØJ

H V O R ’ D U F R A ? – J E G ’ F R A F O R S TA D E N 0 2 / 0 4

01AndersMatthesen

Albertslund

02HelleThorningSchmidt

Ishøj

03

04

Trods kommunens lidt blakkede image vil Helle Thorning Schmidtgerne flytte tilbage til barndommens Ishøj — engang i fremtiden.

J“

Den er hverken fugl eller fisk – by ellerland: 'betonørken', 'soveby', 'parcel-hushelvede'! Men mange af os kommerfra forstaden – og vender tilbage efter enstrejftur i storbyen. KBH møder en stribekøbenhavnere der har danset deres bal-londanse og kørt Puch Maxi i forstaden.

A f E l l e n O t z e n � f o t o : Ty S t a n g e

24

Ishøj en kommune “der hele tiden forbedredesig.” Forældrene købte hus og flyttede herudda hun var et år gammel. Men barndommensgade kom til at ligge i blokkene hvor hun vok-sede op med sin mor og bror efter forældrenesskilsmisse. Imens voksede Ishøj sig større medstrandpark, nye børnehaver, skoler og gymna-sier.

En 70er-opvækst i forstædernes betonland-skab passer unægteligt godt til det klassiskeimage af en socialdemokratisk leder med rød-der i arbejderklassen. Helt i tråd med partifæl-len Ritt Bjerregaards opvækst under beskednekår på Vesterbro, eller Anker Jørgensensforældreløse barndom på det fattige Christians-havn. Men Thorning-Schmidts mor var kontor-chef og politisk aktiv i det Radikale Venstre. Ogvar hendes far ikke direktør i Illum?

“Nej! Ej, ikke i min tid. Han har været lektorpå handelsskolen,” understreger Thorning-Schmidt som dog senere tilføjer at faderen varaktiv i den lokale Lions Klub.

I folkeskolen deltog hun i antimobnings-kampagner. Men hvilken rolle havde hun selv iklassen?

“Jeg hørte nok til en af de toneangivende.Jeg har altid været med til at få indflydelse påtingene, også i folkeskolen. Jeg var meget gladfor at gå i skole og havde mange venner. Nårjeg gik ind i en antimobningskampagne, var

fra, så på den måde var der en vis identitetomkring det at være fra Ishøj.”Det var først som 21-årig da hun begyndte påuniversitet at Helle Thorning-Schmidt flyttedefra Ishøj. Forinden var hun en tur omkring etjob på den lokale grillbar i Bilka.

“Det gør alle unge i Ishøj. Det var fantastisk,vi havde det simpelthen så sjovt. For nylig varjeg ude på Ishøj Amtsgymnasium, og elevernefortalte alle at de arbejdede i Bilka.”

I dag bor hun med sin familie på detmondæne Østerbro. Kunne hun finde på atflytte til Ishøj igen?

“Det kunne jeg godt, det kunne jeg sagtens”. Helle Thorning-Schmidt ser næsten ud som

om hun mener det. “Jeg har masser af familie derude, og der er

gode faciliteter for børn, så det kunne jeg sagt-ens. På mange måder er det jo lykkedes at gøreIshøj til en god by at bo i. Det synes dem derbor derude også. Man har fået gymnasium,erhvervsskole – Ishøj har virkelig fået uddan-nelsesmuligheder, og det er godt, for vi ved atnår der er mulighed for det, begynder de ungeogså at uddanne sig. Selvom det ikke kan målesig med Brøndby, er der også sportsmulig-heder i Ishøj. Det man måske mangler nu, eret sted for de unge.”

Helle Thorning-Schmidt lyder næsten somom hun er ansat i Ishøj kommune. Men trorhun for alvor at Ishøj slipper af med sit altandet end rosenrøde image som en af de kom-muner i Danmark med den dårligst uddannedebefolkning?

“Der er sket meget i de år der er gået sidenjeg boede der. Mange af dem der før boede ilejelejligheder i Vejleåparken, køber nu ejer-lejligheder. Ishøj var jo en lillebitte landsbyda vi flyttede derud, og jeg har været førsteårgang i alle de institutioner jeg har gået iderude – både børnehave, folkeskole og gym-nasium. Og det siger bare alt om den udvik-ling der er foregået i Ishøj.”

det fordi vi havde nogle problemer i min klas-se, og det synes jeg var noget vi skulle tale om.Selv om jeg boede i blokkene, legede jeg bådemed børnene nede fra husene på stranden ogdem fra blokkene. Der var meget nærmiljø – vikendte vores naboer og legede på markerne, isivene og på vejene.”

Hvad står tydeligst tilbage i erindringen fraIshøj? Var det hele bare harmonisk og homo-gent ude i sivene? Var hun flipper i 70erne?

“Jeg synes ikke der var nogen ekstremegrupperinger i Ishøj. Flipperne var jeg bestemtikke en del af.”

Der var et spirende socialt engagement, oghun var med til at lave loppemarkeder medLions og deltog i møder hvor man bød de nyeindvandrere velkommen.

“De kulturmøder tror jeg faktisk har prægetmin holdning til indvandrere – der kom måskeikke så meget ud af møderne, men det var engod måde at møde hinanden på. Jeg var ogsåmeget engageret i skolepolitik og i Freds-bevægelsen.”

ALLE ARBEJDER I BILKAMen Ishøj var og blev en forstad, og det varKøbenhavn der trak når der skulle ske noget.

“Vi orienterede os mod København, og dader kom S-togs forbindelse tog vi meget derindog gik i byen da jeg blev teenager. Hjemturenforegik med natbus – en meget lang tur hvorman risikerede at vågne op i Køge hvis manfaldt i søvn. Men særligt i de år var det lidtskodagtigt at komme fra Ishøj, og det kæmpe-de vi altid med. Der var en slags kollektivbevidsthed omkring det sted man var voksetop.”

Var det flovt at være fra Ishøj?“Nej, sådan husker jeg det ikke. Men man

mødte altid en fordom når man kom fra Ishøj,og selv når vi mødte nogen fra Husum, skullevi være parate til at forsvare hvor vi kom fra.Vi rankede ryggen lidt når vi sagde hvor vi var

“Selv når vi mødte nogen fraHusum, skulle vi være parate tilat forsvare hvor vi kom fra

ISHØJFAKTAIshøj ligger 22 km sydvest for Københavnog har ca. 21.000 indbyggere. Heraf er ca.6.000 indvandrere eller efterkommere afindvandrere.

I 1976 boede der ca. 3.000 i Ishøj. »

Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012)

skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune og

Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center

Du kan finde mere viden om hovedstadens nye arkitektur i det digitale projektgalleri påwww.copenhagenx.dk

DIN GUIDE TIL HOVEDSTADENSNYE ARKITEKTUR

Køb den i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, København K eller hos din lokale boghandler. Fås nu både på dansk og engelsk.

Nu kan du få overblik over hovedstadens udvikling. Årets udgave af ”Ny arkitektur i hovedstaden” viser vej til mere end 50 nye byggerier, pladser og

byområder i København og på Frederiksberg.

PRIS KUN 50,-

“Mit DJ-navn, Ronin, kommer fra japansk ogbetyder ‘en samurai uden en mester’. Ensamurai hvis mester er død er en slags leje-soldat som arbejder for højestbydende. Detpasser meget godt på DJ-erhvervet for manhar ikke nødvendigvis nogen allegiance ellerloyalitet over for et bestemt spillested. Mankan godt være tilknyttet en klub og spille deret stykke tid. Men en DJ er en mobil kraft derflytter meget rundt fra spillested til spillested,måske producerer plader i en periode og måindstille sig på at ens navn stiger og falder.Meget en freelance-tilværelse.

Som lille gik jeg på en Rudolf Steiner skole oghar spillet klarinet, cello og trommer. At lavemin egen musik har været min drøm. At væreDJ var ikke noget jeg drømte om, og jeg fore-stillede mig aldrig at det var noget jeg skulleleve af. Jeg drømte selvfølgelig om at spille påde store klubber, men det var ikke noget dervirkede realistisk.

Jeg startede med at samle på plader somseks-årig. Det var min far der gav mig minførste vinylplade: Phil Collins’ ‘Hello, I mustbe going’. Gennem alle de forskellige perioderi mit liv har jeg samlet musik fra alle muligegenrer: Rock, dødsmetal og jazz – jeg harværet igennem det hele.

len og i januar verdensfinalen. Det gav mig etspringbræt ind i den elektroniske verden.

Jeg kan godt lide den udadvendte livsstil, DJ-jobbet medfører. Fritid og arbejde smeltermeget sammen. Jeg kan lide at arrangereevents, men hvis jeg sidder for lang tid i etprojekt, bliver jeg tit træt af det. Der skal helstvære fremdrift. Min krop har vænnet sig tilnogen gange at være vågen i 24 timer af gan-gen.

