Magasin 1 I Februar 2014

TEMA:EUROPA-PARLAMENTSVALG• Energibundtet i EU: Margrete Auken•  Kæmper for et solidarisk arbejdsmarked •  Guide: Borgernes parlament i Europa Poul Krebs, sanger

FællEssKaBsFølElsE ER VEjEN fREM

Interview med Annette Vilhelmsen

Formanden stopper, kampen fortsætter

2 2

Fra storm til styrke’Stormvejr’ og ’opløsning’ er metaforer, der er blevet brugt ofte

i de seneste uger, når pressen har berettet om situationen i SF.

Der er heller ingen grund til at lægge skjul på, at det har været

en vanskelig tid, hvor interne uenigheder har skygget for politi-

ske budskaber.

Diskussioner hverken kan eller skal vi modarbejde, for de ud-

gør en meget væsentlig del af det demokratiske fundament, som

vores parti hviler på. Men nogle gange er der blevet råbt for højt,

og skænderier er brudt ud for åben skærm. Det har påvirket

mange af jer, og det kan jeg godt forstå. Sådan bør det ikke være,

og vi må arbejde sammen for at sikre, at det ikke sker igen.

Lige fra min første dag som formand har jeg oplevet en utrolig

opbakning fra alle grene af SF, og det vil jeg gerne sige tak for. Jeg

er imponeret over det store arbejde, både medlemmer og SF’ere

rundt omkring i regionsråd og kommunalbestyrelser gør for at

føre partiet gennem stormen. SF er aldrig stærkere end dets

medlemmer, og det er kun på grund af jeres indsats, at jeg føler

mig helt sikker på, at vi nok skal komme igen.

Jeg har fra starten bestræbt mig på at lytte til alle stemmer, og

jeg håber, at I føler jer hørt. Desværre lykkedes det mig ikke at

opnå enighed om salget af dele af DONG, det tager jeg det fulde

ansvar for, og derfor har jeg valgt at trække mig.

Nu gælder det om at kigge fremad og sikre, at vi får en ny

formand, der kan samle partiet. Men en formand for SF kan al-

drig blive stærk alene. Derfor er det helt afgørende, at alle SF’ere

viser fuld tillid til den kandidat, der ender med at skulle stå i

spidsen for det nye projekt.

Vi skal genrejse SF som det stærkeste alternativ til de bor-

gerlige partier, og som kan trække regeringen mod venstre. Vi

skal bygge videre på de resultater, SF har opnået regeringsparti.

Og vi skal skabe en fantastisk kampagne frem mod Europa-

Parlamentsvalget, som dette nummer af F! har særligt fokus på.

Kampen mod social dumping og for større åbenhed og mere

grøn omstilling er hovedtemaerne, og vi har i vores kandidater et

stærkt hold.

Nu har vi chancen for at vise danskerne, hvad vi som parti dur

til, når vi sammen sætter os et fælles mål, nemlig at få Margrete

Auken valgt ind. Hun og SF kan bidrage til at styrke den ven-

strefløj, som der er så hårdt brug for i en tid, hvor også Europa

oplever en markant højredrejning. Tak for nu!

Annette Vilhelmsen

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle med-lemmer af partiet. Næste nummer udkommer

i slutningen af maj 2014.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Sune Knudsen, Christoffer Voss og Tobias Moe Hoffmeyer.

4 Formanden stopper, kampen fortsætter Interview med Annette Vilhelmsen

6 TEMA: EUROPA-PARLAMENTSVALG8 Energibundtet i EU: Margrete Auken

12 Kæmper for et solidarisk arbejdsmarked

14 Præsentation af tre forskellige kandidater

16 Guide: Borgernes parlament i Europa

18 Stopur er afløst af fleksibilitet Fremtidens ældrepleje bliver mere individuel

20 Her er altid nogen at snakke med 85-årige Tage Sarby bruger kommunens tilbud og spiser ude

22 Digitalt forbundet på godt og ondt Europa-Parlamentet kæmper for borgernes beskyttelse i cyberspace

25 Deltag i debatten Debat-forum for SF’s medlemmer online

26 Hjælper mennesker på vej med god energi SF’s ansigter med Hanne Pedersen, medlem af SF

28 Ledighed som skavank Kronikken af John Thorup Jensen

30 Fællesskabsfølelse er vejen frem Interview med Poul Krebs, sanger

34 Landsmøde 2014 Klumme af Mette Touborg, næstformand

35 Rundt om SF

LEDER

3

Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Tobias Moe Hoffmeyer, Christoffer Voss, Rosa Juel Nordentoft, Gitte Roe Eriksen, Mikkel Bahl, Merete Thorøe, John Thorup Jensen, Peter Rewers og Mette Touborg.

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet,er billederne fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 11.500

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

climate_nordic+dk

klima_dk

INDHOLD

20 30

6SF er det eneste danske venstrefløjsparti i Europa-ParlamentetMargrete Auken

28

Tema : EUROPA-PARLAMENTSVALG

4

Den sociale indignation er intakt og erfaringerne man-gedoblet. Annette Vilhelmsen siger farvel til formandsposten, men bliver i kampen for at genrejse partiet.

Af Tobias Moe Hoffmeyer----------------------

Et ukueligt og tungt skydække gjorde januar i

år til en af de mørkeste i historien. I samme

måned satte SF rampelysrekord og et virkeligt

drama, som ifølge oppositionens leder ikke

engang fantasien kunne overgå, havde udspillet

sig for åben skærm. På en måde er det værd at

fejre, mener den absolutte hovedperson, SF’s

nu afgående formand Annette Vilhelmsen:

- Det viser, at vi i hvert fald sagtens kan

finde ud af at få sendetid. Jeg ville bare ønske,

at vi havde brugt den mere positivt. Til at tale

politik, i stedet for at tale om os selv, siger hun

lakonisk.

Men lige så ukuelig som januars skyer, er

Annette Vilhelmsens vilje til at slås, både for

sit parti og for et lige og solidarisk samfund.

Som politiker er hun drevet af indignation, når

mennesker bliver dårligt eller uretfærdigt be-

handlet, og som formand har hun fra første dag

arbejdet for at manifestere SF’s position som

et handlekraftigt, venstreorienteret parti. Hun

kunne aldrig drømme om at forlade partiet

i kampens hede, men fortsætter ufortrødent

arbejdet i sin nye rolle som menigt medlem af

folketingsgruppen:

- Der synes at have spredt sig et billede af,

at SF ikke er et dueligt regeringsparti, og at vi

er gået et trin ned ad stigen. Det billede vil jeg

ikke acceptere. Allerede i 1967 var vi tæt på

at komme i regering, i 2011 lykkedes det – og

nu har vi trukket os, fordi vi har brug for at

udvikle vores måde at være manøvredygtige

på. Vi skal arbejde med, hvordan vi både

kan håndtere magten og dét at træffe svære

beslutninger – og samtidig have vores idealer

i behold.

DONG blev stopklodsenEn af de sværeste beslutninger skulle vise sig

at blive salget af dele af DONG til den ameri-

kanske kapitalfond Goldman Sachs. De fleste

husker maratonmødet natten til torsdag den

30. januar, der endte med at blive skæbnesvan-

gert for SF. Og mange undrer sig over, hvorfor

det endte med at få så voldsomme konsekven-

ser, som det gjorde. Ifølge Annette Vilhelmsen

er DONG-sagen et eksempel på de brydninger,

der er i partiet.

- På den ene side er investeringer i havvind-

møller en ren SF-mærkesag. På den anden side

er der ingen af os, der bryder sig om profit-

hungrende kapitalfonde. Men beslutningen om

at sælge dele af DONG blev truffet for længe

siden, med SF’s samtykke. Jeg havde helst set,

at det var sket med statslig kapital, men det

var der ikke politisk opbakning til.

I tiden efter mødet i DGI-byen kom flere

af folketingsgruppens medlemmer ud med

meldinger om, at de ikke havde ønsket, at SF

skulle ende med at trække sig fra regeringen.

Men Annette

Vilhelmsen un-

derstreger, at hun

ikke havde andre

muligheder, så

længe et mindretal i gruppen ikke ønskede at

stemme med regeringen:

- En regering kan ikke stemme imod sine

egne beslutninger, det er ganske enkelt ikke

muligt. Jeg havde landsledelsens opbakning,

men kunne ikke være sikker på, at alle i grup-

pen ville støtte op, forklarer hun.

Talentmassen skal dyrkesI kølvandet på konflikten om DONG har flere

folketingsmedlemmer som bekendt valgt at

trække sig ud af SF og skifte til andre partier.

Det svækker SF’s indflydelse på Borgen, men

til gengæld glæder Annette Vilhelmsen sig over

en stor talentmasse i kommuner og partifor-

eninger. Sammen med den nye erfaring, SF har

fået som regeringsparti, skal den talentmasse

dyrkes og hjælpe partiet på ret kurs igen:

- På kontaktrådsmødet i Vejle oplevede jeg

en ærlig, faglig diskussion om, hvad det koster

at have magten. Og jeg mærkede den enorme

mængde af viden, erfaring og politisk talent,

som SF består af, når vi måler os sammen. Nu

handler det om at bruge den erfaring, vi har

fået af at være en del af ’det politiske maskin-

rum’, til at få indflydelse her og nu, og til at

forberede os på næste gang, chancen byder sig

for at komme i regering, fortsætter Annette

Vilhelmsen.

Fokus på det positive På spørgsmålet om, hvad en kommende ledelse

kan lære af de erfaringer, SF nu har gjort sig, er

formanden ikke i tvivl: SF skal finde balancen

mellem, hvad man kan, hvad man skal, og hvad

man vil. SF er et åbent og idealistisk parti, og

det håber Annette Vilhelmsen, at det bliver

ved med at være. Men i regeringstiden har der

været flere eksempler på, at SF har stået på

mål for langt mere end nødvendigt, og kom-

promiserne har fået

lov til at overskygge

de flotte politiske

resultater, som SF

har været med til at

skabe i regeringen. Den tendens skal SF lægge

på hylden og i stedet fokusere på det positive:

- Jeg er sikker på, at Ulrik Wilbek, efter

at den første skuffelse havde lagt sig efter

nederlaget ved EM-finalen, ikke er gået tilbage

til sine spillere og sagt, at nu er Danmarks

håndboldhold skudt tilbage til 3. division. De

er tværtimod blevet en erfaring rigere og har

manifesteret deres position i toppen af inter-

national håndbold. SF har ikke tabt guldet, men

vundet sølvet – det lykkedes efter mere end 50

år i opposition at blive et regeringsparti. Den

gejst og den energi skal vi tage med videre,

slutter hun.

Formanden stopper, kampen fortsætter

Nu handler det om at bruge den erfaring, vi har fåetAnnette Vilhelmsen

5

Foto: Thomas A

FORMANDEN STOPPER

Annette VilhelMsen

•  Har siddet i byrådet i Kerteminde i 10 år

•   Uddannet lærer og cand.pæd. i almen 

pædagogik

•  Medlem af Folketinget siden 2011

•   Erhvervs- og vækstminister fra oktober 

2012 til august 2013

•   Social-, børne- og integrationsminister 

fra august 2013 til februar 2014

6

Tema:

Danskerne skal stemme til europa-Parlamentsvalget 25. maj. Valget handler om europas fremtid, og SF ønsker et mere socialt europa, bedre hensyn til miljø og klima, mere åbenhed i eU og en finanssektor, der skal tøjles. SF er europas venstrefløj og stiller op med fem stærke kandidater i spidsen: margrete auken, Tonni Hansen, anne-mette Wehmüller, Christine Sidenius og Teis Volstrup. F! præsenterer dig for kandidaterne. Hør om deres baggrund, mærkesager og visioner.

europa-Parlamentsvalg

7

I dette tema kan du læse om: • Energibundet i EU: Margrete Auken

• Tonni Hansen, der vil kæmpe for et solidarisk arbejdsmarked

• Tre spørgsmål til tre af kandidaterne

• Guide til borgernes parlament i Europa

8

Af Christoffer Voss ----------------------

Det er let at blive en smule overvældet, når

man taler med Margrete Auken. Ordene kom-

mer hurtigt, og man skal spidse ører, når hun

indlevende fortæller om de mange sager, hun

har fingrene nede i. Der er med andre ord fart

på SF’s europa-parlamentariker.

