26
1 af 26 Uddannelse: Masteruddannelsen i Voksnes Læring og Kompetenceudvikling Modul: Modul 3, Læring og kompetenceudvikling i vidensamfundet ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Lektor Pia Cort, [email protected] Lektor Anne Larson, [email protected] Undervisere Lektor Pia Cort, [email protected] Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, [email protected] Lektor Jens Erik Kristensen, [email protected] Lektor Anne Larson, [email protected] Lektor Søren Ehlers, [email protected] Vejledere Lektor Pia Cort, [email protected] Lektor Anne Larson, [email protected] Lektor Søren Ehlers, [email protected] Undervisningslokale Se timeplan: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Se gældende studieordning: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP- MA- STER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Voksnes_laering_og_kompetenceudvikling_- _gaeldende_fra_1.9.2017.pdf Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP- MA- STER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Voksnes_laering_og_kompetenceudvikling_- _gaeldende_fra_1.9.2017.pdf Tilrettelæggelsesform Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, studenteroplæg, selvstudium, e-learning (http://www21.elearning.dpu.dk/ ) og vej- ledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervis- ningsgang samt til at fungere som opponent på en af de andre gruppers oplæg. Der op-

Uddannelse: Modul 3, Læring og kompetenceudvikling i ...studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/... · Læsestoffet omfatter et dokument og en videnskabelig artikel. Det

Embed Size (px)

Citation preview

1 af 26

Uddannelse:

Masteruddannelsen i Voksnes Læring og Kompetenceudvikling

Modul: Modul 3, Læring og kompetenceudvikling i vidensamfundet

ECTS: 15

Semester + år: Efterår 2017

Undervisningssted: Emdrup

Modulansvarlig

Lektor Pia Cort, [email protected]

Lektor Anne Larson, [email protected]

Undervisere

Lektor Pia Cort, [email protected]

Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, [email protected]

Lektor Jens Erik Kristensen, [email protected]

Lektor Anne Larson, [email protected]

Lektor Søren Ehlers, [email protected]

Vejledere

Lektor Pia Cort, [email protected]

Lektor Anne Larson, [email protected]

Lektor Søren Ehlers, [email protected]

Undervisningslokale

Se timeplan: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

Se gældende studieordning: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP-

MA-

STER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Voksnes_laering_og_kompetenceudvikling_-

_gaeldende_fra_1.9.2017.pdf

Prøveform/eksamen

Se gældende studieordning: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP-

MA-

STER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Voksnes_laering_og_kompetenceudvikling_-

_gaeldende_fra_1.9.2017.pdf

Tilrettelæggelsesform

Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer,

studenteroplæg, selvstudium, e-learning (http://www21.elearning.dpu.dk/ ) og vej-

ledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde

korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervis-

ningsgang samt til at fungere som opponent på en af de andre gruppers oplæg. Der op-

2 af 26

fordres desuden til at studiegrupperne aktivt diskuterer og forholder sig til de enkelte

temaer og tekster.

Vejledning og feedback

Vejledningen er organiseret som en kombination af individuel vejledning på de enkelte opgaver, og

kollektiv vejledning, der fremgår af undervisningsplanen.

Evaluering

Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besva-

rer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resul-

tatet med de studerende på holdet.

Kvantitativ evaluering foregår: 1. november 2017

Kvalitativ evaluering foregår: 22. november 2017

Litteratur

Kompendium til modulet vil kunne købes på biblioteket i Emdrup. For yderligere information se her:

studerende.au.dk/artsmaster .

3 af 26

Undervisningsplan - oversigt

Dato Emne Underviser

1. seminar: Uddannelse og samfund – en introduktion

7. september, 10.15-16 Introduktion til modulet Anne Larson & Pia Cort

Uddannelsens rolle i samfundet

– et teoretisk perspektiv

Pia Cort

8. september, 10.15-16 Livslang læring Anne Larson

Fra voksenundervisning til

voksnes læring. Norden som

foregangsregion.