Selvfølgelig tvivler jeg af og til på om det herer en sikker platform at bygge mit liv på. På eteller andet tidspunkt når man nok en grænsehvor man ikke orker at spille plader mere.Men lige nu har jeg fået en engangsmulighedfor at komme til at lave det jeg virkeligt gernevil, på fuld tid. Jeg prøver jo at tillempe mig ennormal hverdag – og det kan være svært i for-hold til kæresten nogle gange. Det kræver jonogle ofre på begge sider, men det kræverogså at jeg går på kompromis og lærer atværdsætte mit privatliv.

Men jeg har besluttet mig for at knokle igen-nem i 2006, og jeg er selv begyndt at kompo-nere musik i et lille hjemmestudie. Selv omdet så kun bliver til otte dages ferie på et heltår.

På et tidspunkt i gymnasiet blev jeg inter-esseret i gamle disko-ting, og ved et tilfældefandt jeg ud af at Genbrugsen på Brede Torvhavde gamle vinylplader. Der gemte sig noglefede diskoplader fra 70erne, og jeg begyndteat spille dem til fester. Først i gymnasiet,senere til universitetsfester. Jeg startede heltold school i det økologiske hus nede i Ravns-borggade, og på et tidspunkt fik jeg Klaptræetpå Kultorvet som mit faste spillested, senerepå en klub der hed Barfly. Det begyndte attage lidt fart i det små – jeg mødte en DJ somspiller et sted, og stille og roligt begyndte jegat komme ind i branchen og kende folk.

Først da jeg var et halvt år i Hong Kong,begyndte jeg at dykke mere ned i den elektro-niske musik. Jeg havde spillet kommercielmusik på diskoteker i mange år og havde lysttil at spille noget der var mere undergrund.Da jeg kom hjem, begyndte jeg at købe pladeri en genre der hedder breaks, og det blev mitmål at spille det ved siden af, for efterhåndenkunne jeg godt leve af de jobs jeg havde påmainstream-scenen. På det tidspunkt var denelektroniske scene meget lille, og jeg havdeikke forventet at få ret mange jobs der detførste år. Men så meldte jeg mig til HeinekensThirst-konkurrence og vandt først i Køben-havn, siden Danmarkstingen, så Europa-fina-

KØBENHAVNEREDJ’EN

Vandt VM i Thirst, en international DJ-konkurrence i Sydafrika 2006.Født 1978, opvokset i Sorgenfri. Bachelor i kinesisk og business-studier. Begyndte at vende plader i 1995. Bor på Nørrebro.

I n t e r v i e w e t a f E l l e n O t z e n � f o t o : Ty S t a n g e

Thor Feilberg aka DJ Ronin

28

De findes i alle afskygninger ...

f o t o s e r i e a f P i a R i e d e l

HOVED-BEKLÆDNING

HAR DU...Taget en serie fotos af en detalje iKøbenhavn, eller har du lyst til det?Og har du lyst til at vise billederne tiltusinder af andre københavnere? Så send en mail, med eller udenbilleder, til anders@kbhmagasin.dk

DETALJENS KØBENHAVN

29

30

et er slut med de tider hvor københavn-ere måtte cykle til Charlottenlund ellertage toget til Tisvilde for at kaste sig i

bølgerne. Med to rummelige havnebassiner og en

strandlagune på Amager er København for

komplet med badebro og Sveriges-udsigt, til atblive et trækplaster i de næste mange år.

I andre europæiske storbyer som Paris ogLondon solbader eller svømmer man i floderog søer – Paris holder Paris Plage ved Seinenén gang om året, mens briterne i årevis er

alvor blevet en badeby. Når solen skinner påRådhuspladsen, er der ikke mere end femminutter på cykel til det nærmeste vandople-velse på Islands Brygge eller ved Fisketorvet.Vil man for alvor have sand mellem tæerne,tegner det nyetablerede Amager Strandpark,

Den Store Badeby

<

BAD DIG I KØBENHAVN

København er blevet et Mekka for vandhunde — og flere badesteder er på vej.

å Vesterbro er det lidt småt med lys og luft,og beboerne jubler da de i 2003 får et

havnebad foran Fisketorvet. De Radikalesmand i Borgerrepræsentation, Klaus Bondam,springer begejstret i det kolde vand ved indviel-sen. Der er dømt brasiliansk charme, sand ogbeachvolley bag det lidt mindre charmerendeindkøbscenter.

I 2005 skal Sydhavnen byudvikles, og Copen-Cabana rykker ind i Gasværkshavnen. Efterflytningen er bassinet ikke så velbesøgt, menefterhånden finder folk ud af at det bare er flyt-tet lidt længere ind i havnen.

Når boligerne ved Havneholmen, lige foranFisketorvet, står færdige i 2008, skal Copen-Cabana flyttes tilbage til området foran boligerne.

CO P E N C A BA N AGASVÆRKSHAVNEN, SYDHAVNEN

¬ Copencabana, sommeren 2005

D

P

A f E l l e n O t z e n

31

hoppet i søerne ved Hampstead Heath i detnordlige London. Men de fleste foretrækkernok alligevel at bade i frisk havvand fremfor enmudret indsø – for hvor fedt er det lige at skul-le svømme om kap med ænder og pille siv udmellem tæerne som man gør det i London?Her er København med sin fordelagtige place-ring ved det salte Øresund for en gangs skyldlangt foran.

Københavns kommune har også indset atvand giver (by)liv og undersøger i øjeblikketmuligheden for et nyt bad – ved Svanemølle-bugten på ydre Østerbro. Selv de københavn-ske søer har været fremme som et bud på etbybad, men idéen ligger p.t. på lager til en

folk bade i den, og i 1952 var det slut. Først i1992 besluttede kommunen at det var på tideat vandet i Sydhavnen blev renset tilstrække-ligt til at der kunne bades og fiskes i det. Enrække “sparebassiner” blev smækket op – der-ved kunne den del af spildevandet der ikke erplads til i kloaksystemet efter en kraftig regn-skylle, og som tidligere blev ledt ud i havnen,opmagasineres i bassinerne. Endelig i 2002kom havnebadet på Islands Brygge.

Da det åbnede, skulle folk vænne sig til tan-ken om at havnen var ren nok til at bade i.Men faktisk bliver vandet dagligt tjekket forkolibakterier – er det forurenet, lukkes havne-badet med det samme. Lukningen varer somregel kun et par dage, indtil det forurenedevand er skyllet gennem havnen.

MERE AF DET!Men hvad betyder det for livet i byen atKøbenhavn er blevet en badeby med to havne-bassiner og Amager Strandpark? Det er posi-tivt for rigtig mange mennesker, mener byfor-sker Lars Engberg fra Statens Bygge-forsknings-institut. De nye udfoldelsesmulig-heder ved vandet er nemlig med til at fast-holde børnefamilier der ellers ville søge vækfra byen.

“Havnebadene og strandparken forsøder livetfor de familier som ikke har råd til at flytte i hus.Som hovedstad og storby risikerer Københavnat udvikle sig til en flot by for velhavere ogmondæn arbejdsplads for stressede pendlere.København som badeby trækker i den modsatteretning,” fastslår Engberg der samtidig under-streger at historien viser at der ikke skal såmeget til for at skabe mere liv i havnen.

nærmere granskning. I slutningen af 2006 vilkommunens miljøvurdering fortælle om mil-jøet i Søerne er rent nok til at soppe i – og omsømiljøet kan holde til det.

SPAREBASSINER REDDER VANDETBadeliv i byen er ikke noget nyt fænomen. Denførste badeanstalt i Københavns Havn blevbygget helt tilbage i 1785. Siden kom flere til,og den føromtalte Svanemøllebugt havde enovergang badefaciliteter med plads til næsten4.000. Frem til starten af 1950erne var derhavnebad ved Langebro og Rysensteen. Menpå det tidspunkt var havnen blevet så forure-net at det ikke længere var forsvarligt at lade

elv prinsesse Mary får sved på over-læben da snoren klippes over, så varmt

er der på Amager da strandparken indviesen augustdag i 2005. Den nye park harnæsten fem kilometer badekyst og består afen lagune, en to km lang ø samt parkerne10-øren og 5-øren. Landskabet på øen ervarieret; den nordlige del er et klitområde,mens den sydlige del er park med strandt-orv og promenade.

Den flagermusformede strandø er formetaf sand hentet fra Kriegers Flak ved Møn.Badeanstalten Helgoland har ligget hersiden 1915, men den blev revet ned i 2004fordi den var faldefærdig. Kommunen hardog bevilget 20 millioner til en turkis ogarkitekttegnet genopførelse. Byggeriet for-ventes påbegyndt i april 2007.

1952 må den sidste badeanstalt iKøbenhavns Havn dreje nøglen om.

Vandet er simpelthen for forurenet til atkommunen tør lade folk bade i den.

Først 50 år senere er der godt nyt tilhavbaderne: Byens kloaksystem erforbedret og vandet i havnen dermedrent nok til at svømme i. Beboerne påIslands Brygge har længe kæmpet forigen at få et ordentligt havnebad –tidligere har der nemlig ligget et vedLangebro. Daværende overborgmesterJens Kramer Mikkelsen klipper snorentil de tre nye bassiner på IslandsBrygge i juli 2002.