- Så sent som i dag har vi fået en fin kli-

masejr i hus, lyder det begejstret fra hende

i telefonen fra Strasbourg, hvor Parlamentet

nogle timer forinden fastsatte præcise 2030-

mål for CO2-reduktion, energibesparelser og

vedvarende energi.

Hendes rendyrkede engagement er sikkert

som amen i kirken, uanset om emnet er mere

miljørigtige plasticposer, åbenhed om medi-

cinske forsøg på mennesker eller den ulmende

højreekstremisme i store dele af Europa. Det

er tydeligt at mærke, at hun efter et årti i

Bruxelles og Strasbourg stadig arbejder utræt-

teligt for grønne og socialistiske aftryk på EU’s

lovgivning. Drivkraften er venstreorienteret

indflydelse, og i den seneste periode har Mar-

grete Auken blandt andet været med til at sikre

et loft over bankbonusser og en skelsættende

aftale om energieffektivisering.

Nu gør hun klar til valgkamp og en ny pe-

riode med klare SF-aftryk i Parlamentet:

- De næste år skal bruges til at skabe et mere

socialt og gennemsigtigt EU, hvor klimaet og

miljøet skal have langt bedre vilkår, og hvor der

stilles skrappere krav til finanssektoren. Hvis

vi kan skabe job til de mange unge arbejdsløse,

sikre øget økonomisk lighed og gøre fremtiden

grønnere og sundere, så gør vi helt håndgribe-

ligt en forskel for millioner af mennesker. Det

er i mine øjne helt klassisk SF-politik, siger

hun.

Finansskat, ja tak Når det kommer til den finansielle sektor,

har der i både Danmark og over det meste af

Europa været stort

fokus på den så-

kaldte FTT (Financial

Transaction Tax).

Finansskatten, som

den også kaldes, er

en minimal skat på

finansielle transak-

tioner, som vil kunne skabe et sundere og mere

fair økonomisk system. Og der er brug for et

opgør med finansmarkederne, siger Margrete

Auken.

- Hvis der er kommet én positiv ting ud af

den økonomiske krise, så er det, at finansver-

denens lyssky og ødelæggende forretningsme-

toder er kommet frem i lyset. I USA skifter den

gennemsnitlige aktie hænder hver 22. sekund.

Det vidner om et system, som er helt ude af

trit med virkeligheden, og det har skabt et

skrøbeligt finansielt system, hvor lokale kriser

hurtigt bliver globale, siger hun.

Hidtil har den danske regering ikke villet

tilslutte sig en aftale, men det skal der laves om

på, mener Margrete Auken.

- 11 lande, inklusiv Tyskland og Frankrig,

er gået sammen om at beskatte de skadelige

handler, og det skal

Danmark selvfølgelig

også være med til,

siger hun og henviser

til, at Danmark ifølge

EU-Kommissionens

beregninger årligt vil

kunne tjene syv mil-

liarder kroner på at gå med i en finansskat.

De 11 lande, som allerede er gået sammen,

forventes at kunne tjene 260 milliarder kroner

årligt.

Grønne investeringer De penge kunne med fordel bruges til investe-

ringer i fremtiden, mener Margrete Auken. Mere

konkret i job til de millioner af arbejdsløse unge

og i grønne investeringer.

- I stedet for Angela Merkels sparepolitik skal

vi have en ordentlig og målrettet investeringspo-

litik. Det har vi i Den Grønne Gruppe argu-

menteret for, lige siden krisen startede. Vi skal

satse på moderne teknologier, der er fremtid i.

Ikke i kul. Jeg ser investeringer, som den eneste

vej til at sikre et grønnere Europa, fastslår hun

og fortæller, at hun samtidig også ser statslige

og europæiske investeringer som den eneste

løsning på de enorme arbejdsløshedsproblemer i

særligt Sydeuropa.

Resultaterne er mange, og entusiasmen er større end nogensinde før. SF’s Margrete Auken er klar til endnu en tørn i Europa-Parlamentet, hvor kampen for social tryghed, et bedre klima og en strammere styret finanssektor fortsætter på fuldt blus.

energibundtet i eU

sF’s MærkesAger

•  Et mere socialt Europa

•  Stærkere hensyn til miljø og klima

•  Mere åbenhed i EU

•  Finanssektorens skal tøjles

Læs mere om SF’s mærkesager på sf.dk/EP

SF er det eneste danske venstrefløjsparti i Europa-ParlamentetMargrete Auken

9

EuROPA-PARLAMENTSVALg

Foto: Lea Meilandt

10

Foto

: Lea

Mei

land

t

11

I flere lande er mere end halvdelen af alle unge

uden job eller uddannelse.

- De lande skal vi hjælpe, siger Margrete

Auken og forklarer:

- For udover de sociale konsekvenser for de

enkelte mennesker er det også afgørende for

EU’s sikkerhed, at vi får vendt tendensen mod

større ulighed. Vi må ikke undervurdere, hvor

destabiliserende og ødelæggende øget social

ulighed og fattigdom kan være for de enkelte

lande og for Europa som helhed.

Europa hælder til højre

Resultaterne i den seneste valgperiode er til at

få øje på. Det skyldes i høj grad ”SF’s familie” i

Europa-Parlamentets Grønne Gruppe. Samlet

set er det et borgerligt og konservativt flertalt

i Parlamentet, men det stærke politiske og

ideologiske sammenhold i Den Grønne Gruppe

er lig med større indflydelse, end hvad de 58 ud

af 766 mandater ellers normalt ville føre med

sig, siger Margrete Auken.

- Den Grønne Gruppe er blevet en stadigt

stærkere spiller i Parlamentet i denne valg-

periode, og jeg kan tydeligt mærke forskel i

forhold til forrige periode, hvor vi var mindre.

Vi har formidabel indflydelse. Det skyldes, at

vi – modsat mange af de andre grupper, særligt

den konser-

vative gruppe

og gruppen af

kommunister

og beslægtede,

hvor Folkebe-

vægelsen mod

EU sidder –

stort set agerer

ligesom et parti

i Folketinget. Vi stemmer som én gruppe, og vi

er til at regne med, siger hun og fortsætter:

- Størrelsen betyder selvfølgelig noget, men

det handler også om, at vi er en progressiv

rød-grøn gruppe, som har viljen og ikke mindst

kompetencerne til at få indflydelse. Det er jeg

stolt af at være en del af.

De grønne partier er dog nødlidende i flere

europæiske lande, og venstrefløjen i Europa-

Parlamentet kan risikere at blive svækket efter

valget. Samtidig er der i mange lande, blandt

andet i Ungarn, Grækenland og Frankrig, en

stigende højreekstremisme. Det kan Margrete

Auken mærke:

- Det er et problem, at vi formentlig får flere

højreekstremister ind i Parlamentet. Både

fordi deres holdninger til for eksempel romaer

er ganske forfærdelige, men også fordi de vil

give os på venstrefløjen sværere arbejdsvilkår.

Samtidig fylder den socialdemokratiske og den

konservative gruppe allerede i dag meget i Par-

lamentet, og det vil være dårligt for både den

førte politik og for demokratiet, hvis valget gør

de store grupper endnu større på bekostning af

de grønne, siger hun.

SF er Europas venstrefløjDer er altså meget på spil, når mere end en

halv milliard EU-borgere skal til stemmeurner-

ne til maj. Et mere solidarisk, trygt og grønt EU,

hvor det ikke er industrien, som sætter takten,

men hvor helt almindelige hårdtarbejdende

europæere er i fokus, kræver en stærk venstre-

fløj. I Europa-Parlamentet kræver det en stærk

grøn gruppe. Og i dansk perspektiv kræver det,

at SF fortsat er repræsenteret i Europa. Som

Margrete Auken selv siger:

- SF er det eneste

danske venstre-

fløjsparti i Euro-

pa-Parlamentet.

Vi søger og får

reel indflydelse på

EU’s beslutninger,

hvorimod Folke-

bevægelsen blot

kæmper imod EU.

Det er rent spild af venstrefløj.

Spild er der ikke meget af, når det kommer

til Margrete Auken selv. Hun vil bruge den

næste valgperiode på ufortrødent at kæmpe

for sin og SF’s europæiske vision og på at sikre

rød-grøn indflydelse på de beslutninger, der

er med til at tegne fremtidens EU. En stemme

på Margrete er en stemme på den progressive

venstrefløj i Europa.

EuROPA-PARLAMENTSVALg

sejre i Den grønne gruppe

Direktiv om energieffektiviseringEU skal spare 20 procent af strømmen inden 

2020 og 85 procent af investeringer i energi-

forskning skal gå til vedvarende energi.

UngdomsgarantiKrav om at alle unge skal kunne komme i 

uddannelse, efteruddannelse, lærerplads eller 

job inden for tre måneder. Begyndte som et 

forslag fra Den Grønne Gruppe og er endt som 

officielt vedtaget politik for hele EU. 

Sociale klausuler i offentlige udbudDe offentlige udbudsregler er blevet ændret, 

så det er muligt at lave sociale klausuler. 

Det giver mulighed for at beskytte danske 

arbejdstagerrettigheder og bekæmpe social 

dumping.

Loft over bankbonusserBegyndte som en idé i Den Grønne Gruppe, 

men blev afvist som helt urealistisk. Alligevel

lykkedes det at få først Parlamentet og der-

næst hele EU med på idéen. Aftalen betyder, 

at bankchefer maksimalt vil kunne få en 

årsløn i bonus.

Finansskat på vejEfter flere års pres lykkedes det endelig at få 11 

af EU’s medlemslande til at gå sammen om en 

skat på finansielle transaktioner. Danmark er 

dog ikke med.

Åbenhed om medicinske forsøgMargrete Auken var Den Grønne Gruppes 

ordfører på de nye regler for medicinske 

forsøg på mennesker. Nu skal medicinal-

industrien offentliggøre resultaterne af 

forsøgene. Det betyder bedre kontrol og sikrer, 

at uafhængige forskere kan tjekke industriens 

resultater.

Vi er en progressiv rød-grøn gruppe, som har viljen og ikke mindst kompetencerne til at få indflydelseMargrete Auken

- De næste år skal bruges til at skabe et mere socialt og gennemsigtigt Eu, hvor klimaet og miljøet skal have langt bedre vilkår, og hvor der stilles skrappere krav til finanssektoren, siger Margrete Auken om visionerne for det fremtidige arbejde i Europa-Parlamentet.

12

tonni hAnsen

•  Født og har altid boet på Langeland

•  Gift og har to børn

•   Brænder for arbejdsmarkedspolitik og 

internationale spørgsmål

Foto: Lea Meilandt

- Jeg var tre år, da Berlin-muren blev bygget, og min ungdom var præget af et splittet Europa. Jeg vil gerne være med

til at sikre et mere forenet Europa, siger Tonni Hansen, der stiller op til Europa-

Parlamentet for SF.

