Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet (15 ETCS)studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Laeseplaner/... · Burbules, N.C. & Torres, C.A. (2000). ... Critical Perspectives

København, efteråret E2013

Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet

(15 ETCS)

Master i voksnes læring og kompetenceudvikling

Modul 3

Koordinator:

Lektor Anne Larson, [email protected]

Undervisere:

Lektor Ulf Brinkkjær, [email protected]

Lektor, Monica Carlsson, [email protected]

Undervisningsadjunkt Lis Hemmingsen, [email protected]

Lektor Jens Erik Kristensen, [email protected]

Lektor Anne Larson, [email protected]

Formål:

Modulet har til hensigt at give en indføring i sociologiske og politologiske teorier samt aktuelle

uddannelsespolitiske fokusområder med henblik på at give de studerende indsigt i de samfunds-

mæssige vilkår for voksnes læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet.

Efter gennemført modul kan den studerende:

demonstrere overblik over og indsigt i centrale sociologiske og politologiske teorier samt aktu-

elle uddannelsespolitiske temaer

vurdere kvantitative og komparative undersøgelser af uddannelsespolitiske temaer i relation til

kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet

vurdere betydningen af uddannelsespolitiske tiltag for kompetenceudvikling på baggrund af

centrale sociologiske eller politologiske teorier

formulere en problemstilling i relation til kompetenceudvikling.

mailto:[email protected]






Indhold:

Modulet omhandler:

udvalgte sociologiske og politologiske teorier, der bestemmer voksnes læring og voksenuddan-

nelsernes placering i samfundet og deres betydning for den enkeltes kompetenceudvikling

udvalgte aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder i relation til voksenuddannelse og kompe-

tenceudvikling

introduktion til komparative og kvantitative undersøgelser

Tilrettelæggelsesform: Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, studenterop-

læg, selvstudium, e-learning og vejledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen

blive bedt om at holde korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete

undervisningsgang Der opfordres desuden til at studiegrupperne aktivt diskuterer og forholder sig til

de enkelte temaer og tekster.

Eksamen og vejledning

Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter, men eksklusive

forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (en normalside svarer til 2.400 anslag inklusive mel-

lemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med udgangspunkt

i den afleverede opgave. Ved en gruppeopgave forøges antallet af sider til 20 sider ved to studeren-

de og 25 studerende ved 3 studerende. Det mundtlige forsvar er fortsat individuelt. Det mundtlige

forsvar vil bestå i et kort oplæg fra den studerende efterfulgt at spørgsmål fra eksaminator og censor

samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og

den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen

I forbindelse med eksamensopgaven ydes der vejledning svarende til 5 arbejdstimer (inklusive vej-

leders forberedelse).

Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i voksnes læring og

kompetenceudvikling.

Grundbog: Gustavsson, B. (2009). Utbildningens förändrade villkor. Nya perspektiv på kunskap, bildning och

demokrati. Stockholm: Liber

Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet):

Ahrenkiel, A., Nielsen, B.S., Schmidt, C., Sommer, F. & Warring, N. (2012). Dagsinstitutionsar-

bejde og pædagogisk faglighed (s. 15-69). Frederiksberg: Frydenlund.

Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne poli-

tisk teori (1035-1049). København: Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu, P. (1995, opr.1979). Distinksjonen (s. 186–215). Oslo: Pax.

Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s. 15–31, 173-219). København: Hans Reitzels Forlag.

Brinkkjær, U. & Nørholm, M. (2000). Hvorfor er det så svært at omsætte teori til praktik?. I: S. G.

Olesen (red): Pædagogiske praktikker (32 – 50). Viborg: Forlaget PUC

Carlsson, M. & Hyrve, G. (2012) ʺEvaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme”.

I: V. Simovska & M.J. Jensen (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (s. 265-280).

København: GADs forlag.

Chouliaraki, L. & Bayer, M. (red.)(2001). Basil Bernstein: Pædagogik, diskurs og magt (s. 134-184,

188-217). København/Viborg: Akademisk/Nørhaven.

Cort, P. (2008). The open method of coordination – a triangle of EU governance. I: R. Desjardins &

K. Rubenson (Eds), Research of vs. Research for Education Policy: In an Era of Transnation-

al Policy-Making (s. 170-184). Saarbrücken: VDM Verlag Dr. Müller.

David, L. (1995). Postmodernitet. En introduktion (s 32-53). Frederiksberg: Det lille forlag

Durkheim, E. (1975 opr.1911). Pædagogikkens væsen og metode. I: E. Durkheim, Opdragelse, ud-

dannelse og sociologi (40-52). København: Carit Andersens Forlag.

Esmark, K. (2006). ”Bourdieus uddannelsessociologi”. I: A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu.

En introduktion (s. 71-113).. København: Hans Reitzels Forlag.

Field, J. (2006). Lifelong learning and the new educational order (s. 9-43). Stoke on Trent, UK:

Trentham Books.

Foucault, M. (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), 777-795.

Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s. 11-32.). København: Hans

Reitzels Forlag.

Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative

metode (s. 97-132, 151-206). København: Hans Reitzels Forlag.

Hermann, S. & Kristensen, J.E. (2003).ʺKompetenceudviklingens nye sociale spørgsmål - det socia-

le som investeringsobjekt”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4 2003, s. 48-65

Jensen, J. F. (1995). Den fjerde bølge. Social kritik, 1995(36), 8-18.