Badet bliver hurtigt et tilløbsstykkeog er slet ikke stort nok til alle de ivrigebadegæster. Året efter slæbes bassin-erne over vandet til Havneholmen vedFisketorvet. Havnebadet ved IslandsBrygge udvides med en arkitektegnetog permanent udgave til fire millionerkroner. Den unge og allesteds-nærværende tegnestue PLOT svingerblyanten til det nye bryggebad.

H AV N E BA D E TISLANDS BRYGGE

A M AG E R S T R A N D PA R KAMAGER STRANDVEJ

“Der kan sagtens være flere mennesker i havnen om sommeren

»

I

S

32

“Et par bassiner og en promenade udgør små skridt med storvirkning for mange mennesker. Dét er byplanlægning. Mere afdet, i resten af byen! Der kan sagtens være flere mennesker ihavnen om sommeren.”

Det er Lars Engberg ikke den eneste der mener. For ét er deofficielle, kommunalt anlagte havnebade. Hvor der er vand, kander naturligvis bades alle steder fra, og bliver det. Mens der påstranden i princippet må bades nårsomhelst, er der anderledessnor i havnebadningen. Det betyder at man skal holde sig tilanlægget og dets åbningstider – og der er bødestraf til lovover-træderne hvis det bliver opdaget. Forbudet skyldes sikkerheden– svømmere risikerer at blive sejlet ned af motorbåde der pas-serer forbi med stor fart. Ikke desto mindre er området vedLangebro et populært sted blandt street-baderne. Andre spring-er i vandet fra en kran ved Svanemølleværket, og husbåds-ejere,der dog ikke vil citeres ved navn, fortæller at de gerne hopper ivandet fra deres boliger rundt omkring i Københavns Havn.

Der vil nok altid være folk der bader ulovligt – nogle af demnetop fordi det er forbudt. Med endnu flere havnebassiner ogstrandparker i København vil der dog være endnu mindre grundtil at gøre det i fremtiden.

gså andre steder end i Havnen og iØresund bliver der snart bedre mulig-

heder for badning i det fri. Bellahøjbadetskal de næste år fuldstændig ombygges, så

det bliver et veritabelt vandland med flerebassiner, både inden- og udendørs. Hvis altgår vel, vil det stå klar til brug i 2009.

De typiske årsager til at der opstår problemer medsikkerheden i vandet omkring København er hurtig-gående speedbåde der støder sammen med svøm-mere eller surfere. Andre farlige situationer opstårnår folk bader i nærheden af en mole hvor der ofte erlumske strømforhold. Og på Islands Brygge skalman være opmærksom på at der faktisk er megetdybt. Det overser folk med små børn ofte, fortællerCasper Mortensen, Koordinator for Københavnskystlivreddere, fordi vandet i Københavns Havn ermeget mørkt. Han fem baderåd er:

Bad ikke aleneBørn bør bade med deres forældreHold snor i badedyretSvøm langs kysten – ikke ud fra denTjek hvor du springer ud fra badebroen

<

BAD DIG I KØBENHAVN

to forladte B&W haller på spidsen af Refshaleøenstarter et par unge entreprenører i 2003 et nyt som-

mersted med strand og loungemiljø. Navnet er ligetil – dervar hallen, og så var der vandet, fortæller kræfterne bagKøbenhavns nye strandbar, Jens-Peter Brask og LineKronborg.

Det er ikke tilladt at bade fra Halvandet der til gengældbyder på andre vandaktiviteter som fx kajakpolo.Energiske strandgæster kan i dag vælge mellem beach-volley, basket, fodbold og petanque på de 6.000 kvadrat-meter friareal foran hallerne, mens de sultne kan fåbrunch eller vegetar-specialiteter fra den udendørs grill.Alle udendørs aktiviteter på nær kajakpolo og minigolf ergratis, og Halvandet er blevet et populært sted at holdepolterabend. De to haller benyttes ofte til store events oghar hver plads til over 1.000 mennesker.

For at nå til Halvandet skal man med buslinje 47 ellermere vandigt – hoppe på DFDS’ grønne vandbus fra fxChristianshavns Torv eller Gammel Strand.

H ALVA N D E TREFSHALEØEN

S I K KE RT I BA DPAS PÅ SPEEDBÅDE!

B E LL A H Ø J BA D E TBRØNSHØJ

�

�

�

�

�

»

I

O

KØBENHAVNS

KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE

BADE HVOR...OG HVORNÅR?

COPENCABANAv/ Fisketorvet

SØERNEPlaner skrinlagt,

men ikke helt glemt

AMAGERSTRANDPARKÅbnede 2005

KASTRUPSØBAD

Åbnede 2005

HAVNEHOLMENCopencabana flytteshertil om et par år

CHARLOTTENLUNDSTRANDPARK

Ca. 9 km

SVANEMØLLEBUGTENForundersøgelser i gang

Muligvis åbning allerede i 2007

HAVNEBADIslands Brygge

HALVANDETRefshaleøen

NYT BELLAHØJBADForventes klar til brug i 2009

BADEMULIGHEDER I KØBENHAVNMAX. 10 KM FRA RÅDHUSPLADSEN

MULIGHED FOR BADNING ELLER ANDRE VANDAKTIVITETER

NYE BADESTEDER I FREMTIDENAllerede vedtaget eller under planlægning

BADEPROJEKTER LAGT I SKUFFENIngen aktuelle planer

Pris: 1.750,- for denne model (Fitas Woven)Fås rundt om i byen

KBH

34

BikinispeedSpeedo er ikke kun svømmebriller ogsorte badebukser, men også farver ogformer. Ny kollektion ude.

Lazy MarySengen og skulpturen er blevet sam-mentænkt i Lazy Mary. Liggestolenbruger kroppens tyngde til at rokke i360 mulige grader alt imens bevægel-sen stimulerer blodomløbet. Eftersigende skulle det være en fantastisk

oplevelse at ligge i strandkanten mensbølgerne blidt drejer dig rundt.

Pris: 500 - 2.300 euroKan bestilles direkte hos firmaet med 45% rabat. www. disguincio.com

Waboba BallWaboba er den sidste nye ting du kankaste frem og tilbage i vandet. Tilforskel fra frisbee'en kan Waboba slåsmut på vandet som en smutsten. Detbliver først rigtig sjovt når der er småbølger på vandet for så opfører bolden

sig lige så spastisk som en amerikanskfodbold.

Pris: 49,-Købes online hos waboba.com

Vand-FerrariHvis kajakker og svømmefødder ikkegør det for dig, kan du erhverve dig enfiks Stingray 230 SX – også kaldet enFerrari på vand. Den ræser med 120kilometer i timen, og sejler man for-nuftigt kan det faktisk lade sig gøre atholde benzinforbruget nede på 20 liter i

timen – dén kunne eksempelvis brugespå et lille cruise langs Islands Bryggemed din udkårne og et glas cham-pagne.

Fra 320.900,-Beck Marine, Glostrup

BBAADDEEGGEEAARRIIBBYYEENN

UndervandsfotoStrandsand og kameraer har aldrigværet verdens bedste kombination.Olympus har fundet en god lille nichemed Olympus µ 720 SW der er vandtætned til 3 meters dybde uden at ligne etFischer Price-kamera.

Pris: 3.299,- fås overalt

VandslyngeEn rask kamp med vandslynge er densejeste sommersport enhver drengerøvkan forestille sig. Fyld de små ballonermed vand – sigt efter målet – og skyd.Velegnet til underholdningen påstranden, i parken eller på festivalen.

Der følger 150 balloner med kæmpe-slyngen.

Pris: 139,- (solo) og 159,- (dobbelt)www.gadgets.dk

BADE-GEAR

Nu kan der bades overhele København. Ankommed stil, hæng ud i denrigtige stol, lyt til musiki vandet og bombarderhele området medknaldhårde vandbombermens du fotografererdet hele med dit vand-tætte kamera.

35

DragonflyEn lille, hurtig sag til en overkommeligpris. Fold kajakken ud, brug fem minut-ter på at pumpe dyret op, og du er klartil at padle derudaf. Stabil med luftkam-re placeret langs siderne og nem atstige ind og ud af.

Pris: 1.798 kronerwww.badedyr.dk

Øko-cremeDet eksklusive celebrity-mærke fraLondon, The Organic Pharmacy, er enblanding af urter, olier og ekstrakter.Hver ingrediens har en terapeutiskeffekt og er tilført i så store mængder atman straks skulle mærke en forskel påsin hud.

Pris: 449,- for 100 mlPure Shop, Grønnegade, Kbh K

Strand-Panton Ønsker man at kaste sig ud i konkur-rencen om at flashe det mest übergeilebadelir, anbefaler vi Verner Pantonstrandtasken. Den er skabt ved atbruge Pantons mønster "Geometri 1"fra 1960 med de grafisk iøjenfaldendesorte og hvide cirkler trykt på bomuld.Kan også fås med orange mønster.

Pris: 445,- (str. large)Dansk Design Center, HCA Boulevard, Kbh V

Vand-MP3Nu er det slut med lange og kedeligesvømmeture. Med Finis' vandtætteMP3-afspiller kan du høre musik undervandet. Afspilleren overfører lydbølgergennem kindbenet og direkte til detindre øre hvilket skulle give enimponerende lydoplevelse. Afspillerenhar fire timers batteritid og 128 Mbhukommelse.