13

Af Christoffer Voss ----------------------

Tonni Hansen er en mand, som ikke kan lade

være med at blande sig. Da han tilbage i halv-

femserne tog en pause fra byrådet i Rudkøbing

for at have mere tid til familien, gik der ikke

lang tid, før han pludselig stod som formand

for den lokale skolebestyrelse. Og sådan har det

været for Tonni Hansen hele hans liv. Det uku-

elige engagement har siden starten af firserne

bragt ham forbi lokalpolitik, formandsposter

i fagbevægelsen og SF’s landsledelse. Han har

været næstformand for partiet og viceborgme-

ster på Langeland, og han er stadig formand for

både 3F’s og LO’s sydfynske afdelinger.

Nu går Tonni Hansen efter en ny post:

medlem af Europa-Parlamentet. Og selvom der

i mere end én forstand er langt fra Rudkøbing

til Bruxelles, er det et helt naturligt skridt, siger

han selv.

- Jeg er blevet opfordret til at stille op til Fol-

ketinget, men det har ikke haft min interesse.

Det har det internationale arbejde til gengæld

altid haft, for arbejdet i Europa-Parlamentet

ligger i helt naturlig forlængelse af mit enga-

gement i fagbevægelsen. Efter finanskrisen

oplever vi ikke kun, at arbejdspladserne flytter

ud. Også arbejdskraften flytter rundt, og det

giver problemer med social dumping – både

her i landet og i resten af Europa.

Som ufaglært inden for byggeriet og engage-

ret fagforeningsmand er Tonni Hansen imod,

at arbejdsgivere forsøger at presse lønnen i

bund og forringe arbejdsvilkårene ved at flytte

jobbene til områder med lavere lønniveau. Han

er optaget af, at chauffører, serviceassistenter,

bygningsarbejdere og mange andre overalt i EU

får en værdig tilværelse.

- Vi ser en tendens – særligt i Tyskland – til

”working poor”, hvor helt almindelige menne-

sker med helt almindelige jobs kun med nød og

næppe har råd til dagen og vejen. De udfordrin-

ger kræver yderligere internationalt sammen-

hold i fagbevægelsen og i partierne, så vi kan

give storkapitalen og grådige arbejdsgivere

modspil. Og det arbejde giver rigtig god mening

for sådan en som mig, siger Tonni Hansen.

Til kamp for fremtiden Som formand i fagbevægelsen er han på lokalt

og regionalt plan allerede en del af kampen

for et mere fleksibelt og socialt trygt arbejds-

marked. I Europa-Parlamentet vil målet være

det samme, men redskaberne bliver mærkbart

anderledes.

- Jeg vil gerne være med til at udvikle et

bæredygtigt europæisk arbejdsmarked, der er

baseret på fremtiden, ikke fortiden. I Bruxelles

laver man de

direktiver, som

styrer arbejdsmar-

kedet, og det er

her, vi kan sikre,

at EU-borgere,

som arbejder i ét

andet land, skal

følge det lands

love og regler. Derfor er det helt afgørende at

sikre gode rammevilkår, så fagbevægelserne

rundt om i Europa kan læne sig op ad EU-

lovgivningen i kampen for et mere retfærdigt,

solidarisk og trygt arbejdsmarked, siger Tonni

Hansen.

Netop trygheden er en afgørende del af hans

motivation. Også på det mere personlige plan.

- Jeg var tre år, da Berlin-muren blev bygget,

og min ungdom var præget af et splittet Euro-

pa. Jeg vil gerne være med til at sikre et mere

forenet Europa, og jeg har ikke noget imod, at

EU udvider sig. Jo flere lande, der accepterer

EU’s fælles regler, des mindre utryghed og usik-

kerhed vil der være for alle. Det er det Europa,

jeg gerne vil give videre til mine børnebørn.

Dansk venstrefløj i Europa

Visionerne kræver en aktiv dansk venstrefløj i

Europa, mener Tonni Hansen. Og det er kun SF

garant for, modsat for eksempel Folkebevægel-

sen mod EU, hvis mål er at få Danmark ud af

EU.

- SF er jo de eneste på den danske venstrefløj,

som er til stede i parlamentet. Folkebevægelsen

mod EU er hæmmet af deres nej-politik. De

møder verden med lukkede øjne og korslagte

arme, og det er ikke SF’s tilgang. Vi vender

ikke EU ryggen, men vil påvirke og udvikle. Vi

vil noget med Europa.

Parlamentet har et

borgerligt flertal, men

vi forhandler med dem,

for hele tiden at trække

tingene i en mere grøn

og social retfærdig

retning, siger han.

Det arbejde er Tonni

Hansen fuldt ud klar til, siger han. Også selvom

et farvel til hans nuværende arbejde i 3F og LO

vil være vemodigt.

- Bliver jeg valgt, må jeg sige farvel til mine

faglige poster. Det bliver hårdt. Men som fagfor-

eningsmand har jeg to mål: At sikre ordentlige

løn- og arbejdsforhold og at holde hånden under

de svageste. Det vil jeg stadig have for øje, uan-

set hvor jeg er i verden.

Efter 36 år som fagligt aktiv, heraf 25 år som formand for en fagforening, stiller Tonni Hansen op til Europa-Parlamentet som en af SF’s spidskandidater. I Bruxelles vil han bruge sine faglige erfaringer til at kæmpe for et sikrere og mere solidarisk arbejdsmarked.

Kæmper for et solidarisk arbejdsmarked

EuROPA-PARLAMENTSVALg

Jeg vil gerne være med til at udvikle et bæredygtigt europæisk arbejdsmarkedTonni Hansen

14

Anne-Mette Wehmüller vil være ngo’ernes og danskernes stemme i Europa-Parlamentet. Hun vil kæmpe for et grønnere Europa og forhindre den sorte lobbyisme i at vægte kapital højere end mennesker. Med sin baggrund som cand.mag. i europastudier, projektleder i Det Økologiske Råd og en nuværende stilling som centerleder for Miljøpunkt i København har hun vægt bag ordene. Sin politiske tæft henter Anne-Mette Wehmüller fra syv år som kommunalpo-litiker på Frederiksberg, hvor hun i 2009 bidrog til et succesfuldt valg for SF. Hun er 38 år gammel og bor i Brønshøj sam-men med sin mand og to børn.

Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til Europa-Parlamentet?

- Jeg mener, at der i alt for lang tid er blevet

fokuseret på miljøspørgsmål oppefra og ned.

Det kan vi gøre meget for at ændre i Danmark,

men hvis indsatsen virkelig skal gøre en for-

skel, skal det ske på europæisk niveau.

Hvorfor skal man stemme på dig?- Man skal stemme på mig, fordi jeg vil

tale borgernes sag i forhold til den grønne

dagsorden i EU. SF er født ud af ngo’erne og

de grønne bevægelser, og dem vil jeg være tro

over for, når jeg skal være med til at påvirke

beslutningerne i Europa-Parlamentet.

Hvilke mærkesager vil du kæmpe for?- Jeg vil gøre det nemt for danskerne at

forstå, hvordan lovgivningen i Europa påvirker

nære ting i deres hverdag. Meget af den

mad, vi spiser, produceres i andre lande. Og

grænserne for, hvor meget luften må være

forurenet, besluttes i EU. Jeg vil kæmpe for en

lovgivning, der sikrer sunde fødevarer og ren

luft, så vores børn kan vokse op i et sundt,

demokratisk og grønt Europa.

Teis Volstrup er vokset op på et land-brug i Nordjylland. Han startede egentlig som modstander af EU, men har siden fået øjnene op for, hvor nødvendigt samarbejdet er for at få lovgivning, der virker på tværs af landegrænserne. Ikke mindst på finansområdet, hvor Teis Vol-strup vil modarbejde multinationale sel-skabers skattely og tvinge bankerne til at tage ansvar for egne fejl. Teis Volstrup studerer statskundskab på Københavns Universitet, hvor han også er studievej-leder. Han er 25 år gammel og bor på Nørrebro i København.

Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til Europa-Parlamentet?

- Jeg er sikker på, at hvis der ikke fandtes

et EU, så ville vi prøve at opfinde et. EU er et

enormt vigtigt sted at rejse politiske diskussio-

ner om grænseoverskridende problemstillinger,

ligesom det også er her, vi skal finde de fælles

løsninger.

Borgernes grønne stemme Bankernes vagthund

Tre stærke kandidaterAf Tobias Moe Hoffmeyer

SF stiller med et stærkt hold af kandidater til Europa-Parlamentet, her kan du møde tre af dem i spidsen: Anne-Mette Wehmüller, Theis Volstrup og Christine Sidenius. 

15

EuROPA-PARLAMENTSVALg

Hvorfor skal man stemme på dig?- Fordi jeg vil være en ung idealistisk

stemme i Parlamentet for SF, og jeg vil bidrage

med et politisk engagement, som brænder

mere end nogensinde. Jeg er stadig ’Teis fra Jyl-

land’, der har bevaret en sund skepsis over for

EU. Jeg vil derfor ikke gå efter laveste fælles-

nævner, men lade det ideologiske rød-grønne

kompas styre mine kampe.

Hvilke mærkesager vil du kæmpe for?- Finanskrisen har haft store konsekvenser,

og indtil nu har staterne og EU punget ud for

bankernes grådighed og fejl. Jeg vil regulere

bankerne meget mere end i dag og sikre, at de

selv kan dække skaderne næste gang. Og jeg vil

kæmpe for en solidarisk dagsorden, der sikrer

øget beskæftigelse til unge gennem grønne

omstillinger.

Christine Sidenius har SF i blodet. Hun har været medlem af partiet siden 1995, har været medlemssekretær for både Villy Søvndal, Anne Baastrup og Pernille Frahm, ligesom hun de seneste 10 år har arbejdet som politisk rådgiver i Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet samt fulgt Udvalget for Borgerrettig-heder. Christine Sidenius mener, at SF har en naturlig rolle at spille i Europa-Parlamentet. Ikke mindst for at sikre en intensiv indsats for højere beskæftigelse og mod diskrimination af minoriteter. Hun er 49 gammel og bor i Bruxelles sammen med Maria, som hun har været gift med i 23 år.

Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til Europa-Parlamentet?

- Fordi jeg vil repræsentere et SF, der gør en

forskel i Europa-Parlamentet. Højredrejningen

i EU har brug for politiske modsvar, der reali-

stisk baner vejen for grøn omstilling, beskæfti-

gelsesfremme, kontrol med de store aktører på

de finansielle markeder og bedre beskyttelse af

minoriteter.

Hvorfor skal man stemme på dig?- Jeg har et solidt kendskab til, hvordan

Europa-Parlamentet fungerer, jeg kæmper for

SF's mærkesager, og jeg ser muligheder for at

skabe gode alliancer og dermed få gennemført

politik, der betyder noget, både for vælgerne,

for Danmark og for EU.

Hvilke mærkesager vil du kæmpe for?- Jeg vil udvikle det inkluderende arbejds-

marked, så flere kan komme i arbejde. Særligt

vil jeg fokusere på at få flere unge i arbejde.

Kampen mod diskrimination er også blandt

mine vigtigste mærkesager, og jeg vil arbejde

for at sikre grundlæggende rettigheder til alle

borgere i EU.

Bankernes vagthund minoriteternes og de arbejdsløses forkæmper

Fotos: Lea Meilandt

16

Borgernes parlament i europaI Danmark er der valg til Europa-Parlamentet 25. maj. Få her et overblik over, hvad Parlamentet er, og hvordan fordelingen af EU-borgernes repræsentanter ser ud.

Alle borgere i EU skal til stemmeurnerne i 2014 og stemme deres repræsen-

tanter ind. Der skal vælges 751 medlemmer. Parlamentet består i dag af 766

medlemmer, fordi Kroatien siden sidste periode er kommet med og deres

medlemmer lægges oveni i. Det bliver justeret til 751 ved valget. Danmark

har og vil fortsat beholde sine 13 pladser. SF har ét medlem i Parlamentet,

Margrete Auken, som stiller op igen sammen med SF’s andre kandidater.