Klausen, K.K. (2001). Skulle det være noget særligt – organisation og ledelse I det offentlige (43-

91). København: Børsens Forlag.

Korsgaard, O. (1999). Kundskabskapløbet – uddannelse i videnssamfundet (s. 141-169). Køben-

havn: Gyldendal

Kristensen, J.E. (2012): ʺViljen til inklusion – en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny poli-

tisk-pædagogisk dagsorden”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, s. 50-59.

Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter.

I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori (s. 797-821). Kø-

benhavn: Hans Reitzels Forlag

Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Køben-

havn: Hans Reitzels Forlag, s. 21-38 (Fire evalueringsbølger – evalueringens historie).

Lawn, M. & Grek, S. (2012). Europeanizing Education – governing a new policy space (s. 7-18,

51-68). Oxford: Symposium Books.

Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten (s.11-39). København: Hans Reitzels forlag

Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videre-

gående uddannelser (s. 19-47). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

Robertson, S., Novelli, M., Dale, R., Tikly,L., Dachi, H. & Alphonce, N. (2007). Globalisation,

Education and Development: Ideas, Actors and Dynamics (s.117-139). London: Department

for International Development.

Rubenson, K. (2006). “Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the

OECD and UNESCO”, I: S. Ehlers (red.), Milestones: towards lifelong learning systems.

København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Schwandt, T.A. (2003). ʺLinking evaluation and education: Enlightenment and engagement”. I: P.

Haug & T.A. Schwandt (eds.). Evaluating Educational Reforms. Scandinavian Perspectives

(s. 169-188). Connecticut: Information Age Publishing,.

Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Mod-

ern Democracies (s. 1-24, 152-169). Washington, D.C.: Georgetown University Press

Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Pub-

lic Policy, 15(4), 514-530.

Forslag til supplerende litteratur:

Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen

(Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s. 540-560) (2. reviderede udgave). København:

Hans Reitzels Forlag.

Bleiklie, I. (1998). Justifying the Evaluative State: New Public Management Ideals in Higher Edu-

cation. European Journal of Education. 33(3), 299-316.

Brown, P., Lauder, H. & Ashton, D. (2008). Education, Globalisation and the Future of the Knowl-

edge Economy. European Educational Research Journal, 7(2), 131-156.

Burbules, N.C. & Torres, C.A. (2000). Globalization and Education: An Introduction. I: N.C. Bur-

bules & C.A. Torres (red.), Globalisation and education. Critical Perspectives (s. 1- 26). New

York: Routledge.

Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a ‘common vocational training poli-

cy’ turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), 87-107.

Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evi-

dence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), 304-316.

Esping-Andersen, G. (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism (s. 9-34). Cambridge, UK:

Polity Press.

European Commission. (1995). White Paper on Education and Training: Teaching and Learning.

Towards the Learning Society. Brussels: European Commission.

Foucault, M. [1978] (2008): Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger ved Collège de

France 1978 (4. og 5.forelæsning om ’guvernementalitetens historie’ i februar 1978) (s. 95-

144). København: Hans Reitzels ForlagGreen-Pedersen, C. (2002). New Public Management

Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic

Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions,

15(2), 271-294.

Grant, N. (2000). Task for Comparative Education in the New Millennium. Compare Education,

36(3), 309-317

Green, A. (2006, opr. 1997). Education, Globalisation, and the Nation State. I: H. Lauder, P.

Brown, J.-A. Dillabourgh & A.H. Halsey (Eds.), Education, Globalisation & Social Change

(s. 192-197). Oxford: Oxford University Press.

Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making. I: S. Ehlers (Eds.),

Milestones towards lifelong learning systems (s. 33-45). København: Danmarks Pædagogiske

Universitets Forlag.

Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske,

sociologiske og institutionelle dynamikker – en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejds-

rapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen.

Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic

and Social Review, 37(3), 343–374.

Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3),

234-243.

Hjort, K. (2006). Diskursen om kompetenceudvikling. Nordisk Pedagogik, 26(4), 333-343.

Hood, C. (1991). A public management for all seasons?. Public Administration, 69, 3-19.

Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies. Euro-

pean Educational Research Journal 6(1), 39-51.

Jarvis, P. (2000). Globalisation, the Learning Society and Comparative Education. Comparative

Education, 36(3), 343-355.

Mundy, K. (2005). Globalization and Educational Change: New Policy Worlds. I: N. Bascia, A.

Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (Eds.), International Handbook of

Educational Policy (s. 3-17). Dordrecht: Springer.

Pechar, H. & Andres, L. (2008). Higher Education Funding and Welfare Regimes: International

Comparative Pespective. Paper presented at the annual meeting of the American Educational

Research Association. New York. March 24, 2008.

Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.

Peters, M. (2003) Education Policy in the Age of Knowledge Capitalism. Policy Futures in Educa-

tion 1(2), 361-379.

Randle, K. & Brady, N. (1997). Further Education and the New Managerialism. Journal of Further

and Higher Education, 21(2). 229-239.

Rubenson, K. (2004). Lifelong learning: a critical assessment of the political project. I: P. Alheit, R.