Søren Ehlers

2. seminar: Global og europæisk policy

9. oktober, 10.15-16 Globalisering Pia Cort

Kollektiv vejledning Anne Larson

10. oktober, 10.15-16 Politiske beslutningsprocesser

og implementering

Anne Larson

Neoliberalisme, NPM og nye

strømninger

Pia Cort

11. oktober, 10.15 – 16 Governmentality Jens Erik Kristensen

PIAAC – en introduktion og en

analyse

Anne Larson

12. oktober, 10.15 - 16 Fællesforelæsning: Inklusion og

social innovation

Bente Jensen

Foucault inspirerede policy ana-

lysestrategier

Pia Cort

3. seminar: Kompetenceudvikling mellem makro og mikro

30. oktober, 10.15 - 16 Bourdieu: felt, habitus og kapi-

tal

Lotte Hedegaard-

Sørensen

Bernstein: pædagogiseringen af

samfundet

Pia Cort

31. oktober, 10.15 – 16 Lipsky: Street level bureaucracy.

Implementeringsprocessen og

dens resultater

Søren Ehlers

Voksenuddannelsespolitik i

Danmark – processer og interes-

ser: et inside-outside perspektiv

Martin Grønbæk Jensen

1. november, 10.15-16 Kollektiv vejledning Pia Cort

Fremlæggelse af policy analyse Pia Cort & Anne Larson

4. seminar: Metode

21. november, 10.15-16 Kvantitative data Anne Larson

Kollektiv vejledning Anne Larson & Pia Cort

& Søren Ehlers

22. november, 10.15 - 16 Komparativ metode Pia Cort

Opsamling på modulet Pia Cort & Anne Larson

4 af 26

Evaluering af modulet Anne Larson & Pia Cort

5 af 26

Session 1

Titel: Introduktion til modulet

Dato og tidspunkt: 7. september kl. 10.15 til 12.30

Undervisere: Anne Larson & Pia Cort

Indhold:

De studerende vil blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete

eksempler på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling.

Sessionen har til formål at give de studerende en overordnet forståelse af, hvad der ka-

rakteriserer henholdsvis sociologiske og politologiske teorier og tilgange samt at give et

overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer. Der vil desuden blive etableret

studiegrupper til brug for resten af semesteret.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Cort, P. & Brøgger, K. (2016) Forskning i og for uddannelsespolitik. Under udgivelse.

Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s. 11-32.). Køben-

havn: Hans Reitzels Forlag.

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes forud for undervisningen af have læst den litteratur, der er op-

ført som knyttet til undervisningen, samt at have reflekteret over, hvad de anser for væ-

sentligt i forbindelse med en studiegruppe.

6 af 26

Session 2

Titel: Uddannelses funktion i samfundet – et teoretisk perspektiv

Dato og tidspunkt: 7. september kl. 13.30 til 16

Underviser: Pia Cort

Indhold:

I session 2 sættes fokus på, hvordan uddannelsens rolle har skiftet over tid og båret af

forskellige interesser og samfundsmæssige formål. Vi undersøger uddannelses funktion

i samfundet og forholdet mellem uddannelse og arbejdsdeling. Med udgangspunkt i

Durkheim og Biesta diskuterer vi glidninger i uddannelses funktion fra dannelse til be-

skæftigelsesegnethed (employability).

Litteratur knyttet til undervisningen:

Biesta, G. (2011) God uddannelse i målingens tidsalder – etik, politik, demokrati, Forla-

get Klim. Kapitel 1: Hvad er uddannelse til for? pp. 21-38.

Durkheim, E. (1950) Opdragelse, uddannelse og sociologi. Samfund. Introduktion af Pe-

ter Gamdrup, pp. 5 - 31 samt kapitel 3: Pædagogik og sociologi, pp. 81 - 102.

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur. Desuden noteres

de forskellige motiver for uddannelse, der behandles i teksterne samt sammenlignes

mellem de to teksters forståelse af uddannelse og dens funktion i samfundet.

7 af 26

Session 3

Titel: Livslang læring som begreb og fænomen

Dato og tidspunkt: 8. september kl. 10.15 til 12.30

Underviser: Anne Larson

Indhold:

I undervisningen præsenteres og diskuteres begrebet livslang læring som henholdsvis et

pædagogisk og et politisk begreb, ligesom der lægges vægt på betydningen af at skelne

mellem forskellige forståelser af begrebet. Der ses på livslang læring som politisk begreb

i transnationale organisationer som OECD, UNESCO og EU, ligesom det kobles til dansk

voksenuddannelsespolitik.

Litteratur knyttet til undervisningen

Rasmussen, P. (2009). "Lifelong learning as social need and policy discourse". I: Dale, R.