Pris: 1.798,-www.badedyr.dk

36

ananas og bearnaisesauce, og burgerne serve-res kækt med kinakål og Thousand Islanddressing.

Så slemt står det selvfølgelig ikke til påNørrebro. Men af uforklarlige årsager smittergadens skarpe konkurrence ikke rigtigt af påudvalget. Eller kvaliteten. For eksempel er detnæsten umuligt at opdrive en ordentlig pizzapå Nørrebrogade. Langt størstedelen smageraf dårlig gærdej og kødprodukter der minderom industriaffald.

Hvornår åbner Fiorita fra Nansensgade ento’er på Nørrebro? Eller endnu bedre: Hvornårrykker Københavns bedste pizzeria, Itzi Pitzipå Søndre Boulevard, ind og overtager gaden?

Kun det nyåbnede ’Non Solo Pizza’ i

begyndelsen af Nørrebrogade fabrikerer

interessante pizzaer og alle de andre itali-

enske take aways. Sjovest er deres sand-

wich med pesto og pattegris.

ørrebrogade er godt tre kilometer langhvis man tager den fra Søerne og heltud til Nørrebro Station. Og umiddel-

bart ligner gaden et arabisk domineret ind-købsmekka, tætpakket med butikker der entenserverer mad eller sælger råvarerne. Men demange kvadratmeter med fødevarer kan nemtskuffe hvis man ikke ser sig for.

Først og fremmest imponerer Nørrebro-gades enorme udbud af take aways. Hele 28butikker serverer pizzaer og shawamaer – iskarp konkurrence med RunddelensMcDonald’s, Sunset Boulevard og en smørre-brødsbutik samt tre styks 7-Eleven og firefaste pølsevogne.

Men 28 shawarma-/pizza-bikse – enhver derhar oplevet dansk fastfood som den serveresuden for landets større byer burde juble!Fjerritslev for eksempel har kun én tilsvarendebutik – og her er shawarma noget man tøer opi mikroovnen, pizzaerne er toppet med dåse-

Den ultimative guide til

Bazar Nørrebrogade

<

MAD I KØBENHAVN

70 grøntbutikker, take aways, bagere og slagtere – Nørrebrogade er Københavns måske mest brogede og tætpakkede mad-shoppinggade. Fritidskokken og madskribenten Morten Brink Iwersen er taget påmadvandring på Nørrebrogade og omegn og uddeler smagsdomme og gode tips.

A f M o r t e n B r i n k I w e r s e n

N

4

5

6 7

8

OTTE APPETITLIGE OMKRING NØRREBROGADE4 Det Eksotiske Hjørne, grønthandler

7 Stefanos Delikatesser, købmand/spisecafé

6 Halalslagtere, én på hver side af Stefanskirken

8 Hos Munch, bageri

Foto

: And

ers

Ojg

aard

12

3 1 Non Solo Pizza

2 Emmerys bageri

3 Hind Marked, grønthandler

5 Asamo og Amadeus, Charcuteri med mere

37

SHAWARMALidt bedre ser det ud på shawarma-fronten.Lidt. Langt størstedelen har desværre de derforbandede farsruller der er så proppede medbindemidler at fedtet (som de indeholder endel af) ikke kan smelte fra. Tjek selv efter nårrullerne ristes i vinduerne: De står og syder ogbobler – men der drypper ikke nævneværdigtfedt fra dem. Hold dig til den tredjedel der harskært kød på grillspiddet. Ud over ‘kød ellerfars-valget’ er det så som så med opfindsom-heden på shawarma-barerne. Yoghurt-dressingen er en standardiseret ligegyldighed,og alle bruger iceberg salat, en salattype derikke smager af noget som helst.

Indtil nogen nytænker shawarmaen, spiserjeg gladelig samosa med kartofler, spidskom-men og chili. De små sprøde trekanter kosteromkring otte kroner og findes både i takeaways og i de fleste af Nørrebrogades 14grøntbutikker.

en ti’er, vælge mellem ti slags oliven og købeet halvt kilo skalotteløg uden at blive ruineret?Og så har de åbent det meste af aftenen detmeste af året.

Jeg har aldrig fundet den helt afgørende for-skel mellem grønthandlerne. Alle har et ensbasissortiment af alt det almindelige frugt oggrønt, med masser af tørrede bælgfrugter, tre-

GRØNNE LYSPUNKTERSelv om grønthandlerne, der oftest er ejet afirakere, er en rodebutik med frossen fisk, per-siske teglas, billigt tysk slik og telekort, er detalligevel her Nørrebrogade er mest interes-sant. For udvalget er langt større end detNørrebrogades 6 supermarkeder tilbyder. Hvorellers i Danmark kan man få seks citroner for

¬ Nørrebrogade har byens måske tætteste koncentration af grønthandlere, men kvaliteten er svingende.

¬ København har mange pizzeriaer, men desværre få af de gode.La Fiorita i Nansensgade og Itzi Pitzi på Sønder Boulevard laverægte italiensk med gode råvarer – ikke fabriksost på industridejmed strimlet bov på toppen. Nørrebrogade kan byde på et enkeltgodt pizzeria.

38

syv slags oliven og et kilo fed yoghurt for en20’er. Jeg har bare én bøn: Hvornår begynder– bare én af grønthandlerne – at tage ordent-lige frilandstomater hjem i stedet for de vand-ede drivhusgevækster som Danmark harværet spist af med i alt for lang tid?

Den bedste grøntmand lige i øjeblikket er

Hind Marked, et par skridt nede af

Blågårdsgade der i skrivende stund både

har artiskokker, sølvbede, forskellige fri-

ske bønner og et hav af fine friske krydder-

urter. Det eksotiske hjørne lidt nede af

Jagtvej (mod Østerbro) er også langt bedre

end flertallet.

Økologi er stort set uopdriveligt blandt grønt-handlerne – den niche har de overdraget tilsupermarkederne, helsekostbutikkerne og detjyske udbringningsfirma Årstiderne. Den hyg-gelige købmand/spisecafé Stefanos Delikates-ser lidt nede af Stefansgade har dog et pæntudvalg af økologiske varer og grønt.

De fleste af grønthandlerne har også brød.Men det skal du holde dig fra, for det er tørt ogkedeligt inden du når hjem.

Nørrebrogade har 6 bagerier, hvis vi ser bortfra supermarkedernes og Elmegade. De flesteaf dem er desværre traditionelle ’håndværks-bagere’ der uambitiøst vælter brødmiks ogvand sammen hver morgen og sælger det luf-tige resultat dagen igennem.

Bedst er Emmerys helt ude ved Søerne.

Ellers skal vi et godt stykke ud mod

Nørrebro Station før der er held igen. I det

anonyme nummer 224 ligger sandwich-

/kaffebaren/købmanden Hos Munch der

sælger brød fra den fremragende bager

’Lagkagehuset’ på Christianshavn.

SNUP EN CHILIPØLSEHvad skal vi så have til alt det sunde? Må jeganbefale de to halalslagtere der ligger efterRunddelen – på hver sin side af Stefanskirken.De ligner hinanden med deres rødmalede faca-der og opskårede lamme- og kalvekroppe i vin- set den samme som dem fra supermarkedet.

Industripølserne er bare fyldt med så megetbindemiddel så du ikke kan smelte fedtet fra.

Der findes enkelte outsidere i det ellers

arabisk kontrollerede område. Lidt nede af

Jagtvej – på hjørnet af Jægersborggade –

ligger Asamo og Amadeus. Butikken er ejet

af en bosnisk serber, og han har speciali-

seret sig i lufttørret bacon og skinker, pøl-

ser, øl, vine, dvd’er og kulørte ugeblade fra

Serbien, Bosnien og Kroatien. Charcuteri-

afdelingen og den bosniske øl ’Sarajeusko’

kan kraftigt anbefales.

duet. Den ene ejer – ham tættest påRunddelen – er fra Irak (og tager Dankort).Den anden er fra Marokko, her betaler du kon-takt. Priserne ligger på 65-75 kroner for et kilofersk lammeryg, bov eller kølle. Jeg er kun ble-vet glad af at spise kød derfra.

Mest eksotisk er deres chilipølser på hakketlam og kalv der minder om de små merguezman kan få alle vegne i Frankrig. De ligger ikkei vinduet – og ofte er de udsolgt. Men gå ind ogspørg. Pølserne er yderst kødfulde og ret godetil grillen eller ovnen. Bliv ikke forskrækket overden store mængde fedt der ligger tilbage efterstegning. Fedtprocenten i halalpølserne er stort

<

MAD I KØBENHAVN

Pizzajagten

På KBH er vi trætte af svinebov, billig strimmelost og tomatsauce fra spand. Derfor har vi sat os for at kortlægge dekøbenhavnske pizzeriaer. Hvor får manden helt rigtige pizza med de helt rigtigeråvarer? Hjælp os ved at sende dit budpå københavns bedste pizzeriaer, ogbegrund dit valg. Skriv til:

info@kbhmagasin.dk

¬ Nørrebrogades bedste brød får man hos Emmerys tæt ved Søerne og Hos Munch i den modsatte ende.