Becker-Schmidt, T. Gitz Johansen, L. Ploug, H. Salling Oleson & K. Rubenson (red.). Shap-

ing an emerging reality—researching lifelong learning (s. 28-47). Roskilde: Roskilde Univer-

sity Press.

Rubenson, K. (2006). Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the

OECD and UNESCO. I: S. Ehlers (Ed.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 151-

170). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how life-

long learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), 121-132.

Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Pub-

lic Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score

Rapportserie; 2000:4.

Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics,

69(1), 99-118.

Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (Eds.), Theory and Methods

in Political Science (s.1-16) (2nd

edition). Hampshire:Palgrave Macmillan.

Tjeldvoll, A. (1998). Quality of Equality? Scandinavian Education Towards the Year 2000. I: A.

Tjeldvoll (Ed.), Education and the Scandinavian Welfare State in the Year 2000. Equalty, Pol-

icy, and Reform (s. 3-25). New York: Garland Publishing.

Torres, C.A. (2002). Globalisation, Education, and Citizenship: Solidarity versus Markets?. Ameri-

can Educational Research Journal, 39(2), 363-378.

Tuijnman, A. & A.-K. Bostrøm (2002), Changing notions of lifelong education and lifelong learn-

ing. International Review of Education 48(1-2), 93-110.

Wells, A.S. & Holme, J.J. (2005). Marketization in education: Looking back to move forward with

a stronger critique. I: N. Bascia, A. Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone

(Eds.), International Handbook of Educational Policy (s. 19-51). Dordrecht: Springer.

Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive

school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), 83-93.

Wielemans, W. (2004). Critical Energy in Higher Education facing Globalisation and Changing

Nation States. I: E. Buk-Berge, S. Holm-Larsen & S. Wiborg (Eds.), Education Across

Borders (s. 35-56). Oslo: Didakta Norsk Forlag.

Winther-Jensen, T. (2004). Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring. Køben-

havn: Akademisk Forlag

Undervisningsplan – oversigt

Dato Emne Underviser

Torsdag 19. september, 10-16 Introduktion til modulet

Anne Larson

Uddannelsens rolle i samfundet

– et teoretisk perspektiv

Ulf Brinkkjær

Fredag 20. september, 10-16 Evaluering i en pædagogisk

kontekst

Monica Carlsson

Teori og praksis på samfunds-

niveau – en videnskabsteore-

tisk tilgang

Ulf Brinkkjær

Lørdag 21. september, 9-15 Livslang læring som begreb og

fænomen

Anne Larson

Modernitet – en introduktion til

et begreb og et fænomen

Ulf Brinkkjær

Torsdag 10. oktober, 10-16 New Public Management og

neoliberalisme i relation til

uddannelse

Anne Larson

Om opgaven på modul 3 Anne Larson & Ulf Brinkkjær

Fredag 11. oktober, 10-16 Michel Foucault Jens Erik Kristensen

Torsdag 31. oktober, 10-16 Pierre Bourdieu Ulf Brinkkjær

Fredag 1. november, 10-16 Planlægning af kvantitative

analyser

Anne Larson

Basil Bernstein Ulf Brinkkjær

Torsdag 21. november, 10-16 Globalisering og europæisering Anne Larson

Komparative analyser Lis Hemmingsen

Fredag 22. november, 10-16 Læring og kompetenceud-vikling i et konkurrence-statsligt perspektiv

Jens Erik Kristensen

Gennemførelse og fortolkning

af kvantitative analyser

Ulf Brinkkjær

Lørdag 23. november, 9-15 Politiske beslutningsprocesser

og implementering

Anne Larson

Opsamling på modulet Anne Larson & Ulf Brinkkjær

Evaluering af modulet Anne Larson & Ulf Brinkkjær

1. lektion: Introduktion til modulet

Torsdag 19. september 2013, 10.00-12.30

Undervisere: Anne Larson og Ulf Brinkkjær

Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale

210.

Formål: Efter lektionen vil de studerende have:

fået en overordnet forståelse for, hvad der karakteriserer henholdsvis sociologiske og politologi-

ske teorier og tilgange

dannet sig et overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer

Indhold:

De studerende vil blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete eksempler

på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling.

Der vil desuden blive etableret studiegrupper til brug for resten af semesteret.

Litteratur:

Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne poli-

tisk teori (1035-1049). København: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s. 11-32.). København: Hans

Reitzels Forlag.

Forslag til supplerende læsning: Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen

(Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s. 540-560) (2. reviderede udgave). København:

Hans Reitzels Forlag.

Hjort, K. (2006). Diskursen om kompetenceudvikling. Nordisk Pedagogik, 26(4), 333-343.

Peters, M. (2003) Education Policy in the Age of Knowledge Capitalism. Policy Futures in Educa-

tion 1(2), 361-379.

Rubenson, K. (2006). Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the

OECD and UNESCO. I: S. Ehlers (Ed.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 151-

170). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (Eds.), Theory and Methods

in Political Science (s.1-16) (2nd

edition). Hampshire:Palgrave Macmillan.

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes forud for undervisningen af have læst den litteratur, der er opført som knyt-

tet til undervisningen, samt at have reflekteret over, hvad de anser for væsentligt i forbindelse med

en studiegruppe.

2. lektion: Uddannelsens rolle i samfundet – et teoretisk perspektiv

Torsdag 19. september 2013, 13.30-16.00

Underviser: Ulf Brinkkjær

Bi-lærer: Anne Larson


210.