Se mere s. 8-15.

Samarbejde på tværs

I modsætning til Folketinget, hvor der tidligere har været ført meget blokpolitik, arbejder europa-Parlamentet mere på tværs. Det betyder, at selvom Den Grønne Gruppe ofte samarbejder med den Socialdemokratiske gruppe og Venstrefløjsgruppen, så skabes der ofte alternative flertal, hvor venstrefløjen går sammen med højrefløjen udenom for eksem-pel den store Konservative gruppe. Dette betyder også, at Den Grønne Gruppe har mere magt end størrelsen giver indtryk af.

24 sprog

Parlamentet har 24 officielle sprog, men det uofficielle arbejdssprog er engelsk. alle ansatte i Parlamentet og de politiske grupper skal som minimum tale engelsk og enten tysk eller fransk.

8558

194

35

17

Den Grønne Gruppe er mest homogen

Den Grønne Gruppe har medlemmer fra 15 lande: Belgien, Danmark, Tyskland, estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Letland, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. Selvom Den Grønne Gruppe består af 22 partier fra 15 lande, er det den mest homo-gene i Parlamentet, det vil sige, den gruppe hvor flest medlemmer stemmer ens. Se også artiklen med margrete auken s. 8. De områder, hvor SF er delvist uenige med flertallet i Gruppen, er landbrug og interna-tional handel, hvor gruppen er domineret af franskmændene, der gerne vil støtte landmændene og er imod frihandel. Det er dog stadig bedre end alle andre danske partier, der blandt andet alle skal døje med svære modsatrettede overbevisninger, eksempelvis pro-atomkraft partier i deres grupper.

europa-Parlamentet

europa-Parlamentet består af medlemmer fra de 28 medlemsstater. Parlamentet:•   drøfter og vedtager EU's love sammen med 

Rådet for Den europæiske Union. Uformelt også kendt som Rådet.

•   kontrollerer de andre EU-institutioner, særligt europa-Kommissionen, for at sikre, at de er demokratiske. Parlamentet kan afskedige hele Kommissionen, hvis der er utilfredshed med dens arbejde.

•   drøfter og vedtager EU's budget sammen med Rådet.

•   er det eneste EU-organ, der repræsenterer alle eU-borgere, da Rådet består af regerin-gerne i medlemslandene og dermed kun af flertallet.

•   har fået stadig mere magt over de seneste årtier og er nu medlovgiver på næsten al eU-lovgivning.

274

57

3132

EuROPA-PARLAMENTSVALg

GUe/NGL – Socialistgruppen/venstrefløjsgruppen – 35 medlemmer heraf 1 dansker

S&D – Den Socialdemokratiske gruppe – 194 medlemmer heraf 5 danskere

Greens/eFa – Den Grønne Gruppe – 58 medlemmer heraf 1 dansker

aLDe – Den liberale gruppe – 85 medlemmer heraf 3 danskere

ePP – Den Konservative gruppe – 274 medlemmer heraf 1 dansker

eCR – Den eU-skeptiske konservative gruppe – 57 medlemmer heraf 1 dansker

eFD – Den højre-nationalistiske gruppe – 31 medlemmer heraf 1 dansker

Løsgængere – 32 personer

18

Af Gitte Roe Eriksen ----------------------

Stopurene i ældreplejen i Københavns Kom-

mune er væk. Slut med at bruge fem minutter

på at hjælpe en borger i støttestrømper eller

dryppe øjne på to minutter. I stedet er der skabt

en såkaldt tillidsreform, hvor enkeltydelser hos

de ældre er erstattet af besøgsblokke. I disse

blokke er der naturligvis en række typiske ting,

der skal løftes, som at få en borger op af sen-

gen, på toilettet og i tøjet, men derudover bliver

der hjulpet med konkrete ting, som den ældre

og kommunens medarbejder drøfter sig frem til

i fællesskab. Måske er det en skraldspand, der

skal tømmes – eller måske er der denne dag

mere behov for at snakke.

- Vi oplever en lettelse hos medarbejderne. At

de ikke skal pinde de forskellige opgaver ud på

tid og heller ikke bagefter skal registrere tiden.

De får i langt højere grad brugt deres faglighed,

ved at der er større fleksibilitet i arbejdet, lyder

det fra Ninna Thomsen, (SF), sundheds- og

omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

Det betyder ikke, at der ikke bliver planlagt, for

det er der stadig brug for.

- Det er klart, at der bliver kigget på en cirka-

tid pr. borger, men det er i den tid, der er stør-

re fleksibilitet. Den ene dag kan det tage læn-

gere tid end den anden i forhold til den samme

opgave, og her skal medarbejderne kunne løfte

opgaven med god samvittighed uden at føle, at

de nu har brugt for meget tid. Det skal være

efter behov, siger Ninna Thomsen.

Motion i arbejdstiden Medarbejdernes egen indflydelse i samarbejde

med de enkelte borgere er en af de måder,

kommunen skaber bedre forhold for både

medarbejderne i ældreplejen og de ældre på. Et

andet punkt er, at man har indført motion som

et pilotprojekt i arbejdstiden for ældreplejen.

Over de næste tre år vil der være træning på 10

plejehjem.

- Som rød arbejdsgiver mener jeg også, at

det er vigtigt at kunne tilbyde mere ud over

fagligheden, som for eksempel motion, der på

sigt kan forhindre nedslidning hos den enkelte

medarbejder. Og her må man som arbejdsgiver

stille sig til rådighed og være med til at løfte

ansvaret. For vores medarbejdere i ældreplejen

handler det netop om at styrke musklerne, da

der er mange løft i deres arbejdsopgaver, siger

Ninna Thomsen.

Håbet er samtidig, at medarbejderne vil

Motion i arbejdstiden, fleksibilitet og større frirum til at træffe egne beslutninger er måder Københavns Kommune skaber bedre arbejdsforhold for medarbejderne i ældreplejen på. Samtidig giver man de ældre flere valgmuligheder til gavn for den enkelte.

Stopur er afløst af fleksibilitet

proFilplejehjeM

I dag er der to profilplejehjem i Københavns 

Kommune. Et profilplejehjem er et sted, hvor 

ældre kan mødes og danne fællesskaber på 

baggrund af særlige fælles interesser, ønsker 

og værdier – og på den måde måske udgøre 

en essentiel komponent i kampen mod en-

somhed blandt ældre. 

•   Plejecenter Bonderupgård, Vanløse 

– dyre- og udeliv

•   Peder Lykke Centret, Amager 

– mangfoldighed og rummelighed

Som kommune skal vi ikke bare sidde og vente på retningslinjer fra staten. Vi skal selv sætte i gang også politiskNinna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester 

19

FREMTIDENS ÆLDRE

fortsætte træningen – også i deres fritid.

- Hvis det skal rulles ud i hele kommunen,

er vi nødt til at kigge på, hvad det koster i

arbejdstiden. Det er jo en investering, der er

langtidssigtet, og som man ikke lige får øje på

nu og her, men det handler om at forebygge

nedslidning, sygefravær og for tidlig tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet, lyder det fra

Ninna Thomsen.

Flere valgmulighederEn helt tredje vej, som også skal gavne både

ældre og medarbejderne i ældreplejen, er

ideen med profilplejehjem og fri-institutioner.

Plejecentret Bonderupgård i Vanløse er begge

dele. Det vil sige, at plejehjemmet har fået mu-

lighed for at prøve nye styringsformer af og er

samtidig et profil-plejehjem med fokus på mere

dyre- og udeliv.

I alt har tre af kommunens plejecentre fået

status som fri-institution i en prøvetid på to år.

- Det skal også ses som et led i tillidsdags-

ordenen med mindre bureaukrati. Og det er vi

selv medansvarlige for. Som kommune skal vi

ikke bare sidde og vente på retningslinjer fra

staten. Vi skal selv sætte i gang også politisk

– og det gør vi her, og samler erfaringerne op,

når der er gået to år, forklarer Ninna Thomsen.

Med hensyn til mærkatet profil-plejehjem,

forklarer Ninna Thomsen, at det handler om,

at den ældre har mulighed for at vælge bopæl

efter interesse. At der som noget naturligt er

skabt mangfoldighed indenfor det offentlige.

- Har man elsket sin have hele sit liv, så skal

man måske vælge et plejehjem som Bonderup-

gård. Det skal altså være muligt at vælge efter

interesseområde, siger Ninna Thomsen, der

gerne ser, at flere af denne type profil-pleje-

hjem bliver en mulighed fremover.

hvilken offentlig hjælp vil du sætte mest pris på som ældre?

   - Som ældre vil jeg sætte mest pris på, hvis der var tid til omsorg for den enkelte borger, det vil sige tid til at snakke, hjælp til indkøb og så videre. Selvfølgelig skal der også være tid til bad flere gange om ugen, hjælp til rengøring og så videre.

på hvilke områder vil du foretrække hjælp til selvhjælp?- Hjælp til selvhjælp, mener jeg, skal 

defineres ud fra løbende samtaler med borgerne og ud fra, hvad der fylder og er vigtigt på det givne tidspunkt i deres liv.  

hvad frygter du mest ved at blive gammel?

  - Det, jeg frygter allermest ved at blive gammel, er ensomhed, og at man bliver overladt til en begrænset hjælp, som primært udføres af robotter.

rasmus højen, 37 år, Bonderup ved Fjerritslev, projektleder i råd og dåd meDlemmerNe meNer

20

Af Gitte Roe Eriksen ----------------------

Tage Sarby er ikke i tvivl, når det kommer til

livretter. Han elsker stegt flæsk med persil-

lesovs. Han ligefrem retter ryggen og kommer

længere frem i stolen, når retten nævnes.

- Jeg ville græde mig i søvn, hvis jeg ikke

kunne få det. Og jeg kan ikke selv lave det,

smiler Tage.

Så stegt flæsk og persillesovs, det han

– stort set hver tirsdag. Han er nemlig gæst på

Restaurant Sundby Sejl, der har Tages livret på

menuen som dagens ret. Han kommer også an-

dre dage, men det skal være gode, gamle retter,

for det kan han bedst lide. Hver uge modtager

han en ugeplan på mail fra restauranten, hvor

han kan se, hvad dagene byder, så han kan

planlægge sine besøg.

- Ungarsk gullasch – det er ikke lige mig,

siger han og peger på onsdagens menu.

- Jeg er jo lidt kræsen, og det er sådan noget

snaskekød i en hel masse sovs. Men torsdag er

der forloren hare, så der kommer jeg også.

Tage Sarby har et såkaldt madklippekort,

som kommunen tilbyder. Det betyder, at han

kan vælge mellem flere forskellige spisesteder

og få et måltid mad for 39 kroner. Han har gjort

brug af ordningen, siden den begyndte som et

forsøg i 2012. Her fik en gruppe borgere tilskud

til at gå på restaurant i stedet for at spise kom-

munens udbragte mad. I dag er ordningen per-

manent og gælder hele Københavnsområdet.

Kan ikke lave mad Tage Sarby bor alene. Han mistede sin kone for

otte år siden. Det var hende, der stod for maden.

- Jo, jeg kan koge pølser og et æg, griner han.

Men jeg er håbløs til at lave mad og har heller

ikke lyst og interesse i at lære det. Denne her

måde er den bedste for mig.

Inden han fik tilbudt ordningen gik turen

stort set daglig til den nærmeste grill, hvor han

købte sin aftensmad. Da madklippekortet fandt

vej til hans postkasse, blev det straks taget

i brug. I dag er det overvejende Restaurant

Sundby Sejl, han spiser sin mad hos – og altid

dagens ret til aften, for frokosten kan han godt

smøre selv. Retten får han altså for 39 kroner,

hvor den normalt koster 85 kroner for øvrige

gæster.