¬ Asamo og Amadeus ved Jægersborggade er stærke i både charcuteri og øl. Og lidt nede af Ryesgade serverer Nørrebro Bryghus noget af byens bedste øl oggod mad dertil.

¬ Halalslagterneomkring Stefanskirkenhar gadens bedstekød.

»

TOPFLOP

+VÆLG 6 STEDER I KØBENHAVN3 der topper3 der flopper

Tidligere TOP FLOP

Ritt Bjerregaard Kongens Have Et umuligt krydsHalvandet SkelbækgadeMetroen Vanløse Idrætspark

Klaus Bondam Nørrebrogade Field’sMetroen StudsgårdsgadeTingbjerg Palads biografen

Søren Pind Indre Vesterbro KøbmagergadeOperaen Krøyers PladsHavneparken Toftegårds Plads

Peter Aalbæk Jensen Tivolihallen Industriens HusChristiansborg ChampignonbusskurKøbenhavns Lufthavn Huller på cykelstien

Søren Ulrik Thomsen Papirknald, Valby KædeforretningerSøtorvet SøtorvetDrogdensgade Stengade

Pernille Stensgaard Thrane, Nansensgade KøbmagergadeTietgen-kollegiet Nørreport StationTrinitatis Entreprenørskilte

Ditte Gråbøl Ostekælder, Gothersgade Kalvebod BryggeIrmahønen Outlet-butikkerStærekassens guldmosaik Aldi, Gothersgade

Mads Nørgaard Christiania Helgoland manglerFlyvefisk water taxi Kalvebod BryggeGallerier, Islands Brygge Tomas-toget

TOP FLOP

Jon Stephensen Tietgen-kollegiet Adgang til HolmenTivolis koncertsal OperaenByens tatovører Valhal i Tivoli

Mikael Simpson H.C. Ørstedparken OperaenSøerne Caféer på HalmtorvetBlågårdsgade Sharwarmabutikker

Mikael Bertelsen Jordbærkælderen H&MØrestad City HCA BoulevardRadiohusets koncertsal Banker på hjørnet

Tobias Trier Amager Strandpark UdenrigsministerietVega Nordeas Hovedkvar.Torvehaller, Israels PladsFredens Port

Lotte Hansen Slutterigade HelgolandVesterport UdeserveringAmager Strandpark Havnefronten

41

Af Sidse Babett Knudsen, 37 årSkuespiller. Brød igennem i Jonas Elmers Let’s Get Lost fra 1997.Spillede siden hovedrollen i Den Eneste Ene og er med i Tivoli Varieté frem til 2. september.

BYEN SOM STORBYKøbenhavn har en god størrel-se, er nem at overskue og let atfinde rundt i. Den har desudengenerelt et vellykket samspilmellem nye og gamlebygninger, rimelig ren luft,plads til os alle, parker, vand ogpladser. Bybilledet er godt vari-eret og stemningen er god. Jeg er altid stolt når jeg viserKøbenhavn frem for venner fraParis og New York.

SØPAVILLIONENSmukt hus, fantastisk beliggen-hed, men der skulle holdesballer og danses i måneskin.Det er altid nogle lidt sørgeligearrangementer der foregår der.

SØ OG VANDJeg nyder at sidde på en bænkved Peblinge Søen og stirre påDosseringen på den anden side.Søerne, havnen, kanalerne,Gammel Strand, Christianshavnog søerne i alle parkerne – deter godt med alt det vand.

REKLAMER PÅ STILLADSERNår de fylder hele husfacaderer det usmageligt. Godt nok erstilladser grimme, og i startenvar det sjovt med store teater-plakater. Vores tivoliplakat frasidste år med kæmpekvindeder smadrer Tivoli var eksem-pelvis sjov, men en kæmpe 3+reklame, den går ikke!

PARKER I INDRE BYDe mange parker i Indre bygiver byen liv og gør den god atbo og leve i. Kongens Have medslottet, den fede legeplads oggode restaurant, og Ørsteds-parken med eventyrsø ogbakker som ligner noget fra etandet land. For slet ikke at taleom Østre Anlæg og Botaniskhave.

OSTEKÆLDERENS FORSVINDENTo gode ostebutikker har forladtKøbmagergade. Den gode stankfra Ostekælderen savnes, ogalle de dårlige vittigheder derhørte med. Det er begrænsethvor mange caféer og tøj-butikker der er brug for. Det er synd for hele bybilledetnår de rigtige butikker ikke harråd til huslejen. Det er vigtigt atdet ikke er et shoppingcenter,men at man kan mærke at derbor mennesker i Indre by.

TOP FLOP

42

ag en simpel, grå træfacade iVesterbrogades mere ydmyge endegemmer Københavns mest farverige

karaokebar sig. Libelle Bar hedder stedet derpå ugentlig basis omsætter kradsbørstigVesterbro-stemning til singback og shots-branderter. Et ramsaltet syngespil for ludereog lommetyve.

brutale følsomhed som en jysk urobetjent medhjemve. Eller en sømand der er gået i land. Defleste mandlige gæster ligner da også kloner afB.S. Christiansen: hærdebrede, karsede ogmed tætte overskæg. Kvinderne giver den gasmed dybe kavalergange, højhælere og lyserødetånegle.

Væggene er holdt i tung bordeaux. Overaltsnurrer vifter fra loftet. Enarmede tyveknægteog jukeboksmaskiner fylder op i kanten af detlange, smalle rum.

Til trods for et stigende antal karaoke-turis-ter fra andre dele af København er Libelle Barstadig stedet hvis man vil se hvordan det ægteVesterbro fester. Baren udstråler den samme

I neeeed you n

<

NATTELIV

Kan en hel bydel bryde ud i sang? Jovist, Libelle Bar er lyden af Vesterbro.

¬ "I Love Rock'n'roll". Trine skråler igennem på den gamle JoanJett-klassiker mens hun vrider sig i sorte minishorts og langskaft-ede, sorte lakstøvler.

B

ow toniiiiight!..

I centrum for løjerne står ‘Good Time Charlie’,let at kende i sit rødternede jakkesæt ogbevæbnet med en oppustelig luftguitar. Hanfungerer som syngende toastmaster der fylderud mellem gæsternes indslag med alt fraJohnny Cash til John Mogensen.

Good Time Charlie, der lyder det borgerligenavn Charlie Skotland, er tidligere forretnings-

mand. Han blev først Good Time Charlie for treår siden – før det importerede han rammer fraTjekkiet og solgte merchandise.

“Nu er jeg kommet på den rette hylde,”brummer Charlie med en stemme af nikotin-plettet sandpapir om sin nye tilværelse somprofessionel karaoke-vært.

Velkommen til Libelle Bar!

¬ Marita tjekker tek-sten mens venindenKarin hygger sig påbillardbordet ibaglokalet. Om lidtskal der pustes nyt livi det gamle BonnieTyler hit ‘Total EclipseOf The Heart’: “and Ineed you now tonight,and I need you morethan ever...”.

¬ Lulu og Cathrinegiver den som VildeKaniner – "alt hvadI hvisker og sigerkan vi høre".

A f J e p p e V i l l a d s e n � f o t o : M i c h a e l M e d g y e s i LIBELLEFAKTAVesterbrogade 89, Kbh V

Åben man-ons 10-24, tor 10-02, fre-lør10-05.

Fredag og lørdag optræder Good TimeCharlie med sit store karaoke-show.

En Tuborg på flaske koster 15 kr. påhverdage og en tyver på weekend-aftener.

»

<

NATTELIV

¬ "Har du nogensinde set København fra en DC9" – Thomas i enkraftfuld og sveddryppende herreduet med Good Time Charlie.

¬ Line charmer sig i gennem "Ta' med ud og fisk" såGitte Henning ville tage sin gamle sweater af og kasteden i ringen hvis hun havde været der.

¬ Cowboyhatte og kavalergange – der er masser af spaß i Tina og Søs bag baren.Her er det Tina der langer varer over disken.

¬ Good Time Charlie bærer tilnavnet 'King of Karaoke'med stolthed. Han nyder tilværelsen som professionelkaraokesanger og har endda sin egen fanklub –Charlies Engle - med stambord tættest på scenen.

45

en franske by Lyon har de senere årgennemgået en byudvikling der bliverbetragtet som lidt af et mirakel. Fra

trafikalt helvede til en oase klædt i grønt medstemningsfulde pladser som Place desTerreaux med springvand i belægningen ogmagisk lyssætning efter mørkets frembrud.

Hjernen bag Lyons succes er planchefenJean-Pierre Charbonneau som KøbenhavnsKommune har brugt som konsulent underudviklingen af den nye handlingsplan som skalomdanne København til en rekreativ oase.

MENNESKELIG METROPOL“Visionen er at gøre København til en unik,europæisk metropol for mennesker – et inter-nationalt mødested med attraktive tilbud,”siger Teknik- og miljøborgmester KlausBondam. Han mener at København har alt formange kedelige boligområder som ligner hin-anden til forveksling. “Det skal vi ændre,”siger han.