& Robertson, S. (eds.), Globalisation & Europeanisation in Education (85-99). Oxford, UK:

Symposium Books.

Rubenson, K. (2006). "Constructing the lifelong learning paradigm: competing visions

from the OECD and UNESCO". I: Ehlers, S. (ed.), Milestones towards lifelong learning

systems (151-170). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Schuetze, H.G. (2006). "International concepts and agendas of lifelong lear- ning".

Compare 36(3), 289-306.

Forberedelse til undervisningen:

I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over

følgende spørgsmål:

Hvilken rolle oplever I, at livslang læring spiller i den aktuelle danske uddannel-

sespolitik?

Hvilken rolle oplever I, at livslang læring spiller i jeres praksis – hvis nogen?

8 af 26

Session 4

Titel: Fra voksenundervisning til voksnes læring. Norden som foregangsregion

Dato og tidspunkt: 8. september kl. 13.30 til 16

Underviser: Søren Ehlers

Indhold:

I 1993 søgte Finland, Norge og Sverige om EU-medlemskab. Samtidig forsøgte 24 multi-

nationale virksomheder gennem et systematisk lobby-arbejde at få EU til at udarbejde en

europæisk strategi for voksenundervisning. Nordisk Ministerråd reagerede ved at

nedsætte en tænketank. Formålet med denne lektion er at give de studerende kendskab

til det politiske spil på makro-niveau samt viden om uddannelsestænkningen i de nor-

diske lande

Litteratur:

Nordisk Ministerråd (1995), Guldtavlerne i græsset. Livslang læring for alle. Rapport fra

en tænketank. København: Nordisk Ministerråd (pp. 13-29).

Ehlers, S. (2006), The decline and fall of ”folkeoplysning” and adult education. In: Iden-

tity education, and Citizenship – Multiple Interrelations. Frankfurt am Main: Peter Lang

Publishers (pp. 339-354).

Forslag til supplerende læsning:

Ehlers, S. et al. (2012), Effektive strategier for livslang læring i de nordiske lande. Kø-

benhavn: Nordisk Ministerråd.

Forberedelse til undervisningen:

Læsestoffet omfatter et dokument og en videnskabelig artikel. Det anbefales at læse do-

kumentet først og undervejs notere de spørgsmål, der opstår under læsningen. Derefter

kan du søge efter svar i artiklen.

9 af 26

Session 5

Titel: Globalisering

Dato og tidspunkt: 9. oktober kl. 10.15 til 12.30

Underviser: Pia Cort

Indhold:

Undervisningen vil bestå i en præsentation af teorier om globalisering, de bagvedlig-

gende antagelser og ideologier, samt diskussion af, hvad det indebærer for voksenud-

dannelsesområdet. Desuden inddrages konkrete eksempler på transnationale organisa-

tioners indflydelse på dansk uddannelsespolitik.

Litteratur:

Axford, B. (2013) Theories of Globalization. Polity Press, pp. 36 – 58.

Rizvi, F. & Lingard, B. (2010). Perspectives on globalization and globalizing educating

policy analysis. In Globalizing Education Policy. New York: Tyler & Francis, pp. 22-70.

Supplerende litteratur

Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies.

European Educational Research Journal 6(1), 39-51.

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes at have læst teksten og i den forbindelse have reflekteret over,

hvilke konsekvenser en øget globalisering har for deres praksis.

10 af 26

Session 6

Titel: Kollektiv vejledning

Dato og tidspunkt: 9. oktober kl. 13.30 til 16

Underviser: Anne Larson

11 af 26

Session 7

Titel: Politiske beslutningsprocesser og implementering

Dato og tidspunkt: 10. oktober kl. 10.15 til 12.30

Undervisere: Anne Larson

Indhold:

Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om be-

slutningsprocesser præget af uklarhed og ”policy netværk”. Desuden præsenteres for-

skellige tilgange til analyse af implementering af policy.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making

in Modern Democracies (s. 1-24, 152-169). Washington, D.C.: Georgetown University

Press

Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of Eu-

ropean Public Policy, 15(4), 514-530.

Forslag til supplerende læsning:

Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a

neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), 304-

316.

Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The

Economic and Social Review, 37(3), 343–374.

Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of

Economics, 69(1), 99-118.