- Maden smager rigtigt godt, og der er altid

nok af den. Jeg går aldrig sulten herfra, fortæl-

ler han.

85-årige Tage Sarby fra Amager benytter flere gange om ugen kommunens madklippekort til at spise aftensmad ude. En ordning han slet ikke kan undvære.

Her er altid nogen atsnakke med

Det er rart, at der er mennesker omkring en, fortæller 85-årige Tage Sarby, der via

kommunens madklippekort kommer ud og spiser god mad i andres selskab.

21

FREMTIDENS ÆLDRE

Foto: Peter Sørensen

I festligt lag

Tage Sarby foretrækker at spise sin aftensmad

ude blandt andre. Han har også haft sin ven-

inde med, som han spiser sammen med hver

fredag, lørdag og søndag.

- Men hun skulle ud og ryge hele tiden, så

det havde jeg ikke meget fornøjelse af, griner

han.

For ud over maden, er det netop fællesskabet

og nogen at snakke med, der tiltaler Tage. Ofte

falder han i snak med de øvrige gæster eller

personalet.

- Her kommer både børn, unge og ældre.

Og tit er der også selskaber som fødselsdage.

Det er rart, at der er mennesker omkring en.

Børnene kommer hen og spørger mig, hvor jeg

kommer fra, og hvordan jeg er kommet derhen

– de er nysgerrige, og det er dejligt.

Specielt om tirsdagen, hvor der er stegt

flæsk og persillesovs, er der ofte fuldt hus.

Her sker det tit, når Tage Sarby træder ind ad

døren, at andre gæster inviterer ham hen til

deres bord, hvis der er en ledig plads.

- Så snakker vi om løst og fast. Jeg kender

efterhånden også personalet ret godt, og jeg fø-

ler mig altid velkommen. Her sker noget – her

er mange mennesker, og altid nogen at snakke

med, og det kan jeg godt lide.

For Tage Sarby har det også betydning, at

spisestedet ikke ligger for langt fra, hvor han

bor. Dog tager han stadig bilen til restauranten.

- Jeg er nok lidt doven, griner han.

- Jo, jeg kunne ikke ønske mig en bedre

ordning; heller det end at få maden bragt ud

og skulle sidde alene og spise. Det her er hyg-

geligt.

MADklippekort

Madklippekortet indebærer, at ældre borgere 

har mulighed for at købe mad med tilskud én 

gang om dagen, hos en privat restaurant eller

take-away forretning efter eget ønske. Mad-

klippekortet kræver, at borgeren er visiteret 

hertil. Virksomheden får et fast tilskud på 12,50 

kroner pr. solgt ret af kommunen. Tilskuddet

anvendes til at nedsætte borgerens pris for 

maden. Der er i alt 64 borgere, som får ydelsen 

madklippekort. Derudover er der 273, der tager 

imod et spisetilbud, hvor de spiser ude på et 

plejecenter, to har en spiseven, der kommer

og spiser med den ældre i eget hjem (målet er 

150 ved udgangen af 2015), og endelig får 1.857 

bragt maden ud.

22

I disse dage fylder jordens foretrukne sociale netværk Facebook ti år. Vores digitale liv begejstrer, mens manglen på beskyttelse af privatlivet bekymrer. Europa-Parlamentet forsøger at trække en streg i cyberspace.

Digitalt forbundet på godt og ondt

Af Mikkel Bahl ----------------------

Har du tjekket Facebook i dag? Sandsynligvis

ja, hvis du minder om gennemsnittet af det gi-

gantiske netværks mere end en milliard aktive

brugere. Du har måske set på nye beskeder

eller kommentarer på din seneste opdatering.

Måske endda inden, du stod ud af sengen, som

halvdelen af de unge brugere.

Men hvad sker der egentlig, når du logger ind

på Facebook? For det første registreres du af

dit teleselskab, som er forpligtet til at gemme

din internetaktivitet i mindst 1 år. Det blev i

2012 til 900 milliarder oplysninger om tele- og

internetkommunikation. Omkring 180.000

poster per dansker.

Ansigtsbogen og Uncle Sam Facebook registrerer selvfølgelig også dit besøg.

På firmaets gigantiske serverfarme i USA gem-

mes al information om din og dine venners

aktivitet, hvad du kigger på og hvorfra.

Facebook gemmer også såkaldte cookies i din

browser. Ifølge eksperten Nik Cubrilovic bruges

de til at registrere dine besøg på andre sider

på nettet.

- Selv når du er logget ud, kan Facebook

spore dig på alle sider, der har integreret Face-

book, skriver han i et berømt blogindlæg om

netværkets lange ører.

I modsætning til teleselskaberne er der ingen

regler for, hvor længe Facebook må opbevare

disse informationer.

Og da du tilmeldte dig Facebook og klikkede

ja til brugerbetingelserne (terms and condi-

tions) gav du jo selv Facebook lov til at bruge

dine oplysninger til mere eller mindre hvad

som helst.

Denne praksis med at spore brugerne overalt

på nettet deler Facebook i øvrigt med hundred-

vis af andre virksomheder, som har speciali-

seret sig i at skræddersy din reklameoplevelse

på nettet. Selv hvis du husker at slette cookies

jævnligt, vil du efter en normal internetses-

sion have nye cookies fra omkring 100 af disse

firmaer.

VerDen på nettet

•   Den første e-mail i Danmark blev sendt 2. 

januar 1983

•   I dag har mere end 90 procent af danskerne 

adgang til internettet

•   I hele verden har omkring 40 procent ad-

gang til internet

•   Ifølge FN er Danmarks befolkning verdens 4. 

bedste til at bruge nye, digitale teknologier. 

På de første pladser ligger Korea, Sverige og 

Island.

23

Eu

Amerikanske myndigheder kigger også med.

Fra Edward Snowdens lækkede dokumenter

ved vi, at den amerikanske efterretningstje-

neste NSA opsnapper mere eller mindre al

tele- og internetkommunikation i verden. Fordi

Facebook er et amerikansk firma og deres

computere står i USA, har amerikanske myn-

digheder faktisk også helt lovlige muligheder

for at få adgang til dine private oplysninger.

Selvom det i teorien strider mod europæisk

lovgivning.

Utryg på nettetAlt dette kommer ikke som en overraskelse

for de fleste, der har læst aviser de seneste år.

Vores privatliv eller mangel på samme har fyldt

meget i medierne. Ikke mindst takket være

Snowdens afsløringer i juni i fjor.

Derfor er det måske heller ikke overrasken-

de, at 70 procent af os svarer ja, når vi bliver

spurgt, om vi er utrygge ved at dele private

informationer på internettet.

- På den ene side er internettet en velsignel-

se. Vi kan købe varer, holde kontakt med gamle

venner og søge informationer på få sekunder.

Vi er forbundet med omverdenen som aldrig

før. Alligevel er det samtidig bekymrende, at

vi i et meget stort omfang har mistet fornem-

melsen af privatliv og stilletiende accepteret

overvågning i et omfang, end ikke Orwell

kunne have fundet på, siger Margrete Auken,

medlem af Europa-Parlamentet for SF.

Retten til privatlivSom borgere i EU har vi ellers ret til privat

kommunikation. Det står sort på hvidt i artikel

syv i EU’s charter om grundlæggende rettighe-

der: ”Enhver har ret til respekt for sit privatliv

og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.”

Men spørgsmålet er, om denne ret overhovedet

eksisterer i praksis. Kan vore politikere ga-

rantere den, eller skal den måske hellere bare

slettes fra charteret?

VerDens ti største sociAle netVærk

1.  Facebook, USA (1,15 milliarder)

2.  YouTube, USA (1 milliarder)

3.  Qzone, Kina (712 millioner)

4.  Sina Weibo, Kina (500 millioner)

5.  WhatsApp, USA (350 millioner)

6.  Google+, USA (327 millioner)

7.  Tumblr, USA (300 millioner)

8.  LINE, Japan (275 millioner)

9.  Twitter, USA (240 millioner)

10.  WeChat, Kina (236 millioner)

Antallet er målt på månedlige aktive brugere

24

Det bekymrende, at vi i et meget stort omfang har mistet

fornemmelsen af privatlivMargrete Auken, medlem

af Europa-Parlamentet for SF

Myndigheders registrering af borgernes fær-

den på nettet har længe været omstridt. Man

kan ikke behandle alle borgere som skyldige

til det modsatte er bevist, har mange men-

neskerettighedsorganisationer fremført. Og i

december 2013 fik de opbakning af EU’s højeste

retsinstans. Den underkendte den europæiske

lov, som den danske logningsbekendtgørelse

bygger på. I en udtalelse siger domstolen, at

det strider mod borgernes fundamentale ret til

privatliv at indsamle og gemme data om deres

digitale færden.

DatabeskyttelseOgså private virksomheders indsamling af

informationer får kamp til stregen. Især af

Europa-Parlamentet som sammen med Kom-

missionen kæmper for at overbevise regerin-

gerne i Rådet om at vedtage nye regler.

Den nuværende lovgivning på området

stammer helt tilbage fra 1995, hvor færre end

én procent af os brugte internettet. Det er ikke

bare lang tid siden. I den digitale tidsalder er

det simpelthen en anden epoke.

Forordningen om databeskyttelse vil skabe

tryghed for borgerne på nettet ved at opda-

tere reglerne. Blandt andet skal virksomheder

skrive deres brugerbetingelser i forståeligt

sprog. Helst med symboler, så brugerne

hurtigt kan overskue, hvad de siger ja til.

Europæiske borgere skal også have ”retten til

at blive glemt”. Hvis en bruger ønsker det, skal

virksomheder slette alt personlig data. Det skal

også være muligt at eksportere sine data til

andre virksomheder, og al videresalg og udnyt-

telse skal eksplicit godkendes af brugeren.

Og vigtigst af alt skal den nye lovgivning have

tænder. Hvis virksomheder overtræder nogen

af disse rettigheder, så kan de få bøder på op til

fem procent af deres globale omsætning.

Opgør med overvågningKampen for et opgør med amerikanske efter-

retningstjenesters overvågning af europæiske

borgere foregår i høj grad også i Bruxelles.

Her har især Europa-Parlamentet kastet sig

ind i slagsmålet, som de fleste medlemslandes

regeringer synes at undgå.

- Det er svært at forhindre ulovlig overvåg-

ning af europæiske borgere. Vi kan fordømme

det og indkalde USA’s ambassadør til samtale.

Men at tro, at de stopper af den grund, ville

være naivt, siger Margrete Auken.

Europa-Parlamentet har fordømt over-

vågning, men også forsøgt at lægge pres på

amerikanske virksomheder, som ønsker at

behandle europæiske borgeres data. EU og USA

har en såkaldt ”Sikker havn-aftale”, som giver

amerikanske virksomheder nemmere afgang

til europæiske borgeres private data. Den vil

Parlamentet nu suspendere, fordi især Snow-

dens afsløringer i den grad har tydeliggjort, at

USA ikke er en ”sikker havn” for europæiske

borgeres data.

- Den måde, private firmaer og efterretnings-

tjenester invaderer vores privatliv og analyse-

rer os på, er en skandale. Millioner af borgere

og forbrugere er oprørte, men ikke én eneste

regering i EU har taget skridt til at stoppe

det. Amerikanske virksomheder som Google,

Facebook, Apple og Microsoft misbruger sikker

havn-aftalen til at undgå effektiv kontrol. Der-

for skal den suspenderes øjeblikkeligt, siger De

Grønnes ordfører Jan Philipp Albrecht.