Handlingsplanen lægger blandt andet op tilat ligegyldige gader skal omformes til rekrea-tive byrum, der skal være bedre forhold forcyklister, og det skal være nemmere at værehandikappet og fodgænger i København.

En del af de nye tiltag bliver muliggjort ikraft af at der i løbet af en årrække nedlægges1.000 p-pladser i København samtidig med atbyen får 4.000 nye i blandt andet underjor-diske anlæg.

Forbedringer bliver blandt andet at kedeligeasfaltpletter omdannes til bevægelses- ogopholdspladser. Smalle og trange fortove skalgøres bredere og transformeres til indbydendepromenader. Træer skal forbinde byens for-skellige områder, og byrum skal kunne an-

vendes til midlertidige events og kunstudstil-linger.

“Planen indeholder mange andre udvik-lingsaspekter, så jeg er sikker på at vi har fåetet unikt planlægnings- og udviklingsredskabfor fremtidens by,” siger Klaus Bondam.

K B HU P D A T EBYEN SKAL FRISKES OP af Kasper Foged Rasmussen

København skal forvandles til en rekreativ oase. Ny plan er lagt på bordet.

OPFRISKFAKTAFra i år og frem til 2009 vil kommunenigangsætte en række pilotprojekter vedblandt andet Knippelsbro, Århusgade,Brønshøj Torv og Lergravsparken.

D

»

¬ Eksempler på hvordan byenskal tranformeres de kommendeår. Bredere fortove (øverst,Dybbølsgade) og bedre udnyttelseaf byens kroge (til højre, vedRådhusstræde).

¬ Place des Terreaux i Lyon er en af de stederden franske byplanlægger Jean-PierreCharbonneau har haft fingrene i. Nu er hanmed til at planlægge København.

46

OLD SCHOOL KBH

GRÅBRØDRE TORV

1238En gruppe Franciskanermunke, ‘Gråbrøderne’, fårkongens tilladelse til at oprette et kloster midt ibyen. Klosteret har hovedbygning imod Kloster-stræde, men breder sig helt ud til Købmagergade.Under Gråbrødre 11 finder man stadig rester af etfængsel i en hvælvet kælder.

1755Der er gået knap 100 år siden torvet blev anlagt. Ogtrods den voldsomme by-brand i 1728 hvor altundtagen skamstøtten gik op i røg, er torvet nu ble-vet flot og harmonisk at se til med sine smukke gavl-huse fra 1730erne. I midten af 1700-tallet er detovervejende håndværkere der bor på torvet.

1636Munkene fortrækker i 1530. I 1636 køber LeonoraChristine og Corfitz Ulfeldt en gård på den gamle klo-sterplads. Ulfeldt forråder gennem de følgende årkongen flere gange hvilket ender med en dødsdom.Ulfeldt flygter, og Leonora ender i Blåtårn. Kongenopsætter en skamstøtte på et nu anlagt torv i 1664.

1807Englændernes bombardement af København gårhårdt ud over torvet. Skamstøtten midt på torvet kla-rer sig endnu engang, men hele den ene husrækkebliver smadret til grunden, så der er udsigt til ruin-erne af Frue Kirke som englænderne også har fåethas på.

1841I 1841 fjernes skamstøtten, og først nu skifter torvetnavn til Gråbrødre Torv. I løbet af 1800-tallet mistertorvet dog langsomt anseelse. Først bliver detfisketorv for klipfisk og saltsild, og i 1852 overtagerslagterne pladsen. En stor bygning, ’Slagter-boderne’, skyder nu op midt på torvet

1902En ny æra indledes for det gamle torv. Slagterboder-ne bliver jævnet med jorden i 1902, og torvet bliver påny en åben plads. De gamle bygninger males i 1700-tallets brogede farver i 1904, og man anlægger etgrønt anlæg midt på pladsen. Anlæggets centraleplatantræ står stadig på pladsen den dag i dag.

1755 1807

1902 1925

47

1943Under besættelsen nedlægger det københavnskeluftværn det grønne anlæg og bygger en kreds afbeskyttelsesrum uden om platantræet som får lov tilat stå. De grå bunkers har udtjent deres funktion ogfjernes igen sidst i 60erne. Det grønne anlæg bliverdog aldrig genopført.

1968Gråbrødre Torv bliver brolagt og får gågadestatus. I1971 får torvet sin egen kunstudsmykning i form afvandkunsten udført af billedhuggeren Søren GeorgJensen. I 1975 etableres ’Kringlegangen’. Fodgænger-passagen skaber forbindelse til Valkendorfsgade gen-nem gården bag porten i nummer 17.

2006Op igennem 80’erneer Gråbrødre Torv enaf Københavns mestpopulære samlings-steder for studerendeog andre med hang tilkolde øl i solen. Nusamles folk mere iNyhavn og på Amager-torv, men der er stadigintet så beroligendesom en slentreturtværs over de gamlebrosten.

I samarbejde med Københavns BymuseumVesterbrogade 59København V

www.bymuseum.dk

1840

Tekst: Kasper Foged Rasmussen 2006

1967man, tor-søn: 10-16ons: 10-21tir: lukket

Made inDnmark

Kun et år på bagen og allerede omtalt i

internationale designblade.

Makkerparret Jens Hornbak og René

Hougaard laver møbler på Vesterbro.

<

KØBENHAVNSKE DESIGNERE

49

an skal rejse med en ældgammelskrammet elevator for at kommederop. Men i Dnmarks nyindrettede

lokaler for enden af Enghavevej er der tilgengæld ovenlys og højt til loftet. I takt medfirmaets vokseværk, er Jens Hornbak og ReneHougaard rykket ind i en gammel industri-bygning og har med sikker sans for stilgennemrenoveret rummene så alt virker lyst,let og venligt.

Det er kun godt et år siden de to jyder blevenige om at slå talenterne sammen over enkop århusiansk kaffe. Men siden er det gåetstærkt, og den prægnante stol Pablo – opkaldtefter assymetriens mester Picasso – er allere-de oppe på tredje tryk. Blandt forhandlerne erIllums Bolighus og Paustian, og Dansk DesignCenter og designmagasinerne Wallpaper ogFrame har også lagt mærke til Dnmarks linie.

Selv mener Hougaard og Hornbak at det eren heldig fordeling af kreativitet, produktions-erfaring og kommercielt know-how der hargjort udslaget. Udadtil er de to møbelprodu-center som dag og nat. 28-årige ReneHougaards øjne ser alvorsfuldt ud af det smal-le ansigt, mens Jens Hornbak joker afvæbnen-de i militærbukserne mens han serverer kaffe.

POESI PÅ MESSE I HERNINGRene er uddannet arkitekt fra møbellinien iÅrhus og vandt i 2003 Bo Bedres element-konkurrence med møblet ‘Lightable’. JensHornbak har tilbragt en stor del af sit 32-årigeliv i møbelbranchen – hans forældre har haften møbelbutik, og han er ligesom sin farfaruddannet møbelsnedker. Han har desudenarbejdet for flere møbelproducenter med pro-duktudvikling og salg.

En ting er sorte tal på bundlinien. Men hvader det ved Dnmarks stil, der adskiller dem fraden endeløse række af unge danske møbel-producenter der hvert år starter egen virksom-hed?

“Vi var enige om at det der gør en bestemtstol anderledes – fx Arne Jacobsens myrestoleller Nanna Ditzels Trinidadstol – er at den ergenkendelig. Alle andre stole er symmetriske,så vi besluttede at vi ville lave en assymetriskstol,” forklarer Jens.

”Folk kan huske vores Pablo-stol bare de har

A f E l l e n O t z e n � f o t o : Ty S t a n g e

M

¬ Jens Hornbak (tv) og René Hougaard i deres loftslokaler på Vesterbro.

D E S I G N

»

50

set den een gang,” supplerer Rene og knipsermed fingrene. For Rene Hougaard handler detogså om at overdrive en smule for at finde etnyt udtryk. Selv kalder han det at tilføre ting-

“Vi har lige været på møbelmesse i Milano, ogfaren ved at besøge den slags er at man risike-rer at blive alt for inspireret af hvad andrelaver og ender med at lave en kopi. I design-kredse har minimalismen længe været ihøjsædet – tingene skal altid koges ned til detrene ingenting. Men vi havde lyst til i stedet atlave noget der var så overdrevet som over-hovedet muligt.”

Rene peger på Dnmarks ‘Daybed’, en slagshybrid mellem en bænk og en sofa, som direk-tøren kan powernappe på mellem møderne påkontoret.

“Typisk sætter man bare fire runde stålbenunder selve møblet. I stedet lavede vi noglekrydsede ben, som nærmest er vulgære, menalligevel veldefinerede og afgrænsede.Konstruktionen bliver et ornament i sig selv,”fortæller han.

ene noget poesi som man ikke umiddelbartforventer. Jagten på det poetiske udtryk findergerne sted på en tur i skoven, eller på industri-messe i Herning, forklarer han.

¬ Pablostolen med knækket i ryggen er allerede lavet i tre “oplag”.