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes at have læst de to tekster af Zahariadis samt at have reflekteret

over:

Hvordan de i deres praksis er underlagt forskellige former for policy

Hvorfra denne policy kommer

I hvilket omfang der er sammenhæng mellem de politiske mål og virkeligheden i

deres praksis

12 af 26

Session 8

Titel: Neoliberalisme, NPM og nye strømninger

Dato og tid: 10. oktober kl. 13.30 til 16

Underviser: Pia Cort

Indhold:

New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det ak-

tuelle danske samfund – også inden for uddannelsespolitikken. Den neoliberale teo-

ri/ideologi, som ligger til grund for NPM, vil blive præsenteret og diskuteret, ligesom

eksempler på NPM i den offentlige sektor vil blive præsenteret og diskuteret. Endvide-

re vil undervisningen komme ind på velfærdsstatens udfordringer, statens ændrede rol-

le samt glidninger i NPM som følge af den stigende kritik af styringsregimet.

Litteratur:

Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten. Hans Reitzel. Kapitel 2: Institutionel konkur-

renceevne, pp. 41-76.

Petersen, Anders (2016) Præstationssamfundet. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 3: Præsta-

tionsindividets strabadser – et liv i ubestemthed, pp. 75 – 101.

Willig, R. (2016) Afvæbnet kritik. Hans Reitzel. Kapitel 8: Neoliberal markedscensur, pp.

195-215.

Forslag til supplerende læsning:

Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish

Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governan- ce: An

International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), 271-294.

Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat:

politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker – en rapport til Velfærdskommis-

sionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen.

Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research

Journal, 5(3), 234-243.

Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of

New Public Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research.

Score Rapportserie; 2000:4.

Forberedelse til undervisningen:

Læs Ove Kaj Pedersen med henblik på at forstå baggrunden for fremkomsten af neoli-

beralisme og New Public Management. Læs Willig med henblik på at forstå konsekven-

serne for professionerne ved indførelse af NPM i den offentlige sektor. Læs Anders Pe-

tersen med henblik på at forstå konsekvenserne for det enkelte individ og herigennem

forholdet mellem samfund og individ. Overvej om du i din egen praksis kan finde ek-

sempler på NPM.

13 af 26

Session 9

Titel: Guvernementalitet – fra homo eoconomicus til investering i human kapital

Dato og tid: 11. oktober kl. 10.15 til 12.45

Underviser: Jens Erik Kristensen

Indhold:

Der redegøres for Foucaults anliggender og forholdet mellem de tre historisk-analytiske

problematikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatter-

skab og tænkning: Hvad er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til

og/eller gøre sig til subjekt gennem viden, magt, ledelsesteknologier og selvteknologi-

er? Der vil kort blive redegjort for Foucaults historiske og samtidsdiagnostiske analyse-

strategier (historisk epistemologi, arkæologi, genealogi). I forlængelse heraf vil især den

sene Foucaults begreb om og historisk-genealogiske analyser af ’guvernmentalitet’ (le-

delses- og regeringskunster) blive uddybet med afsæt i de to anførte primærtekster. Det

vil ske med særligt henblik på hans analyse af den neoliberale teori om human kapital,

der ikke blot rummer et radikalt nyt syn på formålet med uddannelse, men også på det

menneske eller subjekt, der uddanner sig. Teorien har været grundlæggende for de se-

neste årtiers transnationale uddannelsestænkning og for den ’lærings- og kompetence-

politiske vending’ fra 1990’erne og frem. Der vil afslutningsvis blive givet eksempler på

den guvernementale analytiks relevans på andre områder af det pædagogiske praksis-

felt.

Litteratur:

Foucault, Michel (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), 777-795

Foucault, Michel [1979] (2009): Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger ved Collège de

France 1979, Kbh.: Hans Reitzels Forlag: 9. forelæsning s. 247-271 (24 sider)

Kristensen, Jens Erik. & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og

politiske rationaliteter. I: Kaspersen, Lars Bo & Loftager, Jørn (red.) (2009): Klassisk og

moderne politisk teori. Kbh. Hans Reitzels Forlag, s. 797-821. (24 sider)

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes inden undervisningen af have læst de to primærtekster samt

oversigtsteksten af Kristensen & Hermann.