Formål: Efter lektionen vil de studerende:

have fået indsigt i hvordan uddannelsens rolle har skiftet over tid og båret af forskellige grupper

have fået indsigt i nogle af de bagvedliggende forståelser som dannelsesbegrebet og uddannelse

som menneskelig kapital

Indhold:

Undervisningen vil bestå i en redegørelse for og diskussion af, i hvilket omfang og på hvilke måder

i udgangspunktet selvstændige bevægelser med hensyn til uddannelsernes rolle er løbet sammen.

Litteratur:

Jensen, J. F. (1995). Den fjerde bølge. Social kritik, 1995(36), 8-18.

Korsgaard, O. (1999). Kundskabskapløbet – uddannelse i videnssamfundet (s. 141-169). Køben-

havn: Gyldendal.


De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur. Desuden noteres de forskelli-

ge motiver for uddannelse, der behandles i teksterne.

3. lektion: Evaluering i en pædagogisk kontekst

Fredag 20. september 2013, 10.00-12.30 (bemærk, at lektionen starter med fælles kaffe kl. 9.30, og

slutter med fælles frokost 12.30-13.30).

Underviser: Monica Carlsson


222 (Festsalen)

Formål:

Målet er at de studerende efter denne session

har et kendskab til overordnede evalueringsbegreber i relation til en pædagogisk kontekst

har udviklet indsigt i forskellige formål og fokus indenfor dette område

har viden om forskellige tilgange til evaluering indenfor dette område

Indhold:

begreber og teorier om evaluering i en pædagogisk kontekst

evalueringsbølger, tilgange og metoder

Litteratur knyttet til undervisningen:

Carlsson, M. & Hyrve, G. (2012) ʺEvaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme”.

I: V. Simovska & M.J. Jensen (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (s. 265-280).

København: GADs forlag.

Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Køben-

havn: Hans Reitzels Forlag, s. 21-38 (Fire evalueringsbølger – evalueringens historie).

Schwandt, T.A. (2003). ʺLinking evaluation and education: Enlightenment and engagement”. I: P.

Haug & T.A. Schwandt (eds.). Evaluating Educational Reforms. Scandinavian Perspectives

(s. 169-188). Connecticut: Information Age Publishing,.


Læs de tilhørende tekster og overvej: Hvilken rolle mener du at evaluering har for udvikling af læ-

ring og undervisning?

4. lektion: Teori og praksis på samfundsniveau – en videnskabsteoretisk tilgang

Fredag 20. september 2013, 13.30-16.00




210.

Formål:

Efter lektionen vil de studerende:

have udviklet indsigt i sammenhængen mellem teori og praksis

være i stand til at udfordre, præcisere og nuancere det udbredte krav om sammenhæng mellem

teori og praksis.

Indhold:

Undervisningen vil bestå i en indholdsmæssig refleksion af begreber om teori og praksis. Forskellen

i deres indhold kobles videre til forskel i perspektiv herunder det forskellige forhold til praksis’

tidsdimension og nødvendighed. Vi kommer herunder ind på at især teoribegrebet også har symbol-

ske betydninger, der ofte bidrager til at gøre diskussioner af teori-praksis relationer upræcise.

Litteratur:

Brinkkjær, U. & Nørholm, M. (2000). Hvorfor er det så svært at omsætte teori til praktik?. I: S. G.

Olesen (red): Pædagogiske praktikker (32 – 50). Viborg: Forlaget PUC

Durkheim, E. (1975 opr.1911). Pædagogikkens væsen og metode. I: E. Durkheim, Opdragelse, ud-

dannelse og sociologi (40-52). København: Carit Andersens Forlag.


På grundlag af teksterne defineres hvad praksis er og hvad teori er.

5. lektion: Livslang læring som begreb og fænomen

Lørdag 21. september 2013, 09.00-11.30 (Bemærk at undervisningen allerede begynder kl. 9)

Underviser: Anne Larson

Bi-lærer: Ulf Brinkkjær


210.

Formål:


have indsigt i forskellige forståelser af begrebet livslang læring

have viden om de skiftende udfordringer livslang læring som politisk begreb er blevet koblet

med

have kendskab til forskellige internationale organisationers fokus på livslang læring

Indhold:

I undervisningen præsenteres og diskuteres begrebet livslang læring som henholdsvis et pædagogisk

og et politisk begreb, ligesom der lægges vægt på betydningen af at skelne mellem forskellige for-

ståelser af begrebet. Desuden redegøres for brugen af begrebet og de udfordringer, det kobles til hos

henholdsvis UNESCO, OECD, EU samt i dansk sammenhæng.

Litteratur:

Field, J. (2006). Lifelong learning and the new educational order (s. 9-43). Stoke on Trent, UK:

Trentham Books.

Rubenson, K. (2006). “Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the

OECD and UNESCO”, I: S. Ehlers (red.), Milestones: towards lifelong learning systems.

København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Forslag til supplerende læsning: Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a ‘common vocational training poli-

cy’ turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), 87-107.

European Commission. (1995). White Paper on Education and Training: Teaching and Learning.

Towards the Learning Society. Brussels: European Commission.

Rubenson, K. (2004). Lifelong learning: a critical assessment of the political project. I: P. Alheit, R.