- Margrete Auken er enig:

- Europæiske borgere mister tilliden til deres

regeringer og politikeres evne til at beskytte

deres mest grundlæggende rettigheder, det går

ikke. Derfor siger vi fra overfor USA. Vi skal

beskytte borgernes interesser, siger hun.

internetBrugere

1.  Kina (389 millioner)

2.  USA (245 millioner)

3.  Japan (99 millioner)

4.  Tyskland (65 millioner)

5.  Indien (61 millioner)

25

DELTAG I DEBATTEN

SÅDAN DELTAGER DU

SF’s debatforum er i fuld gang. Se her et udpluk. God debatlyst!

Debatten er åben for alle SF-medlemmer. Her kan du oprette egne debatter og kommentere på andres indlæg. Der er både en fri debat og skiftende tema-debatter, du kan følge. Deltag ved at bruge linket sf.dk/debat. Her finder du også en vejledning til debatten. Debat-forummet er SF’s egen applikation, men den er koblet op på Facebook. Følg linket og få også en vejledning til at oprette en helt simpel Facebook-profil, hvor du blot skal oplyse dit navn og en e-mail-adresse.

God debat!

FOrTÆllINGeN Om SF - De GODe OG De ONDe

meDIeFOrHaNDlINGer

PrOJeKTeT er KØrT I HeGNeT

UKraINe mellem rUSlaND OG eUrOPa

NU er DF DeT STØrSTe arBeJDerParTI

Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Tilføj en kommentar

Katrine Kentjeg mener, at syntesen af den tydelige rød/grønne profil og viljen til at skabe forandring ved samarbejde og kompromis netop er sF’s DnA. Vi vil gerne forandre landet i en mere solidarisk og bæredygtig retning (ikke bare snakke om det); og jeg tror chancerne for at det lykkes er større, hvis vi starter med at skabe et bæredygtigt parti, hvor vi er solidariske med hinanden (og ikke bare snakker om det).

Dit navn Din kommentar

lars Hoffmeyer NovrupDet vigtigste i forhandlingerne er at få lavet licensen om til en abonnementsordning, hvor man kan vælge ekstraydelser til og fra, eller mest oplagt som en del af skatten. Det er ikke nok med en rabatordning for studerende. Man skal også tænke på de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere eller lavtlønnede. Medielicensen er asocial, så derfor er den bedste løsning at licens betales over skatten.

Dit navn Din kommentar

Mogens Engsig-KarupsF har været på vej ud af regeringen i lang tid. Det var kun et spørgsmål om hvornår. i sidste ende til næste valg, hvor både s og sF under alle omstændigheder ville ryge ud.problemet er, at "projektet" ikke duede. Det, som startede med Fair løsning, fik aldrig folkelig opbakning.

Dit navn Din kommentar

Bo Vesterlundjeg mener, vi i europa fortsat skal være positive overfor samarbejde med ukraine, men samtidig anerkende ukrainernes ret til selv at bestemme i hvilket omfang, de vil samarbejde med europa/rusland – og om de på længere sigt skal i union med rusland eller europa.

Dit navn Din kommentar

stig liboriFør sF beslutter sig for en hel masse nytænkning, så kunne det måske være en ide at fokusere lidt på kommunikationen? skal DF virkelig have kampen om arbejderstemmerne for sig selv, eller skal sF i højere grad kommunikere ud, hvad partiets politik giver af gevinster for arbejderne?

Dit navn Din kommentar

26

Af Merete Thorøe

----------------------

- Det kan godt være, at jeg bliver nødt til at gå

midt i det hele, hvis der sker noget. Men så skal

jeg nok ringe tilbage.

Hanne Pedersen har en stram kalender. Så

interviewet til F! foregår, mens hun er på søn-

dagsvagt som frivillig på Haderslev Krisecenter

for voldsramte kvinder. Her lægger Hanne

Pedersen to til tre vagter pr. måned, hvor hun

blandt andet yder telefonisk rådgivning, taler

med politiet i akutte situationer, tager sig af

børnene, spiser sammen med beboerne og taler

med de kvinder, der har lyst.

- Krisecentret har 2.300 overnatninger om

året, og stedet ville slet ikke kunne fungere

uden frivillige. Vi har i øjeblikket brug for nogle

flere, så vi har en kampagne i gang, fortæller

Hanne Pedersen. Hun startede i krisecenteret

for to år siden og kan godt lide at være en del

af netværket for mennesker, som har brug for

støtte til at komme videre i livet.

Guider unge til uddannelseTil hverdag har 44-årige Hanne Pedersen også

rig lejlighed til at hjælpe mennesker videre.

Hun har tidligere været lærer på produkti-

onshøjskolen i Haderslev og er i dag vejleder

på produktionshøjskolen i Aabenrå, hvor hun

guider unge med et afbrudt skoleforløb videre i

uddannelsessystemet.

- Det er utroligt berigende at arbejde med

unge, som har et potentiale, der ikke tidligere

er blevet set og hørt. Nogle er også kommet

ind i nogle uheldige sammenhænge og har i

den grad brug for voksne, som kan vise retning

og trække i de rette tråde, forklarer Hanne

Pedersen.

Som vejleder er det Hanne Pedersens opgave

at hjælpe de unge til en uddannelsesmæssig

afklaring, blandt andet via skoleophold og prak-

tik. Og det lykkes faktisk at få ca. 85 procent af

eleverne sluset ud til uddannelse.

Hjælper mennesker på vej med god energi

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Hanne Pedersen vejleder unge på en produktionshøj-skole, er frivillig på Haderslev Krisecenter og under-viser i mindfulness. Hun blev ikke valgt ind i kom-munalbestyrelsen, men fortsætter engagementet i sin partiforening og stiller op igen næste gang.

HaDerSlev

hAnne peDersen

politisk forbillede

-  Jeg beundrer Nelson Mandela for hans evne

til at samarbejde med alle og insistere på, at 

alle har ret til et godt liv. I SF er der fantastisk 

mange kompetente mennesker, men ikke nogle

bestemte jeg falder på knæ for. 

personlig mærkesag

   -  Børn og unge – herunder flere klubtilbud

og væresteder med professionelle voksne 

omkring børnene. Der skal tages bedre hånd 

om sårbare unge. 

Min velkomst til en ny sF'er

-  Velkommen i et fællesskab, hvor alle

meninger er værdifulde, og hvor vi lever 

demokratiet uden top-down styring.

27

- Når en ung forlader skolen efter typisk

et år, er det virkelig store krammedag. Det er

dejligt at stå der og vide, at man har været med

til at sende et ungt menneske godt videre.

”Hjem” til HaderslevFor fem år siden flyttede Hanne Pedersen til

Haderslev med sine to teenage-børn på 14 og

16 – efter 22 år på Sjælland. Hanne Pedersen er

født og opvokset i Haderslev, men flyttede efter

gymnasiet til København, hvor hun først uddan-

nede sig til farmakonom og siden til ernærings-

og husholdningsøkonom på Suhrs Seminarium.

Hun blev gift, fik børn, blev skilt og flyttede

til Midtsjælland, hvor hun sideløbende med at

vikariere på en skole arbejdede som alternativ

behandler.

At komme ”hjem” til Haderslev og have

sin familie omkring sig kombineret med, at

børnene var blevet større, gav Hanne Pedersen

overskud til politik. Da krydset altid er blevet

sat ved SF, var det ikke svært at vælge parti.

- Da jeg flyttede til Haderslev, var det stort

set umuligt at finde en fritidsklub til mine børn,

for de var sparet væk. Ud over at ramme mig

personligt, provokerede det mig rent politisk,

og jeg tænkte, at her har

SF da brug for hjælp. Og så

meldte jeg mig ind, fortæl-

ler Hanne Pedersen.

I mesterlære som SF’er- I den lokale partiforening

kom jeg i en slags mester-

lære i, hvordan en kom-

mune og en forvaltning

fungerer, og hvad kommunalpolitik i grunden

handler om. Jeg anede ikke noget om al den

slags, så det var virkelig et godt forløb, fastslår

Hanne Pedersen.

Det lykkedes også Hanne Pedersen at få næst

flest af de personlige SF-stemmer ved kommu-

nalvalget i Haderslev, men SF kom slet ikke ind.

- Jeg må indrømme, at vi er chokerede over

at have mistet begge vores to pladser. Men vi

må op på hesten igen, finde energien frem og

så markere os på nogle rigtig gode sager frem

mod næste valg.

I mellemtiden håber

Hanne Pedersen, at

hun udover at passe

sit faste arbejde, sit

frivillige arbejde og

undervisningen i

mindfulness også får

tid til at dyrke yoga og

fortsat kan hjælpe til

på Stensbæk Holistiske Højskole, hvor hun ind

i mellem holder oplæg og tager en køkkentjans.

For interessen for det alternative trives godt

sideløbende med det lokalpolitiske engagement.

SF'S ANSIgTER

Når en ung forlader skolen efter typisk et år, er det virkelig store krammedagHanne Pedersen

1. Dressed up til Demokratiets Aften forud for kommunalvalget.

2. En ildsluger bidrager til at skabe opmærksomhed om Hanne Peders-en og andre SF kandidater.

3. Spiller discgolf sammen med elever fra produktionshøjskolen.

4. I selskab med Dreamworks-figuren Fiona på Madame Tussaud i Am-sterdam – på ferie med sine børn.

5. På Pippi power-kursus på Vestjyl-lands Højskole.

1

2

3

4 5

Priv

atfo

to

28

Af John Thorup Jensen----------------------

En helt ny tilgangsvinkel til arbejdsløsheds-

problemet gik sin sejrsgang i 1990’erne. Det

var brugen af aktivering, som vi har haft siden

Nyrup-regeringens ”Lov om aktiv arbejdsmar-

kedsindsats” fra 1993. Den var inspireret af de

europæiske socialdemokratiers eufori omkring

”den tredje vej” med en aktivistisk stat, og blev

set som et sæt helt nye værktøjer til at banke

rusten af et arbejdsmarked, der var gået helt i

stå i to årtier.

I modsætning til den politiske dagsorden i

dag var målet stadig fuld beskæftigelse. Der

skulle sættes fut i efterspørgslen efter ar-

bejdskraft. Midlerne var aktivering af arbejds-

kraftsreserven gennem en aktiv arbejdsmar-

kedsindsats, koblet til en aktiv erhvervspolitik

med en disciplineret, ekspansiv finanspolitik.

Erhvervslivet skulle fornys, og til det skulle de

ledige forsynes med nye kompetencer gen-

nem en massiv uddannelsesindsats, ligesom

erhvervede kompetencer skulle bevares og

videreudvikles gennem jobtræning (i dag ”job

med løntilskud”).

Ledighed som mulighed for udviklingProjektet lykkedes, og ledighedskurven blev

knækket. Nyrup-årene var faktisk gode år. Også

for erhvervslivet. Derfor var der dengang god

ræson i at reducere dagpengeretten fra 7 år til

4 år, opdelt i en dagpengeperiode og en aktiv-

periode (2+2 år, siden 1+3 år). Alle de tre store

i fagbevægelsen (LO, FTF og AC) støttede bredt

og varmt op om både den aktive arbejdsmar-

kedspolitik og den 4-årige dagpengeret.

Imidlertid er aktivering blot et værktøj, og

ligesom en hammer kan slå søm i, kan den

også knuse vaser og kranier. Det afgørende er

den politiske dagsorden, værktøjet anvendes

i. Nyrups aktivering blev skabt med en positiv

udviklings- og fornyelsesdagsorden, hvor målet

var et moderne erhvervsliv med fuld beskæf-

tigelse. Ledighed blev set som en mulighed for

udvikling af kompetencer, kort sagt som en

anledning til at frisætte den energi og kreativi-

tet, som arbejdstagerne besidder. Derfor fik vi

også daghøjskoler, for selv de svageste skulle

med og iklædes kompetencer til at skaffe sig

arbejdsmarkedskompetencer. Daghøjskolerne

blev siden skudt i smadder under Foghs opgør

med ”rundkredspædagogikken”.