14 af 26

Session 10

Dato og tid: 10. oktober kl. 13.30 til 16

Titel: PIAAC – en introduktion og en analyse

Underviser: Anne Larson

Indhold:

I 2013 udgav OECD en større international kvantitativ undersøgelse af voksnes kompe-

tencer (PIAAC), der er en slags ”PISA for voksne”. Der redegøres i undervisningen for

baggrunden for PIAAC, resultaterne af undersøgelsen samt konsekvenserne for dansk

voksenuddannelsespolitik.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Cort, P., & Larson, A. (2015). The non-shock of PIAAC – Tracing the discursive effects of

PIAAC in Denmark. European Educational Research Journal, 14(6), 531-548.

doi:doi:10.1177/1474904115611677

Tsatsaroni, A., & Evans, J. (2014). Adult numeracy and the totally pedagogised society:

PIAAC and other international surveys in the context of global educational policy on

lifelong learning. Educational Studies in Mathematics, 87(2), 167-186.

doi:10.1007/s10649-013-9470-x

Forberedelse til undervisningen:

- Læs de to tekster med fokus på baggrunden for PIAAC og konsekvenserne for dansk

voksenuddannelsespolitik.

15 af 26

Session 11 - fællesforelæsning

Titel: Inklusion og social innovation – som udfordring og modspil til social ulighed

Dato: 12. oktober 2017

Tidspunkt:

Kl. 9.30-10.00 morgenkaffe v/aulaen

Kl. 10.00-12.30 fællesforelæsning i festsalen

Kl. 12.30-13.30 fælles frokost i aulaen

Underviser: Bente Jensen, Professor mso, DPU Århus Universitet

Indhold:

I Danmark reproduceres ulighed stadig i samfundet. Spørgsmålet er derfor, hvorfor det

ikke er lykkedes bedre at mindske uddannelsesmæssige gab mellem børn af forskellig

baggrund, og hvad øget kvalitet i dagtilbud og andre uddannelsesinstitutioner kan be-

tyde i den sammenhæng?

Forelæsningen introducerer og problematiserer forskning om social arv og ulighed og

inklusion. Der lægges op til at undersøge inklusion som en udfordring og social innova-

tion som et muligt modspil til problematikken. Indholdet tager afsæt i årtiers forskning,

der viser at problematikken om social ulighed er en udfordring, der ikke vil ’gå væk’.

Påstanden er desuden at samfundets systemer, uddannelsessystemet, startende med

dagtilbud, skolen og senere ungdomsuddannelser i sig selv bærer kimen til at reprodu-

cere og måske ligefrem producere de sociale uligheder, vi ser i dagligdagens praksisser

og samfundsmæssigt. På samme måde ligger der i tværprofessionelle samarbejder og i

sundhedssystemet både potentialerne til at skabe forandringer og indbyggede ulig-

hedsskabende tendenser og mekanismer, som blandt andet handler om at det kan være

vanskeligt at gøre op med systemers fremherskende ’fejlfindingskultur’. Oplægget præ-

senterer og diskuterer tiltag gennem professionelles kompetenceudvikling og partner-

skaber mellem forskning, uddannelse og praksis, som bedre vil kunne skabe forandrin-

ger. Der gives eksempler fra forskning om en eksperimenterende tilgang til inklusion og

social innovation i et aktionsforskningsperspektiv. Ved at gå på tværs af Masterud-

dannelserne bidrager forelæsningen til, at denne vigtige samfundsproblematik kan fin-

de vej ind i alle relevante samfunds- og uddannelsessammenhænge, som I arbejder med.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Allan, J. (2016). At tænke inklusion anderledes. I: Hamre, B. & Larsen, V. (red.) Inklusi-

on, udsathed og tværprofessionelt arbejde. Frederiksberg: Frydenlund, 19-28 (9 sider)

Brandi, U. & Jensen, B. (2014): Laboratorier og eksperimenter for social innovation. I:

Staunæs et al. (red.) Læringslaboratorier og eksperimenter. Kap. 5, 110-126 (16 sider)

Dawson, P. & Daniel, L. (2010). Understanding social innovation: a provisional

framework. International Journal of Technology Management. 51 (1), 9-21. (12 sider).

Laundersø, R. (2017). Den sociale arv har konsekvenser hele livet. Rockwool Fonden

Forskning. Kort NYT fra RFF (3 sider)

16 af 26

Forberedelse til undervisningen:

De studerende kan forberede sig til undervisningen ved at læse artikler/tekster i kom-

pendiet.