Becker-Schmidt, T. Gitz Johansen, L. Ploug, H. Salling Oleson & K. Rubenson (red.). Shap-

ing an emerging reality—researching lifelong learning (s. 28-47). Roskilde: Roskilde Univer-

sity Press.

Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how life-

long learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), 121-132.

Tuijnman, A. & A.-K. Bostrøm (2002), Changing notions of lifelong education and lifelong learn-

ing. International Review of Education 48(1-2), 93-110.


I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over følgende

spørgsmål:

Hvilken rolle spiller livslang læring i den aktuelle danske uddannelsespolitik?

Hvilken betydning spiller det politiske fokus på livslang læring i din/jeres praksis?

Hvilken betydning får det politiske fokus på livslang læring for det enkelte individ?

6. lektion: Modernitet – en introduktion til et begreb og (et) fænomen

Lørdag 21. september 2013, 12.30-15.00




210.

Formål:


have forståelse for, hvad der ligger i begreber om modernitet

være i stand til at anvende begrebet på en reflekteret og nuanceret måde

Indhold:

Undervisningen vil gå i kødet på det modernitets-begreb som optræder i betegnelser som moderni-

tet, senmodernitet og postmodernitet samt diskutere de historiske og mentale bevægelser der ligger

bag begrebets relative popularitet.

Litteratur:

David, L. (1995). Postmodernitet. En introduktion (s 32-53). Frederiksberg: Det lille forlag


De studerende bør inden undervisning have forsøgt sig med en foreløbig definition af modernitet.

7. lektion: New Public Management og neoliberalisme i relation til uddannelse

Torsdag 10. oktober 2013, 10.00-12.30




210.

Formål:

Efter lektionen vil de studerende

have erhvervet kendskab til tænkningen bag New Public Management, herunder neoliberalisme

have indsigt i, hvordan neoliberal tankegang og New Public Management har haft indflydelse på

dansk uddannelsespolitik

have kendskab til aktuel samfundsudvikling eksemplificeret ved velfærdsstatens udfordringer

Indhold:

New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det aktuelle danske

samfund – også inden for uddannelsespolitikken. Idéerne bag NPM vil blive præsenteret og diskute-

ret, ligesom eksempler på NPM i dansk uddannelsespolitik vil blive præsenteret og diskuteret. End-

videre vil undervisningen komme ind på velfærdsstatens udfordringer og statens ændrede rolle.

Litteratur:

Ahrenkiel, A., Nielsen, B.S., Schmidt, C., Sommer, F. & Warring, N. (2012). Dagsinstitutionsar-

bejde og pædagogisk faglighed (s. 15-69). Frederiksberg: Frydenlund.

Klausen, K.K. (2001). Skulle det være noget særligt – organisation og ledelse I det offentlige (43-

91). København: Børsens Forlag.

Forlag til supplerende litteratur: Bleiklie, I. (1998). Justifying the Evaluative State: New Public Management Ideals in Higher Edu-

cation. European Journal of Education. 33(3), 299-316.

Esping-Andersen, G. (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism (s. 9-34). Cambridge, UK:

Polity Press.

Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare

States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International

Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), 271-294.

Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske,

sociologiske og institutionelle dynamikker – en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejds-

rapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen.

Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3),

234-243.

Hood, C. (1991). A public management for all seasons?. Public Administration, 69, 3-19.

Pechar, H. & Andres, L. (2008). Higher Education Funding and Welfare Regimes: International

Comparative Pespective. Paper presented at the annual meeting of the American Educational

Research Association. New York. March 24, 2008.

Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.

Randle, K. & Brady, N. (1997). Further Education and the New Managerialism. Journal of Further

and Higher Education, 21(2). 229-239.

Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Pub-

lic Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score

Rapportserie; 2000:4.

Tjeldvoll, A. (1998). Quality of Equality? Scandinavian Education Towards the Year 2000. I: A.

Tjeldvoll (Ed.), Education and the Scandinavian Welfare State in the Year 2000. Equalty, Pol-

icy, and Reform (s. 3-25). New York: Garland Publishing.

Wells, A.S. & Holme, J.J. (2005). Marketization in education: Looking back to move forward with

a stronger critique. I: N. Bascia, A. Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone

(Eds.), International Handbook of Educational Policy (s. 19-51). Dordrecht: Springer.


På baggrund af artiklen af Klausen overvejes, hvad der karakteriserer New Public Management

(NPM)?

Hvad er baggrunden for NPM?

Er der eksempler på NPM i de studerende egen praksis?

8. lektion: Om opgaven på modul 3

Torsdag 10. oktober 2013, 13.30-16.00



210.

Formål:

De studerende vil efter lektionen have:

Fået en forståelse for, hvad der forventes af en opgave på modul tre

Gjort sig nogle indledende overvejelser vedrørende deres egen eksamensopgave på modulet.

Indhold:

Med udgangspunkt i tidligere eksamensopgaver fra modul tre samt de studerende egne foreløbige

idéer til deres egne eksamensopgaver diskuteres, hvad der karakteriserer en god modul-3 opgave.

Litteratur:

Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videre-

gående uddannelser (s. 19-47). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

Eksempel på tidligere modul-3 opgave (uploades på Blackboard senest ultimo september)


De studerende forventes inden sessionen at have genopfrisket den akademiske opgave som genre

ved at læse Rienecker & Jørgensen, samt at have reflekteret over tema/emne for egen opgave på

modul 3.