Fra ressource til slapt væsenAllerede mod slutningen af Nyrup-perioden

ændredes den politiske dagsorden imidlertid.

Djævlen finder man som bekendt bedst nede i

detaljerne, og den efterfølgende lovgivning blev

da også skridt for skridt fyldt med paragraffer,

der slet ikke tog udgangspunkt i den enkelte

ledige som en ressource. En ledig blev nu til

et ”slapt væsen”, der skulle informeres om al-

verdens ulykker, som ville ramle ned, hvis ikke

han gjorde, som han fik besked på. Han skulle

motiveres, skubbes, trues, intimideres eller

ligefrem sanktioneres ud af den alt for behage-

lige hængekøje på skatteydernes regning, som

livet på dagpenge blev fremstillet som. Reto-

rikken om ”ret og pligt” begyndte at brede sig

som en steppebrand, og vægten på ”pligt” blev

tungere og tungere. Med alvorlig mine og et

særdeles bestemt tonefald begyndte politikere

således ”at fortælle de ledige nogle sandheder”.

Politiker-udtrykket ”Men jeg bliver nødt til at

sige...” blev født.

Fokus skiftede fra arbejdsløshed som en fæl-

les udfordring, hvis svar var en fælles indsats,

til et problem for den enkelte. Politikerne

skulle nu ikke længere skabe efterspørgsel

efter arbejdskraft, nej, den ledige skulle finde

sig et job. Den enkelte skulle tage ansvar for

en situation, som var samfundsskabt.

Øget arbejdsudbud til lav lønDagsordenen passede som fod i hose til

den nyliberalistiske ideologi, som for alvor

fik vind i sejlende i løbet af halvfemserne,

Engang var arbejdsløshed en fælles udfordring, hvis svar var en fælles indsats. Nu er ledighed et problem for den enkelte.

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

Ledighed som skavank

John Thorup Jensen har været ansat i HK i 20 år, først som kursusleder, siden som a-kasseleder. Han er næstformand for SF Esbjerg, medlem af

bestyrelsen for SF Syddanmark og medlem af SF’s Faglige Landsudvalg (FLU).

29

kronet med

Anders Foghs valgsejr i efteråret 2001.

I det nyliberalistiske univers bør vi alle være

konkurrenter, der kun kerer os om vores

egen lykke. Detaljerede overenskomster og

et fintmasket socialt sikkerhedsnet er gift for

den konkurrence, som de nyliberale ønsker

at sætte turbo på gennem et øget arbejdsud-

bud. Det handler om antallet af hænder, der

byder sig til, og gennem en stærk motiva-

tion bag disse hænder at acceptere løn- og

arbejdsvilkår under tariffen.

Nyliberalister nyder derfor at få serveret

stegt flæsk med persillesovs af lavtlønnede

og fagforeningskritiske medarbejdere på

Restaurant Vejlegården. Beskæftigelse gen-

nem lønnedgang og forringede arbejdsvilkår.

Bare du er billig og villig, kan du nemt finde

arbejde. Man er arbejdsløs alene, fordi ”høje

ydelser” hindrer en i at erkende den nye, lave

markedsværdi. Det er omkvædet hos Joachim

B. Olsen og i tv-serien ”Asger og de langtids-

ledige”.

Ledighed som skavankArbejdsministeriet blev til Beskæftigelsesmi-

nisteriet. Der skulle beskæftiges, uanset per-

spektivet. Med ”resultatafløn-

ning” i det offentlige blev Jobcentret

skridtvis til en aktiveringsmaskine,

som fik point i resultatkontrakten for hver

enkelt aktivitet, som ledige blev kastet ud i.

Systemet bygger på ledighed som en skavank

hos den enkelte. Han dur ikke af denne eller

hin grund, han mangler dit, han mangler dat,

især den ”rette at-

titude” – og så evner

han nok heller ikke

at stå op om mor-

genen. En beskæf-

tigelsestanke, der

i øvrigt har nået sit foreløbige højdepunkt i

ideen om ”nyttejobs”.

Mere menneske, mindre markedCarsten Koch-udvalgets formand har beskre-

vet sin vision helt poetisk: Jobcentre som

butikscentre med arbejdsgiverne som kunder

og de ledige som varer med detaljerede va-

redeklarationer på alle hylder! Ånden slap ud

af flasken med et blop: Mere marked, mindre

menneske. Et særdeles brutalt menneskesyn!

Landet har behov for en massiv uddan-

nelsesindsats. Både ufaglærte og faglærte

skal have et gevaldigt

løft. Et velafprøvet middel

er en aktiv arbejdsmarkedspolitik med det

oprindelige udgangspunkt om ledighed som

mulighed for udvikling, ikke det snævre syn

om endnu mere konkurrence, endnu mere

straf og endnu mere fattigdom som vejen

frem for landet og lønmodtagerne.

Mere menneske, mindre marked sikrer

vi, hvis vi forankrer arbejdet med de ledige

i a-kasserne. Giv

a-kasserne ansvaret

for kontakten

med de ledige, og

overlad opgaver,

der kræver udsyn

videre end de enkelte fagområder og kom-

munegrænser, til nye, regionale arbejdsmar-

kedscentre.

Ledige skal tilskyndes til uddannelse. Ned-

satte dagpenge, mens man er i uddannelse,

er en straf. Vi skal ikke straffe nyttig aktivi-

tet. Lad os inspirere af Sverige, hvor ledige

ikke kan falde ud. Vi kan bare ikke fortsætte

med at hælde titusinder af desperate arbejds-

søgende ud på landets Vejlegårde eller ind i

de nordsjællandske villaer som au pair’er.

Mere menneske, mindre marked.

KRONIKKEN

Både ufaglærte og faglærte skal have et gevaldigt løft John Thorup Jensen

30

Foto: Peter Sørensen

poul kreBs

•  Født i 1956

•   Debuterede i 1979 med ”Efter stormen” og 

har siden udgivet 19 plader.

•   Var, inden musikerdrømmen fik vinger, en 

talentfuld håndboldspiller på Skovbakkens 1. 

divisionshold.

•   Har solgt mere end en million plader. Det 

største hit er ”Sådan nogen som os” fra 

albummet ”Små sensationer” (1994).

•   Den nye plade ”Asfalt” er indspillet på kun 

to aftner og foran publikum i Lundgaard

Studiet i Vejen.

•   ”Asfalt” udkommer den 24. februar og 

efterføles af en omfattende Danmarkstourné 

med 21 koncerter på én måned.

•  Se mere på www.poulkrebs.org

31

KuLTuR

Af Peter Rewers----------------------

At være rockmusiker er på mange måder et rak-

kerliv. Særligt på den traditionelle facon, hvor det

handler om at komme ud og møde publikum og

spille koncerter, hvor end der er ører, der vil lytte.

En sådan landevejens farende svend udi musik

er Poul Krebs. Det har han været i mere end tre

årtier, og det insisterer han på stadig at være.

- Min slags hører til dem, der sætter en ligeså

stor ære i at komme til Harboøre og spille som til

Glassalen i Tivoli, definerer han.

- Os, der har holdt i branchen, er også os, der

har anerkendt håndværket. Vi sidder ikke og

venter. Vi skal derud, vi skal være søgende.

Det seje liv har tilsyneladende ikke slidt på den

57-årige sanger og sangskriver. Tværtimod. Det

mørke hår krøller med kraft, og nok er ansigtet

ikke at forveksle med en ynglings silkebløde,

men furerne er få og rene og tilsat en stemme,

der fremstår modnet som i lagret. Det samlede

indtryk er en mand med en god fordeling mel-

lem fortid og fremtid. Og et sikkert fodfæste i

nutiden.

De mange rejser er efterhånden også blevet et

sted, hvor Poul Krebs ligefrem suger næring.

I slutningen af februar kommer hans nye plade,

der med hans egne ord er udsprunget af turene

mellem landets spillesteder. Derfor den ram-

mende titel: ”Asfalt”.

- De kilometer har gjort en masse godt for mig.

Jeg har lært at bruge rejsen som skriveredskab.

Og så finder man også ud af, at der er rigtig

mange kroge – man ser Danmark med andre

briller. Vi omrejsende musikere synes selv, vi har

et mere nuanceret billede af, hvordan landet ser

ud end de fleste, smiler Poul Krebs så alvorligt

som muligt.

- For eksempel synes vi, at provinsen er mere

end én by, fortsætter han og anslår et af sine

yndlingstemaer.

Vi er kun osFor hele diskussionen om de hensygnende

lokalsamfund uden for de store byer er noget,

der ligger den aarhusianskfødte musiker meget

på sinde.

- Vi er i gang med at skille hinanden ad, og det

er rigtig ærgerligt, siger han.

- Mediebureauerne har været alt for dygtige til

at segmentere folk. Men jeg tror ikke, det gavner

noget som helst, at vi splitter os sådan op.

- Og argumenterne hedder Rasmus Seebach

og Bonderøven. De er tidens to mest populære

skikkelser, og de appellerer til alle fra fire til firs

år. Det betyder, at man ikke kan segmentere folk.

Gammeldanskere, nydanskere, ung, gammel,

bønder og byfolk, for ikke at nævne den der

farvesegmentering, der var så populær. Det duer

ikke, og det kan virkelig få mit pis i kog.

Han tager en tår af kaffen.

- Der er ikke et ”os og dem”, der er jo kun et

”os”, siger han så med en af de der sætninger, der

giver sig selv plads at klinge af på.

- Jeg tror, vi i stedet skal se os som individuelle

personer i et spraglet mønster, som hele tiden

reagerer på den ene og den anden side. Derfor er

den nye plade også fyldt med sange, der samler

mere end der skiller. Det er det, der brænder i

mig nu: At lime landet sammen.

Små samfund samlerOg Poul Krebs kender om nogen Kongeriget. Ud

over at have set det meste af landet rulle forbi

i tre årtiers travle koncertkalendere, har han

også haft fast provinsgrund under fødderne på

Samsø, hvor familien havde base i næsten ti år.

- I virkeligheden bør alle prøve at bo i et lokalt

miljø. At opleve den nærhed og at man løfter i

flok. Jeg elsker byen, men det var en fantastisk

tid på Samsø.

- Som menneske var det enormt lærerigt at

bo et sted, hvor halvdelen er flyttet væk fra

noget, og den anden halvdel er flyttet til for

Fællesskabsfølelse er vejen fremPoul Krebs har hele Danmark på sinde i sine sange. Provinsen er mere end én by og er lærerig for alle at opleve, lyder det fra den albumaktuelle musiker, der skriver sange, som limer landet sammen.

32

at være med til at bygge noget op. Det er en

kløft, der kræver hensyn at forbinde. Men jeg

oplevede nogen, der virkelig fik en ny start på

Samsø, og det rører mig dybt, siger Poul Krebs.

- Jeg ved også, at der er meget lort derude,

skynder han sig at tilføje og henviser til udfor-

dringerne, når der skulle træffes svære beslut-

ninger i det lille nærdemokrati.

- Men vi lærte, at hvis vi ville have noget gjort,

skulle vi gøre det selv, siger Poul Krebs.

Et konkret resultat af gør-det-selv-kulturen er

Musikhotellet Brundby Hotel, som Poul Krebs

var med til at starte sammen med de andre

lokale beboere. Den slags initiativer glæder ham,

fordi det viser en mangfoldighed i kulturen,

der er nødvendig for landets sammenhængs-

kraft. Ligesom sange fungerer de som en slags

”samfunds-lim”. Han stråler ved tanken om

provinsens kulturelle kvalitetstilbud:

- Jeg elsker, at læse om Odin Teateret (i

Holstebro, red.), Tønder Festivalen eller andre

initiativer, der spreder kulturen ud over hele

landet. Det er værd at have respekt for.