Formulere 1-2 spørgsmål vedrørende problemstillingen om social ulighed og innovati-

on som udfordring og modspil, som det tager sig ud fra egen praksis og position.

17 af 26

Session 12

Titel: Foucault-inspirerede analyse-strategier

Dato og tid: 12. oktober kl. 13.30 til 16

Underviser: Pia Cort

Indhold: I denne session introduceres to analysestrategier, som begge har udgangs-

punkt i Foucaults begreb ’governmentality’, der blev præsenteret i session 8. Formålet er

at give de studerende to konkrete analysestrategier, som de kan arbejde med i en analyse

af dansk voksenuddannelsespolitik fra 1980erne og til i dag. De to analysestra- tegier er:

’What’s the Problem Represented to Be?’, som er udarbejdet er den australske forsker,

Carol Bacchi, samt styringsregimeanalytikken, som den australske forsker Mit- chell

Dean står bag. De to analysestrategier vil i denne session blive gennemgået med henblik

på, at de studerende arbejder med en af strategierne og fremlægger deres ana- lyser i

session 18.

Litteratur:

Bacchi, Carol Lee (2009): Analysing Policy: What’s the problem represented to be?,

Pearson. Kapitel 1 + 2.

Dean, M. (2006) Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund. Sociologi.

Indledning, forord samt kapitel 1.

18 af 26

Session 13

Titel: Bourdieu – teori og centrale begreber

Dato og tidspunkt: 30. oktober kl. 10.15 til 12.45

Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen

Formål:

Efter sessionen vil de studerende have fået et indblik i Bourdieus praktikteori og reflek-

sive sociologi. Undervisningen indeholder en gennemgang af Bourdieus centrale be-

greber som magt, felt, kapital og habitus, som relateres til diskussioner om voksnes

kompetenceudvikling.

Litteratur:

Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og si-

tueret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s. 15 - 79).

Wilken, Lisanne (2005) Habitus, kapital og felt, Bourdieus greb til en analyse af praksis,

I: Esmark, Laustsen, Åkerstrøm (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Ros-

kilde Universitetsforlag.

Supplerende litteratur:

Bourdieu, P. (1997) Af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen.

Hans Reitzel.

Forberedelse til undervisningen:

Hedegaard-Sørensens og Wilkens tekster forventes læst, mens Bourdieus tekst ’ Af

praktiske grunde’ indgår som mere sekundær litteratur.

19 af 26

Session 14

Titel: Bernstein: pædagogiseringen af samfundet

Dato og tid: 30. oktober kl. 13.30 til 16

Underviser: Pia Cort

Indhold:

I sidste del af sit forfatterskab lancerede den engelske uddannelsessociolog, Basil Bern-

stein, begrebet ’det totalt pædagogiserede samfund’. Med dette begreb beskriver Bern-

stein, hvordan pædagogikken er blevet over- og omsiggribende i en global markeds-

økonomi og intervenerer i alle livets forhold, så det enkelte individ uafladeligt skal for-

holde sig til sin egen udvikling og vækst. I ’det totalt pædagogiserede samfund’ bliver

vejlederen/coachen en central figur, som individet kan bekende sig til for at komme til

en forståelse af sig selv og egne kompetencer.

Litteratur:

Bonal, X. & Rambla, X. (2003) Captured by the Totally Pedagogised Society: Teachers and

teaching in the knowledge economy. In Globalisation, Societies and Education 1:2, pp.

169-184.

Fejes, A. & Dahlstedt, M. (2013) The Confessing Society. London: Routledge. Kapitel 4:

Lifelong Guidance.

Singh, P. (2002) Pedagogising Knowledge: Bernstein’s Theory of the Pedagogic Device.

In British Journal of Sociology of Education, vol. 23, no. 4, pp. 571-582.

Forberedelse til undervisningen:

Læs den angivne litteratur og om du kan finde eksempler på ’den totale pædagogise-

ring’ fra dit eget (arbejds)liv.

20 af 26

Session 15

Titel: Street level bureaucracy. Street level bureaucracy. Implementeringsprocessen og

dens resultater

Dato og tid: 31. oktober kl. 10.15 til 12.30

Underviser: Søren Ehlers

Indhold

Handler du i det daglige, på din arbejdsplads, som en street level bureaucrat (Lipsky

2012)? Ja eller nej? Hvorfor eller hvorfor ikke? Har politologen Michael Lipsky ret, når

han hævder, at de virkelige politiske beslutningstagere er den del af de offentligt ansat-

te, der som det sidste led i implementeringskæden afleverer den offentlige politik til

borgerne?