9. + 10. lektion: Michel Foucault

Fredag 11. oktober 2013, 10.00-16.00 (bemærk, at der i løbet af dagen vil være en times frokost-

pause)

Underviser: Jens Erik Kristensen



210.

Formål:

Efter lektionerne vil de studerende have:

Erhvervet indsigt i Michel Foucaults forfatterskab, dets centrale problemstillinger, analysestra-

tegier og aktuelle relevans i det pædagogiske felt

Erhvervet forståelse for nøglebegreber som viden, diskurs, magt, ledelse (guvermentalitet), sub-

jektivering, problematisering, sandhed m.v.

Indhold:

Der redegøres for Foucaults anliggender og forholdet mellem de tre historisk-analytiske problema-

tikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab og tænkning: Hvad

er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til og/eller gøre sig til subjekt? I tilknytning

hertil vil den sene Foucaults begreb om ledelse og ledelsesrationalitet (guvernmentalitet) blive

nærmere uddybet med afsæt i de to anførte primærtekster. Desuden vil der blive redegjort for Fou-

caults historiske og samtidsdiagnostiske analysestrategier (historisk epistemologi, arkæologi, genea-

logi), og der vil afslutningsvis blive givet eksempler på disse strategiers brug og mere generelt på

relevansen af Foucaults indsigter og analysestrategier på det pædagogiske felt og i relation til kom-

petenceudvikling og læring.

Litteratur:

Foucault, M. (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), 777-795

Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter.

I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori (s. 797-821). Kø-

benhavn: Hans Reitzels Forlag.

Forslag til supplerende læsning: Foucault, M. [1978] (2008): Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger ved Collège de

France 1978 (4. og 5.forelæsning om ’guvernementalitetens historie’ i februar 1978) (s. 95-

144). København: Hans Reitzels Forlag.


De studerende forventes inden undervisningen af have læst de to tekster af henholdsvis Kristensen

& Hermann samt Foucault (1983).

11. + 12. lektion: Pierre Bourdieu

Torsdag 31. oktober 2013, 10.00-16.00 (bemærk, at der i løbet af dagen vil være en times frokost-

pause)




210.

Formål:

Efter lektionerne vil de studerende:

have indsigt i centrale begreber i Bourdieus praktiktori

være i stand til at forholde sig kritisk reflekteret til forventningerne om livslang læring for alle

Indhold:

Undervisningen vil bestå i en præsentation af begreberne habitus, kapital og felt samt diskussion af

deres anvendelse i analysen af aktuel uddannelsespolitisk tænkning

Litteratur:

Formiddag:

Bourdieu, P. (1995, opr.1979). Distinksjonen (s. 186–215). Oslo: Pax.

Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s. 15–31). København: Hans Reitzels Forlag.

Eftermiddag:

Esmark, K. (2006). ”Bourdieus uddannelsessociologi”. I: A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu.

En introduktion (s. 71-113).. København: Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu, P. (1997): Af praktiske grunde (s.173-219). København: Hans Reitzels Forlag.


Grundig læsningen af alle 4 tekster og især den fjerde tekst om de symbolske goders økonomi kan

med fordel læses mere end én gang.

13. lektion: Planlægning af kvantitative analyser

Fredag 1. november 2013, 10.00-12.30




210.

Formål:


have indblik i udfordringer og faldgrupper i forbindelse med planlægning af kvantitative analy-

ser

have færdighed i at planlægge mindre kvantitative undersøgelser

have kendskab til forskellige former for sampling af respondenter

være i stand til at konstruere et spørgeskema

have fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser

Indhold:

Fokus i lektionen vil ligge på de overvejelser, der er nødvendige forud for gennemførelsen af en

kvantitativ undersøgelse, med særlig vægt på spørgeskemaundersøgelser: Hvordan konstrueres et

spørgeskema, og hvordan udvælges respondenter til en undersøgelse, så undersøgelsen bliver re-

præsentativ?

Litteratur:


metode (s. 97-132). København: Hans Reitzels Forlag.


Som forberedelse til undervisningen læses teksten af Erik Jørgen Hansen. De studerende bedes

overveje hvilken undersøgelse, der ville være relevant at gennemføre i/for deres praksis, og på bag-

grund af teksten i den forbindelse desuden overveje:

Hvilket forskningsspørgsmål/problemformulering kunne være relevant?

Hvem ville det være relevant at spørge?

Hvilke fem spørgsmål ville være de centrale, og hvordan kunne de formuleres?

Svarene på ovenstående spørgsmål vil blive diskuteret i forbindelse med undervisningen.

14. lektion: Basil Bernstein

Fredag, 1. november 2013, 13.30-16.00




210.

Formål:


have indblik i Bernsteins begreb om pædagogik

have færdigheder i analyse af pædagogiske situationer med brug af centrale kategorier fra Bern-

steins teori.

Indhold:

At præsentere udvalgte centrale begreber i Basil Bernsteins uddannelsessociologi (pædagogik,

rammer, klassifikationer, forskelige diskurser og magt over disse) og at demonstrerer hvordan be-

greber kan gøres potente i analyser af empiri fra pædagogiske områder.