- Når man så flytter til Aarhus, Risskov, så

sker der ikke en skid. I byen venter man på, an-

dre gør noget. Og man står fire timer i kø med

ungerne i svømmehallen. I noget der skal være

et af landets mest ressourcestærke områder.

Det er da lidt skævt, griner han tørt.

- Jeg tror, man på landet har en større fæl-

lesskabsfølelse end i byen, hvor alle føler, de er

individualister. På landet kerer man sig mere om

dem længere nede af vejen, end byboen gør om

den person, der bor lige nedenunder. Og jeg tror

ikke, at der er meget fremtid i øget adskillelse

og individualisme, jeg tror, mere fællesskabsfø-

lelse er vejen frem.

3 sAnge oM lAnDet, soM Det hAr ligget iFølge poul kreBs

- ”Duerne flyver”, som Poul Henningsen skrev og Bent Fabricius-Bjerre har lavet me-lodi til. Den har noget 60’er-boheme over sig. Tilværelsens lethed. Rifbjerg med bon på kulturministeriets trappe.

- ”jens Vejmand” af Jeppe Aakjær med melodi af Carl Nielsen. Jeg har altid holdt meget af den sang. Indbegrebet af en hyldest til dem, der ofte glemmes.

- ”lossepladsen bløder” af Sebastian. In-spirerede mig til min første plade. Fantastisk titel. Ikke firkantet politisk sang, men et poetisk rids i tiden. Et eksempel på at den type sange lever længere, end hvis man siger tingene ligeud.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

33

Moderne Jens VejmandMed ”Asfalt” håber Poul Krebs altså at bane vej

til et større ”os”. Endnu er ingen lyd sluppet

ud, mens teksterne ifølge Poul Krebs handler

om mennesker, der har et helt andet liv end

han selv.

Mennesker

han har mødt

undervejs.

- Jeg har

oplevet en

omskiftelighed

i mit eget liv,

der har gjort

mig i stand til

at sætte mig i andres sted. Jeg er søn af en ar-

bejderfamilie, der bestemt ikke havde for meget.

Og så har jeg skullet kæmpe mig frem i musik-

branchen. Jeg lavede syv-otte plader, uden nogen

vidste, hvem jeg var, for så pludselig at blive

allemandseje og én, som alle vil snakke med, og

som tjente mange penge. De senere år kan jeg

også bedre og bedre lide at tage andres skæbner

op. Det giver mig

noget, en form

for forbindelse,

forklarer Poul

Krebs.

- Og jeg kan

godt lide at give

stemmer til de

folk, der ikke har

de store armbe-

vægelser og ikke selv søger taletid. Det er en af

opgaverne med mine sange. Der er en stolthed i

karaktererne, de er lige så vigtige for fællesska-

bet. Og de folk, der går stille med det, har alle

en stor historie i sig, siger sangskriveren.

Titelsangen på den nye plade har referencer

til den danske sangs lille mand par excellence:

”Jens Vejmand”. Sangen af Jeppe Aakjær om den

slidsomme og nøjsomme arbejder, der lagde

landets veje. Og fysisk forbandt ”os”.

Hos Krebs er det i sangen ”fodregimentet”

foran vej-tromlen, der om natten ruller motor-

vejen ud, som han giver en gestus. De gør deres

til at få det til at hænge sammen. For dem selv

og for vejene.

Og forbindelsen til Aakjærs berømte tekst er

langt fra tilfældig, siger Poul Krebs.

- Jeg tænkte, da jeg skrev sangen, at hvis jeg

kunne plante bare en snert af en følelse hos

folk, at det her kunne være en moderne udgave

af ”Jens Vejmand”, ville jeg være glad.

Os, der har holdt i branchen, er også os, der har anerkendt håndværketPoul Krebs, musiker

Jeg kan godt lide at give stemmer til de folk, der ikke har de store armbevægelser og ikke selv søger taletid. Det er en af opgaverne med mine sange, siger albumaktuelle Poul Krebs.

34

landsmøde 2014Af Mette Touborg, næstformand

i SF og borgmester i Lejre

Landsmødet i Kolding den 1. og

2. marts bliver et af de vigtigste

i SF’s historie. Her skal vi mødes

og træffe afgørende beslutninger

for partiets fremtidige arbejde. Vi

skal vælge en ny landsledelse, der

vil tilføre partiet fornyet energi og

tage livtag med de udfordringer,

partiet står over for. En lands-

ledelse der skal skabe politiske

muligheder for SF. For Danmark.

Den politiske og organisatoriske

beretning fremlægges og drøftes

på Landsmødet. Vi skal disku-

tere SF’s fremadrettede rolle og

position. Alt sammen vigtigt for

SF. Vigtigt for dansk politik. For

Danmark.

Landmødet bliver afsættet til

Europa-Parlamentsvalgkampen. Vi

har en politisk stærk, kendt og re-

spekteret spidskandidat i Margrete

Auken, men Margrete kan ikke

sikre mandatet alene. Det kræver

en fælles indsats at skaffe SF et

godt valg til Europa-Parlamentet.

Landsmødet er SF’s højeste

myndighed og årets mulighed for

at mødes på tværs. Det er her, vi i

fællesskab krydser klinger, indgår

kompromiser og sammen bliver

enige om retningen for fremti-

dens folkesocialister. I år skal vi

rykke tættere sammen, vi skal

tage ansvaret på os, få trukket ny

luft ned i lungerne og ikke mindst

passe på os selv, på hinanden og

på vores parti.

Det handler om, at vi hver især

leverer vores bedste indsats, at vi

er et hold, der får det bedste frem

i hinanden, at vi spiller sammen

og har viljen og kampgejsten til at

få det til at lykkes. Ikke for SF’s

skyld, men for Danmarks.

- få besøg i din partiforening

Få besøg af SF’s kandidater til europa-Parlamentet i din partiforening og bliv klogere på eU, eP-valget og SF’s arbejde i Den Grønne Gruppe i Parlamentet. SF ønsker et aktivt eU, der både i europa og globalt går forrest med en offensiv indsats for bæredygtig vækst og beskæftigelse. med en stærkere europæisk venstrefløj skal eU bekæmpe fattigdom, be-skytte naturen, sikre ordentlige arbejdsvilkår for lønmodtagere og værne om og udvikle de nationale velfærdssamfund. Det vil SF’s kandidater arbejde for og gerne fortælle mere om. Få besøg af margrete auken, Tonni Hansen, anne-mette Wehmüller, Teis Volstrup og Christine Sidenius.

Bliv klogere på eU og eP-valget

Skriv til kampagnekoordinator, Dea Donkin, for nærmere aftale: dea.donkin@ft.dk

35

RuNDT OM SF

eKSTraOrDINÆrT laNDSmØDe

OPSTIllING TIl eUrOPa-ParlameNTSvalGeT

OPSTIllING aF FOlKeTINGSKaNDIDaTer

BeSTyrelSeSmeDlemmer I Kl OG DaNSKe reGIONer

valG TIl eKSTerNe POSTer

BÆreDyGTIGe FÆlleSSKaBer

STUDIeTUr TIl BrUxelleS

SF’s landsledelse har ovenpå SF’s udtræden af regeringen og Annette

Vilhelmsens varslede afgang som partiformand indkaldt til ekstraor-

dinært landsmøde i dagene 1. og 2. marts i Kolding. Det forventes at

dette landsmøde erstatter det tidligere planlagte landsmøde i april.

På landsmødet aflægger landsledelsen beretning, der er debat om

SF’s politiske linje og ikke mindst Europa-Parlamentsvalget. Endelig

skal der vælges ny landsledelse. Frist for tilmelding af delegerede er

20. februar.

Se landsmødeindkaldelse, tidsfrister med videre på www.sf.dk/LM.

Landsledelsen skal i april foretage indstilling af medlemmer til så

forskelligartede poster som medlem af Rigsretten, statsrevisor, be-

styrelsesmedlem i DIPD (Dansk Institut for Partier og Demokrati) og

Arbejdermuseets ”advisory board”. Du kan efter 15. marts læse mere

herom på www.sf.dk/hverv

Deltag i en aften om kollektiver og andre bofællesskaber i Danmark.

SFOF Odense har inviteret Poul Henrik Hedeboe fra Svanholm til at

fortælle om det fællesskab, der udspringer af ønsket om en tilværelse

med sammenhæng og baseret på bæredygtighed. Med afsæt i Svan-

holm kommer vi rundt blandt forskellige kollektiver og bofællesskaber

i Danmark og ser på, hvilke fællestræk kollektiver og bofællesskaber i

dagens Danmark har med bevægelsen fra 1960’erne og 1970’erne.

Tid: mandag d. 24. marts kl. 19-21.

Sted: I kantinen i gården på VUC, Jernbanegade 20, Odense Pris: 40 kr.

Tilmelding: Senest d. 20. marts 2014 til mettejensen57@gmail.com

Tag med SFOF på studietur til Bruxelles 28. marts-1. april og få den

perfekte optakt til Europa-Parlamentsvalgkampen og valget d. 25. maj.

Besøg Europa-Parlamentet og debattér med SF’s medlem af Parlamentet,

Margrete Auken og nogle af de ansatte. Der bliver lagt et særligt EU-

program i anledning af EP-valget, så hold øje med hjemmesiden.

På rejsen kan du også opleve Bruxelles på egen hånd, ligesom der

bliver tid til en tur til den gamle og smukke by Brügge.

Pris: 2.600 kroner. Det dækker over flyrejse frem og tilbage, transport

fra og til lufthavnen i Bruxelles, til Parlamentet, udflugt til Brügge samt

én fælles middag, indkvartering på dobbeltværelse og morgenmad.

Enkeltværelse kan i begrænset omfang fås mod et tillæg. Der betales et

depositum på 1.000 kroner ved tilmeldingen.

Tid: Afgang fra Kastrup Lufthavn d. 28. marts kl. 8.15. Afgang retur fra

Bruxelles d. 1. april kl. 20.30.

Tilmelding: Fristen for tilmelding er d. 26. februar. Yderligere infor-

mation og tilmelding og betaling via sfof.dk

SF’s landsledelse har nu valgt kandidater til pladserne 6-30 på SF’s

liste. Den samlede kandidatliste kan ses på www.sf.dk/EPkandidat

Der skal i perioden frem til 1. oktober opstilles folketingskandidater.

Opstillingsprocessen foregår i de enkelte storkredse. Alle medlem-

mer har her mulighed for at få indflydelse på opstillingsform og

hvem, der opstilles. Vejledning om opstilling kan ses på SF’s hjem-

meside.

Efter kommunal- og regionsrådsvalget har SF kun ét medlem i hen-

holdsvis KL’s og Danske Regioners bestyrelser. Landledelsen har valgt

Mette Touborg, borgmester i Lejre til KL’s bestyrelse og Lise Müller,

Region Hovedstaden til Danske Regioners bestyrelse.

margrete auken og de Grønne i europa går dagligt i kødet

på den sorte industri, miljøsynderne og kemikalielobbyen.

De står nemlig i vejen for en rig natur, vores sundhed

og en bæredygtig fremtid.

vi er godt på vej med:

fordele til den fremskridtsvenlige industri der

skaber sammenhæng mellem vækst, jobskabelse

og beskyttelse af miljø og klima.

en endnu større satsning på vedvarende energi,

her viser Danmark vejen i resten af eU.

en europæisk ressourcestrategi så affald og

råstoffer bliver genbrugt.

vil du være med?Facebook.com/margreteauken