Litteratur

Winter, S. & V. Lehmann Nielsen (2010), Implementering af politik. Århus: Academica

(pp. 103-144).

Supplerende læsning

Lipsky, M. (2010), Street level bureaucracy: Dilemmas of the Individual in Public Ser-

vice. New York: Russell Sage Foundation. Expanded Edition.

Meyers, M.K. & V. Lehmann Nielsen (2012), Street-Level Bureaucrats and the Imple-

mentation of Public Policy. In: The SAGE Handbook of Public Policy. Revised Edition.

New York: Russell. Sage Foundation.

Forberedelse til undervisningen

Læs kapitlet langsomt og omhyggeligt. Det er en god ide at tage notater under den før-

ste gennemlæsning. Det anbefales at købe lærebogen og benytte stikordsregistret.

21 af 26

Session 16

Dato og tid: 31. oktober kl. 13.30 til 16

Titel: Voksenuddannelsespolitik i Danmark – processer og interesser: et inside-outside

perspektiv

Underviser: Martin Grønbæk Jensen

Indhold:

I denne session sætter Martin Grønbæk Jensen fra HK fokus på de politiske processer

omkring voksenuddannelse og kompetenceudvikling i Danmark. Sessionen vil give jer

et indblik i de politiske processer omkring voksenuddannelse og de forskellige interes-

ser, der er på spil. Der sættes fokus på, hvilken rolle voksen- og efteruddannelse spiller

for HK (fagbevægelsen) samt hvad der er HK’s interesse og dagsorden for voksenud-

dannelse. I får et indblik i, hvordan de politiske forhandlinger finder sted og hvem der er

de centrale aktører, når voksenuddannelsespolitikken skal udarbejdes. Herigennem får I

en forståelse af, hvad der er på spil på voksenuddannelsesområdet i disse år og hvor

voksenuddannelse bevæger sig hen som en offentlig politik. Martin Grønbæk Jen- sen

bevæger sig frit mellem et inside-outside-perspektiv, som hhv. politisk rådgiver i HK og

tidligere forsker/analytiker i voksenuddannelse.

22 af 26

Session 17

Titel: Kollektiv vejledning

Dato og tidspunkt: 1. november 10.15 til 12.30

Underviser: Pia Cort

Indhold:

I denne session skal de studerende fremlægge deres foreløbige overvejelser om opga- ven

på modul 3. Alle vil have til opgave at bidrage konstruktivt til kvalificeringen af

opgaveskrivning. Konstruktivt vil sige, at de studerende kommer med konkrete forslag

til, hvordan der kan arbejdes videre f.eks. i forhold til relevante teorier, relevant littera-

tur, relevante metoder etc. Underviserne vil ligeledes give feedback på opgaveforslag.

Litteratur:

Studieordningens beskrivelse af læringsmål samt krav til eksamensopgave:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

Forberedelse til undervisningen:

1. Vælg en problemstilling, som du/I vil arbejde med.

2. Lav en skitse til indledning, hvor relevansen af den valgte problemstilling be-

grundes.

3. Overvej i hvilken udstrækning arbejdet med den valgte problemstilling kan dæk-

ke modulets læringsmål (jf. studieordning)

4. Analyser hvilke dele af undervisningen og den læste litteratur i modulet, der vil

kunne belyse den valgte problemstilling. Beskriv hvilke dele, som kan belyse hvad?

5. Overvej hvilken anden litteratur, som det vil være relevant at inddrage.

6. Besvarelsen af ovenstående spørgsmål formuleres skriftligt. Oplæggene sendes til

Pia Cort ([email protected]), Anne Larson ([email protected]) og Søren Ehlers (eh-

[email protected]) senest den 25. oktober 2017.

23 af 26

Session 18

Dato og tidspunkt: 1. november 13.30 til 16

Titel: Fremlæggelse af policy analyse

Undervisere: Pia Cort & Anne Larson

Indhold:

I denne session fremlægger de studerende de analyser, som de har udarbejdet på bag-

grund af de to analysestrategier præsenteret i lektion 9. Grupperne vil blive bedt om at

arbejde med et af følgende policy dokumenter:

Forslag til folketingsbeslutning om et 10 punkts program for voksenundervisning

og folkeoplysning (1984)

Debatoplæg om et nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser (1996)

Danmarks Strategi for Livslang Læring (2007) (kun afsnit om voksenuddannelse

og kompetenceudvikling!)