Litteratur:

Chouliaraki, L. & Bayer, M. (red.)(2001). Basil Bernstein: Pædagogik, diskurs og magt (s. 134-184,

188-217). København/Viborg: Akademisk/Nørhaven.


I bedes overveje følgende spørgsmål:

Hvad er afgørende for om noget af Bernstein betragtes som pædagogik eller ej?.

Forklar hvad rekonstekstualisering er og illustrer med et eksempel.

Hvad er formålet med undersøgelser af klassifikantion og indramning?

15. lektion: Globalisering og europæisering

Torsdag 21. november 2013, 10.00-12.30




210.

Formål: Efter lektionen vil de studerende:

have kendskab til udvalgte teorier om globalisering

have indsigt i forskellige forventninger til og perspektiver på globalisering

have forståelse for, hvordan forventninger til globalisering har betydning for den måde, vi i dag

tænker voksenuddannelse og kompetenceudvikling

have indsigt i europæiseringen af dansk uddannelsespolitik

Indhold:

Undervisningen vil bestå i en præsentation af teorier om globalisering, de bagvedliggende antagel-

ser og ideologier, samt diskussion af, hvad det indebærer for voksenuddannelsesområdet. Desuden

inddrages konkrete eksempler på international og europæisk indflydelse på dansk uddannelsespoli-

tik.

Litteratur:

Cort, P. (2008). The open method of coordination – a triangle of EU governance. I: R. Desjardins &

K. Rubenson (Eds), Research of vs. Research for Education Policy: In an Era of Transnation-

al Policy-Making (s. 170-184). Saarbrücken: VDM Verlag Dr. Müller.

Lawn, M. & Grek, S. (2012). Europeanizing Education – governing a new policy space (s. 7-18,

51-68). Oxford: Symposium Books.

Robertson, S., Novelli, M., Dale, R., Tikly,L., Dachi, H. & Alphonce, N. (2007). Globalisation,

Education and Development: Ideas, Actors and Dynamics (s.117-139). London: Department

for International Development.

Forslag til supplerende læsning: Brown, P., Lauder, H. & Ashton, D. (2008). Education, Globalisation and the Future of the Knowl-

edge Economy. European Educational Research Journal, 7(2), 131-156.

Burbules, N.C. & Torres, C.A. (2000). Globalization and Education: An Introduction. I: N.C. Bur-

bules & C.A. Torres (red.), Globalisation and education. Critical Perspectives (s. 1- 26). New

York: Routledge.

Green, A. (2006, opr. 1997). Education, Globalisation, and the Nation State. I: H. Lauder, P.

Brown, J.-A. Dillabourgh & A.H. Halsey (Eds.), Education, Globalisation & Social Change

(s. 192-197). Oxford: Oxford University Press.

Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies. Euro-

pean Educational Research Journal 6(1), 39-51.

Jarvis, P. (2000). Globalisation, the Learning Society and Comparative Education. Comparative

Education, 36(3), 343-355.

Mundy, K. (2005). Globalization and Educational Change: New Policy Worlds. I: N. Bascia, A.

Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (Eds.), International Handbook of

Educational Policy (s. 3-17). Dordrecht: Springer.

Torres, C.A. (2002). Globalisation, Education, and Citizenship: Solidarity versus Markets?. Ameri-

can Educational Research Journal, 39(2), 363-378.

Wielemans, W. (2004). Critical Energy in Higher Education facing Globalisation and Changing

Nation States. I: E. Buk-Berge, S. Holm-Larsen & S. Wiborg (Eds.), Education Across

Borders (s. 35-56). Oslo: Didakta Norsk Forlag.


De studerende forventes at have læst de tre tekster af henholdsvis Cort, Lawn & Grek og Robertson

m.fl., og i den forbindelse have reflekteret over, hvilke konsekvenser en øget globalisering har for

deres praksis.

16. lektion: Komparative analyser

Torsdag 21. november 2013, 13.30-16.00

Underviser: Lis Hemmingsen



210.

Formål:

Efter lektionen vil de studerende have:

Erhvervet indsigt i internationale sammenlignende studier inden for pædagogiske og uddannel-

sesmæssige forhold

Fået en fornemmelse for de erkendelsesinteresser, der ligger bag sådanne studier

Fået indblik i de metoder, der er blevet udviklet inden for området.

Indhold:

Undervisningen vil bestå i en gennemgang af den faglige tradition for internationale sammenlig-

nende analyser af uddannelsesforhold og pædagogiske forhold.

Litteratur:

Grant, N. (2000). Task for Comparative Education in the New Millennium. Compare Education,

36(3), 309-317

Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive

school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), 83-93.

Forlag til supplerende litteratur: Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making. I: S. Ehlers (Eds.),

Milestones towards lifelong learning systems (s. 33-45). København: Danmarks Pædagogiske

Universitets Forlag.

Winther-Jensen, T. (2004). Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring. Køben-

havn: Akademisk Forlag


I forbindelse med læsningen af teksterne til undervisningen overvejes:

1. Muligheden/relevansen af at foretage en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med det

videre studie?

2. Hvad vil fokus være og hvad kunne denne undersøgelse bidrage med

3. Hvordan kunne det gribes an?

17. lektion: Læring og kompetenceudvikling i et konkurrencestatsligt perspektiv

Fredag 22. november, 10.00-12.30 (bemærk, at lektionen starter med fælles kaffe kl. 9.30, og slut-

ter med fælles frokost 12.30-13.30).