¬ Daybed fra Dnmark. Møbelelskere vil genkendeidéen fra hollænderen Mies Van der Rohesberømte Barcelona Daybed fra 1929. Dnmarks Daybed kan erhverves for ca. 25.000 kroner.

<

KØBENHAVNSKE DESIGNERE

51

TRÆT AF KLYNKMen på trods af det overdrevne islæt har godgammeldags funktionalitet været en vigtig fak-tor når der skal produceres møbler hos Dnmark.Især de gamle danske mestre har været en storinspirationskilde, særligt Hans Wegner. Rene ogJens er enige om at det er noget vås når ungedanske designere klager over at stå i skyggen afWegner, Jakobsen og co.

“Skandinavisk design er kendt for de renelinier. Den tradition bygger vi videre på, menvi vil også godt bøje stregen. Hos Wegner erdet hele lavet rigtigt, og det er lavet til pro-duktion. Wegner var som udgangspunkt sned-ker og tænkte tingene meget praktisk. Det varprimært funktion og derefter design. Det erder mange der misser i dag: At når man laveren stol, skal man kunne sidde i den. Alt hvadde gamle mestre lavede, kunne tåle at blive setpå, vendt og drejet. De er et forbillede snarereend et skræmmebillede,” mener Jens.

Rene supplerer: “Når alle går og piver overat de ikke kan løfte arven fra Arne Jakobsen ogco., er det sgu bare fordi der ikke er nogen derhar været dygtige nok endnu. Det er selvfølge-lig svært at lave noget der er bedre fordi deresting bare var så sindssygt gode. På et ellerandet tidspunkt skal det nok dø, men det harværet svært at komme videre. Mange godeideer er simpelthen ikke salgbare eller produk-tionsbare. Arkitekten tænker ikke altidoplægget ud til brugeren. Tingene er skideflot-te, men når man begynder at grave i det,knækker idéerne tit.”

Jens Hornbak mener at danske møbelprodu-

Snarere mener de at lavpris-møbler har pirretden almindelige forbrugers interesse formøbeldesign.

“IKEA er det bedste der er sket for møbel-branchen. Der har aldrig været mere fokus påindretning og på hjemmet. Og jo flere derhandler i IKEA, jo flere bliver trætte af det ogvil have noget andet. Jeg tror det har stimule-ret interessen for møbler snarere end nogetandet,” siger Rene.

“Det er jo en udfordring for os som møbel-producenter at IKEA findes. Vi skal virkeliglave noget ordentligt og kunne retfærdiggøreat en stol koster 2.500 kr. i stedet for 250 kr.,”slutter Jens.

center bærer en del af ansvaret for at det harskortet på nytænkning i møbelafdelingen.

”Møbelproducenterne tør ikke satse pånoget andet end Arne Jacobsens æg etc. Debliver ved med at trække gamle skuffe-projek-ter frem, relancere en Børge Mogensen-stol,en Wegner-stol. Det kunne jo være at der varen grund til at skitsen var blevet liggende iskuffen! At komme med syv’eren i en ny farveer altså ikke nogen nyhed,” fastslår han.

IKEA STIMULERERRene Hougaard og Jens Hornbak hører ikke tildem der harcellerer over at der står IKEA-møbler i uendeligt mange danske hjem.

¬ One table, one colour er filosofien bag Mono bordet hvor stel og bordplade er lakeret i samme farve. Det fås dog også i mere traditionel udgave, fx med alustel og træplade.

¬ Dnmark arbejder også sammen med eksternedesignere. De bad kunstneren Kristian vonHornsleth om at skabe et møbel, og det kom derdette “hakkede” og lidt hysteriske cafébord ud af.

»

LYKKEGAARDSNAVLE

A F M O R T E N LY K K E G A A R D � I L L U S T R AT I O N : S Ø R E N M O S D A L

EN RASK TUR RUNDT OM SØERNE

”Skat, jeg snupper lige en rask tur rundt om søerne!” Snupper??! Enrask tur?? Hvordan kunne jeg overhovedet bruge så letsindige vend-inger? Er der en eller anden arrig alien fra Mars attacks der i nattensmulm og mørke skiftede min hjerne ud med en bævers testikel? Hvad jegskal ud på nu, er jo ikke noget man bare ’snupper’!

Først går det ellers meget let. Jeg tager et par hurtige, lette skridt henad Møllegade, så sætter jeg langsomt farten op, og i løbet af nul kommafem sprinter jeg sorgløst ned ad Guldbergsgade. På Skt. Hans Torv rend-er jeg ind i det lykkeligste par der findes. De er solbrændte, de smileraltid, og lige nu står de begge med en frisk Paradis-is i hånden. De haraldrig været lykkeligere.

Jeg prøver at komme på højde med deres lykke, og da jeg ikke har tidtil at stille mig i kø en times tid for at få fingre i Københavns pt. mesteftertragtede vare – Paradis-isen – må jeg ty til andre midler. Så jeg viserstolt mine splinternye løbesko frem. Adidas – Running Classics. Jegsmager på ordene, selv om jeg intet aner om løbesko. Det gør de heldig-vis heller ikke, men vi er alle enige om at det ganske enkelt er et parfremragende sko jeg dér har fået erhvervet mig.

Skoen gør mig lykkelig. Næsten lige så lykkelig som mit vennepar. Deer helt blanke og skinner som jomfruelige diamanter i solen. Jeg kannæsten ikke vente med at tage dem ordentligt i brug. Det kribler i minetæer, og blodet i mine årer bobler og syder og er nærmest ved atsprænges i bar iver efter at komme ud og rigtigt få rørt sig.

Jeg siger pøj pøj til verdens lykkeligste par og spurter ned mod vand-et. Man bliver jo helt høj i hovedet når man sådan løber rundt, dit hovedsprutter som en manisk vulkan af al den herlige endorfin der sprinterned igennem kroppen og nærmest får den til at svæve til himmels.Sådan har jeg i hvert fald hørt trænede atleter tale om det.

For mig er det lidt anderledes. Allerede efter få meter begynder minvenstre fod at skarve. Men hvad fanden – andet kunne man jo ikke for-vente af et par splinternye sko. Adidas. Running Classics. De kan bæremig herfra og til Søborg hvis det skulle være. Så jeg løber fro videre.Himlen er blå, og solens stråler slår kolbøtter i først Sortedams Sø, såPeblinge Sø, så… av, for helvede! En jagende smerte skyder pludselig indmellem mine ribben… kom nu, gamle dreng, du ka’ godt… Skt. JørgensSø… fuck, åh nej… dér er smerten igen… nu sker det, jeg dør... minelunger er krøllede helt sammen… der er ikke mere luft… løb… løb… vide-re!…. videre!… kom nu, gamle svinger…

Alting flimrer for mine øjne, solen rutsjer rundt på himlen og trykkersig stegende ned i nakkens nervebaner. Biler og bygninger sejleromkring mig. Men så skimter jeg pludselig noget langt, langt ude i hori-sonten… Krydset ved Danas Plads!

Jeg be’r til Gud om han ikke nok vil skifte lyset til rødt inden jeg når frem.Toppen af min højre lunge presser sig ud mellem mine tænder. Dette kanikke være meningen. Det er jo umenneskeligt. Jeg stirrer stift frem modtrafikkrydset der dingler hovent forude. Kom nu – vis nu nåde, kære store,højtærede trafikkryds. Skift til rødt! Forbarm dig over denne enfoldige tåbeder lod sig friste og lede på vildveje af sine nyindkøbte løbesko (RunningClassics min mås!) Selv en trafikregulering må da have et hjerte!

Jeg prøver at skubbe lungen ned i ganen med tungen, vakler prusten-de et par skridt frem – og så sker det! Endelig! Lyset skifter! Den djævel-ske grønne farve viger for den guddommelige røde. De højere magter harundt mig et par dyrebare sekunder. Men det er en stakket frist, og netopsom min lunge atter har lagt sig til rette mellem tredje og fjerde ribben,skifter lyset igen. Sådan er verden. Der er ingen nåde. Men til helvedemed det! Jeg er frisk! Jeg er klar! Jeg har Adidas Running Classics på.Intet kan stoppe mig! Intet!!!

Resten af turen husker jeg ikke. Men det har helt sikkert været en fan-tastisk oplevelse, og sjældent har jeg haft det bedre end da jeg bageftervæltede om i armene på verdens lykkeligste par der stadig stod på Skt.Hans Torv og guffede verdens bedste italienske is i sig.

53

t mix, der skaber liv og aktivitet heledagen”. Sådan beskriver projektudvik-lerne i TK Development ‘Spinderiet’

som svar til byens arkitekter og politikere derbryder hjernen med hvordan man skaber liv inye kvarterer som Ørestad og Nordhavnen.‘Spinderiet’, der ligger lige ved siden af ValbyStation, kommer til at byde på ca. 45 butikker,caféer og restauranter i stueplan. I en del afbygningerne skal der på første til tredje salvære boliger og erhverv, og et motionscenterbliver der skam også plads til.