Kommissiorium for ekspertgruppe for voksen, videre- og efteruddannelse (2016)

Evt. nyere policy dokumenter.

24 af 26

Session 19

Dato og tidspunkt: 21. november 10.15 til 12.30

Titel: Kvantitative data

Underviser: Anne Larson

Indhold:

Med udgangspunkt i forskellige statistiske mål i form af simple uni- og bivariate analy-

ser ses på dels, hvordan de kan gennemføres og dels, hvordan de kan tolkes. Undervis-

ningen vil være tilrettelagt som en kombination af forelæsning og diskussion i klassen.

Diskussionen vil blandt andet tage udgangspunkt i de studerendes egne overvejelser om

konkret brug af kvantitative metoder i deres semesteropgave. Sessionen ligger i for-

længelse af fællesforelæsningen på modul 2 om kvantitative undersøgelser med et fo-

kus på behandlingen og forståelsen af data, når de er indsamlet. Formålet med sessio-

nen er at gøre de studerende bedre i stand til at forstå statistiske undersøgelser, som de

støder på i deres arbejde samt at gennemføre simple statistiske analyser af data frem-

bragt gennem spørgeskemaundersøgelser.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Hansen, K.M. & Hansen, S.W. (2012). “Univariat analyse”. I: L.B. Andersen, K.M. Han-

sen & R. Klemmesen, Metoder i statskundskab (s. 339-363). København: Hans Reitzel

Hansen, K.M. & Hansen, S.W. (2012). “’Bivariat analyse”. I: L.B. Andersen, K.M. Han-

sen & R. Klemmesen, Metoder i statskundskab (s. 364-383). København: Hans Reitzel

Forberedelse til undervisningen:

- Læs de to tekster af Hansen & Hansen

- Tænk over, hvordan en kvantitativ undersøgelse eventuelt kan indgå i din semester-

opgave

25 af 26

Session 20

Titel: Komparativ metode

Dato og tidspunkt: 13.30 til 16

Underviser: Pia Cort

Indhold:

I denne lektion introduceres de studerende til komparativ og international metode.

Komparativ metodes udvikling som faglige disciplin gennemgås fra 1700 tallets ’travel-

lers’ tales’ til nutidens globale komparative undersøgelser som PISA og PIAAC. De stu-

derende introduceres til centrale begreber i komparativ metode, som vil gøre dem i stand

til at udarbejde en komparativ analyse enten horisontalt på tværs af lande og

voksenuddannelser eller vertikalt på tværs af transnationale organisationer og nationale

voksenuddannelsespolitikker.

Litteratur:

Phillips, D. (2006) Comparative Education: method. In Research in Comparative and

International Education, vol. 1, no. 4.

Winther-Jensen, T. (2004). ”Sammenligning – hvilke metoder?” i Komparativ pædago-

gik – faglig tradition og global udfordring. (s. 51-72). København: Akademisk Forlag.

Forslag til supplerende litteratur:

Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making i S. Ehlers

(Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 33-45). København: Danmarks

Pædagogiske Universitets Forlag.

Winther-Jensen, T (2004) Voksenpædagogik – grundlag og ideer. København: Akade-

misk Forlag.

Forberedelse til undervisningen:

I forbindelse med læsning af teksterne til undervisningen at overveje:

Muligheden/relevansen af en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med

det videre studium?

Hvad skal tema/problem/begreb være og hvad kunne formålet med undersøgel-

sen være?

Hvordan kunne det gribes an?

26 af 26

Session 21

Titel: Opsamling og evaluering af modulet

Dato og tid: 22. november 13.30 - 16

Undervisere: Pia Cort & Anne Larson

Indhold:

Sessionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet

behandlet i løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og in-

divid i relation til kompetenceudvikling og voksenuddannelse. Der vil desuden i for-

bindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret. Bemærk: De stu-

derende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den centrale eva-

luering af modulet.

Forberedelse til undervisningen:

De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modu-

let, der med fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elemen-

ter tænkes på temaer, undervisningsformer, litteratur o.lign.