Underviser: Jens Erik Kristensen


222 (Festsalen)

Formål:

At de studerende erhverver sig indsigt i aktuelle politisk-økonomiske, uddannelses- og beskæftigel-

sespolitiske rammevilkår for læring og kompetenceudvikling generelt og voksenuddannelser i sær-

deleshed, herunder i de globaliseringspolitiske betingelser, der kommer til udtryk i transformationen

af velfærdsstaten til en national konkurrencestat og den nye beskæftigelsespolitiske betydning livs-

lang læring og kompetenceudvikling har fået i denne.

Indhold:

’Livslang læring’ og ’kompetenceudvikling’ hører til de nye transnationale og universalistiske dis-

kurser, der sammen med den generaliserede uddannelsesøkonomi i er opstået i kølvandet på globa-

liseringen fra 1990’erne og frem. Det samme gør diskurserne om velfærdsstatens gradvise trans-

formation til en national konkurrencestat. Foredraget vil redegøre for den konkurrencestatslige om-

kalfatring af såvel uddannelsespolitikken som velfærdspolitikken generelt. Tesen er, at formålet og

meningen med såvel ’uddannelse’ som ’velfærd’ generelt har ændret sig grundlæggende de seneste

årtier. De betragtes begge som sociale og beskæftigelsespolitiske investeringer i nationens ’menne-

skelige ressourcer’, der prioriteres ud fra deres afkast med hensyn til nationens konkurrencekraft og

sammenhængskraft i den globaløkonomiske (uddannelses-)konkurrence. I et konkurrencestatsligt

perspektiv handler det om ’at få alle med’, fordi alle skal bidrage. Derfor er læring og kompetence-

udvikling i dag uadskilleligt forbundet med inklusion og forebyggelse af marginalisering – fra vug-

gestue- til voksenpædagogik.

Litteratur:

Hermann, S. & Kristensen, J.E. (2003).ʺKompetenceudviklingens nye sociale spørgsmål - det socia-

le som investeringsobjekt”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4 2003, s. 48-65

Kristensen, J.E. (2012): ʺViljen til inklusion – en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny poli-

tisk-pædagogisk dagsorden”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, s. 50-59.

Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten (s.11-39). København: Hans Reitzels forlag


De angivne tekster forventes læst.

18. lektion: Gennemførelse og fortolkning af kvantitative analyser

Fredag 22. november 2013, 13.30-16.00




210.

Formål:


Erhvervet viden om fortolkning af kvantitative analyser

Fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser

Opnået færdighed i at gennemføre simple statistiske analyser af data fra mindre kvantitative

undersøgelser.

Indhold:

Gennemførelse af enkle statistiske analyser som frekvensberegninger og undersøgelser af mulige

sammenhænge.

Litteratur:


metode (s. 151-206). København: Hans Reitzels Forlag.


For deltagere uden basalt brugerniveau i Excel udleveres i starten et forberedelsesmateriale som

forventes gennemarbejdet inden lektionen.

19. lektion: Politiske beslutningsprocesser og implementering

Lørdag 23. november 2013, 09.00-11.30 (Bemærk at undervisningen allerede begynder kl. 9)




210.

Formål:


Erhvervet kendskab til forskellige teorier om og tilgange til studiet af beslutningsprocesser og

implementering

Fået forståelse for faktorer, der påvirker udformningen og implementeringen af den konkrete

uddannelsespolitik

Indhold:

Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om beslutningspro-

cesser præget af uklarhed og ”policy netværk”. Desuden præsenteres forskellige tilgange til analyse

af implementering af policy.

Litteratur:

Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Mod-

ern Democracies (s. 1-24, 152-169). Washington, D.C.: Georgetown University Press

Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Pub-

lic Policy, 15(4), 514-530.

Forlag til supplerende litteratur: Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evi-

dence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), 304-316.

Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic

and Social Review, 37(3), 343–374.

Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics,

69(1), 99-118.


De studerende forventes at have læst de to tekster af Zahariadis samt at have reflekteret over:

Hvordan de i deres praksis er underlagt forskellige former for policy

Hvorfra denne policy kommer

I hvilket omfang der er sammenhæng mellem de politiske mål og virkeligheden i deres praksis

20. lektion: Opsamling på modulet samt evaluering

Lørdag, 23. november 2013, 12.30-15.00



210.

Formål:


Fået en forståelse for, hvordan samfundsmæssige forhold påvirker den måde, vi i det daglige

tænker kompetenceudvikling og voksenuddannelse.

Fået en forståelse for, hvordan den måde vi tænker kompetenceudvikling i forhold til det enkelte

individ og organisationer influerer på samfundet og grupper i samfundet.

Indhold:

Lektionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet behandlet i

løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og individ i relation til kompe-

tenceudvikling og voksenuddannelse.

Der vil desuden i forbindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret. Be-

mærk: De studerende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den centrale eva-

luering af modulet.


De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modulet, der med

fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elementer tænkes på temaer, un-

dervisningsformer, litteratur o.lign.

Documents

Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet (15 ETCS)studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Laeseplaner/... · Burbules, N.C. & Torres, C.A. (2000). ... Critical Perspectives