TÅRN SOM VARTEGNDe Danske Bomuldsspinderiers fabrik i Valbyblev opført i 1907 og var et kraftcenter et lillestykke uden for hovedstaden. Bomulds-spinderiet var en af datidens moderne arbejds-pladser – et symbol på samfundets hastigeudvikling med et tårn der symbolsk strakte sigmod himlen. I slutningen af 1950erne varbomuldsproduktion ikke længere en god for-retning i Valby, og fabrikken lukkede i midten

af tresserne. Bygningen blev delvist overtagetaf lokale håndværkere, to chokoladefabrikan-ter og en dagligvarebutik som gennem årenesørgede for at bevare de gamle bygninger. Detnye projekt bygges op omkring det gamleBomuldsspinderi med respekt for bygningens

historiske detaljer, og det gamle tårn bevaressom stedets markante vartegn.

GLASOVERDÆKNING PÅ 4. SALSom det første i landet bindes shoppingdelenefter internationalt forbillede sammen af en2.700 kvadratmeter stor glasoverdækning i 4.sals højde. De overdækkede gader vil væreåbne i enderne hvilket giver området en lethedog skaber store rum med højt til loftet hvorhandlende lystigt kan shoppe uden risiko for atfå våde sko og vand i håret. Nogle vil sikkertmene at et nyt shoppingcenter, er det sidsteKøbenhavn har brug for, men tiden må vise om‘Spinderiet’ kan bevise det modsatte.

K B HU P D A T ESPINDERI I VALBY af Kasper Foged Rasmussen

Der bliver ikke spundet så megeti Valbys gamle bomuldsspinderi idisse dage. I stedet knoklerhåndværkerne med at genoplivedet gamle industricentrum somom nogle måneder vil genopstå iform af ’Spinderiet’ — boliger,erhverv og shoppingcenter i ét.

SPINDERIFAKTAÅbner i april 2007.

Spinderiet får 19.000 m2 butiks- ogtorveareal, 12.500 m2 boliger og 4.500 m2

kontorer.

Du kan gå direkte fra Valby Station og indi Spinderiet.

E

»

“

¬ Det 32 meter høje tårn bliver Spinderiets vartegn.

JAZZ FESTIVAL 2006... er igen i år præget af stormangfoldighed hele vejenrundt. Amerikanske stjerne-musikere som Herbie Hancock,Dianne Reeves og Bill Frisellfylder godt i årets program,men der vil også værefornemme besøg fra bl.a.Afrika. Se hele programmet påwww.jazzfestival.dk.7. - 16. juli Hele byen

DESIGNKANON?Udstillingen præsenterer toaktuelle bud på en kanon fordesign og kunsthåndværk.Danmarks officielle kanon –introduceret af Kulturministeren– sættes op imod Brugerneskanon som der har været stemtom på dr.dk/kanon. Udstillingendiskuterer håndgribeligt hvadgodt design er, og hvad danskdesign betyder. 1. juli - 1. oktoberDansk Design Center

GRØN KONCERTSå sker det igen. Denne gangmed Poul Krebs, Nik & Jay,Nephew og Thomas Helmig påGrøn Scene. Under de lysendelamper på Grøn Spot vilMagtens Korridorer, TinaDickow, Anden med band ogL.O.C. slå sig løs. Det helepræsenteres af henholdsvisJacob Haugaard og Simon Jul.23. juliValbyparken

COPENHAGENSUMMER FESTIVALSom modvægt til sommerensfodbold og jazz-chok sættesder fokus på unge talenterinden for den klassiske musik.Konceptet er at engagere højtprofilerede kunstnere side omside med morgendagensstjerner – det skulle væregaranti for kvalitetsoplevelserhele festivalen igennem. 24. juli - 10. augustCharlottenborg Festsal

ZULU SOMMERBIOHusk strandstolen, picnic-kurven og vennerne. Som altidkan der købes både kaffe, øl ogpopcorn på bio-pladsen, indenmørket falder på, og filmenbegynder. Se programmet påwww.zulu.tv2.dk og tilmeld digen sms-reminder, så du ikkegår glip af sommerenshyggeligste filmoplevelse.8. juli - 24. augustTi steder i byen

UDSYN OG FREMSYNTeaterfestivalen er bådeNordiske Teaterdage 2006 ogCopenhagen Theatre Days ogbyder til sammen på seksteatermættede dage iKøbenhavn med kunstnere ogforestillinger fra hele Nordenog Baltikum. www.udsynogfremsyn.dk 30. juli - 4. augustHele byen

QUEER FESTIVALBøsser, lesbiske, transvestitterog heteroseksuelle finder sam-men og fester med en blandingaf kunst, performance ogmusik. MesterfotografWolfgang Tillmans udstiller, ogmusikken leveres af blandtandet Nina Hagen, Anthony andthe Johnsons og danske JuniorSenior. Chantal fra ChantalsHouse of Shame i Berlin ervært. www.queerfestival.org3. - 9. juliRåhuset v/ Halmtorvet

RICHARD DEN 3.Nyd madkurven i den grønnehave når Grønnegårds Teatretopsætter Shakespearesstorslåede drama som familie-forestilling. Det er Shakespearefor alle mellem 8 og 100 år i enforestilling som er bearbejdetog fortalt i sprudlende stil tilsaten stor portion vanvittig humor. 26. juli - 26. augustGrønnegårds Teatret

KALENDER JULI & AUGUST

55

IMAGES OF THE MIDDLE EASTImages of the Middle East er enfestival om mellemøstenssamtidskultur – en festival omidentitet under forandring. 400-500 forfattere, musikere,dansere, skuespillere,fotografer, billedkunstnere ogintellektuelle fra hele denmellemøstlige region læggervejen forbi. 12. august - 20. septemberHele byen

COPENHAGEN PRIDELørdag d. 19. august skinnersolen i Dronningens København– for der går årets CopenhagenPride Parade igennem byen.Årets paraderute er ændret iforhold til tidligere år og går nufra Nordre Toldbod over KongensNytorv til Rådhuspladsen. Nårparaden er kommet ind påRådhuspladsen, begynder detstore show med musik og enter-tainment for enhver smag tillangt ud i natten.19. augustIndre by

LANDSKAB MEDARGONAUTEREt levende kunstværk somskuespillerne og publikumskaber sammen. Det sker iØresundskonsortiets tunnel-fabrik i Nordhavn hvor publi-kum bliver sendt på rejse gen-nem landskabet og ser, lytterog interagerer med de optræd-ende.4. - 19. augustNordhavn

CHRISTIANSBORG RUNDTVandet rundt om regeringsøener nu så rent at man kansvømme i det. Det skal fejresmed en knap 2.000 meter langog smuk svømmetur rundt omChristiansborg. Ruten begynderved Den Sorte Diamant, gårforbi Børsen og Gammel Strandog slutter med opløb iFrederiksholm Kanal. Meld digtil på www.openwater.dk12. august, kl. 9 - 12Slotsholmen

COPENHAGEN COOKIINGIndre By bliver fyldt medsmagsoplevelser når madfesti-valen bliver afholdt for førstegang. Seks af byens toprestau-ranter inviterer til en specieldansk fire retters menu for 250kr. På Kongens Nytorv invitererParadIS til isfestival, ligesompladsen ligger brosten til etsvensk krebsegilde. www.copenhagencooking.dk20. - 28. augustIndre by

OPERA I DET FRII naturens grønne favntagunderholder solister fra DenKongelige Opera, Det KongeligeOperakor og Det KongeligeKapel med højdepunkter fraden kommende sæsons opera-er. Pak den kolde hvidvin sammen med picnic-kurven ogtag til operafest i fri natur. 12. - 18. augustFælledparken

KULTURHAVN 2006Danmarks største havnefestivalbyder i år på rafting i gummi-båd, vandski og wakeboard,ægte balletdans fra Rwanda,koncerter på Havnescenen,redningsøvelse med helikopter,og for at det ikke skal væreløgn skyder OverborgmesterRitt Bjerregaard festivalen igang med et stort vandski-show i Københavns Havn.4. - 6. augustIslands Brygge

MALMØ FESTIVALDen gigantiske byfest har hvertår omtrent 1,6 millioner besøg-ende over otte dage. Der ergaranti for fede byture medmere end 250 koncerter medbl.a. El Tattoo del Tigre,Frontline Assembly ogNationalteaterns rockorkester.Er man til familiehygge bydesder på tivoli, krebsegilde ogmarkeder. Alt er tilmed gratis!18. - 25. augustParken

WWW.DFDS.DK

MINICRUISE

PR. PERS.

FRA

398,- INKLUSIV KONCERT

*

25.08 PETER SOMMER 31.08 RANDI LAUBEK22.09 LARS H.U.G.

KØBENHAVN - OSLO

MIDT IMELLEM PRÆSENTERERROSA OG DFDS SEAWAYS

23.08 UNDER BYEN • 02.09 ALLAN OLSEN SOLO • 18.09 SKOUSEN + EIVØR • 20.09HUSH • 24.09 RASMUS NØHR DUO

*Olietillæg 55 kr./pers./vej. Eks.gebyr 100 kr. ved personlig henvendelse. Tlf. 33 42 30 00. Vi tager forbehold for ændringer i programmet.